Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj 2009."

Transkript

1 F or uds æt ni ng erf or s amf unds øk onomi s k eanal y s er påener g i omr åde t Apr i l

2 wwwisbn: Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Det omfatter priser på fossile og ikkefossile brændsler, samt priser og emissionskoefficienter for el og fjernvarme. Notatet er en revision af notatet Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj Priserne på de fossile brændsler er baseret på den seneste vurdering fra Det Internationale Energiagentur (IEA) i World Energy Outlook, november Priserne er omregnet til danske kroner med en forventet dollarkurs. Der er ikke foretaget nogen selvstændig fremskrivning af biomassepriserne. De bygger fortsat på en særskilt konsulentundersøgelse, der er blevet opdateret i december Biomassepriserne er i forhold til forudsætningerne fra maj 2009 alene opregnet til 2008 prisniveau. 2. Generelle forudsætninger Brændselspriserne er udtrykt i faste 2008-priser og er opgjort ekskl. afgifter, tilskud og moms. Brændselspriserne er således opgjort i faktorpriser og skal multipliceres med den såkaldte nettoafgiftsfaktor for at få de samfundsøkonomiske priser, jf. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, afsnit 4.1. Priserne er samfundsøkonomiske beregningspriser, som ikke umiddelbart kan anvendes til selskabsøkonomiske analyser. Priserne vil i nogen udstrækning afvige fra de faktisk observerede markedspriser. Det skyldes primært, at priserne er opgjort ekskl. afgifter, samt at investeringer i net ikke medregnes, men det kan også skyldes lokale variationer i priserne. Ved fastlæggelse af de samfundsøkonomiske brændselspriser er meget langsigtede faste omkostninger ikke medregnet. Det gælder primært transmissionsomkostninger for gas, el og fjernvarme, fordi investeringerne i nettene dækker over allerede afholdte omkostninger og derfor opfattes som såkaldte sunk costs. For projekter eller initiativer af en normal størrelse og levetid indregnes der typisk ikke netomkostninger, da ændringer i forbruget stort set ingen indflydelse har på levetiden for nettene. Ved beregninger for projekter, der kræver udbygning af net (fx stikledninger), skal omkostningerne til denne udbygning dog medregnes på samme måde som andre investeringer. Priser og øvrige forudsætninger er tænkt som centrale skøn. Det bør dog altid overvejes, hvilke forudsætninger der er særligt usikre eller særligt kritiske for beregningens udfald. For disse bør der gennemføres følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. Fastlæggelsen af kursen mellem danske kroner og amerikanske dollar er en vigtig parameter, og dermed også en usikkerhedsfaktor, ved fastlæggelsen af de danske brændselspriser, da bl.a. olie typisk afregnes i 1

3 amerikanske dollar (USD) på det internationale marked. Den anvendte dollarkursforudsætning (tabel 1) stammer fra Finansministeriets konvergensprogram fra februar Det samme gælder inflationsantagelserne, som også er anført i tabel 1. Samtlige forudsætninger i dette notat skal opfattes som generelle beregningsforudsætninger. I den konkrete projektvurdering kan der af og til være behov for at erstatte disse generelle forudsætninger med mere projekt-specifikke, såfremt forholdene taler for det. 3. Fossile brændsler: Importpriser De samfundsøkonomiske priser for kul, olie og naturgas er opstillet med udgangspunkt i Det Internationale Energiagenturs (IEA s) prisantagelser fra november Priserne stammer fra IEA s såkaldte referenceforløb. IEA påpeger, at fastlæggelse af priserne er forbundet med meget stor usikkerhed, og at det må forventes, at priserne er meget volatile og derfor på kort sigt vil vise markante udsving i forhold til lang sigts trenden. Der er derfor grund til at understrege usikkerheden i de langsigtede priser samt at gennemføre følsomhedsberegninger, hvor alternative beregningsforudsætninger lægges til grund. Energistyrelsens bud på olie, kul og naturgaspriser tager udgangspunkt i referenceforløbet fra IEA. På det korte sigt laves der dog en lineær tilpasning fra det aktuelle niveau til IEAs prisniveau, således at dette antages at nås efter 6-års tilpasningsperiode, det vil sige i Olieprisforløbet justeres til brentolieprisen som observeres på spotmarkedet, idet denne vurderes at give den bedste afspejling af importprisen på olie i Danmark. For olie foretages således en mindre opjustering af IEA s prisniveau for at afspejle, at Brent-noteringen, som er den europæiske referenceoliepris, historisk set har ligget lidt højere end IEA s pris, som afspejler en gennemsnitlig international oliepris. Omregnet til priser i danske kroner fremgår prisforløbene for olie, kul og naturgas af figur 1. 1 IEA: World Energy Outlook,

4 Figur 1. Forventede fremtidige priser på råolie, kul og naturgas (2008 kr./gj) Råolie Kul Naturgas 20 0 Den forventede råoliepris er som hidtil omregnet til produktpriser (CIF) for fuelolie, gasolie/diesel, benzin og flybrændstof (JP1) med et omregningsforhold på hhv. 70 pct., 125 pct., 133 pct. og 133 pct. af råolieprisen pr. joule. Disse procentsatser er ikke opdateret i forhold til tidligere. Energistyrelsen har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er belæg for at justere disse procentsatser. Energistyrelsen vil dog følge udviklingen og vurdere om, der er behov for en justering. Importpriser for de fossile brændsler kan findes i tabel Fossile brændsler: Distributionsomkostninger For at nå frem til de samfundsøkonomiske brændselspriser på forbrugsstedet, dvs. kraftværker, kraftvarmeværker, individuelle forbrugere mv. er der behov for et skøn over transportomkostninger og andre distributionsomkostninger, herunder avancer. Disse tillæg er opgjort således, at de sammen med importprisen så vidt muligt når op på markedsprisen ekskl. afgifter, i de tilfælde hvor markedsprisen er observerbar. Der regnes med gennemsnitlige distributionsomkostninger ekskl. skøn for transmissionsomkostningerne til net for naturgas, da investeringerne i nettet antages at være sunk costs. Distributionstillæggene fremgår af tabel 4. De indenlandske distributionsomkostninger for olie, kul og naturgas er ikke ændret i forhold til de hidtidige forudsætninger. Der er alene foretaget en opregning til 2008-priser. 3

5 5. Fossile brændsler: Brændselspriser i de forskellige anvendelser De samfundsøkonomiske brændselspriser på forbrugsstedet angives i tabel 5, og de beregnes ud fra importpriserne i tabel 3 tillagt distributionsomkostningerne som opgjort i tabel Ikke-fossile brændsler Biomassepriserne er uændret i forhold til forudsætningerne fra sidste år i Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, maj Der er alene foretaget en opregning til 2008-prisniveau. Priserne fra og 2009-forudsætningerne bygger på en særskilt konsulentundersøgelse, der er blevet opdateret i december I denne konsulentrapport tages der højde for, at biomasse er på vej til at blive markedsgjort, og der tages indledende skridt i retning af at modellere biomasseprisernes indbyrdes afhængighed og variation med olieprisen. Der er mange faktorer, der spiller ind på priserne på de ikke-fossile brændsler, herunder også efterspørgslen efter biomasse til ikke-energiformål, så det er uhyre komplekst at vurdere, hvordan prisen på ikkefossile brændsler vil udvikle sig fremover. Energistyrelsen har grundet den store usikkerhed omkring biomassepriserne valgt ikke at foretage en ny fremskrivning af biomassepriserne, men kun en opregning til nyt prisniveau. Energistyrelsen vil dog arbejde videre med biomassepriserne. Som hidtil bringes der priser for de ikke-fossile brændsler halm, træflis, træpiller og energiafgrøder. Der vises ikke længere priser for halmpiller, da den danske fabrik er lukket, og der bruges næsten ikke længere halmpiller i Danmark. Biogas er ikke medtaget, da omkostningerne afhænger meget af de specifikke anlæg. Tilsvarende er det ikke søgt at opstille en samfundsøkonomisk pris på affald. Ved beregninger for projekter, hvor affald er en væsentlige komponent, må der foretages en konkret vurdering af affaldets art og alternative anvendelsesmuligheder eller bortskaffelsesomkostninger. Der er ikke vist priser på biobrændstoffer til transport (fx bioethanol og biodiesel). Der henvises til Transportministeriets transportøkonomiske enhedspriser. Priserne ab producent, som kan findes i tabel 3, er opgjort delvis ud fra observerbare markedspriser og markedsmæssige forhold, delvis ud fra opgørelser af omkostninger ved fremstillingen. For at nå frem til priserne på forbrugsstedet er der til disse priser lagt indenlandske distributionsomkostninger inkl. avancer. Disse tillæg kan findes i tabel 4. De samfundsøkonomiske brændselspriser på forbrugsstedet angives i tabel 5, og de beregnes ud fra importpriserne i tabel 3 tillagt distributionsomkostningerne som opgjort i tabel 4. Hovedparten af træflis leveres fra danske skove, men træflis er en internationalt handlet vare, og en del af det samlede forbrug i Danmark stammer fra import. Prisen på træflis er først og fremmest styret af prisen på træ til papirfremstilling. Træpiller handles i betydelig grad internationalt. I de senere år har prisudviklingen tydet på en vis sammenhæng mellem prisen på olie og prisen på træpiller solgt til fjernvarme og privatkunder. Energiafgrøder består af en række en- og flerårige non-food afgrøder, som kan dyrkes og håndteres på forskellige måder i landbruget. Energiafgrøder omfatter pil, elefantgræs og triticale (energikorn; krydsning mellem rug og hvede). 4

6 7. CO2-kvoteprisen Fra 2005 er en stor del af forbruget af fossile brændsler kvoteomfattet. Det gælder for produktion af el og fjernvarme samt en del tung industri. Kvoteordningen betyder, at der nu dannes en pris på CO 2 - reduktioner i EU. Den forventede fremtidige kvotepris udgør grundlaget for fastlæggelse af den samfundsøkonomiske pris på CO 2. Der hersker meget stor usikkerhed omkring kvoteprisen i fremtiden. Denne vil bl.a. afhænge af en række uafklarede politiske forhold så som landenes fremtidige reduktions- og VE-mål og deres strategier for gennemførelsen heraf, herunder mulighed for kreditkøb uden for EU. Som bedste skøn for kvoteprisens udvikling er anvendt EU s baseline fremskrivninger, der giver en kvotepris på 25 EUR i 2020, svarende til 186 DKK, målt i 2008-priser 2. Denne pris afspejler den forventede EU kvotepris givet implementering af EUpakkens målsætninger for den kvoteomfattede sektor, men uden implementering af VE-målsætningen. Implementering af sidstnævnte vil tendere til at reducere kvoteprisen. I sidste års forudsætninger var kvoteprisen baseret på EU s kvotepris estimeret i EU s Impact Assessment af klima- og energipakke fra Her blev kvoteprisen vurderet til ca. 225 kr. pr. ton i 2020 målt i priser (svarende til ca. 240 kr. målt i 2008-priser). Dette var prisen under antagelse af implementering af EU pakken inkl. VE målsætningen. At EU har nedskrevet forventningen til kvoteprisen skyldes den aktuelle økonomiske krise, der forventes at reducere behovet for kvoter både på kort og lang sigt. Ligesom for priserne på de fossile brændsler laves der for kvoteprisen en 6 års tilpasning fra dagens kvoteprisniveau til EU s estimerede prisniveau. I gennemsnit var kvoteprisen på spotmarkedet 13,1 EUR/ton i Prisen i sidste kvartal 2009 var 13,7 EUR/ton, mens tendenserne for de første måneder i 2010 har været nedadgående. På denne baggrund laves tilpasningen fra den observerede 2009 gennemsnitspris. For at få de samfundsøkonomiske priser skal kvoteprisen forhøjes med nettoafgiftsfaktoren. CO 2 - kvoteprisen er vist i tabel El Da Danmark deltager i det europæiske elmarked, kan den samfundsøkonomiske elpris ikke baseres på danske forhold alene. Elprisen er fastsat med udgangspunkt i forventningerne til udviklingen på det nordiske elmarked, Nord Pool, og er baseret på modelberegninger med Energistyrelsens model for el- og varmeforsyningen i Norden, Ramses. 3 Elprisen har afsæt i basisforløbet fra Energistyrelsens nye energifremskrivning. På baggrund bl.a. af de forudsatte brændselspriser, CO 2 -kvotepriser og antagelserne om den fremtidige kapacitetsudbygning giver Ramses-modellen en beregnet elmarkedspris, jf. første søjle i tabel 6. Prisen stiger fra omkring 30 øre pr kwh i 2010 til omkring 45 øre pr kwh i EU s baseline 2010 fra PRIMES modellen, som ventes offentliggjort inden længe. 3 Ramses er en såkaldt bottom-up -model, som tager udgangspunkt i de fysiske produktionsforhold på de enkelte værker samt udefra givne brændselspriser. 4 Elprisen stiger med omkring 50 pct. fra 2010 til Stigningen i kvoteprisen fra 100 til 250 kr./ton forklarer en stor del af stigningen i elprisen. Hertil kommer effekten af skrotninger og dermed reduceret reserveeffekt fra omkring 5

7 Med tillægget grundet CO 2 -kvoterne er CO 2 -omkostningerne principielt indregnet i elprisen. Derfor skal der som angivet i vejledningen om samfundsøkonomiske analyser på grund af kvotesystemets virkemåde ikke regnes med yderligere økonomisk værdi af ændrede CO 2 -emissioner som følge af ændringer i elproduktionen. Skønnet på elprisen er usikkert, og derfor bør der i projekter, hvor elprisen har stor betydning for resultatet, gennemføres følsomhedsanalyser med højere og lavere elpriser. Nord Pool-prisen skal opfattes som et uvægtet gennemsnit af alle årets timepriser. Da elprisen varierer meget over året, ugen og døgnet, vil den reelle pris for forbrugere og producenter afvige herfra afhængigt af forbrugs- eller produktionsprofilen. Typisk er elprisen høj, når efterspørgslen er stor, hvorfor en gennemsnitlig forbruger kommer til at betale lidt mere end prisen ovenfor. Nogle producenter (især kondensværker) kan udnytte prisvariationerne og opnår dermed priser, der i gennemsnit over året ligger over denne pris, mens andre (fx vindmøller) i gennemsnit får en pris, der ligger under. Det vurderes, at prisvariationerne er udtryk for reelle omkostningsforskelle, og der bør ved samfundsøkonomiske beregninger tages højde for dette, i det omfang forbrugs- eller produktionsprofilen er kendt. På Nord Pools hjemmeside, kan timevariationerne i elprisen findes. Hvis timeprisen vægtes med forbrugsprofilen i Danmark, fås en pris, der ligger op til 4 øre/kwh over den uvægtede pris på Nord Pool. Den vægtede pris er præsenteret i anden søjle i tabel 6. Endvidere er der til den vægtede pris lagt omkostninger til distribution på 8,0 øre/kwh (2008-priser) i gennemsnit for virksomheder og 13,6 øre/kwh for forbrugere - skønnet på basis af oplysninger fra Energitilsynets hjemmeside. Der er desuden tillagt 4,1 øre/kwh for handelsbalancering, håndtering og forsyningssikkerhed. 5 Dermed er bidrag til VE (vedvarende energi), elselskabernes energispareaktiviteter samt forskning ikke medregnet, fordi de betragtes som overførsler. Ligeledes er der set bort fra abonnement og den del af tarifferne, der går til transmission, idet de er fortolket som afskrivninger på net (da nettet regnes som sunk costs ). Desuden er indregnet et gennemsnitligt nettab på 6% for virksomheder og 9% for forbrugere. I tabel 6 er de resulterende samfundsøkonomiske elpriser vist. 9. Fjernvarme Prisen på fjernvarme, der angives i tabel 6, er beregnet ud fra brændselspriser for centrale kraftværker. Prisen kan alene anvendes til vurderinger af nationale tiltag, som påvirker fjernvarmeforbruget generelt. Da der er meget stor forskel på fjernvarmeproduktionen i forskellige områder, bør der til beregninger i specifikke områder anvendes priser baseret på oplysninger fra det eller de lokale værker Faldet i 2013 skyldes idriftsættelsen af den 5. finske kernereaktor. På langt sigt nærmer elprisen sig langtidsmarginalomkostningen for ny elkapacitet. 5 I 2010 er tillægget på 5,2 øre/kwh pga. af et midlertidigt forsyningssikkerhedstillæg. 6

