Magt, mening og (ir)rationalitet undersøgelser på rationalitetens grænse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magt, mening og (ir)rationalitet undersøgelser på rationalitetens grænse"

Transkript

1 0000 FFt NOS 060M.book Page Thursday, August 1, 11:11 AM Nordiske Organisasjonsstudier Fagbokforlaget 8 (): 8 Magt, mening og (ir)rationalitet undersøgelser på rationalitetens grænse PIA BRAMMING & CHRIS MATHIEU, GÄSTREDAKTÖRER Denne særudgave af Nordiske Organisationsstudier er et slags festschrift til et historisk organisatorisk fænomen eller organisation, og temaet er nært forbundet med anledningen til udgavens udgivelse. Anledningen til særudgaven er at markere Institut for Organisation og Arbejdssociologis 50 års jubilæum. I Torben Agersnaps artikel vil de historiske mere eller mindre kendte detaljer om instituttets spæde start blive udfoldet i anekdotisk form. Og for at vende tilbage til særudgavens tema, har magt, mening og (ir)rationalitet været helt centrale pejlemærker og fyrtårne i den forskning, der er blevet udført i IOAs 50-årige historie. Termerne magt, mening og (ir)rationalitet kan som fælles socialvidenskabeligt arvegods ikke betragtes som termer IOA har patent på. Men de er gennem tiden blevet bragt ind i og bragt til live i forskningen på IOA gennem primære eksponenter. Vi kan nævne Foucault om magt, Weick om mening og March (og Simon og Olsen) om rationaliteten og dens grænser. Ingen af disse tematikker eller teoretikere udtømmer listen af centrale perspektiver og eksponenter, medarbejderne på IOA har arbejdet med gennem årene, men de er vedvarende, centrale interesseområder på instituttet. Når titlen på særudgaven har tilføjelsen: «undersøgelser på rationalitetens grænse», er det for at understrege den helt dominerende empirisk drevene forskning instituttet har været præget af gennem sit 50-årige liv. Derfor var det logisk at indhente artikler, der netop beskæftiger sig med magt, mening og (ir)rationalitet empirisk. Hver af de følgende artikler adresserer magt og/eller mening og/eller (ir)rationalitet implicit eller eksplicit. Der vil være overensstemmende måder at forstå og bruge termerne, såvel som der vil være forskelligartede eller di-

2 0000 FFt NOS 060M.book Page 4 Thursday, August 1, 11:11 AM Pia Bramming & Chris Mathieu rekte modsatrettede måder at gå til termerne på. Også det afspejler den diversitet i såvel form og indhold, der også findes på IOA i dag. Særnummeret falder i to dele. Den ene del beskæftiger sig med IOA som emergerende fænomen og socialt felt. Den anden del beskæftiger sig videnskabeligt med magt, mening og (ir)rationalitet. DEL I March er en af instituttets helt store inspirationskilder teoretisk, såvel som personligt. I den meget personlige læsning af, hvad man kan kalde «instituttets sjæl», beskriver han et institut spændt op i gejst og lyst til at gøre en forskel, og samtidig indfanget i pragmatiske økonomiske og politiske spil om overlevelse. «IOA har overlevet og trives,» fremhæver March, «fordi det sat overfor mange modsatrettede pres, der af og til har truet med at eliminere lommer af excellence har formået at støtte op om elementer af alvorligt arbejde. Og det er ingen lille bedrift.» Agersnap er instituttets officielle grundlægger og stadig aktive professor emeritus. Torben Agersnap giver i sin artikel et anekdotisk tilbageblik, der viser læseren eksempler på de spændinger mellem gejst og økonomi, som March kort berører. Man fornemmer straks at samspillet mellem magt, mening og (ir)rationalitet ikke blot ved et tilfælde er blevet omdrejningspunkter for instituttet. Agersnap beskriver, hvordan han gennem (ir)rationelle teknikker tilkæmpede sig lokaler, og hvordan tilfældigheder og ildsjæle har konstrueret et institut ud af det rene ingenting. Frivillighed, con amore arbejde, forskellighed og hjerteblod prægede IOA s første år. Vi får et anekdotisk tilbageblik på de store organisatoriske personer, der har sat deres præg på instituttet. Her vil vi kort skitsere de faglige bidrag, men lade de anekdotiske tilbageblik stå for sig selv i artiklen. E. Wight Bakke fremhæves for sit præg på instituttets forskning i arbejdsmarkedet og demokrati på arbejdspladsen. C. Wright Mills inspirerede instituttet med en konfliktteoretisk tilgang til empiriske studier, hvor fokus er på forskellige politiske, økonomiske, militære og religiøse magtspil i samfundet. Agersnap fremhæver Simon og March, som har haft meget stor gennemslagskraft på instituttets tænkning med deres begreb om begrænset rationalitet, og specielt sammenhængen mellem de beslutninger, man empirisk kan iagttage og teoretisere over disse. Som det fremgår af March s artikel, har kærligheden været gensidig. Agersnap påpeger også en stærk retssociologisk tradition, der indtil for nylig har været fremherskende på instituttet. Theodor Geiger og hans diskussioner med Alf Ross og retsfilosofferne i Uppsala har på denne måde sat særlige fodspor, der trådtes videre af Goldschmidt og Bentzon i deres studier af Grønlands sædvaneret og formede interesser for det grønlandske samfund på IOA. 4

3 0000 FFt NOS 060M.book Page 5 Thursday, August 1, 11:11 AM Magt, mening og (ir)rationalitet undersøgelser på rationalitetens grænse DEL II Reff giver i artiklen «Når helte bliver til skurke og ofre til anomale skabninger mytefortællinger i sygehusorganisationen» et narrativt bud på, hvordan mening skabes og formes i fortællinger om symbolske meningsuniverser, der giver handlepositioner til fortæller såvel som fortalte. På baggrund af sit etnografiske, kvalitative studie af 24 pleje og behandlingsforløb viser Reff, hvordan de narrative fortællebetingelser har konsekvenser for, hvordan sygehusorganisationen organiseres og praktiseres. Argumentet for dette er, at organisatorisk kommunikation bliver til «imaginære mytefabrikker», hvori organisationsmedlemmernes forståelse bliver indkapslet i præfabrikerede storylines og symbolske verdener. Disse fortællinger er meningsgivende og identitetsskabende, og afgrænser dermed handlerum og betydningen af disse. Reff analyserer to tragiske patientfortællinger, hvor lægen italesættes som skurk, patienten som offer og lidelsesforløbet som plot. Patientens handlerum indskrænkes i den tragiske fortælling, idet skæbnen grundlæggende bestemmer handlingen, og dermed handlingslammes patienten. Lægefortællingerne er derimod modfortællinger til de tragiske patientfortællinger. Lægen sætter i den romantiserende fortælling lægen selv og lægens ubrydelige bånd til lægevidenskaben i centrum, og patientens handlinger sættes som de faktorer, der umuliggør et helbredende forløb. I fortællingen Det gådefulde togt sætter lægen sig i helterollen, hvor det er helten (lægen), der ved egen kraft overvinder alle de forhindringer, der opstår undervejs. Hvor det i patientfortællingerne er skæbnen, der sætter rammerne for handlemulighederne, er det i lægefortællingerne lægen, der handler, og patienten, der sætter forhindringer op, idet patienten fremstilles som skuespillende, depressiv, neurotisk, uvillig og uegned til at indgå i en lægelig diskurs. Reff inddrage tid som en måde at analysere fortællingerne på, og viser, at patient og læge konstruerer forskellige tidslinjer. Hvor patientfortællingen slutter (ved indlæggelsen), starter lægefortællingen. Artiklen peger på betydelige potentielle konsekvenser for den praksis den henvender sig til. Ved at synliggøre de forskellige måder at konstruere fortællinger på, fremhæves også det konkret kontingentet i at vælge den ene frem for den anden. På denne måde skabes muligheder for, at skabe nye måder for dialog mellem læge og patient. Zorn et al. anvender direkte koncepterne magt og mening i deres forklaring af, at «Kernekompetencevirksomheden» vinder stadig større indpas, mens «Konglomeratet» mister fodfæste som det virksomhedsmæssige ideal og praksis. De viser i artiklen, hvordan tre magtfulde grupper af finansielle spillere var medvirkende til at gøre den nye model succesfuld: 1. fjendtlige opkøbs-virksomheder, 2. institutionelle investorer og. sikkerheds-analytikere. Artiklen argumenterer, at disse tre aktører ganske vist handlede enkeltvis, idet de brugte deres forskellige magt ressourcer til at fremme egne interesser, men at den samlede effekt af deres handlinger var at vælte den gamle model og 5

4 0000 FFt NOS 060M.book Page 6 Thursday, August 1, 11:11 AM Pia Bramming & Chris Mathieu promovere den nye kernekompetencemodel. De enkeltstående handlinger blev viklet ind i og gav næring til ideer, der var centrale for at bevægelsen fra den ene model til den anden kunne se fornuftig og sammenhængende ud. Shareholder Value revolutionen blev på denne måde brugt som en efterfølgende forklaring af handlinger, der egentlig var bestemt af markedskræfterne. Zorn et al. påpeger, at denne meningsskabelse er overstemmende med det efficiensbaserede perspektiv på økonomisk udvikling, idet det tilbyder en enkelt, successiv økonomisk model for virksomheden og et rationale eller berettigelse for denne evolution. Hermed bliver de enkeltstående bevægelser mod forøget shareholder value italesat som den evolutionære vej frem den uundgåelige fremtid, som økonomisk fornuft/rationalitet drev dem imod. Zorn et al. udfordrer denne italesættelse med konceptet retrospektiv meningsskabelse. De argumenterer, at aktørerne ikke fulgte et kort, men skabte kortet under og efter rejsen, for at forklare, hvordan vi kom frem undervejs, og hvorfor vi er, der hvor vi er nu. Eller, for at sige det med Zorn et al.s ord: «Collective sensemaking makes history look neat and tidy because all of history has been a prelude to the current movement. participants had their own reasons for fighting the fight, but in retrospect each revolution was defined as singular in motive as well as in result.» Selander undersøger, hvilke implikationer to reformer i det svenske skolesystem har haft på lærernes professionelle identitet og på den professionaliseringsproces, som lærerne er del af. Den første reform, inspireret af New Public Management (NPM), søger at forøge gennemsigtigheden af skolernes aktiviteter, forøge ansvarlighed, reducere omkostninger, fremme efficiens, decentralisere og forøge bruger det vil sige forældre indflydelsen. De overordnede mål med NPM at forøge ekstern indsigt, indflydelse og kontrol udfordrer ikke alene det professionelle mål om autonomi, men har oven i købet den effekt, at de reducerer skolen til at blive en serviceydende organisation, som så mange andre, fra at have været et højt professionaliseret domæne. Med andre ord kan man sige, at fra NPM-perspektivet, skubbes skolernes særegenhed og specialisering som pædagogisk arena i baggrunden, og ledelsesaspekterne, så som efficiens, gruppebaseret arbejde, kvalitetskontrol, indflydelse og ansvarlighed, som skoler deler med alle andre serviceorganisationer, bringes i forgrunden. Selander undersøger, hvordan disse generelle ambitioner bliver lokalt fortolkede, optagede og anvendt, og hvordan dette spiller sammen med lærernes professionelle ambition og stræben efter mere autonomi. Den anden reform, nemlig transformationen af pædagogiske aktiviteter gennem massive investeringer og forventet anvendelse af computere i undervisningen, skaber ligesom den NPM-inspirerede reform, risikomomenter og muligheder for lærernes professionelle ambitioner. Den forøgende anvendelse af computere i klasseværelserne udgør en daglig udfordring for lærerne. Der introduceres et teknisk medie, der er nyt for 6

5 0000 FFt NOS 060M.book Page 7 Thursday, August 1, 11:11 AM Magt, mening og (ir)rationalitet undersøgelser på rationalitetens grænse mange lærere, og i samme øjeblik introduceres en ny ekspert-aktør og jobkategori: IT-pædagogerne, som lærerne ofte er afhængige af, for at kunne udføre aktiviteter, de før planlagde og udførte autonomt. IT truer ikke blot lærernes autonomi, men truer dem også potentielt set med marginalisering. Kampen om IT handler om, hvorvidt det er computeren, der sætter agendaen for pædagogikken, eller pædagogikken, der sætter agendaen for anvendelsen af computeren. Og igen, som ved NPM-reformen, er det aktører udenfor skolen politikere og IT-projektledere der sætter visioner og ambitioner for anvendelsen af computere i skolen, ikke lærerne. Lærerprofessionen baserer sig på en pædagogisk diskurs. De tunge IT investeringer og NPM decentrerer denne diskurs. Paradoksalt nok finder Selander, at det, der udefra ser ud til at være den mest omsiggribende reform NPM opfattes af lærerne som en mindre påvirkning, fordi NPM ikke direkte og med samme kraft rammer hjertet af den pædagogiske diskurs og praksis, som indførelsen af IT gør. De mest udfordrende aspekter af NPM reformen er de, der har med undersøgelse og evaluering at gøre, og er blevet optaget af de to lærerfagforeninger i håb om at kunne øve indflydelse på, hvordan disse ambitioner konkret kommer til at blive udført i praksis. NPM reformen er blevet modtaget og inkorporeret for at give lærerne en større rolle i de før centralt placerede administrative funktioner specielt hvad angår mere decentral afrapportering og kvalitetskontrol. NPM tillader lærerne at vinde nye arbejdsområder, samtidig med at de bibeholder kontrol over deres kernekompetencer og kernediskurs: pædagogikken. Indførelsen af IT udfordrer og redefinerer derimod undervisningens rolle og praksis. Ifølge Selander hjælper professionel identitet og professionalisering med at forstå og forklare «varför NPM fick det genomslag det fick medan IT-satsningarna däremot hade problem att få fäste». Skålén søger at vise, hvordan en foukaulsk forståelse af disciplinær magt kan forbedre vores forståelse af institutionalisering og institutionelle ændringsprocesser. Dette gør han ved at undersøge, hvordan divergente diskurser og kontrolteknikker udspilles mellem to grupper i det offentlige sygehusvæsen i Värmland, Sverige. Konfliktens kontekst er implementeringen af Total Quality Management (TQM) i sygehusvæsnet. Skålén undersøger gennem den foucaultske forståelse af disciplinær magt konflikten mellem de «gamle administrative» værdier i offentlig administration (politisk demokrati, offentlig etik, sikkerhed for liv og ejendom) på den ene side, og de nye markedsorienterede værdier som bringes frem af TQM og NPM (funktionel rationalitet, omkostningseffektivitet, kundekrav og produktivitet). Denne konflikt ser Skålén som mere end en kamp mellem konstituerede grupper. Skålén er interesseret i konflikten mellem «diskurser» eller ideologier konsolideringen af de «gamle administrative» værdier på den lokalt karakteristiske «Värmlandske Måde» og det nye, importerede TQM værdi regime, og de subjektiverende effekter af disse diskurser på de eksisterende grupper. Hvert re- 7

6 0000 FFt NOS 060M.book Page 8 Thursday, August 1, 11:11 AM Pia Bramming & Chris Mathieu gime udøver en omfattende, subjektiv disciplinering på de respektive tilhængere, hvilket fører til, hvad Skålén kalder en «lack of reflexivity», eller manglende evne til at overskride egne institutionelle ramme. Selvom konflikten er synlig på idéplanet, så materialiserer konflikten sig først, påpeger Skålén, når den bliver oversat til praksisser eller teknikker. Chris Mathieu er lektor på Copenhagen Business School, Institut for Organisation og Arbejdssociologi. Han har en ph.d. grad i sociologi fra Lunds universitet og en Master fra University of London (SOAS/ICS) i Africa Area Studies. Han har arbejdet med kønsforskning inden for IT-sektoren og arbejder for øjeblikket med et projekt, som undersøger organisering på felt- og produktionsniveau inden for den danske filmindustri. Pia Bramming er lektor på Copenhagen Business School Institut for Organisation og Arbejdssociologi. Hendes forskningsinteresser spænder over filosofiske og sociologiske perspektiver på organisering og human resource management og development i offentlige og private organisationer. Hun er for øjeblikket projektleder for et projekt under VIFA (Videnscenter for Finans), der forsker i produktivitet og human resources i den finansielle sektor i Danmark. Pia Bramming publicerer indenfor læring, kompetence, kompetence udvikling, karriere, kvalitet i videregående uddannelser og filosofiske perspektiver på human resources. 8

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST F ORSKNINGSTEMADAG T E L E C A RE NORD 5. NOVEMBER 2 0 1 4 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R B E J D E A

Læs mere

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet

Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Erhvervslærerteamet var svaret, men hvad var spørgsmålet? Ida Juul DPU Aarhus Universitet Påstand Hvor introduktionen af team i den offentlige sektor blev italesat som modpol til bureaukratisering (regelstyring)

Læs mere

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven

Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Muligheder og barrierer i arbejdet med kerneopgaven Seminar for Fremfærd, d. 2. oktober 2014 Peter Hasle, professor Center for Industriel Produktion, Institut for Økonomi og Ledelse, Aalborg Universitet

Læs mere

Læseplan Organisationsteori

Læseplan Organisationsteori SDU - Samfundsvidenskab MPM/årgang 2015 1. semester 3. august 2015 Læseplan Organisationsteori Undervisere: Ekstern lektor Poul Skov Dahl Lektor Niels Ejersbo Dette fag beskæftiger sig med centrale træk

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten

At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk

Læs mere

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv

Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Værdiskabelse i den almene boligsektor - et beboerperspektiv Social housing & innovation Bæredygtighed i Byggeriet, 12. November, 2014 Ph.d. Stipendiat Anne Vorre Hansen Agenda Baggrund Bærende begreber

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES

DAGINSTITUTIONER UNDER PRES DAGINSTITUTIONER UNDER PRES Konsekvenser for børn? Vidensdeling om nyeste forskning Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut Aarhus Universitet Småbørns to udviklingsarenaer: Familie

Læs mere

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn

Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen. Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Ph.d. projekt v. Lotte Hedegaard-Sørensen Pædagogiske rum for børn med diagnosen ASF 1 : relationer mellem rum, lærere og børn Målet med studiet er at beskrive og forstå de processer, som udspiller sig

Læs mere

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS

Sensemaking og coaching. Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Sensemaking og coaching Tine Murphy, Ph.D. Institut for Organisation CBS Agenda Mål med i dag Lidt om mig Sensemaking nogle teoretiske kernepunkter Relationen mellem mening og handling Sensemaking og identitetsskabelse

Læs mere

Lektor, cand. pæd. Peter Rod

Lektor, cand. pæd. Peter Rod Lektor, cand. pæd. Peter Rod Det frie valg i velfærdsydelsen NPM - DRP I det postmoderne samfund flyder den liberale økonomis principper om de frie markedskræfter udover den offentlige sektor. Strukturreformen

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser

Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børn og Unge med Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk 1 Mit oplæg og min plan 1. Anoreksi er en sygdom der kan helbredes Hvordan ser vores behandling ud på BUC. 2. Forhindringer og støtte til

Læs mere

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann

Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Inklusion hvad er det? Oplæg v/ina Rathmann Goddag, mit navn er og jeg arbejder.. Hvad optager dig lige nu hvad forventer du at få med her fra? Summepause Inklusion? Hvad tænker I? Inklusion Bevægelser

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser

Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Det ved vi om Udviklingsarbejde og innovationsprocesser Af Anne-Karin Sunnevåg og Pia Guttorm Andersen Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Oversat af Ea Tryggvason Bay Indhold Forord af Ole Hansen

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M

Demokratikanon Demokratiets udfordringer O M Demokratikanon Demokratiets udfordringer T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse. Med udgangspunkt i en kortere tekst fra regeringens Demokratikanon tager eleverne stilling til aktuelle vilkår og væsentlige

Læs mere

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER

FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER FRA ROLLETAGER TIL ROLLEMAGER - et kursus i ledelse af fagprofessionelle Tanker bag I et videnssamfund er det at få videnspersoner til at spille godt sammen af fundamental betydning. For mange af de dagligdags

Læs mere

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor Bjarne Ibsen Professor Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund Syddansk Universitet Undersøgelse

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Anvendt videnskabsteori

Anvendt videnskabsteori Anvendt Reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver viden skabs teori Vanessa sonne-ragans Vanessa Sonne-Ragans Anvendt videnskabsteori reflekteret teoribrug i videnskabelige opgaver Vanessa Sonne-Ragans

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Børns kreativitet det første f skridt. Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Børns kreativitet det første f skridt Lene Tanggaard, Professor, Cand.psych., Ph.d. Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Hvad er kreativitet? Det nye og betydningsfulde Hvad ved vi om kreativitet

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Det erhvervsrettede uddannelseslab

Det erhvervsrettede uddannelseslab Det erhvervsrettede uddannelseslab Forsker og praktikerkonference 19.04.2012 Det Erhvervsrettede Uddannelseslaboratorium Stedet hvor vi eksperimenterer Hvem er Det Erhvervsrettede Uddannelseslab- Uddannelsesinstitutioner.

Læs mere

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark

Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Forskningsafdelingen i Blå Kors Danmark Juni 2008 - juli 2012 Blå Kors Danmarks afdeling for forskning, dokumentation og innovation Blå Kors Danmark (BKD) oprettede pr. 1. juni 2008 en forsknings-, dokumentations-

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs.

-nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. -nedbryder siloer og skaber samarbejde på tværs. Den Professionelle Fællesskaber er en 1-årig uddannelse, der giver dig en helt ny faglighed. Du har måske allerede kendskab til, hvad det vil sige at facilitere.

Læs mere

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser

Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Den kommunikerende offentlige sektor - velfærd på markedsbetingelser Ph.D. F&U konsulent - projektleder Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet 3. april 2014 Program - Introduktion af workshoppens

Læs mere

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC

Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet. v. Sissel Kondrup, RUC Et dannelsesmæssigt perspektiv fra VIOLprojektet v. Sissel Kondrup, RUC Forskningsinteresse: Hvad indebærer det at være velfærdsteknologisk dannet? Hvad betyder velfærdsteknologier i praktiseringen af

Læs mere

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse.

Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Nedenstående kurser er blevet godkendt som valgfag på den sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Listen kan kun betragtes som vejledende, da godkendelsen af enkelte kurser i høj grad har været afhængig af

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være!

Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Kan organisationer lære? De kan ikke lade være! Hvad er organisatorisk læring (OL)? Organisatorisk læring er både et forskningsfelt og en betegnelse for aktiviteter, som praktikere (fx uddannelseskonsulenter)

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller

HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme. Af: Jeppe Lykke Møller HVORDAN LEDER MAN SUNDHED? Et Ph.D. projekt om medarbejderinddragelse som innovativ drivkraft i sundhedsfremme Af: Jeppe Lykke Møller OM PH.D.PROJEKTET Demokratisering som innovativ drivkraft i udviklingen

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

Ledelse af forandringer

Ledelse af forandringer Ledelse af forandringer Om at forene personlige og organisatoriske virkemidler af arkitekt, HD Ole Steen Andersen, osa@implement.dk, Implement A/S Resumé Formålet med denne artikel er at indføre læseren

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Masterkurser i Friluftsliv

Masterkurser i Friluftsliv det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Masterkurser i Friluftsliv Forskningsbaseret efteruddannelse Derfor master Det er en naturlig, akademisk forlængelse af min hidtidige erfaring.

Læs mere

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013

Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Dansk Socialrådgiverforening Lederarrangement november 2013 Det forvaltningspolitiske udspil Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, Institut for Statskundskab, ved Syddansk

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET

MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET 1 MESTRING OG RELATIONERS BETYDNING FRANS ØRSTED ANDERSEN, LEKTOR, PH.D DPU, AARHUS UNIVERSITET Mestring og relationer af Frans Ørsted Andersen FRANS ØRSTED ANDERSEN Ph.d / lektor Aut. psykolog Ph.d-uddannelse

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13

INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 11 KAPITEL 1 AT TÆNKE SOCIALPSYKOLOGISK... 13 KAPITEL 2 HANDLINGER OG MENINGSSKABELSE I HVERDAGSLIVET... 28 Fortolkning og meningsskabelse i hverdagslivet... 29 Det sociale

Læs mere

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen?

Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Temadag om ældrepolitikken Faaborg-Midtfyn Kommune De kommende udfordringer hvor er ældreplejen på vej hen? Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse, leder af MPM, Institut for

Læs mere

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST

TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST TELEMEDICIN I EN TVÆRSEKTORIEL KONTEKST A F S L U T N I N GSKONFERENCE T E L E C A RE N ORD 1 8. NOVEMBER 2015 P H. D. S T I P E N D I A T I N S T I T U T F O R S O C I O L O G I O G S O C I A L T A R

Læs mere

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse

Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Forskningsmæssige og teoretiske aspekter af brugerinddragelse Peter Kjær, Center for Health Management Institut for Organisation Copenhagen Business School Varedeklaration Hvem er jeg? Et organisationsteoretisk

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Kvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark

Kvalitet i professionsuddannelser. Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark Kvalitet i professionsuddannelser Evalueringsteknologier i professionsuddannelser. Lektor Jørgen Gleerup, SDU og UC Syddanmark Tiden nu: Tiden er præget af diskurs- og konstitutionskampe Diskurskampe om

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

New Public Management og arbejdsmiljøet

New Public Management og arbejdsmiljøet New Public Management og arbejdsmiljøet Rapport fra RUC: New Public Management konsekvenser for arbejdsmiljø og produktivitet Hvad er NPM? Med NPM introduceres en række styringsmekanismer hentet fra den

Læs mere

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9

INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING... 9 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION OG LÆSERVEJLEDNING............... 9 1 KOMMUNIKATIONSKULTUR.................... 13 Kommunikative kompetencer............................13 Udvælgelse af information................................14

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR

Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø. Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Virksomheders samfundsansvar (CSR) & Arbejdsmiljø Anne K. Roepstorff, cbscsr Dorte Boesby Dahl, NFA/cbsCSR Forskningsprojekt CREWE I (August 2007 August 2008) Problem: Små virksomheder lever ikke op til

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen

Rune Sarromaa Hausstätter. Specialpædagogiske. dilemmaer. Oversat af Ole Lindegård Henriksen Rune Sarromaa Hausstätter Specialpædagogiske dilemmaer Oversat af Ole Lindegård Henriksen Indholdsfortegnelse Introduktion til den danske udgave....................................... 9 Forfatterens forord.....................................................

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Ambitionen for udredningen

Ambitionen for udredningen Historien om det hele menneske i en fragmenteret verden og hvorfor samspil er vigtigt Stine Jacobsen, forskningsassistent, cand.merc. NFA Ambitionen for udredningen Skabe grundlag for forskning, der 1.

Læs mere

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde

Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Gerontologisk Årskonference November 2016 Udfordringerne i tværprofessionelt samarbejde Sine Lehn-Christiansen Ph.d., Lektor, Uddannelsesleder, Forskningsgruppeleder Center for Sundhedsfremmeforskning

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Forløbskoordinator under konstruktion

Forløbskoordinator under konstruktion Sofie Gorm Hansen & Thea Suldrup Jørgensen Forløbskoordinator under konstruktion et studie af, hvordan koordination udfoldes i praksis Sammenfatning af speciale En sammenfatning af specialet Forløbskoordinator

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet

1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet 1. semester, kandidatuddannelse i Samfundsfag som sidefag ved Aalborg Universitet Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Skolen for Statskundskab Studienævn: Studienævnet for Politik & Administration

Læs mere

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3

Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Nedslag i børnelitteraturforskningen 3 Tom Jørgensen, Henriette Romme Thomsen, Emer O Sullivan, Karín Lesnik-Oberstein, Lars Bøgeholt Pedersen, Anette Øster Steffensen og Nina Christensen Nedslag i børnelitteraturforskningen

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning

Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Fællesskaber i skolen over tid i empirisk belysning Lene Tanggaard, Cand.psych., Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Baggrund forskningsprojekt i samarbejde med Klaus Nielsen,

Læs mere

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation

Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Participation and Evaluation in the Design of Healthcare Work Systems a participatory design approach to organisational implementation Sammendrag Denne PhD afhandling omhandler organisatorisk implementering

Læs mere

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad?

Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Hvad er formålet med evaluering og hvilke evalueringsmetoder kan overordnet set bruges til hvad? Med udgangspunkt i emnet telemedicin vil oplægget forsøge at give et overblik over, hvad der teoretisk set

Læs mere

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17

Komplekse og uklare politiske dagsordner 70. 77621_sundhed_.indd 5 19-03-2009 10:39:17 INDHOLD FORORD 9 INDLEDNING 13 Det sundhedspædagogiske problemfelt 18 Viden og værdier hvorfor? 18 Styringsbestræbelser og sundhedspædagogik 20 Sundhedspædagogikkens inderside og yderside 23 1 SUNDHED

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School

Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Hvad sker der med myndighedsrollen i disse år? Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso) Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk og teoretisk Faglig baggrund: Antropolog

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital

Anette Lund, HC Andersen Børnehospital FAMILIE AMILIE-CENTRERET SYGEPLEJE 1 Undervisning sygeplejerskeuddannelsen Valgmodul 13 D. 30 august 2011 Anette Lund, HC Andersen Børnehospital INDHOLD Hvorfor tale om familiecentreret sygepleje Baggrund

Læs mere

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute

DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute DANSKE DAGINSTITUTIONER - en årelang deroute Videns deling: Nyeste forskning om konsekvenserne for vores børn Dion Sommer Professor i udviklingspsykologi Psykologisk Institut - Aarhus Universitet Småbørns

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013

Veje til bedre styringsdialog. Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Veje til bedre styringsdialog Ledersektionen, Dansk Socialrådgiverforening 30. september 2013 Styring i krydsfeltet Fokus Stram styring Spare Foreskrive Standardisere Strømline Nysgerrighed Innovation

Læs mere

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling

Den inkluderende pædagogik. Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88. - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens. alsidige udvikling Den inkluderende pædagogik - Fællesskabet og den sociale konteksts betydning for elevens alsidige udvikling Nielsen i Alenkær, 2009, s. 88 Den ekskluderende skole Eksklusion: At man fratager nogen deres

Læs mere