ARTIKEL 1. MINISTER STRAMMER KRAV TIL VANDMILJØ...13 ARTIKEL 2. VANDVÆRKERNE KRÆVER INDFLYDELSE PÅ FREMTIDENS DRIKKEVAND...14

Transkript

1 Bilag 1 Oversigt ARTIKEL 1. MINISTER STRAMMER KRAV TIL VANDMILJØ...13 BERLINGSKE.DK ARTIKEL 2. VANDVÆRKERNE KRÆVER INDFLYDELSE PÅ FREMTIDENS DRIKKEVAND...14 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 3. REFORM: REGIONER FÅR MILJØANSVAR...16 JYLLANDS POSTEN ARTIKEL 4. FORESLÅR OVERVÅGNING AF KOMMUNERNE I TO ÅR...18 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 5. NATUR OG MILJØ BLIVER TABERE I REFORMEN...20 MANDAT AMTERNES POLITISKE MAGASIN ARTIKEL 6. KOMMUNERNE - NATURENS VOGTER OG TALSMAND...21 NYHEDSMAGASINET DANSKE KOMMUNER ARTIKEL 7. KORTHUSET RAMLER HVIS DER PILLES VED OPGAVERNE...25 NYHEDSMAGASINET DANSKE KOMMUNER ARTIKEL 8. REGIONPLANER: LANDBRUGET KLAGER TIL NATURKLAGENÆVNET OVER AMTETS REGIONPLAN...27 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 9. DET NYE MILJØMINISTERIUM...28 MILJØDANMARK (MILJØMINISTERIET) ARTIKEL 10. VREDE OVER VANDPLANER...31 DANSKE KOMMUNER ONLINE ARTIKEL 11. VANDMILJØET SKAL VURDERES...32 MELFAR POSTEN ARTIKEL 12. S: BRUG EU'S LANDBRUGSSTØTTE TIL RENERE VANDMILJØ...34 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 13. MILJØ: MINISTER VENTER PÅ RENERE VAND...35 JYLLANDS-POSTEN ARTIKEL 14. DEN UHELLIGE ALLIANCE...36 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 15. MILJØMINISTER SPARER PÅ NATUROVERVÅGNING...38 ARBEJDEREN.DK ARTIKEL 16. MILJØMINISTEREN FREDER KOMMUNERNE...39 Side 1 af 309

2 NYHEDSMAGASINET DANSKE KOMMUNER ARTIKEL 17. STATEN RYKKER I FELTEN...42 NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 18. HVORDAN KOMMER LANDBRUGET VIDERE...43 ÅRHUS STIFTSTIDENDE ARTIKEL SPØRGSMÅL TIL DE 7 NYE MILJØDIREKTØRER...44 MILJØDANMARK (MILJØMINISTERIET) ARTIKEL 20. RETNINGSLINJER: POLITISKE BLÅ STREGER FOR NITRATKLASSER...49 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 21. LIMFJORDSKOMMUNER RUSTER SIG TIL VANDPLANER...50 DANSKE KOMMUNER ONLINE ARTIKEL 22. NY PLANER...51 NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 23. LOVER NYE MØDER OM NATUR- OG VANDPLANER...52 THISTED DAGBLAD ARTIKEL I SAMARBEJDE OM GUDENÅ OG FJORDEN...53 RANDERS AMTSAVIS ARTIKEL 25. VAND: DRØJE HUG TIL MYNDIGHEDER...54 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 26. UDSÆTTER STOR REVISION AF REGULATIVER FOR ØENS VANDLØB...56 MORSØ FOLKEBLAD ARTIKEL 27. NU KUN KORTE TILLADELSER TIL MARKVANDING...57 LEMVIG FOLKEBLAD ARTIKEL 28. VISIONER FOR FREMTIDEN SKAL PÅ BORDET...58 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 29. MINISTER: MILJØET RAMMES IKKE AF BESPARELSER...59 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 30. MILJØCENTER I ÅRHUS SKAL SPARE 15 PROCENT...60 AMTSAVISEN.DK ARTIKEL 31. HVORDAN VÆRNER VI OM VAND OG NATUR?...61 JYDSKEVESTKYSTEN ARTIKEL 32. RENT VAND I LOKALAVISEN NORD- OG MIDTJURS Side 2 af 309

3 ARTIKEL 33. PLANER SKAL VÆRE KLAR I DAGBLADET RINGKØBING-SKJERN ARTIKEL 34. KOMMUNALE HØRINGSSVAR...64 LOKALAVISEN NORD- OG MIDTJURS ARTIKEL 35. FYN FÅR FINERE VAND...65 NYHEDSAVISEN ARTIKEL 36. VERDENS LANDBRUG BIDRAGER MED EN TREDJEDEL AF DRIVHUSGASSERNE...66 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 37. LANDBRUG ØNSKER VANDLØBSRÅD...68 DAGBLADET RINGKØBING-SKJERN ARTIKEL 38. VANDET LEDES TILBAGE TIL FORTIDEN...69 JYLLANDS-POSTEN ARTIKEL 39. NATUR- OG VANDDIREKTIVET SPILLER SAMMEN...71 GRØNT MILJØ ARTIKEL 40. SLAGELSE KOMMUNE INDGÅR SAMARBEJDE MED LYSTFISKERNE NU STARTER DET PRAKTISKE ARBEJDE 72 SKÆLSKØR AVIS ARTIKEL 41. DYRT AT FORBEDRE ÅERNE...74 GRØNT MILJØ ARTIKEL 42. REGULERES LANDBRUGETS KVÆLSTOFSTAB EFFEKTIVT?...76 SAMFUNDSØKONOMEN ARTIKEL 43. MILJØ- OG PLANLÆGNINGSUDVALG TAGER TIL VESTJYLLAND...84 EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 44. SNOEDE VANDLØB GIVER JULELYS I ØJNENE...85 SKÆLSKØR AVIS ARTIKEL 45. SLAGELSE: MANGE»GAVER«TIL VANDLØBSPROJEKT...87 SJÆLANDSKE SLAGELSE ARTIKEL 46. "GRØN VÆKST" - STRATEGIOPLÆG VENTES KLAR I BEGYNDELSEN AF DANSKGARTNERI.DK ARTIKEL 47. VANDPLANER (FORTSAT)...89 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 48. REGERINGEN UDSÆTTER VANDPLANER...90 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 49. LANDBRUG OG LF-KOMMUNER VIL RYGE FREDSPIBE OM NATUR- OG MILJØREGLER...91 Side 3 af 309

4 LOLLAND-FALSTERS FOLKETIDENDE ARTIKEL 50. OPPOSITION RASER OVER UDSKUDTE VANDPLANER...92 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 51. DN: REGERING VILLE SELV PLØJE BRAKJORD OP...94 RITZAUS BUREAU ARTIKEL 52. VANDPLAN LÆGGES BRAK...95 DN.DK (DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING) ARTIKEL 53. MILJØMINISTERENS BUD TIL DANSKE LANDMÆND: HØJERE PESTICIDAFGIFTER, SKRAPPERE VANDPLANER...96 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 54. LEDENDE ARTIKEL: I MILJØREGULERINGENS SLAGSKYGGE...98 LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 55. MILJØPOLITIKKEN LIGGER BRAK...99 INFORMATION.DK ARTIKEL 56. USIKKERHED OM ØKONOMI NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 57. MILLIARDBELØB PÅ VEJ I FJORD NORDJYSKE STIFSTIDENDE ARTIKEL 58. ØGEDE KRAV TIL LANDBRUGET NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 59. FJORDINDSATS ER LÆNGE OM AT SLÅ IGENNEM DITCENTRUM.DK ARTIKEL 60. HUSDYRLOV SIKRER IKKE ØSTJYSK MILJØINDSATS MASKINBLADET.DK ARTIKEL 61. MILJØINDSATS SLÅET FEJL NORDJYSKE.DK ARTIKEL 62. HILLERØD HAR IKKE GLEMT MILJØUDGIFTER HIP.DK (HILLERØD POSTEN) ARTIKEL 63. STEN RENSER FJORDEN NORDJYSKE.DK ARTIKEL 64. REGERINGSUDVALG MØRKELÆGGER VANDPLANER INGENIØREN ARTIKEL 65. VANDMANGEL TRUER FRA ING.DK (INGENIØREN) Side 4 af 309

5 ARTIKEL 66. KLIMAPLAN VENTER NORDJYSKE.DK ARTIKEL 67. VANDSEKTOREN TVIVLER PÅ REGERINGENS LØFTER OM VANDPLAN I ÅR ING.DK (INGENIØREN) ARTIKEL 68. BÆREDYGTIG UDVIKLING JP.DK (JYLLANDS-POSTEN) ARTIKEL 69. SLUT MED NØL JP.DK (JYLLANDS-POSTEN) ARTIKEL 70. SKOVFORENINGEN TIL MØDE MED MILJØMINISTEREN OM GRØN VÆKST SKOVFORENINGEN.DK ARTIKEL 71. VENTETID PÅ NY MILJØPLAN NORDJYSKE.DK ARTIKEL 72. GLOBAL BOMBE UNDER DANMARKS VANDMILJØ BERLINGSKE.DK ARTIKEL 73. EN MILLION VIL MANGLE VAND I KØBENHAVN BERLINGSKE.DK ARTIKEL 74. BAGGRUND: GRUMSET UDSIGT TIL BARNDOMSBÆKKEN BERLINGSKE TIDENDE ARTIKEL 75. FJORDDRAMA KAN HAVNE I RETTEN NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 76. MINISTER VIL HJÆLPE HOVEDSTADEN MED VAND JP.DK (JYLLANDS-POSTEN) ARTIKEL 77. MERE NATUR OG LANDBRUG GRØNT MILJØ ARTIKEL 78. VANDPLANER: STATENS EKSPERTER UENIGE MED REGERINGENS INDSATS FOR VANDMILJØET INGENIØREN ARTIKEL 79. VANDPLANER FORSINKES IGEN DANMARKS SPORTSFISKERFORBUND ARTIKEL 80. FRYGTER BUREAUKRATI VED NY AFTALE OM GRØN VÆKST MORSØ FOLKEBLAD ARTIKEL 81. KOMMUNER ER I VILDREDE DAGBLADET KØGE ARTIKEL 82. SÆT KRYDS UD FOR 3. NOVEMBER Side 5 af 309

6 NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 83. BY- OG LANDSKABSSTYRELSEN: FORPLIGTENDE PLANER MILJØDANMARK ARTIKEL 84. MILJØMINISTER SVIGTER INDSATS FOR BEDRE NATUR POLITIKEN ARTIKEL 85. NYE VANDPLANER ER UMULIG OPGAVE DAGBLADET RINGSTED ARTIKEL 86. FULD STOP FOR HUSDYRGODKENDELSER DN.DK (DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING) ARTIKEL 87. DN: STOP FOR UDVIDELSER AF LANDBRUG FYENS STIFTSTIDENDE ARTIKEL 88. LANDBRUGET ER TILFREDS MED NYE VÅDOMRÅDER RITZAUS BUREAU ARTIKEL 89. MILLIARD PÅ VEJ TIL NYE VÅDOMRÅDER MJA.DK (MIDTJYLLANDS AVIS) ARTIKEL 90. VÅDOMRÅDER SKAL REDDE VANDMILJØET DANSKE KOMMUNER ONLINE ARTIKEL 91. VANDET LØB UD AF KOMMUNEPLAN NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 92. LAD KOMMUNER SLIPPE NORDJYSKE.DK ARTIKEL 93. PLANTEKONGRES LØFTER SLØRET FOR VANDPLANER LANDBRUGSAVISEN.DK ARTIKEL 94. DEBAT: PAS RIGTIGT PÅ VANDET JYLLANDS POSTEN ÅRHUS ARTIKEL 95. NATURFREDNINGSFORENING: DANSKE VANDPLANER KOMMER FOR SENT ING.DK (INGENIØREN) ARTIKEL 96. CITATHISTORIE FRA POLITIKEN: KLIMAET NEGLIGERES I NY NATURINDSATS RITZAUS BUREAU ARTIKEL 97. KØLIG MODTAGELSE AF NY NATURPLAN RITZAUS BUREAU ARTIKEL 98. GRØN VÆKST I 23 VANDPLANER EFFEKTIVT LANDBRUG Side 6 af 309

7 ARTIKEL 99. MILJØMINISTERIET SVIGTER VAND-ANSVAR BERLINGSKE.DK ARTIKEL 100. MINISTER LANCERER LÆNGE VENTEDE VANDPLANER ING.DK (INGENIØREN) ARTIKEL 101. KÆMPE MILJØ- REGNING PÅ VEJ NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 102. KLIMAET NEGLIGERES I NY NATURINDSATS POLITIKEN ARTIKEL 103. VAND-OG NATURPLANER I HØRING FISKERI TIDENDE ARTIKEL 104. LUKKET OG FRUSTRERENDE PROCES NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 105. VAND- OG NATURPLANER SENDT I FORHØRING SKOVFORENINGEN.DK ARTIKEL 106. STORE KRAV TIL LANDBRUG NORDJYSKE.DK ARTIKEL 107. REGERINGENS VAND- OG NATURPLANER ER KORTSIGTEDE MODKRAFT.DK ARTIKEL 108. MASSIVT LØFT TIL DANMARKS NATUR MIM.DK (MILJØMINISTERIET) ARTIKEL 109. TÆTBARBEREDE VAND- OG NATURPLANER NÅR KUN HALVT I MÅL DN.DK (DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING) ARTIKEL 110. NATURPLAN TAGER IKKE HENSYN TIL KLIMAET LANDBRUGSAVISEN.DK ARTIKEL 111. DYRERE DRIKKEVAND MED NYE VANDPLANER ING.DK (INGENIØREN) ARTIKEL 112. NATURCHEF: VANDPLANER ER SOM AT FÅ JULEGAVER ALTINGET.DK ARTIKEL 113. MILLIONER SKAL GIVE MERE NATUR NORDJYSKE.DK ARTIKEL 114. SER STORE CHANCER FOR MORS I NY MILJØPLAN MORSØ FOLKEBLAD ARTIKEL 115. TANGE-SPÆRRINGEN SLAP FRI PÅ TEKNISK DETALJE Side 7 af 309

8 SPORTSFISKEREN.DK ARTIKEL 116. BINDENDE MÅL FOR NATUR BERLINGSKE TIDENDE ARTIKEL 117. VAND- NATURPLANERNE ER NU SENDT I HØRING EFFEKTIVTLANDBRUG.DK ARTIKEL 118. AFGØRELSE OM TANGE SØS FREMTID LIGGER FEM ÅR UDE I FREMTIDEN MIDTJYLLANDS AVIS ARTIKEL 119. STRAM TIDSPLAN: FØRSTE TEKNISKE HØRING KUN HALVANDEN MÅNED DKNYT.DK ARTIKEL 120. TO MILLIARDER TIL AT GENOPRETTE NATUREN POLITIKEN ARTIKEL 121. MILJØMINISTER FORSVARER PRODUKTIONEN PÅ LANDET EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 122. VI HAR ALLE SYNDET EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 123. PLANTEFORMAND: VI ER KLAR MED INTELLIGENTE LØSNINGER EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 124. MARIAGERFJORD HOLDES UNDER LANDBRUGSLUP NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 125. MODSTAND MOD VANDPLANER MASKINBLADET.DK ARTIKEL 126. MILJØMINISTER LOVER REEL HØRING OM VANDPLANER MASKINBLADET.DK ARTIKEL 127. LANDMÆND ACCEPTERER FLERE GRØNNE ENGE LEMVIG-FOLKEBLAD.DK ARTIKEL 128. POLITIKERE SENDER LANDBRUGET TIL TÆLLING LANDBRUG SYD ARTIKEL 129. KÆMPE SPILDEVANDS-REGNING PÅ VEJ TIL BORGERNE ALTINGET.DK/MILJOE ARTIKEL 130. UAMBITIØSE ELLER OVERAMBITIØSE PLANER DAGBLADET RINGKØBING-SKJERN ARTIKEL 131. ER DANSK LANDBRUG UØNSKET I DANMARK? DAGBLADET KØGE/RINGSTED/ROSKILDE Side 8 af 309

9 ARTIKEL 132. INFORMATIONSMØDE OM VANDPLANERNE RAMBOLL.DK ARTIKEL 133. OGSÅ FORHØRING AF VAND- OG NATURPLANER BLIVER ÅBEN DKNYT.DK ARTIKEL 134. VANDPLAN IKKE MÅLRETTET NOK LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 135. LANDBRUGSKRISE: RUNDSPØRGE OVER HELE LANDET VISER: KRISEN ER DYB OG DRAMATISK LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 136. FLERE SKYLDIGE ER NOGET BØVL EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 137. FOR KORT TID TIL VANDPLANER THYWEB.DK (FOLKEBLADET MIDTTHY) ARTIKEL 138. MØDE MED MILJØMINISTEREN OM NATURA OG VANDPLANER SKOVFORENINGEN.DK ARTIKEL 139. DEN NORDLIGE HALVDEL AF JYLLAND HÅRDT RAMT LANDBRUG NORD ARTIKEL 140. BEFOLKNINGEN ER SAT UDEN FOR INDFLYDELSE PÅ NATUREN VORT LANDBOBLAD ARTIKEL 141. VANDPLAN CHOKERER I LANDBRUGET NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 142. DEBAT: NATUREN HAR IKKE BRUG FOR STATSSTYRING (UDELADT FRA RAPPORT PÅ GRUND AF UOVERENSSTEMMELSE MED DATO OG DEBATINDLÆGGETS SPØRGSMÅL OM HVOR VANDPLANERNE BLIVER AF). 238 NYHEDSMAGASINET DANSKE KOMMUNER ARTIKEL 143. VANDPLANER KOSTER 25 MILLIONER FYNS AMTS AVIS ARTIKEL 144. PLANTEAVLERE FRYGTER MILLIARDTAB LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 145. SKUFFET SF: LANDMÆND SLIPPER BILLIGT NORDJYSKE.DK ARTIKEL 146. MICHAEL BROCKENHUUS-SCHACK: POLITIKERE MÅ TAGE ANSVAR FOR HØJE MILJØKRAV LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 147. FORMAND: SÅ SLEMT, SOM VI KUNNE HAVE FRYGTET EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 148. VIRKER VIRKEMIDLERNE Side 9 af 309

10 EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 149. FULD ERSTATNING FOR FLERE EFTERAFGRØDER EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 150. MÅLRETTET INDSATS FOR VANDPLANERNE KRÆVES FOODCULTURE ARTIKEL 151. BORGMESTRE RASER OVER VANDPLANER ALTINGET.DK/MILJOE ARTIKEL 152. TÆTBARBEREDE VAND- OG NATURPLANER NÅR KUN HALVT I MÅL UGEAVISEN TØNDER ARTIKEL 153. FORSINKEDE VANDPLANER KAN GIVE ÅBNINGSSKRIVELSE ALTINGET.DK/MILJOE ARTIKEL 154. PIL OG BIOGAS KAN GØRE VANDPLANER BILLIGERE FYNS AMTS AVIS ARTIKEL 155. LIMFJORDSPLAN BURDE OMFATTE STENREV NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 156. LRØ: NYE VANDPLANER VIL KOSTE ARBEJDSPLADSER MASKINBLADET.DK ARTIKEL 157. KOMMUNER I DIALOG OM MILJØ NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 158. PANIK OVER DE NYE VANDPLANER NORDJYSKE STIFTSTIDENDE ARTIKEL 159. LANG VEJ TIL KONKRETE VANDPLAN-PROJEKTER FYNS AMTS AVIS ARTIKEL 160. VANDSEMINAR - MILJØRETLIG OPDATERING HORTEN.DK (LINDH STABELL HORTEN) ARTIKEL 161. BORGMESTER KALDER VANDPLANER EKSPROPRIATION EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 162. EKSPERTER UNDRER SIG OVER VAND-VIRKEMIDLER ALTINGET.DK/MILJOE ARTIKEL 163. REJSEHOLD KLAR TIL DANMARKS-TURNÉ LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 164. VENSTREFOLK: VANDPLANER DUR IKKE ALTINGET.DK/MILJOE Side 10 af 309

11 ARTIKEL 165. FYNSKE LANDMÆND SKAL SPARE MILJØET FOR OVER 400 TON KVÆLSTOF LANDBRUG FYN ARTIKEL LANDMÆND TIL DEBAT MED MINISTEREN MASKINBLADET.DK ARTIKEL 167. REKORDAVL TIL LAVE PRISER LANDBRUGFYN.DK ARTIKEL 168. TROELS LUND: DER SKAL VÆRE LANDBRUG VED LIMFJORDEN ALTINGET.DK/MILJOE ARTIKEL 169. INTERN KRITIK I VENSTRE AF VAND- OG NATURPLANER EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 170. LANDBRUGET SIDDER MED LØSNINGEN - MANGLER AT BRUGE DEN ØKOLOGI & ERHVERV ARTIKEL 171. REGIONEN: UENIGHED OM VAND-PLANER I VENSTRE VEJLE AMTS FOLKEBLAD ARTIKEL 172. LANDMÆND DEMONSTREREDE MOD DE NYE VANDPLANER EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 173. FORVENTELIGT AT LANDBRUG KLAGER HORSENS FOLKEBLAD ARTIKEL 174. LANDET BAGUD MED RENSNING BERLINGSKE TIDENDE ARTIKEL 175. VANDPLANER VIL SENDE CHOKBØLGER GENNEM LANDBRUGET EFFEKTIVTLANDBRUG.DK ARTIKEL 176. VI MELDER FRA EFFEKTIVTLANDBRUG.DK ARTIKEL 177. FREMTIDENS LANDBRUG ODDERAVIS.DK ARTIKEL 178. FORENINGER AKTIONERER MOD VANDPLANER LANDBRUGSAVISEN ARTIKEL 179. ODSHERRED TRUET AF OVERSVØMMELSER HOLBÆK AMTS VENSTREBLAD ARTIKEL 180. HASTEVANDPLANER AFVISES LANDBRUG NORD ARTIKEL 181. PLANER FOR VANDET Side 11 af 309

12 LANDBRUG NORD ARTIKEL 182. SÆT VANDPLANERNE PÅ TIMEOUT INDTIL EFFEKTIVT LANDBRUG ARTIKEL 183. VIG: FRUSTREREDE LANDMÆND HOLBÆK AMTS VENSTREBLAD ARTIKEL 184. L&F VIL I DIALOG MED PROTESTFORENING LANDBRUGSAVISEN.DK ARTIKEL 185. LANDMAND GIVER IKKE MEGET FOR REGERINGENS MILLIARDGAVE POLITIKEN.DK ARTIKEL 186. VISMÆNDENE: REGERINGENS KVÆLSTOFPLAN DUR IKKE ING.DK (INGENIØREN) ARTIKEL 187. LANDBRUG & FØDEVARER: ET SKRIDT I DEN RIGTIGE RETNING LANDBRUGSAVISEN Side 12 af 309

13 Artikel 1. Minister strammer krav til vandmiljø Berlingske.dk års arbejde med at skabe bedre vilkår for dyre- og planteliv i danske vandområder er delvist mislykket for amterne. Nu vil miljøministeren have bindende mål for vandmiljøet. 15 års arbejde med at skabe bedre vilkår for dyre- og planteliv i danske vandområder er delvist mislykket for amterne. Nu vil miljøministeren have bindende mål for vandmiljøet. Amternes kamp for at skabe bedre livsvilkår for vilde dyr og planter i søer, åer og fjorde er delvist slået fejl. På 15 år er målene kun nået i halvdelen af åerne og i en tredjedel af søerne. Det er en falliterklæring, som miljøminister Hans Christian Schmidt (V) vil have ændret på med et lovforslag, han fremsætter i Folketinget i morgen. Efter forslaget kan amterne ikke længere slippe af sted med at opstille miljømål for vandområderne uden at overholde dem.»amterne får simpelthen ikke deres natur- og vandmiljøplaner godkendt af staten, hvis de ikke overholder miljømålene,«siger Hans Christian Schmidt til Berlingske Tidende. Skrivebordsarbejde Efter lovforslaget, der gennemfører EUs vandrammedirektiv i dansk lovgivning, skal amterne lave planer for en god tilstand i overfladevandet og grundvandet i 12 nye geografiske vanddistrikter. Miljøministeren vil ikke udelukke, at en konsekvens af lovforslaget bliver skrappere krav til udledning af forurenende stoffer fra landbruget.»hvis det bliver tilfældet, finder jeg det naturligt, at midler fra EUs landbrugsstøtteordninger finansierer landbrugets omkostninger ved at skulle leve op til skrappere krav,«siger Hans Christian Schmidt. Viceformand i Dansk Landbrug Henrik Høegh mener, at lovforslaget mangler en konsekvensvurdering.»det er nemt at være enig om, at vi skal have høje mål for naturen. Men jeg savner beregninger på, hvad det vil koste samfundet at leve op til målene. Dertil kommer, at lovforslaget lægger op til centralt skrivebordsarbejde mere end til dialog med lodsejerne og landmænd om de nødvendige initiativer,«siger Henrik Høegh. Amterne skal være færdige med deres vandplaner inden Målene i planerne skal være opnået med udgangen af 2015 med mulighed for fristforlængelse til Side 13 af 309

14 Artikel 2. Vandværkerne kræver indflydelse på fremtidens drikkevand Ritzaus Bureau Vandværkerne, der repræsenterer de danske vandforbrugere, frygter at blive afskåret fra indflydelse på fremtidens vandmiljø og kvaliteten af drikkevandet. Folketinget er i gang med at indføre EU's Vandrammedirektiv i dansk lovgivning. Det skal sikre beskyttelsen af bl.a. vandløb, søer, kystvand og grundvand. I den forbindelse skal Folketinget beslutte, hvem der skal have indflydelse på den fremtidige forvaltning af Danmarks vandressourcer. Og her er vandværkerne ikke med ved bordet. I stedet er hovedindflydelsen lagt hos bl.a. kommuner og amter samt de særlige regionale vandmyndigheder, der fremover får det overordnede ansvar for vandmiljøet. - Som det er nu, så får den vigtigste aktør i forhold til vandforsyningen - nemlig vandværkerne - først indflydelse på gennemførelsen af miljøkravene i Vandrammedirektivet allersidst i forløbet, når kommuner og amter allerede har lagt alle planerne. Det er uholdbart og uacceptabelt, hvis vand- og spildevandsforsyninger ikke får mere indflydelse i den fremtidige planlægning på vandområdet end sportsfiskere og Egtved Syklub, siger Anders Bækgaard, der er direktør i vandværkernes forening, Dansk Vand- og Spildevandsforsyning (DANVA), til Ritzau. - Alle vores krav i et omfattende høringssvar til Miljøministeriet er hidtil blevet afvist. Derfor har vi nu sammen med foreningen for de private vandværker i Danmark og Københavns Kommune onsdag søgt foretræde for miljø- og planlægningsudvalget i håb om, at miljøpolitikerne har forståelse for, at vandværkerne bør involveres fra starten i arbejdet med at sikre fremtidens drikkevand, siger Anders Bækgaard. At lade kommuner og amter repræsentere vandforsyningens interesser er efter hans opfattelse en misforståelse, da vandværkernes økonomi i dag er adskilt fra den kommunale pengekasse. Vandværkerne og spildevandsforsyningen er forbrugerejede. I nogle tilfælde er kommunalbestyrelsen bestyrelse for værkerne, men i mange andre tilfælde er bestyrelsen forskellig fra kommunalbestyrelsen. - Et andet vigtigt argument for at lade vandforbrugerne via vandværkerne få direkte indflydelse på den vigtige planlægningsfase af fremtidens vandmiljø er, at vandforbrugerne ganske givet bliver dem, der ender med at skulle betale for miljøforbedringerne. Den, der betaler, bør også have indflydelse i de vigtigste faser i forbindelse med beslutningerne, siger Bækgaard. Vandværkerne kræver derfor, at politikerne giver dem indflydelse på lige fod med kommunerne i forbindelse med den kommende tids gennemførelse af Vandrammedirektivet lige fra udformningen af de indledende basisanalyser, opstilling af miljømål og til udformning af de endelige vandplaner for de enkelte vandområder i Danmark. København, mandag /ritzau/ Nitratindholdet i grundvand blev i 2002 overskredet på 16 procent af de målestationer, der anvendes i det landsdækkende måleprogram. Side 14 af 309

15 Der blev fundet sprøjtegifte i knap en tredjedel af overvågnings- og drikkevandsboringerne. Grænseværdien for pesticider i drikkevand blev overskredet i 7-9 procent af boringerne. Selv om den biologiske tilstand langsomt er blevet bedre de senere år, er det svært at få øje på i søer og vandløb. Før søernes vedkommende er der kun målelige forbedringer dér, hvor man har standset eller begrænset tilførslen af fosfor fra spildevand. I Jylland og på Fyn og Bornholm opfylder omkring halvdelen af vandløbene kravene til vandkvalitet, mens det kun er tilfældet i en tredjedel af vandløbene på Sjælland, Lolland- Falster og Møn. Og de kystnære områder modtager stadig store mængder kvælstof og fosfor, hvad der i 2002 førte til det hidtil værste iltsvind i indre danske farvande. Den 11. december holder Miljøministeriet og Fødevareministeriet en faglig konference i København forud for forhandlingerne i januar 2004 om den kommende Vandmiljøplan III. Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) er tilfreds med, at landbruget omtrent har nået målet i plan nummer to. - Det er alt i alt en meget positiv udvikling. Den viser, at det lange, seje træk giver effekt, og at det er muligt at forbedre vandmiljøet med en ansvarlig, balanceret indsats, siger han til Ritzau. Hans Christian Schmidt ønsker dog ikke at løfte sløret for, hvilke krav han vil have ind i den ny vandmiljøplan. - Vi skal formentlig kigge på fosforproblemerne. Men jeg håber, at ingen graver sig ned. I min verden kan vi snakke om det hele, om vådområder, skovrejsning eller afgifter. Jeg mener, det hele er med i spillet. Jeg vil ikke lægge mig fast på noget, men håber, at alle kommer fordomsfrit og diskuterer, siger miljøministeren. Også fødevareminister Mariann Fischer Boel (V) erklærer sig glad for, at det nu er lykkedes landbruget at nå det mål om at reducere udvaskningen af kvælstof med cirka 49 procent, som var kravet i landets første vandmiljøplan fra Nogle instrumenter har været brugt mindre, end vi havde forestillet os. Især har efterspørgslen efter økologi været mindre, men så har andre virkemidler mere end opfyldt forventningerne, så vi samlet set er i mål, siger Fischer Boel i en kommentar. Plantedirektoratet har netop fremlagt den årlige opgørelse over forbruget af kunstgødning, og den viser, at salget af både kvælstof- og fosforgødning fortsat daler. - Nu har vi visket tavlen ren, så vi kan gå til forhandlingerne om en Vandmiljøplan III, siger fødevareministeren. Hun tilføjer, at hun er "helt åben" over for de metoder, der kan bruges til at opfylde regeringens mål om yderligere at begrænse landbrugets udledning af næringsstoffer. Side 15 af 309

16 Artikel 3. Reform: Regioner får miljøansvar Jyllands Posten Regionerne får en del af ansvaret for miljøområdet. Skarp kritik fra Danmarks Naturfredningsforening. af Mette Østergaard Og Anne Mette Svane Forligspartierne bag strukturreformen blev i går enige på det ellers så omdiskuterede miljøområde. Regionerne får ansvaret for blandt andet jordforurening og råstofudvinding på land, selv om man i begyndelsen af forhandlingerne havde lagt op til, at det alene var kommunerne og staten, der ville få ansvar for miljøet.»aftalen har et fint snit, som jeg er meget tilfreds med,«sagde miljøminister Connie Hedegaard (K) i går efter forhandlingerne. Men langt fra alle var tilfredse med den mængde af opgaver, som de nye regioner har fået tildelt. Præsident for Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, er yderst kritisk.»regionerne har langt fra fået opgaver nok. Når miljøet alene forvaltes af små enheder, kommer hensyn til lokal vækst og lokale arbejdspladser til at veje tungere end ansvaret for naturen. Vores erfaringer siger, at naturen bliver taberen,«siger han. Heller ikke den socialdemokratiske miljøordfører Torben Hansen er tilfreds med aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti.»Det er aldeles utilstrækkeligt, at regionerne har fået ansvar for så få områder. Vi skal tage hensyn til miljøet på tværs af kommunegrænser. I den nye reform får kommunerne endda ansvaret for havbrug, som intet har med kommunerne at gøre. Det er jo absurd,«siger han. Selv om regionerne nu får ansvaret for at rydde op efter giftforureninger, så har aftalen den krølle, at miljøministeren i en stor forureningssag kan bede regionerne opprioritere en særlig alvorlig sag som for eksempel Kærgaard Klitplantage. Især Dansk Folkeparti har ønsket en lige linie mellem de store forureningssager og miljøministeren, da partiet ikke ønsker at give regionerne noget særligt ansvar. Derfor var partiets gruppeformand Kristian Thulesen Dahl meget tilfreds med ministerens nye værktøj i større jordforureningssager.»jeg mener, at vi på miljøsiden har fået en fornuftig aftale. Mere fornuftig end jeg havde regnet med,«sagde han i går. I reformen indgår desuden en aftale om at oprette miljøcentre, som er statsligt styrede, men ligger ude i landet frem for i hovedstadsområdet. Dermed forsøger forligspartierne også på miljøområdet at skabe et danmarkskort i balance, hvilket har været et af formålene med strukturreformen. Desuden ligger en lang række miljøopgaver stadig i kommunerne.»hovedtegningen på miljøområdet er stadig, at kommunerne er omdrejningspunktet. Det har vi ønsket at stå fast på,«sagde indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V). Regionerne får delvist ansvar på disse områder: Vandforsyningsloven. Planlægning af grundvandsbeskyttelsen. Jordforureningsloven. Kortlægning, undersøgelser og oprydning af forurenede grunde. Råstofloven. Kortlægning af råstofforekomster på land. Side 16 af 309

17 Miljømålsloven. Vandplaner og Natura 2000-planer. Her får regionerne delvist ansvar på miljøet Vandforsyningsloven planlægning af grundvandsbeskyttelsen. Jordforureningsloven kortlægning, undersøgelser og oprydning af forurenede grunde. Råstofloven kortlægning af råstofforekomster på land. Miljømålsloven Vandplaner og Natura 2000-planer. Side 17 af 309

18 Artikel 4. Foreslår overvågning af kommunerne i to år Ritzaus Bureau Det er uforsvarligt at lade kommunerne bestemme over beskyttet natur, mener Danmarks Naturfredningsforening. Derfor bør de under statsligt opsyn i to år. Staten bør i en prøveperiode på to år overvåge samtlige afgørelser, som kommunerne træffer med hensyn til beskyttede naturområder. Det foreslår Danmarks Naturfredningsforening (DN) i sine høringssvar til 12 af de 48 lovforslag, der skal føre regeringens kommunalreform ud i livet. Helst så foreningen, at det bliver de nye regioner eller staten, der får den grundlæggende kompetence for de områder, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven. Men vælger man alligevel at lægge beslutningsretten i kommunerne, vil prøveperioden på to år kunne vise, om kommunerne magter opgaven, eller om de alt for ofte dispenserer fra lovens krav om at beskytte naturen, siger Thomas Færgeman, afdelingsleder i DN. - Det allerværste ved reformen er, at kommunerne får hele kompetencen til at bestemme over den beskyttede natur og det åbne land. Og det er ikke, fordi kommunalpolitikere er onde. Men når man er valgt som kommunalpolitiker, kan det simpelthen ikke undgås, at man altid vil tænke på lokal udvikling og arbejdspladser, mener Thomas Færgeman. Derfor er det utrolig svært at se, at det kommunale niveau er det rigtige til at varetage de langsigtede natur- og miljøinteresser, tilføjer han. - Der vil konstant være konflikt, og vi er dødbange, for at de kortsigtede økonomiske interesser vil vise sig at vinde langt de fleste gange, siger Thomas Færgeman. Naturfredningsforeningen betegner det som "en skævert", at VK-regeringen vil afskaffe regionplanerne. De indeholder i dag en lang række retningslinjer om anvendelse af arealer, grundvand, industriområder, infrastruktur, naturbeskyttelse, råstoffer m.v. Alle disse retningslinjer skal i stedet skrives ind i alle kommuneplaner, og det er højst uklart, hvordan det kan ske på en forsvarlig og entydig måde, mener DN. De nuværende regionplaner skal erstattes af såkaldte "regionale udviklingsplaner". Men de bliver ikke mere bindende, end at kommunerne kan ignorere dem, medmindre planloven gøres skarpere, advarer foreningen. DN frygter også, at vandmiljøet og de EU-beskyttede Natura 2000-områder ender som kastebold mellem stat, region og kommune. Efter regeringens miljømålslov bliver staten eneste myndighed for vanddistrikter og skal derfor både lave basisanalyser, vandplaner og naturplaner, mens kommunerne kommer til at stå for at udføre statens indsatsprogrammer. Men de cirka 100 nye storkommuner bliver for små enheder til, at de vil kunne løfte den opgave økonomisk og fagligt, fremgår det af DN's høringssvar. Foreningen er også meget kritisk over for, at kommunerne i fremtiden skal have tilsyn med 6400 miljøtunge virksomheder, mens staten alene skal stå for omkring 235. Den nuværende faglige ekspertise i amterne bliver atomiseret, og kommunernes miljøgodkendelse af forurenende industrier vil komme til at ligge under for snævre lokaløkonomiske hensyn, frygter DN. Side 18 af 309

19 Miljøminister Connie Hedegaard (K) har advaret mod "forlods mistillid" til de nye storkommuner, og hun afviser, at reformen skulle være et tilbageskridt for naturen. Side 19 af 309

20 Artikel 5. Natur og miljø bliver tabere i reformen Mandat amternes politiske magasin For små. De ca. 100 kommuner udgør for små enheder til økonomisk og fagligt at løfte opgaverne på natur- og miljøområdet forsvarligt og hensigtsmæssigt af Poul Henrik Harritz, Præsident, Danmarks Naturfredningsforening Amterne er relativt tæt på borgerne samtidig med, at der trods alt er en armslængdes afstand. Derfor har DN konsekvent i sine høringssvar foreslået, at regionerne bliver den centrale myndighed for natur-, miljø- og planområdet. Lovforslagene på området rejser en række problemer: I planloven afskaffes regionplanerne, der i dag indeholder en lang række overordnede, administrative retningslinier for f.eks. arealanvendelse, grundvandudnyttelse, naturbeskyttelse m.v. Alle disse retningslinier skal skrives ind i alle kommuneplaner, men det er meget uklart, hvordan det kan sikres på en forsvarlig og entydig måde. Kommunerne får kompetencen til at afgøre, hvad der er omfattet af naturbeskyttelseslovens generelle beskyttelsesbestemmelser, og de skal også dispensere fra beskyttelsesbestemmelserne. DN finder det meget uheldigt, at kommunerne, der samtidig har store interesser i erhvervs- og byudvikling, får denne kompetence. DN mener derfor, at kompetencen omkring udpegning og justering af beskyttet natur efter 3 i loven bør placeres i regionerne eller i staten. Efter miljømålsloven bliver staten eneste vanddistriktsmyndighed og NATURA myndighed. Det betyder, at staten skal lave basisanalyser, vandplaner og naturplaner med målsætninger, indsatsprogrammer, forestå overvågningen m.v. Kommunerne skal nu stå for alt det udførende herunder lave en kommunal handleplan til udførelse af statens indsatsprogrammer. Men de ca. 100 kommuner udgør for små enheder til økonomisk og fagligt at løfte opgaverne på natur- og miljøområdet forsvarligt og hensigtsmæssigt. Forslaget til en ny miljøbeskyttelseslov lægger op til ændringer i den hidtidige praksis med godkendelse og tilsyn af danske virksomheder. Fra at have tre niveauer vil vi med lovforslaget gå til kun at have 2 niveauer, nemlig staten og kommunerne. DN frygter, at kommunernes totale dominans på miljøgodkendelsesområdet helt underkender værdien af armslængdeprincippet. Og DN frygter, at de faglige miljøer, som er nødvendige for at sikre, opretholde og videreudvikle et forsvarligt offentligt miljøarbejde, bliver atomiseret. Side 20 af 309