Miljøminister Ida Auken Højbro Plads København K. Thorsø, den 06. december Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøminister Ida Auken Højbro Plads 4 1200 København K. Thorsø, den 06. december 2011. Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø."

Transkript

1 Side 1 Miljøminister Ida Auken Højbro Plads København K Thorsø, den 06. december 2011 Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø Kære Ida Auken I forbindelse med tidligere rapportering foretaget af firmaet COWI vedr. Tange sø s fremtid, er en nedlæggelse af søen ikke medtaget som et alternativ. Danmarks Naturfredningsforening har til gengæld fået udarbejdet en rapport, der behandler dette alternativ. Mit firma scandinavian Eco-management systems har for egen regning lavet endnu en rapport, der belyser konsekvenserne af at nedlægge Tange sø og vi repræsenterer ingen andre i denne sammenhæng. Konklusionen i rapporten er, at kun ved en nedlæggelse af Tange sø vil man kunne realisere de mange fordele af et naturgenoprettelsesprojekt økonomiske, miljø- og naturmæssige og samfundsmæssige fordele - og samtidig leve op til kravene i Vandrammedirektivet. Jeg håber derfor og vil derfor gerne opfordre til - at du tager denne rapport med ind i overvejelserne, når der i Folketinget skal træffes en endelig beslutning ang. Tange sø s fremtid. Med venlig hilsen Lars Vedsø, direktør Kirkegade Thorsø

2 Side 2 Indledning - resumé Der skal nu træffes en beslutning vedr. Tange sø og Gudenåens fremtid i folketinget. Til det formål har Viborg kommune indgivet deres ønsker til afklaring af folketingest beslutning. Tilsyneladende er der fra lokal side (altså Viborg kommune) skitseret et løsningsforslag, der medfører at Tange sø bevares. Denne beslutning synes ikke at være i overensstemmelse med hverken økonomiske, miljø- og naturmæssige eller samfundsmæssige kriterier, uanset om man anlægger rationelle beslutningskriterier eller ej. Den optimale løsning nedlæggelse af Tange sø vurderes ikke fra lokal side at være et alternativ, uanset at der her vil der være betydelige absolutte og relative fordele forbundet med denne løsning endda ud fra objektive kriterier! Dette notat forsøger at fremdrage fordelene ved at nedlægge Tange sø og godtgør herudfra, at såfremt man ønsker en løsning, der indeholder langt de fleste fordele, og samtidig tager hensyn til de kommende generationers ønsker, bør Tange sø nedlægges og Gudenåen føres tilbage til sit gamle løb. En beslutning om at bevare søen, vil være en beslutning, der vil afskære det lokale og regionale erhvervsliv og omfattede byområder fra en meget fordelagtig økonomisk udvikling. Det vil være en beslutning, der vil afskære den danske befolkning fra at få genetableret et helt fantastisk naturområde, som efter danske forhold er unikt. Det vil være en beslutning som ikke er i overensstemmelse med de politiske ønsker om genopretning af naturen, som fra mange partiers side har været fremhævet som en hjørnesten i miljø- og naturpolitikken, og den vil stride mod de krav der følger med, når man anvender begrebet bæredygtighed i relation til en sådan beslutning. Man må samtidig formode at Danmark i givet fald vil blive stillet til regnskab i EU sammenhæng for brud på Vandrammedirektivets bestemmelser, hvis en sådan beslutning skulle blive fastholdt. 1. Data og forhold vedr. Tange sø Med henblik på at anskueliggøre diverse data og forhold omkring Tange sø er der i nedenstående tabel angivet de væsentligste af disse med udgangspunkt i den information der i dag er til rådighed om Tange sø fra den første rapport fra Gudenåkomiteen kom i 1982 til Kulturarvsstyrelsen kommentarer i 2011.

3 Side 3 Forhold Tange sø Kilde Morfometriske data Gudenåen Tilbageholdelse af fosfor i Tange sø 1. Sø areal: 5,8 km 2 2. Vandspejlskvote over DNN: 13,5 meter 3. Max dybde: 6 meter 4. Middel: 2,6 meter 5. Vandets opholdstid: 11 døgn 6. Vandindstrømning til søen: 21 m 3 /sek. 7. Opland til afløb: km 2 Den ringe vanddybde og den store gennemstrømning medfører, at der ikke opstår temperaturspringlag i sommerhalvåret. Tange sø tilføres store mængder næringssalte fra Gudenåen, hvilket gør søen stærkt eutrofieret, så sigtdybden i sommerhalvåret er lav og ph ofte på 9-10 Længde 146 km Tilløb af 550 større el. mindre vandløb 67 søer i oplandet Tilført kvælstof Gudenåen: ton/år Tilført fosfor Gudenåen: 130 ton/år Tilbageholdelse i Tange sø forventes at falde fra: 9 ton/år til 6 ton/år. (p 9) Søer i Gudenåens vandsystem Gudenåkomiteens Rapport nr. 1, Århus 1982 REDEGØRELSE Bilag til regulativ for Gudenåen fra Silkeborg til Randers Amtsvandløb nr. 105 i Viborg Amt Amtsvandløb nr. 78 i Århus Amt Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Figur 1. Forhold vedr. Tange sø

4 Side 4 Frigivelse af fosfor fra Tange sø Langt den største fosforbelastning i Gudenåsystemet kommer fra Tange sø Større gennemsnitlig kviksølvkoncentration i ål fra Tange sø Der forekommer intern belastning med fosfor som skyldes, at tidligere tilførte Næringsstoffer frigives fra søens bund. I visse tilfælde kan intern belastning afhjælpes ved en sørestaurering, men søen opfylder ikke de kriterier, der i denne vandplanperiode er opstillet for at gennemføre en sådan på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde. Baseline fosforbelastning Tange sø : 36,870 tons/år Ål Tange sø: 125 µg Hg/kg Ål fra Silkeborg Langsø viste sig at indeholde væsentligt mindre kviksølv end ålene fra Tange sø. (Silkeborg Langsø viser 47 µg Hg/kg) De 3 undersøgte søer /Silkeborg Langsø, x-sø og Tange sø) er tidligere fundet at være de mest belastede af kviksølv af søer i Gudenåsystemet (p 8) Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p 58 Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p 186 Søer i Gudenåens Vandsystem. Kviksølv i fisk. Fra Ring sø, Silkeborg Langsø og Tange sø Gudenåkomiteen Rapport nr. 2, 1981 Stor algeopblomstring i Tange sø Gudenåens gennemløb af Tange Sø betyder, at vandkvaliteten i både søen og i Gudenåen neden for Tangeværket forringes. Det skyldes, at åens næringsrige vand skaber en stor algeproduktion i søen, der belaster både søen og den Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007

5 Side 5 nedstrømsliggende del af Gudenåen med organisk stof. Biologisk er de (søerne) i dag ofte karakteriseret ved en lille sommersigtdybde. Gudenåen er stadig kraftig påvirket af tidligere tiders store fosforudledninger, der langsomt frigives fra bunden af søerne (p 45) Stoftransport i Gudenåen Gudenåkomiteen Rapport nr. 17, april 1995 Manglende opfyldelse af EU s vandrammedirektiv Dårlig passage for vandløbsfaunaen ved Tangeværket Vandkvalitetsmålsætningen Ingen omløbsmodeller vil fuldt ud leve op til EU s Vandrammedirektiv (p 5). Kun ved en tømning af Tange sø kan Vandrammedirektivets krav således opfyldes. I Gudenå udgør opstemningen ved Tange Sø et brud på kontinuiteten Kontinuitet i et vandsystem er en afgørende faktor i vandrammedirektivet (red.) I 1980 blev der bygget en ny fisketrappe til erstatning for den tidligere for at forbedre fiskenes passage forbi værket. Trappen blev tildelt en vandføring på 150 l/sek., hvilket kun er en mindre del af Gudenåens vandføring; Gudenåens middelvandføring er ca l/sek. Opstemning og sø medfører, at vandløbsfaunaen kun i begrænset omfang kan passere op- og nedstrøms i Gudenå og tilløb til Tange Sø. Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens

6 Side 6 for Tange sø ( B iflg. Regionsplanen) Laks og havørred kan ikke gyde i Gudenåens hovedløb Ålen dør ved Tangeværket Lavere anlægsomkostninger ved nedlæggelse af Tange sø Er ikke opfyldt i dag! Konklusionen på undersøgelserne er, at Gudenåens hovedløb ikke i dag har nogen betydning som gyde- og yngelopvækstområde for laks og havørred. En væsentlig årsag hertil er mangel på vanddybder under 30 cm, gruset/stenet bund og en vandhastighedhed på cm 3 /sek. Turen på den midterste del af Gudenåen (ved Tangeværket red.) koster tre ud af fire ål livet. Dermed bremses ålene inden de overhovedet når ud på den gydevandring til Sargassohavet, som skulle sikre den truede bestands overlevelse. Nedlæggelse af Tange sø: DKK 80 mio. (excl,. tilskud mv.) Langt omløbsstryg: DKK mio. Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Gudenåens hovedløb som yngel- og opvækstområde for laks og havørred. Gudenåkommiteen Rapport nr. 19, 1998 Loss of European Silver Eel passing a Hydropower Station, af M. I. Pedersen, N. Jepsen, K. Aarestrup, A. Koed, S. Pedersen and F. Økland. Journal of Applied Ichthyology (2011) Bjerrinbro Avis 30. aug Store økonomiske netto benefits ved at nedlægge Tange sø Værdien af det rekreative fiskeri: DKK 23 mio/år Anden turisme: DKK 10 mio/år Forrentning værdistigninger: DKK 7 mio./år Andre indtægter og undgåede omkostninger: DKK 10 mio. kr. ses beregninger

7 Side 7 Samlet 50 mio./år i nettobenefits ved nedlæggelse Store renoveringsomkostninger ved Tangeværket Tangeværkets maskiner mv. er fra 1920 og skal i de kommende år udskiftes med nye. Det vil betyde investeringer til flere mio. kr. Bjerringbro Avis 21. marts 2012 Finansiering Der vil specielt ved dette naturgenopretningsprojekt være gode muligheder for at skaffe en væsentlig ekstern finansiering. Eksempelvis via: 1. EU s LIFE program 2. Åge Jensens fond 3. Grundfos A/S 4. Bill Gates Foundation m.f. ses kommentarer Store naturforbedringer Dårlig økologisk tilstand i Tange sø Ved model 10 (tømning af Tange sø, red.) kan der ved en sammenhængende ådalsforvaltning opnås store gevinster for naturen i området. Tange Sø har principielt et klorofylmål, der ligger under den nedre grænse for god tilstand, men det lave klorofylindhold understøttes ikke af niveauet for støttepara-metrene kvælstof og fosfor. Derudover er der forekomst af vandremuslinger i Tange Sø, hvorfor søen vurderes ikke at være i en stabil økologisk balance. (p 23) Tange Sø vil frem til udgangen af 2015 næppe kunne opfylde miljømålet. (p Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p 23-24

8 Side 8 24) S Tabel 1. Forhold vedr. Tange sø - fortsat 2. Rekreative interesser ved Tange sø Der bor kun et lille antal mennesker ned til Tange sø, hvorfor der også er relativt få lodsejere ved søen. Byerne omkring søen er først og fremmest Tange (244 indbyggere) og Ans (1.747 indbyggere). Hertil kommer enkelte spredte bebyggelser omkring søen. Det er altså et meget tyndtbefolket område. De primære rekreative interesser, der samler sig om Tange sø er her organiseret i 5 foreninger: a) Tange sø Golfklub (stiftet 1993) Her kan anføres at golfklubben vil ikke blive berørt af en nedlæggelse af Tange sø. Man vil i stedet få et smukt naturligt vandløb som nabo med en meget varieret omliggende natur akkurat som det er sket for Varde Golfklub der ligger smukt ved den genoprettede Varde å! b) Tange Sø Roklub (stiftet 1984) Roklubben vil miste sit vand på Tange sø. Til gengæld er der mange andre søer tæt på, hvor foreningens medlemmer kan dyrke deres sport. Et nyt åløb med et fald på 10 meter vil kunne give foreningen helt nye spændende oplevelser på vandet i form af rafting o.l.. c) Tange sø Jolle og Surfer Klub (stiftet 1979) Jolle- og Surferklubben vil miste sit eksistensgrundlag og formentlig skulle nedlægges. Andre Jolle og Surferklubber findes dog i området, så det er altså ikke sådan, at man mister muligheden for at dyrke sin sport i lokalområdet. d) BSF - Bjerringbro Sportsfiskerforening (stiftet ca. 600 medlemmer) BSF har lejet Tange sø som fiskevand og har et par robåde her. Det er primært gedder der fiskes efter på Tange sø. Gedder findes der også i rigt mål i Gudenåen i dag, så man mister derfor heller ikke geddefiskeriet som en følge af en nedlæggelse af Tange sø. Samtidig findes der mange andre søer i området med fine geddestande, så hvis geddefiskeriet skal foregå på en sø er der gode muligheder for at få dækket denne interesse i området. e) Ans Marina Der er anlagt en lille marina ved Ans, hvor folk har deres både liggende.

9 Side 9 f) Kulturarvsstyrelsen. De har i 2011 redegjort for, at man ønsker at bevare Tangeværket pga. dets kulturhistoriske værdi - kulturarven (se bl.a.vandkraftens Kulturarv. Prioritering af kulturarven i vandplanlægningen, Kulturarvsstyrelsen 2010). Man anvender her kriterierne: reliktværdi, fortælleværdi, æstetisk værdi og biotopværdi, der herefter kan sammenholdes med andre vurderingskriterier ved beslutninger. I et høringssvar til Naturstyrelsen skriver Kulturarvsstyrelsen: Styrelsen vil henstille, at opstemningen ved Tangeværket (Gudenåen) bevares og at værket sikres vandføring til at fortsætte den nuværende drift. Tangeværket er fredet som Danmarks største vanddrevne elværk og repræsenterer sammen med Tange Sø meget væsentlige kulturhistoriske interesser. Det må vel erkendes, at der findes mange måder at opfatte kulturarv på. For fiskeriet har den kulturarv Gudenåcentralen har videregivet til alle de kommende generationer været negativ gennem udryddelsen af Gudenåens oprindelige laksebestand og gennem ødelæggelse af et helt unikt naturområde. Før Tangeværket kom var byen Randers kendt for sine handsker og sin laks. Det er man ikke mere og det er vel en meget meget høj pris at betale for denne kulturarv, når man ser på den naturarv, vi mistede. At Kulturarvsstyrelsen ser Tange sø som en betingelse for denne kulturarv forekommer relevant, men urimelig! Samtidig vil der via de software og virtuelle værktøjer vi har i dag være en god mulighed for at man i fremtiden kan opleve, hvordan der så ud, da søen stadig lå her endda i 3D. g) Kommende generationer Vi kender ikke de kommende generationers præferencer, men konsekvenserne af den løsning der vælges for Gudenåen og Tange sø vil komme til at gælde for disse i fuldt omfang. Endnu har der ikke i diskussionen været blot en enkelt røst, der prøvede at overveje deres ønsker til en sådan beslutning. Med de undersøgelser der er til rådighed må man vel kunne hævde at den unge generation, og formentlig også de kommende, hellere vil have en unik oprindelig natur end en kunstig natur med dertil hørende sæt af problemer, hvis de havde haft denne valgmulighed. Det har de ikke, vi afgør det for dem! Vi tilsidesætter altså deres legitime ønsker til fordel for et lokalt nuværende ønske om at kunne surfe, sejle i jolle og opleve et søkig for at tilfredsstille egne behov, frem for at tilgodese behovsopfyldelsen hos de fremtidige generationer. Det er vel i bedste fald en meget selvisk opfattelse af de reelle beslutningskriterier mht. den potentielle løsning! Udover jollesejlads, surfing, søkig og en mindre del af kulturarven, er der altså ingen andre aktiviteter, der således mister noget ved en nedlæggelse af Tange sø. Naturen vil ændre karakter, og man vil opleve en langt større biodiversitet med et rigere fugle- og dyreliv i området og en

10 Side 10 langt mere spændende flora, baseret i den oprindelige natur der engang fandtes her til glæde for de mange. 3. Økonomiske interesser ved bevarelse af Tange sø Der er i dag ikke knyttet specielle økonomiske interesser til selve Tange sø udover Tangeværkets el-produktion. Tangeværket leverer grøn strøm, og det er absolut positivt, men desværre også en underskudsforretning. Gudenåcentralen har således kun været i stand til at overleve pga. en offentlig finansieret støtte til opretholdelse af en kunstig høj afregningspris på denne eltype. I modsat fald var Gudenåcentralen faktisk gået konkurs. a) Gudenåcentralen (Tangeværket) Gudenåcentralen producerer elkraft via vand fra Tange sø. Størrelsen på denne produktion er dog helt ubetydelig i dag og kunne erstattes af blot en enkelt vindmølle. Gudenåcentralen vil naturligvis miste sit eksistensgrundlag som el-producent ved en tilbageføring af Gudenåen, men Tangeværket vil fortsat eksistere og kan sagtens indgå i et fint og konstruktivt samarbejde med det tilstødende El-museum og i givet fald i det foreslåede projekt World of Energy som El-museet har lanceret. b) Turismen I de 7 kommuner der grænser op til Gudenåen er der i dag en turistmæssig omsætning på DKK 3,5 mia. og kun en meget lille del af denne omsætning kan forbindes med Tange sø, og kun den turisme der direkte er knyttet til søen ville selvsagt falde bort ved en nedlæggelse af Tange sø. Den er til gengæld helt minimal og uden økonomisk betydning i dag. Der eksisterer endvidere heller ikke større turismeaktører i tilknytning til Tange sø, eller for den sags skyld til andre aktiviteter i området! Der er således kun et fåtal turister, primært danske, der tilbringer tid ved Tange sø, som følge af relationer til golfklubben eller roklubben. Der er altså ingen turistmæssige highlights ved at opleve Tange sø hvis man kommer efter at opleve en fantastisk natur eller en unik biodiversitet. Hertil kommer at den udenlandske turisttilstrømning til Tange sø er så godt som ikkeeksisterende! Turistfaciliteterne taler da også sit tydelige sprog herom. Der kun få turistfaciliteter knyttet til søen, herunder Ans Sø-camping og Svømmehal og et turistkontor i byen. Disse vil naturligvis kunne fortsætte aktiviteterne også uden Tange sø. De eksisterende økonomiske interesser, der er forbundet med Tange sø er altså i dag minimale og bør derfor heller ikke indgå med nogen vægt, når der skal træffes en beslutning om nedlæggelse eller bevarelse af søen. Det gælder både Tangeværkets el-produktion og søens afledte nettoindtægter via turisme. Det foreslåede projekt World of Energy kan sagtens realiseres uden at Tange sø består, således at Tangeværket,

11 Side 11 Elmuseet og World of Energy ikke i turistmæssig forstand vil blive berørt af nedlæggelsen af Tange sø. 4. Hvad får man ved tilbagelægning af Gudenåen? En tilbagelægning af Gudenåen, vil give væsentlige fordele, som i meget stort omfang rækker udover lokalsamfundets ønsker om at bevare søen. Der vil være økonomiske fordele, der vil være miljømæssige fordele og der vil være naturmæssige fordele som med sikkerhed vil kunne opnås ved at tilbagelægge Gudenåens løb. Samtidig vil der være beskæftigelsesmæssige fordele, infrastrukturen vil blive udviklet og der vil kort sagt ske en større udvikling på de fleste samfundsmæssige områder ved en reetablering af Gudenåens løb, jf. nedenfor 4.1 De økonomiske fordele Ser man først på de økonomiske fordele, vil lokalsamfundet opleve en stigende omsætning i alle led som følge af en øget tilstrømning af danske og udenlandske turister. Disse turistsegmenter vil især være: a1) fisketurister, der vil opleve et af Europas bedste fiskevande, med tilgængelighed for alle med et fiskeri der bedrives i en smuk oprindelig natur. Der findes i Danmark omkring mennesker der hvert år har en fiskestang i hånden, og i Europa regner man med at der findes omkring 40 mio. mennesker, der bedriver rekreativt fiskeri, i USA omkring 48 mio. mennesker. Det rekreative fiskeri er dermed også en af verdens mest udbredte fritidsinteresser. Hvad angår den turistøkonomiske værdi af laksen og havørreden er der tale om meget store beløb pr. kilo laks fanget i et vandløb. Norske beregninger indikerer f.eks., at der skabes indtægter på omkring DKK for hvert kilo laks der fanges, og professor Alex Dubgaard har i Danmark opgjort den rekreative værdi af eksempelvis laksefiskeriet i Skjern å til omkring DKK 75 mio. (2011 kr.). En nyere dansk undersøgelse peger endvidere på at Danmark har en omsætning på 2,5 mia. vedrørende det rekreative fiskeri. Det er altså betydelige beløb der er tale om, når vi skal vurdere effekterne af lakse- og havørredfiskeriet i Gudenåen. Et forbedret fiskeri i Gudenåen vil derfor også have meget store positive økonomiske konsekvenser lokalt og regionalt. Vi har beregnet den direkte effekt til omkring DKK 23 mio. pr år. Hertil må man så lægge multiplikatoreffekter af denne indtjening denne er ikke medtaget i rapporten! a2) øko-turister, der ønsker at opleve et originalt naturområde, med en enestående natur, en unik biodiversitet, sjældne dyr og planter- altså et vildnis, hvor det primært er naturen der har bestemt udviklingen og ikke mennesket

12 Side 12 a3) videnskabsfolk, der ønsker at studere interaktion og adfærd i et naturligt økosystem a4) projektholdere, fra hele verden der ønsker at oparbejde know-know, vidensdeling etc. om hvordan man tilbagelægger et vandløbssystem, reetablerer biodiversiteten og styrer og kontrollerer sådanne store naturgenopretningsprojekter m.m. a5) almindelige mennesker, fra Danmark og udlandet, der har lyst til at opleve et enestående naturreservat in action b) Anlægsinvesteringer Det andet positive element ved en nedlæggelse af Tange sø berører anlægsomkostningerne. Et langt kunstigt stryg ved Tange sø vil ifølge de seneste beregninger koste DKK mio. mens en nedlæggelse af Tange sø kun vil koste omkring DKK 80 mio. Der er altså tale om en væsentlig reduktion af anlægsinvesteringerne ved en tømning af Tange sø frem for et langt omløbsstryg! c) Finansiering En nedlæggelse af Tange sø og oprettelse af et storstilet naturgenopretningsprojekt, vil kunne betyde at der vil være væsentlige eksterne finansieringskilder til rådighed i og udenfor EU, mens omkostninger ved en bevarelse af søen udelukkende vil skulle finansieres af danske (lokale) skatteydere. Det kan endvidere forudses at en væsentlig del af anlægsinvesteringerne vil kunne fremskaffes i form af bidrag fra danske og udenlandske fonde, således at anlægsinvesteringen i væsentligt omfang sandsynligvis vil kunne indgås, alternativt mindskes kraftigt. Der er ikke sat beløb på denne reduktion i investeringssummen i rapporten! d) Prisstigninger på jord Erfaringerne tilsiger, at når der sker en positiv udvikling i en laksebestand, foretages reetablering af øko-systemer mv. vil jordpriserne også forøges. Denne prisstigning vil foregå langs hele Gudenåen, men især ovenfor Tangeværket på strækket til Silkeborg. De beregninger vi har foretaget tyder på, at der her som absolut minimum vil være tale om en umiddelbar jordprisstigning på min. ¼ mia. kroner på strækningen fra Silkeborg til Randers, og regner man med en simpel forretning på 3% af denne merværdi er der tale om et årligt beløb på DKK 7 mio., som lodsejere langs åen derfor vil miste ved en bibeholdelse af søen. e) Undgåelse af omkostninger til uddybning af Tange sø På borgermødet i Bjerringbro den 23. august 2011 kom det frem, at roerne mange steder oplever, at der er ved at være for lavvandet til, at man kan ro. Tange sø modtager et stort sedimentsbidrag fra Gudenåen som aflejrer

13 Side 13 sig i søen, og det skaber problemer. I de kommende år må man derfor regne med at Tange sø skal uddybes flere steder i årene fremover for at gøre forholdene tålelige for bl.a. roerne. Der er ikke i rapporten sat tal på dette beløb, men det vil naturligvis være en udgift, som ikke skal afholdes, såfremt man beslutter sig for at tømme søen. f) eksternalitetsomkostninger ved at beholdetange sø De eksternalitetsomkostninger man opererer med indenfor velfærdsøkonomien, vil også spille en rolle ved en bevarelse af Tange sø. Der er ikke i rapporten gjort forsøg på at monetarisere disse eksternaliteter direkte, vi ved bare, de eksisterer! For Tange sø vil der være eksternalitetsomkostninger forbundet med den dårlige faunapassage, myggeplagen, algeopblomstringen om sommeren, smolt-dødeligheden i søen, den manglende biodiversitet o.l. Hertil skal så lægges de døde omkostninger som er afholdt opstrøms Tange sø mod Silkeborg. Her er der gennemført mange projekter med henblik på at forbedre forholdene for fisk og dyr gennem nedlægning af opstemninger, etablering af gydepladser, rensningsforanstaltninger osv. Alle disse omkostninger - der vel at mærke beløber sig til mange mio.kr - er i princippet mere eller mindre værdiløse, hvis man ikke udnytter de formål der ligger bag investeringerne, og det gør man ikke i dag! Hvor store disse eksternalitetstomkostninger er, kan man som sagt kun gætte på, og de er ikke beregnet i denne rapport, men vurderes skønsmæssigt at ligge i intervallet DKK 8-10 mio. pr år. g) manglende multiplikatoreffekter ved bevarelse af søen Når der genereres indtægter i lokal- og regionalområdet, må man også regne med den såkaldte multiplikatoreffekt. De penge der indtjenes via den forøgede turisme mv. vil bl.a. blive brugt i lokalsamfundet og skabe effekter som øget beskæftigelse og indtjening i andre erhverv. Når man vurderer den økonomiske effekt af Tange sø, er det altså ikke bare den direkte indtjening der skal medtages, men også de multiplikatorvirkninger der vil komme i forbindelse hermed, som bidrager til at skabe øget vækst. Denne multiplikatoreffekt er ikke medtaget i rapporten. h) manglende kapitalisering af know-how Et projekt vedr. nedlæggelse af Tange sø vil kunne betyde, at der i Danmark oparbejdes en betydelig know-how, som sandsynligvis vil kunne skabe et bedre forretningsgrundlag for de virksomheder der indgår. Kapitalisering af denne effekt vil selvfølgelig ikke blive realiseret ved en bibeholdelse af Tange sø. De økonomiske konsekvenser af denne effekt er heller ikke medtaget i rapporten. Samlet set skønnes det derfor, at det minimum koster omkring DKK 50 mio. at have Tange sø liggende, hvor den gør i dag, dels i form af mistet indtjening via fisketurisme og anden turisme i området, dels i form af

14 Side 14 manglende forrentning af jordprisstigninger mv., hvortil yderligere kommer skønsmæssige effekter som eksternalitetsomkostninger, manglende multiplikatoreffekt og mistet kapitalisering af know-how. Hertil skal der så lægges et tab på minimum ¼ mia. kr. i mistede ejendomsværdistigninger som følge af søens bevarelse. Konklusionen er derfor også ret entydig, når vi ser på de økonomiske konsekvenser af en bevarelse af Tange sø! En sådan beslutning vil koste dyrt meget dyrt - for lokal- og regionalsamfundets økonomiske udvikling! 4.2 De miljømæssige fordele Før i tiden har Tange sø befordret en kraftig algeopblomstring i sommerperioden, som siden er skyllet ned gennem Gudenåen og har forvandlet åen, således at sigtbarheden har været særdeles ringe. Tange sø har, ligeledes i sommerperioden, ofte befordret en stor fremkomst af myg, til gene for trafikken på søen og de der har i øvrigt har færdedes langs søen. Vandstanden i Gudenåen er endvidere helt afhængig af Tangeværkets produktionspraksis. I perioder hvor elprisen er høj producerer værket på fuld kraft i perioder med lave priser stoppes produktionen i et vist omfang. Vandstandsniveauet i Gudenåen er altså for en vis dels vedkommende afhængig af elprisernes udvikling. Ved en tilbagelægning af Gudenåen vil man nu opleve vandstandsniveauer der er naturafhængige, via nedbør, afsmeltning osv. og ikke afhængige af elprisernes udvikling. Der vil vel at mærke ikke ske en forringelse af områderne nedenfor Tange sø, herunder Randers fjord ved en tilbagelægning. Det gælder både mht. stoftransporten (sediment) og de fosfor- og kvælstofmængder der transporteres, ifølge de analyser der er foretaget. Miljømæssigt vil en nedlæggelse af Tange sø være neutral mht. stoftransporten, mens man, som nævnt under 4.1., ved en bibeholdelse af søen må forudse, at der vil skulle ofres penge på at uddybe søen visse steder! Der vil herudover være fordele ved en tømning af søen mht. temperaturforholdene nedstrøms Tangeværket, hvor den negative påvirkning af det varmere søvand på algeopblomstring og vegetation mv. nu vil forsvinde. Samtidig vil iltningen af vandet i Gudenåens løb nu blive højere. Konklusionen er derfor også entydig, når vi ser på de miljømæssige konsekvenser. Ved en tømning af Tange sø vil der kunne registreres en række fordele for miljøet i form af en naturlig vandgennemstrømning i åsystemet, en sænkning af de forhøjede temperaturer som Tange sø forårsager, en bedre iltning af vandet, en fjernelse af algeproblemet om sommeren, ligesom mygge-generne vil forsvinde fra området.

15 Side De naturmæssige fordele Tange sø er et smukt sted med fugleliv, planter, fisk m.v. Men den er ikke unik ift. andre søer, andet fugleliv eller andre økosystemer. Det er og bliver en kunstig anlagt sø, der er uden den store faunamæssige og floramæssige interesse i sammenligning med de 67 andre søer der findes i Gudenåsystemet, så hvis man mener noget med, at man gerne ser at et unikt stykke af den danske natur reetableres, er nedlæggelse af Tange sø et velvalgt sted at realisere denne målsætning. Selv i lokalplanlægningen erkender man denne tilstand, hvor det bl.a. anføres: Området savner høj æstetisk udformning (se, Kjellerup Kommune, lokalplan nr. 81, 2002 ) Der er mange andre fordele man kan pege på i denne sammenhæng, herunder: a) Bedre passageforhold for smolt og ungfisk Tange sø er i dag karakteriseret ved at være en dødsfælde for de nedtrækkende ungfisk af laks og havørred, der skal passere søen. Man antager at 85% af disse fisk går til, fordi de enten ikke kan finde tilbage til Gudenåen, eller fordi de bliver spist af søens gedder. Med en tilbagelægning undgås dette problem helt. Der vil nu blive skabt fri smoltpassage i hele åløbet fra Silkeborg til Randers, hvilket må anses for en væsentlig medvirkende årsag til, at der kan skabes en selvreproducerende bestand af laksefisk i Gudenåen. b) Laksen vigtigste gydepladser genetableres Ved en nedlæggelse af Tangeværket vil man samtidig kunne genskabe de vigtige 10 km af Gudenåen, hvor laksen før i tiden havde sine vigtigste gydepladser. Man vil nu for alvor have muligheden for at opbygge en lakse- og havørredbestand der vil være i stand til at skabe en naturlig reproduktion i åen, og dermed undgå de årlige omkostninger man i dag har til at ophjælpe bestanden (jvf om eksternalitetsomkostninger ovenfor). c) Genskabelse af et helt unikt stykke natur i Danmark På strækningen hvor Tange sø i dag ligger er der et fald fra den ene ende af søen til den anden på 10 meter. Dette store fald er unikt efter danske forhold, fordi det ganske enkelt ikke findes andre steder i samme målestok. Dette fald bevirker at åen her nærmere får karakter af en norsk elv end en dansk å, altså et stykke natur der ganske enkelt er enestående i Danmark. Vi har ikke tilsvarende naturtyper andre steder i landet! d) Mere varieret naturtype/flora

16 Side 16 Tange sø er karakteriseret ved netop at være en sø. Med en tilbagelægning vil vi se en meget større og smukkere variation i landskabet med en blanding af skov, åbne arealer, buskbevoksninger og et meget rigere planteliv vil samtidig etablere sig på den 10 km lange strækning. Botanisk vil der være meget at vinde ved at reetablere Gudenåens forløb. I dag er Tange sø langs bredderne ofte dækket af forskellige arter af siv i et fladt sølandskab uden den store variation i floraen! Via en reetablering af Gudenåen vil vi få en lagt mere spændende og omfattende flora til området. e) Større biodiversitet Vi vil samtidig få et langt rigere insektliv bl.a. via den nye flora der vil vokse frem her. Flere typer af fuglebestande vil slå sig ned i forhold til det der er gældende ved Tange sø i dag. Man vil til gengæld ikke miste nogen af de fiskearter der lever i søen ved en tilbagelægning af åen. De findes allerede i dag i Gudenåsystemet. Til gengæld vil fisk som f.eks. laks, ørreder, lampretter, ål mf. nu have langt bedre muligheder for naturligt at kunne udfolde sig mht. formering og vandringer i åsystemet. Det er væsentligt bl.a. fordi den europæiske ål i dag er stærkt truet af udryddelse, bl.a. fordi man ikke kan formere ål ad kunstig vej i modsætning til mange andre arter. En nedlæggelse af Tange sø vil medvirke til at sikre bedre leveforhold for den truede vilde ålebestand. f) Bedre og mere naturlig sammenhæng i øko-systemet Tange sø er en medvirkende faktor til at dyrs naturlige vandringer kan vanskeliggøres. Ved en tilbagelægning af Gudenåen vil der blive langt bedre muligheder for et sammenhængende øko-system og dermed en bedre vildtpassage i området. g) Bedre vandkvalitet i Gudenåen Tange sø er et område hvor alger i sommerperioden formerer sig meget hurtigt og sendes videre ned gennem åen. Dette problem vil selvsagt helt blive undgået ved nedlæggelse af søen. Det problem er blevet mindre som følge af vandremuslingens fremtrængen i Gudenåsystemet, men vil formentlig igen blive aktuelt i stor skala, såfremt der vælges et langt omløbsstryg, hvor vandgennemstrømningen i søen reduceres til et minimum med bedre vækstbetingelser for algeforekomster. h) Elmuseet og Tangeværket bibeholdes Elmuseet har årligt omkring gæster og en nedlæggelse af Tange sø vil ikke berøre nogle af museets nuværende aktiviteter. Det eneste reelle der sker, er at Tangeværkets turbiner ikke længere modtager vand fra Tange sø. Der er altså ikke tale om at nedlægge disse to organisationer. Tangeværkets bygninger og dæmning er i øvrigt blevet fredet i 2006.

17 Side 17 Også hvad angår en stærkt forbedret natur er der altså meget store naturmæssige gevinster forbundet med at nedlægge Tange sø. Vi har set disse gevinster realiseret mange andre steder i Danmark, f.eks. ved Vilholt Mølle i Gudenåen, reetableringen af Skjern å dalen, genslyngningen af Varde å, mens man nu i slutningen af 2011 er i gang med at genetablere det der i gamle dage var Danmarks anden største sø - Filsø i Vestjylland. En række store flotte og gode naturgenopretningsprojekter som også giver store afkast til befolkningen, både den lokale, og de der besøger områderne. Vi ønsker at området ved Gudenåen kommer til at realisere de samme naturmæssige gevinster ved en nedlæggelse af Tange sø. 5. Politiske målsætninger - naturgenopretning Alle partier i Danmark har valgt en grøn linje, de bekymrer sig med andre ord om klimaforandringer, miljø, forurening og går ind for bæredygtighed i varierende grad! Nu er der for alvor sat en overligger op for at afprøve om man fra politisk side også mener noget med de pæne ord. Et bredt samarbejde om nedlæggelse af Tange sø kunne være en milepæl i et tværpolitisk samarbejde i miljø- og naturpolitikken. De partier der vil medvirke til denne løsning, vil også være de der i fremtiden vil blive trukket frem, når talen falder om danske eksempler på en progressiv natur- og miljøpolitik. Partierne har således udtalt: Parti Naturgenoprettelse Socialdemokraterne - Vi siger at km vandløb skal være ført tilbage til naturlig tilstand i Der skal oprettes en pulje til naturgenopretning - Vi vil fordoble naturarealet - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter - Mere natur med større bio-diversitet Radikale Venstre - Vi går ind for, så vidt muligt, at fjerne kunstige spærringer - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter Konservative - Det vil være en god ide at føre så mange vandløb tilbage til deres oprindelige forløb som muligt og man bør snarest gå i gang. SF - SF vil have frit løb i de vandløb, der er prioriteret under arbejdet med Vandrammedirektivet - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter Dansk Folkeparti - Alle vandløb skal føres tilbage i naturlige forløb.. og man kunne passende starte ved Tangeværket Enhedslisten - Det vigtigste er at få slået det princip fast, at alle åer SKAL flyde frit - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter Venstre Vi skal ikke bruge en masse penge på at lave vandløb om igen. For eksempel vil vi ikke gå ind og foreslå Tangeværket fjernet.

18 Side 18 Tabel 2. De politiske partiers holdninger til naturgenoprettelse Hvis man skulle prøve at analysere de politiske målsætninger ift. nedlæggelsen af Tange sø fremkommer ovennævnte resultater mht. de partier der i dag er repræsenteret efter sidste valg. Som det ses er der en bred enighed om at naturgenopretning af ødelagte vandløb er et prioriteret område Dansk Folkeparti vil endda starte med Tangeværket. Venstre vil derimod ikke have Tange sø fjernet, hvor man må regne med at der ved Venstres beslutning er en hel del fugle, en del fisk og en del frøer, der vil lide betydeligt under denne beslutning. Hvis man skulle lave en konklusion vedr. de politiske målsætninger, er der blandt Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten enighed om at der skal laves en omfattende naturgenopretning i Danmark, hvilket jo passer perfekt ind i projektet om reetablering af Gudenåen. Hos Venstre har man det synspunkt, at man gerne vil leve op til kravene i Vandrammedirektivet, hvilket som bekendt forudsætter at Tange sø nedlægges! De fleste partier vil have et grønt Danmark, de vil kort sagt have mere natur, og Danmarks oprindelige vilde natur skal prioriteres. I dag eksisterer del vel kun omkring 3% oprindelig natur i Danmark. Med en nedlæggelse af Tange sø vil denne procentsats blive forøget og vi ville få etableret et helt unikt naturområde. Der synes altså ikke fra politisk hold, mht. målsætningsformuleringen, at være problemer med at få Tange sø fjernet og genskabt den oprindelige naturtilstand. Det er derfor også en god konstatering at få plads, at det visionære, det bæredygtige og de rationelle, logiske økonomiske og samfundsmæssige kriterier, her går hånd i hånd i forbindelse med en nedlæggelse af Tange sø, og at denne konstatering også synes at være til stede på landspolitisk plan, bortset fra partiet Venstre. 6. Hvad mistes ved tilbagelægning af Gudenåen? De eneste foreninger der for alvor mister deres eksistensgrundlag vil være Foreningen til Tange sø s bevarelse og Tange sø Jolle og Surferklub. Udover disse er der i lokalområdet flere klubber, hvor man kan dyrke robådsejlads og andet. Der er mange søer i området, der er fuldt på højde med Tange sø - eller bedre - til disse formål! Det er altså ikke sådan, at man mister muligheden for at dyrke jollesejlads, man skal måske blot køre km længere. Hvad angår rosporten kan den jo sagtens finde sted på Gudenåen og gør det allerede i dag! Man mister naturligvis søen, elproduktionen og den sønatur der omgiver Tange sø, men får til gengæld et helt fantastisk og oprindeligt naturligt område der, målt på faktisk enhver målerstok man anlægger, langt vil overgå det Tange sø i dag kan tilbyde. Mht. det antal mennesker der faktisk har søkig i dag - og derfor vil blive ramt - er der faktisk tale om et

19 Side 19 meget lille antal ejendomme, der direkte ligger ned til søen. Det vil primært være de beboere der bebor de højhuse, der er opført i Ans, der vil miste et søkig. De vil til gengæld få et helt unikt naturområde at glæde sig over! Man mister altså ikke en smuk sø, man får et helt fantastisk naturområde tilbage! 7. Kvalitativ vurdering af fire løsningsmodeller Debatten om Tange sø og Gudenåens løb i fremtiden er ikke et spørgsmål om flere eller færre laks til lystfiskerne eller for den sags skyld om der er større æstetiske kvaliteter ved at have sø-udsigt eller å-udsigt. Spørgsmålet er derimod en stillingtagen til, om man mener det alvorligt, når man fra politisk side taler om naturgenopretning eller ej. I den følgende tabel er angivet en række kvalitative beslutningskriterier for 4 forskellige løsningsforslag vedr. Tange sø-gudenåen. Beslutningskriterier Status quo Langt omløbsstryg Kort omløbsstryg Nedlæggelse af Tange sø Vandrammedirektivets Nej Nej Nej Ja krav opfyldes? Habitatsdirektivet Nej Nej Nej Ja tilgodeses? Biodiversiteten i Nej Ja Nej Ja området forøges? Algeforekomster i åen Nej Ja Nej Ja reduceres? Myggeplagen Nej Nej Nej Ja reduceres? Der rejses mere skov i Nej Ja Nej Ja området? Laksen kan Nej (Ja) Nej Ja reproducere sig selv? Bedre passageforhold Nej Ja Ja Ja for fisk? Smoltdødelighed Nej Ja Nej Ja reduceres? Faunapassagen vil Nej Nej Nej Ja lettes? Oprindelig natur Nej Nej Nej Ja tilgodeses? Landskabsvariationen Nej Ja Nej Ja øges? Vandkvaliteten i Nej Ja Nej Ja

20 Side 20 Gudenåen forbedres? Bæredygtighed tilgodeses? Nye generationers behov opfyldes? Æstetisk kvalitet i landskabet forøges? Nye aktiviteter vil komme til (rafting ol)? Kvælstofbelastningen mindskes i åen? Fosforbelastningen mindskes i åen? Det varme vand nedstrøms afkøles? Organisk stof i åen reduceres? Anlægsomkostningerne mindskes ift. 2)? Nye arbejdspladser kommer til? Turisttilstrømningen vil blive øget? Ejendomspriserne vil blive forøget? Potentiale opstrøms Tange realiseres? Ønsker om vækst i området realiseres? Interessen i udlandet øges? Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Figur 3. Beslutningskriterier vedr. Tange sø fortsat Forskningens vilkår Nej Ja Nej Ja bliver forbedret? Retssager vedr. Nej Nej Nej Ja beslutningen undgås? Infrastrukturen bliver Nej Ja Nej Ja forbedret? Bedre tilpasning til Nej Nej Nej Ja klimaforandringer? Grøn strøm bliver Ja Nej Nej Nej stadig produceret? Tangeværket består Ja Ja Ja Ja

Reetablering af Gudenåen

Reetablering af Gudenåen Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 17 Offentligt Reetablering af Gudenåen Der lever endnu folk, som er født og opvokset i og ved Gudenåen. De var i deres bedste alder, og de havde aldrig drømt om,

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden

Agenda. Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 269 Offentligt Agenda Hvem er vi, og hvorfor er vi her sammen Vores syn på sagen/situationen Nogle af myterne Tange Sø lige nu En løsning til fremtiden Hvem og hvorfor

Læs mere

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne?

Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Storå langs sydsiden af vandkraftsøen - hvorfor og hvad er konsekvenserne? Hvad er nødvendigheden af et omløb forbi vandkraftsøen? De små udvandrende laks dør i vandkraftsøer! Tange Sø ca. 85% Bygholm

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Danmarks Sportsfiskerforbunds ønsker til den kommunale vandløbsservice. titeltypografi i Natur- og Miljø 2014. Odense Congress Center, 20. maj 2014 Lars Brinch Thygesen, miljøkonsulent Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Jura J.nr. NST-400-00068 Ref. peran Den 16. oktober 2013 Kommenteret høringsoversigt vedrørende udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om udnyttelse

Læs mere

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker?

Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Naturgenopretning i danske vandløb hvad virker? Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua Naturlige vandløbsprojekter skaber de mest naturlige forhold for fisk, dyr og planter! Men hvad er naturligt nok,

Læs mere

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning

Vandløbslauget GST - Bestyrelsens beretning Indledning. Denne generalforsamling er vores 5. ordinære generalforsamling. Vi har således eksisteret nu i ca. 5 ½ år. Det der har samlet os, er den forhøjede sommer vandstand i Gudenå-systemet og herunder

Læs mere

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi

Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Alle lodsejere og interessenter 24-01-2014 Sags id.: 13/1782 Sagsbehandler: Kristiina Mardi Offentlig høring af restaureringsprojekt i Gammelby Mølleå Fredericia Kommune ønsker at gennemføre restaureringstiltag

Læs mere

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi

Status for laksen i Danmark -siden 2004. Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Status for laksen i Danmark -siden 2004 Anders Koed, DTU Aqua, Sektion for Ferskvandsfiskeri og -økologi Indhold 1. Indledning 2. Historisk udvikling af laksebestanden indtil 2004 3. Udvikling efter National

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg

Ådalsprojekt. Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af naturgenopretningsprojekt Ådalsprojekt Naturgenopretning omkring indsejlingen til fæstningsværket Trelleborg Skitsering af større naturgenopretningsprojekt med tæt forankring til kulturværdierne

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015

Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg. Vingsted, den 14. februar 2015 Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Vingsted, den 14. februar 2015 Danmarks Sportsfiskerforbunds bemærkninger til Gudenåcentralens ansøgning om nødvendige tilladelser efter ophævelse af Lov om udnyttelse

Læs mere

supplering af beslutningsgrundlag for

supplering af beslutningsgrundlag for supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage ved Tangeværket. Udarbejdet af: COWI A/S for Danmarks Naturfredningsforening.

Læs mere

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms.

Projektområde: Lindenborg Å hovedløb fra vejbroen mellem Nysum og Ravnkilde fra station 1 i FFI-rapport og ca. 320 meter nedstrøms. Projektforslag gydebanker i Lindenborg Å-hovedløb Sammenslutningen af Sports- og Lystfiskerforeninger ved Lindenborg å (SSL) Åplejeudvalget v/ Karsten Jensen og Bjarne Christensen Rapport udarbejdet på

Læs mere

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR

MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR Til Kolding Kommune Dokumenttype Resumé Dato December 2010 Resumé af teknisk og biologisk forundersøgelse MULIGT VÅDOMRÅDE KÆR MØLLEÅ, HEJLS NOR 1 INDLEDNING OG BAGGRUND Kolding Kommune ønsker i forbindelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug

Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Screening af etablering af et omløbsstryg ved Rakkeby Dambrug Jernbanevej 7 7900 Nykøbing Mors Telefon 9970 7000 e-mail: naturogmiljo@morsoe.dk 2 1. Formål....s.3 2. Eksisterende forhold s.4 3. Beskrivelse

Læs mere

Fiskenes krav til vandløbene

Fiskenes krav til vandløbene Fiskenes krav til vandløbene Naturlige vandløbsprojekter skaber god natur med gode fiskebestande Jan Nielsen Fiskeplejekonsulent, DTU Aqua www.fiskepleje.dk Vandløbene er naturens blodårer Fiskene lever

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Arternes kamp i Skjern Å!

Arternes kamp i Skjern Å! Arternes kamp i Skjern Å Foto: Scanpix. Området omkring Ringkøbing Fjord og Skjern Å ligger centralt på skarvens rute, når fuglene trækker nord og syd på om for- og efteråret. Skarven har tidligere været

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014

Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 Over Isen Bæk Restaureringsprojekt Forlægning og etablering af faunapassage i Over Isen Bæk September 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 Afstrømningsmæssige forhold...

Læs mere

Sundby Sø (Areal nr. 24)

Sundby Sø (Areal nr. 24) Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal

Læs mere

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden

Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf.: 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Restaurering af Lindes Å, Mindelunden Lindes Å, som løber gennem Mindelunden, er en del af Tude Å systemet. Tude

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015.

På vegne af Jørn Petersen, Jelshøjvej 15, 6600 Vejen indgives høringssvar til Maltbæk Bæk i Vejen Kommunes Vandhandleplan 2009-2015. Vejen kommune JYSK MARK OG MILJØ Center: Esbjerg e-mail: ah1@jlbr.dk Direkte tlf: 76602193 Mobil: Esbjerg, den 9. juni 2015 Høringssvar til Vandhandleplan 2009-2015 for Vejen Kommune På vegne af Jørn Petersen,

Læs mere

Status for udvikling af den danske bæverbestand

Status for udvikling af den danske bæverbestand Status for udvikling af den danske bæverbestand Påvirkninger af vandløb -fordele og ulemper Status for forvaltning af bæveren i Danmark ENVINA Fiskefagmøde 2016 Henning Aaser Hvornår og hvorfor? Hvor mange

Læs mere

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro

NOTAT. Projektforslag. Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro NOTAT Projektforslag Dæmningsanlæg over Storå; formindskelse af oversvømmelser i Holstebro Siden den store oversvømmelse i marts 1970, hvor mange huse blev oversvømmet i Holstebro, har der været tænkt

Læs mere

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut:

I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: 11. aug. 2015 I medfør af 37 stk. 1 i forretningsorden for Inatsisartut fremsætter jeg følgende spørgsmål til Naalakkersuisut: Spørgsmål: 1. Har Naalakkersuisut kendskab, analyse/analyser, som viser hvilke

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

FRA VANDPLAN TIL INDSATS

FRA VANDPLAN TIL INDSATS FRA VANDPLAN TIL INDSATS Vandplaner i kommunerne FRA VANDPLAN TIL INDSATS Med vedtagelse af de danske vandplaner i december 2011 skal kommunerne udarbejde handle planer for implementering af vandplanernes

Læs mere

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER

Norddjurs Kommune. Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Norddjurs Kommune Norddjurs Kommune, Alling Å RESUMÉ AF DE TEKNISKE OG EJENDOMSMÆSSIGE FORUNDERSØGELSER Rekvirent Norddjurs Kommune Teknik & Miljø Kirkestien 1 8961 Allingåbro Rådgiver Orbicon A/S Jens

Læs mere

Smedebæk. Februar 2014

Smedebæk. Februar 2014 Smedebæk Restaureringsprojekt Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE PROJEKTETS BAGGRUND... 3 EKSISTERENDE FORHOLD... 3 PROJEKTFORSLAG... 5 KONSEKVENSER... 7 ØKONOMI... 7 UDFØRELSESTIDSPUNKT... 7 LODSEJERFORHOLD...

Læs mere

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi

NOTAT. Odense Kommune. og fiskeriet på Fyn. Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri og -Økologi NOTAT Til Odense Kommune Vedr. Betydningen af opstemningerne i hovedløbet af Odense Å for fiskebestandene og fiskeriet på Fyn. Fra Finn Sivebæk, Jan Nielsen, Kim Aarestrup og Anders Koed Sektion for Ferskvandsfiskeri

Læs mere

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015

Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Svendborg Kommunes vandplansindsats i 2015 Orienteringsmøde for lodsejere Den 19. februar 2015 Udarbejdet af: Christian Vinther Mette Serup Terkel Broe Christensen Dagens program 16.00 Velkomst 16.05 Oplæg

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Krafttak for Laksen i. Danmark

Krafttak for Laksen i. Danmark Krafttak for Laksen i Historie. Tiltag. Udfordringer. Forvaltning. Målsætninger. Danmark Danmarks Center for Vildlaks Hvem arbejder med laksen i Danmark? Naturstyrelsen Overordnet ansvar laksen i Danmark!

Læs mere

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug

Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug Fjernelse af spærring ved Lerkenfeld Dambrug 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. GENNEMFØRTE INDSATSER... 4 2.1 Nedbrydning af opstemning og oprensning af sand... 4 2.2 Lukning af omløbsstryg

Læs mere

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup

NOTAT. Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup NOTAT Til Naturstyrelsen, Himmerland Att. Jørgen Bidstrup Vedr. Fiskebiologisk vurdering af forslag til vådområdeprojekt ved Flade Sø Fra Jan Nielsen 24. november 2015 Naturstyrelsen planlægger at udføre

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01

Kort fortalt. Forslag til Landsplanredegørelse Layout_ indd :53:01 Kort fortalt Forslag til Landsplanredegørelse 2013 Layout_20130819.indd 1 19-08-2013 12:53:01 Danmark i omstilling Hvordan kan byer og landdistrikter udvikles, så vi udnytter vores arealer bedst muligt

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord.

Oplandet til søen bærer præg af intensivt dyrket landbrugsjord. 1 2 3 Geografiske forhold Stranden ved Ulbjerg Klint Stranden ved Tange sø (ved Ans) ligger på den vestlige side af Tange Sø. Badestedet er ca. 50 m bredt og afgrænses af tagrørsbevoksning til begge sider.

Læs mere

Klik for at redigere titeltypografi i masteren

Klik for at redigere titeltypografi i masteren Envina Fagmøde Skarrild, den 1. november 2016 Samfundsøkonomiske gevinster ved større fiskebestande titeltypografi i undertiteltypografien i 06-11-2016 Kaare Manniche Ebert, biolog i Danmarks Sportsfiskerforbund

Læs mere

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet.

Svar Jeg vil besvare spørgsmålene samlet. Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 490 Offentligt Miljøministerens besvarelse af samrådsspørgsmålene BK og BL, stillet af Torben Hansen (S) Spørgsmål BK: Er det ministerens opfattelse,

Læs mere

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 Foreningen til nedlæggelse af Tange sø December 2014 >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 1 Rapporten giver et bidrag til

Læs mere

Genopretning af vådområder

Genopretning af vådområder Genopretning af vådområder Tillæg nr 33 til Regionplan 1997-2009 Viborg Amtsråd august 1999 /.nr. 8-50-11-2-6-98 Regionplantillæg nr. 33 til Regionplan 1997-2009 er udarbejdet af Miljø og Teknik Skottenborg

Læs mere

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune

Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udkast til indsatser i Vandplan 2. Foreslået af Ringsted Kommune Udarbejdet af Ringsted Kommune, 25. juni 2014 Sammensætning af Lokal arbejdsgruppe Ringsted Kommune har afholdt 2 møder, én besigtigelsestur

Læs mere

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders

Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders Christiansborg 2. April, 2003 Holdninger og ønsker til Danmarks natur - resultater af en spørgeskemaunders rgeskemaundersøgelsegelse Berit C. Kaae & Lene Møller M Madsen Skov & Landskab (FSL) bck@fsl fsl.dk

Læs mere

GUNDESTRUP MØLLE, GUNDESTRUPVEJ 12, 5762 VESTER SKERNINGE

GUNDESTRUP MØLLE, GUNDESTRUPVEJ 12, 5762 VESTER SKERNINGE Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 462 Offentligt GUNDESTRUP MØLLE, GUNDESTRUPVEJ 12, 5762 VESTER SKERNINGE Indsigelse mod planen om etablering af faunapassage i Hundstrup å ved Gundestrup Mølle i

Læs mere

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord

Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Udsætningsplan for mindre tilløb til Kolding Fjord Distrikt 12 Vandsystem 01a Odderbæk Vandsystem 01b Grønsbæk Vandsystem 02 Binderup Mølleå Vandsystem 04 Dalby Mølleå Vandsystem 05a Marielundsbækken Vandsystem

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden

Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Projektbeskrivelse for reguleringsprojekt i vandløbet Tudserenden Vandløb: Tudserenden Projekt: Etablering af sandfang, udlægning af gydegrus og sten i Tudserenden. Sted: Tudserenden st. 1906-4045 m, Langeland

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen

Fra faunaspærring til. Faunapassage. En guide til bedre tilstand af vores vandløb. Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Fra faunaspærring til Faunapassage En guide til bedre tilstand af vores vandløb Af Emil Blichfeldt, Flemming Nygaard Madsen og Torben Sune Bojsen Du kan læse om: Styrt Rørunderføringer Stryg Omløbsstryg

Læs mere

Fjernelse af spærring i Henrikebæk

Fjernelse af spærring i Henrikebæk TEKNIK & MILJØ Skovløkken 4 Tejn 3770 Allinge Tlf.: 56 92 00 00 Fax: 56 92 58 16 Marts 2014 Bornholms Regionskommune E-mail: TeknikogMiljoe@brk.dk CVR: 26-69-63-48 www.brk.dk Fjernelse af spærring i Henrikebæk

Læs mere

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F

NOTAT. 1. Baggrund. Rambøll Englandsgade 25 DK-5100 Odense C. T F NOTAT Dato 28-05-2013 Projekt Jordbro Å Kunde Naturstyrelsen Aalborg Notat nr. 1.2 Dato 28-05-2013 Til Fra KS af Kjeld Lundager Jørgensen, Naturstyrelsen Mads Bøg Grue, Rambøll A/S Dennis Søndergård Thomsen,

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010

,0 1960 1965 1970 1975 1980 1985 1990 1995 2000 2005 2010 Notat Potentiale i dansk turisme Til: SNO Fra: MOP / GLC Situationen i dag Turismen får større og større betydning for den globale økonomi. Siden 1950 erne og 1960 erne har den globale turisme således

Læs mere

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering

Bekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering BEK nr 1023 af 29/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 3. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, NST-4200-00051 Senere ændringer til

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Bilag 275 Offentligt Opdyrkede 3 naturbeskyttede søer på Lolland December 2009 Undersøgelse fra Naturbeskyttelse.dk 1 Gennemgang af 3 naturbeskyttede

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Gode nyheder for Limfjordens havørreder

Gode nyheder for Limfjordens havørreder Gode nyheder for Limfjordens havørreder Fiskejollen.dk er gået med i et storslået projekt der har til formål, at fremme bestanden af havørreder i Limfjorden med ca. 40 %. Jesper Chr. Hansen og undertegnede

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision

2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET. INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen. Rammer og vision 2. GENERATION TEKNIK & MILJØUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Flemming Jantzen Rammer og vision Der er i Guldborgsund Kommune en stor udfordring med den ændrede demografi. Der bliver færre borgere

Læs mere

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178

Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udkast. Natura 2000-område nr. 71. Habitatområde H178 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kimmelkær Landkanal Udkast Natura 2000-område nr. 71 Habitatområde H178 Titel: Natura 2000-handleplan Kimmelkær Landkanal Udgiver: Ringkøbing-Skjern Kommune År: 2016 -

Læs mere

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2

Århus, Viborg og Vejle Amtskommune. Gudenåkomitéen - Rapport nr 2 KJ Århus, Viborg og Vejle Amtskommune Gudenåkomitéen - Rapport nr hf'^^m'\- SØER I GUDENÅENS VANDSYSTEM KVIKSØLV I FISK FRA RING SØ. TANGE SØ OG SILKEBORG LANGSØ 1981 RAPPORT FRA GUDENÅKOMITÉEN VEDRØRENDE

Læs mere

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring

Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring Vandløbsrestaurering der både forbedre natur og vandføring 4 eksempler fra Næstved Kommune 1. Miniådale - (Åsidebækken 2010) 2. Å med diger - (Jydebækken 2011) 3. Klimasøer - (Stenskoven 2015) 4. Fjernelse

Læs mere

Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Skovridervej Gram

Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed. Basis oplysninger. Skovridervej Gram Bilag Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Se screeningsnotatet Navn og adresse på bygherre Bygherres kontaktperson og telefonnr.

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø

NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan for N36 Nipgård Sø NOTAT Naturstyrelsen Søhøjlandet J.nr. NST-422-01157 Ref. lawer Februar 2016 NOTAT vedrørende høringssvar til forslag til Natura 2000-plan 2016-2021 for N36 Nipgård Sø Forslag til Natura 2000-plan for

Læs mere

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø

FORUNDERSØGELSE RIB-00259. Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø FORUNDERSØGELSE RIB-00259 Fjernelse af stemmeværk ved Linding Møllesø April 2014 Forundersøgelse RIB-00259 Etablering af passage til Linding Møllesø Side 1 Indhold Formål med indsatsen/projektet... 2 Eksisterende

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst

Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Badevandsprofil for Silkeborg Søcamping i Silkeborg Langsø Øst Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet www.silkeborgkommune.dk

Læs mere

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø

Projekt for restaurering af Holme Å. Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Projekt for restaurering af Holme Å Poul Sig Vadsholt Teamleder for Miljø Genopretning af Varde Å Karlsgårdeværkets historie 1920: Anlæg af kraftværk, sø, Hostrup Stemmeværk og Holme Kanal. Produktion

Læs mere

Hvordan taler vi lys+iskernes sag og opnår resultater

Hvordan taler vi lys+iskernes sag og opnår resultater Hvordan taler vi lys+iskernes sag og opnår resultater En succesrig Varde å genopretning som case Varde å casen - Nogle facts om biologi og hvad problemet egentlig bestod i - Nogle nedslagspunkter i en

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb

Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Vedligeholdelse og restaurering af vandløb Jan Nielsen, biolog/cand. scient. Fiskeplejekonsulent Direkte tlf. 89 21 31 23 Mobiltlf. 21 68 56 43 Mail: janie@aqua.dtu.dk Vores rådgivning: http://www.fiskepleje.dk/raadgivning.aspx

Læs mere

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set

Læs mere

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1.

TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. TEKNISK FORUNDERSØGELSESRAPPORT ELLING Å, PROJEKT 1. Dato: 29. januar 2014 Sagsnummer: 13/14267 Forfatter: Allan Dalmark Jensen Emne: Forundersøgelse for Elling Å 1 Knivholt Bæks indløb i rørlægning. Indhold

Læs mere

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø

Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C.

Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Side 1/5 Referat fra 1. møde i det rådgivende udvalg for Den Danske Naturfond Afholdt: Tirsdag d. 20. okt. kl. 13.00 16.00 Sted: Den Danske Naturfond, Energiens Hus, Vodroffsvej 59, 1900 Fr.berg C. Til

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere