Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader"

Transkript

1 Til Miljøminister Troels Lund Poulsen.. Kronvildt og markskader Undertegnede er en gruppe af landmænd og lodsejere som har jord i umiddelbar tilknytning til den vestlige del af Gludsted Plantage der er et af kronvildtets kerneområder i Midtjylland. Vi ligger dermed i frontlinjen i konflikten mellem almene naturinteresser og privatøkonomiske landbrugsmæssige hensyn, da vi om nogen i dagligdagen mærker effekten af de grønne organisationers årelange ønske om mere kronvildt i den danske natur. Grunden, til at vi på denne måde henvender os til dig, er den tiltagende frustration og afmagt vi føler i forhold til den retsløshed vi opfatter os som værende udsat for, hvor vi - uden at være blevet hørt - ensidigt er blevet pålagt, at afholde de økonomiske omkostninger ved de uacceptabelt store afgrødeskader den stærkt voksende kronvildtbestand påfører os. Lidt historie. Kronvildt i bygmark, Gl Kjærshovedgård v.gludsted Plantage, Juni 2008 Flere af os har på tætteste hold gennem de seneste 50 år fulgt, hvordan krondyrene er gået fra - inde i skovene - at have været betragtet som skadevoldende vildt, til at være et sjældent og nærmest eksotisk indslag i den stedlige natur og videre frem til i dag, hvor det uden sidestykke er den mest dominerende vildtart i området. Op gennem 50 erne og 60 erne drev man en ganske konsekvent jagt på krondyrene på statens arealer, da man i skovbruget betragtede dem som skadevoldere p.gr.a. bidning i nykulturer og barkskrælning i bestående bevoksninger. Der var ikke tale om, at man ønskede at udrydde bestanden, men man holdt den på en størrelse inde i skoven, så de omkringliggende landbrugsarealer sjældent - om overhovedet blev besøgt at vildtet. Kronvildtet blev derfor af naboerne udelukkende betragtet som spændende og - i jagtmæssig sammenhæng - meget sjældent og attråværdigt vildt. Fra begyndelsen af 70 erne og 25 år frem i tiden blev jagten i statsskoven lidt mere tilbageholdende, hvilket snart bevirkede fremgang for bestanden. I den periode begyndte vi, som jordbrugere i 1

2 området, at få et lidt mere nuanceret billede af krondyrene, da vi fandt ud af, at under de rette forhold eksempelvis tørke hvor fødemulighederne i skoven var begrænsede kunne dyrene i visse afgrøder optræde i så stort tal, at de kunne udrette betydelige skader. I det samlede billede var det dog sådan, at problemerne skiftede fra år til år. Det ikke var de samme lodsejere og de samme arealer og afgrøder, der blev ramt hvert år. Dyrene flyttede præferenceområde, så selvom skaderne ind imellem opfattedes som økonomisk belastende, så opvejedes de over tid af et større jagtmæssigt udbytte, som tilfredsstillede en personlig interesse eller som kunne omsættes i større indtægter fra jagtlejen. Der var i denne periode ikke tale om, at det fra et økonomisk synspunkt optimale afgrødevalg på markerne var truet. I enkelte afgrødetyper kunne det dog være nødvendigt med afværgeforanstaltninger, som i langt de fleste tilfælde så også var virksomme. I løbet af de sidste år har billedet derimod ændret sig radikalt. P.gr.a. en meget restriktiv afskydningspolitk i statsskoven har vi oplevet en kraftig forøgelse af bestanden, hvorved markskaderne er gået fra at være en kilde til irritation, til i dag at være så betydelige, at tabene på nogle arealer går fra 50% udbyttenedgang til total ødelæggelse, og hvor problemerne i nogle afgrøder ikke længere begrænser sig til marker i umiddelbar tilknytning til skoven men også omfatter arealer op til 1-2 km væk. Grovfoderafgrøder som majs og roer kan det ud fra en omkostningskalkulation ikke længere forsvares at placere på marker op til skoven, i kløvergræs registreres omfattende skader. Salgsafgrøder som kartofler og raps er væk for længst. Vintersædsmarker skades i løbet af vintermånederne så meget, at det ofte er tvivlsomt, om der er noget at starte op med til foråret. Den eneste kornafgrøde, det hidtil har været muligt at få nogenlunde uskadt frem til høst, er vårbyg, men indenfor de seneste år har vi oplevet, at også denne afgrøde skades voldsomt i enkelte tilfælde totalt i ugerne umiddelbart før høst, hvor dyrene plukker aksene på en del af planterne p.gr.a. det høje proteinindhold - mens resten trædes ned. Status i dag. Udsnit af kronvildtrudel, ca 90 dyr, Gl.Kjærshovedgård. Juni 2008 Fra at dyrene blev set i flokke på stk. er det i dag almindeligt at se dyr på samme mark, i nogle tilfælde kan der på enkelte aftener i månederne juni-juli tælles over 200 dyr. Det er på en del af arealerne omkring skovene ikke længere muligt på forhånd at lave en blot nogenlunde sikker kalkulation på almindelige markafgrøder. Det frie afgrødevalg eksisterer i større og større områder ikke længere. 2

3 Glidende ekspropriation. Med de stærkt stigende omkostninger til udsæd, gødning, kemikalier, løn- og maskinomkostninger, planteavlen på det seneste har oplevet, er der allerede nu arealer, hvor det ud fra almindelige dækningsbidragsberegninger ikke længere er hensigtsmæssigt at opretholde en normal landbrugsmæssig drift, men hvor dette sker udelukkende for at opfylde gældende lov omkring miljøgodkendelser i forhold til udbringning af husdyrgødning og EU s regler for enkeltbetalingsordningen (ha-støtte). Dette er selvsagt ikke økonomisk holdbart på længere sigt, og vil under alle omstændigheder ophøre første gang arealerne bliver handlet. Så ikke nok med, at de nuværende ejere må tåle tab på den løbende drift, de må også imødese et betydeligt lavere provenu ved salg, hvor de hårdest belastede områder vil overgå til naturområder, enten ved tilplantning eller braklægning. Der kan også i enkelte tilfælde blive tale om en betydelig afskrivning på driftsbygninger, i det omfang disse knytter sig til den nuværende udnyttelse af markerne primært husdyrproduktion. Det er vores påstand, at man på denne måde kan tale om, at der sker en glidende, erstatningsfri ekpropriation, idet det vil være de nuværende ejere, der alene kommer til at bære omkostningerne ved en erklæret almen interesse i den voldsomme bestandsfremgang for kronvildtet, vi oplever i vores område i disse år. Truet retssikkerhed. Denne voldsomme bestandsfremgang er efter vores vidende ikke sket på baggrund af en politisk beslutning med en nærmere fastlagt målsætning endsige diskussion af fordele og ulemper. Vi er, som umiddelbart berørt part, på intet tidspunkt blevet hørt om vores indstilling til den forvaltningspraksis, der er forudsætningen for den nuværende situation. Denne praksis udspringer efter vores mening af en lettere luftig hensigtserklæring fra Vildtforvaltningsrådet, der udtrykker et ønske om en større udbredelse af kronvildt i den danske natur, således det for en større del af befolkningen bliver muligt, at opleve disse i sandhed smukke og imponerende dyr. Et ædelt ønske, som dog ikke ændrer ved den kendsgerning, at man på intet tidspunkt har opstillet en fast målsætning med hensyn til, hvor høj en bestandstæthed (ha skov/dyr) man kan acceptere. Dette er en eklatant fejl, og at den i Vildtforvaltningsrådet er Hinder og kalve på sent sået forager. Gl.Kjærshovedgård. Juni 2008 blevet godkendt, også af landbrugets repræsentanter, ændrer ikke ved den kendsgerning. Der er efter vores opfattelse blevet snorksovet godt og grundigt i timen! Denne manglende målsætning bevirker, at der er vide grænser for fortolkning, en fortolkning der i dette tilfælde helt og aldeles er blevet overladt til med medarbejdere centralt i Skov- og 3

4 Naturstyrelsen. Vi mener, at det faktum, at beslutninger, som har så vidtrækkende konsekvenser for enkeltpersoner og deres privatøkonomi, overlades til ansatte i centraladministrationen, uden at være underlagt politisk kontrol, er stærkt betænkeligt i forhold til retssikkerheden. Vildtforvaltningsrådets(VFR.) tiltag i forhold til markskadeproblematikken. Én af undertegnede (Ole Tranberg) sidder som landbrugets repræsentant i Hjortevildtgruppe Midtjylland. Denne gruppe er én af flere grupper, der af VFR er nedsat for lokalt at sikre en etisk forsvarlig jagtudnyttelse af kronvildtet, samt indsamle viden om bestandsstørrelse og udbredelse herunder også omfanget af markskader i landbruget. Der er, i forhold til markskaderne, udelukkende tale om en suttekludseffekt, idet grupperne ikke har nogen som helst kompetence til at iværksætte afværgeforanstaltninger, herunder mulighed for større afskydning. Grupperne har primært synliggjort sig gennem afholdelse af diverse stormøder med indlæg fra de involverede interessegrupper. Symptomatisk for disse møder har været, at når de er foregået i de områder der har en stor kronvildtbestand, så har markskaderne optaget den altovervejende del af den tid, der har været afsat til debat. På den baggrund besluttede den midtjyske hjortevildtgruppe på sit sidste møde, at man ikke ville tage initiativ til møder under den form så længe, der ikke er en permanent og langsigtet løsning på problemerne med markskader. Gennem samtaler med formanden for VFR, næstformanden i Dansk Landbrug og vicepræsidenten i Danmarks Naturfredningsforening - der også er medlemmer af VFR - fremgår det klart, at man fuldt ud er klar over, at der for enkelte landmænd er tale om massive problemer, men man beklager samtidig, at der ikke kan skaffes økonomiske midler til at kompensere de berørte lodsejere. Man undskylder hermed de manglende initiativer, med miljøministeriets uvilje til at tilføre midler til området, underforstået at kun erstatningsordninger kan løse problemerne. Det er vores helt klare opfattelse, at løsningen kan gøres langt mindre kompliceret og omkostningskrævende, men at tingene strander i VFR enten p.gr.a. medlemmernes uvidenhed eller manglende politiske kompetencer, nok mest det sidste! Skov og Naturstyrelsen(SN) tiltag i forbindelse med markskadeproblematikken. Det er i den seneste tid lykkedes repræsentanter for lodsejerne, at få fremført deres problemer i medierne, både lokalt og landsdækkende. Ansatte i SN har her argumenteret for, at landmændene selv bør gøre en større indsats for at komme problemerne til livs, og henviser til, at jagten primært skal foregå på hundyr, for på den måde at begrænse produktionsapparatet. Man henviser endvidere til en dispensationsordning, hvor det er muligt at få lov til at skyde kalve fra d.15. juli og frem til jagtsæsonens start d.1. september. Der er ingen tvivl om, at begge tiltag kan have en virkning i nogle sammenhænge, men ud fra vores lokalkendskab, mener vi ikke de er tilstrækkelige, bestanden er ganske enkelt for stor. Jagten på kalve og hinder går ind d.1. oktober. På dette tidspunkt har dyrenes trækmønster ændret sig grundlæggende. I vækstsæsonen, når kalvene lige er blevet sat, oplever vi dyrene på marken på alle tider af døgnet, selvom kronvildtet primært betragtes som natdyr. Når vi kommer hen i det tidlige efterår, hvor markerne for kornafgrødernes vedkommende er høstet og nætterne bliver længere og mørkere, æder dyrene igen primært om natten. På samme tidspunkt begynder kronvildtets brunstperiode, hvor rudlerne samles i de store og tætte skovområder, så uden for skoven oplever vi kun sporadisk træk primært af yngre handyr. Så alene de nuværende jagttidsregler gør det mere end svært, for os uden for skoven, at gøre noget virkeligt effektivt på dette område. Det er primært inde i skoven, der kan drives en forsvarlig og bestandsregulerende jagt under de gældende forudsætninger! 4

5 Med hensyn til jagt på kalve udenfor jagttiden, så skal ordningen administreres af det lokale statsskovvæsen. Lodsejeren skal dokumentere, at man har forsøgt andre afværge - foranstaltninger uden det har virket. Ordningen er ikke tænkt som en bestandsre - gulering, men udelukkende som Dyrene samles midt på marken efter der er affyret skræmmeskud. Gl.Kjærshovedgård. Juni 2008 en skræmme - foranstaltning, hvilket vil sige, at man kun får tilladelse til afskydning af enkeltdyr. Det kan være en udmærket midlertidig løsning for den enkelte landmand, men som en langsigtet løsningsmodel - i områder med en stor bestandstæthed - er den virkningsløs. Fordi man skyder ét dyr ud af 300, holder de resterende 299 altså ikke op med at æde! Erstatningsordninger. Det fremføres i debatten igen og igen, både fra repræsentanter for landbruget og repræsentanter fra de grønne organisationer, at løsningen på problemerne, med markskader fra kronvildtet, skal findes i erstatningsordninger, som helt eller delvist skal kompensere de berørte landmænd for de tab, de lider. Det har indtil nu ikke været muligt, at få konkretiseret hvorledes disse ordninger skal udformes endsige finansieres. Det er et synspunkt, der almindeligvis luftes ved festlige lejligheder diverse offentlige møder og der har i årevis været bred enighed om, at det er sådan det skal være, men selv dette lange tidsrum har tilsyneladende ikke været tilstrækkeligt, til at få blot et skitseforslag på bordet. Som part i sagen har vi da også mere end svært ved at se, hvordan man kan få en retfærdig ordning, der kompenserer tilstrækkeligt uden at kunne misbruges. Hvad er udgangspunktet? Er det som forholdene er i dag, dvs hvor vi allerede har måttet give afkald på det frie afgrødevalg? I så fald må vi allerede erkende et værditab på jorden, som vi ikke får noget for. Hvis ikke, jamen så skal udgangspunktet jo være som forholdene var for 15 år siden, altså hvor arealerne kunne drives økonomisk optimalt med afgrøder, der over tid giver et betydeligt højere dækningsbidrag end kontinuerlig korndyrkning. Som brugere af jorden kan vi også se et scenarium, hvor vi som modydelse for en eventuel erstatningsordning skal afstå vores frie dispositionsret over markerne. Hvordan kan det komme til at påvirke den fremtidige prisdannelse på jorden? Spørgsmålene er mange, svarene tilsvarende få. Ydermere vil det nok komme som en overraskelse for de færreste landmænd, hvis ikke en sådan ordning kommer til at gå hånd i hånd med et betydeligt bureaukrati og kontrolapparat, og selvom vi da er venlige mennesker, der vil andre det godt, så mener vi alligevel ikke, at vi er sat i verden udelukkende for at skaffe arbejde til konsulenter, bureaukrater og kontrollanter. 5

6 Så som udgangspunkt siger vi nej tak til erstatninger. Bestandstæthed, ha skov/dyr. I stedet foreslår vi, at det ud fra en analyse af fordele og ulemper, fastslås hvilken målsætning for bestandstætheden der skal gælde i kronvildtets kerneområder. Vi er klar over, at ønsket fra de grønne organisationers side er mere kronvildt på landsplan, og at man via en kraftig fremgang i bestanden i kerneområderne forestiller sig, at vildtet derfra vil sprede sig ud over et større område. Vi mener, at dette er en fejlkalkulation, da det er vores helt klare opfattelse, at selv med det nuværende vildttryk i området, er vi et pænt stykke fra det punkt, hvor krondyrene frivilligt søger ud på mindre lokaliteter. Kronhjortene er - i forhold til mange andre dyrearter - ikke territoriale, men sociale individer, forstået på den måde, at det ikke er afstanden til artsfæller som får dem til at søge andre steder hen, men primært fødetilgængeligheden. Dyrenes foretrukne levested vil altid være store, sammenhængende og uforstyrrede skovområder, er denne forudsætning til stede, så går de gerne lidt længere efter føden. Set i det perspektiv er vi, efter vores opfattelse, stadig langt fra en bestandstæthed, som naturligt vil få dyrene til permanent at søge ud til andre områder. Derfor mener vi, det på ingen måde er formålstjenligt med den nuværende bestandstæthed. Man bliver nødt til at differenciere sine virkemidler i forhold til området, dvs ønsker man nyetablering af en bestand i et område, skal man have andre virkemidler(særfredninger, begrænsning af offentlighedens adgang til området indtil bestanden kan betragtes som værende fast etc.) end når man skal håndtere en robust bestand i et område, hvor de må betragtes som værende naturligt forekommende. Poul Hald Mortensen fra Danmarks Naturfredningsforening har tidligere slået til lyd for, at man målsatte bestandstætheden til 1 dyr/20 ha skov vi har dog set, at han i den forløbne periode har ændret holdning, det står jo enhver politiker frit for, - så han i dag mener, man skal stræbe efter 1 dyr/10 ha skov. Hvis vi tager udgangspunkt i den første målsætning 1 dyr/20 ha skov så skal bestanden i vores område reduceres med 50%. Det vil alene hjælpe os et godt stykke af vejen mod, at vi alle sammen kan være her. Tager vi derimod udgangspunkt i den sidste målsætning, så skal bestanden bibeholdes på det nuværende niveau. Samtidig har Poul Hald Mortensen dog også erkendt, at den nuværende bestand af kronvildt - i bl.a. Gludsted Plantage - efter DN s opfattelse er for stor! Mon ikke DN lige har brug for en tænkepause! Vi mener helt klart, at 1 dyr/20 ha skov skal være målsætningen, og for at nå den er det nødvendigt at øge afskydning af dyr betydeligt i forhold til i dag. Skal dette delvist ske udenfor skoven må jagttiderne udvides lokalt, men ellers vil det være inde i skovområderne den største reduktion skal foregå. Dyrkning af foderafgrøder i skoven. Det er vores opfattelse, at en reduktion af bestanden af kronvildt til 1 dyr/20 ha ikke skal stå alene. Skal det være en succes, forstået på den måde, at markskaderne reduceres til et acceptabelt niveau, samtidig med at det ikke medfører begrænsede muligheder for den brede befolkning for at træffe dyrene i deres naturlige omgivelser, så skal der flere ændringer i forvaltningspraksis til. Her mener vi, at et krav til skovejerne i kerneområderne - både private og offentlige - om at etablere fodermarker i omdrift(med tilførsel af gødning) - på min. 5% med mulighed for op 10% af skovens areal - kan være et tiltag, der yderligere aflaster landbruget i området. Det er vores opfattelse, på 6

7 baggrund af den ikke ubetydelige værdiforøgelse tilstedeværelsen af en fast kronvildtbestand har på skovenes salgspris, at dette ikke er et urimeligt forlangende. I forhold til publikum kan de offentlige skove så samtidig henvise til fodermarkerne, som de områder, hvor der vil være stor sandsynlighed for at se kronvildtet i store dele af sommerhalvåret. Skal dette gennemføres, må der kunne dispenseres fra fredskovloven, ligesom man i statsskovbruget - på de omfattede arealer - skal se bort fra sin certificering, så det bliver muligt at tilføre gødning til fodermarkerne, hvilket udmærket kan ske i form af husdyrgødning således at dyrkningen på statens arealer kan ske ud fra økologiske principper. Afsluttende betragtninger. Det er vores håb, at ovenstående ikke har bibragt den opfattelse, at vi ønsker alt kronvildt hen hvor peberet gror, da det på ingen måde er hensigten. Ingen af os ville bo hvor vi bor, hvis ikke naturen og de dyr der lever i den interesserede os, og her giver kronvildtet nogle oplevelser, som vi ikke ville være foruden. Det er blot ødelæggende for hele vores indstilling, når vi gentagne gange oplever nogle interesseorganisationer galoppere af sted mod horisonten, på deres høje hest, for at føre kampen for den gode sag, uden hensyntagen til, at det er andre, der skal betale prisen for deres selvpromovering. Samtidig er vi også af den overbevisning, at selvsamme organisationer tit, på denne måde, skader deres egen sag mere, end de er klar over ved at være unødigt konfrontationssøgende. Indimellem kan man godt få den opfattelse, at lederne søger konfrontationen udelukkende ud fra den betragtning, at er der ingen krig, er der ikke brug for generaler. Ser vi på de tilkendegivelser, vi får fra især DN s folk lokalt og også i hjortevildtgruppen, så er der en helt anden forståelse for vores situation, og de tiltag vi mener er nødvendige. Så meget desto mere beklageligt er det, at de afværgeforanstaltninger vi sætter i værk(hegnssætning, gaskanoner etc.) kan være med til at begrænse eller ødelægge den naturoplevelse disse mennesker kan have i netop deres lokalområde. Det er vores forventning, at du som miljøminister vil være behjælpelig med at løse disse knuder, hvilket efter vores opfattelse bedst gøres ved, at give et indtil nu handlingslammet VFR et pålæg om, snarest at finde nogle konstruktive og fremadrettede løsningsmodeller til afhjælpning af den situation, vi befinder os i. Vi vil gerne bidrage til løsningen, men vi hverken kan eller vil bære alle byrderne alene. Med venlig hilsen 7

8 Bilagt: 1 stk dvd med optagelser af kronvildt i økologisk triticale/havremark juli 2007 hos Bo Lauritsen, Jægerprisvej 6, 7441 Bording. Ovenstående henvendelse er tilsendt Vildtforvaltningsrådet og Formandsskabet f. Dansk Landbrug til orientering. Henvendelsen er endvidere tilsendt som baggrundsmateriale til følgende medier: DR1 Nyhederne, TV2 Midt-Vest, P4 Midt-Vest, JP, Politikken samt Midtjyske Medier. Evt. uddybende spørgsmål eller kommentarer kan rettes til Ole Tranberg på tlf / eller mail: 8

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser

Rammer for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning Friluftsliv og oplevelser Dette papir fastlægger rammerne for Friluftsrådets arbejde med vildtforvaltning. Papiret udgør rammerne for Friluftsrådets arbejde i Vildtforvaltningsrådet og med andre vildtforvaltningsmæssige spørgsmål.

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema

Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema Ref.nr.: Børn og Unge Trivselsundersøgelse Spørgeskema TRIVSELSUNDERSØGELSE 2014 2 PSYKISK ARBEJDSMILJØ De følgende spørgsmål handler om psykisk arbejdsmiljø, tilfredshed og trivsel i arbejdet. Nogle af

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007.

Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. til lovforslaget fra Hostline Aps 21/2 2007 Side 1 af 9 Høringssvar til forslag til Lov om ændring af selskabsskatteloven og andre skattelove, journal nummer 2007-411-0081 af 1/2 2007. Dette høringssvar

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse.

Når der er udarbejdet konkrete forslag til indsatsplaner vil disse blive forelagt Byrådet til godkendelse. Notat Til: Sagen Miljø Rådhusgade 3 8300 Odder Fra: Notat til sagen: Birgit D. Kristensen Indsatsområde Boulstrup og Boulstrup Vest Administrationspraksis for udarbejdelse af indsatsplaner Byrådet i Odder

Læs mere

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522

Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Udvid bedriften eller pas din egen bedre? v/ Jens Larsen, Gefion. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Hvor meget skal jeg byde? Kan de historisk resultater opretholdes? Afgrøde Maskiner

Læs mere

Vejledning til lov om mark- og vejfred

Vejledning til lov om mark- og vejfred Vejledning til lov om mark- og vejfred Mark og Vejfredsloven (Husdyransvar og grundejerfred) (Se mark og vejfredsloven indsat under Love) Ifølge Mark og Vejfredsloven er det således, at en ejer skal erstatte

Læs mere

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt

Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Boligudvalget 2010-11 L 89 Bilag 12 Offentligt Huseftersynsordningen til revision Debatindlæg ved: Ing. Sven Heiner Beskikket bygningssagkyndig HE nr. 9 Beskikket energikonsulent EK nr. 9 Teknisk revisor

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft

Læs mere

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup Overdækning ved kalvehytter Nye siloer Tilbygning til maskinhus Ny halmlade 27 Tilladelse til opførelse af halmlade, tilbygning til maskinhus, overdækning og fodersiloer Flyvesandsvej 21, 5450 Otterup

Læs mere

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator

Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt. Biogas Ringkjøbing-Skjern. Lars Byberg, Bioenergikoordinator Inspirations-workshop Gang i biogas i Region Midt Biogas Ringkjøbing-Skjern Lars Byberg, Bioenergikoordinator Kortlægning af bioenergi i Ringkøbing-Skjern Kommune Bioenergi Gas Flydende Fast CO 2 deponering

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ******************************

K E N D E L S E. i sag nr. 136/04. afsagt den ****************************** 1 REJSE-ANKENÆVNET K E N D E L S E i sag nr. 136/04 afsagt den ****************************** REJSEMÅL: Pattaya, Thailand, 20.1. 2.2.2004 PRIS: I alt kr. 12.798,- KLAGEN ANGÅR: KRAV: Utilfredsstillende

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Direktoratet for FødevareErhverv Kolofon Vejledning om enkeltbetalingsordningen ved ekspropriation

Læs mere

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning

Erhvervsastrologi fjernundervisning/overbygning Kurset er baseret på undervisning i erhvervsastrologi som selvstuderende og indeholder 6 moduler: Modul 1: Modul 2: Modul 3: Modul 4: Modul 5: Modul 6: Strukturanalyse Strategiplanlægning Entrepreneurship

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Gode råd om vildtvenlig høst

Gode råd om vildtvenlig høst Gode råd om vildtvenlig høst Til gavn for både landmænd og dyr Maj 2013 Pas på naturens vilde dyr ved høst Harer, råvildt, agerhøns og andre vilde dyr lever livet farligt, når der skal høstes eller tages

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget J.nr. 2010-080-0075 Dato: 27. september 2010 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 668 af 10. september 2010. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Nick Hækkerup (S). (Alm.

Læs mere

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt

Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi

Læs mere

Energipil. Din fremtid?

Energipil. Din fremtid? 2010 / 1 Din fremtid? Aabenraa Rødekro Energipil Vi støtter vores kunder med energipil-projektet med Fjernvarmen: Aabenraa-Rødekro Fjernvarme tilbyder dig en sikker og stabil indtjening i mange år frem

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version.

Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. Bilag til generelforsamlingens punkt 4 fuldstændig version. INDLEDNING I DIFs indstilling af kandidater til Kulturministeriets Idrætspris 2009 står anført: Dansk Svømmeunion er Danmarks Idræts-Forbunds

Læs mere

Sådan benchmarker vi!

Sådan benchmarker vi! Sådan benchmarker vi! Carsten Clausen Kock Planteavlskonsulent Sønderjysk Landboforening Disposition Hvad er Targit? Muligheder med Targit? Hvad ser vi? Fra Targit til handling Hvad er Targit og hvorfor?

Læs mere

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø

Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15. Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø Sagsnr.:01.02.05-p25-2-15 Liste til indsigelser / bemærkninger Ringvejen 75, Rømø John Nielsen T ønder kommune har henvendt sig til undertegnede vedrørende 2 dispensationssager, og jeg vil samtidig med

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009.

Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Bilag til: Forslag til ændret struktur i distrikterne i ældreområdet, april 2009. Indholdsfortegnelse Bilag 1. Evalueringsrapport...3 Bilag 2. Organisationsdiagram, forslag til strukturændring...9 Bilag

Læs mere

Forberedelse af testamente

Forberedelse af testamente - 1 Forberedelse af testamente Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Nytåret giver almindeligvis anledning til forskellige overvejelser om status og tiden, der kommer. Måske særligt for den ældre

Læs mere

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due

Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune. Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due Erfaringer med 19b-anmeldelser i Esbjerg Kommune Naturårsmøde 3. september 2014 Biolog Mette Kirkebjerg Due 19b-lovgivningen 19b: Aktiviteter nævnt på bilag 2 i NBL i Natura 2000 skal anmeldes Kommunen

Læs mere

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG

VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG VARIGE DYRKNINGSDEKLARATIONER, FRIVILLIGE AFTALER OG EKSPROPRIATION ERFARINGER FRA AALBORG Afsnitsleder Lise Højmose Kristensen Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne ATV Jord og Grundvand Praktiske

Læs mere

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015 Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg Att. Charlotte Lauritsen Strafferetskontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K Vedrørende: Spørgetema om voldtægtsofres retsstilling Deres j.nr.: 2004-430-1015

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie

Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Social Media Rapport for VIRKSOMHED A/S af Bach & McKenzie Dato: 22-08-2014 Copyright af Bach & McKenzie 2014 Introduktion Indholdsfortegnelse 03 Hovedtal Kære VIRKSOMHED A/S Tillykke med jeres nye Social

Læs mere

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004

Ulloq/Dato: J.nr.: Orientering til Landsstyret om Finansudvalgets beslutning på møde nr. 97 den 6. april 2004 Inatsisartut Aningaasaqarn e r m u t ataatsiniititaliaq Landstinget Finansudvalget Ulloq/Dato: 6. april 2004 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender J.nr.: 01.31.06/04-00022 Orientering

Læs mere

Årgang 56 januar 2011

Årgang 56 januar 2011 Årgang 56 januar 2011 1 Herregaardsjægeren udgives af foreningen Danske Herregaardsjægere www.herregaardsjaegeren.dk Formand: Kristian Stenkjær tlf. 54 45 31 31 Sønderskovvej 1 4862 Guldborg E-mail: kst@life.ku.dk

Læs mere

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse.

I/S Søndergård skal også sikre sig, at man har alle nødvendige tilladelser eller godkendelser til dit projekt, herunder byggetilladelse. Teknik og Miljø Virksomhedsmiljø Prinsens Alle 5 8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 I/S Søndergård Stanghedevej 13 8800 Viborg clp@viborg.dk viborg.dk Dato: 14-10-2014 Afgørelse om opførelse af ny malkestald

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Ejer: Søren Nørmølle Adresse: Toftholmvej 58 Postnummer og by: 9690 Fjerritslev Fjerritslev Info Inden mødet med søren, blev

Læs mere

Flest SDO-baserede realkreditlån

Flest SDO-baserede realkreditlån NR. 7 SEPTEMBER 2010 Flest SDO-baserede realkreditlån Tre år efter SDO-loven trådte i kraft, er der nu flere SDO-baserede realkreditlån til danske boligejere end lån baseret på traditionelle realkreditobligationer,

Læs mere

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer

Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Store visioner? Hvor er jeg i dag, og hvor vil jeg hen? Hvilken rådgivning har jeg brug for til opfyldelse af min vision? v/ Ulrik Lunden, gårdejer Hvor er jeg i dag? Jeg er 33 år gift med Pernille. Har

Læs mere

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com

Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet. Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com Lodsejerdeltagelse i Spor i Landskabet Mette Bindesbøll Nørregård mettenorregard@gmail.com 2 Baggrund Friluftsliv gør godt! Landbrugslandskabet Lovgivning: færdsel på udyrkede arealer, markveje og stier

Læs mere

Grøn vækst der batter.

Grøn vækst der batter. Grøn vækst der batter. MILJØ: Grøn vækst er netop kommet med et bud på hvordan landbruget kan tilgodese miljøet. Hvorfor er efterafgrøder, halmnedmuldning og pløjefri dyrkning, overhovedet ikke nævnt i

Læs mere

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen

Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget Karsemosen By- og Landskabsstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fremsendt via Gribskov Kommune Frederiksberg, den 19. oktober 2010 Klage over Gribskov Kommunes godkendelse af nye vedtægter for Landvindingslaget

Læs mere

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land

Landbruget i landskabet. Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Landbruget i landskabet FRA REGULERING TIL PLANLÆGNING Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Allan K. Olesen, ako@landbonord.dk

Læs mere

Grundbegreber om bæredygtig udvikling

Grundbegreber om bæredygtig udvikling Grundbegreber om bæredygtig udvikling Begreber til forståelse af bæredygtig udvikling Bæredygtig udvikling handler om, hvordan vi gerne ser verden udvikle sig, og hvordan det skal være at leve for os nu

Læs mere

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord.

Formål og baggrund Dette notat har til formål at angive, hvilke overvejelser der bør gøres ved prissætning af jord. Notat Vurdering af niveau for jordpris december 2014 Videncentret for Landbrug Økonomi & Virksomhedsledelse Ansvarlig KAK/ARO Oprettet 23-12-2014 Side 1 af 5 Formål og baggrund Dette notat har til formål

Læs mere

»Grundvandsbeskyttelse i praksis

»Grundvandsbeskyttelse i praksis »Grundvandsbeskyttelse i praksis Chefkonsulent agronom Christian Thirup ATV-møde: Grundvandsbeskyttelse og aktuelle initiativer Onsdag den 18. juni 2014 Schæffergården, Gentofte »Dispossition Omfang af

Læs mere

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune

Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune Indsatsplan mod skadevoldende fuglevildt Fredericia Kommune 1 Indledning Fredericia by er, grundet beliggenhed ved havn og vand, i stigende grad påvirket af skadevoldende fuglevildt, som påvirker borgerne

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Vedr. j. nr. 2008-4485

Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K. Vedr. j. nr. 2008-4485 Velfærdsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København K 04-03- 2009 TILSYNET Vedr. j. nr. 2008-4485 Velfærdsministeriet anmodede ved brev af 15. juli 2008 Statsforvaltningen Midtjylland om en udtalelse til

Læs mere

Rygning på arbejdspladsen

Rygning på arbejdspladsen Rygning på arbejdspladsen Ledernes Hovedorganisation August 2005 Sammenfatning Undersøgelsen viser, at der er sket et dramatisk skifte i rygepolitikken på danske arbejdspladser. Det viser denne spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne

Uddybende projektbeskrivelse. Ridestier på Sydfyn og Øerne Uddybende projektbeskrivelse Ridestier på Sydfyn og Øerne Indledningsvis præsenteres partnerskabet Naturturisme I/S, og den udvikling som partnerskabet har besluttet at igangsætte på Sydfyn og Øerne. Dette

Læs mere

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014.

Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Bilag 1 Udskrift af optakt plus interview med social- og integrationsminister Manu Sareen i TV- Avisen 21:30 på DR1 onsdag den 2. juli 2014. Hentet fra Mediestream. http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3a5c3

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer

Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Det Etiske Råds udtalelse om gentest og forsikringer Tidligere formand for udvalget vedrørende Det Etiske Råd, Preben Rudiengaard, har anmodet Rådet om at forholde sig til emnet gentest og forsikringer

Læs mere

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse

Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Pauser på arbejdet resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af hvordan vi forholder os til pauser på arbejdspladsen.

Læs mere

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale

Sorg og kriseplan. For Brorsonskolens Forældre og personale Sorg og kriseplan For Brorsonskolens Forældre og personale Vedtaget i Skolebestyrelsen august 2010 Indhold. 1. Skilsmisse, alvorlig sygdom, forældre i krig, kaossituationer o.l. 2. Når et barn mister i

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 26a, stk. 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 22. september 2014 J.nr.: NMK-512-00086 Ref.: LTP-NMKN AFGØRELSE i sag om nedlæggelse af en sti i Faxe Kommune Natur- og

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret.

Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Nyhedsbrev Ansættelsesret, maj 2013 Ny dom fra EU-domstolen fastlægger en række centrale begreber af væsentlig betydning for dansk ansættelsesret. Begrebet handicap er udvidet, idet det nu er slået fast,

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter ARBEJDSDOKUMENT. Tale af Tassos Haniotis, medlem af Franz Fischlers kabinet EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 27. juni 2002 ARBEJDSDOKUMENT om den amerikanske lov om sikkerhed og investering i landdistrikterne Tale af Tassos Haniotis,

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

En mand & hans chipskartofler

En mand & hans chipskartofler 26 Danske Kartofler / FEBRUAR 2013 PORTRÆT En mand & hans chipskartofler Der er efterhånden gået 26 år siden Thorsens Chipskartofler blev startet, men grundidéen er stadig den samme: faste aftaler og stabile

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk

Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Kronhjortejagt Glencally & Glendamph Estates Jelling Jagtrejser og Scotsport +45 7587 2344 info@scotsport.dk www.scotsport.dk Hjortejagt i det skotske højland Jagten på den skotske højlandshjort må betragtes

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015

Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen. Den 5. marts 2015 Skive Kommune Teknisk forvaltning Att. Teamleder Kent Larsen Den 5. marts 2015 Æblevej Skovrejsning, VVM og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur Skive Kommune har søgt tilladelse

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding

KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding KFUM s Sociale Arbejde i Danmark: Bænkevarmerne/Folkekøkkenet i Kolding I dette afsnit beskrives de overordnede elementer i forandringsteorien for Bænkevarmerne/Folkekøkkenet, der er en social café og

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder Hvilke skal jeg vælge? Efterafgrøder, hvilke skal jeg vælge? Forfattere: Konsulent Hans Spelling Østergaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret og professor Kristian Thorup-Kristensen,

Læs mere

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager

SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager SU-medlemmet som mødeleder og mødedeltager Indledning Ved et møde forstås den situation, at flere mennesker befinder sig samme sted, på samme tidspunkt, for at drøfte samme emne. Mødet er et arbejdsinstrument

Læs mere

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr.

Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne på ejendommen matr.nr. 55a Svindinge By, Svindinge beliggende Huslodderne 10, 5853 Ørbæk, cvr. Teknik- og Miljøafdeling Henrik Dahlhede Huslodderne 10 5853 Ørbæk Dato: 11-09-2008 Sagsbehandler: Bo Clausen Direkte tlf: 6333 7159 E-mail: bcl@nyborg.dk Sagsid.: 07/8549. Miljøgodkendelse af dyrkningsarealerne

Læs mere

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud

Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering på sociale døgntilbud Åbent brev til Folketingets Sundhedsudvalg Folketingets Socialudvalg Sundhedsminister Astrid Krag Social-, børne- og integrationsminister Annette Vilhelmsen Syv punkter til en styrket indsats omkring medicinhåndtering

Læs mere

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner

Tema. Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner Omkostninger og DB ved nedslidning af maskiner De lavere omkostninger til forrentning og værditab på brugte maskiner vil typisk medføre lavere totalomkostninger. Nedbrud kan dog medføre tab af rettidighed

Læs mere