Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord Vandrammedirektiv projekt, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr. 390

2 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord Vandrammedirektiv projekt, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr Kurt Nielsen Dorte Krause-Jensen Afdeling for Sø-og Fjordøkologi Bent Sømod Christina Ellegaard Århus Amt

3 Datablad Titel: Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord. Undertitel: Vandrammedirektiv-projekt, Fase II Forfattere: Kurt Nielsen 1, Bent Sømod 2, Christina Ellegaard 2, Dorte Krause-Jensen 1 1 Afdelinger: DMU, Afd. For Sø- og Fjordøkologi 2 Århus Amt Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 390 Udgiver: Miljøministeriet URL: Udgivelsestidspunkt: Februar 2002 Faglig kommentering: Layout og korrektur: Bedes citeret: Sammenfatning: Nanna Rask, Fyns Amt Pia Nygaard Christensen Nielsen, K., Sømod, B., Ellegaard, C., Krause-Jensen, D Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord. Vandrammedirektiv-projekt, Fase II. Danmarks Miljøundersøgelser. 45 s. Faglig rapport fra DMU nr rapporter.dmu.dk Rapporten indeholder en analyse af metoder til at fastsætte referencetilstanden i kystvande i henhold til vandrammedirektivet. Randers Fjord er anvendt som eksempel da der både findes både omfattende historiske data og modeller for fjorden. Undersøgelserne viser, at de gamle data fra er værdifulde til at beskrive og dokumentere de økologiske ændringer i Randers Fjord. Biologiske kvalitetselementer er meget anvendelige til at beskrive ændringer i fjordens tilstand. Men det er imidlertid ikke muligt at kvantificere sammenhænge mellem artssammensætning af fytoplankton, vandplanter og bunddyr og tilførslen af næringsstoffer fra oplandet således som det er forudsat i vandrammedirektivet. Der findes desværre ikke tilsvarende historiske data fra de fleste andre danske og europæiske kystvande. Derfor må man i stor udstrækning fastlægge referencetilstanden i danske kystvande ud fra modelberegninger suppleret med kvalitativt information om artssammensætning og biologisk struktur. Tre forskellige typer modeller af forskellig kompleksitet er anvendt. Modellerne sætter os i stand til at beregne sammenhængen mellem tilførslen af næringsstoffer fra oplandet og koncentrationen af total kvælstof, total fosfor, klorofyl a og Secchidybde i fjorden. Referencetilstanden kan beregnes for fytoplankton (klorofyl a), dybdegrænsen af ålegræs samt i nogen udstrækning også for biomassen af bunddyr. Resultaterne viser at der generelt er størst sammenhæng mellem de målte værdier og modelberegninger med den mest komplekse model, men også de simple og mindre ressourcekrævende modeller er anvendelige. Frie emneord: Vandrammedirektiv, referencetilstand, Randers Fjord ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 45 Finansiering: Internet-version: Miljøstyrelsen Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 1 Sammenfatning 7 2 Referencetilstand 11 3 Relevante kvalitetselementer 13 4 Randers Fjord 15 5 Vurdering af referencetilstand ud fra historiske data Fytoplankton Makrovegetation Bundfauna 21 6 Vurdering af referencetilstand ved anvendelse af modeller Modeller af forskellig kompleksitet Modellering af kvælstofkoncentrationer Modellering af fosforkoncentrationer Modellering af klorofyl a koncentrationer, sigtdybde, ålegræssets dybdegrænse og bundfauna biomasse 29 7 Er det muligt at opnå god økologisk tilstand i Randers Fjord? 31 8 Konklusion 33 9 Referencer 35 Bilag 39

5 [Tom side]

6 Forord Denne rapport er et led i udviklingsarbejdet som er en forudsætning for at implementere vandrammedirektivet (EU s Direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger 2000/60/EF) i marine områder i Danmark. Rapporten bygger på udviklingsarbejdet vedrørende typeinddeling og indikatorer som blev afsluttet i Miljøstyrelsen nedsatte i efteråret 2001 en styringsgruppe for projektet bestående af Henning Karup, Jens Brøgger Jensen, Steen Pedersen (Miljøstyrelsen), Stig Helmig (Skov- og Naturstyrelen), Nanna Rask (Fyns Amt), Jesper Andersen og Kurt Nielsen (Danmarks Miljøundersøgelser). Nanna Rask har været Amtsrådsforeningens repræsentant. Rapporten er lavet i samarbejde med Århus Amt. Kolleger i styringsgruppen, amter og Danmarks Miljøundersøgelser takkes for konstruktiv kritik under projektet. Rapportens anbefalinger og konklusioner vil indgå i det fortsatte udviklingsarbejde som foregår såvel nationalt som i EU-regi. Rapporten kan derfor ikke betragtes som et udkast til en fremtidig vejledning for planlægning af vandkvaliteten i marine områder. 5

7 [Tom side]

8 1 Sammenfatning Analyse af data fra Randers Fjord viser muligheder og begrænsninger ved at anvende to helt forskellige angrebsvinkler til at fastlægge referencetilstanden nemlig historiske data og modellering. De omfattende historiske data fra er anvendt som udgangspunkt for at vurdere referencetilstanden i Randers Fjord da forureningspåvirkningen på dette tidspunkt var begrænset sammenlignet med nu. Analysen viser at nogle kvalitetselementer (indikatorer) som dybdegrænse af ålegræs, artsantal af blomsterplanter og artssammensætning af bunddyr er anvendelige til at beskrive ændringer i fjordens biologiske tilstand, mens historiske og aktuelle data for planteplanktons artssammensætning ikke kan sammenlignes pga. metodiske forskelle. De gamle data fra er værdifulde til at beskrive de økologiske ændringer i Randers Fjord, men der findes desværre ikke tilsvarende historiske data fra de fleste andre danske og europæiske kystvande. Derfor må man i stor udstrækning fastlægge referencetilstanden ud fra modelberegning. Tre forskellige modeller er anvendt til at kvantificere sammenhængen mellem tilførslen af næringsstoffer og den økologiske tilstand i Randers Fjord. Tilførslen af næringsstoffer for referencetilstanden er beregnet på baggrund af målinger fra mindre oplande uden landbrug og bebyggelse. De anvendte modeller har forskellig kompleksitet og omfatter simple fortyndingsberegninger, en statistisk Grey box model og en hydrodynamisk model (MIKE12). Modelberegningerne viser at der er størst afvigelse mellem de målte værdier og modelberegninger for den mest simple model, mens variationen generelt er mindre for den hydrodynamiske model. Modellerne sætter os i stand til at beregne sammenhængen mellem tilførslen af næringsstoffer fra oplandet og koncentrationen af total kvælstof, total fosfor, klorofyl a og Secchidybde i fjorden. Referencetilstanden kan beregnes for fytoplankton (klorofyl a), dybdegrænsen af ålegræs samt i nogen udstrækning også for biomassen af bunddyr. Også de simple og mindre ressourcekrævende modeller er anvendelige. Det er imidlertid endnu ikke muligt at kvantificere sammenhænge mellem artssammensætning af fytoplankton, vandplanter og bunddyr og tilførslen af næringsstoffer fra oplandet således som det er forudsat i vandrammedirektivet. Årsagen er at der ikke på nuværende tidspunkt findes tilstrækkelig biologisk viden om de enkelte arters forekomst i relation til eutrofiering. Derfor må man på nuværende tidspunkt primært basere vurderingen af økologisk kvalitet i kystområdet på biomassen af fytoplanton (klorofyl a) og dybdegrænsen af ålegræs. Vurderingen bør suppleres med mulige kvantitative eller kvalitative oplysninger om ændringer af vandplanter og bunddyrs forekomst. 7

9 8 Et modelscenarium for Randers Fjord viser at den fremtidige miljøtilstand vil afvige markant fra referencetilstanden hvis man tager udgangspunkt i den nuværende befolkning og landbrugsdrift i oplandet. Det er derfor ikke realistisk at forvente at Randers Fjord kan opfylde god økologisk kvalitet. Randers Fjord eller dele af fjorden er stærkt modificeret.

10 1 Indledning og formål Denne rapport omhandler første del af vandrammedirektivprojektets fase II, som er en analyse af egnede metoder til at fastlægge referencetilstand for danske marine områder. Da der ikke findes kystvande i Danmark, som er uforurenede og dermed kan anvendes som reference for forurenede kystvande, må andre metoder tages i brug. Grundet projektets begrænsede ressourcer har det ikke været muligt at foretage en tværgående analyse af relevante data for flere forskellige kystområder. Vi har derfor valgt at arbejde med Randers Fjord som eksempel da eksisterende data giver mulighed for at anvende flere forskellige metoder i dette område. Projektet omfatter analyse af historiske data som den ene angrebsvinkel og modeller som den anden angrebsvinkel til at fastlægge referencetilstand. Vandrammedirektivet forudætter at sammenhænge mellem økologisk kvalitet i fjorden og tilførsel af næringsstoffer kan beskrives kvantitativt. Det er derfor helt centralt at metoderne sikrer en kobling mellem opland og fjord. Projektets Fase II indeholder også eksempler på klassifikation af økologisk tilstand foretaget ud fra ålegræs. Derudover analyseres variationsbredden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer (klorerede organiske forbindelser i muslinger). Disse elementer vil blive behandlet i en separat rapport. Projektets Fase III omfatter udpegning af parametre og målemetoder til overvågning samt opstilling af et niveaudelt overvågningsprogram. Fase III forventes igangsat i 2002 og afsluttes i

11 [Tom side]

12 2 Referencetilstand Implementeringen af vandrammedirektivet kræver at der udvikles og testes metoder til at fastlægge referencetilstand, kriterier for at fastlægge klasser for økologisk tilstand og koblingen mellem økologisk tilstand og belastning fra oplandet (1). I stærkt modificerede eller kunstige vandområder vil det ikke være muligt at nå en god økologisk tilstand, og målet er her at nå godt økologisk potentiale der beskrives som en tilstand der kun er svagt ændret i forhold til maksimalt økologisk potentiale som følge af menneskeskabte fysiske ændringer. Referencetilstanden svarende til høj økologisk kvalitet skal modsvare naturtilstanden eller en tilstand beskrevet som kun ubetydeligt ændret som følge af menneskelige aktiviteter. I 2015 skal de enkelte vandområder altså opfylde høj eller god økologisk tilstand med mindre der er tale om stærkt modificerede eller kunstige vandområder. Hvis der ikke allerede er god økologisk tilstand i et vandområde, skal der udarbejdes et indsatsprogram der identificerer de nødvendige reduktioner i belastningen. Derfor er en klassifikation af høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand i forhold til referencetilstanden essentiel for en fremtidig planlægning og udvikling af administrative strategier for miljøkvaliteten i overflade- og grundvand. I de fleste europæiske kystområder kan referencetilstanden for høj eller god økologisk tilstand ikke på nuværende tidspunkt fastlægges på baggrund af målinger i eksisterende kystområder. I danske kystområder er koncentrationen af næringsstoffer fx mere end fordoblet i forhold til koncentrationerne under forhold upåvirkede af menneskelige aktiviteter (2). Derfor må referencetilstanden i stedet fastlægges ved hjælp af historiske data eller ved at anvende økologisk modellering. I det følgende præsenteres muligheder og begrænsninger for at identificere referencetilstand for vandrammedirektivets kvalitetselementer ud fra historiske data og/eller økologisk modellering. Det østjyske fjordområde Randers Fjord (Figur 1) blev valgt som eksempel da det her er muligt at anvende både den historiske og den modelbaserede tilgang til beskrivelse af referencetilstande. Sammenlignet med de fleste andre fjordområder i Danmark findes der for Randers Fjord omfattende historiske data fra de sidste 100 år. Disse data giver omfattende informationer om referencetilstanden for flora og fauna. Effekten af reduktioner i tilførslen af næringsstoffer på tilstanden i Randers Fjord er modelleret vha. modeller af varierende kompleksitet. Modellerne benyttes til at beregne referencetilstand samt hvilke reduktioner i belastningen der er nødvendige for at opnå den målsatte økologiske tilstand. 11

13 Skagerrak Kattegat Catchment area Udbyhøj Yderfjord Kattegat Mellerup Randers Fjord Mellemfjord Randers Inderfjord Uggelhuse Grundfjord 3000 m Figur 1. Kort over Randers Fjord og opland. 12

14 3 Relevante kvalitetselementer Både fysiske, kemiske og biologiske kvalitetselementer kan anvendes til at kvantificere den økologiske tilstand i marine områder (Tabel 1). I relation til vandrammedirektivets definitioner skal et anvendeligt kvalitetselement respondere på menneskelige påvirkninger, generelt være tilgængeligt i kystområderne, være velbeskrevet i statistisk sammenhæng, have en kendt referencetilstand, være kosteffektiv og være let at formidle til offentligheden. Marine kvalitetselementer anvendt til at beskrive miljøtilstanden i forbindelse med vandkvalitetsplanlægningen i amternes regionplaner er vurderet på baggrund af disse kriterier (3). Den maksimale dybdegrænse for ålegræs, biomassen af bentiske filtratorer og koncentrationen af klorofyl a var de marine kvalitetselementer der fik den højeste prioritet som potentielle kvalitetselementer til vandrammedirektivet ud fra ovenstående vurderingskriterier. Koncentrationen af næringsstoffer i vandmasserne, sigtdybden, frekvensen af iltkoncentrationer under 2 mg O 2 l -1 eller 4 mg O 2 l -1, salinitet, koncentrationen af E. coli, koncentrationen af miljøfarlige stoffer i biota og sediment, og tilførslen af kvælstof og fosfor fra oplandet blev også vurderet som potentielle kvalitetselementer til vandrammedirektivets implementering i danske kystvande (3). Tabel 1. Oversigt over vandrammedirektivets kvalitetselementer for kystvande. Kystvande Kvalitetselement Biologiske elementer Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Morfologiske forhold - dybdevariation - bundforhold (struktur og substrat) - tidevandszonens struktur Tidevandsregime - de dominerende strømmes retning - bølgeeksponering Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter biologiske elementer Generelt - sigtdybde - termiske forhold - iltforhold - salinitet - næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer - forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet - forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet 13

15 [Tom side]

16 4 Randers Fjord Randers Fjord er en 27 km lang lavvandet østjysk fjord med munding ud til det vestlige Kattegat i Hevring Bugt (Figur 1). Ferskvand fra Gudenåen og Alling Å strømmer til den indre del af fjorden og skaber en kraftig horisontal gradient i saliniteten ud gennem fjorden. Den gennemsnitlige salinitet varierer fra omkring 0 i inderfjorden til omkring 18 i mundingen. Denne store variation i saliniteten påvirker forekomsten af arter af fytoplankton, makrovegetation og bundfauna ud gennem fjordsystemet. Ferskvandsarter af bundplanter og dyr forekommer i inderfjorden, brakvandsarter forekommer i den centrale del og marine arter i den yderste del af fjorden. Fordelingen af arter af fytoplankton i fjordens vandmasser er mere kompleks at beskrive, men følger det samme overordnede mønster (4). I løbet af de sidste 150 år er der sket betydelige fysiske modifikationer af Randers Fjord af hensyn til besejlingen af fjorden. Sejlrenden i fjorden er gradvist uddybet fra 2,5 m i 1850 til 7 m i Dette har formentlig haft en betydelig effekt på vandskiftet i fjorden. Landvindingen op gennem det sidste århundrede har haft en betydelige effekt på fjordens udstrækning og dermed på fjordens hydraulik. Vådområderne, der oprindeligt omkransede fjorden, blev afskåret fra den naturlige hydrauliske sammenhæng med fjorden ved konstruktionen af diger og pumpestationer fra omkring 1918 og frem til 1967 (4). Vandmasserne i den dybe sejlrende er normalt lagdelte og der er også observeret lagdeling i de lavvandede dele af fjorden hvor vanddybden generelt er mindre en 2 m (5). Som følge af den store tilførsel af organisk stof fra specielt Gudenåen opstår der næsten årligt iltsvind i de dybere dele af inderfjorden hvorimod den hurtige udskiftning af bundvandet i yderfjorden forhindrer iltsvind (4). Indsatsen mod eutrofieringen i oplandet til Randers Fjord startede allerede i løbet af 1970 erne. Den første indsats sigtede på at reducere tilførslerne af organisk stof fra renseanlæg og dambrug for at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Efterfølgende blev renseanlæggene udbygget med fosforfjernelse for at mindske tilførslerne til søer og kystvande og op gennem 1990 erne blev renseanlæggene yderligere udbygget med kvælstoffjernelse. Som en følge af den omfattende udbygning af spildevandsrensningen er den diffuse afstrømning af næringsstoffer fra det 3260 km 2 store opland (64 % opdyrket) blevet den dominerende kilde til eutrofiering af fjorden. Selv om indsatsen for reduktioner i næringsstoftilførslerne indledtes allerede i 1970 erne er kun tilførslerne af fosfor faldet signifikant med omkring 75 % fra 1974 og frem til Derimod er tilførslerne af kvælstof kun faldet svagt da der ikke er sket nogen væsentlige reduktioner i den diffuse afstrømning fra dyrkede arealer (Figur 2). De mere end 70 søer i oplandet forsinker responsen på reduktionerne i fosfortilførslerne, da der frigives fosfor i forbindelse med iltsvind i søernes sedimenter (6, 7). 15

17 10 6 m 3 år -1 t år -1 t år Ferskvand Kvælstof Fosfor BI t år Figur 2. Årlig tilførsel af ferskvand, kvælstof, fosfor og organisk stof (BI 5 ) til Randers Fjord Overvågningsdata fra Århus Amt (10). 16

18 5 Vurdering af referencetilstand ud fra historiske data 5.1 Fytoplankton Der findes undersøgelser af artssammensætningen i fytoplanktonpopulationen i Randers Fjord fra , og fra Data fra viste at inderfjorden og den centrale del af fjorden var domineret af ferskvandsarter, mens yderfjorden oftest var domineret af brakvands- og marine arter bortset fra i de situationer hvor stor ferskvandsafstrømning betød at også yderfjorden var domineret af ferskvandsarter (Tabel 2) (8, 9, Hansen, P.J. og Nielsen, T.G. upubl.). Artssammensætningen i fytoplanktonpopulationen var meget variabel som følge af den dynamiske udskiftning af vandmasserne i fjorden, hvor opholdstiden for ferskvand kun er 3 8 dage (5). Som følge af den store variabilitet i data er det vanskeligt at dokumentere forskelle mellem de semi-kvantitative data fra og de kvantitative data fra Forskelle i prøvetagningsmetoder og niveau for taksonomisk identifikation komplicerer yderligere en direkte sammenligning mellem data fra og Målinger af fytoplanktonbiomassen som koncentrationer af klorofyl a findes fra , men der er ingen historiske data tilgængelige. Det tilgængelige datamateriale viser en tydelig rumlig gradient i klorofyl a-koncentrationerne ud gennem fjorden. Koncentrationerne er højest i inderfjorden og falder ud mod mundingen (Figur 3). Faldet i koncentrationen af klorofyl a ud gennem fjorden følges af en stigning i sigtdybden. Gradienten afspejler de faldende næringsstofkoncentrationer ud gennem fjorden som følge af at det næringsstofrige ferskvands opblandes med næringsstoffattigt havvand. Klorofyl a-koncentrationerne er ikke ændret i perioden hverken i Randers Fjord eller i Kattegat. Den stigning i klorofyl a- koncentrationen fra , der er fundet i yderfjorden, skyldes en øget frekvens af prøvetagninger i perioder med høj ferskvandsafstrømning (Figur 3). Indtil videre ser det således ikke ud til at fytoplanktonbiomassen har responderet på de signifikante reduktioner i fosfortilførslerne over de sidste 20 år fra omkring 400 t P år -1 i 1980 til 200 t år -1 i Dette på trods af at både kvælstof og fosfor potentielt kan være begrænsende for primærproduktionen i korte perioder (10). Da fytoplankton biomassen ikke blev målt i forbindelse med undersøgelserne i 1915 kan referencesituationen kun estimeres ved hjælp af modellering. 17

19 Tabel 1. Gennemsnitlig tæthed af fytoplanktonarter registreret semikvantitativt på en skala fra 1-5 i august 1915 og juni 1916 (efter 12). Station Randers Uggelhuse Mellerup Udbyhøj Salinitet 0 / ,5 5,3 17 Blågrøn alger Anabauna spp Anabaena flos-aquae Chroococus imneticus Coelosphaerium Microcystis aeruginosa Dinoflagellater Ceratium hirundinella Ceratium spp Peridinium cinctum Diatomeer Amphiprora alata Asterionella formosa Campylodsicus spp Certaulina bergonii Chaetoceras spp Cymatopleara sp. ura spp Diatoma elongata Fragilariae spp Guinardia flaccida Melosira borreri Melosira granulata Melosira Jürensii Melosira varians Rhizosolenia spp Stephanodiscus astraea Grøn alger Coelastrum Dictyophaerium pulchellum Oocystis sp Eudorina elegans Pediastrum spp Scenedesmus Et generelt problem ved at anvende fytoplankton som kvalitetselement i Randers Fjord er at ændringer i artssammensætning og tæthed ikke kan korrelleres direkte til næringsstofkoncentrationer i vandmasserne og dermed med tilførslen af næringsstoffer fra oplandet. Dette er ellers en forudsætning for at anvende kvalitetselementer i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet. Med det nuværende data- og vidensgrundlag er det kun muligt at anvende koncentrationen af klorofyl a som kvalitetselement ved implementering af vandrammedirektiver. 18

20 Kloroful a (µg l -1 ) Uggelhuse Udbyhøj Kattegat År Figur 3. Gennemsnitlige koncentrationer af klorofyl a (1/3 31/10) på stationer i Randers Fjord (Uggelhuse, Udbyhøj) og i Kattegat (Hevring Bugt) Makrovegetation Den bentiske makrovegetation i Randers Fjord består af tre hovedkomponenter: rodhæftede ferskvands- og brakvandsmakrofyter, ålegræs og makroalger. Optegnelser af artssammensætningen af ferskvands makrofyter findes så langt tilbage som og hvilket er før de mest dramatiske stigninger i eutrofieringen af kystområderne indtraf (8, 11). I 1990 blev der foretaget en undersøgelse (12) som er sammenlignelig med de tidligere undersøgelser. Antallet af arter af makrofyter i inderfjorden var faldet fra arter i og til kun 4 arter i 1990 hvorimod der ikke var indtruffet større ændringer i Grund Fjord (Tabel 3). Reduktionerne i artsrigdommen i inderfjorden kan forklares med de forringede lysforhold ved fjordbunden som følge af forøget tilførsel af suspenderet stof, tab af fysisk habitat som følge af inddigning og afvandingen fjorden og uddybningen af sejlrenden. Forringelsen af lysforholdene skyldes primært forøgede tilførsler af dødt suspenderet stof da fytoplankton udgør mindre end 10 % af det suspenderede stof (13). I store søer medfører mangel på makrofyter ofte vindinduceret resuspension og markant ringere sigtdybde (14, 15). De samme effekter er også fundet i nogle marine områder (16, 17, 18), men der findes ikke nogen dokumentation herfor fra Randers Fjord. Det organiske indhold i fjordbundens sedimenter er sandsynligvis steget som følge af eutrofieringen af fjorden og dette kan også have påvirket udbredelsen af rodhæftede makrofyter. En stigning i det organiske indhold kan destabilisere sedimentet og dermed makrofyternes mulighed for at forankre sig (19). Næringsstofmangel kan også fore- 19

21 20 komme i sedimenter med et højt organisk indhold som følge af relativt lave næringsstofkoncentrationer (20). I var ålegræs den dominerende rodhæftede makrofyt i Randers Fjord og dækkede store områder. Udbredelsen af ålegræs i kan bruges som reference og beskriver sandsynligvis udbredelsen under betingelser der kun afviger lidt fra naturlige uberørte forhold. Ålegræsset forsvandt under ålegræssygen i 1930 erne, men vendte delvist tilbage omkring (11, 21). Undersøgelserne i 1990 viste at ålegræsset fandtes ned til 2 m dybde i den centrale del af Randers Fjord, ned til 3 m i den yderste del og ned til 5 m i Kattegat uden for mundingen af fjorden. Den vertikale udbredelse af ålegræs var positivt korreleret med sigtdybden og negativt korreleret med næringsstofkoncentrationerne i vandsøjlen (12). Tabel 3. Liste over rodhæftede makrofyter fundet i Randers Fjord i og i 1990 (17). Ved Gudenå (Inderfjorden) Ved Allingå (Grund Fjord) Alisama gramineum x Batrachium circinatum x Callitriche hermaphroditica x x Callitriche spp. x Ceratophyllum demersum x x x x Elodea canadensis x x x x x Myriophyllum spicatum x x x x Nuphar lutea x x x x x x Nymphaea alba x x x x Potamogeton crispus x x x Potamogeton filiformis x Potamogeton friesii x x x Potamogeton lucens x x x x Potamogeton natans x x Potamogeton obyusifolius x Potamogeton pectinatus x x x x x Potamogeton perfoliatus x x x x x Potamogeton prailongus x x Potamogeton pusillus x x x Potamogeton zosterifolius x x x Sagittaria sagittifolia x x x Zannichellia pedunculata x x Zannichellia palustris x Totale antal arter Ålegræsset forsvandt pludseligt fra det meste af fjorden i sandsynligvis som følge af en kombination af generelt høje næringsstofkoncentrationer og ugunstige meteorologiske forhold der resulterede i iltsvind og frigivelse af svovlbrinte fra sedimentet. Ålegræs er sårbar over for forekomsten af svovlbrinte (22, 23) og høje temperaturer (24, 25). Ålegræsset er endnu ikke retableret i Randers Fjord (Figur 4). De direkte og indirekte effekter af øget næringsstoftilførsel på den bentiske vegetation er godt beskrevet. En konceptuel model sammenfatter den selvforstærkende effekt af eutrofieringen via øget sedimenterosion, resuspension, vækst af mikroalger og hurtigtvoksende makroalger og øget bentisk respiration (26). Alle disse faktorer har negative effekter på rodhæftede makrofyter. Men der er begrænset viden om graden af og den tidslige skala for retableringen af bentisk vegetation som følge af reducerede næringsstoftilførsler. Som det er vist for søer (27) kan det meget vel være tilfældet at øget organisk

22 indhold i sedimentet kan fungere som en barriere for retableringen af rodhæftede makrofyter og bentisk fauna. I øjeblikket er den vertikale (og horisontale) udbredelse af ålegræs det mest anvendelige kvalitetselement for makrofyter til at implementere vandrammedirektivet. I brakvandsområder kan antallet af makrofytarter sandsynligvis også vise sig at være et anvendeligt kvalitetselement Udbyhøj Udbyhøj Ålegræs N Udbyhøj Udbyhøj 2000 m Figur 4. Ålegræssets (Zostera marina) udbredelse i Randers Fjord i 1915, 1990, 1993 og Bundfauna De første kendte undersøgelser af bundfauna i Randers Fjord blev foretaget i (28) og giver mulighed for at identificere en referencetilstand for nærmest uberørte forhold. Senere undersøgelser blev foretaget i 1974, 1983, 1990 og 1996, men da der er anvendt forskellige prøvetagningsmetoder er det kun muligt at foretage en kvantitativ sammenligninger med de historiske datasæt (4), bortset fra det sidste to undersøgelser (4). Undersøgelserne fra og 1990 er i stedet sammenlignet kvalitativt (12). 21

23 Undersøgelserne i blev foretaget med kvalitative metoder og havde til formål at samle så mange forskellige arter som muligt og at vurdere kvaliteten af bundfaunaen i fjorden som en fødekilde for fisk. De senere undersøgelser er dermed baseret på kvantitative undersøgelsesmetoder. En sammenligning af antallet og sammensætningen af arter ved undersøgelserne i og undersøgelserne i 1990, viser betydelige forskelle. Det totale artsantal var væsentligt højere i end i 1990 på trods af at den gamle undersøgelse var baseret på kvalitative indsamlingsmetoder (Figur 5). Diversiteten af bundfauna var dermed væsentligt højere under mindre eutrofierede forhold. Adskillige arter af snegle (Prosobranchia), muslinger (Bivalvia) og krebsdyr (Crustacea) er forsvundet hvorimod artsantallet af børsteorm (Polychaeta) er steget. Reduktionen i artsantallet af snegle, muslinger og krebsdyr skyldes at arternes habitater er ødelagt som følge af eutrofiering og fysisk ændring af fjorden. Mange af de forsvundne arter var knyttet til de tidligere udbredte bestande af ålegræs og anden rodhæftet vegetation i fjorden. Den øgede tilførsel af organisk stof til fjordbunden har medført et fald i antallet af infauna-arter, sandsynligvis som følge af faldende iltkoncentrationer i sedimentet og et skifte i artssammensætningen til fordel for mere opportunistiske arter af små børsteorm som fx arter af familien Spionidae. Mange arter af snegle og krebsdyr er følsomme over for øget eutrofiering (29). Det øgede antal af børsteorm er sandsynligvis et artefakt, der afspejler, at de seneste undersøgelser anvender kvantitative indsamlingsmetoder og derfor medtager flere af de små arter (Figur 5). Disse kvalitative beskrivelser af ændringer i bundfaunaen som følge af øget eutrofiering kan dog desværre ikke på nuværende tidspunkt formuleres som kvantitative kvalitetselementer koblet til den menneskelige påvirkning af den økologiske tilstand. Et alternativ til vurderinger baseret på individuelle arter er at bruge indeks baseret på bundfaunadata. Der er inden for de seneste år udviklet sådanne indeks for den nordlige del af den Mexicanske Golf (30) og Chesapeake Bay (31). Det indeks der er udviklet for Chesapeake Bay er baseret på 17 bundfaunaparametre som diversitet, produktivitet, artssammensætning, trofisk sammensætning og dybdefordeling af bundfauna i sedimentet (31). Dette indeks har en bemærkelsesværdig høj effektivitet på omkring 90 % for indplacering af nye datasæt fra Chesapeake Bay i korrekt eutrofieringskategori, men har desværre ikke så høj effektivitet når det gælder datasæt fra andre sammenlignelige marine områder (30). Det udviklede indeks fra den nordlige del af den Mexicanske Golf er mere simpelt og mere robust. Dette indeks er baseret på kun 5 bundfaunaparametre: artsdiversitet, den gennemsnitlige tæthed af Tubificidae (Oligochaeta), den procentuelle andel (af total tæthed) af Capitellidae (Polychaeta), den procentuelle andel (af total tæthed) af muslinger (Bivalvia) og den procentuelle andel (af total tæthed) af Amphipoda (Crustacea). Dette indeks har vist sig at være bredt anvendeligt i den Mexicanske Golf og en effektivitet for korrekt indplacering af nye datasæt på 75 % (30). 22

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark

Miljø- og reduktionsmål for fjorde & kystvande. Flemming Møhlenberg. EED - DHI Solutions Denmark & kystvande Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions Denmark Hvordan begyndte miljødebatten? Vi tror at debatten om de indre farvandes forurening begyndte med de døde hummere i oktober 1986 men vi skal

Læs mere

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer)

Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Vandrammedirektivet og udfordringer for det danske ferskvandsmiljø (vandløb og søer) Martin Søndergaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet April 2010 Vandrammedirektivet Overordnet formål:

Læs mere

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastlæggelse af miljømål for vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og grundvand 1) (Gældende) Udskriftsdato: 11. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00028 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om fastlæggelse

Læs mere

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 1 Normgivende definitioner af kvalitetsklasser for økologisk tilstand og økologisk potentiale 1. Generel definition for vandløb, søer, overgangsvande

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen

Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet. Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet og vandrammedirektivet Rune Raun-Abildgaard, fuldmægtig, Naturstyrelsen Fiskevandsdirektivet (FVD) Rådets direktiv af 18. juli 1978 om kvaliteten af ferskvand, der kræver beskyttelse

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1) BEK nr 1433 af 06/12/2009 (Historisk) Udskriftsdato: 6. marts 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., By- og Landskabsstyrelsen, j. nr. BLS-400-00034 Senere ændringer

Læs mere

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner

Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner Interkalibrering, kvalitetselementer og vandplaner 1 Indhold: Forpligtigelse: Vandrammedirektivets bilag v 1.4. Udfordringer: Implementering af yderligere kvalitetselementer Oversættelse af interkalibreringen

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen

Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen Hvordan reagerer recipienten? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Betydningen af kvælstof for miljøtilstanden? Karen Timmermann Anders Erichsen AARHUS UNIVERSITET Myter Man skal måle ikke

Læs mere

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen

Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Miljøstyrelsen Differentieret regulering Erfaringer og ønsker til fremtidens miljøregulering. IDAmiljø den 3. april 2017 Fastsættelse af reduktionsmål og indsats for fjorde og kystvande i Vandområdeplanerne Kontorchef

Læs mere

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES

SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES SÅDAN KAN GOD ØKOLOGISK TILSTAND OPNÅS I FJORDENE FLEMMING GERTZ SEGES HVAD ER GOD ØKOLOGISK TILSTAND? Jf. Vandrammedirektivet: Værdierne for de biologiske kvalitetselementer for den pågældende type overfladevandområde

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021

Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Møde i Blåt Fremdriftsforum den 27. februar 2014 Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Harley Bundgaard Madsen, Naturstyrelsen 1. Baggrund 2. Formål 3. Foreløbige miljømål og kvalitetselementer

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning

Notat. Beregning af reduktionsmål for Limfjorden. Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6. Indledning Notat Beregning af reduktionsmål for Limfjorden Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Plan & Miljø Ansvarlig Flemming Gertz Oprettet 02-11-2007 Projekt: 3132, Konsulentydelser Miljø Side 1 af 6 Indledning

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord 22. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Norsminde Fjord Indledning I notatet søges det klarlagt hvilke modeller og beregningsmetoder der er anvendt til fastsættelse af

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 7.2 Modellering i niveau 2+ kystvande Bjarke Rasmussen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 7.2-1 Indhold 7.2 Modellering

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Værktøjsnotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde)

Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Eutrofieringsmodeller Empiriske modeller (fjorde) Ligevægtsmodeller (søer) Dynamiske modeller (fjorde) Plan & Miljø Empiriske modeller Empiri = erfaring På baggrund af data opstilles model (oftest linær)

Læs mere

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Bilag 330 Offentligt J.nr. M Den 27 juni 2005 Besvarelse af spørgsmål 1-10 vedr. rådsmøde nr. 2670 (miljøministre) den 24. juni 2005. Spørgsmål

Læs mere

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner

Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Konference om vandplanernes faglige grundlag den 30. maj 2011, Scandic Copenhagen Session: Ålegræs som indikator for opnåelse af god miljøtilstand Ålegræsarbejdsgruppens rapport - Konklusioner Harley Bundgaard

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord

Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø. DDO, Copyright COWI. Regionplan 2001. Tillæg nr. 56. Ændring af saltholdighed og målsætning for Ringkøbing Fjord Ringkjøbing Amt Teknik og Miljø S:\Kort og Geodata\Regionplan\2001\Tillaeg\_56\T_56_Salt i Ring_fjord.pub S:\TM\PDF-filer\Regionplan 2001\Vedtagede tillæg\t_56_salt i Ring_fjord.pdf DDO, Copyright COWI

Læs mere

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima?

Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Kvælstof og andre trusler i det marine miljø Hvor kommer kvælstoffet fra? Hvad betyder det for miljøkvaliteten? I de Indre farvande? I fjordene? Og hvad med klima? Flemming Møhlenberg EED - DHI Solutions

Læs mere

DCE Nationalt center for miljø og energi

DCE Nationalt center for miljø og energi DCE Nationalt center for miljø og energi Liselotte Sander Johansson AARHUS NOVANA Søer 2013 AARHUS Foto: Martin søndergaard Liselotte Sander Johansson Foto: Martin Søndergaard Kilde: Århus Amt AARHUS Liselotte

Læs mere

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner

Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner Anvendelse af modelværktøjer til vurdering af målbelastning for søer i vandområdeplaner 2015-2021 Metodenotat Godkendt på mødet den 30. juni 2014 i Styregruppen for projekt Implementering af modelværktøjer

Læs mere

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet

Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Stiig Markager Aarhus Universitet Det sydfynske øhav som rammevilkår for landbruget på Fyn. Aarhus Universitet Den gode danske muld Næringsrig jord Fladt landskab Pålidelig nedbør Den gode danske muld Habor-Bosch processen N 2 + 3 H 2

Læs mere

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1)

Bekendtgørelse om indholdet af vandområdeplaner 1) (Gældende) Udskriftsdato: 16. januar 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00029 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om indholdet

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 112 MILJØBIBLIOTEKET 113 7 Målrettet indsats nødvendig Det er klart, at de gentagne iltsvind i de danske farvande forringer livet i havet og ødelægger store naturværdier. Der skal færre næringsstoffer

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord 22. juni 2015 Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for Ringkøbing fjord Generelt om beregningsmetoder Det beregnede kvælstofreduktionsbehov som fremgår af forslag til vandområdeplaner, som

Læs mere

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt

Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Miljøudvalget 2014-15 MIU Alm.del Bilag 36 Offentligt Bilag 3 Vurdering af overvågningsresultater og klassifikation af vandforekomsters tilstand Del A. Overvågningssystemer for overfladevand 1. Kvalitetselementer

Læs mere

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv

Vandrammedirektivet. - det biologiske perspektiv Vandrammedirektivet - det biologiske perspektiv Hovborg kro 24. november 2008 Ole Tyrsted Jørgensen, Vand- og naturområdet Miljøcenter Odense Miljøministeriet Program Biologien i Vandrammedirektivet 1.

Læs mere

Limfjorden og vandmiljøproblemer

Limfjorden og vandmiljøproblemer Limfjorden og vandmiljøproblemer DNMARK Annual Meeting 8. oktober 2013 Jørgen Bidstrup, Naturstyrelsen Indhold: Præsentation af Limfjorden Miljøtilstanden af Limfjorden Belastningsopgørelser Vandplanen

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

KYSTVANDE 2004. Indikatorrapport

KYSTVANDE 2004. Indikatorrapport KYSTVANDE 24 Indikatorrapport Vandmiljø i Vejle Amt Titel: Kystvande 24 Indikatorrapport Udgiver: Vejle Amt Teknik og Miljø Hav- og Kystafdelingen Damhaven 12, 71 Vejle Tlf.: 75 83 53 33 Udarbejdet af:

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET

ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET ØRESUNDS HYDROGRAFI & PRODUKTIVITET Øresund under overfladen nu og i fremtiden DSfMB, 11/1/212 Maren Moltke Lyngsgaard, Kbh s Universitet & Michael Olesen, Rambøll Lagdelingen i de danske farvande Årlig

Læs mere

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1)

Bekendtgørelse om fastsættelse af miljømål for vandløb, søer, kystvande, overgangsvande og grundvand 1) BEK nr 833 af 27/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. juli 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljø- og Fødevaremin., Naturstyrelsen, j.nr. 010-00222 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN

Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN AGWAPLAN Reduktionsmål for tilførslen af kvælstof og fosfor til projektområde Ravn Sø. Del af task 1.1 i EU- LIFE projektet AGWAPLAN Gennemført af Torben Jørgensen og Henrik Skovgaard Århus Amt Maj 2006!"#$%

Læs mere

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder

Modeller for danske fjorde og kystnære havområder NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for danske fjorde og kystnære havområder Indsatsoptimering i henhold til inderfjorde og yderfjorde Naturstyrelsen Rapport

Læs mere

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark

Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Implementering af EU s vandrammedirektiv i Danmark Henrik Skovgaard Miljøcenter Århus Miljøministeriet Side 1 Lov om Miljømål Lov om Miljømål m.v. for vandområder og internationale naturbeskyttelsesområder

Læs mere

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER

BRUGES TIL TILSTANDS- OMRÅDER? KAN MAKROALGER VURDERING AF MARINE. - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER AARHUS UNIVERSITET 26. OKTOBER 2011 KARSTEN DAHL SENIORRÅDGIVER KAN MAKROALGER BRUGES TIL TILSTANDS- VURDERING AF MARINE OMRÅDER? - - og kan de anvendes i relation til EU-direktiverne? VERSITET UNI Program

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Sammenfatning. Målinger

Sammenfatning. Målinger Sammenfatning Ellermann, T., Hertel, O. & Skjøth, C.A. (2000): Atmosfærisk deposition 1999. NOVA 2003. Danmarks Miljøundersøgelser. 120 s. Faglig rapport fra DMU nr. 332 Denne rapport præsenterer resultater

Læs mere

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1

)DJOLJ UDSSRUW IUD '08 QU 129$1$ 0DULQH RPUnGHU 7LOVWDQG RJ XGYLNOLQJ L PLOM RJ QDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJ UHG %LODJ Bilag-1 )DJOLJUDSSRUWIUD'08QU 129$1$ 0DULQHRPUnGHU 7LOVWDQGRJXGYLNOLQJLPLOM RJQDWXUNYDOLWHWHQ *XQQL UWHEMHUJUHG %LODJ Bilag-1 %LODJ %HVNULYHOVHDIDQYHQGWHLQGHNVRJNRUUHNWLRQHUIRU NOLPDWLVNHYDULDWLRQHU 1 ULQJVVWRINRQFHQWUDWLRQHUNORURI\ORJVLJWG\EGH

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved:

Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Isefjord. Miljøcenter Roskilde opdeler Isefjord og Roskilde Fjord i to områder. Udover de to fjorde opdeles følgende mindre oplande ved: Sidinge Fjord Lammefjord Elverdamså Kornerup Å/Langvad Å Oplande

Læs mere

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder

Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af punktkilder Koncept, data og beregningsmetoder Risikovurdering af overfladevand, som er påvirket af punktkildeforurenet grundvand Teknologiudviklingsprojekt for Region Syddanmark og

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning

Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning 18. marts 2011 Flemming Gertz Vandplaner - belastningsopgørelser og overvågning Vandforvaltningen i Danmark har undergået et paradigmeskifte ved at gå fra den generelle regulering i vandmiljøplanerne til

Læs mere

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet

Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Poul Nordemann Jensen, DCE Aarhus Universitet Klima og vandplaner. Er der truende skyer for vores vandmiljø?? Baggrund Indlægget baseret på en rapport udarbejdet til Miljøministeriet: Klimaforandringernes

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug

Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug . Miljømæssige og klimatiske krav til fremtidens landbrug Aarhus Universitet Det er svært at spå, især om fremtiden Forudsætninger: 1.Danmark forbliver i EU 2.Vandrammedirektivet fortsætter uændret 3.EU

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Brakvandssøer: struktur og funktion

Brakvandssøer: struktur og funktion Brakvandssøer: struktur og funktion Hvad er en brakvandssø? Sø, der modtager fortyndet havvand (i modsætning til saltsøer, hvor salte opkoncentreres ved fordampning). Danske eksempler: Vejlerne, Saltbæk

Læs mere

Implementering af vandplanerne

Implementering af vandplanerne Temadag om vandplanernes virkemidler. SDU 7. juni 2011 Implementering af vandplanerne Harley Bundgaard Madsen, områdechef, Naturstyrelsen Odense Status for vandplanerne Grøn Vækst I og II Virkemidler og

Læs mere

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet

Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Bilag 8.1 5. december 2013 Hydromorfologisk klassificering af vandløb jf. Vandrammedirektivet Resumé: En hydromorfologisk klassificering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet

Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Undersøgelse af spildevandsudledning i Vesterhavet Arlas rensningsanlæg ved Nr. Vium Trin 1 Videncentret for Landbrug Trin1-Teknisk notat Juni 2013 Vand Miljø Sundhed Undersøgelse af spildevandsudledning

Læs mere

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden?

Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Stenrev: Et supplerende virkemiddel i Limfjorden? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef (Ph.D) 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU 3: BNI Baltic Nest Institute,

Læs mere

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande

Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande 1. juni 2015 Notat Vandområde planer - Beregnede kvælstofindsatsbehov for farvande omkring Fyn Indledning Dette notat er tilsigtet konsulenter som har vandplaner som fagligt arbejdsområde. I notatet søges

Læs mere

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor

Forureningskilder: Organisk stof, kvælstof og fosfor Sammenfatning Hovedkonklusionen af den nationale overvågning af vandmiljøet (NOVA- 23) i 22 er, at der siden 19 er sket meget betydelige reduktioner i udledninger af næringssalte med spildevand og fra

Læs mere

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006

HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 HUT-Skånes ekskursion til Danmark 29. og 30. Maj 2006 Ca. 10.00 Ankomst Esrum Kloster Ca. 10.15 Organisering af vandplanlægningen i Danmark Peter B. Jørgensen, Landskabsafdelingen, Frederiksborg Amt Ca.

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1

Endelave Havbrug. 26. januar 2014 1 Endelave Havbrug Hvem er jeg Beskrivelse af Havbrug og Kompensationsopdræt Tab af næringsstoffer (N2000 og VRD) Forstyrrelse af naturtyper og arter (N2000) Tab af medicin (VRD) Forstyrrelse af andre aktiviteter

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001

Iltsvind i de danske farvande. Iltrapport august Oversigtskort. Sammenfatning august 2001 Iltsvind i de danske farvande Iltrapport august 2001 Oversigtskort Kortet viser stationer, hvor amterne, Københavns Kommune og DMU har målt ilt, og hvor der er observeret iltsvind (

Læs mere

Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande?

Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande? Overimplementering i DK - sammenligning med andre lande? Helle Tegner Anker KU/Science Natur & Miljø 2014 Oversigt Overimplementering som begreb Hvad er overimplementering? Det EU-retlige perspektiv Forskellige

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021

Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 82 MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 83 5 Hvad bliver der gjort? Omfattende iltsvind begyndte at optræde i danske farvande i 1980 erne. Siden da har politikere gennemført en lang række nationale og internationale

Læs mere

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med

Dokumentation af DMUs offentliggørelser af. af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande med Dokumentation af DMUs offentliggørelser af udledningen af næringsstoffer fra Danmark til de indre danske farvande Nedenstående er en gennemgang af de vigtigste rapporter, hvor DMU har sammenstilletudledninger

Læs mere

Grundvandsudsivning i marine områder

Grundvandsudsivning i marine områder Grundvandsudsivning i marine områder Af Tage Dalsgaard, Danmarks Miljøundersøgelser, Afd. for Vandløbsøkologi Problemformulering De kystnære Danske farvande er som hovedregel belastede med næringsstoffer

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere