Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rapportskabelon for. Nationale Kliniske Retningslinjer"

Transkript

1 Rapportskabelon for Nationale Kliniske Retningslinjer

2 Tekst skrevet med kursiv er standardtekst, som er identisk i alle retningslinjerne. Forside (1 s.) NKR titel NKR nummer Udgivelsesdato Dato for ikrafttrædelse Sundhedsstyrelsens logo Skriv titlen på den nationale kliniske retningslinje: National klinisk retningslinje for [indsæt fx udredning, behandling ] af [indsæt emne]. Angiv det fortløbende nummer i NKR serien Udgivet af Sundhedsstyrelsen, måned år Godkendelsesdato i styregruppen For at hente logo, se Sundhedsstyrelsens designguide på intranettet Titelblad (1 s.) Titel Citation Sundhedsstyrelsens kontaktoplysninger Emneord Sprog Kategori Version Versionsdato Format Elektronisk ISBN Udgivelsesdato Indholdsfortegnelse (1-2 s.) Angiv titlen på den nationale kliniske retningslinje Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S URL: Angiv emneord. Spørg eventuelt Sundhedsstyrelsens bibliotek Dansk Faglig rådgivning, angiv underkategori Angiv versionsnummer. Eksempel: 1.0 Angiv specifik versionsdato dd.md.år [Udgives i mere brugervenligt format end PDF] Indhent elektronisk ISBN nummer fra Sundhedsstyrelsens Kommunikationscenter Udgivet af Sundhedsstyrelsen, måned. år Indholdsfortegnelse over kapitler, underkapitler og bilag med angivelse af sidetal. Evidens og anbefaling (1 s.) Intro til GRADE Evidensens kvalitet de fire niveauer Den anvendte graduering af evidensens kvalitet og anbefalingsstyrke baserer sig på GRADE (Grading of Recommendations Assessment, Development and Evaluation). Se også: Høj ( ) Vi er meget sikre på, at den sande effekt ligger tæt på den estimerede effekt. Moderat ( ) Vi er moderat sikre på den estimerede effekt. Den sande effekt ligger sandsynligvis tæt på denne, men der er en mulighed for, at den er væsentligt anderledes. Lav ( ) Vi har begrænset tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt kan være væsentligt anderledes end den estimerede effekt Meget lav ( ) Vi har meget ringe tiltro til den estimerede effekt. Den sande effekt vil sandsynligvis være væsentligt anderledes end den estimerede effekt. Anbefalingens styrke Stærk anbefaling for Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Svag/betinget anbefaling for Sundhedsstyrelsen giver en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Svag/betinget anbefaling imod Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er 1

3 underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Stærk anbefaling imod Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet, der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. God praksis God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. Anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Centrale budskaber (1 s.) Identisk med NKR quick guide For en uddybende beskrivelse se bilag 7. De centrale budskaber, dvs. de anbefalinger, der udspringer af hvert af de fokuserede spørgsmål, listes op med tilhørende bokse indeholdende de relevante symboler for styrken af anbefalingen. Vi publicerer alle nationale kliniske retningslinjer sammen med en quick guide. Den giver et overblik over retningslinjens væsentligste anbefalinger og evidensgraduering. Indledning (1 side) Formål Så vidt muligt er målet, at quick guiden fylder max 1 A4-side med tekst på begge sider. På længere sigt skal man kunne downloade vores quick guides via en applikation. Den vil blandt andet give brugerne den fordel, at den altid indeholder den nyeste udgave af en quick guide. Formålet med de nationale kliniske retningslinjer er at sikre en evidensbaseret indsats af ensartet høj kvalitet på tværs af landet, medvirke til hensigtsmæssige patientforløb og vidensdeling på tværs af sektorer og faggrupper samt prioritering i sundhedsvæsenet. Ovenstående suppleres med et par linjer om formålet med netop denne NKR. Såfremt der er behov for yderligere baggrundstekst, lægges dette i bilaget. Afgrænsning af patientgruppe Målgruppe/bruger Emneafgrænsning Overordnet definition af den kliniske retningslinjes patientgruppe. Kort præcisering af målgruppen for den konkrete kliniske retningslinje. Eksempel: praktiserende læger, fysioterapeuter, reumatologer, anæstesi sygeplejersker, m.v. Den nationale kliniske retningslinje indeholder handlingsanvisninger for udvalgte og velafgrænsede kliniske problemstillinger ( punktnedslag i patientforløbet ). Disse problemstillinger er prioriteret af den faglige arbejdsgruppe som de områder, hvor det er vigtigst at få afklaret evidensen. De nationale kliniske retningslinjer beskæftiger sig således med udvalgte dele af forebyggelses-, behandlings- og rehabiliteringsindsatser. Lav en liste over de fokuserede spørgsmål i en kort version som en del af emneafgrænsningen. Der skal være en kort motivation for afgrænsningen. Patientperspektivet Juridiske forhold De for retningslinjen relevante patientforeninger har været repræsenteret i den nedsatte referencegruppe, og de har haft mulighed for at afgive høringssvar til udkastet til den færdige retningslinje. Se medlemmerne af referencegruppen i bilaget. Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinjer er systematisk udarbejdede udsagn med inddragelse af relevant sagkundskab. Nationale kliniske retningslinjer kan bruges af fagpersoner, når de skal træffe beslutninger om passende og god klinisk sundhedsfaglig ydelse i specifikke situationer. De nationale kliniske retningslinjer er offentligt tilgængelige, og patienter kan også orientere sig i retningslinjerne. Nationale kliniske retningslinjer klassificeres som faglig rådgivning, hvilket indebærer, at Sundhedsstyrelsen anbefaler relevante fagpersoner at følge retningslinjerne. De nationale kliniske retningslinjer er ikke juridisk bindende, og det vil altid være det faglige skøn i den konkrete kliniske situation, der er afgørende for beslutningen om passende og korrekt 2

4 sundhedsfaglig ydelse. Der er ingen garanti for et succesfuldt behandlingsresultat, selvom sundhedspersoner følger anbefalingerne. I visse tilfælde kan en behandlingsmetode med lavere evidensstyrke være at foretrække, fordi den passer bedre til patientens situation. Sundhedspersoner skal generelt inddrage patienten, når de vælger behandling. Som udgangspunkt skal sundhedspersoner også begrunde beslutninger, der afviger væsentligt fra god klinisk praksis herunder anbefalinger i relevante nationale kliniske retningslinjer. Gennemgang af de fokuserede spørgsmål og tilhørende anbefalinger De fokuserede spørgsmål Arbejdsgruppen gennemgår de fokuserede spørgsmål et for et. Spørgsmålene kan med fordel grupperes efter de overordnede dele af det samlede patientforløb, såsom tidlig opsporing, udredning, behandling, den opfølgende indsats, rehabilitering og palliation. For hvert fokuseret spørgsmål skal arbejdsgruppen skrive følgende: En kort beskrivelse af spørgsmålet på simpel form svarende til den i indledningen. Baggrund for valg af spørgsmålet. En kort beskrivelse af, hvorfor arbejdsgruppen mener dette spørgsmål er relevant at stille. Samlet anbefaling med tilhørende anbefalingsstyrke (stærk for, stærk imod, svag for, svag imod, god/ikke god praksis) Kort præsentation af den litteratur, der bl.a. er baggrund for udformningen af anbefalingen. For et givent fokuseret spørgsmål vil det være relevant at skrive f.eks.: Evidensgrundlaget for det fokuserede spørgsmål er et systematisk review suppleret med X RCT, n=xx. Henvis evt. til bilag 8 med link til oversigt over studier. Evidensen præsenteres for hvert outcome i en Summary of Findings-tabel (SoF) for kritiske og væsentlige outcomes/resultater (i GRADEprofiler under Preview SoF table vælges det format, der hedder Summary of Findings table ). Henvis til outcome matrix (bilag 9), hvoraf det fremgår, hvilke studier, der måler på hvilke outcomes. Hovedlinjerne i arbejdsgruppens overvejelser omkring anbefalingen indsættes i nedenstående tabel. Balancen mellem effekt og skadevirkninger Kvaliteten af evidensen Værdier og præferencer Andre overvejelser Hvis effekten overstiger skadevirkningerne markant, er anbefalingen stærk. F.eks. mortalitet og neurologiske følgevirkninger overfor diarré ved antibiotisk behandling af patienter med meningitis. Jo højere kvalitet af evidens, des større sandsynlighed for en stærk anbefaling. Hvis præferencer varierer meget mellem de enkelte patienter, er en svag anbefaling mere sandsynlig. Eksempelvis hvis de enkelte patienter vurderer forebyggelse af hjertekarsygdom og risiko for mavesår og blødning forskelligt ved brug af aspirin som kardiovaskulær profylakse. Det samme kan gøre sig gældende, hvis man ikke ved, hvad patientens værdier og præferencer er. Eksempelvis ressourceforbrug Om nødvendigt kan man tilføje en kort uddybning af anbefalingen. Hvad indebærer fx social færdighedstræning helt præcist? Referencer (1-3 s.) Angivelse af referencer efter Vancouver systemet. Angiv hver kilde med et nummer og 3

5 BILAG Baggrund (½ s.) nummerer kilderne fortløbende. Sundhedsstyrelsen anvender referencehåndteringsprogrammet RefWorks. Der skal indsættes link til disse bilag relevante steder i retningslinjen, også med henblik på at opfylde kriterierne i AGREE-instrumentet. Kort beskrivelse af baggrunden for at udarbejde den kliniske retningslinje. Herunder forekomst, udviklingen i sygdommen/lidelsen, eventuel mortalitetsgrad, sociale og økonomiske effekter for den sygdomsramte, nuværende udrednings- og behandlingsindsats samt organiseringen heraf. Det skal fremgå klart, hvorfor emnet/afgrænsningen er valgt. Kort beskrivelse af den forventede effekt af at implementere retningslinjens anbefalinger i praksis. Implementering (1-2 s.) Implementeringsansvarlige Implementeringsaktiviteter Monitorering (½ side) Proces- og effektindikatorer Datakilder De nationale kliniske retningslinjer har et liv, efter at de er publiceret, hvorfor det er nyttigt at tænke i, hvordan retningslinjens evidensbaserede anbefalinger efterfølgende udbredes til og anvendes i praksis. Det er med andre ord nødvendigt at tænke i implementering af den nationale kliniske retningslinje. Beskrivelse af hvem (organisationer, faggrupper, myndigheder), der er ansvarlige for at implementere hvilke dele af anbefalingerne i praksis. Beskrivelse af konkrete aktiviteter, der kan fremme implementeringen af den kliniske retningslinje. Eksempel: Faglige peers, konferencer, uddannelsesaktiviteter, patientinformation, pjecer, medierne, mv. For inspiration til implementeringsaktiviteter og deres effekt se effektnotat herom på NKRsekretariatets hjemmeside. Monitorering med feedback baseret på data (herunder indikatormålinger) har på det generelle plan vist sig at have gunstig effekt på graden af implementering. Derfor bør arbejdsgruppen opstille en eller flere indikatorer, som efter retningslinjens udarbejdelse kan anvendes til løbende at følge med i, hvorvidt retningslinjens anbefalinger følges i praksis og/eller har den forventede effekt. Arbejdsgruppen skal identificere egnede proces- og effektindikatorer, der kan monitorere udbredelse og anvendelse af den kliniske retningslinje. Procesindikatorer anvendes til at monitorere, om regioner/kommuner implementerer/efterlever anbefalingerne i praksis. Eksempelvis udvikling i brugen af en anbefalet behandlingsmetode. Effektindikatorer skal monitorere effekten af den kliniske retningslinjes implementering. Arbejdsgruppen bør her tænke i både kortsigtede (fx andel af patienter som bliver genindlagt) og langsigtede effekter (hvor mange overlever). Arbejdsgruppen kan anbefale brug af data fra fx Landspatientregisteret, Lægemiddelregisteret, Sygesikringsregisteret og fra de kliniske databaser. Opdatering og videre forskning (1 s.) Opdatering Som udgangspunkt bør retningslinjen opdateres [3] år efter udgivelsesdato, med mindre ny evidens eller den teknologiske udvikling på området tilsiger andet. Arbejdsgruppen skal tage eksplicit stilling til, om der er særlige forhold på området, der gør, at retningslinjen bør opdateres med et andet interval. Videre forskning Beskrivelse af anvendt metode (½ s.) Angiv delområder med manglende evidens, som kan udgøre et fremtidigt forskningsfelt. For en uddybet beskrivelse af metoden henvises til Sundhedsstyrelsens NKR-metodeguide [indsæt link]. Hvis man i den pågældende retningslinje har afveget fra den udstukne metode, beskrives afvigelserne her. Fokuserede spørgsmål Beskrivelse af anbefalingernes grundlag og Oversigt over de spørgsmål, den kliniske retningslinje svarer på. Spørgsmål skal være formuleret ud fra PICO-tilgangen og være specifikke og klart afgrænsede. Hvert outcome angives som kritisk eller vigtigt. De fire typer af anbefalinger En anbefaling kan enten være for eller imod en given intervention. En anbefaling kan enten 4

6 implikationer være stærk eller svag/betinget. Det giver følgende fire typer af anbefalinger: Stærk anbefaling for Giv/brug/anvend Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling for, når de samlede fordele ved interventionen vurderes at være klart større end ulemperne. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling for: Evidens af høj kvalitet Stor tilsigtet effekt og ingen eller få utilsigtede bivirkninger /komplikationer ved interventionen Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartede til fordel for interventionen De fleste patienter vil ønske interventionen. Langt de fleste klinikere vil ordinere interventionen. Svag/betinget anbefaling for Overvej at Sundhedsstyrelsen giver en svag/betinget anbefaling for interventionen, når vi vurderer, at fordelene ved interventionen er marginalt større end ulemperne, eller den tilgængelige evidens ikke kan udelukke en væsentlig fordel ved en eksisterende praksis, samtidig med at det vurderes, at skadevirkningerne er få eller fraværende. Følgende vil trække i retning af en svag anbefaling for: Evidens af lav kvalitet Den tilsigtede effekt ved interventionen vurderes at være marginalt større end de utilsigtede bivirkninger/komplikationer Patienternes præferencer og værdier varierer væsentligt eller er ukendte De fleste patienter vil ønske interventionen, men en væsentlig del vil også afstå fra den Klinikerne vil skulle hjælpe patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer Svag/betinget anbefaling imod Anvend kun efter nøje overvejelse, da den gavnlige effekt er usikker og/eller lille, og der er dokumenterede skadevirkninger såsom Sundhedsstyrelsen anvender en svag/betinget anbefaling imod interventionen, når vi vurderer, at ulemperne ved interventionen er større end fordelene, men hvor dette ikke er underbygget af stærk evidens. Vi anvender også denne anbefaling, hvor der er stærk evidens for både gavnlige og skadelige virkninger, men hvor balancen mellem dem er vanskelig at afgøre. Følgende vil trække i retning af en svag anbefaling imod: Evidens af lav kvalitet Usikker effekt ved interventionen Usikre bivirkninger/komplikationer ved interventionen De utilsigtede bivirkninger/komplikationer ved interventionen vurderes at være marginalt større end den tilsigtede effekt Patienternes præferencer og værdier varierer væsentligt eller er ukendte De fleste patienter vil afstå fra interventionen, men en del vil ønske den Klinikerne vil skulle hjælpe patienten med at træffe en beslutning, der passer til patientens værdier og præferencer. Stærk anbefaling imod Giv ikke/brug ikke/anvend ikke/undlad at Sundhedsstyrelsen giver en stærk anbefaling imod, når der er evidens af høj kvalitet der viser, at de samlede ulemper ved interventionen er klart større end fordelene. Vi vil også 5

7 anvende en stærk anbefaling imod, når gennemgangen af evidensen viser, at en intervention med stor sikkerhed er nyttesløs. Følgende vil trække i retning af en stærk anbefaling imod: Evidens af høj kvalitet Den tilsigtede effekt af interventionen er lav Visse eller betydelige utilsigtede bivirkninger/ komplikationer ved interventionen Patienternes værdier og præferencer er velkendte og ensartede imod interventionen De fleste patienter vil ikke ønske interventionen. Klinikere vil typisk ikke ordinere interventionen God praksis For: Det er god praksis at Imod: Det er ikke god praksis rutinemæssigt at God praksis, som bygger på faglig konsensus blandt medlemmerne af arbejdsgruppen, der har udarbejdet den kliniske retningslinje. Anbefalingen kan være enten for eller imod interventionen. Anvendes, når der ikke foreligger relevant evidens. Søgestrategi (1-2 s.) Søgebeskrivelse, herunder specifikation af søgeord, søgte databaser, søgt tidsperiode, dato for søgningen, samt evt. kriterier for at frasortere referencer. Beskrivelsen skal være så præcis, at andre kan efterprøve søgningen og opdatere retningslinjerne ud fra beskrivelsen. OBS: Dette leveres af søgespecialisten. Inkl. flow chart med antallet af referencer udfyldes af fagkonsulenten. Evidensvurderinger (1-4 s.) Arbejdsgruppen (2 s.) Arbejdsgruppens medlemmer Referencegruppens medlemmer Indsæt link til oversigt over de vurderede studier (både primær- og sekundærlitteratur samt in- og eksklusionskriterier). Her indsættes links til udvidede evidensprofiler, AMSTAR- og AGREE-vurderinger, characteristic of studies (hvis der er inddraget primærlitteratur), forest plots og outcome matrix. Alfabetisk oversigt over arbejdsgruppens medlemmer med tilhørende roller (formand for arbejdsgruppen, fagkonsulent og metodekonsulent) og organisatoriske repræsentation (fx Dansk Urogynækologisk Selskab, Danske Fysioterapeuter, Dansk Sygepleje Selskab, m.v.). Referencegruppen er udpeget af regioner, kommuner, patientforeninger og andre relevante interessenter på området, og dens opgave består i at kommentere på afgrænsningen af og det faglige indhold i retningslinjen. Alfabetisk oversigt over arbejdsgruppens medlemmer med tilhørende roller (formand for referencegruppen) og organisatoriske repræsentation (fx ADHD-Foreningen, Ergoterapeutforeningen, m.v.). Habilitetsforhold En person, der virker inden for det offentlige, og som har en personlig interesse i udfaldet af en konkret sag, må ikke deltage i behandlingen af denne sag. Hvis en person er inhabil, er der risiko for, at han eller hun ikke er uvildig ved vurderingen af en sag. Der foreligger habilitetserklæringer for alle arbejdsgruppemedlemmer. Habilitetserklæringerne kan ses her [indsæt link]. Beskriv eventuelle økonomiske eller andre personlige interessekonflikter, f.eks. akademiske, blandt arbejdsgruppens medlemmer, og hvordan I håndterer dem. Målsætningen er gennemsigtighed. Peer review og offentlig høring Denne retningslinje har været i bred, offentlig høring [indsæt periode] og er i samme periode peer-reviewet af [indsæt navne]. Forkortelser og begreber (1 s.) Find en liste over forkortelser og begreber her (indsæt hyperlink). 6

Titel. Undertitel (evt.)

Titel. Undertitel (evt.) Titel Undertitel (evt.) Titel (præcis samme som forside) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Formidling og implementering Lif Gå-hjem møde 3. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR)

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Fysioterapipraksisfondens forskningstemadag 10. september 2014 Chefkonsulent, sektionsleder Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Om præsentationen Hvad er en national

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer

Nationale kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Arbejdet i Dansk Selskab for Pediatrisk Fysioterapi Derek Curtis PT Msc Phd Adjunkt Bestyrelsesmedlem DSPF Faglig ansvarlig Nationale Kliniske Retningslinjer Nationale

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nakkesmerter Baggrund og formål Nakkesmerter er ifølge WHO nummer fire på listen over årsager

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabiliterende sundhedsindsatser til patienter med type 2- diabetes Baggrund og formål I Danmark udgør type 2-diabetes 80-85 % af de

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for fedmekirurgi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for fedmekirurgi Baggrund og formål Der har i Danmark været en kraftig udvikling i antallet af personer med svær overvægt i løbet af de

Læs mere

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en

Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk Alkoholforskning. Formand for arbejdsgruppen bag NKR en Baggrunden for de Nationale Kliniske Retningslinjer for behandling af alkoholafhængighed - og for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Hvad anbefaler man i dag og

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje?

Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Hvad vil det sige at udarbejde en klinisk retningslinje? Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Opstartsmøde for kliniske retningslinjer 2013 26. November 2012

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose 1 Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Håndbog om implementering KL og Sundhedskartellet Konference om kliniske retningslinjer i kommunerne 29. oktober 2014 Fuldmægtig Malene Kristine Nielsen, makn@sst.dk

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese

Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Fysioterapi og ergoterapi til børn og unge med nedsat funktionsevne som følge af cerebral parese Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Ergo 15 Den 11. november 2015

Ergo 15 Den 11. november 2015 Parallelsession: National klinisk retningslinje på børneområdet og evidensbaseret praksis Ergo 15 Den 11. november 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. Rehabiliteringsafdelingen, Odense

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for rehabilitering af patienter med prostatakræft Baggrund og formål Prostatakræft er den næst hyppigste kræftform blandt mænd i Danmark.

Læs mere

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution

National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution National klinisk retningslinje: Alkoholbehandling Behandling af alkoholafhængighed og skadeligt forbrug af alkohol i en alkoholinstitution Helene Bygholm Risager Centerchef, Center for alkoholbehandling,

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing, udredning og udvalgte indsatser Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for øvre dysfagi opsporing,

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER

SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER SKABELON TIL UDFORMNING AF EVIDENSBASEREDE KLINISKE RETNINGSLINJER Skabelonen er udarbejdet af: Center for Kliniske retningslinjer april 2009 Anbefalet af centrets Videnskabelige Råd, den: 5. maj 2009

Læs mere

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer

1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer)

National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) National klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære brud (distale radiusfrakturer) Anette Skjold Sørensen Ergoterapeut Odense Universitetshospital DSF Håndterapi Kolding d. 21.10.14 Nationale

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse (Borderline) Baggrund og formål Mellem 6 og 10% af befolkningen opfylder diagnosekriterierne

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering

Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering Nationale kliniske retningslinjer (NKR) Implementering og monitorering Konference om NKR 21. november 2014 Sektionsleder, chefkonsulent Lisbeth Høeg-Jensen lhj@sst.dk 1 Hvad kendetegner en national klinisk

Læs mere

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse

National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse National klinisk retningslinje for behandling af patienter med samtidig alkoholafhængighed og psykisk lidelse Vingsted, 11. maj 2016 Lektor og projektdirektør Anette Søgaard Nielsen Enheden for Klinisk

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden

Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden Nationale kliniske retningslinjer og GRADE-metoden 29. august 2014, DMCG.dk repræsentantskabsmøde, Hindsgavl Slot Chefkonsulent Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen spa@sst.dk 1 Om præsentationen Nationale

Læs mere

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling

TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling TILLÆG TIL DEN NATIONALE KLINISKE RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED: Valg af farmakologisk behandling 0 Tillæg til den nationale kliniske retningslinje for behandling af alkoholafhængighed

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for hofteartrose ikkekirurgisk behandling og genoptræning efter THA Baggrund og formål Hofteartrose er en hyppig lidelse i Danmark, hvor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for behandling af håndledsnære underarmsbrud (distale radiusfrakturer) 9. december 2013 j.nr. 4-1013-28/1/MAKN Baggrund og formål

Læs mere

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san.

National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion. CPOP dag 2015. Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Træning af håndfunktion CPOP dag 2015 Helle S. Poulsen Ergoterapeut, Cand. scient. san. National klinisk retningslinje Klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Britta Tendal, konsulent, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL Initiativmøde hos DSKE og FaKD den 27. august 2014 Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet Lidt om selve arbejdet Meget

Læs mere

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats

Dagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer

Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer Brugerinddragelse i Nationale Kliniske Retningslinjer Konference om Nationale Kliniske Retningslinjer, tirsdag den 24. november 2015 Malene Kristine Nielsen, cand.scient.san.publ. Fuldmægtig i Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for alkoholbehandling KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for alkoholbehandling Baggrund og formål Ca. 140.000 personer i Danmark er alkoholafhængige, hvoraf hovedparten vurderes at ville have gavn

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR IKKE-KIRURGISK BEHANDLING AF NYLIG OPSTÅET LUMBAL NERVERODSPÅVIRKNING (LUMBAL RADIKULOPATI) 2016 National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nylig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter

Nationale kliniske retningslinjer. Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Nationale kliniske retningslinjer Karen Langvad Faglig chef Danske Fysioterapeuter Mit oplæg Hvad er en klinisk retningslinje? Nationale kliniske retningslinjer National klinisk retningslinje for erhvervet

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:

Sundhedsstyrelsen har modtaget 13 høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge: NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af nyopstået rodpåvirkning i nakken med udstrålende symptomer til armen (cervikal radikulopati) Sundhedsstyrelsen nationale

Læs mere

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014

National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 National Klinisk Retningslinje for Rehabilitering af patienter med KOL - KOALA årsmøde 29. april 2014 Sundhedsstyrelsens arbejdsgruppe ved Peter Lange og Jette Blands Agenda Baggrund Rammerne for arbejdet

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati)

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for nakkesmerter med udstråling til armen (cervikal radikulopati) Baggrund og formål Nakkesmerter er hyppigt forekommende. Mellem

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for synkebesvær KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for synkebesvær Baggrund og formål En velfungerende synkefunktion er afgørende for at bringe mad og drikke fra mundhulen gennem svælget

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen

Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Kliniske retningslinjer - Hvor skal vi hen? Louise Rabøl, læge, ph.d., Nefrologisk afd. B, Herlev Hospital og Sundhedsstyrelsen Overblik Kliniske retningslinjer Nationale kliniske retningslinjer Konkret

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDVALGTE SUNDHEDSFAGLIGE INDSATSER VED REHABILITERING TIL PATIENTER MED TYPE 2 DIABETES 2015 Titel National klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser

Læs mere

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse

De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse De nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af samtidig alkohola5hængighed og psykisk lidelse Cand.psych. og Ph.D.studerende Pernille Pinderup Min baggrund Cand.psych. ved Aarhus Universitet,

Læs mere

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen

Til: Overordnede Kommentarer. Dansk Selskab for Fysioterapi 11. marts 2014. Sundhedsstyrelsen 11. marts 2014 Høring: National Klinisk Retningslinje for KOL Rehabilitering Til: Sundhedsstyrelsen Vi har med stor interesse læst den nationale kliniske retningslinje for KOLrehabilitering og kvitterer

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015.

Dato 18-06-2015. Retningslinjen forventes udgivet primo juli 2015. Dato 18-06-2015 Sagsnr. 4-1013-41/2 ANWS anws@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for udvalgte sundhedsfaglige indsatser ved rehabilitering til patienter med type 2 diabetes

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostisk og behandling af astma hos børn og unge Baggrund og formål Astma er den hyppigst forekommende kroniske sygdom hos børn og

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af lænderygsmerter KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af lænderygsmerter Baggrund og formål Lænderygbesvær er ifølge WHO den tilstand, som medfører flest år levet med funktionsevnenedsættelser

Læs mere

Korte klinisk retningslinier

Korte klinisk retningslinier Korte klinisk retningslinier Claus Munk Jensen overlæge Formand for kvalitetsudvalget i DOS NKR / KKR NKR SST godkender 8 10 kliniske problemstillinger (PICO) Tværfagligt Tværsektorielt Frikøb af fag konsulent

Læs mere

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati)

National klinisk retningslinje. for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning (lumbal radikulopati) National klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning

Læs mere

National klinisk retningslinje

National klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling af bipolar lidelse - med fokus på kombinationsbehandling National klinisk retningslinje for medicinsk vedligeholdelsesbehandling

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF OBSESSIV-KOMPULSIV TILSTAND (OCD) 2016 National Klinisk Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus

Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012. Århus Universitetshospital Århus Sygehus Strategi for evidensbasering og monitorering af sygepleje, ergoterapi og fysioterapi 2010-2012 Århus Universitetshospital Århus Sygehus Januar 2010 1 Udarbejdet af følgegruppen for evidens og monitorering

Læs mere

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen.

Sundhedsstyrelsen har i den forbindelse modtaget 14 høringssvar til retningslinjen. Dato 31. marts 2015 Sagsnr. 4-1013-8/3 mali mali@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af håndeksem Baggrund og formål I løbet af et år oplever mere end hver tiende dansker at have håndeksem

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af borgere med kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) Baggrund og formål Kronisk Obstruktiv Lungesygdom

Læs mere

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling

National klinisk retningslinje for. farmakologisk behandling af bipolar lidelse. supplerende vedligeholdelsesbehandling National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af bipolar lidelse supplerende vedligeholdelsesbehandling efter depression 2014 National klinisk retningslinje for farmakologisk behandling af

Læs mere

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer

Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Udarbejdelse af evidensbaserede kliniske retningslinjer Den 19. november 2009 Henriette Vind Thaysen Klinisk sygeplejespecialist cand scient. san., ph.d.-studerende Definition Evidensbaseret medicin Samvittighedsfuld,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge.

KOMMISSORIUM. Effekt av psykososial behandling. Rapport fra Kunnskapssenteret nr. 25, 2008, Nasjonalt kunnskapssenter for helsetjenesten, Oslo, Norge. KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for udredning og behandling af mennesker med psykisk lidelse og samtidig afhængighed af alkohol (dobbeltbelastede) Baggrund og formål Der

Læs mere

af alkoholafhængighed

af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed Sundhedsstyrelsen, 2014. Publikationen kan frit refereres med tydelig

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS)

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HØFEBER (ALLERGISK RHINOKONJUNKTIVITIS) 2015 National klinisk retningslinje for behandling af høfeber (allergisk rhinokonjunktivitis) Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen

Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen Implementeringsforskning i Danmark Med udgangspunkt i arbejdet med kliniske retningslinjer i Sundhedsstyrelsen DASYS Forskningsråd: Implementeringsforskning. Masterclass med vinkler på en nyere forskningsdisciplin

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Dato 7. april 2015 Sagsnr. 4-1013-47/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af emotionel ustabil personlighedsstruktur, borderline type Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner

Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidensbaserede forebyggelsesinterventioner Formål: Guiden bruges til at vurdere om en forebyggelsesintervention, som har dokumenteret effekt,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

KAN EVIDENSEN BRUGES

KAN EVIDENSEN BRUGES KAN EVIDENSEN BRUGES miniguide til vurdering af overførbarhed og anvendelighed af evidens 2011 Kan evidensen bruges Formål Denne guide bruges til at vurdere om en sundhedsintervention, som har dokumenteret

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) Baggrund og formål Obsessiv-kompulsiv tilstand (OCD) er en tilstand, der kan give betydelig funktionsnedsættelse

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET 2016 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR MENISKPATOLOGI I KNÆET Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft

National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft National klinisk retningslinje for følgevirkninger efter operation for tidlig brystkræft - Forebyggelse og behandling af nedsat funktionsevne i skulder og arm samt armlymfødem hos voksne opereret for tidlig

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for kompliceret skizofreni Baggrund og formål Forekomsten af skizofreni i befolkningen skønnes at være 0,5 %, og ca. 14.500

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith Rehabilitering, nationale initiativer Indsatsen vedrørende rehabilitering

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF HJERNEMETASTASER Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient

Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Dansk Selskab for Fysioterapi 11. juni 2014 Høring: Klinisk Retningslinje for Trachealsugning af den voksne intuberede patient Til: Center for Kliniske Retningslinjer Dansk Selskab for Fysioterapi ønsker

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF SAMTIDIG ALKOHOLAFHÆNGIGHED OG PSYKISK LIDELSE 2016 National Klinisk Retningslinje for udredning og behandling af alkoholafhængighed og samtidig

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Nationale Kliniske Retningslinje

Nationale Kliniske Retningslinje Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv lidelse(ocd) Nationale Kliniske Retningslinje for behandling af obsessiv-kompulsiv lidelse (OCD) Sundhedsstyrelsen, år. Publikationen

Læs mere

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering

Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Sundhedsstyrelsen Sygehuse og Beredskab syb@sst.dk Østerbro, 12. marts 2014 Høringssvar vedr. National Klinisk Retningslinje for KOL-Rehabilitering Danmarks Lungeforening takker for muligheden for at give

Læs mere