Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nye veje til støjbekæmpelse i byer. - et idékatalog"

Transkript

1 Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport

2 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon Telefax Forfattere: Redaktion: Layout: Foto: Tryk: Oplag: Nye veje til støjbekæpelse i byer - et idékatalog Rapport 295 Hans Bendtsen, Lars Ellebjerg Larsen og Bent Andersen Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet og Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Arletty Suenson Arletty Suenson, Hans Bendtsen, Birgit Berggrein, Randers Kommune og Ulf Sandberg, VTI Vejdirektoratet, Anlægsområdet 500 stk. Copyright Vejdirektoratet, 2004 ISBN ISBNnet ISSN ISSNnet L Y D E N A F b r o e r... L Y D E N A F t r y k h e d... L Y D E N A F r e n h e d...

3 Nye veje til støjbekæmpelse i byer - et idékatalog Rapport

4 4

5 L Y D E N A F u n g e... Forord Størstedelen af de boliger i Danmark, der er belastet med støj fra vejtrafik, er beliggende i byer. Det er vanskeligt at få reduceret disse støjproblemer. Derfor er et behov for at finde nye veje og metoder til at reducere støjens gener. Med vedtagelsen af EU s direktiv om støj [1] kan det forventes, at der i fremtiden kommer øget fokus på støj. Idékataloget er finansieret af Trafikministeriets trafikpulje. Formålet med dette idékatalog er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan der kan arbejdes med at reducere generne fra vejtrafikstøj i byområder. Idékataloget er tænkt som et inspirationsgrundlag og en håndbog, som kan anvendes af teknikere i kommuner og amter samt rådgivere. Idékataloget kan ses som en opfølgning på strategien for begrænsning af vejtrafikstøj, der blev offentliggjort i november 2003 [2]. Idékataloget er udarbejdet af det rådgivende ingeniørfirma Atkins Danmark for Miljøstyrelsen og Vejdirektoratet. Vejdirektoratet og Danmarks TransportForskning (DTF) har i en periode arbejdet på et projekt med arbejdstitlen»vision: Byen uden støjgener«. I forbindelse med DTF s projekt er der indsamlet et større materiale om ideer og eksempler på virkemidler til at reducere vejstøjen. Der er afholdt workshops med udenlandske eksperter og et fremtidsværksted samt en studietur til Tyskland og Schweiz. I projektet deltog medarbejdere fra DTF og Miljøstyrelsen samt Odense, Randers og Århus kommuner. Idékataloget er udarbejdet med bistand af seniorforsker Hans Bendtsen og civilingeniør Lars Ellebjerg Larsen fra Atkins Danmark. For at støtte udarbejdelsen af idékataloget har der været nedsat en følgegruppe med følgende medlemmer: Hanne Lylov Nielsen, Miljøstyrelsen Jørgen Horstmann, Miljøstyrelsen Brian Kristensen, Miljøstyrelsen Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet Mia Christiernson, Landsplanafdelingen, Miljøministeriet Birgit Berggrein, Randers kommune Jonas Olesen, Randers kommune Sven-Åge Jensen, Randers kommune Birte Nielsen, Århus kommune Henrik Bang, Odense kommune Flemming Andersen, Odense kommune Lars Ellebjerg Larsen, Atkins Hans Bendtsen, Atkins 5

6 L Y D E N A F c y k l e r... Indhold Forord 5 1. Sammenfatning 9 2. Indledning Støjs effekter Støjgener Økonomiske effekter af trafikstøj Effekter på helbred og søvn Problemets omfang og udvikling Den hidtidige udvikling En vurdering af fremtiden Planlægningspraksis Eksisterende planlægningspraksis Støjkriterier fra WHO Danske vejledende grænseværdier Eksempler på danske målsætninger Nogle nye forskningsresultater Håndtering af støj i Schweiz Byen uden støjgener - en vision Virkemidler Støjdæmpning ved kilden - køretøj og vej Støjdæmpning ved kilden - trafikken Miljøzoner Støjdæmpning under udbredelse Støjdæmpning ved modtageren Kombination af virkemidler Organisering af støjbekæmpelse Kommunens egne aktiviteter Planlægning og byudvikling Samarbejde med borgerne og rådgivning Idéer til Finansiering Undersøgelse af beboeres holdning Danske eksempler 94 7

7 9.3 Eksempler fra Europa Samarbejde Formidling af støj Problematisering Lidt om støjniveauer Præsentation af støjniveauer Lyddemonstrationer Pjecer Eksempler på formidlingsmetoder Referencer 121 8

8 L Y D E N A F l e g e p l a d s e r Sammenfatning I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. 28 % af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db. Støjproblemerne er koncentreret i byerne. Vejtrafikstøj påvirker mennesker på forskellig vis i form af gener, søvnforstyrrelser og stress samt forstyrrelser af indlæring. Desuden indikerer nye undersøgelser, at støj kan påvirke helbredet i form af forøget risiko for hjerte-karsygdomme. Støjens effekter har ligeledes en økonomisk side. Det at folk føler sig generet af støj har en effekt på prisen på boliger i støjbelastede områder. Desuden har støjens helbredsmæssige effekter en økonomisk side i form af udgifter til behandling mv. De samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med vejtrafikstøj i Danmark er opgjort til mellem 5,9 og 8,7 mia. kr. årligt. Vejstøjstrategien Det er vanskeligt at få reduceret støjproblemerne i byerne. Derfor er et behov for at finde nye veje og metoder til at reducere støjens gener. Med vedtagelsen af EU s direktiv om støj kan det forventes, at der i fremtiden kommer øget fokus på støj. Formålet med dette idékatalog er at præsentere nogle visionære ideer og forslag til, hvordan der kan arbejdes med at reducere generne fra vejtrafikstøj i byområder. Idékataloget er tænkt som et inspirationsgrundlag og en håndbog, som kan anvendes af teknikere i kommuner og amter samt rådgivere. Idékataloget kan ses som en opfølgning på strategien for begrænsning af vejtrafikstøj, der blev offentliggjort i november

9 Lokal indsats nødvendig De samlede støjeffekter af den forventede generelle trafikstigning i perioden 2001 til 2020 og den allerede vedtagne EU regulering af støjudsendelsen fra nye biler og dæk, er små. Der kan samlet set forventes et generelt fald i støjen på 0,6 db ved bygader hvor langt størstedelen af de støjramte boliger er beliggende. Ved landeveje og motorveje kan der derimod forventes en mindre stigning i støjen på henholdsvis 0,2 og 0,7 db. Intet tyder derfor på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Økonomiske overvejelser sætter ofte en begrænsning på indsatsen og afholder formodentlig kommuner fra at tage fat på støjproblematikken. Idékataloget kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler, som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. Idékataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Der præsenteres løbende illustrative eksempler fra Danmark og Europa. EU har i 2002 vedtaget et direktiv om vurdering og styring af ekstern støj. I Danmark indebærer dette, at der i skal udarbejdes støjkort og støjhandlingsplaner for Storkøbenhavn samt for en række større trafikerede veje. Mate- 10

10 L Y D E N A F b l æ s t... rialet skal offentliggøres og formidles til borgerne. Direktivet indeholder ikke krav om bestemte grænseværdier eller tiltag, da det er op til de enkelte lande at beslutte sådanne ting. Byen uden støjgener I arbejde med planlægning er det almindeligt at tage udgangspunkt i et sæt af målsætninger og analysere hvilke virkemidler og metoder, der kan anvendes til at opfylde målene. Tekniske, økonomiske og politiske muligheder og begrænsninger er meget vigtige faktorer i udarbejdelsen af planer, der skal være realistisk for at blive gennemført. Der opstilles i idékataloget nogle differentierede støjkriterier, der er ment som et forslag til at operationalisere begrebet»byen uden støjgener«på en måde, der tager hensyn til byernes eksisterende fysiske og funktionelle strukturer. Dette gøres på baggrund af nogle støjkriterier, der er udarbejdet af WHO og de støjkriterier, der i Danmark anvendes ved byggeri af nye boliger i eksisterende byområder. Det foreslås at opdele byer i de 4 følgende støjzoner, som hver især tilknyttes nogle specifikke støjkrav, nemlig: Zone A som er stille områder, hvor støjen ikke bør overstige 45 db Zone B som er almindelige boligområder med rimelige støjforhold, hvor støjen ikke bør overstige 55 db Zone C som er de støjramte centerområder, hvor støjen ikke bør overstige 65 db Zone D som er de stærkt støjbelastede områder, der typisk ligger ved store overordnede veje De samme støjkrav kunne gælde for offentlige institutioner mv., som er beliggende i disse zoner. For at kompensere for de høje støjniveauer, som vil opleves ved færdsel udendørs i støjzone C og D, bør der være nogle offentlige friarealer i form af parker, legepladser eller lignende med forholdsvist lave støjniveauer. De fire støjzoner er tænkt anvendt ved planlægning af støjforholdene i byer. De vil kunne anvendes i forbindelse med kommuneplanlægningen eller ved udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Alle boligområder i en by vil kunne indplaceres i en af de fire støjzoner ud fra de faktiske støjforhold, som findes. Der bliver således fastlagt nogle retningslinier for støj for alle boligområder. Hvis der et lokalt ønske om en aktiv indsats, kan der efterfølgende udarbejdes retningslinier for en prioriteret indsats med anvendelse af forskellige virkemidler. Opdelingen i støjzoner vil synliggøre støjforholdene i en by. Det danner rammen for en støjmærkning af alle byens områder, sådan at folk ved valg af bolig får et»objektivt«mål for støjkvaliteten, således at støj kan blive en parameter der aktivt kan indgå ved folks valg af bolig. Det kan bruges af borgere til at undersøge støjforholdene, inden de vælger fx børneinstitution, skole eller arbejdsplads. Desuden vil fastlæggelsen af støjzoner give en ramme for at sikre, 11

11 at de gode forhold i stille og almindelige boligområder (zonetype A og B) ikke forringes, ved at tillade aktiviteter, som vil påføre områderne mere støj. Virkemidler Der findes ikke ét enkelt virkemiddel, som med ét kan fjerne vejstøjproblemerne i en by. Det vil være nødvendigt at sætte ind på mange fronter og anvende mange og forskelligartede virkemidler for at dreje udviklingen i retning af en by uden støjgener. De tekniske virkemidler kan ikke stå alene. Det er nødvendigt med forskellige former for organisering for at kunne tage virkemidler i brug. Der er principielt tre forskellige steder, hvor der kan sættes ind: 1. Ved kilden, som dækker over køretøjer, vejbelægning, trafikmængde og hastighed. Når støjen dæmpes ved kilden, har det en effekt på alle de boliger og friarealer, som er påvirket af støj fra en given vejstrækning. Der opnås ligeledes en støjreduktion ved fortove og cykelstier langs vejen, hvor de lette trafikanter færdes. 2. Under udbredelsen i form af forskellige former for afskærmning og lignende. Ved anvendelse af afskærmning reduceres støjen ved de boliger og friarealer, der ligger bag en afskærmning, hvorimod der ikke opnås nogen dæmpning for de mennesker, som bor og opholder sig foran afskærmningen. 3. Ved modtageren i form af facadeisolering og lokal afskærmning. Facadeisolering har kun en effekt på støjniveauet indendørs, hvorimod støjen på friarealer ikke reduceres. 12

12 L Y D E N A F t a n k e r... Der gives en kortfattet præsentation af en lang række virkemidler til at reducere støjen, så som brug af støjreducerende vejbelægninger, omlægning af trafikken og hastighedsreduktioner, begrænsning af den tunge trafik om natten, afskærmning, beplantningsbælter og facadeisolering. Der præsenteres ideer til hvordan miljøzoner kan anvendes i forbindelse med reduktion af støjen. Organisering af indsats Det er vigtigt at sætte en positiv udvikling i gang lokalt, også selvom udfordringen kan virke stor og resultaterne i begyndelsen er meget beskedne. Til at igangsætte og drive støjarbejdet i en kommune kunne der etableres et støjsekretariat med nogle medarbejdere, der har som primær opgave at planlægge, igangsætte og styre den kommunale indsats på støjområdet. Et sådant arbejde bør foregå i et samarbejde med andre afdelinger i kommunen samt i samarbejde med private borgere, ejer- og lejerforeninger samt erhvervslivet. En kommune er en stor organisation som løbende planlægger og gennemfører en lang række aktiviteter både med drift og vedligeholdelse samt med nybyggeri og anlæg. Det kunne gøres til en kommunal målsætning, at støjhensyn og støjbekæmpelse altid skal indtænkes i alle relevante aktiviteter fx i forbindelse med vejvedligeholdelse, bygningsvedligeholdelse og renovering af friarealer og parker mv. I kommunerne foregår der en planlægning af byudviklingen og evt. af ombygningen og forbedringen af eksisterende byområder. Støj medtages normalt som en væsentlig parameter ved udbygning af helt nye boligområder. Men støj kunne ligeledes medtages som en væsentlig parameter ved ombygning og udbygning af eksisterende byområder. Grundlaget for noget sådant kunne være en fastlæggelse af nogle kommunale målsætninger for støj i eksisterende byområder. Aktivering af ressourcer Der er et behov for at aktivere så mange ressourcer som muligt i arbejdet på at reducere støjen. Her kan kommunen spille en meget vigtig rolle i forhold til borgere og erhvervsliv. Undersøgelser viser, at der er en vis vilje til at deltage i betalingen af støjreducerende tiltag blandt nogle borgere. Men de enkelte borgere kan mangle viden om de tekniske og økonomiske muligheder. Et kommunalt støjsekretariat kunne spille en vigtig rolle som idebank, initiativtager og koordinater. Hvis det er muligt at samle interesserede støjplagede borgere, præsentere dem for tekniske løsningsmuligheder og hjælpe dem med planlægningen og organiseringen af arbejdet med at reducere støjen, vil der formodentlig kunne igangsættes en række initiativer, som helt eller delvist kan betales af borgerne. Den kommunale indsats kan bestå i organisering og koor- 13

13 dinering med henblik på at få aktiveret de ressourcer, der findes blandt borgerne samt med eventuel deltagelse ved udførelse af forskellige arbejder. Desuden kunne det være en mulighed, at borgere og kommune deles om udgiften til nogle aktiviteter efter en fordeling, der kan opnås enighed om. Finansiering Der præsenteres, som inspiration, en række eksempler fra ind- og udland på, hvordan støjreduktioner er blevet finansieret. Boligejere kan selv beslutte sig for at få reduceret støjen ved deres bolig og selv betale for dette. Den stigning af ejendomsprisen, der opstå pga. en støjreduktion, kan danne baggrunden for en finansiering. En værdiforøgelse af en bolig vil principielt betyde, at ejendomsværdien forøges tilsvarende. En forøget ejendomsværdi vil betyde, at kommune og stat får forøget skatteindtægterne i form af øget grundskyld og ejendomsværdiskat, som kunne anvendes til helt eller delvist at finansiere støjreducerende tiltag. I almennyttige boligbebyggelser eller i ejer- og andelsforeninger kan støjdæmpning i form af støjisolerende vinduer mv. finansiers over bebyggelsens vedligeholdelses- eller moderniseringsbudget, der ligeledes kan finansiere et nyt hegn, der udformes som støjskærm eller bygning af beboervaskeri, fælleslokaler, carporte/garager eller cykelskure, der placeres og udformes, således at de kan fungere som støjskærme. Formidling I forbindelse med projekter, hvor der planlægges støjreducerende tiltag i byer, må det anbefales, at inddrage de borgere, der opnår en støjreduktion eller på anden vis påvirkes af projektet. Dette kan være med til at give borgerne indflydelse på valg af løsninger samt give borgerne en realistisk forventning til hvor stor en støjreduktion projektet medfører. Borgerne vil kunne bibringes et medejerskab til projektet og nogle borgere vil kunne få et incitament til selv at gennemføre nogle supplerende tiltag, som kan forbedre effekten og kvaliteten af det, der i forvejen planlægges gennemført. Idékataloget afsluttes med en række anvisninger og eksempler på, hvordan viden om støj kan formidles og hvordan borgerne kan inddrages i arbejdet med at reducere støjen. 14

14 L Y D E N A F h u r t i g h e d Indledning Trafik- og byplanlægningen de sidste år har været med til at reducere problemerne med vejtrafikstøj. Ca. 28 % af Danmarks boliger ( i den seneste nationale kortlægning) har dog stadig et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db [2]. Af disse boliger er stærkt støjbelastede med støjniveauer over 65 db, hvilket er 10 db over den vejledende grænseværdi. Desuden ligger mange boliger i gruppen 45 til 55 db, hvor der også forekommer støjgener. Det fremgår også af kortlægningen at støjproblemerne er koncentreret i byerne. I»Fælles fremtid - udvikling i balance, Danmarks nationale strategi for bæredygtig udvikling«[33] fra regeringen i juni 2002 fremhæves det, at støj fra vejtrafik er et udbredt lokalt miljø- og sundhedsproblem, samt at mange mennesker bor i områder, hvor trafikstøjen overskrider grænserne for, hvad der anses for sundhedsmæssigt tilfredsstillende. Der opstilles et ambitiøst langsigtet mål om, at trafikstøj skal begrænses til et niveau, som sikrer, at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger. Figur 2.1 Ca. 28 % af Danmarks boliger har et støjniveau, der ligger over den vejledende grænse på 55 db. Vejstøjstrategi I november 2003 blev»forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj«[2] offentliggjort. Forslaget er udarbejdet af»vejstøjgruppen«, der bestod af re- 15

15 præsentanter for en række ministerier, og er regeringens strategi for at reducere vejstøj. Med vejstøjstrategien er der tilvejebragt ny viden om og overblik over forskellige virkemidler til at nedbringe vejtrafikstøj, herunder analyser af virkemidlernes støjreducerende effekt og samfundsøkonomiske konsekvenser. I strategien præsenteres den første undersøgelse om omfanget af de sundhedsmæssige konsekvenser af vejstøj i Danmark, på baggrund af et litteraturstudie baseret på international viden om sammenhængen mellem vejstøj og forhøjet blodtryk/hjertesygdom. Det anslås forsigtigt i vejstøjstrategien, at i størrelsesordenen personer årligt dør tidligere end ellers, som følge af vejstøj. Strategien viser, at der er gode muligheder for at tilrettelægge en indsats for at begrænse vejtrafikstøj, der giver samfundsøkonomisk overskud, da de fleste virkemidler i teorien giver et positivt samfundsøkonomisk nettoresultat. Dette på trods af, at mange virkemidler kræver betydelig finansiering (f.eks. udgifter ved facadeisolering eller ved brug af den bedste kvalitet af støjreducerende asfalt). Overskuddet opstår, fordi gevinsten ved øgede huspriser og sparede helbredsomkostninger overgår udgifterne til støjbekæmpelse. Scenarier i strategien viser, at det kræver finansiering i størrelsesordenen 2,5-3 mia. kr., hvis antallet af stærkt støjbelastede boliger skal reduceres markant. I strategien præsenteres 10 statslige tiltag, som både indeholder initiativer for de statslige veje og samtidig udgør en ramme for lokale myndigheder til at reducere vejstøj. Forslag til statslige initiativer i vejstøjstrategien: 1. Den danske indsats i EU-samarbejdet om at skærpe kravene til støjudsendelse fra køretøjer og dæk styrkes. 2. Forbrugernes oplyses om muligheden for at skifte til støjsvage dæk. 3. Det nuværende beskyttelsesniveau i forbindelse med de besluttede og planlagte trafikinvesteringer på statsvejnettet fastholdes, hvilket vil bidrage til en væsentlig reduktion af støjen langs statens veje. 4. Muligheden for at skifte til vinduer med både støjdæmpende og energibesparende egenskaber søges inddraget i kommende aktiviteter for energieffektive vinduer, som gennemføres i samarbejde med glasbranchen. 5. I takt med, at dokumentation for støjreducerende vejbelægninger foreligger, øges formidlingsindsatsen om effekten af de forskellige typer støjreducerende vejbelægninger med henblik på at skabe et bedre beslutningsgrundlag for, at vejmyndigheder kan anvende dette virkemiddel. 6. I forbindelse med den løbende udskiftning af asfaltbelægninger på statsvejene vurderes det i lyset af den forhåndenværende dokumentation, samt 16

16 L Y D E N A F k o m m u n i k a t i o n... de givne anlægs- og driftsøkonomiske rammer, om der er grundlag for at anvende støjreducerende vejbelægninger. 7. Vejledning om vejstøj i boligområder opdateres, både set i lyset af vejstøjstrategien og EU direktivet om støj. 8. Kommuner og amter opfordres til at være opmærksomme på, at færdselsloven indeholder hjemmel til, at politiet efter forhandling med amter og kommuner (vejbestyrelsen/vejmyndigheden) kan fastsætte lokale hastighedsbegrænsninger på strækninger med mange støjbelastede boliger. 9. Vejstøjstrategiens katalog om virkemidlernes effekt og økonomi formidles til kommuner og amter. 10.Der vil blive gjort status over den løbende indsats for støjbekæmpelse hvert femte år, i tilknytning til implementeringen af EU s støjdirektiv. På det grundlag vurderes behovet for at justere strategien. Fremtiden Der er også i befolkningen fokus på trafikstøj, og dette bliver næppe mindre, når der om få år, som følge af EU s direktiv fra 2002 om vurdering og styring af ekstern støj [1], skal gennemføres samlede kortlægninger af støj fra alle kilder. Der skal på baggrund af kortlægningerne udarbejdes handlingsplaner for de største byområder samt større veje, jernbaner og lufthavne. Det er således sandsynligt, at der fremover vil være øget fokus på indsatser til at begrænse støjen. Intet tyder på, at bedre bilteknologi inden for en overskuelig årrække vil løse støjproblemerne. Derfor er det nødvendigt med en målrettet lokal indsats, hvis der skal gøres noget ved støjproblemerne. Nogle kommuner har opstillet lokale målsætninger for reduktion af trafikstøjen. Støjreduktion med anvendelse af de almindeligt kendte virkemidler som skærme og facadeisolering er normalt relativt omkostningskrævende. Økonomiske overvejelser sætter derfor ofte en begrænsning på indsatsen over for de eksisterende støjproblemer. I forbindelse med opførelse af nye boliger eller anlæg af nye veje tages der i dag hensyn til støj. Dette idékatalog fokuserer derfor på bekæmpelse af støjen i eksisterende bebyggelser. Det er en sammenstilling af ideer og løsninger, som andre i nogle tilfælde har haft succes med. Idékataloget indeholder ligeledes en række detaljer, som er vigtige at huske på i konkrete situationer og i det daglige arbejde. Idékatalogets hovedmål Idékatalogets hovedmål er at præsentere visionære ideer, der kan bruges som inspirationsgrundlag for arbejdet med at reducere støjproblemerne i de eksisterende boligområder i landets kommuner. Der er tale om både nye alternative virkemidler samt de allerede kendte virkemidler som måske bliver sat ind i en ny sammenhæng. Der lægges blandt andet vægt på virkemidler, som ikke er så omkostningskrævende for de offentlige myndigheder. 17

17 Det er ikke muligt inden for en overskuelig tidshorisont at nå en by helt uden trafikstøjgener. Verdenssundhedsorganisationen WHO har defineret godt helbred som en tilstand af fysisk, mentalt og socialt velbefindende. Det er et vigtigt mål for rapporten, med baggrund i denne helbredsdefinition at præsentere nogle forslag til differentierede støjkriterier, der kan operationalisere og definere begrebet»byen uden støjgener«. Desuden er det et vigtigt mål at præsentere visionære virkemidler og planlægningskoncepter, der kan anvendes til lokalt at arbejde hen mod målet om en by uden støjgener, og således anvise et bud på hvordan den ambitiøse målsætning om at ingen udsættes for væsentlige negative sundhedspåvirkninger, i den nationale strategi for bæredygtig udvikling [33], kan nås. Det tilstræbes samtidig, at ideerne er så realistiske som muligt i forhold til den kommunale virkelighed, så der er sammenhæng med den kommunale trafik- og byplanlægning. Da det normalt er billigere at forebygge end at helbrede, præsenteres der ideer til, hvordan støjhensyn kan tænkes ind i mange kommunale drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter. Der præsenteres ligeledes ideer til, hvordan den private sektor - i form af både borgere og erhvervsliv - kan deltage aktivt i arbejdet med at reducere støjproblemerne. Dette kan blandt andet ske i et samspil, hvor myndighederne rådgiver den private sektor, samt i partnerskaber mellem myndighederne og den private sektor. 18

18 L Y D E N A F k u n s t... Idékatalogets baggrund er blandt andet»vejtrafik og støj - en grundbog«fra Vejdirektoratet [3], samt Trafikministeriet og Miljøstyrelsens publikation»begrænsning af trafikstøj«fra 1998 [4]. Endelig har»forslag til strategi for begrænsning af vejtrafikstøj«, [2], været en væsentlig del af baggrunden for dette idékatalog. Læsevejledning Baggrund Teknikerens værktøjskasse Anvendelse Kapitel nr. Indhold 3 Støjens effekter Problemets omfang og 4 udvikling 5 Planlægningspraksis 6 Ideer til målsætninger 7 Tekniske virkemidler 8 Organisering af indsats 9 Finansiering 10 Formidling af viden Tabel 2.1 Oversigt over idékatalogets opbygning Idékataloget tager udgangspunkt i, hvordan folk rent faktisk oplever støjproblemerne i deres hverdagsliv i boligområderne. Støjens forskellige effekter præsenteres i kapitel 3. Der sættes fokus på genevirkning, forstyrrelse af søvn og helbredsmæssige effekter. Der er ligeledes et afsnit om økonomiske effekter med fokus på virkningen på huspriser. I kapitel 4 gennemgås meget kort problemets omfang samt de eksisterende regler for køretøjer og dæk, samt EU-direktivet om vurdering og styring af ekstern Figur 2.2 Hastigheds reduktion brugt som støjdæmpende foranstaltning i den tyske by Zelle 19

19 støj. Den eksisterende planlægningspraksis præsenteres i kapitel 5. Kapitel 6 ser på, hvordan»byen uden støjgener«kan rammes ind. Det er naturligvis ikke muligt helt at undgå støjgener, men det gør det ikke mindre vigtigt at fokusere på, hvilke krav der bør stilles, så generne i det mindste minimeres. Kapitel 7 gennemgår en række mere konkrete virkemidler til støjbegrænsning med fokus på en række ideer hentet fra ind- og udland. Kapitel 8 omhandler mulighederne for at begrænse støjen gennem planlægning og samarbejde mellem myndigheder indbyrdes og mellem myndigheder, borgere og erhvervslivet. Kapitel 9 behandler mulighederne for finansiering af støjbekæmpelsen belyst gennem forskellige eksempler. Uanset at dette idékatalog præsenterer en række alternative og billigere tilgange til støjproblemerne, vil det stadig være nødvendigt med finansiering i forbindelse med en række tiltag. Ved samarbejde med borgere og andre, der ikke er fagfolk på området, er det nødvendigt at fagfolk kan formidle viden om støj, støjens effekter, støjkortlægning og ideer til støjreduktion på en forståelig måde. Indholdet af kapitel 3 til 8 kan bruges som baggrund for dette. I kapitel 10 præsenteres der ideer til hvordan disse forhold kan formidles. Desuden er det de færreste, der umiddelbart forstår, hvad en db er, og hvordan fx 55 db lyder. Derfor gives der også i kapitel 10 eksempler på, hvordan denne viden kan formidles. Dette idékatalog kan anvendes som opslagsbog, eller den kan læses i sin helhed. 20

20 L Y D E N A F s t r i b e r Støjs effekter Virkningerne af vejtrafikstøj på mennesker er forskelligartede. De kan generelt opdeles i gener (afsnit 3.1) samt i påvirkning af helbredet (afsnit 3.3). Støjens effekter har ligeledes en økonomisk side. Det at folk føler sig generet af støj har en effekt på prisen på boliger i støjbelastede områder (afsnit 3.2). Desuden her støjens helbredsmæssige effekter i økonomisk side i form af udgifter til behandling mv. (afsnit 3.3). 3.1 Støjgener En lang række faktorer har betydning for den gene fra vejtrafikstøj, som det enkelte menneske oplever. Præcis hvilke faktorer, og hvordan de spiller sammen, er ikke klarlagt. Der har været gennemført en række undersøgelser, som belyser spørgsmålet. Støjniveauet og støjens karakter er naturligvis betydende parametre, men også en lang række andre faktorer i relation til det enkelte menneske og dennes bolig spiller ind. Det kan for eksempel være den enkeltes støjfølsomhed og hørelse, og det kan være boligtypen og boligens indretning. I det følgende anvendes støjen udtrykt som det A-vægtede energiækvivalent døgnniveau (L Aeq,24h ) [3], hvis andet ikke er udtrykkeligt angivet. Støjniveauets betydning for den oplevede støjgene fremgår af figur 3.1, som viser andelen af meget generede personer ved forskellige støjniveauer. Det ses, at ved 55 db er % stærkt generede og ved 65 db er det ca. 55 %. Denne dosis-respons kurve anvendes i forbindelse inddragelse af støj i planlægningen Andel stærkt generede i % Støj (db) Figur 3.1 Andel af mennesker der føler sig stærkt generede af støj fra vejtrafik ved forskellige støjniveauer [3] Resultater fra en dansk undersøgelse fra 1970 erne. 21

21 af nye veje og boliger i Danmark. Kurven ligger ligeledes til grund for beregning af det såkaldte»støjbelastningstal«[3], der er et udtryk for den samlede støjbelastning af et boligområde vægtet i forhold til hvor generede folk er ved forskellige støjniveauer. Kurven er baseret på nogle danske undersøgelser i 1970 erne. Ny dansk undersøgelse I 1999 blev der gennemført en ny stor undersøgelse af støjgener i Århus kommune [5]. Formålet var bl.a. at belyse generne både inde i boliger samt på boligernes friarealer. Der blev udsendt spørgeskemaer til over 6100 tilfældigt udvalgte personer og 55 % besvarede spørgsmålene. Støjen fra vejtrafikken blev beregnet ved de deltagende personers boliger. Der er ikke tale om en samlet national støjgeneundersøgelse, men det vurderes, at resultaterne giver nogle tendenser for, hvordan folk i dag oplever støjen fra vejtrafikken. For at placere støj i forhold til andre faktorer ved vejtrafik, som kan genere, blev folk spurgt om følgende:»hvis De er generet af biltrafik, hvorfor er De da generet?«. Som det fremgår af figur 3.2, er støj den gene, som flest personer (over 60 %) fremhæver, efterfulgt af luftforurening (omkring 40 %) og utryghed ved børns færden (omkring 40 %) Procent Utryg at færdes Utrygt for børn at færdes Støj Luftforurening eller lugt Støv og skidt Andet Figur 3.2. Svar på spørgsmålet:»hvis De er generet af biltrafik, hvorfor er De da generet?«[5]. Det var muligt at angive flere gener. Resultater fra undersøgelse i Århus. Der er en klar sammenhæng mellem støjniveau og gene. Figur 3.3 angiver andelen af personer der svarer at de enten er generede eller meget generede. I figur 3.4 er det derimod kun andelen af personer, der angiver, at de er meget generede, som er medtaget. Derfor ligger genekurverne lavere i denne figur. Det ses, at andelen af generede personer stiger med stigende støjniveau i boligen. Generne er generelt større med åbne vinduer end med lukkede vinduer. 22

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013.

Indstilling. Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 15. marts 2013. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 15. marts 2013 Aarhus Kommune Teknik og Miljø Offentlig fremlæggelse af støjhandlingsplan 1. Resume Støjhandlingsplanen er en opfølgning på Bekendtgørelse

Læs mere

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00

Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Vejtrafikstøj Trafikkens Planlægning og Miljøkonsekvenser (TPM) Tirsdag den 12-9-2006, kl. 8.30-12.00 Michael Sørensen Adjunkt, civilingeniør Trafikforskningsgruppen ved AAU Ph.d.-studerende Michael Sørensen

Læs mere

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3

REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

-En spørgeskemaundersøgelse

-En spørgeskemaundersøgelse Geneopfattelsen ved belastning med vejtrafikstøj -En spørgeskemaundersøgelse Karen Reif Andersen Hans Bendtsen Vejdirektoratet, Trafiksikkerheds- og Miljøafdelingen Niels Juels Gade 13,12 København K Tlf.:

Læs mere

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN

LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING AF KLIMASKÆRMEN SBI-ANVISNING 244 1. UDGAVE 2014 Lydisolering af klimaskærmen Birgit Rasmussen Claus Møller Petersen SBi-anvisning

Læs mere

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring

Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Støjhandlingsplan for Ballerup 2008-2013 Udkast til offentlig høring Forord Ballerup Kommune har udarbejdet et udkast til en støjhandlingsplan for trafikstøjen i kommunen. Planen skal gælde i 5 år. Støjhandlingsplanen

Læs mere

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018

TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 TÅRNBY KOMMUNE Støjhandlingsplan 2013-2018 Juli 2013 Indholdsfortegnelse 1. Resumé af støjhandlingsplanen 3 2. Det samlede byområde 3 3. De ansvarlige myndigheder og det retlige grundlag 3 4. Gældende

Læs mere

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.

Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod

Læs mere

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K.

Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden. Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Hvad koster støj? - værdisætning af vejstøj ved brug af husprismetoden Udarbejdet af: Miljøøkonom, cand. silv. Camilla K. Damgaard Miljøstyrelsen 2003 Projektartikel baseret på rapporten: Hvad koster støj?,

Læs mere

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt

Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt Støj Forord Denne pjece handler om støj på arbejdspladsen. Er der oplysninger du mangler eller er i tvivl om kontakt os. Indholdet i denne pjece er baseret på lovgivningen, men indholdet udtrykker ikke

Læs mere

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser.

Formålet med hæftet er at give interesserede borgere baggrund for at vurdere vejstøj i deres omgivelser. Side 1 af 17 Vejtrafik og støj - en introduktion Baseret på rapport 146 Resumé: Dette hæfte er en kortfattet introduktion til problemerne med støj fra vejtrafik og til arbejdet med bekæmpelse af disse

Læs mere

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc

CaseNo06-16666_#126250-10_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc STØJHANDLINGSPLAN SILKEBORG KOMMUNE 21 CaseNo6-16666_#12625-1_v1_Støjhandlingsplan med forside(1).doc Side 3 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE INDLEDNING

Læs mere

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007

Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Støj fra veje Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4 2007 Indhold FORORD 5 1 INDLEDNING 7 1.1 STØJGENER OG SUNDHEDSEFFEKTER 7 1.2 NATIONAL VEJSTØJSTRATEGI 8 1.3 STØJ OG HUSPRISER 8 1.4 STØJBEKENDTGØRELSEN

Læs mere

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010

Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Støjhandlingsplan for vejtrafik 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 3 3. Beskrivelse af byområdet... 4 4. Retsligt grundlag og ansvarlige myndigheder... 4 5. Grænseværdier... 4 6. Resume af støjkortlægningen...

Læs mere

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE

PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE PLANLÆGNINGSVÆRKTØJER OG EKSEMPLER STØJREDUKTION LANGS VEJE VEJTEKNISK INSTITUT RAPPORT 189-2010 STØJREDUKTION LANGS VEJE Planlægningsværktøjer og eksempler Rapport 189-2010 FORFATTER: Hans Bendtsen ISBN

Læs mere

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj

Notat. Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Notat Nyt støjbelastningstal til vurdering af vejtrafikstøj Miljøteknologi J.nr. MST-5100-00020 Ref. JJ Dato: 5. februar 2010 Notatet beskriver hvordan en arbejdsgruppe med repræsentanter for Vejdirektoratet

Læs mere

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune

Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune Støjhandlingsplan 2010 - for udvalgte veje i Odense Kommune 1 Indhold: Side Forord 3 Resumé 4 Veje der er omfattet af handlingsplanen 5 Lovgivning 6 Fakta om vejtrafikstøj 7 Støjgrænser 9 Sammenfatning

Læs mere

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT

LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT LOKAL STØJHANDLINGSPLAN FOR FOLEHAVEN BAGGRUNDSRAPPORT NOVEMBER 2005 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND 4 1.1 FORMÅL MED STØJHANDLINGSPLANEN 4 1.2 PERSPEKTIVER 4 1.3 ORGANISERING AF PROJEKTET 5 1.4 BORGERDIALOG

Læs mere

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto

STØJSKÆRM VED. visualisering/foto STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,

Læs mere

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5

1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4. 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 Støjhandlingsplan 2013 indhold 0 Baggrund 3 1 Oversigt over de vigtigste punkter i støjhandlingsplanen 4 2 Det kortlagte omårde og støjkilderne 5 3 Ansvarlige myndigheder og retligt grundlag 6 4 Alle gældende

Læs mere

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse

Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Støjdæmpende vejbelægning på Motorring 3, samfundsøkonomisk analyse Civilingeniør Henrik Nejst Jensen, Vejdirektoratet, Vej- og trafikområdet, hne@vd.dk Civilingeniør Carsten Bredahl Nielsen, Vejdirektoratet,

Læs mere

KAPITEL I TRAFIKSTØJ

KAPITEL I TRAFIKSTØJ KAPITEL I TRAFIKSTØJ I.1 Indledning Støj opfattes subjektivt Støj er en kilde til gener og kan påvirke helbredet negativt Analyserer omkostninger ved trafikstøj Støj er betegnelsen for uønsket lyd, der

Læs mere

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013

Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Ballerup Kommune støjhandlingsplan 2008-2013 Rekvirent: Ballerup Kommune AV 1300/09. Revision 4 Sagsnr.: A581030 Side 1 af 27 12. februar 2009. Revideret 29. maj 2009 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm

Læs mere

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995

At-VEJLEDNING. Støj. D.6.1 Marts 2002. Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 At-VEJLEDNING D.6.1 Marts 2002 Erstatter At-meddelelse nr. 4.06.1 af september 1995 Støj 2. udgave april 2004 2 Hvad er en At-vejledning? At-vejledninger vejleder om, hvordan reglerne i arbejdsmiljølovgivningen

Læs mere

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har

Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har Vallensbæk Kommune har en veludviklet infrastruktur. Kommunen har nen gennemskæres af Holbækmotorvejen, Køge Bugt Motorvejen samt af S-banen. De to hovedfordelingsveje i kommunen er Vallensbæk Torvevej

Læs mere

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG

Trafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks

Læs mere

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan

Glostrup Kommune. Støjhandlingsplan Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Glostrup Kommune Støjhandlingsplan Januar 2014 Denne støjhandlingsplan er udarbejdet af Rambøll for Glostrup Kommune Ref 1100005863 Glostrup støjhandlingsplan

Læs mere

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA

Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet DELTA Teknisk Notat Trafikstøj på Vestegnen Udført for Vestegnssamarbejdet TC-100046 Rev.1 Sagsnr.: T201775 Side 1 af 14 + kortbilag 1-4 17. februar 2012 DELTA Venlighedsvej 4 2970 Hørsholm Danmark Tlf. +45

Læs mere

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING

LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING STATENS BYGGEFORSKNINGSINSTITUT AALBORG UNIVERSITET KØBENHAVN LYDISOLERING I BYGNINGER TEORI OG VURDERING SBI-ANVISNING 245 1. UDGAVE 2014 Lydisolering i bygninger teori og vurdering Claus Møller Petersen

Læs mere

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010

BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010 BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,

Læs mere

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015

Vedr.: Statens indsats mod motorvejsstøj Foretræde 29.01.2015 Borgergruppe i Køge Bugt kommunerne: Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk, Ishøj, Greve og Solrød Folketingets Transportudvalg www.trafikstoej.dk post@trafikstoej.dk Dato 25.januar 2015 Vedr.: Statens indsats

Læs mere

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013

Juni 2009. Støjhandlingsplan 2008-2013 Juni 2009 Støjhandlingsplan 2008-2013 Støjhandlingsplan 2008-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE (JF. BEKENDTGØRELSE NR. 717 AF 13.6.2006) SIDE FORORD 3 INDLEDNING 4 1 STØJHANDLINGSPLANENS VÆSENTLIGSTE ELEMENTER

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING

Notat nr. N6.029.11. Tranbjerg - støjskærm Støjskærm. : Tranbjerg Fællesråd. : Jørgen Heiden. Vedlagt : Tegning nr. 1-4. Kopi til : 1 INDLEDNING Notat nr. N6.029.11 Dusager 12 8200 Aarhus N Danmark T +45 8210 5100 F +45 8210 5155 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Tranbjerg - støjskærm Støjskærm 25. juli 2011 Projekt: 35.6315.02 Til Fra : Tranbjerg

Læs mere

Tænk toppen af støjen...

Tænk toppen af støjen... Tænk toppen af støjen... Hvad støj gør ved os Støj er uønsket lyd. Støj kan være irriterende, distraherende, generende og direkte farlig. Foruden høretab og tinitus kan støj medføre kommunikationsbesvær,

Læs mere

Støjkortlægning 2010 Større veje

Støjkortlægning 2010 Større veje Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Støjhandlingsplan 2010 Støjkortlægning 2010 Større veje April 2010 Dato: 08.04.2010 Notatnummer: 2219041.01 Rev: 1 Udarbejdet af: JaH/SFJ Kontrolleret / godkendt:

Læs mere

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17

APV 2014. ArbejdsPladsVurdering 2014. Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole. Side 1 af 17 APV 2014 ArbejdsPladsVurdering 2014 Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole Side 1 af 17 Forord I november 2014 gennemførte vi på det daværende SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) bland alle institutionens

Læs mere

Trafikstøjhandlingsplan 2013

Trafikstøjhandlingsplan 2013 Trafikstøjhandlingsplan 2013 Forord Miljøministeriet har med støjbekendtgørelsen fra 2006 fastlagt, at der skal gennemføres en kortlægning af ekstern støj samt udarbejdes handlingsplaner til løsning af

Læs mere

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr.

HØRESKADER. Branchevejledning om forebyggelse af. Forsvar og politi. 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. Branchevejledning om forebyggelse af HØRESKADER Forsvar og politi 2. udgave 2.oplag, 2005 ISBN nr. 87-91106-25-7 Vare nr. 162033 Layout: www.zenario.com Tryk: PrintDivision Vejledningen henvender sig til

Læs mere

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx

Støjkortlægning 2011. Aalborg Portland A/S. C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S C:\Data\Miljøstyrelsen\Alle rapporter\støjkortlægning 2011 Aalborg Portland 001.docx Titel: Støjkortlægning 2011 Aalborg Portland A/S Teknisk rapport nr.: 2012-24598-70-020

Læs mere

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1)

Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) Bekendtgørelse nr. 18 af 9. januar 2006 Bekendtgørelse om besætningsmedlemmers udsættelse for støj (Støjbekendtgørelsen) 1) I medfør af 40 g, stk. 1 og stk. 2, jf. 149, stk. 7 og stk. 10, i lov om luftfart,

Læs mere

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse

Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Miljø Nyt Nr. 51 2000 Kriterier for prioritering af trafikstøjbekæmpelse Støjkortlægning af nordvestlige bydele i København ved anvendelse af digitale kort og data fra BBR- og CPR-registre Jakob Høj TetraPlan

Læs mere

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE

Forslag til. Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 1 Forslag til Støjhandleplan 2014 GENTOFTE KOMMUNE 2 Støjhandleplan 2014 Indhold Indledning... 3 1. Resumé... 4 2. Gentofte Kommune i tal... 4 3. De ansvarlige myndigheder... 5 Ansvarlige myndigheder...

Læs mere

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen

Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen NOTAT Projekt Furesø Kommune Støjdæmpning Kunde Furesø Kommune Dato 2011-05-16 Støjdæmpningstiltag langs Hillerødmotorvejen Dato 2011-05-08 Dette notat indeholder et idékatalog for mulige støjdæmpningstiltag

Læs mere

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010

Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Kommune Støjhandleplan 2010 Gentofte Rådhus Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Indholdsfortegnelse Indledning...3 1. Resumé...3 2. Gentofte Kommune...4 3. De ansvarlige myndigheder...5 4.

Læs mere

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv.

Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Erstatning for vejstøj og forringede adgangsforhold ved nyanlæg af veje mv. Betænkning nr.1391 afgivet af Trafikministeriets Ekspertudvalg Trafikministeriet København 2000 Forord Ekspertudvalget er nedsat

Læs mere

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg

NOTAT. Nybyggeri af almene boliger i fremtiden - Debatoplæg NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Salg og Udlejning Odense Slot Indgang G Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 65512694 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Nybyggeri

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

26.01.2011. Sagsnr. 2011-12947. Hvidbog for høring af forslag til støjhandlingsplan 2013. Februar 2011. Dokumentnr. 2010-866555

26.01.2011. Sagsnr. 2011-12947. Hvidbog for høring af forslag til støjhandlingsplan 2013. Februar 2011. Dokumentnr. 2010-866555 26.01.2011 Hvidbog for høring af forslag til støjhandlingsplan 2013 Februar 2011 Sagsnr. 2011-12947 Dokumentnr. 2010-866555 Sagsbehandler Karen Forsting! ""#$ %& '#!(&)) Indledning... 3 Den videre proces...

Læs mere

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer

Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Helle Huse, civilingeniør, Anders Nyvig A/S Trafik og Miljøhandlingsplaner - resultater og erfaringer Det er nu 4 år siden, at arbejdet med de første trafik- og miljøhandlingsplaner blev igangsat. Hovedparten

Læs mere

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer

Skærmarbejde og helbred. - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Skærmarbejde og helbred - en interview-undersøgelse blandt HK-medlemmer Indhold Indledning - Vores bange anelser blev bekræftet 3 Gener ved skærmarbejde 4 Så ondt gør det 5 Medicin, behandling og sygefravær

Læs mere

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS

Samfundsøkonomisk vurdering af ITS Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. B1 Erhvervslokalisering og Miljøbeskyttelse s. 111. B2 Støj skydebaner og motorsportsbaner s.

Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. B1 Erhvervslokalisering og Miljøbeskyttelse s. 111. B2 Støj skydebaner og motorsportsbaner s. Bilag B Teknisk redegørelsesbidrag om støjforhold m.v. Indhold: B1 Erhvervslokalisering og Miljøbeskyttelse s. 111 B2 Støj skydebaner og motorsportsbaner s. 115 B3 Støj og vibrationer fra jernbaner s.

Læs mere

DECEMBER 2011. Folehaven som case

DECEMBER 2011. Folehaven som case DECEMBER 2011 Folehaven som case Indholdsfortegnelse Resumé... 5 Indledning... 5 Støjs indvirkning på sundhed... 5 Øvrige sundhedskonsekvenser relateret til trafik... 6 Interventionsmuligheder for at

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018

Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Høringsbemærkninger til Forslag til Støjhandlingsplan 2013-2018 Journalnr. : 20130410050 Dato... : 21. maj 2013 Nr. Indsigelse fra Resume af indsigelse Forvaltningens bemærkninger. Forvaltningens forslag

Læs mere

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø

Akademikeres psykiske arbejdsmiljø 1 Indholdsfortegnelse Stress... 3 Hovedresultater... 4 Stress i hverdagen og på arbejdspladsen... 5 Den vigtigste kilde til stress... 6 Køn og stress... 6 Sektor og stress... 7 Stillingsniveau og stress...

Læs mere

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ

FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Til Ringsted Kommune Dokumenttype Notat Dato oktober 2009 FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ FORDELE OG ULEMPER VED ÅBNING AF AMTSTUE ALLÉ Revision 0 Dato 2009-10-05 Udarbejdet af HDJ Kontrolleret

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning

NOTAT. Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning NOTAT Dato J. nr. 20. februar 2014 2014-795 Indholdet af nabopakken (ændring af cityringsloven) 1 Indledning Efter naboretlige regler skal naboer til fast ejendom have erstatning, hvis de udsættes for

Læs mere

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP

BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP BORGERFORENING FOR ALLESØ, NÆSBYHOVED BROBY, SKOVS HØJRUP OG KIRKENDRUP NOTAT AF 14. SEPTEMBER 2011 ANBEFALINGER TIL FORBEDRING AF TRAFIKFORHOLD I FIRKANTEN BELDRINGEVEJ, BOGENSEVEJ, STÆREHUSVEJ OG SØHUSVEJ

Læs mere

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING

UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING UDVIKLING AF VEJBELÆGNINGER MED MEGET STOR STØJDÆMPNING HANS BENDTSEN, SENIORFORSKER, KOORDINATOR STØJ, VEJDIREKTORATET ERIK OLESEN, VEJDIREKTORATET HENRIK FRED LARSEN, VEJDIREKTORATET GILLES PIGASSE,

Læs mere

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden

Bedre hjælp til hjemløse. Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Bedre hjælp til hjemløse Ingen skal være tvunget til at sove på gaden Udgave: 26. marts 2015 1 Forslaget kort fortalt I Danmark hjælper vi ikke vores hjemløse godt nok. Der er ikke noget odiøst i, at nogen

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter

Indstilling. Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen og Viby Skole. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 27. maj 2011 Aarhus Kommune Administrationsafdeling Børn og Unge Anlægsbevilling på 10,1 mio. kr. til teknisk modernisering af Sabro-Korsvejskolen

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum

Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum Værd at vide om Kommunernes erstatningsansvar for skader ved færden i det offentlige rum KOMMUNE 2 Et overblik over ansvarsreglerne Her får du et overblik over ansvarsreglerne for kommunerne ved borgernes

Læs mere

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1

Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 355 Offentligt Cirkulære om energieffektivisering i statens institutioner 1 (til samtlige ministerier med tilhørende institutioner m.v.) I

Læs mere

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk

S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk S. Riber Kristensen, Dalby Bygade 42, 5380 Dalby. Tlf. 65 34 11 01. riber@privat.dk Til Kerteminde Kommune att. Kent Stephensen Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Dato: 19.02.2008. Bemærkninger til planforslaget

Læs mere

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser

Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Vejledning til NFA s spørgeskema om Arbejdsforhold og trivsel på byggepladser Denne vejledning giver hjælp til, hvordan man bruger spørgeskemaet. 2007 Få med denne vejledning hjælp til: - Inspiration til

Læs mere

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse

Hørelse for livet Beskyt din hørelse. Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse Hørelse for livet Beskyt din hørelse Tips til, hvordan du bedst beskytter din hørelse 3 Din hørelse er vigtig Gennem hele livet bliver vi konstant udsat for forskellige lyde - i skolen, derhjemme, på

Læs mere

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt

Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt MILJØstyrelsen 15. september 1997 Klima- og Transportkontoret Brk/Soo/17 Miljøstyrelsens Bytrafikprojekt Med det formål at styrke sammenhængen i miljøindsatsen på statsligt og kommunalt niveau har Miljøstyrelsen

Læs mere

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002

REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 5. februar 2002 Af Lise Nielsen REGERINGENS FINANSLOVFORSLAG FOR 2002 Resumé: BOLIGOMRÅDET OG BYGGE- OG ANLÆGSSEKTOREN På finanslovforslaget for 2002 lægger regeringen op til væsentlige nedskæringer på

Læs mere

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden?

Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Hvad kan vejbestyrelserne bruge Automatisk Trafikkontrol (ATK) til, og hvad sker der med ATK i fremtiden? Projektleder Lárus Ágústsson, Vejdirektoratet, e-mail: lag@vd.dk i samarbejde med Dorte Kristensen

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Arbejdsmiljøpolitik for SOF

Arbejdsmiljøpolitik for SOF Arbejdsmiljøpolitik for SOF Indledning og baggrund Socialforvaltningens arbejdsmiljøpolitik skal medvirke til at forvaltningen er en attraktiv arbejdsplads, der har medarbejdernes sundhed og trivsel og

Læs mere

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter

Havarikommissionen for Vejtrafikulykker. 10 gode råd. til motorvejstrafikanter Havarikommissionen for Vejtrafikulykker 10 gode råd til motorvejstrafikanter H A V A R I K O M M I S S I O N E N Havarikommissionen for Vejtrafikulykker blev nedsat af Trafikministeren i 2001. Formålet

Læs mere

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l

Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l Helbredskontrol Natarbejde og helbre d s ko n t ro l om konsekvenserne ved natarbejde og hvordan de kan forebygges Tjeck helbredet ved natarbejde Mange FOA-medlemmers arbejdsopgaver skal udføres på alle

Læs mere

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune

Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste

Læs mere

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget.

Det har i forbindelse med projekteringen været nødvendigt, at flytte den tilstødende Tårupvej således, at denne også gennemskærer diget. Grontmij Carl Bro A/S Skibhusvej 52 A 5000 Odense C Danmark T +45 82 20 35 00 F www.grontmij-carlbro.dk Fredericia Kommune Teknik & Miljø Gothersgade 20 DK-7000 Fredericia CVR-nr. 48233511 Att.: Dorte

Læs mere

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN

AARHUS REGIONALE LUFTHAVN Aarhus og Østjylland har brug for en ny regional lufthavn REGIONALE LUFTHAVN En regional lufthavn tæt på Aarhus og centralt i Østjylland vil gavne hele Midtjylland markant. Forslaget indeholder to placeringer.

Læs mere

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede

Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede Billund Kommunes Støjhandlingsplan for Billund Lufthavn og stilleområdet ved Randbøl Hede December 213 Indholdsfortegnelse 1. Resume af støjhandlingsplanen 4 2. Beskrivelse af Billund Lufthavn og de planlægningsmæssige

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Udbygning af den kollektive trafik i København

Udbygning af den kollektive trafik i København Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Serviceniveau for fodgængere og cyklister

Serviceniveau for fodgængere og cyklister VEJFORUM Serviceniveau for fodgængere og cyklister Trafikanters oplevelser i trafikken er en særdeles væsentlig parameter i trafikpolitik, både lokalt, regionalt og nationalt. I faglige kredse benævnes

Læs mere

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed

Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø og sundhed 19. april 2009 af senioranalytiker Jes Vilhelmsen Direkte tlf.: 33 55 77 21 / 30 68 70 95 Direktør Lars Andersen Direkte tlf.: 33 55 77 17 / 40 25 18 34 Stort beskæftigelsespotentiale i bedre arbejdsmiljø

Læs mere

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø

Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Arbejdstilsynets afgørelser vedrørende psykisk arbejdsmiljø Workshop nr. 112 v/charlotte Skydsbjerg Steen Christensen Arbejdstilsynets 3 fokuspunkter - i sager om psykisk arbejdsmiljø Konsekvenser Risikofaktorer

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015

HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 UDSKRIFT F HØJESTERETS DOMOG HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 21. maj 2015 Sag 296/2013 (1. afdeling) Gregers Juel (advokat Karsten Thomas Henriksen) mod Natur- og Miljøklagenævnet (Kammeradvokaten ved

Læs mere

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9

ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE. Side 1 af 9 ARBEJDSPLADSVURDERING 2010 SYDDANSK MUSIKKONSERVATORIUM OG SKUESPILLERSKOLE Side 1 af 9 Forord I november 2010 gennemførte vi på SMKS en arbejdspladsvurdering (APV) blandt alle institutionens medarbejdere.

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1

BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 BESIGTIGELSESFORRETNING AARHUS LETBANE, ETAPE 1 2 DAGSORDEN FOR FREMLÆGGELSEN Kort introduktion v. Ole Sørensen, Letbanesekretariatet Status og tidsplan etape 1 v. Morten Springdorf, Letbanesekretariatet

Læs mere

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa

Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste Auderødlejren Trafikal vurdering. NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Auderødlejren Trafikal vurdering NOTAT 3. december 2008 CAM/psa Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 Indledning... 2 1.1 Grundlag... 2 1.2 Afgrænsning af analyseområde... 3 2 Hidtidig trafikbelastning...

Læs mere

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer.

Udstykningen af parcellerne er forestået af Roskilde Kommune, der har solgt parcellerne som ejer. Roskilde Kommune Teknik-og Miljøudvalget Postboks 100 4000 Roskilde Ballerup, den 21. oktober 2005 J.nr. 7308 eg/bt Vedr.:J.nr. 13.06.04P20 Støjskærm langs Holbækvej Grundejerforeningen Hyrdehøj ---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere