Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog"

Transkript

1 Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Forfattere: Redaktion: Layout: Foto: Tryk: Oplag: Nye veje til støjbekæpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 Hans Bendtsen, Lars Ellebjerg Larsen og Bent Andersen Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet og Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Arletty Suenson Arletty Suenson, Hans Bendtsen, Birgit Berggrein, Randers Kommune og Ulf Sandberg, VTI Vejdirektoratet, Anlægsområdet 500 stk. Copyright Vejdirektoratet, 2004 ISBN ISBNnet ISSN ISSNnet L Y D E N A F b r o e r... L Y D E N A F t r y k h e d... L Y D E N A F r e n h e d...

3 Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport

4 4

5 L Y D E N A F u n g e... Forord Størstedelen af de boliger i Danmark, der er belastet med støj fra vejtrafik, er beliggende i byer. Det er vanskeligt at få reduceret disse støjproblemer. Derfor er et behov for at finde nye veje og metoder til at reducere støjens gener. Med vedtagelsen af EU s direktiv om støj [1] kan det forventes, at der i fremtiden kommer øget fokus på støj. Idékataloget er finansieret af Trafikministeriets trafikpulje. Formålet med dette idékatalog er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan der kan arbejdes med at reducere generne fra vejtrafikstøj i byområder. Idékataloget er tænkt som et inspirationsgrundlag og en håndbog, som kan anvendes af teknikere i kommuner og amter samt rådgivere. Idékataloget kan ses som en opfølgning på strategien for begrænsning af vejtrafikstøj, der blev offentliggjort i november 2003 [2]. Idékataloget er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Atkins Danmark for Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet og Danmarks TransportForskning (DTF) har i en periode arbejdet på et projekt med arbejdstitlen»vision: Byen uden støjgener«. I forbindelse med DTF s projekt er der indsamlet et større materiale om ideer og eksempler på virkemidler til at reducere vejstøjen. Der er afholdt workshops med udenlandske eksperter og et fremtidsværksted samt en studietur til Tyskland og Schweiz. I projektet deltog medarbejdere fra DTF og Miljøstyrelsen samt Odense, Randers og Århus kommuner. Idékataloget er udarbejdet med bistand af seniorforsker Hans Bendtsen og civilingeniør Lars Ellebjerg Larsen fra Atkins Danmark. For at støtte udarbejdelsen af idékataloget har der været nedsat en følgegruppe med følgende medlemmer: Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen Jørgen Horstmann, Miljøstyrelsen Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet Mia Christiernson, Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Birgit Berggrein, Randers kommune Jonas Olesen, Randers kommune Sven-Åge Jensen, Randers kommune Birte Nielsen, Århus kommune Henrik Bang, Odense kommune Flemming Andersen, Odense kommune Lars Ellebjerg Larsen, Atkins Hans Bendtsen, Atkins 5

6 L Y D E N A F c y k l e r... Indhold Forord 5 1. Sammenfatning 9 2. Indledning Støjs effekter Støjgener Økonomiske effekter af trafikstøj Effekter på helbred og søvn Problemets omfang og udvikling Den hidtidige udvikling En vurdering af fremtiden Planlægningspraksis Eksisterende planlægningspraksis Støjkriterier fra WHO Danske vejledende grænseværdier Eksempler på danske målsætninger Nogle nye forskningsresultater Håndtering af støj i Schweiz Byen uden støjgener - en vision Virkemidler Støjdæmpning ved kilden - køretøj og vej Støjdæmpning ved kilden - trafikken Miljøzoner Støjdæmpning under udbredelse Støjdæmpning ved modtageren Kombination af virkemidler Organisering af støjbekæmpelse Kommunens egne aktiviteter Planlægning og byudvikling Samarbejde med borgerne og rådgivning Idéer til Finansiering Undersøgelse af beboeres holdning Danske eksempler 94 7

7 9.3 Eksempler fra Europa Samarbejde Formidling af støj Problematisering Lidt om støjniveauer Præsentation af støjniveauer Lyddemonstrationer Pjecer Eksempler på formidlingsmetoder Referencer 121 8

8 L Y D E N A F l e g e p l a d s e r Sammenfatning I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. 28 % af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db. Støjproblemerne er koncentreret i byerne. Vejtrafikstøj påvirker mennesker på forskellig vis i form af gener, søvnforstyrrelser og stress samt forstyrrelser af indlæring. Desuden indikerer nye undersøgelser, at støj kan påvirke helbredet i form af forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Støjens effekter har ligeledes en økonomisk side. Det at folk føler sig generet af støj har en effekt på prisen på boliger i støjbelastede områder. Desuden har støjens helbredsmæssige effekter en økonomisk side i form af udgifter til behandling mv. De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med vejtrafikstøj i Danmark er opgjort til mellem 5,9 og 8,7 mia. kr. årligt. Vejstøjstrategien Det er vanskeligt at få reduceret støjproblemerne i byerne. Derfor er et behov for at finde nye veje og metoder til at reducere støjens gener. Med vedtagelsen af EU s direktiv om støj kan det forventes, at der i fremtiden kommer øget fokus på støj. Formålet med dette idékatalog er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan der kan arbejdes med at reducere generne fra vejtrafikstøj i byområder. Idékataloget er tænkt som et inspirationsgrundlag og en håndbog, som kan anvendes af teknikere i kommuner og amter samt rådgivere. Idékataloget kan ses som en opfølgning på strategien for begrænsning af vejtrafikstøj, der blev offentliggjort i november

9 Lokal indsats nødvendig De samlede støjeffekter af den forventede generelle trafikstigning i perioden 2001 til 2020 og den allerede vedtagne EU regulering af støjudsendelsen fra nye biler og dæk, er små. Der kan samlet set forventes et generelt fald i støjen på 0,6 db ved bygader hvor langt størstedelen af de støjramte boliger er beliggende. Ved landeveje og motorveje kan der derimod forventes en mindre stigning i støjen på henholdsvis 0,2 og 0,7 db. Intet tyder derfor på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Økonomiske overvejelser sætter ofte en begrænsning på indsatsen og afholder formodentlig kommuner fra at tage fat på støjproblematikken. Idékataloget kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler, som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. Idékataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Der præsenteres løbende illustrative eksempler fra Danmark og Europa. EU har i 2002 vedtaget et direktiv om vurdering og styring af ekstern støj. I Danmark indebærer dette, at der i skal udarbejdes støjkort og støjhandlingsplaner for Storkøbenhavn samt for en række større trafikerede veje. Mate- 10

10 L Y D E N A F b l æ s t... rialet skal offentliggøres og formidles til borgerne. Direktivet indeholder ikke krav om bestemte grænseværdier eller tiltag, da det er op til de enkelte lande at beslutte sådanne ting. Byen uden støjgener I arbejde med planlægning er det almindeligt at tage udgangspunkt i et sæt af målsætninger og analysere hvilke virkemidler og metoder, der kan anvendes til at opfylde målene. Tekniske, økonomiske og politiske muligheder og begrænsninger er meget vigtige faktorer i udarbejdelsen af planer, der skal være realistisk for at blive gennemført. Der opstilles i idékataloget nogle differentierede støjkriterier, der er ment som et forslag til at operationalisere begrebet»byen uden støjgener«på en måde, der tager hensyn til byernes eksisterende fysiske og funktionelle strukturer. Dette gøres på baggrund af nogle støjkriterier, der er udarbejdet af WHO og de støjkriterier, der i Danmark anvendes ved byggeri af nye boliger i eksisterende byområder. Det foreslås at opdele byer i de 4 følgende støjzoner, som hver især tilknyttes nogle specifikke støjkrav, nemlig: Zone A som er stille områder, hvor støjen ikke bør overstige 45 db Zone B som er almindelige boligområder med rimelige støjforhold, hvor støjen ikke bør overstige 55 db Zone C som er de støjramte centerområder, hvor støjen ikke bør overstige 65 db Zone D som er de stærkt støjbelastede områder, der typisk ligger ved store overordnede veje De samme støjkrav kunne gælde for offentlige institutioner mv., som er beliggende i disse zoner. For at kompensere for de høje støjniveauer, som vil opleves ved færdsel udendørs i støjzone C og D, bør der være nogle offentlige friarealer i form af parker, legepladser eller lignende med forholdsvist lave støjniveauer. De fire støjzoner er tænkt anvendt ved planlægning af støjforholdene i byer. De vil kunne anvendes i forbindelse med kommuneplanlægningen eller ved udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Alle boligområder i en by vil kunne indplaceres i en af de fire støjzoner ud fra de faktiske støjforhold, som findes. Der bliver således fastlagt nogle retningslinier for støj for alle boligområder. Hvis der et lokalt ønske om en aktiv indsats, kan der efterfølgende udarbejdes retningslinier for en prioriteret indsats med anvendelse af forskellige virkemidler. Opdelingen i støjzoner vil synliggøre støjforholdene i en by. Det danner rammen for en støjmærkning af alle byens områder, sådan at folk ved valg af bolig får et»objektivt«mål for støjkvaliteten, således at støj kan blive en parameter der aktivt kan indgå ved folks valg af bolig. Det kan bruges af borgere til at undersøge støjforholdene, inden de vælger fx børneinstitution, skole eller arbejdsplads. Desuden vil fastlæggelsen af støjzoner give en ramme for at sikre, 11

11 at de gode forhold i stille og almindelige boligområder (zonetype A og B) ikke forringes, ved at tillade aktiviteter, som vil påføre områderne mere støj. Virkemidler Der findes ikke ét enkelt virkemiddel, som med ét kan fjerne vejstøjproblemerne i en by. Det vil være nødvendigt at sætte ind på mange fronter og anvende mange og forskelligartede virkemidler for at dreje udviklingen i retning af en by uden støjgener. De tekniske virkemidler kan ikke stå alene. Det er nødvendigt med forskellige former for organisering for at kunne tage virkemidler i brug. Der er principielt tre forskellige steder, hvor der kan sættes ind: 1. Ved kilden, som dækker over køretøjer, vejbelægning, trafikmængde og hastighed. Når støjen dæmpes ved kilden, har det en effekt på alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra en given vejstrækning. Der opnås ligeledes en støjreduktion ved fortove og cykelstier langs vejen, hvor de lette trafikanter færdes. 2. Under udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lignende. Ved anvendelse af afskærmning reduceres støjen ved de boliger og friarealer, der ligger bag en afskærmning, hvorimod der ikke opnås nogen dæmpning for de mennesker, som bor og opholder sig foran afskærmningen. 3. Ved modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Facadeisolering har kun en effekt på støjniveauet indendørs, hvorimod støjen på friarealer ikke reduceres. 12

12 L Y D E N A F t a n k e r... Der gives en kortfattet præsentation af en lang række virkemidler til at reducere støjen, så som brug af støjreducerende vejbelægninger, omlægning af trafikken og hastighedsreduktioner, begrænsning af den tunge trafik om natten, afskærmning, beplantningsbælter og facadeisolering. Der præsenteres ideer til hvordan miljøzoner kan anvendes i forbindelse med reduktion af støjen. Organisering af indsats Det er vigtigt at sætte en positiv udvikling i gang lokalt, også selvom udfordringen kan virke stor og resultaterne i begyndelsen er meget beskedne. Til at igangsætte og drive støjarbejdet i en kommune kunne der etableres et støjsekretariat med nogle medarbejdere, der har som primær opgave at planlægge, igangsætte og styre den kommunale indsats på støjområdet. Et sådant arbejde bør foregå i et samarbejde med andre afdelinger i kommunen samt i samarbejde med private borgere, ejer- og lejerforeninger samt erhvervslivet. En kommune er en stor organisation som løbende planlægger og gennemfører en lang række aktiviteter både med drift og vedligeholdelse samt med nybyggeri og anlæg. Det kunne gøres til en kommunal målsætning, at støjhensyn og støjbekæmpelse altid skal indtænkes i alle relevante aktiviteter fx i forbindelse med vejvedligeholdelse, bygningsvedligeholdelse og renovering af friarealer og parker mv. I kommunerne foregår der en planlægning af byudviklingen og evt. af ombygningen og forbedringen af eksisterende byområder. Støj medtages normalt som en væsentlig parameter ved udbygning af helt nye boligområder. Men støj kunne ligeledes medtages som en væsentlig parameter ved ombygning og udbygning af eksisterende byområder. Grundlaget for noget sådant kunne være en fastlæggelse af nogle kommunale målsætninger for støj i eksisterende byområder. Aktivering af ressourcer Der er et behov for at aktivere så mange ressourcer som muligt i arbejdet på at reducere støjen. Her kan kommunen spille en meget vigtig rolle i forhold til borgere og erhvervsliv. Undersøgelser viser, at der er en vis vilje til at deltage i betalingen af støjreducerende tiltag blandt nogle borgere. Men de enkelte borgere kan mangle viden om de tekniske og økonomiske muligheder. Et kommunalt støjsekretariat kunne spille en vigtig rolle som idebank, initiativtager og koordinater. Hvis det er muligt at samle interesserede støjplagede borgere, præsentere dem for tekniske løsningsmuligheder og hjælpe dem med planlægningen og organiseringen af arbejdet med at reducere støjen, vil der formodentlig kunne igangsættes en række initiativer, som helt eller delvist kan betales af borgerne. Den kommunale indsats kan bestå i organisering og koor- 13

13 dinering med henblik på at få aktiveret de ressourcer, der findes blandt borgerne samt med eventuel deltagelse ved udførelse af forskellige arbejder. Desuden kunne det være en mulighed, at borgere og kommune deles om udgiften til nogle aktiviteter efter en fordeling, der kan opnås enighed om. Finansiering Der præsenteres, som inspiration, en række eksempler fra ind- og udland på, hvordan støjreduktioner er blevet finansieret. Boligejere kan selv beslutte sig for at få reduceret støjen ved deres bolig og selv betale for dette. Den stigning af ejendomsprisen, der opstå pga. en støjreduktion, kan danne baggrunden for en finansiering. En værdiforøgelse af en bolig vil principielt betyde, at ejendomsværdien forøges tilsvarende. En forøget ejendomsværdi vil betyde, at kommune og stat får forøget skatteindtægterne i form af øget grundskyld og ejendomsværdiskat, som kunne anvendes til helt eller delvist at finansiere støjreducerende tiltag. I almennyttige boligbebyggelser eller i ejer- og andelsforeninger kan støjdæmpning i form af støjisolerende vinduer mv. finansiers over bebyggelsens vedligeholdelses- eller moderniseringsbudget, der ligeledes kan finansiere et nyt hegn, der udformes som støjskærm eller bygning af beboervaskeri, fælleslokaler, carporte/garager eller cykelskure, der placeres og udformes, således at de kan fungere som støjskærme. Formidling I forbindelse med projekter, hvor der planlægges støjreducerende tiltag i byer, må det anbefales, at inddrage de borgere, der opnår en støjreduktion eller på anden vis påvirkes af projektet. Dette kan være med til at give borgerne indflydelse på valg af løsninger samt give borgerne en realistisk forventning til hvor stor en støjreduktion projektet medfører. Borgerne vil kunne bibringes et medejerskab til projektet og nogle borgere vil kunne få et incitament til selv at gennemføre nogle supplerende tiltag, som kan forbedre effekten og kvaliteten af det, der i forvejen planlægges gennemført. Idékataloget afsluttes med en række anvisninger og eksempler på, hvordan viden om støj kan formidles og hvordan borgerne kan inddrages i arbejdet med at reducere støjen. 14

14 L Y D E N A F h u r t i g h e d Indledning Trafik- og byplanlægningen de sidste år har været med til at reducere problemerne med vejtrafikstøj. Ca. 28 % af Danmarks boliger ( i den seneste nationale kortlægning) har dog stadig et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db [2]. Af disse boliger er stærkt støjbelastede med støjniveauer over 65 db, hvilket er 10 db over den vejledende grænseværdi. Desuden ligger mange boliger i gruppen 45 til 55 db, hvor der også forekommer støjgener. Det fremgår også af kortlægningen at støjproblemerne er koncentreret i byerne. I»Fælles fremtid - udvikling i balance, Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling«[33] fra regeringen i juni 2002 fremhæves det, at støj fra vejtrafik er et udbredt lokalt miljø- og sundhedsproblem, samt at mange mennesker bor i områder, hvor trafikstøjen overskrider grænserne for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Der opstilles et ambitiøst langsigtet mål om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. Figur 2.1 Ca. 28 % af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db. Vejstøjstrategi I november 2003 blev»forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj«[2] offentliggjort. Forslaget er udarbejdet af»vejstøjgruppen«, der bestod af re- 15

15 præsentanter for en række ministerier, og er regeringens strategi for at reducere vejstøj. Med vejstøjstrategien er der tilvejebragt ny viden om og overblik over forskellige virkemidler til at nedbringe vejtrafikstøj, herunder analyser af virkemidlernes støjreducerende effekt og samfundsøkonomiske konsekvenser. I strategien præsenteres den første undersøgelse om omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj i Danmark, på baggrund af et litteraturstudie baseret på international viden om sammenhængen mellem vejstøj og forhøjet blodtryk/hjertesygdom. Det anslås forsigtigt i vejstøjstrategien, at i størrelsesordenen personer årligt dør tidligere end ellers, som følge af vejstøj. Strategien viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats for at begrænse vejtrafikstøj, der giver samfundsøkonomisk overskud, da de fleste virkemidler i teorien giver et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. Dette på trods af, at mange virkemidler kræver betydelig finansiering (f.eks. udgifter ved facadeisolering eller ved brug af den bedste kvalitet af støjreducerende asfalt). Overskuddet opstår, fordi gevinsten ved øgede huspriser og sparede helbredsomkostninger overgår udgifterne til støjbekæmpelse. Scenarier i strategien viser, at det kræver finansiering i størrelsesordenen 2,5-3 mia. kr., hvis antallet af stærkt støjbelastede boliger skal reduceres markant. I strategien præsenteres 10 statslige tiltag, som både indeholder initiativer for de statslige veje og samtidig udgør en ramme for lokale myndigheder til at reducere vejstøj. Forslag til statslige initiativer i vejstøjstrategien: 1. Den danske indsats i EU-samarbejdet om at skærpe kravene til støjudsendelse fra køretøjer og dæk styrkes. 2. Forbrugernes oplyses om muligheden for at skifte til støjsvage dæk. 3. Det nuværende beskyttelsesniveau i forbindelse med de besluttede og planlagte trafikinvesteringer på statsvejnettet fastholdes, hvilket vil bidrage til en væsentlig reduktion af støjen langs statens veje. 4. Muligheden for at skifte til vinduer med både støjdæmpende og energibesparende egenskaber søges inddraget i kommende aktiviteter for energieffektive vinduer, som gennemføres i samarbejde med glasbranchen. 5. I takt med, at dokumentation for støjreducerende vejbelægninger foreligger, øges formidlingsindsatsen om effekten af de forskellige typer støjreducerende vejbelægninger med henblik på at skabe et bedre beslutningsgrundlag for, at vejmyndigheder kan anvende dette virkemiddel. 6. I forbindelse med den løbende udskiftning af asfaltbelægninger på statsvejene vurderes det i lyset af den forhåndenværende dokumentation, samt 16

16 L Y D E N A F k o m m u n i k a t i o n... de givne anlægs- og driftsøkonomiske rammer, om der er grundlag for at anvende støjreducerende vejbelægninger. 7. Vejledning om vejstøj i boligområder opdateres, både set i lyset af vejstøjstrategien og EU direktivet om støj. 8. Kommuner og amter opfordres til at være opmærksomme på, at færdselsloven indeholder hjemmel til, at politiet efter forhandling med amter og kommuner (vejbestyrelsen/vejmyndigheden) kan fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger på strækninger med mange støjbelastede boliger. 9. Vejstøjstrategiens katalog om virkemidlernes effekt og økonomi formidles til kommuner og amter. 10.Der vil blive gjort status over den løbende indsats for støjbekæmpelse hvert femte år, i tilknytning til implementeringen af EU s støjdirektiv. På det grundlag vurderes behovet for at justere strategien. Fremtiden Der er også i befolkningen fokus på trafikstøj, og dette bliver næppe mindre, når der om få år, som følge af EU s direktiv fra 2002 om vurdering og styring af ekstern støj [1], skal gennemføres samlede kortlægninger af støj fra alle kilder. Der skal på baggrund af kortlægningerne udarbejdes handlingsplaner for de største byområder samt større veje, jernbaner og lufthavne. Det er således sandsynligt, at der fremover vil være øget fokus på indsatser til at begrænse støjen. Intet tyder på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Nogle kommuner har opstillet lokale målsætninger for reduktion af trafikstøjen. Støjreduktion med anvendelse af de almindeligt kendte virkemidler som skærme og facadeisolering er normalt relativt omkostningskrævende. Økonomiske overvejelser sætter derfor ofte en begrænsning på indsatsen over for de eksisterende støjproblemer. I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. Dette idékatalog fokuserer derfor på bekæmpelse af støjen i eksisterende bebyggelser. Det er en sammenstilling af ideer og løsninger, som andre i nogle tilfælde har haft succes med. Idékataloget indeholder ligeledes en række detaljer, som er vigtige at huske på i konkrete situationer og i det daglige arbejde. Idékatalogets hovedmål Idékatalogets hovedmål er at præsentere visionære ideer, der kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder i landets kommuner. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. 17

17 Det er ikke muligt inden for en overskuelig tidshorisont at nå en by helt uden trafikstøjgener. Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret godt helbred som en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Det er et vigtigt mål for rapporten, med baggrund i denne helbredsdefinition at præsentere nogle forslag til differentierede støjkriterier, der kan operationalisere og definere begrebet»byen uden støjgener«. Desuden er det et vigtigt mål at præsentere visionære virkemidler og planlægningskoncepter, der kan anvendes til lokalt at arbejde hen mod målet om en by uden støjgener, og således anvise et bud på hvordan den ambitiøse målsætning om at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger, i den nationale strategi for bæredygtig udvikling [33], kan nås. Det tilstræbes samtidig, at ideerne er så realistiske som muligt i forhold til den kommunale virkelighed, så der er sammenhæng med den kommunale trafik- og byplanlægning. Da det normalt er billigere at forebygge end at helbrede, præsenteres der ideer til, hvordan støjhensyn kan tænkes ind i mange kommunale drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter. Der præsenteres ligeledes ideer til, hvordan den private sektor - i form af både borgere og erhvervsliv - kan deltage aktivt i arbejdet med at reducere støjproblemerne. Dette kan blandt andet ske i et samspil, hvor myndighederne rådgiver den private sektor, samt i partnerskaber mellem myndighederne og den private sektor. 18

18 L Y D E N A F k u n s t... Idékatalogets baggrund er blandt andet»vejtrafik og støj - en grundbog«fra Vejdirektoratet [3], samt Trafikministeriet og Miljøstyrelsens publikation»begrænsning af trafikstøj«fra 1998 [4]. Endelig har»forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj«, [2], været en væsentlig del af baggrunden for dette idékatalog. Læsevejledning Baggrund Teknikerens værktøjskasse Anvendelse Kapitel nr. Indhold 3 Støjens effekter Problemets omfang og 4 udvikling 5 Planlægningspraksis 6 Ideer til målsætninger 7 Tekniske virkemidler 8 Organisering af indsats 9 Finansiering 10 Formidling af viden Tabel 2.1 Oversigt over idékatalogets opbygning Idékataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Støjens forskellige effekter præsenteres i kapitel 3. Der sættes fokus på genevirkning, forstyrrelse af søvn og helbredsmæssige effekter. Der er ligeledes et afsnit om økonomiske effekter med fokus på virkningen på huspriser. I kapitel 4 gennemgås meget kort problemets omfang samt de eksisterende regler for køretøjer og dæk, samt EU-direktivet om vurdering og styring af ekstern Figur 2.2 Hastigheds reduktion brugt som støjdæmpende foranstaltning i den tyske by Zelle 19

19 støj. Den eksisterende planlægningspraksis præsenteres i kapitel 5. Kapitel 6 ser på, hvordan»byen uden støjgener«kan rammes ind. Det er naturligvis ikke muligt helt at undgå støjgener, men det gør det ikke mindre vigtigt at fokusere på, hvilke krav der bør stilles, så generne i det mindste minimeres. Kapitel 7 gennemgår en række mere konkrete virkemidler til støjbegrænsning med fokus på en række ideer hentet fra ind- og udland. Kapitel 8 omhandler mulighederne for at begrænse støjen gennem planlægning og samarbejde mellem myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder, borgere og erhvervslivet. Kapitel 9 behandler mulighederne for finansiering af støjbekæmpelsen belyst gennem forskellige eksempler. Uanset at dette idékatalog præsenterer en række alternative og billigere tilgange til støjproblemerne, vil det stadig være nødvendigt med finansiering i forbindelse med en række tiltag. Ved samarbejde med borgere og andre, der ikke er fagfolk på området, er det nødvendigt at fagfolk kan formidle viden om støj, støjens effekter, støjkortlægning og ideer til støjreduktion på en forståelig måde. Indholdet af kapitel 3 til 8 kan bruges som baggrund for dette. I kapitel 10 præsenteres der ideer til hvordan disse forhold kan formidles. Desuden er det de færreste, der umiddelbart forstår, hvad en db er, og hvordan fx 55 db lyder. Derfor gives der også i kapitel 10 eksempler på, hvordan denne viden kan formidles. Dette idékatalog kan anvendes som opslagsbog, eller den kan læses i sin helhed. 20

20 L Y D E N A F s t r i b e r Støjs effekter Virkningerne af vejtrafikstøj på mennesker er forskelligartede. De kan generelt opdeles i gener (afsnit 3.1) samt i påvirkning af helbredet (afsnit 3.3). Støjens effekter har ligeledes en økonomisk side. Det at folk føler sig generet af støj har en effekt på prisen på boliger i støjbelastede områder (afsnit 3.2). Desuden her støjens helbredsmæssige effekter i økonomisk side i form af udgifter til behandling mv. (afsnit 3.3). 3.1 Støjgener En lang række faktorer har betydning for den gene fra vejtrafikstøj, som det enkelte menneske oplever. Præcis hvilke faktorer, og hvordan de spiller sammen, er ikke klarlagt. Der har været gennemført en række undersøgelser, som belyser spørgsmålet. Støjniveauet og støjens karakter er naturligvis betydende parametre, men også en lang række andre faktorer i relation til det enkelte menneske og dennes bolig spiller ind. Det kan for eksempel være den enkeltes støjfølsomhed og hørelse, og det kan være boligtypen og boligens indretning. I det følgende anvendes støjen udtrykt som det A-vægtede energiækvivalent døgnniveau (L Aeq,24h ) [3], hvis andet ikke er udtrykkeligt angivet. Støjniveauets betydning for den oplevede støjgene fremgår af figur 3.1, som viser andelen af meget generede personer ved forskellige støjniveauer. Det ses, at ved 55 db er % stærkt generede og ved 65 db er det ca. 55 %. Denne dosis-respons kurve anvendes i forbindelse inddragelse af støj i planlægningen Andel stærkt generede i % Støj (db) Figur 3.1 Andel af mennesker der føler sig stærkt generede af støj fra vejtrafik ved forskellige støjniveauer [3] Resultater fra en dansk undersøgelse fra 1970 erne. 21

21 af nye veje og boliger i Danmark. Kurven ligger ligeledes til grund for beregning af det såkaldte»støjbelastningstal«[3], der er et udtryk for den samlede støjbelastning af et boligområde vægtet i forhold til hvor generede folk er ved forskellige støjniveauer. Kurven er baseret på nogle danske undersøgelser i 1970 erne. Ny dansk undersøgelse I 1999 blev der gennemført en ny stor undersøgelse af støjgener i Århus kommune [5]. Formålet var bl.a. at belyse generne både inde i boliger samt på boligernes friarealer. Der blev udsendt spørgeskemaer til over 6100 tilfældigt udvalgte personer og 55 % besvarede spørgsmålene. Støjen fra vejtrafikken blev beregnet ved de deltagende personers boliger. Der er ikke tale om en samlet national støjgeneundersøgelse, men det vurderes, at resultaterne giver nogle tendenser for, hvordan folk i dag oplever støjen fra vejtrafikken. For at placere støj i forhold til andre faktorer ved vejtrafik, som kan genere, blev folk spurgt om følgende:»hvis De er generet af biltrafik, hvorfor er De da generet?«. Som det fremgår af figur 3.2, er støj den gene, som flest personer (over 60 %) fremhæver, efterfulgt af luftforurening (omkring 40 %) og utryghed ved børns færden (omkring 40 %) Procent Utryg at færdes Utrygt for børn at færdes Støj Luftforurening eller lugt Støv og skidt Andet Figur 3.2. Svar på spørgsmålet:»hvis De er generet af biltrafik, hvorfor er De da generet?«[5]. Det var muligt at angive flere gener. Resultater fra undersøgelse i Århus. Der er en klar sammenhæng mellem støjniveau og gene. Figur 3.3 angiver andelen af personer der svarer at de enten er generede eller meget generede. I figur 3.4 er det derimod kun andelen af personer, der angiver, at de er meget generede, som er medtaget. Derfor ligger genekurverne lavere i denne figur. Det ses, at andelen af generede personer stiger med stigende støjniveau i boligen. Generne er generelt større med åbne vinduer end med lukkede vinduer. 22

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer

Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Nye idéer til reduktion af vejstøj i byer Af Seniorforsker Hans Bendtsen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Civilingeniør Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet, Planlægningsafdelingen Can. tech. soc.

Læs mere

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 2004 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks 9018 1022 København K Telefon 3341 3333 Telefax 3315 6335 Forfattere: Redaktion: Layout:

Læs mere

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport

Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategi og støjdirektiv en ramme for den fremtidige indsats for at reducere vejstøj v/brian Kristensen, Miljøstyrelsen, Industri & Transport Vejstøjstrategien I juni 2002 nedsatte regeringen en

Læs mere

Støjforureningen på Nørrebro

Støjforureningen på Nørrebro Støjforureningen på Nørrebro Kåre Press-Kristensen Civilingeniør, Ph.D. Det Økologiske Råd Baggrund Ca. 700.000 danske boliger er belastet med vejstøj over grænseværdien (58 db). Heraf er ca. 150.000 boliger

Læs mere

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner. Jørgen Jakobsen. Miljøstyrelsen Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Jørgen Jakobsen Miljøstyrelsen Støjen dræber! 200 500 mennesker dør tidligere end ellers på grund af støj fra vejene.

Læs mere

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ

DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ DANSKE GRÆNSEVÆRDIER FOR VEJSTØJ MÅLESTOK FOR VEJSTØJ Vejstøjniveauer angives i decibel db), og angives som L den, der er en fælles europæisk enhed for støj, som beskriver det gennemsnitlige støjniveau

Læs mere

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer.

planlægningen og gennem egentlige støjprojekter mulighed for at gøre noget ved støjproblemer. Civilingeniør Lone Reiff, Afdelingen for trafiksikkerhed og miljø, Vejdirektoratet, Niels Juels Gade 13, Postbox 1569, 1020 København K, Tlf.: 33 93 33 38, Fax 33 93 07 12, E-mail: LRE@VD.DK Dette paper

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne.

Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Bilag 1 Hvordan søger man Tilskud til forsøgsprojekter, der mindsker støjbelastning fra trafikken, og som har medfinansiering fra kommune og borgerne. Ansøgningsfrist: 1. december 2005 (senere forlænget

Læs mere

Byrådscentret 24-07-2013

Byrådscentret 24-07-2013 NOTAT Byrådscentret 24-07-2013 Baggrundsnotat. Støj. Kommuneplan 2014 Emnet støj indgår i Kommuneplan 2010. Kommuneplan 2014 er en fuld revision, og det er derfor screenet om der er behov for nye retningslinjer

Læs mere

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen

Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Støjens pris i planlægningen! Hans Bendtsen, Vejdirektoratet/Vejteknisk Institut Jakob Fryd, Vejdirektoratet/Vejplan- og miljøafdelingen Trafikdage 23-24 august 2010 AALBORG Universitet Anbefaling fra

Læs mere

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner

2. Stilleområder. 3. Lidt om støjhandlingsplaner Støjdirektiv, støjkortlægning og handlingsplaner Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen 1. Rammer for støjkortlægningen i Danmark 2. Stilleområder 3. Lidt om støjhandlingsplaner 4. Perspektiver Støjkortlægning

Læs mere

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner

Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Ny vejledning fra Miljøstyrelsen: Støj fra veje Støjkortlægning og støjhandlingsplaner Specialkonsulent Jørgen Jakobsen, Miljøstyrelsen (jojak@mst.dk) Abstract Miljøstyrelsen udsendte i juli 2007 den ny

Læs mere

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune

Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Støjbekæmpelse i Gladsaxe Kommune Indlæg af Martin Kisby Willerup, Moe & Brødsgaard A/S, for Gladsaxe Kommune. E-mail: mkw@moe.dk Gladsaxe Kommune kortlagde i 2004 trafikstøjen langs alle veje i kommunen

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej

Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport 348, Udbygning af Helsingørmotorvejen mellem Isterød og Øverødvej Notat Udført af: Anne Lin Enggaard Notat 6 sider Bilag: 0 sider Uden forudgående aftale med Nordsjællands Akustik må denne rapport kun gengives i sin helhed Kommentarer til Vejdirektoratets VVM rapport

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan

Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J. Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Trafik og Veje Aarhus Kommune Grøndalsvej 1 8260 Viby J Indsigelse vedrørende Århus Kommunes Støjhandlingsplan Brabrand Fællesråd har stor sympati for Kommunens planlagte indsats for at mindske generne

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017

2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 2009/1 BSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 13. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 30. oktober 2009 af Per Clausen (EL), Line Barfod (EL), Johanne Schmidt Nielsen (EL) og Frank

Læs mere

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat

Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Kortlægning af vejtrafikstøj Sammenfatningsnotat Side 2 Indholdsfortegnelse Side 1 Indledning... 3 2 Trafikstøjbelastning... 3 3 Støjgrænser... 4 4 Kilder til trafikstøj... 4 5 Støjbelastningstal (SBT)...

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC

STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE. Maj 2009. 1955797-09_v1_Støjhandlingsplan for Guldborgsund kommune Maj 2009.DOC STØJHANDLINGSPLAN GULDBORGSUND KOMMUNE Maj 2009 Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN 3 2 EN BESKRIVELSE AF DEN STØRRE VEJ, DER ER

Læs mere

TM12 Støjpartnerskaber

TM12 Støjpartnerskaber Teknik- og Miljøforvaltningen BUDGETNOTAT TM12 Støjpartnerskaber 25-03-2014 Sagsbehandler Karen Forsting Eksekveringsparat? Udvalgsbehandlet Kan igangsættes uden yderligere udvalgsbehandling JA / NEJ Nej

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 :

STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE. Juni 2009. Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : STØJHANDLINGSPLAN KOLDING KOMMUNE Juni 2009 Endeligt godkendt af Teknik- og Boligudvalget d. 16. juni 2009 : Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3 1 EN OVERSIGT OVER DE VÆSENTLIGSTE PUNKTER I STØJHANDLINGSPLANEN

Læs mere

Luft- og støjforurening i Søgaderne

Luft- og støjforurening i Søgaderne Luft- og støjforurening i Søgaderne Kåre Press-Kristensen Det Økologiske Råd Tlf. 22 81 10 27 kpk@env.dtu.dk Den næste times tid - Partikelforurening i Søgaderne - Støjforurening i Søgaderne - Forurening

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.

At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. 3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg

Læs mere

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund.

Støjhandlingsplan 2009-2013. Miljø- og Teknikforvaltningen. Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund. www.albertslund.dk mtf@albertslund. Miljø- og Teknikforvaltningen Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund Støjhandlingsplan 2009-2013 www.albertslund.dk mtf@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69 28 2 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER

SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER SUNDHEDSKONSEKVENSER AF VEJSTØJ OMKRING ALMENE BOLIGER 1 KOLOFON Udgivet af: Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 2014 Kontakt og information: Center for Sundhed, Folkesundhed København

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut

Tekniske løsninger. Vejtrafik og støj. Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Tekniske løsninger Vejtrafik og støj Hans Bendtsen Seniorforsker Vejdirektoratet Vejteknisk Institut Luft og støjforurening i Danmark Arrangement på Christiansborg 16 nov. 2011 Støj i Vejdirektoratet Støjpolitik

Læs mere

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.

Endvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger. STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt

Læs mere

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune

Støjhandlingsplan. En handlingsplan for større kommunale veje. Randers Kommune Støjhandlingsplan En handlingsplan for større kommunale veje Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse Side Indledning... 3 1. Væsentlige punkter i planen... 4 2. Beskrivelse af de større veje der er taget

Læs mere

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3

Vejledende grænseværdier for støjbelastning. Bilag 3 Vejledende grænseværdier for støjbelastning Bilag 3 Bilag 3 Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Bilag 3 indeholder redegørelsesbidrag til fortolkning af regionplanens bestemmelser om støj m.v.

Læs mere

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier

Effektiv planlægning af skærme mod trafikstøj Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Støjskærmes indvirkning på årsmiddelværdier Jørgen Kragh a, Gilles Pigasse a, Jakob Fryd b a) Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, kragh@vd.dk, gip@vd.dk b) Vejdirektoratet, Vejplan- og miljøafdelingen,

Læs mere

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30

Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen. November 2009. 20. oktober 2009. PEA/ta4989.lmp Jnr 153.20.30 N O T A T Støjhandlingsplan Storebælt, vejstrækningen November 2009 I henhold til bekendtgørelse nr. 717 af 13. juni 2006: Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner

Læs mere

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE VEJTEKNISK INSTITUT RAPPORT 189-2010 STØJREDUKTION LANGS VEJE Planlægningsværktøjer og eksempler Rapport 189-2010 FORFATTER: Hans Bendtsen ISBN

Læs mere

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde

MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse

Læs mere

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen?

Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Støjkortlægning i Vejle Amt - Kan man lægge dækstøj, vingestøj og skudstøj sammen? Civilingeniør Kurt Meiner Hansen og arkitekt Erik Abitz, Vejle Amt Damhaven 12, 7100 Vejle. Tlf. 75 83 53 33, e-mail:

Læs mere

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner

Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Tillæg til vejledning nr. 1/1997: Støj og vibrationer fra jernbaner Juli 2007 Hvorfor tillæg til togstøjvejledningen? Miljøstyrelsen udsendte i 1997 en revideret udgave af vejledning om støj og vibrationer

Læs mere

Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl. 13.00 15.00

Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl. 13.00 15.00 Mødereferat Miljøstyrelsen. Projekt om finasielle støjpartnerskaber Referat af 1. møde i referencegruppen 22. december 2005 Projekt: 35.2827.04 Dato/tid : Onsdag den 14. december 2005 kl. 13.00 15.00 Sted

Læs mere

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark

Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark Notat Direktiv om ekstern støj 2002/49/EF Støjhandlingsplaner afrapportering fra Danmark til EU Kommissionen Miljøteknologi J.nr. Ref. Brk, Jojak Den 22. september 2011 Støjhandlingsplaner afrapportering

Læs mere

Støjhandlingsplan

Støjhandlingsplan Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28 september 2010 Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2010-2015 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 28 september 2010 Dokument nr

Læs mere

Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København

Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København Undersøgelse af den oplevede støj fra vejtrafikken langs tre stærkt trafikerede bygader i København Vigerslevvej Folehaven Lyngbyvej Udgivet af Kan rekvireres hos Københavns Kommune Vej og Park Miljøkontrollen

Læs mere

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven

EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN. Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven EVALUERING AF STØJPROJEKT I FOLEHAVEN Støjprojektet er et pilotprojekt for et lokalområde på strækningen Folehaven December 2011 Indhold SAMMENFATNING... 3 1. BAGGRUND... 5 2. VIRKEMIDLER TIL STØJBEKÆMPELSE

Læs mere

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN

STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN August 2013 Udgivelsesdato : 23. august 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 jernbane - endelig udgave.docx Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09

HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09 SKANDERBORG KOMMUNE HANDLINGSPLAN FOR VEJTRAFIKSTØJ - 09 0. Forord Den stigende trafik og omdannelsen af bynære arealer udgør en særlig udfordring for kommunens ønske om at begrænse de trafikskabte støjgener.

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune

for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Støjhandlingsplan for større veje i Aarhus Kommune Trafik og Veje Teknik og Miljø Aarhus Kommune Indholdsfortegnelse Forord 3 Baggrund 4 Resumé af støjhandlingsplan 5 Kortlagte større kommunale veje 6

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel

Page 1 of 1. Ulla Merete Riel Page 1 of 1 Ulla Merete Riel Fra: Henrik Lynghus (LYN) [LYN@NIRAS.DK] Sendt: 20. april 2009 08:38 Til: Cc: Emne: Teknisk Postkasse Alan Willumsen; Jesper Andersen; Mads Ventzel; Ole Kyhl, Nørreskovpark;

Læs mere

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring

Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende arbejder i forbindelse med etablering af metroens cityring SORTEDAMGRUPPEN www.sortedamgruppen.dk Formand : Christian Alsted Øster Søgade 100 2.tv 2100 København Ø cvalsted@mail.dk Sortedamgruppens forslag til myndighedskrav til udvidede arbejdstider for støjende

Læs mere

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013

Støjhandlingsplan A/S Storebælt STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN. April 2013. Udgivelsesdato : 16. april 2013 Støjhandlingsplan STØJHANDLINGSPLAN STOREBÆLT, TOGSTRÆKNINGEN April 2013 Udgivelsesdato : 16. april 2013 Rapport Støjhandlingsplan_Storebælt_2013 Støjhandlingsplan INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING 3

Læs mere

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG

MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED - NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG MENNESKERS SUNDHED NYE TEMAER I VVM-SAMMENHÆNG BEFOLKNING OG MENNESKERS SUNDHED VVM-direktiv 2014/52/EU Mennesker Befolkning og menneskers sundhed Implementering af VVM-direktivet i dansk lovgivning i

Læs mere

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER

NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER NYT OM STØJREDUCERENDE VEJBELÆGNINGER Seniorforsker Hans Bendtsen Afdelingen for Trafiksikkerhed og Miljø Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1020 København K Tel: 33 93 33 38, Fax: 33 93 07 12 E-mail:

Læs mere

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan

Brøndby Kommune. Støjhandlingsplan Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Brøndby Kommune Støjhandlingsplan August 2010 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Brøndby Kommune Ref Version 2 9415016 Støjhandlingsplan

Læs mere

Perspektiv nr. 12, Kortlægning af trafikstøj. Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S

Perspektiv nr. 12, Kortlægning af trafikstøj. Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S Kortlægning af trafikstøj Jakob Høj, Civilingeniør, trafikplanlægger, Tetraplan A/S Perspektiv nr. 12, 27 Støj er en miljøfaktor, som påvirker et stort antal mennesker. Mange danskere er generet af støj

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN. - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN - et pilotprojekt om begrænsning af støj i et boligområde APRIL 2006 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 PLANENS INDHOLD OG TILBLIVELSE 4 TRAFIK OG STØJ I FOLEHAVEN 6 STØJKORTLÆGNING

Læs mere

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg

Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel del 1c Gødvad By, Gødvad, 8600 Silkeborg Trafikstøj veje Rapport nr. antal sider BE-01-260315. Sider inkl. denne: 10 Rapport titel Beregningssted Beregning af vejtrafikstøjniveau på 1. etape af Eriksborg nye udstykning i Silkeborg kommune. matrikel

Læs mere

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2

SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Beliggenhed og planforhold 2 REGION HOVEDSTADEN SALG AF HØRSHOLM HOSPITAL STØJ FRA VEJTRAFIK ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK NOTAT INDHOLD 1 Indledning

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( )

Hvidovre Kommune. Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) Hvidovre Kommune Støjhandlingsplan 2013-2018 ( ) 4990rap001, December 2013 Indholdsfortegnelse 1. Administrative bestemmelser 1 2. Resume af støjhandlingsplanen 1 3. Grænseværdier og samfundsøkonomiske

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937

Trafikstøjhandlingsplan 2009. Høje-Taastrup Kommune. Sag 2253594 dok. 2933937 Trafikstøjhandlingsplan 2009 Høje-Taastrup Kommune Sag 2253594 dok. 2933937 Indhold 1. Indledning 1.1 Resumé af trafikstøjhandlingsplanen 1.2 Offentlig høring 1.3 Hvad sker der fremadrettet 2. Vejtrafikstøj

Læs mere

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen.

Støjberegningerne er udført for et scenarie: med ny jordvold i forlængelse af eksisterende vold, langs S-togs strækningen. NOTAT Projekt Støjnotat Lokalplanforslag for plejeboliger i Køge Nord Kunde Køge Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-07-14 (rev. 1 2015.08.21) Til Martin Peter Schmidt, Køge Arkitekterne a/s Henrik Paaske Kjer

Læs mere

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING

Notat N5.027.14. Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 1 INDLEDNING Notat N5.027.14 Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Trafikstøj ved Sdr. Ringvej Støjberegninger 06. oktober 2014 Vores reference: 35.5676.01

Læs mere

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning

Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Trafiksikkerhedsplan - Sammenfatning Godkendt på Teknisk Udvalgs møde den 5. maj 2010 INDHOLD 1 Forord...3 2 Kortlægning af nuværende forhold...4 3 Utryghed blandt borgere i kommunen....5 4 Skolevejsundersøgelse...

Læs mere

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne

Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Miljøcenter Roskilde Att: Hans Erling Jensen Randers, den 25. juni 2010 J. Nr ROS-432-00025 Miljøteknisk redegørelse for dæmpning af støjbidrag fra Danish Crowns afdeling i Rønne Ansøgning om lempelse

Læs mere

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft

Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft 30. oktober 2014 Miljøvurdering af lokalplan 13-012 støj og luft Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Indledning Miljøvurdering af lokalplan 13-012: Etablering af mere forureningsfølsomt erhverv

Læs mere

Støjgener fra motorvejen

Støjgener fra motorvejen Transportudvalget 2014-15 TRU Alm.del Bilag 6 Offentligt Støjgener fra motorvejen E20/E45 mellem afkørsel 62 til 64 Hvorfor er jeg her i dag? En dejlig sommerdag, hvor det skal gøre godt med lidt koldt

Læs mere

CPX-måling før skift af belægning

CPX-måling før skift af belægning appletrafikstøj CPX-måling før skift af belægning CPX-målinger af dækstøj giver et entydigt billede af asfaltbelægningens betydning for støjen. Det kan give en reduktion af støjen på op til 6 db(a) at

Læs mere

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder

STØJEN STYR PÅ. en inspirationspjece til kommuner om støjhandlingsplaner og stilleområder Design: ESSENSEN.COM Foto: Scanpix, Ole Malling, Lene Magner, Ole Andersen, Lisbeth Øhrgaard, Jægersborg Skovdistrikt Tryk: Fihl Jesen Oplag: 500 stk 1. oplag. 2008 ISBN: 9788791823220 PJECEN SKAL GIVE

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Indsigelse i hovedtræk

Indsigelse i hovedtræk Høringssvar vedr. Aalborg Kommunes trafikstøjhandlingsplan Indsigelsen angår Aalborg Kommunes trafikstøjhandleplan, hvoraf det fremgår, at Aalborg Kommune fortsat (vil) arbejde for etablering af den 3.

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF

Seacon A/S. Indledning. Indhold. Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Vejstøj Miljømåling Trafikstøj Projektnr.: 13.2089 05. juni 2013 Rev. 16. september 2013 RAR/MF Indledning Seacon A/S ved Stine Gro Jensen har bedt Viatrafik om at foretage støjberegninger ved etablering

Læs mere

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.

Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre

Læs mere

KAPITEL I TRAFIKSTØJ

KAPITEL I TRAFIKSTØJ KAPITEL I TRAFIKSTØJ I.1 Indledning Støj opfattes subjektivt Støj er en kilde til gener og kan påvirke helbredet negativt Analyserer omkostninger ved trafikstøj Støj er betegnelsen for uønsket lyd, der

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse

En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse En række faktorers betydning for opfattelsen af støj fra vejtrafik - en multivariabel analyse af Bo Mikkelsen og Lars Ellebjerg Larsen Danmarks TransportForskning Knuth-Winterfeldts Allé, bygning 116 Vest

Læs mere

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3

Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Beboernes opfattelse af støjen ved Ringmotorvejen Undersøgelse før og efter udvidelsen af M3 Hans Bendtsen og Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011

STØJHANDLINGS- PLAN 2013. For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 STØJHANDLINGS- PLAN 2013 For Københavns Kommune efter støjbekendtgørelsen Marts 2011 Udgivet i marts 2011 af Københavns Kommune Teknik- og Miljøforvaltningen Center for Miljø Foto: Københavns Kommune Grafisk

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Allerød Kommune. Støjkortlægning

Allerød Kommune. Støjkortlægning Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Allerød Kommune Støjkortlægning Marts 2009 Ref 86511082 Støj(1) Version 2 Dato 2009-03-24 Udarbejdet af MDY, CM Kontrolleret af MDY Godkendt af CM Rambøll Danmark

Læs mere

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede

NOTAT. Vindmøller nord for stilleområde ved Randbøl Hede NOTAT Projekt Vindmøller på Flyveplads Vandel Kunde Telos Energy ApS Notat nr. 1 Dato 18-04-2012 Til Vejle Kommune, Marianne Bjerre Fra Albert Ernest Coutant og Allan Jensen Kopi til Anders Dolmer Vindmøller

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde

KØGE BUGT MOTORVEJEN. Borgermøde KØGE BUGT MOTORVEJEN Borgermøde PLANLÆGNINGSCHEF OLE KIRK PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst Borgmester Niels Hörup, Solrød Kommune Introduktion Planlægningschef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder

Læs mere

Professionel støjservice

Professionel støjservice Professionel støjservice Profil: Støjakustik leverer støjdæmpning og akustikløsninger til industri, den offentlige sektor og til private. Vi har 20 års erfaring og anvendes som specialister og rådgivere

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere