Bachelorprojekt

Transkript

1 Bachelorprojekt Projektet er udarbejdet af: Antal tegn (uden mellemrum): Jette Løffler Andersen Spl12546 omfang: 61 sider Esra Kozad Spl12538 Skolens navn: UCC Hillerød Lea Pave Glasdam Spl12701 Vejleder: Mette Madsen Hold: Spl. E 12 B

2 2

3 Resume Introduktion: I dette projekt undersøges, hvorvidt somatiske sygeplejersker oplever det udfordrende, at varetage plejen af svært psykisk syge patienter indlagt på en somatisk afdeling, samt samarbejdet mellem psykiatriske og somatiske afdelingers påvirkning heraf. Metode: I projektet anvendes en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang, gennem en kvalitativ undersøgelse med 3 respondenter, en liaison-sygeplejerske, samt to almindelige sygeplejersker. Ud fra Vallgårdas analysemetode udledes 3 centrale temaer som vores analyse tog afsæt i. Disse temaer omhandler: Samarbejde og tværfaglighed, Viden og indsigt og Interaktion og relation med patienten. I analysen bliver Lauvås & Lauvås, Rosemarie Parse, samt de sygeplejeetiske retningslinjer anvendt. Resultat: Sygeplejersker oplever det udfordrende at varetage plejen af svært psykisk syge patienter, indlagt på somatiske afdelinger, grundet manglende kompetencer og faglig viden. Samarbejde mellem psykiatriske og somatiske afdelinger vanskeliggør dette, da der mangler formaliserede arbejdsgange. Søgeord: psykisk syg, somatisk hospital, sygepleje, samarbejde, sygeplejerske, psykiatri 3

4 Abstract Introduction: This project investigates how a nurse, working in the somatic department, experience the challenges of taking care of a patient with severe mental illness, and the following cooperation between the somatic and the psychiatric department. Method: In the project we use a phenomenological and a hermeneutic approach, through a qualitative study with three responders, a liaison-nurse and two regular nurses. Taking the point of view from the Vallgårdas analysis method, we came to three key themes, in which our analysis is based on. These themes are: Cooperation and interdisciplinary, Knowledge and insight, and Interaction and relation with the patient. In the analysis Lauvås & Lauvås, Rosemarie Parse, and the nursing ethics is being used. Results: Nurses find it challenging to properly take care of a patient with severe mental illness hospitalized in a somatic department, because they lack the knowledge and proper expertise. The lack of formalized procedures adds to making cooperation between the psychiatric ward and the somatic department more difficult. Keywords: mental illness, somatic hospital, nursing, cooperation, nurse, psychiatry. 4

5 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 BAGGRUNDSVIDEN... 7 SAMFUNDSØKONOMISK PERSPEKTIV... 8 HISTORISK PERSPEKTIV... 8 PATIENTPERSPEKTIV... 9 SUNDHEDSPROFESSIONELLES PERSPEKTIV AFGRÆNSNING PROBLEMFORMULERING BEGREBSAFKLARING PSYKISK SYGDOM SVÆRT PSYKISK SYG (SPS) SYGEPLEJE/ PLEJEN LIAISON SYGEPLEJERSKE (LIAISON-SPL.) DOBBELTINDLÆGGELSE FORMÅL LITTERATURSØGNINGSPROCES METODEAFSNIT DEN KVALITATIVE METODE VIDENSKABSTEORI Begrundelse af valg af videnskabsteori Fænomenologi Hermeneutik VALG AF DATAINDSAMLINGSFORM UDVÆLGELSE AF RESPONDENTER ETISKE OVERVEJELSER ANALYSESTRATEGI TEORI BEGRUNDELSE FOR VALG AF TEORI LAUVÅS & LAUVÅS ROSEMARIE RIZZO PARSE (PARSE) SYGEPLEJEETISKE RETNINGSLINJER

6 ANALYSE SAMARBEJDE OG TVÆRFAGLIGHED VIDEN OG INDSIGT INTERAKTION OG RELATION MED PATIENTEN DISKUSSION DISKUSSION AF RESPONDENTER OG LITTERATURSØGNING DISKUSSION AF METODE DISKUSSION AF KILDER DISKUSSION AF ANVENDT TEORI: KONKLUSION PERSPEKTIVERING LITTERATURLISTE BILAG SØGEPROTOKOL BILAG SPØRGSMÅL TIL RESPONDENT 1 OG SPØRGSMÅL TIL LIAISON-SYGEPLEJERSKE: BILAG INFORMATIONSBREV DATO: 23/ BILAG SAMTYKKEERKLÆRING I FORBINDELSE MED OPGAVEN/PROJEKTET I SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN BILAG TRANSSKRIBERINGER

7 Indledning Ved strukturreformen og dannelsen af 5 regioner 1. januar 2007, vedtog hver region en psykiatriplan (1). Dette betød på landsplan, at psykiatrien blev adskilt fra somatikken, såvel økonomisk som administrativt. Der var en stærk intention om, at samarbejdet mellem psykiatri og somatik skulle sikres: generelt eksisterer der mellem de psykiatriske specialer og de øvrige lægelige specialer en tæt metodisk, teoretisk og faglig sammenhæng (...) Der er derfor behov for samarbejde med det somatiske sygehusvæsen ( ) for at sikre den enkelte psykiatriske patient sammenhængene forløb og kontinuitet i indsatsen (1). Men er dette rent faktisk lykkes? Projektet udspringer fra egne oplevelser i praksis, gennem klinik og studierelevant arbejde på et somatisk hospital. Vi ønsker, at sætte fokus på, at vi som sygeplejersker (Spl.), har et særligt stort etisk ansvar over for alle typer patienter (Pt.). Vi har prioriteret at fokusere på Pt. med svær psykisk sygdom, da vi har erfaret forskellige problemstillinger i denne sammenhæng. Spl. har ikke de fornødne kompetencer og ressourcer til, at varetage denne Pt.-gruppe. En problemstilling kunne være, at de somatiske Spl. oftest står alene om varetagelse af den psykisk syge Pt., og samarbejdet mellem en psykiatrisk og somatisk afdeling ikke er optimal. Dette ligger til grund for vi ønsker, at undersøge Spl. varetagelse af svært psykisk syge Pt. (Sps.-Pt.), samt samarbejdet mellem somatiske og psykiatriske afdelinger (Afd.). Baggrundsviden Problemstillingen vil blive belyst i 4 perspektiver. 1) Samfundsøkonomisk perspektiv: klarlægger emnets omfang og konsekvenserne for samfundet både socialt og økonomisk. 2) Historisk perspektiv: belyser psykiatriens historie og det manglende fokus, samt anderkendelser, der er ift. psykiske Pt. og sundhedsprofessionelles uddannelser. 3) Patientperspektiv: viser, at det ikke blot er Spl., men også Pt. med psykisk sygdom, der opfatter dette emne som et problem. 7

8 4) Sundhedsprofessionelles perspektiv: viser deres vinkel, af problemstillingen. Samfundsøkonomisk perspektiv I Danmark bliver der årligt indlagt ca. 1,1 mio. Pt. på et somatisk hospital (2). Heraf bliver ca. 5 pct. af disse genindlagt, hvilket svarer til ca Pt. (3). Der findes ikke et gennemsnit på hvad én indlæggelse koster, da økonomien er bygget op omkring DRG-systemet, hvilket vil sige, at hver ydelse koster et givet beløb. Hele sygehusvæsnet inklusiv ambulatorier og psykiatri koster ca. 82 mia. kr. (2). Vi har forsøgt, at undersøge hvor mange psykisk syge Pt., der bliver indlagt på en somatisk afd. om året i Danmark, samt hvor mange Pt. der bliver overflyttet fra en psykiatrisk til en somatisk afd. Vi har kontaktet Statens Serums Institut og Nordsjællands Hospital for, at undersøge dette, men uden resultat, da det psykiatriske og somatiske hospital ikke har adgang til hinandens data. For at belyse, hvor omfangsrig problemstillingen er, tages der udgangspunkt i statistik fra folkesundhedsrapporten fra 2007 (4). Her fremgår det, at ca. 20 pct. af befolkningen i løbet af ét år, vil have symptomer svarende til kriterierne for én eller flere psykiske sygdomme, hvilket svarer til ca danskere, over 18 år (4) (5). I nedenstående tages der udgangspunkt i en artikel fra 2008, som refererer til undersøgelsen, Hvordan har du det - online fra 2006, Region Midt (6). Her deltog ca. 509 ud af ca borgere, som havde en vedvarende psykisk lidelse. Her havde 75 pct. af de 509 psykisk syge én eller flere somatiske sygdomme. 24 pct. havde én, 36 pct. havde to-tre og 16 pct. havde fire eller flere somatiske sygdomme. Af dem havde 52 pct. inden for de sidste 12 mdr. været indlagt på et somatisk sygehus, eller haft et ambulant forløb. Grundet dette antager vi, at der er en stor sandsynlighed for, at den psykisk syge Pt. én eller flere gange vil blive indlagt på en somatisk afd. (6). Den gennemsnitlige levetid for mennesker med psykisk sygdom er ca. 20 år kortere end resten af befolkningen. Omkring 40 pct. skyldes eksterne årsager, primært selvmord, mens ca. 60 pct. kan tilskrives somatiske sygdomme (7). Historisk perspektiv Synet på psykisk syge har ændret sig historisk set (8). I middelalderen og tiden opefter antog man, at en psykisk lidelse var en besættelse af djævlen eller onde ånder, hvorfor man indespærrede, lænkede eller brændte dem som hekse og troldmænd. I det 19. århundrede kritiserede offentligheden denne tilgangsmåde, hvorfor bebyggelsen af helbredelsesanstalter påbegyndtes (8). 8

9 Den franske psykiater Phillipe Pinel var en af fortalerne for, at give disse mennesker bedre vilkår at leve under, hvorfor de ideer han gav udtryk for, bredte sig i Europa. De sindssyges opholdssteder udviklede sig fra dårekister 1 eller indplankninger 2, gennem sindssygeanstalter til betegnelsen sindssygehospitaler, hvor de blev opbevaret væk fra den normale befolkning (8). På Københavns Kommunehospital blev den første reelle psykiatriske afd., sjette afd., åbnet i år Denne afd. var til opbevaring af de psykisk syge Pt., der var indlagt på andre afd. på hospitalet, indtil de var klar til, at blive overflyttet til en sindssygeanstalt (9). Afd. blev varetaget af læger, der ikke var psykiatrisk sagkyndige. I 1926 begyndte psykiaterne, at undersøge, hvorfor sindssyge agerede som de gjorde og om sindssygdom blot var en forstyrrelse af sjælelivet (8). Deres undersøgelser ledte til en inddeling af sindssygdomme i forskellige kategorier (10). I 1930 erne påbegyndtes behandling med sovemidler som kloral, amylen og morfin til alle typer Pt., men specielt til sindssyge. I slut 50 erne kom den såkaldte psykofarmakologiske revolution, hvor en lang række kraftigt virkende medikamenter blev anvendt til psykotiske Pt. (11). Dette var startskuddet til udviklingen af behandling og plejen i psykiatrien, til det vi kender i dag. Der er ligeledes sket en stor udvikling inden for psykiatri ift. uddannelse. Historisk set halter Spl. bagefter ift. andre sundhedsprofessionelle, da det kan læses i de gamle betænkninger om uddannelsen af ikke-spl. ( ), at man i fandt det nødvendigt, at uddanne personale specifikt til psykiatrien, hvorfor den første 1-årige plejeruddannelse blev oprettet (12). I 1949 kom sygehjælperuddannelsen grundet mangel på Spl. Dette var en kortere sundhedsprofessionel uddannelse. I 1962 fandt man videreuddannelse i psykiatri nødvendigt, hvorfor en 1-årig psykiatrisk overbygning til sygehjælperne blev oprettet. I 1991 blev social-og-sundhedsuddannelsen oprettet og i 2003 de første overbygningskurser i psykiatri (13). Den første specialuddannelse i psykiatrisk sygepleje for Spl., blev først oprettet i 1996 med det formål, at løfte kvaliteten, samt sikre den nødvendige fastholdelse og rekruttering af kvalificeret arbejdskraft i området (14). Den nyeste specialuddannelsen vare 1 år og svarer til ca. 60 ECTS-point. Adgangskravet er dansk autorisation som Spl., samt 2-3 års klinisk erfaring i psykiatri (15). Patientperspektiv En undersøgelse foretaget af organisationen En-Af-Os, beskriver de psykisk syge Pt. oplevelse af negativ og positiv forskelsbehandling, samt stigmatisering i forskellige sammenhænge (16). Her 1 Flugtsikre rum til de farligste psykisk syge 2 En form for fængselscelle 9

10 tages udgangspunkt i tallene fra år 2015, hvor psykisk syge Pt. deltog ved spørgsmålet: Har du på grund af dine psykiske lidelser inden for det sidste år oplevet negativ forskelsbehandling i forbindelse med, at få hjælp til fysiske helbredsproblemer hos egen læge, tandlæge, personalet på hospital eller skadestuen? Her svarede ca. 12 pct., at de oplevede det ofte, ca. 15 pct., at de oplevede det af og til, ca. 20 pct. at de oplevede det sjældent. 53 pct. oplevede det aldrig, hvilket kan skyldes de evt. ikke har været i kontakt med den del af sundhedsvæsnet (16). Thornicroft G. Shunned, professor i kommunikativ psykiatri beskriver, at psykisk syge får utilstrækkelig behandling af somatiske lidelser på trods af, at sygdomsbyrden generelt er højere hos psykisk syge end resten af befolkningen (17). Samtidig har de sværere adgang til behandling i primær sektor. Erfaringer fra Tyrkiet, Japan, USA, Storbritannien m.fl. viser, at mennesker med psykisk sygdom ofte føler sig dårligere behandlet, når de er fysisk syge (18). Levent Küey, professor i psykiatri, beskriver hvordan disse mennesker oplever, at blive mødt med mistro, når de mødes med fysiske symptomer. Ofte bliver deres symptomer opfattet som en del af den psykiske lidelse og derved bliver de underbehandlet og får forringet helbredstilstand til følge (18). Sundhedsprofessionelles perspektiv I et kvalitativt studie udtrykker Spl., at de ikke har samme faglige viden om psykiatriske sygdomme, som de har om somatiske (19). Utilstrækkelig viden, kan skabe kulturer, fordomme og præge relationen mellem den sundhedsprofessionelle og den psykisk syge Pt. Kulturen bliver påvirket af uvished og frygt, da Pt. reaktioner kan være vanskelige at forudse og ikke nødvendigvis følger almindelige spilleregler. Det er nødvendigt, at være meget opmærksom på de særlige fordringer, der knytter sig til den enkelte patientsituation (19). Dette kan være en udfordring bl.a. på grund af tidsmangel, hvorfor det hænder, at patientplejen bliver problematisk (20). Undersøgelsen viser endvidere, at psykisk syge Pt. udskrives tidligere fra det somatiske regi, end dem der ingen psykisk lidelse har, trods de samme fysiske lidelse. En kvantitativ undersøgelse fra lægeforeningen viser, at 54 pct. af lægerne er af den overbevisning, at psykisk syge Pt. sjældent får den bedst mulige behandling i sundhedsvæsenet (21). De hyppigste årsager, lægerne peger på er: mangel på tid og personaleressourcer i psykiatrien (81 pct.), mangel på sammenhæng mellem somatik og 10

11 psykiatri (54 pct.) og ventetid (52 pct.). Desuden peger 45 pct. af lægerne yderligere på årsagerne: mangel af ressourcer til formaliseret samarbejde mellem psykiatri og somatik (62 pct.) og den traditionelle opdeling mellem somatik og psykiatri i sundhedsvæsenet (53 pct.) (21). Til trods for undersøgelsen er fortaget af lægeforeningen kan det antages, at somatiske Spl. peger på samme årsager, eftersom læger og Spl. har et tæt samarbejde, hvor læger uddelegere arbejdsopgaver til sygeplejersker mht. Pt. behandlingsforløb. Ovenstående understøttes af den kvantitative undersøgelse af Ligija Svediene m. fl. fra 2007 som viser, at plejen af psykisk syge Pt. indlagt på somatiske afd., er et reelt problem (22). Undersøgelsen viser, 50 pct. af Spl. vurderer, at plejen til psykiske syge Pt. ikke er tilstrækkelig. De konkluderer, at Spl. kompetencer til at yde omsorg til psykiske syge Pt. ikke er på det krævede niveau. Dette kan skyldes, utilstrækkelige faglige kvalifikationer, samt minimal deltagelse eller adgang til kurser, konferencer og seminarer om pleje af denne Pt-gruppe (22). Endvidere konkluderes det i det kvantitative studie: The five-year evolution of a mixed psychiatric and somatic care unit: A european experience at Pt. med somatiske og psykiatriske lidelser, ofte bliver afvist hos både medicinske og psykiatriske afd. (23). Foruden dette bliver Pt. ofte udskrevet for tidligt eller flyttet til en anden afd., når de er indlagt på en somatisk afd., hvilket bunder i de problemstillinger Spl. møder, i forsøget på at pleje Pt, samt manglende kompetencer (23). Afgrænsning Baggrundsviden viser indenfor det sidste år, at ca. 12 pct. af Pt. med psykiske sygdomme ofte oplevede, at blive negativt forskelsbehandlet, og 15 pct. oplevede det af og til, når de havde brug for hjælp til deres fysiske helbred (16). Dette understøttes af professor i psykiatri Levent Küeys undersøgelse, der viser, at mennesker med psykisk lidelse ofte føler sig dårligere behandlet, når de er fysisk syge (18). Artiklen af Ligija Svediene m. fl. fastslår, at varetagelsen af plejen af psykisk syge Pt. indlagt på somatiske afd. er et reelt problem, da 50 pct. af Spl. vurderer plejen værende utilstrækkelig. Dette skyldes Spl. mangler kompetencer i at yde omsorg, har utilstrækkelige faglige kvalifikationer, samt minimal deltagelse i relevante kurser, konferencer mm. (22). Der afgrænses til Spl. perspektiv, da vi mener, at ved at sætte fokus på Spl. varetagelse af den psykiske Pt., vil dette som resultat heraf, opleves som en bedre behandling fra Pt. perspektiv. Lægeforeningens undersøgelse viste, at dårlig behandling af Pt. skyldes mangel på ressourcer til formaliseret samarbejde mellem psykiatriske og somatiske afd., samt den traditionelle opdeling mellem de to 11

12 enheder i sundhedsvæsenet (21). Dette ligger til grund for vores valg om, at undersøge problemstillinger i samarbejdet mellem psykiatriske og somatiske afd. Vi er bevidste om, at medicinsk behandling udgør en væsentlig del, men har ekskluderet dette, da det ikke har relevans for den valgte problemformuleringen. Vi anvender begrebet svært psykisk syg, da vi ikke ønsker, at afgrænse os til Pt. med bestemte diagnoser og da vi antager det er sværere for Spl., at varetage en Pt. der ikke har et stabilt sygdomsbillede. På baggrund af dette, formuleres nedenstående problemformulering. Problemformulering Oplever sygeplejersker ansat på en somatisk afdeling det udfordrende, at varetage plejen af svært psykisk syge patienter indlagt på en somatisk afdeling? Begrebsafklaring Psykisk sygdom Psykisk sygdom defineres i Danmark ud fra WHO s ICD-10 internationale klassifikation af sygdomme (24). Pt. kan ikke blive diagnosticeret som psykisk syg, før kriterierne dækker en eller flere ICD-10 koder. Svært psykisk syg (Sps) Vi definerer svært psykisk syg, som Pt. der har én eller flere psykiske lidelser af lang varighed, hvor det er et krav, at disse Pt. har kontakt til primær sektor i form af social-, distriktspsykiatrien, eller har krævet indlæggelse mere end én gang på en psykiatrisk afd. Foruden dette, skal de have en ICD- 10-kode (24). Sygepleje/ Plejen Denstoredanske.dk definerer sygepleje: pleje sker, hvis sundhedstilstanden er truet som følge af sygdomme, skader, dårlig almen tilstand eller ændrede livsvilkår (25). Sygeplejens kerneområde er den kliniske sygepleje i sundhedsvæsnet. Sygepleje retter sig mod Pt. som person og ikke mod sygdomsdiagnosen. Sygepleje omfatter således både det kropslige, patofysiologiske hændelsesforløb og eksistentielle livsproblemer heraf sociokulturelle og miljømæssige, som Pt. 12

13 oplever i forbindelse med sygdommen, behandlingen, mødet med sundhedsvæsenet og en kortere eller længere ændring af sin livssituation. Sygeplejen kombinerer derfor den naturvidenskabelige viden om sygdomsårsager, behandling og sygeplejeprocedurer, med humanistisk viden om mellemmenneskelige relationer (25). Liaison sygeplejerske (liaison-spl.) Liaison er fransk og betyder forbindelse. Liaisonpsykiatri refererer til relationen mellem krop og sind (26). Specialet beskæftiger sig bl.a. med diagnosticering og behandling af psykiske sygdomme hos Pt., som har somatiske sygdomme, som oftest er indlagt på en somatisk afd. (27). En liaison- Spl. kan bl.a. gå tilsyn på somatiske afd., vejlede og undervise somatisk personale omkring specialet. Liaison-spl. kan være en del en liaison-enhed. Dobbeltindlæggelse Dobbeltindlæggelse er Pt., der allerede er indlagt på en somatisk afd. og samtidig er tvangsindlagt på en psykiatrisk afd. Pt. skal opfylde kriterierne for frihedsberøvelse ifølge psykiatrilovens 13 (28). Formål Vi vil undersøge hvorvidt sygeplejersker oplever det udfordrende, at varetage plejen af svært psykisk syge patienter, samt samarbejdet mellem psykiatriske og somatiske afdelingers påvirkning heraf. Litteratursøgningsproces For at indsamle konkret viden i henhold til projektets problemformulering valgte vi i begyndelsen, at lave en bred litteratursøgning. Herefter søgte vi efter litteratur efter ovenstående perspektiver: det sundhedsprofessionelle perspektiv, patientperspektiv, historisk perspektiv og samfundsøkonomisk perspektiv. For at kunne besvare problemformuleringen mere specifikt, valgtes en systematisk søgning, vha. konkrete søgeord, se søgeprotokol (Bilag 1). Der er anvendt følgende eksklusionskriterier: litteratur med Pt. under 18 år, specifikke diagnoser, omhandlende psykiatrien og litteratur fra før 1990 med undtagelse af anvendt litteratur i historisk perspektiv, da dette ikke var 13

14 muligt. Til dette er der anvendt følgende forskellige databaser: Cinahl, PubMed, SveMed+ og Ph bibliotek. Søgninger på danske og internationale hjemmesider: En-Af-Os.dk, ssi.dk, sundhedsstyrelsen.dk, Sundhed.dk (lægehåndbog), dsr.dk, psykiatrifonden.dk, laeger.dk og who.int, regioner.dk, Cfk.rm.dk, Retsinformation.dk og Sygeplejerskeuddannelsen.dk. Endvidere er der benyttet kæde- og referencesøgninger med udgangspunkt i relevant litteratur, for at brede litteratursøgning ud, og finde specifikke artikler. Metodeafsnit Her vil valg af metode, samt den anvendte videnskabsteori blive beskrevet. Den kvalitative metode Den kvalitative metode er velegnet, når forskningsformålet er, at få viden om og forståelse af respondentens oplevelser, intentioner mm., samt den betydning forskellige oplevelser har for respondenten (29). Respondenternes individualitet inddrages i den kvalitative undersøgelse, hvilket gør sig gældende allerede i problemformuleringen, hvor der ikke blot spørges til hvorvidt der er en sammenhæng mellem givende faktorer, men også til, hvordan denne sammenhæng gør sig gældende for respondenterne (27). Det semistrukturerede interview og interviewguide (Bilag 2) indgår i den kvalitative metode (30). Her er valgt det semistrukturerede interview for, at forfølge de temaer der opstår under interviewet. Herved er interviewet ikke bundet af data der skal passe ind i standardiserede indsamlingsmodeller, da dette ikke skal kunne kvantificeres. Data er ikke noget der i forvejen ligger og venter på, at blive indsamlet, men er noget som produceres i det øjeblik forskerne møder det empiriske genstandsfelt, her respondenterne. Dette gør, at to forskere kan komme frem til forskellige resultater af samme problem ved brug af denne metode (30). I dette projekt bliver den kvalitative metode anvendt i en undersøgelse i samspillet mellem den psykiatriske og somatiske afd., samt Sps-Pt. og Spl. For at lade respondenternes svar i undersøgelsen komme til orde, vil opgaven være datastyret. Der interviewes 3 respondenter, to almindelige Spl. og én liaison-spl. 14

15 Videnskabsteori Valg af videnskabsteori vil blive begrundet og defineret i dette afsnit ud fra den humanvidenskabelige vinkel. Begrundelse af valg af videnskabsteori Vi anvender både den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang i projektet, da de bidrager til en større indsigt i problemstillingen. Den hermeneutiske cirkel foreskriver: At vi kun kan forstå meningen med enkelte dele ved, at se dem i sammenhæng med deres helhed og kan kun forstå helheden ud fra de enkelte dele, der skaber helheden (31). Ved at lægge vor forforståelse gennem hermeneutikken ned over analysen, og fortolke respondenternes svar, kan der skabes en skævvridning af fundene. Herved risikere vi, at se det vi vil eller kan se, og derved gå glip af ny viden (31). Dette søger vi at undgå, da vi er inspireret af den fænomenologiske tankegangs åbne og nysgerrige tilgang, hvor egen forforståelse sættes i parentes gennem interviewene, hvorved respondenternes forståelse af og holdning til problemstillingen, står mere klart (31). Både den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang anvendes for, at respondenterne kommer til orde, for efterfølgende, at se de fundne fænomener i en helhed, sammen med vor egen forforståelse, for at skabe en ny forforståelse. Fænomenologi Fænomenologi er en filosofisk tilgang, som blev grundlagt af den tyske filosof Edmund Husserl i begyndelse af 1800-tallet (32). Husserl studerede bevidstheden og måden hvorpå fænomener er givet for vor bevidsthed. Edmund Husserl var den første, der på et videnskabeligt grundlag forsøgte, at udarbejde en lære om bevidsthedsfænomenerne, hvorfor han regnes for fænomenologiens grundlægger (33). Han tager afstand fra den dualistiske tænkning, hvor objektet og subjektet komplimenterer hinanden. Fænomenologi er derfor læren om det, der kommer til syne og er det der beskæftiger sig med menneskets livsverden og subjektet (32) (33). I fænomenologien er man interesseret i, at forstå menneskelige handlinger og begivenheder ud fra subjektets eget perspektiv. Det er centralt, at beskrive fænomenerne således, at det fremtrædende for respondenten er i centrum, og derved udelade egen forforståelse, som kan påvirke denne oplevelse. Dvs. at man 15

16 sætter egen forforståelse i parentes ved at prøve og lade sagen selv komme til udtryk, dette kaldes epoché (33). Hermeneutik Hermeneutikken opstår i midten af 1700-tallet (33). Etymologisk set stammer udtrykket fra det græske begreb hermeneuein, hvilket betyder forståelse, fortolkning og tydning. Her opfattes de humanistiske fags forståelse, udlægning og fortolkning som analog med den mellemmenneskelige forståelse gennem indlevelse i andres intentioner. Hermeneutikken er generelt menings- og helhedsorienteret i sit syn på videnskabeligt arbejde, hvorfor forskeren opgave er at forstå det unikke i et humant fænomen, gennem indlevelse og have syn på flere niveauer (33). Den moderne repræsentant for hermeneutikken, filosoffen Hans-Georg Gadamer ( ) er af den overbevisning, at forståelsen er knyttet til menneskets historie og tradition (31). Gadamer uddyber dette med, at forforståelse er uundgåeligt, da før-forståelsen danner grundlag for en egentlig forståelse af sagen. Hermed bliver vor egen forforståelse et aktivt element i forståelsen af et givent fænomen. Gennem fortolkning kan man overskride sin tidligere forståelse, dvs. opnå horisontsammensmeltning med det fænomen, der undersøges. Derved bliver det muligt at opnå en ny erkendelse (31) (33). Endvidere ønsker Gadamer, at sætte menneskets fordomme i spil. Erfaringer og oplevelser må derfor revidere forforståelsen således, at det er muligt, at forstå respondenterne. Gadamers udgave af den hermeneutiske cirkel siger, at man må ændre sin forventningsstruktur ud fra den nye erfaring man gør sig i samspil med andre mennesker (31). Grundtanken er, at danne et cirkulært forhold mellem helhedsforståelsen og delforståelsen, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages og omvendt. Denne vekselvirkning er konstant eller cirkulær (31). Valg af dataindsamlingsform Vi gør i dette projekt brug af det semistrukturerede interview, som er planlagte og fleksible interviews, der har det formål, at indhente beskrivelser af respondenternes indblik i problemstillingen (30). Denne tilgangsvinkel er valgt for, at få et indblik i vores specifikke fokusområde, som vi mener bedst kan besvares gennem åbne, samt supplerende spørgsmål. Respondenterne har indvilliget i, at mødes med os ansigt til ansigt. Det semistrukturerede interview er benyttet grundet forskelligheden af vores respondenter, og det ønskes at respondenternes svar 16

17 kommer til orde, uden vi præger dem eller søger efter bestemte svar (30). Denne interviewform nærmer sig en hverdagssamtale, som stadig har et professionelt formål. Der anvendes en interviewguide, med fokus på åbne spørgsmål. Interviewet bliver båndet og efterfølgende transskriberet, hvilket tilsammen udgør det materiale, der gøres til genstand for den efterfølgende analyse (30). Udvælgelse af respondenter Vi har valgt to Spl. ansat på en somatisk afd., hvor man samtidig varetager behandlingen af Sps-Pt. somatiske lidelser. Det er et krav, at Spl. ingen psykiatrisk erfaring har. Dvs., at de ikke har arbejdet i psykiatrien, eller har relevant uddannelse deri. En del af vor forforståelse er, at Spl. har svært ved, at varetage Sps-Pt., grundet manglende erfaringer og viden. Såfremt Spl. har arbejdet i psykiatrisk regi, mangler de ikke den psykiatriske erfaring og deres svar vil give et forvrænget billede. Foruden dette har vi udvalgt en liaison-spl. for at se en anden, og bredere vinkel på problemstillingen. Etiske overvejelser I undersøgelsen vil respondenter blive medtænkt i de grundlæggende etiske retningslinjer, samt de sygeplejeetiske retningslinjer for sygeplejeforskning i Norden (34). Respondenterne vil blive mundtligt og skriftligt informeret om, hvem vi er og undersøgelsens formål, i et forståeligt hverdagssprog med henblik på tilsagn om deltagelse (35). Vi har bedt afdelingssygeplejersken på den pågældende somatiske afd. om, at udvælge to Spl. således, at vi ikke udvælger dem ud fra specifikke ønsker. Denne fremgangsmetode gør, at de udvalgte Spl. har mulighed for, at svare som han/hun ønsker, ift. deltagelsen i undersøgelsen, uden vores påvirkning. Interviewet vil foregå i et uforstyrret samtalerum på deres afd. Det er vigtigt, at interviewprocessen tager hensyn til alle etiske problemstillinger, da interviewprocessen udforsker deres erfaringer på den specifikke afd. og lægger beskrivelserne offentligt frem (30). Grundet Leas kendskab til den pågældende afd., vil Esra og Jette interviewe de to Spl. Vi vil overholde Helsinki deklaration nr. II, hvilket indebærer, at det er frivilligt at deltage i undersøgelsen (36). Alle oplysninger er anonyme og vil blive slettet efter endt eksamen. Respondenterne kan når som helst trække sig (36). Inden interviewet har respondenterne fået tilsendt et informationsbrev (bilag 3), 17

18 hvor der blev informeret om anonymisering, diskretion og fortrolig forvaltning af datamateriale, samt en vedhæftet samtykkeerklæring (Bilag 4). Dette betyder, at Spl. skal godkende en transskription (bilag 5) af interviewet før det vil blive anvendt, samt at dataene bliver behandlet fortroligt iht. lov om personoplysninger. Al data vil bliver anonymiseret således, at respondenterne ikke kan identificeres i projektet (36) (37). Analysestrategi I denne opgave anvendes Vallgårda og Lene Kochs definition af analyse, dekontekstualisering og rekontekstualisering (31). Dekontekstualisering vil sige, at hive dele af materialet ud af helheden for en nærmere betragtning og rekontekstualisering sætter materialet sammen på en ny måde. Begge styres af problemformuleringen, hvorfor der tages udgangspunkt i Signild Vallgårda og Lene Kochs 4 trin: 1. Helhedsindtryk Her lyttes de 2-3 interviews igennem. 2. Meningsbærende enheder identificeres Her organiseres svarene på interviews i meningsbærende enheder, og der findes dybere mening med svarene. Foruden dette reduceres og struktureres de meningsdannende enheder omkring kategorier. 3. Operationalisering Her gennemgås kategorierne, underdeles, og evt. overlappende kategorier slås sammen. Der findes ud af, om der er overensstemmelse mellem de meningsbærende enheder og kategorierne. 4. Rekontekstualisering og hermeneutisk fortolkning Her analyseres og fortolkes svarene af interviewene ift. til problemformuleringen. Man kan heraf se om der danner sig et mønster. Herved samles de enkelte interviews til en samlet helhed. Disse trin anvendes til, at analysere det indsamlede materiale for, at kunne opnå en ny forforståelse (31). Det efterstræbes, at sætte vores forforståelse i parentes i første trin ud fra den fænomenologiske metode for, at lade teksten komme til orde (32). Vha. denne analysemodel har vi 18

19 ud fra interviewene fundet 3 væsentlige temaer: samarbejde og tværfaglighed, viden og indsigt, samt interaktion og relation med patienten. Der vil blive præsenteret meningsbærende citater, samt nedenstående teorier til, at analysere og diskutere interviewdata. Teori Her vil anvendte teorier blive begrundet og beskrevet. Begrundelse for valg af teori Alle der arbejder i sundhedsvæsnet, vil opleve tværfagligt samarbejde (38). Spl. på somatiske afd. efterlyser ændringer i eksisterende samarbejdspraksis, eftersom samarbejdet med psykiatrien ofte er sparsomt. Grundet dette anvendes Lauvås & Lauvås teori herom, da deres centrale fokusområde er samarbejde (38). Endvidere stiger kravene fra sundhedsvæsnet og politikerne til Spl. arbejdsområde. Sundhed er blevet noget man higer efter. Dette gør Spl. handler ud fra disse krav, og ikke ud fra patientens behov. Parse gør oprør mod det dualistiske menneskesyn, og den måde vi tænker sygepleje på i dag, hvorfor Parses teori er valgt (39). Dansk sygeplejeråds sygeplejeetiske retningslinjer er valgt, da dette i vores øjne lægger op til en optimal pleje (40). De Sygeplejeetiske Retningslinjer er vejledende i forhold til etiske dilemmaer og problemstillinger, når de opstår i udøvelsen af sygepleje inden for rammen af Spl. virksomhedsområde. Lauvås & Lauvås Samarbejde og tværfaglighed: Samarbejde er et begreb, der beskriver aktiviteter, der bliver udført i fællesskab med andre, rettet mod et fælles mål (38). Ved tværprofessionelt samarbejde handler det ikke om, at overtage hinandens jobfunktioner, men derimod om et samarbejde med fokus på en fælles tværfaglig indsigt. Foruden dette skal professionsidentiteten være klarlagt. Professionsidentitet handler både om faglighed, normer, vaner, værdier og holdninger internt i professionen (38). Der skal være en sikker fagidentitet og en tro på, at afd. bliver bedre af, at der arbejdes tværprofessionelt, for at den bedste 19

20 mulige løsning findes. Faglighed er derfor en nødvendighed for at afbøde de problemer som den funktionelle differentiering indebærer (38). Somatiske afd. er præget af tværfagligt samarbejde, men det aktuelle monofaglige samarbejde optager arbejdsprocessen begribeligt. Ved at arbejde monofagligt, vil hver profession udføre sin del af arbejdet uden, at videregive relevante oplysninger. Dette kan resultere i dårligere pleje af Pt. Endvidere kan der forekomme fordomme over for andre faggrupper og deres kompetencer, i dette tilfælde psykiatrien. Den bedste handling kan ikke lade sig gøre, uden inddragelse af andre faggrupper, ifølge Lauvås & Lauvås (38). Det er tilsyneladende en meget krævende og læringsfuld proces, at bevæge sig fra det monofaglige til det tværfaglige fællesskab, hvor andre positioner og uenigheder skal håndteres. Grundet nutidens samfund er tværfaglighed en nødvendighed, da samfundet primært er sektoropdelt. Dvs. kundskaben er blevet så specialiseret og funktionsdifferentieringen drevet så vidt, at helheden og sammenhængen er blevet vanskeligere at håndtere, hvilket også er gældende for sundhedsvæsnet. Formålet med tværprofessionelt samarbejde er derfor, at øge fagligheden og skabe de bedste muligheder for Pt. (38). Faglig indsigt: Faglig indsigt repræsenterer fagpersonenes faglige identitet og egenart (38). Dvs. et fag ikke kun består af en teoretisk og praktisk kunnen, men også af normer og værdier, som bidrager til, at legitimere og opretholde den virksomhed fagpersonerne udøver (38). Rosemarie Rizzo Parse (Parse) Parse er en amerikansk sygeplejeteoretiker, som er uddannet Spl. fra Duquesne University i Pittsburgh, og har en mastergrad og en Ph.d. fra University of Pittsburg (41). Hun har været professor og koordinator ved Center for Nursing Research på Hunter College, New York, samt grundlægger og redaktør af tidsskriftet Nursing Science Quarterly. Parse har udviklet teorien om Human Becoming, hvor hun er inspireret af den eksistentialistiske-fænomenologiske tænkning, som også ses hos Heidegger, Sartre og Merleau-Ponty (41). Parse definere tre begreber, der vil blive beskrevet nedenfor: Sundhed: er ikke en tilstand, men en proces for udfoldelse og afdækning (39). Mennesket lever sundhed, forstået på den måde, at den kan udledes som en syntese af de meninger, værdier og 20

21 handlinger som det enkelte menneske tillægger situationer og perioder i deres liv. Det enkelte menneske er ansvarlig for sin egen sundhed, da sundhed skabes gennem personlige valg i interaktionen med fællesskabet og universet som helhed (39). Den levede sundhed: sigter mod, at åbenbare og udfolde sig som menneske og være ægte tilstede i nuet (39). Nuet skal ses som en proces af rytmiske mønstre skabt af fortidens liv og erfaringer, samt nuets udfordringer. Herigennem skabes fremtiden ud fra valgene af ens meninger. Hvad der vælges, at tillægge mening i livet, vælger individet. Dvs. der er mange forskellige virkeligheder i den levende sundhed (39). At være ægte til stede: forudsætter, at Spl. formår både, at være personligt og fagligt til stede (39). Spl. rolle er, at skabe tryghed, være i dialog, afdække, afklare, vise muligheder, inspirere det enkelte menneskes proces af erkendelser, samt skabe visioner for livet. At være ægte til stede som Spl. over for en person, forudsætter at personens livshistorie, ønsker og drømme for fremtiden inddrages ved mødet i nuet. Spl. skal være teknisk dygtig, men kernen i sygeplejen er ifølge Parse, at være ægte til stede, kommunikere og inspirere andre i deres proces. Hun mener derfor, at de humanistiske fag skal opprioriteres i grunduddannelsen (39). Parse inddeler menneskesyn i to hovedretninger: Fix-it-modellen: anskuer mennesket som en mekanisk organisme (39). Mennesket ses som en velorganiseret maskine, som forventes at kunne udføre specifikke opgaver, som belønnes herefter. Såfremt der er noget galt i organismen, kan det blive ordnet vha. andre. Sundhed ses som den velfungerende krop, psyke og sjæl. Sygdom opstår, hvis en del af kroppen, psyken eller sjælen får problemer med at fungere efter hensigten, eller kommer ud af kontrol. Gennem fix-it-modellen reetableres sundheden ved en eller flere handlinger, og herved genoprettes kontrollen (39). The creative author: ser mennesket som en kreativ aktør (39). Dvs. at mennesket frit kan vælge sin eksistens i sammenhæng med universet, og træffer derved egne valg, som ikke kan opfyldes ved prædeterminerende opgaver. Her tages afstand fra, at Spl. vil skabe kontrol og ideen om, at skulle ordne og manipulere andre. Hvert menneske er hver især ansvarlige for deres personlige valg (39). Parses 3 paradigmer, multidimensionel strukturering, samskabende rytmiske relationsmønstre og samtrancendens danner baggrunden for ni antagelser (39): 21

22 1. Mennesket sameksisterer med universet og deltager i samkonstruktionen af rytmiske mønstre i dette univers. 2. Mennesket er et åbent væsen, som frit vælger mening i enhver situation og tager ansvar for sine beslutninger 3. Mennesket er en levende enhed, som kontinuerligt deltager i samkonstruktion af relationsmønstre (med andre, miljø, med verden i verden). 4. Mennesket overskrider (transcenderer) multidimensionelt grænserne for sine muligheder 5. Menneskelig udvikling er en enhed af den enkelte menneskes levende sundhed 6. Menneskelig udvikling er en proces af rytmisk samkonstruktion i relationen menneske-mennesker og univers 7. Menneskelig udvikling er menneskets mønster for prioritering af værdier i verden 8. Menneskelig udvikling er en intersubjektiv proces, hvor menneskene overskriver grænserne for det mulige. 9. Menneskelig udvikling er at vokse og folde sig ud som menneske i verden. Parse tager afstand fra den cartesianske dualistisme, der udspringer fra naturvidenskaben samt helhedsparadigmet, hvor mennesket består af en fysisk, psykisk, social og åndelig del, som kan påvirkes hver for sig (41). Hun argumenterer for, at et monistisk og holistisk syn, da hun er af den overbevisning, at Spl. skal turde give slip på den problemløsende tankegang, og kravene om den evidensbaserede virkelighed. Endvidere tager hun afstand fra den respektløse, grænseoverskridende og manipulerende tilgang hun mener Spl. ofte anvender, og står inde for det frie selvansvarlige menneske (39). Endvidere mener hun, at der ikke er nogen endegyldige sandheder og eksperter, i det levede liv med sundhed og sygdom. Hendes erfaring er, at mennesker ofte lever deres egen virkelighed og agerer derefter, hvorfor undervisning og vejledning til tider kan være nyttesløs. Dette har resulteret i, at sygeplejen har været placeret i en uselvstændig servicerolle i mange år, som er mere tro mod systemet end troværdig over for Pt. Hverken Pt eller Spl. er en standardpakke, men liv der på hver deres måde er i gang, med at vokse og udfolde sig som mennesker i verden (39). 22

23 Sygeplejeetiske retningslinjer De sygeplejeetiske retningslinjer er skrevet ud fra den opfattelse, at mennesket er unikt og har værdi i sig selv, lever i sammenhæng med sine omgivelser og tager ansvar for eget liv (40). Disse retningslinjer afspejler den virkelighed og de etiske udfordringer Spl. står overfor, og medvirker til, at udvikle professionen og værne om dens troværdighed og omdømme. Endvidere lægger de vægt på, hvordan den gode relation til Pt. opnås. Dette opnås ved, at: Spl. har respekt for selvbestemmelse dvs., at den enkelte Pt., såfremt det er muligt, bevarer magten over egen tilværelse og retten til at træffe egne valg. Spl. anerkender værdighed. Dvs., at den enkelte Pt. anses som et unikt og uendeligt værdifuldt menneske. Spl. viser hensyn til integritet det vil sige, at den enkelte Pt. værdier, personlighed, væren, ønsker og mål i livet respekteres. Spl. yder omhu for det sårbare liv dvs., at den enkelte Pt. sikres beskyttelse og omsorg. Derved er det sygeplejerskens ansvar, at etablere og vedligeholde den gode pleje og relationen med Pt. (40). Foruden dette skal Spl: Tage initiativ til og fremme et respektfuldt samarbejde, fagligt og tværfagligt, i alle dele af sundhedsvæsenet Udvise ansvar for, at synliggøre de konsekvenser, som politiske prioriteringer kan få i sundhedsvæsenet Fremme Pt. selvbestemmelse, respektere Pt. valg, herunder Pt. ret til at fravælge selvbestemmelsesretten Fremme og respektere Pt. ret til, selvbestemmelse, uanset dennes individuelle værdier og livsmål, forudsat at det ikke krænker andres rettigheder og livsmål Sikre, at Pt. modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe valg Vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke (41). 23

24 Analyse De fundne 3 temaer vil nu blive analyseret ud fra de valgte teorier og respondenternes svar. Lauvås & Lauvås vil blive benyttet i Samarbejde og tværfaglighed og Viden og indsigt. Teoretikeren Parse vil blive anvendt i Interaktion og relation med patienten. Endvidere vil de sygeplejeetiske retningslinjer blive inddraget. Samarbejde og tværfaglighed Ifølge Lauvås & Lauvås er formålet med tværprofessionelt samarbejde, at øge fagligheden blandt sundhedsprofessionelt personale og derved skabe den bedst mulige pleje til Pt. (38). Endvidere foreskriver de sygeplejeetiske retningslinjer, at Spl. skal: tage initiativ til og fremme et respektfuldt samarbejde, fagligt og tværfagligt, i alle dele af sundhedsvæsenet men lykkes dette? (40). Ikke ifølge respondenterne, der udtrykker samarbejdsvanskeligheder ift. tværprofessionelt samarbejde mellem de somatiske og psykiatriske afd. Liaison-Spl: Generelt er samarbejdet mellem psykiatri og somatik vældig vældig vanskeligt på alle måder ( ). Vi taler forskellige typer sprog, vi har forskellige opfattelser af tingene, og der er ikke lavet noget standardiseret samarbejde omkring patienterne, med undtagelse af tilsyn. Såfremt det tværfaglige samarbejde ikke fungerer, er det ifølge Lauvås & Lauvås, Pt. der taber og lider under dette. Pt. burde nyde godt af resultatetet af et tværfagligt samarbejde (38). Ifølge liaison- Spl. er det en kendt problemstilling, at Sps-Pt. lider under manglende tværfagligt samarbejde. Hun oplever problemer ift. ansvarsfordeling under bl.a. dobbeltindlæggelser. Her mener hun, at Pt. lander mellem to stole, selvom man skulle tro, at Pt. vil få en dobbelt så god pleje. Pt. bliver ifølge liaison-spl. ikke behandlet lige så godt som ikke psykiatriske Pt., grundet usikkerhed og utryghed i personalet omkring hvem der er ansvarlige for givne områder, samt hvad det konkret er de observere ved Pt. Endvidere skabes der ved somatisk personale en tvivl om, hvad det psykiatriske personale kan og omvendt. Liaison-Spl. mener at dette skyldes manglende formaliserede arbejdsog samarbejdsgange, hvilket kan vanskeliggøre plejen af Sps-Pt. Grundet opdelingen af somatiske og psykiatriske afd. deles relevante oplysninger ikke altid mellem professionerne og de to afd. Psykiatriske tilsynsførende læger føler ofte, at samarbejdet med somatisk personale er problematisk, da det primært er monofagligt samarbejde udtrykker Liaison-Spl. Ifølge Lauvås & Lauvås er der en 24

25 dårligere udnyttelse af ekspertise og kompetencer ved monofagligt samarbejde, end ved tværfagligt samarbejde (38). Liaison-Spl: Psykiatriske læger der går tilsyn, har ikke adgang til alle systemerne der bliver anvendt i somatikken. De får ikke snakket med folk, og hele samarbejdet er noget skidt. ( ) De skal have tilgang til hinandens systemer, så de kan danne sig et helhedsindtryk. Og ikke som nu hvor psykiateren der går tilsyn nogle steder kun har patienten at kigge på, og hvis han er heldig så får han lige lidt af vide af en Spl., der kender Pt. lidt. Monofaglighed kan skyldes, kontakten mellem psykiatriske og somatiske afd. oftest sker gennem læger og, at Spl. lægger denne kontakt over på lægerne (38). Respondent 1: Jeg vidste faktisk ikke engang jeg kunne eller måtte ringe til psykiatrien. Men man kan altid give det videre til lægen, så kan lægen selv komme og se patienten og tage stilling til hvad der skal ske, samt interaktioner mellem medicin og sådan nogle ting. Foruden dette giver respondent 1 og 2 udtryk for at det er problematisk, at tilkalde psykiatriske læger til tilsyn. De mener dette skyldes de psykiatriske læger har travlt ligesom alt andet sundhedspersonale, da de har fokus på flere områder, hvorfor det hænder de ikke har tid til at varetage hver enkelt Pt. Respondent 2: Den eneste udfordring der er, er nok at man ofte skal argumentere rigtig godt for hvorfor de skal komme. De er ikke en særlig tæt samarbejdspartner ( ) De har jo nok lige så skide travlt som vi andre har, og netop fordi de ikke er i samme bygning som os, så tror jeg det gør det sværere for dem at få det gjort. 25

26 Såfremt Spl. skal argumentere rigtig godt for hvorfor de ønsker et psykiatrisk tilsyn, og de psykiatriske læger tager lang tid om at udføre dette, kan man sætte spørgsmålstegn ved, om lægerne vil kunne opfylde den nedenstående sygeplejeetiske retningslinje, såfremt de sygeplejeetiske retningslinjer var udarbejdet til dem (40). Spl. skal vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke. Nogle somatiske Spl. ønsker ikke at varetage Sps-Pt., da de er af den overbevisning at det kun er psykiatriske Spl., der har de fornødne kompetencer. Et tværfagligt samarbejde vil kunne medvirke til, at give somatiske Spl. den nødvendige faglige sparing, så de kan varetage Sps-Pt. indlagt på somatiske afd. Ifølge Lauvås & Lauvås kan tværfaglighed kun opnås, såfremt de sundhedsprofessionelle bevæger sig væk fra monofagligt samarbejde (38). Dette forudsætter de sundhedsprofessionelle efterstræber resulter via en aktiv indsats fra alle involverede parter. Endvidere skal sundhedspersonalet være klar til, at arbejde i tværfaglige teams ved løsning af opgaverne (38). Endvidere ytrer: Respondent 2: Oftest kræver det lidt, eller faktisk rigtig meget overtalelse, at få dem herhen og gå tilsyn på dem(...). Det hænder, hvis de ikke har tid, at de blot kigger i journalen og vurdere dem ud fra det. Liaison-Spl: Det eneste der er, er den her besynderlige størrelse som hedder tilsyn. Hvor en læge med en specialist baggrund, kommer ud og kigger på Pt. og skriver i journalen, og det fungerer ikke. 26

27 Her ses det tydeligt, at for at samarbejdet kan fungere mellem psykiatriske og somatiske afd., er det vigtigt at de sundhedsprofessionelle har indsigt og forståelse af hinandens specialer, og de forskellige afd. skal have nok ressourcer. Liaison-Spl. tydeliggør, at Spl. både på somatiske og psykiatriske afd., ingen indsigt har i hinandens ressourcer og kompetencer. De har ikke nogen forstand om hvordan der ser ud ovre i psykiatrien. De ved ikke, at psykiatrien ikke har ilt i væggen, men i stedet bliver nødt til at køre rundt med sådan en lille iltpumpe, som står ovre i modtagelsen. Det har de slet ingen ide om. Psykiatrien kan jo heller ikke pleje folk, og bestemt ikke intensivt ( ). Derfor er det ifølge Lauvås & Lauvås vigtigt, at sundhedspersonalet i et tværfagligt team, har kendskab og forståelse til hinandens kompetencer og ressourcer (38). Ydermere skal de enkelte medlemmers specialkompetencer være tilgængelig for de andre i teamet. Kort sagt skal sundhedspersonalet i et tværfagligt samarbejde, dele deres viden til de andre i teamet, således der ikke opstår en fastholdelse af personalet og deres speciale. Herunder skal man kigge på rolleopløsning, hvor ansvar og roller delegeres til teammedlemmerne, uden at tage hensyn til faglige eller professionelle tilhørsforhold (38). Dette vil medvirke til det bedst mulige tværprofessionelle samarbejde, og derved give den bedste pleje til Pt. Viden og indsigt Ifølge respondenterne, er der mangel på viden om håndtering og varetagelse af Sps-Pt. på somatiske afd. De oplever, at der er problemer med den nuværende grunduddannelse, da Spl-studerende kun får ti ugers undervisning i psykiatri, heraf kun otte i klinik, hvilket gør de synes det mangelfuldt i praksis (42). Respondent 1 og 2 giver udtryk for, at meget af den viden der anvendes i samarbejdet med Sps-Pt., enten er af personlige kompetencer eller erfaringsbaseret viden. Respondent 2: Man får jo ikke særligt meget psykiatri i grunduddannelsen, så det er nok den smule jeg har derfra jeg gør brug af, og ellers er det nok learning-by-doing-it. ( ) Det er nok de faglige redskaber jeg 27

28 har, som jeg har fået gennem nogle af mine kollegaer. Jeg synes ikke jeg på baggrund af sygeplejeskolen er særligt godt rustet til at tage mig af de her Pt. ( ) Så jeg har ikke rigtigt noget erfaring, men så lærer man jo stille og roligt. Den faglige indsigt på Spl. fælles områder, varierer meget (38). Lauvås & Lauvås mener, at man kun kan opnå en stærk faglig fordybelse, såfremt Spl. koncentrerer sig om et mindre udsnit af virkeligheden. Dette afspejler den opdeling af specialer, vi kender fra sundhedsvæsnet i dag. Sygeplejefaget er et stort område, hvorfor man kan forestille sig, at den enkelte Spl. fokuserer på hver sit interesseområde (38). De sygeplejeetiske retningslinjer beskriver endvidere faglighed ved, at Spl. skal: vedkende sig det faglige og personlige ansvar for egne vurderinger og handlinger, samt anvende et fagligt skøn, tage kritisk stilling og udvise mod og omtanke (40). Dette handler både om at Spl. skal være bevidst om sin faglighed, men også erkende sine faglige begrænsninger. Liaison-Spl. oplever, at der ofte er uklarhed og forskellige opfattelser af, hvad Spl. skal og må i forhold til Sps-Pt. indlagt på en somatisk afd. Dette mener hun skyldes manglende viden og indsigt i Spl. egen formåen: De bruger ikke altid deres faglighed, da de fremmedgør disse Pt., og lytter til deres forforståelse. ( ) For at konkludere tænker jeg det er fordi personalet simpelthen mangler viden om diagnoserne, og håndteringen af Pt. Liaison-Spl. erfaring er, at Spl. ofte lever i deres egen virkelighed og agerer derefter, hvilket ligger i tråd med Parses opfattelse (39). Derfor kan undervisning og vejledning til tider være nyttesløs. Endvidere beretter hun, at personalet hverken på somatiske eller psykiatriske afd. kender til hinandens forskellige faglighed eller ressourcer og derfor prioriterer forskelligt: 28