VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "VIDensbAseret InDsAts over for udsatte børn I DAgtIlbuD modelprogram VSAMMENFATNIING 2013 DA"

Transkript

1 Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram SAMMENFATNING 2013 V IDA

2 indhold Forord 5 Når samarbejde og deling af ny viden skaber resultater for børn 6 Resultater af VIDA 7 Det siger forskningen om kvalitet i dagtilbud 8 VIDA interventionsprogrammet 10 Villa Maj eksempel fra praksis 13 Randers Kommune bred iværksættelse af VIDA 14 Effekter af VIDA 16 Videre perspektiver 18 Litteratur 19 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Sammenfatning 2013 Publikationen er den del af den samlede VIDA-publicering og findes i elektronisk form på projektets webside: VIDA-forskningsserien 2013:08 ISSN (webudgave) ISSN (trykt udgave) Copyright 2013 VIDA-projektet Udgiver: VIDA-projektet, Aarhus Universitet Tuborgvej 164, 2400 København NV Forfatter: Bente Jensen Grafisk tilrettelæggelse: Slotsholm A/S Fotos: Leif Glud Holm Udgivelsesdato:

3 Forord Programmet Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud (VIDA), der præsenteres i denne pjece, handler om at møde børn med omsorg. Om engagerede voksne, der bidrager til at skabe nære sociale relationer. Om voksne, der sikrer, at alle børn bliver set, hørt og inddraget i fællesskaber med andre børn. Om dagtilbud, hvor alle børn trives, hvor de lærer noget, og hvor socialt udsatte børn inkluderes på lige fod med andre. Udgangspunktet for VIDA er det, vi ved altså forskning. Med det afsæt udvikles og evalueres en forandringsproces (intervention). De professionelle får viden og er sammen om at dele den i hverdagen. Formålet er klart: At styrke børns trivsel og læring gennem inkluderende pædagogisk praksis. I Danmark går 97 procent af alle børn i alderen 3 til 5 år i dagtilbud. Det gør dagtilbud til et af de vigtigste steder i børns liv. Her lærer de at begå sig, navigere blandt andre og håndtere omverdenen uden far og mor. De lærer, de får stillet deres nysgerrighed, de engagerer sig, motiveres, undersøger omverdenen, tænker og kommunikerer med andre børn og voksne. En vigtig forudsætning for barnets udvikling er trivsel. Trivsel skabes, når børn inddrages i engagerende læringsaktiviteter. Når de føler en tilknytning. Det modsatte sker for børn, der ikke trives. Ofte er børn, der mistrives, uden for børnefællesskabet. De oplever ikke, at de bliver inddraget. Netop i forhold til den gruppe er der behov for dygtige og professionelle voksne. I professionelle dagtilbud sætter man ind med viden og pædagogisk faglighed, når man ser mistrivsel. De voksne analyserer, om pædagogikken reelt bidrager til, at det enkelte barn inkluderes i børnefællesskabet. Sætter institutionen de rette aktiviteter i gang? Kunne man gøre noget andet? Skulle man prøve noget nyt? I tidligere forskning, bl.a. i undersøgelsen Kan daginstitutioner gøre en forskel? (Jensen, 2005), fremhæver det pædagogiske personale, at de har brug for viden, tid og kommunal opbakning for at kunne skabe et pædagogisk rum, der når alle børn. I VIDA-projektet er der taget højde for dette, og der lægges vægt på viden, tid til refleksion og kommunal opbakning. Med denne pjece er håbet, at resultaterne fra VIDAprojektet kan bidrage til debatten om, hvordan vi også i fremtiden skal have fokus på udviklingen af kvaliteten i vores dagtilbud, så vi fremmer alle børns trivsel, læring og udvikling. København, november 2013, Bente Jensen, professor, Aarhus Universitet (IUP), projektleder 5

4 Når samarbejde og deling af ny viden skaber resultater for børn Resultater af VIDA I alt børn i 129 daginstitutioner fra fire kommuner har deltaget i VIDA i perioden Børnene er blevet delt i tre grupper. Den ene gruppe er blevet udsat for det, man kan kalde VIDA s grundpakke VIDA-Basis, hvor pædagoger har fået en særlig efteruddannelse med henblik på at handle anderledes, end de hidtil har gjort. Den anden gruppe VIDA-Basis+ minder om den første kombineret med et særligt fokus på forældreinddragelse. Den tredje gruppe bruges som kontrolgruppe i forskningsøjemed. Det nye ved VIDA er, at pædagoger, ledere og konsulenter fra forvaltningen undervises i at arbejde ud fra følgende optik. For det første: Kig efter ressourcer! For det andet: Vær aktiv i forhold til læring! Og for det tredje: Lær fra jer i organisationen! Det første perspektiv - kig efter ressourcer. Forskning fra Danmark og resten af Norden viser, at det i dagligdagen kan være svært at inkludere alle børn især de socialt udsatte børn. Ofte har det pædagogiske personale set på dem som børn med vanskeligheder. Barnets styrkesider har det med at blive overset. En sådan fejlfindings-tilgang kan stå i vejen for kernemålet i VIDA: At alle børn bliver set, hørt og inddraget. I VIDA arbejder det pædagogiske personale med et ressourcesyn dét, barnet kan i stedet for dét, barnet ikke kan. Det andet perspektiv vær aktiv i forhold til læring lægger op til at betragte børn (og voksne) som aktive i deres egne læreprocesser. De voksne starter en aktivitet, men børn inddrages i at videreudvikle den. Det gælder fx, når der er samling i VIDA-institutionerne. Det organiseres i små grupper. Det giver mulighed for, at den voksne kan tale med det enkelte barn og hele gruppen og få tæt føling med, hvor børnenes engagement og interesser ligger. Børnenes viden og ønsker kommer i spil de påvirker aktiviteten. Det tredje perspektiv lær fra jer i organisationen handler naturligvis om, at det ikke nytter, at der kun sker fornyelse på én stue. Skal der reel fornyelse til, skal det ske i hele organisationen. Derfor skal hele dagtilbuddet arbejde med den samme overordnede målsætning. Man må organisere sig sådan, at alle arbejder med samme tema, fx sprog eller læringsidentiteter. Temaet skal være det samme. Men de konkrete pædagogiske aktiviteter kan være forskellige blandt andet fordi børnene er med til at definere, hvad der skal ske. Når alle arbejder med det samme, kan man også modarbejde eksklusionsrisici. Systematikken i VIDA er i den sammenhæng, at institutionen skal kunne tilpasse sig læringsmålene. Når man kan dele sig på tværs så man arbejder med færre børn ad gangen opstår der nye muligheder for at lade alle børn komme til orde og at inddrage dem. Den voksne kan se, høre og følge barnets behov og dets udvikling dagligt. Forældre inddrages I VIDA-Basis+-forældreprogrammet er der ekstra fokus på, hvordan forældrene kan inddrages, og hvordan de kan bidrage i forhold til at understøtte børnenes læring derhjemme. Et konkret eksempel på, hvordan der kan arbejdes med styrket forældreinddragelse, er at gøre brug af en såkaldt følelsesmappe. Mappen hjælper barnet til at sætte ord og billeder på følelser så det bliver lettere at genkende, forstå og udtrykke dem. Mappen sendes med barnet hjem, og der skabes derved en dialog mellem forældre og dagtilbud. Denne dialog styrker barnets udbytte af aktiviteten. Resultaterne viser at: VIDA har en effekt på alle børn ift. trivsel og socio-emotionel udvikling. VIDA gør en positiv forskel, især hvad angår den organisatoriske læring i form af målrettet og systematisk arbejde med forandring af pædagogisk praksis. Gennem det to-årige projektforløb er dagtilbuddenes arbejde blevet klart mere vidensbaseret, målrettet og systematisk, og den pædagogiske indsats er blevet fornyet i langt de fleste VIDA-dagtilbud. De igangsatte forandringsprocesser har givet positive effekter på flere områder af alle børns social-emotionelle udvikling og trivsel. Der er derudover en særskilt positiv effekt af VIDA-Basis for børn af anden etnisk baggrund, idet kammeratskabsproblemer for disse børns vedkommende er mindsket signifikant gennem indsatsen. Der er derudover en særkilt positiv effekt af VIDA-Basis+-forældreprogram for børn fra lavindkomstfamilier, idet kammeratskabsproblemer for disse børn er mindsket signifikant gennem indsatsen. Forældreinvolvering med VIDA-Basis+ har haft positiv effekt i forhold til at reducere adfærdsproblemer hos børnene. Overraskende har programmet ikke vist særlige effekter på børnenes kognitive læring, og der er heller ikke en særlig effekt i forhold til de mest udsatte børn. 6 7

5 DET SIGER FORSKNINGEN OM KVALITET I DAGTILBUD Det er et politisk mål, at der skabes ny viden om, hvad der kan skabe kvalitet i dagtilbud, så børns trivsel og læring styrkes gennem inklusion. Det fremgik fx af publikationen Fremtidens Dagtilbud, (Task Force for Fremtidens Dagtilbud, 2012). Sådanne bestræbelser har været i gang længe. Fokus er på at skabe dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser, der mere målrettet end hidtil fremmer alle børn og unges trivsel og læringsmuligheder. Metoderne i VIDA bygger på viden fra forskning, som viser, at der er store gevinster for mennesker og samfund ved at sætte ind med en tidlig pædagogisk indsats. En af de mest kendte og studerede indsatser hedder Perry Preschool-programmet. Det blev udviklet i 1960 erne i USA og fulgt op ca. 40 år efter. Her arbejdede man med at styrke børns sociale, sproglige og matematiske kompetencer, og det viste sig at have positive effekter for børnene både på kort og lang sigt. De børn, der indgik i programmet, klarede sig efterfølgende bedre bl.a. i forhold til skole, uddannelse, arbejdsliv og samfundsengagement. James Heckman, nobelpristager i økonomi, har analyseret særlige indsatser over for før-skolebørn (herunder Perry Preschool), og han har fundet, at den tidlige forebyggende indsats i dagtilbud er afgørende. Indsatsen styrker børns muligheder i dagligdagen, skolen, uddannelse og arbejdsliv. Ifølge Heckman giver en satsning, der starter i dagtilbud, et samfund otte gange pengene igen sammenlignet med at starte indsatser senere fx i skolen eller endnu senere. Der er dog på dette punkt én væsentlig forskel på USA og Danmark. De amerikanske programmer er målrettet få udvalgte børn, som har specielle behov. De er gennemført i udvalgte lokalområder og af særligt uddannede professionelle. Iværksættes indsatser i Danmark, skal de tilpasses danske forhold de skal kunne omsættes til den praksis, der er knyttet til de almene dagtilbud. De skal kunne iværksættes i dagtilbud med 97 pct. af alle børn som målgruppe og af det pædagogiske personale, som er i dagtilbuddet. Dansk forskning Et dansk studie har netop fokuseret på effekter af deltagelse i dagtilbud (Bauchmüller et al., 2011). Her fandt man, at børn, der har gået i højkvalitetsbørnehaver (høj normering og uddannet personale), klarer sig bedre end andre, når de afslutter grundskolen. Et nyere dansk studie supplerer ved at pege på, at vuggestuer med en stor andel af uddannet personale og gode normeringer styrker børns karakterer, når de mange år senere tager 9. klasses afgangsprøve (Gupta & Simonsen, 2013). Sidstnævnte studie finder effekter også for de mest udsatte børn. Disse effekter fandt forskerne ikke i undersøgelsen af børnehaver. I Danmark har vi kun haft ét interventionsstudie Handlekompetence i pædagogisk arbejde for socialt udsatte børn (HPA-projektet) (Jensen et al., 2009), der kan fortælle noget om, hvad der er vigtigt at gøre sammen med børn altså indholdet i dagtilbuddet og effekter heraf. Målet med projektet var at styrke de professionelles kvalifikationer i forhold til at arbejde målrettet med børns trivsel og læring gennem inklusion. Til dette formål udvikledes begrebet handlekompetence. Målet var at skabe en ny mulighedernes pædagogik i dagtilbud baseret på et ressourcesyn. Begrebet blev omsat i et værktøj, refleksionsværktøjet, som gjorde det muligt Afkast på investeringer i human kapital for de professionelle at visualisere, om deres praksis understøttede børns trivsel og læring. Der kunne være tale om, at børn fik mere viden, større færdigheder, bedre identitetsfølelse, større evne til at tage kontrol eller flere handleberedskaber. Evalueringer af projektet viste, at børnenes sociale og emotionelle kompetencer blev bedre. Derudover så man en tendens til, at de klarede sig bedre end 0-3 Før-skole 4-5 Programmer målrettet de tidligste år Før-skoleprogrammer Skole Skole andre matematisk og sprogligt. Dvs. at børn i interventionsgruppen udviklede i højere grad end børn i kontrolgruppen matematisk kunnen og forstod bedre betydningen af proportioner som høj-lav, stor-lille etc., ligesom de blev bedre til fx at genkende eget navn på skrift, genkende de fleste bogstaver i alfabetet og selv eksperimentere med at læse eller skrive. Investering i børns tidlige læring er det mest effektive. Dansk oversættelse af Heckman (2006). Jobtræning Efter skoletiden Alder 8 9

6 VIDAinterventionsprogrammet I VIDA-programmet sætter pædagoger sig på skolebænken. Herefter går de tilbage til arbejdspladsen og afprøver ændringer af den pædagogiske praksis på baggrund af det, de har lært. Så tilbage på skolebænken, hvorefter de igen gør brug af den nye viden i dagligdagen. Dette uddannelses- og praksisudviklingsprogram er bygget op som en vekselvirkning mellem forsknings-/teoribaseret og erfaringsbaseret viden, mellem en bottom-up- og top-down-tilgang og mellem teori og praksis. Forløbet strækker sig over to år. Da de pædagogiske forandringer skal ske i en konkret kommunal kontekst, er der supplerende tilbud om workshops for ledere og pædagogiske konsulenter. Fem trin Den samlede proces i VIDA-interventionen udfolder sig i fem trin, der finder sted i samspillet mellem uddannelse og praksis. Første trin drejer sig om viden. Deltagerne undervises i den nyeste teoretiske og forskningsbaserede viden om børn, trivsel, læring og inklusion. Det sker i en kontekst, hvor deltagerne får lejlighed til at reflektere over og dele viden. Dagligdagens erfaringer bliver relateret til et forskningsbaseret grundlag. Det har vist sig, at det er nyt for de fleste deltagere at sætte faglige begreber på konkrete aktiviteter i praksis. Andet trin gælder refleksion og analyse. Det er en fornyelse i sig selv at skaffe tid til en grundig analyse af den praksis, man til daglig er en del af. Det IT-baserede refleksionsværktøj, der er udviklet til projektet (baseret på HPA), har vist sig at være et værdsat arbejdsredskab. Værktøjet bidrager til at skabe konkrete billeder af, om der fx er et stort gab mellem de voksnes og børnenes handlekompetencer inden for sociale færdigheder, som fx kan dreje sig om at kunne løse konflikter. Med redskabet identificeres og konkretiseres områder, hvor man med fordel kan sætte ind, fx i forhold til at forbedre børns sociale færdigheder og den samlede børnegruppes evne til konflikthåndtering. Tredje trin handler om organisatorisk læring. Det vil helt konkret sige, at den leder eller pædagog, der har været med på uddannelsen, påtager sig opgaven med at udbrede den nye viden til den samlede institution. Forandringer skabes i et samarbejde på tværs af institutionen. I fjerde trin igangsættes det egentlige eksperimentforløb. Altså: Indholdet fra uddannelsen skal konkret sættes i spil i praksis ved at igangsætte eksperimenter. Et eksperiment varer minimum en måned, og alle i institutionen samarbejder om eksperimentet og evaluerer det. Det har fx i en institution handlet om konflikthåndtering. Konklusionen var efterfølgende, at indsatsen bidrog til at lære børnene at sætte ord på følelser og mestre konflikter bedre, end de gjorde før. Processen afsluttes med femte trin, som er en todages workshop, hvor lederne mødes på tværs af kommuner. Workshoppen træner bl.a. deltagerne i at arbejde med en mere effektiv mødekultur i dagtilbuddene, at omsætte den ny viden og nye metoder for samarbejde i dagtilbuddet. De fem trin gennemføres i en periode på et år ( ). Andet år ( ) gentages processen. Herved gøres det muligt for deltagerne at komme i dybden med arbejdsmetoderne, mødeledelse, videndeling og eksperimenter på måder, så de bliver en naturlig del af hverdagen. Som en leder udtrykker det: Denne form for videndeling og udveksling af erfaringer er en positiv oplevelse, som er blevet til en ny faglig standard, når vi arbejder med fælles eksperimenter i huset. Bottom-up og top-down Den form for kvalitetsudvikling, der lægges op til i VIDA, er karakteriseret ved at tage udgangspunkt i den konkrete og aktuelle (kommunal)politiske situation og institutionens kontekst. At man på den måde starter i virkeligheden flugter godt med en skandinavisk idé om at arbejde ud fra et bottomup-perspektiv hvor idéerne blomstrer fra praksis. Men det er kombineret med et top-down-perspektiv, hvor de professionelle får adgang til nyeste forskningsbaserede viden via VIDA-programmets materialer og værktøjer. Publikationen VIDA I PRAKSIS beskriver, hvordan sådanne forløb Professionel kvalificering - 5 trin 1. Viden og refleksion 3. organisatorisk læring 2. analyse og handling udfolder sig i dagtilbuddenes hverdag som følge af deltagelse i VIDA- programmet. Et af eksemplerne fra denne publikation, Villa Maj, illustrerer, hvordan institutionen udvikler et længerevarende praksisforløb baseret på den viden, de har fået fra VIDA-projektet om begreberne handlekompetence og læringsidentitet, og gennem analysen ved brug af VIDA-refleksionsværktøjet bliver de i institutionen i stand til at skabe nye læringsaktiviteter for børn, der både er baseret på viden, VIDA-programmets materialer og samtidig er lokalt forankret. 4. eksperiment 5. innovationsfællesskaber 10 11

7 Villa Maj - eksempel fra praksis Villa Maj er en af de institutioner, der i praksis har arbejdet med VIDA. Villa Maj er en integreret institution med vuggestue og børnehave. Børnehaven har tre aldersintegrerede stuer, der samarbejder på tværs. Herudover arbejder institutionen hver uge med fire aldersopdelte børnegrupper. Læringsidentitet I forbindelse med VIDA-programmet har institutionen arbejdet med at styrke børnenes læringsidentitet. Selve begrebet er et nyt i institutionen. Det er inspireret af VIDA-programmets IT-refleksionsværktøj, hvor det defineres som to ting: Dels at hvert barn oplever sig som en person, der er dygtig til at lære, og dels at barnet kan identificere sig med de læringsmål, der formuleres i de fællesskaber, det indgår i. Villa Majs eksperiment Rødderne arbejder med læringsidentiteter går ud på at arbejde målrettet og systematisk med sanglege og børnemassage. Målet er at lære børnene at lære i et fællesskab, og at de oplever sig selv som værende dygtige til at lære. Ved at gennemføre eksperimentet, hvor sang og bevægelse indgår, med denne gruppe alene sætter institutionen både det enkelte barns og børnegruppens særlige interesser og behov i centrum. med at synge og give massage, og derigennem styrkedes fællesskabet og gruppeidentiteten. Forældre til børn i Villa Maj blev i to omgange inviteret til en halv times workshop om aktiviteten og et samarbejde om den mellem dagtilbud og hjem. Forældrene blev også bedt om at evaluere eksperimentet bl.a. ved at interviewe deres barn om massageeksperimentet. Billedet var klart: Forældrene var glade for at være involveret i eksperimentet, og de oplevede øget sammenhæng mellem institution og hjem og fik større indblik i det pædagogiske arbejde. Læring i den samlede institution Institutionens medarbejdere mener også, at de har lært noget. De er blevet klogere på læringsbegrebet i forhold til den konkrete børnegruppe. Og kloge på, hvordan der kan skabes forbedringer, der virker i praksis på en måde, så den kommer hele organisationen til gode. Tre vigtige pointer fremstår som hovedresultater af eksperimentets evaluering: Mindre grupper og målrettede aktiviteter gav mulighed for at styrke børnenes udvikling. Evaluering Ifølge institutionen kunne man ved eksperimentets afslutning aflæse en tydelig udvikling hos hvert enkelt barn. Det var især eksperimentets simple form og faste struktur, der fik effekt og passede til aldersgruppens behov. De følte sig tilpas udfordret og gode til noget. Børnene fik gennem eksperimentet en fælles opgave og rød tråd ved fx at hjælpe hinanden Især de mest udsatte børn dannede nye relationer og oplevede sig som dygtige til at lære i fællesskabet. Forældrenes aktive medvirken i eksperimentet betyder, at de også hjemme har kunnet understøtte barnets udvikling af læringsidentiteter. 13

8 Randers Kommune bred iværksættelse af VIDA Den østjyske Randers Kommune er en af de fire kommuner, der i var med til at afprøve VIDA-projektet. Lidt under en tredjedel af kommunens børn i alderen 3-5 år har været direkte involverede lokalt i forskningsprojektet. Det samme gælder i sagens natur ledere, pædagoger og medhjælpere i de deltagende institutioner. Videndeling og samarbejde Forvaltningen besluttede at prioritere VIDA højt. De deltagende institutioner fik adgang til ekstra ressourcer, fx i form af penge til vikarer. To konsulenter fulgte derudover institutionerne i alle forskningsprojektets tiltag og processer. Og kommunen deltog i et tæt samarbejde med projektgruppen (forskere fra AU), andre kommuner og underviserne i hele forløbet. Forskerne mødtes med de kommunale chefer fra kommunerne. Konsulenterne holdt netværksmøder med hinanden på tværs af kommunerne, også med deltagelse af VIDA-projektets ledelse. For kommunen har der været udfordringer ved at deltage. Som bekendt er en kommune en politisk styret organisation og den politiske logik er til tider stødt sammen med projektets mål. Men med de to konsulenter som gennemgående nøglepersoner er det blevet muligt at justere og kommunikere på tværs af niveauer. Konsulenternes rolle Forvaltningen har valgt at lade de tre VIDA-principper danne grundlag for indsatsen. Det ene princip kig efter ressourcer er et opgør med fejlfindingssynet. Forvaltningen har arbejdet med ressourcesynet fra flere perspektiver ud fra en begrundelse om at understøtte motivation og engagement. Der har været arbejdet fokuseret med ressourcesynet i Randers i en årrække. Det vil sige, at kommunen længe har sat fokus på at arbejde ud fra en socialpsykologisk tilgang til at støtte børn ved i dagtilbuddene at lægge vægt på at arbejde med positive sociale relationer mellem barn og voksen og løbende videooptage situationer, der belyser relationer og barnets reaktioner på det, der sker i situationen. Herved er pædagogerne blevet mere bevidste om egen rolle i dette samspil. Af den grund har der i Randers Kommune allerede været et stærkt fundament at basere VIDA på. Et andet princip vær aktiv i forhold til læring har ført til, at både leder og medarbejdere på uddannelsen og efterfølgende netværksmøder mellem flere institutioner har reflekteret sammen og med de andre projektdeltagere over, hvordan VIDA bedst kunne implementeres hjemme i egen kontekst. I VIDA-projektet er det de lærende selv, der skal skabe manualen. Konsulenterne har haft stor opmærksomhed på at hjælpe, da projektdeltagerne gav udtryk for, at det kunne være svært at motivere og engagere hele medarbejdergruppen. Konsulenterne vurderede ligeledes, at individuelle institutionsbesøg kunne bakke op om processen. Ledere og medarbejdere har været meget optaget af det tredje VIDA-princip lær fra jer i organisationen. Altså: Konsulenten har understøttet ledernes arbejde med at få omsat den viden, de har med sig fra workshops, om at lede og facilitere møder mere effektivt. Konsulenten har ved netværksmøder med lederne fra de deltagende VIDA-institutioner understøttet lederne i at videreudvikle processen, så de sikrer, at alle medarbejdere i deres dagtilbud får større ejerskab til VIDA, så de alle indgår på lige fod med at samarbejde om eksperimenter i praksis, og så de alle bliver aktivt lærende i processen. VIDArefleksionsværktøjet har støttet dette arbejde ved at basere eksperimenter i institutionerne på en grundig analyse af børnegruppens behov, og derved har brugen af værktøjet vist sig at være afgørende for en succesfuld implementering af VIDA i praksis. Perspektivet for de deltagende institutioner i Randers Forvaltningen er blevet opmærksom på, hvor vigtigt det er at inddrage pædagogerne i udviklingsprojekter i tæt samarbejde med ledelsen. Det innovative arbejde med eksperimenter i institutionerne har, udtrykker forvaltningen, givet god mening, energi og engagement både blandt medarbejdere og forældre til stor gavn for børnene. Som konsulenten fra Randers udtrykker det: Der er en lyst til og beslutning om at arbejde med varig fornyelse fremadrettet med udgangspunkt i VIDA. Konkret har Randers Kommune besluttet at bruge refleksionsværktøjet fremover og implementere VIDA-tænkningen i resten af kommunens institutioner de kommende år. VIDAs innovative tænkning, der inviterer til kontekstafhængige VIDA-oversættelser, har givet god mening både i institutionerne og forvaltningen. Social innovation i samspil uddannelse Forskning videnudveksling samarbejde praksis 14 15

9 Effekter af VIDA total sdq-score Kontrol vida-basis 6 effekt 4 I VIDA måler man, om indsatsen har virket, ved at pædagogerne udfylder et spørgeskema for hvert barn. Spørgeskemaet rummer spørgsmål om barnets socio-emotionelle udvikling fra Strengths and Difficulties Questionnaire (SDQ), der er internationalt anvendt og anerkendt. SDQ måler fem dimensioner: emotionelle problemer, adfærdsproblemer, hyperaktivitet, kammeratskabsproblemer og prosocial adfærd. Alle fem dimensioner behandles som separate udfald, og de fire første dimensioner kan summeres til en total score. Desuden giver SDQ også grundlag for beregning af et vanskelighedsindeks (SDQ impact score). Kognitive kompetencer er målt på læringsmål inspireret af Qualifications and Curriculum Authority (QCA) med fokus på børns læring opdelt på områder relevante i forhold til pædagogiske læreplanstemaer, såsom sprog skriftligt og mundtligt, matematisk forståelse, naturforståelse etc. Antal børn i hver dataindsamlingsrunde samt antal børn, som også deltog i forrige dataindsamlingsrunde Runde Total antal børn i runden Heraf antal børn fra alle forrige runder Der er sket en måling af børnene i tre runder. Antallet af børn, der har deltaget i hver af de tre dataindsamlingsrunder, er vist i tabellen. Det fremgår, at ud af de knap børn, som deltog i den første dataindsamlingsrunde, er der børn, som deltager i alle tre runder. Effekter på børn Det overordnede billede er, at VIDA-interventionen har haft positive effekter på flere SDQ-dimensioner. Resultaterne viser for det første, at VIDA-Basisinterventionen signifikant forbedrer to af de fem SDQ-dimensioner: Børns emotionelle problemer og adfærdsproblemer reduceres. De tre øvrige dimensioner er også forbedret, idet hyperaktivitet og kammeratskabsproblemer er reduceret og prosocial adfærd fremmet. Disse effekter er dog ikke signifikante. Det skal endvidere understreges, at den totale SDQ-score (som repræsenterer summen af de første fire dimensioner) også er signifikant forbedret for VIDA-Basis-interventionen (som illustreret i figuren). Resultaterne viser for det andet, at VIDA-Basis+interventionen også har haft positive effekter. Det er dog kun en ud af de fem SDQ-dimensioner, der er signifikant forbedret: Børns adfærdsproblemer er reduceret. Generelt er effekterne af VIDA-Basis+interventionen mindre end de tilsvarende effekter af VIDA-Basis. Ud over de ovennævnte SDQ-dimensioner og den totale score er der benyttet et særskilt supplement, hvor pædagogerne har svaret på, om de samlet set vurderer, at barnet har vanskeligheder på de sociale og personlige områder, som Stiliseret illustration af effekten af VIDA-Basis. indgår i SDQ-spørgsmålene. På baggrund af disse svar er der beregnet et vanskelighedsindeks (SDQ impact score). Analyser af effekten af VIDA-Basisog VIDA-Basis +-interventionerne på dette vanskelighedsindeks bekræfter de overordnede positive effekter. Sammenfattende viser analysen, at VIDA har en effekt på alle børn ift. trivsel og socio-emotionel udvikling. Udover dette generelle billede viser analysen, at VIDA-Basis har været i stand til signifikant at formindske kammeratskabsproblemer for børn af anden etnisk baggrund end dansk. Derudover er der en særskilt positiv effekt af VIDA-Basis+ for børn fra lavindkomstfamilier, idet kammeratskabsproblemer for disse børn er mindsket signifikant gennem indsatsen Casestudier Casestudier om organisatorisk læring påviser endvidere markante positive virkninger af VIDA på især tre punkter. Der er mere fokus på at arbejde vidensbaseret, målrettet og systematisk med børns trivsel, udvikling og inklusion. Der er påvist ændrede ledelsesformer og organisatorisk læringskapacitet. Der er øgede forventninger til VIDAprogrammets effekter på kort og langt sigt. Casestudier om forældreinddragelse i VIDA-Basis+ viser, at der arbejdes mere med en udviklingsorienteret tilgang til forældresamarbejde. Dette har betydning for den måde, forældre er sammen på, og forældre oplever personalet som sparringspartnere i forhold til de eventuelle vanskeligheder, de oplever i relation til deres eget barn

10 Videre perspektiver litteratur Det forhold, at der ikke som forventet er opnået effekt for så vidt angår børnenes kognitive læring og en særlig effekt ift. de mest udsatte børn, kan have flere forklaringer. Én af dem kan være den forholdsvis korte indsatsperiode på 2 år. Flere førende forskere understreger betydningen og relevansen af longitudinelle børnestudier og af at undersøge langtidseffekter. Amerikansk forskning viser, at børns livschancer grundlægges fra den tidligste barndom (se bl.a. Cunha et al., 2006), og at tidlig indsats er bedre end senere indsats. Det er endvidere påvist, at barnets trivsel, dvs. dets socio-emotionelle kompetencer, er lige så vigtige som kognitive kompetencer i forhold til at forstå, hvad der skaber grundlaget for børns livschancer og videre udvikling (Heckman and Kautz, 2012). Udvikling af kompetencer, der gør barnet skoleparat og medvirker til barnets trivsel og identitetsdannelse, inkluderer både barnets sproglige kompetencer, dets kognitive færdigheder og dets evner til at indgå i sociale relationer med andre mennesker (Almond & Currie, 2011). Styrkelse af børns socio-emotionelle udvikling og trivsel må antages at give positive effekter for barnets videre skolegang, uddannelse og videre frem i livet. Nyere dansk forskning baseret på registerdata vidner som nævnt om, at der kan opnås langtidseffekter af høj-kvalitets dagtilbud, således at børnehaver med gode normeringer og høj andel af uddannet personale højner elevers karakterer i 9. klasse (Bauchmüller et al., 2011). Her fandt man ikke effekter på de mest udsatte børn. Nyeste studie viser, at højkvalitets vuggestuer, dvs. dagtilbud med høj andel af uddannede, højner karakterer for elever ved skolens afgangsprøve (Gupta & Simonsen, 2013). I dette studie ser vi en effekt også for udsatte børn, hvilket angiver, at den tidlige indsats allerede fra barnets vuggestuedeltagelse giver positiv effekt. Baseret på resultater fra disse danske longitidinelle studier forventes VIDA-modelprogrammet også at kunne vise langtidseffekter. VIDA programmets resultater giver anledning til at overveje for det første at følge børnene over tid, dvs. undersøge om VIDA-modelprogrammet opnår langtidseffekter målt på børnenes karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøve. For det andet kunne det overvejes at starte VIDA tidligere, dvs. i vuggestuen. Almond, D., and Currie, J. (2011). Human capital development before age five, Handbook of Labor Economics, vol. 4b, ch. 15, Elsevier. Bauchmüller, R., Gørtz, M., and Rasmussen, A. W. (2011). Long-Run Benefits from Universal High-Quality Pre-Schooling, AKF Working Paper, 2011(2), AKF. Gupta, D. Nabanita and Simonsen, M. (2013). Effekter af Daginstitutionstilbud. BUPL. Heckman, J. J., & Kautz, T. (2012). Hard evidence on soft skills, IZA DP No. 6580, Bonn. Heckman, J., J. (2006): Skill Formation and the Economics of Investment in Disadvantaged Children, Science, New Series, Vol. 312, No VIDA-projektets publiceringer Med hensyn til hvad forskningen viser om kvalitet i dagtilbud og de første resultater af VIDA se VIDA-statusrapport 1-4 Mere om aktiviteterne i Villa Maj og 12 andre eksempler på VIDA I PRAKSIS se VIDA-modelrapport 3 Mere om VIDA-uddannelse og -materialer se VIDA-modelrapport 1-2 Jensen, B. (2005). Kan daginstitutioner gøre en forskel? En undersøgelse af daginstitutioner og social arv. København: Socialforskningsinstituttet 05:08. Jensen, B., Holm, A., Allerup, P & Kragh, A. (2009). Effekter af indsatser for socialt udsatte børn i daginstitutioner. HPA-projektet. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag. Task Force for Fremtidens Dagtilbud. (2012). Fremtidens Dagtilbud. Ministeriet for Børn og Undervisning, VIDA-projektet er bestilt og finansieret af Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Projektet er udviklet og implementeret af forskere fra Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU), Aarhus Universitet (AU) og evalueret i samarbejde med forskere fra Institut for Økonomi, AU. Tre University Colleges: UC Nord, UC Syd og UC Lillebælt har indgået i samarbejdet om uddannelse af VIDA-deltagere. Programmet er implementeret i fire kommuner: Randers, Horsens, Brøndby og Gentofte. Mere om effektforskning og casestudier se VIDA-forskningsrapport 1-4 VIDA-projektets hjemmeside: VIDA VIDENSBASERET INDSATS OVER FOR UDSATTE BØRN I DAGTILBUD 18

11 20

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring

TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD. Efteruddannelse. med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring TIDLIG INDSATS I DAGTILBUD Efteruddannelse med fokus på børnenes trivsel, udvikling og læring 2 Efteruddannelse med fokus på inklusion af BØRN I EN UDSAT POSITION Langt de fleste børn i Danmark går i dagtilbud.

Læs mere

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015

Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Vejledning til ansøgning om deltagelse i projekt VIDA 15.26.01.20 Ansøgningsfrist d. 1. september 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn?

Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? Dagtilbuds kerneopgaver generelt og specifikt i forhold til at skabe lige muligheder for alle børn - hvad betyder synet på børn? v/, lektor, Ph.D. Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Temaer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse

Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Jobrotationsprojekt PIXI 2014/2015 Dagplejere og pædagogmedhjælpere Børn og unge, Norddjurs kommune Dynamisk projektbeskrivelse Projektleder: Pia Christensen 06-06-2014 Indholdsfortegnelse FORORD... 2

Læs mere

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.)

VIDA-statusrapport 3. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser. Bente Jensen (red.) VIDA-statusrapport 3 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Midtvejsanalyser Bente Jensen (red.) 11 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA-forskningsserien 2012:01 VIDA STATUSRAPPORT

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

Om Fremtidens Dagtilbud

Om Fremtidens Dagtilbud Et konsortium bestående af Institut for Pædagogik og Læring ved Aarhus Universitet, Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og Rambøll Management Consulting samarbejder med 14 kommuner om at udvikle

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK.

PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. PRAKTIKBESKRIVELSE 2. OG 3. PRAKTIKPERIODE, DAGTILBUDSPÆDAGOGIK. jf. Bekendtgørelse nr. 211 af 06/03/2014 om uddannelse til professionsbachelor som pædagog. Gældende fra 1. august 2014 Beskrivelse af praktikstedet:

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER Til Integrationsministeriet Dokumenttype Hovedkonklusioner Evaluering af tredje runde af Mangfoldighedsprogrammet (2009) Dato Marts, 2011 EVALUERING AF TREDJE RUNDE AF MANGFOLDIG- HEDSPROGRAMMET HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP

Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt. Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Evaluering af Tidlig Indsats Livslang Effekt Uddybende beskrivelse af evalueringen af KEEP Indholdsfortegnelse Evaluering af KEEP... 3 Implementering... 3 Effekt... 3 Økonomi... 4 Februar 2015 Socialstyrelsen

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis

Fælles værdigrundlag. Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag Inklusion viden til praksis Fælles værdigrundlag 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen,

Læs mere

Vuggestuen Himmelblå

Vuggestuen Himmelblå Dagtilbudsområdet Rammer for tilsyn 2012 Vuggestuen Himmelblå Tilsyn 2012 Hvordan arbejder I med det politiske mål: Børn i fællesskaber? Refleksion over inklusionsbegrebet Hvad forstår i ved inklusion

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red.

VIDA-statusrapport 4. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser. Bente Jensen (red. VIDA-statusrapport 4 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Udviklingstendenser Bente Jensen (red.) 117 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-forskningsserien 2012:02 VIDA-STATUSRAPPORT

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene

It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene It og digitale medier har gjort deres indtog i dagtilbuddene KL s konference Viden i spil på dagtilbudsområdet Astrid Marie Starck, Implement Consulting Group Birgitte Schäffer og Marianne Lemann, Høje

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE

BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE BUSINESS CASE: STYRKEBASERET LEDELSE..og hvordan I kommer i gang Den nyeste forskning inden for organisationsudvikling og psykologi viser stærke resultater med hensyn til, hvorfor en anderledes tilgang

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn

Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn STRATEGI FOR LÆRING OG UDVIKLING Professionel pædagogisk kommunikation - mellem medarbejder og barn Vi ønsker en løbende udvikling af vores daglige udviklingsproces, der sikrer, at den nye viden bliver

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Strategi for udvikling og innovation

Strategi for udvikling og innovation Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Social kompetence. Af Kari Lamer. Oversat af Kåre Dag Jensen. Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Social kompetence Af Kari Lamer Oversat af Kåre Dag Jensen Serieredaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Kari Lamer Det ved vi om Social kompetence 1. udgave, 1. oplag, 2013 2013 Dafolo

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål:

PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: PÆDAGOGISK TILSYN. Daginstitutionerne i Syddjurs kommune. 2014. Vuggestuen Hulahop. Formål: I 2012 blev der udført pædagogisk tilsyn på samtlige kommunale og private institutioner i Syddjurs kommune. Som

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011

Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 Evaluering af indsats: Mentorkurser og netværk med lokal forankring Udarbejdet af lbr konsulent Lise Kragh Møller, oktober 2011 1.0 Baggrund Struer Lokale Beskæftigelsesråd har i perioden januar 2011 til

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse

Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord. Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Projekt Forældresamarbejde Børnehuset Nord Udviklingsprojekt Oktober 2007 december 2009 Kommunikation - Formidling - Kulturforståelse Program: Organisering af projektet Projektets mål og formål Projektets

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside

PRAKTIKBESKRIVELSE. Se hjemmeside. Se hjemmeside. Se hjemmeside PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater

Facilitator uddannelsen. Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Facilitator uddannelsen Lær at facilitere værdiskabende processer der giver energi og resultater Future Performance udbyder en af Danmarks bedste certifikatgivende uddannelser som facilitator. Uddannelsen

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering

VIDA. VIDA-modelrapport 2. Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering VIDA-modelrapport 2 VIDA Vidensbaseret indsats over for udsatte børn i dagtilbud modelprogram Uddannelse og implementering Kristina Kristoffersen, Ove Steiner Rasmussen & Bente Jensen (red.) VIDA-forskningsserien

Læs mere

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst

Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst Kære medarbejder i Dagtilbud Sønderborg Øst I disse år sker der meget på børneområdet, der er fokus på skoleområdet og man går i gang med en stor reform, men der er også stor bevågenhed fra regeringen

Læs mere

Dialogbaseret aftale mellem

Dialogbaseret aftale mellem Dialogbaseret aftale mellem Klubområde 2 (Klub X ) v/ Caj Stroland og Børn & Unge forvaltningen v/ Flemming Jensen 2014 Generelt om dialogbaserede aftaler Den dialogbaserede aftale, er en aftale der indgås

Læs mere

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt

Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Den gode overgang fra børnehave til skole i Sønderbroskolens skoledistrikt Indledning Denne samarbejdsaftale omfatter kommende skolebørn i Sønderbroskolens skoledistrikt. Samarbejdsaftalen er baseret på

Læs mere

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015

Skovsneglen. Virksomhedsplan 2015 Skovsneglen Virksomhedsplan 2015 Indhold Indhold 2 Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver Organisation 4 4 Personale Sygefravær Økonomi 5 5 5 Indsatsområder Direktionens indsatsområder egne indsatsområder

Læs mere

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter

Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Hold 2, København, oktober 2014 Strategisk relationel ledelse - videregående uddannelse for erfarne ledere og konsulenter Strategi er alt for vigtigt til kun at være noget ledere beskæftiger sig med. I

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter

Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Skabelon til beskrivelse af sundhedsprojekter Projekttitel: Trivsel og Sundhed på arbejdspladsen Baggrund for projektet: Bilernes hus ønsker at have fokus på medarbejdernes trivsel. Det er et vigtigt parameter

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om:

Blandt de centrale indholdselementer vil være information og vejledning om: Baggrund Medborgerskab handler om, at den enkelte borger har mulighed for at bruge de rettigheder, som den pågældende har i henhold til lovgivningen og samfundets tilbud. Desuden handler det om, at den

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv

ningsgruppens%20samlede%20raad%20og%20ideer.ashx 1 http://www.uvm.dk/~/media/uvm/filer/udd/folke/pdf13/131003%20it%20raadgiv Projektbeskrivelse for udviklings- og forskningsprojektet: Forskning i og praksisnær afdækning af digitale redskabers betydning for børns udvikling, trivsel og læring Baggrund Ifølge anbefalingerne fra

Læs mere

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015

Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Barnet i Centrum 2 Informationsmøde den 17. marts 2015 Hvorfor deltage i Barnet i Centrum? - Erfaringer fra Svendborg kommunes deltagelse i Barnet i Centrum 1 Ved Birgit Lindberg dagtilbudschef Dagtilbudsområdet

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere