Miljøminister Ida Auken Højbro Plads København K. Thorsø, den 06. december Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Miljøminister Ida Auken Højbro Plads 4 1200 København K. Thorsø, den 06. december 2011. Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø."

Transkript

1 Side 1 Miljøminister Ida Auken Højbro Plads København K Thorsø, den 06. december 2011 Et notat vedr. nedlæggelse af Tange sø Kære Ida Auken I forbindelse med tidligere rapportering foretaget af firmaet COWI vedr. Tange sø s fremtid, er en nedlæggelse af søen ikke medtaget som et alternativ. Danmarks Naturfredningsforening har til gengæld fået udarbejdet en rapport, der behandler dette alternativ. Mit firma scandinavian Eco-management systems har for egen regning lavet endnu en rapport, der belyser konsekvenserne af at nedlægge Tange sø og vi repræsenterer ingen andre i denne sammenhæng. Konklusionen i rapporten er, at kun ved en nedlæggelse af Tange sø vil man kunne realisere de mange fordele af et naturgenoprettelsesprojekt økonomiske, miljø- og naturmæssige og samfundsmæssige fordele - og samtidig leve op til kravene i Vandrammedirektivet. Jeg håber derfor og vil derfor gerne opfordre til - at du tager denne rapport med ind i overvejelserne, når der i Folketinget skal træffes en endelig beslutning ang. Tange sø s fremtid. Med venlig hilsen Lars Vedsø, direktør Kirkegade Thorsø

2 Side 2 Indledning - resumé Der skal nu træffes en beslutning vedr. Tange sø og Gudenåens fremtid i folketinget. Til det formål har Viborg kommune indgivet deres ønsker til afklaring af folketingest beslutning. Tilsyneladende er der fra lokal side (altså Viborg kommune) skitseret et løsningsforslag, der medfører at Tange sø bevares. Denne beslutning synes ikke at være i overensstemmelse med hverken økonomiske, miljø- og naturmæssige eller samfundsmæssige kriterier, uanset om man anlægger rationelle beslutningskriterier eller ej. Den optimale løsning nedlæggelse af Tange sø vurderes ikke fra lokal side at være et alternativ, uanset at der her vil der være betydelige absolutte og relative fordele forbundet med denne løsning endda ud fra objektive kriterier! Dette notat forsøger at fremdrage fordelene ved at nedlægge Tange sø og godtgør herudfra, at såfremt man ønsker en løsning, der indeholder langt de fleste fordele, og samtidig tager hensyn til de kommende generationers ønsker, bør Tange sø nedlægges og Gudenåen føres tilbage til sit gamle løb. En beslutning om at bevare søen, vil være en beslutning, der vil afskære det lokale og regionale erhvervsliv og omfattede byområder fra en meget fordelagtig økonomisk udvikling. Det vil være en beslutning, der vil afskære den danske befolkning fra at få genetableret et helt fantastisk naturområde, som efter danske forhold er unikt. Det vil være en beslutning som ikke er i overensstemmelse med de politiske ønsker om genopretning af naturen, som fra mange partiers side har været fremhævet som en hjørnesten i miljø- og naturpolitikken, og den vil stride mod de krav der følger med, når man anvender begrebet bæredygtighed i relation til en sådan beslutning. Man må samtidig formode at Danmark i givet fald vil blive stillet til regnskab i EU sammenhæng for brud på Vandrammedirektivets bestemmelser, hvis en sådan beslutning skulle blive fastholdt. 1. Data og forhold vedr. Tange sø Med henblik på at anskueliggøre diverse data og forhold omkring Tange sø er der i nedenstående tabel angivet de væsentligste af disse med udgangspunkt i den information der i dag er til rådighed om Tange sø fra den første rapport fra Gudenåkomiteen kom i 1982 til Kulturarvsstyrelsen kommentarer i 2011.

3 Side 3 Forhold Tange sø Kilde Morfometriske data Gudenåen Tilbageholdelse af fosfor i Tange sø 1. Sø areal: 5,8 km 2 2. Vandspejlskvote over DNN: 13,5 meter 3. Max dybde: 6 meter 4. Middel: 2,6 meter 5. Vandets opholdstid: 11 døgn 6. Vandindstrømning til søen: 21 m 3 /sek. 7. Opland til afløb: km 2 Den ringe vanddybde og den store gennemstrømning medfører, at der ikke opstår temperaturspringlag i sommerhalvåret. Tange sø tilføres store mængder næringssalte fra Gudenåen, hvilket gør søen stærkt eutrofieret, så sigtdybden i sommerhalvåret er lav og ph ofte på 9-10 Længde 146 km Tilløb af 550 større el. mindre vandløb 67 søer i oplandet Tilført kvælstof Gudenåen: ton/år Tilført fosfor Gudenåen: 130 ton/år Tilbageholdelse i Tange sø forventes at falde fra: 9 ton/år til 6 ton/år. (p 9) Søer i Gudenåens vandsystem Gudenåkomiteens Rapport nr. 1, Århus 1982 REDEGØRELSE Bilag til regulativ for Gudenåen fra Silkeborg til Randers Amtsvandløb nr. 105 i Viborg Amt Amtsvandløb nr. 78 i Århus Amt Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Figur 1. Forhold vedr. Tange sø

4 Side 4 Frigivelse af fosfor fra Tange sø Langt den største fosforbelastning i Gudenåsystemet kommer fra Tange sø Større gennemsnitlig kviksølvkoncentration i ål fra Tange sø Der forekommer intern belastning med fosfor som skyldes, at tidligere tilførte Næringsstoffer frigives fra søens bund. I visse tilfælde kan intern belastning afhjælpes ved en sørestaurering, men søen opfylder ikke de kriterier, der i denne vandplanperiode er opstillet for at gennemføre en sådan på en teknisk og økonomisk forsvarlig måde. Baseline fosforbelastning Tange sø : 36,870 tons/år Ål Tange sø: 125 µg Hg/kg Ål fra Silkeborg Langsø viste sig at indeholde væsentligt mindre kviksølv end ålene fra Tange sø. (Silkeborg Langsø viser 47 µg Hg/kg) De 3 undersøgte søer /Silkeborg Langsø, x-sø og Tange sø) er tidligere fundet at være de mest belastede af kviksølv af søer i Gudenåsystemet (p 8) Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p 58 Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p 186 Søer i Gudenåens Vandsystem. Kviksølv i fisk. Fra Ring sø, Silkeborg Langsø og Tange sø Gudenåkomiteen Rapport nr. 2, 1981 Stor algeopblomstring i Tange sø Gudenåens gennemløb af Tange Sø betyder, at vandkvaliteten i både søen og i Gudenåen neden for Tangeværket forringes. Det skyldes, at åens næringsrige vand skaber en stor algeproduktion i søen, der belaster både søen og den Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007

5 Side 5 nedstrømsliggende del af Gudenåen med organisk stof. Biologisk er de (søerne) i dag ofte karakteriseret ved en lille sommersigtdybde. Gudenåen er stadig kraftig påvirket af tidligere tiders store fosforudledninger, der langsomt frigives fra bunden af søerne (p 45) Stoftransport i Gudenåen Gudenåkomiteen Rapport nr. 17, april 1995 Manglende opfyldelse af EU s vandrammedirektiv Dårlig passage for vandløbsfaunaen ved Tangeværket Vandkvalitetsmålsætningen Ingen omløbsmodeller vil fuldt ud leve op til EU s Vandrammedirektiv (p 5). Kun ved en tømning af Tange sø kan Vandrammedirektivets krav således opfyldes. I Gudenå udgør opstemningen ved Tange Sø et brud på kontinuiteten Kontinuitet i et vandsystem er en afgørende faktor i vandrammedirektivet (red.) I 1980 blev der bygget en ny fisketrappe til erstatning for den tidligere for at forbedre fiskenes passage forbi værket. Trappen blev tildelt en vandføring på 150 l/sek., hvilket kun er en mindre del af Gudenåens vandføring; Gudenåens middelvandføring er ca l/sek. Opstemning og sø medfører, at vandløbsfaunaen kun i begrænset omfang kan passere op- og nedstrøms i Gudenå og tilløb til Tange Sø. Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens

6 Side 6 for Tange sø ( B iflg. Regionsplanen) Laks og havørred kan ikke gyde i Gudenåens hovedløb Ålen dør ved Tangeværket Lavere anlægsomkostninger ved nedlæggelse af Tange sø Er ikke opfyldt i dag! Konklusionen på undersøgelserne er, at Gudenåens hovedløb ikke i dag har nogen betydning som gyde- og yngelopvækstområde for laks og havørred. En væsentlig årsag hertil er mangel på vanddybder under 30 cm, gruset/stenet bund og en vandhastighedhed på cm 3 /sek. Turen på den midterste del af Gudenåen (ved Tangeværket red.) koster tre ud af fire ål livet. Dermed bremses ålene inden de overhovedet når ud på den gydevandring til Sargassohavet, som skulle sikre den truede bestands overlevelse. Nedlæggelse af Tange sø: DKK 80 mio. (excl,. tilskud mv.) Langt omløbsstryg: DKK mio. Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Gudenåens hovedløb som yngel- og opvækstområde for laks og havørred. Gudenåkommiteen Rapport nr. 19, 1998 Loss of European Silver Eel passing a Hydropower Station, af M. I. Pedersen, N. Jepsen, K. Aarestrup, A. Koed, S. Pedersen and F. Økland. Journal of Applied Ichthyology (2011) Bjerrinbro Avis 30. aug Store økonomiske netto benefits ved at nedlægge Tange sø Værdien af det rekreative fiskeri: DKK 23 mio/år Anden turisme: DKK 10 mio/år Forrentning værdistigninger: DKK 7 mio./år Andre indtægter og undgåede omkostninger: DKK 10 mio. kr. ses beregninger

7 Side 7 Samlet 50 mio./år i nettobenefits ved nedlæggelse Store renoveringsomkostninger ved Tangeværket Tangeværkets maskiner mv. er fra 1920 og skal i de kommende år udskiftes med nye. Det vil betyde investeringer til flere mio. kr. Bjerringbro Avis 21. marts 2012 Finansiering Der vil specielt ved dette naturgenopretningsprojekt være gode muligheder for at skaffe en væsentlig ekstern finansiering. Eksempelvis via: 1. EU s LIFE program 2. Åge Jensens fond 3. Grundfos A/S 4. Bill Gates Foundation m.f. ses kommentarer Store naturforbedringer Dårlig økologisk tilstand i Tange sø Ved model 10 (tømning af Tange sø, red.) kan der ved en sammenhængende ådalsforvaltning opnås store gevinster for naturen i området. Tange Sø har principielt et klorofylmål, der ligger under den nedre grænse for god tilstand, men det lave klorofylindhold understøttes ikke af niveauet for støttepara-metrene kvælstof og fosfor. Derudover er der forekomst af vandremuslinger i Tange Sø, hvorfor søen vurderes ikke at være i en stabil økologisk balance. (p 23) Tange Sø vil frem til udgangen af 2015 næppe kunne opfylde miljømålet. (p Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens Passage ved Tangeværket, Cowi, April 2007 Vandplan Hovedvandopland 1.5 Randers Fjord, Miljøministeriet, Naturstyrelsen, 2011, p 23-24

8 Side 8 24) S Tabel 1. Forhold vedr. Tange sø - fortsat 2. Rekreative interesser ved Tange sø Der bor kun et lille antal mennesker ned til Tange sø, hvorfor der også er relativt få lodsejere ved søen. Byerne omkring søen er først og fremmest Tange (244 indbyggere) og Ans (1.747 indbyggere). Hertil kommer enkelte spredte bebyggelser omkring søen. Det er altså et meget tyndtbefolket område. De primære rekreative interesser, der samler sig om Tange sø er her organiseret i 5 foreninger: a) Tange sø Golfklub (stiftet 1993) Her kan anføres at golfklubben vil ikke blive berørt af en nedlæggelse af Tange sø. Man vil i stedet få et smukt naturligt vandløb som nabo med en meget varieret omliggende natur akkurat som det er sket for Varde Golfklub der ligger smukt ved den genoprettede Varde å! b) Tange Sø Roklub (stiftet 1984) Roklubben vil miste sit vand på Tange sø. Til gengæld er der mange andre søer tæt på, hvor foreningens medlemmer kan dyrke deres sport. Et nyt åløb med et fald på 10 meter vil kunne give foreningen helt nye spændende oplevelser på vandet i form af rafting o.l.. c) Tange sø Jolle og Surfer Klub (stiftet 1979) Jolle- og Surferklubben vil miste sit eksistensgrundlag og formentlig skulle nedlægges. Andre Jolle og Surferklubber findes dog i området, så det er altså ikke sådan, at man mister muligheden for at dyrke sin sport i lokalområdet. d) BSF - Bjerringbro Sportsfiskerforening (stiftet ca. 600 medlemmer) BSF har lejet Tange sø som fiskevand og har et par robåde her. Det er primært gedder der fiskes efter på Tange sø. Gedder findes der også i rigt mål i Gudenåen i dag, så man mister derfor heller ikke geddefiskeriet som en følge af en nedlæggelse af Tange sø. Samtidig findes der mange andre søer i området med fine geddestande, så hvis geddefiskeriet skal foregå på en sø er der gode muligheder for at få dækket denne interesse i området. e) Ans Marina Der er anlagt en lille marina ved Ans, hvor folk har deres både liggende.

9 Side 9 f) Kulturarvsstyrelsen. De har i 2011 redegjort for, at man ønsker at bevare Tangeværket pga. dets kulturhistoriske værdi - kulturarven (se bl.a.vandkraftens Kulturarv. Prioritering af kulturarven i vandplanlægningen, Kulturarvsstyrelsen 2010). Man anvender her kriterierne: reliktværdi, fortælleværdi, æstetisk værdi og biotopværdi, der herefter kan sammenholdes med andre vurderingskriterier ved beslutninger. I et høringssvar til Naturstyrelsen skriver Kulturarvsstyrelsen: Styrelsen vil henstille, at opstemningen ved Tangeværket (Gudenåen) bevares og at værket sikres vandføring til at fortsætte den nuværende drift. Tangeværket er fredet som Danmarks største vanddrevne elværk og repræsenterer sammen med Tange Sø meget væsentlige kulturhistoriske interesser. Det må vel erkendes, at der findes mange måder at opfatte kulturarv på. For fiskeriet har den kulturarv Gudenåcentralen har videregivet til alle de kommende generationer været negativ gennem udryddelsen af Gudenåens oprindelige laksebestand og gennem ødelæggelse af et helt unikt naturområde. Før Tangeværket kom var byen Randers kendt for sine handsker og sin laks. Det er man ikke mere og det er vel en meget meget høj pris at betale for denne kulturarv, når man ser på den naturarv, vi mistede. At Kulturarvsstyrelsen ser Tange sø som en betingelse for denne kulturarv forekommer relevant, men urimelig! Samtidig vil der via de software og virtuelle værktøjer vi har i dag være en god mulighed for at man i fremtiden kan opleve, hvordan der så ud, da søen stadig lå her endda i 3D. g) Kommende generationer Vi kender ikke de kommende generationers præferencer, men konsekvenserne af den løsning der vælges for Gudenåen og Tange sø vil komme til at gælde for disse i fuldt omfang. Endnu har der ikke i diskussionen været blot en enkelt røst, der prøvede at overveje deres ønsker til en sådan beslutning. Med de undersøgelser der er til rådighed må man vel kunne hævde at den unge generation, og formentlig også de kommende, hellere vil have en unik oprindelig natur end en kunstig natur med dertil hørende sæt af problemer, hvis de havde haft denne valgmulighed. Det har de ikke, vi afgør det for dem! Vi tilsidesætter altså deres legitime ønsker til fordel for et lokalt nuværende ønske om at kunne surfe, sejle i jolle og opleve et søkig for at tilfredsstille egne behov, frem for at tilgodese behovsopfyldelsen hos de fremtidige generationer. Det er vel i bedste fald en meget selvisk opfattelse af de reelle beslutningskriterier mht. den potentielle løsning! Udover jollesejlads, surfing, søkig og en mindre del af kulturarven, er der altså ingen andre aktiviteter, der således mister noget ved en nedlæggelse af Tange sø. Naturen vil ændre karakter, og man vil opleve en langt større biodiversitet med et rigere fugle- og dyreliv i området og en

10 Side 10 langt mere spændende flora, baseret i den oprindelige natur der engang fandtes her til glæde for de mange. 3. Økonomiske interesser ved bevarelse af Tange sø Der er i dag ikke knyttet specielle økonomiske interesser til selve Tange sø udover Tangeværkets el-produktion. Tangeværket leverer grøn strøm, og det er absolut positivt, men desværre også en underskudsforretning. Gudenåcentralen har således kun været i stand til at overleve pga. en offentlig finansieret støtte til opretholdelse af en kunstig høj afregningspris på denne eltype. I modsat fald var Gudenåcentralen faktisk gået konkurs. a) Gudenåcentralen (Tangeværket) Gudenåcentralen producerer elkraft via vand fra Tange sø. Størrelsen på denne produktion er dog helt ubetydelig i dag og kunne erstattes af blot en enkelt vindmølle. Gudenåcentralen vil naturligvis miste sit eksistensgrundlag som el-producent ved en tilbageføring af Gudenåen, men Tangeværket vil fortsat eksistere og kan sagtens indgå i et fint og konstruktivt samarbejde med det tilstødende El-museum og i givet fald i det foreslåede projekt World of Energy som El-museet har lanceret. b) Turismen I de 7 kommuner der grænser op til Gudenåen er der i dag en turistmæssig omsætning på DKK 3,5 mia. og kun en meget lille del af denne omsætning kan forbindes med Tange sø, og kun den turisme der direkte er knyttet til søen ville selvsagt falde bort ved en nedlæggelse af Tange sø. Den er til gengæld helt minimal og uden økonomisk betydning i dag. Der eksisterer endvidere heller ikke større turismeaktører i tilknytning til Tange sø, eller for den sags skyld til andre aktiviteter i området! Der er således kun et fåtal turister, primært danske, der tilbringer tid ved Tange sø, som følge af relationer til golfklubben eller roklubben. Der er altså ingen turistmæssige highlights ved at opleve Tange sø hvis man kommer efter at opleve en fantastisk natur eller en unik biodiversitet. Hertil kommer at den udenlandske turisttilstrømning til Tange sø er så godt som ikkeeksisterende! Turistfaciliteterne taler da også sit tydelige sprog herom. Der kun få turistfaciliteter knyttet til søen, herunder Ans Sø-camping og Svømmehal og et turistkontor i byen. Disse vil naturligvis kunne fortsætte aktiviteterne også uden Tange sø. De eksisterende økonomiske interesser, der er forbundet med Tange sø er altså i dag minimale og bør derfor heller ikke indgå med nogen vægt, når der skal træffes en beslutning om nedlæggelse eller bevarelse af søen. Det gælder både Tangeværkets el-produktion og søens afledte nettoindtægter via turisme. Det foreslåede projekt World of Energy kan sagtens realiseres uden at Tange sø består, således at Tangeværket,

11 Side 11 Elmuseet og World of Energy ikke i turistmæssig forstand vil blive berørt af nedlæggelsen af Tange sø. 4. Hvad får man ved tilbagelægning af Gudenåen? En tilbagelægning af Gudenåen, vil give væsentlige fordele, som i meget stort omfang rækker udover lokalsamfundets ønsker om at bevare søen. Der vil være økonomiske fordele, der vil være miljømæssige fordele og der vil være naturmæssige fordele som med sikkerhed vil kunne opnås ved at tilbagelægge Gudenåens løb. Samtidig vil der være beskæftigelsesmæssige fordele, infrastrukturen vil blive udviklet og der vil kort sagt ske en større udvikling på de fleste samfundsmæssige områder ved en reetablering af Gudenåens løb, jf. nedenfor 4.1 De økonomiske fordele Ser man først på de økonomiske fordele, vil lokalsamfundet opleve en stigende omsætning i alle led som følge af en øget tilstrømning af danske og udenlandske turister. Disse turistsegmenter vil især være: a1) fisketurister, der vil opleve et af Europas bedste fiskevande, med tilgængelighed for alle med et fiskeri der bedrives i en smuk oprindelig natur. Der findes i Danmark omkring mennesker der hvert år har en fiskestang i hånden, og i Europa regner man med at der findes omkring 40 mio. mennesker, der bedriver rekreativt fiskeri, i USA omkring 48 mio. mennesker. Det rekreative fiskeri er dermed også en af verdens mest udbredte fritidsinteresser. Hvad angår den turistøkonomiske værdi af laksen og havørreden er der tale om meget store beløb pr. kilo laks fanget i et vandløb. Norske beregninger indikerer f.eks., at der skabes indtægter på omkring DKK for hvert kilo laks der fanges, og professor Alex Dubgaard har i Danmark opgjort den rekreative værdi af eksempelvis laksefiskeriet i Skjern å til omkring DKK 75 mio. (2011 kr.). En nyere dansk undersøgelse peger endvidere på at Danmark har en omsætning på 2,5 mia. vedrørende det rekreative fiskeri. Det er altså betydelige beløb der er tale om, når vi skal vurdere effekterne af lakse- og havørredfiskeriet i Gudenåen. Et forbedret fiskeri i Gudenåen vil derfor også have meget store positive økonomiske konsekvenser lokalt og regionalt. Vi har beregnet den direkte effekt til omkring DKK 23 mio. pr år. Hertil må man så lægge multiplikatoreffekter af denne indtjening denne er ikke medtaget i rapporten! a2) øko-turister, der ønsker at opleve et originalt naturområde, med en enestående natur, en unik biodiversitet, sjældne dyr og planter- altså et vildnis, hvor det primært er naturen der har bestemt udviklingen og ikke mennesket

12 Side 12 a3) videnskabsfolk, der ønsker at studere interaktion og adfærd i et naturligt økosystem a4) projektholdere, fra hele verden der ønsker at oparbejde know-know, vidensdeling etc. om hvordan man tilbagelægger et vandløbssystem, reetablerer biodiversiteten og styrer og kontrollerer sådanne store naturgenopretningsprojekter m.m. a5) almindelige mennesker, fra Danmark og udlandet, der har lyst til at opleve et enestående naturreservat in action b) Anlægsinvesteringer Det andet positive element ved en nedlæggelse af Tange sø berører anlægsomkostningerne. Et langt kunstigt stryg ved Tange sø vil ifølge de seneste beregninger koste DKK mio. mens en nedlæggelse af Tange sø kun vil koste omkring DKK 80 mio. Der er altså tale om en væsentlig reduktion af anlægsinvesteringerne ved en tømning af Tange sø frem for et langt omløbsstryg! c) Finansiering En nedlæggelse af Tange sø og oprettelse af et storstilet naturgenopretningsprojekt, vil kunne betyde at der vil være væsentlige eksterne finansieringskilder til rådighed i og udenfor EU, mens omkostninger ved en bevarelse af søen udelukkende vil skulle finansieres af danske (lokale) skatteydere. Det kan endvidere forudses at en væsentlig del af anlægsinvesteringerne vil kunne fremskaffes i form af bidrag fra danske og udenlandske fonde, således at anlægsinvesteringen i væsentligt omfang sandsynligvis vil kunne indgås, alternativt mindskes kraftigt. Der er ikke sat beløb på denne reduktion i investeringssummen i rapporten! d) Prisstigninger på jord Erfaringerne tilsiger, at når der sker en positiv udvikling i en laksebestand, foretages reetablering af øko-systemer mv. vil jordpriserne også forøges. Denne prisstigning vil foregå langs hele Gudenåen, men især ovenfor Tangeværket på strækket til Silkeborg. De beregninger vi har foretaget tyder på, at der her som absolut minimum vil være tale om en umiddelbar jordprisstigning på min. ¼ mia. kroner på strækningen fra Silkeborg til Randers, og regner man med en simpel forretning på 3% af denne merværdi er der tale om et årligt beløb på DKK 7 mio., som lodsejere langs åen derfor vil miste ved en bibeholdelse af søen. e) Undgåelse af omkostninger til uddybning af Tange sø På borgermødet i Bjerringbro den 23. august 2011 kom det frem, at roerne mange steder oplever, at der er ved at være for lavvandet til, at man kan ro. Tange sø modtager et stort sedimentsbidrag fra Gudenåen som aflejrer

13 Side 13 sig i søen, og det skaber problemer. I de kommende år må man derfor regne med at Tange sø skal uddybes flere steder i årene fremover for at gøre forholdene tålelige for bl.a. roerne. Der er ikke i rapporten sat tal på dette beløb, men det vil naturligvis være en udgift, som ikke skal afholdes, såfremt man beslutter sig for at tømme søen. f) eksternalitetsomkostninger ved at beholdetange sø De eksternalitetsomkostninger man opererer med indenfor velfærdsøkonomien, vil også spille en rolle ved en bevarelse af Tange sø. Der er ikke i rapporten gjort forsøg på at monetarisere disse eksternaliteter direkte, vi ved bare, de eksisterer! For Tange sø vil der være eksternalitetsomkostninger forbundet med den dårlige faunapassage, myggeplagen, algeopblomstringen om sommeren, smolt-dødeligheden i søen, den manglende biodiversitet o.l. Hertil skal så lægges de døde omkostninger som er afholdt opstrøms Tange sø mod Silkeborg. Her er der gennemført mange projekter med henblik på at forbedre forholdene for fisk og dyr gennem nedlægning af opstemninger, etablering af gydepladser, rensningsforanstaltninger osv. Alle disse omkostninger - der vel at mærke beløber sig til mange mio.kr - er i princippet mere eller mindre værdiløse, hvis man ikke udnytter de formål der ligger bag investeringerne, og det gør man ikke i dag! Hvor store disse eksternalitetstomkostninger er, kan man som sagt kun gætte på, og de er ikke beregnet i denne rapport, men vurderes skønsmæssigt at ligge i intervallet DKK 8-10 mio. pr år. g) manglende multiplikatoreffekter ved bevarelse af søen Når der genereres indtægter i lokal- og regionalområdet, må man også regne med den såkaldte multiplikatoreffekt. De penge der indtjenes via den forøgede turisme mv. vil bl.a. blive brugt i lokalsamfundet og skabe effekter som øget beskæftigelse og indtjening i andre erhverv. Når man vurderer den økonomiske effekt af Tange sø, er det altså ikke bare den direkte indtjening der skal medtages, men også de multiplikatorvirkninger der vil komme i forbindelse hermed, som bidrager til at skabe øget vækst. Denne multiplikatoreffekt er ikke medtaget i rapporten. h) manglende kapitalisering af know-how Et projekt vedr. nedlæggelse af Tange sø vil kunne betyde, at der i Danmark oparbejdes en betydelig know-how, som sandsynligvis vil kunne skabe et bedre forretningsgrundlag for de virksomheder der indgår. Kapitalisering af denne effekt vil selvfølgelig ikke blive realiseret ved en bibeholdelse af Tange sø. De økonomiske konsekvenser af denne effekt er heller ikke medtaget i rapporten. Samlet set skønnes det derfor, at det minimum koster omkring DKK 50 mio. at have Tange sø liggende, hvor den gør i dag, dels i form af mistet indtjening via fisketurisme og anden turisme i området, dels i form af

14 Side 14 manglende forrentning af jordprisstigninger mv., hvortil yderligere kommer skønsmæssige effekter som eksternalitetsomkostninger, manglende multiplikatoreffekt og mistet kapitalisering af know-how. Hertil skal der så lægges et tab på minimum ¼ mia. kr. i mistede ejendomsværdistigninger som følge af søens bevarelse. Konklusionen er derfor også ret entydig, når vi ser på de økonomiske konsekvenser af en bevarelse af Tange sø! En sådan beslutning vil koste dyrt meget dyrt - for lokal- og regionalsamfundets økonomiske udvikling! 4.2 De miljømæssige fordele Før i tiden har Tange sø befordret en kraftig algeopblomstring i sommerperioden, som siden er skyllet ned gennem Gudenåen og har forvandlet åen, således at sigtbarheden har været særdeles ringe. Tange sø har, ligeledes i sommerperioden, ofte befordret en stor fremkomst af myg, til gene for trafikken på søen og de der har i øvrigt har færdedes langs søen. Vandstanden i Gudenåen er endvidere helt afhængig af Tangeværkets produktionspraksis. I perioder hvor elprisen er høj producerer værket på fuld kraft i perioder med lave priser stoppes produktionen i et vist omfang. Vandstandsniveauet i Gudenåen er altså for en vis dels vedkommende afhængig af elprisernes udvikling. Ved en tilbagelægning af Gudenåen vil man nu opleve vandstandsniveauer der er naturafhængige, via nedbør, afsmeltning osv. og ikke afhængige af elprisernes udvikling. Der vil vel at mærke ikke ske en forringelse af områderne nedenfor Tange sø, herunder Randers fjord ved en tilbagelægning. Det gælder både mht. stoftransporten (sediment) og de fosfor- og kvælstofmængder der transporteres, ifølge de analyser der er foretaget. Miljømæssigt vil en nedlæggelse af Tange sø være neutral mht. stoftransporten, mens man, som nævnt under 4.1., ved en bibeholdelse af søen må forudse, at der vil skulle ofres penge på at uddybe søen visse steder! Der vil herudover være fordele ved en tømning af søen mht. temperaturforholdene nedstrøms Tangeværket, hvor den negative påvirkning af det varmere søvand på algeopblomstring og vegetation mv. nu vil forsvinde. Samtidig vil iltningen af vandet i Gudenåens løb nu blive højere. Konklusionen er derfor også entydig, når vi ser på de miljømæssige konsekvenser. Ved en tømning af Tange sø vil der kunne registreres en række fordele for miljøet i form af en naturlig vandgennemstrømning i åsystemet, en sænkning af de forhøjede temperaturer som Tange sø forårsager, en bedre iltning af vandet, en fjernelse af algeproblemet om sommeren, ligesom mygge-generne vil forsvinde fra området.

15 Side De naturmæssige fordele Tange sø er et smukt sted med fugleliv, planter, fisk m.v. Men den er ikke unik ift. andre søer, andet fugleliv eller andre økosystemer. Det er og bliver en kunstig anlagt sø, der er uden den store faunamæssige og floramæssige interesse i sammenligning med de 67 andre søer der findes i Gudenåsystemet, så hvis man mener noget med, at man gerne ser at et unikt stykke af den danske natur reetableres, er nedlæggelse af Tange sø et velvalgt sted at realisere denne målsætning. Selv i lokalplanlægningen erkender man denne tilstand, hvor det bl.a. anføres: Området savner høj æstetisk udformning (se, Kjellerup Kommune, lokalplan nr. 81, 2002 ) Der er mange andre fordele man kan pege på i denne sammenhæng, herunder: a) Bedre passageforhold for smolt og ungfisk Tange sø er i dag karakteriseret ved at være en dødsfælde for de nedtrækkende ungfisk af laks og havørred, der skal passere søen. Man antager at 85% af disse fisk går til, fordi de enten ikke kan finde tilbage til Gudenåen, eller fordi de bliver spist af søens gedder. Med en tilbagelægning undgås dette problem helt. Der vil nu blive skabt fri smoltpassage i hele åløbet fra Silkeborg til Randers, hvilket må anses for en væsentlig medvirkende årsag til, at der kan skabes en selvreproducerende bestand af laksefisk i Gudenåen. b) Laksen vigtigste gydepladser genetableres Ved en nedlæggelse af Tangeværket vil man samtidig kunne genskabe de vigtige 10 km af Gudenåen, hvor laksen før i tiden havde sine vigtigste gydepladser. Man vil nu for alvor have muligheden for at opbygge en lakse- og havørredbestand der vil være i stand til at skabe en naturlig reproduktion i åen, og dermed undgå de årlige omkostninger man i dag har til at ophjælpe bestanden (jvf om eksternalitetsomkostninger ovenfor). c) Genskabelse af et helt unikt stykke natur i Danmark På strækningen hvor Tange sø i dag ligger er der et fald fra den ene ende af søen til den anden på 10 meter. Dette store fald er unikt efter danske forhold, fordi det ganske enkelt ikke findes andre steder i samme målestok. Dette fald bevirker at åen her nærmere får karakter af en norsk elv end en dansk å, altså et stykke natur der ganske enkelt er enestående i Danmark. Vi har ikke tilsvarende naturtyper andre steder i landet! d) Mere varieret naturtype/flora

16 Side 16 Tange sø er karakteriseret ved netop at være en sø. Med en tilbagelægning vil vi se en meget større og smukkere variation i landskabet med en blanding af skov, åbne arealer, buskbevoksninger og et meget rigere planteliv vil samtidig etablere sig på den 10 km lange strækning. Botanisk vil der være meget at vinde ved at reetablere Gudenåens forløb. I dag er Tange sø langs bredderne ofte dækket af forskellige arter af siv i et fladt sølandskab uden den store variation i floraen! Via en reetablering af Gudenåen vil vi få en lagt mere spændende og omfattende flora til området. e) Større biodiversitet Vi vil samtidig få et langt rigere insektliv bl.a. via den nye flora der vil vokse frem her. Flere typer af fuglebestande vil slå sig ned i forhold til det der er gældende ved Tange sø i dag. Man vil til gengæld ikke miste nogen af de fiskearter der lever i søen ved en tilbagelægning af åen. De findes allerede i dag i Gudenåsystemet. Til gengæld vil fisk som f.eks. laks, ørreder, lampretter, ål mf. nu have langt bedre muligheder for naturligt at kunne udfolde sig mht. formering og vandringer i åsystemet. Det er væsentligt bl.a. fordi den europæiske ål i dag er stærkt truet af udryddelse, bl.a. fordi man ikke kan formere ål ad kunstig vej i modsætning til mange andre arter. En nedlæggelse af Tange sø vil medvirke til at sikre bedre leveforhold for den truede vilde ålebestand. f) Bedre og mere naturlig sammenhæng i øko-systemet Tange sø er en medvirkende faktor til at dyrs naturlige vandringer kan vanskeliggøres. Ved en tilbagelægning af Gudenåen vil der blive langt bedre muligheder for et sammenhængende øko-system og dermed en bedre vildtpassage i området. g) Bedre vandkvalitet i Gudenåen Tange sø er et område hvor alger i sommerperioden formerer sig meget hurtigt og sendes videre ned gennem åen. Dette problem vil selvsagt helt blive undgået ved nedlæggelse af søen. Det problem er blevet mindre som følge af vandremuslingens fremtrængen i Gudenåsystemet, men vil formentlig igen blive aktuelt i stor skala, såfremt der vælges et langt omløbsstryg, hvor vandgennemstrømningen i søen reduceres til et minimum med bedre vækstbetingelser for algeforekomster. h) Elmuseet og Tangeværket bibeholdes Elmuseet har årligt omkring gæster og en nedlæggelse af Tange sø vil ikke berøre nogle af museets nuværende aktiviteter. Det eneste reelle der sker, er at Tangeværkets turbiner ikke længere modtager vand fra Tange sø. Der er altså ikke tale om at nedlægge disse to organisationer. Tangeværkets bygninger og dæmning er i øvrigt blevet fredet i 2006.

17 Side 17 Også hvad angår en stærkt forbedret natur er der altså meget store naturmæssige gevinster forbundet med at nedlægge Tange sø. Vi har set disse gevinster realiseret mange andre steder i Danmark, f.eks. ved Vilholt Mølle i Gudenåen, reetableringen af Skjern å dalen, genslyngningen af Varde å, mens man nu i slutningen af 2011 er i gang med at genetablere det der i gamle dage var Danmarks anden største sø - Filsø i Vestjylland. En række store flotte og gode naturgenopretningsprojekter som også giver store afkast til befolkningen, både den lokale, og de der besøger områderne. Vi ønsker at området ved Gudenåen kommer til at realisere de samme naturmæssige gevinster ved en nedlæggelse af Tange sø. 5. Politiske målsætninger - naturgenopretning Alle partier i Danmark har valgt en grøn linje, de bekymrer sig med andre ord om klimaforandringer, miljø, forurening og går ind for bæredygtighed i varierende grad! Nu er der for alvor sat en overligger op for at afprøve om man fra politisk side også mener noget med de pæne ord. Et bredt samarbejde om nedlæggelse af Tange sø kunne være en milepæl i et tværpolitisk samarbejde i miljø- og naturpolitikken. De partier der vil medvirke til denne løsning, vil også være de der i fremtiden vil blive trukket frem, når talen falder om danske eksempler på en progressiv natur- og miljøpolitik. Partierne har således udtalt: Parti Naturgenoprettelse Socialdemokraterne - Vi siger at km vandløb skal være ført tilbage til naturlig tilstand i Der skal oprettes en pulje til naturgenopretning - Vi vil fordoble naturarealet - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter - Mere natur med større bio-diversitet Radikale Venstre - Vi går ind for, så vidt muligt, at fjerne kunstige spærringer - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter Konservative - Det vil være en god ide at føre så mange vandløb tilbage til deres oprindelige forløb som muligt og man bør snarest gå i gang. SF - SF vil have frit løb i de vandløb, der er prioriteret under arbejdet med Vandrammedirektivet - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter Dansk Folkeparti - Alle vandløb skal føres tilbage i naturlige forløb.. og man kunne passende starte ved Tangeværket Enhedslisten - Det vigtigste er at få slået det princip fast, at alle åer SKAL flyde frit - Vi foreslår der oprettes omfattende ådalsprojekter Venstre Vi skal ikke bruge en masse penge på at lave vandløb om igen. For eksempel vil vi ikke gå ind og foreslå Tangeværket fjernet.

18 Side 18 Tabel 2. De politiske partiers holdninger til naturgenoprettelse Hvis man skulle prøve at analysere de politiske målsætninger ift. nedlæggelsen af Tange sø fremkommer ovennævnte resultater mht. de partier der i dag er repræsenteret efter sidste valg. Som det ses er der en bred enighed om at naturgenopretning af ødelagte vandløb er et prioriteret område Dansk Folkeparti vil endda starte med Tangeværket. Venstre vil derimod ikke have Tange sø fjernet, hvor man må regne med at der ved Venstres beslutning er en hel del fugle, en del fisk og en del frøer, der vil lide betydeligt under denne beslutning. Hvis man skulle lave en konklusion vedr. de politiske målsætninger, er der blandt Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Dansk Folkeparti og Enhedslisten enighed om at der skal laves en omfattende naturgenopretning i Danmark, hvilket jo passer perfekt ind i projektet om reetablering af Gudenåen. Hos Venstre har man det synspunkt, at man gerne vil leve op til kravene i Vandrammedirektivet, hvilket som bekendt forudsætter at Tange sø nedlægges! De fleste partier vil have et grønt Danmark, de vil kort sagt have mere natur, og Danmarks oprindelige vilde natur skal prioriteres. I dag eksisterer del vel kun omkring 3% oprindelig natur i Danmark. Med en nedlæggelse af Tange sø vil denne procentsats blive forøget og vi ville få etableret et helt unikt naturområde. Der synes altså ikke fra politisk hold, mht. målsætningsformuleringen, at være problemer med at få Tange sø fjernet og genskabt den oprindelige naturtilstand. Det er derfor også en god konstatering at få plads, at det visionære, det bæredygtige og de rationelle, logiske økonomiske og samfundsmæssige kriterier, her går hånd i hånd i forbindelse med en nedlæggelse af Tange sø, og at denne konstatering også synes at være til stede på landspolitisk plan, bortset fra partiet Venstre. 6. Hvad mistes ved tilbagelægning af Gudenåen? De eneste foreninger der for alvor mister deres eksistensgrundlag vil være Foreningen til Tange sø s bevarelse og Tange sø Jolle og Surferklub. Udover disse er der i lokalområdet flere klubber, hvor man kan dyrke robådsejlads og andet. Der er mange søer i området, der er fuldt på højde med Tange sø - eller bedre - til disse formål! Det er altså ikke sådan, at man mister muligheden for at dyrke jollesejlads, man skal måske blot køre km længere. Hvad angår rosporten kan den jo sagtens finde sted på Gudenåen og gør det allerede i dag! Man mister naturligvis søen, elproduktionen og den sønatur der omgiver Tange sø, men får til gengæld et helt fantastisk og oprindeligt naturligt område der, målt på faktisk enhver målerstok man anlægger, langt vil overgå det Tange sø i dag kan tilbyde. Mht. det antal mennesker der faktisk har søkig i dag - og derfor vil blive ramt - er der faktisk tale om et

19 Side 19 meget lille antal ejendomme, der direkte ligger ned til søen. Det vil primært være de beboere der bebor de højhuse, der er opført i Ans, der vil miste et søkig. De vil til gengæld få et helt unikt naturområde at glæde sig over! Man mister altså ikke en smuk sø, man får et helt fantastisk naturområde tilbage! 7. Kvalitativ vurdering af fire løsningsmodeller Debatten om Tange sø og Gudenåens løb i fremtiden er ikke et spørgsmål om flere eller færre laks til lystfiskerne eller for den sags skyld om der er større æstetiske kvaliteter ved at have sø-udsigt eller å-udsigt. Spørgsmålet er derimod en stillingtagen til, om man mener det alvorligt, når man fra politisk side taler om naturgenopretning eller ej. I den følgende tabel er angivet en række kvalitative beslutningskriterier for 4 forskellige løsningsforslag vedr. Tange sø-gudenåen. Beslutningskriterier Status quo Langt omløbsstryg Kort omløbsstryg Nedlæggelse af Tange sø Vandrammedirektivets Nej Nej Nej Ja krav opfyldes? Habitatsdirektivet Nej Nej Nej Ja tilgodeses? Biodiversiteten i Nej Ja Nej Ja området forøges? Algeforekomster i åen Nej Ja Nej Ja reduceres? Myggeplagen Nej Nej Nej Ja reduceres? Der rejses mere skov i Nej Ja Nej Ja området? Laksen kan Nej (Ja) Nej Ja reproducere sig selv? Bedre passageforhold Nej Ja Ja Ja for fisk? Smoltdødelighed Nej Ja Nej Ja reduceres? Faunapassagen vil Nej Nej Nej Ja lettes? Oprindelig natur Nej Nej Nej Ja tilgodeses? Landskabsvariationen Nej Ja Nej Ja øges? Vandkvaliteten i Nej Ja Nej Ja

20 Side 20 Gudenåen forbedres? Bæredygtighed tilgodeses? Nye generationers behov opfyldes? Æstetisk kvalitet i landskabet forøges? Nye aktiviteter vil komme til (rafting ol)? Kvælstofbelastningen mindskes i åen? Fosforbelastningen mindskes i åen? Det varme vand nedstrøms afkøles? Organisk stof i åen reduceres? Anlægsomkostningerne mindskes ift. 2)? Nye arbejdspladser kommer til? Turisttilstrømningen vil blive øget? Ejendomspriserne vil blive forøget? Potentiale opstrøms Tange realiseres? Ønsker om vækst i området realiseres? Interessen i udlandet øges? Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Nej Nej Ja Nej Nej Nej Nej Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Nej Ja Ja Nej Ja Nej Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Nej Ja Ja Ja Figur 3. Beslutningskriterier vedr. Tange sø fortsat Forskningens vilkår Nej Ja Nej Ja bliver forbedret? Retssager vedr. Nej Nej Nej Ja beslutningen undgås? Infrastrukturen bliver Nej Ja Nej Ja forbedret? Bedre tilpasning til Nej Nej Nej Ja klimaforandringer? Grøn strøm bliver Ja Nej Nej Nej stadig produceret? Tangeværket består Ja Ja Ja Ja

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen

Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Gudenå sammenslutningen, generalforsamling 2013 Lokaløkonomiske effekter af det udsætningsbaserede laksefiskeri i Gudenåen Indhold Om lystfiskeri og samfundsøkonomi Undersøgelsens resultater Kan vi øge

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for

Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt. supplering af beslutningsgrundlag for Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 390 Offentligt supplering af beslutningsgrundlag for GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET Titel: Supplering af beslutningsgrundlag for Gudenåens passage

Læs mere

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET

GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET GUDENÅENS PASSAGE VED TANGEVÆRKET - SAMMENFATNING AF SKITSEPROJEKT MILJØMINISTERIET FØDEVAREMINISTERIET Titel Gudenåens passage ved Tangeværket - sammenfatning af skitseprojekt Udarbejdet af Miljøministeriet,

Læs mere

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ

UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ UNDERSØGELSE AF FISKEBESTANDEN PÅ 13 ANLAGTE GYDESTRYG OG 3 URØRTE VANDLØBSSTRÆKNINGER I GRYDE Å - ET TILLØB TIL STORÅ Holstebro Kommune 2013 Michael Deacon Jakob Larsen Indledning Gryde Å der har sit

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014.

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Nyropsgade 30 1780 København V Vingsted, den 6. januar, 2014. Vedrørende: Høring angående revision af bekendtgørelsen om fredningsbælter

Læs mere

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December

nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 December >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 Foreningen til nedlæggelse af Tange sø December 2014 >> Rapport Gudenåen efter nedlæggelsen af Tange sø - Del 2 1 Rapporten giver et bidrag til

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008.

Opstemningen i Gudenåen ved Vilholt Mølle blev fjernet den 30. oktober 2008. dansk ørredrekord i Gudenåen Begejstrede biologer og erfarne vandløbsingeniører oplevede et af karrierens højdepunkter, da det i september 2009 væltede frem med ørredyngel i Gudenåen syd for Mossø. Teknikerne

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet.

Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. 1. Alm. bestemmelser. Vedtægter for Gudenåsammenslutningen - Lakseprojektet. Sammenslutningens navn er: Gudenåsammenslutningen Lakseprojektet (i det følgende kaldet GSL.) GSL 's hjemsted er den til enhver

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853)

24a HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) 1y HVORSLEV BY, HVORSLEV (790853) Til de høringsberettigede Postadresse: Favrskov Kommune Landbrug og Natur Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Lan Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. favrskov@favrskov.dk www.favrskov.dk fav ww Høringsbrev Vandløbsrestaureringsprojekt

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden

VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden VISION & MÅLSÆTNING For fremtiden OVERORDNET VISION & MÅLSÆTNING FOR Det er Køge Sportsfiskerforenings overordnede VISION & MÅLSÆTNING at: For at kunne opfylde den overordnede VISION & MÅLSÆTNING vil Køge

Læs mere

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version

Fly Enge. Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Fly Enge Forundersøgelsen i en sammenskrevet kort version Indledning og baggrund For at opfylde målene i EU s Vandrammedirektiv om god tilstand i alle vandområder, har regeringen lanceret Grøn Vækst pakken.

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt

45. årgang - nr.2 April 2015. Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 45. årgang - nr.2 April 2015 Noget må ned for at andet kan komme op. Foto: Jonas Høholt 12 Formand: Thomas Dalgaard Skudshalevej 35 Højtoften 10, 9230 Svenstrup 9600 Aars Næstformand Niels-Christian Rask

Læs mere

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse

4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20 M2 - Åbning af Sølodsgrøften gennem Bårse 4.20.1 Formål Sølodsgrøften er nu rørlagt gennem Bårse, men rørledningen er gammel og tilstanden formentlig dårlig. Det er derfor overvejet at lægge en ny

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Vindmøllerne i Batum

Vindmøllerne i Batum Vindmøllerne i Batum Forvaltningens svar på de mange høringssvar,i alt 177, er nu tilgængelige. De 177 høringssvar indeholder mange både generelle og specifikke spørgsmål til de bekymringer som lokalsamfundet

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune

Godkendelse efter vandløbsloven til regulering af privat vandløb og etablering af Sønderho Strandsø Fanø Kommune Fanø Kommune Plan og Udvikling Skolevej 5-7 6720 Fanø Att. Jacob Kristian Bay E-mail: bgsejb@fanoe.dk Frodesgade 30. 6700 Esbjerg Postadresse Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato xx. februar 2014 Sagsbehandler

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag

Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag - jfr. Statsministeriets cirkulære nr. 31 af 26. februar 1993 Råd om fremgangsmåde ved miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag 1. Indledning Den 26. februar 1993 udsendte Statsministeriet

Læs mere

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune?

nyhedsbrev Naturportalen nr. 2 - september 2014 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? 1. Er der ulv I Favrskov Kommune? Efter 200 års fravær er ulven tilbage i Danmark. Den første bekræftede ulv blev fundet død i Thy Nationalpark i november 2012. Siden er der observeret ulve flere steder

Læs mere

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent!

Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! Diget på Vigelsø bør snarest renoveres - inden det er for sent! - eller er 9 millioner kroner for meget for at beholde 5 udpegningsarter? Kronikøren mener, at Naturstyrelsen snarest bør sætte arbejdet

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen

2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet. Det. Sydfynske Øhav FOTO. Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus. Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen 2. vandrådsmøde i hovedvandoplandet Det FOTO Sydfynske Øhav Den 30. april 2014 Svendborg Rådhus Udarbejdet af biolog Terkel Broe Christensen Dagsorden for 2. vandrådsmøde i DSØ 1. Velkomst og opsamling

Læs mere

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune

Forundersøgelse projekt. Sten i Gudenåen i Randers Kommune. Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune Forundersøgelse projekt Sten i Gudenåen i Randers Kommune Af Danmarks Center for Vildlaks Vandløbsrådgivning for Randers Kommune 1 Idé og formål Med ambitionen om at skabe mere fysisk variation i Gudenåen,

Læs mere

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen

Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN. Billundbanen Når infrastruktur og udvikling går hånd i hånd GADBJERG-LØSNINGEN Billundbanen BILLUNDBANE MED TOGSTOP I GADBJERG Gadbjerg Borgerforening og Lokalrådet anbefaler en løsning på Billundbanen, der omfatter

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin

Dispensation fra naturbeskyttelseslovens 3 samt landzonetilladelse til udvidelse af regnvandsbassin Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Att. Malene Søndergaard Frederikshavn Spildevand A/S Knivholtvej 15 9900 Frederikshavn Sendt til: forsyningen@forsyningen.dk og masd@forsyningen.dk

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Omegnens All-Round Klub

Omegnens All-Round Klub Indledning Regler for fiskeri Kort over fiskevand Foreningen samler lystfiskere i alle aldre, og arrangerer fisketure, familieture, udflugter og klubfester. Desuden stiller klubben ca. 6 km. fiskevand

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

VEJLEDNING August 2013

VEJLEDNING August 2013 VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I

Læs mere

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport

LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport LIFE Nature projekt Forbedring af status i kystlagunen Tryggelev Nor i Danmark Lægmandsrapport Natur- og Vandmiljøafdelingen, Fyns Amt, Danmark i samarbejde med Fugleværnsfonden under Dansk Ornitologisk

Læs mere

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune

Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder Kommune NaturErhvervstyrelsen Pioner Allé 9 6270 Tønder Kystdirektoratet J.nr. 14/00592-25 Ref. Ilse Gräber 03-07-2015 Tilladelse til faskiner/mellemgærde ud for matr. nr. 157 og 158 Koldby, Hjerpsted, Tønder

Læs mere

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013

Miljøministeriet Naturstyrelsen. Måde Havnedeponi. Bilag 2. Oversigt over delkonklusioner. Juni 2013 Miljøministeriet Naturstyrelsen Måde Havnedeponi Bilag 2 Oversigt over delkonklusioner Juni 2013 Notat BILAG 2 Måde Havnedeponi Oversigt over delkonklusioner 21. maj 2013 Miljøer i anlægsfasen Projekt

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen

København, den 22. August 2014. Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen MOGENS WÖHLICHE ARKITEKT M.A.A. SØLVGADE 22 2.TH 1307 KØNENHAVN K 33 13 27 24 MOBIL 20 41 41 29 MAIL MW.ARK@FIRMA.TELE.DK København, den 22. August 2014 Angående: forlængelsen af Nordhavnsvejen 5 af Svanemøllehavnens

Læs mere

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard

Bilag 1. Afrapportering af dialogmøder. Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Bilag 1 Afrapportering af dialogmøder Referaterne er godkendt af de enkelte interessenter. Gl. Brydegaard Mht. formidling kan kommunen bidrage med standard tekster og billeder, til de enkelte udbyderes

Læs mere

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV

ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV ÅDALSPLAN FOR RINGSTED ÅDAL ET REDSKAB TIL KOMMUNEN I FORBINDELSE MED INDFRIELSEN AF VANDRAMMEDIREKTIVETS KRAV Biolog, cand.scient. Kasper Rasmussen Agronom, ph.d. Casper Szilas ALECTIA Aqua ATV JORD OG

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal

Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal JSS Danmarks miljøundersøgelser Afdeling for Systemanalyse 30. marts 2004 Konvertering af 600.000 ha landbrugsareal til varigt naturareal Formål Skov- og Naturstyrelsen har d. 26. marts bedt Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

En god forretning for Danmark

En god forretning for Danmark Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 147 Offentligt Ny model for spil på heste En god forretning for Danmark 1 Hestevæddeløbssportens bidrag til Danmark kan øges markant. I Danmark har hestevæddeløbsspillet

Læs mere

VAND I STRIDE STRØMME

VAND I STRIDE STRØMME VAND I STRIDE STRØMME Tekst: Thomas Vinge I et vådere klima med mere nedbør er spørgsmålet, om åerne kan rumme al det ekstra vand. Eller om de igen og igen vil svømme over alle bredder. Og hvad vi vil

Læs mere

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015

Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015. Dispensation til opsætning af tilhørende landanlæg i Sølystparken i 2015 Silkeborg Kajakklub att. Lars Damgaard e-mail: lrsdmgrd88@gmail.com 28. januar 2015 Sag nr. EMN-2015-00153 Tilladelse til midlertidig opsætning af robaner på Silkeborg Langsø i 2015 Dispensation til opsætning

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune

Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg Vilkår for projektstøtte i Nyborg kommune LAG Nyborg - kort fortalt Denne folder informerer om LAG Nyborg og vilkårene for at søge projektstøtte herfra. (LAG står iøvrigt for: Lokal AktionsGruppe).

Læs mere

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk

Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Høringssvar: Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk Tak for den modtagne Landskabs og plejeplan for Maglemosen ved Vedbæk. Bestyrelsen for Vedbæk grundejer og beboerforenings høringssvar fremgår

Læs mere

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters

Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere Att: Henry Bridstrup Jepsen Sydtoften 30 7200 Grindsted Dispensation fra åbeskyttelseslinjen til opførsel af to shelters De Grønne Pigespejdere har søgt om tilladelse til, at opfører

Læs mere

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser

Fiskesteder. Herning Kommunes fiskepladser Fiskesteder Herning Kommunes fiskepladser = ÅStrækning = Søbred = Her er særlig regler 1.... Haderis Å 2.... Vegen Å 3.... Præstbjerg Sø 4.... Herningsholm Å 5.... Fuglsang Sø 6.... Holing Sø 7.... Gødstrup

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål

1 Bilag 3. Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål 1 Bilag 3 Green Cities: Gennemgang af forslag til nye mål På et seminar 7.-8. september 2011 har embedsværket i Green Cities kommunerne (inkl. observatør kommunerne Næstved og Aabenraa) produceret forslag

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY

OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY MADS NØRREGAARD Strandvejen 17 4671 Strøby 17. SEPTEMBER 2015 JOURNALNUMMER 15/2092 KS:STEROE OPRENSNING AF SØ PÅ STRANDVEJEN 17, 4671 STRØBY Stevns Kommune, Natur og Miljø har modtaget ansøgning om oprensning

Læs mere

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012

Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov. Oktober 2012 Et grønt partnerskab om Trækstien ved Vejerslev Skov Oktober 2012 1 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Projektbeskrivelse 3 Formidling 4 Trækstien 5 Tilladelser m.v. 7 Budget for stier og formidling 8 Forsidebillede:

Læs mere

Vindmøller syd for Østrup

Vindmøller syd for Østrup Vindmøller syd for Østrup Indkaldelse af idéer og synspunkter Jammerbugt Kommune planlægger nu for opstilling af vindmøller ved Østrup mellem Saltum og Pandrup. Den nye møllepark får 6 vindmøller med totalhøjder

Læs mere

Sådan laver man gydebanker for laksefisk

Sådan laver man gydebanker for laksefisk Sådan laver man gydebanker for laksefisk Af DTU Aquas fiskeplejekonsulenter Jan Nielsen og Finn Sivebæk. Danmarks Tekniske Universitet Vejlsøvej 39 Tlf. 35 88 31 00 janie@aqua.dtu.dk Institut for 8600

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring

Indholdsfortegnelse. Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede. Faxe Kommune. 1 Baggrund. 2 Forslagene til vejføring Faxe Kommune Vurdering af løsningsforslag for ny adgangsvej til Eco Park, Rønnede COWI A/S Jens Chr S 8000 Aarhu Telefon 87 Telefax 87 wwwcowid Indholdsfortegnelse 1 Baggrund 1 2 Forslagene til vejføring

Læs mere

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet.

1. Velkomst Udvalgsformand Kurt Andreassen, Favrskov, bød velkommen til mødet. Til Gudenåkomitéen Miljø og Teknik Natur og Vand Laksetorvet DK-8900 Randers Telefon +45 89 15 1850 Telefax +45 89151660 ove.noerregaard@randers.dk www.randers.dk 13. marts 2008 Beslutningsreferat fra

Læs mere

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land

Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Fremtidens ådale og forslag til at bevare, beskytte og benytte ådale i det åbne land Elling å udløb i Kattegat Lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn 1 Fremtidens ådale og forslag til at bevare,

Læs mere

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur

En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur En ny fremtid for dansk fiskeri og akvakultur Handlingsplan 2007-2013 fiskeindustri i rønne Fiskeriet skal igen være et stolt erhverv i Danmark Regeringen og Dansk Folkeparti vil med denne handlingsplan

Læs mere

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune

Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune Sammenslutningen af Sommerhusejerforeninger i Jammerbugt Kommune V / formanden Hans Jørgen Jensen Sletten 3 9270 Klarup Tlf. : 9813 7075 Mail: hhjj@it.dk Energistyrelsen Mail ens@ens.dk Klarup den 22.

Læs mere

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling

Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Udfordringer for den fremtidige indsats oplæg til debat. Politiske udfordringer Organisatoriske udfordringer Klimatiske udfordringer Miljøfremmede stoffer Ny viden indsamling og formidling Præsentation

Læs mere

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3

INDHOLD. Konklusioner 2. 1 Undersøgelsens formål og gennemførelse 3 GUDENÅKOMITEEEN LOKALØKONOMISKE EFFEKTER AF DET UDSÆTNINGSBASEREDE LAKSEFISKERI I GUDENÅEN ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012

Notat vedrørende Faxe Kommunes foretræde for Folketingets Klima-, energi- og bygningsudvalg den 19. januar 2012 Postadresse: Borgmester Frederiksgade 9, 4690 Haslev Folketingets Klima-, Energi- og Bygningsudvalg Christiansborg 1240 København K Mail: Jan.Rasmussen@ft.dk og Signe.Bruunsgaard@ft.dk Notat vedrørende

Læs mere

Oktober II 2007. Indeks side 6. 13 spørgsmål til partierne. Foretræde om Tangeværket

Oktober II 2007. Indeks side 6. 13 spørgsmål til partierne. Foretræde om Tangeværket Nyhedsbrev Oktober II 2007 Indeks side 2 13 spørgsmål til partierne Indeks side 3 Foretræde om Tangeværket Sæson for ulovligt fiskeri Indeks side 4 Telefondøgnvagten åben Millioner til vandløbsrestaurering

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet

Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet Cultiva-stiftelsen i Kristiansand en stor satsning på kultur og kreativitet af Trine Bille Kristiansand Kommune i Norge har en stiftelse Cultiva Kristiansand Kommunes Energiværksstiftelse. Stiftelsen har

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild

Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatoplæg Vindmøller ved Torrild Debatperiode: 16. april 2014 til den 14. maj 2014 Visualisering af 3 nye vindmøller med en totalhøjde på 100 meter, set fra det sydlige Torrild Baggrund Byrådet har i

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Ændringsforslag: Fugletårnet må maksimalt være 6,5 m høje og må ikke placeres tættere på et boligområde end 50 meter.

Ændringsforslag: Fugletårnet må maksimalt være 6,5 m høje og må ikke placeres tættere på et boligområde end 50 meter. (Funktionspostkasse) Sendt:. maj 202 0:46 Emne: VS: Bemærkninger til -Forslag til Lokalplan 045 m.v. http://esdh/sj07/dok278273 SJ: - Kongensgade 8, 3550 Slangerup 47 35 24 3 Benny Juul Neis [mailto:benny@juul-neis.dk]

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021

Arvad Mølle. Elværkssøen 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE. Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Arvad Mølle vej Elværkssøen e ban Jern n r je Sk Å 1:5.000 KURSUSCENTER, ARVAD MØLLEVEJ, BRANDE Tillæg nr. 24 Ikast-Brande Kommuneplan 2009-2021 Endelig godkendt den 30. januar 2012 Offentliggjort den

Læs mere

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup

Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Bamsebo Camping, Kano og Fiskeri ved Gudenåen Hagenstrupvej 28 8860 Ulstrup Postadresse: Favrskov Kommune Natur og Miljø Skovvej 20 8382 Hinnerup Pos Fav Nat Sko 838 Tlf. 8964 1010 Tlf. Tilladelse til

Læs mere

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør

Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Slagelse Kommune Teknik og Miljø Dahlsvej 3 4220 Korsør Miljø og Natur Natur Dahlsvej 3 4220 Korsør Tlf. 58 57 36 00 teknik@slagelse.dk www.slagelse.dk Landzonetilladelse og dispensation fra naturbeskyttelseslovens

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø

Ringsted Kommune. Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Ringsted Kommune Reguleringer af afløb fra Gyrstinge Sø Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 1 1.1 Baggrund for projektet... 1 1.1.1 Lovgrundlag... 2 1.2 Projektforslag... 2 2. PROJEKTBESKRIVELSE: AFLØB

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013.

Lejre Kommune modtog ansøgningen den 20. november 2013 og supplerende kortbilag den 22. november 2013. Lejre Forsyning Højbyvej 19 4320 Lejre Lejre Kommune Møllebjergvej 4 4330 Hvalsø T 4646 4646 F 4646 4615 H www.lejre.dk Søren Bagge Center for Byg & Miljø D 4646 4941 E soba@lejre.dk Tilladelse til udledning

Læs mere

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads.

Langturssejlads defineres således: Langturssejlads defineres som sejlads, der ikke er omfattet af definitionen på timesejlads. Silkeborg Kajak- og Cykeludlejning v Summits APS Åhave Allé 7 8600 Silkeborg Att. Per Kristensen 12. maj 2015 Tilladelse til udlejning af fartøjer på timebasis Silkeborg Kommune meddeler hermed Silkeborg

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

SØNDAG. Milliarder på krogen

SØNDAG. Milliarder på krogen SØNDAG 27. OKTOBER NR. 39 / 2013 SØNDAG Milliarder på krogen Gordon P. Henriksen har gjort en glødende passion for lystfiskeri til sit levebrød. De danske farvande, søer og vandløb er nøglen til et turistmarked

Læs mere