8 Som for naturgasprisen er prisen på fjernvarme baseret på, at netomkostningerne er sunk costs. Udgangspunktet for den samfundsøkonomiske fjernvarmepris er de samfundsøkonomiske brændselsomkostninger ekskl. afgifter til produktion af fjernvarme (i størrelsesorden kr./gj), og dertil er lagt et tillæg på omkring 30 kr./gj for øvrige driftsomkostninger. Tillægget antages konstant i 2008-priser, mens brændselsomkostningerne følger de samfundsøkonomiske brændselspriser i det forhold, de antages at indgå i den fremtidige fjernvarmeproduktion, svarende til Energistyrelsens energifremskrivning med Ramses, som også er anvendt til elprisen. Den samlede pris an net ligger derfor således på ca kr./gj. For at få et bud på besparelsen, når der i forbrugsleddet spares 1 GJ fjernvarme, multipliceres dette tal med 1,25, for at tage højde for nettabet anslået til 20%, dvs. den resulterende pris an forbruger bliver kr./gj. 10. Emissioner CO 2 -emissionen ved forbrænding afhænger alene af brændselstypen, mens emissionerne af SO 2, NO x, CH 4 (metan) og N 2 O (lattergas) også afhænger af den anvendte teknologi. Når emissionen af forurenende stoffer til luften beregnes, sker det med udgangspunkt i de såkaldte emissionskoefficienter, der angiver udledningen af et givet stof pr. indfyret brændselsmængde. Den samlede emission fremkommer derpå ved at multiplicere brændselsforbruget med de relevante emissionskoefficienter. Emissionskoefficienter for typiske kombinationer af brændsler og teknologier i 2008 samt transport i 2007 fremgår af tabel 7. Emissionskoefficienterne er baseret på DMU s opgørelser, hvoraf koefficienterne i tabel 7 kun er et udpluk en mere detaljeret opdeling kan findes på DMU s hjemmeside (www.dmu.dk). De gennemsnitlige emissioner af CO 2, CH 4, N 2 O, SO 2 og NO x ved produktion el fremgår af tabel 8, der ligeledes angiver emissionerne for en gennemsnitlig forbruger af el hhv. fjernvarme. 6 Bag beregning af disse sidste ligger forudsætninger om nettab på 7% for el og 20% for varme. For fjernvarme reduceres CO 2 emissionskoefficienten mere over perioden end det var tilfældet i sidste version af Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet (fra maj 2009). Dette skyldes, at brændselsprisforløbet i Energistyrelsens nye 2010 fremskrivning kombineret med den eksisterende afgiftsstruktur gør det mere fordelagtigt at benytte biomasse. For emissionskoefficienterne for CH 4 og N 2 O er opgørelsesmetoden ændret, således at disse nu også baseres fuldt ud på RAMSES modellen ligesom de øvrige emissionskoefficienter. Dette er baggrunden for det ændrede niveau for CH 4 emissionskoefficienterne i specielt første del af perioden sammenlignet med emissionskoefficienterne fra maj For el sker der over perioden kun en mindre reduktion i CO 2 emissionskoefficienten. Dette skyldes, at der i Energistyrelsen 2010 fremskrivning bruges væsentlig mindre biomasse i kondensproduktionen 6 Emissionerne ved elproduktionen er baseret på modellen Ramses, der giver et bud på det marginale brændselsforbrug og de deraf følgende emissioner forbundet med den danske kondensbaserede elproduktion, dvs. den elproduktion der ikke sker i samproduktion med varme. Som nævnt i afsnit 8 skal der ikke regnes med økonomisk værdi af ændrede CO 2 -emissioner fra ændret elproduktion, da den er underlagt CO 2 -kvoteordningen, og CO 2 -værdien dermed allerede indeholdt i elprisen. Emissionerne fra produktion af fjernvarme er ligeledes baseret på Ramses. Her er der blot tale om gennemsnitlige emissioner fra alle danske værker. 7

9 i forhold til fremskrivningen fra 2009, idet kul er blevet lidt billigere. Det skal i denne forbindelse bemærkes at brændselssammensætningen er meget følsom overfor forholdet mellem kulpris og biomassepris. Ligesom for fjernvarme er opgørelsesmetoden for emissionskoefficienterne for CH 4 og N 2 O for elproduktion ændret, således at disse nu også baseres fuldt ud på RAMSES modellen ligesom de øvrige emissionskoefficienter. Med tillægget grundet CO 2 -kvoterne antages CO 2 -omkostningerne at være indregnet i elprisen. Derfor skal der på grund af kvotesystemets virkemåde ikke regnes med yderligere økonomisk værdi af ændrede CO 2 - emissioner som følge af ændringer i elproduktionen, og derfor er der ikke behov for separate beregninger baseret på CO 2 -emissionskoefficienten for el. Det kan dog være af selvstændig interesse at kunne give et bud på den rent fysiske reduktion i CO 2 -emissionen, hvorfor det er valgt alligevel at bringe CO 2 - emissionskoefficienten for el. 11. Værdisætning af emissioner Ideelt bør alle miljøeffekter inddrages og værdisættes i samfundsøkonomiske analyser, men i praksis er det meget vanskeligt, og de skøn, man anvender, er behæftet med stor usikkerhed. Her beskrives alene skøn for drivhusgasser, SO 2 og NO x. CO 2 værdisættes med priserne angivet i afsnit 7 baseret på CO 2 -kvoteprisen. For at få den samfundsøkonomisk pris skal der forhøjes med nettoafgiftsfaktoren. CH 4 -emissioner (metan) og N 2 O-emissioner (lattergas) behandles som CO 2 -ækvivalenter, fordi deres vigtigste miljøeffekt ligesom CO 2 -emissioner er en forøgelse af drivhuseffekten. Der omregnes til CO 2 - ækvivalenter ved at multiplicere CH 4 -missionerne med 21 og N 2 O-emissionerne med 310 (kilde DMU). IPCC vil evt. opdatere disse faktorer på et senere tidspunkt. Ændringer i udledningerne af NO x og SO 2 er værdisat ved skadesomkostningerne baseret på estimater fra DMU. Skadesomkostningerne for NO x og SO 2 er sat til følgende samfundsøkonomiske beregningspriser (i 2008-priser): 7 Pris på SO 2 og NO x, 2008-priser kr./kg SO 2 /SO 4 NO x Land By Kilde: Beregningspriser for luftemissioner , DMU A2E4-4B53-9FED-1B2895C74A6A/0/beregningspriser_EVA_2008.pdf 7 Da skadesomkostningerne for NO x og SO 2 er opgjort i samfundsøkonomiske beregningspriser skal de følgelig ikke multipliceres med nettoafgiftsfaktoren. 8

10 12. Afgiftssatser I samfundsøkonomiske projektvurderinger er der behov for at kende afgiftssatserne, jf. Vejledning i samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. For aktuelle afgiftssatser henvises til Skatteministeriet. 9

11 Tabel 1 Brændværdier, dollarkurs og inflationsantagelser Brændværdi Råolie 5,84 GJ/tønde Råolie (ton) 43,00 GJ/ton Naturgas 39,60 GJ/1000Nm 3 Kul 25,15 GJ/ton Fuelolie 40,65 GJ/ton Gasolie 42,70 GJ/ton Benzin 43,80 GJ/ton JP1 43,50 GJ/ton Halm 14,50 GJ/ton Træflis 9,50 GJ/ton Træpiller 17,50 GJ/ton Energiafgrøder, pil 14,40 GJ/ton Energiafgrøder, triticale 13,80 GJ/ton Affald 10,50 GJ/ton Dollarkurs kr./usd , , , , , , , og frem 5,70 Generel inflation Prisindeks Stigning i % (BVT-deflatoren) 2008= , ,8390 2,44% ,8576 2,22% ,8730 1,80% ,8969 2,73% ,9229 2,90% ,9427 2,15% ,9601 1,84% ,0000 4,16% ,0076 0,76% ,0251 1,73% ,0429 1,74% ,0695 2,56% ,0952 2,40% ,1241 2,64% ,1537 2,63% ,1886 3,03% ,2257 3,12% ,2528 2,21% ,2809 2,24% ,3094 2,23% ,3387 2,23% ,3694 2,29% ,3990 2,17% ,4284 2,10% ,4595 2,18% ,4907 2,14% ,5238 2,22% ,5566 2,15% ,5904 2,17% ,6266 2,28% 10

12 Tabel 2 IEA s brændselsprisantagelser, World Energy Outlook prisniveau Råolie, USD/tønde 97,19 79,97 88,08 100,33 108,42 116,59 Naturgas, Europa USD/MBtu 1) 10,32 8,66 10,64 12,13 13,20 14,21 Kul, USD/ton 120,59 106,90 92,55 104,50 108,03 110,92 1) 1 Btu (British thermal unit) svarer til 1.055,66 J. 11

13 Tabel 3 CIF-priser / priser ab leverandør, 2008-kr./GJ Råolie Naturgas Kul Fuelolie Gasolie Diesel Benzin JP1 Halm Træflis Træpiller Energiafgrøder* ,74 41,20 21,34 48,12 85,93 85,93 91,43 91,43 29,16 33,68 67,70 56, ,35 44,31 21,40 50,65 90,44 90,44 96,23 96,23 28,12 34,64 59,37 55, ,54 47,28 21,29 52,88 94,42 94,42 100,47 100,47 29,45 35,68 63,33 55, ,99 50,52 21,22 55,29 98,73 98,73 105,05 105,05 30,93 36,82 67,89 55, ,40 53,86 21,10 57,68 103,00 103,00 109,59 109,59 32,64 38,07 73,14 55, ,97 57,43 20,97 60,18 107,46 107,46 114,34 114,34 34,61 38,55 73,08 55, ,84 58,70 21,39 61,49 109,80 109,80 116,83 116,83 34,59 38,87 73,01 55, ,67 59,94 21,80 62,77 112,09 112,09 119,26 119,26 34,56 39,31 73,76 55, ,36 61,76 22,42 64,65 115,45 115,45 122,83 122,83 34,85 39,76 74,51 55, ,09 63,61 23,04 66,57 118,87 118,87 126,47 126,47 35,13 40,21 75,28 55, ,92 65,52 23,68 68,54 122,40 122,40 130,23 130,23 35,41 40,67 76,05 55, ,41 66,61 23,83 69,59 124,27 124,27 132,22 132,22 35,70 41,14 76,85 55, ,87 67,68 23,97 70,61 126,08 126,08 134,15 134,15 36,00 41,56 77,35 55, ,47 68,85 24,13 71,73 128,09 128,09 136,29 136,29 36,19 41,99 77,87 55, ,17 70,09 24,32 72,92 130,21 130,21 138,55 138,55 36,39 42,42 78,38 55, ,82 71,29 24,48 74,07 132,27 132,27 140,74 140,74 36,58 42,86 78,90 55, ,42 72,38 24,63 75,19 134,28 134,28 142,87 142,87 36,77 43,31 79,44 55, ,96 73,43 24,75 76,27 136,21 136,21 144,92 144,92 36,97 43,75 79,95 55, ,60 74,54 24,89 77,42 138,25 138,25 147,10 147,10 37,17 44,20 80,46 55, ,25 75,66 25,03 78,57 140,31 140,31 149,29 149,29 37,36 44,66 80,99 55, ,80 76,71 25,14 79,66 142,25 142,25 151,35 151,35 37,56 45,12 81,52 55,02 * Energiafgrøder omfatter pil, elefantgræs og kornarten triticale ("energikorn") 12

14 Tabel 4 Omkostninger til transport, transmission, distribution og avancer 2008-kr./GJ An kraftværk An værk An forbruger Naturgas 3,38 8,86 22,29 Kul 0, Fuelolie 1,80 14,85 - Gasolie 1,80 14,00 22,59 Dieselolie ,50 Benzin ,09 JP ,41 Halm 12,92 8,65 - Halmpiller 5, Træflis 10,94 10,94 - Træpiller 0,00 8,75 47,60 Energiafgrøder 6,46 6,46 - Anm: For naturgas er der tale om gennemsnitlige tillæg, idet avancekomponenten er antaget at variere med naturgasprisen 13

15 Tabel 5 Brændselspriser inkl. distributionstillæg, 2008-kr./GJ an forbrugssted Kul Naturgas Fuelolie Gasolie Halm Træflis Træpiller Energiafgrøder* Naturgas** Fuelolie Gasolie Halm Træflis Træpiller Energiafgrøder* Naturgas*** Gasolie Diesel Benzin JP1 Træpiller An kraftværk An værk An forbruger ,6 21,9 49,9 87,7 42,1 44,6 67,7 62,5 48,4 63,0 99,9 37,8 44,6 76,5 62,5 59,3 108,5 110,4 124,5 96,8 115, ,7 21,9 52,4 92,2 41,0 45,6 59,4 62,4 51,8 65,5 104,4 36,8 45,6 68,1 62,4 63,0 113,0 114,9 129,3 101,6 107, ,7 21,8 54,7 96,2 42,4 46,6 63,3 62,3 55,0 67,7 108,4 38,1 46,6 72,1 62,3 66,6 117,0 118,9 133,6 105,9 110, ,9 21,7 57,1 100,5 43,8 47,8 67,9 62,1 58,5 70,1 112,7 39,6 47,8 76,6 62,1 70,4 121,3 123,2 138,1 110,5 115, ,2 21,6 59,5 104,8 45,6 49,0 73,1 62,0 62,0 72,5 117,0 41,3 49,0 81,9 62,0 74,4 125,6 127,5 142,7 115,0 120, ,8 21,5 62,0 109,3 47,5 49,5 73,1 61,9 65,9 75,0 121,5 43,3 49,5 81,8 61,9 78,7 130,1 132,0 147,4 119,8 120, ,1 21,9 63,3 111,6 47,5 49,8 73,0 61,8 67,2 76,3 123,8 43,2 49,8 81,8 61,8 80,2 132,4 134,3 149,9 122,2 120, ,3 22,3 64,6 113,9 47,5 50,2 73,8 61,7 68,6 77,6 126,1 43,2 50,2 82,5 61,7 81,7 134,7 136,6 152,4 124,7 121, ,1 22,9 66,5 117,2 47,8 50,7 74,5 61,6 70,5 79,5 129,4 43,5 50,7 83,3 61,6 83,8 138,0 139,9 155,9 128,2 122, ,0 23,6 68,4 120,7 48,0 51,1 75,3 61,5 72,5 81,4 132,9 43,8 51,1 84,0 61,5 86,0 141,5 143,4 159,6 131,9 122, ,9 24,2 70,3 124,2 48,3 51,6 76,1 61,5 74,6 83,4 136,4 44,1 51,6 84,8 61,5 88,3 145,0 146,9 163,3 135,6 123, ,0 24,4 71,4 126,1 48,6 52,1 76,9 61,5 75,7 84,4 138,3 44,4 52,1 85,6 61,5 89,6 146,9 148,8 165,3 137,6 124, ,1 24,5 72,4 127,9 48,9 52,5 77,4 61,5 76,9 85,5 140,1 44,6 52,5 86,1 61,5 90,9 148,7 150,6 167,2 139,6 125, ,2 24,7 73,5 129,9 49,1 52,9 77,9 61,5 78,1 86,6 142,1 44,8 52,9 86,6 61,5 92,3 150,7 152,6 169,4 141,7 125, ,5 24,8 74,7 132,0 49,3 53,4 78,4 61,5 79,5 87,8 144,2 45,0 53,4 87,1 61,5 93,8 152,8 154,7 171,6 144,0 126, ,7 25,0 75,9 134,1 49,5 53,8 78,9 61,5 80,8 88,9 146,3 45,2 53,8 87,7 61,5 95,2 154,9 156,8 173,8 146,1 126, ,8 25,2 77,0 136,1 49,7 54,2 79,4 61,5 81,9 90,0 148,3 45,4 54,2 88,2 61,5 96,5 156,9 158,8 176,0 148,3 127, ,8 25,3 78,1 138,0 49,9 54,7 80,0 61,5 83,1 91,1 150,2 45,6 54,7 88,7 61,5 97,7 158,8 160,7 178,0 150,3 127, ,9 25,4 79,2 140,1 50,1 55,1 80,5 61,5 84,3 92,3 152,3 45,8 55,1 89,2 61,5 99,1 160,8 162,8 180,2 152,5 128, ,0 25,6 80,4 142,1 50,3 55,6 81,0 61,5 85,5 93,4 154,3 46,0 55,6 89,7 61,5 100,4 162,9 164,8 182,4 154,7 128, ,1 25,7 81,5 144,0 50,5 56,1 81,5 61,5 86,6 94,5 156,2 46,2 56,1 90,3 61,5 101,6 164,8 166,7 184,4 156,8 129,1 *: Energiafgrøder omfatter pil, elefantgræs og kornarten triticale ("energikorn") **: Denne naturgaspris gælder for et mindre varmeværk med et årsforbrug på omkring 2 mio. m 3 ***: Denne naturgaspris gælder for en villakunde med et årsforbrug på omkring m 3 14

16 Tabel 6 Priser på el og fjernvarme El Fjernvarme 2008-Kr./MWh 2008-Kr./GJ Nord Pool uvægtet Nord Pool vægtet* An virksomhed** An husholdning** An forbruger , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , ,1 * Her er Nord Pool timeprisen vægtet med den danske forbrugsfordelingsprofil. ** Baseret på den vægtede Nordpool pris. Om muligt bør der korrigeres i forhold til den specifikke tidsprofil ved konkrete tiltag eller anlæg. 15

17 Tabel 7 Typiske emissionskoefficienter for brændsler 2008 Kraftværker og kraftvarmeværker Brændsel** Anlægstype Værktype* CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NO x Kg/GJ g/gj g/gj g/gj g/gj Kul Dampturbine Centralt anlæg 95,0 1,5 0,8 26,0 59,0 Naturgas Dampturbine Centralt anlæg 56,8 6,0 1,0 0,3 97,0 Naturgas Gasturbine Decentralt anlæg 56,8 1,7 1,0 0,3 48,0 Naturgas Motor Decentralt anlæg 56,8 481,0 0,6 0,3 135,0 Affald Dampturbine Decentralt anlæg 32,5 0,3 1,2 8,3 102,0 Biogas Motor Decentralt anlæg 0 434,0 1,6 19,2 202,0 Halm Dampturbine Decentralt anlæg 0 0,5 1,1 49,0 125,0 Skovflis, træaffald Dampturbine Decentralt anlæg 0 3,1 0,8 1,9 81,0 Varmeproducerende kedler Brændsel** Værktype* CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NO x Kg/GJ g/gj g/gj g/gj g/gj Affald Fjernvarmeværk o.l. 32,5 6,0 4,0 15,0 164,0 Biogas Fjernvarmeværk o.l. 0 4,0 2,0 25,0 28,0 Fuelolie, spildolie Fjernvarmeværk o.l. 78,0 3,0 2,0 344,0 142,0 Gasolie Fjernvarmeværk o.l. 74,0 1,5 2,0 23,0 65,0 Halm Fjernvarmeværk o.l. 0 32,0 4,0 130,0 90,0 Naturgas Fjernvarmeværk o.l. 56,8 6,0 1,0 0,3 42,0 Træ Fjernvarmeværk o.l. 0 32,0 4,0 25,0 90,0 Naturgas Villaanlæg 56,8 6,0 1,0 0,3 30,0 Træpiller Villaanlæg 0 200,0 4,0 25,0 120,0 Gasolie Villaanlæg 74,0 1,5 2,0 23,0 52,0 Transport Brændsel Kategori Kørsel CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NO x Kg/GJ g/gj g/gj g/gj g/gj Benzin*** Personbiler Land 72,8 3,0 1,2 0,5 80,7 Benzin*** Personbiler By 72,8 8,2 2,3 0,5 111,7 Benzin*** Personbiler Motorvej 72,8 2,7 0,6 0,5 99,8 Diesel Personbiler Land 74,0 0,9 2,1 0,5 258,8 Diesel Personbiler By 74,0 1,5 4,0 0,5 257,6 Diesel Personbiler Motorvej 74,0 0,4 1,9 0,5 302,4 Diesel Lastbiler Land 74,0 5,8 3,2 0,5 691,6 Diesel Lastbiler By 74,0 8,1 2,6 0,5 697,7 Diesel Lastbiler Motorvej 74,0 5,2 3,1 0,5 668,1 JP1**** Fly 72,0 1,1 2,3 23,0 313,2 Kilde: DMU s hjemmeside (www.dmu.dk) *) Centralt anlæg: Elproducerende anlæg beliggende på de centrale kraftværkspladser (typisk over 100 MW elkapacitet) Decentralt anlæg: Øvrige elproducerende anlæg (typisk anlæg i tilknytning til fjernvarme samt industrielle anlæg) Fjernvarmeværk o.l.: Faktorerne gælder kedler på fjernvarmeanlæg. Faktorerne kan imidlertid med god tilnærmelse også bruges for andre større kedler, f.eks. i industrien. Villaanlæg: Kedelanlæg i villastørrelse. **) For biomasse er der anvendt en CO 2 -emissionsfaktor på 0. Emissionsfaktoren for affald er beregnet ud fra den fossile del af affaldet. CO 2 -emissionsfaktoren for affald er ændret ifølge nye foreløbige oplysninger fra DMU. Der er ikke regnet med reducerede emissioner fra gylle ved biogasproduktionen. ***) Biler med katalysator. ****) Jet fuel for internationale ruter over 3000 fod, Københavns Lufthavn 16

18 Tabel 8 Emissionskoefficienter for el og fjernvarme CO 2 CH 4 N 2 O SO 2 NO x El * Fjern- El Fjern- El Fjern- El Fjern- El Fjern- kg/mwh varme- forbrug g/mwh forbrug g/mwh forbrug g/mwh forbrug g/mwh forbrug varme- varme- varme- varme- Produktion Forbrug Produk- Forbrug Produk- Forbrug Produk- Forbrug Produk- Forbrug kg/gj tion g/gj tion g/gj tion g/gj tion g/gj ,1 16,7 17,9 51,3 7,1 7,6 1, , , ,3 17,2 18,5 37,7 7,1 7,6 1, , , ,2 17,9 19,3 36,5 7,1 7,6 1, , , ,0 17,1 18,4 30,3 7,1 7,6 1, , , ,7 15,3 16,4 30,2 7,0 7,5 1, , , ,4 15,6 16,8 29,8 7,1 7,6 1, , , ,2 15,5 16,7 32,3 7,0 7,5 1, , , ,8 16,0 17,2 36,0 7,0 7,6 1, , , ,2 16,4 17,7 38,1 7,1 7,6 1, , , ,3 16,6 17,9 39,0 7,1 7,6 1, , , ,7 16,5 17,8 39,9 7,1 7,6 1, , , ,4 16,6 17,8 38,4 7,1 7,7 1, , , ,4 16,5 17,8 38,4 7,2 7,7 1, , , ,1 16,6 17,9 37,9 7,0 7,6 1, , , ,4 17,9 19,2 37,5 7,1 7,6 1, , , ,1 18,2 19,6 38,7 7,1 7,6 1, , , ,5 18,5 19,9 37,8 7,1 7,6 1, , , ,4 18,5 19,9 37,7 7,1 7,6 1, , , ,3 18,3 19,7 38,0 7,0 7,6 1, , , ,4 18,1 19,5 37,4 7,0 7,6 1, , , ,4 18,0 19,4 37,5 7,0 7,6 1, , ,7 Anm: Emissionerne knyttet til el er baseret på den forventede marginale danske kondensproduktion. *) Da der altid regnes med et tillæg til elprisen grundet CO 2 -kvoter, bør CO 2 -emissioner fra elproduktion ikke værdisættes separat og indregnes i det samfundsøkonomiske regnestykke. 17

19 Tabel 9 CO 2 kvotepris 2008-Kr./ton Note: For at få de samfundsøkonomiske priser skal der forhøjes med nettoafgiftsfaktoren. 18

1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3

1. Indledning. Der er opregnet til 2007 prisniveau. wwwisbn: 978-87-7844-791-3 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Det omfatter priser

Læs mere

1. Indledning. wwwisbn:

1. Indledning. wwwisbn: 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser og andre faktorer, der er af betydning ved samfundsøkonomiske beregninger på energiområdet. Notatet er en revision

Læs mere

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet.

Energistyrelsen, juli 2006. Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. Energistyrelsen, juli 2006 Appendiks: Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet. 1 1. Indledning I dette notat præsenteres en række forudsætninger om fremtidige energipriser mm. til

Læs mere

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET

December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET December 2014 FORUDSÆTNINGER FOR SAM- FUNDSØKONOMISKE ANALYSER PÅ ENERGIOMRÅDET Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, december 2014 Udgivet i december 2014 af Energistyrelsen,

Læs mere

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999

Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger. Juni 1999 Brændselsprisforudsætninger for samfundsøkonomiske beregninger Juni 1999 Indholdsoversigt 1. Indledning 3 2. Generelle forudsætninger 3 3. Transporttillæg 3 4. Samfundsøkonomisk kalkulationsrente 4 5.

Læs mere

Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet

Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet Center for Klima og Energiøkonomi Dato 14. april 2016 Forudsætninger for samfundsøkonomiske analyser på energiområdet 2016 http://www.ens.dk/info/tal-kort/fremskrivninger-analysermodeller/samfundsokonomiske-beregnings-forudsaetninger

Læs mere

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge

Søren Rasmus Vous. Projektforslag. Nabovarme Vester Skerninge Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Søren Rasmus Vous Projektforslag Nabovarme Vester Skerninge Oktober 2008 Ref 0849509A G00015-1-RASN(1) Version 1 Dato 2008-10-30

Læs mere

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk

E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Side 1 af 8 E.ON Danmark A/S Frederikssund Kraftvarmeværk Projektforslag for etablering af el-kedel Marts 2011 Formål. På vegne af bygherren, E.ON Danmark A/S, fremsender Tjæreborg Industri A/S et projektforslag

Læs mere

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger

Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger 22-03-2011 lb/hhl Opdaterede samfundsøkonomiske prisforudsætninger Ea Energianalyse og Wazee har for Energistyrelsen udført en gennemgang af metode og forudsætninger for fastsættelse af brændselsprisudviklingen

Læs mere

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Notat 12. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering. Afgiftsrationaliseringen består af to elementer. Forhøjelse af CO2 afgift til kvoteprisen, der i 2008-12 p.t.

Læs mere

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug

Energi 2. juni Emission af drivhusgasser Emission af drivhusgasser fra energiforbrug Energi 2. juni 2016 Emission af drivhusgasser 2014 Opgørelser over emissionen af drivhusgasser anvendes bl.a. til at følge udviklingen i forhold til Grønlands internationale mål for reduktion af drivhusgasudledninger.

Læs mere

Tillæg til Varmeplan TVIS

Tillæg til Varmeplan TVIS Tillæg til Varmeplan TVIS Forudsætninger for projektforslag Januar 2015 TVIS er ejet af Kolding Kommune Fredericia Kommune Vejle Kommune Middelfart Kommune 2 VARMEPLAN TVIS BILAG E FORUDSÆTNINGER FOR PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 N O T AT 13. august 2013 Ref. mis/abl Klima og energiøkonomi Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013 Siden den seneste basisfremskrivning fra efteråret 2012, BF2012, er der

Læs mere

Samfundsøkonomiske beregninger

Samfundsøkonomiske beregninger GENERELLE FORUDSÆTNINGER Varierende beregningshorisont Tid Fordel Kalkulationsrente 4,0% Beregningsperiode 20 år Basisår 2017 20 27,3 mio MACRO Beregn intern forrentning Nettoafgiftsfaktor 17% Forvridningsgevinst

Læs mere

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2016 Miljødeklaration 2015 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi A/S. Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 6. januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning

Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Naturgassens rolle i fremtidens energiforsyning Dansk Gas Forenings årsmøde Hotel Nyborg Strand, November 2007 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse www.eaea.dk Disposition Naturgas i Danmark Udsyn til

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune

Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat Jakob Worm Nordjylland Mobil +45 2972 6845 jw@planenergi.dk Projekt: Dato: Att.: Skanderborg Kommune, behandling af projektforslag. Den 16. Februar 2015 Susanne Skårup, Skanderborg Kommune Notat

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup

Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Selskabsøkonomi Selskabsøkonomi for Assens Fjernvarme ved 460 nye forbrugere i Ebberup Fjernvarme fra Assens til Ebberup Varmeproduktionspris ab værk, kr./mwh 155,00 Salgspris Assens Fjernvarme A.m.b.a.

Læs mere

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Udarbejdet af Fjernvarme Miljønetværk Hovedstaden, april 2015 Miljødeklaration 2014 for fjernvarme i Hovedstadsområdet Miljødeklarationen for fjernvarme

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2015 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 20.01.2016 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis

Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis 17 10 2016 Samfundsøkonomiske fjernvarmepriser på månedsbasis Analyse af årlig samfundsøkonomisk fjernvarmepris ved konvertering af naturgas til fjernvarme Baggrund og opgave Ea Energianalyse gennemførte

Læs mere

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse:

Der er foretaget følgende ændringer i den samfundsøkonomiske analyse: Assens Fjernvarme A.m.b.a. Stejlebjergvej 4, Box 111 5610 Assens Kolding d. 16. september 2008 Vedr: Projektforslag for Etablering af fjernvarme i Ebberup På baggrund af møde hos Naturgas Fyn fredag d.

Læs mere

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser

Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Baggrundsrapport B: Brændsels- og kvotepriser Indhold 1. Indledning... 2 2. Priser på fossile brændsler... 4 2.1 Internationale brændselspriser.... 5 3. Beskrivelse af tillæg til verdensmarkedspriserne...

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier

N O T AT 1. juli 2014. Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier N O T AT 1. juli 2014 J.nr. 4005/4007-0015 Klima og energiøkonomi Ref: RIN/JLUN Elproduktionsomkostninger for 10 udvalgte teknologier Med udgangspunkt i Energistyrelsens teknologikataloger 1 samt brændsels-

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%)

2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Bilag 1. Oversigt nuværende og kommende afgifter 2015 afgifter 2016 afgifter (anslået tillagt 2%) 2017 afgifter (anslået tillagt 2%) Enhed Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift Energiafgift CO 2 NO x Svovlafgift

Læs mere

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Afgiftslempelse for gas til tung transport Notat J.nr. 12-073525 Miljø, Energi og Motor Afgiftslempelse for gas til tung transport 1. Beskrivelse af virkemidlet Tung transport drevet med komprimeret naturgas (CNG) er typisk dyrere i anskaffelse

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej )&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen

Læs mere

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag

Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag 01-09-2010 Støtte til biomasse til energi og transport i Danmark i dag Klimakommissionen bad den 17. august 2010 Ea Energianalyse om at gennemføre en hurtig vurdering af gældende regler for direkte og

Læs mere

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011

Projektforslag. Fjernvarmeforsyning. Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds. April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Projektforslag Fjernvarmeforsyning af Boligområde ved Vestre Søvej i Sunds April 2011 Rev. Juni 2011 Rev. Sep. 2011 Indhold 1. Indledning Side 2 2. Projektansvarlig Side 2 3. Forhold til varmeplanlægningen

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald

Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 82 Offentligt Notat 10. december 2010 J.nr. 2010-500-0002 Afgifts- og tilskudsregler i Danmark, Sverige og Tyskland ved afbrænding af affald I dette notat beskrives

Læs mere

Biomassepriser an forbrugssted

Biomassepriser an forbrugssted 03-07-2014 NPN, CB, HHL Biomassepriser an forbrugssted I dette notat redegøres der for den opstillede metode til beregning af priser på biomasse an forbrugssted i Danmark. Indledningsvis præsenteres baggrunden

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen By- og Landskabsstyrelsen Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde 9. oktober 2008 Greenpeace kommentarer til Omlægning af brændselsindfyringen på Avedøreværket og forslag til VVM-redegørelsen

Læs mere

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse

Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse 721 Flyvestation Karup Projektforslag vedrørende ny varmeforsyning til Gedhusområdet Sag: 14.08.164 Dato: 11.03.2015 Udført: GBJ Godkendt: PB Forsvarsministeriets

Læs mere

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015

Energistyrelsens fremskrivning af elpriser. Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Energistyrelsens fremskrivning af elpriser Jakob Stenby Lundsager, Energistyrelsen Temadag om elprisudviklingen 21.10.2015 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvordan beregnes elprisen i basisfremskrivningen?

Læs mere

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet NOTAT Miljøteknologi J.nr. MST-142-00012 Ref:Medal Den 11. juni 2013 Klimaplan Udsortering af plast fra affald 1. Beskrivelse af virkemidlet Dette virkemiddel består i at kommunerne fastsætter regler for

Læs mere

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010.

1 Indledning Dette notat er et baggrundsnotat til rapporten National Handlingsplan for Vedvarende Energi i Danmark, juni 2010. NOT AT Natio na l Handlingsp la n fo r Vedvarend e E n ergi fr em t i l 2020 22.juni 2010 J.nr. 2104/1164-0004 Ref. BJK/Projektgruppen VE- U DBYGNI NGEN I B AS I SF RE MSKRIVNI NG 2010 (B F 2010) 1 Indledning

Læs mere

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober

28. januar 28. april 28. juli 28. oktober Vejledning til indberetning af brændselspriser. Indberetningen af brændselsmængder og -priser er blevet opdateret sådan at det nu kommer til at foregå digitalt via indberetningssiden: http://braendsel.fjernvarmeindberetning.dk/.

Læs mere

1 Udførte beregninger

1 Udførte beregninger MEMO TITEL Skanderborg-Hørning Fjernvarme A.m.b.a. biomassefyret fjernvarmeanlæg DATO 31. marts 2015 TIL Skanderborg Kommune (Susanne Skårup) KOPI SkHø (Torkild Kjærsgaard) FRA COWI (Jens Busk) ADRESSE

Læs mere

Afgiftsændringer og gartnerne.

Afgiftsændringer og gartnerne. Notat 14. januar 2008 J.nr. 2007-101-0010 Afgiftsændringer og gartnerne. 1. Væksthusgartnerne bruger ca. 1 pct. af det samlede brændselsforbrug i Danmark og knap 1 pct. af elforbruget. Der overvejes indført

Læs mere

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014

Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Dennis Flydtkjær(DF). Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt J.nr. 13-5667485 Den 26. november 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 42 af 29. oktober (alm.

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden

VARMEPLAN. Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035. 25. februar 2014. Hovedstaden. VARMEPLAN Hovedstaden Scenarier for hovedstadsområdets varmeforsyning frem mod 2035 25. februar 2014 Formål med scenarier frem til 2035 Godt grundlag for kommunikation om udfordringer og løsningsmuligheder. Hjælpeværktøj til

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen

Afgifts- og tilskudsanalyse. Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Afgifts- og tilskudsanalyse Danmarks vindmølleforening Risø 1. november 2014 Jens Holger Helbo Hansen Energiaftale 2012: Med henblik på at vurdere behovet for justeringer undersøges det eksisterende tilskuds-

Læs mere

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens energiforbrug Indledning Transport, der står for ca. 1/3 af det endelige energiforbrug, består næsten udelukkende af fossile brændsler og ligger samtidig

Læs mere

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel

Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Projektforslag for udskiftning af den eksisterende træpillekedel med en ny træfliskedel Maj 2011 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 1.1 Projektets baggrund 3 1.2 Rapportens formål 3 1.3 Afgrænsning

Læs mere

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser

Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Fastlæggelse af energidata til brug i CO 2 -opgørelser Thomas Astrup (DTU Miljø) Ole Dall (SDU) Henrik Wenzel (SDU) 1. oktober 2011 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Væsentlige forudsætninger...

Læs mere

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i

1 Sammenfatning. CO 2 -udledning og elpris. Den særlige usikkerhed om CO 2 -kvoteprisen gør, at en række resultater i 1 Sammenfatning Formålet med Energistyrelsens Basisfremskrivning er at få en vurdering af, hvordan energiforbrug og udledninger af drivhusgasser vil udvikle sig i fremtiden, såfremt der ikke introduceres

Læs mere

Flisfyret varmeværk i Grenaa

Flisfyret varmeværk i Grenaa Flisfyret varmeværk i Grenaa Tillæg til projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk PROJEKTNR. A054732 DOKUMENTNR.

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige

Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Fjernvarmeforsyning af Haugevej og Nistedvej, Stige Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 2. juni 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Københavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):

Læs mere

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016

Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 2016 Støtte til biogas høj eller lav? Copenhagen Economics Temadag i Brancheforeningen for Biogas, 7. marts 216 Sammenligning af rammevilkår til biogas og havvind Danmark er i gang med en omstilling af energisystemet,

Læs mere

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014

Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Kortlægning af udledningen af drivhusgasser i Frederikssund Kommune Udledning af drivhusgasser 2014 Regin Gaarsmand & Tyge Kjær Institut for Mennesker og Teknologi, Roskilde Universitet Den 17. april 2016,

Læs mere

National strategi for biogas

National strategi for biogas National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre

Læs mere

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2014 Gå-hjem-møde i Energistyrelsen 31.10.2014 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne? Endeligt

Læs mere

DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW

DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW DECEMBER 2013 LØJT KIRKEBY FJERNVARMESELSKAB A.m.b.a. PROJEKTFORSLAG FOR UDSKIFTNING AF EKSISTE- RENDE HALMANLÆG MED ET NYT HALMANLÆG PÅ 5,5 MW ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C Danmark

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket.

DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større CO2-udslip fra Avedøreværket. September 2009 DONGs planer om at ombygge Avedøre 2 til kul fører til større kulforbrug og større -udslip fra Avedøreværket. Sammenligning af kulforbrug og -udslip fra Avedøreværket med og uden kul på

Læs mere

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas

Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år

Læs mere

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg

Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg JUNI 2015 GALTEN VARMEVÆRK A.M.B.A. Etablering af en supplerende varmepumpe på det træflisfyrede kedelanlæg PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL VARMEFORSYNINGSLOVEN ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022

Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 Til Udvikling i emissionen af CO 2 fra 1990 til 2022 30. april 2013 CFN/CGS Dok. 126611/13, Sag 12/1967 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile

Læs mere

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen Basisfremskrivning 2017 Fagligt arrangement i Energistyrelsen 22.03.2017 Side 1 Indhold Hvad er en basisfremskrivning? Hvilke forudsætninger indgår? Politiske tiltag Priser Modelsetup Hvad blev resultaterne?

Læs mere

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012

ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 ENERGIVEJS FORLÆNGELSE PROJEKTFORSLAG I HENHOLD TIL LOV OM VARMEFORSYNING AUGUST 2012 Dato: 13. augustl 2012 Indholdsfortegnelse 0. Projektforslag og sammenfatning... 3 1. Projektansvarlig:... 5 2. Forholdet

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l. N O T AT 14. august 2013 J.nr. Ref. lbj Krav om 1 pct. 2. generation bioethanol iblandet i benzin 1. Beskrivelse af virkemidlet For at fremme anvendelsen af 2. generations bioethanol stilles der krav om,

Læs mere

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED

LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED LIVSCYKLUSVURDERING (LCA) IMPORT AF AFFALD AFFALDPLUS NÆSTVED HOVEDFORUDSÆTNINGER Basis AffaldPlus Næstved drift som i dag ingen import Scenarie A - Import af 9.000 ton importeret affald pr. år Scenarie

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024

Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 Til Udvikling i emissionen af CO2 fra 1990 til 2024 22. april 2015 CFN/CFN Dok. 15/05521-7 1/5 Som det fremgår af nedenstående figurer følger CO 2-emissionen udviklingen i forbruget af fossile brændsler

Læs mere

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv

El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv El, varme og affaldsforbrænding - Analyse af økonomi ved import af affald i et langsigtet perspektiv Affaldsdage 2016 Hotel Vejlefjord, 11. november 2016 Jesper Werling Ea Energianalyse 1 Formål Vurdere

Læs mere

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013

AffaldVarme Aarhus. Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket. Juni 2013 AffaldVarme Aarhus Projektforslag for elkedel til spids- og reservelast på Studstrupværket Juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Projektansvarlige 2 2. Baggrund og forholdet til varmeplanlægning 2 3. Lovgrundlag

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3

Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Biogas og afgifter (marts 2015) V/ Per S. Christensen, Punktafgifter 3 Hvad er biogas efter afgiftsreglerne? Biogas er gas, der er dannet ved en gæringsproces i organisk materiale. Består (som det også

Læs mere

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1

Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Fjernvarmeforsyning af boliger ved Bullerupparken v/standtvedvej 1 Projektforslag i henhold til lov om varmeforsyning 10. August 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning... 3 3. Projektorganisation...

Læs mere

Samfundsøkonomiske Beregningsforudsætninger: Baggrund, anvendelse og udvikling

Samfundsøkonomiske Beregningsforudsætninger: Baggrund, anvendelse og udvikling Samfundsøkonomiske Beregningsforudsætninger: Baggrund, anvendelse og udvikling Temadag om varmepumper, 29. september 2016 Søren Lyng Ebbehøj Center for Forsyning Energistyrelsen sle@ens.dk Side 1 Indhold

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil. Bygningsdivisionen Projektteam Vest Herningvej 30 7470 Karup Sendt til fbe-bpv06@mil.dk Godkendelse af projekt for naturgasfyret varmeanlæg på Flyvestation Karup Viborg Kommune har den 26. september 2014

Læs mere

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup

Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Notat vedrørende projektforslag til fjernvarmeforsyning af Haastrup Baggrund Projektets baggrund er et lokalt ønske i Haastrup om at etablere en miljøvenlig og CO2-neutral varmeforsyning i Haastrup. Projektet

Læs mere

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del).

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm. del). Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 460 Offentligt J.nr. 13-0173341 Den 13. juni 2013 TilFolketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 460 af 16. maj 2013 (alm.

Læs mere

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s

Fjernvarme. Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 256 Offentligt Fjernvarme Høring om fjernvarme, Christiansborg 23 april 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge

CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som. virksomhed Natur og Klima Svendborgvej V. Skerninge CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015 Natur og Klima Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge Sagsnr. 16/15054 Udgivet oktober 2016 CO 2 -opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed 2015

Læs mere

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013

Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Naturgas eller Fjernvarme - hvad er den bedste løsning for dig? Blommenslyst 14. marts 2013 Velkommen - aftenens program Gassens fremtid i Blommenslyst og Holmstrup v. Pernille Høgstrøm Resen, Naturgas

Læs mere

KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING. III.1 Indledning

KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING. III.1 Indledning KAPITEL III ENERGIFORBRUG OG DRIVHUS- GASUDLEDNING III.1 Indledning Energipolitiske målsætninger og regulering Kyoto-forpligtelse: -21 pct. Ikke-kvoteomfattet drivhusgasudledning: bønder, biler og boliger

Læs mere

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer

Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Analyse af muligheder for sammenkobling af systemer Regionalt forum, VPH3, 5. september 2013 Jesper Werling, Ea Energianalyse Indhold Analysens formål Udvikling i de overordnede rammer og modelværktøj

Læs mere