ÅRSRAPPORT 2011 BERETNING & REGNSKAB

Transkript

1 ÅRSRAPPORT 2011 BERETNING & REGNSKAB

2 Kontaktpersoner Adm. direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Økonomichef Jens Bloch Behrendt Adresse KommuneKredit Kultorvet København K Telefon kk@kommunekredit.dk CVR nr Offentliggjort den 9. marts 2012 Årsrapporten omfatter 64 sider

3 indhold INDHOLD Kort om KommuneKredit 4 Hovedtal for KommuneKredit koncernen 5 Beretning Regnskabsberetning 6 Kommunerne og samfundsøkonomien 10 Organisation og selskabsledelse 12 Risikostyring 15 Regnskab Opgørelse af totalindkomst 20 Opgørelse af finansiel stilling 21 Opgørelse af ændringer i egenkapital 22 Opgørelse af pengestrømme 23 Oversigt over noter 24 Anvendt regnskabspraksis 25 Noter til opgørelse af totalindkomst 28 Noter til opgørelse af finansiel stilling 31 Noter til risikostyring 42 Øvrige noter 54 Påtegninger 56 Erklæringer 57 Ledelse 59 Ledelseshverv 60 ÅRSRAPPORT

4 Kort om KommuneKredit KORT OM KOMMUNEKREDIT KommuneKredit har samme kreditvurdering som den danske stat, hvilket samtidig er den højst mulige internationale kreditvurdering KommuneKredit er en forening, der har til formål at yde lån og leasing til danske kommuner og regioner samt til selskaber og institutioner med 100 pct. kommunegaranti. KommuneKredit arbejder under en særlig lov og er under tilsyn af Økonomi- og Indenrigsministeriet. KommuneKredits mission er: at opfylde den kommunale sektors behov for finansiering og tilknyttede serviceydelser for herved at bidrage til at skabe større økonomisk råderum for det danske samfund. KommuneKredits vision er: at være den absolut førende leverandør af finansiering til den kommunale sektor, at være anerkendt som en professionel rådgiver og troværdig samarbejdspartner, og at være en attraktiv, udviklingsorienteret virksomhed med effektive processer og høj kvalitet, hvor resultaterne skabes af engagerede og kompetente medarbejdere. KommuneKredits lån finansieres ved udstedelse af værdipapirer på det danske og de internationale kapitalmarkeder. KommuneKredit er kreditvurderet hos Moody s Investors Service og Standard & Poor s. KommuneKredits langfristede gæld er kreditvurderet til Aaa/AAA og den kortfristede gæld P-1/ A-1+, hvilket er den samme vurdering som den danske stats, og det er samtidig den højst mulige internationale kreditvurdering. Den høje rating er blandt andet en følge af kommunernes og regionernes solidariske hæftelse og stærke placering i samfundsøkonomien og er baggrunden for, at KommuneKredit kan hjemtage lån til attraktive priser. KommuneKredit har desuden et lavt omkostningsniveau, således at de hjemtagne lån kan videreudlånes med en beskeden margin. KommuneKredit er en moderne serviceorganisation baseret på engagerede medarbejdere og moderne teknologi. KommuneKredits grundlæggende værdier er: KommuneKredits medlemmer er kommuner og regioner, der har optaget lån i KommuneKredit eller garanterer eller hæfter for lån optaget i KommuneKredit. Medlemmerne hæfter solidarisk for KommuneKredits forpligtelser. Alle kommuner og alle regioner i Danmark er medlemmer af KommuneKredit. Kunden i centrum Trivsel og godt arbejdsmiljø Kvalitet i arbejdet Åbenhed og godt samarbejde Uddelegering og ansvar Den overordnede ledelse af KommuneKredit varetages af en bestyrelse. Bestyrelsen består af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 vælges af regionerne. Den daglige ledelse varetages af en direktion på 2 medlemmer. KommuneKredit har etableret KommuneLeasing A/S som en 100 pct. ejet dattervirksomhed. 4 ÅRSRAPPORT 2011

5 hovedtal for kommunekredit koncernen HOVEDTAL FOR KOMMUNEKREDIT KONCERNEN Koncernen består af KommuneKredit samt den 100 pct. ejede dattervirksomhed, KommuneLeasing A/S Beløb i mio EUR* DKK DKK DKK DKK DKK Årets udlån, nominelle værdier Obligationslån Aftalelån Bruttoudlån i alt Konverteringer/omlægninger Nettoudlån i alt Årets leasinglån Bruttoudlån Afdrag Nettoudlån Årets hovedtal Nettorenteindtægter Personale- og administrationsomkostninger Værdireguleringer af finansielle instrumenter Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Årets totalindkomst Samlet udlån Udstedte værdipapirer Samlede aktiver Egenkapital Antal fuldtidsbeskæftigede medarbejdere * Valutakurs 100 EUR = 743,42 DKK. UDVIKLING I EGENKAPITAL UDVIKLING I SAMLEDE AKTIVER ,0 Egenkapital, mia. kr. 175 Samlede aktiver, mia. kr. 4, , ,5 70 3,0 35 2, Egenkapital Samlede aktiver ÅRSRAPPORT

6 BERETNING regnskabsberetning REGNSKABSBERETNING På trods af et generelt set vanskeligt tilgængeligt kapitalmarked har KommuneKredits fundingsituation været forholdsvis gunstig gennem 2011 Også i 2011 blev værdien af, at den kommunale sektor har sit eget finansieringsinstitut bekræftet. I en periode, hvor det finansielle system er under pres, og hvor mange finansielle institutioner har vanskeligt ved at skaffe finansiering på penge- og kapitalmarkederne, har KommuneKredit kunnet tilbyde stabile og fordelagtige lånemuligheder. Bruttoudlånet udgjorde i ,8 mia. kr. mod 34,8 mia. kr. i Nettoudlånet udgjorde 15,6 mia. mod 20,9 mia. kr. i Faldet i udlånet var forventet, idet der i 2010 var afsat en ekstraordinær lånepulje på 4,3 mia. kr. med henblik på at øge anlægsaktiviteten. Endvidere var det forventet, at konverteringsaktiviteten ville falde, idet KommuneKredit gennem de seneste år har omlagt de fleste kommuners låneporteføljer til færre og dermed mere overskuelige låneporteføljer. Låneomlægningerne faldt derfor til 10,2 mia. kr. i 2011 fra 13,9 mia. kr. i KommuneLeasings portefølje af leasingudlån steg til 3,5 mia. kr. i 2011 fra 2,8 mia. kr. i Kreditrisikoen søges begrænset ved høje ratingkrav til modparter og ved indgåelse af aftaler om særlig sikkerhed (CSA), som dækker 80 pct. af markedsværdien af afledte finansielle instrumenter ultimo Koncernens nettorenteindtægter udgjorde 698 mio. kr. i 2011 mod 453 mio. kr. i Den kraftige vækst i nettorenteindtægterne skyldes flere forhold. For det første har investorer som følge af ændrede rente- og valutaforhold foretaget tilbagesalg af udstedelser, hvilket har betydet en engangsindtægt på 90 mio. kr. Desuden har en i perioder meget gunstig fundingsituation på kort finansiering bidraget til øget indtjening på både udlån og treasury. Koncernens resultat blev på 516 mio. kr. mod 309 mio. kr. i Det er over forventningerne i delårsrapporten, hvor der blev skønnet et resultat på 400 mio. kr. Det forøgede overskud kan altovervejende henføres til værdiregulering af værdipapirer som følge af det faldende renteniveau samt den førnævnte stigning i nettorenteindtægterne. På trods af et generelt set vanskeligt tilgængeligt kapitalmarked har KommuneKredits fundingsituation været forholdsvis gunstig gennem Danmarks relativt set lave offentlige gæld har betydet, at der har været stor interesse fra investorer i at købe danske værdipapirer med høj kreditkvalitet. KommuneKredit gennemførte således i august 2011 en benchmarkudstedelse på 1 mia. USD. KommuneKredit lægger vægt på at have et betydeligt likviditetsberedskab, og likviditetsberedskabet ekskl. egenbeholdningen blev derfor forøget til 23,8 mia. kr. ultimo 2011 fra 20,4 mia. kr. ultimo Refinansieringsrisikoen er desuden begrænset ved, at alle bindende tilsagn om udlån skal være fuldt finansierede, inden tilsagnet gives. KommuneKredits samlede aktiver udgjorde 177,1 mia. kr. ultimo 2011, hvilket er en stigning på 10,9 mia. kr. i forhold til ultimo Stigningen er en kombination af øget udlån, værdireguleringer af finansielle instrumenter og likviditetsberedskab. Ifølge KommuneKredits vedtægter skal årets totalindkomst overføres til egenkapitalen. Egenkapitalen udgjorde 5,2 mia. kr. ultimo 2011 mod 4,7 mia. kr. ultimo 2010 svarende til 2,9 pct. af aktiverne. KommuneKredits langsigtede målsætning er, at egenkapitalen skal udgøre i størrelsesordenen 3 pct. af aktiverne. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af de samlede forpligtelser svarende til 1,7 mia. kr. 6 ÅRSRAPPORT 2011

7 BERETNING regnskabsberetning Udlån Bruttoudlånet til kommuner udgjorde 15,4 mia. kr., svarende til 60 pct. af det samlede udlån, mens det i 2010 udgjorde 21,3 mia. kr., svarende til 61 pct. Udlånet til regioner udgjorde 2,8 mia. kr., svarende til 11 pct., mens det i 2010 udgjorde 2,9 mia. kr., svarende til 8 pct. Faldet i udlånet til kommuner skyldes de reducerede lånepuljer. Af udlånet til kommuner og regioner er 9,0 mia. kr. konverteringer og omlægninger af tidligere optagne lån. Udlånet til virksomheder og institutioner med kommunal hæftelse (interessentskaber) eller med kommunal garanti udgjorde 7,6 mia. kr., svarende til 29 pct., mod 10,6 mia. kr., svarende til 31 pct. i Af det samlede udlån udgjorde aftalelån 91 pct. og obligationslån 9 pct. Aftalelånenes andel af udlånet er således faldet fra 96 pct. til 91 pct. af det samlede udlån i De fleste obligationslån er ydet til kommunalt ejede ældreboliger, hvor udlånet i 2011 androg 2,1 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til udlånet på 1,3 mia. kr. i Af udlånet til ældreboliger udgør 0,2 mia. kr. konverteringer. Udlånet i 2011 er fordelt med 73 pct. i variabel rente og 27 pct. i fast rente. I 2010 var udlånet fordelt med 66 pct. i variabel rente og 34 pct. i fast rente. Forøgelsen af udlånet med variabel rente skal ses i sammenhæng med det historisk set meget lave renteniveau for variabelt forrentede lån og en øget omlægning fra variabel til fast rente ved brug af derivater. Modværdien af udlån i fremmed valuta androg 1,5 mia. kr., svarende til 5,8 pct. af udlånet i Udlånet i fremmed valuta er fordelt med 1,3 mia. kr. i CHF og 0,2 mia. kr. i EUR. Alle udlån i fremmed valuta i 2011 var omlægninger af tidligere optagne valutalån. Andelen af udlån i valuta udgjorde i ,7 pct. UDLÅN I 2011 I PCT. FORDELT EFTER LÅNTAGERGRUPPER UDLÅN I 2011 I PCT. FORDELT EFTER LÅNETYPE Kommuner 60 pct. Lån med garanti 20 pct. Aftalelån 91 pct. Regioner 11 pct. Interessentskaber 9 pct. Obligationslån 9 pct. MEDLEMMER AF KOMMUNEKREDIT LEASING UDLÅN ULTIMO 2011 Kommuner Regioner 5 5 Færøske kommuner 5 6 Ejendomme 27 pct. Kontorinventar 7 pct. Biler 25 pct. Teknisk materiel 4 pct. It-udstyr 20 pct. Skibe 3 pct. Medicoteknik 14 pct. ÅRSRAPPORT

8 BERETNING regnskabsberetning Funding KommuneKredits funding (finansiering) sker dels ved obligationsudstedelser på NASDAQ OMX Copenhagen A/S (OMX), dels ved udstedelse af værdipapirer internationalt. KommuneKredit lægger vægt på at sprede fundingen på forskellige markeder og produkter, så afhængighed af bestemte markeder og produkter begrænses. Der er samlet optaget funding i 2011 for 62,6 mia. kr. mod 63,0 mia. kr. i pct. af fundingen blev optaget via OMX og 82 pct. blev optaget uden for OMX, heraf 48 pct. i Europa og 34 pct. på oversøiske markeder. Udstedelserne af værdipapirer på OMX faldt til 11,1 mia. kr. fra 18,4 mia. kr. i Ud ste del ser, der finansierer rentetilpasningslån, udgjorde 7,4 mia. kr. mod 12,0 mia. kr. i Udstedelsen af strukturerede obligationer faldt til 1,3 mia. kr. mod 6,3 mia. kr. i Udstedelsen af de traditionelle realkreditlignende obligationer udgjorde 593 mio. kr. mod 159 mio. kr. i I øvrigt er der udstedt inkonvertible obligationer for 1,8 mia. kr. Internationalt er udstedt korte værdipapirer, ECP-noter, for 21,3 mia. kr. mod 15,4 mia. kr. i Udstedelserne er fortrinsvis sket i USD. Stigningen i udstedelserne i 2011 skyldes, at der har kunnet udstedes ECP-noter til attraktive priser i forhold til andre markeder. Internationalt er endvidere udstedt EMTN-noter og private placements for 25,2 mia. kr. mod 28,5 mia. kr. i Faldet skyldes mindre behov for funding som følge af det mindre udlån. Udstedelsernes fordeling på valutaer og markeder fremgår af figurerne. Treasury KommuneKredit har Økonomi- og Indenrigsministeriets tilladelse til at opretholde et likviditetsberedskab på maksimalt 25 pct. af udlånet. Ultimo 2011 er udnyttelsen på 20 pct. Dermed sikres en høj grad af fleksibilitet i forhold til at kunne udbetale lån til kommuner og regioner samtidig med, at det sikres, at der er et likviditetsberedskab til rådighed i perioder, hvor de danske eller internationale kapitalmarkeder er mindre likvide. Likviditetsberedskabet forvaltes således, at der foretages investeringer i finansielle instrumenter, som skaber et tilfredsstillende afkast, indtil likviditeten kan genanvendes til udlån. Der er fokus på, at investeringerne skal have lav kreditrisiko, og at værdipapirerne uhindret skal kunne realiseres. Likviditeten bliver primært reinvesteret i værdipapirer med kort løbetid udstedt af internationale udstedere. FUNDING TILGANG 2011 FUNDING ULTIMO 2011 DKK 21 pct. CHF 5 pct. DKK 31 pct. CHF 11 pct. USD 53 pct. JPY 6 pct. USD 27 pct. JPY 11 pct. EUR 12 pct. Øvrige 3 pct. EUR 13 pct. Øvrige 7 pct. KommuneKredits rating Moody s Investors Service Standard & Poor s FUNDING TILGANG FORDELT EFTER MARKED Langfristet rating Aaa AAA Kortfristet rating P-1 A-1+ Forventning (outlook) Stabil Stabil Danmark 26 pct. Øvrige Asien 11 pct. Schweiz 6 pct. Mellemøsten og Afrika 2 pct. Øvrige Europa 34 pct. Brasilien 15 pct. Japan 5 pct. Nordamerika 1 pct. 8 ÅRSRAPPORT 2011

9 BERETNING regnskabsberetning KommuneLeasing A/S KommuneLeasing A/S har til formål at yde finansiering af driftsmidler og ejendomme i den kommunale sektor. Leasingudlånet steg til 3,5 mia. kr. i 2011 fra 2,8 mia. kr. i 2010, hvilket hovedsagelig skyldtes køb af en større ejendomsportefølje. KommuneLeasings overskud før skat blev på 15,7 mio. kr. i 2011 mod 10,4 mio. kr. i Forøgelsen af overskuddet skyldtes især engangsindtægter i forbindelse med indfrielser. KommuneLeasing har leasingaftaler med 94 af landets 98 kommuner og alle 5 regioner. Om leasingaktiviteten i 2012 forventes en kommunal leasingakti vitet på samme niveau som i 2011, mens regionernes leasingaktivitet forventes at falde særligt på produktområderne for medicoteknisk udstyr. Forventninger til 2012 Nyudlånet til kommunerne forventes i 2012 at ligge på samme niveau som i 2011, idet omfanget af dispensationspuljer er stort set uændret. KommuneKredit forventer desuden, at den gunstige fundingsituation vil fortsætte i 2012, idet investorerne fortsat har fokus på institutioner og lande med høj kreditkvalitet. Årets resultat ekskl. værdireguleringer og tilbagekøb forventes at ligge i niveauet 340 mio. kr. I foråret 2012 er der planlagt en fusion af KommuneLeasing A/S med modervirksomheden KommuneKredit. KommuneLeasings leasingaktiviteter vil blive videreført som hidtil under navnet KommuneLeasing. ÅRSRAPPORT

10 BERETNING Kommunerne og samfundsøkonomien KOMMUNERNE OG SAMFUNDSØKONOMIEN Opgaver og tilsyn Den kommunale sektor indtager en meget central placering i det danske velfærdssamfund, idet kommuner og regioner varetager langt de fleste offentlige serviceopgaver, der er rettet mod borgere eller virksomheder. Kommunernes opgaver omfatter bl.a. folkeskole, ældrepleje, daginstitutioner for børn og unge, beskæftigelsesforanstaltninger, bistandshjælp, veje, miljø, kultur og forebyggende sundhedsforanstaltninger. Regionernes opgaver er sygehusvæsenet, regional udvikling og specialiserede sociale institutioner. Kommunernes ret til selvstyre er bestemt i den danske grundlovs 82: Kommunernes ret til under statens tilsyn selvstændigt at styre deres anliggender ordnes ved lov. der bl.a. aftales rammer for udgiftsniveau og skatteudskrivning for kommunerne under ét. Kommunernes samlede økonomi påvirkes ikke af økonomiske tilbageslag, idet det er staten, der bærer risikoen for konjunkturudviklingen. Det sker gennem det såkaldte balancetilskud, der indebærer, at merudgifter til sociale overførsler og mindre skatteindtægter som følge af en økonomisk afmatning kompenseres over bloktilskuddet. Finansiering og udligning Kommunernes dominerende indtægtskilde er indkomstskatten, der udgør omkring halvdelen af kommunernes samlede finansiering. Indkomstskatteprocenten fastsættes af den enkelte kommune. Herudover finansieres kommunerne ved bloktilskud og refusioner fra staten samt brugerbetaling og ejendomsskatter, som fastsættes af de enkelte kommuner. Kommunerne er under tilsyn af Økonomi- og Indenrigsministeriet via 5 regionale statsforvaltninger. Samfundsøkonomisk betydning Den kommunale sektors store betydning illustreres af, at de kommunale udgifter udgør 30 pct. af bruttonationalproduktet, og kommuner og regioner afholder tilsammen næsten 2/3 af de samlede offentlige udgifter. Den store samfundsøkonomiske betydning indebærer, at den kommunale sektor må tilpasse sig til regeringens og Folketingets overordnede økonomiske politik. Dette sker ved årlige forhandlinger mellem regeringen og de kommunale organisationer, hvor Danmark har et af de mest omfattende udligningssystemer i verden. Udligningen mellem kommunerne omfatter såvel skattegrundlag som udgiftsbehov og har til formål at sikre nogenlunde ensartede muligheder for at yde en tilfredsstillende service i alle dele af landet. Lånoptagelse og gæld Kommunernes låntagning er reguleret af Økonomi- og Indenrigsministeriet gennem ministeriets lånebekendtgørelse. Ifølge lånebekendtgørelsen, bekendtgørelse nr af 15. december 2011, er der kun automatisk låneadgang til et begrænset antal investeringsformål, såsom ældreboliger og Den kommunale sektors langfristede gæld og likviditet Kilde: Danmarks Statistik (ekskl. gæld vedr. finansielt leasede aktiver) År Langfristet gæld Mia. kr. Pct. af udskrivningsgrundlaget Likvide aktiver Mia. kr. Pct. af udskrivningsgrundlaget ,9 10,2 11,6 1, ,3 11,1 27,8 3, ,0 11,0 15,7 1, ,3 12,2 18,6 2, ,2 11,8 24,4 3,0 10 ÅRSRAPPORT 2011

11 BERETNING Kommunerne og samfundsøkonomien energibesparende foranstaltninger. Endvidere kan kommunerne garantere for lån til de fleste forsyningsområder. Herudover afsættes der årligt en eller flere dispensationspuljer, hvor kommunerne kan søge om at kunne lånefinansiere andre investeringsformål. Kommunernes og regionernes langfristede gæld er uændret og udgør 95,2 mia. kr. i 2011 i forhold til 95,3 mia. kr. i Gælden andrager 5,5 pct. af BNP. Sikkerhed Den kommunale sektor er et så centralt element i velfærdssamfundet, at det i sidste ende må formodes at være statens opgave at sikre, at kommunerne kan honorere deres forpligtelser. Der har da heller ikke i hele kommunestyrets historie været ek sempler på, at långivere har haft tab på lån til den kommunale sektor. Det er desuden fastslået ved en dom, at en kommune ikke kan gå i betalingsstandsning (nu rekonstruktionsbehandling), idet tilsynsmyndigheden skal tage vare på, at en kommune kan opfylde sine økonomiske forpligtelser. Kommunernes økonomi KL (Kommunernes Landsforening) indgik i juni 2011 en aftale med den daværende regering om kommunernes økonomi for Aftalen var i overensstemmelse med målene i regeringens gen opretningsplan fra 2010 om balance mellem udgifter og indtægter i For kommunerne indebar planen uændrede udgifter i faste priser i perioden De samlede serviceudgifter i budgetterne for 2012 blev fastsat til 245,3 mia. kr., hvilket er 2,6 mia. kr. under den forudsatte ramme. Anlægsudgifterne steg til 20,3 mia. kr. i 2011 fra 17,7 mia. kr. i Kommunerne har således fremrykket en række investeringer bl.a. med henblik på at øge beskæftigelsen i bygge- og anlægssektoren. Også aftalen om uændret skatteudskrivning blev overholdt. Samfundsøkonomi Udsigterne for den internationale økonomi er blevet mærkbart forværret i sidste halvår af 2011 som følge af den tilspidsede statsgældskrise i en række europæiske lande. Danmark er med sin åbne økonomi påvirket af denne udvikling og BNP-væksten skønnes til 1 pct. i 2011 og Danmark har et relativt godt finanspolitisk udgangspunkt i forhold til mange andre EU-lande, idet der i en årrække var overskud på de offentlige finanser, således at den offentlige gæld blev nedbragt betydeligt. Den offentlige nettogæld er tæt på nul og ØMU-gælden udgør 46,5 pct. af BNP mod 82,5 pct. i EUgennemsnittet. Markedet viser derfor også tillid til den danske finanspolitik, og danske statsobligationer betragtes som et sikkert aktiv. Ratingbureauerne har også stabile forventninger til Danmarks AAAkreditværdighed. Der er desuden et betydeligt overskud på betalingsbalancen over for udlandet, og valutareserven er steget til over 25 pct. af BNP. Arbejdsløsheden har været stigende, men er fortsat - relativt set - på et lavt niveau med 5,7 pct. mod 9,7 i EU-gennemsnittet. Nøgletal 2011 Kilde: Finansministeriet og EU-kommissionen DK EU Realvækst i pct. af bruttonationalproduktet (BNP) 1,0 1,6 Overskud på betalingsbalancen i pct. af BNP 5,0-0,3 Årlig stigning i forbrugerpriser i pct. 2,3 3,0 Den offentlige budgetbalance i pct. af BNP -4,0-4,7 Arbejdsløshed i pct. 5,7 9,7 ØMU-gæld i pct. af BNP 46,5 82,5 ÅRSRAPPORT

12 BERETNING Organisation og selskabsledelse ORGANISATION OG SELSKABSLEDELSE Corporate governance KommuneKredit har hjemmel i lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark. KommuneKredit ledes af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen består af 10 medlemmer, hvoraf 8 vælges af kommunerne og 2 af regionerne. Pladserne i bestyrelsen fordeles på politiske partier og listesamarbejder efter forholdstalsvalgmetoden på grundlag af de seneste stemmetal ved kommunalbestyrelses- og regionsrådsvalgene. af en administrerende direktør og en direktør, der drager omsorg for gennemførelse af de af bestyrelsen trufne beslutninger. Det påhviler direktionen at forelægge bestyrelsen alle væsentlige ændringer i KommuneKredits forhold samt direktionens stilling til vigtige begivenheder, der har betydning for KommuneKredits virksomhed. Direktionen har endvidere pligt til at give bestyrelsen regnskabsmæssige og andre oplysninger, der belyser KommuneKredits udvikling, og som er nødvendige for, at bestyrelsen kan varetage sine opgaver som overordnet ledelse af KommuneKredit. Bestyrelsen varetager den overordnede ledelse af KommuneKredit og skal sikre en forsvarlig organisation af foreningens virksomhed. Bestyrelsen udfærdiger retningslinjer for KommuneKredits væsentligste aktivitetsområder, hvori arbejdsdelingen mellem bestyrelse og direktion fastlægges. Bestyrelsen træffer beslutning om retningslinjer for styring af finansielle risici og brug af finansielle instrumenter. Direktionen har den daglige ledelse af KommuneKredit i overensstemmelse med den af bestyrelsen til enhver tid vedtagne politik og de af bestyrelsen udfærdigede retningslinjer. Direktionen består Direktionen rapporterer på hvert ordinært bestyrelsesmøde om overholdelse af de af bestyrelsen fastsatte retningslinjer for styring af finansielle risici. Direktionen er bemyndiget til inden for rammerne af de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer at træffe alle nødvendige beslutninger. Retningslinjer for udlån, funding og afledte finansielle instrumenter kræver enighed i direktionen. KommuneKredit er under tilsyn af Økonomi- og Indenrigsministeriet. 12 ÅRSRAPPORT 2011

13 BERETNING Organisation og selskabsledelse Revisionsudvalg KommuneKredit har etableret et revisionsudvalg, hvis funktioner udøves af den samlede bestyrelse. Revisionsudvalget har afholdt 3 møder i Bestyrelsen KommuneKredits bestyrelse består af: Direktion og ledelse KommuneKredits direktion består af: Administrerende direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Der er desuden nedsat en chefgruppe bestående af: Borgmester Erik Fabrin, formand Borgmester Henning G. Jensen, næstformand Kommunalbestyrelsesmedlem Kaj Petersen Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Borgmester Hans Toft Borgmester Henrik Zimino Borgmester Anker Boye Borgmester Lars Krarup Rådmand Mariann Nørgaard Regionsrådsmedlem Aleksander Aagaard Administrerende direktør Søren Høgenhaven Direktør Johnny Munk Afdelingschef Jette Moldrup (Udlån) Afdelingschef Eske Hansen (Finans) Økonomichef Jens Bloch Behrendt Afdelingschef Morten Søtofte (Risikostyring og Support) Leasingchef Frank Hammer Der er ikke sket ændringer i ledelsens sammensætning i Der er ikke sket ændringer i bestyrelsens sammensætning i ÅRSRAPPORT

14 BERETNING Organisation og selskabsledelse Ledelse og medarbejdere Ledelse og medarbejdere har i fællesskab formuleret KommuneKredits værdigrundlag samt de forpligtelser som ledelse og medarbejdere har for at realisere værdigrundlaget. Der lægges bl.a. vægt på en omfattende delegering af beslutningskompetence til de enkelte medarbejdere. KommuneKredit lægger stor vægt på at udvikle medarbejdernes faglige og personlige kompetencer, således at medarbejderne er i stand til at imødekomme omverdenens krav til produktudvikling og arbejdsprocesser. Herudover har vidensdeling og overlapning af arbejdsfunktioner høj prioritet med henblik på at sikre driftsstabilitet. KommuneKredit har i alt 60 fuldtidsbeskæftigede medarbejdere, hvilket er uændret i forhold til Aflønning Hovedprincipperne for KommuneKredits aflønningspolitik er fastsat af bestyrelsen. Der er en bonusordning, hvor der totalt set kan udbetales op til en månedsløn i bonus. Bonussummens størrelse fastsættes i forhold til, i hvilken grad de overordnede opera tionelle mål for året er opnået. Direktionen er ikke omfattet af bonusordningen. Samfundsansvar KommuneKredit udfylder en vigtig samfundsnyttig funktion ved at finansiere investeringer i den kommunale sektor. Disse investeringer bidrager bl.a. til forbedret miljø og klima samt til en forøgelse af den sociale velfærd. Ved at tilvejebringe attraktive finansieringsmuligheder skaber KommuneKredit økonomisk råderum, der kan anvendes til forbedret kommunal og regional service. KommuneKredit finansierer sig ved udstedelse af en række forskellige obligationsprodukter rettet mod såvel institutionelle som private investorer. Bl.a. udstedes der i Danmark strukturerede obligationer, hvor afkastet er knyttet til f.eks. aktie- eller valutakursudviklingen. Med henblik på at beskytte investorerne tilbagebetales obligationerne som minimum til kurs 100. KommuneKredit har desuden etableret en uddannelsesfond, der har til formål at fremme udviklingen af kursus- og efteruddannelsesvirksomhed for kommunalpolitikere og kommunalt personale m.v. Fondens grundkapital udgør 30 mio. kr. KommuneKredit lægger vægt på at reducere energiforbruget og CO2-udledningen. Der foretages løbende investeringer med henblik på at reducere energiforbruget. Siden 2008 er energiforbruget reduceret med 3,5 pct. Compliance Direktionen har det overordnede ansvar for, at KommuneKredit efterlever gældende love og regler. Direktionen overvåger med støtte fra chefgruppen og compliancefunktionen efterlevelsen heraf og igangsætter nødvendige foranstaltninger. Compliancefunktionen ledes af KommuneKredits chefjurist. Compliancefunktionen refererer direkte til den administrerende direktør, og rapporterer løbende til direktionen om compliance relevante emner. Den complianceansvarlige udarbejder årligt en beretning, der forelægges bestyrelsen. 14 ÅRSRAPPORT 2011

15 BERETNING Risikostyring RISIKOSTYRING FINANSIELLE RISICI KommuneKredit er eksponeret over for finansielle risici. Det er målsætningen nøje at identificere, kontrollere og styre disse risici, så risiciene til enhver tid svarer til KommuneKredits risikovillighed. KommuneKredits risikovillighed er lav og begrænser sig til de finansielle risici, der vurderes som værende absolut nødvendige for at opfylde KommuneKredits mission. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af finansielle risici, herunder definition af risikovillighed, er fastlagt af bestyrelsen. Desuden har Økonomi- og Indenrigsministeriet fastlagt retningslinjer for renterisiko og likviditetsberedskab og har desuden hjemmel til at foretage ændringer i de af bestyrelsen vedtagne retningslinjer. Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til medarbejderne. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de finansielle risici har direktionen uddelegeret til afdelingen for risikostyring, hvor afdelingschefen refererer direkte til den administrerende direktør. Afdelingen for risikostyring validerer og rapporterer dagligt de væsentligste finansielle risici til direktionen og derudover modtager direktionen månedligt en detaljeret opgørelse af samtlige finansielle risici. Bestyrelsen modtager i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde en opgørelse af de væsentligste finansielle risici sammen med en orientering om retningslinjernes generelle overholdelse. Mindst en gang om året deltager afdelingschefen for risikostyring i møde med revisionsudvalget og bestyrelsen med henblik på en drøftelse af bestyrelsens retningslinjer og KommuneKredits finansielle og operationelle risici. Afdelingen for risikostyring rapporterer kvartalsvis til tilsynsmyndigheden om de væsentligste finansielle risici og retningslinjernes overholdelse. KommuneKredit skelner mellem følgende typer af finansielle risici: Kreditrisiko, der er risikoen for, at et finansielt instruments modpart ikke indfrier en forpligtelse og dermed påfører KommuneKredit et tab. Likviditetsrisiko, der er risikoen for, at KommuneKredit vil have vanskeligt ved at imødekomme finansielle forpligtelser. Markedsrisiko, der er risikoen for, at markedsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i markedspriser. Kreditrisiko Kreditrisiko udgør langt den største del af KommuneKredits finansielle risici, da det er den risiko, der på trods af lav risikovillighed er sværest at undgå i opfyldelsen af KommuneKredits mission. Udlån er sikret ved: Der ydes alene udlån til danske kommuner og regioner eller med 100 pct. garanti fra disse. Tidligere ydede lån til færøske kommuner er garanteret 100 pct. af det færøske landsstyre og regaranteret af den danske stat med 100 pct. af renter og bidrag samt 75 pct. af afdrag. Medlemmerne hæfter solidarisk for alle KommuneKredits forpligtelser. Alle danske kommuner og regioner er medlemmer af KommuneKredit. Det er KommuneKredits politik at reducere kreditrisikoen for derivathandler ved at indgå så mange aftaler om sikkerhedsstillelse med andre modparter som muligt. Ifølge instruks om sikkerhedsstillelse skal aftalerne bl.a. opfylde følgende krav: aftalerne skal have daglig udveksling og lave tærskelværdier, og alle sikkerheder stillet under aftalerne skal være likvide obligationer af høj kvalitet. For yderligere at mindske kreditrisikoen på andre modparter, stiller instruks om kreditrisiko høje krav til kreditkvaliteten, både med hensyn til typen af modpart samt modpartens rating fra ra tingbureauerne. Derfor må der kun indgås finansielle instrumenter med følgende typer modparter: stater, regioner, kommuner og andre offentlige myndigheder, multilaterale udviklingsbanker og internationale organisationer, der er nulvægtede i Finanstilsynets kapitaldækningsbekendtgørelse, og pengeinstitutter, andre finansielle institutioner samt udstedere af særligt dækkede obligationer. Disse modparter skal desuden høre hjemme i EU eller være fuldgyldige medlemmer af OECD og have en rating på mindst AA- fra Standard & Poor s, eller tilsvarende rating fra Moody s Investors Services og/eller Fitch Ratings. Hvis der er indgået sikkerhedsstillelsesaftale med modparten accepteres rating ned til A-. Endelig kan direktionen efter en konkret vurdering tillade aftaler med lavere ratede danske pengeinstitutter. Modparter, der opfylder disse krav, kan ifølge bestyrelsens retningslinjer normalt tildeles en kreditrisikoline af direktionen afhængig af modpartens kreditkvalitet. Kreditrisikoen på finansielle instrumenter beregnes som den maksimale markedsværdi korrigeret for den forventede tabsandel på det givne finansielle instrument. Hvis der er stillet sikkerhed modregnes denne i kreditrisikoen. ÅRSRAPPORT

16 BERETNING Risikostyring Direktionen og afdelingscheferne for risikostyring og finans mødes mindst en gang om måneden i en kreditkomite og vurderer den aktuelle kreditrisiko. Den væsentligste ændring, der er sket i regnskabsåret 2011, er, at beregningen af kreditrisikoen nu tager eksplicit højde for den forventede tabsandel. Likviditetsrisiko KommuneKredits villighed til at tage likviditetsrisiko er meget lav, da det ikke er nødvendigt at tage likviditetsrisici for at opfylde KommuneKredits mission. Instruksen om likviditetsrisiko skelner mellem kortsigtet og langsigtet likviditet. Ifølge instruksen om kort likviditet skal den samlede beholdning af frie, likvide aktiver af højeste kvalitet overstige den akkumulerede likviditetsudstrømning i et stresset 30 dages scenarie. Ifølge instruksen om lang likviditet skal alle bindende tilsagn om udlån være fuldt finansierede fra det øjeblik tilsagnet om udlånet gives. Tilsvarende må placering af overskudslikviditet ikke løbe længere end den bagvedliggende finansiering. Dog kan den ikke-lovpligtige del af egenkapitalen midlertidigt finansiere udlån. Når alle udlån er fuldt finansierede fra aftaletidspunktet sikres det, at Kommune- Kredit til enhver tid kan imødekomme alle finansielle forpligtelser. Økonomi- og Indenrigsministeriet tillader, at KommuneKredit kan opbygge et likviditetsberedskab (mismatchramme) på op til 25 pct. af det samlede udlån ultimo det foregående kvartal. Den maksimale ramme udgjorde 30,3 mia. kr. ultimo 2011, men udnyttes dog normalt ikke fuldt ud. Den væsentligste ændring i regnskabsåret 2011 er tilføjelsen af instruks om kort likviditet. Markedsrisiko KommuneKredit skelner mellem tre typer markedsrisici: Valutarisiko er risikoen for, at markedsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i valutakurser. Renterisiko er risikoen for, at markedsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af ændringer i renten. Anden prisrisiko er risikoen for, at markedsværdien af et finansielt instrument vil svinge som følge af andre ændringer i markedsprisen end dem, der kan knyttes til renterisikoen eller valutarisikoen, f.eks. aktieindeks. I KommuneKredit opstår der minimale valutarisici, når der aflejres mindre beløb i valuta på valutakonti. Ifølge instruksen om valutarisiko skal alle udlån ydes i samme valuta, som fundingen er omlagt til efter anvendelsen af finansielle instrumenter. Tilsvarende skal al placering af likviditetsberedskabet foregå i samme valuta som fundingen. I praksis foregår det ved, at al funding omlægges til DKK, EUR eller USD. Når fundingen efterfølgende på et tidspunkt skal finansiere et udlån, omlægges fundingen til den efterspurgte valuta, typisk DKK. Ifølge instruksen må nettopositionen i EUR maksimalt være mio. kr., og nettopositionen for alle andre valutaer tilsammen må maksimalt være 100 mio. kr. Disse rammer er indtil videre kun udnyttet i meget begrænset omfang. Den væsentligste ændring i regnskabsåret 2011 er, at nettopositionen nu defineres som nutidsværdien af fremtidige betalinger i stedet for restgæld. Renterisiko KommuneKredit har begrænset villighed til at tage renterisiko, men det vurderes at være nødvendigt at tage renterisiko i opfyldelsen af KommuneKredits mission. Der tages hovedsagelig renterisiko, når egenkapitalen investeres i obligationer. Der tages renterisiko for at sikre et afkast, der bidrager til den nødvendige forrentning af egenkapitalen og dermed kapitaliseringen af KommuneKredit. Der tages i mindre grad renterisiko mellem udlån og funding, når variable udlån og variabel funding rentefastsættes (fixes) på forskellige tidspunkter. Ifølge instruksen om renterisiko må der ikke tages renterisiko på udlån, funding eller investering af likviditetsreserven med fast rente. Dette styres ved, at alle fastrente udlån af en vis størrelse allerede på aftaletidspunktet afdækkes ved hjælp af finansielle instrumenter. Tilsvarende omlægges al fastforrentet funding og investeringer for overskydende likviditet til variabel rente allerede på aftaletidspunktet. Ifølge instruksen må renterisikoen udgøre op til 4,5 pct. af egenkapitalen ultimo forrige år svarende til 211 mio. kr. Afdelingen for risikostyring beregner renterisikoen baseret på et 1 pct. parallelskift af rentekurven. Valutarisiko KommuneKredits villighed til at tage valutarisiko er meget lav, da det ikke er nødvendigt at tage valutarisici for at opfylde KommuneKredits mission. Anden prisrisiko KommuneKredits villighed til at tage anden prisrisiko er meget lav, da det ikke er nødvendigt at tage anden prisrisiko for at opfylde KommuneKredits mission. 16 ÅRSRAPPORT 2011

17 BERETNING Risikostyring Anden prisrisiko kan for eksempel opstå, når KommuneKredit udsteder obligationer relateret til råvareindeks eller lignende. Ifølge instruksen skal anden prisrisiko på alle udstedelser være fuldstændigt afdækket risikomæssigt på udstedelsestidspunktet. Det styres ved at afdække prisrisikoen med finansielle instrumenter på udstedelsestidspunktet. KommuneKredit tilbyder ikke lån og investerer ikke i værdipapirer med anden prisrisiko. KommuneKredit systematisk kan forbedre forretningsgange og processer. De skriftlige forretningsgange indeholder ansvarsfordeling, funktionsadskillelse, procesforvaltning og forretningspraksis. KommuneKredits politik er at understøtte med så meget automatisering som muligt, hvor det er hensigtsmæssigt for at mindske risikoen for menneskelige fejl. Alle de væsentligste automatiske og manuelle processer skal enten være understøttet af sidemandstjek eller objektive kontroller. OPERATIONELLE RISICI KommuneKredit er eksponeret over for operationelle risici. Det er KommuneKredits målsætning nøje at identificere, kontrollere og styre disse risici. I KommuneKredit er der operationel risiko, når der kan ske tab som følge af: uhensigtsmæssige eller mangelfulde interne procedurer, menneskelige fejl og/eller systemmæssige fejl, og eksterne begivenheder, herunder juridiske risici. KommuneKredits overordnede retningslinjer for styring af operationelle risici er fastlagt af bestyrelsen. Direktionen er ansvarlig for, at de overordnede retningslinjer udmøntes i konkrete forretningsgange og instrukser til medarbejderne. Ansvaret for den løbende overvågning og kontrol af de operationelle risici har direktionen uddelegeret til afdelingen for risikostyring, hvor afdelingschefen refererer direkte til den administrerende direktør. Alle operationelle risikohændelser i KommuneKredit registreres i en database og forelægges den relevante afdelingschef såvel som direktionen og noteres på forskellige risikohændelsestyper. Operationel risiko er til stede i de fleste af KommuneKredits aktiviteter og kan følgelig ikke helt undgås. Ved at registrere risikohændelser i en database bevares fokus på at undgå så mange risikohændelser som muligt, samtidig med at Ifølge bestyrelsens retningslinjer skal forretningsgangene endvidere overholde Finanstilsynets bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl., tilpasset de særlige karakteristika, der gælder for KommuneKredits virksomhed. Alle medarbejdere i KommuneKredit har ansvaret for at kende og opdatere de forretningsgange, der dækker egne arbejdsområder. Afdelingen for risikostyring foretager og dokumenterer månedligt stikprøvekontroller af, om forretningsgangene overholdes. Da KommuneKredit er meget afhængig af sin it-infrastruktur, er der særlig fokus på dette område via en beredskabsplan og en it-sikkerhedspolitik, som fastsætter retningslinjerne i forbindelse med adgangskontrol, rolle- og rettighedsfordelinger, forretningsnedbrud og systemfejl m.v. Der bliver dagligt taget backup af alle produktionssystemer og de væsentligste test- og udviklingssystemer med henblik på at begrænse risikoen ved nedbrud. KommuneKredits beredskabsplan skal sikre, at koncernen kan fortsætte sin virksomhed, såfremt der opstår en situation, hvor det ikke er muligt at arbejde på KommuneKredits adresse. Afdelingen for risikostyring udarbejder månedligt en opgørelse af samtlige operationelle hændelser inklusiv eventuelle tab til direktionen. Bestyrelsen orienteres om væsentlige operationelle hændelser i forbindelse med hvert bestyrelsesmøde. ÅRSRAPPORT

18

19 REGNSKAB

20 OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST OPGØRELSE AF TOTALINDKOMST KONCERN modervirksomhed Mio. kr. Note Renteindtægter Renteudgifter Nettorenteindtægter Andre driftsindtægter Væ rdireguleringer af finansielle instrumenter Personale- og administrationsomkostninger Afskrivninger på immaterielle og materielle aktiver Regulering af pensionsforpligtelser Resultat før skat Skat af årets resultat Årets resultat Anden totalindkomst efter skat Årets totalindkomst Fordeles således: Overført til egenkapitalen I alt ÅRSRAPPORT 2011

21 OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING OPGØRELSE AF FINANSIEL STILLING AKTIVER KONCERn modervirksomhed Mio. kr. Note Tilgodehavender hos kreditinstitutter Udlån Leasingudlån Beholdning af værdipapirer til amortiseret kostpris Beholdning af værdipapirer til dagsværdi Tilgodehavender hos dattervirksomhed Kapitalandele i dattervirksomhed Aktier Afledte finansielle instrumenter immaterielle aktiver Ejendomme Øvrige materielle aktiver Andre aktiver Aktuelle skatteaktiver udskudte skatteaktiver Aktiver i alt FORPLIGTELSER OG EGENKAPITAL KONCERn modervirksomhed Mio. kr. Note Forpligtelser Udstedte værdipapirer 17, 18, Afledte finansielle instrumenter Andre forpligtelser Pensionsforpligtelser Aktuelle skatteforpligtelser udskudte skatteforpligtelser Forpligtelser i alt Egenkapital Forpligtelser og egenkapital i alt ÅRSRAPPORT

22 OPGØRELSE AF ÆNDRINGER I EGENKAPITAL OPGØRELSE AF ÆNDRINGER I EGENKAPITAL KONCERn modervirksomhed Mio. kr. Note Egenkapital Egenkapital primo Årets totalindkomst Egenkapital ultimo Årets totalindkomst overføres til egenkapitalen i henhold til KommuneKredits vedtægter. Egenkapitalen steg til 5,2 mia. kr. ultimo 2011 fra 4,7 mia. kr. ultimo Egenkapitalen udgøres i sin helhed af overført resultat. Egenkapitalen udgjorde ultimo ,9 pct. af aktiverne mod 2,8 pct. ultimo KommuneKredits langsigtede målsætning for egenkapitalen er i størrelsesordenen 3,0 pct., idet dette anses for passende til at understøtte virksomhedens aktiviteter. Ifølge KommuneKredits lovgrundlag skal egenkapitalen udgøre mindst 1 pct. af forpligtelserne, svarende til 1,7 mia. kr. 22 ÅRSRAPPORT 2011

23 OPGØRELSE AF PENGESTRØMME OPGØRELSE AF PENGESTRØMME KONCERn modervirksomhed Mio. kr. Note Pengestrømme fra driftsaktivitet Resultat før skat Reguleringer for ikke-likvide driftsposter Årets resultat reguleret for ikke-likvide driftsposter Ændring i driftskapital Ændring i tilgodehavender Ændring i leverandørgæld og anden gæld Ændring i udlån og afledte finansielle instrumenter Ændring i funding og afledte finansielle instrumenter Ændring i driftskapital i alt Pengestrømme fra driftsaktivitet i alt Pengestrømme fra investeringsaktivitet Tilgodehavender hos kreditinstitutter Værdipapirbeholdning immaterielle aktiver materielle aktiver Pengestrømme fra investeringsaktivitet i alt Årets pengestrøm i alt Likvide beholdninger, primo Likvide beholdninger, ultimo Likvide beholdninger opgøres som den del af tilgodehavender hos kreditinstitutter, der har en løbetid på under 3 måneder på indgåelsestidspunktet (se også side 27) Likvide beholdninger Tilgodehavender hos kreditinstitutter med løbetid på over 3 måneder Tilgodehavender hos kreditinstitutter i alt ÅRSRAPPORT

24 oversigt over Noter OVERSIGT OVER NOTER NOTE NAVN SIDE Anvendt regnskabspraksis 25 1 Renteindtægter 28 2 Renteudgifter 28 3 Andre driftsindtægter 28 4 Værdireguleringer af finansielle 28 instrumenter 5 Personale- og administrations- 28 omkostninger 6 Afskrivninger på immaterielle 30 og materielle aktiver 7 Skat af årets resultat 30 8 Udlån 31 9 Leasingudlån Beholdning af værdipapirer Kapitalandele i dattervirksomhed Immaterielle aktiver Ejendomme Øvrige materielle aktiver Aktuelle skatteaktiver og -forpligtelser Udskudte skatteaktiver og -forpligtelser Udstedte værdipapirer Udstedte værdipapirer Udstedte værdipapirer Specifikation af dagsværdi 38 af finan sielle instrumenter 21 Andre forpligtelser Pensionsforpligtelser Regulering for ikke-likvide driftsposter, 41 afskrivninger og hensættelser 24 Eventualaktiver og eventualforpligtelser Kreditrisiko Likviditetsrisiko Mismatch (likviditetsberedskab) Valutarisiko Renterisiko Nærtstående parter Begivenheder efter balancedagen Regnskabsmæssige skøn og vurderinger Regnskabsregulering ÅRSRAPPORT 2011

25 Anvendt regnskabspraksis ANVENDT REGNSKABSPRAKSIS Generelt Årsrapporten for KommuneKredit for 2011 aflægges i overensstemmelse med International Financial Reporting Standards (IFRS) som godkendt af EU. Årsrapporten opfylder tillige IFRS som udstedt af International Accounting Standards Board (IASB). Regnskabsåret følger kalenderåret. Årsrapporten aflægges i millioner danske kroner (mio. kr.) Koncernregnskabet Koncernregnskabet omfatter modervirksomheden KommuneKredit samt dattervirksomheden, KommuneLeasing A/S. Koncernregnskabet er udarbejdet som en konsolidering af modervirksomhedens og dattervirksomhedens regnskaber opgjort efter koncernens regnskabspraksis, elimineret for administrationsbidrag, interne renter og interne mellemværender. Omregning af fremmed valuta Koncernregnskabets præsentationsvaluta er danske kroner (DKK). Regnskabsposter i valuta er omregnet til balancedagens valutakurs. Realiserede og urealiserede valutakursreguleringer indregnes i opgørelse af totalindkomst. Indregningstidspunkt Finansielle aktiver indregnes på afviklingsdagen, og finansielle forpligtelser indregnes på handelsdagen. Uafviklede handler værdireguleres og resultatføres. Ophør med indregning af både finansielle aktiver og finansielle forpligtelser sker på afviklingsdagen. Nye standarder KommuneKredit har i 2011 implementeret de standarder og fortolkninger, som er gældende for regnskabsåret påbegyndt 1. januar Implementeringen følger IASBs ikrafttrædelsesdatoer. handling af udlån, udstedte værdipapirer, beholdning af værdipapirer, likvide beholdninger og afledte finansielle instrumenter, der risikomæssigt er sammenhængende. Dette indebærer, at alle udlån, udstedte værdipapirer og størstedelen af beholdningen af værdipapirer måles til dagsværdi med værdiregulering over opgørelse af totalindkomst. Dagsværdioptionen anvendes ydermere, da koncernens måling af investeringsafkast er baseret på dagsværdier, og ledelsesinformationen herom til direktionen sker ud fra dagsværdier. En mindre del af beholdningen af værdipapirer er klassificeret som hold-til-udløb og opgøres til amortiseret kostpris og præsenteres separat. Leasingudlån er ikke omfattet af dagsværdioptionen. Opgørelse af totalindkomst Renteindtægter og renteudgifter Renteindtægter og renteudgifter periodiseres og resultatføres over løbetiden. Renteindtægter og renteudgifter indeholder renter af primære og afledte finansielle instrumenter samt administrationsbidrag og afgivne gebyrer. Renteindtægter og renteudgifter vedrørende finansielle instrumenter opgjort til dagsværdi med værdireguleringer over opgørelsen af totalindkomst præsenteres under nettorenteindtægter. Transaktionsomkostninger og transaktionsindtægter resultatføres ved første indregning. Værdireguleringer af finansielle instrumenter Værdireguleringer omfatter realiserede og urealiserede kursreguleringer af primære og afledte finansielle instrumenter. Personale- og administrationsomkostninger Af- og nedskrivninger af immaterielle og materielle aktiver indgår i posten og præsenteres separat. De nye regnskabsstandarder og fortolkningsbidrag har ikke påvirket indregning og måling, og den anvendte regnskabspraksis er således uændret i forhold til sidste år. Der henvises i øvrigt til note 33. Generelle værdiopgørelsesprincipper Anvendelse af dagsværdioption Dagsværdioptionen omfatter finansielle instrumenter designeret til dagsværdi med værdiregulering over opgørelse af totalindkomst. KommuneKredit har valgt at anvende dagsværdioptionen i IAS 39 med henblik på at sikre ensartet regnskabsmæssig be- Skat af årets resultat KommuneKredit er sambeskattet med KommuneLeasing A/S. KommuneKredit er administrationsselskab for sambeskatningen og afregner som følge heraf alle betalinger af selskabsskat, moms og lønsumsafgift med skattemyndighederne. Den aktuelle danske selskabsskat fordeles mellem de sambeskattede virksomheder i forhold til disses skattepligtige indkomster. I moderselskabets regnskab indgår tillige sambeskatningsbidrag. Årets skat består af årets aktuelle skat og årets ændring i udskudt skat. ÅRSRAPPORT