Tekst - Teater - Diskurs Historisk antropologi eller jagten på subjektet i historien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Tekst - Teater - Diskurs Historisk antropologi eller jagten på subjektet i historien"

Transkript

1 Tekst - Teater - Diskurs Historisk antropologi eller jagten på subjektet i historien Af Lisbeth Nielsen og Poul E. Porskær Poulsen M åltidet vejen til antropologien Den 1. i hver m åned kom de gam le - aldersrentenyderne - til sognerådsform anden i G ødvad sogn. G ødvad, der er beliggende nordøst for Silkeborg i M idtjylland, var et lille sogn - på det tidspunkt vi her taler om, om kring 1. verdenskrig, bestod sognet af 500 sjæle. Nogle af disse kunne ikke klare sig selv, var for gam le til at arbejde, og fik derfor alderdom sunderstøttelse fra sognekommunen. Det var noget af en festdag at komme op til sognerådsformanden for at hente penge. Sognerådsform anden, en gårdm and med stor lyst til selskab og sam vær, og i øvrigt med et ikke ubetydeligt bijob som spillem and ved baller i egnens forsam lingshuse, præsiderede for bordenden i køkkenet hele dagen - drak kalfe, snakkede og udbetalte penge. Alle de gamle, der kom i løbet af dagen, nød et eller andet ved spisebordet. I hvert fald kaffe, som var gæstfrihedssymbolet; kom man til en gård eller et husmandssted kunne man være ret sikker på at blive budt på kaffe i køkkenet, ledsaget af en sm åkage og en snak. M en der var forskel på hvad de gamle nød hos sognerådsform anden. Dagen var delt i et fast ritual med 3 fixpunkter. Tidligt om morgenen ankom en gammel kone, der blev siddende det meste af formiddagen, uafladeligt drikkende kaffe og med snakken gående. Til m iddag kom en ældre m and af svensk afstamning, som var alene og derfor skulle deltage i familiens m iddagsm åltid denne ene gang om måneden. Og endelig det tredie fixpunkt, eftermiddagskaffen, hvor det var skik at Pe Aksel, egnens absolut sidste tater, kom og drak kaffepunch sammen med sognerådsformanden. Imellem de to var det mest lige forhold - de drak sammen og udvekslede historier og nyheder. M en det var selvfølgelig stadig sognerådsformanden, der var giveren både af flydende og fast føde og, som kom m u nens repræsentant, af understøttelse. Skikken, der bød sognerådsform anden at give de gamle en form for m åltid holdt sig også efter Socialreformen i I slutningen af 30erne kom de 6 7 gam le mænd, der kunne hæve pension, også en gang om m åneden - fik deres penge, en kop kaffe og en snak med sognerådsform anden, der på dette tidspunkt heller ikke var uden sans for selskabelighed. En gang om året var det imidlertid anderledes, nemlig nytårsaften, for her var det blevet hævd, at traktem entet blev udvidet til smørrebrød, øl, kaffe og cigar. M åltidet foregik i køkkenet og var specielt på den måde, at det ikke var et dagligt m åltid, men et festm åltid, hvor dog kun de gamle deltog. Sognerådsform anden bespiste altså denne ene gang om året sognets fattige ud af eget overskud. Vi tolker det således, at han på den ene side opblødte en situation, der kunne føles ydmygende: at m odtage penge fra sognet - på den anden side m arkerede han også m agt og dominans, velbjergethed og derfor også overskud til en vis generøsitet overfor sognefæller lidt længere nede på den sociale rangstige. Der var altså ikke tale om udveksling, men um iddelbart om kom m unikation af ulighed. Dette er dog ikke en tilstrækkelig præcis be- Lisbeth Nielsen, f. 1953, cand. mag. i historie og etnografi. Poul E. Porskær Poulsen, f. 1953, cand. phil. i historie. A rbejder sam m en som kandidatstipendiater på licentiatprojektet: M ennesker, m entalitet og kultur i et midtjysk sogn. Gødvad Sogn Et lokalhistorisk projekt, der udover en em pirisk interesse i m ennesker og dagligliv i et landbosogn, også forsøger metodisk at sam arbejde historiske og antropologiske indfaldsvinkler. 1 Fortid og N utid 1

2 Lisbeth Nielsen og Poul E. Porskær Poulsen skrivelse af situationen, for bespisningen vidner også i høj grad om sognefællesskab og sam m enhold, der som en historisk betinget størrelse udgør en vigtig del af den lokale diskurs: Selv om der var forskel på folk inden for sognet og forskellige dom inansforhold gennemsyrede m ange sociale relationer, så var m an også fælles om en kontekst, sognets historie og miljø. Begge forhold - m odsætning og sam m enhold - var indeholdt i - ja, faktisk konstituerende for sognekulturen. Nogle af disse forhold fortæller m åltidssituationerne om - m åltidet er nemlig mere end blot fødeindtagelse. Det udgør ligeledes en social situation, hvor relationerne mellem m ennesker udspilles på m ere eller m indre symbolsk eller metaforisk plan. Et andet eksempel fra Gødvad sogn i begyndelsen af dette århundrede er spise gilderne. Ved grundigt at beskrive og tolke på gårdm ændenes spisegilder, beskrives og tolkes også relationerne inden for denne gruppe, kom m unikationen af jæ vn velbjergethed, gæstfrihed, venskab og ligeværdighed. En ren økonomisk betragtning af spisegilderne er im idlertid for snæver, for jordtilliggende kan ikke altid forklare hvem der kom sam m en i selskabeligt øjemed. Hvis vi betragter spisegilderne - hvem inviterede hvem o.s.v., og altså forsøger at etablere en netværksanalyse - træder forhold som slægtskab, historie, sogneengagem ent, arbejdsfællesskab også frem. Og naturligvis naboskab, selvom det heller ikke er entydigt, idet det i hvert fald i et tilfælde netop ikke var naboerne, m an inviterede til spisegilde. Spisegilderne viser sig således at udgøre et uhyre kom pliceret net af relationer mellem m ennesker inden for sognemiljøet, og frem træder som vigtige fixpunkter i analysen af sognet som en social kontekst. G år m an lidt videre kan m an ikke undgå at komme til at se på kaffen, der, som nævnt ovenfor, var en fællesnævner, som inkluderede så godt som alle sognets beboere. Alle kunne komme hos hinanden og være sikker på i hvert fald at blive budt på kaffe - her kendtes tilsyneladende ingen sociale grænser. M en mest udbredt var den uformelle kaffe drikning nok i de forskellige enklaver, som kan udskilles, selv i så lille et sogn som Gødvad. I m indre, sluttede om råder, som f.eks. Sortenborg-om rådet, Resendal eller G ødvad by, løb folk sam m en på alm indelige hverdagsaftener, i det daglige tøj - uden at forvente andet end en snak og en kop kaffe. Sam været var uform elt og dagligdags og spørgsmålet om repræsentation og kommunikation af overskud var her ikke nærværende. Denne form for "sam m enrend var en vigtig samværsform, der indebar udveksling på lige vilkår. At drikke kaffe hos hinanden signalerede et sam m enhold, i hvert fald på det minimumsplan, som naboskabet udgjorde. Til disse tre former for måltid føjer sig naturligvis det daglige m åltid - en situation hvori m an kan aflæse dom inansforhold inden for husholdet. Således er det nem t at finde eksempler på at konflikter, der ikke kan udspilles i det magtforhold, der er etableret mellem tyende og husbond, gennemføres i forbindelse med m ad og m åltider. Eksempelvis er det påfaldende, at hvor gårdm andsfam ilien spiste adskilt fra tjenestefolkene og måske endda fik bedre m ad end disse - ja, det var ikke noget godt sted at være som tyende. Sam tidig udgjorde det daglige m åltid det basale fundam ent for gruppefællesskabet. At dele det daglige m åltid signalerede inklusion i det fællesskab, som husholdet udgjorde. I det nævnte eksempler fra vort stipendieprojekt om mennesker, m entalitet og kultur i et midtjysk sogn er beskrevet skitser med udgangspunkt i m åltidet som en struktur af fortættede, betydningsladede forhold og relationer. Denne struktur er særegen i sig selv og adlyder sine egne interne gram m atiske former. Indenfor den antropologiske tradition anvender m an betegnelsen»relationelt idiom«om sådanne centrale handlingsm ønstre, hvor en kultur kommer til udtryk i koncentreret form.»at betragte m addeling og m åltidsritualer som et relationelt idiom er at spørge hvordan de forskellige relationsniveauer udtrykkes - rettigheder, forpligtelser, tillid, inkludering, exkludering, hieraki, differen 2

3 tiering at spørge til selve formidlingens natur, og at spørge hvordan dette idiom er relateret til andre idiom er«1 Selve betegnelsen»relationelt idiom«har vi hentet hos antropologen E sther Goody (1973), der i analysen af en ghanesisk stam m e fandt frem til fire specifikke relationelle idiomer, der så at sige gennem spillede hele det sociale liv, kommunikations- og formidlingsformerne og den menneskelige interaktion i det pågældende samfund: 1) hilse- og ærbødighedsadfærden, 2) m åltidet, 3) trolddommen og 4) de overnaturlige kræfter. G ennem en detaljeret beskrivelse og tolkning af disse centrale hverdagsfænom ener opnåede Goody en forståelse af den kontekst som stam m e sam fundet udgjorde og betydningen, som lå i de menneskelige relationer. Disse bem ærkninger vil formodentlig ikke lyde som noget nyt og epokegørende for antropologer - måske snarere lidt banalt. M en for os som historikere tegnes der nye muligheder hermed. Som hovedpunkt for vores interesse med projektet ligger subjekterne i historien, deres om verdensforståelse, forestillingsverden og handlingsm ønstre. Vi søger ligeledes at etablere et totalitetsperspektiv på Gødvads historie ca , hvorfor vi kom binerer langeliniehistorie - udvikling/forandring i sognet over tid - med detaljerede, præcise snit i sognet på forskellige tidspunkter. Netop disse sidstnævnte synkrone analyser har givet os behov for inspiration og m etodisk nytænkning fra antropologien. Vi har kort sagt haft behov for at udvikle en slags»historisk deltagerobservation«for at beskrive og forstå et ellers ret»tavst«og»fladt«sogn. Herved lar vi nye indfaldsvinkler og begreber, der kan åbne sognet, eller rettere: det givne kildem ateriale, som dels består af alle mulige former for skriftlige kilder og dels interviews med et stort antal Gødvad-boere. Den antropologiske inspiration I de foregående eksempler har vi antydningsvis dem onstreret hvordan vi i et historisk stu Tekst - Teater - Diskurs die kan hente inspiration fra antropologer til at fokusere på m åltidet som er særligt udtryksfuldt fænomen med hensyn til såvel strukturering af sociale relationer, kultur, m entalitet og reproduktion heraf i hverdagen. Den antropologiske inspiration bibringer os im idlertid ikke»kun«m etoder og emner, men også og måske mere overordnet - et andet perspektiv på studiet af kultur. A n tropologerne studerer traditionelt fremmede kulturer, kulturer i andre verdensdele, andre sam fundsform er, andre naturom givelser, andre kontekster end de vestlige/am erikanske. Antropologen studerer først og fremmest dem der lever anderledes end hende selv. D enne tradition kan sagtens føre på vildspor - de andre bliver sære, eksotiske, eller hvad der næsten kan være værre: ligesom os selv! M en den rum m er også mere positivt en dim ension af åbenhed, fordomsfrihed, ubeskrevethed, som med gunstig virkning kan overføres til historikernes studie af fortiden - af andre tidsaldre. Forskerens sensibilitet overfor det anderledes, det frem m edartede opøves og skærpes. Vi skal ikke vende os mod fortiden med en retrospektiv projektion - med udgangspunkt i noget vi mener at kende og dermed forstår men tværtim od anskue fortiden som et ukendt land en ukendt kultur. På tysk kaldes denne proces»entfrem dung«- at gøre bekendte ting fremmede og ukendte.2 Afstanden i tid er en afstand i kultur, uanset at vi beskæftiger os med vor egen um iddelbare fortid med institutioner, livsformer, fænomener, som vi stadigvæk kan finde som levende elem enter af vor egen kultur. Ifølge H ans M edick er det antropologernes feltarbejds-paradigm e som kan bibringe os dette perspektiv:»feltarbejds-paradigm et tilbyder altså en nyttig - og nødvendig korrigering af metoder indenfor hum an- og samfundsvidenskaberne, og særligt indenfor socialhistorien, hvor m an for hurtigt fører det fremmede tilbage til noget kendt, hvadenten 1. M edick & Sabean 1984 s M edick 1984 s

4 Lisbeth Nielsen og Poul E. Porskær Poulsen dette sker gennem foregribelsen i systematisk-teoretiske konstruktioner og forklaringsansatser eller ved at postulere en ikke nærm ere problem atiseret herm eneutisk før-forståelse som forudsætning for forståelse overhovedet«.3 Kirsten H astrup begrunder afstanden teoretisk. H un placerer kultur på et overordnet niveau i forhold til tid - studiet af andre tider er derfor først og fremmest et studie af andre kulturer. En erkendelse som måske kan falde historikere svær at håndtere grundet vores opm ærksom hed overfor de diakrone linier - de kontinuerlige fænomener i historien.4 Desuden har vi hos antropologerne fundet en tilgang til kultur, som vi kan arbejde videre med i vores projekt som totalhistorisk analyse. Den am erikanske antropolog Clifford G eertz om tales ofte af kulturhistoriske forskere som den antropologiske inspiration og også vi har derfor kigget nærm ere på hans kulturbegreb. K ultur betragtes og analyseres her som kom m unikation, som budskaber m ennesker imellem. Budskaberne er ifølge Geertz en tolkning af erfaringer fra den virkelighed menneskene indgår i en tolkning hvor individet frem stiller sig selv og en særlig opfattelse af om verdenen for sig selv og for sine om givelser.5 Geertz betegner kultur som et net af betydninger som m enneskene spinder om kring sig selv, og som giver betydning til dagliglivets hændelser. K ultur fungerer dermed som en fælles d.v.s. offentlig kontekst, indenfor hvilken m an kan vælge sine handlinger, tolkninger, sprog, gestik m.v. Og hvor disse får eksistens - betydning - for andre. Der er ikke tale om en determ inering af enkelthandlinger, men om et spillerum for valgm uligheder.6 Selve denne kom m unikation foregår via forskellige former for udveksling, først og fremmest gennem sproget som det vigtigste m edium, men også gennem sociale handlinger, institutioner og m aterielle/fysiske udtryk (tøj, bolig, haver o.s.v.). K om m unikationen betjener sig af tegn. Det er gennem tegn vi m eddeler os til hinanden og sådanne tegn kan tolkes. De indgår i og far deres betydning i et symbolsk univers, som er specifikt for en specifik kultur. Vi får altså dels brug for en system atik som kan»ordne«/udskille de forskellige meddelelsesformer, som vi betjener os af, dels for metoder som kan anvendes i en tolkning af de forskellige sym boler og derigennem aflæse meddelelserne i hverdagslivets kom munikation. Geertz vælger selv at betragte kulturer som værende sam m ensat af»tekster«, hvor de enkelte kulturelle udtyk (de sociale handlinger) kan underkastes en herm eneutisk dybdetolkning i lighed med f.eks. et digt eller et dram a. Det teoretiske udganspunkt herfor er Paul Ricoeurs overvejelser om parallellen mellem tekst og social handling. Sociale handlinger besidder som tekster en vis autonom i i forhold til de socio-historiske betingelser, hvorunder de»produceres«. H andlingen kan igangsætte begivenheder uafhængigt af intentioner, den kan tolkes af ikke-tilstedeværende o.s.v. H andlingens betydning står tilbage, når handlingen selv er udspillet, og betydningen rækker derved ud over handlingen i tid og rum. Den kan derfor også aflæses som noget i sig selv, formidlet af en strukturalistisk analyse. Sam tidig indeholder social handling på samme måde som tekster en reference, som m uliggør en dybdetolkning, der bevæger sig ud over handlingens egen struktur og tilbage til den verden der afbilledes, d.v.s. til den kontekst, hvori handlingen udspillede sig.7 M ålet for en sådan kulturanalyse er at sikre såvel forståelse som forklaring af handlingsm ønstre. Tolkningen skal principielt foregå i et tæt sam spil med den konkrete situation 4 3. M edick 1984 s H astrup 1985b s Geertz s. 448 ff. 6. Geertz 1973 s Ricoeur 1981 s. 209 ff.

5 »det virkelige livs uformelle logik«, ligesom det er nærheden hertil, der afgør tolkningens forklaringsværdi, snarere end entydige, afsluttede forklaringer eller rekonstruktionen af et logisk sam m enhængende univers.8 Med dette perspektiv kan Geertz i en berømt analyse behandle den balinesiske hanekam p som en om fattende tem atisering af balinesisk livserfaring. H anekam pens dram atiske forløb er ikke kun ritual, men en kollektiv tekst, hvori balineserne tolker deres erfaringer for hinanden og dermed fortæller hinanden om deres kultur. A ntropologens opgave bliver så at aflæse denne tekst»over skulderen«på balineseren.9 Antropologernes praktiske studier foregår gennem deltager-observation, man lever sam men med sine»aktører«, og m an iagttager dem mere distanceret som forsker/analytiker. Geertz fastholder denne dobbelthed i sin bestemmelse af den antropologiske praksis: thick description, hvor antropologen foretager en detaljeret og udtøm m ende beskrivelse af det studerede fænomen, sam tidig med at betydningen afhandlinger og tale tolkes.10 Geertz fremhæver at den antropologiske beskrivelse skal være aktørorienteret. Den skal foregå ud fra»the native s point ofview«, hvor m an rekonstruerer betydning, som den fremstår for de pågældende subjekter/individer. Forskeren foretager sin beskrivelse med udgangspunkt i erfaringsnære begreber, som f.eks. angst (fremfor fobi) og skaber sig derigennem en basis for at indgå i en dialog med de»indfødte«. Sagt på en anden m åde, gælder det om at opnå»familiarity with the imaginative universe w ithin which their acts are signs«.11 Tolkningsprocessen forbliver hos Geertz ikke på det erfaringsnære niveau - i øjenhøjde med aktørerne, men indeholder også en mere Tekst - Teater - Diskurs erfaringsfjern dimension, hvor forskeren når frem til dybereliggende betydninger, som ikke um iddlebart er tilgængelige fra»the native s point of view«.12 I den nyere antropologiske diskussion peges på den stadige, iboende sam m enligning mellem kulturer, som m å foregå for at en kultur overhovedet kan konstitueres. Sam menligning indebærer en overdrivelse af særtræk og en indirekte pointering af hvad de pågældende kulturer ikke er. En sådan underforstået sam m enligning foregår nødvendigvis også i den antropologiske forskning mellem forskerens egen kultur og den udforskede og er overhovedet forudsætningen for at forstå en fremmed kultur.»»tvær-kulturel diskurs«sam m enfatter det meste af antropologiens væsen. Det er en diskurs med to objekter:»os selv«og»de andre«, der bliver m aterialiseret sam tidigt. Da kulturer symbolsk trænger ind i hinanden, kan de ikke fuldstændig adskilles. I løbet af den tvær-kulturelle diskurs lykkes det derfor antropologien at fremstille eksplicit eksotiske befolkninger som implicit velkendte, sam tidig med at eksplicit velkendte befolkninger fremstilles som im plicit eksotiske«.13 Antropologens hjemlige kultur må derfor erkendes som et direkte produktivt element i»overdrivelsesprocessen«i den skærpelse som giver liv til den»anden«kultur.14 Thick description karakteriseres endvidere af Geertz som mikroskopisk: forskeren griber fat i»small facts«afgrænsede, små og dagligdags situationer, som igennem en tolkning kan fungere som nøgler til større, måske ubevidste kulturelle sam m enhænge og begrebsdefinitioner.15 M an kan således nærme sig ab- 8. G eertz 1973 s. 19 ft. G eertz tager direkte afstand fra strukturalism ens»dechifrering«af kulturelle systemer. Geertz 1973 s Geertz 1973 s. 448 ff. 10. Geertz 1973 s. 6fl. 11. Geertz 1973 s. 13 ff. 12. Geertz 1973 s. 23 og Geertz 1983 s. 57 f. 13. H astrup 1985b s H astrup 1985b s. 313 ff. 15. Geertz 1973 s. 21 ff. 5

6 Lisbeth Nielsen og Poul E. Por skær Poulsen strakte spørgsm ål som f.eks. m enneskeopfattelse, men det er af afgørende betydning for G eertz at sådanne generaliseringer foretages indenfor en enkelt»case«og ikke på tværs af flere. M an udvikler sine begreber i forhold til én bestem t kultur, uden nødvendigvis at skulle anvende dem på andre kulturelle sam m enhænge. Nye undersøgelser kræver efterprøvninger og tillempelser.»den alm enhed, som den (analysen, v.a.) kan forsøge at opnå er et resultat af distinktionernes forfinelse, ikke af abstraktionernes rækkevidde.«16 For os at se en betoning af respekten for det historisk specifikke - for verdens mangfoldighed, ville G eertz selv kalde det - og en skepsis over for teoretisk determ inism e. Tilbage står im idlertid stadigvæk spørgsm ålet om hvordan vi etablerer en meningsfuld forbindelse mellem det unikke G ødvad og det generelle D anm arksbillede. Fler bliver Geertz os svar skyldig, mens der er betydelig mere hjælp at hente hos de historisk-antropologiske forskere, som introduceres nedenfor. U anset at vi i vores udforskning af historiske miljøer er henvist til andre typer»informationer«og en anden praksis end antropologerne, forekom mer G eertz karakteristik af»thick description«dog at indeholde udbytterige perspektiver for studiet af historiske lokalsamfund. Sam tidig illustreres hvordan vi som historikere kan lade os inspirere af den antropologiske forskning, og forsøgsvis integrere perspektiver og m etoder herfra i vores egen forskningstradition. Vi er ikke interesserede i antropologien som leverandør af færdige teorier, m odeller eller begrebsapparater, men netop i dens forfinede distinktioner, som eksempler på, hvordan m an først analytisk kan splintre hverdagslivet, for dernæst at samle det igen i en forståelig og meningsgivende kultur. O gså vi vil selvfølgelig foretage en konkret afprøvning og videre forfinelse af m etoderne både i relation til et konkret m ateriale og i relation til vores samlede analytiske tilgang. A ntropologerne kan åbne op for nye fixpunkter - for andre system atikker i analysen af kultur, f.eks. m åltidet, hilseformer, eller ritualer generelt, analyseret som en form idling og bearbejdning af hverdagserfaringer. Ligeledes det relationelle netværk, som mennesket er placeret i/placerer sig i, hvor selve struktureringen heraf sam m en med de om gangsformer og adfærdsmønstre, som udspilles m ennesker imellem betragtes som betydningsladede og fyldt med budskaber. Hvis m an altså forstår at»læse«dem. D er har antropologerne givetvis meget at lære historikerne, hvis færdigheder på det punkt nok må siges at være elementære, ikke m indst fordi vi i vores faglighed traditionelt har været sporet ind på andre em neom råder og problemformuleringer. Vi tilhører selv en historikertradition, som har lagt vægt på at analysere sociale interesser og m odsætninger, sam t de handlingsm ønstre og den forandring, som udspringer derfra. Vi forholder os kritisk til vore kilder, d.v.s. vi søger at nå frem til de formodede rationelle interesser og hensigter bag selvfremstillingen i ord og handling. I den forstand kan vores behandling blive»reduktionistisk«i forhold til det univers, hvorfra de konkrete handlinger, den konkrete sprogbrug henter sin betydning. Historikerne er her nok tilbøjelige til at skræve hen over grøften, som en generende forhindring, i den evige jag t efter vand. Orienteringen mod objektivt bestemte relationer fører os ofte frem til dikotom ier, til eneller to-dimensionelle skemaer, når vi analyserer m ellemmenneskelige relationer. Vi har derfor ikke um iddelbart blik for - eller interesse i m angfoldigheden i struktureringen af de sociale relationer i en specifik hverdagssituation, og heller ikke for den udsagnskraft et sådant flerstrenget netværk kan rum m e vedr. kultur og m entalitet. Det er således ikke nok at fa øje på hverdagslivets historie, m an må også (turde) tillægge hverdagens gentagne, trivielle aktiviteter betydning som kom m unikation - som kulturel produktion og re- 16. Geertz 1973 s

7 produktion på basis af de fælles»gramm atikker«. Sociale relationer Vi vil altså gerne inspireres, dog ikke ligefrem forføres (jvf. en bekym ring som W. Roseberry fremfører), og fastholder derfor også vores ståsted, hvor vi hverken taber den historiske forandring eller den sociale konflikt af syne: Den traditionelle kritik af antropologien, som også kan fremføres mod eksempelvis tekstanalogien, som den anvendes hos G eertz.17 Det skal dog retfærdigvis nævnes, at den nyere antropologiske forskning udviser stor interesse for historien.18 O g sam tidig har historikere også forsøgt at indarbejde de synkrone antropologiske m etoder i det historiske udviklingsperspektiv og denne historisk antropologiske forskning ser for os ud til at m u liggøre en forskning med det historiske subjekt, dets oplevelser, bevidsthed og m entalitet i centrum. En tendens som i de senere år har ligget i historieforskningens frontlinie. Hvor Geertz sagde:»tekst«, siger den am erikanske historiker Rhys Isaac»teater«.19 H an ser det sociale liv både i rutinerne og de mere opsigtsvækkende begivenheder - som en kompleksitet af agéren. De historiske situationer ses som et stykke dram a, hvor ord, kulisser, kostumer, gestik og rekvisitter bærer budskaber, der uophørligt udveksles og fortolkes. Disse forskellige former for budskaber - som m an også kunne kalde kom m unikationen - opfatter Isaac som»action-statem ents«, altså handlinger, udtryk, tale, der kan beskrives og fortolkes:»den bunke af socio-dramatiske forholdsregler gennem hvilken den interaktive kom m unikation kan opnåes - udtryk, ordre og i sidste instans tvang - bliver bekvemt udtrykt ved ordet dram aturgi. Det er 17. Se Rosenberry 1982 s ff. 18. Se f.eks. H astrup 1985, Sahlins 1985, Rosaldo Isaac Isaac 1982 s Tekst - Teater - Diskurs um iddelbart klart at enhver kultur og subkultur har sit eget særegne dram aturgiske udstyr, som består af»kulisser«,»rekvisitter«,»kostumer«,»roller«,»tekst-form ularer«og, skønt llygtige, så dog nok så vigtige,»m åder«at handle og bevæge sig på (...) Teaterm odellen tjener til at fremhæve de regler, der styrer så meget af den sam fundsmæssige gøren og laden. De fælles betydningslag som udfyldes - kulisserne, kostum erne, rollerne og adfærdsm ønstrene tjener på samme tid som begrænsende foranstaltninger på aktørerne gennem hvilken en effektiv ja ligefrem kraft- og tvangsbetonet kom m unikation kan udføres.«20 Situationerne, som Isaac finder i kilderne, er i sig selv små og ubetydelige, men kan beskrives og tolkes ord for ord, rekvisit for rekvisit, m etafor for m etafor o.s.v. Gennem opstillingen af en række scener viser Isaac den betydning, handlingsudsagnene udtrykker i forskellige sammenhænge eller»settings«. Vægten kom mer således først og fremmest til at ligge på social interaktion og kommunikationsprocessen inden for en bestem t kontekst eller referenceramme. Situationerne ændrer sig dynam isk og kontinuerligt med de menneskelige relationer og tale. Vigtigt bliver i denne sam m enhæng beskrivelsen og tolkningen af metaforerne, som ikke nødvendigvis behøver at have samme betydning i forskellige situationer, ligesom handlingerne ikke har en én gang given betydning. Alt kommer an på til hvem, og i hvilken situation, der kom munikeres - hvilken kontekst situationen udspilles i. Dermed belyses ikke mindst dominans- og afhængighedsforhold, og hvordan disse ændres socialt over tid. Kodeordene for Isaacs teatermodel er således sociale relationer og metaforer. En tæt beskrivelse og tolkning viser hvordan relationer og tale hele tiden ændres i forhold til»rollelisten«,»kulisserne«m.m., og igen virker tilbage på konteksten. 7

8 Lisbeth Nielsen og Poul E. Porskær Poulsen Isaac er én af de historikere, der på inspirerende vis har brugt antropologiske metoder i det han kalder etnografisk historie. Andre kunne nævnes, og vi har valgt at koncentrere os om kredsen omkring de to historikere H ans M edick og David Sabean, der har arbejdet sam m en på M ax Planck-Institut fur Geschichte i G ottingen gennem flere år ikke m indst med at organisere inspirerende og frugtbare møder mellem antropologi og historie.21 Analysen af udsagn, der kan pege på de sociale relationers tvetydige indhold er hovedærindet for bogen»interest and Em o tion«,22 udgivet som et yderst konkret resultat af et møde mellem antropologer og historikere i Paris Bogen er en sam ling af m indre alhandlinger om kring tem a et familie og slægtskab, og som fixpunkter i analysen introducerer M edick og Sabean to tilsyneladende m odsatrettede forhold, nemlig følelser og materielle økonomiske interesser. Begge begreber er socialt konstitueret: m a terielle interesser og forfølgelsen heraf er kun meningsfuld i forhold til andre m ennesker og ligeså med følelserne, forstået således, at m å den m an udtrykker følelser på, kan ses som de sociale relationers»grammatik«eller symbolske system. Med interesser og følelser peges på relationerne inden for en gruppe af m ennesker i en bestem t kontekst - og det er vigtigt at holde sig for øje at interesser og følelser er blandet sam m en på m ange forskellige planer inden for gruppen analysen af de sociale relationer kan aldrig være entydig. Interesser og følelser hænger sammen og betinger hinanden, og ligeledes gør talen om dem. Det er derfor også vigtigt at analysere sprog og metaforer, for at forstå den kode, som bruges, når m an taler om bestem te forhold. En kode, der kan være bygget på underforståede m eninger, fortættet med en deskriptiv symbolisme, der er svært forståelig for den udenforstående. Denne form for tale peger på et fællesskab inden for et tæt miljø, den er et resultat af og sym boliserer en fælles historie og baggrund. Og en analyse af de sociale relationer inden for et miljø, som vil tage hensyn til både interesser og følelser, m å tolke på kom m unikationens metaforiske elementer. En central situation til formidling af relationerne mellem en gruppe m ennesker er, som vi antydede i indledningen, m åltidssituationen. En analyse afh an d lin g er og udsagn i forbindelse med m åltidet kan udskille centrale pointer omkring magt- og dom inansforhold, kønsmæsssige forskelle o.s.v. Hvad udsiger kommunikationen i forbindelse med et m åltid om relationerne mellem de indblandede mennesker, og i videre forstand deres forhold til m ennesker uden for gruppen: m åltidet som relationelt idiom. Medick og Sabean tager i overvejelserne om kring m åltidet udgangspunkt i det daglige m åltid i familien og husholdet, men at m an også ved at se på et mere specielt måltid kan udvikle et detaljeret og differentieret syn på det sam fund, hvori det udspiller sig, viser antropologen G erald Sider i sin analyse af»scoff«-skikken på N ew foundland.23 Sider viser, hvordan de sociale relationer er gennemsyrede af konkurrenceforhold og konflikt, men også omsorg og fællesskab.»scoffen«er i sig selv en tvetydig affære, for på den ene side er det et selskab, hvor et antal m ennesker er sam m en, har det rart, spiser god m ad, drikker og synger viser - på den anden side er m aden, der nydes til festen regulært stjålet fra andre m edlem m er af det lille fiskersamfund. Denne sam m enblanding af konkurrence og sam m enhold kan Sider føre tilbage til handelskapitalistiske forhold i forbindelse med fiskeriet i forrige århundrede. H andelsm anden, der var aftager af fiskerfamiliernes fangst, satte disse familier op imod hinanden, for det første gennem truck-system et, hvor familierne aftog varer hos handelsm anden mod at aflevere hele fangsten til ham om efteråret. H andelsm anden m åtte im idlertid regne med tab, fordi nogle fiskere ikke var så 21. Se Berdahl m.fl og Medick & Sabean M edick & Sabean Sider 1984.

9 dygtige eller heldige som andre, og derfor ikke fik fanget nok til at dække regningen. Det tab, der opstod kunne handelsm anden kun inddrive ved at de dygtige fiskere ikke fik så meget for deres fangst, som de egentlig burde. For det andet tal-qual-system et, hvor alle fangster blev lagt sam m en og solgt til handelsm anden for en gennem snitspris. Dette medførte et konkurrenceforhold, hvor m an nøje sørgede for ikke at gøre mere ud af rensning og konservering af sin fangst end naboen, og holde øje med, at han ikke gjorde mindre end én selv. K onkurrencesituationen ser Sider afspejlet i måltidsskikken,»scoff-en«, men understreger dog også fællesskabet som en forudsætning for, at skikken overhovedet kunne eksistere. Typisk er det nemlig, at det kun var fuldgyldige m edlem m er af sam fundet, der kunne deltage - og det sam m e forhold gjorde sig gældende i forbindelse med de specielle løgnehistorier m ændene fortalte om, for og i diskussion med hinanden, og de ydmygelser og ubehageligheder, der hørte med, når m an modtog gaver eller hjælp. Practical jokes udført i sam m enhæng med gavegivningen kan være ubehagelig for den, det går ud over, men sam tidig undgås den afhængighed og de forpligtelser, der norm alt forbindes med gavegivning, idet giveren som regel var anonym eller måske rettere: kollektiv. Sider ser således relationerne mellem mennesker, ritualer og hverdagsliv i en historisk sam m enhæng. Skikken tolkes som en kritisk historisk erfaring formet af menneskenes egen sociale interaktion. Newfoundlandartiklen bliver en inciterende øvelse i historisk antropologi, som har meget at give til den fortsatte udforskning af historiske sam fund og kultur.24 Tekst - Teater - Diskurs Det talte ord I 1985 udgav den amerikanske historiker D a vid W arren Sabean bogen»power in the Blood«, et studie i W iirttem berg-regionens folkekultur fra 1500 til ca Bogen er blevet til på basis af 15 års studier i denne regions historie, koncentreret om landsbyen Neckarhausen. Sabean har i en periode været tilknyttet Max Planck instituttet i G ottingen og har som allerede nævnt bl.a. arbejdet sammen med den tyske historiker H ans M edick. I»Power in the Blood«realiserer han på meget inspirerende vis et antropologisk-historisk projekt med en tydelig forbindelse til såvel Siders som Medicks overvejelser herom.25 N år vi finder Sabean inspirerende og en fyldig introduktion værdig, så skyldes det først og fremmest, at hans bog forekommer eksemplarisk med hensyn til integration af den antropologiske inspiration i en større historisk analyse. H an anvender et meget bredt, men ret traditionelt, skriftligt kildemateriale, med de huller, m angler,»fordrejninger«, tilfældigheder og uafklarede om råder, som et sådant nu engang stiller forskeren overfor. H ans behandling af det er im idlertid ikke traditionelt historisk men netop antropologisk inspireret. I sit overordnede projekt,26 beskæftiger Sabean sig med en blanding af socialhistoriske og socialantropologiske emner: han analyserer regionens økonomiske forhold, politik, befolkningsudvikling, social kontrol o.l. på forskellige niveauer og har herunder lagt særlig vægt på at udforske slægts- og familieforhold. I»Power in the Blood«bygger han så at sige oven på disse grundstudier, idet han bruger dem som afsæt til undersøgelser af m entalitet og kultur i regionens landsbyer. Sam tidig far han så derigennem kastet lys og klarhed tilbage på sine forudgående forskningsresul- 24. Desuden skal fra»interest and Em otion«nævnes David Sabeans bidrag om N eckarhausen ca. 1800, hvor relationerne mellem svogrene var den centrale akse i familieforholdene, Sabean 1984, og H ans M edicks om arbejde, selskabelighed og fritid i landsby-»spindestuerne«fra tallet og frem i 1800-tallet, M edick 1984b. 25. M edick Se Sabean

10 Lisbeth Nielsen og Poul E. Porskær Poulsen tater inden for grundstudierne, f.eks. af politiske forhold. Sabean skaffer sig adgang til landsbykulturen gennem forskellige verdslige og religiøse retssager og indberetninger, der i hans fremstilling kom m er til at udgøre en kæde af sager - af øvelser, som han kalder dem. Emnerne spæ nder fra nadver-konflikter i 1500-tallets slutning, over sager mod en paranoid præst, en profet og en 13-årig heks i 1600-tallet til en m ordhistorie fra 1700-tallet. I hvert enkelt tilfælde tilvejebringer afhøringer, indberetninger o.l. en m ængde konkrete oplysninger om landsbyens liv som et sprogligt m ateriale, som Sabean bringer til at berette om kultur og m entalitet på et dybere plan. M an kan sige, at den social-antropologiske inspiration, som kom til udtryk i projektform uleringen fra 1976, her suppleres med en kultur-antropologisk dim ension, hvor Sabean fokuserer på sprog og kom m unikation i bred forstand og tolker disse som tegn. H an opsporer og analyserer m etaforer og sym boler i sprog og handling - i den sociale diskurs som den udspiller sig internt i landsbyen og mellem landsbyboerne og m yndighederne. Desuden»etablerer«han en diskurs. H an inddrager teologiske, sam tidige begrebsanvendelser som konfronteres med de lokale i diskussion. H er igennem afklares betydningsforskelle og -overensstemmelser. Behandlingen af enkeltsagerne er detaljeret, mikroskopisk, aktørorienteret og søgende efter betydning. Altså øvelser i historisk deltagerobservation. Enkeltsagerne er som nævnt vidt forskellige, ligesom også kildematerialet veksler fra sag til sag. N år de alligevel frem står som led i een kæde, så skyldes det at de er bundet sammen af de 3 hovedkategorier: herredømme, fællesskab, menneske, der udgør den grundlæggende struktur i Sabeans analyse af W iirttem berg-regionen.27 H istorierne bidrager hver især med kød og blod til disse kategorier på de givne tidspunkter, således at det bliver m uligt at se dem udvikle sig over tid. G eneralisering/abstraktion inden for een sag afprøves, justeres og forfmes i den næste (som Geertz ville have sagt det). Særlig vægt lægges på spørgsm ålet om hvilke menneske-forestillinger, hvilke menneske-begreber, der kan udledes af diskursens symbolske univers. Via denne ledetråd føres vi ind i og ud af W iirttembergs landsbymiljøer og deres»m entaliteter«for til sidst at have fået en kom m entar til menneske-begrebets historiske udvikling og forandring i perioden Sam t et forslag til hvordan historie og antropologi - det synkrone snit og den diakrone linie kan fungere sam m en og derved berige hinanden. K ultur - diskurs I sin udforskning af W iirttembergs folkekultur anvender Sabean et kulturbegreb, som forekommer um iddelbart besnærende - det er åbent, dynam isk og enkelt. K ultur bruges her om»en serie argum enter«- en diskurs blandt m ennesker vedr. de almindelige fænom ener i deres daglige liv. At være fælles om en kultur betyder at være fælles om de m aterielle og symbolske elementer, som indgår i denne dagliglivets diskurs. M an er altså ikke fælles om en idé, om norm er og værdier, men om et særligt sæt af symboler, et særligt forråd, som kan sættes i bevægelse28. K ultur betragtes endvidere som et medium, hvor konflikter gennemspilles. K ultur er en kam p om betydning - om retten til at definere betydningsindholdet i en konkret situation. K ultur er derm ed også en kam p om position. M an forsøger at udøve dom inans, sætte sig til modværge eller erobre social m agt gennem»betydning«. Derm ed være også sagt, at der her ikke opereres med eet»native s point of view«men med flere. Betydningen i de symbolske udtryk er heller ikke een gang givet, men i en stadig udvikling og forandring. K ultur betegner en proces - ikke et produkt - og betydningsproduktionen foregår dagligt gennem hverdagens aktiviteter og den aktive argum entation mellem fæl- 27. Sabean 1985 s. 20 ff. 28. Sabean 1985 s. 94ffog 29 f. 10

11 ler. Brugen af diskurs-begrebet forekommer os derfor at være en mere perspektivrig vej til nuancering og forståelse af (folke-)kulturen end G eertz»tekst«og Isaacs»teater«. Folkekulturen som diskurs udspiller sig ikke i et lukket rum, men er indfiltret i en»større«struktur, med et konkret herredømme. Sabeans tilgang indfrier derm ed et af de centrale krav som M edick har formuleret til kulturel tolkning:»k ulturel tolkning, herunder de historiske subjekters tolkning af sig selv og af det fremmede, kan ikke adskilles fra det m ennesker gør mod hinanden. Først og fremmest slet ikke fra det, der bliver gjort imod dem eller tvunget ned over dem «.29 Sabean lægger vægt på herredøm m ets tilbud om at yde sine undersåtter juridisk og åndelig beskyttelse til gengæld for m odydelser i form af penge, produkter, soldater. Beskyttelsen indebærer som udtrækket - indgreb i fællesskabet, fordi beskyttelsen defineres af herskeren, og herskerens konkrete behov. Sam tidig sker der herm ed også et forsøg på at definere undersåtternes behov og i videre forstand deres individualitet, deres menneskelighed. Dette er for Sabean den egentlige m agtudøvelse, som ikke kun griber ind i fællesskabet, men også langt ind i konstitueringen af individet. K ultur og m entalitet må forståes ud fra dette samspil: herredøm m e - fællesskab som et dialektisk forhold i bestandig udvikling, afhængigt af herredømmets behov og afhængigt af fællesskabets evne til at sætte sig til modværge/gøre sig gældende i en given situation.50 M ed en sådan indfaldsvinkel til kultur og betydningsproduktion skærpes opm ærksom heden over for de alternative»betydninger«, og over for - med Sabeans form ulering»the slight variations«som optræ der i gennem spilningen af kulturelle tem aer.31 Altså søger m an afvigelser, diskontinuitet og alternativer frem for ensartethed, kontinuitet og samstem Tekst - Teater - Diskurs mighed. M an kan derigennem indkredse kam pen om betydning og kam pens kom batanter, og ikke m indst opfange de processer, hvor kultur skabes hvor betydning bliver til. D.v.s. hvor struktureringen af den symbolske verden foregår, ikke kun som brud, men også gennem reproduktionens gradvise glidninger. M etaforen Studiet af folkekulturen bliver på denne m åde ikke et studie af noget oprindeligt og sejt, heller ikke af noget sammensvejset - en folkelig autonom kultur, men derim od af en aktiv, konfliktfyldt, bevægelig diskurs med rod i hverdagens livsvilkår, gentagelser, trivialiteter, skænderier, forpligtelser og herredøm meudøvelse. Sabean studerer kultur som den kom munikeres gennem sproglige udtryk, sociale handlinger og relationelle netværk. K om m unikationen foregår via symbolske strukturer, d.v.s. via metaforer, og det er derfor igennem en tolkning af metaforer at Sabean får adgang til den grundlæggende logik bag handlingsmønstre og tale. N adveren er et eksempel på en sådan m etafor, og en kort præsentation af nadverens betydning i en konkret sag kan forhåbentlig tjene som klargørende illustration af Sabeans tolkningsm etode. I visitationsprotokoller fra 1580 erne er Sabean gentagne gange stødt på indberetninger og klager over landsbyboere som nægter at deltage i nadveren eller fremsige den del af Fadervor, hvor m an tilgiver sine fjender. Der er ikke tale om at disse m ennesker afviser ritualet, religionen eller kirken. De ser sig blot ikke i stand til at gå til alters, fordi de ikke form år at tilgive deres fjender. Deres hjerter er oprørte, fordi de er involverede i konflikter, og at deltage i nadveren i en sådan foruroliget tilstand, var at udsætte sig selv for evig fortabelse. Omvendt anvender kirken nadveren som et 29. Medick 1984 s Sabean 1985 s. 24 f. 31. Sabean 1985 s

12 Lisbeth Nielsen og Poul E. Porskær Poulsen åbent udtryk for at m an individuelt, ensidigt tilgiver sine fjender. K onflikten bilægges her i personen, i hjertet, hvor man lader Gud sejre. For begge parter repræsenterer nadverm åltidet fællesskabet. M an bekræfter sin placering inden for et menneskeligt fællesskab ved at deltage i ritualet. At nægte deltagelse er for kirken en synd, som burde straffes med udstødelse af fællesskabet for landsbyboere er nægtelsen en åben dem onstration af at der findes konflikter, enten inden for fællesskabet eller i forholdet til m yndighederne. Tilgivelse er først m ulig når striden er bilagt formelt. Derefter kan man tilgive sine fjender. Fjendskabet forsvinder derm ed - eksisterer ikke som individuel erindring, og hjertet er igen beroliget og m an kan derfor også igen deltage i nadveren. Den disciplinerende funktion som nadverm åltidet har i kirkens definition, hvor m an bøjer nakken og tilgiver m odstanderen, som udm ærket kunne være de verdslige eller kirkelige autoriteter, modarbejdes af landsbyboernes tolkning af nadverritualet. Ritualets betydning kommer her til at tjene landsbyboernes formål i opposition til kirkelige og verdslige m yndigheder.32 H jertet er iflg. Sabean en central kategori i denne diskurs, men igen betyder symbolet noget forskelligt. I kirkens betydningsdefinition er hjertet en kam pplads mellem det gode og det onde. K onflikter bilægges ved at lade det gode sejre i hjertet, i individet selv. Landsbyboernes hjerter er ikke en sådan kam pplads. H jertet kan være foruroliget af konflikter, men konflikten er udvendig, og derfor skal den også bilægges udvendigt, d.v.s. juridisk gennem forlig. Først derefter er tilgivelse - fred i sjælen - mulig. Grundlæggende er der altså tale om forskellige opfattelser af individet. I en m ordundersøgelse fra 1700-tallet bestem mes»frygt«som et nøglebegreb i diskursen, og en nærmere undersøgelse af, hvorledes dette begreb anvendes af de implicerede parter, bliver en indgang til den lokale ud øvelse af m agt og især oplevelsen heraf.»frygt«er ligeså lidt som»hjerte«et teoretisk, sociologisk begreb, men derim od er erfaringsnær term, som fastholder et aktørorienteret perspektiv i tolkningen. I definitionen af kultur som en argum entation, hvor der foregår en stadig kam p om betydning, sættes der endnu engang fokus på de sociale relationer, altså på forholdet mellem de personer og persongrupper, der deltager i diskursen, på deres indbyrdes netværk, på interesser og følelser. Sabean aflæser netværket ved at foretage ikke blot en genealogisk, men også en betydningsm æssig rekonstruktion af de sociale relationer. Hvad forventer m an sig im- eller explicit fra sine blodsbeslægtede, fra de indgiftede, hvad betyder de forskellige betegnelser, m an anvender om hinanden? Hvilke forpligtelser, fjendtligheder eller rettigheder indeholdes i de forskellige relationer? Den m åde hvorpå individet placerer sig mellem ven og fjende, mellem slægt og n a boer, fortæller ikke blot om indholdet i en landsbykultur og et landsbyfællesskab, men også en særlig opfattelse af individet. Venskab og fjendskab svæver ikke frit, men er bundet til bestem te relationer, åbne personlige angreb eller skjult magi anvendes ikke i flæng, men igen mod hver sin gruppe af fæller. Følelser som had, misundelse eller loyalitet kan indtegnes på et socialt kort i et socialt landskab med symbolske elementer. Struktureringen af de sociale relationer i en given kontekst behandles altså som en strukturering af de menneskelige erkendelsesm å- der, kræfter, handlingsm uligheder m.m., baseret på en opfattelse af mennesket som værende konstitueret af sin placering inden for en grundm asse (m atrix) af sociale relationer. 33 M enneskebegrebet undergår derm ed forandringer over tid, afhængigt af udviklingen i de sociale relationer, og d.v.s. i det historiske sam spil fællesskab-herredøm me, ligesom der heller ikke synkront betragtet behøver at være 32. Sabean 1985, kap. 1 s Sabean 1985 s. 31 ff. 12

13 tale om et enstem m igt, entydigt»m enneske«.34 N år Sabean gennem sine m inutiøse sprogligt-tolkende analyser kan få folkekulturen i tale om sådanne store spørgsm ål, så skyldes det ikke m indst, at han i m odsætning til traditionel historiker-praksis tager sine aktører på ordet. At han i første omgang accepterer deres billeder og lader sig føre ind i det lokale univers, hvor det bliver muligt at forstå dagligdagens hændelser, aktiviteter og sprogbrug som betydningsladede, og derm ed kulturelt udtryksfulde budskaber. Til gengæld kan den historiske tilgang til em net i al beskedenhed få æren for at forandringsperspektivet er centralt til stede i analysen, og det er ikke kun når vi bevæger os i tid fra sag til sag. O gså inde i hvert enkelt historie er der skabt plads til kulturel dynamik og processuel forandring, både gennem de teoretiske begreber (eks. diskurs), og gennem åbenheden over for den historiske kontekst - det historiske rum - som omgiver den lille historie. Historisk antropologi - et nyt paradigme? Historisk antropologi har i de senere år givet anledning til en del debat, f.eks. i USA (Journal of Interdisciplinary History), og i Vesttyskland, hvor polariseringen ikke står mellem antropologer og historikere, men mellem hverdagshistorie og den historiske socialvidenskab.35 I D anm ark har debatten kun glimtvis været nærværende,36 hvilket måske kan ses som et resultat af dansk etnologi og folkemindevidenskabs tradition for og gode resultater med empiriske studier af (ikke Tekst - Teater - Diskurs mindst) 17- og 18-tallets landalmues m aterielle og åndelige frembringelser. Der er imidlertid også inden for dansk kulturhistorisk forskning god brug for debat og yderligere konkrete forsøg med historisk antropolgi.37 M en om historisk antropologi skal betegnes som et fag, eller en retning i sig selv, kan m an nok stille spørgsm ålstegn ved, for er det overhovedet muligt og ønskeligt at sam menbinde de to fag og skabe en symbiose? Det er spørgsmål i den retning, vi vil overveje her i afslutningen. I 1983 skrev den danske etnolog Palle Ove C hristiansen et indlæg i Fortid og N utid, som i undertitlen blev benævnt et»etnologisk argum ent«. A rgum entationen vendte sig imod tanken om at sam m ensm elte historie og antropologi, og forsøg der var gjort i den retning. POC mener at de to fags videnskabshistorie gør, at det er um uligt at sam m enholde de faglige m etoder og få noget fornuftigt ud af det. Thi historikerne mangler teoretiske overvejelser, er kun fokuseret ind på em pirien og kilderne, mens antropologerne først og fremmest er interesseret i»problemet«. N år en historiker således studerer en skik, en sædvane el.l. i en landsby, så er skikken først og fremmest interessant, fordi den er en indgang til lokalsam fundet som et socialt og kulturelt hele. Antropologen derim od, siger POC, studerer ikke landsbyer, men studerer i landsbyer, fordi de»indeholder/repræsenterer nogle tilstrækkelige strukturfæ nom ener som er nødvendige for at kunne udforske en bestemt problemstilling«.38 En analyse af en skik i et lokalsamfund bliver således nærmere til en undersøgelse af skikkens forhold til samfundet, 34. Sabean frem hæver i denne forbindelse Clifford G eertz pointering af det specifikke ved det vestlige menneske contra en mangfoldighed af menneskebegreber set i et verdensperspektiv. M en han kritiserer sam tidig G eertz for at overse, at det europæiske»menneske«er blevet til i den historiske proces og at det aldrig - heller ikke på ét givet tidspunkt - deles af alle europæere, m en netop er et dom inerende menneskebegreb i en konkret-historisk situation. Sabean 1985 s. 35 og note 84 s Liidtke vs. Kocka, se Siissmuth Ex. H arbsm eier 1981, Østergård 1982, Christiansen 1983, Horstbøll Vi opfatter da også det nystartede tidsskrift»c ulture and H istory (no 1, K bh. 1987) som et forum, der vil bringe denne forskning frem i lyset. 38. Christiansen 1983 s

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten

Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten I. Indledning Gudstjeneste og sabbat hører sammen. Sabbatten er dagen for gudstjeneste. Når der derfor i en bibelsk sammenhæng tales om sabbatten, må gudstjenesten tænkes med. Sabbatten spiller en stor

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Delmål og slutmål; synoptisk

Delmål og slutmål; synoptisk Historie På Humlebæk lille Skole indgår historie i undervisningen på alle 10 klassetrin: i Slusen og i Midten i forbindelse med emneuger og tematimer og som en del af faget dansk, i OB som skemalagt undervisning,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN

AT SAMTALE SIG TIL VIDEN Liv Gjems AT SAMTALE SIG TIL VIDEN SOCIOKULTURELLE TEORIER OM BØRNS LÆRING GENNEM SPROG OG SAMTALE Oversat af Mette Johnsen Indhold Forord................................................. 5 Kapitel 1 Perspektiver

Læs mere

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune

Bland dig i byen. Kom med, borger. Mangfoldighed. er Ishøjs styrke. Ishøjs medborgerpolitik. Inkluder din nabo. Ishøj Kommune Bland dig i byen Kom med, borger Mangfoldighed er Ishøjs styrke Ishøjs medborgerpolitik Inkluder din nabo Ishøj Kommune 1 Forord et medborgerskab i Ishøj Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj...3

Læs mere

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til?

Diskursanalyse - Form over for kontekst Mentalitetshistorie Begrebshistorie Hvad kan man bruge diskursanalysen til? Diskursanalyse - Form over for kontekst Når vi laver diskursanalyser, undersøger vi sprogbrugen i kilderne. I forhold til en traditionel sproglig analyse ser man på, hvilket betydningsområder sproget foregår

Læs mere

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie

1. Opsøg faktuel viden om missionsområdets kulturhistorie Kulturforståelse er en af forudsætningerne for, at danske soldater kan løse deres opgaver i internationale missioner. I de fleste missioner indgår der samarbejde med andre landes militær og en vis kontakt

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Meningsfulde spejlinger

Meningsfulde spejlinger Meningsfulde spejlinger filosof og antropolog universitet og erhvervsliv revision og datalogi Etnografi, antropologi og filosofi etnografi: deltagerobservation, interview og observation en metode er altid

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen

Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen Pædagogisk referenceramme for Børnehuset Mælkevejen den 28/4-15 Præsentation af Mælkevejen Mælkevejen er en daginstitution i Frederikshavn Kommune for børn mellem 0 6 år. Vi ønsker først og fremmest, at

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU

Kategorisering i psykiatrien. Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Kategorisering i psykiatrien Katrine Schepelern Johansen Antropolog, ph.d. Post.doc, Institut for antropologi, KU Mit forskningsprojekt Steder Retspsykiatrisk afdeling, SHH Almen psykiatrisk afdeling,

Læs mere

På jagt efter motivationen

På jagt efter motivationen På jagt efter motivationen Handlekraftig selvoverskridelse i meningsfuldhedens tjeneste Af Jakob Skov, Villa Venire A/S april 2011 Motivationsbegrebet fylder til stadighed mere i dagens virksomheder og

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING

Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING Klare roller forebygger stress ET ORGANISATIONSPSYKOLOGISK BLIK PÅ ORGANISERING DI s konference om sundhedsfremme på arbejdspladsen - Sund Ledelse Tirsdag d. 16. september 2014, Odense Congress Center

Læs mere

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet

Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet Differentieret social integration som teoretisk og praktisk redskab i aktiveringsarbejdet 1 Catharina Juul Kristensen, lektor ved Institut for samfundsvidenskab og erhvervsøkonomi, RUC. Indledning I dette

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme

Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Søren Hertz, Gitte Haag, Flemming Sell 2003 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme. Adoption og Samfund 1 Fra tidlig frustration til frustrerede drømme Når adoptivfamilien har problemer og behøver

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale.

Metoderne sætter fokus på forskellige aspekter af det indsamlede materiale. FASE 3: TEMA I tematiseringen skal I skabe overblik over det materiale, I har indsamlet på opdagelserne. I står til slut med en række temaer, der giver jer indsigt i jeres innovationsspørgsmål. Det skal

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

10 principper bag Værdsættende samtale

10 principper bag Værdsættende samtale 10 principper bag Værdsættende samtale 2 Værdsættende samtale Værdsættende samtale er en daglig praksis, en måde at leve livet på. Det er også en filosofi om den menneskelige erkendelse og en teori om,

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8

INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 INDHOLD INDHOLD 1 INDLEDNING OG PROBLEMFORMULERING 2 FÆLLESSKAB 3 JØRN NIELSEN 3 FAMILIEKLASSE 5 ANALYSE 6 KONKLUSION 7 LITTERATUR 8 AKT-vanskeligheder set i et samfundsmæssigt perspektiv 1 Indledning

Læs mere

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose

De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose De 24 (2x12) Hellige Nætter af Malue Wittusrose Ifølge gamle kilder er der 24 hellige nætter omkring Julen hvor energien er særlig stærk, og hvor vi med fordel kan meditere, bede og sætte nye intentioner

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus

Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Selvevaluering skoleåret 08/09 Unge Hjem, efterskolen i Århus Plan og mål for udviklingsarbejdet. Skoleåret 08/09 er det tredje og foreløbig sidste år, hvor selvevalueringsobjektet er den anerkendende

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention

nikolaj stegeager Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention nikolaj stegeager erik laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring UdvikLing intervention Nikolaj Stegeager og Erik Laursen (red.) Organisationer i bevægelse Læring udvikling intervention Nikolaj

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Juni 2013: Det Internationale udvalgs oplæg til: Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole Vi lever i en globaliseret og foranderlig verden, hvor vore elever har eller vil

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012

Sansningens pædagogik. Vejle 27.april 2012 Sansningens pædagogik Vejle 27.april 2012 EMPIRISKE PROJEKTER DER TRÆKKES PÅ: - Spor af børns institutionsliv - Børnene i kvarteret - kvarteret i børnene - Børns steder - KID-projekt (Kvalitet I Daginstitutioner:

Læs mere

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau

Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Konferencerapport:Musikpædagogisk Forskning og Udvikling i Danmark Gymnasieskolens musikundervisning på obligatorisk niveau Rasmus Krogh-Jensen, stud. mag., Københavns Universitet, Musikvidenskabeligt

Læs mere

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer:

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Socialforvaltningen CenterCampo Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Alle forandringer påvirker det handlerum /mulighedsrum, vi som ledere agerer i. Der genereres

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet

FLOW OG STRESS. Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet CHARLOTTE BLOCH FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur i hverdagslivet Samfundslitteratur Charlotte Bloch FLOW OG STRESS Stemninger og følelseskultur

Læs mere

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup

Baggrund. Sekretariat Nord Borgergade 39 9931 1477. 9362 Gandrup Notat fra dialogforum Fremtidens Medarbejder mellem Fremtidens Plejehjem og nordjyske uddannelsesinstitutioner samt private udbydere af kompetenceudvikling inden for ældreområdet, Byrådssalen, Gandrup,

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Religion C. 1. Fagets rolle

Religion C. 1. Fagets rolle Religion C 1. Fagets rolle Faget religion beskæftiger sig hovedsageligt med eskimoisk religion og verdensreligionerne, og af disse er kristendom, herunder det eskimoisk-kristne tros- og kulturmøde, obligatorisk.

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014.

7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Ahi Internationale Skole 7.klasse historie Årsplan for skoleåret 2013/2014. Formål: Formålet med undervisningen er at udvikle elevernes kronologiske overblik, styrke deres viden om og forståelse af historiske

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere