Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar 2007."

Transkript

1 Udkast til tale af miljøminister Connie Hedegaard på Plantekongres 2007 i Herning den 9. januar Det talte ord gælder Den acceptable tærskel for landbrugets miljøpåvirkning? Den nye husdyrlov Tak for invitationen, og tak for lejligheden til at drøfte landbrugets miljøpåvirkninger. I den offentlige debat er der en tendens til at se på landbrugets natur- og miljøforhold som en interessekonflikt. Det er baseret på den vrangforestilling, at landbruget bare vil have lov til at producere løs uden hensyn til natur og miljø, mens miljøpolitikerne bare stiller nye krav uden hensyn til landbrugets vilkår. Sådan er virkeligheden ikke. Den er, at landbruget kun kan klare sig som et stort og vigtigt eksporterhverv, hvis det lykkes at få produktion, natur og miljø til at gå op i en højere enhed. Det ved I, det ved jeg, og det er min faste overbevisning, at den balancerede tilgang her er i begges interesse. Derfor oplever jeg også, at landbruget og jeg som regel er enige i den grundlæggende strategi for landbrugets udvikling. Der kan være nuancer, men vi skal frem til en miljøtilpasset, intensiv produktion på de bedste jorder, hvor landbruget kan effektivisere og udvikle sig, og bruge de mindre egnede dyrkningsjorder til natur- og miljøformål. Det kræver nye miljøteknologier og naturvenlige driftsformer, og det er ikke mindst ønsket om at fremme den teknologiske udvikling i landbruget der ligger bag den nye husdyrlov, vi fik før jul. Den bringer os i en ganske anden situation, end den der tegnede sig under debatten i sommeren 2004, hvor oppositionen krævede svinestop. For en generation siden var der over husdyrbrug i Danmark. Om en halv snes år regner man med, at 90 % af

2 svineproduktionen vil komme fra under bedrifter og at kvægbruget koncentreres tilsvarende. Forholdene i et stort, moderne staldanlæg har stadig mere til fælles med industrien, og det oplagt at indrette miljøreguleringen på samme måde. Den nye husdyrlov lægger op til en fortsat udvikling af dansk landbrug som et stort eksporterhverv. Teknologi og miljø skal gå hånd i hånd med produktion og konkurrenceevne. Vi skal have udbredt ny, miljøeffektiv landbrugsteknologier, der også kan danne basis for eksport og beskæftigelse i industrien. Nye løsninger på landbrugets miljøproblemer er efterspurgt overalt i verden. Verdens befolkning vil vokse fra 6,5 til 9 milliarder ved midten af århundredet, med deraf følgende efterspørgsel på fødevarer og rent drikkevand. Husdyrloven indfører en ny miljøgodkendelsesordning for den store gruppe af mellemstore husdyrbrug. De skal nu alle sammen have en miljøgodkendelse, når de ændrer eller udvider produktionen. Kun små, hobbyprægede bedrifter er undtaget. I løbet af en halv snes år vil 90 % af alle dyr komme til at stå i godkendte stalde med skærpede krav til udledning af ammoniak og til lugt og pligt til at bruge den miljømæssigt bedste, tilgængelige teknologi. Ammoniakken er i centrum. Udslippet fra nye staldanlæg skal reduceres med 15 % allerede i år, op til 20 % næste år og mindst 25 % i Det kommer til at gælde alle miljøgodkendelser og jeg er overbevist om, at det vil hjælpe til at sætte skub i den teknologiske udvikling. Hvad lugten angår, bliver der krav om større afstand til naboerne, med mindre man tager ny teknologi i brug, der kan reducere generne. Nye gyllebeholdere skal have fast overdækning, hvis de ligger mindre end 300 meter fra naboer eller fra sårbare naturområder. Op til 1 km fra sårbar natur skal det vurderes, om en udvidelse vil føre til forøget ammoniakpåvirkning, og kravene skærpes til udledning af nitrat og fosfor som påvirker Natura 2000 vandområder. 2

3 3 Forenkling og investeringssikkerhed Håndhævelse Loven giver samtidig en administrativ forenkling. Et enstrenget godkendelsessystem, hvor kommunen klarer landzonespørgsmål, bufferzoneregler og VVM samtidig med miljøgodkendelsen. Der er fastlagt et generelt beskyttelsesniveau og givet enkle regler for beregning af miljøbelastningen. Et nyt, IT-baseret ansøgningssystem vil gøre det lettere for landmanden at søge godkendelse og for kommunen at behandle sagerne. Og landmanden har sikkerhed for, at de investeringer, der foretages i forbindelse med en miljøgodkendelse, ikke overtrumfes af nye krav i 8 år. De administrative lettelser vil give en hurtigere sagsbehandling og gøre det muligt for kommunerne at sætte mere ind på tilsynet med de godkendte bedrifter, og med flydelag på gylletanke. Det bliver også dyrere at overtræde reglerne, så det ikke længere kan betale sig at have en ulovlig overproduktion af husdyr. I fremtiden vil fortjenesten blive konfiskeret og bøderne kan fastsættes til 1/4 af fortjenesten. Det kan give bøder på over kr., hvor de hidtil har ligget på nogle få tusinde. Landbrugets miljøbelastning Jeg har fået det spørgsmål, om der er en acceptabel tærskel for landbrugets miljøpåvirkning; et facit eller med andre ord: Kan I ikke snart stoppe med al jeres miljøregulering. En sådan grænse tror jeg ikke, man kan fastlægge. Dertil er virkeligheden for mangfoldig og forholdene for forskellige ud over landet; teknologien åbner hele tiden nye muligheder for at gøre det bedre, og holdningerne til landbruget og dets miljøbelastning ændrer sig også. Opgaven er løbende at finde fornuftige, konkrete løsninger, der åbner op for en udvikling af landbrugets

4 produktion, der samtidig tager hensyn til natur og miljø. Og jeg vil gerne understrege, at vi at I er godt på vej: Næringsstoffer Vores vandløb, søer, fjorde og havområder har fået det bedre gennem de sidste 20 år. Kvælstoffet bliver udnyttet meget mere effektivt. Udvaskningen af kvælstof og fosfor til søer og vandløb er halveret de seneste 15 år, uden nedgang i husdyrholdet. Udslippet af ammoniak er nedbragt med næsten 1/3 på år. Vi har vandløb, der er så rene, at ørreden og andre rentvands-arter går frem. Den indsats vi jeg gerne anerkende. Men lige så lidt som industrien eller kraftværkerne eller bilindustrien får lov at hvile på laurbærbladene, ligeså lidt får landbruget det. For virkeligheden er jo også, at naturens tålegrænser overskrides mange steder. Der kommer stadig for meget kvælstof og fosfor ud, og heder, højmoser og overdrev trues af luftbåren ammoniak. Ingen af vore fjorde lever op til miljømålene. Det gør 2/3 af vore søer og halvdelen af vandløbene heller ikke. Lokalt giver den koncentrerede svineproduktion og kvæghold mange steder problemer for naturen og for de naboer, som skal leve med lugten. Den er vi simpelthen nødt til at gøre noget ved, så det fortsat er attraktivt at bo på landet. Det er en fælles interesse og en fælles opgave at få løst problemerne på en fornuftig og balanceret måde. Klima Lige nu kan man se blomstrende Rhododendron, bøgehække og anemoner der springer ud og malariamyg på steder, hvor de aldrig har været før. Noget er galt med vores klima, og noget må der gøres ved de menneskeskabte klimaforandringer. Landbruget står for 1/5 af vores udslippet af drivhusgasser og må påtage sig sin del af vore klimaforpligtelser. Det er der gode muligheder for - ikke mindst ved hjælp af bedre gyllehåndtering. En af de lovende muligheder er afgasning som både nedsætter udslippet af drivhusgasser og kvælstof og begrænser lugtgenerne. Vi har ikke alle svarene. Al den viden vi har 4

5 5 fået om klimaet og vores påvirkninger har ikke gjort det lettere at være menneske; men den betyder at vi ikke er magtesløse Pesticider Det er også min klare forudsætning, at brugen af pesticider skal påvirke miljøet så lidt som muligt, og at vi vedvarende skal arbejde på at nedbringe belastningen. Det kan landbruget og gartnerierne også kun være interesserede i. Og det samme signal sender de stadig flere forbrugere der køber økologisk. Min forgængers pesticidhandlingsplan fra 2003 forudsætter, at behandlingshyppigheden nedbringes fra 2,04 i 2002 til 1,7 i Det går desværre den gale vej. Men vi ved, at det kan lade sig gøre. En målrettet rådgivning har hjulpet ca landmænd med at komme tæt på de 1,7, og det har faktisk øget deres indtjening med kr. pr. ha. Et statsligt udvalg har netop færdiggjort et katalog over virkemidler, der kan hjælpe til at nå målet. Det bliver offentliggjort senere på måneden. Hvis vi ikke ser en væsentlig reduktion i behandlingshyppigheden for 2006, må regeringen overveje behovet for nye virkemidler. De miljøpolitiske målsætninger skal have et solidt, fagligt fundament. Jeg har forstået, at den daværende minister baserede målet i pesticidplanen på Bichel-udvalgets grundige arbejde og jeg har også forstået, at landbruget stod bag dets konklusioner. I september afholdt jeg en rundbordssamtale med landbruget og de grønne organisationer om ideer til at nå målet i planen. Her fremgik det blandt andet, at nye skadevoldere gør det svært for planteavlen at gøre yderligere fremskridt, og at der også på dette område er brug for forskning og ny teknologi til anden form for ukrudtsbekæmpelse. Jeg kan desuden bekræfte, at regeringen overvejer at sætte et udredningsarbejde i gang om brugen af behandlingshyppighed som indikator for pesticidforbruget, som Jyllandsposten skrev i går. Jo klart: hvis det ikke giver et

6 6 fornuftigt indtryk af udviklingen, så skal vi da se på det. Så kom med eksemplerne og dokumentationen og med jeres idéer til, hvordan vi kan gøre det bedre. Men lad mig også notere, at det faktisk ikke er lykkedes at anvende alle de midler til fokuseret rådgivning, som blev tildelt landbruget i forbindelse med handlingsplanen. Det er jo ikke tilfredsstillende; - og jeg vil heller ikke undlade at benytte lejligheden til at sige, at der naturligvis skal sættes en stopper for den ulovlige import af pesticider, vi desværre har set. Det gør det altså ikke lettere at gå fordomsfrit til spørgsmålet om behandlingshyppighed. Miljøeffektive landbrugsteknologier Den nye husdyrlovs krav til lugt og til udslippet af ammoniak opmuntrer til nye løsninger, og dansk forskning og industri har udviklet avancerede systemer til luftrensning og til forsuring af gylle som kan begrænse udslippet, og foderteknologier, som begrænser dyrenes udskillelse af næringsstoffer. Regeringen har sat en kvart milliard kroner af til en treårig pakke af initiativer, som skal fremme ny miljøeffektiv landbrugsteknologi fra idé til marked. Landbruget bidrager selv med 90 mio. kr., og det tager jeg som udtryk for dansk landbrugs vilje til at finde nye løsninger, som både kan bidrage til, at vi når de natur- og miljøpolitiske mål og samtidig styrker landbrugets og de tilknyttede erhvervs konkurrencekraft og eksportmuligheder: Der er sat yderligere 75 mio. kr. af til forskning, og miljøeffektiv innovation på landbrugsområdet bliver et særligt tema under innovationsloven. Der er 150 mio. kr. til udvikling og demonstration af ny teknologi og hjælpe markedet på vej. Her i foråret 2007 vil Miljøministeriet udbyde en ny certificeringsordning for landbrugsteknologier, som kan give tillid til de nye løsninger og vi arbejder også

7 Partnerskaber 7 på nye, internationale standarder og på at udbrede viden om de bedste tilgængelige teknologier. Alt dette vil indgå i regeringens kommende handlingsplan for miljøteknologi. Den får fokus på energi, vand og bioteknologi, hvor dansk forskning og erhvervsliv står særlig godt rustet til at bidrage til løsningen af nationale og globale miljøproblemer. Et centralt led i denne satsning er etableringen af partnerskaber mellem erhvervslivet, forskningen og myndighederne. Der er allerede dannet et partnerskab på vandområdet, og jeg har for nylig taget initiativ til et partnerskab om avancerede bioteknologiske løsninger på landbrugets miljøproblemer. Vi skal have miljøkrav og miljøteknologi til at spille bedre sammen for styrke landbruget og industrien på et stadig mere miljøbevidst internationalt marked; - bruge miljøpolitikken til også at styrke produktion, eksport og beskæftigelse. EU's natur- og vanddirektiver Mange af de miljøkrav, landbruget skal leve op til, er fælles for hele EU og skal blandt andet sørge for, at konkurrencen mellem EU s landmænd sker på lige vilkår. Planlægningen for Natura 2000 områderne er i gang i hele EU. Den skal sikre deres dyre- og planteliv en gunstig bevaringsstatus. Vi er også ved at vurdere, om den nuværende naturbeskyttelse er tilstrækkelig til at sikre de beskyttede arter i det øvrige land. På vandområdet er Miljøministeriet i gang med planlægningen efter EU's Vandrammedirektiv. Her er miljømålene også ambitiøse, og der skal gøres en betydelig indsats for at nå dem. Både natur- og vandplanerne skal være færdige i Derefter er det op til kommunerne at realisere dem, og det vil kræve en målrettet indsats.

8 Landbruget som naturforvalter 8 Miljømilliarden Ingen andre følger udviklingen dag for dag og år for år så nøje som landbruget der forvalter 3/4 af Danmark. Vi har alle sammen en interesse i, hvordan det påvirker naturen og forandrer landskabet. Der er et stadig stærkere ønske om at gøre noget for at styrke vore natur- og landskabsværdier. Der er gang i skovrejsning og naturgenopretning ud over landet. De seneste 20 år er der genskabt mere end hektar naturområder heraf mange vådområder. Og i foråret får vi en ny lov om nationalparker baseret på de anbefalinger, jeg har fået fra en enig national følgegruppe, og som Dansk Landbrug også står bag. I alt 15 % af landets areal er under én eller anden form for beskyttelse der kræver særlig opmærksomhed, og en af de vigtigste opgaver bliver at skabe bedre sammenhæng mellem naturområderne. Jeg er ikke i tvivl om, at ønskerne om mere natur og mere naturkvalitet vil blive stærkere i de kommende år; især omkring vore byer. Det er også baggrunden for, at regeringen vil bruge flere penge på naturen end nogensinde tidligere. På finansloven er der afsat 558 mio. kr. ekstra til vand- og naturprojekter i , - heraf 226 mio. kr. i år. Der er 50 mio. kr. til lokale, grønne partnerskaber om nye naturprojekter, og 66 mio. kr. til teknologi der kan afhjælpe vandforurening. Ud over landet er der udpeget 11 større områder, hvor der især vil blive sat ind; - først og fremmest en række ådale, hvor der kan skabes nye naturperler og bedre vandkvalitet som kan hjælpe til at gennemføre EU-direktiverne og standse tilbagegangen i biologisk mangfoldighed. Natur og miljø i EU's landbrugsstøtte Vi må se i øjnene, at det er nødvendigt at give tilskud til en række aktiviteter i det åbne land for at opnå de natur- og

9 miljøkvaliteter, vi gerne vil have. For man kan naturligvis ikke bede landmænd om at bruge tabsgivende driftsformer uden at tilbyde økonomisk kompensation. EU s landdistriktsforordning lægger også op til, at landbrugets omkostninger til at opfylde natur- og vanddirektiverne kan kompenseres gennem landdistriktsprogrammet. Regeringen har klart og utvetydigt tilkendegivet endda i regeringsprogrammet at vi vil sikre fuld hjemtagning af de EU-midler, der stilles til rådighed for det danske landdistriktsprogram i Det vil give i alt 6,2 milliarder kroner i de kommende år, og hovedparten vil gå til natur og miljø. Forbrugerne og økologien De brede ønsker om at gøre mere for vores natur og miljø kommer også til udtryk i det stigende salg af økologiske fødevarer. Efter forbrugernes opfattelse er de sundere og har en bedre smag. Men mange køber også økologisk, fordi det de ved, at det økologiske jordbrug tager mere hensyn til naturen. Det sprøjtefri landbrug er med til at forhindre vandforurening, og kan måske inspirere det øvrige landbrug til at nedbringe pesticidforbruget. Økologerne har også bedre styr på deres næringsstoffer; - og mange af dem har køer og får på græs en stor del af året som bidrager til et rigt dyre- og planteliv og er med til at pleje de gamle kulturlandskaber, - enge og overdrev, - som mange steder er taget ud af drift. Det økologiske jordbrug fylder stadig ikke meget. Kun 6 % af landbrugsjorden drives økologisk. Men de økologiske fødevarer udgjorde sidste år 7 % af den samlede omsætning, og salget steg 12 %. Borgerne vil helt klart være med til at sætte den natur- og miljøpolitiske dagsorden gennem deres daglige forbrugs- 9

10 valg, og stiller derigennem også stigende krav til den måde, produktionen foregår på ikke mindst i husdyrbruget. Landbrug, natur og miljø Den natur og miljøpolitiske opgave er den samme, hvad enten vi taler om de internationale naturbeskyttelsesområder, de kommende nationalparker eller det åbne land i almindelighed: Vi skal have landbruget til at spille bedre sammen med natur og miljø og med hensynet til naboerne. Det er en livsnødvendig opgave for det landbrug, som vil klare sig i fremtiden både i Danmark og i verden omkring os. De politiske rammer skal give landbruget, forskningen og industrien incitamenter til lægge sig i spidsen af den teknologiske udvikling og derigennem styrke vores konkurrenceevne og åbne nye eksportmuligheder; Samtidig med at vi sikrer at vores rige samfund efterlader en rig natur til dem der kommer efter os. Tænk lige tilbage til sommeren 2004 og debatten om svinestoppet igen. Hvornår er der sidst nogen, der har nævnt det ord. Nej vel! Den nye tilgang som for eksempel samarbejde om den nye husdyrlov har vist en anden vej. Har vist, at gør vi det klogt, er der plads til begge dele nu som før. Jeg håber, at landbruget vil gribe mulighederne og ser frem til et fortsat godt samarbejde om natur og miljø rundt om i hele landet til glæde for os selv og ikke mindst for vore efterkommere. Tak for opmærksomheden. 10

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme

Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme Side 1 af 7 Søg... Sådan beskyttes naboer mod gener fra minkfarme 26-03-2015 DR Kontant har til aften sendt et program om generamte naboer til minkfarme, hvoraf der kom forskellige påstande om bl.a. afstandskrav

Læs mere

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion

Landbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.

Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080. miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten. Martin Skovbo Hansen Cand.agro./agronom Ankjær 357, 8300 Odder Mobil: 2180 7080 miljoekonsulenten@gmail.com www.miljøkonsulenten.dk Et vindue er åbent - men kun i 2012 - for at få opjusteret den tilladte

Læs mere

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark

AGWAPLAN Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Samarbejdsprojekter der integrerer produktions- og miljøhensyn - erfaringer fra Danmark Af. Irene Wiborg og Hans Roust Thysen Dansk Landbrugsrådgivning Indledning Fra generel til målrettet regulering?

Læs mere

Natur og landbrug en ny start!

Natur og landbrug en ny start! September 2012 Natur og landbrug en ny start! Danmark: Et land med store udfordringer for natur og landbrug Såvel landbruget som naturen i Danmark har brug for en ny start. Situationen i dag er uholdbar.

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune

Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune Miljøtilsynsplan 2013-2017 for Middelfart Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Geografisk område og væsentligste miljøproblemer... 3 3. Gennemførelse af et miljøtilsyn... 4 4. Planlægning

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Program. 22.00 Tak for i aften

Program. 22.00 Tak for i aften Program Cirka tider Oplægsholder 20.30 Hvor vil vi hen med økologien? v. Hans Erik Jørgensen og Michael Svane, Økologisektionen 20.45 Økologi på SEGES v. Kirsten Holst Sørensen DLBR-Økologi v. Erik Andersen

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013

Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Miljøtilsynsplan for Syddjurs Kommune 2013 Hvad er en miljøtilsynsplan Den 23. maj 2013 trådte en ny tilsynsbekendtgørelse i kraft med krav om, at kommunen skal udarbejde en tilsynsplan for miljøtilsyn

Læs mere

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013

Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Click here to enter text. UdUdkast 2 til tilsynsplankast 2 til tilsynsplan Udkast til tilsynsplan for Miljøområdet 2013 Alle kommuner skal have en tilsynsplan, som det fremgår af Tilsynsbekendtgørelsens

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Holdning og ansvar på din bedrift

Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift Holdning og ansvar på din bedrift handler om samfundsansvar og om måden vi tjener penge på. Arbejdet med samfundsansvar har, som alt

Læs mere

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef

KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi. 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef KvægKongres 2012 Elforbrug eller egen energiproduktion Klimaet og miljøet - Bioenergi 28. februar 2012 Michael Støckler Bioenergichef Muligheder for landbruget i bioenergi (herunder biogas) Bioenergi Politik

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Miljøtilsynsplan 2013-2016

Miljøtilsynsplan 2013-2016 Miljøtilsynsplan 2013-2016 1 Indledning Fredensborg Kommune fører et aktivt og opsøgende miljøtilsyn med, at virksomheder og husdyrbrug overholder miljøbeskyttelsesloven, husdyrgodkendelsesloven, jordforureningsloven

Læs mere

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde

Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Status på L&F, Kvægs politiske arbejde Kristian Gade Marts 2015 Prioriteter i 2014/2015 EU s landbrugsreform Lov om hold af kvæg Miljøteknologi og moderniseringsstøtte Ammoniak og metan Veterinærområdet

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK

Danmarks Naturfredningsforenings LANDBRUGSPOLITIK s LANDBRUGSPOLITIK 1 INDHOLD En vision for dansk landbrug... 3 s LANDBRUGSPOLITIK Februar 2009 Natur og landbrug er i ubalance... 4 I: Fremtidens natur har mere plads... 5 II: Fremtidens landbrug er økologisk...

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

Grøn Vækst. April 2009. Regeringen

Grøn Vækst. April 2009. Regeringen Grøn Vækst April 2009 Regeringen Indhold Del 1 Grøn Vækst 1.1. Grøn Vækst 3 1.2. En grøn vækstvision for natur, 5 miljø, klima og landbrug 1.3. Investeringer i Grøn Vækst 8 1.4. Grøn Vækst balance 10

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder

Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Effekt af rand- og bufferzoner langs naturområder Seniorrådgiver Jesper Bak, Danmarks Miljøundersøgelser I mange husdyrgodkendelser bliver der stillet krav om bræmmer langs følsomme naturområder. Hvad

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014

Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget. Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Benyttelse og beskyttelse af naturen - med plads til landbruget Viceformand, Lars Hvidtfeldt Landbrug & Fødevarer 20. Maj 2014 Vækst Miljø Vækst Natur Udvikling Klima Natur og biodiversitet Landbrug &

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013

Velkommen til staldseminar 2013. Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 Velkommen til staldseminar 2013 Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 VSP s bud på udviklingen af den danske svineproduktion Direktør Nicolaj Nørgaard 08-05-2013 04.06.2013 Docuwise / 1234567890 Indsæt

Læs mere

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014.

NOTAT. J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015. Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014. NOTAT Faktaark Miljøteknologi J.nr. MST-141-01103 Ref. Naroe/LKA/MTH Dato 23. januar 2015 Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP) 2014 Indledning MUDP understøtter regeringens målsætninger

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse

Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Bilag 10 - Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse 1 Pesticidafgifter opkrævning og anvendelse Grundlag Siden 1996 er en del af provenuet fra afgiften på bekæmpelsesmidler (pesticidafgiften), jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug

Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Velkommen til spillet Fremtidens Landbrug Tillykke. Du er blevet udpeget til at sidde i et udvalg, som skal rådgive politikerne om, hvilken landbrugspolitik, de skal føre. I første omgang frem til 2030,

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent

Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent Halling Autoophug: Målet er at kunne genanvende de udtjente biler 100 procent For Halling Autoophug ApS har deltagelse i Region Midtjyllands projekt Rethink Business betydet, at virksomheden har fået den

Læs mere

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst

Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Aalborg, den 26. april 2006 LHK Referat Emne Orienteringsmøde om dyrkningsdeklarationer i Aalborg Sydøst Tid Onsdag den 22. marts 2006 kl. 19.30 Sted Deltagere Hobro-Aalborg Landboforening, Skalborggård

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Økologerne tager fat om den varme kartoffel

Økologerne tager fat om den varme kartoffel Landbrug og klima : Økologerne tager fat om den varme kartoffel Udgivet af Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret i samarbejde med Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening, ICROFS, Kalø Økologiske

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU

DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU DEN FREMTIDIGE LANDBRUGSPOLITIK I EU PROREKTOR SØREN E. FRANDSEN DEN AKTUELLE DISKUSSION I EU Fortsat et behov for en CAP-reform en post 2013-CAP (mål og midler) Marked vs. offentlig regulering? EU vs.

Læs mere

Aquarius gør midtvejsstatus

Aquarius gør midtvejsstatus Aquarius gør midtvejsstatus Side 1 Af Nina Marie Høi, kommunikationspraktikant, Videncentret for Landbrug På den nyligt afholdte internationale workshop i Norge gjorde de syv pilotprojekter i Aquarius

Læs mere

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK

NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning. Projektbeskrivelse VANDFORSYNING I DANMARK Projektbeskrivelse NOTAT 2010/2-8A Den 25. marts 2010 Jnr. 08.004-088 jnr. 08.216-021 Vandforsyning VANDFORSYNING I DANMARK Drikkevand rent vand, men hvordan? I Danmark bruger vi knap 1 mia. m 3 vand årligt.

Læs mere

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø

Tilsynsplan for miljøtilsyn. Teknik og Miljø Tilsynsplan for miljøtilsyn Teknik og Miljø August 2013 Indholdsfortegnelse Hvad er en tilsynsplan? s. 3 Hvilke virksomheder og landbrug fører s. 4 Silkeborg Kommunen miljøtilsyn med? Handlinger s. 4 IED

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol

Teknik- og Miljøudvalget. Beslutningsprotokol Teknik- og Miljøudvalget Beslutningsprotokol Dato: 23. marts 2009 Lokale: Dronninglund Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:00-16:45 Karsten Frederiksen, Formand (C) Poul Pedersen (V) Søren Erik Nielsen (V) Ole Bruun

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk

SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. greencities.dk SAMARBEJDSAFTALE - et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner greencities.dk Forord Kommunerne i Green Cities har høje miljøambitioner og vilje til at indgå i et forpligtende samarbejde. Resultaterne

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk

SAMARBEJDSAFTALE. et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner. miljokommunerne.dk SAMARBEJDSAFTALE et forpligtende miljøsamarbejde for kommuner miljokommunerne.dk Forord Green Cities er et visionært og forpligtende samarbejde mellem kommuner, der arbejder for bæredygtighed og gør en

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN

GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Vises e-mailen ikke ordentligt? Se onlineversion. NYHEDSBREV: 18. FEBRUAR 2014 ANNI MATTHIESENS NYHEDSBREV Vær social - hold dig opdateret og deltag i debatten GENERALFORSAMLINGER I KREDSEN Traditionen

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Fødevareproduktionen, naturen og miljøet. Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik

Fødevareproduktionen, naturen og miljøet. Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik Fødevareproduktionen, naturen og miljøet Fødevareministeriets natur- og miljøpolitik Denne pjece giver eksempler på Fødevareministeriets indsatser, tilskudsordninger og forskning til fremme af miljøvenlig

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46

Nyt om støtteordninger. Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Nyt om støtteordninger Konsulent Bjarne Pugholm Johansen, Dansk Gartneri E-mail: bpj@danskgartneri.dk Tlf. 33 39 45 46 Agenda Miljøteknologiordningen i 2015 Tilskud til skovtilplantning, læhegn mv. Det

Læs mere

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området.

Her er. viden om national og international lovgivning og offentlig forvaltning inden for området. Agro-Environmental management: Medarbejderen med de kompetencer Kort og godt om din næste potentielle medarbejder, der gennem sin uddannelse har haft stærk fokus på samspillet mellem jordbrug, natur, miljø

Læs mere

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010

Ejendommen har en miljøgodkendelse fra 1. september 2010 Jørgen Jakobsen Ersholtvej 17 8670 Låsby Dato: 12. juni 2014 Sagsnr.: 14/35015 Afgørelse om afprøvning af miljøeffektive teknologier på svineproduktionen Østerskovvej 4, 8670 Låsby Skanderborg kommune

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning

Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 3ODQWHDYO 'LSORPXGGDQQHOVHLDUHDOIRUYDOWQLQJRJODQGEUXJHWV SnYLUNQLQJDIGHWRPNULQJOLJJHQGHPLOM Modul II: Tab af fosfor og ammoniakfordampning og deposition af kvælstof, pesticidudvaskning 7LGRJVWHG Den 19.

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling

NP Vadehavet. Betydning for turisme-og erhvervsudvikling NP Vadehavet Betydning for turisme-og erhvervsudvikling Nationalpark som begreb Kendt fra hele verden Yellowstone -verdens første nationalpark i 1872 Grønlands nationalpark fra 1974 -verdens største med

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015

Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune. xx.xx.2015 Miljøtilsynsplan for Læsø Kommune xx.xx.2015 Side 2/8 Indhold 1. Baggrund...3 2. Planens geografiske område...3 3. Vurdering af de væsentligste miljøproblemer i Læsø Kommune...3 4. Fortegnelse over specielle

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen

Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst. Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Miljøteknologi til gavn for miljø og vækst Indlæg med fokus på finansiering Gert Hansen/Miljøstyrelsen Baggrund Første handlingsplan for fremme af miljøeffektiv teknologi Danske løsninger på globale udfordringer:

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Sammenfattende redegørelse

Sammenfattende redegørelse Sammenfattende redegørelse For kommuneplantillæg og lokalplan Biogasanlæg og kraftvarmeværk i Vegger September 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Planvedtagelse...3 3. Integrering

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald)

Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Tjekskema Miljøgodkendelse 11 / 12 (TL = Team Landbrug, det er os. TNatur = Team Natur og Vandløb. TBYG = Team Byg. TVand = Team Vand og Affald) Når der nedenfor konstateres forhold, der ikke er i orden

Læs mere

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse

Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Martin Nygård Thomsen Fittingvej 50 6623 Vorbasse Afgørelse om ikke-godkendelsespligt ved opførelse af tilbygning til minkhal på Fittingvej 50, 6623 Vorbasse Billund Kommune har den 2. juli 2015 modtaget

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder

Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK. Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder Dansk Luftrensningsteknik DALUTEK Et netværk for danske luftrensningsvirksomheder INDHOLD Bestyrelsen og medlemmer... 3 Bestyrelsen... 3 Medlemmer i dag... 3 Aktivitetsplan for 2014/2015... 4 Vedtægter...

Læs mere

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen

Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Miljøtilsyn med landbrug på Bornholm Baggrund og formål Praktisk gennemførelse Fokus-områder Særlige ordninger/tilbud til overvejelse Samarbejde med regionskommunen Natur & Miljø Baggrund og formål Landbruget

Læs mere

Fonde lige nu! Anders Skov

Fonde lige nu! Anders Skov Avlerforeningen af Danske Spiseløg ÅRSMØDE 2015 Fonde lige nu! Anders Skov direktør, AVJNF MailOnline - Om fremtiden og de strategiske udfordringer Økonomi Sociale forhold Klima Miljø Ressourcer Biodiversitet

Læs mere

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø

MILJØTEKNOLOGI. Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015. Husdyr og Miljø MILJØTEKNOLOGI Fyraftensmøde torsdag den 9. april 2015 Husdyr og Miljø Oplægget omhandler Hvilke hovedområder ydes der til i 2015 Hvad er betingelserne for at komme i betragtning Hvordan prioriteres ansøgningerne

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig

Det må dog forudsættes, at naturgas i årene fremover fortsat vil udgøre en væsentlig Det Energipolitiske Udvalg 2010-11 EPU alm. del Bilag 126 Offentligt Klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål I, H og J om langsigtet strategi for naturgas, lagerkapacitet og miljøpåvirkning

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

g r e e n n e t w o r k

g r e e n n e t w o r k manual til udarbejdelse af miljøredegørelse på landbrugsbedrifter g r e e n n e t w o r k 2 Indholdsfortegnelse Side 3 forord Side 4 OM DENNE MANUAL Side 5 Hvordan kommer man i gang med at lave redegørelsen?

Læs mere

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune

Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune Plan for miljøtilsyn med industrivirksomheder og husdyrbrug i Langeland Kommune 2013-2016 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Indhold i tilsynsplanen... 3 Du kan få mere at vide om miljøindsatsen i Langeland

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere