Madspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Madspild koster danskerne. 16 milliarder. kroner om året. www.stopspildafmad.dk"

Transkript

1 Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året

2 Stop Spild Af Mad er en forbrugerbevægelse, som har siden 2008 sat fokus på madspild og er grunden til at emnet er blevet så stort i Danmark.

3 Udvalg af mennesker, som støtter vores arbejde:

4 Reste-kogebog Vi har udgivet på Gyldendal en prisvindende reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' med Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen og Suhrs Madakademiet samt gode råd om madspild fra 22 danske toppolitikere

5 Stop Spild Af Mad har sat Danmark på verdenskortet FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO har nævnt Stop Spild Af Mad i rapport om globalt madspild. Stop Spild Af Mad talte på FAO's konference SAVE FOOD i Düsseldorf, er medunderskriver på FAO s internationale erklæring om madspild og er støtter af FN's FAO's initiativ SAVE FOOD.

6 Vi har leveret dansk medunderskrift på international erklæring om madspild til EU og FN Joint Declaration Against Food Waste bl.a. opfordrer EU og FN til forpligtelse af global reduktion af madspild med mindst 50% inden år Erklæringen har tjent som inspiration til EU's resolution om madspild bliver European Year Against Food Waste.

7 Stop Spild Af Mad på TEDxCopenhagen

8 Foredrag del 1: Problemet

9 Madspilds-mentalitet: Smider I mad ud? 48% siger, at de ikke smider mad ud. 90% siger, at det er vigtigt at undgå madspild. MEN... Dér, hvor forbrugere giver størst opbakning til metoder, er der hvor deres egen personlige indsats er mindst! kilder: Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2009 og 2012

10 Madspilds-psykologi: Hvorfor smider vi mad ud? Bl.a. fordi... Den Lille Rest - resten er for lille til at gemme mangel på maddannelse og om hvad madspild egentligt er det-må-de-andre-tage-sig-af holdning brug-og-smid-væk kulturen mangel på viden om madrester, portionsstørrelser og planlægning mangel på respekt for mad mangel på reel hjælp fra detailhandlen, fødevareproducenterne og andre aktører kultur og generation: de ældre generationer er bedre til ikke at smide mad ud økonomi: folk med lavere indkomst madspilder mindre folk køber maden med den længste holdbarhed, selvom de skal spise maden samme dag

11 Det handler om meget mere end madspild: Madspildets Værdikæde...

12 Fremtidsudsigterne... Must... consume... must... consume... must... consume... consumption and population growth West BRIC, etc. Must... consume... must... consume... must... consume (SHTF) allerede i 2030 skal vi have i størrelsesorden 2 kloder til at understøtte overforbruget. Must... consume... must... consume... must... consume... Om 20 år har Jordens befolkning brug for mindst 50% mere mad, 45% mere energi og 30% mere vand. time kilde: FN rapport»resilient People, Resilient Planet: A Future Worth Choosing«- tal fra 2012

13 Fremtidens sultudfordringer skal løses ved at mindske madspild I år 2050 runder verdens befolkning 9 mia. mennesker til den tid skal verdens fødevareproduktion øges med 70% for at efterkomme behovet. Reduktion af madspild og udnyttelse af den producerede mad er derfor blandt de centrale forudsætninger. kilde: FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO - tal fra 2011»Der er mad nok i verden, og alligevel sulter millioner. Hvis vi ikke gør noget drastisk, kan det betyde en katastrofe for kloden«- FN 's Generalsekretær Ban Ki-Moon, 2011

14 Den vestlige verdens overforbrug af mad påvirker de globale fødevarepriser. Jo mere vi i Vesten forbruger (og jo mere vi smider ud), desto større er den globale efterspørgsel på mad og desto mere stiger fødevarepriserne globalt. kilde: Anders Ladekarl, Generalsekretær i Dansk Røde Kors - under Folkemødet på Bornholm, 2012

15 Verdens madspildere Vesten - Food Waste: Madspild i EU: 89 millioner ton årligt svarende til ca. 179 kg per indbygger, heraf: Husholdninger: 42% Producenterne: 39% Detailhandel: 5% Restaurant- og Cateringsektoren: 14% Det meste af madspildet er hos det sidste led: forbrugere. U-landene - Food Losses: 6-11 kilo madspild per indbygger per år. Pga. manglende infrastruktur er det meste af madspildet i det første led: under høsten, hos produktionen og distributionen. kilder: FAO, Europa-Parlamentet - tal fra 2011 og 2012

16 Madspild i verden Vi er næsten 7 milliarder mennesker på Jorden og 925 millioner sulter. Alligevel producerer vi tilstrækkeligt madspild til at brødføde 3 milliarder mennesker. Det globale madspild udgør 1,3 milliarder ton om året - eller nok til at brødføde 3 milliarder mennesker. Mellem 30% og 50% af verdens fødevarer ender som affald. kilder: Silvio Greco, Formand for Slow Fish Advisory Committee, FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO, Aarhus Universitet, Fødevareministeriet - tal fra 2010 og 2011

17 Madspild og sulten USA: Omkring 40% af alle fødevarer som er produceret i USA, bliver ikke spist. 5% af USAs madspild ville kunne brødføde 4 millioner mennesker i en hel dag. Italien: Italienerne madspilder 100 millioner ton om året og det svarer til en værdi af 37 milliarder Euro. Det ville være nok til at brødføde 44 millioner mennesker. Italiens årlige madspild kan brødføde hele Etiopiens underernærede befolkning. kilder: Coldiretti, Università di Bologna, PLoS ONE, Jonathan Bloom - tal fra 2010 og 2011

18 Madspild og udsmid af FISK Alene i Nordsøen har beregninger vist, at der hvert år bliver smidt omkring ton fisk tilbage i havet, hvoraf de færreste overlever. EU anslår, at omkring 70% af de europæiske fiskebestande er overfisket. kilder: Danmarks Radio og og FishFight.net - tal fra 2010

19 Madspild bidrager til global opvarmning Ca. 14% af klimabelastningen i verden er forårsaget af madspild. Verdens madspild alene på klimafronten giver anledning til lige så meget drivhusgasudledning som hele verdens transportsektor. Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip per indbygger. kilder: CONCITO og Lise Faurschou Hastrup - tal fra 2009 og 2011

20 Madspild og CO2 Hvis vi alle undgik madspild, vil CO2 gevinsten svare til, at vi fjernede hver 5. bil fra gaderne. Danskernes forbrug af mad skaber drivhusgasudledninger svarende til 2,8 ton CO2 om året. Kasseret mad i Norge forurener ligeså meget som bilers udstødningsgas. kilder: LoveFoodHateWaste.com, Ingeniørforeningen IDA, rapporten 'IDAs Klimaplan 2050', Politiken, Aftenposten, Svenska Dagbladet - tal fra 2008 og 2010

21 Mindre madspild er den nemmeste personlige indsats for bedre klima! Ifølge CONCITOs rapport Klimabarometeret - januar 2012 er mindskning af madspildet blandt de voksende og mest populære tiltag for at nedsætte sin personlige drivhusgasudledning.

22 Årligt madspild i Danmark: I alt: ton Industrien samlet: ton Forbrugere: ton Detailhandlen: ton restauranter, kantiner og storkøkkener: ton kilder: Aarhus Universitet, CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI, Miljøstyrelsen og Nordisk Ministerråd - tal fra 2006, 2008, 2010, 2011 og 2012

23 Hvad er madspild Madspild er madaffald, der kunne være spist af mennesker. Skjult madspild er spild af planter eller dyr, der kunne have været spist af mennesker, hvis de blev behandlet eller udnyttet optimalt gennem hele kæden fra primærproduktion til detailhandel. Der er forskel på MADSPILD og MADAFFALD. kilder: FAO, Landbrug & Fødevarer, Aarhus Universitet, CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI - fra Fødevareministeriets konference 'Det skjulte madspild' i 2011

24 Madspildsforebyggelses Pyramiden helst FOREBYGNING (landbrug, produktion, detailhandel, emballage, restauranter, kantiner & storkøkkener, husholdninger, mm) MINIMERING GENANVENDELSE (restemad, mad til hjemløse, mm) helst ikke BIOGAS FORBRÆNDING

25 Madspild i tal Madspild koster danskerne 16 milliarder kroner om året. En gennemsnitlig dansk familie med 2 voksne og 2 børn smider mad ud for kroner om året. Det svarer til 20% af deres samlede udgifter til mad. Hvert år smider hver dansker i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Normalt er det grøntsager, brød og mejeriprodukter, som fylder mest i skraldespanden. Det samlede årlige madspild i Danmark er anslået til ton. kilder: Aarhus Universitet, CONCITO, Fødevareøkonomisk Institut FOI, Miljøstyrelsen og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2006, 2008, 2010 og 2011

26 Madspilds-højtider Madspild i Julen: I december smider danske forbrugere mad ud for 1,53 milliarder kr. I december køber en gennemsnitsfamilie mad for kr., hvoraf der ryger mad i skraldespanden for 933 kr. Påsken er blandt højsæsoner for madspild og danskerne smider god spiselig mad for 1,4 mia. kr. ud i påskemåneden. kilder: Politiken og Landbrug & Fødevarer - tal fra 2010 og 2012

27 Detailhandlen bidrager til madspild 60% af danske singler efterlyser mad i mindre pakker hos detailhandlen og det er især kød, grøntsager og pålæg, hvor pakkerne er for store. kilder: Samvirke og FDB Analyse - tal fra 2010

28 Mængderabatter bidrager til madspild»danske forbrugere i stor stil benytter sig af mængderabatter - for efterfølgende at kyle maden lukt i skraldespanden«- CBS-lektor Marcus Schmidt

29 »Mindst holdbar til«datoen 18% af de europæiske borgere ikke forstår mærkningen»mindst holdbar til«. 20% af fødevarerne smides væk på grund af forvirring over datoerne. kilde: Europa-Parlamentet - tal fra 2012

30 Fødevareproducenterne bidrager til madspild Der er meget høje kvalitetskrav til produkter i supermarkederne. For eksempel til agurker: er der en lille skramme på eller har agurken ikke den rigtige størrelse, så opfylder den ikke kvalitetskravene til at ligge i butikkerne. kilde: Danmarks Radio Horisont på P1 - tal fra 2011

31 Fødevareemballage bidrager til madspild Fødevareemballage er også skyld i madspild, da op til 25% går til spilde. kilder: 24timer og Politiken - tal fra 2009 og 2010

32 Forskning i ny og bedre fødevareemballage Bl.a. er der et forskerteam fra Skotland som arbejder nu på at kunne gøre madens indpakning intelligent - med skiftende farver skal fortælle forbrugeren, om produktet er gået i forrådnelse. Arla er ved at udvikle nano-teknologi til en yoghurt-afvisende inderside i kartonerne. kilder: Politiken og DR - tal fra 2011 og 2012

33 Restauranter, kantiner og storkøkkener Madspild hos storkøkkener er skønnet til ton om året. 95% af kantineledere peger på spild af tilberedt mad - altså spild udenfor køkkendøren. Hospitaler har det svært at undgå spild. 46% af forbrugerne i den vestlige verden er villige til at betale mere for maden, hvis køkkenet gør en seriøs indsats for mindre madspild. AgroTech, Hvidovre Hospital og Compass Group har projekter om mindre madspild. kilder: Nordisk Ministerråd, Kost & Ernæringsforbundet, Unilever Food Solutions, Sustainable Restaurant Association, AgroTech, Compass Group - tal fra 2010, 2011 og 2012

34 Madspilds-tiltag og fødevarepolitik: Reelle tiltag mod madspild versus CSR-glorier Pisk eller gulerod? forebyggelse frem for helbredelse Alle aktører skal mindske madspild!

35 Er det realistisk at stoppe madspild 100%? Man kan minimere madspildet, med der vil altid være en vis grad af madspild.

36 Foredrag del 2: Løsningen

37 Forbrugeren har magten! Det er dig, der har kontrol over dit indkøb ikke dit indkøb, der har kontrol over dig! Must... consume... must... consume... must... consume... Must... consume... must... consume... must... consume... Slut med at være en forbrugerzombie!

38 Vores 3 råd til mindre madspild 1. I supermarkedet: Indkøb kun den mængde mad, du har brug for. 2. I køkkenet: Tilbered kun den mængde mad, du/i kan spise. 3. Efter et måltid: Hvis du alligevel lavede for meget mad, skal det enten hurtigt i fryseren til en anden dag eller i køleskabet og spises dagen efter.

39 Sig nej til madspild! Planlæg. Køb ind med hovedet og ikke med maven. Udnyt rester. Kød, brød, osv, kan deles op i portionsstørrelser og fryses ned.

40 Køb kun dét du har brug for og brug dét du har købt. Tænk over portionsstørrelser, inden du laver mad. Hold orden i køleskab: De ældste fødevarer skal stå forrest.

41 Udnyt gode rester til nye retter. Til en middag eller en buffet: Lad være med at stille al maden frem på bordet på een gang. Skær altid emballagen op for at få de sidste madrester ud.

42 Fald ikke for mængderabatter (medmindre du vil bruge al maden). Del mad med naboer. Lav jeres egne madfællesskaber. Spred ordet!

43 Gør hvad du kan - husk ikke at være en økofanatisk klimanazist. Vi smider allesammen af og til mad ud, også hende her >>>>>>>> Vi behøver ikke at bo i en jordhule uden strøm, leve af ukrudt og dyrke fattigdomskulturen for at undgå madspild!

44 Foredrag del 3: Vores resultater i kampen mod madspild

45 Stop Spild Af Mad - Danmarks største bevægelse mod madspild search hits på Google 500+ artikler i pressen 40+ radio indslag 33 TV indslag støttes af tusinde af forbrugere, 92 toppolitikere, opinionsdannere og top madfolk reste-kogebog 'Stop spild af mad - en kogebog med mere' nævnt i FN's rapport om madspild medunderskriver på Charter om Mindre Madspild en af afsendere bag Joint Declaration Against Food Waste til EU og FN, som har medvirket til EU's resolution om madspild

46 Charter om Mindre Madspild Stop Spild Af Mad er medunderskriver på Miljøministerens Charter om Mindre Madspild sammen med 19 store virksomheder og organisationer og forpligter sig til at begrænse madspild.

47 Mindre madspild hos Rema 1000 Stop Spild Af Mad har været medvirkende inspiration til at butikskæden Rema 1000 har droppet mængderabat i kædens over 200 danske butikker og derved medvirker til mindre madspild.

48 Massiv fokus på madspild i pressen Stop Spild Af Mad har siden 2008 i over 60 medier sat madspild på dagsordenen og dermed konstruktivt påvirket den offentlige opinion i landsdækkende og regionale aviser samt i radio og TV.

49

50

51

52

53

54

55

56

57

58

59

60

61

62

63

64

65

66 Stop Spild Af Mad i BBC News Interviewet er udkommet til 40 mio. lyttere over hele verden.

67 Stop Spild Af Mad taler i Danmark og udlandet, bl.a: Christiansborg Europa-Parlamentet i Bruxelles konferencer i forb. med COP15 FN's FAO's SAVE FOOD kongres i Düsseldorf 'Combating Food Waste in the EU' i Brussels 'Bonn2011 Nexus Conference' i Bonn 3rd Bonn Conference 2012 Folkemødet på Bornholm TEDxCopenhagen

68 Trendforskere sammenligner Stop Spild Af Mad med bl.a. Occupy Wall Street bevægelsen

69 Stop Spild Af Mad har sat en bølge i gang hos forbrugerne Flere danskere er begyndt at blive opmærksomme på deres madspild...

70

71

72 Folk er begyndt at mindske madspild CONCITO: Andelen som har mindsket deres madspild er steget betydeligt. kilder: 24timer, Jyllands-Posten, CONCITO - tal fra 2010, 2011 og 2012

73 Mange folk bidrager med resteopskrifter til Stopspildafmad.dk

74 Vores medlemmer giver gode råd Stop Spild Af Mad medlemmer er tit i medierne med gode råd om mindre madspild.

75 Mange studerende laver opgaver om madspild og Stop Spild Af Mad

76 Flere folk og virksomheder donerer god overskudsmad til hjemløse

77 Kampagne: Madspild.net I samarbejde Stop Spild Af Mad s Rådgiverpanelmedlem Nethe Plenge.

78 Kampagne: Undgå Madspild i Julen I samarbejde med Anne Marie Fogh Larsen og Kirsten Høgh Fogt fra Suhrs Madakademiet.

79 Kampagne: Undgå Madspild i Påsken I samarbejde med Landbrug & Fødevarer og Stop Spild Af Mad s Rådgiverpanelmedlem og direktør i Kostkompagniet, Birgitte Escherich.

80 Kampagne med Snobberne: Fritz og Poul er færdige med madspild En 100% frivillig produktion med skuespillere fra Rytteriet Martin Buch og Rasmus Botoft.

81 Go-Card kampagner Stop Spild Af Mad var synlig på 3 landsdækkende Go-Card postkort kampagner med gode råd om mindre madspild.

82 Pressekampagne: Pluk jeres æbler! Stop Spild Af Mad opfordrer danske haveejere at plukke og bruge deres frugt, så de ikke går til spilde.

83 Doggybags kampagner Stop Spild Af Mad bistår»bed om en doggybag«kampagnen i Agenda Center Albertslund og Miljøpunkt Vanløse.

84 Vores Gallup undersøgelse om doggybags 55% af de adspurgte vil tage imod en doggybag, hvis de havde diskret og nem adgang til den. 46% vil spørge efter en doggybag, fordi handlingen tydeligt signalerer, at de ønsker at mindske madspild og personligt ønsker at gøre en indsats. Og hele 61% vil tage imod en doggybag, hvis tjeneren venligt og af sig selv tilbyder at pakke den ekstra mad i en doggybag. Kun 12% af de adspurgte har dog prøvet at bede om en doggybag på en restaurant/café i Danmark. kilde:tns Gallup for Stop Spild Af Mad - tal fra 2012

85 Kampagne med Arla Frivilligt samarbejde med Arla: Stop Spild Af Mad på Arlas 2,25 millioner mælkekartoner samt bidrager på kampagnesiden

86 Kampagne med Forbrugerrådet, Stop Spild Af Mad og Landbrug & Fødevarer

87 Stop Madspild - Undervisningskampagne i 2013 Stop Spild Af Mad er i gang med at udarbejde en undervisningskampagne til folkeskolerne. Bl.a. samarbejder vi med Danmarks Lærerforening. Se mere på

88 Aktion: 14 tons overskudsmad til Dansk Røde Kors asylcentre 14 tons overskudsmad blev videreformidlet til socialt udsatte i 3 asylcentre hos Dansk Røde Kors på Sjælland.

89 Aktion med Johnny Reimar: overskudsmad, tøj og soveposer til Københavns hjemløse

90 Events til Den europæiske uge for affaldsforebyggelse

91 Vi laver mange events udstillinger, mm med fokus på madspild

92 iphone- applikation til mindre madspild Stop Spild Af Mad og Green Egg Shopper har lanceret en dansk iphone applikation, som hjælper til at reducere madspild.

93 Samarbejde med Miljøministeriet Stop Spild Af Mad sidder i følgegruppen for Miljøstyrelsens affaldsforebyggelses kampagne»brug mere - spild mindre«og rådgiver herunder Miljøministeriet om mindre madspild. Stop Spild Af Mad indgår i Miljøministeriets Affaldsstrategi 2010 og sidder lige nu i Miljøministerens Initiativgruppe Mod Madspild. Kampagne»Brug mere - spild mindre«effekt: Hver 3. som har hørt om kampagnen, har ændret deres adfærd for at nedbringe mængden af affald. 48% af modtagere af kampagnen har også kendskab til Stop Spild Af Mad.

94 Kampagne»Brug mere - spild mindre«kulturnatten i Miljøministeriet med Miljøministeren, mm.

95 Kronik om madspild med fhv. Miljøminister Karen Ellemann Miljøminister Karen Ellemann og stifter af forbrugerbevægelsen Stop Spild Af Mad Selina Juul har skrevet en fælles kronik om madspild i Politiken.

96 Samarbejde med fhv. Fødevareminister Fhv. Fødevareminister Henrik Høegh afholdte konferencen»det skjulte madspild«og inviterede Stop Spild Af Mad til at være en af konferencens paneldeltagere. Samt skrev Henrik Høegh og Selina Juul en fælles kronik om madspild i Jyllands- Posten.

97 Opbakning fra den nuværende Fødevareminister Stop Spild Af Mad har afholdt et godt og frugtbart møde med Fødevareminister Mette Gjerskov og vi ser frem til samarbejdet.

98 FUSIONS: Vi Partner i et 4 årigt europæisk projekt om madspild med 21 europæiske Partnere, bl.a. FN's Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisation FAO

99 Bekæmpelse af madspild i verden Der er mange internationale organisationer, NGOer, forfattere og ildsjæle, som kæmper mod madspild i verden og som Stop Spild Af Mad netværker med.

100 Stop Spild Af Mad er nævnt i de følgende bøger:»restesafari - turen går mod mindre madspild«af Maria Gill»Økologiske fodspor på køkkenbordet«af Lise Faurschou Hastrup»Kom ind i klimakampen«af Thomas Vinge»Grønt håb - klimapolitik 2.0«af Dan Jørgensen»Transforming Food Waste into a Resource«af Andrea Segre og Silvia Gaiani»Mageløse Måltider«af Lise Faurschou Hastrup og Nils Henrik Pedersen

101 Priser og nomineringer

102 Ikke alle kan blive enige om løsninger på klimaforandringer... Inconvenient Truth...men alle kan blive enige om at mad skal stoppe madspild. Lad os handle!

103 vær den forandring du ønsker at se i verden. Tak.

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF

STOP SPILD AF S T O P SPILD AF STOP Madspild Ifølge Landbrug & Fødevarer, smider hver dansker hvert år i gennemsnit 63 kilo mad i skraldespanden i stedet for at spise det. Hvert år dør på verdensplan ca. 6 millioner børn af sult. Vi

Læs mere

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv

MADSPILD I STORKØKKENER. Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv EKOLOGIKA MADSPILD I STORKØKKENER Miljømæssigt perspektiv Økonomisk perspektiv Etisk perspektiv Hvorfor er madspild et vigtigt emne? Det giver mening at arbejde med at reducere madspild, fordi man: Opfører

Læs mere

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen

Philip Fisker og Emil Malthe Bæhr Christensen Projektopgave - Mad Delemne - Madspild Vi har valgt delemnet madspild. Ifølge os er madspild et område, der ikke er belyst nok, selvom det er meget aktuelt i disse dage, hvor man snakker om klimaændringer

Læs mere

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas

BioMaster affaldskværn 3.0. Din madlavning kan blive billigere, hvis du vælger biogas BioMaster affaldskværn 3.0 BioMasteren er selve affaldskværnen, eller bio kværnen som den også kaldes, hvor madaffaldet fyldes i. Det er en både let og hygiejnisk måde at bortskaffe madaffald på set i

Læs mere

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild:

tlf. 39 62 16 16 www.dsk.dk Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: Viden om madspild Hvorfor beskæftige sig med madspild? Der er to hovedårsager til, hvorfor det er vigtigt at beskæftige sig med madspild: 1) Mad er essentielt for alle mennesker der er ikke nok mad til

Læs mere

y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y

y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y y PORTRÆT y AF JESPER ANDERSEN : FOTO: RICKY JOHN MOLLOY y 20 M iljø Dan mark nr. 4 A U G U S T 2 0 1 0 30-årige Selina Juul har travlt. På under to år har hun skabt folkebevægelsen Stop spild af mad.

Læs mere

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen

SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen SPILDET NED INDTJENINGEN OP. FÅ OPSKRIFTEN * 09.04.15 Johanne Sønderlund Birn & Karin Tønner Hansen PROGRAM 15.00 Velkommen og præsentation af dagens program. Bordet rundt. 15.30 Inspirationsoplæg om madspild

Læs mere

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD

PAS PÅ DIN, MIN OG VORES JORD NAVN KLASSE LÆRINGSMÅL: Du kan give eksempler på, hvordan produktion af mad påvirker kloden, uanset om det er økologisk eller konventionelt produceret. Du kan give eksempler på, hvordan man kan tage hensyn

Læs mere

Vi handler Det forpligter!

Vi handler Det forpligter! Vi handler Det forpligter! Rundt om madspild en strategisk tilgang 29. Januar 2015 Helene Regnell CSR Direktør Dansk Supermarked Dansk Supermarked kort fortalt 1380 butikker 9 mio. indkøbsture om ugen

Læs mere

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi

21/08/08 Torsdag. Edgar & David Zakarian HTX Euc Syd Teknologi Edgar & David Zakarian For meget mad smides ud Indholdsfortegnelse For meget mad smides ud......2 Forord...... 3 Indledning...... 4 Baggrundsviden...... 6 Udgangspunk & Afgrænsning af madvarer:...... 7

Læs mere

Helle Hoffmeyer Master i Journalistik, årgang 2009 Masterprojekt - journalistiske produkter om madspild tilrettet udgave marts 2011

Helle Hoffmeyer Master i Journalistik, årgang 2009 Masterprojekt - journalistiske produkter om madspild tilrettet udgave marts 2011 Artikler mm. om madspild A. Hovedartikel: Udnyt råvarerne bedre og undgå madspild Af Helle Hoffmeyer Hver dansker smider i gennemsnit 89 kilo mad i skraldespanden om året. Mange gode kræfter arbejder på

Læs mere

Juice og pulp - brug din fantasi

Juice og pulp - brug din fantasi Side: 1/8 Juice og pulp - brug din fantasi Forfattere: Diverse forfattere, Denise Gjørtz Krog Redaktør: Cathrine Terkelsen, Thomas Brahe Info: Aktiviteten er udviklet af prpgessionsbachelorstuderende i

Læs mere

Spar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen

Spar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen Side 1 af 8 Spar på madspildet ikke madoplevelsen Råd om madspild i turistbranchen Side 2 af 8 Side 3 af 8 Madspild i turistbranchen Hvad er madspild? Hvorfor skal det nedbringes? Hvor mange penge kan

Læs mere

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche

http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche http://www.e-skilte.dk/forbud/piktogrammer-affald-fb.html Af Cecilie Brøchner og Josefine Meineche Problemformulering Hvordan kan det være, vi smider så meget mad ud, og hvad kan vi gøre ved det? http://www.stopspildafmad.dk/hvadkandugoere.html

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen

Økonomisk analyse. Danskerne og fødevareudfordringen Økonomisk analyse 11. juni 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne og fødevareudfordringen Om 30 år er der 9 mia. mennesker på jorden.

Læs mere

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark

ZA6647. Flash Eurobarometer 425 (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark ZA667 Flash Eurobarometer (Food Waste and Date Marking) Country Questionnaire Denmark FL - Attitudes towards food waste DK D Hvad er din alder? (SKRIV NED - HVIS "ØNSKER IKKE AT SVARE" KODE '99') D Respondentens

Læs mere

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne

Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Forbrugernes viden om fødevarer, klima og etik - optakt til Det Etiske Råd og Forbrugerrådets debatdag om samme emne Det Etiske Råd og Forbrugerrådet har stillet Forbrugerrådets Forbrugerpanel en række

Læs mere

De andre skal gøre det

De andre skal gøre det Tema: Madspild De andre skal gøre det Næsten to tredjedele af danskerne synes, der skal gøres noget for at mindske madspildet, men halvdelen mener ikke, de selv smider for meget ud. Det er de andre, der

Læs mere

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild

Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Resultater fra workshoppen på konferencen om mindre madspild Eftermiddagens program gennemførtes som en workshop. Deltagerne blev inddelt i 7 grupper. Hver gruppe blev bedt om at formulere ét fælles brændende,

Læs mere

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild

Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Notat Jord & Affald J.nr. MST-774-00001 Ref. LLN Den 9. juni 2011 Katalog over idéer til initiativer til begrænsning af madspild Baggrund Dette katalog indeholder idéer til initiativer, der kan medvirke

Læs mere

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD

Daka ReFood FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD FULDT SKRALD PÅ GRØN ENERGI DAKA REFOOD KORT FILM OM DAKAREFOOD Daka ReFood indsamler og genanvender madaffald og brugt fritureolie fra fødevareindustrien, detailhandel, restauranter og storkøkkener. Det

Læs mere

madspild kræver en fælles indsats

madspild kræver en fælles indsats madspild kræver en fælles indsats Eksemplet med singlebananen står ikke alene. Madspild er et stort problem, som vi kun kan løse i fællesskab. Som del af dagligvarehandlen i Danmark har vi i Coop et særligt

Læs mere

Møde 2 i Partnerskab for mindre madspild

Møde 2 i Partnerskab for mindre madspild Møde 2 i Partnerskab for mindre madspild Referat Dato for mødet: D. 26. marts 2015 kl. 13-16 Sted: Miljøministeriet, Børsgade 4 Deltagere: Klaus Jørgensen, Landbrug og Fødevarer Charlotte Thy, Danish Crown

Læs mere

LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD

LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE KLASSE MADSPILD LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE 5.- 7. KLASSE MADSPILD 2 LÆRERBLAD TIL MADSPILDSMATERIALE Kære Lærer I materialet du sidder med, finder du en række øvelser om madspild til faget Madkundskab. Materialet

Læs mere

Danskernes holdninger til klimaforandringerne

Danskernes holdninger til klimaforandringerne Danskernes holdninger til klimaforandringerne Januar 2013 Analyse foretaget af InsightGroup, analyseenheden i OmnicomMediaGroup, på vegne af WWF Verdensnaturfonden og Codan side 1 Danskernes holdninger

Læs mere

Hvad er vi optaget af i forhold til madspild?

Hvad er vi optaget af i forhold til madspild? Hvad er vi optaget af i forhold til madspild? VI HAR STAFETTET OM DET: STAFETTEN GAV DIG MULIGHED FOR AT STILLE SPØRGSMÅL OG FÅ SVAR PÅ LIGE PRÆCIS DET, SOM DU ER ALLERMEST OPTAGET AF I RELATION TIL REDUKTION

Læs mere

Vi mangler respekt for maden

Vi mangler respekt for maden Vi mangler respekt for maden Enorme mængder mad bliver årligt kasseret i Danmark. Det sker både i madvareproduktionen, i detailhandelen og hjemme hos forbrugerne. Er vi for sippede, og hænger vi os for

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø

AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø AARHUS UNIVERSITET

Læs mere

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012

Mad til i morgen. Madspild. Hvad gør vi ved det? 2. oktober 2012 Mad til i morgen Madspild. Hvad gør vi ved det? Hvorfor interessen for madspild? Europa 2006-2020 fra 86 mio. til 126 mio. tons 1/3 del af EU s klimaudledning kommer fra fødevare-produktion Globale efterspørgsel

Læs mere

Danskerne har reduceret deres madspild

Danskerne har reduceret deres madspild Markedsanalyse 19. marts 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udviklingen i danskernes madspild Highlights: Danskerne har reduceret deres

Læs mere

Myte om forbruget af kød

Myte om forbruget af kød Markedsanalyse 14. august 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes forbrug af kød Highlights: Myte; danskerne spiser mest kød i verden

Læs mere

Rapport September 2016

Rapport September 2016 Rapport September 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE OM DE FEM SEGMENTER HOVEDKONKLUSIONER FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 4 6 18 20 28 44 2 Om de fem segmenter I rapporten

Læs mere

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø?

Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Grøn inspiration - miljøfremme i Sorø? Sorø Bibliotek 21. september 2011 Idemager: Anne Grete Rasmussen, www.frugrøn.dk Tidligere lektor og pæd. IT-koordinator på Ankerhus 1 Disposition Præsentation FruGrøn

Læs mere

MADSPILD hos dig og din familie

MADSPILD hos dig og din familie T ERIA LE ELE VM A SE AS 5. - 7. K L MADSPILD hos dig og din familie 1 2 HVORFOR SKAL DU LÆRE OM MADSPILD? Hvert år smider private hjem i Danmark cirka 260.000 tons mad i skraldespanden. Stop lige læsningen

Læs mere

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv):

Vores forslag giver mulighed for at arbejde med flere elementer hentet fra bekendtgørelsen (her skrevet med kursiv): Side 1 Madspild Til læreren Didaktisk model Temaet madspild berører områderne miljø og fødevarer. Madspild har direkte betydning for arbejdspladsens økonomi og for klimaet. Temaet madspild hænger sammen

Læs mere

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne

Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30. Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk Lyset 26.03.11 kl. 20:30 Vær en del af verdens største klimakampagne Sluk lyset Foto: Kim Vadskær Earth Hour er verdens største klimakampagne, hvor mennesker over hele kloden står sammen, viser deres

Læs mere

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION

ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION ØKOLOGI TRIN FOR TRIN I EN ENKELT INSTITUTION Tidsperspektiv: Ca. 1 år Læs mere om: Fase 1: Beslutningen træffes Fase 2: Hvad er status? Fase 3: Hvor vil vi hen? Fase 4: Hvad skal ændres? Fase 5: Indkøringsfasen

Læs mere

København og Bornholm hvad kan vi sammen?

København og Bornholm hvad kan vi sammen? København og Bornholm hvad kan vi sammen? Mission Københavns Madhus vil skabe en bæredygtig, sund og livsglad spisekultur i det offentlige rum Stop! Affodrings-paradigmet i offentlige institutioner! Udfordringen

Læs mere

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud

Der smides stadig mad ud. Dagligt/næsten dagligt. Ca. 3-4 gange om ugen. Et par gange om måneden. Sjældnere. Jeg/husstanden smider aldrig fødevarer ud Markedsanalyse 3. december 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskernes madspild af forskellige fødevarer Highlights: Det er især middagsrester,

Læs mere

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil Indhold 1. Hvem er CONCITO? 2. Klimaudfordringen 3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil 4. Hvad siger FN, at vi kan og bør gøre? 5. Hvad kan vi selv gøre? Hvem er CONCITO? Danmarks grønne tænketank

Læs mere

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune

Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Økologi, Mad og Måltider i Københavns Kommune Københavns Madhus Januar 2013 Copenhagen House of Food www.kbhmadhus.dk Around 40 people staff yearly budget app. 4,5 mill EURO Indhold:

Læs mere

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok?

Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Organisk affald udnytter vi ressourcen godt nok? Vicedirektør Claus Torp MILJØSTYRELSEN DAKOFA konference 4. april 2011 Disposition for oplæg Dagsordnen i EU Affaldsforebyggelse og madspild Organisk affald/bioaffald:

Læs mere

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt?

Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Hvordan kan vi alle spise bæredygtigt? Fødevarer og den måde, vores mad producereres på, optager mange, og projekter, der beskæftiger sig med disse problemstillinger, udgør over en tredjedel af de initiativer,

Læs mere

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie

spild af og få 1000 kroner i lommepenge Aviaja, Martin, Peter og Sofie Stop mad spild af og få 1000 kroner i lommepenge Design og kreativitet, Maj 2012 Aviaja, Martin, Peter og Sofie OVERORDNEDE TANKER: Ingen løftede pegefingre Brugervenligt og simpelt De unge er ikke nødvendigvis

Læs mere

Det årlige videnskabelige temamøde i Selskabet for Ernæringsforskning

Det årlige videnskabelige temamøde i Selskabet for Ernæringsforskning Det årlige videnskabelige temamøde i Selskabet for Ernæringsforskning Torsdag den 28. april 2016 Carlsberg Akademi, Valby Hovedtemaer: Sund og bæredygtig kost Fremtidens fødevarer Madspild The effects

Læs mere

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen.

Vores affald. Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. Vores affald Sådan nedbringer vi vores affaldsmængder og øger genanvendelsen. mener, at vi i fremtiden skal minimere mængden af affald. Det skal især ske ved at forebygge, at affaldet opstår, og ved at

Læs mere

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 %

Om de fem segmenter. De overbeviste 24 % De tillidsfulde 15 % De positive 38 % De negative 9 % De skeptiske 14 % Rapport Oktober 2015 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller stærke tilhængere af udviklingsbistand De tillidsfulde,

Læs mere

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle

Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Verdens fødevareforsyning frem mod 2050 og dansk landbrugs rolle Af Direktør Henrik Zobbe Fødevareøkonomisk Institut Det Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Disposition Indledning Malthus

Læs mere

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult

Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Bæredygtighed produktion fødevarer og udryddelse af sult Professor Jørgen E. Olesen TATION 1 Mål 2: Udrydde sult, opnå fødevaresikkerhed, sikre bedre ernæring og et mere bæredygtigt landbrug 23: afslutte

Læs mere

UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN

UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN UNITED NATIONS FN HAR SKABT 17 VERDENSMÅL FORMÅLET ER AT LØSE JORDENS FREMTIDIGE UDFORDRINGER DET ER EN STOR OPGAVE VI SKAL LØSE SAMMEN 192 LANDE I VERDEN ER GÅET SAMMEN Global Citizen er en non-profit

Læs mere

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet

Lokal fødevareforsyning. Ideen med Madfællesskabet Lokal fødevareforsyning Ideen med Madfællesskabet Win-Win-Win: De regionale fødevareproducenter får ny mulighed for afsætning og erhvervsudviklingsmuligheder. Mere sund landbrugsdrift. København får sikker

Læs mere

Hvad gør vi ved affald?

Hvad gør vi ved affald? Hvad gør vi ved affald? Affald I Danmark og i resten af verden stiger affaldet år for år. Det gør den fordi, at vi vil leve i vores moderne livsstil. Hvis vi bliver ved med det, bliver vi nødt til at bruge

Læs mere

VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE

VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE VIGTIG VIDEN OM EVENTS OG BÆREDYGTIGHED TIL FRIVLLIGE 2 3 Til dig 4 FN s Verdensmål for bæredygtig udvikling 6 Affaldsressourcer 10 Vand 14 Transport 16 Energi 20 Mad & Drikke 22 Videre læsning Denne håndbog

Læs mere

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler.

Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. værktøjskasse Find de nemme klimaråd, der hvor du handler. Kære virksomheder Forbrugerstyrelsen lancerer nu en række klimaråd i samarbejde med detailhandlen, producenter og organisationer. Klimarådene

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Guide til reduktion af madspild

Guide til reduktion af madspild Guide til reduktion af madspild Indledning Helt grundlæggende er kampen mod madspild en naturlig del af en økologisk omlægning. Ud fra nedenstående måske lidt firkantede betragtning om at det er uøkologisk

Læs mere

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden

VANDET VI SPISER 2. Hvor meget vand spiser vi? Madpyramiden VANDET VI SPISER 2 Hvor meget vand spiser vi? Hvis man ser på, hvor meget vand en person dagligt spiser via sine fødevarer (altså hvor meget vand, der er brugt på at producere maden), så er det et sted

Læs mere

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark

Juni 10, 2017 Samsø, Danmark EU styrer klimaet!? Juni 10, 2017 Samsø, Danmark Gunnar Boye Olesen, VedvarendeEnergi International lnetwork kfor Sustainable Energy EuropeE Europæisk netværk med 75 NGO'er som medlemmer, Støttet af EU,

Læs mere

Daka Denmark A/S. Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar Lars Brødsgaard. Business Unit Director, Daka ReFood

Daka Denmark A/S. Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar Lars Brødsgaard. Business Unit Director, Daka ReFood Daka Denmark A/S Hedensted Kommunes Nytårskur, 9. januar 2019 Lars Brødsgaard Business Unit Director, Daka ReFood Statement»Vi er den første generation, der kan afskaffe fattigdom, og den sidste, der kan

Læs mere

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15

BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 BILAG 2: Interview med Lotte Kamp, 24/4-15 Antal i husholdningen: 5 Alder: Lotte 46, Jesper 40, Christopher 18, Sofie 12, Malthe 8 Hals, Nordjylland Madbudget, hver måned Hvor meget tror du ca. I bruger?

Læs mere

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17

RØGFRI FREMTID Sund By Netværket Tobakstemagruppe Knudshoved 22/5-17 RØGFRI FREMTID 2030 Sund By Netværket Tobakstemagruppe 12-12 Knudshoved 22/5-17 Stagnation 100 80 Mænd Alle Kvinder 60 40 20 0 1950 1960 1970 1980 1990 2000 2010 2020 2030 Styrker og svagheder i DK Styrker:

Læs mere

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok

Det bæredygtige måltid. Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Det bæredygtige måltid Birgitte Escherich, Direktør, partner Cand. scient. pol., kok Fokus punkter i foredraget i dag Spiste madmængder set udfra mæthedseffekt fra ernæring og smag Mad spild - opmærksomhedspunkter

Læs mere

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt

Økonomisk analyse. Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Økonomisk analyse 21. april 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Danskerne vil gerne leve mere klimavenligt Danmark og danskerne går op i

Læs mere

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S

N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Brug tøjet Brug hovedet Skån miljøet Changing consumer behaviour towards increased prevention

Læs mere

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS

Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CO 2 reduktion hvorfor og hvordan? Vedvarende energi i økonomisk perspektiv Peter Møllgaard Økonomisk Institut, CBS CBS-Climate Strategies for Business Oversigt Hvorfor? Hvordan? CBS Climate Strategies

Læs mere

CSR & Cirkulær Økonomi i Coop

CSR & Cirkulær Økonomi i Coop CSR & Cirkulær Økonomi i Coop Emballage og plast v. Projektleder i CSR, Mathias Hvam Hvordan arbejder vi med ansvarlighed i Coop? Vi er ikke fondsejet, og vi har ingen pengetank Vi er medlemsejet af vores

Læs mere

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED

VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED VI SKABER VÆKST GENNEM INNOVATIV UDVIKLING I DIN VIRKSOMHED DU KAN BRUGE FOODNETWORK TIL... 210 mm MATCHMAKING Vi finder den rigtige samarbejdspartner til dig både danske og udenlandske Vi bygger bro mellem

Læs mere

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte

Markedsanalyse. Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Markedsanalyse 22. november 2016 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Udvikling: Nu køber mænd og kvinder økologisk lige ofte Landbrug & Fødevarer

Læs mere

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15

BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Antal i husholdningen: 2 Alder: Karina 41, Kaj 46 Aalborg, Nordjylland BILAG 1: Interview med Karina Nielsen, 24/4-15 Har I et madbudget? Nej Har du et skøn på hvor meget I bruger om måneden? Jeg tror

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter 29.8.2011 2011/XXXX(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om hvordan madspild kan undgås: strategier for en mere effektiv fødevarekæde

Læs mere

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær

Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær - Altinget: forsyning. Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær Side 1 af 5 ƒforsyning Biogasbranchen: Biogas gør økonomien cirkulær DEBAT 8. september 018 kl. :00 0 kommentarer Regeringen sikrer elegant sammenhæng mellem fødevareproduktion, arealforvaltning, energiforsyning

Læs mere

CASE 1: Nikolajs lasagne

CASE 1: Nikolajs lasagne CASE 1: Nikolajs lasagne Nikolaj vil gerne imponere sin veninde Stine. Han har derfor inviteret hende på hjemmelavet lasagne. Først skal Nikolaj i supermarkedet og købe ind til lasagnen og du skal hjælpe

Læs mere

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning

Program. Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Program Velkommen v. Marianne Mollerup Hvad er økologi for dig? Et lille grøntsagsshot Økologiske visioner v. Kenneth Højgaard En lille anretning Udfordringer og muligheder i økologisk omlægning v. Marianne

Læs mere

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen

Rizza. Aktivitet med dialogoplæg og billeder. Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Side: 1/11 Rizza Forfattere: Pia Styrbæk, Klavs Styrbæk Redaktør: Cathrine Terkelsen Faglige temaer: Madens æstetik, Madspild Kompetenceområder: Fødevarebevidsthed, Madlavning Introduktion: En kvart agurk,

Læs mere

Honningbien kan blive en blomstrende forretning

Honningbien kan blive en blomstrende forretning Honningbien kan blive en blomstrende forretning Biernes bestøvning af landbrugets afgrøder er millioner værd, men erhvervsbiavlerne har ikke formået at udnytte det. Derfor går både de og landmændene glip

Læs mere

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv.

1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. LEKTION 2C OLIVER SPISER SKRALD LÆRINGSMÅL 1. Sammenhæng. I kan snakke om emnet Kan du leve uden kød? også i forhold til jeres eget liv. 2. Sammenhæng. I kan stille spørgsmål til personers måde at handle

Læs mere

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Foodservice er fremtidens fødevaremarked Foodservice er fremtidens fødevaremarked April 2019 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse April 2019 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk

Læs mere

FødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken

FødevareBanken. fra madspild til måltid. FødevareBanken fra madspild til måltid MISSION at bekæmpe madspild og madfattigdom VISION landsdækkende distribution af overskudsfødevarer til fordel for socialt udsatte børn, unge og voksne i Danmark STATUS 2017 København:

Læs mere

NOTAT Opgavebeskrivelse: Sekretariatsbistand i 2015 til Partnerskab om mindre madspild Formål Baggrund

NOTAT Opgavebeskrivelse: Sekretariatsbistand i 2015 til Partnerskab om mindre madspild Formål Baggrund NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-774-00088 Ref. LLN Den 30. januar 2015 Opgavebeskrivelse: Sekretariatsbistand i 2015 til Partnerskab om mindre madspild Formål Projektet har til formål at bistå Miljøstyrelsen

Læs mere

4.1. FVU-Læsning Trin 4. Opgavesæt M. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2012

4.1. FVU-Læsning Trin 4. Opgavesæt M. Forberedende voksenundervisning. 1. august - 31. december 2012 4.1 Opgavesæt M FVU-Læsning Trin 4 Forberedende voksenundervisning 1. august - 31. december 2012 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause og 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Eksaminandens

Læs mere

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin. Madspilds-event Lørdag, den 9. juni 2012 Severin kursuscenter På disse sider har vi samlet de idéer til madspilds-aktiviteter, som blev udviklet under madspilds-eventen for medlemsvalgte en lørdag på Severin.

Læs mere

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think

CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think CO 2 re-spekt, re-duce, re-use, re-think Læsehæfte til 7. 9. kl. 1 Indledning Al forandring har et udgangspunkt. Forandringen er ønsket om en bæredygtig livsstil. Udgangspunktet er respekt. Respekten for

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI.

Status FFI Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI. Status FFI 6.2.2015 Fødevarerådet Lars Visbech Sørensen, Formand FFI Future Food Innovation Skabe vækst og arbejdspladser i Region Midtjylland udvikle nye fødevarer, emballage eller teknologi i samarbejdsrelationer.

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2014 Om de fem segmenter I rapporten skelnes der mellem følgende fem segmenter: De overbeviste, som synes, de ved meget og er moderate eller

Læs mere

ssækken højst 25 kg affald i d

ssækken højst 25 kg affald i d ssækken affald højst 25 kg affald i r Læs he får u d n a, hvord ald f f a e r mind FÅ mindre affald KVIT OVERFLØDIG INDPAKNING UNDGÅ MADSPILD Vælg produkter, der ikke er pakket ind Køb kun det mad, som

Læs mere

BILAG 3 Monica Christiansen

BILAG 3 Monica Christiansen BILAG 3 Monica Christiansen Hvad er dit navn? Monica Hvor kommer du fra - landsdel? København Hvor gammel er du? 51 Hvor mange bor der i din husstand, og hvor gamle er de? 3 personer 51, 25, 22 Hvis I

Læs mere

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012

Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Lyngallup om doggybags Dato: 27. marts 2012 Metode Feltperiode: 22. 27. marts 2012 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Fra affald til ressourcer

Fra affald til ressourcer Fra affald til ressourcer Oplæg til et nyt affaldssystem Mere energi Mindre CO2 Sund økonomi Affald som ressource bæredygtig Omlægning Affald er en del af løsningen i omstillingen til et bæredygtigt samfund.

Læs mere

Foodservice er fremtidens fødevaremarked

Foodservice er fremtidens fødevaremarked Foodservice er fremtidens fødevaremarked August 2018 Markedsanalyse, Forbrugerøkonomi & Statistik Markedsanalyse 22. august 2018 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E

Læs mere

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse

Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse Organisation for erhvervslivet December 2009 Dansk industris energieffektivitet er i verdensklasse AF KONSULENT CAMILLA DAMSØ PEDERSEN, CDP@DI.DK Der er et stort potentiale for at sænke verdens CO2-udslip

Læs mere

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer

Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer Hvad vil det sige at spise bæredygtigt? Merete Myrup Ernæringschef Mejeri Landbrug & Fødevarer Agenda Med udgangspunkt i Verdensmålene for bæredygtig udvikling Hvad er en bæredygtig kost? Substitutions-produkter

Læs mere

Dyrkningsforhold i verden. Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold

Dyrkningsforhold i verden. Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold Dyrkningsforhold i verden Forskelle på landes dyrkningsforhold Landbrugsareal Trusler mod jordens dyrkningsforhold Dyrkningsforhold i verden Landes dyrkningsforhold afhænger af mange ting, fx Klima Regnmængden

Læs mere

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE Mad- og måltidspolitik INDLEDNING Sund mad er en vigtig forudsætning for læring, trivsel og et godt helbred hele livet igennem. At sikre gode mad- og måltidsvaner forudsætter,

Læs mere

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017

Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse. Rapport September 2017 Verdens Bedste Nyheder Befolkningsundersøgelse Rapport September 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE FN S VERDENSMÅL VERDENSTIMEN VERDENS BEDSTE NYHEDER UDVIKLINGSBISTAND METODE 3 10 12 18 22 2 FN s Verdensmål 3

Læs mere

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation?

Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år? Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation? Vi bor i Hvor mange voksne, unge og børn bor i husstanden Hvad var husstandens samlede indkomst før skat sidste år Hus 1 0 0 200,000 400,000 kr Er der nogen i huset, der er medlem af en miljøorganisation

Læs mere

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt.

Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Kampen om at producere bæredygtigt er gået ind. Bæredygtighed er et plus-ord, som alle er enige om rummer noget godt. Det er ikke længere et spørgsmål OM bæredygtighed - men om HVORDAN bæredygtighed. For

Læs mere

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand

Hvad laver dine. skattekroner. i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Hvad laver dine skattekroner i et uland? Debatkaravane om udviklingsbistand Udgivet i forbindelse med Debatkaravanens rundtur i Danmark efteråret 2014 med støtte fra Danidas Oplysningsbevilling. AOF DANMARK

Læs mere