UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I KLINISK IM- MUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, AALBORG SYGEHUS OG SKEJBY SYGEHUS
|
|
- Kurt Hansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I KLINISK IM- MUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, AALBORG SYGEHUS OG SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale med tværfaglig funktion overfor de fleste kliniske specialer. Specialet er særegent ift. andre lægelige specialer, incl. de øvrige laboratoriespecialer, ved som en væsentlig aktivitet at have lægemiddelfremstilling. Se i øvrigt målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i klinisk immunologi, november 2003, afsnit 2.1: beskrivelse af specialet. 2. Præsentation af uddannelsesforløbet I Region Nord findes hoveduddannelsesforløb på klinisk immunologiske afdelinger ved Aalborg Sygehus og Skejby Sygehus. Uddannelsen er bygget op med år på 2 afdelinger. Enten med start i Århus eller i Aalborg. I øvrigt findes stillinger i Odense, Herlev og på Rigshospitalet. Hovedforløbene tilrettelægges med år, således at de 3 år kan være i Aalborg, Skejby, Odense, Rigshospitalet. Det 4. år er på en anden afdeling indenfor regionen eller i en anden region, dvs. Aalborg/Skejby Sygehus; Odense/enten Skejby eller Rigshospitalet; Rigshospitalet/KAS Herlev. Dette giver følgende hoveduddannelsesforløb i Danmark: 3 år på: 1 år på: Forløb 1 Skejby Aalborg Forløb 2 Aalborg Skejby Forløb 3 Odense Rigshospitalet Forløb 4 Odense Skejby Forløb 5 Rigshospitalet KAS Herlev Bemærkninger vedr. uddannelsesprogrammer for Region Syd og Region Øst: ovenstående bemærkninger for Region Nord vedr. kompetencetilegnelse på Skejby Sygehus kan overføres til 3 års-uddannelsesperioden på Rigshospitalet samt angiver retningslinier for fordeling af kompetence tilegnelse mellem Odense og Århus analogt med bemærkningerne vedr. Aalborg og Århus 3. Præsentation af kompetenceudvikling Efter et godkendt introduktionsforløb, kan ansættelse i hoveduddannelse søges. Der er tale om følgende kompetencer, se nummerering i vedlagte målbeskrivelse (7, 9, 11, 18, 23, 24, 26, 28, 29, 41, 42, 44, 45, 54, 67, 71, 87). Efter en 2 uger varende introduktionsperiode omfattende alle afsnit i afdelingen hhv. Skejby Sygehus eller Aalborg Sygehus, påbegyndes det egentlige uddannelsesforløb. Lægen vil derpå have nogle dagvagter, hvor man følger med
2 en mere erfaren vagtgående kollega. Derpå vil den uddannelsessøgende få tildelt vagter, men med supervision og back up fra ældre kolleger. Derpå iværksættes en plan for de 17 kompetencers tilegnelse i relation til de enkelte afsnit i afdelingen. 4. Læringsstrategi Disse er mere udførligt beskrevet i målbeskrivelsen. Kort kan nævnes, at faget består af lægemiddelsfremstilling, herunder lægelig vurdering af bloddonors egnethed, diagnostiske og analysemæssige problemstillinger i relation til transfusionsbehandling, transplantationsbehandling samt diagnostisk immunologiske analyser. Evalueringsmetoderne er audit/vejledersamtale/. Praktisk adfærd i laboratoriet tilrettelægges sammen med vejleder og relevant personale (bioanalytikere, sygeplejersker og andre). Af egen drift, og hjulpet af sin vejleder, foregår det selvstændige studium via lærerbøger, tidsskrifter, internettet og afdelingens instruksbøger. Ved aktiv deltagelse i tværfaglige kurser, opøves flere af de andre roller (kommunikator, samarbejde, leder/administrator, forebygger, sundhedsfremmer, akademiker, professionel samarbejdspartner på afdelingen og ift. kolleger i andre specialer). 5. Evalueringsstrategi Det er mere udførligt beskrevet i målbeskrivelsen. Struktureret observation og tilbagemelding vil blive anvendt. Kompetencen og opnåelsen kan først attesteres i logbogen, når et mål er opnået kvalitativt. Kursusgodkendelse af de tværfaglige kurser kræver aktiv deltagelse. Kursusdeltagelse skal attesteres af kursuslederen, dvs. også her foregå evaluering af den uddannelsessøgende. 6. Vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse Evaluering under ansættelsen følger i øvrigt Sundhedsstyrelsens retningslinier for vejledning og evaluering af den lægelige videreuddannelse. Under ansættelsen tildeles den uddannelsessøgende således en vejleder. Sammen med denne holdes introduktions-, justerings- og slutevalueringssamtaler. Ved behov evt. flere samtaler. Med udgangspunkt i uddannelsesprogrammet udarbejdes der i samarbejde en individuel uddannelsesplan, som beskriver på hvilken måde introduktionslægen vil arbejde hen mod de satte mål, og på hvilken måde afdelingens læringsrammer tilsvarende vil optimere dette. Uddannelsesplanen er en del af den uddannelsessøgendes logbog, hvor bl.a. også checklisten findes. Sammen udfyldes evalueringsskemaer (se bilag i Sundhedsstyrelsens "Vejledning og evaluering i den lægelige videreuddannelse"). I fald, at uddannelsesforløbet af en eller anden årsag ikke forløber planmæssigt, har vejlederen pligt til at forsøge at afhjælpe den uddannelsessøgendes problem så hurtigt som muligt. Ved utilfredsstillende forløb, er både den uddannelsessøgende læge og vejleder forpligtet til at orientere den uddannelsesansvarlige overlæge. Afdelinger med uddannelsesstillinger er tilsluttet specialets inspektorordning. Efter besøget udfærdiges en rapport hvori uddannelsesstedet får gode råd til hvordan uddannelsesmiljøet evt. kan gøres bedre.
3 Præsentation af de kliniske immunologiske afdelinger ved Århus Universitetshospital, Skejby Sygehus og Aalborg Sygehus. Begge afdelinger er specialafdelingen indenfor klinisk immunologi, og er hovedelementet i den funktionsbærende enhed indenfor blodbanksvirksomhed og klinisk immunologisk aktivitet i hvert af de to amter (status januar 2004). Afdelingen på Skejby Sygehus udfører kliniske immunologiske analyser i relation til organtransplantation og er med i organudvekslingsprocedurer ifm. nyretransplantation. Desuden findes centret for den skandinaviske organudvekslingsorganisation Scandia Transplant, placeret ved afdelingen på Skejby Sygehus. Der henvises til målbeskrivelsens 80 kompetencer nævnt i tabel 2: Kompetencemål for hoveduddannelsen. Vi planlægger, at der i det første år af hoveduddannelse opnås 19 kompetencer benævnt 1, 2, 3, 4, 5, 6, 8, 10, 12, 15, 16, 17, 25, 30, 31, 32, 56, 65, 66. De resterende 61 kompetencer skal da opnås på 2., 3. samt 4. år i hoveduddannelsen. Komptencerne 38, 39, 40, 57 skal opnås i det 4. år af hoveduddannelsen, der foregår på Skejby Sygehus, i den blok der begynder på Aalborg Sygehus. I blokken der starter på Skejby Sygehus skal disse kompetencer være opnået inden udgangen af 3. år i hoveduddannelsen. Kompetencerne 58, 59, 60, 61, 62, 63 skal opnås under opholdet i hoveduddannelsen på Skejby Sygehus. Delelementer af problemstillingerne kan være påbegyndt som en del af uddannelsen på Aalborg Sygehus. Kompetence nr. 14 ( ) opnås bl.a. ved fokuseret klinisk ophold på Hæmatologisk Afdeling enten i Århus eller i Aalborg. Kompetence nr. 47 (12.9.1) opnås delvist ved fokuserede klinisk intermitterende ophold på Pædiatrisk Afdeling enten i Århus eller Aalborg. Kompetence nr. 53 (12.9.7) opnås ved fokuseret ophold på Patologisk-Anatomisk Afdeling/Institut enten ved Århus Universitetshospital/Århus-afdelinger eller Aalborg-afdeling. For det 4.år for de, der har de første 3 år i Aalborg skal uddannelsen på Skejby omfatte: 22,27,34,35,38,39,40,43,47,48,51,56,57,58,59,60,61,62,63,64. I alt 20 kompetencer. For det 4. år i Aalborg for de, der har haft 3 år på Skejby vil vi snarest komme med en liste
4 Tabel 2. Kompetencemål for hoveduddannelsen. Afsnit 12: Hoveduddannelsen: Medicinsk ekspert Afsnit 12.1: Blodtypeserologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Angive og viderekommunikere genotyper og fænotyper, herunder vurdere risiko for immunologiske transfusionskomplikatione r og kunne udvælge egnede donorer. Kompetencerne kræver at: Kunne redegøre for betydende blodtypesystemer som omfatter: AB0, Rh, Kell, Duffy, Kidd, MNS Kunne angive betydende blodtypesystemers genetik herunder allelfrekvenser, biokemi, nomenklatur og immunologi Kunne anvise strategi for udvælgelse af egnede donorer ud fra antistoffund og viden om geno/fænotype frekvenser og selvstudium og specialespec. Test* og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Rådgive om den kliniske betydning af blodtypeantigener andre end AB0, Rh, Kell, Duffy, Kidd, MNS Kunne rådgive på basis af den kliniske betydning for hæmolytisk transfusionsreaktion hhv. hæmolytisk sygdom hos nyfødte af antistoffer rettet mod blodtypeantigener fra hhv. hyppigt forekommende og sjældent forekommende blodtypesystemer fx Vel, Wr kurser Vejledersamtale*
5 Foreslå relevant metode og fortolke blodtypebestemmelser under hensyntagen til den anvendte metodes egenskaber Kunne redegøre for almindeligt anvendte metoder til blodtypebestemmelse Kunne fortolke serologiske udredninger, herunder: agglutinationsreaktionen, skelnen mellem komplette og inkomplette antistoffer, betydning af medier og adjuvanser, enzymatisk forstærkning, glas- og søjleagglutinationsteknik og selvstudium og specialespec. Test* og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Vejlede klinikere ved problemer i de rutinemæssige analyser i forbindelse med blodtransfusion Kunne redegøre for krav til AB0-typebestemmelse, RhD-bestemmelse og antistofscreentest ved blodtransfusion specialespec. kurser *Vejledersamtale Udrede problematiske typebestemmelser Kunne analysere og vurdere fejlkilder ved AB0 typebestemmelse Kunne opsætte analyseprofiler til afklaring af disse fejlkilder, dvs. mangelfuldt udviklet antigen, mangelfuldt udviklet isohæmagglutination og erhvervet antigen *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Udvælge relevante testblodlegemer til screening for irregulære antistoffer Kunne angive principper for og krav til opsætning af screentest *Specialespec. kurser og selvstudium og fremlæggelse *Vejledersamtale og/eller audit
6 Anvise strategi for bestemmelse af blodtypeantistoffers specificitet (Introduktionsuddannelsen) Kunne bestemme antistoffers specificitet ud fra kendte testblodlegemer Kunne foreslå supplerende analyser til screeningsmetoden med henblik på homo- og heterozygoti og selvstudium og specialespec. *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Anvise strategi for bestemmelse af blodtypeantistoffers specificitet Kunne bestemme antistoffers specificitet ud fra kendte testblodlegemer Kunne foreslå supplerende analyser til screeningsmetoden med henblik på homo- og heterozygoti Kunne foreslå supplerende analyser med henblik på hyppigt og sjældent forekommende antigener og selvstudium og specialespec. * vejledersamtale Afgøre hvornår serologisk forligelighedsbestemmelse er påkrævet (Introduktionsuddannelsen) Kunne angive hvornår elektronisk forlig kan anvendes Kunne angive i hvilke situationer forligelighedsundersøgelse er påkrævet og hvordan den gennemføres Kunne anvende resultatet som grundlag for anvendelse af en konkret donor til en patient og selvstudium og specialespec. *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Foretage blodtypeserologisk udredning af gravide og det nyfødte barn Kunne redegøre for bestemmelser vedr. blodtypeserologiske undersøgelser i svangreprofylaktisk øjemed. Kunne udføre blodtypeserologisk risikovurdering, monitorering og opfølgende undersøgelser af det nyfødte barn Kunne rådgive om opfølgende antistofundersøgelser hos gravide *Test og * og/eller audit og/eller vejledersamtale
7 Vurdere den kliniske betydning af en positiv direkte antiglobulintest (Introduktionsuddannelsen) Kunne angive indikationer for og princippet i direkte antiglobulintest (DAT) Kunne redegøre for sammensætning af forskellige antiglobulin-reagenser, herunder isotype- og komplementspecifikke reagenser Kunne l vurdere den transfusionsmæssige betydning af en positiv DAT Test* og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Udrede immunhæmolytiske anæmier Kunne vurdere autoantistoffers termiske amplitude og typiske specificiteter f. eks. Rh, I Kunne udrede laboratoriemæssige problemstillinger i relation til fund af autoantistoffer Kunne angive kliniske tilstande, der ofte kompliceres af immunhæmolyse, herunder CLL og mycoplasmapneumoni Kunne beskrive serologiske kendetegn ved akutte og kroniske leukæmier fx autoantistoffer, pos. DAT og den kliniske betydning heraf *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Diagnosticere paroxystisk kuldehæmoglobinuri og paroxystisk nocturn hæmoglobinuri på basis af laboratorieundersøgelser og kliniske oplysninger Kunne angive klinikken for PCH og PNH Kunne redegøre for den molekylærbiologiske baggrund Kunne angive forskellige metoder til undersøgelse for disse Kunne redegøre for principper for transfusion til patienter med PCH og PNH fokuseret klinisk ophold og fremlæggelse *Audit og/eller vejledersamtale
8 Vejlede om transfusionsbehandling af hæmatologiske patienter Kunne redegøre for risici ved transfusionsbehandling af hæmatologiske patienter Kunne angive forskellige principper for udvælgelse af blodprodukter til transfusionsbehandling herunder typebestemmelse af erytrocytter med positiv DAT fokuseret klinisk ophold og superviseret praktisk arbejde *Audit og/eller vejledersamtale 14 Kunne redegøre for indikationer for anvendelse af blodvarmer Afsnit 12.2: Mikrobiologisk donorscreening og diagnostik Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Anvende lovgrundlag og regler vedrørende obligatoriske donorscreeningsundersøge lser til udarbejdning af procedurer til screening af donorblod Kunne redegøre for de til hver tid gældende obligatoriske screeningsundersøgelse af første- hhv. flergangsdonorer. Kunne redegøre for særlige krav til screening af donorer efter rejse til karantæneområder +/- feberepisoder. *Specialespec. kurser og selvstudium og fremlæggelse *Vejledersamtale Diagnosticere transfusionsoverførbare infektioner Disse omfatter HBV, HCV, HIV 1/2 og HTLV I/II. Kunne redegøre for epidemiologiske forhold (geografiske forhold, grupper med særlig høj prævalens), smitteveje, inkubationstider, klinisk forløb og laboratoriefund for ovennævnte infektioner. *Specialespec. kurser og selvstudium og superviseret praktisk arbejde og fremlæggelse *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller
9 Planlægge screeningsanalyser og konfirmatoriske analyser til smitteudredning. Kunne angive metoder til detektion af virusspecifikt antistof hhv. virus-antigen Kunne skelne mellem vaccinations- og infektionsinducerede antistofpositive analyseresultater. Kunne redegøre for metoder til virusbestemmelse på basis af virale nukleinsyrer samt for princippet for smitteopsporing baseret på sekvensbestemmelse af det virale genom. *Vejledersamtale Foretage opfølgning af positive testresultater i overensstemmelse med gældende algoritmer (Introduktionsuddannelsen) Kunne rekvirere relevante konfirmatoriske analyser ved positive udfald af screeningsanalyser Kunne fortolke resultaterne af konfirmatoriske analyser Kunne anvende begrebet falsk positivt analyseresultat og selvstudium og specialespec. *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Planlægge og iværksætte look-back-undersøgelse ved fund af blodportion positiv for obligatorisk smittemarkør Herunder kunne redgøre for regelgrundlag og indberetningspligt. *specialespec. kurser og superviseret praktisk arbejde og fremlæggelse *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Afsnit 12.3: Autoimmunologisk diagnostik Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder
10 Rådgive klinikere vedrørende tolkning af autoantistoffer, som typisk forekommer ved autoimmunsygdomme Dette omfatter antistoffund ved: Reumatoid artritis Systemisk lupus erythematosus Myastenia gravis Wegeners granulomatose Diabetes Mb. Sjögren Immunologisk trombocytopenisk purpura Cøliaki *Test og * vejledersamtale Udvælge relevante metoder til detektion af autoantistoffer Herunder screening på celler og vævssnit og detektion på basis af oprenset, specifikt antigen og selvstudium og specialespec. *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Indgå i dialog med klinikere vedrørende immunsupprimerende behandling af patienter med autoimmunsygdomme 22 heraf Afsnit 12.4: Blodbanksdrift og blodkomponentfremstilling Herunder anti-tnf-behandling, behandling med højdosis immunglobulin og antistoffer og fusionsproteiner mod lymfocytantigener. Kunne forklare, at der kan dannes antistoffer mod tilførte artsfremmede antigener og redegøre for principper for humanisering af disse som forebyggelse praktisk arbejde og specialespec. *Vejledersamtale og * og/eller audit Efter endt uddannelse skal lægen kunne:
11 Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Foretage udvælgelse af bloddonorer efter gældende regler (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for inklusions- og eksklusionskriterier, samt karantæneregler ud fra gældende version af Transfusionsmedicinske standarder Kunne udfylde og gennemgå spørgeskemaer for førstegangs- og flergangsdonorer * vejledersamtale 23 Kunne anvende gældende regler for modtagelse af bloddonorer Anvende sikkerhedsforanstaltninge r i forbindelse med donortapning 24 (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for principper for mærkning, kontrol, huddesinfektion og hygiejne *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Anvende regler for håndtering af bloddonorer med irregulære blodtypeantistoffer og/eller leukocytantistoffer *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Test og *audit og/eller vejledersamtale og/eller Håndtere komplikationer til donortapning. (Introduktionsuddannelsen) Kunne diagnosticere og primært behandle vasovagalt anfald, arterielæsion, nervelæsion og luftemboli. Kunne angive regler for indberetning af donorskader i henhold til Patientforsikringsloven Kunne vurdere og diagnosticere senfølger efter donortapning og kunne foranstalte videre opfølgning og behandling hos relevant speciallæge *Audit og/eller vejledersamtale og/eller
12 Anvende principper for opbygning af mærkningssystemer, tappeformularer, produktkoder og disses anvendelse i produktionen *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Håndtere specielle komplikationer, som kan optræde i forbindelse med plasma- og trombocytaferese af donorer (Introduktionsuddannelsen) Kunne behandle komplikationer som hypocalcæmi, luftemboli og hæmodynamisk ustabilitet *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Anvende principper for separation af fuldblod i komponenter. (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for rationalet bag tilsætning af additiver (antikoagulantia, næringsstoffer oa.) til opbevaringsmedier for blodets formede elementer. Kunne angive metoder til fremstilling af trombocytkoncentrater ud fra buffy-coat, trombocytrigt plasma og trombocytaferese *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Anvende metoder til fremstilling af specialkomponenter og redegøre for kvalitetskrav til disse Omfatter: Leukocytfiltrerede komponenter Bestrålede komponenter Børneportioner Vasket erytrocytsuspension Kryodepleteret plasma Rekonstitueret blod til udskiftningstransfusion *Vejledersamtale
13 Håndtere de ændringer i blodets bestanddele, der indtræder under opbevaring Kunne redegøre for hæmolyse, tab af kalium, reduktion af 2,3-DPG-indhold, tab af trombocytters aggregationsevne under opbevaring af blodkomponenter Kunne redegøre for krav til opbevaring og kunne holdbarhed af erytrocyt-, plasma- og thrombocytkomponenter under regelret opbevaring Kunne angive holdbarheden af blodkomponenter efter udleveringstidspunkt Kunne angive holdbarheden af specialkomponenter fra fremstillingstidspunkt(bestrålede komponenter, blod til udskiftningstransfusion, vasket blod) *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Lægge en strategi for styring af blodkomponentlageret Kunne planlægge tappeaktivitet og styre lageret af blodkomponenter ud fra udleveringsmønster, forsyningssikkerhed, alder på udleverede komponenter og risiko for uddatering og selvstudium og specialespec. *Audit og * og/eller vejledersamtale 32 Kunne lægge en strategi for genopretning af blodforsyningen ved en akut mangel på blodkomponenter Afsnit 12.5: Terapeutisk plasmaferese Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Varetage terapeutisk plasmaferesebehandling Kunne beregne teoretisk reduktion i plasmaindhold af proteiner, herunder betydning af fordelingsrum og omfordeling. Kunne angive fordelingsrum for IgM og IgG. *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Vejledersamtale
14 33 Kunne begrunde valg af erstatningsvæsker afhængigt af patientens sygdom. Kunne angive indikationer for terapeutisk plasmaferesebehandling. Kunne diagnosticere og behandle komplikationer til plasmaferesebehandling Afsnit 12.6: God medicinsk praksis (GMP) og god laboratoriemæssig praksis (GLP) Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Redegøre for det lovmæssige grundlag for blodbankens rolle som lægemiddelproducent. specialespec. *Vejledersamtale
15 Anvende principper for opbygning af kvalitetsstyringssystemer Dette omfatter at kunne varetage: Opsplitning i produktions- og kvalitetsorganisation Instruktions- og dokumentstyringssystem Udstyrskontrol og logbogssystemer Validering af metoder og udstyr og regler for ibrugtagning Afvigelsesregistrering og opfølgning Regler for rengøring og hygiejne Selvinspektioner Arkivering af data og sporbarhed Oplæring af personale Dokumentation af personalets kompetencer Råvarekontrol Reklamationer *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Iværksætte kvalitetskontrol af blodkomponenter. Kunne angive procedurer ved og regler for udtagning af prøver, herunder hyppighed og stikprøvestørrelser og selvstudium og specialespec. * og/eller vejledersamtale og/eller audit Vurdere afvigelser fra de kvalitetskrav, som blodkomponenter skal 37 overholde og selvstudium og specialespec. * vejledersamtale
16 Afsnit 12.7: Stamcellehøst- og procedering Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Iværksætte et rationelt baseret stamcellehøstforløb. Kunne angive indikationer for højdosis kemoterapi understøttet af autolog stamcelletransfusion og indikationer for behandling med allogene hæmatopoietiske stamceller. *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Audit og/eller vejledersamtale og/eller Kunne redegøre for den fysiologiske baggrund for mobilisering og høst af hæmatopoietiske stamceller fra perifert blod. 38 Kunne redegøre for virkning og dosering af hæmatopoietiske vækstfaktorer og stamcellemobiliseringens kinetik Planlægge den praktiske gennemførelse af perifer stamcellehøst Kunne vurdere kontraindikationer. Kunne redegøre for metoder til intravenøs adgang og princippet i leukafereseapparaturet. Kunne vurdere og tage hensyn til forhold som donors alder, størrelse, plasmaviskositet og hæmatokrit og selvstudium og specialespec. * vejledersamtale Iværksætte præparering og opbevaring af leukafereseproduktet. Herunder kunne angive principper for metoder til måling af indholdet af hæmatopoietiske stamceller princippet i og krav til nedfrysning og selvstudium og specialespec. * vejledersamtale
17 kryoprotektive stoffers virkning sikkerhedskrav til opbevaring metoder til oprensning og purging procedurer relateret til optøning og (re-)infusion af leukaferesproduktet 40 bivirkninger af tilsætningsstoffer Afsnit 12.8: Transfusionsmedicin Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Redegøre for blodkomponenters indhold af aktive komponenter og deres forventede effekt (Introduktionsuddannelsen) *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller
18 Vejlede klinikere i indikation for transfusion og valg af blodkomponenter (Introduktionsuddannelsen) I samspil med klinikeren kunne afveje indikation for transfusion under hensyntagen til patientens transfusionsbehov vs. forekomst af irregulære allo- og/eller autoantistoffer, HLA-antistoffer eller trombocytantistoffer Kunne lægge en transfusionsstrategi under hensyntagen til patientens transfusionsbehov vs. forekomst af irregulære allo- og/eller autoantistoffer, kuldeautoantistoffer, HLA-antistoffer eller trombocytantistoffer Kunne prioritere på basis af blodkomponenters AB0- og RhD-type *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Test og * vejledersamtale Lægge transfusionsstrategi for særlige patientkategorier Kunne opstille transfusionsstrategi for: Autoimmun hæmolytisk anæmi Kuldeagglutininsyndrom *Test og *vejledersamtale Erythroblastosis foetalis (HDN) Nyfødte Patienter med hæmoglobinopatier Immuniserede patienter (erytrocyt-, HLA- eller trombocytantistoffer) Transplantationskandidater Stamcelletransplanterede ved donor AB0-uforlig Patienter med IgA-mangel Immundefekte patienter Patienter med langvarigt transfusionsbehov Patienter med massivt akut transfusionsbehov Alloimmun neonatal trombocytopeni (AINT)
19 43 Trombotisk trombocytopenisk purpura(ttp) Udvælge egnede donorer til transfusion af patienter med antistoffer mod HLAog HPA-antigener 44 (Introduktionsuddannelsen) *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Test og *vejledersamtale
20 Redegøre for transfusionskomplikatione r og kunne bistå klinikerne mht. diagnostik og behandling (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for og kunne vejlede klinikerne mht. udredning, diagnostik, behandling og evt. differentialdiagnoser (fx cytopeni, infektion) for: Akut hæmolytisk transfusionsreaktion. Forsinket hæmolytisk transfusionsreaktion. Transfusionsassocieret akut lungeskade (TRALS). Transfusionsassocieret graft-versushost sygdom. Febril transfusionsreaktion. Posttransfusionspurpura (PTP). Allergisk transfusionsreaktion, i mild såvel som svær grad. Septisk komplikation pga. bakteriel kontamination. Transfusionsoverført viral infektion. Transmission af protozo-infektion. Hæmolyse pga. forkert opbevaring eller mekanisk skade. Jernophobning. Kaliumintoksikation. Hypocalcæmi. Hjertearrytmier pga. afkøling. Hypotermi Overfyldning *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Test og/eller audit og/eller vejledersamtale og/eller Indberette Herunder indberetning til embedslægeinstitutionen og *Superviseret praktisk *Audit og
21 transfusionsreaktioner til Dansk Registrering af Transfusionsrisici (DART) arbejde og selvstudium og relevante myndigheder og specialespec. kurser og 46 kliniske databaser fremlæggelse * og/eller vejledersamtale Afsnit 12.9: Diagnostisk immunologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Gennemføre relevant laboratoriemæssig udredning af primære immundefekttilstande. Kunne angive omtrentlig prævalens, genetik, patogenese, symptomer og behandling for fx: IgA-mangel IgG-subklasse-defekt Common variable immunodeficiency (CVID) Brutons agammaglobulinæmi Hyper IgM syndrom (I og II) MBL-defekt Komplementdefekter Kronisk granulomatøs sygdom (CGD) DiGeorge syndrom Ataxia telangiectasia Svær kombineret immundefekt (SCID) Bare lymphocyte syndrome Wiskott-Aldrich syndrom 47 Omen syndrom *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse og fokuseret klinisk intermitterende ophold *Test og * og audit og/eller vejledersamtale
22 Gennemføre relevant laboratoriemæssig udredning af erhvervede immundefekter Kunne angive forløb, behandling og monitorering af: HIV-infektion immundefekttilstande som følger af splenektomi behandling med cytostatika, steroid, bestråling eller som ledsager til cancer *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Test og * vejledersamtale Fortolke resultater fra gængse immundefektundersøgelser i relation til hvad man ser hos normale og i forskellige aldersgrupper Sådanne undersøgelser omfatter bl.a.: Lymfocyttal og differentialtælling Immunglobuliner og IgGsubklasser Flowcytometrisk undersøgelse af leukocytter fra blodet Lymfocytstimulationsundersøgelser Mannose-bindende lektin (plasmakoncentration og genotype) Total hæmolytisk komplement NBT-test Isohæmagglutininer Vaccinationsrespons *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *og /eller audit og/eller vejledersamtale Gennemføre flowcytometrisk karakterisering af den maligne klon ved leukæmi og lymfomsygdom. Kunne angive symptomer, afficerede celletyper samt karakteristiske histologiske fund ved undersøgelse af blod og marv ved maligne hæmatologiske tilstande. *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Vejledersamtale og * og/eller audit Vurdere forekomst af klonalitet vha. T- og B- cellereceptorgenrearrange -menter. Kunne redegøre for metoder til identifikation af klonale T- og B-cellereceptorgenrearrangementer. *Vejledersamtale Anvende kvantitative *Vejledersamtale
23 52 metoder til monitorering af minimal residual sygdom leukæmi og lymfomsygdom kurser og fremlæggelse Vurdere morfologiske fund i primære immunologiske væv hos syge og raske. Herunder kunne angive immunhistokemi med særlig fokus på klinisk immunologisk relevante patientgrupper: immundefektpatienter, hæmatologiske patienter og patienter med autoimmunsygdomme. Fokuseret ophold på patologisk afdeling *Vejledersamtale og/eller Afsnit 12.10: Transplantationsimmunologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer: Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Redegøre for HLAsystemet (Introduktionsuddannelsen) Kunne redegøre for genetik, cellulære forekomst, molekylære opbygning og funktion ved antigenpræsentation. Kunne redegøre for funktionen som væsentligste transplantationsbarriere efter AB0- systemet *Test og *audit og/eller vejledersamtale og/eller Kunne angive MHCs omtrentlige størrelse, nedarvning, overkrydsningshyppighed og koblingsuligevægt. 54 Kunne fremfinde tilhørende DNA-sekvenser og redegøre for principperne i den aktuelle nomenklatur Redegøre for principperne bag serologisk og genomisk klasse-i- og IItypebestemmelse Herunder for de begrænsninger som sættes af krydsreaktion mellem antigener og sekvenslighed. Kunne angive principperne for SSP, SSO og sekventering ved genomisk typebestemmelse *Vejledersamtale
24 Tage stilling til transfusion og transplantation med henblik på leukocytantistoffer Kunne redegøre for den lymfocytotoksiske test for HLA klasse-i(ii) antistoffer samt serologisk crossmatch *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Test og *vejledersamtale Udvælge og prioritere egnede donorer til allogen hæmatopoietisk stamcelletransplantation. På basis af givne HLA-typer kunne udlede sandsynlige haplotyper ved familieundersøgelser med angivelse af deres nedarvning i familien Kunne angive betydningen af AB0-uforlig ved stamcelletransplantation. og specialespec. kurser og fremlæggelse *Vejledersamtale og * og/eller audit Rådgive de kliniske afdelinger om diagnostik og forebyggelse af rejektion og graft-versus-host sygdom Kunne redegøre for risiko for og immunologiske mekanismer ved rejektion og graft-versus-host sygdom, herunder forskellen på akut og kronisk graft-versushost sygdom Kunne redegøre for graft-versus-tumoreffekten Kunne redegøre for anvendelsen af kimærismeundersøgelse til monitorering af engraftment, rejektion samt relaps af malign sygdom og specialespec. kurser og fremlæggelse *Vejledersamtale og* og/eller audit Udvælge og prioritere egnede nyrerecipienter. Kunne redegøre for gældende udvælgelses- og prioriteringskriterier, herunder gældende udvekslingsregler i Scandiatransplant *superviseret praktisk arbejde og specialespec. kurser og fremlæggelse *Vejledersamtale og * og/eller audit
25 Redegøre for betydningen af erythrocyttype-uforlig (major og minor) for graftoverlevelse ved transplantation af solide organer. Herunder redegøre for risikoen for transient produktion af blodtypeantistoffer (fx anti-rhd, anti-a, anti-b) fra graften. *Test og *vejledersamtale og/eller og/eller audit Redegøre for betydningen af lymfocytotoksiske antistoffer for graftoverlevelse ved transplantation af solide organer. *Test og *Vejledersamtale Redegøre for betydningen af den kolde iskæmitid for graftoverlevelse. *Test og *vejledersamtale Redegøre for de aktuelt vigtigste immunsupprimerende lægemidler Herunder virkningsmekanismer og de vigtigste bivirkninger *Test og *vejledersamtale og/eller audit Afsnit 12.11: Teoretisk immunologi Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Konkretiseringer:
26 Mål Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Planlægge udredningsprogrammer og forskningsog udviklingsprojekter indenfor immunsystemet. Afsnit 13: Hoveduddannelsen: Kommunikator og selvstudium og specialespec. og forskning *Vejledersamtale og* og/eller audit Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder 13.1 Informere donorer om I denne situation kunne etablere kontakt og *Superviseret praktisk 65 fund af positive resultater af screening for virusmarkører. kommunikere i en form, der tager hensyn til donors egenopfattelse, forestillinger, bekymringer og forventninger arbejde og tværfagligt kursus 13.2 Vejlede klinikere i *Superviseret praktisk fortolkning af arbejde og tværfagligt kursus 66 analyseresultater Beherske god telefonkultur (Introduktionsuddannelsen) Dette omfatter sikker videregivelse og korrekt modtagelse af relevant information, under hensyntagen til den anden parts uddannelse og kendskab til den konkrete sag og tværfagligt kursus
27 Udarbejde skriftlige henvendelser til donorer vedrørende undersøgelsesresultater, som har konsekvens for donorens helbred eller fortsatte donorvirksomhed Dette på en sådan måde, at den relevante information kommunikeres forståeligt, uden at donor ængstes unødigt og tværfagligt kursus * vejledersamtale Udarbejde skriftlig information til patienter om transfusionsbehandling og tværfagligt kursus * og *vejledersamtale og/eller audit Formidle information til befolkning, medier og beslutningstagere og tværfagligt kursus * vejledersamtale Indgå konstruktivt i samarbejde og kommunikation (såvel skriftligt som mundtligt) mellem de sundhedsmedarbejdere, som er ansvarlige for patientbehandlingen (Introduktionsuddannelsen) Herunder bidrage til at alle kender deres opgave og videregiver enslydende information til patienter, pårørende og donorer. og tværfagligt kursus Afsnit 14: Hoveduddannelsen: Samarbejder Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder
28 Samarbejde med de frivillige donorkorps bestyrelser vedrørende donorrekruttering og øvrige donorrelaterede spørgsmål og tværfagligt kursus Etablere og udvikle samarbejdsrelationer med udgangspunkt i gensidig respekt i forhold til kolleger, andet sundhedspersonale og øvrige samarbejdspartnere og tværfagligt kursus Afsnit 15: Hoveduddannelsen: Leder/administrator Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder 15.1 Forestå ledelse af *Superviseret praktisk 74 tværfaglige projektteams, herunder planlægge og afrapportere projekter arbejde og tværfagligt kursus Varetage arbejdstilrettelæggelse, både dagligt og over længere tidsrum og tværfagligt kursus 15.3 Opstille program for *Superviseret praktisk introduktion af nyansatte arbejde og tværfagligt kursus
29 76 læger 15.4 Udarbejde *Superviseret praktisk uddannelsesprogrammer arbejde og tværfagligt kursus 77 for yngre læger 15.5 Udnytte og prioritere ressourcer i forhold til afdelingens produktion, uddannelse, forskning og 78 eksterne aktiviteter og tværfagligt kursus 15.6 Udarbejde afdelingens *Superviseret praktisk 79 årsberetning arbejde og tværfagligt kursus Uarbejde transfusionsinstruks og varetage sekretariatsfunktion i transfusionskomité og tværfagligt kursus Redegøre for regler for opbevaring af arkivmateriale praktisk arbejde Redegøre for gældende love og cirkulærer vedr. fagets virksomhed specialespec. kurser og selvevaluering
30 Administrere egne ressourcer og egen tid i forhold til at afbalancere afdelingens produktion, økonomiske aspekter, andre aktiviteter og egen livskvalitet Refleksion Afsnit 9: Hoveduddannelsen: Sundhedsfremmer Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Arbejde aktivt for opretholdelse af donorkorps mhp. at bevare en nødvendig transfusionsmæssig kapacitet til patientbehandling Superviseret praktisk arbejde og tværfagligt kursus 9.2 Anvende regler vedrørende anmeldelsespraksis for infektiøse sygdomme og bivirkninger ved medikoteknisk 85 udstyr Superviseret praktisk arbejde og specialespec. kursus og selvstudium
31 Afsnit 10: Hoveduddannelsen: Akademiker Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Holde sig ajour med den nyeste viden inden for de for faget relevante fagområder og udnytte denne viden i forbindelse med diagnostik og behandling af konkrete patienter *superviseret praktisk arbejde og tværfagligt kursus og publikation og/eller publikation Foretage en kritisk vurdering af medicinsk litteratur (Introduktionsuddannelsen) *fremlæggelse og superviseret praktisk arbejde og tværfagligt kursus og publikation Publikation og/eller Foretage en kritisk vurdering af lægelig praksis inden for klinisk immunologi Refleksion og selvstudium
32 Beherske den lægevidenskabelige forskningsproces. Dette omfatter: Identificere forskningsrelevante områder Anerkende og påvise manglende viden og ekspertise omkring det videnskabelige spørgsmål. Kende og kunne anvende litteraturdatabaser til at sætte sig ind i den for projektet nødvendige baggrundslitteratur. Opstille hypotese for den biologiske problemstilling som kan testes videnskabeligt og udarbejde en projektbeskrivelse Gennemføre metodeudvikling, datatilvejebringelse og behandling under anvendelse af valide forskningsmetodologiske værktøjer Publicere i anerkendte videnskabelige tidsskrifter Opstille og gennemføre videnskabelige forskningsprojekter og deltage i videnskabelige møder og publicere videnskabelige artikler og selvstudium og tværfagligt kursus Evaluering via publikation i peer reviewed tidskrifter og/eller audit og/eller vejledersamtale 10.5 Redegøre for kilder til bias i klinisk forskning og foreslå metoder til reduktion af deres indflydelse, herunder angive principper bag den klinisk kontrollerede, randomiserede, dobbeltblindede undersøgelse Tværfagligt kursus Audit og/eller vejledersamtale 90
33 Formidle faglig og videnskabelig information til kolleger og andre personalegrupper på klar og forståelig måde *Fremlægge videnskabelige resultater ved offentlige foredrag i nationalt eller internationalt regi og tværfagligt kursus 10.7 Fungere som Påtage sig vejlederfunktion videnskabelig vejleder for 92 andre Afsnit 11: Hoveduddannelsen: Professionel Efter endt uddannelse skal lægen kunne: Mål Konkretiseringer: Eksempler på hvad målet bl.a. indeholder Læringsmetoder Evalueringsmetoder Etablere, fastholde og afslutte en professionel relation til patienter, donorer og pårørende Kunne tage ansvar for eget virke og praktisere i overensstemmelse med det faglige, lovgivningsmæssige og etiske kodeks, som lægen er bundet af Refleksion og superviseret praktisk arbejde 11.2 Kunne fortage en etisk analyse af en klinisk eller videnskabelig problemstilling, argumentere, vælge og handle på det. Herunder ansvarligt og professionelt kunne: Videregive oplysninger Indhente informeret samtykke Overholde tavshedspligt Håndtere interessekonflikter Refleksion og superviseret praktisk arbejde
34 Varetage ressourceallokering 94 Varetage videnskabsetik Erkende og bidrage til at løse mellemmenneskelige problemer i faglige sammenhænge Refleksion og superviseret praktisk arbejde Evaluere, opretholde og videreudvikle viden og færdigheder og erkende egne personlige, faglige og etiske grænser Refleksion og superviseret praktisk arbejde 11.5 Opnå en balance mellem personlige og faglige roller og personligt og fagligt Kunne erkende styrke og begrænsning ved egen faglig og personlig formåen og kunne medinddrage andres medmenneskelige og faglige kompetence inden for 97 ansvar. såvel eget som tilgrænsende fagområder Refleksion og superviseret praktisk arbejde
35
UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS
UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION NORD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION SYD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL OG SKEJBY SYGEHUS
UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSEN I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION SYD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL OG SKEJBY SYGEHUS 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION SYD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL
UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSSTILLING I KLINISK IMMUNOLOGI, REGION SYD KLINISK IMMUNOLOGISK AFDELING, ODENSE UNIVERSITETSHOSPITAL 1. Indledning Klinisk immunologi er et lægevidenskabeligt laboratoriespeciale
Læs mereMålbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Immunologi
beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Immunologi Sundhedsstyrelsen Dansk selskab for Klinisk Immunologi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Læsevejledning... 4 2. Klinisk Immunologi... 4 2.1:
Læs mereSpecialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets
Specialevejledning for klinisk immunologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst følger
Læs mereRøntgen afdelingen, Næstved Sygehus
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet
Læs mereFaglig profil for specialet klinisk biokemi
Faglig profil for specialet klinisk biokemi Roskilde den 20. juni 2008 Nedenstående kompetencer vægtes positivt Prioriterede områder i specialet Akademiker Interesse og evne for forskning Medicinsk ekspert
Læs mereLogbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH
Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober
Læs merePortefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi
Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9
Læs mereSpecialtandlægeuddannelsen
Specialtandlægeuddannelsen Sundhedsstyrelsen Maj 2013 Indledning 3 Organisering af specialtandlægeuddannelsen 3 Opbygning af specialtandlægeuddannelsen 3 Introduktionsuddannelsen 3 Hoveduddannelsen 4 Uddannelsesprogram
Læs mereUddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland
Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller
Læs mereKlinisk fysiologi og nuklearmedicin
Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord
1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme
Læs mereAnalyser i Blodbanken
Analyser i Blodbanken Version 5 INDHOLDSFORTEGNELSE Blod Info 2 Allohæmagglutininer 2 Antistofscreentest 2 Antistoftitrering 2 BAS-test 3 BF-test (forligelighedsprøve) 3 Blodtypebestemmelse 4 DAT (Direkte-Antihumanglobulin-Test)
Læs mereKompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig:
Specialeansøgning for IM: hæmatologi/roskilde Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet Forventet antal nye patienter per år (tal) Aktuelt antal
Læs mereLaboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling
Laboratorieinformation Klinisk Immunologisk Afdeling Møde for praktiserende læger d. 24. nov, 2015 Ulrik Sprogøe analyseansvarlig overlæge Emner KIAs funktioner Informationer om analysr Informationer om
Læs mereDu skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.
SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding
Læs mereEksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.
Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom
Læs mereFaglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri
Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag
Læs mereFagområdebeskrivelse. Fagområde Fagområdets officielle betegnelse. Trombose og Hæmostase
Fagområde Fagområdets officielle betegnelse Trombose og Hæmostase Baggrund Det kliniske fagområde beskrives bredt, dels historisk dels funktionsmæssigt med vægt på områdets udgangspunkt, udvikling og aktuelle
Læs mereALMEN PÆDIATRI. Denne opdeling af faget har tenderet til at splitte faget op i områder der kan knytte sig til de tilsvarende voksenspecialer.
ALMEN PÆDIATRI Afgrænsning og beskrivelse. Udvalgsrapport. Udvalget vedrørende almen pædiatri blev nedsat som ad hoc udvalg ved generalforsamlingen 2002 og som permanent udvalg I 2003. Udvalgets kommissorium
Læs mereLæringsstrategier. og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET
Læringsstrategier og kompetencevurderingsmetoder i den nye målbeskrivelse MALENE BOAS AFD.LÆGE KLINIK FOR VÆKST OG REPRODUKTION RIGSHOSPITALET De nye lægeroller De nye lægeroller organisere og prioritere
Læs mere!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.
1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. Velkommen til Sygehus Lillebælt
Patientinformation Blodtransfusion Velkommen til Sygehus Lillebælt Til patienten: Informationen på de følgende sider bør læses, inden man som patient giver sit samtykke til transfusionsbehandling. Det
Læs mereFUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg
FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes
Læs mereIntroduktionsuddannelse
Introduktionsuddannelse Uddannelsesprogram for Klinisk Biokemi Region Syddanmark Odense Universitetshospital Maj 2012 Side 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2.1. Uddannelsens
Læs mereDASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab. Forskningstræning. Version og udgave:1.1 Dato: Ansvarlig: Anita Sørensen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Forskningstræning Version og udgave:1.1 Dato: 07.01.2015 Ansvarlig: Anita Sørensen Målgruppe et er en obligatorisk del af speciallægeuddannelsen jf. Vejledning for
Læs mereBilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT
Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes
Læs merePRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI
PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Specialebeskrivelse Klinisk immunologi er et tværgående speciale, der dækker blodbankvirksomhed, transfusionsmedicin, vævsbankvirksomhed,
Læs mereSpecialevejledning for klinisk immunologi
j.nr. 7-203-01-90/17 Specialevejledning for klinisk immunologi Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Klinisk immunologi
Læs mereRevideret specialevejledning for klinisk immunologi (version til ansøgning)
24-11-2015 Revideret specialevejledning for klinisk immunologi (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Immunologisk Klinik, Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod består
Læs mereUddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning
Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
Indstilling vedrørende forskningstræningsmodulet i Intern Medicin: Geriatri. Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 20. maj 2006 Marianne Metz Mørch Ovl13mmm@as.aaa.dk mmorch@stofanet.dk 89491925
Læs mereKARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.
KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,
Læs mereUrologi. Faglig profil Urologi
Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling
Læs mereUddannelsesprogram for YL-navn. Introduktionsstilling i Almen Medicin. Praksisnavn Adresse Post/by
Den Lægelige Videreuddannelse Uddannelsesprogram for YL-navn Introduktionsstilling i Almen Medicin Praksisnavn Adresse Post/by Redigeret 1. marts 2009 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning...
Læs merePersonlig uddannelsesplan
Udannelseselement: Ansættelsesperiode: Speciale: Afdeling: Vejleder: Personlig uddannelsesplan Baggrund, erfaring- beskrivelse af hidtidige uddannelse Udfyldes inden introduktionssamtalen 1. Medicinsk
Læs mereHåndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb
Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord!"#$%&$ $'() () * 18. august 2006 2-15-7-06 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Håndtering af det uhensigtsmæssige uddannelsesforløb Baggrund og afgrænsning
Læs mereSpecialeansøgning for IM: hæmatologi
Specialeansøgning for IM: hæmatologi Offentlig: SOR ID: Geografisk lokalitet: Placering og erfaring Aktuel volumen for funktionen Forventet volumen for Område Funktion Regionsfunktioner Ønskes funktionen
Læs mereUddannelsesudvalget Beretning fra uddannelsesudvalget - perioden
Uddannelsesudvalget Beretning fra uddannelsesudvalget - perioden 2018-19. Medlemmer: Repræsentant for læger under uddannelse: Anna Christine Nilsson (2016-2019) og Jakob Harling (2018-2021) Repræsentanter
Læs mereSpecialevejledning for Klinisk immunologi
Specialevejledning for Klinisk immunologi Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen og varetagelsen af specialfunktioner
Læs mereVejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen
Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereKompetencekort for vurdering af Specialets metoder
Introduktionsuddannelse Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Specialets metoder Have forståelse af tracerkinetiske metoder Redegøre for opbygning af gammakameraet Redegørefor principperne for DXA-skanning
Læs mereBedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland
Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen
Læs mereBeskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik
Beskrivelse af ansættelsesforløb og ansættelsesudvalget i Klinisk Genetik 1. Faglig profil Beskrivelse af specialet Klinisk Genetik Klinisk genetik er et tværgående speciale, som varetager diagnostik af
Læs mereFunktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital
Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig
Læs mere1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...
Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sydsjælland, Slagelse Anæstesiologisk
Læs merePatientinformation. Blodtransfusion. - råd og vejledning før og efter blodtransfusion. Afdeling/Blodbanken
Patientinformation Blodtransfusion - råd og vejledning før og efter blodtransfusion Kvalitet Døgnet Rundt Klinisk Immunologisk Afdeling/Blodbanken Til egne notater 2 Blodtransfusion Hvorfor gives der Blod
Læs mere$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &
"$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1
Læs mere2018 DSMG. Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering. Dansk Selskab for Medicinsk Genetik
Policy paper: Klinisk anvendelse af omfattende genomisk sekventering 2018 DSMG Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Arbejdsgruppens medlemmer: Allan Højland, reservelæge, Klinisk Genetisk Afdeling, Aalborg
Læs mereRøntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital
Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med
Læs mereL 256/32 Den Europæiske Unions Tidende
L 256/32 Den Europæiske Unions Tidende 1.10.2005 KOMMISSIONENS DIREKTIV 2005/61/EF af 30. september 2005 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/98/EF for så vidt angår sporbarhedskrav
Læs mereDET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD
DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001738 Afdelingsnavn Nefrologisk Klinik P Hospitalsnavn Rigshospitalet Besøgsdato 21-01-2016 Temaer
Læs mereSpecifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017
Specifikationer for blodkomponenter Klinisk Immunologisk afdeling Region Hovedstaden Version 5, juni 2017 Værdierne er opgivet som median (2,5 percentil 97,5 percentil). Indhold Erytrocyt-komponenter...
Læs mereLægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord
Lægefaglig indstilling for forskningstræningsmodulet for specialet Anæstesiologi Region Nord Vedlagte bilag: Bilag 1: Grundkursus i videnskabelige metoder Bilag 2: Målbeskrivelsen for Hoveduddannelsen
Læs mereFaglig profil Arbejdsmedicin
Faglig profil Arbejdsmedicin Generelt om specialet Specialet arbejdsmedicin er orienteret mod sygdommes årsager og forebyggelse Hovedvægten ligger på det arbejdsmedicinske område, men omfatter tillige
Læs mereHøringssvar fra Specialerådet for Klinisk Immunologi vedrørende fremtidens sygehuse i Region Syddanmark
Region Syddanmark Planlægning og Udvikling Att. Specialkonsulent Ulla Hansen Damhaven 12 7100 Vejle Klinisk Immunologisk Afdeling georgsen@dadlnet.dk Direkte nr. 6541 3580 JG/tn 1. august 2007 KIA j.nr.
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Odense Universitets Hospital Neurologisk
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd. Udarbejdet af
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelse på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig overlæge Aalborg, Januar 2004 1. Indledning...2
Læs merePlastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi
Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske
Læs mereRapport for specialet: Klinisk Immunologi
Rapport for specialet: Klinisk Immunologi Rapportens tilblivelse Specialerapporten er et resultat af en gennemgang af specialet foretaget af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra relevante videnskabelige
Læs mereUddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi
Side 1 af 8 Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Radiologisk afdeling, Herlev Hospital Region Hovedstaden Udfærdiget 2010 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde
Læs mereDette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
Læs mereForskningstræning Intern Medicin Geriatri
Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års
Læs mereNotat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade og Skejby Besøgsdato
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000253 Afdelingsnavn Nuklearmedicinsk Afdeling og PET-Centret Hospitalsnavn Aarhus Universitetshospital,
Læs mereFordeling af driftsopgaver inden for specialet september 2017
Opgaven og dens definition: Formålet med overvejelserne i arbejdsgrupperne er at sikre specialets fremtid ved at lave en samlet, national strategi for specialets udvikling. Dette skal opnås ved at dele
Læs mere(Ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse)
Koncern HR Sundhedsr Skema til brug ved bedømmelse af lægefaglige kompetencer (overlægebedømmelse) for ansøger til stilling som overlæge eller ledende overlæge i Region Syddanmark (Ansøger bedes udfylde
Læs mereUddannelsesprogram. Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital
Navn CPR for læger i introduktionsstilling i klinisk farmakologi på Klinisk Farmakologisk Afdeling Århus Universitetshospital 1. Indledning Klinisk farmakologi er et lægeligt speciale, der på et videnskabeligt
Læs mereDEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER
DEN LÆGELIGE VIDEREUDDANNELSE REGION NORD RINGKJØBING ÅRHUS VIBORG NORDJYLLANDS AMTER Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 5. november 2006 2-15-7-06
Læs mereModul Modul EBM-opgave Modul EBM-opgaven +360⁰ ⁰
Kompetencefordeling på modulerne 1-3. Fælles grunduddannelse i de intern medicinske specialer November 2010 Mål Gråsten Esbjerg/Vejle/Svendborg S1 Brystsmerter Modul 1 Modul 1 S2 Respirationspåvirkning
Læs mereMålbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer
Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion
Læs mereDette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen.
Vejledning Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som en integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er indsamle og beskrive centrale elementer på en afdeling
Læs mereBehov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012
Læs mereKompetencekort introduktionsuddannelsen
DASAMS Dansk Samfundsmedicinsk Selskab Kompetencekort introduktionsuddannelsen Version og udgave:1.1 : 18.4.2013 Ansvarlig: Anita Sørensen I1 Administrativ sagsbehandler / socialmediciner Lægeroller: Medicinsk
Læs mereBilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Regionalt rådsmøde
Bilag RV 11/2010 Vedr. punkt 11 Oversigt over indkomne inspektorrapporter Indkommet i perioden 26.11.2009-01.03.2010 Indkommet Vedrørende: 14.12.09 Besøg d. 23. oktober 2009 på Patologisk Institut, Sygehus
Læs mereDen obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning
Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel
Læs mereEvaluering. Evalueringssystemet må også gerne anvendes for ansættelse i ikke klassificerede stillinger, men det er ikke et krav.
Evaluering af uddannelsesforløbene Den Kliniske Basisuddannelse og Almen Medicin Hospitalsenheden Vest Evaluering af den Lægelige videreuddannelse ved Hospitalsenheden Vest skal følge Sundhedsstyrelsens
Læs mereUddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital
Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen i neurokirurgi ved Videncenter for Rygsygdomme Glostrup Hospital Revideret forår 2012 Indholdsfortegnelse: Formål.side 3 Subspecialet rygkirurgi...side 3
Læs mereModulbeskrivelse. Bioanalytikeruddannelsen Næstved. Modul 10: Immunkemiske analyser. 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser
Modulbeskrivelse Modul 10: Immunkemiske analyser Bioanalytikeruddannelsen Næstved 1. Modulbetegnelse Immunkemiske analyser 2. Beskrivelse I modulet skal du arbejde med grundlæggende immunologi og immunkemiske
Læs mereSærdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger
Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus SHF Svendborg Afdeling Medicinsk Dato for besøg 28. maj
Læs mereIntroduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg
Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 1: Børnepsykiatrisk ambulatorium Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling
Læs mereOto-rhino-laryngologi
Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,
Læs mereSpecialet varetager endvidere immunologiske undersøgelser, herunder forligelighedsundersøgelser
!"!##$ % & % '& Hospitaler med fælles akutmodtagelse varetager behandling på hovedfunktionsniveau. Det gælder akut kirurgisk og medicinsk behandling og planlagt behandling. I forlængelse heraf er de nødvendige
Læs mereSundhedsstyrelsen skal gøre opmærksom på følgende ændringer i beskrivelsen af specialfunktionerne:
TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i intern medicin: hæmatologi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner
Læs mereLægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri.
Det Regionale Videreuddannelsesråd 23.12.2003 Region Nord Lægefaglig indstilling for introduktions- og hoveduddannelsesforløb i Børne- og Ungdomspsykiatri. Den lægefaglige indstilling for børne- og ungdomspsykiatri
Læs mereUDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi. Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital
UDDANNELSESPROGRAM FOR Introduktionsstilling i patologisk anatomi og cytologi Patologisk Institut, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital Benedicte Parm Ulhøi, uddannelsesansvarlig overlæge Januar 2008
Læs mereVejledning - Inspektorrapport
Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer
Læs mereSundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen
VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen
Læs mereUddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:
Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Læs mereTil patienter og pårørende. Blodtransfusion. Vælg billede. Vælg farve. Syddansk Transfusionsvæsen
Til patienter og pårørende Blodtransfusion Vælg billede Vælg farve Syddansk Transfusionsvæsen Samtykke til blodtransfusion Sygehuset er forpligtet til at give dig den nødvendige information og indhente
Læs mereInspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X
Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00001448 Afdelingsnavn Plastikkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Herlev-Gentofte Hospital Besøgsdato
Læs mereKompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland. Kærvang
Kompetencemodel for socialpsykiatriske sygeplejersker i Specialsektoren, Region Nordjylland Kærvang Kompetenceprofilens formål Medarbejderne er den vigtigste ressource i Specialsektoren. Det er afgørende
Læs mere