BILAG 9 FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 9 FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER"

Transkript

1 9 FORSLAG TIL Budget 2014

2 1. INDLEDNING Bevillingsreglerne for Københavns Kommune beskriver reglerne for afgivelse af bevillinger. Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen til at afholde udgifter eller oppebære indtægter. I den kommunale styrelseslov fremgår det, at alle aktiviteter, der vil medføre indtægter eller udgifter, ikke må iværksættes før Borgerrepræsentationen har givet en bevilling. Borgerrepræsentationens bevillingsafgivelse sker først og fremmest i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. Herudover kan Borgerrepræsentationen give tillægsbevillinger i løbet af et budgetår. Beskrivelser af aktiviteter, hvortil en bevilling er tilknyttet, følger Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan, som kan findes på: I Økonomi- og Indenrigsministeriets kontoplan inddeles de forskellige kommunale aktiviteter på forskellige niveauer alt efter hvilket område de vedrører, herunder: hovedkonti (overordnet område) hovedfunktioner og herunder funktioner (underordnet område) dranst (opdeling af driftsmidler, anlægsmidler og finansposter) 2. BEVILLINGER I ÅRSBUDGETTET SAMT TILLÆGSBEVILLINGER I ÅRETS LØB I Budget- og regnskabssystem for kommuner sondres mellem tre typer af bevillinger: Driftsbevillinger Anlægsbevillinger / rådighedsbeløb Tillægsbevillinger Med vedtagelsen af kommunens årlige budget gives langt de fleste bevillinger, herunder alle driftsbevillinger. For bevillinger i kommunen skal det fremgå: Hvilket udvalg (eller hvilken administrativ enhed) bevillingen er givet til Hvilket område eller hvilke aktiviteter bevillingen omfatter. Hvilket beløb bevillingen lyder på i kr. Eventuelle betingelser der gælder for bevillingens udnyttelse 2.1. TILLÆGSBEVILLINGER GIVES I LØBET AF ÅRET Borgerrepræsentationen kan i årets løb give tillægsbevillinger til både driftsbevillinger og rådighedsbeløb. En tillægsbevilling er en beslutning om ændring af det vedtagne budget. Begrundelsen for at søge tillægsbevilling kan være iværksættelse af nye aktiviteter eller ændringer i forudsætningerne for det vedtagne budget. Det fremgår af den kommunale styrelseslov, at enhver tillægsbevilling vedrørende driftsbevillinger eller rådighedsbeløb skal rumme en angivelse af, hvorledes den bevilgede udgift skal finansieres. Der kan altså ikke gives ufinansierede tillægsbevillinger. En overskridelse af en drifts- eller anlægsbevilling eller af det i budgettet opførte rådighedsbeløb kræver en forudgående tillægsbevilling fra Borgerrepræsentationen. Dog kan lovbundne foranstaltninger om nødvendigt iværksættes uden forudgående bevilling, men bevilling skal da indhentes snarest muligt. Se i øvrigt afsnit 4 for en uddybning af bevillingsbindinger og procedurekrav i forbindelse med afgivelsen af tillægsbevillinger. I Københavns Kommune afgives bevillinger inden for fire forskellige styringsområder, hvortil der gælder forskellige bevillingsregler. Disse gennemgås i afsnit STYRINGSOMRÅDER I KØBENHAVNS KOMMUNE I Københavns Kommunes budget henføres udgifter og indtægter til fire forskellige styringsområder, hvortil der gælder forskellige bevillingsregler: Service Anlæg Overførsler mv. Finansposter Styringsområderne indgår ikke i Økonomi- og Indenrigsministeriets autoriserede kontoplan. Til disse fire områder gælder forskellige bevillingsregler, som gennemgås hver for si gi det følgende SERVICE Styringsområdet service omfatter udgifter der ligger under kommunernes samlede serviceudgiftsloft, som indgår i økonomiaftalen mellem regeringen og Kommunernes Landsforening. Den seneste definition kan findes i

3 budgetvejledningen fra Kommunernes Landsforening (se budgetvejledningsskrivelse G3-4). Service omfatter indtægter, udgifter samt statsrefusioner til at drive diverse offentlige aktiviteter, herunder daginstitutioner, skoler, plejehjem, parker og lignende Driftsbevillinger gives ved budgettets vedtagelse På styringsområdet service afgives det der kaldes driftsbevillinger. Disse er givet med budgettets vedtagelse og kan anvendes fra 1. januar i budgetåret. Ved driftsbevilling forstås en bevilling, der er givet til at drive diverse offentlige aktiviteter, herunder daginstitutioner, skoler, plejehjem, parker og lignende. Driftsbevillinger kan gives som udgiftsbevilling og indtægtsbevilling. Driftsbevillinger gives som et-årige nettobevillinger og bortfalder ved årets udgang. Det følger heraf, at et eventuelt restbeløb kun kan videreføres til det følgende budgetår ved beslutning i Borgerrepræsentationen (jf. afsnit 8) Driftsbevillinger kan også gives som tillægsbevillinger til det vedtagne budget, jf. afsnit I Økonomi- og Indenrigsministeriet kontoplan er drift tildelt dranstværdierne 1 og Servicemåltal Hvert udvalg får årligt et måltal for serviceudgifter svarende til udvalgets samlede servicebevillinger. Dette skal sikre at Københavns Kommune bidrager til, at kommunerne samlet set overholder aftalen om serviceudgifter. Der kan ikke gives tillægsbevillinger til et udvalgs serviceområder uden dertilhørende servicemåltal. Bemærk at servicemåltal og serviceudgifter defineres som nettoudgifter Demografireguleret service En del af bevillingerne under service bliver reguleret som følge af udviklingen i befolkningen. Demografireguleret service omfatter driftsudgifter og -indtægter indenfor de demografiafhængige serviceområder, fx dagpasning, folkeskole og specialundervisning, hjemmehjælp og ældrepleje. Umiddelbart efter en ny befolkningsprognose fremlægges i foråret, indstiller Økonomiforvaltningen til budgetreguleringer på demografireguleret service både for indeværende regnskabsår, det efterfølgende budgetår samt budgetoverslagsår ANLÆG På styringsområdet Anlæg skelnes mellem rådighedsbeløb og anlægsbevillinger. Styringsområdet anlæg omfatter således både udgifter og indtægter for rådighedsbeløb såvel som udmøntede anlægsbevillinger til byggeprojekter og lignende. I det følgende gennemgås rådighedsbeløb og anlægsbevillinger hver for sig Rådighedsbeløb Rådighedsbeløb til anlægsprojekter kan siges udelukkende at være finansieringen af et anlægsprojekt, idet midlerne afsat i et rådighedsbeløb ikke må anvendes, inden der er indhentet en særskilt anlægsbevilling fra Borgerrepræsentationen. Rådighedsbeløb skal dog fremgå af årsbudgettet for at sikre Borgerrepræsentationens fulde overblik over, hvorledes den samlede kommunale aktivitet skal finansieres. Rådighedsbeløb til anlægssager har dermed en finansiel funktion men ikke en bevillingsmæssig funktion. I Københavns Kommune gives der rådighedsbeløb til nye initiativer i budgettet Anlægsbevillinger gives særskilt til hvert anlægsprojekt Anlægsbevillinger kan siges at være Borgerrepræsentationens udmøntning af rådighedsbeløb, det vil sige udgifter og indtægter vedrørende byggeprojekter og lignende. Før et udvalg må bruge af et rådighedsbeløb, skal der således gives en særskilt anlægsbevilling, hvor Borgerrepræsentationen udmønter anlægsmidler til et konkret anlægsprojekt. Der må dog godt anvendes midler til forberedelse af et anlægsprojekt inden en anlægsbevilling er givet. Såfremt et anlægsprojekt er tilstrækkeligt specificeret, kan der gives en anlægsbevilling allerede ved budgetvedtagelsen. Endvidere kan der gives en stjernemarkeret bevilling til forprojektering, jf. afsnittet om stjernemarkeringer. Det er en forudsætning for en anlægsbevillings udnyttelse, at der i budgettet er afsat et rådighedsbeløb. Afsættelsen af et rådighedsbeløb kan ske ved budgettets vedtagelse eller ved tillægsbevilling i løbet af året. Anlægsbevillinger gives altid som bruttobevillinger. Der gives altså selvstændige indtægts- og udgiftsbevillinger, som hver for sig skal overholdes. Merindtægter på en anlægsbevilling giver således ikke adgang til at afholde merudgifter uden en særskilt anlægsbevilling. Anlægsbevillinger kan være etårige eller flerårige. Anlægsbevillinger, der er vedtaget i tidligere år, skal fremgå af budgettet, både ved hver bevilling og i investeringsplanen. I kontoplanen er anlæg tildelt dranstværdien 3 (funktionsnumre: x.xx.xx.3).

4 Stjernemarkeringer hurtigere igangsættelse af anlægsprojekter Ved visse anlægsbevillinger, kan der være et politisk ønske om at prioritere igangsættelsen af aktiviteten. Der er derfor mulighed for at få udmøntet anlægsbevillingen tidligt i processen sammen med rådighedsbeløbet, når et projekt er tilstrækkeligt beskrevet. Dette kaldes for stjernemarkeringer. Stjernemarkeringer markeres i budgettet med en stjerne (*). Stjernemarkeringer kan gives ved budgetvedtagelsen, f.eks. til forprojektering af et anlægsprojekt. Således kan der igangsættes mindre aktiviteter på et anlægsprojekt ved budgetårets start, samtidig med at den politiske proces vedrørende en anlægsbevilling til resten af anlægsprojektet foregår. Er projektet tilstrækkeligt beskrevet og politisk behandlet før budgetvedtagelsen, kan der i særlige tilfælde også gives en fuld anlægsbevilling sammen med budgetvedtagelsen. Der er derudover mulighed for at fravige fra reglen om, at én anlægsbevilling gives særskilt til hvert anlægsprojekt. En anlægsbevilling kan gives til flere anlægsprojekter, hvis anlægsprojekterne er Af beløbsmæssigt mindre omfang Nært beslægtede, dvs. af samme projekttype Enten afsluttes inden for det pågældende budgetår eller udgør veldefinerede projekter. Alle tre betingelser skal være opfyldt før flere anlægsprojekter kan indeholdes i én anlægsbevilling Sondringen mellem drifts- og anlægsbevillinger Hvor driftsbevillinger gives til at drive diverse offentlige aktiviteter, herunder daginstitutioner, skoler, plejehjem og parker og lignende, gives anlægsbevillinger til byggeprojekter og lignende. Der er dog stadig gråzoner, hvor det er svært at afgøre om der er tale om drift eller anlæg. Der findes ikke et sæt udtømmende regler, hvorfor afgørelsen må komme an på den konkrete situation. Som nogle mere generelle forhold, der må indgå i overvejelserne om sondringen mellem driftsudgifter og anlægsudgifter peger Økonomi- og Indenrigsministeriet på følgende: Tidligere vurderinger af lignende aktiviteter, således at der er kontinuitet i kommunens skelnen mellem drift og anlæg. En vurdering af udgiftens størrelse og karakter (type) i forhold til den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau En vurdering af, om der som følge af udgiften sker en væsentlig ændring i den pågældende institutions eller aktivitets sædvanlige udgiftsniveau Styringsmæssige overvejelser, jf. det ovenfor anførte Nybyggeri af større omfang bør altid henføres til anlægssiden Udgifter til ombygning, renovering m.v. vedrørende lejede lokaler bør som hovedregel henføres til driftssiden. Der kan dog forekomme situationer, hvor lejemålets længde og udgiftens størrelse kan begrunde en henføring til anlægssiden. Vejledende for, om en udgift til vedligeholdelses- og ombygningsarbejder bør henføres under drift eller under anlæg, er dels om arbejdet indebærer væsentlige ændringer i bestående bygninger eller anlæg, dels om formålet med eller brugen af bygningen m.v. ændres væsentligt. Er dette tilfældet, bør udgiften konteres under anlæg. Udgifter til anskaffelser af materiel, inventar m.v. bør som hovedregel henføres under drift. Anskaffelser, der medfører en væsentlig forskydning af institutionens driftsudgiftsniveau, bør dog henføres under anlæg. Vægten lægges således ikke på, om den konkrete anskaffelse er ordinær eller ekstraordinær. Anskaffelser af materiel og inventar i forbindelse med kommunalt nybyggeri afholdes i alle tilfælde som en del af byggeudgiften. Udgifter til behovsanalyse og programoplæg for et bygge- eller anlægsarbejde kan henføres til driften. Hvor der er etableret særlige byggeadministrationer, gælder dette også udgifter til udarbejdelse af byggeprogram. Projekteringsudgifter i øvrigt henføres under anlæg OVERFØRSLER MV. Styringsområdet overførsler mv. omfatter overførsler til personer, efterspørgselsstyret indsats på beskæftigelsesområdet samt forsyningsområdets drift. Herudover er der indeholdt driftsudgifter og -indtægter, der ikke defineres som service i forhold til KL s opgørelse. På styringsområdet overførsler mv. gælder de samme regler om driftsbevillinger som gælder på styringsområdet service.

5 Bevillingerne gives som et-årige nettobevillinger og bortfalder ved årets udgang. Disse kan også gives som tillægsbevillinger til det vedtagne budget, jf. afsnit Et eventuelt restbeløb på overførselsområdet ved budgetårets udgang tilfalder kommunekassen Overførselsområdet Overførsler omfatter bl.a. sygedagpenge, kontanthjælp, førtidspension og boligstøtte, som er vanskeligt styrbare og hvor den enkelte overførsel typisk er lovbestemt Efterspørgselsstyret indsats Efterspørgselsstyret indsats vedrører den beskæftigelsesrettede indsats i kommunens jobcentre. Den efterspørgselsstyrede indsats er delvist styrbar, hvor både priser og mængder er centrale styringsparametre. Der kan som udgangspunkt ikke overføres midler til den efterspørgselsstyrede indsats fra de øvrige overførelsesområder Forsyningsområdet Forsyningsområdet omfatter kommunale ydelser til drift af for eksempel affaldshåndtering. Finansiering af forsyningsområdet kommer udelukkende fra takster. Der gælder et hvile-i-sig-selv princip for forsyningsområdet, således at udgifter og indtægter over en årrække skal være lige store Driftsudgifter og -indtægter, der ikke defineres som service I definition af serviceudgifter udelades forskellige driftsområder, disse budgetteres derfor under styringsområdet overførsler mv. Dette gælder for eksempel for refusioner fra staten vedrørende særligt dyre enkeltsager samt aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet FINANSPOSTER Styringsområdet finansposter omfatter kommunens indtægter fra skatter, tilskud og udligning, kommunens renteindtægter og udgifter mv. samt kommunens balanceposter, dvs. kortfristet og langfristet gæld og tilgodehavender. På de enkelte finansposter stilles der meget forskellige krav til styringen, og på denne baggrund er området opdelt i fire underkategorier med specifikke bevillingsregler. For alle gælder dog, at der ifm. budgetopfølgningen og i regnskabet skal afgives en forklaring af de forventede/konstaterede indtægter, udgifter og balanceforskydninger Langfristede balanceposter, der styres på samme måde som anlægsområdet Forskydninger i kommunens langfristede tilgodehavender, herunder indskud i Landbyggefonden (hovedfunktion 8.32) og kommunens langfristede gæld (hovedfunktion 8.55) skal indgå i årsbudgettet. For forøgelser af kommunens udlån og andre aktiviteter, der medfører en stigning i de langfristede tilgodehavender, samt for låneoptagelse af langfristet gæld gælder desuden, at de i budgettet afsatte rådighedsbeløb først må udmøntes, når Borgerrepræsentationen har truffet særskilt beslutning herom. Dette kan ske i særskilt sag, men også i forbindelse med budgetvedtagelsen eller i en sag om bevillingsmæssige ændringer. For afdrag på kommunens udlån og langfristet gæld gælder, at de i budgettet afsatte bevillinger skal overholdes. Der er ikke behov for at søge om særskilt tilladelse til at bruge bevillingen. Endeligt gælder det for det samlede område, at der ved afvigelser fra de givne bevillinger skal ansøges om tillægsbevillinger Finansielle indtægter og udgifter, der styres på samme måde som driftsbevillinger Kommunens finansielle indtægter og udgifter vedr. hovedkonto 7 skal bevilges i forbindelse med budgetvedtagelsen. Budgetposterne skal overholdes, og ved afvigelser fra de givne bevillinger skal der ansøges om tillægsbevillinger. Kurstab og kursgevinster (hovedfunktion 7.58) er undtaget fra kravet om budgetoverholdelse, men bør optages i budgettet af hensyn til det samlede finansielle overblik. Forskydningen i likvide aktiver (hovedfunktion Kassen) optages i budgettet, da denne er modposten for alle bevillinger Øvrige balanceposter, der ikke budgetlægges Forskydninger i de kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld afspejler som regel blot forskydninger i betalingsmønstre. Selvom disse forskydninger kan være store, har de ikke betydning for, hvor mange midler der på længere sigt er til rådighed til forbrug. De har derimod betydning for kommunens likviditet på et givet tidspunkt, men har som udgangspunkt ingen effekt for likviditeten over en årrække. Forskydninger i de kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld skal derfor som udgangspunkt ikke indgå i årsbudgettet. Kun i særlige situationer hvor der er tale om et væsentligt beløb, der med stor sandsynlighed vil påvirke

6 kommunens kortfristede likviditet, skal dette indgå i årsbudgettet. Det drejer sig om følgende funktioner: Forskydninger i kortfristede tilgodehavender (funktionerne ) Forskydninger i aktiver og passiver vedrørende andre (funktionerne ) Forskydninger i kortfristet gæld (funktionerne ) Finansposter vedrørende det omkostningsbaserede regnskab Følgende funktioner har hverken bevillingsmæssig eller finansiel funktion. Funktionerne anvendes i det omkostningsbaserede regnskab, og kan ikke anvendes til budgetlægning eller udvise forbrug i det udgiftsbaserede regnskab: Forskydning i gæld vedrørende finansielt leasede aktiver (funktion ) Forskydning i beholdningen af materielle anlægsaktiver og omsætningsaktiver (funktionerne ) Forskydning i hensatte forpligtelser (funktion ) Forskydning i egenkapital (funktionerne ) 4. PROCEDUREKRAV SAMT POLITISK GODKENDELSE AF TILTAG UDEN FOR VEDTAGET BUDGET I det følgende gennemgås procedurekrav samt bevillingsbindinger vedrørende såvel afgivelse af tillægsbevillinger som andre dispositioner, der kræver politisk godkendelse. Herudover gennemgås også reglerne vedrørende interne lån, samt øvrige bevillingsmæssige forhold INDSTILLINGER SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIGT BELYST Alle sager, heriblandt plansager, der besluttes af Borgerrepræsentationen og udvalg, skal være tilstrækkeligt belyste, herunder i forhold til sagernes juridiske, økonomiske og planmæssige konsekvenser, inklusivt alle tinglyste rettigheder til Københavns Kommune, f.eks. tilbagekøbsret, gevinstandele og tillægskøbesum. I den forbindelse retter forvaltningerne henvendelse til Økonomiforvaltningen med forespørgsel herom, inden sagen forelægges udvalget OMPLACERINGER DER KRÆVER BORGERREPRÆSENTATIONENS GODKENDELSE Følgende er eksempler på almindelige afvigelser fra det vedtagne budget, som kræver en tillægsbevilling (enten positiv eller negativ) og dermed kræver godkendelse fra Borgerrepræsentationen: Omplaceringer mellem bevillinger i et udvalg eller mellem udvalg Overførsler fra et budgetår til følgende år, skal som udgangspunkt ske i de samlede reperiodiserings/overførselssager Interne lån Udmøntning af puljer Efterreguleringer Foranstaltninger, der indebærer overskridelser af en drift eller anlægsbevilling. Alle udvalg kan ansøge Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling til budgettet. Proceduren er, at forvaltningerne udarbejder indstilling til eget udvalg og Borgerrepræsentationen om en tillægsbevilling. Udvalget videresender indstillingen til Økonomiudvalget, der afgiver en erklæring om sagen efter 12, stk. 5, i kommunens styrelsesvedtægt ( 12- erklæring ) til Borgerrepræsentationen, hvorefter sagen forelægges for Borgerrepræsentationen DISPOSITIONER, DER KRÆVER GODKENDELSE I BORGERREPRÆSENTATIONEN Ligesom det kræver Borgerrepræsentationens godkendelse at få en tillægsbevilling, skal Borgerrepræsentationen godkendelse indhentes, hvis et udvalg ønsker at gennemføre dispositioner, der vil medføre væsentlige beløbsmæssige afvigelser fra bevillingen. Herudover kræver det Borgerrepræsentationens godkendelse, hvis et udvalg ønsker at ændre forudsætningerne for forbruget af en bevilling. Bevillingsbindingerne betyder, at Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen skal godkende: Beslutninger, der medfører væsentlige beløbsmæssige afvigelser fra givne bevillinger. Beslutninger, der væsentligt ændrer forudsætningerne for en bevilling, uanset om der sker ændringer i beløbsmæssige forhold.

7 Nye aktiviteter, som har principiel karakter, eller som har væsentlige konsekvenser ud over budgetåret. Konkrete dispositioner, som ændrer tidligere beslutninger i Borgerrepræsentationen ØVRIGE SAGER DER KRÆVER ØKONOMIUDVALGETS OG BORGERREPRÆSENTATIONENS TILLADELSE Udover aktiviteter, der kræver bevilling, skal Økonomiudvalgets og Borgerrepræsentationens godkendelse indhentes i følgende sager Omplaceringer og nye forbrugsaktiviteter, der påvirker aktivitetsbestemt medfinansiering (funktion ) Omplaceringer der vedrører refusion vedr. særligt dyre enkeltsager (funktion ) Tabel 1. Oversigtstabel over bevillingsbindinger Nye takster (der betales til kommunen af borgere) Ændring af allerede vedtagne takster Optagelse af lån Langfristet udlån (herunder indskud i Landsbyggefonden) Leasingaftaler (der ville have krævet en anlægsbevilling, såfremt der var tale om et almindeligt køb). Indgåelse af lejeaftaler, hvortil der kræves deponering (se afsnit 6) Økonomiudvalget skal godkende: Indkøb af større nye IT-systemer (jf. ØU den 22. maj 2012) Baggrunden for, at disse sager kræver Økonomiudvalgets eller Borgerrepræsentationens tilladelse, er blandt andet, at der er speciel lovgivning. Styringsområde Ændringer som fagudvalg selv kan beslutte Ændringer som skal godkendes af ØU/BR Service Overførsler mv. Fagudvalget kan selv beslutte omflytninger inden for en bevilling. Fagudvalget kan selv beslutte omflytninger inden for en bevilling. Undtaget er omplaceringer og nye forbrugsaktiviteter, der vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering (funktion ) og omplaceringer der påvirker særligt dyre enkeltsager (funktion ). ØU/BR skal altid godkende omflytninger mellem bevillinger. Der kan ikke gives tillægsbevillinger til service uden tilhørende servicemåltal. ØU/BR skal altid godkende omflytninger mellem bevillinger. ØU/BR skal godkende omplaceringer og nye forbrugsaktiviteter, der vedrører aktivitetsbestemt medfinansiering (funktion ) og omplaceringer der påvirker særligt dyre enkeltsager (funktion ). Der kan som udgangspunkt ikke foretages omflytning af midler fra overførsler mv. til service og anlæg, idet der gælder særlige regler for overførselsadgangen på området. Anlæg Omflytning mellem anlæg og drift skal godkendes af ØU/BR. ØU/BR skal give en særskilt anlægsbevilling til anlægsprojekter. Finansposter ØU/BR skal altid godkende omflytninger mellem øvrige bevillinger og finansposter.

8 4.5. INTERNE LÅN Hvis et udvalg har problemer med at finansiere en tillægsbevilling indenfor egen ramme, kan der ansøges om et internt lån. Interne lån skal godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen og det er typisk i forbindelse med finansiering af overførte merforbrug fra tidligere år, at der ansøges om interne lån, men der kan også ansøges interne lån i løbet af året. Som udgangspunkt er tilbagebetalingstiden for interne lån 6 år, og renten fastsættes af Økonomiudvalget i forbindelse med indkaldelsescirkulæret for budgetbidrag i februar. Afdrag på interne lån sker over driften ØVRIGE BEVILLINGSMÆSSIGE FORHOLD Der gælder særlige forhold, når bevillinger anvendes på en måde, der kan have økonomiske konsekvenser for kommunen udover det umiddelbart anvendte beløb. Det kan fx være aktiviteter, hvorved et udvalg påtager sig en risiko, der binder kommunen økonomisk frem i tid eller lignende. Sådanne særlige forhold gælder for: Fondsmoms Kommunale underskudsgarantier Garantiforpligtelser til støttet byggeri Lån Tilskud fra fonde og lignende hvortil der er knyttet risici Fondsmoms Kommunen skal betale fondsmoms på 17,5 pct. i forbindelse med modtagelse af tilskud fra fonde. Det udvalg der modtager tilskud fra en fond har samtidig ansvaret for at der overføres en bevilling til Økonomiudvalget svarende til 17,5 pct. af beløbet. Økonomiudvalget betaler ved årets slutning fondsmoms for de øvrige forvaltninger. Bevillinger til fondsmoms skal overføres til Økonomiudvalgets finansposter (funktion ) Kommunale underskudsgarantier Kommunale underskudsgarantier kan godkendes af et udvalg, såfremt udgifterne kan afholdes indenfor en given bevilling. Er beløbene større end udvalget selv kan håndtere indenfor en bevilling bliver det en risiko for hele kommunen, og derfor skal Borgerrepræsentationens godkendelse indhentes Garantiforpligtelser til støttet byggeri Når der stilles garantier til henholdsvis lån til støttet byggeri samt sanerings- og byfornyelseslån skal garantien godkendes af Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen. Kommunens garantiforpligtelser skal fremgå af regnskabet Lån Alle låneoptagelser skal godkendes af Borgerrepræsentationen Tilskud fra fonde og lignende hvortil der er knyttet risici Såfremt der påtages risiko i forbindelse med tilskudsfinansierede projekter eller arbejde for andre, kan det enkelte udvalg udstille en garanti, hvis udgifterne kan afholdes indenfor en given bevilling. Er de garanterede beløb større end udvalget selv kan håndtere indenfor en bevilling bliver det en risiko for hele kommunen, og derfor skal Borgerrepræsentationens godkendelse indhentes. Det udvalg, der giver et kommunalt tilskud eller lignende, skal sikre, at modtageren dokumenterer, at tilskuddet bliver anvendt i overensstemmelse med de forudsætninger, tilskuddet er givet under. Dokumentationen kan fx ske gennem aflæggelse af revisionspåtegnede regnskaber. 5. UDMØNTNING AF DUT KOMPENSATION DUT som står for Det Udvidede Totalbalanceprincip indebærer, at kommunerne under ét kompenseres/modregnes, når ny eller ændret lovgivning har betydning for kommunernes udgifter. Når kommunernes DUT kompensation fra staten er fastlagt i Lov- og cirkulæreprogrammet i maj, drøfter Økonomiforvaltningen de økonomiske konsekvenser af DUT sagerne med de berørte fagforvaltninger. Resultatet af DUT drøftelserne med forvaltningerne indarbejdes i budgetforslaget (augustindstillingen) og fremlægges efterfølgende for Økonomiudvalget og Borgerrepræsentationen til godkendelse. De faktiske udgifts- eller indtægtsmæssige ændringer som følge af DUT anvendes som udgangspunkt i DUT kompensation til udvalgene. Såfremt forvaltningerne ikke administrativt kan blive enige om DUT kompensationen indarbejdes Økonomiforvaltningens forslag i budgetforslaget, hvorefter fagudvalgene kan rejse kompensationsspørgsmålet i budgetforhandlingerne. Der hvor der er afvigelser mellem de faktiske udgifter skønnet af fagforvaltningen og den samlede DUT kompensation på området kan der således politisk tages stilling til om forvaltningerne skal kompenseres for merudgifterne.

9 Såfremt kommunen i budgetoverslagsårene har flere udgifter til DUT på styringsområdet service end kompensationen fra staten, finansieres merudgifter af udvalgene. Merudgiften fordeles på udvalgene ud fra udvalgenes andel af de samlede serviceudgifter fratrukket fællesudgifter (f.eks. tjenestemandspensioner, barselsfonden). Dette sker i forbindelse med Indkaldelsescirkulæret DET BUDGETGARANTEREDE OMRÅDE I nogle tilfælde er de økonomiske konsekvenser af en lovændring omfattet af statens budgetgaranti. Budgetgarantien indebærer, at staten foretager en efterregulering af kommunens bloktilskud på baggrund af det faktiske forbrug på landsplan inden for et givent område. De budgetgaranterede områder dækker udgifter til forsørgelsesydelser til kontanthjælpsmodtagere, førtidspensionister, revalidender mv. aktivering af kontanthjælpsmodtagere, dagpengemodtagere mv. DUT på forsørgelsesydelser I Københavns Kommune sker budgettering af forsørgelsesydelser ud fra en særskilt proces, som beskrevet i bilag til Indkaldelsescirkulæret til budget 2013, da udgifterne hertil ikke, på kort sigt, er styrbare. Forvaltningerne skønner over de forventede udgifter til området, og skønnet indarbejdes i budgetforslaget efter drøftelse med Økonomiforvaltningen. Dette gælder også konsekvenser af ny lovgivning, hvor udvalgene dermed kompenseres fuldt ud i forhold til de beregnede mer- eller mindreudgifter. DUT på øvrige, herunder aktivering De øvrige områder, der er dækket af budgetgarantien, herunder udgifter til aktivering af ledige, er i vid udstrækning styrbare. Derfor gælder der her, at hvor der er afvigelser mellem de faktiske udgifter skønnet af fagforvaltningen og den samlede DUT kompensation på området, kan der tages politisk stilling til om forvaltningerne skal kompenseres for merudgifterne. 6. INDGÅELSE AF LEJEKONTRAKTER OG KOMMUNENS DEPONERINGSREGLER Alle lejemål i Københavns Kommune indgås af Københavns Ejendomme. Alle lejemål indgået med privat udlejer som sidestilles med en kommunal anlægsopgave godkendes af Borgerrepræsentationen. Når kommunen indgår lejemål med privat udlejer, som sidestilles med en kommunal anlægsopgave, skal kommunen deponere et beløb, der svarer til lejemålets ejendomsværdi. Formålet med lovgivningen er at sidestille leje af ejendom med køb eller opførelse af en ejendom. Når Borgerrepræsentationen godkender indgåelsen af disse lejemål, skal der anvises dækning for det deponerede beløb, som overføres til Økonomiudvalgets bevilling Finansposter, funktion Når kommunen indgår midlertidige lejemål med varighed på under 3 år kan Økonomi- og Indenrigsministeriet vælge at give Københavns Kommune dispensation for deponeringsforpligtigelsen. Ansøgning om dispensation sker igennem Økonomiforvaltningen, Center for Økonomi. Lejeaftaler indenfor indeværende år Der skal ikke ansøges om dispensation, da den opnås automatisk, da lejeaftalen sidestilles med drift. Lejeaftaler op til 2 år Der skal indsendes dispensation til ministeriet. Det er rimeligt sikkert, at ministeriet bevilliger dispensationen. Lejeaftaler op til 3 år. Der skal indsendes dispensation til ministeriet. Det er usikkert, om ministeriet bevilliger dispensationen. Det afhænger af den konkrete sag. Størrelsen på deponeringen opgøres på baggrund af den højeste af: Seneste offentlige ejendomsvurdering Udlejers anskaffelsespris inkl. moms Såfremt udlejers anskaffelsespris ikke er kendt anvendes seneste offentlige ejendomsvurdering som beregningsgrundlag. Skal der lejes i nybyggeri, der endnu ikke er offentligt vurderet anvendes udlejers opførelsesudgifter inkl. moms som beregningsgrundlag. Skal der lejes i byggeri, der endnu ikke er opført anvendes udlejers opførelsesudgifter inkl. moms som beregningsgrundlag. Deponeringen kan opdeles i de år ejendommen bygges svarende til opførelsesudgifterne i de pågældende år.

10 Lejes kun en del af en ejendom, beregnes deponeringsbeløbet forholdsmæssigt på baggrund af: Det lejede kvadratmeter erhvervs- og boligareal og ejendommens samlede erhvervs- og boligareal. Det lejede kvadratmeter udeareal og det samlede grundareal. Deponeringsbeløbet beregnet konkret som: Forskelsværdien er defineret som forskellen mellem ejendomsværdien og grundværdien i seneste offentlige ejendomsvurdering. Såfremt det lejede udeareal ikke er defineret i lejekontrakten beregnes deponeringsbeløbet som: Alle oplysninger til at beregne deponeringsbeløb kan findes på Såfremt udlejer i forbindelse med indgåelse af lejekontrakten eller senere forbedrer lejemålet udover almindelig vedligeholdelse, skal udgifterne til forbedringen medtages i deponeringsbeløbet. Dette skal ske, såfremt der sker ændringer i huslejen. Kommunen kan reducere/modregne deponeringsbeløbet, såfremt der opsiges et privat lejemål i kommunen, og der indgås en ny lejeaftale indenfor det samme regnskabsår eller senest den 31. marts i det efterfølgende regnskabsår. Ved opsigelse af lejemål, hvor der ikke indgås et nyt lejemål, frigives deponeringen. Beløbet tilfalder kommunekassen. Eksempel: En ejendoms seneste offentlige ejendomsværdi er 12 mio. kr. Grundværdien er opgjort til 7 mio. kr. Forskelsværdien er 5 mio. kr. Anskaffelsesprisen inkl. moms er opgjort til 9,4 mio. kr. Ejendommens samlede antal m2 er 156 m2 erhvervsareal og 512 m2 boligareal i alt 668 m2. Det lejede antal m2 erhvervs- og boligareal er 197 m2. Grundarealet er på m2, hvoraf 334 m2 er bebygget. Det lejede udeareal udgør 300 m2. Deponeringsbeløbet udregnes på baggrund af den seneste offentlige vurdering, da den er højere end anskaffelsesprisen. Deponeringsbeløbet udgør da: Kendes størrelsen af det lejede udareal ikke udgør deponeringsbeløbet: Eksempel: Udlejer forbedrer lejemålet i ovenstående eksempel med 1,5 mio. kr. i forbindelse med indflytning. Forbedringerne er ikke en del af den almindelige vedligeholdelse. Der skal derfor deponeres 1,5 mio. kr. ud over de 3,8 mio. kr. Deponering i alt kr. Eksempel: Den 1. maj opsiges privat lejemål, hvor anskaffelsesprisen er ukendt og den seneste offentlige vurdering er 2,2 mio. kr. 1. februar året efter indgås det nye lejemål fra ovenstående eksempel, hvor deponeringsbeløbet er opgjort til kr. Deponeringsbeløbet kan reduceres ved at anvende modregningsadgangen og deponeringsbeløbet reduceres til = kr. kr. kr.

11 7. EVENTUELLE AFVIGELSER FRA NE Der kan være konkrete sager og beslutninger vedtaget i Borgerrepræsentationen, som afviger fra Københavns Kommunes gældende bevillingsregler. I så fald er det de konkrete sager og beslutninger, som gør sig gældende. 8. ANDRE REGLER OG VEJLEDNINGER Økonomiforvaltningen har udarbejdet følgende regler og vejledninger, der er tilgængelige på Økonomiportalen, eller som kan erhverves ved henvendelse til Center for Økonomi: Overførselsregler Ved mer- eller mindreforbrug ved regnskabsårets afslutning kan der være adgang til overførsel til næste regnskabsår. Der gælder forskellige regler for styringsområderne, og overførselsreglerne fremlægges årligt for Økonomiudvalget. Modtagelse af eksterne midler Ved modtagelse af eksterne midler fra fonde, puljer o.l. efter ansøgning herom, fx til gennemførsel af specifikke projekter, bør der indhentes indtægts- og udgiftsbevilling til hhv. modtagelse og forbrug af midlerne. Hertil har Økonomiforvaltningen udarbejdet en vejledning, der præciserer reglerne på området. Kasse- og regnskabsregulativet Kasse- og regnskabsregulativet med tilhørende bilag (herunder bevillingsreglerne) fastlægger de overordnede regler og retningslinjer for den løbende økonomiske forvaltning i Københavns Kommune og er gældende for alle kommunens regnskabsområder. Kasse- og Regnskabsregulativet skal sikre en korrekt og hensigtsmæssig udførelse af regnskabsopgaverne i kommunen. Regnskabsopgaverne omfatter såvel de løbende regnskabsopgaver som regnskabsopgaverne i forbindelse med udarbejdelsen af årsregnskabet.

12

FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER

FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER FORSLAG TIL BEVILLINGSREGLER 1. Indledning Bevillingsreglerne for Københavns Kommune beskriver reglerne for afgivelse af bevillinger. Ved en bevilling forstås en bemyndigelse fra Borgerrepræsentationen

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ Revision af 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Byrådet ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af den til budgettet

Læs mere

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune

Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Regulativ for bevillingssystem for Gladsaxe kommune Bevillingsbegrebet 1. En bevilling er en tilladelse fra Byrådet til Økonomiudvalget, et af de stående udvalg eller et af de i henhold til styrelseslovens

Læs mere

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune

Udkast til kasse- og regnskabsregulativ I Ny Svendborg Kommune 1 Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er et-årige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår

Læs mere

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring

ODDER KOMMUNE BUDGET 2009. Bevillingsbinding, generelle regler, selvforvaltningsvilkår og lønsumsstyring Fastlæggelse af Odder Kommunes bevillingsbinding for budgetåret 2009. I henhold til den kommunale styrelseslov, fastsætter Indenrigsministeriet nærmere regler om specifikation af de poster på årsbudgettet

Læs mere

Bevillingsprincipper

Bevillingsprincipper Bevillingsprincipper BEVILLINGSPRINCIPPER. I lov om kommunernes styrelse paragraf 21, stk. 1 og 2, er anført følgende: "Udvalgene bestyrer de anliggender, der er underlagt dem, inden for rammerne af det

Læs mere

Faxe kommunes økonomiske politik

Faxe kommunes økonomiske politik Formål: Faxe kommunes økonomiske politik 2013-2020 18. februar Faxe kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede rammer for kommunens langsigtede økonomiske udvikling og for den

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger givet et overblik over grundlaget for regnskabet. Regnskab 6 GENERELLE BEMÆRKNINGER Formålet med de generelle bemærkninger er at give et samlet overblik over den økonomiske side af regnskabet. De generelle

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2015 for Aarhus Kommune Den 10. december 2015 Uddybende kommentarer til Aarhus Kommunes forventede regnskab pr. ultimo september 2015 Det forventede regnskab

Læs mere

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 -

Hovedkonto 8, balanceforskydninger - 318 - - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele finansieringssiden af regnskabet. Under

Læs mere

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015

Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Faxe Kommunes økonomiske politik 2012-2015 Formål Faxe Kommunes økonomiske politik har til formål at fastsætte de overordnede retningslinjer for både de kommende års budgetlægning, det løbende økonomiske

Læs mere

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 14. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for kommuner 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 6.0 Indledning 6.0-1 6.1 Bevillingstyper 6.1-1 6.2 Bevillingsniveau 6.2-1 6.2.1 Bevillingsniveau for driftsbevillinger 6.2-1 6.2.2

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 5 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011

Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Principper for budgetopfølgning Odder Rådhus, januar 2011 Dok.nr: 727-2011-5834 2 Indledning. I årets løb anvendes de afsatte midler i overensstemmelse med det vedtagne budget og dets forudsætninger. Midlerne

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/3-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 marts 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.

BESLUTNINGSPROTOKOL. Økonomiudvalget. Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16. Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL Møde nr. : 18/2012 Sted : Rådhuset i Grenaa Dato : 11. december 2012 Start kl. : 16.00 Slut kl. : 16.15 Medlemmer Jan Petersen (A) (Formand) Jytte Schmidt (F) Torben

Læs mere

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007

Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 Budget- og regnskabssystem for regioner 6 indhold side 1 Dato: 19. juli 2006 Ikrafttrædelsesår: Budget 2007 6 BEVILLINGSREGLER Indhold Side 0 Indledning 6.0-1 1 Bevillingstyper 6.1-1 2 Bevillingsniveau

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger Budgetteringsmetode/procedure Byrådet godkendte den 11. marts 2014 Mål og procedure for budgetlægningen 2015 2018. I Mål og procedure for budgetlægningen er der opstillet en række finansielle mål for ordinær

Læs mere

Ordbog i Økonomistyring

Ordbog i Økonomistyring Ordbog i Økonomistyring Her kan du læse om de mest anvendte begreber i økonomistyringen i Stevns kommune. Analyse Anlægsbevilling Anlægsbudget Basisbudget Beskatningsgrundlag Bevilling Befolkningsprognose

Læs mere

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124

Udgifter (+)/Indtægter (-) Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Regnskab 1000 kr. Budget bevillinger Budget 12.018 247 12.265 12.124 Økonomiudvalget Politisk organisation 1 kr. Budget bevillinger Budget 12.18 247 12.265 12.124 Området omfatter udgifter til politikere, herunder borgmesterløn, borgmesterpensioner, udvalgsvederlag, udgifter

Læs mere

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger

Hovedkonto 8. Balanceforskydninger Hovedkonto 8. Balanceforskydninger - 306-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 8 indeholder dels årets forskydninger i beholdningen af aktiver og passiver og dels hele

Læs mere

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017

Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Forventet regnskab 2017, halvårsregnskab pr. 30. juni 2017 Side 1 af 6 sider Halvårsregnskab og forventet regnskab 2017 Oprindeligt Tillægs- Korrigeret Forv. Forv. Forventet Halvårs- Pct. budget bev. og

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 august 2014 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 august 2014 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/8-2014 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 august 2014 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter

Læs mere

Foreløbigt regnskab 2016

Foreløbigt regnskab 2016 Foreløbigt regnskab 2016 Hermed fremsendes bemærkninger til det foreløbige regnskab 2016 for Aalborg Kommune under følgende overskrifter: 1. Foreløbig resultatopgørelse pr. 7. marts 2017 2. Forventet overførsel

Læs mere

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår

Sagsnr.: 2016/ Dato: 1. november Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår Notat Sagsnr.: 2016/0002042 Dato: 1. november 2016 Titel: Regler for overførsel af mer- og mindreforbrug til efterfølgende regnskabsår 1. Indledning I bestræbelserne på at sikre god økonomistyring og en

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Vedtaget af Byrådet d. 24. juni 2014 Formål med den Økonomiske politik Den

Læs mere

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb

Kasse- og regnskabsregulativ I Svendborg Kommune 3.02 Forretningsgangsbeskrivelse for drifts-, anlægs- og tillægsbevillinger samt rådighedsbeløb Driftsbevillinger Driftsbevillinger meddeles af Kommunalbestyrelsen ved vedtagelse af årsbudgettet. Driftsbevillinger er etårige og bortfalder ved regnskabsårets udgang. Driftsbevillingerne fremgår af

Læs mere

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev

SAMLET OVERBLIK. Pr. 31. oktober 2016 rev SAMLET OVERBLIK Pr. 31. oktober 2016 rev. 29.11.16 Samlet overblik budgetopfølgning 3-2016 Dette overblik over resultaterne af budgetopfølgning 3-2016 er en sammenskrivning af budgetopfølgningerne på de

Læs mere

Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner

Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi BILAG 2 Bilag 2 - Retningslinjer for skabeloner Indhold Nye skabeloner... 2 Skabelon 1 Det samlede resultat... 2 Skabelon 2 Regnskabsprognose...

Læs mere

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område

Notat. Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Notat Budgetopfølgning pr. 31. marts 2015 for det samlede kommunale område Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 31. marts 2015 samt forventet regnskab 2015... 2 2.1 Kommentarer

Læs mere

Bilag 2-1 Hovedoversigt

Bilag 2-1 Hovedoversigt Bilag 2-1 Hovedoversigt Hovedoversigten til regnskabet har til formål at give et summarisk overblik over regnskabet såvel aktivitetsmæssigt som finansielt. Den vil også oplysningsmæssigt kunne give et

Læs mere

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget?

Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007. Hvad er et budget? Inspirationsnotat nr. 2c til arbejdet i MED-Hovedudvalg 30. marts 2007 Hvad er et budget? Hvad er et budget? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter (hovedsagelig skatteindtægter) og

Læs mere

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende:

Efter denne orientering har Økonomiudvalget den 9. august 2010 truffet beslutning om følgende: Foreløbig budgetbalance for budget 2011-2014. Byrådet fik på møde den 22. juni 2010 gennemgået status på budget 2011 samt økonomiaftalen for kommunerne i 2011, med de usikkerheder dette tidlige tidspunkt

Læs mere

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter

Til Økonomiudvalget 05-03-2015. Sagsnr. 2015-0061783. ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Til Økonomiudvalget ØU Budgetbidrag 2016 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2016 svarer til vedtaget budget 2015 med enkelte

Læs mere

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev

Referat Økonomiudvalget mandag den 28. august Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Referat mandag den 28. august 2017 Kl. 16:30 i Mødelokale 2, Lejrevej 15, 4320, Allerslev Indholdsfortegnelse 1. ØU - Godkendelse af dagsorden...1 2. ØU - Forventet Regnskab 2017-2, 1. behandling...2 28-08-2017

Læs mere

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi

Budgetkontrol marts 2015 Udvalget for Økonomi Økonomisk oversigt () Løbende priser Vedtaget budget 2015 Korrigeret budget 2015 Forventet regnskab 2015 Afvigelse i forhold til korr. budget Renter Renteindtægter -6,9-6,1-5,2 0,9 Renteudgifter 34,2 30,1

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Sagsbehandler Kristoffer Collovich Haals Jensen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 07-03-2016 Til Økonomiudvalget Sagsnr. 2016-0042371 Dokumentnr. 2016-0042371-2 ØU budgetbidrag 2017 - finansposter Bilag Sagsbehandler Kristoffer

Læs mere

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011

Regnskab 2010. Vedtaget budget 2011 Side 1 af 7 Økonomisk oversigt () Løbende priser Renter, Finansiering, Finansforskydninger og kapitalposter Regnskab 2010 Vedtaget budget 2011 Korrigeret budget 2011 Forventet regnskab 2011 Afvigelse i

Læs mere

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2.

Budgetforslag Overslagsår Version 2 INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2. INFORMATION FRA STEVNS KOMMUNE 2016 Budgetforslag 2017 Overslagsår 2018-2020 Version 2 EMNE FOR DENNE RAPPORT Budgetforslag 2017 Version 2 Økonomi Indhold Indledning... 3 Finansieringen... 3 Driftsudgifterne...

Læs mere

4!/ 1# 56#2%% 2%//2 $7 56#2%%// #%2%/ " 586#2%%9 #:1%6 2%2%+#/!// #%2%/ " 5<61%#%%86<6!/ 1#/%= "< !!/#: 1# 556#! 2%.#/%#! #:%

4!/ 1# 56#2%% 2%//2 $7 56#2%%// #%2%/  586#2%%9 #:1%6 2%2%+#/!// #%2%/  5<61%#%%86<6!/ 1#/%= < !!/#: 1# 556#! 2%.#/%#! #:% ! " #!#!## $% &#% '()*%%')%+)$#),(%-#%.( */0%!% $%10% 2+ 33333333333333333333 '( 33333333333333333333 %+ 33333333333333333333,(%-#%.( #%-%!%2 33333333333333333333 *%%' 33333333333333333333 $# 56#2%% 2%//2

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Styring Udarbejdet af Team Budget, Ledelsesinformation & Analyse Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag

Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Halvårsregnskab 2014 Dok.nr.: 1693 Sagsid.: 14/17602 Initialer: ps Åben sag Indledning Folketinget vedtog den 26. februar 2011 en ændring af Lov om kommunernes styrelse. Ændringen indebærer, at kommunerne

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster

Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Afvigelse mellem seneste skøn og korrigeret budget 31/8 31/5 31/3 Forbrug pr. 31/5-2015 Korrigeret budget Oprindeligt budget Budgetopfølgning pr. 31 maj 2015 Økonomiudvalg Finansielle poster Renter Område

Læs mere

Dagsorden til møde i Socialudvalget

Dagsorden til møde i Socialudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Socialudvalget Mødetidspunkt 06-05-2015 17:30 Mødeafholdelse Hvide Hus, Mitchellstræde 3, 2820 Gentofte Indholdsfortegnelse Socialudvalget 06-05-2015 17:30 1 (Åben)

Læs mere

Bestemmelserne skal endvidere medvirke til sikring af korrekt administration indenfor samme område.

Bestemmelserne skal endvidere medvirke til sikring af korrekt administration indenfor samme område. Bilag 10 1. Generelle bestemmelser 1.1 Indledning Side 1 Københavns Kommunes Borgerrepræsentation fastsætter herved under henvisning til styrelseslovens 42 stk. 7, følgende regler for den virksomhed, som

Læs mere

Generelle bemærkninger

Generelle bemærkninger 1 Budgetteringsmetode/procedure Byrådet godkendte den 10. marts 2015 Mål og procedure for budgetlægningen 2016 2019. I Mål og procedure for budgetlægningen er der opstillet en række finansielle mål for

Læs mere

Hvad er et budget i regionerne?

Hvad er et budget i regionerne? Inspirationsnotat nr. 2cc til arbejdet i MED-Hovedudvalg 3. juli 2007 Hvad er et budget i regionerne? Hvad er et budget - kort fortalt? Et budget er en oversigt over alle de forventede indtægter og udgifter.

Læs mere

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

INDLEVELSE SKABER UDVIKLING. Skive Kommune. Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter. November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Skive Kommune Notat om gennemgang af Landsbyudviklingsprojekter November 2014 WWW.BDO.DK INDLEVELSE SKABER UDVIKLING 1 INDLEDNING Skive Kommune har i forbindelse med en økonomisk

Læs mere

Finansposter budgetbidrag 2013

Finansposter budgetbidrag 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi og HR Bilag 5 Finansposter budgetbidrag 2013 Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2013 svarer til vedtaget budget 2012 med enkelte undtagelser og

Læs mere

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab

9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Budget- og regnskabssystem for kommuner 9.4 - side 1 Dato: April 2013 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2013 9.4. Vejledning om formkrav i forbindelse med udarbejdelse af årsregnskab Indledning Af kapitel 7.2

Læs mere

Renter mv. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr.

Renter mv. Korrigeret budget Regnskab Afvigelse Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. 1.000 kr. Regnskab 2014 Finansposter. Renter mv. Funktion Udgift Indtægt Udgift Indtægt netto 7.28.15 Andre tilgodehavender vedrørende hovedkonto 0-8 7.28.18 Finansielle aktiver tilhørende selvejende institutioner

Læs mere

Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store.

Kommuner og regioners budget skal være i balance dvs. at indtægter og udgifter skal være lige store. Ordforklaringer til de kommunale og regionale budgetter A Anlæg Udgifter (og indtægter) opdeles i enten anlægsudgifter eller driftsudgifter. Anlæg er typisk en større engangsudgift af begrænset varighed

Læs mere

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89.

Der er i budgetforslaget forudsat en uændret udskrivningsprocent på 25,5 samt en uændret grundskyldspromille på 28,89. ØKONOMI OG PERSONALE Økonomibilag nr. 6 2014 Dato: 15. august 2014 Tlf. dir.: 4477 6316 E-mail: jkg@balk.dk Kontakt: Jeppe Krag Forslag til budget 2015-2018 Baggrund Økonomiudvalget vedtog den 20. maj

Læs mere

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016

Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. september 2016 Halvårsregnskab og forventet regnskab for 2016 1. Resume Magistratsafdelingerne har udarbejdet skøn over regnskabet

Læs mere

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :!" # $$ $ %& '() *%&%&

Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende :! # $$ $ %& '() *%&%& Side 1 af 32 Mødested : Mødetidspunkt : Fraværende : # $$ $ %& '() *%&%& + '$ $$*&! "!#,%&#-.%/,%+..*&0 $" 1,%2* $*3 ',45! $ 43$.,6!0! 86,%91$6,%) $*$ 0$0)$- "3.0 #$,%-) $*$ 0$0)$& "3.0 #$,%%$.4.0,&:3

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 165 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Socialudvalgets bidrag til kvartalsregnskabet (1. kvartalsregnskab 2015)

Socialudvalgets bidrag til kvartalsregnskabet (1. kvartalsregnskab 2015) Socialudvalgets bidrag til kvartalsregnskabet (1. kvartalsregnskab 2015) Indhold Oversigtstabel... 2 Service... 2 Børnefamilier med særlige behov... 2 Hjemmeplejen, rammebelagt... 2 Hjemmeplejen, demografireguleret...

Læs mere

Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de finansielle konti. 1.

Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de finansielle konti. 1. Bilag 2 til indstilling om forventet regnskab 2012 for Aarhus Kommune Den 6. december 2012 Bilag til indstillingen om forventet regnskab for Aarhus Kommune og tillægsbevilling til budgetreserverne og de

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger - 201 - Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver, og herunder hører forbrug af likvide aktiver og optagelse

Læs mere

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014

Skatter Budget 2011-2014. Beløb i 1.000 kr. R2009 B2010 B2011 BO2012 BO2013 BO2014 Skatter Budget 2011-2014 Skatter De kommunale skatter udgøres for langt hovedpartens vedkommende af personskatter med 91,2 pct. af de samlede skatter. Den næststørste skattekilde er ejendomsskat med 7,6

Læs mere

Budgetlægning 2009-2012

Budgetlægning 2009-2012 Budgetlægning 2009-2012 J.nr.: Sagsid.: 995084 Åben sag Fmd.Init.: (Doks nr. 1068782) Resume: Økonomiudvalget skal til Byrådet udarbejde forslag til kommunens årsbudget for det kommende regnskabsår, som

Læs mere

Forbrug pr. 31/5-2012 Korrigeret budget

Forbrug pr. 31/5-2012 Korrigeret budget korrigeret Korrigeret Oprindeligt Budgetopfølgning pr. 31. maj 2012 Økonomiudvalget Finansielle konti Renter 1 2 3 4 5 6 7=2-5 Renter af likvide aktiver - 4.200-4.200-692 -4.200-4.200 0 Renter af kortfristede

Læs mere

Retningslinier for skabeloner til Cirkulære for budgetopfølgning 2015

Retningslinier for skabeloner til Cirkulære for budgetopfølgning 2015 KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi BILAG 2 Retningslinier for skabeloner til Cirkulære for budgetopfølgning 2015 Indhold Skabelon 1 Det forventede regnskab... 2 Skabelon 2 Bruttoficeret

Læs mere

Budgetopfølgning 2/2012

Budgetopfølgning 2/2012 Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ Samlet notat Greve Kommune Direktionen Budgetopfølgning 2/ 1. Indledning I denne samlede Budgetopfølgning 2 for opgøres den økonomiske status pr. 31. juli,

Læs mere

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således:

Administrativ indstilling: De respektive udvalg anbefaler overfor Økonomiudvalget og Byrådet følgende tillægsbevillinger således: 123. Åbent punkt - Overførsel af uforbrugte budgetbeløb fra 2007 til 2008 for drift, anlæg, finansforskydninger og finansiering samt revision af investeringsoversigt 2008 for alle udvalg (C) Sagsnr. 08/4978

Læs mere

Økonomiopfølgning Januar-april Fagudvalgsdel

Økonomiopfølgning Januar-april Fagudvalgsdel Økonomiopfølgning Januar-april Fagudvalgsdel Kommenterede forventninger til fagudvalgenes områder 1. SAMMENFATNING FOR ØKONOMIUDVALGET Tabel 3 250 240 230 220 210 200 255 246 249 Budgetoverholdelse Budgetoverskridelse

Læs mere

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger

Halvårsregnskab 2014 bemærkninger Halvårsregnskab 2014 bemærkninger I dette notat gives jævnfør reglerne om aflæggelse af halvårsregnskab bemærkninger til væsentlige afvigelser mellem oprindeligt budget 2014 og det forventede regnskab

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER...

INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 1 GENERELLE OPLYSNINGER... 2 KOMMUNEOPLYSNINGER... 2 REGNSKABSOPLYSNINGER... 3 REGNSKABSBEMÆRKNINGER... 5 1 - TILSKUD OG UDLIGNING SAMT SKATTER,

Læs mere

Halvårsregnskab Greve Kommune

Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Greve Kommune Halvårsregnskab Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårsregnskab Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 2 Tillægsbevillinger 2 Bemærkninger

Læs mere

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016

Greve Kommune. Halvårsregnskab 2016 Greve Kommune Halvårs Halvårs Indholdsfortegnelse Side Overordnet analyse og vurdering af Greve Kommunes halvårs Generelt 1 Resultat af ordinær drift. 3 Tillægsbevillinger 3 Bemærkninger til væsentlige

Læs mere

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse

Balanceforskydninger. 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 Bevillingsområde 80.84 Afdrag på lån Udvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Lån, renter og balanceforskydninger

Lån, renter og balanceforskydninger 15. Lån, renter og balanceforskydninger 15. Låneoptagelse I tabel 1 fremgår kommunens samlede låneoptagelse fra 2013-17. Lån til betaling af ejendomsskatter forventes at blive 2,0 mio. kr. mindre i budget

Læs mere

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2)

Aarhus Kommune Resultatopgørelse FVR pr. u. september kr., netto Forventet regnskab pr. u-09 (1) (2) (3)=(1)-(2) Bilag 1 til indstilling om forventet regnskab 2014 for Aarhus Kommune Den 4. december 2014 Resume af Aarhus Kommunes forventede ultimo september 2014 Det forventede regnskab for 2014 pr. ultimo september

Læs mere

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær

Sagsnr Til Økonomiudvalget. Dokumentnr Budgetbidrag finansposter. Sagsbehandler Lene Toftkær KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 31-03-2014 Til Økonomiudvalget Budgetbidrag 2015 - finansposter Økonomiforvaltningens budgetbidrag 2015 svarer til vedtaget budget 2014

Læs mere

Indstilling til 2. behandling af budget

Indstilling til 2. behandling af budget Indstilling til 2. behandling af budget 2016-19 tet for 2016-19 tager udgangspunkt i det fremlagte budget til 1. behandlingen, korrigeret med tekniske ændringsforslag og ændringer fra budgetforliget mellem

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Balanceforskydninger 80.84 Afdrag på lån 80.85 Optagelse af lån 80.86 Øvrige balanceforskydninger 80.88 Beholdningsbevægelse BEVILLINGSOMRÅDE 80.84 MÅL OG RAMMEBESKRIVELSER Bevillingsområde 80.84 Afdrag

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2016-2019 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune

Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Økonomi,HR&IT Økonomisk politik og budgetproces 2016-2019 Stevns Kommune Baggrund Økonomi har gennemført evaluering af Budgetproces 2015 med fagudvalgene og Økonomiudvalget, hvor hovedessensen er, at til

Læs mere

Indstilling: Centralforvaltningen, Økonomisk Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen

Indstilling: Centralforvaltningen, Økonomisk Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Pkt.nr. 6 Økonomirapportering pr. 31. marts 680112 Indstilling: Centralforvaltningen, Økonomisk Sekretariat indstiller til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 1. at økonomirapporteringen pr. 31. marts

Læs mere

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune

Kompetencer og økonomistyring. et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Kompetencer og økonomistyring et styringsdokument i Bornholms Regionskommune Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Generelt... 3 1.2 Formål... 3 2 Styreform... 4 2.1 Mål- og rammestyring... 4 2.2 Central styring

Læs mere

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Mødetidspunkt 11-05-2015 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse D Indholdsfortegnelse Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget 11-05-2015

Læs mere

Hovedkonto 7. Renter og finansiering

Hovedkonto 7. Renter og finansiering Hovedkonto 7. Renter og finansiering - 318-1. Ydre vilkår, grundlag, strategi, organisation og ydelser Hovedkonto 7 består af renter, tilskud og udligning, skatter m.v. Renterne omfatter renteindtægter

Læs mere

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme

Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Økonomisk politik for Helsingør Kommune Center for Økonomi og Ejendomme Revideret 23/11-2016 Godkendt af Byrådet 20/11-2016 Formål med den Økonomiske politik Den Økonomiske politik for Helsingør Kommune

Læs mere

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013

Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab (OBR) 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Økonomistaben NOTAT 06-02-2014 Sagsnr. 2013-0264522 Bilag 2 - Sundheds- og Omsorgsudvalgets balance. Bemærkninger til det omkostningsbaserede regnskab

Læs mere

Finansiering. (side 26-33)

Finansiering. (side 26-33) (side 26-33) 26 BUDGET 2015 SAMT OVERSLAGSÅRENE 2016-2018 Finansiering Budgettet indenfor finansiering (hovedkonto 7 og 8) består af følgende: Generelle tilskud, udligning og skatter Renter Forskydninger

Læs mere

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund

Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Rapportering Økonomisk rapportering pr. 30. juni Halvårsregnskab inkl. tillægsbevillingsansøgninger Gentofte Kommune Økonomi Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indledning Den økonomiske rapportering

Læs mere

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017

23.02.2014. Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 23.02.2014 Økonomisk politik for Ringsted Kommune for 2014-2017 Indholdsfortegnelse ØKONOMISK POLITIK FOR RINGSTED KOMMUNE FOR 2014-2017... 3 AD 1) OVERSKUD PÅ DEN ORDINÆRE DRIFT.... 3 AD 2) TEKNISK SERVICEUDGIFTSPULJE...

Læs mere

Finansiering. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og

Finansiering. Aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsvæsenet Kommunal genoptræning og Finansiering 1.000 kr. ( - betyder indtægter) Vedtaget budget Tillægs bevilling 1) Korrigere t budget Regnska b Afvigelse i kr. Afvigelse i % drift 32.875-18.782 14.093 11.774-2.319-16,45 Folkeskoler 888-484

Læs mere

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015)

Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Regnskab for perioden 1. januar 2015 30. juni 2015. (Halvårsregnskab 2015) Indholdsfortegnelse: 1 Forord... 2 2 Regnskabsprincipper... 2 3 Overordnet regnskabsopgørelse pr. 30. juni 2015 samt forventet

Læs mere

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget.

Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget. Beskæftigelses- og Integrationsudvalget skal løbende følge op på økonomien og kvartalvist indberette et forventet regnskab til Økonomiudvalget. INDSTILLING OG BESLUTNING Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen

Læs mere

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger

Renter, tilskud, udligning, skatter, balanceforskydninger side 1 Indhold 7. Renter... 2 7. Tilskud og udligning... 4 7. Refusion af købsmoms... 6 7. Skatter... 7 8. Balanceforskydninger... 9 8. Forskydninger i langfristet gæld... 11 side 2 7. Renter Hovedkonto

Læs mere

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE

Økonomiudvalget ODSHERRED KOMMUNE 1. Budgetoplæg 2012-2015 for Odsherred Kommune Sag 306-2010-42702 Dok. 306-2011-210278 Initialer: CLH Åbent Sagens opståen Byrådet skal senest den 15. oktober 2011 have vedtaget et budget for 2012 med

Læs mere

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010

REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING HADERSLEV KOMMUNE. fra 2010 Acadre 09/28381 Lb. nr. 209844 REGLER FOR ØKONOMISK DECENTRALISERING i HADERSLEV KOMMUNE fra 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Hvem er omfattet... 3 3. Èn økonomisk ramme pr. driftsenhed...

Læs mere

7.7 Bilag til kapitel 7

7.7 Bilag til kapitel 7 Budget- og regnskabssystem for regioner 7.7 - side 1 Dato: Februar 2015 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2014 7.7 Bilag til kapitel 7 7.7.1 Bilag 1 Resultatopgørelse Budget- og regnskabssystem for regioner

Læs mere

!"! # # ## $% #$/$ $4

!! # # ## $% #$/$ $4 !"! # # ## $% &#$ '()*$$')$+),-#).($/#$0( *12$ $,$32$ 4+ 55555555555555555555 '( 55555555555555555555 $+ 55555555555555555555.($/#$0( #$/$ $4 55555555555555555555 *$$' 55555555555555555555,-# 78#4$$ 4$114,9!"

Læs mere

Balanceforskydninger

Balanceforskydninger Budget 2015-2018 - 1 - Hovedkonto 8, Balanceforskydninger Balanceforskydninger 1. Grundlag og beskrivelse af ydelser Hovedkonto 8 indeholder årets forskydninger i beholdningerne af aktiver og passiver,

Læs mere

Generelle bemærkninger til Budget

Generelle bemærkninger til Budget Bilag 7.A. Generelle bemærkninger til Budget 2015-18 Økonomisk styring Byrådet vedtager kommunens budget for 2015-18 efter indstilling fra Økonomiudvalget. Det er ledelsens ansvar at sikre, at der udarbejdes

Læs mere

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne.

Budgettet dækker hele den kommunale virksomhed, det vil sige udgifter til drift og anlæg samt indtægterne. 1. Generelt Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet skal byrådet inden den 15. oktober hvert år godkende et budget for det kommende år og tre overslagsår. Budgettet skal behandles to gange i byrådet med

Læs mere

Lån, renter og balanceforskydninger

Lån, renter og balanceforskydninger 15. Lån, renter og balanceforskydninger 15. Forventet låneoptagelse i 2012-2016 Pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere kan indefryse deres ejendomsskatter. Dette indebærer, at de kan

Læs mere