Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening"

Transkript

1 Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening

2 Ringmærkning af fugle er en dansk opfindelse, som har givet os en masse viden om fugle. Blandt andet at en gråspurv kan blive 12 år, og at stær og solsort kan blive 20 år. Ægget kom før hønen Fuglene nedstammer fra øgler. Øgler lægger æg. Derfor kom ægget før hønen. Fugle har fjer. Fjerene sidder i bede rundt på kroppen, og de gør fuglen i stand til at flyve, isolerer den mod kulde, og holder fuglen tør. Vidste du, at der findes en fugl i Sydamerika, der stadig har to frie kløer på vingerne. Den hedder zigøjnerfugl, og den lugter grimt. SKOV FUGLE /-FOLK Tekst og ide: Eva Skytte, Stephan Springborg og Thorstein Thomsen Tegninger: Bettina Brønnum Reimer Redaktion: Bettina B. Reimer, Thorstein Thomsen, Lars Bendix Poulsen, Stephan Springborg og Eva Skytte Lay-out: Lars Hebo Olsen, XPress Reklame Tryk: Schultz Grafisk 1.oplag: ISBN: (papirudgave) (webudgave)

3 Da archaeopteryx levede for 140 millioner år siden, var der ingen mennesker. Vi kom først mere end 139 millioner år senere. Archaeopteryx betyder Gamle vinge. Det passer meget godt, selvom den nok ikke har været så skrap til at flyve. Archaeopteryx var både en øgle og en fugl. Den ligner ikke de fugle, vi kender i dag. Den havde øglehoved og lang kødet hale med fjer. Den var på størrelse med en krage og havde tre frie kløer på vingerne. Vi archaeopteryx er er de ældste fugle, som I mennesker kender til. Vi levede for 140 millioner år siden. Alle de skrækkelige fortidsøgler uddøde for 65 millioner år siden. Men ikke os fugle. Vi levede videre. Ja, og vores efterkommere, vores tippe-lippe-lippe-oldebørn, de flyver rundt i skovene den dag i dag. Vi fugle og specielt da vi archaeopteryx er er helt fantastiske. Men der er bare lige én ting, vi ikke forstår: Hvorfor er børn så vilde med små fortidsøgler af plastik, eller med store modeller, der kan vippe lidt med hovedet og brumme gennem en højtaler? Hvorfor er de så vilde med dem, når de kan gå ud af døren og se noget meget mere fantastisk: Levende øgler, der sidder i træerne, eller flyver gennem luften. Røntgenbilleder af fossiler af archaeopteryx viser, at hjernen og øjnene var indrettet til flyvning. Så de havde ikke bare fjer for at kunne hoppe langt og se flotte ud.

4 Vingefang: cm Ynglepar: 600 Bestandsudvikling: Tilbagegang Vi kan godt forstå, de rige folk engang brugte os til jagt. Men vi synes, vi er bedre end falkene, så hvorfor hedder det falkonerjagt? Vi kan stå stille i luften, accelerere lynhurtigt og manøvrere med fuld fart gennem en skov. Og hvorfor begyndte folk på et tidspunkt at slå os ihjel? Jo, vi spiser en lille fugl en gang imellem. Men katte spiser mange flere, og dem prøvede I jo ikke at udrydde, vel? Så se på os. Vi er de hurtigste og smukkeste. Høgenes størrelse Hunnen er næsten dobbelt så stor som hannen. De deles nemlig om byttet i deres territorium, så de ikke konkurrerer om føden. Hunnen tager store fugle og hannen de lidt mindre. I gamle dage troede man, at det var to arter, og man kaldte hannen duehøg og hunnen hønsehøg. I meget gamle dage var skovene kongens og herremændenes, og folk boede uden for skovene. De var landmænd om sommeren og skovarbejdere om vinteren. Almindelige folk måtte tage de små træer til at lave hegn og redskaber af. De store træer tilhørte kongen og adelen. Kongen brugte selv skoven til jagt, og det var et flot syn, når kongen og hans jægere kom ridende gennem skoven med hunde foran og en falk eller en høg på armen. Mange rovfugle har fundet ind til byerne, og vi kan se dem i haverne og i byens parker. For 500 år siden brugte kongen og adelen duehøgen til falkonérjagt. Det tager månedsvis at træne en duehøg til at blive fortrolig med mennesker og komme tilbage med byttet. Rovfugle får ét kuld, hvor æggene klækker i den rækkefølge, de er blevet lagt. Når der er dårligt med føde, får de mindste unger ikke noget mad og dør. Fuglehætte til falkonérjagt Falkonérens fugl får hætte på, når den bliver transporteret rundt, så den ikke bliver skræmt.

5 Ja, ja. Duehøge praler med, at de er smukke, men de er ikke så smukke som os rødhalse. Mennesker har altid syntes, at vi var noget helt særligt. Og det kan man se af, at de har givet os så mange navne: Rødhals, rødkælk, hårmand, fire, bifugl. Men ikke nok med det. I England har vi fået et drengenavn, Robin. Og et efternavn, Redbreast. Robin Rødbryst. Og det er der ikke liiige nogen andre fugle, der har, vel? Kun Anders And og fætter Guf. Men de kan hverken flyve eller lægge æg, så de tæller ikke. Vi er de sødeste. Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Lille fremgang Rødhalsen kan godt lide mennesker med spader, for når jorden bliver vendt, kommer der dejlige insekter og kryb frem, haps. Men den kan nu også godt lide, at haven ikke bliver passet. I den slags haver er der mere mad, og derfor flere rødhalse, pindsvin og tudser. Brændestabler og rod i skoven er også godt. Høj stemme Rødhalsen siger Tik hele året. Både hanner og hunner synger, og det er helt vildt sjældent hos fugle. Du kan efterligne rødhalsens sang ved at tage en våd korkprop og gnide den mod en flaske. I gamle dage lavede bønderne næsten alting selv. De dyrkede løvenge og stævningsskov til husdyrfodring om vinteren og samlede en masse grene og vidjer til at lave river, koste, skåle, trug, skeer, hængsler, hegn og alt muligt andet. Alle steder, hvor der boede mennesker, kom rødhalsene og flere andre fugle. Og den gang spiste de alle slags fugle, så der blev sat fælder, limpinde og snarer op. Det var farligt at være fugl hos menneskene i gamle dage.

6 Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Tilbagegang Vi ugler kan sidde helt stille i lang tid. Det er, fordi vi tænker. Vi er meget kloge. Derfor har mennesker gjort os til symbol for klogskab. Vi er symbol for mange boghandlere og universiteter og skoler og biblioteker i mange lande. Og så har vi gode øjne og ører. Vi kan se i mørke. Og vi kan høre i mørke. Og vi kan også tænke i mørke. Vi er de klogeste. Uglens synsfelt er 270 grader. Den kan dreje hovedet mere end os, men den kan til gengæld ikke bevæge sine øjne i øjenhulerne. Vi kan bevæge øjnene, men kun dreje hovedet lidt. Undersøg hvor langt ud til siden du kan se: Løft begge arme op i vandret ud fra kroppen, så du ligner et kors. Drej så hovedet til venstre og læg mærke til, hvor du har din venstre kind. Prøv det samme til højre. Den lydløse flyver Uglen har forskrækket mange folk, fordi den flyver helt lydløst som et spøgelse i skoven. Det kan den, fordi vingefjerene ikke har en skarp kant, men er sådan lidt børstede. Det dæmper lyden, og det er rigtig smart, når man skal fange en mus, der hører godt. På et tidspunkt blev arbejdet i skoven et fuldtidserhverv. Folk flyttede ind i skoven, og en af uglerne flyttede med. Det var sløruglen. Den bor gerne i lader og hønsehuse. Mange gange har den lagt æg og ruget ved siden af hønsene, og der er sikkert spist mange slørugleæg ved en fejltagelse. Gylp Nogle fugle gylper den del af maden op, som de ikke kan bruge. Gylpet ville ellers være blevet til fugleklatter, så fugle, der gylper, har meget hvide klatter. Det har f.eks. ugler, måger og hejrer. Uglen er en levende musefælde. I mange skove bliver der sat uglepinde op for at trække uglerne til. Musene gnaver nemlig af de små træer. Så uglerne er en stor hjælp i skoven.

7 Ja, ja. Ugler praler med, at de kan tænke i mørke. Men hvad tænker de på? På mus. Faktisk er ugler ikke særlig kloge. De ved det bare ikke selv. Grågæs er meget klogere. Og mine fætre kragerne og ravnene. De allerklogeste er naturligvis os skovskader. Vi kan huske 100 forskellige steder, hvor vi har gravet agern ned i skovbunden. Hvor mange mennesker kan det? Vi er de klogeste. Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Uændret Skovens politibetjent Det kalder vi skovskaden, fordi den advarer, når der kan være fare på færde. Derfor er det svært at være jæger mellem skovskader. Fiskerne bruger skovskadens vingefjer til at fiske med. En gang havde vi grise og køer i skoven. De spiste græs, bog og agern. Grisene kalder vi oldensvin. De rodede i jorden og gjorde det lettere for bog og agern at spire. På den måde var de med til at plante træer ligesom skovskaden. Dyrene spiste desværre også de små nye træer, så de er ikke så gode for skoven som skovskaden. Derfor smed kongen alle de tamme dyr ud, og skovene blev hegnet med stendiger.

8 Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Uændret Hvorfor hedder det en flagspætte? Flag er tysk og betyder egentlig plet. Og spætte betyder plettet, så en flagspætte er en pletplette. Spætternes næb bliver slidt meget af hakkeriet i det hårde træ. Derfor vokser et spættenæb hele tiden, og det ville blive tre gange så langt på et år, hvis ikke spætten sled næbbet ved at hakke i træ. Vi spætter er super til at bygge lejligheder i træer. Nogle gange kommer skovejeren og fælder vores træ. Men hvis træet får lov til at blive stående, kan vi lave flere lejligheder i samme træ, for vi bygger en ny lejlighed hvert år. Stære, fluesnappere og andre fugle flytter ind i vores gamle lejligheder. Det er en stor fordel for jer mennesker. Tænk på alle de fuglekasser, I så slipper for at bygge. I kan være glade for os. Vi er de bedste til at bygge højhuse. Hvorfor får spætten ikke hjernerystelse? Spættens næb forskyder sig ind under dens kranium, når den hakker. Spætten hakker for at fange larver inde i træet, for at lave redehuller og for at markere sit territorium. Spætter har arbejdet i træ i mange år. Men det har menneskene også. I gamle dage bøjede man f.eks. grene med tov og lodder, så de kunne vokse i den helt rigtige form til at bygge skibe af. I dag former vi træet ved at dampe, lime og presse det til den form, vi ønsker. Lang og klistret tunge Spættens tunge er lang, klistret og har modhager. Den kan komme dybt ind i træet og snuppe fede larver. Nu bygger vi fuglekasser, fordi vi mangler en masse spættehuller. Du kan se på skovognatur.dk hvordan.

9 Tænk sig, at der er spætter, der praler med, at de kan lave et hul i et træ. Er det særlig modigt? Næh, vel? Men vi skovsnepper, vi er modige. Vi er de eneste vadefugle, der tør gå ind i skoven. Selvom der både er ræve og jægere. Vi smager nemlig meget bedre end spætter. Derfor er jægerne efter os. Og godt nok kan vi se baglæns, men det er farligt alligevel. Vi er de modigste. Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Lille fremgang Parringsflugt om natten Skovsneppens fjer har de samme farver som skovbunden med visne blade. Derfor er de svære at få øje på. Men du kan høre den, når den i forårsnætter flyver rundt og kalder på magen med mærkelige knor-pist lyde. Du kan kende en sneppejæger på penselfjerene i hatten. Penselfjeren er den yderste svingfjer, som er meget lille og stiv. I Danmark bliver skudt omkring skovsnepper om året. Skovsneppen ser bedre bagud end frem, så den kan opdage en fjende i god tid. Ulempen ved det er, at den ikke så godt kan se, det den skal spise. Derfor har den en meget følsom og bevægelig næbspids, som kan finde regnormen nede i deres huller. Skovsneppen er så velsmagende, at den regnes for det lækreste af alt kød. I gamle dage var det kun meget få, der havde smagt en skovsneppe. Men fordi der er kommet moderne jagtgeværer, er det nu muligt for alle at smage. Kong Frederik den VII skabte for omkring 150 år siden den tradition, at årets første sneppe skulle sendes til det kongelige køkken. Jægerne fik en belønning, og kongen fik en masse snepper fra hele landet.

10 Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Stor fremgang I gamle dage sad vi ravne på vikingeguden Odins skuldre. Han var den klogeste i verden. Og hvorfor var han det? Fordi vi hviskede ting i hans øre. Hvordan kunne vi gøre det? Fordi vi kan tale. Flere sprog oven i købet. Vi har selvfølgelig vores eget advarselsskrig, men vi kan også efterligne kragernes advarselsskrig, hvis det er nødvendigt. Det kan en papegøje også. Men den plaprer bare. Den ved ikke, hvad den siger. Det gør vi. Og ja, skovskaden er god til at huske, men vi er de klogeste. På et tidspunkt fik menneskene brug for meget mere træ til at bygge nye huse af, til brænde, til ALT MULIGT. Industrien flyttede ud i skoven. Her byggede man teglværker, krudtværker, savværker. Der blev lagt skinner, så tog kunne køre varer ind og ud af skoven. På den tid var geværet blevet mere almindeligt. Alt hvad der skadede jagten, forsøgte man at udrydde og det gik også ud over rovfuglene. Ravnene blev slået ihjel, fordi de spiste fasan-æg og kyllinger, og den blev til sidst helt udryddet. Men nu er ravnene fredede, og der kommer flere og flere af dem. Hvis du vil se ravne, så find de steder, hvor kragefuglene sover om natte. Er der ravne i området, vil de overnatte her. Skader bygger tag over deres reder for at beskytte dem mod rov, hvis der er krager eller ravne i nabolaget. Bergmanns regel Jo nordligere man kommer, jo større bliver dyrene. Derfor er de grønlandske ravne de største. De danske er meget mindre. Kragefugle er stadig forhadte af nogle mennesker; men det har vist sig, at de mest lever af det, vi kalder skadedyr, og dermed faktisk hjælper os. Blandt andet spiser de en masse mus.

11 Ja, ja. Ravnen er klog. Men hvad er den egentlig rigtig god til? Den kan lidt af hvert. Lidt her og lidt dér. Vi korsnæb, vi er specialister. Vi er super gode til én ting. Se på vores næb. Det er som en saks. Vi kan klippe skællene på en grankogle over, så vi let kan plukke frøene ud og spise dem. Der er ikke nogen fugl, der er bedre til at spise grankoglefrø end os. Vi er simpelthen bare de bedste. Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Meget varierende Korsnæb er en ret ny fugl i Danmark. Først da vi havde plantet rødgran og de fik kogler, kom korsnæbbene og byggede reder. SPÆTTE KORSNÆB Korsnæbb får unger allerede i januar, når det er koldt og mørkt. På den tid er der modne frø i koglerne, så der er masser af mad. Du kan kende koglerne, som korsnæb har spist af, på skællene, der er flækkede. På et tidspunkt havde menneskene udryddet næsten al skov i Danmark. Træ blev svært at få fat i. Derfor indførte man nye regler for de danske skove. Man plantede mange nye træer, også nye arter, som f. eks. grantræer, og derfor har vi nu korsnæb i skovene. Der blev nu brug for mange mennesker til at passe skovene. Skovrideren var chef. Skovfogeden bestemte, hvad der skulle laves ude i skoven. Skovløberen var leder af et hold skovarbejdere og boede selv i skoven. Skovarbejderen lavede det hårde arbejde. Selvom der er korsnæb i en skov et år, er den der måske ikke året efter. Den flytter sig efter de gode koglesteder.

12 Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Lille fremgang Vi skovduer er måske ikke så kloge. Vi er måske heller ikke så hurtige. Vi er måske heller ikke så modige. Men vores fugleklatter er helt fantastiske. Når vi har bygget vores rede af grene, så prutter vi den til med fugleklatter, så reden bliver hård og stærk. Det er også sådan menneskene bygger bindingsværkshuse. Først bygger de huset op med et træskelet. Så murer de det til. Men deres cement og mørtel kommer ikke ud af deres numser. Så vi er de bedste til at prutte. Det er ikke kun duen, der er på udkig efter bog. Skovens folk holder også øje, og i år med mange bog forberedes skovbunden ved, at man pløjer og laver lysninger, så de nye træer kan spire og vokse op. Om dagen sidder der ofte store flokke af duer i skovbunden og leder efter føde. Når de bliver bange, flyver de op med et mægtigt spektakel af klaprende vinger som nemt kan gøre os forskrækkede. Om natten kan der også være mærkelige lyde i skoven. Selv om vi er blevet klogere, kan det stadig gøre nogle af os bange. Men måske ikke lige for trolde, ånder, lygtemænd og spøgelser, som man troede på i gamle dage. Duemælk Ungerne er fra starten blinde og næsten nøgne. De bliver fodret på en helt speciel måde. Når rugetiden er ved at være slut, begynder forældrene at lave duemælk. Ungen stikker sit brede bløde næb ind i forældrefuglens gab og drikker. Det hormon, som styrer produktionen af duemælk, er det samme som det, der styrer mælkedannelsen hos pattedyrene. Duer elsker bog. Den gemmer dem i en pose i halsen, som vi kalder kroen. Har du set en due, der klaprer med vingerne i luften? Det er duens parringsflugt, som den bruger til at lokke en mage tæt på.

13 Efter solsorten er vi bogfinker den mest almindelige fugl i Danmark. Men vi er ikke lige så kendte som gråspurven. Det er uretfærdigt. Det må vi ændre på. Så hør her. Hvis du ikke lige kan se os, så kan du høre os. Det er os, der siger: Det-det-det-ka-jegsi-li-så-tit-det-ska-være. Nogle gange siger vi også fink. Og derfor hedder alle de fugle, der ligner os finker. Så vi er de bedste til at sige: Det-det-det-ka-jeg-sili-så-tit-det-ska-være. Husk det nu. For jeg siger det ikke mere. Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Stabil Bogfinken er så populær, at nogle også har slæbt dem hele Jorden rundt, så der nu lever vilde bogfinker i New Zealand. Forskere har lavet forsøg med bogfinker, der viser, at de skal lære sangen af forældrene. Hvis ikke de hører efter, bliver de ret dårlige til at synge. Før i tiden tog man varsler af fugle. Når bogfinken sagde fink, varslede det regn, og så tog man regntøj med på arbejde. Nu er det ikke helt så nødvendigt med regntøj længere. Vi har opfundet en masse maskiner, som vi kan sidde i, og som kan gøre det tunge og besværlige arbejde for os. Derfor er der heller ikke brug for så mange folk til at arbejde i skoven mere. Hvis vejret er rigtig slemt, bliver man hjemme og reparerer på de mange maskiner. Der er heldigvis altid noget, der er gået i stykker.

14 Vingefang: cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Lille tilbagegang Vi fasaner er lige så smarte som kartoflen. Kartoflen bliver godt nok spist af menneskene. Men netop derfor har menneskene lagt den i jorden over hele verden. Og der er nu milliarder af kartofler overalt. Vi fasaner er lige så kloge som kartoflen. Vi bliver godt nok skudt og spist, men se hvor mange, vi er blevet. Menneskene har bragt os hertil fra Asien og sørger for, vi lever godt. Så smarte har vi været. Vi fasaner er jægerens kartoffel. Vi er de bedste kartofler. Man fandt på meget for at udrydde fasanens fjender. I gamle dage var det risikabelt for krybskytter at bruge gevær, fordi de larmede. Nogle krybskytter brugte spyd til at jagte fasaner. Når fasanerne sov i træerne om natten, kunne en krybskytte jage et spyd i dem nedefra og snuppe dem på den måde. Skoven giver menneskene en hel masse, som vi kan bruge, blandt andet kød. Jagt er igen blevet et vigtigt produkt, men ikke kun for kongen. Rigtig mange går på jagt, og de private skove får i dag op mod 1/3-del af deres indkomst fra jagten. De gamle konger indførte fasanen fra Asien som jagtfugl. Nu er den blevet den vigtigste jagtfugl. Hvert år sætter jægerne fasaner ud, men mange klarer sig også frit i naturen. Selvom fasanen kommer fra de varme lande har den tilpasset sig, så den nu yngler alle steder i Danmark.

15 Vi sortmejser har ikke så meget at prale af. Vi er ikke nogens kartoffel. Det skulle da lige være spurvehøgens. Vi er bare små mejser, som passer os selv i de danske nåleskove. Vi ser ikke ud af så meget. Men vores forfædre er altså også archaceopteryx er. På den måde kan man sige, at vi har overlevet i 140 millioner år. Ligesom alle de andre fugle i skovene. Jeg synes, vi alle sammen er en succes. Fordi vi ikke er uddøde. Fordi vi har kunnet tilpasse os omgivelserne. Fordi vi stadig er her. Fordi vi alle sammen kan noget, der gør, at vi kan klare os i naturen. På hver vores måde. Vi er alle sammen de bedste til at være det, vi er. Vingefang: 17-21cm Ynglepar: Bestandsudvikling: Varierende Sortmejsen samler insekter som forråd til vinteren. Insekterne kan holde sig i kulden, fordi de er fint pakket ind i deres hudskelet. Sortmejsen er den mindste mejse i nåleskoven, og den kan derfor søge føde længst ude på grenene. Mangel på redehuller gør at sortmejsen yngler under væltede træer og rødder. SORTMEJSE TOPMEJSE SUMPMEJSE BLÅMEJSE MUSVIT HALEMEJSE Sortmejsen er indvandret i løbet af de sidste hundrede år og er nu almindelig i de fleste skove. Den er mest talrig i de store nåleskove. Nu kommer der igen rigtig mange mennesker i skoven, men vi har travlt med noget helt andet. Vi cykler, løber, går tur, går i skole, spiller rollespil, geocacher og meget andet. Vi kommer i vores fritid, når vi skal motionere og slappe af. For sortmejsen og de fleste andre småfugle betyder det ikke noget, at vi kommer mere i skoven. Men nogle fugle er meget sårbare overfor forstyrrelser ved deres reder. Store rovfugle kan ligefrem opgive at yngle, hvis de bliver forstyrret.

16 Alle kan kende en fugl, når de ser den. En fugl har fjer og næb. Mange af dem er rigtig gode flyvere. Du kan se eller høre dem alle steder på og under vandet, i skoven, i luften, i ovnen. Både fugle og mennesker har megen glæde af skoven. Det kan du læse mere om i denne lille bog. Vingefang: cm Ynglepar: 2-2,5 mio. Bestandsudvikling: Lille fremgang Vi solsorte er ikke kun i skovene, men også i haver og parker. Vi er den mest almindelige fugl i Danmark, og næsten alle børn kan genkende os. Specielt os hanner, som er helt sorte i fjerene. De fleste kender også vores dejlige sang. Vi er faktisk ikke til at komme uden om. Derfor er vi kommet på bagsiden af den her lille bog, og det er mere, end man kan sige om duehøgen, rødhalsen, natuglen, skovskaden, flagspætten, skovsneppen, ravnen, korsnæbbet, skovduen, bogfinken, fasanen og sortmejsen. De er inde i bogen her. Så hvis du absolut vil vide noget om dem, må du åbne bogen og høre, hvad de har at sige. Men husk: Vi solsorte er nummer ét. Vi er de bedste. Vil du vide mere om fugle? Du kan låne forskellige fuglebøger på biblioteket, gå i boghandelen eller søge på internettet. Aktiviteter med skovens fugle På kan du finde aktiviteter med skovens fugle for alle årets måneder. Søg efter fugle&folkjanuar, fugle&folkfebruar osv. eller bare fugle&folk.

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening

Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over

Læs mere

Duer og hønsefugle Agerhøne

Duer og hønsefugle Agerhøne Duer og hønsefugle Agerhøne Levesteder: Det åbne land Vingefang: 45-48 cm Længde: 28-32 cm Vægt: 350-450 g Maks. levealder: 5 år Kuldstørrelse: 10-20 æg Antal kuld: 1 Rugetid: 23-25 dage Ungetid: 90-100

Læs mere

Fugle i Guldager Plantage

Fugle i Guldager Plantage Bogfinken er en meget almindelig ynglefugl i Danmark. Den træffes hele året. Om sommeren lever de især af insekter og smådyr. Om vinteren lever de mest af frø og frugt, som de finder på buske og på jorden.

Læs mere

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007

Tårnfalken. Maja Schjølin Afleveres 30/03 2007 Tårnfalken Jeg har valgt at skrive om tårnfalken, fordi det er en spændende fugl, som både lever vildt og kan opdrættes til jagtbrug. 1 Falkearter: Falken er en rovfugl som findes i mange forskellige arter.

Læs mere

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Året i skoven. Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Året i skoven Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2002. Dette hæfte er udgivet af Skov- og Naturstyrelsen

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 FLAGER-MUS. 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: 2. Hvor er der flager-mus om vinteren? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i mark og have 1 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: FLAGER-MUS Indhold 1.På hvilken side kan du læse om dvale? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor er der flager-mus om

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 21. Emne: Dyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1. Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11. Uge 21 Emne: Dyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 21 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge21_dyr.indd 1 06/07/10 11.39 Uge 21 l Dyr Det er tidligt om morgenen og stadig mørkt. Hipp

Læs mere

Gul/blå ara. Beskrivelse:

Gul/blå ara. Beskrivelse: Gul/blå ara Den gul/blå ara er en af de største papegøjearter udover hyacint araen, panden er grøn, brystet er gult, og resten af fuglen er blå. Ansigtet er hvidt, med streger omkring øjnene, iris er grålig.

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 BÆVER. 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 3 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: BÆVER Indhold 1. Hvor kan du læse om bæverens hule? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange bævere slap man ud i den danske

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 63.6 HØNE. 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: 2. Hvad har høns øverst på hovedet? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 2 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: HØNE Indhold 1.På hvilken side kan du læse om fjer og føde? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad har høns øverst på hovedet?

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 5. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 5. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Her ser I den grønne ara 4 3 1 1 5 5 3 5 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn 5. Lyseblå

Læs mere

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2

Den nysgerrige. Løbelus - niveau 2 - trin for trin. Løbelus Niveau 2 Årstid: Årstid: Forår, sommer og efterår Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 3 trin + en eftermiddag - niveau 2 - trin for trin Hvad vil det egentlig sige at være grønsmutte? Det finder grønsmutterne

Læs mere

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje

PAPEGØJE SAVNES. 3-4. klasse. undervisningsmateriale. Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje PAPEGØJE SAVNES 3-4. klasse. undervisningsmateriale Lær om: Regnskoven & den grønne papegøje 1 Hej venner jeg er den grønne ara 4 3 1 1 3 Farv de rigtige numre 1. Sort 2. Rød 3. Lyserød 4. Grøn. Lyseblå

Læs mere

ÆBLET. historien om Adam og Eva.

ÆBLET. historien om Adam og Eva. Side 3 ÆBLET historien om Adam og Eva 1 Dag og nat 4 2 Adam og Eva 6 3 Træet 8 4 En dejlig tid 10 5 Røde æbler 12 6 Slangen 14 7 Pluk det 16 8 Nøgne 20 9 Hvor er I? 22 10 Det var ikke mig 24 11 Guds straf

Læs mere

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle

Vinterens fugle. Lav mad til vinterens fugle Når frosten sætter ind, søger mange fugle fra skoven ind til byerne. De søger føde i byerne og flyver tilbage til skoven hver aften. Solsortene samles ofte i flokke i grantræer, hvor de finder sig et skjul

Læs mere

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering.

Indsæt foto LEOPARD. Vægt Formering Hurtighed Længde Farlighed Levetid Vidste du? 80 kg 2 unger 60 km/t 1,7 meter. 60 kg Formering. GEPARD-DRENGEN Opgaveark # Side /6 Dyrekort I dette opgaveark finder du dyrekort med fakta-oplysninger samt dyrebilleder, der hører til kortene. I lærervejledningen under vejledningen til natur/teknik-forløbet

Læs mere

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP

musefangst NATUREN PÅ KROGERUP musefangst NATUREN PÅ KROGERUP På Krogerup lægger vi stor vægt på, at det økologiske landbrug arbejder sammen med naturen. Blandt andet derfor bruger vi i det økologiske landbrug ikke sprøjtegifte og kunstgødning.

Læs mere

Simon og Viktoria på skovtur

Simon og Viktoria på skovtur Simon og Viktoria på skovtur En fantasihistorie tegnet og fortalt af eleverne i 3.klasse på Rønnebæk skole 2009 Simon og Viktoria gik en tur ud i skoven. Og så så de en giraf og de så også en løve. De

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT

TJEK DIN VIDEN! ELEFANT TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Afrika 1 Navn: Klasse: Dato: ELEFANT Indhold 1. Hvor kan du læse om snablen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor mange muskler er der i en snabel? 3. Hvad æder elefanter?

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum)

Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Dyrepasserens første brev (Læses op i fællesrum) Kære børn Jeg er dyrepasser i zoologisk have. Jeg elsker mit arbejde og dyrene er mine allerbedste venner. Er der nogen af jer, der har været i zoologisk

Læs mere

Vinterfugle ved foderbrættet

Vinterfugle ved foderbrættet Vinterfugle ved foderbrættet Vinteren 2010-2011 ved foderbrættet ved Benth Micho Møller Fra slutningen af november, hvor den første sne faldt og kulden satte ind, begyndte jeg at fodre på mine to foderbræt

Læs mere

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten.

Humlebi. AKTIVITETER Byg et fint lille humlebibo af pinde og mos. Find en blomst som I kan give til humlebien. Humlebien kan suge nektar fra blomsten. Sneglen Sneglene bor i skoven. De kan lide at gemme sig under blade og træstykker. Hvis det har regnet kommer de frem. Snegle er hermafroditter, dvs. at de både er han og hun i samme krop. Gå på jagt efter

Læs mere

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus.

Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Et kæledyr er et dyr, man har hjem-me i sit hus. Man kan have en hund eller en kat, men man kan også have en gna-ver, som mar-svin, ham-stre eller ka-ni-ner. Et kæledyr er et dyr, som man holder af. Man

Læs mere

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/

Uge 11. Emne: Dyr. HippHopp. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY. Uge11_dyr.indd 1 06/07/ Uge 11 Emne: Dyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 11 Emne: Dyr side 1 HIPPY HippHopp Uge11_dyr.indd 1 06/07/10 12.02 Uge 11 l Dyr Hipp og Hopp står under træet. Det er koldt, og de fryser. De

Læs mere

På uglejagt i Sønderjylland

På uglejagt i Sønderjylland På uglejagt i Sønderjylland Den store hornugle har kronede dage i Jylland. På 25 år er bestanden vokset fra nul til omkring 50 ynglende par og tilsyneladende bliver der bare flere og flere. MiljøDanmark

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen

Skovnissen Kogle. Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Skovnissen Kogle Miljøministeriet, Skov- og Naturstyrelsen Udgiver: Skov- og Naturstyrelsen, Storstrøm Titel: Skovnissen Kogle Forfatter: Marie Roland Tarby Layouter: Mette Millner Hansen Fotos: Marie

Læs mere

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen?

EN BID AF NATUREN. Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Den bynære natur EN BID AF NATUREN Behøver man bruge meget tid, rejse langt eller køre mange kilometer for at komme ud i naturen? Nej naturen er lige uden for døren. Det kan være det grønne fællesareal,

Læs mere

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark

Den røde drage. - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Den røde drage - anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af rød glente i Danmark Flyv, flyv glente! Tag ingen af mine, de er så små! Flyv hen til præsten, han har store grå! Børneremse fra 1800-tallet

Læs mere

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden.

Alle de væsener. De der med 2 ben traskede rundt på jorden. Det var Jordtraskerne, det hed de, fordi de traskede på jorden. 1 Sådan går der mange mange år. 1 Alle de væsener En gang for mange mange år siden blev skabt et væsen uden ben. Den måtte være i vandet, ellers kunne den ikke komme rundt. Så blev skabt en med 2 ben,

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg

1. 1,2 kg. 2. 1,8 kg Hvor stammer Bisamrotten fra? 1. Asien 2. Nordamerika 3. Centraleuropa Du får et Forebyggelseskort, fordi der sættes fælder op i din by. Hvor høj en vægt kan en Bisamrotte opnå? (tre svarmuligheder) 1.

Læs mere

Heksen Helga Håndvask

Heksen Helga Håndvask Historien om hvorfor Heksen Helga Håndvask lærte at vaske hænder Historie: Lisa Spangby Illustration: Daniel, Dubba PIIIISSSTTT. Ja, det er dig jeg kalder på kom og sæt dig ned, så skal jeg fortælle en

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 22. Emne: Her bor jeg HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 Uge 22 Emne: Her bor jeg Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 22 Emne: Her bor jeg side 1 HIPPY HippHopp Uge22_herborjeg.indd 1 06/07/10 11.40 Uge 22 l Her bor jeg Dagene er begyndt at

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år.

Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. Tårnfalkene 2014 Af Knud Erik Sonne Her er i korte træk skildret forløbet af episoden med falken sidste år. 15. maj. Middag flakser en fugl rundt på græsset foran huset. En tårnfalk, viser det sig. Undersøger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 16. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 Kursusmappe Uge 16 Emne: Eventyr Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 16 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge16_Eventyr.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 16 l Eventyr Det har sneet, og alt er hvidt. Hipp

Læs mere

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg

NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg DEN EUROPÆISKE BÆVER NIVEAU 1 AQUA Sø- og Naturcenter, Silkeborg Den europæiske bæver HISTORIE For 3000 år siden levede der bævere mange steder i Danmark. Men bæverne blev jaget af mennesket. Kødet smagte

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: 56.1 ODDER. 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr i sø og å 2 Klasse: Decimal-nummer: 56.1 Dato: ODDER Indhold 1. Hvor kan du læse om odderens unger? Side: Gå tæt på teksten 2. Odderen er et patte-dyr. Hvorfor? 3.

Læs mere

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse

Materialer. Vis, hvad du kan. Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse Materialer Vis, hvad du kan Sprogscreening af skoleskiftere 3. 10. klasse INDHOLD Aktivitet 1, 2 og 3 Samtalebillede: Idrætslektion Aktivitet 4. Skønlitterær tekst 3.-4. klasse: Fablen Løven og musen (version

Læs mere

SPØRGSMÅL 1. I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre.

SPØRGSMÅL 1. I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre. SPØRGSMÅL 1 I den sidste bog om Harry Potter kan man læse en historie om tre brødre. Brødrene møder døden og får hver en gave: en usynlighedskappe, en magisk sten og en tryllestav. Tryllestaven kaldes

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark.

Skovens skrappeste jæger. anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. Skovens skrappeste jæger anvisninger på, hvordan vi kan fremme bestanden af duehøge i Danmark. 2 Bestanden af duehøge er i tilbagegang i Danmark. Her har en voksen duehøg slået en gråkrage. Duehøgen er

Læs mere

Godt at vide: Godt at vide:

Godt at vide: Godt at vide: chinchilla hund chinchilla 1. Chinchilla er i naturen flokdyr som stammer fra Andesbjergene i Sydamerika. 2. Det er natdyr, der er aktive aften og nat og sover hele dage. 3. De bliver kønsmodne i 4-5 mdr.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Idemappe. Humlebien i øldunken. Strandlyst

Idemappe. Humlebien i øldunken. Strandlyst Når du vil formidle f.eks. biologisk viden og sammenhænge, er den mundtlige fortællings kunst et godt redskab. Den har en stor pædagogisk værdi, da den giver mange muligheder for at fascinere både børn

Læs mere

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard.

Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Kolofon Kære læser Dette er en tekstboks dem vil du kunne finde mange af. Forfatter: Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Billeder: også Nicklas Kristian Holm Brødsgaard. Denne bog er skrevet i 2014. Forlag

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer

Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Vores nye sko kov Børnetekst Thorstein Thomsen Tegninger Bettina B. Reimer Udgivet af Skov- og Naturstyrelsen og Dansk Skovforening i forbindelse med Skovens Dag 2000. Dette hæfte er udgivet af Skov- og

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi.

Side 1. Den rige søn. historien om frans af assisi. Side 1 Den rige søn historien om frans af assisi Side 2 Personer: Frans Frans far Side 3 Den rige søn historien om frans af assisi 1 Æggene 4 2 Frans driller 6 3 Om natten 8 4 Penge 10 5 En tigger 12 6

Læs mere

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi

Steen Dorumlu Christensen. Noget i Klemme. Børnekrimi Steen Dorumlu Christensen Noget i Klemme Børnekrimi Kapitel 1 onsdag aften BUMP! Klemme er alene hjemme. Med husets egne lyde og sms erne fra mor. Hej Klemme-mus. Mødet er snart slut. Jeg skriver når vi

Læs mere

Havenisserne flytter ind

Havenisserne flytter ind Havenisserne flytter ind Om havenisserne flytter ind I løbet af de sidste par år er flygtningestrømmen fra krigshærgede- og katastrofeområder vokset støt. For os, der bor i den her del af verden, er det

Læs mere

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan:

Skovkontrakten. Skovkontrakten lyder sådan: Skovkontrakten Skovkontrakten, den er vigtig! Alle dyr og nisser har skrevet under på den, og har lovet at holde den. Hvis der er en eller anden der bryder den, vil ingen af de andre have noget med dem

Læs mere

FØRSTE KATTEBOG. Se alle kattebøgerne på www.atelier.dk

FØRSTE KATTEBOG. Se alle kattebøgerne på www.atelier.dk Dette er den første introduktion til kattens verden, skrevet og tegnet til alle børn, der elsker katte. Børnene får indblik i katteverdenen fra katteguder og rottejægere i fortiden til nutidens huskatte

Læs mere

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling

HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling HvabeHaren og dyrene i Ha det godt-skoven Personlig udvikling på en naturlig og eventyrlig måde Skrevet af Thomas Wibling INDHOLD Kapitel 1: Velkommen til Ha det godtskoven...................................

Læs mere

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde?

IS-BJØRN. 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten. 4. Hvordan holder is-bjørnen sig varm i 40 graders kulde? TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Dyr i Grønland 1 Decimal-nummer : Navn: Klasse: Dato: Indhold IS-BJØRN 1. Hvor kan du læse om unger i sne-hulen? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvad kan en stor han veje? 3. Hvad

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald

hun sidder der og hører på sine forældre tale sammen, bliver hun søvnig igen. Og hun tænker: Det har været en dejlig dag! Af Johanne Burgwald En dag med Skraldine Skraldine vågner og gaber. Hun rækker armene i vejret og strækker sig. Nu starter en ny dag. Men Skraldine er ikke særlig glad i dag. Hendes mor er på kursus med arbejdet, og det betyder,

Læs mere

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF

Børn i Bolivia. 4 Bolivia er et land i Sydamerika. Der bor flere end 4 millioner børn Hvad med dig? i Bolivia. Jeg har været med UNICEF Martin i Bolivia Indhold Børn i Bolivia 4 Martin kommer til Bolivia 6 Martin i La Paz 8 Skopudserne på gaden 12 Naturmedicin 14 Børnevenlig skole i El Alto 16 Amazonas 18 San Ignacio de Mojo 20 Regnskovens

Læs mere

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi

Eksempel på Naturfagsprøven. Biologi Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 26. Emne: Eventyr HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 Uge 26 Emne: Eventyr Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 26 Emne: Eventyr side 1 HIPPY HippHopp Uge26_eventyr.indd 1 06/07/10 11.43 Uge 26 l Eventyr Hopp er øm i hele kroppen, da hun

Læs mere

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg

Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg Jeg synes, at eftermiddagen går langsomt. Jeg er så spændt på at det bliver aften og vi skal i biografen. Jeg går op på mit værelse og prøver, om jeg kan finde Robin Hood-bladet. Mor siger, at jeg roder,

Læs mere

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk

Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag. Dansk - Sisi og Pipins læsebog. Dansk - Sløjfeskrift - Højtlæsning Dansk Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag - Fortællerunde - Ugens professor (efter efterårsferien) - Stjernestund Social læring - Massage - Klassemøde - Den varme stol - Sisi og Pipins læsebog (lektie) og opgaver

Læs mere

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen.

Steensgaard rundt. Alle skal have det godt her både dyrene, menneskene og naturen. Steensgaard rundt Mød vores lokale guide Regnormen Steno der har boet på Steensgaard hele sit liv, og som vil tage dig og dine voksne med på en spændende rejse fra hans jord til vores bord. Derfor er hele

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 15. Emne: Verden omkring mig HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 Uge 15 Emne: Verden omkring mig Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 15 Emne: Verden omkring mig side 1 HIPPY HippHopp Uge15_Verden omkring mig.indd 1 06/07/10 12.05 Uge 15 l Verden omkring

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

Light Island! Skovtur!

Light Island! Skovtur! Light Island! Skovtur! En tidlig morgen står de 4 drenge op, og spiser morgen mad. Så snakker de om at tage ud i skoven og sove. Da de er i skoven leder de efter et sted til teltet. Zac går ind imellem

Læs mere

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Nicole Boyle Rødtnes. Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Nicole Boyle Rødtnes Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Vi var ti år, da zombie-virussen brød ud. Det hele startede, da et krydstogtskib sank. Flere hundrede druknede. Alle troede, det var et uheld.

Læs mere

Goddag sang (Dalia Faitelson)

Goddag sang (Dalia Faitelson) Goddag sang Goddag goddag til alle sammen Idag idag vi mødes her Og ved I hvad, det ku være så dejligt Hvis I ta r med på eventyr Det handler om en lille tapper mus Der forlod sit hus Og solen den stakkel

Læs mere

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst.

Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Opgaver, hvor børnene skal finde tegn (her kun punktum og komma), sætninger og ord i en tekst. Indhold: 10 nummererede opgaver, der gradvist bliver sværere og sværere. Børnene kan se rækkefølgen i det

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25

Vi er i en skov. Her bor mange dyr. Og her bor Trampe Trold. 14. Hver dag går Trampe Trold en tur. Han går gennem skoven. 25 7 Vi er i en skov Her bor mange dyr Og her bor Trampe Trold 14 Hver dag går Trampe Trold en tur Han går gennem skoven 25 Jorden ryster, når han går Så bliver dyrene bange Musen løber ned 37 i sit hul Ræven

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Øvrige fugle 1. Hønsefugle Fasanfugle 2. Spurvefugle 3. Duer 4. Rovfugle 5. Ugler Fasanfugle Agerhøne Fasan Agerhøne Kendetegn: Hannens vingedækfjer

Læs mere

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig

Stjernemanden Arthur. Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Stjernemanden Arthur Storyline af Kate Vilstrup Petersen for 3-6 årig Indholdsfortegnelse Stjernemanden Arthur Historie Værksted Fokus spørgsmål Trylledej Dekoration Musik Fokus spørgsmål Arthur skal en

Læs mere

Sheik flytter ind, men...

Sheik flytter ind, men... Sheik flytter ind, men... - Heste burde ligge på en stegepande, driller far. - Det er da det dummeste, jeg nogensinde har hørt, fnyser Mia. - Du kan da selv ligge på en stegepande, og du skal slet ikke

Læs mere

Kløverstier Brøndbyøster

Kløverstier Brøndbyøster Kløverstier Brøndbyøster Blå rute Forår Brøndby kommune Naturbeskrivelse Når kulden slipper sit tag, og dagene bliver længere, springer skoven ud. Foråret er en skøn tid, hvor dyrene kommer ud af deres

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Se, syng, lyt, læs Se Syng Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Trin 1: Se på billederne. Brug billederne uden tekst. Du kan selvfølgelig også bruge bogen med teksterne, f.eks. hvis man sidder med

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

ISTID OG DYRS TILPASNING

ISTID OG DYRS TILPASNING ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende

Læs mere

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget

billeder i hovedet, om det vi synger. Jeg er lidt underlig med det med billeder, hvis jeg bare kan lave et billede af noget, husker jeg det meget Jeg laver biograf Jeg følges med Signe og Inger hjem fra skole i dag, vi standser ved åen og kigger ned og kan se, at åen så småt er ved at fryse til. Vi var inde hos fru Andersen og øve os på at synge

Læs mere

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor

AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER. Lav gips-afstøbning af dyrespor Page 1 of 6 AKTIVITETER UNDERVISNINGSFORLØB ÅRSTIDSHJUL PLANT TRÆER Nyhedsbrev adventskrans Æg Affald Aktiviteter Alder Vedbend klatrer med hæfterødder op ad gamle træer og mure. De øverste skud får specielle

Læs mere

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Morgengry kommer fra skypaladset i himlen. Hendes opgave er at bevogte den gyldne skål. Da hun mistede den, blev hun forvist til jorden.

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere