VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA"

Transkript

1 Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram SAMMENFATNING 2013 V IDA

2 indhold Forord 5 Når samarbejde og deling af ny viden skaber resultater for børn 6 Resultater af VIDA 7 Det siger forskningen om kvalitet i dagtilbud 8 VIDA interventionsprogrammet 10 Villa Maj eksempel fra praksis 13 Randers Kommune bred iværksættelse af VIDA 14 Effekter af VIDA 16 Videre perspektiver 18 Litteratur 19 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Sammenfatning 2013 Publikationen er den del af den samlede VIDA-publicering og findes i elektronisk form på projektets webside: VIDA-forskningsserien 2013:08 ISSN (webudgave) ISSN (trykt udgave) Copyright 2013 VIDA-projektet Udgiver: VIDA-projektet, Aarhus Universitet Tuborgvej 164, 2400 København NV Forfatter: Bente Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Slotsholm A/S Fotos: Leif Glud Holm Udgivelsesdato:

3 Forord Programmet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA), der præsenteres i denne pjece, handler om at møde børn med omsorg. Om engagerede voksne, der bidrager til at skabe nære sociale relationer. Om voksne, der sikrer, at alle børn bliver set, hørt og inddraget i fællesskaber med andre børn. Om dagtilbud, hvor alle børn trives, hvor de lærer noget, og hvor socialt udsatte børn inkluderes på lige fod med andre. Udgangspunktet for VIDA er det, vi ved altså forskning. Med det afsæt udvikles og evalueres en forandringsproces (intervention). De professionelle får viden og er sammen om at dele den i hverdagen. Formålet er klart: At styrke børns trivsel og læring gennem inkluderende pædagogisk praksis. I Danmark går 97 procent af alle børn i alderen 3 til 5 år i dagtilbud. Det gør dagtilbud til et af de vigtigste steder i børns liv. Her lærer de at begå sig, navigere blandt andre og håndtere omverdenen uden far og mor. De lærer, de får stillet deres nysgerrighed, de engagerer sig, motiveres, undersøger omverdenen, tænker og kommunikerer med andre børn og voksne. En vigtig forudsætning for barnets udvikling er trivsel. Trivsel skabes, når børn inddrages i engagerende læringsaktiviteter. Når de føler en tilknytning. Det modsatte sker for børn, der ikke trives. Ofte er børn, der mistrives, uden for børnefællesskabet. De oplever ikke, at de bliver inddraget. Netop i forhold til den gruppe er der behov for dygtige og professionelle voksne. I professionelle dagtilbud sætter man ind med viden og pædagogisk faglighed, når man ser mistrivsel. De voksne analyserer, om pædagogikken reelt bidrager til, at det enkelte barn inkluderes i børnefællesskabet. Sætter institutionen de rette aktiviteter i gang? Kunne man gøre noget andet? Skulle man prøve noget nyt? I tidligere forskning, bl.a. i undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen, 2005), fremhæver det pædagogiske personale, at de har brug for viden, tid og kommunal opbakning for at kunne skabe et pædagogisk rum, der når alle børn. I VIDA-projektet er der taget højde for dette, og der lægges vægt på viden, tid til refleksion og kommunal opbakning. Med denne pjece er håbet, at resultaterne fra VIDAprojektet kan bidrage til debatten om, hvordan vi også i fremtiden skal have fokus på udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud, så vi fremmer alle børns trivsel, læring og udvikling. København, november 2013, Bente Jensen, professor, Aarhus Universitet (IUP), projektleder 5

4 Når samarbejde og deling af ny viden skaber resultater for børn Resultater af VIDA I alt børn i 129 daginstitutioner fra fire kommuner har deltaget i VIDA i perioden Børnene er blevet delt i tre grupper. Den ene gruppe er blevet udsat for det, man kan kalde VIDA s grundpakke VIDA-Basis, hvor pædagoger har fået en særlig efteruddannelse med henblik på at handle anderledes, end de hidtil har gjort. Den anden gruppe VIDA-Basis+ minder om den første kombineret med et særligt fokus på forældreinddragelse. Den tredje gruppe bruges som kontrolgruppe i forskningsøjemed. Det nye ved VIDA er, at pædagoger, ledere og konsulenter fra forvaltningen undervises i at arbejde ud fra følgende optik. For det første: Kig efter ressourcer! For det andet: Vær aktiv i forhold til læring! Og for det tredje: Lær fra jer i organisationen! Det første perspektiv - kig efter ressourcer. Forskning fra Danmark og resten af Norden viser, at det i dagligdagen kan være svært at inkludere alle børn især de socialt udsatte børn. Ofte har det pædagogiske personale set på dem som børn med vanskeligheder. Barnets styrkesider har det med at blive overset. En sådan fejlfindings-tilgang kan stå i vejen for kernemålet i VIDA: At alle børn bliver set, hørt og inddraget. I VIDA arbejder det pædagogiske personale med et ressourcesyn dét, barnet kan i stedet for dét, barnet ikke kan. Det andet perspektiv vær aktiv i forhold til læring lægger op til at betragte børn (og voksne) som aktive i deres egne læreprocesser. De voksne starter en aktivitet, men børn inddrages i at videreudvikle den. Det gælder fx, når der er samling i VIDA-institutionerne. Det organiseres i små grupper. Det giver mulighed for, at den voksne kan tale med det enkelte barn og hele gruppen og få tæt føling med, hvor børnenes engagement og interesser ligger. Børnenes viden og ønsker kommer i spil de påvirker aktiviteten. Det tredje perspektiv lær fra jer i organisationen handler naturligvis om, at det ikke nytter, at der kun sker fornyelse på én stue. Skal der reel fornyelse til, skal det ske i hele organisationen. Derfor skal hele dagtilbuddet arbejde med den samme overordnede målsætning. Man må organisere sig sådan, at alle arbejder med samme tema, fx sprog eller læringsidentiteter. Temaet skal være det samme. Men de konkrete pædagogiske aktiviteter kan være forskellige blandt andet fordi børnene er med til at definere, hvad der skal ske. Når alle arbejder med det samme, kan man også modarbejde eksklusionsrisici. Systematikken i VIDA er i den sammenhæng, at institutionen skal kunne tilpasse sig læringsmålene. Når man kan dele sig på tværs så man arbejder med færre børn ad gangen opstår der nye muligheder for at lade alle børn komme til orde og at inddrage dem. Den voksne kan se, høre og følge barnets behov og dets udvikling dagligt. Forældre inddrages I VIDA-Basis+-forældreprogrammet er der ekstra fokus på, hvordan forældrene kan inddrages, og hvordan de kan bidrage i forhold til at understøtte børnenes læring derhjemme. Et konkret eksempel på, hvordan der kan arbejdes med styrket forældreinddragelse, er at gøre brug af en såkaldt følelsesmappe. Mappen hjælper barnet til at sætte ord og billeder på følelser så det bliver lettere at genkende, forstå og udtrykke dem. Mappen sendes med barnet hjem, og der skabes derved en dialog mellem forældre og dagtilbud. Denne dialog styrker barnets udbytte af aktiviteten. Resultaterne viser at: VIDA har en effekt på alle børn ift. trivsel og socio-emotionel udvikling. VIDA gør en positiv forskel, især hvad angår den organisatoriske læring i form af målrettet og systematisk arbejde med forandring af pædagogisk praksis. Gennem det to-årige projektforløb er dagtilbuddenes arbejde blevet klart mere vidensbaseret, målrettet og systematisk, og den pædagogiske indsats er blevet fornyet i langt de fleste VIDA-dagtilbud. De igangsatte forandringsprocesser har givet positive effekter på flere områder af alle børns social-emotionelle udvikling og trivsel. Der er derudover en særskilt positiv effekt af VIDA-Basis for børn af anden etnisk baggrund, idet kammeratskabsproblemer for disse børns vedkommende er mindsket signifikant gennem indsatsen. Der er derudover en særkilt positiv effekt af VIDA-Basis+-forældreprogram for børn fra lavindkomstfamilier, idet kammeratskabsproblemer for disse børn er mindsket signifikant gennem indsatsen. Forældreinvolvering med VIDA-Basis+ har haft positiv effekt i forhold til at reducere adfærdsproblemer hos børnene. Overraskende har programmet ikke vist særlige effekter på børnenes kognitive læring, og der er heller ikke en særlig effekt i forhold til de mest udsatte børn. 6 7

5 DET SIGER FORSKNINGEN OM KVALITET I DAGTILBUD Det er et politisk mål, at der skabes ny viden om, hvad der kan skabe kvalitet i dagtilbud, så børns trivsel og læring styrkes gennem inklusion. Det fremgik fx af publikationen Fremtidens Dagtilbud, (Task Force for Fremtidens Dagtilbud, 2012). Sådanne bestræbelser har været i gang længe. Fokus er på at skabe dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, der mere målrettet end hidtil fremmer alle børn og unges trivsel og læringsmuligheder. Metoderne i VIDA bygger på viden fra forskning, som viser, at der er store gevinster for mennesker og samfund ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats. En af de mest kendte og studerede indsatser hedder Perry Preschool-programmet. Det blev udviklet i 1960 erne i USA og fulgt op ca. 40 år efter. Her arbejdede man med at styrke børns sociale, sproglige og matematiske kompetencer, og det viste sig at have positive effekter for børnene både på kort og lang sigt. De børn, der indgik i programmet, klarede sig efterfølgende bedre bl.a. i forhold til skole, uddannelse, arbejdsliv og samfundsengagement. James Heckman, nobelpristager i økonomi, har analyseret særlige indsatser over for før-skolebørn (herunder Perry Preschool), og han har fundet, at den tidlige forebyggende indsats i dagtilbud er afgørende. Indsatsen styrker børns muligheder i dagligdagen, skolen, uddannelse og arbejdsliv. Ifølge Heckman giver en satsning, der starter i dagtilbud, et samfund otte gange pengene igen sammenlignet med at starte indsatser senere fx i skolen eller endnu senere. Der er dog på dette punkt én væsentlig forskel på USA og Danmark. De amerikanske programmer er målrettet få udvalgte børn, som har specielle behov. De er gennemført i udvalgte lokalområder og af særligt uddannede professionelle. Iværksættes indsatser i Danmark, skal de tilpasses danske forhold de skal kunne omsættes til den praksis, der er knyttet til de almene dagtilbud. De skal kunne iværksættes i dagtilbud med 97 pct. af alle børn som målgruppe og af det pædagogiske personale, som er i dagtilbuddet. Dansk forskning Et dansk studie har netop fokuseret på effekter af deltagelse i dagtilbud (Bauchmüller et al., 2011). Her fandt man, at børn, der har gået i højkvalitetsbørnehaver (høj normering og uddannet personale), klarer sig bedre end andre, når de afslutter grundskolen. Et nyere dansk studie supplerer ved at pege på, at vuggestuer med en stor andel af uddannet personale og gode normeringer styrker børns karakterer, når de mange år senere tager 9. klasses afgangsprøve (Gupta & Simonsen, 2013). Sidstnævnte studie finder effekter også for de mest udsatte børn. Disse effekter fandt forskerne ikke i undersøgelsen af børnehaver. I Danmark har vi kun haft ét interventionsstudie Handlekompetence i pædagogisk arbejde for socialt udsatte børn (HPA-projektet) (Jensen et al., 2009), der kan fortælle noget om, hvad der er vigtigt at gøre sammen med børn altså indholdet i dagtilbuddet og effekter heraf. Målet med projektet var at styrke de professionelles kvalifikationer i forhold til at arbejde målrettet med børns trivsel og læring gennem inklusion. Til dette formål udvikledes begrebet handlekompetence. Målet var at skabe en ny mulighedernes pædagogik i dagtilbud baseret på et ressourcesyn. Begrebet blev omsat i et værktøj, refleksionsværktøjet, som gjorde det muligt Afkast på investeringer i human kapital for de professionelle at visualisere, om deres praksis understøttede børns trivsel og læring. Der kunne være tale om, at børn fik mere viden, større færdigheder, bedre identitetsfølelse, større evne til at tage kontrol eller flere handleberedskaber. Evalueringer af projektet viste, at børnenes sociale og emotionelle kompetencer blev bedre. Derudover så man en tendens til, at de klarede sig bedre end 0-3 Før-skole 4-5 Programmer målrettet de tidligste år Før-skoleprogrammer Skole Skole andre matematisk og sprogligt. Dvs. at børn i interventionsgruppen udviklede i højere grad end børn i kontrolgruppen matematisk kunnen og forstod bedre betydningen af proportioner som høj-lav, stor-lille etc., ligesom de blev bedre til fx at genkende eget navn på skrift, genkende de fleste bogstaver i alfabetet og selv eksperimentere med at læse eller skrive. Investering i børns tidlige læring er det mest effektive. Dansk oversættelse af Heckman (2006). Jobtræning Efter skoletiden Alder 8 9

6 VIDAinterventionsprogrammet I VIDA-programmet sætter pædagoger sig på skolebænken. Herefter går de tilbage til arbejdspladsen og afprøver ændringer af den pædagogiske praksis på baggrund af det, de har lært. Så tilbage på skolebænken, hvorefter de igen gør brug af den nye viden i dagligdagen. Dette uddannelses- og praksisudviklingsprogram er bygget op som en vekselvirkning mellem forsknings-/teoribaseret og erfaringsbaseret viden, mellem en bottom-up- og top-down-tilgang og mellem teori og praksis. Forløbet strækker sig over to år. Da de pædagogiske forandringer skal ske i en konkret kommunal kontekst, er der supplerende tilbud om workshops for ledere og pædagogiske konsulenter. Fem trin Den samlede proces i VIDA-interventionen udfolder sig i fem trin, der finder sted i samspillet mellem uddannelse og praksis. Første trin drejer sig om viden. Deltagerne undervises i den nyeste teoretiske og forskningsbaserede viden om børn, trivsel, læring og inklusion. Det sker i en kontekst, hvor deltagerne får lejlighed til at reflektere over og dele viden. Dagligdagens erfaringer bliver relateret til et forskningsbaseret grundlag. Det har vist sig, at det er nyt for de fleste deltagere at sætte faglige begreber på konkrete aktiviteter i praksis. Andet trin gælder refleksion og analyse. Det er en fornyelse i sig selv at skaffe tid til en grundig analyse af den praksis, man til daglig er en del af. Det IT-baserede refleksionsværktøj, der er udviklet til projektet (baseret på HPA), har vist sig at være et værdsat arbejdsredskab. Værktøjet bidrager til at skabe konkrete billeder af, om der fx er et stort gab mellem de voksnes og børnenes handlekompetencer inden for sociale færdigheder, som fx kan dreje sig om at kunne løse konflikter. Med redskabet identificeres og konkretiseres områder, hvor man med fordel kan sætte ind, fx i forhold til at forbedre børns sociale færdigheder og den samlede børnegruppes evne til konflikthåndtering. Tredje trin handler om organisatorisk læring. Det vil helt konkret sige, at den leder eller pædagog, der har været med på uddannelsen, påtager sig opgaven med at udbrede den nye viden til den samlede institution. Forandringer skabes i et samarbejde på tværs af institutionen. I fjerde trin igangsættes det egentlige eksperimentforløb. Altså: Indholdet fra uddannelsen skal konkret sættes i spil i praksis ved at igangsætte eksperimenter. Et eksperiment varer minimum en måned, og alle i institutionen samarbejder om eksperimentet og evaluerer det. Det har fx i en institution handlet om konflikthåndtering. Konklusionen var efterfølgende, at indsatsen bidrog til at lære børnene at sætte ord på følelser og mestre konflikter bedre, end de gjorde før. Processen afsluttes med femte trin, som er en todages workshop, hvor lederne mødes på tværs af kommuner. Workshoppen træner bl.a. deltagerne i at arbejde med en mere effektiv mødekultur i dagtilbuddene, at omsætte den ny viden og nye metoder for samarbejde i dagtilbuddet. De fem trin gennemføres i en periode på et år ( ). Andet år ( ) gentages processen. Herved gøres det muligt for deltagerne at komme i dybden med arbejdsmetoderne, mødeledelse, videndeling og eksperimenter på måder, så de bliver en naturlig del af hverdagen. Som en leder udtrykker det: Denne form for videndeling og udveksling af erfaringer er en positiv oplevelse, som er blevet til en ny faglig standard, når vi arbejder med fælles eksperimenter i huset. Bottom-up og top-down Den form for kvalitetsudvikling, der lægges op til i VIDA, er karakteriseret ved at tage udgangspunkt i den konkrete og aktuelle (kommunal)politiske situation og institutionens kontekst. At man på den måde starter i virkeligheden flugter godt med en skandinavisk idé om at arbejde ud fra et bottomup-perspektiv hvor idéerne blomstrer fra praksis. Men det er kombineret med et top-down-perspektiv, hvor de professionelle får adgang til nyeste forskningsbaserede viden via VIDA-programmets materialer og værktøjer. Publikationen VIDA I PRAKSIS beskriver, hvordan sådanne forløb Professionel kvalificering - 5 trin 1. Viden og refleksion 3. organisatorisk læring 2. analyse og handling udfolder sig i dagtilbuddenes hverdag som følge af deltagelse i VIDA- programmet. Et af eksemplerne fra denne publikation, Villa Maj, illustrerer, hvordan institutionen udvikler et længerevarende praksisforløb baseret på den viden, de har fået fra VIDA-projektet om begreberne handlekompetence og læringsidentitet, og gennem analysen ved brug af VIDA-refleksionsværktøjet bliver de i institutionen i stand til at skabe nye læringsaktiviteter for børn, der både er baseret på viden, VIDA-programmets materialer og samtidig er lokalt forankret. 4. eksperiment 5. innovationsfællesskaber 10 11

7 Villa Maj - eksempel fra praksis Villa Maj er en af de institutioner, der i praksis har arbejdet med VIDA. Villa Maj er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Børnehaven har tre aldersintegrerede stuer, der samarbejder på tværs. Herudover arbejder institutionen hver uge med fire aldersopdelte børnegrupper. Læringsidentitet I forbindelse med VIDA-programmet har institutionen arbejdet med at styrke børnenes læringsidentitet. Selve begrebet er et nyt i institutionen. Det er inspireret af VIDA-programmets IT-refleksionsværktøj, hvor det defineres som to ting: Dels at hvert barn oplever sig som en person, der er dygtig til at lære, og dels at barnet kan identificere sig med de læringsmål, der formuleres i de fællesskaber, det indgår i. Villa Majs eksperiment Rødderne arbejder med læringsidentiteter går ud på at arbejde målrettet og systematisk med sanglege og børnemassage. Målet er at lære børnene at lære i et fællesskab, og at de oplever sig selv som værende dygtige til at lære. Ved at gennemføre eksperimentet, hvor sang og bevægelse indgår, med denne gruppe alene sætter institutionen både det enkelte barns og børnegruppens særlige interesser og behov i centrum. med at synge og give massage, og derigennem styrkedes fællesskabet og gruppeidentiteten. Forældre til børn i Villa Maj blev i to omgange inviteret til en halv times workshop om aktiviteten og et samarbejde om den mellem dagtilbud og hjem. Forældrene blev også bedt om at evaluere eksperimentet bl.a. ved at interviewe deres barn om massageeksperimentet. Billedet var klart: Forældrene var glade for at være involveret i eksperimentet, og de oplevede øget sammenhæng mellem institution og hjem og fik større indblik i det pædagogiske arbejde. Læring i den samlede institution Institutionens medarbejdere mener også, at de har lært noget. De er blevet klogere på læringsbegrebet i forhold til den konkrete børnegruppe. Og kloge på, hvordan der kan skabes forbedringer, der virker i praksis på en måde, så den kommer hele organisationen til gode. Tre vigtige pointer fremstår som hovedresultater af eksperimentets evaluering: Mindre grupper og målrettede aktiviteter gav mulighed for at styrke børnenes udvikling. Evaluering Ifølge institutionen kunne man ved eksperimentets afslutning aflæse en tydelig udvikling hos hvert enkelt barn. Det var især eksperimentets simple form og faste struktur, der fik effekt og passede til aldersgruppens behov. De følte sig tilpas udfordret og gode til noget. Børnene fik gennem eksperimentet en fælles opgave og rød tråd ved fx at hjælpe hinanden Især de mest udsatte børn dannede nye relationer og oplevede sig som dygtige til at lære i fællesskabet. Forældrenes aktive medvirken i eksperimentet betyder, at de også hjemme har kunnet understøtte barnets udvikling af læringsidentiteter. 13

8 Randers Kommune bred iværksættelse af VIDA Den østjyske Randers Kommune er en af de fire kommuner, der i var med til at afprøve VIDA-projektet. Lidt under en tredjedel af kommunens børn i alderen 3-5 år har været direkte involverede lokalt i forskningsprojektet. Det samme gælder i sagens natur ledere, pædagoger og medhjælpere i de deltagende institutioner. Videndeling og samarbejde Forvaltningen besluttede at prioritere VIDA højt. De deltagende institutioner fik adgang til ekstra ressourcer, fx i form af penge til vikarer. To konsulenter fulgte derudover institutionerne i alle forskningsprojektets tiltag og processer. Og kommunen deltog i et tæt samarbejde med projektgruppen (forskere fra AU), andre kommuner og underviserne i hele forløbet. Forskerne mødtes med de kommunale chefer fra kommunerne. Konsulenterne holdt netværksmøder med hinanden på tværs af kommunerne, også med deltagelse af VIDA-projektets ledelse. For kommunen har der været udfordringer ved at deltage. Som bekendt er en kommune en politisk styret organisation og den politiske logik er til tider stødt sammen med projektets mål. Men med de to konsulenter som gennemgående nøglepersoner er det blevet muligt at justere og kommunikere på tværs af niveauer. Konsulenternes rolle Forvaltningen har valgt at lade de tre VIDA-principper danne grundlag for indsatsen. Det ene princip kig efter ressourcer er et opgør med fejlfindingssynet. Forvaltningen har arbejdet med ressourcesynet fra flere perspektiver ud fra en begrundelse om at understøtte motivation og engagement. Der har været arbejdet fokuseret med ressourcesynet i Randers i en årrække. Det vil sige, at kommunen længe har sat fokus på at arbejde ud fra en socialpsykologisk tilgang til at støtte børn ved i dagtilbuddene at lægge vægt på at arbejde med positive sociale relationer mellem barn og voksen og løbende videooptage situationer, der belyser relationer og barnets reaktioner på det, der sker i situationen. Herved er pædagogerne blevet mere bevidste om egen rolle i dette samspil. Af den grund har der i Randers Kommune allerede været et stærkt fundament at basere VIDA på. Et andet princip vær aktiv i forhold til læring har ført til, at både leder og medarbejdere på uddannelsen og efterfølgende netværksmøder mellem flere institutioner har reflekteret sammen og med de andre projektdeltagere over, hvordan VIDA bedst kunne implementeres hjemme i egen kontekst. I VIDA-projektet er det de lærende selv, der skal skabe manualen. Konsulenterne har haft stor opmærksomhed på at hjælpe, da projektdeltagerne gav udtryk for, at det kunne være svært at motivere og engagere hele medarbejdergruppen. Konsulenterne vurderede ligeledes, at individuelle institutionsbesøg kunne bakke op om processen. Ledere og medarbejdere har været meget optaget af det tredje VIDA-princip lær fra jer i organisationen. Altså: Konsulenten har understøttet ledernes arbejde med at få omsat den viden, de har med sig fra workshops, om at lede og facilitere møder mere effektivt. Konsulenten har ved netværksmøder med lederne fra de deltagende VIDA-institutioner understøttet lederne i at videreudvikle processen, så de sikrer, at alle medarbejdere i deres dagtilbud får større ejerskab til VIDA, så de alle indgår på lige fod med at samarbejde om eksperimenter i praksis, og så de alle bliver aktivt lærende i processen. VIDArefleksionsværktøjet har støttet dette arbejde ved at basere eksperimenter i institutionerne på en grundig analyse af børnegruppens behov, og derved har brugen af værktøjet vist sig at være afgørende for en succesfuld implementering af VIDA i praksis. Perspektivet for de deltagende institutioner i Randers Forvaltningen er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at inddrage pædagogerne i udviklingsprojekter i tæt samarbejde med ledelsen. Det innovative arbejde med eksperimenter i institutionerne har, udtrykker forvaltningen, givet god mening, energi og engagement både blandt medarbejdere og forældre til stor gavn for børnene. Som konsulenten fra Randers udtrykker det: Der er en lyst til og beslutning om at arbejde med varig fornyelse fremadrettet med udgangspunkt i VIDA. Konkret har Randers Kommune besluttet at bruge refleksionsværktøjet fremover og implementere VIDA-tænkningen i resten af kommunens institutioner de kommende år. VIDAs innovative tænkning, der inviterer til kontekstafhængige VIDA-oversættelser, har givet god mening både i institutionerne og forvaltningen. Social innovation i samspil uddannelse Forskning videnudveksling samarbejde praksis 14 15

9 Effekter af VIDA total sdq-score Kontrol vida-basis 6 effekt 4 I VIDA måler man, om indsatsen har virket, ved at pædagogerne udfylder et spørgeskema for hvert barn. Spørgeskemaet rummer spørgsmål om barnets socio-emotionelle udvikling fra Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ), der er internationalt anvendt og anerkendt. SDQ måler fem dimensioner: emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer og prosocial adfærd. Alle fem dimensioner behandles som separate udfald, og de fire første dimensioner kan summeres til en total score. Desuden giver SDQ også grundlag for beregning af et vanskelighedsindeks (SDQ impact score). Kognitive kompetencer er målt på læringsmål inspireret af Qualifications and Curriculum Authority (QCA) med fokus på børns læring opdelt på områder relevante i forhold til pædagogiske læreplanstemaer, såsom sprog skriftligt og mundtligt, matematisk forståelse, naturforståelse etc. Antal børn i hver dataindsamlingsrunde samt antal børn, som også deltog i forrige dataindsamlingsrunde Runde Total antal børn i runden Heraf antal børn fra alle forrige runder Der er sket en måling af børnene i tre runder. Antallet af børn, der har deltaget i hver af de tre dataindsamlingsrunder, er vist i tabellen. Det fremgår, at ud af de knap børn, som deltog i den første dataindsamlingsrunde, er der børn, som deltager i alle tre runder. Effekter på børn Det overordnede billede er, at VIDA-interventionen har haft positive effekter på flere SDQ-dimensioner. Resultaterne viser for det første, at VIDA-Basisinterventionen signifikant forbedrer to af de fem SDQ-dimensioner: Børns emotionelle problemer og adfærdsproblemer reduceres. De tre øvrige dimensioner er også forbedret, idet hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer er reduceret og prosocial adfærd fremmet. Disse effekter er dog ikke signifikante. Det skal endvidere understreges, at den totale SDQ-score (som repræsenterer summen af de første fire dimensioner) også er signifikant forbedret for VIDA-Basis-interventionen (som illustreret i figuren). Resultaterne viser for det andet, at VIDA-Basis+interventionen også har haft positive effekter. Det er dog kun en ud af de fem SDQ-dimensioner, der er signifikant forbedret: Børns adfærdsproblemer er reduceret. Generelt er effekterne af VIDA-Basis+interventionen mindre end de tilsvarende effekter af VIDA-Basis. Ud over de ovennævnte SDQ-dimensioner og den totale score er der benyttet et særskilt supplement, hvor pædagogerne har svaret på, om de samlet set vurderer, at barnet har vanskeligheder på de sociale og personlige områder, som Stiliseret illustration af effekten af VIDA-Basis. indgår i SDQ-spørgsmålene. På baggrund af disse svar er der beregnet et vanskelighedsindeks (SDQ impact score). Analyser af effekten af VIDA-Basisog VIDA-Basis +-interventionerne på dette vanskelighedsindeks bekræfter de overordnede positive effekter. Sammenfattende viser analysen, at VIDA har en effekt på alle børn ift. trivsel og socio-emotionel udvikling. Udover dette generelle billede viser analysen, at VIDA-Basis har været i stand til signifikant at formindske kammeratskabsproblemer for børn af anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er der en særskilt positiv effekt af VIDA-Basis+ for børn fra lavindkomstfamilier, idet kammeratskabsproblemer for disse børn er mindsket signifikant gennem indsatsen Casestudier Casestudier om organisatorisk læring påviser endvidere markante positive virkninger af VIDA på især tre punkter. Der er mere fokus på at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med børns trivsel, udvikling og inklusion. Der er påvist ændrede ledelsesformer og organisatorisk læringskapacitet. Der er øgede forventninger til VIDAprogrammets effekter på kort og langt sigt. Casestudier om forældreinddragelse i VIDA-Basis+ viser, at der arbejdes mere med en udviklingsorienteret tilgang til forældresamarbejde. Dette har betydning for den måde, forældre er sammen på, og forældre oplever personalet som sparringspartnere i forhold til de eventuelle vanskeligheder, de oplever i relation til deres eget barn

10 Videre perspektiver litteratur Det forhold, at der ikke som forventet er opnået effekt for så vidt angår børnenes kognitive læring og en særlig effekt ift. de mest udsatte børn, kan have flere forklaringer. Én af dem kan være den forholdsvis korte indsatsperiode på 2 år. Flere førende forskere understreger betydningen og relevansen af longitudinelle børnestudier og af at undersøge langtidseffekter. Amerikansk forskning viser, at børns livschancer grundlægges fra den tidligste barndom (se bl.a. Cunha et al., 2006), og at tidlig indsats er bedre end senere indsats. Det er endvidere påvist, at barnets trivsel, dvs. dets socio-emotionelle kompetencer, er lige så vigtige som kognitive kompetencer i forhold til at forstå, hvad der skaber grundlaget for børns livschancer og videre udvikling (Heckman and Kautz, 2012). Udvikling af kompetencer, der gør barnet skoleparat og medvirker til barnets trivsel og identitetsdannelse, inkluderer både barnets sproglige kompetencer, dets kognitive færdigheder og dets evner til at indgå i sociale relationer med andre mennesker (Almond & Currie, 2011). Styrkelse af børns socio-emotionelle udvikling og trivsel må antages at give positive effekter for barnets videre skolegang, uddannelse og videre frem i livet. Nyere dansk forskning baseret på registerdata vidner som nævnt om, at der kan opnås langtidseffekter af høj-kvalitets dagtilbud, således at børnehaver med gode normeringer og høj andel af uddannet personale højner elevers karakterer i 9. klasse (Bauchmüller et al., 2011). Her fandt man ikke effekter på de mest udsatte børn. Nyeste studie viser, at højkvalitets vuggestuer, dvs. dagtilbud med høj andel af uddannede, højner karakterer for elever ved skolens afgangsprøve (Gupta & Simonsen, 2013). I dette studie ser vi en effekt også for udsatte børn, hvilket angiver, at den tidlige indsats allerede fra barnets vuggestuedeltagelse giver positiv effekt. Baseret på resultater fra disse danske longitidinelle studier forventes VIDA-modelprogrammet også at kunne vise langtidseffekter. VIDA programmets resultater giver anledning til at overveje for det første at følge børnene over tid, dvs. undersøge om VIDA-modelprogrammet opnår langtidseffekter målt på børnenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. For det andet kunne det overvejes at starte VIDA tidligere, dvs. i vuggestuen. Almond, D., and Currie, J. (2011). Human capital development before age five, Handbook of Labor Economics, vol. 4b, ch. 15, Elsevier. Bauchmüller, R., Gørtz, M., and Rasmussen, A. W. (2011). Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling, AKF Working Paper, 2011(2), AKF. Gupta, D. Nabanita and Simonsen, M. (2013). Effekter af Daginstitutionstilbud. BUPL. Heckman, J. J., & Kautz, T. (2012). Hard evidence on soft skills, IZA DP No. 6580, Bonn. Heckman, J., J. (2006): Skill Formation and the Economics of Investment in Disadvantaged Children, Science, New Series, Vol. 312, No VIDA-projektets publiceringer Med hensyn til hvad forskningen viser om kvalitet i dagtilbud og de første resultater af VIDA se VIDA-statusrapport 1-4 Mere om aktiviteterne i Villa Maj og 12 andre eksempler på VIDA I PRAKSIS se VIDA-modelrapport 3 Mere om VIDA-uddannelse og -materialer se VIDA-modelrapport 1-2 Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. København: Socialforskningsinstituttet 05:08. Jensen, B., Holm, A., Allerup, P & Kragh, A. (2009). Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Task Force for Fremtidens Dagtilbud. (2012). Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning, VIDA-projektet er bestilt og finansieret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Projektet er udviklet og implementeret af forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (AU) og evalueret i samarbejde med forskere fra Institut for Økonomi, AU. Tre University Colleges: UC Nord, UC Syd og UC Lillebælt har indgået i samarbejdet om uddannelse af VIDA-deltagere. Programmet er implementeret i fire kommuner: Randers, Horsens, Brøndby og Gentofte. Mere om effektforskning og casestudier se VIDA-forskningsrapport 1-4 VIDA-projektets hjemmeside: VIDA VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD 18

11 20

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

AARHUS UNIVERSITET DPU

AARHUS UNIVERSITET DPU 0-6 ÅRIGE BØRNS INSTITUTIONS- OG HVERDAGSLIV. KONFERENCE WORKSHOP: FORSKNINGSVIDEN OMSAT I NYE PRAKSISSER I DAGTILBUD MED SOCIALE NORMERINGER. BENTE JENSEN, 7. JUNI 2016 AU DPU INDHOLD BAGGRUND FORSKNINGSPROJEKT

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer:

I udviklingsprogrammet kommer de deltagende dagtilbud til at arbejde med følgende kerneelementer: 2 Institut for Uddannelse og Pædagogik ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting (konsortiet) har fået midler fra Socialstyrelsen til sammen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien

INDLEDNING. Baggrund. Formål. Opgaven. Strategien Strategi for dagtilbudsområdet Brøndby Kommune 2015 INDLEDNING Baggrund Det er et landspolitisk og kommunalpolitisk mål, at der skabes viden om, hvordan man kan øge kvaliteten i dagtilbud, så børns trivsel

Læs mere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere

MEDARBEJDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere Indberetning > Spørgeskema til medarbejdere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Velkommen til spørgeskema om kvaliteten i dagtilbuddene. Der er fokus på følgende fire indsatsområder: Børns udvikling inden for temaerne

Læs mere

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013

UDVIKLINGSPROGRAMMET FREMTIDENS DAGTILBUD FREMTIDENS DAGTILBUD NOVEMBER 2013 UDVIKLINGSPROGRAMMET DAGSORDEN Udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud baggrund, formål, indhold og ambitionsniveau Hverdagen for deltagerne i Fremtidens Dagtilbud Hvad kan I forvente at få ud af at

Læs mere

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud

Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale om Fremtidens Dagtilbud Samarbejdsaftale mellem programkonsortiet og Frederiksberg Kommune om forskningsprogrammet Fremtidens Dagtilbud Dato 13. marts 2014 På vegne af Ministeriet for

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD

INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD INNOVATION OG LÆRING I DAGTILBUD Bente Jensen AARHUS UNIVERSITET (IUP) UNGNORDDJURS PÆDAGOGISK KONFERENCE FREDAG D. 11. MAJ 2012 OVERORDNET MÅL Cost-benefit analyser viser, at investeringer i høj kvalitet

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Refleksionsværktøj VIDA

Refleksionsværktøj VIDA Refleksionsværktøj VIDA 1 OM VIDA VIDA står for Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud. VIDA er et tilbud til daginstitutionsområdet i udvalgte kommuner. VIDA er et forskningsprojekt på

Læs mere

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet

Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet 9.-10. DECEMBER 2013 Hvilke virkninger har VIDAforældreprogrammet haft? casestudie 2 v. Dorte Kousholt () & Peter Berliner (peer@dpu.dk) EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale

Organisering af et godt læringsmiljø. Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Inspirationsmateriale Organisering af et godt læringsmiljø Gode dagtilbud med et læringsmiljø af høj kvalitet er afgørende for børns trivsel, udvikling og læring. Et

Læs mere

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015

Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i Randers Kommune i 2015 Notat Vedrørende: Notat vedr. tilsyn på dagtilbudsområdet i 2015 Sagsnavn: Tilsyn dagtilbud 2015 Sagsnummer: 28.09.00-K09-1-15 Skrevet af: Bitten Laursen og Anders Beck Pedersen E-mail: bitten.laursen@randers.dk

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Læring, trivsel og personlig mestring

Læring, trivsel og personlig mestring Læring, trivsel og personlig mestring sammenhæng i det pædagogiske arbejde TVÆRGÅENDE ENHED FOR LÆRING FORORD I Horsens kommune ønsker vi at give alle børn de bedste vækstmuligheder. Børn i dagtilbud og

Læs mere

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN?

INDHOLD HVILKE INNOVATIVE STRATEGIER KRÆVES FOR AT ØGE KVALITET OG MOBILITET GENNEM DAGTILBUDSPÆDAGOGIKKEN? Konferencen 0-6 årige Børns Institutions- og Hverdagsliv,. Workshop. Institut for Uddannelse og Pædagogik. Tirsdag d. 9. juni 2015, Kl 13.00-13.50. Bente Jensen, professor MSO INNOVATIV DAGTILBUDS PÆDAGOGIK

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere

DAGTILBUDSSKEMA. Indberetning > Institutionsledere Indberetning > Institutionsledere 1 TEMPERATURMÅLINGEN Spørgeskemaet er opdelt i tre dele. Den første del handler om: LÆRINGS- OG UDVIKLINGSMILJØER Mål: Det enkelte dagtilbud har inspirerende fysiske rammer.

Læs mere

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune

Baggrund Udfordringen i Albertslund Kommune Baggrund I dag har vi arrangeret børnenes liv sådan, at de befinder sig en stor del af tiden i institutioner og skoler sammen med andre børn og på den måde udgør børnene fundamentale betingelser for hinandens

Læs mere

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag

DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag DYNAMISK DIDAKTIK BiC: Opfølgningsdag AU Anders Skriver Jensen, postdoc., ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet Hvad ligger der i pipelinen? Dannelse og didaktik i vuggestue

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Afslutningskonference

Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORMÅL MED VIDA-UDDANNELSEN 2 PROJEKTET EFFEKTER AF VIDA 3 UDDANNELSENS FASER FASE 1 (forår

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber.

Midlerne blev fordelt på 124 institutioner, svarende til 85 daginstitutioner, 26 fritidshjem/kkfo er og 13 fritids-/juniorklubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Fagligt Center NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på sociale normeringer på 0-13 års området Pædagogisk kvalitet i daginstitutionerne har afgørende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus

13-09-2011. Sprogpakkens 6-dages kursus. Introduktion og præsentation 1. dag. Introduktion og præsentation. Velkomst. Sprogpakkens 6- dages kursus Sprogpakkens 6-dages kursus Introduktion og præsentation 1. dag 1 Introduktion og præsentation Velkomst Præsentation af deltagerne Praktiske informationer om kurset Evaluering Sprogpakkens baggrund 6-dages

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet

Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Nyhedsbrev - september 2010

Nyhedsbrev - september 2010 Nyhedsbrev - september 2010 Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud Projektet om faglige kvalitetsoplysninger har til formål at tilbyde et katalog af redskaber, som medarbejdere og ledere i dagtilbud

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Generelle oplysninger. Projektoplysninger

Generelle oplysninger. Projektoplysninger Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes og sendes pr. mail til Socialstyrelsen på: tidligindsats@socialstyrelsen.dk Projektets titel Skriv titel

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Strategi for læring Daginstitution Torsted

Strategi for læring Daginstitution Torsted 2016-2017 SMTTE Pædagogisk læreplan via 2016-17 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus: Hjælpsomhed

Læs mere

CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE

CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE CSER AFSLUTNINGS- KONFERENCE CSER WP No. 0012 VIDA Sammenfatning, 2013 Bente Jensen 9. FEBRUAR 2016 DPU, Tak til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og CSER for finansiel support. Bente

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken

Læs mere

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer.

Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Ishøj Kommune Juli 2014 Flere Lille og Store Nørder i Ishøj Projektbeskrivelse Projektnavn Flere Lille og Store Nørder i Ishøj - en styrkelse af elevers matematiske og naturfaglige kompetencer. Projektet

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. GENNEMFØRELSEN AF TEMPERATURMÅLINGEN... 3 2.1 BØRNS LÆRING INDEN FOR TEMAERNE

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn?

Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? Kan børnehaven hjælpe udsatte børn? - Ny viden om udsatte børn og unge Alva Albæk Nielsen, Forskningsassistent Det Nationale Forskningscenter for velfærd (SFI) Dagsorden Introduktion til emnet Diskussion

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD Inklusions strategi Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole Indhold Indledning... 2 Status:... 3 Formål... 3 Solrød Kommune... 3 Hvorfor inklusion... 3 Inklusion... 3 Mål... 4

Læs mere

VIDA I PRAKSIS. en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner. Afslutningskonference

VIDA I PRAKSIS. en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner. Afslutningskonference 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I PRAKSIS Ved Anne-Mette Frederiksen & Anita Andreassen, Bjarne Olsen, Hanna Højlund og Mette Munkholm Bisbo EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner

1. Indledning. Tegn på læring 2 Pædagogiske læreplaner Tegn på læring 2 1. Indledning I august 2004 trådte lovgivningen om de pædagogiske læreplaner i kraft. Den pædagogiske læreplan skal beskrive dagtilbuddets arbejde med mål for læring. Den skal indeholde

Læs mere

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar

Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Konference: Trivsel og kampen mod mobning et fælles ansvar Læringskonsulenterne inviterer til to regionale konferencer om trivsel og antimobning - den 7. december i København og den 14. december i Vejle.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Møllehuset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Tema 2 Ledelse og Metoderne

Tema 2 Ledelse og Metoderne Tema 2 Ledelse og Metoderne Genbesøg i : Oplæg; kort præsentation af modellens redskaber. v/ projektleder Britta Hilding Jeppesen, Viborg kommune Tidlig opsporing og indsats VIL: At alle børn og unge skal

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune

Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Forslag til visioner og strategier for fremtidens overbygning i Norddjurs Kommune Indledning Norddjurs Kommune har i de senere år sat fokus på mulighederne for at udvikle en folkeskole, hvor de unge i

Læs mere

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi

Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi I idéfasen udarbejdes en projektindstilling. Alle felter så udfyldes, men det vil ofte være af overordnet karakter. Den uddybende projektbeskrivelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge

Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Temadag om tværfagligt samarbejde i Børn og Unge 13. august 2008 Program 10.00 10.15 Velkommen ved direktør Kjeld Kristensen Myter, vi har om hinanden, fire mindre oplæg ved repræsentanter for børnefamilierådgivningen,

Læs mere

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund

Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund Punkt 3. Godkendelse af Helhedsorienteret indsats der skal mindske betydningen af social baggrund 2016-008853 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender,

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Didaktik i børnehaven

Didaktik i børnehaven Didaktik i børnehaven Planer, principper og praksis Stig Broström og Hans Vejleskov Indhold Forord...................................................................... 5 Kapitel 1 Børnehaven i historisk

Læs mere