DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, piease consult

3 1i. Thomsen, Korslage! til en ny Salmebog

4 // DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S

5

6 n A, - - V I i

7 * Om Forslaget til en ny Salmebog for Kirke og Hjem. Af L. Thomsen, S ognepræ st for Slaglille og B jernede. - c*o o K jøbenhavn. Andr. Schous Forlag

8

9 E r en ny Salmebog bleven imødeseet med Længsel? Og kan det betragtes som en uomtvistelig Vinding, om en Salmebog, udarbejdet paa Grundlag af det foreliggende Forslag, m aatte vinde Fodfæste og Autorisation i Folkekirken? Ligeoverfor bestemte Forsikringer, der foreligge, tør det ikke betvivles, at Længsel efter en ny Salmebog m aa have rørt sig hos nogle af H ovedstadens Præster og i nogle af Hovedstadens Menigheder, som attraaede Conventsalmebogens Tillæg, men forefandt Vanskeligheder ved at faa det indført til B rug ved G udstjenesten i K jøbenhavns Kirker. Udenfor Hovedstaden har Længselen næppe rørt sig ret mange Steder; Forslaget til en ny Salmebog er snarest kom m et til L andmenighederne som en O verraskelse; det ikke ringe Forraad af virkelig gode og opbyggelige Salmer, man besad i R oskilde Convents Salm e bog ved Siden af enkelte mindre værdifulde, havde man de fleste Steder faaet yderligere forøget ved Indførelsen af Tillæget, saa der nu snarere kunde siges at være Overflødighed og embarras de richesse end nogensomhelst Mangel,

10 4 der kunde væ kke L æ ngsel efter mere. D et F o r slag, der er bleven frem lagt af syv højagtede Gejstlige, tilsigter nu da heller ikke at forøge F orraadet af Salmer medens Conventets Salmebog nu indeholder 816 Salmer, har Forslaget kun 721, F o rslag et tilsigter at give noget k v alitativt b ed re; og de Anmældelser, der ere fremkomne i Theologisk Tidsskrift, i F ra Bethesda. i S æ dem anden og i Dansk K irketidende, have om end med en noget forskjellig V urdering af D e taillerne hovedsagelig kundgjort Forslaget som en V inding, som aabnende U dsigt til et ubestrideligt Frem skridt ud over Conventsalmebogens Niveau. Men hvori bestaar nu, nærmere beset, det Fortrin, man tillægger den nye Salmesamling i Sammenligning med Con ventets Salmebog? Ifølge Udtalelserne i de forskj ellige Anmældelser væsentlig deri, at U dgiverne af F orslaget have frem lagt Salmerne i en mere oprindelig Skikkelse end den, hvori de forefindes i Conventets Salm e bog.»man sp o rer, siges der saaledes i en af Anmældelserne*), strax en glædelig Stræben efter at bringe Salmerne saa nær som muligt til den af Forfatteren givne Form«. Men om dette er en virk eli g Vinding, det kan dog, hvor der ikke er Tale om et Bidrag til Salmeliteraturen, men om en Salmebog til Brug for Menigheden, formentlig kun afgjøres ved at undersøge uden al Hildethed, om det virkelig var aldeles ube: føjet, at det Oprindelige i sin Tid blev noget *) T heologisk T idsskrift Side 85.

11 5 læmpet og ændret. A priori synes det ikke at kunne afgjøres om den ændrede Skikkelse, hvori en stor Del Salm er frem træde i Conventets Salm e bog, eller den m ere oprindelige, hvori de fremlægges i Forslaget, bør have Fortrinet i en Salmebog for K irke og Hjem; og dog turde en upartisk Afvejelse pro og contra, en fordomsfri Sammenligning af de forskjellige Redactioner, udbringe det R esultat, at de ærede U dgivere gjennemgaaende maa have næret en ubetinget og saa at sige apriorisk Forkjærlighed for det Primitive, en Forkj ærlighed, der har bevirket, at man ofte har gjort Conventets Salmebog højlig Uret og ikke sjældent forringet en Salmes kirkelige Værdi, medens man selvfølgelig tilsigtede at yde det Bedste. Udgiverne have i Forordet til Forslaget u d talt, at ^Roskilde Convents Salm ebog uom tvistelig har givet Salm esangen i M enigheden et betydeligt Opsving«, men medens man indrømmer dette, taler man dog som oftest i det kirkelige Frem skridtsparti - om jeg for K ortheds Skyld maa bruge denne Benævnelse om Conventsalmebogens M odstandere, der jo, hvilken kirkelig Retning de end ellers nærmest tilhøre, af og til have ladet os Andre høre, at vi maa vogte os for- at henfalde til en usund og borneret Conservatisme man taler, siger jeg, som oftest i Frem skridtspartiet med en forunderlig O verlegenhed, derhos som mig synes med en mærkelig Mangel paa Pietet, om Conventsalmebogen og om den elskelige og højtbegavede Salmist, til

12 6 hvem det med god Grund blev overdraget at læ gge den sidste kunstneriske og fuldendende H aand paa Salmesamlingen, saa det opbyggelige Indhold kunde frem træde i en værdig Form, i et i æsthetisk Henseende skjønt og ulasteligt Klædebon. Man stempler, uden noget fyldestgjørende Beviis*), Conventsalm ebogen som rep ræ senterende et forældet, et overlevet Stadium, en magtesløs, en uholdbar Juste viilieu. I en Anmældelse i»fra Bethesda«(Side 563) tales der saaledes om»den mere afdæmpede humane Form af sand Christendomsforkyndelse«og der siges, at»grundtvigs K jælebarn blandt Skjaldene fik i m ærkelig Grad Lov til at handle med og pynte paa de faa af Grundtvigs Salmer, der fandt Vej til Roskilde Convents Salmebog«, og de staa der, hedder det:»faa**) og afglattede«. I D ansk K irketidende af 8de November har Pastor Brandt i S tykket med Overskrift»den ny Salmebog«g jen tag et S tikordet:»den afdæm pede Form«,»den Hammerich-Ingem annske A fglatning og stundom P rokrustes-agtige Tillæmpning«. I Sam- *) D et Beviis, m an m ener at kunne præ stere ved at pege hen p aa de m ange Tillæg, er ikke aldeles vederhæ ftigt, thi de fleste S ted er have d e livlige Melodier væ ret en H oveddrivfjeder til Indførelsen af T illæ get, for ikke at tale derom, at det ogsaa nogen G ang turde væ re indført som ifølge en Slags A m bition, fordi det fandtes i et N abosogn og m an dog nødigt vilde henregnes til de»døde«m enigheder. **) I N avnefortegnelsen vil man dog finde Grundtvigs Navn over 70 G ange.

13 7 klang med disse Udtalelser paa T ryk stode da ogsaa de, der hørtes fra Forslagsudgivernes Side i Roskilde Præsteconvent den 3die November, ja en af de ærede Udgivere rettede under Discussionen en, om jeg saa maa sige, endnu mere drastisk A nklage mod den Salmebog, som mange hver Søndag bruge med Glæde, en Anklage, der dog uden Tvivl m aatte henregnes til de mindre vel overvejede Ord, der nogen G ang flyve En ud af Munden i Stridens Hede. I bestemt Modsætning til det grundtvigianiserende Fremskridtspartis efter min Formening m eget ensidige og højst ubillige Vurdering af Conventsalmebogen og særligt af Ingemanns Redaction, er jeg aldeles tilbøjelig til at tiltræde og underskrive M artensens U dtalelse denne S ag vedrørende:»ikke blot rensede Ingem ann med Held Salmebogen for Udtryk, der vare anstødelige ved Smagløshed og falsk Naivetet, ikke blot indførte han paa mange Steder en højere Grad af christelig Ydmyghed i Følelsen, af R enhed og K ydskhed i Udtrykket, men han har ogsaa paa m ange Steder beriget Salmebogen med større poetisk og religiøs Fylde, og alt dette uden nogensom helst vilkaarlig Inddigtning og uden at han i fjærneste Maade paatrængte sig med sin egen Individualitet eller Particularitet«(see»Af mit Levnet«, III, Side 26.) Med al Anerkjendelse deraf, at det foreliggende Forslag er udarbejdet med et udstrakt Kjendskab til Salmeliteraturen, som det jo ogsaa var at vente, da Pastor B randt er en af U dgiverne, derhos tilvisse m ed

14 8 K jæ rllghed til S a g e n, endvidere med villig Indrømmelse deraf, at U dgiverne have, vistnok langtfra opnaaet, men dog uden al Tvivl tilsigtet at stille sig paa en imødekommende Grund ligeoverfor de forskjællige R e tn in g e r indenfor Folkekirken, med A nerkjendelse og Indrømmelse af alt dette, som m aa paaskjønnes, er det alligevel min Overbevisning, at Forslaget, til Trods for al derpaa anvendt Tid og Flid, maa kaldes ufyldes t- gj ørende og at U dgiverne ikke have m agtet den store, den alt andet end lette Opgave, de have stillet sig: at frem bæ re en helt ny S alm e bog, der foreløbigt kunde vinde Terrain i de kjøbenhavnske Menigheder, senere bane sig Vej udenfor Hovedstaden, og saaledes efterhaanden i hele den danske Folkekirke fortrænge Conventssalmebogen saavelsom de forskjællige Tillæg, der have klynget sig til den i A arenes Løb. Og dette er min H ovedindvending mod det foreliggende Forslag til en Salmebog for K irke og H jem, at det har behandlet Roskilde Convents Salmebog m e d altfor lidt Hensynsfuldhed og nærm est kan betragtes som et nyt, noget modificeret Oplag af Fengers Tillæg til evangelisk-christelig Salmebog. Som en Mangel paa Hensyntagen og som en Mislighed ved Forslaget maa vistnok allerede dette betegnes, at Salm erne ikke ere ordnede efter Indholdet, men efter K irkeaaret. Det vil jo m eget ofte kunne skee, at Præ sten ønsker at benytte en helt anden Salme end dem, som U dgiverne have fundet det m est passende at

15 henlægge til denne eller hin Søndag. Som et vejledende F ingerpeg for P ræ sterne vil et nogenlunde fyldigt Henvisningsregister være aldeles tilstrækkeligt. Uden al Tvivl ville de allerfleste Præ ster foretrække, at det har sit Forblivende med den nutildags i F olkekirken almindelige O rdning efter Indholdet. Selve Forslaget skal jeg tillade mig at gjennemgaa cursorisk, paapegende: I. Salmer, der burde have været medtagne fra Conventssalmebogen, Tillæget m edregnet. II. Salmer i Forslaget, som formentlig burde eller i alt Fald meget godt kunde udelades. III. Forandringer, der ere foretagne, men m aa siges at være unød vendige. IV. Forandringer, der ere foretagne, men maa misbilliges, idet Redactionen i Conventets Salmebog ubetinget bør foretrækkes. I. Følgende Salmer af Ingemann findes i Conventssalmebogen eller i Tillæget, men ikke i Forslaget, og burde ikke savnes: Nr. 60:»Det lufter mildt i Høst«bruges ofte ved H østpræ diken og yndes af M enighederne paa Landet :»Jesus store Sejrvinder«. ' - 231:»U dbryd hver Sjæl i Sejrssang« :»Glæd dig-, Zion, glæ d dig, Jord« :»K ast M ørkets T aagedragt« :»Naar mig den sidste Ven forlader« :»Den Glæde V erden giver« :»Herre mod dit Lys jeg stræber« :»Lyse Morgen er oprunden«. JK3

16 Nr. 768:»H ar Sorg og Frygt« :»Naar Falskhed borger Engledragt.«A ndre Salm er, som ubetinget burde have væ ret medtagne, men nu desværre savnes, ere: Nr. 127:»Min Jesu aldrig skal jeg glemme«, af Storm :»H an stiger op p aa Jordans Bred«, a f Boye ;»H an staar paa R an d en a f sin Grav«, af Schmidt :»Ingen paa sin S ty rk e bygge«, af Boye :»Christus er for mig korsfæstet«, a f Boye :»Kom store Livets Fyrste«, af Frim ann. " 337:»Jeg vil nu g aa til H errens Bord«, af Boye. 425:»Ak see til mig i Naade ned«i alt Fald det første og det sidste Vers, der egne sig fortrinligt til Skriftemaalssalme og ofte bruges saaledes paa Landet :»O Gud, min Gud, d et bange H jærte«, aft im m saare bru g elig p aa almindelig Bods- og Bededag :»Sørg ej om end du tynges«, afh am m e- rich :»Min største H jæ rtensglæ de«, af Samme :»Jeg vil ej søge Skjul«, af Timm :»Det koster ej for m egen Strid«, af Brorson :»Et Kors det var det haarde, trange Leje«, af Richardt.

17 11 1 Nr. 18: A k som en Drøm«, af Timm, burde m aaskee ogsaa have væ ret m edtaget. Hauchs:»Solen i sin klare Glans«(Nr. 35) r vilde jeg for min Del ogsaa ønske m edtaget, men indrømmer, at Meningerne om dens Værd som Salme kunne være delte og at den kan undr væres. II. Salmer, der forefindes i Forslaget, men ikke kunne skjønnes at være særligt værdifulde i Henseende til Indhold og Form, og som derfor burde udelades eller i hvert Fald kunde udelades og ikke vilde blive savnede. D er vilde derved vindes Plads for de ovennævnte Salmer, ; som nu savnes. Nr. 4 kunde godt undværes, da der findes 20 særdeles smukke Indgangssalm er foruden denne. Egenskabsordet»bolde«, i Vers 1, Linie 2, brugt om»christnes Højtidsdag«er vist ikke fri for at lyde lidt maniereret. Nr. 27 (der jo iøvrigt ogsaa findes i Tillæget som Nr. 573) synes ikke m eget betydelig. De to smaa Salmer: Nr. 31 og 36 synes m eget ubetydelige og vilde vistnok aldrig savnes. Nr. 58 af Landstad, med maadelige Riim»Farvel«,»min Sjæl«,»Livsens Væld«og ikke særligt værdifuld. Nr. 80 Julesalme af Grundtvig. Slette Riim som»dalede«og»himlene«,»krybberum«og»herredom«,»frygtelig«og«utilgjængelig«. Indholdet ogsaa af tvivlsomt Værd, aldenstund der dog vist kan indvendes en D el i dogm atisk H en seende imod følgende Linier:»H an, som v ar * fi

18 frygtelig og utilgængelig I sin høje Bolig H an nu i B arnedragt H ar sig i K rybben lagt«. Ligeledes ringe i Sam m enligning med de m ange andre herlige Julesalmer ere Nr. 75, 81, 87 (»En Svend han bliver«om Christus i T jenerskikkelsen synes heller ikke noget heldigt Udtryk). 89, 90, 91, 98 (Abrupt B egyndelse:»o min F re lser! denne Glæde«hvilken Glæde?) 99, 102, 106, 117, 118. Nr. 174 synes overflødig paa G rund a f L ig heden med 173. Hvorfor saa ikke hellere Ingem anns»lad bruse Storm» (Nr. 620 i Tillæget)? Nr. 189, 210, 235 synes ikke at være af synderlig B etydning. D en sidste tør man vistnok endogsaa kalde ligefrem uheldig: med den underlige Tilsætning»frit«til Jesu Nadverord, med daarlige Riim som»drot«og»forraadt«og m ed O rdstillingen»legem mit«. Nr. 236 er ikke uden Værd, men lidet tiltalende er aabenbart Ordstillingen»Aasyn hans«i Vers 1, Linie 1. Henstilles om ikke Linierne»Ti alt K jød for Aasyn hans, Solen mistet har sin Glans«, læm peligt kunde ændres til:»for hans Aasyn ti alt K jød, Solen mistet har sin Glød«. Følgende Salmer henhørende til Paasketiden vilde vistnok aldeles ikke blive savnede: 260, 262, 272, 329. I Pintsesalm en 347 støder Benævnelsen»Stolkongen«, og Riim som»guds«og»blus«synes tem m elig uheldige. I Nr. 382 ere de to første og det sidste Vers sm ukke, m en udelades burde det tredie V ers med

19 3 de sære og lidet forstaaelige Linier»Hvi ej en D G ang i Lue, H vor alt er klart til Skue«. Nr. 428, af Grundtvig, er ikke synderlig gribende og hæsligt lyder en Linie som d en n e: Synder enhver h ar Ø re døvt«. Nr. 432 kunde godt undværes.»lever nu i V A anden hans«lyder stygt og Benævnelsen»hovedrige«i første og sidste Vers har en K lang af det r Trivielle. Skulde den ret smukke Salme Nr. 435 med- 1 tages, burde dog vistnok det løjerlige Ord»Barnekjød«ændres, for Exempel til»lutret Kjød«eller 1»nyskabt Kjød«. Nr. 466, 468, 490, 527 vilde vistnok aldrig 1 blive savnede. Nr. 561, Kirkevielsesalme af Brandt, er ganske vist ret smuk, kun at det kunstlede»tuelil«blev ændret. Henstilles om»kirkelil«ikke vilde give 2 samme Mening? Nr. 568, Brudevielsessalme af Grundtvig, 1 kunde godt undværes, da der findes endel andre \ gode Brudevielsessalmer. Skulde den medtages, burde i andet Vers Ordene»et Guldbaand«, med Accent paa»et«, hvad der aabenbart er ildelydende og en metrisk Fejl, læmpeligt ændres til»gyldent Baand«. Et enkelt Vers, der vistnok burde stryges, > er som alt i theologisk Tidsskrift af P astor [ K ra g h er bleven paapeget V ers 4 i Nr. 671 ) (Nr. 576 i Conventets Tillæg) med det affecterte:»dog hvor Bønder af Hunger dø, Finder den lille [ Fugl et Frø«. *3

20 14 III. U nødvendige Forandringer. S aadanne forefindes i F orslagets Nr. 11: Søde Jesus (Conventets Nr. 364), endvidere i Nr. 55 (256 i C.), hvor to nye Vers ere anbragte og et V ers borttaget. Hvorfor er i alt Fald dette ikke m edtaget? Unødvendige Forandringer ere frem deles foretagne i Nr. 312:»Hvordan takke vi vor Herre«(459 i C.), i 73 (i39 i C.), i 77 (142 i C.), i 84 (144 i C.), sam t i 48: G jør D øren høj (249 i C.). Slutningsverset i 172 (532 i C.) æ ndret uden Nødvendighed og ikke øjensynligt til det Bedre. D et Samme gjælder om Vers 5 i Nr. 282 (228 i C.). I Forslagets Nr. 459»Gud har fra Evighed givet sin Søn os til Herre«ere tre sm ukke Vers tilføjede, men unødvendige F orandringer ere foretag n e i de to første V ers af Conventets Nr Aldeles unødvendig' er ogsaa Æ ndringen i Salmen»Aldrig er jeg uden Vaade» (466 i C., 650 i Forslaget). IV. Uheldige Forandringer og Tilbageførelse af primitive Sm agløsheder, hvorfor den Ingem annske Redaetion i Conventets Salmebog, samt R edactionen i Conventets T illæ g, bør fore trækkes. H ertil maa henregnes Nr. 51 i C.:»Træd frem min Sjæl paa A arets Morgen«, hvis tre Vers ere udeladte i F orslagets Nr Nr. 162 i C.:»Her komme Jesu dine Smaa«har i 4de Vers»Den inderlige K jæ rlighed, der drog dig Arm e til os ned«, hvad dog unægtelig er sm ukkere end F orslagets (Nr. 96)»Den synder-

21 il lige Kjærlighed, der drog dig til vor Jammer n ned«. Nr. 4 i C.:»Lovsynger Herren, den evige S Konge, med Æ re«bør ubetinget foretrækkes for b den tilsvarende i Forslaget (Nr. 129). Conventsia salmebogens»lad nu din Sang«er i første Vers d bleven fortræ ngt af det ildelydende»at bruge 2 Sang«med Accent paa»at«, og i 2det Vers er i i Forslagets anden Linie pludselig an b rag t en L Trochæ (»Ørne«) medens hele Salmen ellers har 1 D aktyler paa den Plads. Nr. 176 i C. synes mere tiltalende end 173 i T : F., hvor»som Bølgerne bedække«er fortrængt s af»som Storm og Vande trække«i Versi,»Og i lad kun Bølgen sprude Og true med sin Grav«i i Vers 4 af»og lad kun Satan løse Al sin Xyrannetrop«. Søgt og sært synes derhos: «Der kysser A andens Gaver«i et af de Vers, hvorm ed Salmen er bleven forøget. Nr. 178 i C. synes at m aatte foretrækkes for p 427 i F. Ligeledes 223 i C. for 276 i F., om ikke 1 for andet saa for Melodiens Skyld. Om man bør foretrække 286 i C. eller den tilsvarende i Forslaget (455) kan vel være noget tvivlsomt; Forskjællen er jo ikke m egt stor og væsentlig.»drot over Tiden og Rummet» burde i imidlertid vist helst blive staaende i Vers 4, og»bygde han selv af Støv og Muld«turde være mere vellydende end»bygged han sig i os af Muld«. Nr. 277»Naturen holder Pintsefest«h ar tre i5

22 i6 sm ukke Vers, der uden al Grund ere borttagne i F orslagets Nr. 624 og ikke bør savnes. 274 i C.:»K lar op min Sjæl«bør uden Tvivl foretræ kkes for 353 i F. R igtignok er det første V ers noget fyldigere i Forslagets Redaction end i Conventets, men de andre Vers ere sm ukkere i Conventets. S æ rligt h ar den første Linie i F orslagets sjette Vers den ildelydende Germanisme:»Da skal Fløjtiden ret angaa«i B etydning af begynde. Nr. 321 i C.:»Nu bør ej Synden mere«maa ubetinget foretrækkes for 403 i Forslaget, hvor et mindre godt V ers har fortrængt to særdeles gode. Nr. 323 i C. sm ukkere end 204 i F.»Sit Liv vil give«sim plere og kjønnere end det foræ ldede»indlive«. Confirmationssalmen Nr. 371 vil vist de Fleste foretræ kke i den kj endte Skikkelse fremfor 526 i F. Sammenligner man Nr. 412 i C.:»O du min Immanuel«med den tilsvarende i F. (Nr. 257), da kan jeg ikke skjønne rettere end at samtlige Forandringer ere en Forringelse. Er ikke»ved dit K orses Purpurvæde«fyldigere end»ved din Purpurvæde«? Og maa man ikke være lidt tunghør, naar man ikke kan høre, at»op til Sang og Fryd, min Sjæl, G lædestaarer lad mig græde! I hvert Pulsslag Livets Væld strømme med en evig Glæde«til Trods for det mindre heldige Riim»Sjæl«og»Væld«er langt sm ukkere end F orslagets»op min Sjæl til Sang

23 *7 og Fryd, Flyde G læ destaare! Hver en Puls med H arpelyd K linge til min Baare!«? Nr. 447 i C. maa foretrækkes for 408 i F., hvor Begyndelsen m angler. Nr. 458 i C. maa foretrækkes for 178 i F. med det stygge»strikker«i V ers 3. Nr. 501 i C. er mere tiltalende end 417 i F. Det simplere, mere enfoldige»her vil jeg glad modtage dig efter Guds Behag», er ført tilbage til»her vil jeg dig undfange med K ys og Favnetag«med den noget bizarre Erotik og G erm a nismen»undfange«i B etydning af m odtage. Nr. 502 i C.:»Igjennem N at og Trængsel«er ubetinget at foretrække for 458 i F., hvor det sidste smukke Vers»Saa gaa vi med hverandre den store Pilgrimsgang«uden nogensomhelst Grund er udeladt. Nr* 555 i C.:»Naar mit Øje træ t af Møje«, af Brorson, maa uden al Tvivl foretrækkes for 665 i G. (Grundtvigs Omarbejdelse). Allehelgensdagssalmen»Den store hvide Flok«maa nødvendigviis foretrækkes i den Skikkelse, hvori den findes i Nr..569 i C. frem for i Nr. 505 i fi. Linie 5 i Vers 7:»Og drog med Sejr herfra«, i C. er dog virkelig lan g t k ra f tigere, fyldigere og smukkere end det primitive, men matte»og slap saa vel herfra«i Forslagets Vers 3, og»alt er fuldbragt«bør have Fortrinet for det kunstlede»slaa Palm etakt«. Mellem Nr. 574 i Conventets Tillæg og Nr. 437 i F orslaget kunde V alget m aaskee være 2 P fo 1

24 I i 4 } l I tvivlsomt, dersom 437 var fri for Germanismen i Slutningslinien:»da stem m er je g med Sukke an.«den udm æ rket skjønne M orgensalme af S th en :»Den m ørke Nat forgangen er«maa ubetinget foretrækkes i den Skikkelse, hvori den haves i T illæ get (Nr. 581) fremfor i 594 i F orslaget. Nr. 790 i Tillæget, af Brorson:»Stille er min Sjæ l til Gud«m aa nødvendigviis foretrækkes for det tilsvarende Nr. 663 i F., hvor det særdeles smukke V ers 4:»Kunde nogæt hænde sig«uden Grund er oversprunget, det første Vers uden Nødvendighed er ændret og tilmed gjort mindre klart og Slutningsverset forringet. Tillægets»Giv i Jesu Favn dig ind, Han skal dig ej kaste hen«, er at foretrække for Linierne i Forslaget:»Frygt ej Verdens K astevind, D er hos Fader vor er Havn«, thi eftersom Accenten hele Salmen igjennem ligger stæ rkt paa Begyndelsesstavelsen, fristes man let til at betone»der«og forstaa det som v ar det en Stedsbetegnelse. Om man skal foretræ kke Brorsons»Her vil ties, her vil bies«, som den staaer i C. 515 eller med den lille Forandring i R etning af det Oprindelige i Nr. 667 i F. er det ikke godt at sige. I begge Tilfælde afviges der jo ikke lidet fra den Skikkelse, hvori Brorson h ar skrevet denne Salme i Svanesangen som en Sam tale mellem Sjælen og Christus, saa der synes intet vundet ved Æ ndringen i første Vers. Hvad angaar de to Salmer Nr. 344 i Forslagæt og Nr. 465 sam m esteds (»Talsmand, som

25 i9 paa Jorderige«og»Paa Jerusalem det ny), da ere de ganske vist ret smukke og opbyggelige som de her frem træ de i det oprindelige K læ d e bon, men da de tilsvarende Salmer i Conventets Salmebog (269 og 284) ere mindst lige saa smukke*), derhos faktisk ere kjendte og yndede af Mange i den Ingem annske Skikkelse**), saa turde der her ikke være nogen anden og bedre Udvej end at bestemme sig til at optage disse to Salmer in duplo, hvad der formentlig heller ikke kunde fortrædige Nogen. D et er jo desuden for den ene Salmes V edkom m ende allerede Tilfældet nu, *) E r der dog ikke ligesom lidt M angel p aa kirkelig Stil i de to L inier:»skjænk os, skjøndt vi bo paa Sletten, I det H øje Indfødsretten«? Og hvad særligt tiltalende er der egenlig ved at tilbageføre det G rundtvigske»med et Kys«i Stedet for det Ingem annske»i et Smil«? H ø re r, dette»kys«, d er g aa r saa ofte igjen i F o rslag et (see de to ovennævnte S teder i Nr. 173 og Nr. 417) m aaskee til de saakaldte»lødige«udtryk, som prises frem for de»afdæm pede og afglattede«? Man kan dog vistnok uden at væ re snæ rpet være tilbøjelig til at synes m indre godt om disse»kys«og have Lov til at henføre dem under K ateg o rien : det vel Sødlige og Sentim entale. I den gam le Salme Nr. 269 passer»kysser«bedre. **) N aar en af Forslagets U dgivere yttrede i Roskilde Præ stekonvent, at christne M ennesker ikke have Lov til at b e d e :»Gjør os visere end Salomon«, da holder jeg dog for, at selv om den nærm ere Forklaring, der findes i Ordene»visere til D yd at øve«o. s. v., ikke findes i den In g e m annske Redaction, saa vil dog Enhver lettelig forstaa, at»visere«refere rer sig til V andel i T ro og G udsfrygt i M odsæ tning til Salom ons F rafald og A fgudsdyrkelse. 2*

26 20 ijiet»p aa Jerusalem det ny«findes i T illæ get som Nr D et vilde sagtens være urigtigt i en Anmældelse af det foreliggende A rbejde udelukkende at tage Sigte paa det, der efter Anmælderens Skjøn maa betragtes som mangelfuldt, ufyldestgjørende og lidet tiltalende og at forbigaa med Tavshed de Salm er (eller enkelte Vers), om hvilke det vil kunne siges, at de m ed R e tte ere bievne fremd ragne og at det kunde b etrag tes som en Vinding lejlighedsviis at faa dem anbragte i Tillæ get i Stedet for endel Salmer, der nu foreligge sammesteds, men uden Skade kunde udskydes*). Jeg skal derfor ikke undlade at paapege hvad je g af den A rt h ar glæ det m ig ved at forefinde. I Nr. i i F. (74 i C.) m aa det paaskjønnes, at de to smukke Vers 4 (»Thi takke vi Gud«) og V ers 5 (»Nu sagtelig skrid«) ere m edtagne. Nr. 18, af G rundtvig:»verdens Børn har m angt et Sted«. 67, af S th en :»Et trofast Hjærte«. I Nr. 88:»Af Højheden oprunden er«maa det billiges, at Vers 3 :»Du Sol, som smelter H jæ rtets lis«er m edtaget. Nr. 389 i F o rslag et m aa foretræ kkes for den tilsvarende i T illæ get (767). *) Som Salm er i Tillæget, der n æ p p e vilde blive savnede, skal je g tillade m ig at næ vne: 603 afkampmann, 612 efter det Svenske, 658 af N ordal Brun, 679 af Æ gidius, 745 af Kingo. A ndre, der tillige findes i F orslaget e r e allerede om talte i Anm ældelsen, nem lig Nr. 682, , 607, 639, svarende til F o rslag ets 3 b 75, 81, 102, 260.

27 A Nr. 407, , , - 559, * 57i, - 578, - 607, - 622, , - 639, 21 af Landstad:»Gud lad dit Ord i Naade lykkes«. Dog henstilles om det ikke vilde væ re tilbørligt at rette»guds tro faste«, med Accent paa»fas«istedetfor paa»tro«, til»herrens store«, af G rundtvig:»syndernes Forladelse Selvros udelukker«om end Versificationen just ikke er m eget heldig, af G rundtvig:»lovsynger Herren min Mund og mit Indre«til Trods for den mindre heldige Ordstilling»Æ rende hans«i Vers 9 og det lidt sære Ord»Støvtraadeværket«i Vers 5 en rythmisk skjøn og storslaaet Salme. >Solornen«burde maaskee forklares i en Note. af G rundtvig:»mit Lys i Mørke, Jesus sød«, af G rundtvig:»hvor Gud sit H us ej bygge vil«. af Paulli:»Jert H us skal I bygge paa Ordets Klippegrund«. efter det islandske ved B randt: Se Døden alle D age paa denne V erdens 0«. af Ingem ann:»vær lovet.du, som evig vaager«. af en ubekjendt Forfatter:»Jesus mit Liv«, af Brandt:»Solen straaler«ihvorvel den dog maaskee snarere hører hjemme i en Sangbog end i en Salmebog, oversat fra Svensk ved B randt:»nu Blomstertiden kommer«, af Ingemann:»Bliv hos os naar Dagen hælder«.

28 af R ich ard t:»altid frejdig naar du gaar«. Som en med Sagkundskab udarbejdet Anthologi, der tager særligt Sigte paa Salmerne i deres primitive Skikkelse, vil det til Drøftelse fremlagte Forslag selvfølgelig have et ubestrideligt Værd, men til at accepteres som en fylde stgj øren de ny»salm ebog for K irk e og Hjem«er det formentlig uskikket. Det m aatte undre om»forslaget«skulde kunne erobre sig en Plads, ikke i en snevrere K reds eller nogle enkelte Menigheder, men i samtlige kjøbenhavnske M enigheder og derved m aaskee muliggjøre sig en Frem tid i den hele Folkekirke; dertil har Forslaget dog uagtet de noget forcerede Lovtaler, der er bleven holdt over det af Enkelte upaatvivlelig, baade i Henseende til Indhold og Form, altfor meget P ræ get af en vis Particularisme. Hvad Landm enighederne angaar, der i R eglen nylig have sat sig i Bekostning med Anskaffelse af fillæ get til Conventssalm ebogen, da vil det for deres V edkommende være end mere usandsynligt, at de skulde gaa ind paa at vrage den Salmebog, de have i Eje, have levet sig ind i gjennem en længere A arræ kke og have vundet kjær. Men skulde der mulig i en noget fjærnere Fremtid kunne blive Tale om Indførelse at en hel ny Salmebog for Stad og Land, da vilde det sikkerlig væ re ikke blot ønskeligt, men aldeles nødvendigt, at en saadan ikke constaterede et hensynsløst Brud med det, som det nulevende Slægtled er voxet op med og elsker, den m aatte tvertim od

29 'd bevare den historiske Continuitet ved at slutte ^ sig saa nær som muligt til Roskilde Convents 2 Salmebog, der vistnok skal vide en god Stund [9 endnu at overleve de Angreb, der nogen Gang n rettes imod den med mere Ihærdighed end, som n mig synes, med slaaende A rgum enter og alsidig 3 Overvejelse af hvad der gjør en Salmebog i 8 Sandhed værdifuld for Kirke og Hjem. Jeg- fremdrog i Begyndelsen af denne Anrt mældelse Biskop Martensens efter min Mening ;g særdeles træffende Y ttringer vedrørende den Ingen mannske Redaction, og jeg- ved ikke at slutte b disse Linier bedre end ved at minde om et andet v vægtigt Ord af Martensen. H an skrev i et Brev ij til Ingemann (Nr. 292 i»breve til og fra Inge- 11 mann«):»for Deres Salmer ville De modtage n min hjærtelige Tak. Jeg har paany overbevist n mig om, at Inderlighed i Følelsen og ædel Simpelrf hed i U dtrykket ere nødvendige Betingelser for b den Poesi, der i strængere Forstand skal tjene til 3 Opbyggelse Betingelser, der saa ofte synes mig at fattes i mange nyere Salmer, i hvilke en phantait tisk m aniereret Billedluxus paa en brammende A Maade gjør sig gjældende paa Inderlighedens og 3 Opbyggelsens Bekostning. En Salme bør være A klædt som Liljen paa M arken og ikke i Salomo- :n nisk Overdaadighed, hvilket snarere minder om h det hoffærdige Levnet end om den christelige Y Ydmyghed«. Inderlighed i Følelsen og Simq pelhed i Udtrykket, det er dette, som vi, der al have Conventssalmebogen kjær, mene atvære >b dens Særkjende, og derfor ikke paa Grund af

30 borneret Conservatisme ville v ikke give A fkald paa den, det m aatte da være, hvis der fremkom en ny Salmebog, der langt m ere end det foreliggende Forslag respecterede sin Forg æ n g er og som skjønnedes at væ re en virke lig Vinding for den evangelisk-lutherske K irke i Danm ark. Stiftsprovst Rothes Udtalelse Forslaget vedrørende og til Hævdelse af Conventssalmebogens V ærd var ikke fremkommet i Fra Bethesda (Nr. 48), da nærværende lille Indlæg i Salm ebogsdebatten blev nedskrevet og givet i Trykken. L. T.

31

32

33

34 pe*v b tr?* rri'+t r ^ v. * - / i ' f - 1 H * * * \ W v t. V V 5»tffVwfc1 * * n X L Kpf?5a R ' ^ & t v X s ^ fr v ^ ^ V i ' Jr «u v» j * ^ 5 ^, ' r. Or*"' l- q i Ti'VV > ' *^srr < J A. ;< * > ; & s æ v i ~ J L - O*.'** -* V ' & : f ' * J, ^ ' t» ^ r v J, W " - O -* ^ 3, * *4. *5 f V v i$ T ^ *. 4 e * 2» w / «* T-*C* ' ^ : r >> * % s ^ -. v / ' $-