Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover the tipping point?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover the tipping point?"

Transkript

1 copenhagen business school handelshøjskolen solbjerg plads 3 dk-2000 frederiksberg denmark Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover the tipping point? Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover the tipping point? en empirisk analyse af information og kognitioner om fusioner Jane Thostrup Jagd ISSN ISBN Ph.d.-serie The PhD School of Economics and Management Ph.d.-serie CBS PhD nr Jane Thostrup Jagd_A4 omslag.indd 1 15/06/

2 Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover the tipping point?

3 Jane Thostrup Jagd Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover the tipping point? en empirisk analyse af information og kognitioner om fusioner 1. udgave 2011 Ph.d. serie Forfatteren ISBN: ISSN: PhD-skolen for Økonomi og Ledelse (Economics and Management EM) er et aktivt nationalt og internationalt forskningsmiljø på CBS for ph.d.-stipendiater, der teoretisk og empirisk beskæftiger sig med økonomi og ledelse på virksomheds-, brancheog lande-niveau. Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

4 Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover the tipping point? - en empirisk analyse af information og kognitioner om fusioner Jane Thostrup Jagd 1 1 Privately funded PhD Student, Control Compliance Officer, A. P. Møller-Mærsk A/S, jane.thostrup.jagd@maersk.com

5 Tak Først og fremmest vil jeg gerne takke A.P. Møller-Mærsk A/S, som har sponsoreret denne afhandling. Det har været en exceptionel chance, som jeg er dybt taknemmelig for. Men afhandlingen var naturligvis ikke blevet til det, den er i dag, hvis ikke der havde været gode rådgivere og samarbejdspartnere undervejs. Derfor vil jeg gerne takke de 26 erhvervsledere, erhvervsrådgivere, investorer, erhvervsjournalister og forskere, der beredvilligt har ladet sig interviewe på en anderledes måde, end de er vant til. Dernæst vil jeg gerne takke de tre medier: Berlingske Nyhedsmagasin, Jyllands Posten og Dagbladet Børsen, som alle uden tøven har godkendt, at jeg har brugt deres artikler i min forskning. Fagligt har jeg haft en fantastisk hjælp i Lektor Annette Risberg (CBS, Institut for Interkulturel Kommunikation og Ledelse), der i den sidste fase gav god feedback og sparring på mine bestræbelser. Tak til Århus Universitets Institut for Økonomi, som indtil flere gange har ladet mig gæsteforelæse, og som også har arrangeret et seminar for mig, hvor jeg fik lejlighed til at sparre med andre forskere fra instituttet om min afhandling. Det var meget spændende og lærerigt. Tak til Kingston Universitys Dr. Stephen Gourlay (The Department of Leadership, HRM and Organisation), som med sin indsigt i tacit knowledge guidede mig under og efter mit EDAMBA 2 ophold, således at jeg begyndte at fokusere på subjektivitet og Q-methodology. Tak også til Lektor Constance Kampf (ASB Institut for Sprog og Erhvervskommunikation), som fik min skrivning, og ikke mindst min proces, ind i en mere fokuseret form. Tak til Lektor Jens Gammelgaard for råd og vejledning og til Professor Ari Kokko (CBS Institut for International Økonomi og Virksomhedsledelse) som indvilgede i at tage afhandlingen ind til defence. Alle har hjulpet og været gode at sparre med. Og endelig vil jeg gerne takke min mand, Peter Vestergaard Thomsen, som i alle år har supportet mig moralsk. Uden din kærlighed, din utrættelige tro på projektet og altid beredvillige hjælp med det praktiske i det daglige, var det aldrig gået. Jane Thostrup Jagd 2 European Doctoral Programmes Association for Management and Business Administration 2

6 Indholdsfortegnelse Tak... 2 Indholdsfortegnelse Diagramoversigt Tabeloversigt Introduktion Afhandlingens struktur Paradigmevalg For-forståelse af problematikkens reference-ramme Fusionsbølge-teori Fusionsbølgetiming Fusionsbølgens opstart Fusionsbølgens midte Fusionsbølgens udfasning Sammenfatning om fusionsbølger Konformitets-teori Konformitet mellem grupper Konformitet i forhold til sig selv som gruppe Konformitet i en gruppe Herding Informationens læringsværdi med særligt fokus på fusioner Første videnskabelige erkendelsesrunde: Er der mere og mere negativ information om fusioner op til en fusionsbølgedal? Auster & Sirowers fusionsbølgemodel Hypoteseudvikling Sprogets betydning for menneskers forståelse af deres sociale realiteter Metaforers betydning Mediers betydning for menneskers forståelse Erhvervsmediernes særlige ståsted Hypotese 1 s konsekvenser Overordnet forskningsstrategi Metodevalg og beskrivelser Korpuslingvistik Design af et egnet korpus Afgrænsning af korpus Erhvervsmedierne i Danmark Mediebeskrivelser incl målgruppe-beskrivelse Dataindsamling Indholdsanalyse Hvad er indholdsanalyse Design af indholdsanalysen Metaforanalyse Design af metaforanalysen Dataindsamling Valg af software Analyse Fusionsbølgen i denne afhandling

7 3.7 Analyse af information om tidligere fusioner Antal artikler View Skrivestil Attitude View kombineret med attitude Samlet overblik over indholdsanalysens variable Verifikation eller falsifikation af hypotese 1.a s konsekvenser Metaforanalyse af information om tidligere fusioner Metaforerne og deres størrelse Identifikation af metaforkoncepter Den Store Ridderturnering Spis eller bliv spist Vinderen tager det hele Kausalitet fra negative del-koncepter ifht fusionsbølgedalen Metaforbrug og indholdsanalysens variable Verifikation eller falsifikation af hypotese 1.b s konsekvenser Verifikation eller falsifikation af hypotese 1 i sin helhed Anden videnskabelige erkendelsesrunde: Afdækning af framen i det framede sekventielle fusions-spil? Ny undren Præsentation af anvendt konceptuel framet spilteori Den opdaterede hypotese, basis det vi ved nu Hypotese 2 s konsekvenser Metoder til afdækning af framen Kognitive mapninger Q metoden kortlægning af kognitioner Hvad er Q-metoden Design af Q Udvælgelse af Q-sample Pilottest Udvælgelse af P-set Dataindsamling Software-valg Analyser til afdækning af framen Afdækning af framen i informationen om fusioner Hvad ved vi allerede om informationen generelt Kognitive mapninger Verifikation eller falsifikation af hypotese 2.a s konsekvenser Q metode-analyser Simpel korrelation mellem sorteringerne Udledning af Factor Arrays Beskrivelse af Factor Arrays Generelle holdninger Factor Array 1 Den Ekspansionssøgende Factor Array 2 Fusionsskeptikeren Factor Array 3 Den Globaliserede Monopolist Beskrivelse af P-settets sammenhæng til Factor Array

8 4.4.8 Verifikation eller falsifikation af hypotese 2.bs konsekvenser Verifikation eller falsifikation af hypotese 2 i sin helhed Samlende konklusion, med refleksioner på konklusionernes praktiske og teoretiske betydning Diskussion af resultater Kritik af afgrænsningerne Teoretiske implikationer af pointer Praktiske implikationer af pointer Fremtidige forskningsmuligheder på basis af pointer Referencer Resumé - dansk Summary - English Appendix A: Oversigt over forskellige fusionsbølge-forståelser Appendix B: Beskrivelse af Access-databasens attributter med tilhørende kodnings-instruktion Appendix C: Statistik vedr. samlet indholdsanalyse givet ved multivariabel korrespondance analyse Appendix D: Metafordomæne-oversigt Appendix E: Multivariable korrespondanceanalyse af metaforbrugen kombineret med indholdsanalysens variable Appendix F: Q-sample Appendix G: P-set Appendix H: Faktiske besvarelser Appendix I: Q Eigenvalues & Scree plot Appendix J, Definitioner: Appendix K: Litteratur review om kommunikationsforskning ifbm fusioner

9 1.1 Diagramoversigt Diagram 1, Afhandlingens struktur Diagram 2 Bikhchandani & Sharmas spilletræs-model for kaskader af information i dansk version Diagram 3 Auster & Sirower's Fusionsbølgemodel i dansk version Diagram 4: Den præciserede undren: Hvorfor fortsætter fusionsbølgen udover The tipping point? Diagram 5: Moderne metaforforståelse i et netværk Diagram 6: Indholdsanalysens faser Diagram 7: Moderne metaforforståelse i et netværk Diagram 8, Metaforanalysens faser Diagram 9, Anvendt software til Hypotese 1 afdækning Diagram 10, Antallet af danske virksomhedshandler Diagram 11, Antal hovedartikler Diagram 12, Artikelstørrelse - hovedartikler Diagram 13, Udviklingen i ex post historier vs. antal handler Diagram 14, Udviklingen i patos-skrevne artikler vs udviklingen af fusionsbølgen Diagram 15, Total Attitude over tid Diagram 16, Korrespondanceanalyse af år og attitude Diagram 17: Attitude-fordelingen i ex post artikler Diagram 18, 3D kube over Periode, View, Attitude og skrivestil Diagram 19, Metaforkoncepters korrespondancer Diagram 20, Den Store Ridderturnering - år for år Diagram 21: Spis eller bliv spist - år for år Diagram 22: Brugen af konceptet "spis eller bliv spist" vs antal handler Diagram 23: Vinderen tager det hele - år for år Diagram 24: Artikeludviklingen med "Krig & Sport & Spil" domæner vs antal handler Diagram 25: Udviklingen i Sygdom og Mad & drikke-artikler vs antal handler Diagram 26: Udviklingen i brugen af Fare & Bil vs antal handler Diagram 27, 3D kube over alle indholdsanalysens variable kombineret med metafordomænerne. 109 Diagram 28: Den moderne metaforforståelse Diagram 29, Q-metodens faser Diagram 30, Q-sorterings-skema Diagram 31, Anvendt software til Hypotese 2 afdækning Diagram 32, Kognitiv mapning af metaforer for fusionsaktører Diagram 33, Kognitiv mapning af metaforer på fusions-processen Diagram 34, Kognitiv mapning over metaforer for følelser omkring fusioner Diagram 35, Factor Array 1 (grå felter er generelle holdninger) Diagram 36, Factor Array 2 (grå felter er generelle holdninger) Diagram 37, Factor Array 3 (grå felter er generelle holdninger) Diagram 38, Scatterplot af Den Ekspansionssøgende mod Fusionsskeptikeren Diagram 39, Scatterplot af Den Ekspansionssøgende mod Den Globaliserede Monopolist Diagram 40, Scatterplot af Fusionsskeptikeren mod Den Globaliserede Monopolist Diagram 41, 3D-kube over alle tre Factor Arrays Diagram 42, Den kvalificerede undren

10 1.2 Tabeloversigt Tabel 1: Fusionsbølge timing Tabel 2: Fusionsbølgernes karakteristika og resultater Tabel 3: Forklaringer på fusionsbølgers start Tabel 4: Forklaringer på fusionsbølgers udfasning Tabel 5: Konformitets-tendenser, baseret på Baron & Kerr, Tabel 6: Skrevne erhvervsmedier i Danmark, Kilde: Dansk Oplagskontrol Tabel 7, View pr medie pr år Tabel 8: Skrivestil pr medie pr år Tabel 9, Attitude pr medie pr år Tabel 10, Metafordomænernes attitude Tabel 11, Frekvens af metaforer (samlet antal ord BNY: , Børsen: og JP: Samlet: ) Tabel 12, Metaforartikelfrekvens Tabel 13, Metaforkoncept for Bryllup, Krig og Sport & Spil Tabel 14, Metaforkoncept for Magt, Sygdom og Mad & Drikke Tabel 15, Metaforkoncept for Bil, Fare, helt, Penge, eventyr og Antihelt Tabel 16, Korrelationsoversigt mellem alle besvarelser Tabel 17, Faktor-oversigt Tabel 18, Z-scorer og tilhørende factor arrays

11 1.3 Introduktion Denne afhandling er inspireret af en undren, som er udtrykt i adskillige fusionsforsknings-artikler f.eks.: If Most Mergers Fail Why Are They so Popular? (Brouthers, Hastenburg & Ven, 1998) Why are there so many mergers when most of them perform so dismally? (Berggren, 2003) Given the failure of so many mergers, the question of why mergers continue to occur in large numbers remains (Bogan & Just 2009) Selve denne undren har indbygget en logik i sig, hvor fusioner antages at foregå sekventielt en logik som medfører, at den næste fusionsaktør i sekvensen antages at kende udfaldene fra de forrige fusioner, for derigennem at kunne beslutte om han eller hun skal fortsætte sekvensen. Men sagen er, at vi ikke ved, blot ved at blive præsenteret for denne undren, om fusioner vitterligt ofte er uprofitable, vi ved heller ikke, om der er et tidsmæssigt mønster for, hvornår fusionerne holder op med at være profitable. Kan man overhovedet forestille sig, at man kan lære noget ved at høre om tidligere udfald? Og ved den næste fusionsaktør noget om egne eller andres forrige udfald? Er det sådan, at fusionsaktøren fortsætter fusions-sekvensen, fordi de andre har gjort det? Det skal denne afhandling handle om. 1.4 Afhandlingens struktur Denne afhandling er struktureret efter paradigmet Pragmatismens indre logik (se beskrivelse af paradigmet i afsnit 1.5). I pragmatismen har man en særlig videnskabelig metode, en særlig slutningsform, som er forsøgt understreget af den måde, som afhandlingen er struktureret på. Det betyder bl.a., at afhandlingens indre logik er afhængig af, hvornår hvilken information er tilgængelig i den logiske slutningsform. Pragmatismen benytter sig af følgende videnskabelige metode (Peirce, 1901, 1903, Kirkeby, 2002, Stefansen, 1982 og Teddlie & Tashakkori, 2009): 8

12 Der erkendes et overraskende forhold, en anomali, et for videnskaben uløst problem. Dette er indledningen til den videnskabelige erkendelsesrunde omkring forholdet i denne afhandling er der to erkendelsesrunder. Abduktion: Der søges en hypotese til forklaring af det overraskende forhold eller fænomenet. Hypotesen kan kun være baseret på allerede kendte og relevante erkendelser, og derfor vil hver videnskabelig erkendelsesrunde blive tilføjet den reference-ramme, som er nødvendig for at forstå abduktionen. At hypotesen skal forklare det overraskende forhold, betyder ikke, at hypotesen er den endelige forklaring det er én forklaring, sandsynligvis blandt mange, da der kan være utallige andre hypoteser, der også kan forklare det overraskende forhold. Hypotesen kan derfor kun antages forsøgsvis, og må derfor efterprøves (Peirce, 1901) Deduktion: De logiske, nødvendige og sandsynlige empiriske konsekvenser af hypotesen udledes. Hvis hypotesen er sand, må en kontrolleret observation eller et forsøg føre til et bestemt resultat hvis den er falsk, må der være et andet resultat. Hermed udelukker man også metafysiske hypoteser, da de ikke har nogen empiriske konsekvenser. Induktion: Der foretages en eller flere analyser, der afprøver hypotesens rigtighed givet deduktionens pejlemærker. For at forstå induktionens konstruktion præsenteres metoderne, når de er relevante. Verifikation eller falsifikation af hypotesens konsekvenser. Ved falsifikation bør abduktionen gentages, nu med udvidet erkendelse, så der kan søges en ny hypotese, der kan forklare det overraskende forhold. Som det fremgår, så er Peirces definition af de klassiske slutningsformer en lidt anden, end den man traditionelt ser. Normalt vil deduktion være en empirisk afprøvning af en allerede given teori, og induktion er teori-udledning basis empiri, hvor man slutter sig til en regel ud fra et tilfælde og et resultat. Ofte nævnes abduktion end ikke som slutningsform. Men som Peirce (1878) skriver: åndens maskineri kan kun omforme viden, men aldrig frembringe den, medmindre det får tilført fakta fra erfaringen. Hypotesen, som skal testes, kan altså ikke opstå fuldstændig uafhængigt af vore erfaringer, men som Peirce gør opmærksom på, ser man ofte en sammenblandet induktion og abduktion, hvorved abduktionsleddet ofte helt er glemt defineret i den videnskabelige procesbeskrivelse (Peirce, 1903). Men for pragmatismen, hvor det er essentielt, at man kun kan udlede nye 9

13 tanker via allerede tilegnede forståelser, da bliver abduktionen netop pragmatismens hjørnesten og alle tre slutningsformer skal indgå i en videnskabelig erkendelse. Enhver hypotese kan derfor tillades, hvis der ikke er særlige grunde til det modsatte, forudsat at den kan underkastes en eksperimentel verifikation og kun under forudsætning af, at den kan det. Dette er tilnærmelsesvis pragmatismens doktrin. Men netop her viser der sig et stort spørgsmål foran os. Hvad skal vi forstå ved eksperimentel verifikation? Svaret på det involverer hele induktionens logik. (Peirce, 1903) Den pragmatiske videnskabelige erkendelsesrunde må altså bestå af alle de nævnte trin. Metoden er særdeles proces-orienteret og det er valgt, at afhandlingens struktur afspejler denne proces. Afhandlingen vil have to videnskabelige erkendelsesrunder, hvorfor der ikke er et samlet referenceramme-afsnit eller et samlet metodeafsnit - informationen indgår, når det er relevant. Illustrativt ser afhandlingens struktur ud som følger i Diagram 1, Afhandlingens struktur: 10

14 Introduktion incl. valg af paradigme For-forståelse af problematikkens reference-ramme: Fusionsbølgeteori Konformitetsteori Herding Informationens læringsværdi Første videnskabelige erkendelsesrunde: Abduktion: Auster & Sirowers fusionsbølgemodel og hypoteseudvikling Deduktion: Sprogets betydning for menneskers forståelse af deres sociale realiteter, metaforers særlige kraft, mediers betydning for menneskers forståelse af deres sociale realiteter, og erhvervsmediers særlige ståsted og dermed hypotesens konsekvenser Induktion: Praktiske metoder; herunder Indholdsanalyse og Metaforanalyse vha korpuslingvistik samt udførelsen af analyserne basis deduktionens pejlemærker Verifikation eller falsifikation af hypotesen Anden videnskabelige erkendelsesrunde: Abduktion: Konceptuel framet spilteori og hypoteseudvikling Deduktion Kognitive mapninger og hypotesens konsekvenser Induktion: Praktiske metoder; herunder Kognitive mapninger og Q- metoden samt udførelsen af analyserne basis deduktionens pejlemærker Verifikation eller falsifikation af hypotesen Samlende konklusion med refleksioner Diagram 1, Afhandlingens struktur 1.5 Paradigmevalg Afhandlingens primære formål er at forklare et overraskende fænomen; således som det forekommer en del fusions-forskere modstridende, at virksomhedsledere fortsætter med at fusionere 11

15 deres virksomheder, samtidig med, at man, i hvert fald forskningsmæssigt, sætter spørgsmålstegn ved, om performance ved fusionerne berettiger denne fortsatte popularitet. Forskerne spørger sig selv og hinanden, hvorfor holder fusionssekvensen ikke op? Afhandlingen søger dermed at finde endnu en erfaring, som kan bringe disse elementer ind i et ordnet erfarings-system - at binde enderne sammen så de giver praktisk mening i den videre forståelse af fusionsbølgers længde og udfasning (mere om fusionsbølger i næste afsnit). Med et sådan formål er det valgt at arbejde inden for pragmatismen, hvor al erkendelse er slutninger, som enten er bevidste eller ubevidste mentale processer baseret på erfaringer (Stefansen, 1982). Pragma er græsk og betyder handling eller gerning, hvoraf det danske ord praksis er opstået, hvilket er grund-essensen af pragmatismen. En pragmatiker er fuldt ud koncentreret om det praktiske og om at få erfarings-enderne til at mødes i en forståelse, som kan bruges fremdeles. Pragmatikeren søger ikke sandheden, men en bedre forståelse af virkeligheden. Dermed antager pragmatikeren også, at der er en sandhed ellers ville vi ikke være utilfredse med vores viden. Men vi kan ikke forvente at vide, hvornår vi har den sande erkendelse om virkeligheden men da det heller ikke har nogen praktisk betydning, er det ikke væsentligt. (Stefanson, 1982). Nogle pragmatikere mener ikke, at man kan arbejde med noget så abstrakt som epistemologisk sandhed. Atter andre fastholder, at det epistemiske i sig selv er et gode, idet det skaber basis for nye løsninger på problemer (Talisse & Aikin, 2008). Jf. Talisse & Aikin (2008), så har pragmatismens epistemologi tre grund-teser: Viden hverken har eller kræver et fundament (Antifoundationalism) Alle overbevisninger er åbne for revision (Fallibalism) Viden og kvaliteten af menneskets slutninger er afhængig af menneskets interesser (Instrumentalism) Hvis viden hverken har eller kræver et fundament, så betyder det, at viden altid er ufærdig, men samtidig er plausibel. Hvis alle overbevisninger er åbne for revision, så betyder det, at alle overbevisninger potentielt er falske, og at mennesket til enhver tid er åben for at revidere hele slutningskæden. Hvis viden og kvaliteten af menneskets slutninger er afhængig af menneskets interesser, indikerer vi også, at viden er systematisk. Hvis du mener at vide p, så gælder q som det følgende. De erkendelser og de praktiske færdigheder, som mennesket har, er den base som al ny 12

16 erkendelse skal basere sig på, og som dermed er basen for videre handlinger. I en sådan epistemologi er der altså ikke en endelig sandhed, men lokale tidsbestemte sandheder, der virker for det menneske, der handler basis disse sandheder. Fakta og værdier er begge tankemæssige slutninger på erfaringer, og værdien af en tanke, er de handlinger, den medfører. (Talisse & Aikin, 2008). Om pragmatisme er et paradigme kan diskuteres men bør nok ikke diskuteres længe, fordi det ikke har nogen praktisk betydning. Men således mener nogle, at det er en metode, andre en holdning og atter andre en form for intellektuel terapi. Talisse & Aikin har valgt at kalde det for en filosofi en levende filosofi som netop udmærker sig ved ikke at være færdigdefineret. (Talisse & Aikin, 2008). Pragmatismen opstår som en bevægelse i USA i sidste halvdel af 1800-tallet, hvor William James erklærer sandhed for dynamisk, og at denne dynamiske sandhed skal findes i det, der har nyttige konsekvenser, hvilket skal ses som en modsætning til den daværende standende filosofi om den rene fornuft med evigt gyldige sandheder (Stefansen, 1982). I en række forelæsninger fra tilskriver James dog selv oprindelsen til Pragmatismen til Peirce, idet han er inspireret af en artikel af Peirce fra 1878 (How to make Our Ideas Clear) (James, 1908). Peirce selv betragter dog mere sine egne idéer som en analyseteknik i almen teori om tegn og sprog, og for at lægge en lille distance til vennen James Pragmatisme, som mest omhandler overordnede moralske og religiøse problemer, kalder han derfor senere sine egne idéer for Pragmaticisme (Talisse & Aikin, 2010 og Stefanson, 1982). Ho (1994) mener dog, at det lille opgør skyldtes, at Peirce havde den epistemiske logik, at det er bedre at tro end at tvivle uden at mennesket af den grund skulle holde op med at søge nye sandheder, fordi vi ikke kan vide, hvornår noget er sandt. Dette er iflg. Ho en af de væsentligste forskelle mellem James og Peirce. James overså Peirces kamp med sin tro mod tvivlen på sandheden og udledte, at sandhed er, hvad vi beslutter er sandt 3. Dermed sondrede Peirce mellem sandhed og virkelighed. Sandhed er forståelsen af virkeligheden opnået gennem selvkorrigerende spørge-processer (enquiries) gennemført af det intellektuelle samfund over tid og samtidig er virkeligheden uafhængigt af menneskets forståelse. Ontologisk er der altså én virkelighed virkeligheden er, mens sandheden vil blive. Denne afhandling funderer sine pragmatiske betragtninger ud fra en Peirceansk synsvinkel, hvilket også kan ses af den måde som forskningsstrategien (se afsn.3.4) og afhandlingens struktur (se afsn.1.4) knytter sig til hans måde at forstå viden, sandhed, virkelighed og forskning på. 3 Og dermed opstod også basis for vulgærpragmatismen med anything goes, hvor man antager sandhed om det, der er fordelagtigt at tro (Gullvåg, 1972) 13

17 2 For-forståelse af problematikkens reference-ramme Nu da den indledende undren og paradigmet for afhandlingen er fastlagt, skal vi, inden vi går til hypoteseudviklingen, have for-forståelserne af forskellige emner belyst. Det er vigtigt for at forstå den indledende undren, som denne afhandling skal finde en forklaring på. Derfor er der i dette afsnit inddraget de del-elementer, som denne undren baserer sig på. Som nævnt i paradigme-afsnittet, så er for-forståelsen vigtig i pragmatismen, for det er kun med denne, at vi kan udføre abduktionen, hvorved vi kan etablere en hypotese om, hvorfor et givent fænomen opstår. Afsnittet vil bestå af en præsentation af fusionsbølgeteori, konformitetsteori, herding samt blive rundet af med et afsnit omkring informations læringsværdi med særligt fokus på fusioner. Fusionsbølgeteori behandles, fordi den indledende undren fokuserer på det element, at fusioner foregår i sekvenser. Konformitetsteori og herding behandles, fordi det er emner, der behandler tanken om, at man som aktør gør ligesom forgængerne i sekvensen altså en forlængelse af forklaringen omkring fusionsbølger. Endelig skal vi fokusere på informationens læringsværdi, fordi forskerne i deres undren lægger op til, at en given aktør skal kunne lære noget af de forrige handler (enten foretaget af andre eller virksomheden selv). Definitioner af begreber er placeret som appendix til afhandlingen. 2.1 Fusionsbølge-teori I de sidste mere end 100 år har der været seks fusionsbølger på globalt plan. En fusionsbølge er en periode, hvor der foregår abnormt mange fusioner ifht tidligere, efterfulgt af en periode med betydeligt færre fusioner. Hver af de seks fusionsbølger har nogle bestemte karakteristika, og der er en del forskning med forklaringer på, hvorfor bølgerne er opstået, og hvad de resulterede i. Der er knapt så meget forskning i, hvad der sker midt i bølgen og hvad der får en fusionsbølge til at stoppe Fusionsbølgetiming Ifølge de fleste forskere og andre markedsobservatører, så foregår fusioner i bølger. Timingen, længden og forklaringen på bølgerne det er man så mindre enige om. I nedenstående model er et 14

18 udsnit af de forskellige forståelser af bølgernes timing, samt et bud på en vægtet vurdering af bølgernes start og sluttidspunkt Lipton (1980) (1973) 1989 Kleinert & Klodt Scherer & erne Ross Martynova & Renneboog 1903(1905) Vægtet Tabel 1: Fusionsbølge timing De to første fusionsbølger foregår primært i USA, derefter inddrages Europa og resten af verden fra 3-4. bølge, hvilket også har været gældende for Danmark (Madsen, 1982) 4. Madsen indikerer også, at Europa (bortset fra UK) ofte halter lidt bagefter USA tidsmæssigt, så det kan være en medforklaring til, hvorfor forskerne har lidt divergerende forståelse af timing og længde af bølgerne. De seks forskellige fusionsbølger har endvidere haft forskellige karakteristika og resultater. Disse kan opsummeres som følger i Tabel 2: Fusionsbølgernes karakteristika og resultater: 4 Bemærk i øvrigt, at der først fra 1984 blev indsamlet fusionsdata om danske forhold i systematisk form via det daværende Monopoltilsyn (nu Konkurrencerådet, som er en del af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). Indsamlingen og udgivelse af statistiske fusionsdata blev i øvrigt stoppet igen i 1999, hvorfor Konkurrenceredegørelserne efter 2001 alene omhandler afgørelser i enkeltsager og udviklingen i retspraksis ifbm anti-trustlovgivning i Danmark og EU. Inden da arbejdede danske fusions-forskere med en database kaldet FusData, som indeholdt informationer om fusioner i Danmark Den blev vedligeholdt af Chr. Estrup, som sammenstillede informationerne via forskellige åbne kilder. Det kan også forklare, hvorfor der ikke findes ret meget generisk regnskabs- eller eventforskning på danske forhold, som går længere tilbage (Sørensen, 1996). 15

19 Periode Navn Karakteristika Resultat The Great Merger Wave/ Primært horisontale Monopoler The Railroad Wave fusioner Merger Movement/ The Primært vertikale Oligopoler Automobile Wave fusioner med diversifikation som drivkraft Conglomerate Wave Primært Diversifikation Konglomerater The Wave of the 80s/ Primært drevet af Sektor-clustering The Mega Merger Wave relaterede produktteknologier The Globalisation Wave Primært internationale Globale monopoler og horisontale fusioner The Globalisation Wave - Primært internationale Globale monopoler continued og horisontale fusioner Tabel 2: Fusionsbølgernes karakteristika og resultater Fusionsbølgens opstart Udover forskel i forståelsen af timing og længden på bølgerne, så er der også divergens omkring forståelsen af bølgernes forløb, og hvad der driver bølgerne. Således mener nogle (se f.eks. Andrade, Mitchell & Stafford (2001), Gregoriou & Renneboog (2007) eller Blunck, Bartholdy & Poulsen, (2009)), at bølgerne er forårsaget af industrichoks, hvilket kan bestå af eksempelvis økonomiske choks, lovgivningsmæssige ændringer eller teknologiske udviklinger. Dette karakteriserer de førnævnte forskere som den ene af to neoklassiske årsagsforklaringer. Den anden er Tobin s q, som Gugler, Mueller & Weichselbaume (2006) har to forklaringer på: Tobin s q indebærer, at i økonomiske fremgangstider, så er det potentielt billigere at købe brugte aktiver via et virksomhedsopkøb, end at købe aktiverne individuelt. Dette vil oftest medføre horisontale investeringer. Tobin s q kan også forklares med, at man simpelthen køber ledelsesevner. I økonomiske opgangstider er det dyrt at hyre nye ledere det antages altså at være billigere at købe 16

20 en eksisterende virksomhed med ledere. Her kan investeringerne være bredere end blot horisontalt orienteret. Gugler, Mueller & Weichselbaume (2006) undersøger om fusionsbølger opstår som følge af industri-chok, tobin s q, overvurderinger og endelig for managerialisme (ledelsen suboptimerer ved at maksimere egen gevinst fremfor virksomhedens gevinst (pengemæssigt og/eller prestigemæssigt)). For begge neoklassiske årsager, vil hypotesernes validitet kræve, at logikken må gælde for både noterede som unoterede virksomheder, således at de bør fusionere samtidig. Dette kan ikke bekræftes fusionsbølgerne foregår primært blandt noterede virksomheder fusioner blandt unoterede aktier foregår mere jævnt. Derfor koncentrerer forfatterne sig om de manageriale forklaringer. Da unoterede aktier pr definition ikke er overvurderede af aktiemarkedet, da de jo kun indgår i et marked, når der handles, er der jvf. forfatternes deduktion kun manageriale særhensyn tilbage som valid hypotese. De finder desuden, at der er stor forskel på udfaldene af handlerne afhængig af, om der er handlet i eller udenfor en bølge. Jo længere tid der går fra handelen blev indgået, jo stærkere er udfaldet (positivt som negativt). En tilsvarende analyse har Golbe & White (1988) foretaget, hvor de også afviser tobin s q som valid forklaring. De kan heller ikke vise men heller ikke afvise at det er industrichoks, der er initiator på en bølge. Til gengæld kan de vise, at lav rente har en positiv indvirkning samt størrelsen på økonomien som sådan har en betydning. Det sidste forklares med, at en stor økonomi skaber basis for flere muligheder for fusioner. Blunck, Bartholdy & Poulsen (2009) påviser ikke overraskende, at fusionerne blandt unoterede aktier ikke er korreleret med fusionerne blandt noterede aktier. De mener endvidere at kunne påvise, at de unoterede handler er drevet af industri-choks men det er de noterede ikke; de er drevet af overvurdering. Ifølge Gugler, Mueller & Weichselbaume (2006), så er det snarere det faktum, at manageren har personlig økonomisk eller prestigemæssig vinding ud af at fusionen finder sted, som er den drivende faktor. Optimismen i økonomiske opgangstider tillader, at vækstsøgende ledere foretager fusioner, som under normale omstændigheder ikke kan få lov at ske, fordi aktiepriserne på den købende virksomhed i så fald vil falde yderligere. I aktie-boom-tider er dette fald i aktiekurser kun moderat. En sådan adfærd mener forfatterne derimod ikke tillades i ikke-noterede selskaber, da ejerne typisk vil være tættere på virksomheden, og derfor ikke tillader usikre aktiviteter i det omfang, man ser hos virksomheder med mange aktionærer. 17

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Artikler

Artikler 1 af 5 09/06/2017 13.54 Artikler 25 artikler. viden Generel definition: overbevisning, der gennem en eksplicit eller implicit begrundelse er sandsynliggjort sand dokumentation Generel definition: information,

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

Susanne Teglkamp Ledergruppen

Susanne Teglkamp Ledergruppen Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt Susanne Teglkamp Ledergruppen det dynamiske omdrejningspunkt LEDERGRUPPEN det dynamiske omdrejningspunkt Copyright 2013 Susanne Teglkamp All

Læs mere

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte

Hvor: D = forventet udbytte. k = afkastkrav. G = Vækstrate i udbytte Dec 64 Dec 66 Dec 68 Dec 70 Dec 72 Dec 74 Dec 76 Dec 78 Dec 80 Dec 82 Dec 84 Dec 86 Dec 88 Dec 90 Dec 92 Dec 94 Dec 96 Dec 98 Dec 00 Dec 02 Dec 04 Dec 06 Dec 08 Dec 10 Dec 12 Dec 14 Er obligationer fortsat

Læs mere

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden

Vidensbegreber vidensproduktion dokumentation, der er målrettet mod at frembringer viden Mar 18 2011 12:42:04 - Helle Wittrup-Jensen 25 artikler. Generelle begreber dokumentation information, der indsamles og organiseres med henblik på nyttiggørelse eller bevisførelse Dokumentation af en sag,

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER

EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Guide EVALUERING AF BOLIGSOCIALE AKTIVITETER Det er rart at vide, om en aktivitet virker. Derfor følger der ofte et ønske om evaluering med, når I iværksætter nye aktiviteter. Denne guide er en hjælp til

Læs mere

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION

VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION VINCENT HENDRICKS: VI ER NØDT TIL AT DROPPE DET MEGET LEMFÆLDIGE FORHOLD TIL INFORMATION 08.12.2013 Hvis man har et alt for lemfældigt forhold til sandhed, så har man også et alt for lemfældigt forhold

Læs mere

NYHEDSBREV. 80 % fejlrate? Carry on!?

NYHEDSBREV. 80 % fejlrate? Carry on!? NYHEDSBREV I maj måneds nyhedsbrev viste vi en oversigt fra Financial Times, at 8 ud af 10 forvaltere ikke slår deres benchmark over en 10-årig periode. Forestil dig enhver anden branche, hvor de prøver

Læs mere

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen

Risikostyring i Asset Allocation. 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Risikostyring i Asset Allocation 25. september 2014 Jan Bo Jakobsen Agenda Faglig profil: Jan Bo Jakobsen Introduktion Paradigmer Asset Allocation & Risikostyring Afslutning 2 Jan Bo Jakobsen, cand.oecon.,

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN?

INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? INDIREKTE GENTESTS PÅ FOSTRE MEDFØRER ETISKE PROBLEMER - BØR MAN KENDE SANDHEDEN? I Danmark kan man på 6 af landets offentlige sygehuse få foretaget indirekte prænatale gentests. Dette er eksempelvis muligt,

Læs mere

AT og elementær videnskabsteori

AT og elementær videnskabsteori AT og elementær videnskabsteori Hvilke metoder og teorier bruger du, når du søger ny viden? 7 begrebspar til at karakterisere viden og måden, du søger viden på! Indholdsoversigt s. 1: Faglige mål for AT

Læs mere

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014

Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Analyse af den amerikanske økonomi, og forventninger til 2014 Jeg har i figur 1 vist henholdsvis Leading, Coincident og Lagging Indicator for den amerikanske økonomi. Data bag graferne er fra Conference

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World

Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World 12.juni 2014 Når aktier falder: En oversigt over korrektioner i MSCI World Over de sidste 35 år er globale aktier steget i 27 år og faldet i 8 år. I hele træskolængder falder markedet hver femte år. Uanset

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende Ældre, sundhed og Forfatter: Af Julie Bønnelycke, videnskabelig assistent, Center

Læs mere

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH

Akademisk Idégenrering. Astrid Høeg Tuborgh Læge og PhD-studerende, Børne og Ungdomspsykiatrisk Center, AUH Akademisk Idégenrering Akademisk projekt Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback Præsentation Læge i børne- og ungepsykiatrien Laver aktuelt PhD om tilknytnings

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1

Formål & Mål. Ingeniør- og naturvidenskabelig. Metodelære. Kursusgang 1 Målsætning. Kursusindhold. Introduktion til Metodelære. Indhold Kursusgang 1 Ingeniør- og naturvidenskabelig metodelære Dette kursusmateriale er udviklet af: Jesper H. Larsen Institut for Produktion Aalborg Universitet Kursusholder: Lars Peter Jensen Formål & Mål Formål: At støtte

Læs mere

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Hans Hansen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCOVER A/S.

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012

Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012 Kursus i Teknisk Analyse 27.03.2012 Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S Kursus i Teknisk Analyse Finanshuset Demetra Fondsmæglerselskab A/S udbyder et kursus i teknisk analyse til private såvel

Læs mere

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag

Torben Weinreich. Børnelitteratur. mellem kunst og pædagogik. Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik Roskilde Universitetsforlag Torben Weinreich Børnelitteratur mellem kunst og pædagogik 2. udgave 2004 Roskilde Universitetsforlag, 2004 Omslag:Torben

Læs mere

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion

Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår

Læs mere

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d.

Stafetanalyse /Q&A Relay. Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse /Q&A Relay Pia Lauritzen, ph.d. Stafetanalyse = en måde at tænke på Stafetkoncepter 3-i-1 Stafetanalyse vs. traditionelle undersøgelsesmetoder Bottom up = traditionelle metoder vendes på

Læs mere

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013

Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 Undersøgelse af undervisningsmiljøet på Flemming Efterskole 2013 1.0 INDLEDNING 2 2.0 DET SOCIALE UNDERVISNINGSMILJØ 2 2.1 MOBNING 2 2.2 LÆRER/ELEV-FORHOLDET 4 2.3 ELEVERNES SOCIALE VELBEFINDENDE PÅ SKOLEN

Læs mere

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer

Danske virksomheders investeringer. Analyse af danske virksomheders investeringer. Tema 1: Danske virksomheders investeringer Analyse af danske virksomheders investeringer Danske virksomheders investeringer Tema 1: Danske virksomheders investeringer To af tre danske virksomheder investerer i Danmark Investeringer drives af større

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Rettevejledning til skriveøvelser

Rettevejledning til skriveøvelser Rettevejledning til skriveøvelser Innovation & Teknologi, E2015 Retteguiden har to formål: 1) at tydeliggøre kriterierne for en god akademisk opgave og 2) at forbedre kvaliteten af den feedback forfatteren

Læs mere

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden!

Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Nyhedsbrev Kbh. 2. jun. 2016 Markedskommentar maj: Udsigt til amerikansk rentestigning øger markedstilliden! Maj blev en god måned på aktiemarkederne godt hjulpet af fornuftige nøgletal og en bedre markedstillid

Læs mere

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE

Bilag 4. Planlægningsmodeller til IBSE Bilag 4 Planlægningsmodeller til IBSE I dette bilag præsenteres to modeller til planlægning af undersøgelsesbaserede undervisningsaktiviteter(se figur 1 og 2. Den indeholder de samme overordnede fire trin

Læs mere

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN K R O M A N N R E U M E R T C V R. N R. 6 2 6 0 6 7 1 1 R E G. A D R. : S U N D K R O G S G A D E 5 DK- 2 1 0 0 K Ø B E N H A V N Ø DIRF-DAGEN 2014 AKTIONÆRAKTIVISME VS. AKTIVT EJERSKAB CHRISTIAN LUNDGREN

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

DEN GODE KOLLEGA 2.0

DEN GODE KOLLEGA 2.0 DEN GODE KOLLEGA 2.0 Dialog om dilemmaer Udveksling af holdninger Redskab til provster, arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter UDARBEJDET AF ETIKOS OVERBLIK INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4 5 5 6 7

Læs mere

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Controlleren Artikel trykt i Controlleren. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns-

Læs mere

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017

INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN MATHILDE CECCHINI PH.D.-STUDERENDE 30. MARTS 2017 INTRODUKTION TIL SAMFUNDSVIDENSKABEN DAGENS PROGRAM Velkomst og introduktion Introduktion til samfundsvidenskabelig metode Introduktion til tre samfundsvidenskabelige forskningsprojekter Aftensmad Workshops

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Thomas Thomsen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

Uddannelse under naturlig forandring

Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring Uddannelse under naturlig forandring 2. udgave Finn Wiedemann Syddansk Universitetsforlag 2017 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag 2017 Sats og tryk: Specialtrykkeriet

Læs mere

2 Den lille bog om kapitalfonde

2 Den lille bog om kapitalfonde EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 1 30/10/2013 12:49 2 Den lille bog om EVCA_LBPE_Danish CS5_FA_V3.indd 2 30/10/2013 12:49 3 Den lille bog om Virksomhedsejere findes i flere forskellige former. Nogle virksomheder

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe

Undersøgelse af. Udarbejdet af: Side 1af 9 Studerende på Peter Sabroe Undersøgelse af Udarbejdet af: Side 1af 9 Problemformulering...3 Teoriafsnit...4 Undersøgelsen...5 Repræsentativitet...5 Interviewguiderne...5 Begreber...6 Metode...7 Konklusion...8 Litteraturliste...9

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Kursus i Teknisk Analyse

Kursus i Teknisk Analyse Kursus i Teknisk Analyse udbyder et kursus i teknisk analyse til private såvel som virksomheder på baggrund af mere end 30 års erfaring. Kurset giver både en grundlæggende og en dybdegående viden indenfor

Læs mere

Business angel survey November 2017

Business angel survey November 2017 Business angel survey 2017 November 2017 Introduktion Baggrund og formål: Vækstfonden, Keystones og Danish Business Angels (DanBAN) har i samarbejde igen i år gennemført en større kortlægning af danske

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN

KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN KONKURRENCE STRATEGI & THE BRAND VALUE CHAIN Multimediedesigner uddannelsen 2. semester Torsdag d. 21. februar 2002 Morten Bach Jensen / mbj@itu.dk AGENDA 09.00 10.15 Forelæsning Konkurrence Strategi 10.15

Læs mere

Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet

Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet Videnskabsteori og fagligt samspil FIP kursus i Studieområdet hhx 2017 Esben Nedenskov Petersen Filosofi, Syddansk Universitet Køreplanen 1. Hvilket spørgsmål? 4. Hvad kan gå galt? 2. Hvordan gå til det?

Læs mere

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed

Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 36 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Jens Bonke København 1 Solidaritet, risikovillighed og partnerskønhed Arbejdspapir 36 Udgivet af: Rockwool

Læs mere

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier?

Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Har viden om økonomi betydning for private investorers beslutninger om at købe aktier? Af Charlotte Christiansen, Lektor, Handelshøjskolen i Århus, Juanna S. Joensen, Cand.Scient.Oecon., ph.d.-studerende,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S

Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Af Susanne Høiberg, HØIBERG A/S Det er en almindelig misforståelse, at blot man har patentbeskyttet sin produktion, så kan den også lovligt komme på markedet. Mange virksomheder med forskning og udvikling

Læs mere

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning

En personlighedstest i forbindelse med en jobsøgning Af Anne Cathrine Schjøtt Personlighedstest: Lær dig selv at kende Personlighedstests er kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt åbne sindet og blive gode venner med de skriftlige tests, lyder

Læs mere

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF?

HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? HVAD SKAL DANMARK LEVE AF? Perspektiv, viden og inspiration til morgenkaffen Bedragerisk læring og myten om best practices Hvorfor kan det ofte være særdeles risikabelt at lære fra best practices? Lektor,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

LEKTION 4 MODSPILSREGLER

LEKTION 4 MODSPILSREGLER LEKTION 4 MODSPILSREGLER Udover at have visse fastsatte regler med hensyn til udspil, må man også se på andre forhold, når man skal præstere et fornuftigt modspil. Netop modspillet bliver af de fleste

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10)

Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) Aktivitet: Du kan skrive et specialeoplæg ud fra punkterne nedenfor. Skriv så meget du kan (10) 1. Det er et problem at... (udgangspunktet, igangsætteren ). 2. Det er især et problem for... (hvem angår

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen

Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen Hvad sker der med sin i moderne dansk og hvorfor sker det? Af Torben Juel Jensen De fleste danskere behøver bare at høre en sætning som han tog sin hat og gik sin vej, før de er klar over hvilken sprogligt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Almen studieforberedelse. 3.g

Almen studieforberedelse. 3.g Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen

En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Oplysning 23 En statistikstuderendes bekendelser Søren Wengel Mogensen Om at skrive BSc-opgave i anvendt statistik. Der findes matematikere (i hvert fald matematikstuderende), der mener, at den rene matematik

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om?

Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Klare resultater fra verdens største og danske forskningsprojekt i ledelsesadfærd og performance: Hvornår gør medarbejderne det, lederen beder om? Her er et par korte, klare og opsigtsvækkende resultater

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport

E-markedspladser et springbræt for dansk eksport E-markedspladser et springbræt for dansk eksport Reimer Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen Reimar Ivang, Morten Rask og Erik A. Christensen E-markedspladser et springbræt for dansk eksport 1. udgave

Læs mere

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011

Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Forandring... Slide 1 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk tlf.: 40 333 773 SKA Workshop 6. sept. 2011 Vi vil alle gerne have Udvikling... De fleste ønsker ingen forandring Slide 2 Degnegaard - dorthe@degnegaard.dk

Læs mere

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL

AKADEMISK IDÉGENERERING JULIE SCHMØKEL JULIE SCHMØKEL AKADEMISK PROJEKT Seminar T Idégenerering Seminar U Akademisk skrivning Seminar V Akademisk feedback PRÆSENTATION Julie Schmøkel, 27 år Cand.scient. i nanoscience (2016), Science and Technology,

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test

Søren Sørensen STANDARD RAPPORT. Adaptive General Reasoning Test Adaptive General Reasoning Test STANDARD RAPPORT Dette er en fortrolig rapport, som udelukkende må anvendes af personer med en gyldig certificering i anvendelse af værktøjet AdaptGRT fra DISCnordic. VIGTIGT

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI

UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI UNDERSØGELSE OM CIRKULÆR ØKONOMI Hill & Knowlton for Ekokem Rapport August 2016 SUMMARY Lavt kendskab, men stor interesse Det uhjulpede kendskab det vil sige andelen der kender til cirkulær økonomi uden

Læs mere

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND

SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND Helle Antczak og Helle Johansen SOCIALT ARBEJDE I ET GLOBALISERET SAMFUND 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen Socialt arbejde i et globaliseret samfund 2. udgave Helle Antczak og Helle Johansen

Læs mere

Mellem skole og praktik

Mellem skole og praktik Mellem skole og praktik 1 Vibe Aarkrog Mellem skole og praktik Fire teoretiske forståelsesrammer til belysning af sammenhængen mellem skole og praktik i erhvervsuddannelserne Ph.d.-afhandling Danmarks

Læs mere

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November

De 5 positioner. Af Birgitte Nortvig, November De 5 positioner Af Birgitte Nortvig, November 2015 1 Indholdsfortegnelse 1. EVNEN TIL AT POSITIONERE SIG HEN MOD DET VÆSENTLIGE... 3 2. EKSPERT-POSITIONEN... 4 3. POSITIONEN SOM FAGLIG FORMIDLER... 5 4.

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER

NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER NÅR ORGANISATIONSFORTÆLLINGEN BLIVER DEMOKRATISK - OM AT ARBEJDE MED MED- OG MODFORTÆLLINGER WORKSHOP VED ph.d., lektor ved institut for erhvervskommunikation tsj@bcom.au.dk Info-netværkskonferencen 2015

Læs mere

1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data

1. Opgørelse af svarprocenter for hver gruppe ren opgørelse uden nogen for vurdering eller bearbejdning af data Indhold Anonymitetsforsøg... 1 Opgørelsens resultater... 2 1. Svarprocenter for hver gruppe... 2 2. Opgørelse af antal skemaer med kommentarer i hver gruppe... 3 3. Opgørelse af omfanget af kommentarer

Læs mere

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015

Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 1 Når ledelse sker - mellem viden og væren 1. udgave 1. oplag, 2015 2015 Nyt Perspektiv og forfatterne Alle rettigheder forbeholdes Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering

Læs mere

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser

NYHEDSBREV. Alle gode x 3. Afgørende. Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom. 31 Januar Kære læser NYHEDSBREV Alle gode x 3 Kære læser Dette nyhedsbrev er alle gode x 3 omkring fokus på Risikostyring. Vi startede temaet med dette udgangspunkt: Risikostyring for aktier er som beliggenheden for din ejendom

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere