Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord"

Transkript

1 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord Vandrammedirektiv projekt, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr. 390

2 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord Vandrammedirektiv projekt, Fase II Faglig rapport fra DMU, nr Kurt Nielsen Dorte Krause-Jensen Afdeling for Sø-og Fjordøkologi Bent Sømod Christina Ellegaard Århus Amt

3 Datablad Titel: Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord. Undertitel: Vandrammedirektiv-projekt, Fase II Forfattere: Kurt Nielsen 1, Bent Sømod 2, Christina Ellegaard 2, Dorte Krause-Jensen 1 1 Afdelinger: DMU, Afd. For Sø- og Fjordøkologi 2 Århus Amt Serietitel og nummer: Faglig rapport fra DMU nr. 390 Udgiver: Miljøministeriet URL: Udgivelsestidspunkt: Februar 2002 Faglig kommentering: Layout og korrektur: Bedes citeret: Sammenfatning: Nanna Rask, Fyns Amt Pia Nygaard Christensen Nielsen, K., Sømod, B., Ellegaard, C., Krause-Jensen, D Metoder til at vurdere referencetilstanden i kystvande eksempel fra Randers Fjord. Vandrammedirektiv-projekt, Fase II. Danmarks Miljøundersøgelser. 45 s. Faglig rapport fra DMU nr rapporter.dmu.dk Rapporten indeholder en analyse af metoder til at fastsætte referencetilstanden i kystvande i henhold til vandrammedirektivet. Randers Fjord er anvendt som eksempel da der både findes både omfattende historiske data og modeller for fjorden. Undersøgelserne viser, at de gamle data fra er værdifulde til at beskrive og dokumentere de økologiske ændringer i Randers Fjord. Biologiske kvalitetselementer er meget anvendelige til at beskrive ændringer i fjordens tilstand. Men det er imidlertid ikke muligt at kvantificere sammenhænge mellem artssammensætning af fytoplankton, vandplanter og bunddyr og tilførslen af næringsstoffer fra oplandet således som det er forudsat i vandrammedirektivet. Der findes desværre ikke tilsvarende historiske data fra de fleste andre danske og europæiske kystvande. Derfor må man i stor udstrækning fastlægge referencetilstanden i danske kystvande ud fra modelberegninger suppleret med kvalitativt information om artssammensætning og biologisk struktur. Tre forskellige typer modeller af forskellig kompleksitet er anvendt. Modellerne sætter os i stand til at beregne sammenhængen mellem tilførslen af næringsstoffer fra oplandet og koncentrationen af total kvælstof, total fosfor, klorofyl a og Secchidybde i fjorden. Referencetilstanden kan beregnes for fytoplankton (klorofyl a), dybdegrænsen af ålegræs samt i nogen udstrækning også for biomassen af bunddyr. Resultaterne viser at der generelt er størst sammenhæng mellem de målte værdier og modelberegninger med den mest komplekse model, men også de simple og mindre ressourcekrævende modeller er anvendelige. Frie emneord: Vandrammedirektiv, referencetilstand, Randers Fjord ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 45 Finansiering: Internet-version: Miljøstyrelsen Rapporten findes kun som PDF-fil på DMU s hjemmeside

4 Indholdsfortegnelse Forord 5 1 Sammenfatning 7 2 Referencetilstand 11 3 Relevante kvalitetselementer 13 4 Randers Fjord 15 5 Vurdering af referencetilstand ud fra historiske data Fytoplankton Makrovegetation Bundfauna 21 6 Vurdering af referencetilstand ved anvendelse af modeller Modeller af forskellig kompleksitet Modellering af kvælstofkoncentrationer Modellering af fosforkoncentrationer Modellering af klorofyl a koncentrationer, sigtdybde, ålegræssets dybdegrænse og bundfauna biomasse 29 7 Er det muligt at opnå god økologisk tilstand i Randers Fjord? 31 8 Konklusion 33 9 Referencer 35 Bilag 39

5 [Tom side]

6 Forord Denne rapport er et led i udviklingsarbejdet som er en forudsætning for at implementere vandrammedirektivet (EU s Direktiv om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger 2000/60/EF) i marine områder i Danmark. Rapporten bygger på udviklingsarbejdet vedrørende typeinddeling og indikatorer som blev afsluttet i Miljøstyrelsen nedsatte i efteråret 2001 en styringsgruppe for projektet bestående af Henning Karup, Jens Brøgger Jensen, Steen Pedersen (Miljøstyrelsen), Stig Helmig (Skov- og Naturstyrelen), Nanna Rask (Fyns Amt), Jesper Andersen og Kurt Nielsen (Danmarks Miljøundersøgelser). Nanna Rask har været Amtsrådsforeningens repræsentant. Rapporten er lavet i samarbejde med Århus Amt. Kolleger i styringsgruppen, amter og Danmarks Miljøundersøgelser takkes for konstruktiv kritik under projektet. Rapportens anbefalinger og konklusioner vil indgå i det fortsatte udviklingsarbejde som foregår såvel nationalt som i EU-regi. Rapporten kan derfor ikke betragtes som et udkast til en fremtidig vejledning for planlægning af vandkvaliteten i marine områder. 5

7 [Tom side]

8 1 Sammenfatning Analyse af data fra Randers Fjord viser muligheder og begrænsninger ved at anvende to helt forskellige angrebsvinkler til at fastlægge referencetilstanden nemlig historiske data og modellering. De omfattende historiske data fra er anvendt som udgangspunkt for at vurdere referencetilstanden i Randers Fjord da forureningspåvirkningen på dette tidspunkt var begrænset sammenlignet med nu. Analysen viser at nogle kvalitetselementer (indikatorer) som dybdegrænse af ålegræs, artsantal af blomsterplanter og artssammensætning af bunddyr er anvendelige til at beskrive ændringer i fjordens biologiske tilstand, mens historiske og aktuelle data for planteplanktons artssammensætning ikke kan sammenlignes pga. metodiske forskelle. De gamle data fra er værdifulde til at beskrive de økologiske ændringer i Randers Fjord, men der findes desværre ikke tilsvarende historiske data fra de fleste andre danske og europæiske kystvande. Derfor må man i stor udstrækning fastlægge referencetilstanden ud fra modelberegning. Tre forskellige modeller er anvendt til at kvantificere sammenhængen mellem tilførslen af næringsstoffer og den økologiske tilstand i Randers Fjord. Tilførslen af næringsstoffer for referencetilstanden er beregnet på baggrund af målinger fra mindre oplande uden landbrug og bebyggelse. De anvendte modeller har forskellig kompleksitet og omfatter simple fortyndingsberegninger, en statistisk Grey box model og en hydrodynamisk model (MIKE12). Modelberegningerne viser at der er størst afvigelse mellem de målte værdier og modelberegninger for den mest simple model, mens variationen generelt er mindre for den hydrodynamiske model. Modellerne sætter os i stand til at beregne sammenhængen mellem tilførslen af næringsstoffer fra oplandet og koncentrationen af total kvælstof, total fosfor, klorofyl a og Secchidybde i fjorden. Referencetilstanden kan beregnes for fytoplankton (klorofyl a), dybdegrænsen af ålegræs samt i nogen udstrækning også for biomassen af bunddyr. Også de simple og mindre ressourcekrævende modeller er anvendelige. Det er imidlertid endnu ikke muligt at kvantificere sammenhænge mellem artssammensætning af fytoplankton, vandplanter og bunddyr og tilførslen af næringsstoffer fra oplandet således som det er forudsat i vandrammedirektivet. Årsagen er at der ikke på nuværende tidspunkt findes tilstrækkelig biologisk viden om de enkelte arters forekomst i relation til eutrofiering. Derfor må man på nuværende tidspunkt primært basere vurderingen af økologisk kvalitet i kystområdet på biomassen af fytoplanton (klorofyl a) og dybdegrænsen af ålegræs. Vurderingen bør suppleres med mulige kvantitative eller kvalitative oplysninger om ændringer af vandplanter og bunddyrs forekomst. 7

9 8 Et modelscenarium for Randers Fjord viser at den fremtidige miljøtilstand vil afvige markant fra referencetilstanden hvis man tager udgangspunkt i den nuværende befolkning og landbrugsdrift i oplandet. Det er derfor ikke realistisk at forvente at Randers Fjord kan opfylde god økologisk kvalitet. Randers Fjord eller dele af fjorden er stærkt modificeret.

10 1 Indledning og formål Denne rapport omhandler første del af vandrammedirektivprojektets fase II, som er en analyse af egnede metoder til at fastlægge referencetilstand for danske marine områder. Da der ikke findes kystvande i Danmark, som er uforurenede og dermed kan anvendes som reference for forurenede kystvande, må andre metoder tages i brug. Grundet projektets begrænsede ressourcer har det ikke været muligt at foretage en tværgående analyse af relevante data for flere forskellige kystområder. Vi har derfor valgt at arbejde med Randers Fjord som eksempel da eksisterende data giver mulighed for at anvende flere forskellige metoder i dette område. Projektet omfatter analyse af historiske data som den ene angrebsvinkel og modeller som den anden angrebsvinkel til at fastlægge referencetilstand. Vandrammedirektivet forudætter at sammenhænge mellem økologisk kvalitet i fjorden og tilførsel af næringsstoffer kan beskrives kvantitativt. Det er derfor helt centralt at metoderne sikrer en kobling mellem opland og fjord. Projektets Fase II indeholder også eksempler på klassifikation af økologisk tilstand foretaget ud fra ålegræs. Derudover analyseres variationsbredden af tungmetaller og miljøfremmede stoffer (klorerede organiske forbindelser i muslinger). Disse elementer vil blive behandlet i en separat rapport. Projektets Fase III omfatter udpegning af parametre og målemetoder til overvågning samt opstilling af et niveaudelt overvågningsprogram. Fase III forventes igangsat i 2002 og afsluttes i

11 [Tom side]

12 2 Referencetilstand Implementeringen af vandrammedirektivet kræver at der udvikles og testes metoder til at fastlægge referencetilstand, kriterier for at fastlægge klasser for økologisk tilstand og koblingen mellem økologisk tilstand og belastning fra oplandet (1). I stærkt modificerede eller kunstige vandområder vil det ikke være muligt at nå en god økologisk tilstand, og målet er her at nå godt økologisk potentiale der beskrives som en tilstand der kun er svagt ændret i forhold til maksimalt økologisk potentiale som følge af menneskeskabte fysiske ændringer. Referencetilstanden svarende til høj økologisk kvalitet skal modsvare naturtilstanden eller en tilstand beskrevet som kun ubetydeligt ændret som følge af menneskelige aktiviteter. I 2015 skal de enkelte vandområder altså opfylde høj eller god økologisk tilstand med mindre der er tale om stærkt modificerede eller kunstige vandområder. Hvis der ikke allerede er god økologisk tilstand i et vandområde, skal der udarbejdes et indsatsprogram der identificerer de nødvendige reduktioner i belastningen. Derfor er en klassifikation af høj, god, moderat, ringe eller dårlig økologisk tilstand i forhold til referencetilstanden essentiel for en fremtidig planlægning og udvikling af administrative strategier for miljøkvaliteten i overflade- og grundvand. I de fleste europæiske kystområder kan referencetilstanden for høj eller god økologisk tilstand ikke på nuværende tidspunkt fastlægges på baggrund af målinger i eksisterende kystområder. I danske kystområder er koncentrationen af næringsstoffer fx mere end fordoblet i forhold til koncentrationerne under forhold upåvirkede af menneskelige aktiviteter (2). Derfor må referencetilstanden i stedet fastlægges ved hjælp af historiske data eller ved at anvende økologisk modellering. I det følgende præsenteres muligheder og begrænsninger for at identificere referencetilstand for vandrammedirektivets kvalitetselementer ud fra historiske data og/eller økologisk modellering. Det østjyske fjordområde Randers Fjord (Figur 1) blev valgt som eksempel da det her er muligt at anvende både den historiske og den modelbaserede tilgang til beskrivelse af referencetilstande. Sammenlignet med de fleste andre fjordområder i Danmark findes der for Randers Fjord omfattende historiske data fra de sidste 100 år. Disse data giver omfattende informationer om referencetilstanden for flora og fauna. Effekten af reduktioner i tilførslen af næringsstoffer på tilstanden i Randers Fjord er modelleret vha. modeller af varierende kompleksitet. Modellerne benyttes til at beregne referencetilstand samt hvilke reduktioner i belastningen der er nødvendige for at opnå den målsatte økologiske tilstand. 11

13 Skagerrak Kattegat Catchment area Udbyhøj Yderfjord Kattegat Mellerup Randers Fjord Mellemfjord Randers Inderfjord Uggelhuse Grundfjord 3000 m Figur 1. Kort over Randers Fjord og opland. 12

14 3 Relevante kvalitetselementer Både fysiske, kemiske og biologiske kvalitetselementer kan anvendes til at kvantificere den økologiske tilstand i marine områder (Tabel 1). I relation til vandrammedirektivets definitioner skal et anvendeligt kvalitetselement respondere på menneskelige påvirkninger, generelt være tilgængeligt i kystområderne, være velbeskrevet i statistisk sammenhæng, have en kendt referencetilstand, være kosteffektiv og være let at formidle til offentligheden. Marine kvalitetselementer anvendt til at beskrive miljøtilstanden i forbindelse med vandkvalitetsplanlægningen i amternes regionplaner er vurderet på baggrund af disse kriterier (3). Den maksimale dybdegrænse for ålegræs, biomassen af bentiske filtratorer og koncentrationen af klorofyl a var de marine kvalitetselementer der fik den højeste prioritet som potentielle kvalitetselementer til vandrammedirektivet ud fra ovenstående vurderingskriterier. Koncentrationen af næringsstoffer i vandmasserne, sigtdybden, frekvensen af iltkoncentrationer under 2 mg O 2 l -1 eller 4 mg O 2 l -1, salinitet, koncentrationen af E. coli, koncentrationen af miljøfarlige stoffer i biota og sediment, og tilførslen af kvælstof og fosfor fra oplandet blev også vurderet som potentielle kvalitetselementer til vandrammedirektivets implementering i danske kystvande (3). Tabel 1. Oversigt over vandrammedirektivets kvalitetselementer for kystvande. Kystvande Kvalitetselement Biologiske elementer Hydromorfologiske elementer, der understøtter de biologiske elementer Fytoplanktons sammensætning, tæthed og biomasse Anden akvatisk floras sammensætning og tæthed Den bentiske invertebratfaunas sammensætning og tæthed Morfologiske forhold - dybdevariation - bundforhold (struktur og substrat) - tidevandszonens struktur Tidevandsregime - de dominerende strømmes retning - bølgeeksponering Kemiske og fysisk-kemiske elementer, der understøtter biologiske elementer Generelt - sigtdybde - termiske forhold - iltforhold - salinitet - næringsstofforhold Specifikke forurenende stoffer - forurening med alle prioriterede stoffer, som det er blevet påvist udledes i vandområdet - forurening med andre stoffer, som det er blevet påvist udledes i signifikante mængder i vandområdet 13

15 [Tom side]

16 4 Randers Fjord Randers Fjord er en 27 km lang lavvandet østjysk fjord med munding ud til det vestlige Kattegat i Hevring Bugt (Figur 1). Ferskvand fra Gudenåen og Alling Å strømmer til den indre del af fjorden og skaber en kraftig horisontal gradient i saliniteten ud gennem fjorden. Den gennemsnitlige salinitet varierer fra omkring 0 i inderfjorden til omkring 18 i mundingen. Denne store variation i saliniteten påvirker forekomsten af arter af fytoplankton, makrovegetation og bundfauna ud gennem fjordsystemet. Ferskvandsarter af bundplanter og dyr forekommer i inderfjorden, brakvandsarter forekommer i den centrale del og marine arter i den yderste del af fjorden. Fordelingen af arter af fytoplankton i fjordens vandmasser er mere kompleks at beskrive, men følger det samme overordnede mønster (4). I løbet af de sidste 150 år er der sket betydelige fysiske modifikationer af Randers Fjord af hensyn til besejlingen af fjorden. Sejlrenden i fjorden er gradvist uddybet fra 2,5 m i 1850 til 7 m i Dette har formentlig haft en betydelig effekt på vandskiftet i fjorden. Landvindingen op gennem det sidste århundrede har haft en betydelige effekt på fjordens udstrækning og dermed på fjordens hydraulik. Vådområderne, der oprindeligt omkransede fjorden, blev afskåret fra den naturlige hydrauliske sammenhæng med fjorden ved konstruktionen af diger og pumpestationer fra omkring 1918 og frem til 1967 (4). Vandmasserne i den dybe sejlrende er normalt lagdelte og der er også observeret lagdeling i de lavvandede dele af fjorden hvor vanddybden generelt er mindre en 2 m (5). Som følge af den store tilførsel af organisk stof fra specielt Gudenåen opstår der næsten årligt iltsvind i de dybere dele af inderfjorden hvorimod den hurtige udskiftning af bundvandet i yderfjorden forhindrer iltsvind (4). Indsatsen mod eutrofieringen i oplandet til Randers Fjord startede allerede i løbet af 1970 erne. Den første indsats sigtede på at reducere tilførslerne af organisk stof fra renseanlæg og dambrug for at forbedre miljøtilstanden i vandløbene. Efterfølgende blev renseanlæggene udbygget med fosforfjernelse for at mindske tilførslerne til søer og kystvande og op gennem 1990 erne blev renseanlæggene yderligere udbygget med kvælstoffjernelse. Som en følge af den omfattende udbygning af spildevandsrensningen er den diffuse afstrømning af næringsstoffer fra det 3260 km 2 store opland (64 % opdyrket) blevet den dominerende kilde til eutrofiering af fjorden. Selv om indsatsen for reduktioner i næringsstoftilførslerne indledtes allerede i 1970 erne er kun tilførslerne af fosfor faldet signifikant med omkring 75 % fra 1974 og frem til Derimod er tilførslerne af kvælstof kun faldet svagt da der ikke er sket nogen væsentlige reduktioner i den diffuse afstrømning fra dyrkede arealer (Figur 2). De mere end 70 søer i oplandet forsinker responsen på reduktionerne i fosfortilførslerne, da der frigives fosfor i forbindelse med iltsvind i søernes sedimenter (6, 7). 15

17 10 6 m 3 år -1 t år -1 t år Ferskvand Kvælstof Fosfor BI t år Figur 2. Årlig tilførsel af ferskvand, kvælstof, fosfor og organisk stof (BI 5 ) til Randers Fjord Overvågningsdata fra Århus Amt (10). 16

18 5 Vurdering af referencetilstand ud fra historiske data 5.1 Fytoplankton Der findes undersøgelser af artssammensætningen i fytoplanktonpopulationen i Randers Fjord fra , og fra Data fra viste at inderfjorden og den centrale del af fjorden var domineret af ferskvandsarter, mens yderfjorden oftest var domineret af brakvands- og marine arter bortset fra i de situationer hvor stor ferskvandsafstrømning betød at også yderfjorden var domineret af ferskvandsarter (Tabel 2) (8, 9, Hansen, P.J. og Nielsen, T.G. upubl.). Artssammensætningen i fytoplanktonpopulationen var meget variabel som følge af den dynamiske udskiftning af vandmasserne i fjorden, hvor opholdstiden for ferskvand kun er 3 8 dage (5). Som følge af den store variabilitet i data er det vanskeligt at dokumentere forskelle mellem de semi-kvantitative data fra og de kvantitative data fra Forskelle i prøvetagningsmetoder og niveau for taksonomisk identifikation komplicerer yderligere en direkte sammenligning mellem data fra og Målinger af fytoplanktonbiomassen som koncentrationer af klorofyl a findes fra , men der er ingen historiske data tilgængelige. Det tilgængelige datamateriale viser en tydelig rumlig gradient i klorofyl a-koncentrationerne ud gennem fjorden. Koncentrationerne er højest i inderfjorden og falder ud mod mundingen (Figur 3). Faldet i koncentrationen af klorofyl a ud gennem fjorden følges af en stigning i sigtdybden. Gradienten afspejler de faldende næringsstofkoncentrationer ud gennem fjorden som følge af at det næringsstofrige ferskvands opblandes med næringsstoffattigt havvand. Klorofyl a-koncentrationerne er ikke ændret i perioden hverken i Randers Fjord eller i Kattegat. Den stigning i klorofyl a- koncentrationen fra , der er fundet i yderfjorden, skyldes en øget frekvens af prøvetagninger i perioder med høj ferskvandsafstrømning (Figur 3). Indtil videre ser det således ikke ud til at fytoplanktonbiomassen har responderet på de signifikante reduktioner i fosfortilførslerne over de sidste 20 år fra omkring 400 t P år -1 i 1980 til 200 t år -1 i Dette på trods af at både kvælstof og fosfor potentielt kan være begrænsende for primærproduktionen i korte perioder (10). Da fytoplankton biomassen ikke blev målt i forbindelse med undersøgelserne i 1915 kan referencesituationen kun estimeres ved hjælp af modellering. 17

19 Tabel 1. Gennemsnitlig tæthed af fytoplanktonarter registreret semikvantitativt på en skala fra 1-5 i august 1915 og juni 1916 (efter 12). Station Randers Uggelhuse Mellerup Udbyhøj Salinitet 0 / ,5 5,3 17 Blågrøn alger Anabauna spp Anabaena flos-aquae Chroococus imneticus Coelosphaerium Microcystis aeruginosa Dinoflagellater Ceratium hirundinella Ceratium spp Peridinium cinctum Diatomeer Amphiprora alata Asterionella formosa Campylodsicus spp Certaulina bergonii Chaetoceras spp Cymatopleara sp. ura spp Diatoma elongata Fragilariae spp Guinardia flaccida Melosira borreri Melosira granulata Melosira Jürensii Melosira varians Rhizosolenia spp Stephanodiscus astraea Grøn alger Coelastrum Dictyophaerium pulchellum Oocystis sp Eudorina elegans Pediastrum spp Scenedesmus Et generelt problem ved at anvende fytoplankton som kvalitetselement i Randers Fjord er at ændringer i artssammensætning og tæthed ikke kan korrelleres direkte til næringsstofkoncentrationer i vandmasserne og dermed med tilførslen af næringsstoffer fra oplandet. Dette er ellers en forudsætning for at anvende kvalitetselementer i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet. Med det nuværende data- og vidensgrundlag er det kun muligt at anvende koncentrationen af klorofyl a som kvalitetselement ved implementering af vandrammedirektiver. 18

20 Kloroful a (µg l -1 ) Uggelhuse Udbyhøj Kattegat År Figur 3. Gennemsnitlige koncentrationer af klorofyl a (1/3 31/10) på stationer i Randers Fjord (Uggelhuse, Udbyhøj) og i Kattegat (Hevring Bugt) Makrovegetation Den bentiske makrovegetation i Randers Fjord består af tre hovedkomponenter: rodhæftede ferskvands- og brakvandsmakrofyter, ålegræs og makroalger. Optegnelser af artssammensætningen af ferskvands makrofyter findes så langt tilbage som og hvilket er før de mest dramatiske stigninger i eutrofieringen af kystområderne indtraf (8, 11). I 1990 blev der foretaget en undersøgelse (12) som er sammenlignelig med de tidligere undersøgelser. Antallet af arter af makrofyter i inderfjorden var faldet fra arter i og til kun 4 arter i 1990 hvorimod der ikke var indtruffet større ændringer i Grund Fjord (Tabel 3). Reduktionerne i artsrigdommen i inderfjorden kan forklares med de forringede lysforhold ved fjordbunden som følge af forøget tilførsel af suspenderet stof, tab af fysisk habitat som følge af inddigning og afvandingen fjorden og uddybningen af sejlrenden. Forringelsen af lysforholdene skyldes primært forøgede tilførsler af dødt suspenderet stof da fytoplankton udgør mindre end 10 % af det suspenderede stof (13). I store søer medfører mangel på makrofyter ofte vindinduceret resuspension og markant ringere sigtdybde (14, 15). De samme effekter er også fundet i nogle marine områder (16, 17, 18), men der findes ikke nogen dokumentation herfor fra Randers Fjord. Det organiske indhold i fjordbundens sedimenter er sandsynligvis steget som følge af eutrofieringen af fjorden og dette kan også have påvirket udbredelsen af rodhæftede makrofyter. En stigning i det organiske indhold kan destabilisere sedimentet og dermed makrofyternes mulighed for at forankre sig (19). Næringsstofmangel kan også fore- 19

21 20 komme i sedimenter med et højt organisk indhold som følge af relativt lave næringsstofkoncentrationer (20). I var ålegræs den dominerende rodhæftede makrofyt i Randers Fjord og dækkede store områder. Udbredelsen af ålegræs i kan bruges som reference og beskriver sandsynligvis udbredelsen under betingelser der kun afviger lidt fra naturlige uberørte forhold. Ålegræsset forsvandt under ålegræssygen i 1930 erne, men vendte delvist tilbage omkring (11, 21). Undersøgelserne i 1990 viste at ålegræsset fandtes ned til 2 m dybde i den centrale del af Randers Fjord, ned til 3 m i den yderste del og ned til 5 m i Kattegat uden for mundingen af fjorden. Den vertikale udbredelse af ålegræs var positivt korreleret med sigtdybden og negativt korreleret med næringsstofkoncentrationerne i vandsøjlen (12). Tabel 3. Liste over rodhæftede makrofyter fundet i Randers Fjord i og i 1990 (17). Ved Gudenå (Inderfjorden) Ved Allingå (Grund Fjord) Alisama gramineum x Batrachium circinatum x Callitriche hermaphroditica x x Callitriche spp. x Ceratophyllum demersum x x x x Elodea canadensis x x x x x Myriophyllum spicatum x x x x Nuphar lutea x x x x x x Nymphaea alba x x x x Potamogeton crispus x x x Potamogeton filiformis x Potamogeton friesii x x x Potamogeton lucens x x x x Potamogeton natans x x Potamogeton obyusifolius x Potamogeton pectinatus x x x x x Potamogeton perfoliatus x x x x x Potamogeton prailongus x x Potamogeton pusillus x x x Potamogeton zosterifolius x x x Sagittaria sagittifolia x x x Zannichellia pedunculata x x Zannichellia palustris x Totale antal arter Ålegræsset forsvandt pludseligt fra det meste af fjorden i sandsynligvis som følge af en kombination af generelt høje næringsstofkoncentrationer og ugunstige meteorologiske forhold der resulterede i iltsvind og frigivelse af svovlbrinte fra sedimentet. Ålegræs er sårbar over for forekomsten af svovlbrinte (22, 23) og høje temperaturer (24, 25). Ålegræsset er endnu ikke retableret i Randers Fjord (Figur 4). De direkte og indirekte effekter af øget næringsstoftilførsel på den bentiske vegetation er godt beskrevet. En konceptuel model sammenfatter den selvforstærkende effekt af eutrofieringen via øget sedimenterosion, resuspension, vækst af mikroalger og hurtigtvoksende makroalger og øget bentisk respiration (26). Alle disse faktorer har negative effekter på rodhæftede makrofyter. Men der er begrænset viden om graden af og den tidslige skala for retableringen af bentisk vegetation som følge af reducerede næringsstoftilførsler. Som det er vist for søer (27) kan det meget vel være tilfældet at øget organisk

22 indhold i sedimentet kan fungere som en barriere for retableringen af rodhæftede makrofyter og bentisk fauna. I øjeblikket er den vertikale (og horisontale) udbredelse af ålegræs det mest anvendelige kvalitetselement for makrofyter til at implementere vandrammedirektivet. I brakvandsområder kan antallet af makrofytarter sandsynligvis også vise sig at være et anvendeligt kvalitetselement Udbyhøj Udbyhøj Ålegræs N Udbyhøj Udbyhøj 2000 m Figur 4. Ålegræssets (Zostera marina) udbredelse i Randers Fjord i 1915, 1990, 1993 og Bundfauna De første kendte undersøgelser af bundfauna i Randers Fjord blev foretaget i (28) og giver mulighed for at identificere en referencetilstand for nærmest uberørte forhold. Senere undersøgelser blev foretaget i 1974, 1983, 1990 og 1996, men da der er anvendt forskellige prøvetagningsmetoder er det kun muligt at foretage en kvantitativ sammenligninger med de historiske datasæt (4), bortset fra det sidste to undersøgelser (4). Undersøgelserne fra og 1990 er i stedet sammenlignet kvalitativt (12). 21

23 Undersøgelserne i blev foretaget med kvalitative metoder og havde til formål at samle så mange forskellige arter som muligt og at vurdere kvaliteten af bundfaunaen i fjorden som en fødekilde for fisk. De senere undersøgelser er dermed baseret på kvantitative undersøgelsesmetoder. En sammenligning af antallet og sammensætningen af arter ved undersøgelserne i og undersøgelserne i 1990, viser betydelige forskelle. Det totale artsantal var væsentligt højere i end i 1990 på trods af at den gamle undersøgelse var baseret på kvalitative indsamlingsmetoder (Figur 5). Diversiteten af bundfauna var dermed væsentligt højere under mindre eutrofierede forhold. Adskillige arter af snegle (Prosobranchia), muslinger (Bivalvia) og krebsdyr (Crustacea) er forsvundet hvorimod artsantallet af børsteorm (Polychaeta) er steget. Reduktionen i artsantallet af snegle, muslinger og krebsdyr skyldes at arternes habitater er ødelagt som følge af eutrofiering og fysisk ændring af fjorden. Mange af de forsvundne arter var knyttet til de tidligere udbredte bestande af ålegræs og anden rodhæftet vegetation i fjorden. Den øgede tilførsel af organisk stof til fjordbunden har medført et fald i antallet af infauna-arter, sandsynligvis som følge af faldende iltkoncentrationer i sedimentet og et skifte i artssammensætningen til fordel for mere opportunistiske arter af små børsteorm som fx arter af familien Spionidae. Mange arter af snegle og krebsdyr er følsomme over for øget eutrofiering (29). Det øgede antal af børsteorm er sandsynligvis et artefakt, der afspejler, at de seneste undersøgelser anvender kvantitative indsamlingsmetoder og derfor medtager flere af de små arter (Figur 5). Disse kvalitative beskrivelser af ændringer i bundfaunaen som følge af øget eutrofiering kan dog desværre ikke på nuværende tidspunkt formuleres som kvantitative kvalitetselementer koblet til den menneskelige påvirkning af den økologiske tilstand. Et alternativ til vurderinger baseret på individuelle arter er at bruge indeks baseret på bundfaunadata. Der er inden for de seneste år udviklet sådanne indeks for den nordlige del af den Mexicanske Golf (30) og Chesapeake Bay (31). Det indeks der er udviklet for Chesapeake Bay er baseret på 17 bundfaunaparametre som diversitet, produktivitet, artssammensætning, trofisk sammensætning og dybdefordeling af bundfauna i sedimentet (31). Dette indeks har en bemærkelsesværdig høj effektivitet på omkring 90 % for indplacering af nye datasæt fra Chesapeake Bay i korrekt eutrofieringskategori, men har desværre ikke så høj effektivitet når det gælder datasæt fra andre sammenlignelige marine områder (30). Det udviklede indeks fra den nordlige del af den Mexicanske Golf er mere simpelt og mere robust. Dette indeks er baseret på kun 5 bundfaunaparametre: artsdiversitet, den gennemsnitlige tæthed af Tubificidae (Oligochaeta), den procentuelle andel (af total tæthed) af Capitellidae (Polychaeta), den procentuelle andel (af total tæthed) af muslinger (Bivalvia) og den procentuelle andel (af total tæthed) af Amphipoda (Crustacea). Dette indeks har vist sig at være bredt anvendeligt i den Mexicanske Golf og en effektivitet for korrekt indplacering af nye datasæt på 75 % (30). 22

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience

AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. maj 2012. Peter Henriksen. Institut for Bioscience Hvorfor er kvælstofudledning et problem i vandmiljøet? Kort beskrivelse af sammenhængen mellem kvælstofudledning til vandmiljøet og natur- og miljøeffekter Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning

Big data. Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Big data Anvendelse af Miljøportalen i forskning og undervisning Mogens Flindt Biologisk Institut Syddansk Universitet Aalborg d. 28/10-2014 Mogens Kandidat og PhD I akvatisk økologi Bach i datalogi. Forskning

Læs mere

Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark

Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Typeinddeling og kvalitetselementer for marine områder i Danmark Vandrammedirektiv projekt, Fase 1 Faglig rapport fra DMU, nr. 369 [Tom side] Miljø-

Læs mere

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF)

Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) Rapport om karakterisering og analyse af vanddistrikter mv. i henhold til artikel 5 i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) 2 3 17. marts 2005 Vandrammedirektivets Artikel 5 rapportering om karakterisering

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Stenrev:

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Ny vandplanlægning i Danmark

Ny vandplanlægning i Danmark Amterne i Danmark Ny vandplanlægning i Danmark Arbejdsprogram, tidsplan og høringsproces 2 Ny vandplanlægning i Danmark Udgivet af Miljøministeriet og Amterne i Danmark ISBN 87-7279-756-8 Hæftet findes

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $

# $ % $ $ #& $ & # ' # ' & # $ &($ $ ( $ $ )!# $& $ " # % % # # ' # ' # ( ( )# " ) " ", " - * " - ". % " " * / 0 *+ # 2, *3 4 # % " "/ *1 4 /0' /6 )77*)/8 9 )77)-/6 : 9 ;)777*/ 0)77.. 0 + +7< 17< '=-7 ' > *> " +?. @ *5 #. @ ' -. '* - " '=*777 - ' > *> 8

Læs mere

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 28 KONTROL- OG OVERVÅGNINGSPROGRAM VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 28 KONTROL OG OVERVÅGNINGSPROGRAM 1612 28.1 Indledning 1612 28.2 Principperne for kontrol-

Læs mere

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet

Hvornår slår effekten af forskellige foranstaltninger igennem i vandmiljøet Side 1/7 Til: Torben Moth Iversen Fra: Hans Jørgen Henriksen Kopi til: JFR, ALS Fortroligt: Nej Dato: 17. november 2003 GEUS-NOTAT nr.: 06-VA-03-08 J.nr. GEUS: 0130-019 Emne: Hvornår slår effekten af forskellige

Læs mere

25 års jubilæum for Det store Bedrag

25 års jubilæum for Det store Bedrag 25 års jubilæum for Det store Bedrag Vagn Lundsteen, direktør, BL Hvad sagde Rehling i 1986? De kommunale rensningsanlæg, der ikke virker, må bringes i orden inden for seks måneder. Alle kommunale rensningsanlæg

Læs mere

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov

Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov NST projektet Implementeringen af modeller til brug for vandforvaltningen Modeller for Danske Fjorde og Kystnære Havområder del 2 Mekanistiske modeller og metode til bestemmelse af indsatsbehov Dokumentation

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT

Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT. August 2003. Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Vandområde plan VANDOMRÅDERNE I VEJLE AMT August 2003 Tillæg nr. 6 til Regionplan 2001-2013 VEJLE AMT Titel: Vandområdeplan, Vandområderne i Vejle Amt, august 2003 Endelig udgave Udgiver: Vejle Amt Redaktion:

Læs mere

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø

FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø FAKTAARK: Miljøafgrøder næste skridt mod et godt vandmiljø Danmarks miljømålsætninger for et godt vandmiljø i 2015 Danmark skal have et godt vandmiljø fjorde og hav rig på natur, planter og fisk. Det er

Læs mere

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans

Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner. Groundwater status, climate change and river basin management plans 1 Grundvandets tilstand, klimaændringer og Vandplaner Introduktion til ATV/IAH tema-dag 2013: Groundwater status, climate change and river basin management plans Geological Survey Klaus of Denmark Hinsby,

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

Velkomst og præsentation af projektets mål

Velkomst og præsentation af projektets mål Velkomst og præsentation af projektets mål 1. Hvorfor projektet? 2. Fastlæggelse af miljømål 3. Hvordan har vi nået frem til metoder til samarbejde? 4. Udvikling af strategier 5. Vurdering af effekter.

Læs mere

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland PhD studerende Morten Andreas Dahl Larsen (afsluttes i forsommeren 2013) KU (Karsten Høgh Jensen) GEUS (Jens Christian

Læs mere

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø

Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Badevandsprofil Li. Haraldsted Sø Teknik- og Miljøcenter teknikogmiljo@ringsted.dk Februar 2014 Medlemsstat Danmark Kommune Ringsted Kommune DKBW Nr. 1179 Stationsnummer 001A Stationsnavn Li. Haraldsted

Læs mere

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet

DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Frants Torp Madsen Råstofdirektoratet Postboks 930 3900 Nuuk Grønland DCE/GNIR kommentarer til EIA for ISUA projektet Institut for Bioscience Kim Gustavson Seniorforsker Dato: 13. august 2012 Mobiltlf.:

Læs mere

Konference om Vandløb og Vandråd

Konference om Vandløb og Vandråd Temadage om Vandråd Konference om Vandløb og Vandråd Basisanalyse for Vandområdeplaner 2015-2021 Kontorchef Peter Kaarup, Naturstyrelsen Kolding Vejle 10. 29. april marts 2014 2014 Kontorchef Peter Kaarup,

Læs mere

FASTLÆGGELSE AF MILJØMÅL OG INDSATSBEHOV UD FRA ÅLEGRÆS I DE INDRE DANSKE FARVANDE

FASTLÆGGELSE AF MILJØMÅL OG INDSATSBEHOV UD FRA ÅLEGRÆS I DE INDRE DANSKE FARVANDE FASTLÆGGELSE AF MILJØMÅL OG INDSATSBEHOV UD FRA ÅLEGRÆS I DE INDRE DANSKE FARVANDE Arbejdsrapport fra DMU nr. 256 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] FASTLÆGGELSE AF MILJØMÅL

Læs mere

Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande

Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Redskaber til vurdering af miljø- og naturkvalitet i de danske farvande Typeinddeling, udvalgte indikatorer og eksempler på klassifikation Faglig rapport fra

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 2 Vandløb SIDE 2 Målinger af næringsstoffer i drænvand Chefkonsulent Leif Knudsen Videncentret

Læs mere

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen

Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Vandområdeplanerne - indfrier planerne direktivets krav? Thomas Bruun Jessen, kontorchef i Naturstyrelsen Disposition ver-, under-, eller simpelthen implementering af direktivkrav? se: Udvælgelse (identifikation)

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind

MILJØBIBLIOTEKET Iltsvind 100 Iltsvind 101 6 Iltsvind og samfundsøkonomi Samfundet bruger hvert år store summer på at reducere tilførslen af næringsstoffer til vandmiljøet, så bl.a. omfanget af iltsvind mindskes. Omvendt nyder

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU

Danske søer og deres restaurering. TEMA-rapport fra DMU Danske søer og deres restaurering TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 24/1999 m Danske søer og deres restaurering Martin Søndergaard Erik Jeppesen Jens Peder Jensen

Læs mere

Modelleret iltsvind i indre danske farvande

Modelleret iltsvind i indre danske farvande Modelleret iltsvind i indre danske farvande Lars Jonasson 12, Niels K. Højerslev 2, Zhenwen Wan 1 and Jun She 1 1. Danmarks Meteorologiske Institut 2. Københavns universitet, Niels Bohr Institut Oktober

Læs mere

Nitrat retentionskortlægningen

Nitrat retentionskortlægningen Natur & Miljø 2014, Odense kongrescenter 20.-21. maj 2014 Nitrat retentionskortlægningen Baggrund Metodik Særlige udfordringer Skala Produkter GEUS, Aarhus Universitet (DCE og DCA) og DHI Seniorforsker,

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Bjerge Strand, Årgab Ansvarlig myndighed: Ringkøbing-Skjern Kommune Ved Fjorden 6 6950 Ringkøbing www.rksk.dk Email: post@rksk.dk Tlf.: 99 74 24 24 Hvis der observeres

Læs mere

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg

Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb. Trine Balskilde Stoltenborg Vandløb - definitioner af god kvalitet samt naturlige og modificerede vandløb Trine Balskilde Stoltenborg Fokuspunkter Processen omkring udpegningen af vandløbene, herunder særligt vedr. undtagelsesbestemmelserne

Læs mere

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan.

Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering. Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. Miljøcenter Århus Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet i Norsminde Fjord Kalibrering & validering Task 1.1 i Life projektet Agwaplan. April 2007 Rapport Modelanalyse af den fremtidige vandkvalitet

Læs mere

Vandløbet et tværfagligt samarbejde

Vandløbet et tværfagligt samarbejde Ny skriftlighed i geografi/naturgeografi: B opgave Problemløsende hensigt; fx rapport, teoriafklarende opgaver, SRP/SS0 formuleringer, AT formuleringer 2011 Vandløbet et tværfagligt samarbejde 1 Formål:

Læs mere

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort

N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort N-REDUKTION FRA RODZONE TIL KYST FOR DANMARK Fagligt grundlag for et national kort Seniorrådgiver Gitte Blicher-Mathiesen, EDB-medarbejder Ane Kjeldgaard Akademisk-medarbejder Jens Bøgestrand Danmarks

Læs mere

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012

VANDLØB 2011 NOVANA AARHUS UNIVERSITET. Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 32 2012 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] VANDLØB 2011 NOVANA Videnskabelig

Læs mere

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006

Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 2006 Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR 26 Kolofon Titel: Udarbejdet og udgivet af: Udgivelsesår: Tekst: Redaktion: Risikoanalyse til første basisanalyse, del 2. Vanddistrikt HUR

Læs mere

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003

Limfjordens miljøtilstand 1985 til 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjordens miljøtilstand 1985 til 03 Sammenhæng mellem næringsstoftilførsler, klima og hydrografi belyst ved empiriske modeller Faglig rapport fra DMU, nr.

Læs mere

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune

Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Kommunernes planlægning hvad kan vi forvente? Jakob Bisgaard Miljø- og naturchef Ringkøbing-Skjern Kommune Vand- og naturforvaltning i Danmark Staten fastlægger mål Statslige og Internationale interesser

Læs mere

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser

Økonomisk analyse. Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser Økonomisk analyse 17. februar 2011 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Vandplanerne kan koste danske arbejdspladser I de nuværende fremlagte vandplaner

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 3.1 Bornholm Forhøring, maj 2013 Vandplan Hovedopland Bornholm Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Bornholm. Hovedvandopland 3.1 Vanddistrikt Bornholm - forslag Emneord:

Læs mere

NATUR & MILJØ 2001 VAND

NATUR & MILJØ 2001 VAND 3 Vand Danmark har [nok] grundvand [-], men i nogle områder er vandressourcen truet af nitrat og pesticider. I de sidste 1-15 år er udledningen af næringsstoffer til vandmiljøet faldet kraftigt, men miljøtilstanden

Læs mere

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet

Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Kvantificering af næringsstoffers transport fra kilde til recipient samt effekt i vandmiljøet Modeltyper og deres anvendelse illustreret ved eksempler Faglig

Læs mere

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt

Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Bilag 3 Teknisk baggrundsnotat til Vandplan 1.7 Århus Bugt Vandløb Søer Kystvande Grundvand Punktkilder Belastningsopgørelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Vandløb 3. Søer 4. Kystvande 5. Grundvand

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004

Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Bunddyrsundersøgelser i 5 sønderjyske søer 2004 Råstofsø G36 Hostrup Sø Gråsten Slotssø St. Søgård Sø Areal (ha): 5,5 Dybde (m): 4,5 (9,5) P (mg/l): 0,061 Areal (ha): 5,3 Dybde (m): 6,0 (10,3) P (mg/l):

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer:

Grundvandsforekomsterne er inddelt i 3 typer: Geologiske forhold I forbindelse med Basisanalysen (vanddistrikt 65 og 70), er der foretaget en opdeling af grundvandsforekomsterne i forhold til den overordnede geologiske opbygning. Dette bilag er baseret

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade.

Nyhedsbrevets indhold kan frit anvendes af foreningernes medlemsblade. Nyhedsbrev Juni 2010 Indeks side 2 Saltudskylning i Limfjorden EU stridigt Yderligere forsinkelser af miljømålsindsatsen EU retssag mod Danmark på vej. Indeks side 3 Vadehavet den næste nationalpark Så

Læs mere

Skåstrup V. Side 1 af 10

Skåstrup V. Side 1 af 10 Skåstrup V Side 1 af 10 Badevandsprofil Badevandsprofil for Skåstrup V, Skåstrup Ansvarlig myndighed: Nordfyns Kommune Østergade 23 5400 Bogense Tlf.: 64 82 82 82 Email: post@nordfynskommune.dk Web: www.nordfynskommune.dk

Læs mere

Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003. Faglig rapport fra DMU, nr.

Limfjorden i 100 år. Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Limfjorden i 100 år Klima, hydrografi, næringsstoftilførsel, bundfauna og fisk i Limfjorden fra 1897 til 2003 Faglig rapport fra DMU, nr. 578 (Tom side) Danmarks

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0670 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, Sagsnr.: 28928 Dok.nr.: 764850 FVM 361 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af 17.

Læs mere

Kvælstofs vej fra mark til recipient

Kvælstofs vej fra mark til recipient Konstituerende møde for Norsminde Fjord Oplandsråd, 10. maj 2012, Odder Kvælstofs vej fra mark til recipient Jens Christian Refsgaard De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

Læs mere

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012

Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Bilag til GRØNT REGNSKAB GYLLING HUNDSLUND 2008-2012 Indledende oplysninger Odder Spildevand A/S Odder Spildevand A/S er med virkning fra 1. januar 2010 udskilt som et aktieselskab, der ejes 100% af Odder

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Nordlige Kattegat og Skagerrak Hovedvandopland 1.1 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Nordlige Kattegat og Skagerrak. Hovedvandopland 1.1. Vanddistrikt: Jylland

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Bilag 2. Beregningsforudsætninger

Bilag 2. Beregningsforudsætninger Side 1 af 5 Bilag 2. Beregningsforudsætninger I dette bilag er anført en række vejledende værdier til brug ved belastningsberegning i oplandsskemaer for status og plan. For en mere detaljeret vejledning

Læs mere

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010

Grøn Vækst og vandplanerne. Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Grøn Vækst og vandplanerne Claus S. Madsen Planterådgiver AgroPro Konference den 22. oktober 2010 Præsentation Claus S. Madsen, Agronom, miljø- og planterådgiver AgroPro, Sjælland 30 år som rådgiver for

Læs mere

Livet i Damhussøen. Lærervejledning

Livet i Damhussøen. Lærervejledning Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.13.00. Målgruppe: Forløbet er for 7. klasse til 10. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler i Københavns Kommune. Det

Læs mere

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER

SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER SAMMENHÆNGE MELLEM NÆRINGSSTOFINDHOLD OG BIOLOGISKE KVALITETSELEMENTER I DANSKE SØER Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 136 215 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Bagenkop Sommerland, Bagenkop. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Bagenkop Ansvarlig myndighed: Langeland Kommune Fredensvej 1 5900 Rudkøbing www.langelandkommune.dk Email: post@langelandkommune.dk Tlf.: 63 51 60 00 Hvis der observeres

Læs mere

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED?

REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? REGNINPUT HVAD KAN VI REGNE MED? EVA TEMAMØDE 21. MAJ 2015, NYBORG: DET URBANE VANDKREDSLØB SØREN THORNDAHL, AALBORG UNIVERSITET Indhold Dimensionering af regnvandsledninger Niveau 1 jf. SVK Skrift 27

Læs mere

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe:

Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å. Navn: Hold: Gruppe: Vandløbsundersøgelse i Vindinge/Ladegårds Å Navn: Hold: Gruppe: Ekskursion til Vindinge/Ladegårds Å Formålet med ekskursionen systematisk at kunne indsamle data fra et feltarbejde og behandle og videre

Læs mere

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand

Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand EU LIFE projekt AGWAPLAN Demonstrationsprojekt Minirenseanlæg til fjernelse af N og P fra drænvand og vandløbsvand Foto fra af minirenseanlægget foråret 2008. Indløbsrenden med V-overfald ses i baggrunden,

Læs mere

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013

Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord. Forhøring, maj 2013 Forslag til vandplan Hovedvandopland 1.4 Nissum Fjord Forhøring, maj 2013 Kolofon Titel: Vandplan 2010-2015. Nissum Fjord. Hovedvandopland 1.4 Vanddistrikt: Jylland og Fyn - forslag Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø

Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Badevandsprofil for De små fisk og Sejs Ladeplads i Brassø og Borre Sø Ansvarlig myndighed Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1-3 8600 Silkeborg Tlf: 89 70 15 25 Oplysninger på internettet

Læs mere

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn

Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Vandplan 2009-2015 Ringkøbing Fjord Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt Jylland og Fyn Kolofon Titel: Vandplan 2009-2015. Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8 Vanddistrikt: Jylland og Fyn Emneord: Vandrammedirektivet,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version

Indholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse

Læs mere

Badevandsprofil To-Bjerg

Badevandsprofil To-Bjerg Badevandsprofil To-Bjerg Ansvarlig myndighed: Holbæk Kommune By og Landskab Kanalstræde 2 4300 Holbæk Tlf.: 72 36 36 36 E-mail: byoglandskab@holb.dk Hjemmeside: www.holbaek.dk Medlemsstat Danmark Kommune

Læs mere

Litteratur Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Satellitbilleder af danske havområder. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr. 42.

Litteratur Kapitel 1. Kapitel 2. Kapitel 3. Kapitel 4. Satellitbilleder af danske havområder. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr. 42. 122 MILJØBIBLIOTEKET Litteratur Kapitel 1 Referencer Miljøstyrelsen 1984. og fiskedød i 1981. Omfang og årsager. Aarup, T. 1994. Satellitbilleder af danske havområder. Havforskning fra Miljøstyrelsen nr.

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for Præstø Strand, Præstø Ansvarlig myndighed: Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg www.vordingborg.dk Email: post@vordingborg.dk Tlf. 55 36 36 36 Hvis

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 3 Potentielle nye virkemidler og indsatser for en styrket vand- og naturindsats. SIDE 2 Målrettet

Læs mere

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed:

Badevandsprofil. Badevandsprofil for Sønderballe Strand, Sønderballe. Ansvarlig myndighed: Badevandsprofil Badevandsprofil for, Sønderballe Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet 2002 i de indre danske farvande

Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet 2002 i de indre danske farvande Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Genindvandring af bundfauna efter iltsvindet i de indre danske farvande Faglig rapport fra DMU, nr. 56 Norge km Skagerrak 58 Nordsøen Sverige Nordlig breddegrad

Læs mere

Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefonnummer: +45 41106502 E-MAIL: Lina@LNHwater.dk CURRICULUM VITAE

Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefonnummer: +45 41106502 E-MAIL: Lina@LNHwater.dk CURRICULUM VITAE PERSONLIGE OPLYSNINGER Navn og Adresse: Lina Nybo Jensen Kathøjvej 3 3080 Tikøb Telefon: +45 41106502 E-mail: Lina@LNHwater.dk Fødselsdato: 12. juni 1971 Ægteskabelig status: Gift Børn: Ingen Nationalitet:

Læs mere

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs

Badevandsprofil for Vilstrup Strand ved Hoptrup Kanal, Diernæs Badevandsprofil Badevandsprofil for, Diernæs Ansvarlig myndighed: Haderslev Kommune Gåskærgade 26-28 6100 Haderslev www.haderslev.dk Email: post@haderslev.dk Tlf.: 74 34 34 34 Hvis der observeres uregelmæssigheder

Læs mere

Hvordan sikre rent vand i en ny sø?

Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Hvordan sikre rent vand i en ny sø? Dette spørgsmål blev jeg for nylig stillet af en søejer fra Djursland. Han havde gravet en ny 1,7 hektar stor og meter dyb sø, og ville nu gerne vide, hvordan han bedst

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord

Miljørapport for vandplan. 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Miljørapport for vandplan 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 611 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 611 1.2 Alternativer... 611 1.3 Indvirkning på miljøet...

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie

Muslinger som virkemiddel. Et pilotstudie Et pilotstudie Titel: Emneord: Resume: Projektmidler: Forfatter: URL: ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Muslinger som virkemiddel - Et pilotstudie Virkemiddel, muslinger, model, nærings-stoffer, fiskeri,

Læs mere

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse?

Karl Fritjof Krassel. Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Karl Fritjof Krassel Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? Publikationen Hvad betyder SU ens størrelse for valg af uddannelse? kan downloades fra hjemmesiden www.akf.dk AKF, Anvendt KommunalForskning

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser

Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser Bekendtgørelse om tilskud til etablering af biocovers på deponeringsanlæg og lossepladser I medfør af tekstanmærkning nr. 106 til 23 i finansloven for 2015 fastsættes: Kapitel 1 Bekendtgørelsens område

Læs mere

Store forskelle i varmepriserne hvorfor?

Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Store forskelle i varmepriserne hvorfor? Der er store prisforskelle på fjernvarme rundt om i landet. Energitilsynet analyserer her, hvordan brændselsvalg, beliggenhed i forhold kunderne, størrelse og ejerskab

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus.

Læs mere

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr.

Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet. Odense Fjord. Scenarier for reduktion af næringsstoffer. Faglig rapport fra DMU, nr. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord Scenarier for reduktion af næringsstoffer Faglig rapport fra DMU, nr. 485 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Odense Fjord

Læs mere

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00

Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Badevandsprofil Badevandsprofil for Lundeborg Strand, Lundeborg Ansvarlig myndighed: Svendborg Kommune Ramsherred 5 5700 Svendborg www.svendborg.dk Email: svendborg@svendborg.dk Tlf.: 62 23 30 00 Hvis

Læs mere

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014

Storstrømsbroen. Miljøvurdering VVM-redegørelse. Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 516-2014 Storstrømsbroen Miljøvurdering VVM-redegørelse Del 2 Rapport 517-2014 Dato: Oktober 2014 ISBN (NET): 978-87-93184-32-9 ISBN: 978-87-93184-31-2

Læs mere

Permeable belægninger til naturlig dræning

Permeable belægninger til naturlig dræning Permeable belægninger til naturlig dræning Thomas Pilegaard Madsen Teknologisk Institut Betoncentret 11. maj 2011 Lokal håndtering af regnvand Lokal afledning af regnvand hvor det falder forkortes LAR

Læs mere

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk

NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune. Rensning af spildevand i det åbne land. www.naturogmiljoe.dk NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Rensning af spildevand i det åbne land www.naturogmiljoe.dk Forord Folketinget har besluttet, at rensning af spildevand fra ejendomme i det åbne land skal

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter

Brancheblad for. Slagterier. Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Brancheblad for Slagterier Oversigt over emissioner, bedste tilgængelige teknik (BAT) og nyttiggørelse af restprodukter Input til dialog om grøn virksomhedsprofil og nye markeder for restprodukter September

Læs mere

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden

Miljørapport for vandplan. 1.2 Limfjorden Miljørapport for vandplan 1.2 Limfjorden INDHOLD 1. IKKE-TEKNISK RESUMÉ AF MILJØRAPPORTEN... 6 1.1 Udarbejdelse af miljøvurderingen... 6 1.2 Alternativer... 6 1.3 Indvirkning på miljøet... 7 1.4 Afhjælpende

Læs mere