Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader"

Transkript

1 Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader Undertegnede er en gruppe af landmænd og lodsejere som har jord i umiddelbar tilknytning til den vestlige del af Gludsted Plantage der er et af kronvildtets kerneområder i Midtjylland. Vi ligger dermed i frontlinjen i konflikten mellem almene naturinteresser og privatøkonomiske landbrugsmæssige hensyn, da vi om nogen i dagligdagen mærker effekten af de grønne organisationers årelange ønske om mere kronvildt i den danske natur. Grunden, til at vi på denne måde henvender os til dig, er den tiltagende frustration og afmagt vi føler i forhold til den retsløshed vi opfatter os som værende udsat for, hvor vi - uden at være blevet hørt - ensidigt er blevet pålagt, at afholde de økonomiske omkostninger ved de uacceptabelt store afgrødeskader den stærkt voksende kronvildtbestand påfører os. Lidt historie. Kronvildt i bygmark, Gl Kjærshovedgård v.gludsted Plantage, Juni 2008 Flere af os har på tætteste hold gennem de seneste 50 år fulgt, hvordan krondyrene er gået fra - inde i skovene - at have været betragtet som skadevoldende vildt, til at være et sjældent og nærmest eksotisk indslag i den stedlige natur og videre frem til i dag, hvor det uden sidestykke er den mest dominerende vildtart i området. Op gennem 50 erne og 60 erne drev man en ganske konsekvent jagt på krondyrene på statens arealer, da man i skovbruget betragtede dem som skadevoldere p.gr.a. bidning i nykulturer og barkskrælning i bestående bevoksninger. Der var ikke tale om, at man ønskede at udrydde bestanden, men man holdt den på en størrelse inde i skoven, så de omkringliggende landbrugsarealer sjældent - om overhovedet blev besøgt at vildtet. Kronvildtet blev derfor af naboerne udelukkende betragtet som spændende og - i jagtmæssig sammenhæng - meget sjældent og attråværdigt vildt. Fra begyndelsen af 70 erne og 25 år frem i tiden blev jagten i statsskoven lidt mere tilbageholdende, hvilket snart bevirkede fremgang for bestanden. I den periode begyndte vi, som jordbrugere i 1

2 området, at få et lidt mere nuanceret billede af krondyrene, da vi fandt ud af, at under de rette forhold eksempelvis tørke hvor fødemulighederne i skoven var begrænsede kunne dyrene i visse afgrøder optræde i så stort tal, at de kunne udrette betydelige skader. I det samlede billede var det dog sådan, at problemerne skiftede fra år til år. Det ikke var de samme lodsejere og de samme arealer og afgrøder, der blev ramt hvert år. Dyrene flyttede præferenceområde, så selvom skaderne ind imellem opfattedes som økonomisk belastende, så opvejedes de over tid af et større jagtmæssigt udbytte, som tilfredsstillede en personlig interesse eller som kunne omsættes i større indtægter fra jagtlejen. Der var i denne periode ikke tale om, at det fra et økonomisk synspunkt optimale afgrødevalg på markerne var truet. I enkelte afgrødetyper kunne det dog være nødvendigt med afværgeforanstaltninger, som i langt de fleste tilfælde så også var virksomme. I løbet af de sidste år har billedet derimod ændret sig radikalt. P.gr.a. en meget restriktiv afskydningspolitk i statsskoven har vi oplevet en kraftig forøgelse af bestanden, hvorved markskaderne er gået fra at være en kilde til irritation, til i dag at være så betydelige, at tabene på nogle arealer går fra 50% udbyttenedgang til total ødelæggelse, og hvor problemerne i nogle afgrøder ikke længere begrænser sig til marker i umiddelbar tilknytning til skoven men også omfatter arealer op til 1-2 km væk. Grovfoderafgrøder som majs og roer kan det ud fra en omkostningskalkulation ikke længere forsvares at placere på marker op til skoven, i kløvergræs registreres omfattende skader. Salgsafgrøder som kartofler og raps er væk for længst. Vintersædsmarker skades i løbet af vintermånederne så meget, at det ofte er tvivlsomt, om der er noget at starte op med til foråret. Den eneste kornafgrøde, det hidtil har været muligt at få nogenlunde uskadt frem til høst, er vårbyg, men indenfor de seneste år har vi oplevet, at også denne afgrøde skades voldsomt i enkelte tilfælde totalt i ugerne umiddelbart før høst, hvor dyrene plukker aksene på en del af planterne p.gr.a. det høje proteinindhold - mens resten trædes ned. Status i dag. Udsnit af kronvildtrudel, ca 90 dyr, Gl.Kjærshovedgård. Juni 2008 Fra at dyrene blev set i flokke på stk. er det i dag almindeligt at se dyr på samme mark, i nogle tilfælde kan der på enkelte aftener i månederne juni-juli tælles over 200 dyr. Det er på en del af arealerne omkring skovene ikke længere muligt på forhånd at lave en blot nogenlunde sikker kalkulation på almindelige markafgrøder. Det frie afgrødevalg eksisterer i større og større områder ikke længere. 2

3 Glidende ekspropriation. Med de stærkt stigende omkostninger til udsæd, gødning, kemikalier, løn- og maskinomkostninger, planteavlen på det seneste har oplevet, er der allerede nu arealer, hvor det ud fra almindelige dækningsbidragsberegninger ikke længere er hensigtsmæssigt at opretholde en normal landbrugsmæssig drift, men hvor dette sker udelukkende for at opfylde gældende lov omkring miljøgodkendelser i forhold til udbringning af husdyrgødning og EU s regler for enkeltbetalingsordningen (ha-støtte). Dette er selvsagt ikke økonomisk holdbart på længere sigt, og vil under alle omstændigheder ophøre første gang arealerne bliver handlet. Så ikke nok med, at de nuværende ejere må tåle tab på den løbende drift, de må også imødese et betydeligt lavere provenu ved salg, hvor de hårdest belastede områder vil overgå til naturområder, enten ved tilplantning eller braklægning. Der kan også i enkelte tilfælde blive tale om en betydelig afskrivning på driftsbygninger, i det omfang disse knytter sig til den nuværende udnyttelse af markerne primært husdyrproduktion. Det er vores påstand, at man på denne måde kan tale om, at der sker en glidende, erstatningsfri ekpropriation, idet det vil være de nuværende ejere, der alene kommer til at bære omkostningerne ved en erklæret almen interesse i den voldsomme bestandsfremgang for kronvildtet, vi oplever i vores område i disse år. Truet retssikkerhed. Denne voldsomme bestandsfremgang er efter vores vidende ikke sket på baggrund af en politisk beslutning med en nærmere fastlagt målsætning endsige diskussion af fordele og ulemper. Vi er, som umiddelbart berørt part, på intet tidspunkt blevet hørt om vores indstilling til den forvaltningspraksis, der er forudsætningen for den nuværende situation. Denne praksis udspringer efter vores mening af en lettere luftig hensigtserklæring fra Vildtforvaltningsrådet, der udtrykker et ønske om en større udbredelse af kronvildt i den danske natur, således det for en større del af befolkningen bliver muligt, at opleve disse i sandhed smukke og imponerende dyr. Et ædelt ønske, som dog ikke ændrer ved den kendsgerning, at man på intet tidspunkt har opstillet en fast målsætning med hensyn til, hvor høj en bestandstæthed (ha skov/dyr) man kan acceptere. Dette er en eklatant fejl, og at den i Vildtforvaltningsrådet er Hinder og kalve på sent sået forager. Gl.Kjærshovedgård. Juni 2008 blevet godkendt, også af landbrugets repræsentanter, ændrer ikke ved den kendsgerning. Der er efter vores opfattelse blevet snorksovet godt og grundigt i timen! Denne manglende målsætning bevirker, at der er vide grænser for fortolkning, en fortolkning der i dette tilfælde helt og aldeles er blevet overladt til med medarbejdere centralt i Skov- og 3

4 Naturstyrelsen. Vi mener, at det faktum, at beslutninger, som har så vidtrækkende konsekvenser for enkeltpersoner og deres privatøkonomi, overlades til ansatte i centraladministrationen, uden at være underlagt politisk kontrol, er stærkt betænkeligt i forhold til retssikkerheden. Vildtforvaltningsrådets(VFR.) tiltag i forhold til markskadeproblematikken. Én af undertegnede (Ole Tranberg) sidder som landbrugets repræsentant i Hjortevildtgruppe Midtjylland. Denne gruppe er én af flere grupper, der af VFR er nedsat for lokalt at sikre en etisk forsvarlig jagtudnyttelse af kronvildtet, samt indsamle viden om bestandsstørrelse og udbredelse herunder også omfanget af markskader i landbruget. Der er, i forhold til markskaderne, udelukkende tale om en suttekludseffekt, idet grupperne ikke har nogen som helst kompetence til at iværksætte afværgeforanstaltninger, herunder mulighed for større afskydning. Grupperne har primært synliggjort sig gennem afholdelse af diverse stormøder med indlæg fra de involverede interessegrupper. Symptomatisk for disse møder har været, at når de er foregået i de områder der har en stor kronvildtbestand, så har markskaderne optaget den altovervejende del af den tid, der har været afsat til debat. På den baggrund besluttede den midtjyske hjortevildtgruppe på sit sidste møde, at man ikke ville tage initiativ til møder under den form så længe, der ikke er en permanent og langsigtet løsning på problemerne med markskader. Gennem samtaler med formanden for VFR, næstformanden i Dansk Landbrug og vicepræsidenten i Danmarks Naturfredningsforening - der også er medlemmer af VFR - fremgår det klart, at man fuldt ud er klar over, at der for enkelte landmænd er tale om massive problemer, men man beklager samtidig, at der ikke kan skaffes økonomiske midler til at kompensere de berørte lodsejere. Man undskylder hermed de manglende initiativer, med miljøministeriets uvilje til at tilføre midler til området, underforstået at kun erstatningsordninger kan løse problemerne. Det er vores helt klare opfattelse, at løsningen kan gøres langt mindre kompliceret og omkostningskrævende, men at tingene strander i VFR enten p.gr.a. medlemmernes uvidenhed eller manglende politiske kompetencer, nok mest det sidste! Skov og Naturstyrelsen(SN) tiltag i forbindelse med markskadeproblematikken. Det er i den seneste tid lykkedes repræsentanter for lodsejerne, at få fremført deres problemer i medierne, både lokalt og landsdækkende. Ansatte i SN har her argumenteret for, at landmændene selv bør gøre en større indsats for at komme problemerne til livs, og henviser til, at jagten primært skal foregå på hundyr, for på den måde at begrænse produktionsapparatet. Man henviser endvidere til en dispensationsordning, hvor det er muligt at få lov til at skyde kalve fra d.15. juli og frem til jagtsæsonens start d.1. september. Der er ingen tvivl om, at begge tiltag kan have en virkning i nogle sammenhænge, men ud fra vores lokalkendskab, mener vi ikke de er tilstrækkelige, bestanden er ganske enkelt for stor. Jagten på kalve og hinder går ind d.1. oktober. På dette tidspunkt har dyrenes trækmønster ændret sig grundlæggende. I vækstsæsonen, når kalvene lige er blevet sat, oplever vi dyrene på marken på alle tider af døgnet, selvom kronvildtet primært betragtes som natdyr. Når vi kommer hen i det tidlige efterår, hvor markerne for kornafgrødernes vedkommende er høstet og nætterne bliver længere og mørkere, æder dyrene igen primært om natten. På samme tidspunkt begynder kronvildtets brunstperiode, hvor rudlerne samles i de store og tætte skovområder, så uden for skoven oplever vi kun sporadisk træk primært af yngre handyr. Så alene de nuværende jagttidsregler gør det mere end svært, for os uden for skoven, at gøre noget virkeligt effektivt på dette område. Det er primært inde i skoven, der kan drives en forsvarlig og bestandsregulerende jagt under de gældende forudsætninger! 4

5 Med hensyn til jagt på kalve udenfor jagttiden, så skal ordningen administreres af det lokale statsskovvæsen. Lodsejeren skal dokumentere, at man har forsøgt andre afværge - foranstaltninger uden det har virket. Ordningen er ikke tænkt som en bestandsre - gulering, men udelukkende som Dyrene samles midt på marken efter der er affyret skræmmeskud. Gl.Kjærshovedgård. Juni 2008 en skræmme - foranstaltning, hvilket vil sige, at man kun får tilladelse til afskydning af enkeltdyr. Det kan være en udmærket midlertidig løsning for den enkelte landmand, men som en langsigtet løsningsmodel - i områder med en stor bestandstæthed - er den virkningsløs. Fordi man skyder ét dyr ud af 300, holder de resterende 299 altså ikke op med at æde! Erstatningsordninger. Det fremføres i debatten igen og igen, både fra repræsentanter for landbruget og repræsentanter fra de grønne organisationer, at løsningen på problemerne, med markskader fra kronvildtet, skal findes i erstatningsordninger, som helt eller delvist skal kompensere de berørte landmænd for de tab, de lider. Det har indtil nu ikke været muligt, at få konkretiseret hvorledes disse ordninger skal udformes endsige finansieres. Det er et synspunkt, der almindeligvis luftes ved festlige lejligheder diverse offentlige møder og der har i årevis været bred enighed om, at det er sådan det skal være, men selv dette lange tidsrum har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt, til at få blot et skitseforslag på bordet. Som part i sagen har vi da også mere end svært ved at se, hvordan man kan få en retfærdig ordning, der kompenserer tilstrækkeligt uden at kunne misbruges. Hvad er udgangspunktet? Er det som forholdene er i dag, dvs hvor vi allerede har måttet give afkald på det frie afgrødevalg? I så fald må vi allerede erkende et værditab på jorden, som vi ikke får noget for. Hvis ikke, jamen så skal udgangspunktet jo være som forholdene var for 15 år siden, altså hvor arealerne kunne drives økonomisk optimalt med afgrøder, der over tid giver et betydeligt højere dækningsbidrag end kontinuerlig korndyrkning. Som brugere af jorden kan vi også se et scenarium, hvor vi som modydelse for en eventuel erstatningsordning skal afstå vores frie dispositionsret over markerne. Hvordan kan det komme til at påvirke den fremtidige prisdannelse på jorden? Spørgsmålene er mange, svarene tilsvarende få. Ydermere vil det nok komme som en overraskelse for de færreste landmænd, hvis ikke en sådan ordning kommer til at gå hånd i hånd med et betydeligt bureaukrati og kontrolapparat, og selvom vi da er venlige mennesker, der vil andre det godt, så mener vi alligevel ikke, at vi er sat i verden udelukkende for at skaffe arbejde til konsulenter, bureaukrater og kontrollanter. 5

6 Så som udgangspunkt siger vi nej tak til erstatninger. Bestandstæthed, ha skov/dyr. I stedet foreslår vi, at det ud fra en analyse af fordele og ulemper, fastslås hvilken målsætning for bestandstætheden der skal gælde i kronvildtets kerneområder. Vi er klar over, at ønsket fra de grønne organisationers side er mere kronvildt på landsplan, og at man via en kraftig fremgang i bestanden i kerneområderne forestiller sig, at vildtet derfra vil sprede sig ud over et større område. Vi mener, at dette er en fejlkalkulation, da det er vores helt klare opfattelse, at selv med det nuværende vildttryk i området, er vi et pænt stykke fra det punkt, hvor krondyrene frivilligt søger ud på mindre lokaliteter. Kronhjortene er - i forhold til mange andre dyrearter - ikke territoriale, men sociale individer, forstået på den måde, at det ikke er afstanden til artsfæller som får dem til at søge andre steder hen, men primært fødetilgængeligheden. Dyrenes foretrukne levested vil altid være store, sammenhængende og uforstyrrede skovområder, er denne forudsætning til stede, så går de gerne lidt længere efter føden. Set i det perspektiv er vi, efter vores opfattelse, stadig langt fra en bestandstæthed, som naturligt vil få dyrene til permanent at søge ud til andre områder. Derfor mener vi, det på ingen måde er formålstjenligt med den nuværende bestandstæthed. Man bliver nødt til at differenciere sine virkemidler i forhold til området, dvs ønsker man nyetablering af en bestand i et område, skal man have andre virkemidler(særfredninger, begrænsning af offentlighedens adgang til området indtil bestanden kan betragtes som værende fast etc.) end når man skal håndtere en robust bestand i et område, hvor de må betragtes som værende naturligt forekommende. Poul Hald Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening har tidligere slået til lyd for, at man målsatte bestandstætheden til 1 dyr/20 ha skov vi har dog set, at han i den forløbne periode har ændret holdning, det står jo enhver politiker frit for, - så han i dag mener, man skal stræbe efter 1 dyr/10 ha skov. Hvis vi tager udgangspunkt i den første målsætning 1 dyr/20 ha skov så skal bestanden i vores område reduceres med 50%. Det vil alene hjælpe os et godt stykke af vejen mod, at vi alle sammen kan være her. Tager vi derimod udgangspunkt i den sidste målsætning, så skal bestanden bibeholdes på det nuværende niveau. Samtidig har Poul Hald Mortensen dog også erkendt, at den nuværende bestand af kronvildt - i bl.a. Gludsted Plantage - efter DN s opfattelse er for stor! Mon ikke DN lige har brug for en tænkepause! Vi mener helt klart, at 1 dyr/20 ha skov skal være målsætningen, og for at nå den er det nødvendigt at øge afskydning af dyr betydeligt i forhold til i dag. Skal dette delvist ske udenfor skoven må jagttiderne udvides lokalt, men ellers vil det være inde i skovområderne den største reduktion skal foregå. Dyrkning af foderafgrøder i skoven. Det er vores opfattelse, at en reduktion af bestanden af kronvildt til 1 dyr/20 ha ikke skal stå alene. Skal det være en succes, forstået på den måde, at markskaderne reduceres til et acceptabelt niveau, samtidig med at det ikke medfører begrænsede muligheder for den brede befolkning for at træffe dyrene i deres naturlige omgivelser, så skal der flere ændringer i forvaltningspraksis til. Her mener vi, at et krav til skovejerne i kerneområderne - både private og offentlige - om at etablere fodermarker i omdrift(med tilførsel af gødning) - på min. 5% med mulighed for op 10% af skovens areal - kan være et tiltag, der yderligere aflaster landbruget i området. Det er vores opfattelse, på 6

7 baggrund af den ikke ubetydelige værdiforøgelse tilstedeværelsen af en fast kronvildtbestand har på skovenes salgspris, at dette ikke er et urimeligt forlangende. I forhold til publikum kan de offentlige skove så samtidig henvise til fodermarkerne, som de områder, hvor der vil være stor sandsynlighed for at se kronvildtet i store dele af sommerhalvåret. Skal dette gennemføres, må der kunne dispenseres fra fredskovloven, ligesom man i statsskovbruget - på de omfattede arealer - skal se bort fra sin certificering, så det bliver muligt at tilføre gødning til fodermarkerne, hvilket udmærket kan ske i form af husdyrgødning således at dyrkningen på statens arealer kan ske ud fra økologiske principper. Afsluttende betragtninger. Det er vores håb, at ovenstående ikke har bibragt den opfattelse, at vi ønsker alt kronvildt hen hvor peberet gror, da det på ingen måde er hensigten. Ingen af os ville bo hvor vi bor, hvis ikke naturen og de dyr der lever i den interesserede os, og her giver kronvildtet nogle oplevelser, som vi ikke ville være foruden. Det er blot ødelæggende for hele vores indstilling, når vi gentagne gange oplever nogle interesseorganisationer galoppere af sted mod horisonten, på deres høje hest, for at føre kampen for den gode sag, uden hensyntagen til, at det er andre, der skal betale prisen for deres selvpromovering. Samtidig er vi også af den overbevisning, at selvsamme organisationer tit, på denne måde, skader deres egen sag mere, end de er klar over ved at være unødigt konfrontationssøgende. Indimellem kan man godt få den opfattelse, at lederne søger konfrontationen udelukkende ud fra den betragtning, at er der ingen krig, er der ikke brug for generaler. Ser vi på de tilkendegivelser, vi får fra især DN s folk lokalt og også i hjortevildtgruppen, så er der en helt anden forståelse for vores situation, og de tiltag vi mener er nødvendige. Så meget desto mere beklageligt er det, at de afværgeforanstaltninger vi sætter i værk(hegnssætning, gaskanoner etc.) kan være med til at begrænse eller ødelægge den naturoplevelse disse mennesker kan have i netop deres lokalområde. Det er vores forventning, at du som miljøminister vil være behjælpelig med at løse disse knuder, hvilket efter vores opfattelse bedst gøres ved, at give et indtil nu handlingslammet VFR et pålæg om, snarest at finde nogle konstruktive og fremadrettede løsningsmodeller til afhjælpning af den situation, vi befinder os i. Vi vil gerne bidrage til løsningen, men vi hverken kan eller vil bære alle byrderne alene. Med venlig hilsen 7

8 Bilagt: 1 stk dvd med optagelser af kronvildt i økologisk triticale/havremark juli 2007 hos Bo Lauritsen, Jægerprisvej 6, 7441 Bording. Ovenstående henvendelse er tilsendt Vildtforvaltningsrådet og Formandsskabet f. Dansk Landbrug til orientering. Henvendelsen er endvidere tilsendt som baggrundsmateriale til følgende medier: DR1 Nyhederne, TV2 Midt-Vest, P4 Midt-Vest, JP, Politikken samt Midtjyske Medier. Evt. uddybende spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Ole Tranberg på tlf / eller mail: 8

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2008 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering af aktiviteter til Vildtforvaltningsrådet.

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område. 3. reviderede udgave maj 2015. Udarbejdet af Peter Aalykke Jensen, Jysk Miljø

Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område. 3. reviderede udgave maj 2015. Udarbejdet af Peter Aalykke Jensen, Jysk Miljø Kronvildtskader i Jysk Landbrugsrådgivnings område 3. reviderede udgave maj 2015 Udarbejdet af Peter Aalykke Jensen, Jysk Miljø Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Bestandsopgørelser fra DJ... 6 Dataindsamling,

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE MIDTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00

Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Referat Hjortevildtudvalgsmøde Den 24. august 2015 kl. 17.00-20.00 Sted Hotel Hedegaarden, Vald. Poulsensvej 4, 7100 Vejle Mødedeltagere Lars Jensen, (HB) Formand Claus Lind Christensen (Formand DJ) Knud

Læs mere

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund

Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Fælles mål eller egen vinding? Mads Flinterup Danmarks Jægerforbund Konflikter? Konflikter eksisteret ikke mellem hjortevildt og mennesker. Konflikter eksistere kun mellem mennesker med forskellige holdninger.

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig

Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Offentliggørelse af ansøgning om miljøgodkendelse i forbindelse med udvidelse af kvægbruget beliggende Refshøjvej 67, 7250 Hejnsvig Billund Kommune modtog den 5. februar 2014 en ansøgning om miljøgodkendelse

Læs mere

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK)

Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Referat møde den 8/2-2007 mellem Oxbøl Krondyrreservat (OKR) og Oksbøl & Omegns Kronvildtlaug (OOK) Til stede var: OKR: Ulrik Lorenzen (UL), Ole Knudsen (OK), Kim Klitsgaard (KK), Jørgen Andersen (JA),

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Forest Stewardship Council

Forest Stewardship Council Fortolkning af den danske FSC-skovstandard Der er, og vil altid være, tilfælde, hvor der kræves en fortolkning af og klarhed om kravene under selv den bedste standard. Hos FSC Danmark er der udpeget en

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning.

Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Årsmøde 2014, Hjortevildtgruppen Fyn, referat. Afholdt den 20. marts 2014, Centrovice Vissenbjerg. Årsberetning. Kurt Nissen havde kort inden årsmødet trukket sig som formand. Jægerforbundet udpegning

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS?

SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? SKOVEN, PUBLIKUM OG VILDTET PÅ KOLLISIONSKURS? Forskningsprojekter i St. Hjøllund Vildtvenlig skovforyngelse uden hegn Forsøg med midlertidig hegning, elhegn og elektronisk vildtafværgning Publikums

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG PROGRAM

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG PROGRAM PROGRAM De Jagtetiske regler for kronvildt Hvor er vi nu Målsætning/regler for kronvildtlauget Kvoter og indberetning Hvad skal i være opmærksomme på i den kommende jagtsæson Hvornår er målet nået Kronvildtgruppen

Læs mere

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune

Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Randers 18/12/2014 Udtalelse vedrørende revideret forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Følgende udtalelse er lavet af personalet i skolens specialklasser og vedtaget i MED-udvalget på Tirsdalens

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Debatoplæg RASKnatur

Debatoplæg RASKnatur RASKnatur Danmarks Jægerforbunds natursyn 2016 1 Indledning Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere, og vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del

Læs mere

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Landbrug & Fødevarer har modtaget ovenstående lovforslag i høring med frist den 5. december 2016 og har i den forbindelse følgende bemærkninger: Dato 1. december 2016 Side 1 af 5 Miljø- og fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen Miljø & Biodiversitet miljobio@naturerhverv.dk Vedr. Høring af forslag til lov om ændring af lov om drift af landbrugsjorder

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 212 Offentligt DATO 8. december 2014 Til Dansk Folkeparti Igen en urimelig sag, hvor loven om strandbeskyttelseslinjen rammer skævt Vi er pensionister og bosiddende

Læs mere

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug

Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug Vedtægter for Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug 1. Navn og hjemsted Laugets navn er Løvenholm, Fjeld og omegns hjortevildtlaug. Laugets hjemsted er området

Læs mere

Vejen til ældre kronhjorte

Vejen til ældre kronhjorte Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 416 Offentligt Vejen til ældre kronhjorte En enkel, logisk og dokumenteret indstilling! Jysk Jæger og Landbrugslaug www.jjll.dk Fra succes til fiasko.

Læs mere

DU ER MED TIL AT BESTEMME

DU ER MED TIL AT BESTEMME DU ER MED TIL AT BESTEMME Nationalpark Mols Bjerge forventes indviet tidligst i sommeren 2009. Du har allerede nu mulighed for at gøre din indflydelse gældende. Formålet med en nationalpark er at bevare,

Læs mere

Optimering og risikostyring i planteavlen

Optimering og risikostyring i planteavlen Optimering og risikostyring i planteavlen v/chefkonsulent Finn Olsen Risikostyring Financiering Valutta/spekulation Køb og salg af råvarer Optimering eller risikostyring to sider af samme sag Optimering:

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til:

Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober :00 Til: Hansen, Gitte Fra: Mikkelsen, Kirsten L.K. på vegne af AAR - Aarhus hovedpostkasse Sendt: 19. oktober 2009 16:00 Til: Brøndum, Jette Cc: Gregor, Ole Emne: VS: Kritik og forslag til kæmpe vindmøller i Amos

Læs mere

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning. Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.

Læs mere

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark

Spørgsmål Hvad kan ministeren oplyse om den kommende forvaltningsplan for ulve i Danmark Udvalget for Landdistrikter og Øer 2012-13 ULØ Alm.del Bilag 164 Offentligt J.nr. NST-4101-00479 25. juni 2013 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. R stillet af Folketingets Udvalg for landdistrikter

Læs mere

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

I mørke er alle krondyr grå

I mørke er alle krondyr grå I mørke er alle krondyr grå Steen Axel Hansen Tekst: Mads Flinterup, Danmarks Jægerforbund Foto: Mads Flinterup, Carsten Riis Olesen og Steen Axel Hansen, alle Danmarks Jægerforbund Lars Jensen, formand

Læs mere

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen

GMO. - regler og godkendelse. GMO konference 2011. Danmarks Landboungdom. Af Bruno Sander Nielsen GMO - regler og godkendelse GMO konference 2011 Danmarks Landboungdom Af Bruno Sander Nielsen GMO er gennemreguleret Der må i EU ikke markedsføres en GMO eller produkter produceret herfra med mindre der

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren:

Naturbeskyttelseslovens 7 forskellige ordninger for biotopbeskyttelse med forskellige retsvirkninger virkning for ejeren: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt Naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Principper for fastsættelse af jagttider

Principper for fastsættelse af jagttider Principper for fastsættelse af jagttider Til Vildtforvaltningsrådets behandling den 15. december 2015 Baggrund Bekendtgørelsen om jagttider revideres hvert 4. år. Ændringer foretages dels på grundlag af

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde

Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde Side 1 af 8 Notat: Sammenfatning af bemærkninger til orientering til lodsejere om udkast til indsatser i StautrupÅbo indsatsområde I forbindelse med udarbejdelse af forslag til indsatsplan StautrupÅbo

Læs mere

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune

Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Den 15.05.2009 Sagsnummer: 09/4217 Udarbejdet af: Anders Laursen Evaluering af borgerinddragelsesindsatsen i Egedal Kommune Baggrund for evalueringen Borgerinddragelsesudvalget udarbejdede i efteråret

Læs mere

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken

2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt

Læs mere

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested

DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested DEL 2 OM VILDTFORVALTNINGSRÅDET: Holdningernes mødested Vildtforvaltningsrådet er mødestedet for skarpe holdninger til den danske natur og vildtforvaltning. Men det er også stedet, hvor man lytter til

Læs mere

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen!

Sund jord for et sundt liv. Sæt fokus på bundlinjen! Sund jord for et sundt liv Sæt fokus på bundlinjen! Torben Nielsen & Trine Leerskov Onsdag d. 2. november 2016 Producerede grise pr årsso Udvikling i svineproduktionen 32 30 28 26 24 22 20 2000 2001 2002

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse 2015 Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2015 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle

Læs mere

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn.

Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Røjen 26-07-2015 Vedr. sagsnr. 01.03.03-P19-16-15 Etablering af parkeringsplads og opførelse af udsigtstårn. Til Trine Ross Laursen. Vi er betænkelige og kede af at Aage V. Jensens Naturfond har valgt,

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Vindmøller ved Stakroge

Vindmøller ved Stakroge Vindmøller ved Stakroge Debatoplæg Debatperiode: 8/10 2015-5/11 2015 Tillæg nr. 28 til Kommuneplan 2013-2024 Vindmøller ved Stakroge Med dette debatoplæg indledes planlægningen for et konkret vindmølleprojekt

Læs mere

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0074 Bilag 1 Offentligt Medlemmerne af Folketingets Europaudvalg og deres stedfortrædere Bilag Journalnummer Kontor 1 400.C.2-0 EUK 6. april 2005 Til underretning for Folketingets

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse

»Grundvandsbeskyttelse »Grundvandsbeskyttelse Eja Lund Viborg Vandråd, 15. november 2016 Specialkonsulent ALECTIA A/S Skanderborgvej 190 \ 8260 Viby J \ Danmark Tlf: +45 88 191 010 \ Mob: +45 22 685 672 E-mail: ejlu@alectia.com

Læs mere

Nationalpark Mols Bjerge

Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge Nationalpark Mols Bjerge omfatter 180 km 2 på det sydlige Djursland. Nationalparken omfatter med andre ord en hel del mere end lige netop Mols Bjerge. Den røde linje markerer nationalparkens

Læs mere

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7

Indhold. Generelle bemærkninger...2. Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Indhold Generelle bemærkninger...2 Til forslagets enkelte bestemmelser...7 Ad 1:...7 Ad 8:...7 Ad 9:...8 Tilføjelse til loven:...8 Tilføjelse til loven:...9 Ad 11...9 Ad 14:...9 Ad 15:...9 Ad 16:...10

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste...

https://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/planteavl/ukrudt/sider/nyt_dyrkningssyste... Side 1 af 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Planteavl - økologi > Ukrudt > Nyt dyrkningssystem til effektiv ukrudtsbekæmpelse og optimeret dyrkning af Oprettet: 20-04-2015 Nyt dyrkningssystem til

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Huseftersynsordningen til revision Debatindlæg ved: Ing. Sven Heiner Beskikket bygningssagkyndig HE nr. 9 Beskikket energikonsulent EK nr. 9 Teknisk revisor

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

næstformand,teknik- Miljøudvalget

næstformand,teknik- Miljøudvalget REFERAT Teknik og Miljø Miljø Sagsnr. 95151 Brevid. 1287389 Ref. HCJ Referat af lodsejermøde den 27. juni 2011 kl. 17 00-20 00 gensidig information om vådområdeprojekt Salmosen 30. januar 2012 Deltagere:

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO

Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Høringsvar til Indsatsplan for Åbo-Stautrup Miljørådgiver Susanne Østerby, LMO Krav i indsatsplanen, Pesticider Målsætning Der må ikke opbevares, anvendes eller håndteres pesticider i sårbare områder og

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde V. Vrøgum, Jegum, Blåvand, Koordinator

Læs mere

KRONVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta

KRONVILDT i Danmark. 1 Footer Luptas quam volupta KRONVILDT i Danmark 1 Footer Luptas quam volupta Kronvildt i Danmark Kronvildt og dåvildt har længe været alene om at repræsentere storvildt i Danmark, og krondyret er det største danske landpattedyr,

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom

Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark. Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 1 Afvanding fra miljøperspektiv i Danmark Thyge Nygaard Landbrugspolitisk medarbejder, agronom 2 Kort præsentation Danmarks Naturfredningsforening 102 år gammel 130.000 medlemmer. Danmarks største grønne

Læs mere

Det økonomiske øko-sædskifte

Det økonomiske øko-sædskifte Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske

Læs mere

Den 26. januar 2007 Århus Kommune

Den 26. januar 2007 Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Teknik og Miljø Den 26. januar 2007 Århus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Jagter og regulering af vildt på Århus Kommunes arealer 1. Resume Århus Kommunes

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

Grænseoverskridende jagt2

Grænseoverskridende jagt2 Tekst: Mads Flinterup Foto: Reiner Bernhardt Grænseoverskridende jagt2 Effektiv forvaltning - drop grænserne! Sådan lyder budskabet her i anden del af artiklen om, hvordan man forvalter kronvildt bedst

Læs mere

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004

Regeringen. Vandmiljøplan III 2004 Regeringen 1 Vandmiljøplan III 2004 2 Vandmiljøplan III, 2004 Udgivet af Miljøministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Tryk: Schultz Grafisk Lay-out: Page Leroy Cruce Fotos: Bert Wiklund,

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET

Foto: Magnus Elander. Institut for Bioscience AARHUS UNIVERSITET Foto: Magnus Elander Institut for Bioscience Projekt Forbedret Gåsejagt Lokal organisering af jagt som led i den internationale forvaltningsplan for kortnæbbet gås Samarbejdsprojekt mellem Aarhus Universitet

Læs mere

Opholdsstedet Tinggaarden

Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsenheden Gribskov Kommune Rådhusvej 3 3200 Helsinge Tlf. 72496000 Opholdsstedet Tinggaarden Tilsynsrapport for anmeldt 2010 Tilsynet udført d. 24. marts 2010 af Pædagogiske Konsulenter Susanne Svendsen

Læs mere

Anmeldelse af opførelse af maskinhus

Anmeldelse af opførelse af maskinhus Anmeldelse af opførelse af maskinhus Trøjborggyden 10, 5450 Otterup Forfatter: Nordfyns Kommune Oprettet den 1. juni 2015 Dokument nr. 480-2015-214637 Sags nr. 480-2015-83836 Afgørelse vedr. opførelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Flagermus og Vindmøller

Flagermus og Vindmøller Flagermus og Vindmøller Baggrund: Habitatdirektivet Habitatdirektivet Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter RÅDET FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER

Læs mere

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv

En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv En undersøgelse af rummeligheden i Ballerup Kommunes skolevæsen - set i lærerens perspektiv Ballerup Lærerforening April 2008 Indledning Ballerup Lærerforening har netop gennemført en undersøgelse af rummeligheden

Læs mere

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således:

I henhold til grundlovens 73 er ejendomsretten som udgangspunkt ukrænkelig. 73 lyder således: 1 Ekspropriation Pålæg af dyrkningsrestriktioner Ekspropriation betyder grundlæggende, at en offentlig myndighed helt eller delvist overtager ejendomsretten til en ejendom fra en borger imod erstatning.

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere