9. januar Kontrol og opfølgning i praksissektoren Danske Regioner og PLO

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "9. januar Kontrol og opfølgning i praksissektoren Danske Regioner og PLO"

Transkript

1 9. januar 2014 Kontrol og opfølgning i praksissektoren Danske Regioner og PLO

2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund Formål Rigsrevisionens beretning Rapportens indhold 6 2. Vurderinger og anbefalinger 7 3. Analyseramme og hovedtræk ved den nuværende kontrol Transaktionskæden Oversigt over mulige kontrolformer og kontrolprincipper forskellige kontrolformer 14 Fire overordnede kontrolprincipper Karakteristik af den nuværende kontrolindsats Muligheder for styrkelse af kontrolindsatsen Indsatser i forhold til tilsigtede fejl 21 Regningskontrol 21 Øget brug af p-markeringer 22 (Øget) borgerinddragelse 25 Stikprøvekontroller 27 Tilsyn og kontroller af tredjepart Indsatser i forhold til utilsigtede fejl 28 Mere præcise registreringer 29 Forvalidering 31 Standardkrav til lægesystemerne 32 Bilag 35

3 1. Formål og baggrund Rigsrevisionen har i en beretning fra august 2012 rejst kritik af regionernes styring af økonomien i praksissektoren. På denne baggrund har Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation anmodet Deloitte om at foretage en vurdering og analyse af mulige og fremtidige modeller for en bedre og mere systematisk kontrol. I dette kapitel redegøres for formålet og baggrunden for analysen Formål Rigsrevisionen har med sin beretning til Statsrevisorerne i august 2012 rejst kritik af regionernes styring af økonomien i praksissektoren. Endvidere diskuterer Rigsrevisionen spørgsmålet om, hvorvidt regionerne benytter de muligheder for styring af sektoren, der allerede findes i de eksisterende rammer. På denne baggrund har Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation (PLO) anmodet Deloitte om at foretage en vurdering og analyse af mulige og fremtidige modeller for en bedre og mere systematisk kontrol. Opgaveløsningen har taget afsæt i en opgavebeskrivelse fra Danske Regioner og PLO. Heri fremhæves blandt andet, at der ønskes et kontrolsystem, der giver sikkerhed for, at de afregnede ydelser faktisk er leveret, og at der udbetales honorar for de korrekte og udførte ydelser. Uddrag af opgavebeskrivelsen fremgår nedenfor og i fuld længde af bilag 1. Uddrag af opgavebeskrivelsen Baggrunden for opgaven er, at der er rejst kritik af regionernes styring af økonomien i praksissektoren. Regionerne udbetaler hvert år cirka 5,5 mia. kr. i ydelseshonorar efter regning til de praktiserende læger. Udgangspunktet er, at der ikke lægges op til at ændre grundlæggende ved afregningssystemet, men ønskes større sikkerhed for, at der er leveret de ydelser, regionen betaler de praktiserende læger for. Der efterlyses en model, som kan sikre en bedre og mere systematisk kontrol med udgifterne til almen praksis uden at ændre grundlæggende på afregningssystemet, og uden at indebære unødigt bureaukrati for læger og regioner. Modellen kan eksempelvis være baseret på stikprøvekontrol med regninger fra de praktiserende læger. Kontrolsystemet skal dels give sikkerhed for, at de afregnede ydelser rent faktisk er leveret, og at der udbetales honorar for de korrekte ydelser det vil sige, at indholdet i ydelsen stemmer overens med overenskomstens regler og ydelsesvejledningen. 3 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

4 Med udgangspunkt i ovenstående er formålet med denne rapport at vurdere handlemuligheder og opstille forslag til en bedre og mere systematisk kontrol, der kan give en mere sikker forvaltning af midlerne på området, samtidig med at det nuværende tillidsbaserede system fastholdes, og så vidt muligt, uden at styrket kontrol medfører større administrative byrder 4 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

5 1.2. Rigsrevisionens beretning Rigsrevisionen har i august 2012 offentliggjort Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Beretningen indeholder en række kritikpunkter, dels af den nuværende kontrol- og opfølgningspraksis, dels af den samlede styring af aktivitet og udgifter i praksissektoren. Rigsrevisionens hovedkonklusioner fremgår af boksen nedenfor det er primært punkt 2, 4 og 7 som vedrører den egentlige kontrol- og opfølgningsindsats. Rigsrevisionens konklusioner 1. Det er Rigsrevisionens vurdering, at regionernes indsats for at styre aktiviteter og udgifter i praksissektoren på det seneste er blevet styrket, og at der på flere områder arbejdes med fremadrettede initiativer. Der er dog forskel på regionerne, og Rigsrevisionen finder det væsentligt, at regionernes indsats på området fortsat forbedres. 2. Det er dog også Rigsrevisionens vurdering, at de eksisterende rammer gør det vanskeligt for regionerne at styre aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Der er således behov for ændrede rammer, der giver regionerne bedre styringsmuligheder. Blandt andet er der behov for at forbedre regionernes muligheder for at kontrollere og følge op på de ydelser, der leveres. 3. Honorarsystemet indebærer, at der primært betales for det antal ydelser, yderne giver borgerne. Med få undtagelser er der ikke en øvre grænse for, hvor mange og hvilke ydelser den enkelte yder kan give til borgerne. Honorarsystemet kan således tilskynde til et højt ydelsesniveau i praksissektoren. 4. Regionerne kontrollerer via systemkontroller, om udbetalingerne er i overensstemmelse med vilkårene i de landsdækkende aftaler, men en række forbehold og undtagelser i aftalerne medfører, at regionerne også må gennemføre en manuel kontrol af en del af regningerne. Da aftalerne er vanskelige at tolke, må der ofte foretages en skønsmæssig vurdering af, om regningerne er i overensstemmelse med aftalerne. Der er derfor risiko for, at yderne får udbetalt uberettigede honorarer. 5. En af årsagerne til, at regionerne ikke kan udføre en effektiv kontrol, er, at en væsentlig del af kontrollen med ydernes forbrug og kompetencen til at sanktionere yderne er henlagt til regionernes samarbejdsudvalg, hvori ydernes organisationer indgår. 6. Grænseværdierne for, hvornår en yder tages ud til kontrol, er sat så højt i de landsdækkende aftaler, at ydernes forbrug kan ligge langt over gennemsnitsforbruget, uden at forbruget undersøges nærmere. Der er desuden forskel på, hvilke sanktioner samarbejdsudvalgene gennemfører overfor yderne, ligesom der kan gå lang tid, før samarbejdsudvalget skrider til økonomiske sanktioner. 7. Regionerne har i stigende omfang gennemført kontrol af afregningen med yderne som supplement til de automatiske kontroller i afregningssystemet og årskontrollen. Omfanget af kontrollen er dog forskelligt fra region til region, ligesom det er forskelligt, i hvor høj grad regionerne kræver uretmæssigt udbetalte honorarer tilbagebetalt. Rigsrevisionen finder, at regionerne bør styrke indsatsen på dette område for at sikre tilbagebetaling af uretmæssigt udbetalte honorarer og for at opnå en præventiv effekt af kontrollen. Med afsæt i ovenstående konkluderer Rigsrevisionen desuden, at Finansministeriet og Sundhedsministeriet i samarbejde med regionerne bør øge 5 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

6 indsatsen for at etablere mere hensigtsmæssige rammer, herunder bedre redskaber til styring, kontrol og opfølgning på aktiviteter og udgifter i praksissektoren. PLO har efterfølgende udarbejdet en hvidbog, hvor organisationen erklærer sig uenig i en nogle af kritikpunkterne i Rigsrevisionens beretning, men PLO er dog overordnet set enige i behovet for en styrkelse af kontrolindsatsen, jf. også opgavebeskrivelsen. Nogle af de punkter, der er fremhævet i Rigsrevisionens beretning, ligger uden for den afgrænsning, som i opgavebeskrivelsen er sat for denne analyse. Det gælder særligt spørgsmålet om regionernes mulighed for at styre den samlede aktivitets- og udgiftsudvikling her har der igennem de senere år via et økonomiprotokollat været lagt loft over de samlede udgifter, hvilket væsentligt har styrket den samlede udgiftsstyring. Herudover er det væsentligt at fremhæve, at Rigsrevisionen i høj grad peger på de rammebetingelser, der er fastlagt via overenskomsten som afgørende for kontrolmulighederne. Deloitte har jævnfør opgavebeskrivelsen haft fokus på Rigsrevisionens konklusioner opsummeret i punkterne 2,4 og Rapportens indhold Rapporten er disponeret således. Kapitel 2 sammenfatter Deloittes væsentligste vurderinger og anbefalinger. Kapitel 3 beskriver en analyseramme for den efterfølgende analyse og vurdering af handlemuligheder for at sikre en bedre kontrolindsats. Kapitlet beskriver transaktionskæden og de trin, hvor der er mulighed for en kontrolmæssig indsats enten forbyggende eller opfølgende. Endvidere præsenteres en overordnet forståelsesramme for forskellige former for kontroller. Endelig indeholder kapitel 4 en gennemgang af handlemulighederne for konkrete tiltag til styrkelse af kontrolindsatsen, og der peges på en række forslag hertil. 6 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

7 2. Vurderinger og anbefalinger Rammebetingelserne for en effektiv kontrolindsats i de enkelte regioner er vanskelige. Overenskomstens kompleksitet, håndhævelsesmekanismer og fraværet af ubetinget adgang til dokumentation for afregningsgrundlaget er nogle af de væsentligste forhold i denne sammenhæng. Regionernes væsentligste kontrolinstrument i dette setup er en effektiv forvalidering og tilbageholdelse af udbetalinger, hvor der ikke er tilstrækkelig dokumentation. Ændringer i rammebetingelserne vil både kunne reducere fejlrisiciene og styrke mulighederne for effektiv kontrol. Indenfor de nuværende rammer fremstår (udover forvalidering) standardkrav til lægernes it-systemer, større inddragelse af patienterne samt fastsættelse af grænseværdier for undtagelsesbestemmelser i overenskomsten at være de mest nærliggende handlemuligheder. De handlemuligheder, der præsenteres i rapporten, kan ikke ses isoleret, men skal ses som en del af et samlet kontrolsystem hvor rammebetingelserne spiller en væsentlig rolle. Samlet set er det Deloittes vurdering, at kontrolindsatsen bør styrkes og harmoniseres. Rammebetingelserne for kontrolindsatsen. Det er de enkelte regioner, der er ansvarlige for at tilrettelægge kontrolindsatsen i forhold til almen praksis. Lovgivningen samt overenskomsten mellem RLTN og PLO definerer imidlertid på væsentlige punkter de vilkår, der gælder for regionernes kontrol. Overenskomsten rummer en betydelig kompleksitet, dels i form af et stort antal ydelser, dels i form af regler for ydelseskombinationer og undtagelsesbestemmelser mv. Kompleksiteten bidrager til usikkerhed om fortolkningen og anvendelsen af reglerne. Det er Deloittes vurdering, at risikoen for utilsigtede fejl som følge heraf objektivt set er forholdsvis høj, og at dette skærper kravene til regionernes kontrolindsats. Overenskomsten regulerer også mulighederne for tilbagebetaling og modregning i tilfælde af, at der efter udbetaling har fundet sted, konstateres fejl i grundlaget for afregningen. I sådanne tilfælde beror mulighederne for tilbagebetaling som hovedregel på, at sagen rejses i samarbejdssystemet, og at der her er enighed om tilbagebetaling. Analysen viser, at dette af regionerne opleves som en omstændelig og ressourcekrævende proces, og at det selv i 7 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

8 tilfælde, hvor det for regionerne er åbenlyst, at der er sket fejl, ikke altid er muligt at opnå beslutning om tilbagebetaling. Sundhedsloven fastlægger, at regionerne har mulighed for at anmode om journaloplysninger til dokumentation af grundlaget for afregningsanmodningerne. Loven fastlægger imidlertid også entydigt, at det er den enkelte yder, som træffer beslutning herom. Det er således grundvilkår for regionernes kontrolindsats, at Risikoen for utilsigtede fejl objektivt set er forholdsvis stor på grund af systemets kompleksitet. Mulighederne for tilbagebetaling af forkerte udbetalinger som hovedregel er betinget af, at der kan opnås enighed herom i samarbejdssystemet. Der ikke er ubetinget adgang for regionerne til at få dokumentation af grundlaget for afregningsanmodningerne, idet adgangen hertil forudsætter accept fra den enkelte yder. Mulighederne for regnings- og stikprøvekontrol bør styrkes. Det er Deloittes vurdering, at disse forhold vanskeliggør regionernes muligheder for at tilrettelægge en effektiv kontrolindsats i overensstemmelse med, hvad der kan anses for god praksis. Det kan særligt fremhæves, at den manglende mulighed for ubetinget adgang til dokumentation for afregningsgrundlagets korrekthed er usædvanlig og begrænsende i forhold til mulighederne for at opdage tilsigtede fejl (snyd). Sundhedsloven begrænser således mulighederne for regningskontrol af enkelttransaktioner og for gennemførelse af stikprøvekontroller. Analysen viser dog også, at regionernes anvendelse af mulighederne inden for de eksisterende rammer er varierende, og at anmodning om udlevering af dokumentation fra journaloplysninger generelt kun sker i begrænset omfang. To af regionerne oplyser således, at denne mulighed ikke har været benyttet. Der er ingen eller kun meget begrænsede erfaringer med hensyn til ydernes villighed til at afgive sådanne oplysninger. På den baggrund er det vores vurdering, at der kan være uudnyttede kontrolmuligheder inden for de eksisterende rammer. For eksempel kan der principielt tilrettelægges stikprøvekontroller baseret på frivillighed, men kontrolværdien forudsætter i givet fald, at alle ydere i praksis afgiver de ønskede/aftalte oplysninger. Det er omvendt Deloittes vurdering, at regionernes begrænsede brug af muligheden for at bede om journaloplysninger helt eller delvist kan hænge sammen med de nuværende reglers indretning 1. 1 En region påpeger, at der generelt mangler afklaring af, hvornår det er tilstrækkeligt dokumenteret at en ydelse er leveret. Dvs. hvad er lægen forpligtet til at dokumentere og hvordan for at vise at lægen er berettiget til få honoreret en ydelse. 8 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

9 Deloitte anbefaler, at regionerne mere konsekvent og ensartet søger at benytte de eksisterende muligheder. Det er dog samtidig vores vurdering, at bedre muligheder for regningskontrol af enkelttransaktioner og/eller et system for stikprøvekontrol er nødvendigt for at bringe kontrolmiljøet på niveau med god og sædvanlig praksis, og at dette må baseres på regulering (regler). Effektive og virkningssikre kontrolsystemer kan således efter vores opfattelse ikke baseres alene på frivillighed. Forenkling kan mindske risiciene. Den kompleksitet, som kendetegner afregningssystemet, bidrager som nævnt til at øge risikoen for både tilsigtede og utilsigtede fejl. Der er ikke grund til at formode, at snyd er en væsentlig problemstilling, men afregningssystemets kompleksitet i kombination med et meget stort antal transaktioner bidrager alt andet lige til at øge risikoen for tilsigtede fejl. Det samme er tilfældet for utilsigtede fejl. Det er Deloittes vurdering, at en forenkling af afregningssystemet formentlig ville være det mest effektive instrument til at reducere fejlrisicisiene. Fejl i afregningerne kan både være til gunst og ugunst for yderne. Forskelle i fortolkning og afregningspraksis blandt lægerne kan således betyde, at nogle læger modtager mindre honorar end andre for samme arbejde. En væsentlig reduktion af kompleksiteten vil forudsætte grundlæggende ændringer i afregningssystemet, men også indenfor et uændret afregningssystem er der forenklingsmuligheder. En række paragraffer i overenskomsten fastsætter hovedregler og undtagelser for eksempel at én ydelse som hovedregel ikke kan finde sted i tilknytning til en anden, men at der kan være omstændigheder, hvor dette alligevel er muligt. Sådanne bestemmelser er i kontrolsammenhæng uhensigtsmæssige og ressourcekrævende. Deloitte anbefaler, at så vidt muligt aftaler konkrete grænseværdier på sådanne områder, for eksempel at højest 5 eller 10 procent af afregningerne kan omfattes af undtagelsesbestemmelsen. Det ville i kontrolsammenhæng gøre det muligt at godkende regninger op til grænseværdien og afvise over grænseværdien. Forvalidering er det væsentligste kontrolinstrument. Indenfor de ovenfor skitserede rammebetingelser fremstår en effektiv forvalidering som regionernes væsentligste kontrolredskab. Forvalidering indebærer, at der inden udbetaling foretages en kontrol af afregningerne op imod et sæt af valideringsregler. En enkelt region (Region Midtjylland) har oplyst, at der aktuelt anvendes cirka 800 valideringsregler det siger både noget om vigtigheden af kontrol og om afregningssystemets kompleksitet. Hvis forvalideringen giver grundlag for at stille spørgsmål ved, om afregningsanmodningen er berettiget, har regionerne mulighed for at anmode om dokumentation herfor, eventuelt i form af adgang til journaloplysninger. Det er som nævnt den enkelte yder, der tager stilling til udlevering af sådanne oplysninger. Hvis regionen ikke kan få den dokumentation, der anses for nødvendig, kan regionen beslutte at tilbageholde udbetalingen, hvorefter yderen har mulighed for at rejse sagen i samarbejdssystemet til afklaring. 9 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

10 Behov for større ensartethed i kontrolindsatsen. Regionernes arbejde med forvalidering er uensartet. Det betyder, at yderne oplever en forskellig praksis fra region til region, hvilket efter Deloittes vurdering ikke er hensigtsmæssigt eftersom overenskomsten er landsdækkende. Regionerne forventer, at det nye fælles sygesikringssystem i sig selv vil have en ensrettende effekt på kontrolindsatsen. Her skal det dog bemærkes, at det nye system også fordrer, at arbejdsgangene i de regionale afregningsenheder omlægges, så mulighederne i systemet udnyttes optimalt. Regionerne har desuden igangsat et tværgående samarbejde om udarbejdelse af en fælles controllingstrategi, hvilket ligeledes vil kunne bidrage til en mere ensartet kontrol. Deloitte anbefaler, at regionerne giver høj prioritet til at gennemføre disse initiativer, og at en fremtidig harmoniseret forvalideringskontrol lægger sig op ad det kontrolniveau, som i dag følges i Region Midtjylland og Region Syddanmark. Standardkrav til ydernes it-systemer. Deloitte anbefaler, at der fastsættes bindende standardkrav til lægernes it-systemer for at reducere fejlmuligheder og styrke kontrolsporet. Et væsentligt element i forvalideringen er således at opdage fejl, der lige så godt kunne opdages i praksissystemerne forkerte ydelseskoder og cpr-numre mv. Hvis sådanne objektive fejl blev fanget via en blokering i praksissystemerne, ville fejlrisiciene være mindre, og både læger og regioner kunne undgå et unødvendigt ressourceforbrug. Standardkrav til lægernes it-systemer kan dog ikke erstatte forvalideringen i de (mange) tilfælde, hvor der er tale om usikkerhed knyttet til fortolkning og/eller undtagelsesbestemmelser. Standardkrav forudsætter naturligvis, at der er enighed mellem om indholdet i standardkravene. Der bør forud for beslutning om standardkrav udarbejdes en vurdering af de afledte udviklings- og driftsomkostninger for at opstille en businesscase. P-markeringer. Selvom snyd ikke anses for at være udbredt, er det et vigtigt kontrolformål at kunne verificere, at der ikke finder udbetalinger sted for besøg og ydelser, der ikke har fundet sted. Kontrol af, at et besøg faktisk er gennemført, kan baseres på p-markeringer i forbindelse med, at patienter med sundhedskort registrerer deres ankomst i klinikken. Den nuværende aftale og praksis, som er, at cirka 80 procent af besøgene skal p-markeres, har efter Deloittes vurdering ingen eller meget begrænset kontrolværdi. Hvis kontrolværdien skal øges mærkbart, forudsætter det, at p-markeringsandelen øges til så tæt på 100 procent som muligt. Deloitte finder, at p-markeringerne kan spille en rolle i kontrolsystemet, hvis anvendelsen øges markant, men kontrollen kan ikke alene baseres herpå. Vi anbefaler, at parterne genforhandler protokollatet om elektronisk registrering for at fastsætte et væsentligt højere måltal for andelen af p-markeringer, og at der i tilknytning hertil aftales sanktionsbestemmelser overfor ydere, som systematisk ligger under måltallet. Bedre information og vejledning vil også være relevant som redskab til at hæve andelen. Inddragelse af patienterne. En anden måde at afdække tilsigtede fejl er ved i højere grad at inddrage borgerne i kontrollen af afregningen for den be- 10 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

11 handling, der er modtaget. Hvis borgeren oplyses om de registrerede ydelser, har han/hun mulighed for at reagere i tilfælde af fejl. Den nuværende løsning, hvor behandlingsoplysningerne fremgår på sundhed.dk, giver efter Deloittes vurdering kun begrænset opmærksomhed og værdi til kontrolformål, men indebærer dog, at læger, der bevidst fremsender uberettigede regninger, har en lille risiko for at blive opdaget. Skal borgerinddragelsen benyttes som mere effektivt kontrolværktøj, forudsætter det, at oplysningerne tilgår patienterne mere automatisk og i en mere tilgængelig form. Det kunne for eksempel være i form af en udleveret kvittering i forbindelse med lægebesøget eller gennem afsendelse af kvittering eller regningskopi til borgerens e-boks efter endt behandling. Lov om OffentligDigitalPost indebærer, at det fra 1. november 2014 bliver obligatorisk for borgere at kunne sende/modtage digitale breve. Det er Deloittes forventning, at en e-boks-løsning vil øge borgernes tilgængelighed til egne sundhedsoplysninger og give flere borgerhenvendelser end den nuværende løsning. Løsningen vil derfor kunne øge sandsynligheden for, at tilsigtede fejl opdages. Omkostningerne til drift af løsningen, herunder især omkostningen per forsendelse til e-boks, bør dog undersøges. Tilsyn og kontroller af tredjepart. Etablering af en tilsynsmyndighed i forhold til almen praksis vil også være en mulighed for at styrke den samlede kontrol. En uafhængig tilsynsmyndighed kunne ydermere fungere som vejledende i forhold til at efterleve behandlingsregimer, efteruddannelsesprogrammer mv. Etablering af en tilsynsmyndighed vil forudsætte et grundigt forberedelsesarbejde i forhold til at fastlægge rammerne for tilsynets virke. Et tilsyn vil desuden ikke via en aftalemodel kunne tillægges kompetence i forhold til adgang til oplysninger fra de enkelte læger. Dette vil forudsætte lovgivning. 11 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

12 3. Analyseramme og hovedtræk ved den nuværende kontrol Kapitlet skitserer en samlet forståelsesramme for kontrolindsatsen, herunder en præsentation af de vigtigste elementer i transaktionskæden. Kontrollen bør tilrettelægges ud fra vurderinger af væsentlighed og risiko. Der sondres blandt andet mellem forebyggende og opfølgende kontroller samt mellem manuelle og automatiske kontroller. Dette kapitel beskriver en analyseramme som udgangspunkt for de efterfølgende overvejelser om mulige forbedringer af kontrollen. I udviklingen af fremtidige kontrolindsatser indgår en afdækning af de rammer, som kontrollen skal foregå under, risikovurdering og sikkerhedsniveau for resultatet af kontrollen Transaktionskæden Transaktionskæden fra patienthenvendelse til afregning omfatter en række procestrin, hvor der er risiko for fejl og mulighed for iværksættelse af kontroller. I figuren er vejen fra patienthenvendelse til afregning illustreret. Figurens udgangspunkt er patientens henvendelse til lægen. Her er det relevant at kontrollere patientens ankomst og tilstedeværelse, eksempelvis 12 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

13 Patientens henvendelse til lægen udgør det første risiko- og kontrolelement. Risikoen er blandt andet, at der kan fremsendes regninger på besøg, der ikke har fundet sted. gennem stikprøvekontrol af afregningsgrundlaget eller via p-markeringen. P- markeringen sker ved at køre sygesikringskortet igennem en kortlæser. Hvis patienten har glemt kortet, kortet er beskadiget eller lignende, er der mulighed for, at lægen markerer dette i regningsdata. Lægen registrerer patientens besøg i sit system. Afhængigt af system og den enkelte læges arbejdsgange sker inddatering af oplysninger lige efter besøget eller ved dagens slutning, hvor alle besøg gennemgås og færdigregistreres. Patient- og ydelsesregistreringen rummer mulighed for fejl, for eksempel forkerte indtastninger Lægen sender ugentligt regninger afsted i bundter (regninger for en given periode) via EDIFACT til det regionale afregningssystem. I Region Midtjylland valideres afregningerne ugentligt, i de øvrige regioner sker denne forvalidering kun månedligt. I forvalideringen kontrolleres blandt andet, at regningerne ikke omfatter forkerte ydelseskombinationer. I det regionale afregningssystem sker en forvalidering af de indsendte regninger i forhold til overenskomsten. Regningerne samles, og det månedlige regnskab afsluttes, og der afregnes medio måneden. Forvalideringen varierer mellem regionerne, fælles er en kontrol for manglende regningsbundter, fejlnumre, adviser (regninger, der skal håndteres manuelt). I forbindelse med forvalideringen sorteres de indsendte regninger. Regningerne kategoriseres i godkendt, adviser til manuel behandling og afviste, fejlbehæftede regninger. Risikoen for utilsigtede fejl i de fremsendte regningsbundter afhænger blandt andet af de kontrolprocedurer, der er indbygget i ydernes it-systemer. I materialet fra Region Syddanmark er det også beskrevet, at der månedligt så vidt muligt inden afregning sker en stikprøvekontrol af fem procent af yderne. Her sammenlignes indeværende månedshonorarer med foregående to måneders honorarer. Endvidere foretages en stikprøvekontrol af enkelte ydere. Her tjekkes ydelsesmønstrene, for eksempel om der er et stort forbrug af konkrete ydelser i forhold til andre hos denne yder. Efter afslutning af afregningen sker der i større eller mindre grad en eftervalidering af regningsdata. Eftervalideringen sker enten analysebaseret eller på stikprøvebasis. Den analysebaserede validering sker ved, at data gennemgås for mønstre på flere forskellige kendte fejltyper. På denne måde udvælges en række ydere, der kontaktes for eventuelle tilbagebetalinger af honorar og/eller for en adfærdsændring. Den analysebaserede kontrol benyttes også til at gennemgå mønstre indenfor de godkendte regninger for at analysere, om overenskomsten anvendes hensigtsmæssigt, og for at finde nye indsatsområder til forvalidering. Jf. overenskomsten udarbejdes/bestilles årlig kontrolstatistikker. Indhold af og form på disse statistikker er reguleret af overenskomstens 93. Hvis en 13 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

14 yders afregnings-/ydelsesmønster afviger i forhold til gennemsnittet, kan der via samarbejdsudvalget fremsendes en henstilling til lægen. Patienterne kan spille en rolle i kontrolindsatsen, hvis de har adgang til at tilgå oplysninger om de afregnede ydelser. Efter endt konsultation og regningsvalidering kan patienten på sundhed.dk se egne oplysninger om lægebesøg og indhold. I forbindelse med rapportudarbejdelsen har alle regioner nævnt, at der er eksempler på henvendelser fra borgere om oplysninger på sundhed.dk. Borgerhenvendelserne har i enkelte tilfælde ført til yderligere kontrolindsatser og fejlrettelser hos yderne. I andre tilfælde har henvendelserne været af rent opklarende karakter, hvor den regionale udredning har bestået i at forklare borgeren om betydningen af de enkelte terminologier i de viste data. Med afsæt i den beskrevne transaktionskæde kan der identificeres tre primære kontrolspørgsmål, nemlig: Er ydelsen leveret? Er ydelserne anvendt i overensstemmelse med overenskomstens regler og intentioner? Er der sket tekniske fejl i ydelsesregistreringen? Det er således et overordnet formål med regionernes kontrolindsats at sikre, at de afregnede ydelser i al væsentlighed er leveret, at de er korrekt registreret, samt at de er i overensstemmelse med gældende regler. Udgangspunktet for kontrolindsatsen bør være væsentlighed og risiko, jf. næste kapitel Oversigt over mulige kontrolformer og kontrolprincipper I design af en kontrolmodel vurderes principperne for kontrollen på baggrund af kontrolomgivelsernes krav og rammer. Tilrettelæggelse af modellen sker således ud fra en systematisk afvejning af målet med kontrollen, de tilstedeværende risicis (fejlmuligheders) størrelse og karakter samt omfanget af kontrolindsatsen, herunder dennes indvirkning på den daglige arbejdspraksis. Den rette balancering af disse hensyn er afgørende for at opnå et effektivt kontrolsystem. 10 forskellige kontrolformer Udformningen af en samlet kontrolmodel kan tage afsæt i en typologi af mulige kontrolformer, som vist i figuren nedenfor. Figuren illustrerer forskellige former for kontrol, der kan tænkes iværksat, for eksempel egenkontrol, forhåndsgodkendelser, vejledning og rådgivning om stikprøvekontrol. Kontrolmodeller vil typisk omfatte flere forskellige kontrolformer, hvor den mest hensigtsmæssige indbyrdes vægtning blandt andet afhænger af genstanden for kontrollen og af de ydre rammebetingelser. I den aktuelle sammenhæng kan der knyttes følgende bemærkninger til de enkelte elementer i figuren: 14 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

15 Tredjepartskontrol anvendes i begrænset omfang. Patienterne, der i kontrolmæssig sammenhæng kan opfattes som tredjepart, er indirekte involveret i kontrollen i form af, at de har mulighed for at tilgå egne ydelsesoplysninger via sundhed.dk. Kontrolformer Forhåndsgodkendelse er ikke et anvendt element i den eksisterende kontrol. Forhåndsgodkendelse kunne i forhold til almen praksis for eksempel omfatte krav til lægernes it-systemer. Automatiseret systemkontrol er en del af kontrolindsatsen i form af de automatiserede valideringsregler, som regionerne anvender i forvalideringen. Risikobaseret stikprøve spiller i varierende omfang en rolle i kontrolindsatsen, ved at regionernes fokus på bestemte ydere og/eller ydelser delvist tager udgangspunkt i erfaringer for forekomsten af fejl. Stikprøvekontrol kunne i lyset af det meget betydelige antal transaktioner være et væsentligt element i den samlede kontrolindsats. Dette vanskeliggøres dog af, at regionerne ikke har ubetinget adgang til grundlaget for afregninger, jf. næste kapitel. Vejledning og rådgivning i forbindelse med blandt andet korrekt anvendelse af overenskomsten er en vigtig del af den eksisterende indsats både fra regionernes og PLO s side og i samarbejdet mellem de to parter. Sanktioner kan være et effektivt instrument til at forebygge fejl. Aftalesystemet rummer dog reelt ingen væsentlige sanktionselementer. 15 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

16 Incitamenter kan være et effektivt redskab til at reducere risikoen for fejl. I den aktuelle sammenhæng trækker incitamentsstukturen snarere i retning af at øge fejlrisiciene end det modsatte. Tilsyn og egenkontrol/audit indgår ikke i den nuværende kontrolpraksis. Fire overordnede kontrolprincipper På tværs af disse kontrolformer er det sædvanligt at sondre dels mellem manuelle og automatiske kontroller, dels mellem forebyggende og opfølgende kontroller. Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt, at kontrolindsatsen så vidt muligt er forebyggende og automatiseret fordi det derved undgås, at fejl i det hele taget opstår, og fordi automatiske kontroller er mere sikre og mindre ressourcekrævende. Manuelle og opfølgende kontroller er omvendt mere ressourcekrævende og rummer ofte mindre læring end de forebyggende kontroller. Dette idealbillede af, at forebyggende automatiske kontroller er mest hensigtsmæssige skal dog ses i sammenhæng med kontekst, risikobillede og rammebetingelser for det konkrete opgaveområde samt effekten af de enkelte kontroltyper. Der kan således være omstændigheder, der betyder, at den mest hensigtsmæssige kontrolpraksis ikke er mulig eller risikobilledet kan være sådan, at opfølgningskontrol er nødvendig. Hertil kommer, at det i konkrete tilfælde ikke nødvendigvis er forebyggende og automatiske kontroller, som er mest effektive. I figuren nedenfor er indplaceret en række af de mulige indsatser, der beskrives i næste kapitel, i en todimensional model med manual/automatisk ud af den ene akse og forebyggende/opfølgende ud af den anden. 16 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

17 Potentielle kontrolindsatser på almen praksis området Automatisk Standardkrav til praksissystemer Forenkling Kontrolstatistik P-markeringer Forebyggende Inddragelse af patienterne Opfølgende Forvalidering Vejledning og rådgivning Stikprøvekontrol Regningskontrol Manuel Forebyggende og automatiske kontroller kan i forhold til almen praksis omfatte regelforenkling og standardkrav til lægernes it-systemer, således at risikoen for, at der afsendes fejlbehæftede regningsanmodninger reduceres. Vejledning og rådgivning er i denne typologi ligeledes (oftest) forebyggende i sin karakter, men er som hovedregel en indsats, der tilrettelægges mere manuelt. Den opfølgende og manuelle kontrol kan bestå af stikprøvekontroller på de steder, hvor det vurderes, at der er en vis sandsynlighed for forekomst af hændelsen, og der ligeledes vil være en effekt af en kontrolindsats baseret på tilfældig eller målrettet udvælgelse af enkeltsager/enkelte ydere. Opfølgende kontroller kan også bestå i analytiske kontroller som benchmarking og analyser på udvalgte parametre, hvor der vurderes at være mulighed for at indkredse (mulige) fejl og uhensigtsmæssige mønstre mv Karakteristik af den nuværende kontrolindsats Rammerne for den nuværende opfølgnings- og kontrolindsats, der foretages af regionerne og samarbejdsudvalgene, er i primært fastlagt gennem aftaleog samarbejdssystemet mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og PLO samt af sundhedsloven. I afsnit 3.1 blev de nuværende kontroller og arbejdsgange i transaktionskæden fra besøget til endelig afregning og efterkontrol gennemgået. I dette afsnit gives en karakteristik af kontrolindsatsen i forhold til den analyseramme, der blev præsenteret i afsnit 3.2. Afsnittet bygger på Deloittes analyse af de eksterne rammebetingelser for kontrolindsatsen og på observationer fra de gennemførte interview med udvalgte lægepraksis, regionerne og med Rigsrevisionen. 17 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

18 Regionerne arbejder alle med forbedring af kontrolindsatsen, men der er dog betydelig forskel på regionernes udgangspunkter i forhold til kontrolindsatsen. Der er ligeledes forskel på, hvad regionerne betragter som en hensigtsmæssig kontrolindsats. En væsentlig observation er således, at indsatsen er ganske forskelligt tilrettelagt på tværs af regionerne. Regionerne forventer, at det nye fælles sygesikringssystem i sig selv vil have en ensrettende effekt på kontrolindsatsen. Her skal det dog bemærkes, at det nye system også fordrer, at arbejdsgangene i de regionale afregningsenheder omlægges, så mulighederne i systemet udnyttes optimalt. Især Region Midtjylland og Region Syddanmark har omlagt deres arbejdsgange til en mere forebyggende kontrolproces. Relationen mellem praksis og regionerne er på væsentlige punkter præget af manglende eller svag kommunikation. Denne mangel på kommunikation betyder også, at der fra begge sider er en begrænset forståelse af den arbejdsbyrde, der pålægges den anden part i forbindelse med kontrolprocessen. Egentlig snyd i forbindelse med afregningen betragtes i alle regionerne som sjældent forekommende. Det kan konstateres, at størstedelen af de konstaterede fejlregninger er ikke-tilsigtede (for eksempel sjuskefejl, fejl forårsaget af it-systemer, tvivl om brug og fortolkning af overenskomsten mv.). Der er tale om et komplekst aftalesystem med særskilte ydelser og for mange af disse med undtagelsesmuligheder fra de fastsatte hovedregler. Dette bidrager til at skabe usikkerhed og tvivl, der opleves som problematisk og forstyrrende for begge parter. Kompleksiteten betyder også, at mulighederne for at etablere (fuldt) automatiske og samtidig effektive kontrolprocesser er begrænsede, og samlet set fremstår kontrolprocesserne i vid udstrækning at være baseret på manuelle procedurer og arbejdsgange. De væsentligste indsatser fremstår at være 1) vejledning og rådgivning, 2) forvalidering af regninger forud for udbetaling samt 3) udarbejdelse af kontrolstatistikker og tilsvarende former for system-/dataunderstøttet identifikation af afvigende ydelsesmønstre. Hvor vejledning og rådgivning overvejende er forebyggende i sin karakter, er de to øvrige indsatser overvejende opfølgende. Der findes umiddelbart kun begrænset belæg for, at regionernes kontrolindsats har en adfærdsregulerende effekt på yderne, især for de fejl, der er betinget af de enkelte lægesystemers muligheder for at sende fejlbehæftede afregninger afsted. Indtrykket fra interview med både læger og regioner er således, at de samme typer af fejl (fra de samme ydere) kan fortsætte igennem lang tid. Regionerne har ikke ubetinget adgang til at se dokumentation for afregningsgrundlaget, da det er lægerne, der beslutter, om journaloplysninger kan fremsendes til regionerne. Dette er som allerede nævnt usædvanligt, og det svækker blandt andet mulighederne for regningskontrol i de enkelte tilfælde og for at arbejde med stikprøvekontroller. 18 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

19 4. Muligheder for styrkelse af kontrolindsatsen Der sondres mellem to typer af fejlhændelser, nemlig tilsigtede fejl og utilsigtede fejl. Der er behov for kontrol i forhold til begge fejltyper, men ud fra en væsentligheds- og risikobetragtning fremstår de utilsigtede fejl dominerende. Kontrolindsatsen retter sig også imod afvigende ydelsesmønstre. Dette kapitel afdækker mulige kontrolindsatser til at opdage og undgå både tilsigtede fejl og utilsigtede fejl. I forbindelse med afregningen kan der både opstå tilsigtede fejl (snyd eller misbrug) og utilsigtede fejl. Deloitte har i afdækningen af fremtidige kontrolindsatser arbejdet med at identificere indsatser, der retter sig mod begge disse fejltyper. Herudover er der i regionernes kontrolarbejde fokus på at identificere og adressere afvigende ydelsesmønstre. Sidstnævnte belyses ikke i denne sammenhæng. Det skyldes, at kontrol i forhold til afvigende ydelsesmønstre mere handler om usikkerhed om anvendelsen og fortolkningen af overenskomsten end om forebyggelse og kontrol af objektive fejl. Fortolkningsusikkerheden må dog ses som et symptom på og resultat af afregningssystemets betydelige kompleksitet. I det følgende præsenteres mulige indsatsområder, der i dag kun foretages i mindre omfang, eller hvor det vurderes at være særlig relevant at overveje muligheder for en styrkelse af indsatsen. Handlemulighederne skal ses i lyset af og vurderes i forhold til de systemkarakteristiska, som følger af overenskomsten og de lovgivningsmæssige rammer. I den forbindelse er det især væsentligt at inddrage de objektive fejlrisici og de sanktioner/konsekvenser, som knytter sig til systemet. Deloitte har ikke grundlag for at vurdere risikoen for egentlig snyd ud fra et objektivt grundlag. Det er en fælles opfattelse blandt parterne, at tilsigtede fejl er sjældent forekommende, og det er en præmis, der også lægges til grund i det følgende. Dette skal dog ses i sammenhæng med mulighederne for efterprøvning af grundlaget for afregningen, jf. senere i dette kapitel. 19 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

20 Risikoen for utilsigtede fejl og/eller uenighed om regelfortolkning må derimod vurderes at være betydelig på grund af reglernes kompleksitet, jf. senere i dette kapitel. Denne risiko kan dog delvist afhjælpes via vejledning og oplysning fra og i samarbejde mellem regionerne og PLO. Konsekvenserne af at begå både tilsigtede og (gentagne) utilsigtede fejl fremstår efter Deloittes vurdering samlet set at være begrænsede. Det skyldes blandt andet, at aftalesystemet i dets nuværende udformning ikke har fastsat objektive kriterier for (u)tilladelige fejlmarginer og heller ikke indeholder andre retningslinjer for håndtering af systematisk høje fejlrater, end at de konkrete sager kan forelægges i samarbejdssystemet. En yderligere væsentlig observation der også fremgår af Rigsrevisionens beretning er, at indsatserne i dag fremstår relativt forskellige på tværs af regionerne. En større ensartethed både samlet set og i forhold til de enkelte kontroller vil være hensigtsmæssig og bidrage både til større klarhed og retssikkerhed. I oversigten nedenfor præsenteres de mulige indsatsområder i kombination med de tre nævnte fokusområder for kontrolindsatsen. De temaer, der er fremhævet med fed skrift, belyses nærmere i de følgende afsnit. Sondringen mellem de tre hovedtyper er ikke i alle tilfælde skarp, og kontrolindsatsen i forhold til utilsigtede fejl kan i et vist omfang også have afledte effekter i forhold til tilsigtede fejl. Tilsigtede fejl 1. Regningskontrol 2. Øget brug af p- markeringer 3. Øget borgerinddragelse 4. Stikprøvekontrol 5. Tilsyn Utilsigtede fejl 6. Vejledning og rådgivning 7. Forvalidering 8. Forenkling 9. Mere præcise registreringer 10. Standardkrav til ydernes it-systemer 11. Stikprøvekontrol Afvigende ydelsesmønstre 12. Vejledning og rådgivning 13. Kontrolstatistik 14. Fastsættelse af højeste grænser Samlet set vurderer vi, at de utilsigtede fejl ud fra en vurdering af både væsentlighed og risiko bør være hovedfokus for kontrolindsatsen. Dette er vigtigt at have for øje i forbindelse med nedenstående gennemgang, hvor mulighederne for indsatser i forhold til tilsigtede fejl fylder en del. Det skal ikke ses som udtryk for, at vi finder denne indsats vigtigst, men at der er en række grundlæggende forhold, der gør det vanskeligt at sikre et rimeligt kontrolniveau i forhold til at forebygge og opdage snyd. 20 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

21 4.1. Indsatser i forhold til tilsigtede fejl I dette afsnit beskrives en række muligheder for at tilrettelægge og styrke kontrolindsatsen i forhold til de tilsigtede fejl. Regningskontrol Ved økonomiske transaktioner mellem en køber og en sælger er det sædvanligt og helt grundlæggende at der udstedes en faktura. Det tjener dels til, at køber ved varemodtagelsen kan verificere, at der er overensstemmelse mellem det betalte og det leverede, dels tjener det for offentlige myndigheder og private virksomheder som regnskabsmæssig dokumentation af grundlaget for de foretagne betalinger. Ydelser hos praktiserende læger er særegne derved, at regionen som betaler ikke umiddelbart har mulighed for at kontrollere, at den ydelse, der betales for, også er leveret, herunder at patienten har været til stede (se nedenfor om p-markeringer). Muligheden for kontrol, der kan sidestilles med varemodtagelseskontrol, er betinget af, at der er adgang til journaloplysningerne, så de kan sammenstilles med regningsdata det vil sige, står der det samme i journalen, som der er afregnet for? Regionernes har via sundhedslovens 43 adgang til at bede om journaloplysninger. 43 omhandler videregivelse af helbredsoplysninger til andre formål end sundhedsfaglige. Heraf fremgår det, at der er mulighed for at få journaloplysninger uden patientens samtykke til kontrolformål (stk. 2, litra 3). Det er dog lægen, der afgør, om journaloplysninger kan/skal videregives. 2 Analysen viser, at regionernes anvendelse af 43 er varierende, og at anmodning om udlevering af dokumentation fra journaloplysninger generelt kun sker i begrænset omfang. Tre af regionerne oplyser således, at denne mulighed ikke har været benyttet. Der er derfor heller ingen eller kun meget begrænsede erfaringer med hensyn til ydernes villighed til at afgive sådanne oplysninger. 2 Sundhedsstyrelsen har i notat af 25. november 2010 (stk. 2, litra 3) udtalt, at det kun er de oplysninger, der er nødvendige for det konkrete formål, der må videregives efter denne bestemmelse. Fortrolige oplysninger, der er irrelevante for behandling af den administrative sag, må således ikke videregives. Videre nævnes i noterne til 43 i sundhedsloven, at Det forudsættes, at udlevering af oplysninger kun finder sted i begrænset omfang og således, at der ved en eventuel videregivelse af oplysninger om patienten udfærdiges en redegørelse eller lignende til brug ved det konkrete formål. 21 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

22 Videregivelse af helbredsoplysninger mv. til andre formål 43. Med patientens samtykke kan sundhedspersoner til andre formål end behandling videregive oplysninger om patientens helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger til myndigheder, organisationer, private personer m.fl. Stk. 2. Videregivelse af de i stk. 1 nævnte oplysninger kan uden patientens samtykke ske, når 1) det følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov, at oplysningen skal videregives, og oplysningen må antages at have væsentlig betydning for den modtagende myndigheds sagsbehandling, 2) videregivelsen er nødvendig for berettiget varetagelse af en åbenbar almen interesse eller af væsentlige hensyn til patienten, sundhedspersonen eller andre eller 3) videregivelsen er nødvendig for, at en myndighed kan gennemføre tilsyns- og kontrolopgaver. Stk. 3. Den sundhedsperson, der er i besiddelse af en fortrolig oplysning, afgør, hvorvidt videregivelse efter stk. 2 er berettiget. Stk. 4. Såfremt der videregives oplysninger efter stk. 2, nr. 2, skal den, oplysningen angår, snarest muligt herefter orienteres om videregivelsen og formålet hermed, medmindre orientering kan udelades efter anden lovgivning eller af hensyn til offentlige eller private interesser svarende til dem, der beskyttes i denne lovgivning. Sundhedslovens 43, stk. 1, rummer en mulighed for at få data udleveret ved at indhente patientens samtykke i de tilfælde, hvor lægen ikke ønsker at udlevere oplysningerne. Denne mulighed er efter det oplyste afprøvet og afvist af Datatilsynet som en brugbar vej for at fremskaffe dokumentationsoplysninger, som regionen finder påkrævede. Flere regioner er herudover tilbageholdende med at anvende denne mulighed, fordi denne form for inddragelse af patienterne kan påvirke relationen mellem patient og læge. Deloitte finder det usædvanligt i et samlet kontrolsystem, at fremskaffelse af oplysninger, der kan dokumentere grundlaget for betalingerne, er betinget af leverandørens accept. Dette svækker entydigt kontrolsporet og muligheden for at forebygge og opdage snyd. En ubetinget adgang til oplysningerne vil imidlertid forudsætte en lovændring og vil således ikke kunne etableres via aftale mellem overenskomstens parter. Øget brug af p-markeringer P-markeringen fremkommer ved, at sundhedskortet ved lægebesøg føres igennem en kortlæser, og der derved markeres et p sammen med patientens stamoplysninger i lægens elektronisk lagrede afregningsoplysninger. P-markeringen er således en mulighed for (delvis) automatiseret dokumentation for, at patienten har været til stede i praksis. 22 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

23 Anvendelsen af p-markeringer er aftalebaseret og reguleret i et protokollat til overenskomsten, jf. boksen nedenfor. Baggrunden for systemet er delvis, at overgangen til elektronisk fremsendelse af regninger samtidig betød, at patienten ikke som tidligere kvitterer på fakturaen med sin underskrift. Systemet med p-markeringer er tænkt som en erstatning herfor. Den nuværende overenskomst fastlægger et mål om, at andelen af registrerede p-markeringer i hvert kvartal skal udgøre mindst 80 procent af konsultationerne, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. Efter det oplyste er måltallet på 80 procent ikke fastsat med baggrund i erfaringstal eller ud fra eksplicitte overvejelser om ønsket kontrolniveau. Måltallet har desuden været konstant, siden det første gang blev introduceret i begyndelsen af 1990 erne. Det er uundgåeligt, at der vil være tilfælde, hvor p-markering ikke er muligt, for eksempel fordi sundhedskortet er glemt eller bortkommet. Der er i lægernes it-systemer mulighed for at markere, om kortet er glemt (g), om der er nedbrud på systemet (n) eller om den manglende markering skyldes, at der er tale om en fejlregning (f). Det fremgår af protokollatet, at disse koder (skal) anvendes, hvis p-markering ikke er mulig. Regionerne oplyser, at den faktiske anvendelse af p-markeringer ligger omkring måltallet på 80 procent, men at der er forholdsvis betydelig variation fra lægepraksis til lægepraksis. Region Midtjylland har analyseret p-markeringerne og har fundet, at der kun er markering med enten g, n eller f i cirka en procent af sagerne, det vil sige kun en brøkdel af de afregninger, hvor der mangler p-markering. Ifølge Region Midtjylland er det relativt få lægepraksis, der systematisk har en meget lav p-markeringsandel. Der er fra alle regioners side udtrykt ønsker om, at overenskomsten fastsætter et højere måltal for andelen af grundydelser med p-markeringer, og at dækningsprocenten derved forhøjes betydeligt 23 Kontrol og opfølgning i praksissektoren

24 PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF SUNDHEDSKORT VED ELEKTRONISK REGISTRERING AF PATIENTHENVENDELSE TIL ALMEN LÆGEPRAKSIS 1. Alment praktiserende læger installerer aflæsningsudstyr, der kan aflæse sundhedskortets stregkode eller magnetstribe. Beviset anvendes som elektronisk registrering ved henvendelse til almen lægepraksis. 2. Sundhedskortet anvendes under patientens besøg hos lægen ved, at kortet føres gennem kortlæseren. Indlæsningen markeres i lægens elektronisk lagrede afregningsoplysninger med et p sammen med patientens stamoplysninger. 3. P-markeringen skal fremgå af felt nr. 45 i henhold til snitfladebeskrivelsen. Markeringen dokumenterer patientens tilstedeværelse i praksis. Den enkelte region tilrettelægger selv proceduren for, hvorledes p-markeringen kontrolleres. 4. Der skal være sikkerhed for, at kun brug af sundhedskort giver en p-markering, samt at det ikke efterfølgende bevidst eller ubevidst kan lade sig gøre at ændre i regningens dato, koder og ydelser. Endvidere skal der være sikkerhed for, at der ikke sker ændringer i koderne inden eller under transmissionen til regionen. Det forudsættes, at den enkelte lægesystemleverandør kan garantere, at systemet kan leve op til disse krav om procedurens sikkerhed. 5. Registreringen af ydelser i lægens edb-system skal ske i forbindelse med patientens ophold i klinikken, således at patienten kan få udskrevet en regning, hvis der fremsættes ønske herom. Indlæsning på en senere dato skal afvises af systemet, jf. dog pkt Ved systemnedbrud og ved mangel på tilstedeværelsen af sundhedskort foretager lægen en indtastning af regningen uden p-markering. 7. Ved telefonkonsultationer indtastes ydelsen uden p-markering. 8. Ved sygebesøg uden mobilt elektronisk aflæsningsudstyr registrerer lægen efterfølgende regningsoplysningerne i sit edb-system. Kravet om inddatering samme dag ændres til første almindelige arbejdsdag. Registreringen sker uden p- markering. Ved sygebesøg, hvor der anvendes mobilt elektronisk aflæsningsudstyr anvendes procedurerne som nævnt i punkterne Antallet af registrerede p-markeringer (ekskl. sygebesøg og telefonkonsultationer) i hvert kvartal skal udgøre mindst 80 % af antal konsultationer i praksis, medmindre der foreligger særlige omstændigheder. 10. Hvis antallet af sygebesøg, hvor der ikke har været anvendt mobilt aflæsningsudstyr, stiger kraftigt eller afviger væsentligt fra regionsgennemsnittet, følges regionens almindelige kontrolprocedurer. 11. Regionen kontrollerer kvartalsvis procenten af de registrerede p-markeringer i praksis. 12. Lægen skal orientere regionen om systemnedbrud, der medfører manglende p- markeringer. 13. Ved systemnedbrud indsættes der et n i felt nr. 45 i stedet for et p. Hvis patienten har glemt sit sundhedskort, indsættes et g i felt nr Lægen korrigerer for eventuelle fejlregninger ved at udskrive en ny regning markeret med et "k" i felt nr med samme ydelser som på fejlregningen. Herefter udskriver lægen en regning med de korrekte ydelser. Denne regning markeres med et f i felt nr Kontrol og opfølgning i praksissektoren

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2013 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes

Læs mere

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi

Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse mht. vederlagsfri fysioterapi Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Enhed: Primær Sundhed Sagsbeh.: SUMBWI/DEPTR Sags nr.: 1205091 Dok. Nr.: 1160795 Dato: 11. marts 2013 Notat om lovgivningsmæssige rammer for kommunal myndighedsudøvelse

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren. Februar 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Februar 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om aktiviteter og udgifter i praksissektoren (beretning

Læs mere

K E N D E L S E FAGLIG VOLDGIFT. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings og Takstnævn

K E N D E L S E FAGLIG VOLDGIFT. Praktiserende Lægers Organisation. mod. Regionernes Lønnings og Takstnævn K E N D E L S E i FAGLIG VOLDGIFT Praktiserende Lægers Organisation mod Regionernes Lønnings og Takstnævn Denne voldgiftssag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt regionerne har ret til modregning af allerede

Læs mere

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal

Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal 11. november 2013 TL/PC/NS Oversigt - adgang til Region Midtjyllands elektroniske patientjournaler, herunder e-journal Udgangspunktet for denne foreløbige oversigt om mulighederne for adgang til elektroniske

Læs mere

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri

Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Socialudvalget 2011-12 L 86 Bilag 8, L 87 Bilag 8 Offentligt Udbetaling Danmark og socialt bedrageri Resumé Der er foretaget grundige analyser af, hvilken konstruktion der er mest hensigtsmæssig i forhold

Læs mere

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist.

Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger. Statsforvaltningens brev en til journalist. Aktindsigt kontrolstatistikker for alment praktiserende læger Statsforvaltningens brev en til journalist. 2015-13448 Dato: 08-0 1-2016 Henvendelse vedrørende Region Hovedstaden om aktindsigt Du har den

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats

Læs mere

Vejledende retningslinjer om kontrolstatistik (Godkendt af Landssamarbejdsudvalget den 24. november 2015 )

Vejledende retningslinjer om kontrolstatistik (Godkendt af Landssamarbejdsudvalget den 24. november 2015 ) REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN TANDLÆGEFORENINGEN Vejledende retningslinjer om kontrolstatistik (Godkendt af Landssamarbejdsudvalget den 24. november 2015 ) Formål med kontrolbestemmelserne Kontrolbestemmelserne

Læs mere

Revisionsberetninger til årsregnskab 2012, revisionens bemærkninger med besvarelser

Revisionsberetninger til årsregnskab 2012, revisionens bemærkninger med besvarelser Revisionsberetninger til årsregnskab 2012, revisionens bemærkninger med besvarelser 2. Revisionsbemærkninger til årsregnskabet 2.1 Generelle bemærkninger Revisionen har ikke givet anledning til generelle

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser

Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Rigsrevisionens notat om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om fejludbetalinger af sociale ydelser (beretning nr. 10/2013)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser. Juni 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om fejludbetalinger af sociale ydelser Juni 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 10/2013 om fejludbetalinger af

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05

RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 RIGSREVISIONEN København, den 28. juni 2005 RN B103/05 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 12/04 om løntilskudsordningen Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver

Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Vedtægt for Roskilde Kommunes borgerrådgiver Kapitel 1 Generelle bestemmelser Borgerrådgiverens overordnede funktion 1. Roskilde Kommune har etableret en borgerrådgiverfunktion, som er forankret direkte

Læs mere

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07

RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 RIGSREVISIONEN København, den 15. marts 2007 RN A302/07 Notat til statsrevisorerne i henhold til rigsrevisorlovens 18, stk. 4 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 17/05 om indsatsen mod momskarruselsvindel

Læs mere

Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs

Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Arbejdsformidlingens (AF) administration af løntilskudsordningen BESKÆFTIGELSESMINISTERIET Beskæftigelsesministeriets (BM) og Arbejdsmarkedsstyrelsens (AMS) tilsyn med AFs Orienteringen af Folketinget

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Til hospitalsledelser m.fl. Vedrørende kvalitetssikring og EPJ

Til hospitalsledelser m.fl. Vedrørende kvalitetssikring og EPJ Regionshuset Viborg Til hospitalsledelser m.fl. Regionssekretariatet Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Vedrørende kvalitetssikring og EPJ I forsommeren

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007

Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for Juni 2007 Notat til Statsrevisorerne om Europa-Parlamentets beslutning om decharge for gennemførelsen af EU s regnskaber for 2005 Juni FAKTUELT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Europa-Parlamentets beslutning om decharge

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012

Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser. Maj 2012 Notat til Statsrevisorerne om tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser Maj 2012 RIGSREVISORS UDVIDEDE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilsyn med private leverandører af mammografiundersøgelser

Læs mere

Sundhedslovens Kapitel 9

Sundhedslovens Kapitel 9 Sundhedslovens Kapitel 9 Kapitel 9 Tavshedspligt, videregivelse og indhentning af helbredsoplysninger m.v. 40. En patient har krav på, at sundhedspersoner iagttager tavshed om, hvad de under udøvelsen

Læs mere

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven

Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven Myndighed: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Udskriftsdato: 21. august 2016 (Gældende) Uddrag af bekendtgørelse af sundhedsloven 1-35. (Udelades) Kapitel 8 Aktindsigt 36. Reglerne i dette kapitel

Læs mere

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger.

Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. N O T A T 10-05-2013 Fakta om nye rammer for almen praksis. Svar på misforståelser og påstande fra PLO og de praktiserende læger. Regionernes Lønnings- og Takstnævn har den 3. maj 2013 opsagt aftalen med

Læs mere

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv.

Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. KØBENHAVNS KOMMUNE NOTAT 25-02-2016 Sagsnr. 2016-0049816 Bedre dialog i udvalg om Borgerrådgiverens arbejde mv. Indledning Om Borgerrådgiverens Beretning er fastlagt følgende i vedtægt for Borgerrådgiveren

Læs mere

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer:

[UDKAST] I lov om regionernes finansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 27. juni 2011, foretages følgende ændringer: [UDKAST] Forslag til Lov om ændring af lov om regionernes finansiering (Indførelse af betinget bloktilskud for regionerne og indførelse af sanktioner for regionerne ved overskridelse af budgetterne) 1

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forskningsmidler på hospitalerne. September 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om forskningsmidler på hospitalerne. September 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om forskningsmidler på hospitalerne September 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 7/2014 om forskningsmidler på

Læs mere

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn

For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn For meget udbetalt løn (Condictio indebiti) & For lidt udbetalt løn Notatet angår dels retningslinierne for, hvornår arbejdsgiveren kan kræve pengene tilbage, i tilfælde, hvor lønmodtageren har fået for

Læs mere

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi

De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Arbejdsgruppe vedr. De administrative opgaver forbundet med den vederlagsfri fysioterapi Gruppens sekretærer: Hanne Jeppesen, Region Syddanmark (Hanne.Jeppesen@regionsyddanmark.dk) Gitte Duelund Jensen,

Læs mere

Ikke aktindsigt i s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21.

Ikke aktindsigt i  s i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden. 21. 2016-15 Ikke aktindsigt i e-mails i mailboks, som Tilsynet ikke havde umiddelbar adgang til, selv om Tilsynet kendte koden 21. marts 2016 En tidligere regionsrådsformand havde givet Statsforvaltningen,

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S. 1. Status og kommissorium 18. juni 2015 BILAG 1 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen

Læs mere

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR:

Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Etiske regler for alle medarbejdere i DLBR: Nedenstående regler skal tjene til vejledning for medarbejderne, kunderne og offentligheden med hensyn til de pligter af etisk art, som medarbejderne ansat i

Læs mere

Tilbud på revision af [navn på SI]

Tilbud på revision af [navn på SI] Intern Revision [Inst. Navn] [Att.: navn] [Vejnavn og nr.] [Postnummer] Dato 12. august 2016 Tilbud på revision af [navn på SI] Som aftalt fremsender vi hermed vores tilbud på løsning af revisionsopgaven

Læs mere

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i

Udover afklaringen af, hvilke institutioner, der er omfattet af ordningen, er jeg enig i Finansministeren Den 12. december 2006 Statsrevisoratet Christiansborg Beretning 2/06 om statens køb af juridisk bistand Jeg vil nedenfor give mine kommentarer til beretning 2/06 om statens køb af juridisk

Læs mere

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem

Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem 7511752 JKA/jka Notat om SKATs anvendelse af Ét Fælles Inddrivelsessystem (EFI) m.v. 1. Skatteministeriet har bedt mig vurdere, om de foreliggende undersøgelser af fordringsmassen og funktionerne i systemet

Læs mere

Lovtidende A. 24. juni 2013.

Lovtidende A. 24. juni 2013. Lovtidende A 2013 24. juni 2013. Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension I medfør af 25 e, stk.

Læs mere

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Indenrigs- og Sundhedsministeriet Indenrigs- og Sundhedsministeriet Høring over udkast til lovforslag om videnskabsetisk behandling af sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter. Lægemiddelstyrelsen har modtaget ovennævnte udkast til lovforslag

Læs mere

Med henvisning til analysen Mistede oplysninger. i forbindelse med fravalg af revision Analyse af

Med henvisning til analysen Mistede oplysninger. i forbindelse med fravalg af revision Analyse af Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 528 Offentligt 8. juni 2016 J.nr. 16-0688376 Indsats Samrådsspørgsmål AJ og AK - Tale til besvarelse af spørgsmål AJ og AK den 14. juni 2016

Læs mere

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber

Bekendtgørelse om revision af Udbetaling Danmarks årsregnskaber BEK nr 567 af 30/05/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 1. februar 2017 Ministerium: Beskæftigelsesministeriet Journalnummer: Social- og Integrationsmin., j.nr. 2012-3082 Senere ændringer til forskriften BEK

Læs mere

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål

Bekendtgørelse om udbud af online væddemål Bekendtgørelse om udbud af online væddemål I medfør af 11, stk. 4, 36, stk. 2, 41, stk. 1, og 60 i lov nr. 848 af 1. juli 2010 om spil fastsættes: Kapitel 1 Anvendelsesområde 1. Bekendtgørelsen finder

Læs mere

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge

BILAG 1. Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende. forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1 Lovgivning om de generelle sundhedsfremmende og forebyggende sundhedsydelser til børn og unge BILAG 1: LOVGIVNING OM DE GENERELLE SUNDHEDSFREMMENDE OG FORE- BYGGENDE SUNDHEDSYDELSER TIL BØRN OG

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...

Læs mere

Når mor og far strides

Når mor og far strides Når mor og far strides Et minefelt hvis den praktiserende læge involveres, når striden angår de små børn Af Per Fraulund Sørensen og Ole Nørskov Biografi Per Fraulund Sørensen er fuldmægtig, cand. jur.

Læs mere

Brugerregler for hævekort

Brugerregler for hævekort Brugerregler for hævekort 1. Disse brugerregler gælder for Deres anvendelse af pengeinstituttets hævekort. I øvrigt gælder pengeinstituttets Almindelige Forretningsbetingelser, herunder tillægget om betalingstjenester.

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 019-10 OK-nyt om overenskomstresultat for forhandlingerne

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om problemerne med at udvikle og implementere Fælles Medicinkort Februar 2015 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 24/2013

Læs mere

Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013

Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013 Helhedsorienteret Sagsbehandling 2013 Indledning I lighed med foregående år, har der også i 2013 været stort fokus på kontrolindsatsen i kommunerne. På landsplan startende med DR s udsendelser om socialt

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 141, 142 & 145 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion

Løbende revision på de sociale områder med statsrefusion Tlf: 33 12 65 45 randers@bdo.dk www.bdo.dk BDO Kommunernes Revision Thors Bakke 3, 2. DK-8900 Randers SYDDJURS KOMMUNE Beretning nr. 20 (side 445 452) Delberetning for regnskabsår 2014 BDO Kommunernes

Læs mere

LANDSSAMARBEJDSUDVALGET VEDRØRENDE FYSIOTERAPI. 20-09-2012 Revideret 10-12-2013

LANDSSAMARBEJDSUDVALGET VEDRØRENDE FYSIOTERAPI. 20-09-2012 Revideret 10-12-2013 LANDSSAMARBEJDSUDVALGET VEDRØRENDE FYSIOTERAPI 20-09-2012 Revideret 10-12-2013 Fortolkning vedrørende 17 i overenskomsten om Fysioterapi og 23 i overenskomsten om Vederlagsfri Fysioterapi og relaterede

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Revision i årets løb for 2016 på områderne omfattet af statsrefusion

Revision i årets løb for 2016 på områderne omfattet af statsrefusion Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab CVR-nr. 33 96 35 56 Weidekampsgade 6 Postboks 1600 0900 København C Telefon 36 10 20 30 Telefax 36 10 20 40 www.deloitte.dk g Socialforvaltningen Att.:

Læs mere

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil.

Redegørelsen skal forholde sig såvel til beretningens indhold og konklusioner som Statsrevisorernes bemærkninger hertil. T MINISTERIET FOR BY, BOLIG OG LANDDISTRIKTER Statsrevisorernes Sekretariat Folketinget Christiansborg 1240 København K MINISTEREN Dato: 24. oktober2014 Ministeriet har ved brev af 29. august 2014 modtaget

Læs mere

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013

Københavns Kommune. Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Københavns Kommune Ankestyrelsens decisionsskrivelse vedrørende Københavns Kommunes revisionsberetning for regnskabsåret 2013 Ankestyrelsen modtog ved e-mail af 10. november 2014 beretning om revision

Læs mere

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011

Marts Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 Notat til Statsrevisorerne om statens overførsler til kommuner og regioner i 2011 merudgiftsydelse og tabt arbejdsfortjeneste på det sociale område Marts 2013 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I

Læs mere

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet

Kvalitetssikring i BBR-arbejdet Kvalitetssikring i BBR-arbejdet En sammenfattende vejledning om hvordan datakvaliteten i BBR kan forbedres Maj 2006 I medfør af lov om bygnings- og boligregistrering påhviler det kommunalbestyrelsen at

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du?

vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? vejledning aktindsigt Du har modtaget en anmodning om aktindsigt fra en person, der ikke er part i en sag hvad gør du? Indhold 1. Indledende bemærkninger 3 2. Procedure for behandling af sager om aktindsigt

Læs mere

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer. Opgang Afsnit Telefon Direkte Fax Mail Web EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato:12. april 2012 Elektronisk tilgængelighed i almen praksis, belyst gennem statistisk undersøgelse af e-konsultationer.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Østbyens Børnecenter. Holbækvej 40, Herning Birthe Zolon Nielsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Østbyens Børnecenter. Holbækvej 40, Herning Birthe Zolon Nielsen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 12-05-2015 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Østbyens Børnecenter Holbækvej 40, Herning

Læs mere

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63

3. BETALINGSTJENESTELOVENS 63 Dato: 25. november 2014 Sag: FO-13/11801-54 Sagsbehandler: /CKJ Notat om indsigelsesfristen i betalingstjenestelovens 63 1. INDLEDNING Nærværende notat, der alene vedrører forbrugerforhold, er blevet udarbejdet

Læs mere

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde

Udkast til. Kapitel 1 Anvendelsesområde Udkast til Bekendtgørelse om kommuner og regioners samarbejde om sundhedsfaglig rådgivning og vurdering i sager om ressourceforløb, fleksjob, førtidspension m.v. I medfør af 1725 e, stk. 1 og 2, i lov

Læs mere

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S

Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 2. februar 2012 Kommissorium for revisionsudvalget i TDC A/S 1. Status og kommissorium Revisionsudvalget er et udvalg under bestyrelsen, der er nedsat i overensstemmelse med 15.1 i forretningsordenen for

Læs mere

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen

Notat om overflytning af energispareforpligtelsen 7514509 SFS/JNO/BONI Notat om overflytning af energispareforpligtelsen (sammendrag) 1. INDLEDNING OG SAMMENFATNING Energistyrelsen er i færd med at undersøge, om energispareforpligtelsen, som inden for

Læs mere

Udgifterne i den midtjyske region til vederlagsfri fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har gennem en årrække været stigende.

Udgifterne i den midtjyske region til vederlagsfri fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har gennem en årrække været stigende. Styrings- og handlemuligheder i forhold til vederlagsfri fysioterapi 1. Baggrund Udgifterne i den midtjyske region til vederlagsfri fysioterapi ved praktiserende fysioterapeut har gennem en årrække været

Læs mere

LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune

LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune LÆGEATTESTER 2015- Jobcentrets guide i brug af lægeattester Attestsamarbejdet med praktiserende læger i Aarhus Kommune Jobcentrets guide i brug af lægeattester 1 KOLOFON Fotos: Colourbox Tekst: Jobcenter

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle

Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle Punkt 7. Ankestyrelsens undersøgelse af kommunernes indsats på området for unge kriminelle maj 2012. 2012-24166. Familie og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets orientering

Læs mere

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011

Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Blanketdokumentation LÆ 121 & 125 v1.0 Februar 2011 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Blanketternes anvendelse... 4 1.3 Den papirbaserede arbejdsgang... 5 1.4 Den fremtidige

Læs mere

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven

Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg vedrørende forslag til lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister og sundhedsloven Kommunaludvalget 2012-13 L 4 Bilag 1 Offentligt Enhed IT og CPR Sagsbehandler GK Koordineret med [INI] Sagsnr. 1207136 Doknr.1033168 Dato 25. september 2012 Høringsnotat til Folketingets Kommunaludvalg

Læs mere

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning

Driftsoverenskomst. mellem. XX (driftsoverenskomstpart) VUC Aarhus. vedrørende. ordblindeundervisning mellem XX (driftsoverenskomstpart) og VUC Aarhus vedrørende ordblindeundervisning Overenskomsten består af nærværende overenskomst med tilhørende bilag og danner rammen om parternes rettigheder og forpligtelser.

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Marts 2016 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Marts 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om kvindekrisecentre (beretning nr. 8/2013) 4. marts 2016 RN 304/16 1. Rigsrevisionen

Læs mere

Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis

Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger om at forny Aftalen om Almen Praksis c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø 30-04-2013 Sag.nr. RLTN5510-12/40 Dokumentnr. 19996/13 UDKAST Forhandlingsnotat/Oplæg fra RLTN: Præmisser for genoptagelse af forhandlinger

Læs mere

Bilag 17 - Benchmarking

Bilag 17 - Benchmarking Bilag 17 - Benchmarking Version 0.9 05-05-2014 Indhold 1 VEJLEDNING TIL TILBUDSGIVER... 3 2 BILAGETS INDHOLD... 4 3 DEFINITIONER... 4 4 BENCHMARKINGENS OMFANG... 4 5 PRISERNES KONKURRENCEDYGTIGHED... 4

Læs mere

VEJLEDNING OM. likvidation

VEJLEDNING OM. likvidation VEJLEDNING OM likvidation UDGIVET AF Erhvervsstyrelsen December 2014 Indhold 1. Indledning... 1 2. Beslutning om at træde i likvidation... 1 3. Valg af likvidator... 2 4. Anmeldelse og registrering...

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Molevitten. Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen. Joan Dahl Nørgaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 26.0.16 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Molevitten Vestergade 82, Herning Kirsten Andersen

Læs mere

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1

FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om løntilskudsordningen (beretning nr. 12/04) 3. august 2007 RN A103/07 1. I mit notat af 28. juni 2005 tilkendegav jeg, at jeg fortsat ville følge

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden BESLUTNINGER Samarbejdsudvalget vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden SAMARBEJDSUDVALGET vedrørende tandlæger i Region Hovedstaden * Der afholdes formøde for politikere kl. 16.00-17.00 i mødelokale

Læs mere

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering

MARIAGERFJORD KOMMUNE LOV OM RETSSIKKERHED OG ADMINISTRATION PÅ DET SOCIALE OMRÅDE. B: Beslutningskompetence I: Indstillingskompetence O: Orientering Ydelseskontor Sagsbehandler eskæftigelseskonsulent Kapitel 2 orgeren 3, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal behandle spørgsmål om hjælp så hurtigt som muligt med henblik på at afgøre, om der er ret til hjælp

Læs mere

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven.

Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at en kommune har overholdt reglerne om aktindsigt efter offentlighedsloven. 10-06- 2009 A har ved brev af x. xx 200x med bilag rettet henvendelse til Statsforvaltningen

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet

Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning for sundhedsvæsenet Enhed for Sundhedsinformatik Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Att.: Jan Petersen 05.12.2007 ctfrank@danskepatienter.dk Høringssvar vedrørende udkast til Informationssikkerhed vejledning

Læs mere

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn

Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Regelverket om formidling af pasientinformasjon i EPJ systemer i Danmark, og pasientens mulighet til direkte innsyn Elisabeth Hersby, chefkonsulent Sundhedsstyrelsen, Danmark T: 72 22 77 96 - E: ehe@sst.dk

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om samarbejde mellem regioner og tilsynsmyndigheder vedrørende enkeltpersoner i praksissektoren

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Vejledning om samarbejde mellem regioner og tilsynsmyndigheder vedrørende enkeltpersoner i praksissektoren REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 01-11 Vejledning om samarbejde mellem regioner og tilsynsmyndigheder

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det:

Sagens omstændigheder: I Finanstilsynets afgørelse af 8. november 2007 hedder det: Kendelse af 22. april 2008 (J.nr. 2007-0014802). Anmodning om aktindsigt i tilsynssager ikke imødekommet. Lov om finansiel virksomhed 354 og 355 samt Offentlighedsloven 14. (Anders Hjulmand, Lise Høgh

Læs mere

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075

https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=21075 Page 1 of 5 Til forsiden af retsinformation.dk Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Oversigt (indholdsfortegnelse) Informeret samtykke Samtykke til videregivelse af helbredsoplysninger mv.

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Læringscenter Syd. Degnekrogen 4, Arnborg Brian Randers Sørensen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard

Uanmeldt tilsyn. Læringscenter Syd. Degnekrogen 4, Arnborg Brian Randers Sørensen. Mia Mortensen. Joan Dahl Nørgaard TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 3.3.2016 Tilbud: Adresse: Leder: Tilsynsførende: Tilsynsførende: Læringscenter Syd Degnekrogen 4, Arnborg Brian

Læs mere

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER

VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER VEJLEDNING OM EN VISITATIONSPROCEDURE FOR HUSDYRSAGER Indledning Aftalen Regeringen og KL indgik den 9. februar 2009 en aftale om sagsbehandlingen på husdyrområdet i kommunerne. Aftalen indebærer bl.a.,

Læs mere

For så vidt angår Statsrevisorernes og Rigsrevisionens konkrete bemærkninger, skal jeg bemærke følgende:

For så vidt angår Statsrevisorernes og Rigsrevisionens konkrete bemærkninger, skal jeg bemærke følgende: Statsrevisorernes Sekretariat Christiansborg 1240 København K Justitsministeren Dato: 9. december 2014 Sagsnr.: 2014-0284-0164 Dok.: 1378944 Kære statsrevisorer Ved brev af 2. oktober 2014 har Statsrevisorernes

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004

Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1. Dato: 1. januar 2004 Ikrafttrædelsesår: Regnskab 2004 Budget- og regnskabssystem 7.0 - side 1 7.0 Bogføring Ifølge den kommunale styrelseslovs 43 skal bogføringen give en oversigt over, hvorledes kommunens midler er forvaltet, og om forvaltningen er i overensstemmelse

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist

Aktindsigt i ændringsforslag til budget. Statsforvaltningens brev til en journalist Aktindsigt i ændringsforslag til budget Statsforvaltningens brev til en journalist 2014-190684 Dato: 18-09- 2015 Henvendelse vedrørende Region Syddanmark om aktindsigt Region Syddanmark har den 3. september

Læs mere

Uanmeldt tilsyn. Brændgård Brændgårdvej 12, 7400 Herning Lone Landkildehus. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen

Uanmeldt tilsyn. Brændgård Brændgårdvej 12, 7400 Herning Lone Landkildehus. Pia Strandbygaard. Mia Mortensen TILSYNSENHEDEN HERNING KOMMUNE Uanmeldt tilsyn Dagtilbud i Børn og unge forvaltningen Dato: 10.05.2016 Tilbud: Adresse: Leder: Brændgård Brændgårdvej 12, 700 Herning Lone Landkildehus Tilsynsførende: Tilsynsførende:

Læs mere

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet.

Skolechef C har i skrivelse af 29. september 2008 redegjort for ovenstående og orienteret dig om erklæringernes behandling ved skolebestyrelsesmødet. Resumé Statsforvaltningen Sjælland udtaler, at Køge Kommune korrekt har undtaget erklæringer fra aktindsigt. Erklæringerne var ikke omfattet af Offentlighedsloven. 18-06- 2009 TILSYNET Statsforvaltning

Læs mere

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2

Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Enhed CPR Sagsbehandler GK Sagsnr. 2014-9799 Doknr. 227177 Dato 30. april 2015 Orientering vedrørende særlig adressebeskyttelse - 2015/2 Særlig adressebeskyttelse til personer, som udsættes for trusler

Læs mere

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e) Sendes til kommunen Ydelsesservice København Postboks 210 1502 København V Udfyldes af ansøger Navn Ansøgning om ledighedsydelse ved ferieafholdelse for ansatte i fleksjob (lov om aktiv socialpolitik 74e)

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014

Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre. Maj 2014 Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvindekrisecentre Maj 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 8/2013 om kvindekrisecentre Ministeren for børn,

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere