Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen"

Transkript

1 314 Psyke & Logos, 2010, 31, Oplevet subjektiv alder, kultur, køn Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen Sig mig, hvor gammel du er, og jeg skal fortælle dig, om du føler dig yngre eller ældre, end du er. Ungdomsperioden er ofte kendetegnet ved den unges deltagelse i voksenlignende adfærd og risikoadfærd. Fænomenet oplevet subjektiv alder kan anses som et udtryk for den unges psykologiske modenhed og velværd. I følgende tværsnitsstudie af 321 danske unge i alderen år undersøger vi en række forskellige typer risikoadfærd i forhold til henholdsvis den kronologiske og den oplevede subjektive alder. I lighed med resultater fra en canadisk undersøgelse fandt vi en positiv sammenhæng mellem subjektiv og kronologiske alder og en tendens til, at ungdoms perioden karakteriseres af flere transitionsperioder, hvor den unge henholdsvis føler sig yngre eller ældre end sin kronologiske alder. Sammenlignet med canadiske studier ses der kulturelle forskelle hos henholdsvis piger og drenge i forhold til, hvorvidt risikoadfærd korrelerer med den subjektivt oplevede alder. Forældrenes involvering i de unges hverdagsliv korrelerer negativt med de unges subjektivt oplevede alder. Der diskuteres muligheden af, fænomenet subjektivt oplevede alder kan anses som et komponent, der afspejler unges psykologiske velværd og fænomenet kan anvendes som markør for, hvorvidt en ung person enten er labil i forhold til at indgå i risikoadfærd eller den unge trives inden for en bestemt type familiedynamik. Introduktion Den oplevede subjektive alder (OSA) har været anvendt i psykologisk forskning i mere end fire årtier, og disse studier har vist, at OSA er en bedre indikator for emotionel og følelsesmæssig velbefindende end den kronologiske alder (KA) (Markides & Boldt, 1983; Montepare & Lachman, 1989). De fleste studier af OSA har dog primært haft fokus på voksenområdet (Blau, 1956; Hubley & Hultsch, 1994: se dog Galambos et al., 1999 for en undtagelse), Kristine Jensen de López er lektor i udviklingspsykologi ved Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet og leder af forskningsenheden CPU. Giselle Christoffersen er cand. psych., ph.d. fellow ved Center for Sensory-Motor Interaction (SMI), Department of Health Science and Technology, Aalborg Universitet.

2 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 315 hvorfor vi i nærværende studie undersøger fænomenet i ungdomsperioden. OSA defineres ud fra, hvor gammel man føler sig i forhold til sin kronologiske alder. En person kan således føle sig yngre end, ældre end eller samme alder som sin KA (Arbeau et al, 2007). I denne sammenhæng repræsenterer KA den aldersgraduerede indflydelse og adskillige overgange og livsfaser, som påvirker den unge. Endeligt repræsenterer den biologiske alder (BA) personens fysiske vækst og hormonelle forandring, som ligeledes har en afgørende betydning for den unges OSA. I modsætning til KA konfigurerer BA ikke i år, hvorfor to individer med samme kronologiske alder kan have forskellige subjektive og biologiske aldre. I denne artikel tages der udgangspunkt i OSA i forhold til KA hos en gruppe unge danskere generation Nyere studier viser, at i en aldersspændevidde fra år føler teenagere sig ældre end deres KA, hvorimod unge voksne føler sig omkring samme alder som deres KA, og ældre voksne føler sig yngre (Montepare & Lachman, 1989). Teenageårene er altså den eneste livsfase, hvor personer føler sig ældre,end de er kronologisk set. At det netop er teenageårene, virker måske ikke overraskende, når vi retter blikket mod de talrige markører, som karakteriserer denne livsperiode: biologiske forandringer (pubertet), psykiske omvæltninger (fx indledning af romantiske relationer, forældrefrigørelse og autonomi, og identitetsdannelse) og skoleskift (fra folkeskolen til ungdomsuddannelse). Nyere forskning i ungdomsperioden tyder på, at OSA ikke kun kan anvendes som indikator for emotionel og fysisk velbefindende, men at den også kan indikere graden af personens oplevede modenhed, og hvorvidt personen indgår i særlige typer af risikoadfærd (Barnes-Farrel and Piotrowski, 1989; Galambos et al. 1999; Galambos and Tilton Weaver, 2000; Montepare & Lachman, 1989). Aktiviteter, der forbindes med voksenadfærd 1, som eksempelvis at date (tage på stævnemøde), seksuel adfærd, alkoholindtag og brug af rusmidler, korrelerer positivt med OSA. I et canadisk studie, hvor 664 unge i gennemsnitsalder 15,5 år (12-19 år) deltog i et survey interview, var unge, der følte sig ældre end deres KA, karakteriserede ved, at de havde kærester (datede), havde drukket alkohol og havde prøvet at tage rusmidler, hvorfor det konkluderedes, at der findes en sammenhæng mellem deltagelse i voksenadfærd og den unges opfattelse af sig selv (Arbeau et al., 2007). De antog, at unge i alderen 11 år begynder at føle sig ældre, end de er, de oplever et tvunget skoleskift fra Elementary til Secondary skole. I Arbeau-studiet korrelerede OSA og KA positivt for hele gruppen og for hvert enkelt køn. De fleste studier inden for ungdomsforskning er udført blandt nordamerikanske unge, og resultaterne antages at være anvendelige som en generel model for ungdomsperioden i hele Vesten blandt andet fordi der er en lang række ligheder de vestlige lande imellem blandt, andet i hvad angår 1 Voksenadfærd er som udgangspunkt normativ i ungdomsperioden, men kan resultere i afvigende udvikling, såfremt der er tale om ekstrem risikoadfærd.

3 316 Kristine Jensen de Joseph López de & Rivera Giselle Christoffersen socioøkonomisk status, værdier, lovgivning og moral. Der findes dog lige så vel uligheder som ligheder. Blandt andet ses der variation i graden af konformitet blandt unge på tværs af vestlig opvækst, variation vedrørende gruppepres, individualisme, ligesom graden af uafhængighed kan være stor hos unge i de vestlige lande (Arnett og Jensen, 1994). For at kunne drage specifikke konklusioner om forholdet mellem voksenadfærd og OSA blandt unge i den vestlige verden er det vigtigt at være opmærksom på mulige kulturelle forskelle, som kunne være af betydning for den adfærd, som udtrykkes hos en bestemt kohorte unge mennesker. I nærværende studie ønsker vi dels at undersøge forholdet mellem danske unges OSA og risikoadfærd, som en sammenligning af resultaterne fra det canadiske studie, og dels at undersøge, hvorvidt unges opfattelse af deres forældreforhold er forbundet med deres OSA. Begge spørgsmål vil blive belyst i forhold til, om der er forskelle indenfor de respektive konstellationer på tværs af køn, da tidligere studier (Galambos et al., 1999) fandt kønsforskelle mellem OSA og ungdomsadfærd (ulydighed over for forældre og skolekrav), hvor pigernes, men ikke drengens adfærd, korrelerede med høj OSA. Andre studier har vist, at OSA og KA primært korrelerer positivt for drenge, men ikke for piger. Nogle kendetegn ved den danske ungdom Flere aspekter ved danske unges adfærd adskiller sig markant fra den, der kendetegner unge i de øvrige vestlige lande. For eksempel har adskillige studier vist, at danske unge drikker betydeligt mere end jævnaldrende unge i andre vestlige lande, hvilket har vakt stor opmærksomhed omkring danske unges voksenadfærd med særlig fokus på alkoholindtag (Andersson et al. 2007; Andersen et al. 2002; Demant & Østergaard, 2007). Eftersom høj OSA hos canadiske unge har vist sig at være indikator for, i hvor høj grad den unge indgår i voksenadfærd (som alkoholindtag), kan det med udgangspunkt i danske unges høje alkoholindtag være nærliggende at antage, at OSA blandt danske unge er højere end i andre vestlige lande. Omvendt kunne det antages, at samspillet mellem OSA og voksenadfærd er mere komplekst end angivet i de nordamerikanske studier; eksempelvis ved at kulturspecifikke sociale normer også spiller en rolle i forhold til risikoadfærd. I forhold til alkoholindtag hos amerikanske unge skelner Stewart og Power (2002) mellem normative drikkemønstre (let og moderat drikkekultur), højrisiko drikkemønstre (natklub, bar, udendørs drikkekultur) og problematiske drikkemønstre (drikkekultur i multiple kontekster). Deres studie viste, at overgangen til højrisiko drikkemønstre blandt amerikanske unge ( klassetrin) er forbundet med øget deltagelse i aktiviteter med jævnaldrende, hvorimod overgangen til problematiske drikkemønstre er forbundet med emotionel ubehag og dårlige forældre-barn-forhold (Stewart & Power, 2002). Järvinen og Gundelach (2007) derimod fandt, at årsagen bag drikke-

4 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 317 mønstret blandt danske unge er mere komplekst end antaget for amerikanske unge, da danske unge forbinder alkoholindtag med en højt accepteret adfærd og i visse tilfælde også en idealiseret adfærd, hvorfor unge med et meget begrænset alkoholindtag er i risikozonen for at blive marginaliseret af deres jævnaldrende. Alkoholindtag forbindes herved med popularitet og modenhed og er derfor i sig selv ikke en isoleret individuel adfærd, men snarere en social kapital, som har høj kurs i de danske unges sociale samspil (Järvinen og Gundelach, 2007). Ifølge Arnett & Jensen (1994) spiller socialisering en vigtig rolle i forhold til voksenadfærd. De sammenlignede socialisering og risikoadfærd blandt danske og amerikanske unge og fandt, at danske unge ikke blot drikker oftere, men at de også er mere seksuelt aktive og oftere ryger cigaretter. Dog var der blandt de danske unge en lavere forekomst af butikstyveri og vandalisme sammenlignet med de amerikanske unge. Arnett & Jensen beskriver Danmark som et land med en relativ snæver socialisering, hvor der gennem lydighed og konformitet promoveres individualisme og selv-ytring, mens der i USA findes en mere bred socialisering, hvor individualismen og selv-ytring promoveres gennem familie, jævnaldrende/venner, kvarter/ samfund, skole, medierne, retssystemet og kulturelle forventninger. Danske unge sammenlignet med amerikanske unge har flere opgaver i hjemmet, de har mere kontakt til storfamilien og naboer, og tilknytningen til samfundet er mere stabil. Arnett & Jensen forklarer, at disse forskelle i socialiseringen kan forklare, hvorfor danske unge udviser mindre risikoadfærd end amerikanske unge, hvad angår spirituspåvirket bilkørsel og mildere kriminel adfærd. Et andet aspekt ved den danske ungdom, sammenlignet med andre vestlige unge er samfundets høje grad af accept i forhold til den normative seksuelle alder. Selvom den formelle seksuelle alder i Danmark er den samme som i Nordamerika, er der i Danmark større grad af åbenhed over for, at unge (også under den formelle seksuelle alder) dyrker sex og ofte med vejledning fra forældrene omkring prævention. Dette forhold har resulteret i, at Danmark er et af de vestlige lande med færrest teenagergraviditeter. Det synes således meningsfyldt at spørge, hvorvidt specifikke typer adfærd, såsom de, der inden for dele af ungdomsforskningen typisk karakteriseres som risikoadfærd, er medieret af bestemte kulturelle og sociale normer, som primært er gældende inden for et givet samfund. Ved at sammenligne OSA og voksenadfærd hos unge på tværs af to vestlige kulturer: canadisk og dansk er det muligt at identificere, hvorvidt OSA og risikoadfærd påvirker hinanden på tværs af kulturelle forskelligheder, og hvorvidt samfundets normer kunne tænkes at virke som en uafhængig variabel. Familiedynamik Efter vores bedste overbevisning findes der ikke tidligere studier, som har sammenlignet forholdet mellem OSA og familiedynamik, mens adskillige

5 318 Kristine Jensen de Joseph López de & Rivera Giselle Christoffersen undersøgelser har vist, at forholdet mellem de unge og deres forældre har en indflydelse på de unges adfærd (fx Dishion & McMahon, 1998; Miller et al., 1986; Romero & Ruiz, 2007). I særdeleshed har der været fokus på, hvordan nærhed, tilknytning og kommunikation kan påvirke forældrenes monitorering af de unge (Bird et al., 2001; LeDoux et al., 2002; shakib et al., 2003; Stattin & Kerr, 2000; Vitaro et al., 2000). Forældremonitorering er derfor blevet en central komponent i udviklings- og præventionsmodeller, som har til formål at forudsige unges risikoadfærd (Dishion & McMahon, 1998; Laird et al., 2003). Forældremonitorering defineres som forældrenes viden om, hvor deres teenager befinder sig, og hvem teenagerne bruger deres tid sammen med (Patterson et al., 1989). Forældrekontrol og forældrestøtte kan enten ses som et aspekt af forældremonitoreringsbegrebet eller som en forlængelse heraf. Ydermere indbefatter forældremonitoreringsbegrebet konkrete regler og restriktioner, som forældrene sætter, og klare retningslinjer for acceptabel adfærd. Hvorvidt den unge følger forældrenes regler, og samtidig hvor meget viden forældrene har omkring, hvad deres børn foretager sig uden for hjemmet (Smetana & Daddis, 2002). Flere forskere påpeger, at kombinationen af forældrekontrol, forældretilknytning og forældremonitorering indikerer en positiv familiedynamik, da kombinationen skaber mulighed for et samlet familiemiljø, hvor den unge trygt og åbent kan berette om egne aktiviteter uden for familien. En sådan konstellation øger samtidigt sandsynligheden for, at forældrenes regler bliver overholdt af den unge (LeDoux et al., 2002; Statting & Kerr, 2000; Unger et al., 2002; Vitaro et al., 2000). Det tyder ligeledes på, at faktorer som socioøkonomisk status, værdier, lovgivning, moral, individualisme og graden af uafhængighed kan påvirke familieforhold og have indflydelse på graden af forældremonitorering. Disse faktorer kan enten føre til øget kommunikation, nærhed og mere åbenhed hos de unge omkring, hvilke aktiviteter de tager del i uden for hjemmet eller det modsatte (Bird et al., 2001; Forehand et al., 1997; Smetana & Daddis, 2002). Det er derfor plausibelt at antage, at forældretyper og unge-forældre-konstitutioner kan være en regulerende faktor i forhold til den unges OSA og omvendt. Det indeværende studie er et kvantitativt tværsnitsstudie inspireret af et sæt canadiske survey-studier (Arbeau et al., 2007; Galambos et al., 2000 og 2009), hvor forholdet mellem OSA og voksenadfærd blandt canadiske unge blev undersøgt. Vores undersøgelse har to formål. For det første at replicere et afgrænset sæt af resultater fra den canadiske undersøgelse ved at undersøge, hvorvidt der hos danske unge i lighed med canadiske unge ses en sammenhæng mellem den unges OSA og voksenadfærd. For det andet at undersøge, hvorvidt OSA hos danske unge er relateret til de unges oplevelse af den respektive familiedynamik, de opvokser indenfor. På baggrund af den særlige danske ungdomskultur og den relativt snævre socialisering antages det, at forholdet mellem OSA og voksenadfærd udviser et anderledes mønster end det, der ses hos de canadiske unge. Studiet har ligeledes til

6 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 319 hensigt at undersøge, hvorvidt unges subjektive oplevelse af deres forhold til forældrene kan anvendes til at undersøge familiedynamik i relation til tidlig risikoadfærd. Valget af strukturerede interviews som metode er dels udsprunget af vores ønske om at sammenligne resultaterne på tværs af de to kulturer, dels fordi der forventes en højere svarprocent ved interview end ved en spørgeskemaundersøgelse, og endeligt fordi strukturerede interviews synes mere inklusive i forhold til unge med svage boglige færdigheder. Metode Data er indsamlet via tre strukturerede interviews, som blev administreret i følgende sekvens: Første interview undersøgte den unges OSA og bestod af i alt syv items, hvor svarmulighederne var inddelt på en 5-punkts Likert-skala. Et eksempel fra interviewet om subjektiv alder er: sammenlignet med andre piger (drenge) på min alder føler jeg mig; 1) meget yngre end min alder, 3) den alder jeg er, 5) meget ældre end min alder. En reliabilitetsanalyse af de syv OSA-items viste en meget høj reliabilitet Cronbach Alpha er.71 Det andet interview (en større surveyundersøgelse) indeholder en lang række spørgsmål relateret til den unges hverdag, såsom familie, venner, arbejde, sociale vaner og risikoadfærd (alkohol- og cigaretforbrug og anvendelse af stoffer). Variablerne varierer mellem spørgsmål af typen ja/nej-besvarelser, åbne spørgsmål og spørgsmål, som er beskrevet på enten en 5- eller en 7-punkts Likert-skala. Til sidst blev tredje interview, som omhandler den unges adfærd i forhold til områder som seksuel adfærd, introduceret. Første og andet interview blev læst højt af intervieweren, som efterfølgende noterede den unges svar, mens det afsluttende interview blev læst og udfyldt af den unge selv på grund af dets mere private spørgsmål. Det samlede interview tog mellem 45 og 60 minutter at udføre og blev til sidst gemt i en lukket kuvert for at beskytte den unges identitet. Alle interviews foregik inden for en periode på halvanden måned i foråret Inden interviewet blev den unge informeret om, at hun frit kunne afbryde interviewet til ethvert tidspunkt. Efter interviewet blev den unge tilbudt en kort debriefing om, hvordan hun synes, det havde været at deltage. I nærværende studie præsenterer vi de første resultater fra et afgrænset sæt af variabler fra surveyen. De tre interviews er venligst udlånt af et canadisk forskerhold og oprindeligt udviklet og anvendt i en langtidsundersøgelse med en større gruppe canadiske unge (Galambos et al., 2000). De danske versioner af surveyen er oversat fra engelsk gennem back-translation. Samtlige interviews er dernæst tilpasset dansk, modificeret i forhold til danske begreber og forkortet i forhold til den oprindelige survey. Derefter er disse interviews piloteret på en mindre dansk population, hvorefter de igen er tilpasset yderligere. Denne proces fandt sted i samarbejde med en gruppe unge psykologistuderende på Aalborg Universitet.

7 320 Kristine Jensen de Joseph López de & Rivera Giselle Christoffersen De enkelte variabler fra surveyinterviewet Variablerne, som er anvendt til at undersøge de unges rapportering af deres voksenadfærd, omhandler henholdsvis: dating, seksuel adfærd, indtagelse af rusmidler og stoffer. Variablen dating blev operationaliseret ved at spørge den unge, om hun på nuværende tidspunkt datede en person, hvor dating blev beskrevet som at se eller gå ud med en person, som er mere end blot en ven (det kunne være en kæreste). Svarene blev efterfølgende kodet som enten 0 (nej) eller 1 (ja). De unge, som svarede positivt, blev stillet en række yderlige underspørgsmål vedrørende varigheden af forholdet og om datingpersonens alder. Variablen seksuel adfærd var en del af tredje del af interviewet, som var selv-administreret og indgik kun i interviews med unge på 14 år og opefter. Svarene blev kodet som enten 0 (nej) eller 1 (ja), hvor de unge, som svarede positivt, blev stillet en række yderlige underspørgsmål om alder for seksuel debut, antal seksuelle partner, og om de anvendte præventioner. Variablerne indtagelse af rusmidler, der omhandlede cigaretter, alkohol og stoffer, var ligeledes administreret af den unge selv, og deltagerne var alle over 14 år. Spørgsmålene omhandlede hyppighed af indtagelse inden for det sidste år. Variablen stoffer indeholdt spørgsmål om 10 specifikke stoffer, hvor de enkelte svar efterfølgende blev omregnet til en fælles variabel. Ud over de nævnte variabler om voksenadfærd er der anvendt data fra tre forskellige skalaer i surveyen. Skalaerne indeholder en række spørgsmål med varierende svarmuligheder inden for en 3 eller 5-item Likert skala og er opdelt i forhold til henholdsvis den unges mor og den unges far. De tre overordnede skalaer er henholdsvis: 1) psykologisk støtteskala med fem spørgsmål af karakteren min mor/far er en person, som forstår mine problemer osv., 2) psykologisk kontrolskala med 10 spørgsmål af karakteren min mor/ far er en person, som altid forsøger at ændre den måde, jeg tænker eller har det på og 3) forældremonitoreringskala knowing med fem spørgsmål af karakteren mine forældre ved, hvor jeg er om aftenen, eller hvad jeg bruger mine penge på. Alle spørgsmålene blev omregnet til en gennemsnitsvariabel inden for den enkelte skala. Reliabiliteten inden for de enkelte skalaer er høj målt med Cronbach Alpha, hvor koefficienterne strækker sig fra 0.69 til Skalaerne antages at indfange aspekter af den unges oplevelse af familiedynamikken og forældremonitorering udtrykt hos henholdsvis moderen og faren. Deltagerne Der deltog i alt 321 unge bosat i Aalborg, hvor af 126 var drenge. De unge var mellem 12 og 22 år, M= 16,4 år (197 måneder), M=198 mdr., SD=26,5 for pigerne og M=195 mdr., SD=28,5 for drengene. Der var ingen signifi-

8 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 321 kant forskel mellem pigernes og drengenes alder, t(319) =-1.43, p=.16. Deltagerne kom fra en tilnærmelsesvis homogen gruppe med forældre, hvor ca. halvdelen af forældrene havde en mellem- eller længerevarende uddannelse (38 % af fædrene og 53 % af mødrene). De unge blev rekrutteret gennem telefonisk kontakt til folkeskoler og gymnasier i Aalborg, efterfulgt af et informationsmøde med de unge på skolen og endelig forældresamtykke om den unges deltagelse. Interviews blev fortaget på de unges respektive skoler, og frafaldsprocenten var ca. 36 % i forhold til rekrutteringen. Deltagerne deltog i en lodtrækning om et gavekort på 500 kr. Resultater Resultaterne præsenteres i to dele. I første del præsenteres resultater fra korrelationsanalyser mellem variablerne: de unges KA og studiets øvrige variabler samt resultater, der afspejler ændringer i forholdet mellem kronologisk og subjektiv alder i et udviklingspsykologisk perspektiv 2. Dernæst følger en præsentation af korrelationer mellem de unges OSA og studiets øvrige variabler om voksenadfærd og om familiedynamik for henholdsvis hele gruppen og fordelt på køn. I analyserne af de fire overordnede kategorier for voksenadfærd (dating, seksuel adfærd, indtagelse af rusmidler og stoffer) indgår svar fra alle 321 unge, mens der i analyserne af de forskellige underkategorier, f.eks. varigheden af dating, kun indgår data fra den respektive subgruppe af unge, som svarede ja til spørgsmålet, om de dater. Der er redegjort for det nøjagtige antal deltagere inden for de enkelte subsampler i nedenstående tabeller. Forhold mellem KA, OSA og voksenadfærd Resultaterne for korrelationer mellem de unges KA, deres rapportering af OSA og risikoadfærd er illustreret i tabel 1. Gennemsnit (M) og standardafvigelser (S.D.) er angivet for de enkelte variabler sammen med korrelationskoefficienterne. I tabel 1 ses det, at de unges KA korrelerer positivt og signifikant med de fleste af variablerne, som måler ungdomsadfærd; nemlig at date, varigheden af dating, alder for seksuel debut, antal seksuelle partnere, brug af prævention og indtagelse af alkohol. Derimod er korrelationerne mellem variablerne; har haft sex, ryger, forældre- knowing og kronologisk alder 2 For at sammenligne vores resultater med de resultater, som er rapporteret i Arbeau et al.s undersøgelse, har vi anvendt korrelationsanalyser, selvom vi erkender, at en regressionsanalyse vil give et andet billede.

9 322 Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen Tabel 1. Deskriptiv statistik; korrelationer mellem de unges kronologiske alder, køn, dating, seksuel adfærd, indtagelse af rusmidler og forældreinvolvering. Variabler M S.D SEA 3, Kronologisk alder Køn Dater ** Varighed datingen **.25** - 6. Dating partners alder **.48** -.31** 7. Har haft sex **.12.55** ** 8. Alder ved debut ** Seksuelle partnere (#) ** ** 10. Brug af prævention ** Rygning * Alkohol ** -.23**.22** -.30** ** ** -.17* Stoffer * Støtte mor * ** Støtte far ** ** 16. Kontrol-mor ** Kontrol-far ** **.99** Forældre-knowing **.19**.23** **.19*.22**.30** * -.12** 31** ** -.10 Note: Antal deltagere for hele samplet = 321; for subsamplet, som blev spurgt, om de havde haft sex = 256: for gruppen med seksuel erfaring, subsamplet some dater var henholdsvis og fordelt på køn. *p>.05, **p>.001 (høj signifikans)

10 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 323 negativt korreleret. Resultatet for de unges svar til, hvordan de oplever deres alder, viser, at de unge gennemsnitligt føler sig en smule ældre end deres kronologiske alder, 3,30 på en 5-item Likert skala (S.D. =.61). Pigerne gav udtryk for en anelse højere OSA end drengene (M=3,34 og M=3,25,), men forskellen var ikke statistisk signifikant t(321), p=1.29. En Pearsons korrelationsanalyse viste en moderat positiv, men nonsignifikant sammenhæng mellem de unges OSA og deres KA for den samlede gruppe, r=.032, p=.57. Sammenhængen er aftegnet grafisk i figur 1, hvor der ses en omvendt U-formet funktion. Hos de yngre unge (de 11 til 13-årige, som er aftegnet som mdr.) ses en gradvis, men forsinket stigning i deres OSA i forhold til stigningen i deres kronologiske alder. Det vil sige, at de føler sig yngre end deres KA. En kvadratisk fit-line viser, at i alderen 12,5 år (150 mdr.) begynder de unge at føle en OSA, som er i overensstemmelse med deres KA. Det vil sige, de føler sig den alder, de rent faktisk er. Derefter følger en periode, hvor de føler sig ældre, end de er, og som er på sit højeste i alderen 17 år (204 mdr.). Omkring 20-års-alderen (240 mdr.) ses der igen en kort periode, hvor de unge rapporterer en OSA svarende til deres KA, hvorefter en ny diskrepans mellem OSA og KA opstår, hvor de unge igen begynder at føle sig yngre, end de er kronologisk set. Figur 1. Scatterplot for korrelationer mellem OSA og KA set med en kvadratisk funktion.

11 324 Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen Tabel 2. Korrelationer mellem SOA og dating, seksuel adfærd, rusmiddel og forældreinvolvering (for hele samplet og for køn)* Variabler Total Piger Drenge Dating Dater i øjeblikket.18**.17**.16 Varigheden af datingen Dating partners alder Seksuel adfærd Har haft sex -.15* -.21** -.04 Alder ved debut -.24** -.25** -.18 Seksuelle partnere (#) Brug af prævention Indtagelse af rusmidler Rygning Alkohol Stoffer.21** Forældreinvolvering Psykologisk støtte Mor Far Psykologisk kontrol Mor Far * Forældre- knowing (32-36) -.18** -.23** -.14 Note: Antal deltagere: for hele samplet = 278 piger, 43 drenge; for subsamplet, som blev spurgt, hvor længe de havde datet = 124; har du haft sex = 256, seksuel debut = 170, seksuelle partnere = 166. Ryger = 154, indtagelse af rusmidler = 318 * Efter Arbeau et al Forhold mellem OSA og voksenadfærd Vi undersøgte dernæst sammenhæng mellem voksenadfærd, familiedynamik og de unges OSA. Korrelationerne mellem OSA for hele gruppen og fordelt på henholdsvis piger og drenge er afbilledet i tabel 2. Korrelationerne for det at date og indtagelse af stoffer er positive og signifikante.

12 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 325 Korrelationerne mellem at have haft sex, seksuel debut og OSA er negative og signifikante. Det vil sige, at disse typer adfærd er særligt forbundet med at føle sig ældre, end man er. De fleste variabler om seksuel adfærd korrelerer negativt med OSA for begge køn, og variablen antal seksuelle partnere korrelerer positivt. Det vil sige de unge, som indgik i seksuel adfærd, udtrykte en høj OSA. Unge, med flest forskellige seksuelle partnere, følte sig ældre end deres KA på tværs af begge køn. Indtagelse af alkohol var forbundet med en højere subjektiv alder på tværs af begge køn, mens rygning korrelerer relativt højere hos drengene end hos pigerne. Forholdet mellem de unges OSA og familiedynamik målt på skalaen psykologisk støtte, korrelerer negativt og lavt for de unges oplevelse af støtte fra både mor og far. Resultaterne fra skalaen psykologisk kontrol korrelerer ligeledes meget lavt, men positivt for både mor og far. Resultaterne fra skalaen forældremonitorering / knowing korrelerer negativt med OSA og er statistisk signifikante. Det gælder for både skalaen kontrol og knowing, at korrelationerne er lavere for OSA end for kronologisk alder. Når vi sammenligner henholdsvis pige- og drengegruppen, ses det, at det kun er den negative korrelation mellem OSA og psykologisk støtte fra far, oplevet af drengene, som er signifikant, hvilken antyder, at drenge, som oplever lav støtte fra deres far, føler sig ældre end deres jævnaldrende. Det forholder sig derimod omvendt, når vi ser på forholdet psykologisk kontrol, som korrelerer positivt for begge køn, men hvor der her ses en højere korrelation for pigerne end drengene i forhold til deres OSA. Dette antyder, at piger, der oplever meget kontrollerende mødre, føler sig ældre end deres jævnaldrende, mens dette ikke er tilfældet hos drengene. Den største kønsforskel i samplet ses i forholdet mellem forældre knowing og OSA, hvor både piger og drenge føler sig ældre, når de oplever en lav grad af knowing fra forældrenes side, men hvor det synes at påvirke pigernes OSA noget mere end drengenes, idet sammenhængen er højt signifikant for pigerne, men ikke signifikant for drengene. Diskussion Sammenhængen mellem de aalborgensiske unges OSA og KA korrelerer positivt, men ikke signifikant. Dette resultat er til dels afvigende i forhold til resultater fra andre studier, der viser, at OSA og KA korrelerer højt signifikant i ungdomsperioden. Størstedelen af de tidligere undersøgelser har dog kun anvendt et enkelt item til at undersøge OSA, hvor der i det pågældende studie er anvendt hele syv items, som giver mulighed for at indfange en større variation af fænomenet subjektiv alder. Eksempelvis blev der i nærværende undersøgelse spurgt til OSA i forhold til eget udseende, adfærd osv., hvorimod det pågældende enkeltitem, som er anvendt i tidli-

13 326 Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen gere studier, alene spørger til den unges oplevelse eller følelse af sin alder. For at undersøge, om forskellen mellem de canadiske resultater rapporteret i Arbeau et al.-studiet (2007) og nærværende resultater skyldes anvendelsen af forskellige skalaer for OSA, udførte vi en ny korrelationsanalyse for OSA og KA, hvor vi anvendte det samme enkelte OSA-item (at føle sig ældre), som er anvendt i den canadiske undersøgelse. Korrelationen mellem OSA og KA forblev dog non-signifikant r=.10, p=.33. Vi antager derfor, at grunden til forskellen kunne være, at de canadiske unge var et år ældre end de danske unge, eller at det canadiske sample var større, nemlig n=633 mod n=321. Til gengæld ser det samlede udviklingsmønster som funktion af, at forholdet mellem OSA og kronologisk alder ændrer sig i ungdomsperioden, ens ud for de danske og canadiske unge med den forskel, at de canadiske unge oplevede sig selv den alder, de er kronologisk set, et år før de danske unge, nemlig ved 11-års-alderen. Resultater fra analyserne af forholdet mellem de unges subjektivt oplevede alder og deres kronologiske alder peger på, at der er tale om to transitionsperioder i de unges liv, hvad angår deres oplevelse af at være henholdsvis yngre eller ældre end deres jævnældende. Første transitionsperiode ses i alderen 12 et halvt år til 20 år, hvor den unge generelt har en opfattelse af sig selv som værende yngre, end hun er kronologisk set. Denne opfattelse topper i slutningen af 17-års-alderen, hvor diskrepansen mellem den OSA og KA er manifest. Derefter indledes anden transitionsperiode, lige efter de unge er fyldt 20 år, hvor de igen begynder at føle sig yngre, end de er, og hvor diskrepansen mellem OSA og KA gradvist bliver større. I Arbeau et al.-studiet ses første transitionsperiode allerede ved alderen 11 år, dvs. to år tidligere, end vi ser hos de danske unge. Forfatterne antager, at denne transition kan skyldes, canadiske unge oplever et tvunget skoleskift, som kræver, at den unge udviser en høj grad af modenhed i forhold til sine nye omgivelser og ældre kammerater. Forskellen mellem Canada og Danmark er, at danske børn indtræder i først transitionsperiode ca. 1,5 år senere end de canadiske børn, nemlig ved 13-års-alderen. Det er tydeligt, at denne transition ikke kan være udløst af et tvunget skoleskrift, eftersom fænomenet ikke findes i det danske skolesystem. Til gengæld kunne man drage en parallel til den danske konfirmation, som for de fleste børns vedkommende opleves som en slags right-of-passage, hvor den unge eksplicit bliver inviteret ind i de voksnes række. Det kunne således tænkes, at hvad tvunget skoleskift udløser hos det canadiske barn i form af OSA, udløser konfirmationen hos det danske barn, nemlig tendens til, at den unge føler sig ældre, end hun er. Omvendt er den alder, hvor de danske unge topper i forhold til stigningen i OSA, et år tidligere end tidspunktet, hvor de canadiske unge topper, nemlig 17 år til forskel fra 18 år (Galambos et al. 2009). Dvs. danske unge begynder at føle sig yngre end deres KA en anelse tidligere end de canadiske unge. Denne forskel kunne være påvirket af, at danske unge generelt oplever en større autonomi og ansvar gennem de socialiseringsnormer, som

14 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 327 de opvokser under, end tilfældet er for canadiske unge (Arnett og Jensen, 1994). Som forventet ud fra resultaterne af det canadiske studie (Arbeau et al. 2007) korrelerer de danske unges KA med deres rapportering af voksenadfærd som dating, seksuel adfærd og indtagelse af rusmidler. De eneste tre variabler, som ikke viser en signifikant korrelation med de unges KA, er variablerne brug af prævention, rygning og indtagelser af stoffer (r =.10, - r =.11 og r =.08). Sammenlignet med det canadiske studie er dette resultat overraskende, da samme variabler korrelerer højt signifikant med korrelationskoefficienterne henholdsvis r =.25**, r =.29** og r =.35** (ibid.). For adfærden indtagelse af stoffer kan de danske resultater være et udtryk for, at et relativt lille antal deltagere rapporterede, at de indtog stoffer. Hele 96 % af de unge rapporterede, at de ikke havde taget stoffer inden for det sidste år. Til gengæld rapporterer 37 %, at de havde prøvet at ryge, mens rygning hos de danske unge korrelerer negativt med KA r = -.11, ns. Til sammenligning er korrelationen mellem KA og anvendelse af prævention højere for canadiske unge (r=.25*) end for gruppen af danske unge (r=.10), samt statistisk signifikant. Dette kan være udtryk for, at danske unge i højere grad anvender prævention fra en tidlig alder, en forklaring, som støttes af det faktum, at hele 78 % (n=170) svarer, at de altid anvender prævention. Dette faktum sammen med den non-signifikante sammenhæng mellem de unges anvendelse af prævention og OSA kunne således være udtryk for, at danske unge er hyppigere brugere af prævention, når de debuterer seksuelt, hvorfor der ikke ses en stigning med alderen. Denne kulturelle forskel støtter resultaterne i studiet af Arnett og Jensen (1994). Situationen for canadiske unge, hvor tallene for teenagegraviditeter er langt højere end i Danmark, støtter antagelsen om, at de ved deres seksuelle debut ikke anvender prævention. Man kunne antage, at de canadiske unge ikke modtager helt den samme opbakning i hjemmet og samfundet i form af en åben accept af deres seksuelle adfærd. På lignende måde kan forskellen mellem danske og canadiske unges rygevaner, hvor rygning korrelerer signifikant med høj OSA for canadiske drenge, men ikke viser en sammenhæng for de danske unge, være et udtryk for, at der i Danmark er større åbenhed, accept og tolerance over for unge, som ryger i en tidlig alder. En interessant forskel mellem de danske og de canadiske unges alkoholvaner er, at hyppigheden af indtagelse af alkohol tilsyneladende ikke påvirker danske unges OSA, mens denne adfærd korrelerer signifikant med OSA hos de canadiske unge, og særligt hos pigerne. Med henvisning til Järvinen og Gundelachs (2007) argument om, at alkoholindtag i Danmark ligefrem forbindes med popularitet og høj social kurs hos ens venner, kan denne tværkulturelle forskel forstås som udtryk for forskellige socialiseringsprocesser, hvor alkoholindtag ikke anses som risikoadfærd i det danske samfund. Korrelationen mellem KA og dating er højere for danske unge sammenlignet med canadiske unge (r =.40** versus r =.26*) (ibid.), igen en forskel,

15 328 Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen som kunne være udtryk for, at danske unge modtager støtte fra deres forældre i forhold til at date og til at dyrke sex. Et andet forhold, som viste sig at være anderledes mellem de danske og de canadiske unge, er, at hvor der ses en signifikant positiv sammenhæng mellem variablerne at date og KA for de canadiske unge (r =.26*), er forholdet negativt korrelerende for de danske unge (r =-.40**). Vi spekulerede på, om forskellen kunne skyldes forskelle i samplestørrelsen og undersøgte derfor proportionen af unge fra hvert sample, som angav, at de datede. Resultaterne viser, at der er en højere proportion af danske unge (42 %), som rapporterer at de datede, imod kun 22 % af de adspurgte canadiske unge. Igen antager vi, at forskellen kunne skyldes, at det er socialt accepteret at have en kæreste i en meget tidlig alder i Danmark, mens dating og parforhold i Canada er tæt associeret med seksuel adfærd og derfor ofte direkte forbudt af forældre indtil en vis alder og yderligt kontrolleret af forældrene. Hvad angår kønsforskelle, ses der hos de danske unge variationer enkelte steder i dataene. For eksempel synes drenge at føle sig yngre, end de er, hvis de har en datingpartner med en høj alder, hvorimod piger oplever en anelse højere OSA, når de har en partner med en høj alder. Denne kønsforskel var mindre tydelig hos de canadiske unge, hvor korrelationerne mellem OSA i forhold til datingpartnerens alder var høje for begge køn (r =.27* for piger og r =.44* for drenge). Både de canadiske unge og de danske unge, som har dyrket sex, føler sig ældre, og dette er særligt gældende for de danske piger relativt til de danske drenge. For pigernes vedkommende er sammenhængen i høj grad sigifikant. For indtagelse af rusmidler viser resultaterne fra de to kulturer, at adfærden er forbundet med oplevelsen af en højere alder, mens det at ryge er langt stærkere og signifikant korreleret med højere aldre hos canadiske unge end hos danskere, hvilket primært skyldes, at de canadiske drenge, som ofte ryger, føler sig ældre. OSA og oplevet familiedynamik Med udgangspunkt i antagelsen om, at høj OSA kan være forbundet med risikoadfærd, analyserede vi resultaterne for korrelationerne mellem unges OSA og de tre variabler, som beskriver deres oplevelse af familiedynamikken i forhold til henholdsvis; forældrestøtte, -kontrol og -monitorering. Resultaterne viser to signifikante korrelationer, som begge er negative, men forskellige for hvert af de to køn. Hos drengene korrelerer oplevelsen af faren som psykologisk støttende med lav osa-alder. Det vil sige de drenge, som opfatter sig som værende den alder, de er (eller yngre), oplever samtidig en høj grad af psykologisk støtte fra deres far. Dette er ikke tilfældet hos pigerne, hvor de i højere grad end drengene opfatter sig som ældre i samspil med, at de oplever en kontrollerende far. Sammenhængen er dog ikke signifikant. Disse resultater kunne tyde på, at fædres psykologiske in-

16 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 329 volvering spiller en særlig rolle i forhold til teenagers trivsel. Dermed ikke sagt at mødres involvering ikke ligeledes spiller en central rolle i forhold til unges velværd, men blot at den eventuelt opleves som normen, der per se forventes af den unge og af samfundet, hvorimod en højt engageret far ikke på samme måde anses som en selvfølgelighed. Hvorvidt de positive forældre-barn-konstellationer, illustreret i dette studie, kan modvirke, at den unge indgår i risikoadfærd, får en tidligt seksuel debut, indtager meget alkohol el. lignende, er vi ikke i stand til at konkludere. Dels er der en stor aldersspredning i dataen, og dels vil svaret kræve yderlige og mere dybtgående analyser af dataene, ligesom en langtidsundersøgelse vil være den mest pålidelig metode til at undersøge en sådan sammenhæng. Eksempelvis ville det være interessant at undersøge, hvorvidt forældreinvolvering spiller en lige stor rolle i forhold til en balanceret oplevelse af ens alder gennem hele ungdomsperioden. Det faktum, at unges oplevelse af at være henholdsvis yngre eller ældre, end de er, synes at kunne inddeles i tre forskellige perioder i ungdommen, antyder, at graden af unges behov for forældremonitorering ligeledes vil variere inden for de forskellig aldersperioder. Det skal understreges, at resultaterne fra dette studie først og fremmest peger mod en række tendenser, eftersom korrelationer ikke kan sige noget om kausale forhold. De unge, som oplever, at deres forældre holder meget øje med dem på en positive og støttende måde, målt ved skalaen knowing, føler sig den alder, de er. Det er særligt udpræget hos piger, hvor forholdet er højt signifikant og nærmest antyder, at de faktisk føler sig yngre, end de er. I den udviklingspsykologiske litteratur om OSA og unge har fokus primært været at afgrænse OSA som mulig markør for unge, som er labile i forhold til at indgå i risikoadfærd. Man kunne forestille sig, at en OSA, som er markant lavere end den unges KA, omvendt kunne være tegn på en umoden udvikling eller trivsel, som blot er af en anden karakter end den, der ses ved høj OSA. Eksempelvis tænkes ekstremt beskyttende eller angste forældre at bidrage til, at den unge opfatter sig yngre og derved mister muligheden for at deltage i aldersvarende aktiviteter med jævnaldrende. Overordnet viser resultaterne opnået ved anvendelse af skalaerne til at indfange familiedynamik og forældremonitorering i relation til danske unges subjektive alder, at teenagerdrenges velværd, som udtrykt ved en alderssvarende OSA, primært er påvirket af, hvorvidt de oplever deres fædre som støttende, mens det for pigernes vedkommende er vigtigt at opleve mødrene som knowing eller monitorerende. Hvis vi fastholder, at oplevelsen af at føle sig ældre, end man er, påvirker udviklingen negativt, foreslår vores resultater, at unge faktisk har brug for at vide, at der er en voksen, som holder øje med dem og interesserer sig for deres hverdagsaktiviteter. Dette kan virke modsat de signaler, mange danske unge ellers sender gennem deres adfærd, hvor de netop synes at påberåbe sig autonomi, frihed fra forældrene og troen på, at de selv kan klare sig. Der foreligger ikke sammenlignelige studier af forholdet mellem OSA og forældredynamik fra andre lande,

17 330 Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen hvorfor vi ikke kan sige, hvorvidt fænomenet er særligt for danske unge. I forhold til at tolke resultaterne om de unges relationer til deres forældre, må man ikke glemme, at der er tale om selvrapportering af forældre-unge -dynamik og derfor et ikke objektivt billede, som muligvis kan generaliseres til konkrete hverdagssituationer eller repliceres i et observationsstudie. Disse første deskriptive resultater fra denne danske surveyundersøgelse viser sammenhæng mellem, hvorvidt et udpluk af unge i Nordjylland rapporterer deres gryende deltagelse i voksenadfærd også kaldt risikoadfærd deres subjektivt oplevet alder og deres oplevelse af forældrenes involvering eller monitorering af dem. Høj OSA i ungdomsperioden er muligvis en psykologisk markør for den unges stræben efter at eksperimentere inden for forskellige områder af voksenadfærd, eller et signal om, at den unge allerede har taget springet ud i voksenadfærd. OSA synes ligeledes direkte knyttet til bestemte unge-forældre-konstellationer. Forældreinvolvering kan for eksempelvis anses som en vigtig og nødvendig støtte for den unge i ungdomsperioden og kan tænkes at være en nødig konstellation i forhold til at afværge, at den unge udvikler oplevelsen af at være meget ældre end sine jævnaldrende med risiko for at indgå i voksenadfærd på et for tidligt tidspunkt i sit ungdomsliv. En større viden om sammenhængen mellem OSA, risikoadfærd og unges oplevelse af forældre som henholdsvis støttende, kontrollerende eller monitorerende kan tænkes befordrende i forhold til en tidlig indsats over for unge i risikogruppen for at udøve vold eller kriminalitet og i forhold til det stigende antal unge, som føler sig ensomme og derfor er i risiko for enten at droppe ud af skolen eller udvikle en depression i en tidlig alder. Taksigelse Taksigelse til tidligere psykologistuderende på Aalborg universitet, som har lagt et fantastisk stykke arbejde i dataindsamlingen. Forfatterne er ansvarlige for eventuelle fejl. litteratur Andersen, a., Due, P., Holstein, b.e. & iversen, l. (2002): Tracking drinking behaviour from age years. Addiction, Andersson, T. (1988): Alkoholvanor i Ett Utvecklingsperspektiv. Stockholm: Psychologiska Institutionen. Arbeau, k.j., galambos, n.l. & jansson, m. (2007): Dating, sex and substance use as correlates of adolescents subjective experience of age. Journal of adolescence, Arnett, J.J. & Jensen L.A. (1994): Socialization and risk behavior in two countries: Denmark and the United States. Youth and Society, 26(1)

18 Oplevet subjektiv alder, kultur, køn 331 Barnes Farrel & Piotrowski (1989): Workers Perceptions of Discrepancies Between Chronological Age and Personal Age: You re Only as Old as You Feel. Psychology and Aging, 4(3) Bird, H.R., Canino, G.J., Davies, M., Zhang, H., Ramirez, R., & Lahey, B. (2001). Prevalence and correlates of antisocial behaviors among three ethnic groups. Journal of Abnormal Child Psychology, Blau, z.s. (1956): Changes in Status and Age Identification. American Sociological Review, Demant, j. & Østergaard, j. (2007): Partying as Everyday Life: Investigations of Teenagers Leisure Life. Journal of Youth Studies, 10(5) Dishion, t.j. & McMahon, r.j. (1998): Parental Monitoring and the Prevention of Child and Adolescent Problem Behaviour: A conceptual and Empirical Formulation. Clinical Child and Family Psychology Review, 1(1) Forehand, R., Miller, K., Drutra, R. & Watts C. M. (1997): Role of parenting in adolescent deviant behavior: Replication across and within two ethnic groups. Journal of Consulting and Clinical Psychology, 65, Galambos, N.l., Albrecht, A K., & Jansson, S. M. (2009): Dating, Sex, and Substance Use Predict Increases in Adolescents Subjective Age Across Two Years. International Journal of Behavioral Development, 33(1) Galambos, N.l., KOLARIC, G.C., SEARS, H.A. & MAGGS, J.L. (1999): Adolescents Subjective Age: an Indicator of Perceived Maturity. Journal of Research on Adolescence, 9(3), Galambos, n.l. & Tilton-Weaver (2000): Adolescents psychosocial maturity, problem behavior, and subjective age: In search of the adultiod. Journal of: Applied Developmental Science 4(4) Hubley, a.m. & Hultsch, a.m. (1994): The relationship of personality trait variables to subjective age identity in older adults. Research on Aging, Järvinen, m. & Gundelach, p. (2007): Teenage Drinking, Symbolic Capital and Distinction. Journal of Youth Studies, 10(1) Kerr, m. & Stattin, H. (2000): What Parents Know, How They Know It, and Several Forms of Adolescent Adjustment: Further Support for Reinterpretation of Monitoring. Developmental Psychology, 36(3) Laird, r.d., pettit, g.s., bates, j.e. & dodge, k.a. (2003): Parents monitoring-relevant knowledge and adolescents delinquent behavior: Evidence of correlated developmental changes and reciprocal influences. Child Development, LeDoux, s., miller, p., choquet, m. & plant, m. (2002): Family structure, parent-child relationships, and alcohol and other drug use among teenagers in France and the United Kingdom. Alcohol & Alcoholism, 37(1) Markides, K.S. & Boldt, J.S. (1983): Change in subjective age among the elderly: A longitudinal analysis. The Gerontologist, Montepare & Lachman (1989): You re Only as Old as You Feel : Self-perceptions of Age, Fears of Aging, and Life Satisfaction From Adolescence to Old Age. Psychology and aging, 4(1) Miller, b.c., Mckoy, j.k., olson, t.d. & wallace, c.m. (1986): Parental Discipline and Control Attempts in Relation to Adolescent Sexual Attitudes and Behavior. Journal of Marriage and the Family, Patterson, g.r., debaryshe, b.d. & ramsey, e. (1989): A Developmental Perspective on Antisocial Behaviour. American Psychologist, 44(2) Romero, a.j. & Ruiz, m. (2007): Does Familism Lead to Increased Parental Monitoring?: Protective factors for Coping with Risky Behaviors. J Child Fam Stud,

19 332 Kristine Jensen de López & Giselle Christoffersen Smetana, J.G. & Daddis, C. (2002): Domain-Specific Antedecents of Parental Psychological Control and Monitoring: the Role of Parenting Beliefs and Practices. Child Development, 73(2) shakib, S., Mouttapa, M., Anderson, j., JOHNSON, A., RITT-OLSON, A., TRINIDAD, D.R, GALLAHER, P.E. & UNGER, J.B. (2003): Ethnic Variation in Parenting Characteristics and Adolescent Smoking. Journal of Adolescent Health, Stewart, c. & Power, t.g. (2002): Identifying Patterns of Adolescent Drinking: a Tri-Ethnic Study. Journal of Studies on Alcohol, Unger, j.b., RITT-OLSON, A., Teran, L., Huang, T., Hoffman, B. & Palmer, P. (2002): Cultural values and substance use in a multiethnic sample of California adolescents. Addiction Research and Theory, 10, Vitaro, f., Brendgen, M., & Tremblay, R. E. (2000). Influence of deviant friends on delinquency: Searching for moderator variables. Journal of Abnormal Psychology,

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau

Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Nyt fra November 2015 Senere skolestart har ingen effekt på uddannelsesniveau Børn, der startede et år senere i skole, klarer sig ikke bedre end børn, der startede skole rettidigt, når der måles på færdiggjort

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d.

Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet. Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. Vi lever for weekenden! Unges brug af rusmidler en orientering mod at leve i nuet Jeanette Østergaard, Seniorforsker, Ph.d. E-mail: jea@sfi.dk Hvordan er det at være ung i et forbrugssamfund? Hvad kan

Læs mere

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede

Læs mere

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk

Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORMIDLINGSDAG 18. JUNI 2008 Forandringer i misbrugende unges sociale netværk FORANDRINGER I MISBRUGENDE UNGES SOCIALE NETVÆRK Hvad Et pilotprojekt baseret på kvalitative interviews med ca. 15 unge med

Læs mere

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer)

SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI Cand.Scient.San, 2. semester 20. februar 2015 (3 timer) D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N SKRIFTLIG EKSAMEN I BIOSTATISTIK OG EPIDEMIOLOGI

Læs mere

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed

Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due. Skolebørnsundersøgelsen. Statens Institut for Folkesundhed Redigeret af: Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille Due Skolebørnsundersøgelsen 4 Statens Institut for Folkesundhed Skolebørnsundersøgelsen 4 Redigeret af Mette Rasmussen Trine Pagh Pedersen Pernille

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007

Rapport vedrørende. etniske minoriteter i Vestre Fængsel. Januar 2007 Rapport vedrørende etniske minoriteter i Vestre Fængsel Januar 2007 Ved Sigrid Ingeborg Knap og Hans Monrad Graunbøl 1 1. Introduktion Denne rapport om etniske minoriteter på KF, Vestre Fængsel er en del

Læs mere

Analyseinstitut for Forskning

Analyseinstitut for Forskning Analyseinstitut for Forskning Folk og forskning Forskningsformidling - Danskernes kilder til viden om forskning Notat 2001/2 ISSN: 1399-8897 Analyseinstitut for Forskning/ The Danish Institute for Studies

Læs mere

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik

Forældres betydning som rollemodeller, når det gælder trafik Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR

TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR TILLIDEN MELLEM DANSKERE OG INDVANDRERE DEN ER STØRRE END VI TROR mellem mennesker opfattes normalt som et samfundsmæssigt gode. Den gensidige tillid er høj i Danmark, men ofte ses dette som truet af indvandringen.

Læs mere

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø

Positive faktorer - et perspektiv på psykosocialt arbejdsmiljø faktorer - et perspektiv på psykosocialt Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund - det moderne arbejdsliv og positive faktorer 2. Hvad er

Læs mere

1. Ældregruppens omfang

1. Ældregruppens omfang 1. Ældregruppens omfang Gruppen af ældre på 60 år og derover stiger frem mod 2050, og samtidig lever vi danskere længere. I første kvartal 2015 var der 1.387.946 registrerede personer over 60 år i Danmark

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold

Livsstil og risikoadfærd 2014. 8. og 9. klasse 2012-2014. Indhold Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse - Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi... 8

Læs mere

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol

Kapitel 3. Alkohol. Andel elever, der har prøvet at drikke alkohol Kapitel 3. Alkohol Der er flere gode grunde til at beskæftige sig med alkoholvaner. Alkohol er f.eks. ubetinget danskernes foretrukne rusmiddel. Hver dansker over 14 år drikker således gennemsnitlig godt

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash

Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash Misbrugskampagne med fokus på alkohol og hash At arbejde procesorienteret med fokus på flertalsmisforståelser 1. PROJEKTET BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT Dette projekt tager dels udgangspunkt i den livsstilsundersøgelse

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec

Unge og kriminalitet. Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 11 Unge og kriminalitet Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 195 1. Indledning Dette kapitel belyser endnu et område, der har stor bevågenhed i offentligheden: unges kriminalitet.

Læs mere

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.

Unge og rusmidler. At balancere mellem fællesskab og mistrivsel. Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu. Unge og rusmidler At balancere mellem fællesskab og mistrivsel Jens Christian Nielsen jcn@dpu.dk Center for Ungdomsforskning www.cefu.dk Intet ungdomsliv uden rusmidler Umuligt at gennemleve teenageårene

Læs mere

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd

UNGEPROFILUNDERSØGELSEN. En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd UNGEPROFILUNDERSØGELSEN 2015 En pilotundersøgelse om unges trivsel, sundhed og risikoadfærd Ungeprofilundersøgelsen Hvordan har unge det i dagens samfund? Det er et vigtigt spørgsmål, både lokalt og nationalt.

Læs mere

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen

Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen Undersøgelse af danske skolebørns viden om menneskerettigheder og børnekonventionen . Indledning. Baggrund for undersøgelsen TNS Gallup har for UNICEF Danmark og Institut for Menneskerettigheder gennemført

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen.

Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Bilag 1. Om læsning og tolkning af kort udformet ved hjælp af korrespondanceanalysen. Korrespondanceanalysen er en multivariat statistisk analyseform, som i modsætning til mange af de mere traditionelle

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD

Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD Børn født af unge og overvægtige mødre har øget risiko for ADHD ADHD er den mest udbredte børnepsykiatriske lidelse i Danmark, men vi mangler stadig viden om, hvorfor ADHD opstår. Et ph.d.- projekt har

Læs mere

Tal på børn og unges mentale sundhed

Tal på børn og unges mentale sundhed Tal på børn og unges mentale sundhed Præsentation ved Sundhedsstyrelsens seminar om mental sundhed, København 11.2.2 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Afgrænsning a)

Læs mere

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec

Unge og mobning. Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 4 Unge og mobning Jens Christian Nielsen, Niels Ulrik Sørensen & Martha Nina Osmec 49 1. Indledning I dette kapitel fortsætter vi analysen af rapportens andet trivselsspor, hvor vi ser nærmere på de mange

Læs mere

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige

Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Lighed fremmer tilliden for både rige og fattige Hvis man lever i et land med lav ulighed, har man generelt mere tillid til andre mennesker, end hvis man lever i et land med høj ulighed. Dette gælder,

Læs mere

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense

Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Ekstern evaluering af undervisningsmateriale ved Krisecenter Odense Rikke Holm Bramsen & Mathias Lasgaard Videnscenter for Psykotraumatologi Institut for Psykologi, Syddansk Universitet Marts, 2012 1 BAGGRUND

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

forandring uden behandling

forandring uden behandling 21 maj 2014 forandring uden behandling Anne-Sofie Christensen forandring uden behandling (definition) Målgruppe: Mennesker der i mindst 2 år har haft et problematisk og helbredstruende alkohol og som har

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Sundhed og trivsel 4 Køn, krop og seksualitet 6 2. trinforløb

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger

Spørgsmål til. elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL. Dialog et spil om holdninger Spørgsmål til elever BØRN, UNGE OG ALKOHOL Dialog et spil om holdninger Elever FORMÅL At I hører hinandens synspunkter og erfaringer. At gruppen diskuterer disse. At give ideer til fælles normer. At give

Læs mere

DESIGN OG ERFARINGER

DESIGN OG ERFARINGER en sundhedsfremmende indsats blandt skoleelever DESIGN OG ERFARINGER Phd-studerende, Lotte Vallentin-Holbech Forskningsassistent, Birthe Rasmussen Lektor, Phd., Christiane Stock Forskningsenheden for Sundhedsfremme,

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER?

HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? AARHUS UNIVERSITET HVEM BLIVER SKADET AF ANDRES ALKOHOLVANDER? RESULTATER FRA DEN DANSKE NATIONALE ALKOHOL OG STOF UNDERSØGELSE Formidlingsdag, 12 Juni 2012 Kim Bloomfield, Center for Rusmiddelforskning

Læs mere

Børne- og Ungetelefonen

Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen Årsopgørelse 2010 Om Børne- og Ungetelefonen Børne- og Ungetelefonen blev oprettet i 2001 som et led i PAARISAs arbejde med forebyggelse af selvmord og seksuelt misbrug af børn.

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE

INDHOLD OMRÅDE INDHOLD DELTAGERE ÅRGANG SIDE SAMARBEJDSKATALOG I FORHOLD TIL SSP FOREBYGGELSES- OG LÆSEPLAN I NORDDJURS KOMMUNE REV. APRIL 2015 : NÆSTE SIDE OMRÅDE DELTAGERE ÅRGANG SIDE Forebyggelses- og læseplan Introduktion af planerne Forældre

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) 8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel) maj 2005 1 Indledning Børnerådet har foretaget en afstemning i Børnerådets Børne- og

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Hvordan unge opfatter sig selv i skolen, kan påvirkes af mange forskellige forhold, og denne artikel vil kigge på nogle af disse faktorer.

Hvordan unge opfatter sig selv i skolen, kan påvirkes af mange forskellige forhold, og denne artikel vil kigge på nogle af disse faktorer. Unges selvopfattelse Hvordan unge opfatter sig selv i skolen, kan påvirkes af mange forskellige forhold, og denne artikel vil kigge på nogle af disse faktorer. Der ses i en undersøgelse af en gruppe danske

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer?

ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? ANALYSE AF DE DANSKE VENTUREFONDSFORVALTERE Hvad kan vi lære af de sidste 15 års ventureinvesteringer? STATUS PÅ DET DANSKE VENTUREMARKED Det danske venturemarked er kommet langt siden de første investeringer

Læs mere

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel

Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel 2 Hvad synes de unge selv? Et subjektivt blik på liv og trivsel Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 19 1. Indledning I dette kapitel forfølger vi det første spor i vores undersøgelse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013

Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 2013 Evaluering af unges brug af alkohol social pejling april 213 83 respondenter har gennemført undersøgelsen. Respondenternes baggrund På figur 1 kan det ses at de fleste respondenter har været henholdsvis

Læs mere

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31

FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010. Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 FORSA Temadag Pengespil og risikoopfattelser blandt 11-17-årige Søren Kristiansen, 25.8. 2010 Præsentation af Aalborg Universitet 1 af 31 1 Præsentation af Aalborg Universitet 2 af 31 Undersøgelsen Formål:

Læs mere

Unge - køb og salg af sex på nettet

Unge - køb og salg af sex på nettet Unge - køb og salg af sex på nettet En introduktion til Cyberhus undersøgelse af unges brug af internettet og nye medier til køb og salg af sex. Materialet er indsamlet og bearbejdet af Cyberhus.dk i efteråret

Læs mere

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital?

Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? STOF nr. 23, 2014 Forandring uden behandling et spørgsmål om recovery capital? Hvordan kan det være, at nogle mennesker formår at komme ud af et problematisk forbrug af rusmidler ved egen hjælp? AF ANNE-SOFIE

Læs mere

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen

Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition

Læs mere

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium

Rusmiddelkultur blandt unge. Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium Rusmiddelkultur blandt unge Spørgeskemaundersøgelse for elever på Tornbjerg Gymnasium 2008 Undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen forløb i efteråret 2008 og foregik ved at spørgeskemaerne blev sendt med

Læs mere

Education and Ethnic Minorities in Denmark

Education and Ethnic Minorities in Denmark Ph.D. Dissertation Education and Ethnic Minorities in Denmark by Bjørg Colding Aalborg University AMID, Academy for Migration Studies in Denmark AKF, Institute of Local Government Studies Denmark Chapter

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Drikker dit barn for meget?

Drikker dit barn for meget? Drikker dit barn for meget? Ny undersøgelse viser, at unge i Hedensted Kommune 5 drikker mere end unge i de omkringliggende kommuner. Stærke alkoholtraditioner, misforståelser og kedsomhed er nogle af

Læs mere

Kapitel 1. Kort og godt

Kapitel 1. Kort og godt Kapitel 1. Kort og godt 1.1 Ideen bag rusmiddelundersøgelserne En væsentlig grund til, at det er interessant at beskæftige sig med børn og unges brug af rusmidler, er, at det er her, det starter. Det betyder,

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Udbrændthed og brancheskift

Udbrændthed og brancheskift Morten Bue Rath Oktober 2009 Udbrændthed og brancheskift Hospitalsansatte sygeplejersker der viser tegn på at være udbrændte som konsekvens af deres arbejde, har en væsentligt forøget risiko for, at forlade

Læs mere

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år

Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Februar 2006 Evaluering af forbuddet mod salg af alkohol til personer under 16 år Morten Hulvej Jørgensen Mette Riegels Ulrik Hesse Morten Grønbæk Center for Alkoholforskning Evaluering af forbuddet mod

Læs mere

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden

Arbejdsnotat. Tendens til stigende social ulighed i levetiden Arbejdsnotat Tendens til stigende social ulighed i levetiden Udarbejdet af: Mikkel Baadsgaard, AErådet i samarbejde med Henrik Brønnum-Hansen, Statens Institut for Folkesundhed Februar 2007 2 Indhold og

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse

Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Analyse: Folkeskoleoplevelser og valg af ungdomsuddannelse Unge, der går på en erhvervsskole eller produktionsskole, er oftere blevet mobbet i folkeskolen end unge, der vælger gymnasiet. Det viser en ny

Læs mere

Forældrefiduser Ny survey fra 2014

Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Forældrefiduser Ny survey fra 2014 Analyse Danmark A/S har for Det Kriminalpræventive Råd og TrygFonden foretaget en survey i starten af 2014 med henblik på at afdække forældrenes oplevelse af og involvering

Læs mere

Bilag om folkeskolens resultater 1

Bilag om folkeskolens resultater 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om folkeskolens resultater 1 I. Oversigt over danske

Læs mere

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning

Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et fysisk hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbred og tilbagetrækning Et hårdt arbejdsliv har store konsekvenser for helbredet og tilknytningen til

Læs mere

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år

Evalueringsnotat: Efterladte børn i alderen 2-15 år : 1 Et kort overblik over efterladte børn i alderen 2-15 år Vi ønsker med dette notat at give et indblik i karakteristika og belastningsgrad hos de børn, som har modtaget et tilbud hos Børn, Unge & Sorg

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere