Arkæologisk udgravning Beretning. HOM 1272, Klosterkirken. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Klostersogn. Sted/SB nr.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arkæologisk udgravning Beretning. HOM 1272, Klosterkirken. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Klostersogn. Sted/SB nr."

Transkript

1 Arkæologisk udgravning Beretning HOM 1272, Klosterkirken Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Klostersogn Sted/SB nr.: KUAS: Horsens Museum forestod i perioden ultimo november 2006 til marts 2008 overvågninger og udgravninger på arealet omkring Horsens Klosterkirke. Der blev påvist væsentlige middelalderlige bygningsrester fra det nedrevne franciskanerkloster, heriblandt dele af en hypocaust (avanceret ovn), teglgulve og sandfundamenter. Desuden lokaliseredes Horsens bys østlige voldgravssystem, der viste sig at bestå af tre individuelle voldgrave. Voldgravene, som har eksisteret fra vikingetiden til op omkring 1580 erne, har gradvist afløst hinanden. Yderlige blev der på Klosterkirkens nedlagte kirkegård udgravet 221 in situ jordfæstegrave og desuden indsamlet et omfattende ex situ liggende humant knoglemateriale. Gravene stammer formentlig fra 1700-årene. Der blev også udgravet rester af byens latinskole, som stammer fra før år 1746 og måske har rødder tilbage til senmiddelalderen. Horsens Felix Vestergaard, arkæolog Horsens Museum Sundvej 1A 8700 Horsens Tlf.:

2 In memoriam arkæolog Christopher Grønfeldt Petersen *

3 ABSTRACT 5 UNDERSØGELSENS FORHISTORIE 5 Arkæologiske udgravninger før Franciskanerklosterets middelalderlige bygningshistorie 7 ADMINISTRATIVE OG ØVRIGE DATA 9 Økonomi og maskinkraft 9 Opbevaring af fund og originaldokumentation 10 Pressedækning 10 Vejrforhold 11 TIDSRUM OG DELTAGERE 11 TOPOGRAFI, TERRÆN OG UNDERGRUND 12 MÅLESYSTEM 14 METODE 15 DEN ARKÆOLOGISKE UDGRAVNING FELT 1 17 FELT 2 17 FELT 3 18 FELT 4 19 FELT 5 20 FELT 6 20 FELT 7 21 FELT 8 21 FELT 9 22 FELT

4 FELT FELT FELT UNDERSØGELSENS RESULTATER 29 Stenalderboplads nord for åen 29 Byens voldgrave 30 Middelalderlige kulturlag 32 Nye oplysninger om klosteret 33 Latinskolen 34 Kirkegården 34 Antropologiske undersøgelser af skeletmaterialet 35 Genstandsfund i gravene 39 SAMMENFATNING OG KONKLUSION 45 FREMTIDIGT ARBEJDE PÅ STEDET 45 Forskningspotentialer 46 LISTER 46 LITTERATUR 47 4

5 Abstract Beretning for det omfattende arkæologiske udgravningsarbejde i forbindelse med renoveringen af Horsens Klosterkirkes yderområder i perioden ultimo 2006 til primo Ved de arkæologiske undersøgelser blev der påvist væsentlige fortidsminder fra stenalder, vikingetid, middelalder og efter-reformatorisk tid herunder bygningsrester, diverse anlægsspor, kulturlag og jordfæstegrave. Øst for Klosterkirken blev der nær undergrundsniveau påvist aktivitetsspor og flintredskaber fra mesolitikum. Flere steder på matriklen blev der registreret mørke kulturlag helt uden indhold af tegl og mørtel. Lagene tolkes som kulturlag fra vikingetiden og/eller den tidligste middelalder. Over disse kulturlag blev der påvist væsentlige middelalderlige bygningsrester fra det nedrevne franciskanerkloster heriblandt dele af en hypocaust (et avanceret ovnanlæg), nedbrudt murværk, teglgulve og sandfundamenter. Øst for Klosterkirken registreredes dele af et sandfundament fra en nord-sydorienteret, middelalderlig klostermur (en mur som har afgrænset selve klostergrunden i øst). Desuden lokaliseredes Horsens bys østlige voldgravssystem, der viste sig at bestå af tre individuelle voldgrave strækkende sig fra o. år e.kr. Yderlige blev der på Klosterkirkens nedlagte kirkegård primært nord for kirken udgravet 221 in situ jordfæstegrave og desuden indsamlet et omfattende ex situ liggende humant knoglemateriale. Gravene stammer formentlig overvejende fra 1700-årenes anden halvdel. På den nedlagte kirkegård blev der desuden konstateret spor af en nord-sydgående kirkesti, som respekterede jordfæstegravenes udstrækning. Stien har udgjort adgangsvejen fra Borgergade til Klosterkirkens norddør. Der blev også udgravet fundamentrester fra byens gamle latinskole, der stammer fra før år 1746, og som tilsyneladende har rødder tilbage til middelalderen. Lige nord for Klosterkirkens kor blev der tæt på kirkens trappetårn udgravet en lille hustomt, der med stor sandsynlighed oprindeligt har udgjort et såkaldt kalkhus til tør opbevaring af brændt kalk, som har skullet anvendes i forbindelse med vedligeholdelse af kirken og kirkegårdsmurene. Undersøgelsens forhistorie Forud for de arkæologiske udgravninger ved Horsens Klosterkirke havde man kun sparsomme oplysninger om det for længst nedrevne franciskanerkloster, som har lagt navn til kirken. Den nuværende Horsens Klosterkirke og det tilhørende kloster er omtalt i forskellige skriftlige kilder fra middelalderen f.eks. i forbindelse med gaver, som blev testamenteret til klosteret. Der er også i de skriftlige kilder nævnt en Gråbrødre Kirkegård. 1 En særlig interessant kilde stammer fra år 1570 altså efter klosterets nedlæggelse. Her ridses i korte træk klosterets tidligste historie op. Det berettes, at klosteret blev grundlagt i år 1261, og at det var Ridder Niels Mandrup af Barritskov, som overdrog sin gård og bolig til franciskanermunkene. 2 Franciskanerordenen blev stiftet af den Hellige Frans af Assisi i Italien i år 1209, og ordenen kom altså til Horsens relativt kort tid efter dens grundlæggelse. Afslutningsvis berettes det, at gråbrødrene blev fordrevet fra klosteret i år Man formoder, at selve klosterbygningerne blev revet ned hen imod slutningen af 1500-tallet dog er der hverken skriftlige kilder eller entydige arkæologiske vidnesbyrd til at underbygge denne formodning. En gængs teori er, at en voldsom brand i 1500-tallet kan have skadet klosterbygningerne så meget, at de måtte rives ned. 1 Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s Franciskanermunke kaldes også for gråbrødre og fratres minores (altså latin for små brødre ). 5

6 Efter klosterfunktionens endeligt i 1532 blev området anvendt som kirkegård. Arealet mellem den nuværende søndre kirkegårdsmur, Borgergade, Badstuestræde og ca. tyve meter øst for kirkens kor udgjorde byens eneste kirkegård indtil 1836, hvor assistenskirkegården Nordre Kirkegård blev taget i brug. Fra 1856 holdt man officielt op med at begrave folk på klosterkirkegården reelt blev der dog foretaget begravelser på klosterkirkegården helt frem til år Samtlige gravlæggelser efter år 1836 skyldtes dog afdødes tilknytning til familiegravsteder, hvor der blev dispenseret fra det officielle ophør af områdets brug som gravplads. I århundrederne efter nedrivningen af klosterbygningerne har Klosterkirken gennemgået to større restaureringer. Den første omfattende restaurering, som fandt sted i årene , blev bekostet af byens store købmand Gehrdt de Lichtenberg. Senere fandt den mest gennemgribende restaurering sted under ledelse af arkitekt H. B. Storck i årene Storcks restaureringsarbejder bestod i en veritabel ombygning af dele af kirken og omfattede også en terrænregulering af området omkring kirken. Arkæologiske udgravninger før 2006 Gennem en længere årrække havde det været ønsket at renovere den nedlagte kirkegård omkring Horsens Klosterkirke. I perioden blev det bl.a. på den baggrund muligt at foretage tre arkæologiske udgravninger i området syd for kirken. Disse tre udgravninger blev ledet af lektor Hans Krongaard Kristensen fra Afdeling for Middelalder- og Renæssancearkæologi ved Aarhus Universitet. Udgravningspersonellet bestod af arkæologistuderende, for hvem udgravningskampagnerne udgjorde en praktisk feltmæssig del af uddannelsen. De tre udgravningskampagner forløb hver især over tre uger og resulterede i en overordnet afklaring af franciskanerklosterets udformning og udstrækning syd for kirken. 3 De arkæologiske undersøgelser viste, at det fuldt udbyggede kloster sædvanen tro har været et firfløjet anlæg omkring en fratergård omgivet af en korsgang 4. Kirken har udgjort den nordlige fløj i klosteret. Den korte afstand og områdets stejle fald ned mod den daværende å syd for matriklen har imidlertid betydet, at man ikke har haft plads til at bygge et regulært kvadratisk anlæg som ellers var den mest anvendte grundplan i et sådant klosterkompleks. Franciskanerklosteret i Horsens har således fremstået med en atypisk rektangulær grundplan, og det synes at være terrænforholdene, der har været udslagsgivende for klosterkompleksets endelige og egenartede udformning. Som en ny og overraskende opdagelse blev det ved udgravningerne også konstateret, at klosterkomplekset har stået på fundamentgrøfter fyldt op med komprimeret sand og altså ikke på fundamenter af kampesten, som man ellers kunne forvente. 5 Aarhus Universitets undersøgelser viste desuden, at sydfløjen og vestfløjen ikke har været decideret bygget sammen men tilsyneladende kun har stødt op til hinandens hushjørner. Det betyder, at der har været en lille åben plads foran disse to bygningers gavle (ud for hhv. vestfløjens sydgavl og sydfløjens vestgavl). På grund af det faldende terræn har sydfløjen tilsyneladende været bygget delvist ind i skråningen og har haft en underetage, som set fra syd har lignet et almindeligt etage i terrænniveau, men som set fra klostergården har taget sig ud som en kælderetage. Udgravningerne viste i øvrigt, at sydfløjens underetage har haft teglstensgulve og formentlig også hvælv. 6 Normalt 3 Krongaard Kristensen, AUD 1999, 465 samt AUD 2000, Krongaard Kristensen 2003, s Krongaard Kristensen, AUD 1999, 465 samt Krongaard Kristensen 2003, s Krongaard Kristensen, AUD 2000, 471 samt Krongaard Kristensen 2003, s

7 lå et klosters køkken og spisesal, det såkaldte refektorium, i kompleksets sydfløj, og det har formentlig også været tilfældet i franciskanerklosteret i Horsens. Ældre udgravninger foretaget af Horsens Museum har vist, at den nuværende sydlige afgrænsning af klosterområdet sandsynligvis ikke har været det middelalderlige klosterområdes oprindelige afgrænsning. I Kirkegyde har Horsens Museum for år tilbage desuden fundet rester af svære fundamentrester og kraftige egepæle. 7 Aarhus Universitets undersøgelser har siden klarlagt, at de påviste fundamenter i Kirkegyde angiveligt har udgjort de bærende elementer i en senmiddelalderlig udløberfløj mod syd. Udløberfløjen må have stået med sydgavlen ud mod åhavnen og har formentlig fungeret som pakhus. 8 Rekonstruktion af det færdigudbyggede kloster kort før reformationen (her vist i grundplan/fugleperspektiv). Tegningen er udført af Jimmy Kristensen frit efter Hans Krongaard Kristensens plantegning og axonometriske rekonstruktion bragt i Vejle Amts årbog Franciskanerklosterets middelalderlige bygningshistorie På baggrund af tidligere arkæologiske undersøgelser i Kirkegyde samt udgravningerne i perioden har det været muligt at udrede klosterets bygningshistorie. Den til dato mest detaljerede redegørelse for klosterets bygningshistorie findes i Hans Krongaard Kristensens artikel Tiggerklostrenes bygninger i Horsens, Vejle og Kolding, som blev bragt i Vejle Amts Årbog 7 Schiørring, AUD 1990, 288. Datering af træet har siden vist, at piloteringen er foretaget i år 1406 eller kort derefter. 8 Krongaard Kristensen, AUD 2000, Krongaard Kristensen 2003, s

8 Baseret på denne artikel og på upubliceret materiale af Krongaard Kristensen findes i Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke ligeledes en gennemgang af klosterets bygningshistorie. 11 Med udgangspunkt i ovennævnte tekstmateriale følger her en kortfattet gennemgang af franciskanerklosterets overordnede udviklingshistorie. Franciskanerklosteret i Horsens blev som nævnt stiftet i 1261 på baggrund af en privat donation af en ejendom nær byens åhavn. I slutningen af 1200-årene stod den oprindelige klosterkirke nok færdig i form af en simpel fem fag lang, rektangulær salskirke indvendigt opdelt i et skib og et overhvælvet kor. Klosterets østfløj, som har stået i direkte forbindelse med koret, var i hvert fald planlagt og måske også opført samtidigt med den oprindelige kirkebygning. Sydfløjen, som ved Aarhus Universitets udgravninger blev møntdateret til tiden under eller snarere efter Christoffer I ( ), har formentlig oprindeligt været en fritliggende bygning. Sydfløjen er siden gradvist blevet udbygget i østlig retning og er til sidst kommet til at hænge sammen med østfløjen. Allerede i tiden omkring blev kirkens kor ombygget i højgotisk stil og kirkeskibet forhøjet, og fra omkring år 1400 og frem blev der opført flere selvstændige kapeller på kirkens nordside. Med tiden kom de sammenbyggede kapeller til at tjene som et regulært nordre sideskib. Klosterets vestfløj blev opført efter sydfløjen, men inden der blev foretaget en vestudvidelse af kirken (se nedenfor). Sekundært er hele vestfløjens underetage formentlig kommet til at tjene som klosterets vestre korsgang som det bl.a. kendes fra franciskanerklosteret i Slesvig. Øst- og sydfløjens korsgange samt den nordre korsgang langs med kirkens sydside blev opført i løbet af senmiddelalderen. I hvert fald nordre korsgang har haft to stokværk. I år 1406 eller i årene umiddelbart derefter blev der tilføjet en udløberfløj. Denne udløberfløj tog afsæt omtrent i sammenføjningen mellem østfløjen og sydfløjen og strakte sig i sydlig retning næsten ned til åen. I tiden op til reformationen blev både kirkens midtskib og nordre sideskib forlænget med et enkelt fag mod vest. I klosterets endelige udformning har der muligvis stået en mindre bygning i direkte forbindelse med vestfløjen en slags porthus, der efter vestfløjens underetage fandt anvendelse som korsgang, har tjent som indgang til klosteret. Som det ser ud, fremstod franciskanerklosteret i Horsens således i sin endelige form som et asymmetrisk firfløjet anlæg med kirken som nordfløj. Grundet terrænforholdene fik klosteranlægget en lidt atypisk klemt rektangulær grundplan. Klosteret havde en udløberfløj ned mod havnen syd for klosteret. 12 I senmiddelalderen har hele klostergrunden tilsyneladende været omgivet af en næsten to meter høj murstensmur, som i hvert fald ud imod Borgergade har været forsynet med parvise rundbuede nicher eller spareblændinger. I forbindelse med reformationen blev franciskanermunkene den 29. december 1532 jaget ud af klosteret. Fra den dag hørte franciskanerklosteret op med at fungere som kloster, men selve klosterbygningerne blev stående en tid endnu. Detaljerede oplysninger om nedrivningen af klosteret eksisterer ikke, men samtlige klosterbygninger synes at være brudt ned før En gængs teori er, 10 Krongaard Kristensen 2003, s Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s samt 5677 og Krongaard Kristensen 2003, s

9 at klosteret er blevet kraftigt brandskadet ved en voldsom brand i Horsens i 1589 og derfor siden har måttet rives ned. 13 Administrative og øvrige data De seneste udgravninger blev foranlediget af renoveringen af den nedlagte kirkegård, der fungerede som Horsens købstads eneste kirkegård i perioden år Inden etableringen af kirkegården lå i middelalderen det ovennævnte franciskanerkloster i tilknytning til kirken. Ultimo november 2006 kom det museumsinspektør Anders Horsbøl Nielsen for øje, at der uden Horsens Museums vidende var påbegyndt anlægsarbejde ved det sydvestlige hjørne af Horsens Klosterkirke. Anlægsarbejdet blev midlertidigt standset, og der blev udarbejdet et budget for arkæologisk overvågning med den klausul, at hvis man stødte på væsentlige fortidsminder, skulle der budgetteres med egentlige arkæologiske udgravninger. Overvågningen af anlægsarbejdet førte snart til erkendelsen af væsentlige fortidsminder blandt andet fandt man i forbindelse med rørlægningsarbejde bygningsrester fra gråbrødreklosterets syd- og østfløj i form af fundamenter og dele af regulært murværk. Økonomi og maskinkraft Udgravningen af det nedlagte middelalderkloster og den yngre kirkegård foregik i samråd med menighedsrådet ved Horsens Klostersogn som bygherre og med Charlotte Skibsteds tegnestue som arkitekt for projektet. Entreprisen var delt mellem Entreprenør Eigil Fynbo A/S, der stod for rørlægning m.m. og Svend Erik Lind A/S, der stod for brolægning og terrænregulering. I løbet af den arkæologiske udgravning skete der en ændring af momsreglerne, og alt arkæologisk udgravningsarbejde foretaget efter blev således momsbelagt. I forbindelse med udgravningerne ved Klosterkirken godkendte Kulturarvsstyrelsen en række delbudgetter. For overskuelighedens skyld oplyses her de samlede godkendte budgettal. Alt i alt lød de af Kulturarvsstyrelsen godkendte budgetter på ,70 kr. inklusiv moms (heraf ,53 kr. for perioden før april 2007). For at mindske omfanget af det nødvendige men tidskrævende og omkostningsfulde arkæologiske arbejde opjusterede man bundniveauet for funderingen af den nye belægning på pladsen ved kirkens nordvestlige hjørne og nedjusterede bredden af en ny brolagt sti mellem sognegården og den nye plads. Alligevel viste det sig nødvendigt, at udgrave flere grave der, som følge af ældre terrænreguleringer, lå bare få centimeter under jordoverfladen. Da der ikke var tale om en arkæologisk totaludgravning af den gamle kirkegård, blev der ikke gravet ned til fast grund. Dette forhold medførte en risiko for, at pladsens nye belægning med tiden ville sætte sig. For at mindske risikoen for en sammensynkning af de berørte kulturlag og jordfæstegrave aftalte man at lægge en membran (Geonet Tensak SS 20) på overgangen mellem kulturjorden og funderingsmaterialet til den ny belægning. Maskinkraften blev i begyndelsen leveret af Entreprenør Eigil Fynbo A/S. Svend Erik Lind A/S leverede hovedsageligt maskinkraft i den sidste del af udgravningskampagnen. Begge 13 Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s

10 entreprenørfirmaer var altid beredvillige til at stille maskinkraft til rådighed med kort varsel. Dette forhold muliggjorde, at det arkæologiske arbejde kunne udføres smidigt og effektivt. Udgifterne til maskinkraft blev afholdt af bygherre. Undtaget herfor var udgravningen af en hypocaust i franciskanerklosterets sydfløj samt et snit gennem tre voldgravsforløb øst for kirkens kor. Disse arkæologiske undersøgelser skete på foranledning af Horsens Museum, og udgifterne afholdtes derfor af museet i en særskilt entreprise. Den arkæologiske udgravning var i tiden efter hovedsageligt koncentreret i området nord for Klosterkirken nærmere betegnet hvor den nye plads ved kirkens nordvestlige hjørne skulle etableres, og hvor den nye brolagte adgangsvej mellem sognegården og kirkens nordindgang skulle ligge (udgravningens Felt 9 og Felt 10). Området havde ikke tidligere været arkæologisk undersøgt, hvorfor man hverken vidste hvilke eller hvor mange væsentlige fortidsminder, man ville støde på. Jordfæstegrave og velbevarede kulturlag påtruffet i et tracé og en brøndskakt ved kirkens nordvestlige hjørne havde dog allerede i det tidlige forår givet et fingerpeg om, at der nok skulle foretages egentlige udgravninger i området nord for kirken. Ingen vidste imidlertid, hvor omfattende udgravningsarbejdet skulle gå hen at blive. Opbevaring af fund og originaldokumentation Alle opgravede menneskeknogler blev indsamlet både knogler fra in situ jordfæstegrave og knogler fundet ude af kontekst i den omkringliggende kirkegårdsjord. Knoglematerialet fra hver enkelt grav blev lagt i kasser, som tildeltes et unikt x-nummer. Siden blev knoglerne vasket på Horsens Museum og derefter sendt til antropologiske undersøgelser ved ADBOU institut for Biologisk Antropologi ved Syddansk Universitet i Odense (se resultaterne i denne rapport og/eller ADBOUs samlede antropologiske rapport). For eftertiden opbevarer ADBOU både skeletmaterialet og diverse prøver som DNA-prøver og jordprøver (dog undtaget en underkæbe udstyret med tandproteser, som opbevares i Horsens Museums samlinger under akronymet HOM 1272 X2783, A2676). 30 mønter er i overensstemmelse med gældende lovgivning afleveret til den Kongelige Mønt- og Medaillesamling i København, hvor de er blevet undersøgt og nu indgår i samlingen af Danefæ. En enkelt middelaldermønt (fundet syd for kirken) kunne allerede i felten typebestemmes og tidsfæstes til de første tiår af 1400-tallet. De resterende møntdateringer har vist sig at ligge inden for perioden ca. år Sagens akter og originaldokumentation opbevares af Horsens Museum. Sagen er offentligt tilgængelig (der rettes på forhånd henvendelse til museet). Pressedækning Udgravningen ved Klosterkirken fik stor bevågenhed i pressen, hvor flere aspekter af det arkæologiske arbejde og betalingen herfor blev debatteret (jf. ovennævnte momsændringer). Udgravningen førte til en række artikler i Horsens Folkeblad og Kirkebladet for Klostersogn. Desuden lavede tv-stationen DK4 nogle optagelser, som blev til en fjernsynsudsendelse om Klosterkirkens historie og udgravningen af de mange skeletter. Udsendelsen blev fulgt op af en større artikel i Horsens Folkeblad med fokus på skeletterne og de forventninger, der var til de antropologiske undersøgelser af skeletmaterialet. 10

11 Vejrforhold Den våde vinter omkring årsskiftet 2006/2007 vanskeliggjorde det arkæologiske feltarbejde. For ikke at sinke anlægsarbejdet mere end højst nødvendigt arbejdede arkæologerne derfor også i dagene mellem jul og nytår, hvor entreprenørerne ikke var til stede. Vejret var i løbet af udgravningskampagnen ellers overvejende godt. Hen imod udgravningens afslutning faldt der dog igen en hel del regn, som forsinkede skeletudgravningen nord for kirken. Man forsøgte at afskærme gravene med lette havepavillon-telte, og da de brød sammen, erstattedes de af større og tungere garagetelte. Det hjalp dog ikke meget, og feltet langs med nordre sideskib stod flere gange helt under vand. I de tilfælde benyttede man elektriske pumper for at tømme udgravningen for regnvand. Udgravning af jordfæstegrave gravene er grundet vejrliget forsøgt afskærmet med havepavillion-telte og presenninger. Tidsrum og deltagere Udgravningskampagnen varede fra 30. november 2006 frem til marts 2008, hvor de sidste arkæologiske overvågningsopgaver blev afsluttet. Arkæolog Christopher Grønfeldt Petersen ledede hele kampagnens arkæologiske udgravnings- og overvågningsarbejde. I løbet af kampagnen deltog et skiftende antal personer i udgravningsarbejdet. 11

12 På grund af det tidskrævende arbejde, som udgravning af skeletter er, har projektet været tilknyttet et større antal arkæologer. Følgende personer har deltaget i kortere eller længere perioder: Christopher Grønfeldt Petersen, arkæolog og udgravningsleder Lone Seeberg Jensen (gift Jacobsen), arkæolog og IT-ansvarlig Felix Vestergaard, arkæolog Frederik Callesen, arkæolog Nanna Holm Bendtsen, arkæolog Dorthe Horn Petersen (gift Christensen), arkæolog Michael Alrø Jensen, arkæolog Simon Jan Olsen, arkæologistuderende Mads Kærgaard Kristensen, arkæologistuderende Nina Vodstup Andersen, arkæologistuderende Majken Ryeholm Hansen, arkæologistuderende Jesper Janke Hansen, professionel metaldetektion Mette Ramsgaard, frivillig (CGP) (LSJ) (FV) (FC) (NHB) (DHP) (MAJ) (SJO) (MKK) (NVA) (MRH) I løbet af tre uger i juni 2007 deltog på skift enkelte arkæologistuderende tilknyttet en uddannelsesudgravning i Kattesund ikke langt fra Klosterkirken. Disse studerende hjalp hver især til en dag eller to for at udnytte muligheden for at tilegne sig erfaring med skeletudgravning. I forbindelse med udgravningen og registreringen af en hypocaust i franciskanerklosterets sydfløj stillede lektor og arkæolog Hans Krongaard Kristensen (HKK) sin arbejdskraft til rådighed. Desuden var konservatorerne Louis Lange Wollesen og Anne-Kathrine Kjerulff tilstede en formiddag for at præparere og optage en koncentration af glasperler og forgyldt bronze fundet i en grav. Dette præparat (X2563) blev siden røntgenfotograferet og udgravet under mere kontrollable forhold på Konserveringscentret i Vejle. Al metaldetektorafsøgning blev foretaget af Jesper Janke Hansen. Arkæolog Anders Christian Christensen (ACC) deltog efter endt udgravning i fundhåndtering og fotoregistrering. Grundet arkæolog og udgravningsleder Christopher Grønfeldt Petersens ulykkelige død i 2011 blev den endelige afrapportering overdraget til arkæolog Felix Vestergaard, som oprindeligt selv deltog i store dele af udgravningen. Topografi, terræn og undergrund Klosterkirken og det nu forsvundne franciskanerkloster lå placeret i den østlige udkant af middelalderens Horsens nærmere bestemt mellem Badstuestræde i vest og byens voldgrav i øst (byens voldgrav har vist sig at bestå af tre selvstændige voldgravsfaser se afsnittene Felt 11 og Byens voldgrave). I sydlig retning strakte klosterområdet sig helt ned til datidens åløb og åhavn. Det er imidlertid usikkert, hvorvidt klosterområdet oprindeligt har strakt sig helt op til Borgergade. Muligvis er der først omkring år 1500 sket en udvidelse af klosterets område i nordlig retning ud til Borgergade nemlig efter nedrivningen af fire ejendomme, hvis grundtilliggender derpå er blevet føjet til klostergrunden Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s på baggrund af upubliceret manuskript til Gråbrødreklosteret i Horsens af Hans Krongaard Kristensen. 12

13 Af Resens prospekt fra 1670 erne ses det, at kirkegården på daværende tidspunkt var omgivet af mure på alle fire sider. På nær den sydlige kirkegårdsmur er alle disse mure siden blevet erstattet af nye mure og gitre, men der findes dog hhv. fotografier og tegninger af muren langs Borgergade og muren langs Badstuestræde. Muren langs Borgergade var en teglstensmur, som i den vestlige del stadig i slutningen af 1800-tallet havde ni fladbuede spareblændinger eller nicher på ydersiden altså ud mod gaden. Denne del af muren kan stamme fra 1500-tallets første tredjedel. Resten af muren formodes at være omfattende istandsat eller decideret fornyet i hvert blev der foretaget både reparationer, kalke- og malearbejder af muren i 1700-årene. Hele muren langs med Borgergade blev revet ned i Rekonstruktionstegning af klostermuren langs med Borgergade set mod sydøst. Det skal pointeres, at det er uvist, om hele muren har været forsynet med spareblændinger, og om portåbningen har været forsynet med kamtakker. Tegningen er udført af Jimmy Kristensen på baggrund af en ældre tegning af muren (Hector Estrup, 1889). I dag er Klosterkirkens jord afgrænset af et smedejernshegn i nord og øst og en kirkegårdsmur i vest og syd. Murene tjener til befæstning af kirkegårdsjorden, der er vokset kraftigt i volumen i takt med, at folk i nyere tid er blevet begravet særligt nord, vest og syd for kirken. Dette forhold har bl.a. medført en kraftig niveauforskel mellem kirkegården og Badstuestræde i vest samt ved kirkegårdens sydlige del og Kirkegyde, som i dag er forbundet via en trappe. Den sydlige kirkegårdsmur eksisterede i hvert fald allerede i 1600-tallet men er istandsat flere gange siden. Kirkegårdsmuren ud mod Badstuestræde er fra 1890 erne og er en erstatning for en ældre faldefærdig (måske middelalderlig?) mur. Det nuværende smedejernshegn langs med Borgergade er tegnet af arkitekt H.B. Storck i 1896 i forlængelse af kirkens hovedrestaurering årene forinden. Mod øst har Klosterkirkens område siden 1930 erne været afgrænset af et hegn, som er en imitation af Storcks smedejernshegn langs Borgergade Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s

14 Områdets nuværende udseende er i høj grad menneskeskabt. Opførelsen og nedrivningen af franciskanerklosteret, godt og vel 300 års begravelser og 1800-tallets terrænreguleringer har præget området betydeligt. Der er tilsyneladende blevet flyttet eller fjernet store mængder jord i forbindelse med den seneste restaurering af Klosterkirken i under arkitekt H. B. Storcks ledelse. På den nordlige side af kirken var sporene efter restaureringsarbejdet meget tydelige. I udgravningen kom det til udtryk ved, at man i en omtrent halvanden meter bred bane langs kirkens sokkel ikke observerede jordfæstegrave eller kulturlag (som formentlig er gravet bort). Terrænet omkring Klosterkirken falder i dag ret jævnt fra Borgergade i nord ned mod Kirkegyde i syd. 17 Sådan har det imidlertid ikke altid forholdt sig. Horsens Museums arkæologiske udgravninger ved kirkens nordvestlige hjørne afslørede terrænets oprindelige hældning mod syd. Den oprindelige vækstflade og de underliggende muldlag sås tydeligt i udgravningsfeltets profil, og der kunne konstateres et relativt brat fald mod syd. Om denne oprindelige terrænhældning gør sig gældende hele vejen rundt om kirken har ikke kunnet konkluderes ud fra de foretagne undersøgelser. Undergrundsmaterialet i området omkring Klosterkirken består overvejende af sand og grus, der fremtræder som to individuelle terrasser. Syd for kirkens nuværende ligkapel var oprindelige vækstflader ligeledes bevaret lag som viser, at terrænet vest for kirken og klosterbygningerne altid har været relativt fladt. Som nævnt afgrænses Klosterkirkens nuværende grund af en kirkegårdsmur i syd. Niveauforskellen mellem den nuværende overflade nord og syd for muren er forholdsvis stor. Det store kunstige niveauspring må delvist være opstået efter gråbrødreklosterets nedlæggelse, som følge af nedbrydningen af klosterbygningerne og det hastigt voksende antal jordfæstegrave syd for kirken. Den nordlige del af området omkring klosterkirken er også stærkt præget af menneskelig aktivitet, og overfladeniveauet ligger i dag noget højere, end det gjorde i vikingetiden og i middelalderen. Tilvæksten af muld omkring kirken kan ses på opmålinger og tegninger lavet forud for restaureringen af kirken i Tegningerne, som viser situationen i 1883, er udført af Hector Estrup (arkitekt Storcks hjælper). På samme tidspunkt foretog man også nogle punktvise nedgravninger for at undersøge, hvilken forfatning kirkens fundament var i. Sandsynligvis i den forbindelse registreredes kirkens oprindelige sokkel et stykke under muldoverfladen. Man valgte derpå at bortgrave og planere området lige omkring kirken. Målesystem På grund af nogle store lindetræer og omkringliggende høje bygninger var der dårlige vilkår for opmåling med GPS. I udgravningskampagnens Felt 1 og Felt 2 lykkedes det at etablere en målelinje i et globalt målesystem. Dermed kunne samtlige anlæg efterfølgende geo-refereres. Felt 3 blev manuelt målt ind i forhold til den sydlige kirkegårdsmur, da lindetræerne syd for kirken umuliggjorde brugen af GPS. Felt 4 blev målt ind efter den faste målelinje i Felt 1 og Felt 2. Felt 5 blev målt ind efter et lokalt målesystem orienteret i forhold til kirkens kor. Felt 6 måtte manuelt måles ind i forhold til kirkens nordside, mens det lykkedes at afsætte faste GPS-målepunkter i Felt 7 og Felt 8. I Felt 9, som rummede størstedelen af de erkendte jordfæstegrave, blev der afsat en fast målelinie med GPS. På grundlag af denne målelinje blev derpå oprettet et lokalt målesystem for hele Felt 9. I Felt 9 blev alle in situ jordfæstegrave opmålt ved hjælp af fotogrammetri. Data blev 17 Syd for Kirkegyde ligger Åboulevarden, hvor åen indtil 1903 løb igennem byen (nu rørlagt). 14

15 efterbehandlet i computerprogrammerne Airphoto og MapInfo. Målesystemerne i Felt 10 og Felt 11 blev udlagt som målelinjer indmålt med GPS. Felt 12 blev målt ind efter et lokalt målesystem orienteret i forhold til kirken. Felt 13 blev indmålt med GPS. Alle håndtegninger blev udført i størrelsesforholdet 1:20 på vandfast A3 supermatex. Metode Den første del af anlægsarbejdet bestod i omlægning af regnvandsrør, kloakering og etablering af nye regnvandsbrønde. Dette arbejde blev udført af entreprenør Eigil Fynbo A/S. De mange grøfter og brøndskakter blev gravet ved hjælp af en minigraver med en 60 centimeter bred skovl. Generelt gravede man 80 centimeter ned under eksisterende terrænniveau og dybere, der hvor regnvandsbrøndene skulle stå. Felt 3 og 4 var de første felter, der blev undersøgt, og det stod med det samme klart, at der var stor mulighed for at støde på væsentlige fortidsminder, som ville kræve en arkæologisk registrering. Med Felt 1 og Felt 2 sydligst på kirkegården kom det til egentlige arkæologiske udgravninger. I forbindelse med brolæggerarbejdet overtog Entreprenør Svend Erik Lind A/S gravearbejdet. Den anden del af anlægsarbejdet kom fortrinsvis til at dreje sig om etableringen af den nye plads ved kirkens nordvestlige hjørne. Man vidste ikke, at dele af området nord for kirken var kraftigt afgravet i forbindelse med restaureringen af kirken i Dette viste sig dog med al tydelighed, da arbejdet nord for kirken blev påbegyndt i midten af marts 2007, for allerede efter de første skrab med gravemaskinen dukkede der grave frem af mulden. Indledningsvis var det tanken, at registreringen af skeletmaterialet skulle foretages ved håndtegning, for man forventede ikke at skulle udgrave noget større antal jordfæstegrave. Først ved afrømningen af Felt 9 stod det klart, at der ville blive tale om en omfattende skeletudgravning med mange grave. Som følge deraf blev fotogrammetrisk opmålingsteknik taget i brug. Detaljer om samtlige erkendte in situ jordfæstegrave blev registreret på et oplysningsskema, der oprindeligt blev udviklet til udgravningen af en middelalderlig ødekirkegård i Sejet. Udgravningen af pladsen ved kirkens nordvestlige hjørne blev varetaget således, at man totaludgravede de in situ jordfæstegrave, der ville blive berørt af anlægsarbejdet. De jordfæstegrave, der lå umiddelbart under bundopbygningen til den nye plads, blev kun registreret i fladen. Til den manuelle udgravning af jordfæstegrave og skeletmateriale blev der anvendt skovle, spader, murskeer, stukatør spatler, tandlægeinstrumenter og diverse former for pensler. Der blev taget en række prøver fra de jordfæstegrave, hvor det var muligt også fra grave, som ikke blev totaludgravet. Prøverne talte bl.a. fem jordprøver (opsamlet i prøveglas) fra området ud for individets højre lårben den første prøve tog man tæt op ad lårbensknoglen, og de følgende prøver blev så taget gradvist længere og længere væk i en ret linje vinkelret ud fra lårbenet. Meningen med disse prøver var at få mulighed for at konstatere en eventuel ophobning af kviksølv og bly i individets fedt- og muskelvæv. Et højt kviksølvindhold i knogler og væv kan stamme eksempelvis fra syfilisbehandling og kan måske vise, om et individ har været i en længerevarende behandling med kviksølv eller er død af en kviksølvforgiftning. Prøverne fra gravene omfattede også to jordprøver til analyse af pollen og/eller makrofossiler. Disse prøver blev udtaget fra jorden umiddelbart ovenpå individets brystregion og bagved/under individets kranium. Prøverne kan fastslå, om den døde f.eks. har haft en blomsterkrans på hovedet eller en buket ved brystet. Man opsamlede også jordprøver fra mave- og tarmregionen i individets venstre side til analyse af f.eks. 15

16 fødeindtag og parasitter som indvoldsorm og lignende. Den sidste prøve bestod i, at man fjernede en ryghvirvel fra hvert individ til brug for en eventuel DNA-analyse. Samtlige prøver blev indsamlet så sterilt som muligt (rene redskaber, nye plasticposer og sterile prøveglas, ingen berøring uden handsker osv.). Samtlige registrerede grave var kistegrave. Kun i få tilfælde var der ikke bevaret rester af en trækiste, men i de tilfælde kunne der alligevel erkendes spor af kisterne i form af søm, kistebeslag og formuldede spor af kistesiderne. Dele af kisteplader og kistebeslag blev efter endt udgravning røntgenfotograferet i håb om, at man ville kunne identificere indskrifter med årstal eller afdødes navnetræk. Røntgenfotografierne afslørede imidlertid ikke mere end man i forvejen vidste, nemlig at kistepladerne var dekorativt udført med gennembrudt slyngværk forestillende stiliserede blomsterornamenter m.m. Den arkæologiske udgravning Udgravningerne ved Klosterkirken foregik spredt fordelt i hele området. Indledningsvis gravedes der primært syd for kirken, siden gravedes der primært nord for kirken. Den arealmæssigt største og mest tidskrævende del af udgravningen var den såkaldte forplads ved kirkens nordvestlige hjørne. Det arkæologiske arbejde foregik i forskellige tempi, og rytmen i udgravningsarbejdet blev til tider brudt, da man fulgte entreprenørens arbejde på pladsen. Derfor var den arkæologiske arbejdsstyrke også af skiftende størrelse. I begyndelsen var kun få arkæologer tilknyttet udgravningen, men da man påbegyndte skeletudgravningen i Felt 9, blev der brug for alt disponibelt mandskab. Oversigtsplan med angivelse af feltnumre samt udgravningsaktør. 16

17 Herunder følger en gennemgang af de enkelte udgravningsfelter. Der redegøres for felternes placering og for de overordnede iagttagelser, der er gjort ved udgravningen af de respektive felter. Felt 1 Felt 1 udgjordes af et langstrakt kloaktracé sydligt på grunden. Tracéet strakte sig fra området umiddelbart nord for trappen til Kirkegyde og fortsatte i østlig retning imod Havneallé. I dette lange, smalle udgravningsfelt fandtes der spor af den østlige klosterfløjs sandfundamenter og mulige spor af klostergrundens østlige afgrænsning. Sporene kunne observeres både i tracéets profilvægge og i fladen som sandfundamenter (A2096) og rester af munkestensmurværk. Dele af en brolægning af nævestore natursten (A2088, A2089 og A2090) kunne registreres i profilen på indersiden af murværket dog uden at kunne relateres direkte dertil. Den keramik, der indsamledes i relation til brolægningen, syntes at pege på en datering til slutningen af middelalderen eller perioden kort efter klosterets nedlæggelse. Selve murværket er muligvis rester af den kirkegårdsmur, der kan ses øst for kirken på Resens prospekt fra slutningen af 1600-tallet. Muren kan imidlertid meget vel stamme fra senmiddelalderen. Felt 1 rummede desuden en del jordfæstegrave formentlig fra efterreformatorisk tid. Kun lige toppen af gravene var berørt af kloaktracéet. Man udgravede derfor ikke disse grave men nøjedes med en fladeregistrering, da gravene ikke ville blive ødelagt af det efterfølgende anlægsarbejde (rørlægning, brøndsætning og tildækning af tracéet). Felt 2 Felt 2 bestod i et langstrakt kloaktracé sydligt på grunden tracéet var nærmest en vestgående forlængelse af det kloaktracé, som udgjorde Felt 1. Tracéet strakte sig fra området nordvest for trappen til Kirkegyde og vest over i retning af ligkapellet nær Badstuestræde. Tracéet knækkede en smule mod nordøst omtrent ud for kirkegårdens toiletbygning det såkaldte nødtørftshus fra begyndelsen af 1900-tallet. Det stod hurtigt klart, at der her lå flere jordfæstegrave, som skulle udgraves (bl.a. A2164, A2165, A2169 og A2180). Under gravene dvs. stratigrafisk ældre lå et tyndt lag af teglbrokker og mørtel, som må stamme fra nedrivningen af klosterbygningerne. Felt 2 viste sig, på trods af dets ringe dimensioner, at indeholde væsentlige rester af det middelalderlige klosters sydfløj. I den smalle udgravning blev der under brokkelaget bl.a. registreret dele af et velbevaret teglstensgulv (A2201) samt murværk (A2178) og sandfundamenter (A2196) fra sydfløjens sydmur. I forbindelse med frilægningen af teglstensgulvet fandt man en del af en granitsøjle (X2023). Søjlen kan have båret eventuelle hvælv i sydfløjen alternativt kan granitsøjlen blot have tjent som en dekorativ bygningsdetalje. Mest overraskende var nok fundet af den sydlige del af en hypocaust (A2154), som har ligget i sydfløjens underetage. Formålet med hypocausten har været at opvarme den overliggende etage, som formentlig har rummet klosterets spisesal. Resterne af ovnanlægget bestod af murværk i munkeforbandt i mindst fem skifters højde. Anlæggets øvre del var brudt af, og den østligste del var ødelagt af en yngre jordfæstegrav (A2157). Ovnkammerets oprindelige bund var overlejret af tre yngre ovnfaser (to af ler og en af munkesten se Felt 8). Samtlige ovndele fortsatte ind i udgravningstracéets nordprofil. 17

18 Hypocaust under udgravning i Felt 2 her set fra sydøst. I bunden af ovnkammeret ses stærkt varmepåvirkede munkesten. En af problemstillingerne ved udgravningen af den sydlige del af hypocausten var, at det i det smalle kloaktracé ikke kunne afgøres, hvor selve indfyringen til ovnanlægget havde befundet sig. Derfor iværksatte man siden en supplerende undersøgelse af den nordlige del af hypocausten dels for at forsøge at afklare spørgsmålet om indfyringen og dels for at konstatere, hvor meget der i det hele taget var tilbage af hypocausten (se Felt 8). Jordfæstegravene kunne tidsfæstes til tiden efter reformationen, da de i flere tilfælde var gravet ned igennem den middelalderlige klostertomts bygningsdele. Felt 3 Felt 3 blev udgjort af et relativt lille hul, som blev gravet i forbindelse med en ny brøndsætning umiddelbart nord for trappeforbindelsen til Kirkegyde. I bunden af det bare 1,5 x 2,4 meter store felt blev der registreret dele af to sandfundamenter. Det nordligste sandfundament (A2011) kan stamme fra sydfløjens sydmur. Hvis denne tolkning er korrekt, hidrører det sydligste sandfundament (A2011) fra klosterets udløberfløj. Alternativt kan begge de registrerede sandfundamenter stamme fra udløberfløjen. Her konkluderes på de 18

19 sparsomme oplysninger, som kunne tilvejebringes i det relativt lille udgravningsfelt tolkningerne er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Felt 4 Felt 4 blev en lidt misvisende fællesbetegnelse for fire selvstændige udgravningsfelter. Hovedfeltet, om man vil, bestod i et omtrent nord-sydvendt kloaktracé syd for kirkens syddør. De resterende felter, som hører ind under det samme feltnummer, blev udgjort af tre forskellige brøndhuller situeret tæt op ad det søndre sideskib vest for kirkens syddør. I bunden af det omtrent nord-sydorienterede hovedfelt blev der konstateret minimum syv jordfæstegrave (A2019, A2020, A2023, A2024, A2026, A2027, A2029). Kun en del af selve gravfyldet blev berørt af anlægsarbejdet, og ingen skeletdele blev blotlagt. Fra arkæologisk side nøjedes man derfor med at udfærdige en plantegning af feltet. Yderligere en observation var erkendelsen af dele af et sandfundament (A2028) fra klosterets tid. Sandfundamentet, som muligvis stammer fra klosterets østlige korsgang, var skåret af yngre nedgravninger i nord, vest og syd. Det østligste af de tre ovennævnte brøndhuller var situeret lige vest for kirkens syddør. I dette felt blev der registreret dele af et sandfundament (A2111) overlejret af flere store kampesten (A2109). Sandfundamentet var flere steder skåret af yngre jordfæstegrave (A2110 m.fl.). Gravene var som sådan ikke truet af anlægsarbejdet, og de blev derfor ikke udgravet. Fundamentresterne stammer formentlig fra klosterets tid. A2109 og A2111 blev indledningsvis tolket som et stræbepillefundament, men man bør nok nøjes med en mere forsigtig tolkning og overordnet konkludere, at der er tale om dele af et fundament, som har haft med klosterets nordlige del at gøre. Den vestlige del af fundamentet syntes forstyrret antageligt i forbindelse med arkitekt Storcks renovering af kirken. Gravene var stratigrafisk yngre end fundamentresterne og var desuden forseglet af et brokkelag, der sandsynligvis stammer fra arkitekt Storcks ombygninger. Det har dermed ikke kunnet afgøres, om der er tale om middelaldergrave eller efterreformatoriske grave blot at gravene stammer fra perioden cirka år Der blev udfærdiget en plantegning, og de blotlagte fundamentrester og jordfæstegrave fik lov at blive liggende in situ. Det midterste af de tre ovennævnte brøndhuller lå længere vest for kirkens syddør. I dette felt blev der under nogle nedbrydningslag observeret dele af et muligt sandfundament (A2264) samt nogle tilsyneladende ex situ liggende kampesten. Fundamentresterne stammer formentlig fra klosterets tid, og blev ligesom A2109 og A2111 indledningsvis tolket som et stræbepillefundament, men man bør nok også her nøjes med en mere forsigtig tolkning og overordnet konkludere, at der er tale om dele af et fundament, som har haft med klosterets nordlige del at gøre. Det vestligste af de tre brøndhuller var placeret lige sydøst for søndre sideskibs vestligste stræbepille. Under et nedbrydningslag (A2252) viste der sig i dette lille udgravningsfelt rester af fundamentet til vestfløjens vestmur. Sandfundamentet (A2255) var her gravet ned igennem mulige kulturlag og de oprindelige vækstlag (A2256). Kulturlagene kunne ikke dateres nærmere end til før vestfløjens opførelse. Sandfundamentet var gravet til fast undergrund (her let gruset og med en brunlig nuance og dermed let at skelne fra det finere gullige sand, som sandfundamentet bestod af). På trods af brøndhullets ringe størrelse kunne det iagttages, at nedgravningen til sandfundamentet faldt mod syd og dermed kan have fulgt terrænets oprindelige hældning. Det overlejrende nedbrydningslag indeholdt både røde og gule teglbrokker, hvorfor det må stamme fra en af de yngre ombygninger af kirken eventuelt etableringen af Lichtenbergs kapel. Desuden havde en del yngre 19

20 nedgravninger (dels fra H. B. Storcks virke og dels fra nyere tids kloakering) ødelagt en væsentlig del af sandfundamentet, hvorfor det ikke var muligt at påvise vestfløjens sammenføjning til selve kirken. Felt 5 Felt 5 var et forholdsvist lille udgravningsfelt placeret lige syd for kirkens kor ved korets anden stræbepille fra øst. I profilen mod øst observeredes rester af et omtrent nord-sydorienteret teglstensfundament eller bunden af en regulær mur (A2267) i to skifters højde der var kun fem mursten synlige i det lille udgravningsfelts profilvæg. Munkestenene bar mørtelspor men syntes ikke decideret muret sammen. Selve fylden i laget bestod af fint brungult sand. Murværket eller teglstensfundamentet, som i øvrigt var ret nedbrudt og skåret af en moderne rørledning (A2266), syntes lejret direkte i det underliggende lag A2268. I bunden af udgravningsfeltet observeredes dele af et sandfundament (A2275, A2276 og A2277) samt et kulturlag med et totalt fravær af tegl og mørtel men til gengæld indeholdende enkelte knoglestumper og nister af ler (A2270 kunne også ses nederst i profilvæggene). Kulturlaget kan meget vel stamme fra vikingetiden eller den tidlige middelalder og er helt sikkert fra før opførelsen af kirken. Sandfundamentet må derimod formodes at stamme fra den østlige klosterfløjs østligste ydermur og dermed fra tiden kort efter år Felt 6 Felt 6 lå nord for kirkens kor tæt op ad trappetårnet med en nordvestlig afstikker i retning mod kirkens nordre sideskibs nordøstlige hjørne. I dette udgravningsfelt blev der foruden en enkelt jordfæstegrav (A2280) udgravet dele af en lille hustomt med et let forsænket teglstensgulv overlejret af en del større kampesten. De mange store sten er formentlig fundamentsten, som er fjernet fra kirken i forbindelse med H. B. Storcks restaurering af kirkens sokkel. Stenene lå tydeligt ude af deres oprindelige kontekst og syntes ikke at have haft at gøre med bygningen med teglstensgulvet. Selve resterne af den omtrent 2,0 x 1,6 meter store kvadratiske hustomt bestod af et gult teglstensgulv (kaldet A2288, A2289 og A2290) omgivet af dele af en muret sokkel ligeledes af gule mursten (A2285, A2287 og A2292). Teglgulvet kunne kun delvist afgrænses og bevaringsgraden kunne ikke endeligt afgøres, da tomten ikke blev udgravet i sin fulde udstrækning. Murværket, som har udgjort soklen, var bevaret i tre skifters højde og i to stens bredde. Oven på murværket var der rester af mørtel, hvilket vil sige, at den murede sokkel oprindeligt har været mindst ét skifte højere. Udover de gule teglsten var der anvendt kvadratiske teglfliser i flammede orange-røde nuancer. Da de gule mursten i størrelse og form minder meget om dem, der er anvendt i den nuværende sognegårds mure, er der formentlig tale om resterne af et 1700-talsbyggeri. I originaldokumentationen og i delrapporterne er bygningsresterne tolket som en mælkekælder tilknyttet latinskolen, men det mest sandsynlige er faktisk, at der er tale om resterne af et såkaldt 20

21 kalkhus fra Kalkhuset har, som navnet indikerer, været brugt til tør opbevaring af brændt kalk (der har skullet bruges store mængder kalk til vedligeholdelse af kirken og kirkegårdsmurene). Selve huset har formentlig været en træbygning, men som dokumenteret ved udgravningen, har kalkhuset altså stået på en muret sokkel og har haft et let forsænket teglstensgulv begge dele af gule mursten. Felt 7 Felt 7 omfattede den nordlige halvdel af adgangsvejen fra Borgergade til kirkens kor langs med vestsiden af den nuværende sognegård. I dette felt blev der under nogle nedbrydningslag påvist spor af et kraftigt kampestensfundament (A2321) og dele af en relativt velbevaret pikstensbrolægning (A2333, A2458 og A2467). Kampestensfundamentet, som var orienteret omtrent nord-syd, kunne følges over en godt og vel 10 meter lang strækning (det fortsatte dog formentlig længere mod syd). Stenbrolægningen befandt sig umiddelbart vest for kampestensfundamentet. Brolægningen var afsluttet med en nord-sydgående miestensrække i vest. Det kan konkluderes, at stenbrolægningen har haft en oprindelig bredde på omtrent 1,60 meter og har haft samme længdeorientering som bygningen. Brolægningen og fundamentet respekterede hinandens udstrækning, og de to elementer må derfor opfattes som samtidige. Det kraftige kampestensfundament formodes at udgøre resterne af byens gamle latinskole, som blev revet ned senest i Ifølge skriftlige kilder fremstod bygningen på daværende tidspunkt nærmest som en ruin. 19 At dømme efter det nedbrydningsmateriale, som overlejrede hustomtens fundamentsten, kan den gamle latinskole meget vel have haft til huse i en middelalderlig murstensbygning nedbrydningsmaterialet bestod nemlig af munkestensbrokker og tagsten af munke/nonne-type. På Resens prospekt ses latinskolebygningen i øvrigt afbildet med kamtakkede gavle et stilistisk træk, som ligeledes kunne tyde på, at bygningen har haft rødder tilbage til senmiddelalderen. Pikstensbrolægningen må opfattes som en brolagt vej eller sti med et forløb langs med bygningens vestside. Lejret i brolægning A2467 blev der i øvrigt fundet en mønt (X2295), som daterer brolægningen til tiden efter år 1535 (Chr. III, 4 skilling, år 1535, præget i Roskilde). Der blev også fundet enkelte andre mønter i de lag, som har med den formodede latinskoletomt at gøre. Mest interessant er en mønt (X2033) fra den nedbrudte latinskoles fundamenter (A2320). Den kgl. Mønt- og Medaillesamling vurderer mønten til at være en dansk penning måske af typen MB 650, der henføres til midten af 1300-tallet. Hvis dette reelt er tilfældet, er den ældste latinskole opført engang efter år 1350, og sammenholdt med afbildningen på Resens prospekt er latinskolen formentlig engang i løbet af senmiddelalderen. Felt 8 Felt 8 blev åbnet på baggrund af fundet af et velbevaret ovnanlæg i Felt 2 en såkaldt hypocaust. Felt 8 lå lige nord for Felt 2 og kan nærmest opfattes som en udvidelse af dette. Feltet blev åbnet i februar 2007 efter mundtligt tilladelse fra bygherre. Denne supplerende undersøgelse skete på foranledning af Horsens Museum og blev således også finansieret af museet. Målet med denne ekstra udgravning var at klarlægge nogle nærmere detaljer omkring de velbevarede rester af den 18 Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s Danmarks Kirker, Århus Amt, Horsens Klosterkirke, s

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD :

Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Beretning for HOM 614, arkæologisk udgravning ved Klosterkirken, Horsens. INDHOLD : Resumé Hovedtekst Anlægsbeskrivelse Oldsagsliste Fotoliste Negativliste Fotos Fundliste Tegningsliste 2 sider 2 sider

Læs mere

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM

Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af ROSKILDE MUSEUM Beretning for arkæologisk forundersøgelse af Læderstræde 4, VUC, Roskilde sogn ROM 2982 Stednr. 020410-233 Kulturstyrelsen j.nr. 2015-7.24.02/ROM-0004 LÆDERSTRÆDET 4, VUC Kulturlag, gulvlag, brønd, 1000-1600

Læs mere

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd.

HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM 2794, Julianelystvej, Urup Hgd. Tidl. Skanderborg Amt, Horsens Kommune, Østbirk Sogn, Østbirk By Ejerlav, matrikelnr.: 1u Sted-SBnr.: 160515-214 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0016

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Kongens Tisted Kirke, Gislum Herred, Aalborg Amt, d. 21. juli og 5. august 2009. J. 549/2009 Stednr. 12.02.08 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 25. november

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn

Bygherrerapport. Arkæologisk forundersøgelse. HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Arkæologisk forundersøgelse Bygherrerapport HOM 2019 Langgade, Lund. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Tamdrup Sogn Sted: Langgade. Matr. nr. 5bt, Lund By, Tamdrup KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0028 Ill. 1.

Læs mere

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport

SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport SBM983 Kildebjerg Etape II Bygherrerapport Dover sogn, Hjemslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Stednummer: 16.02.03. sb. nr. 263 Ved en arkæologisk undersøgelse af et ca. 400 meter langt vejtracé og en

Læs mere

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti

HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Arkæologisk udgravning Beretning HOM 3264 Kirkebakken, Hatting. Cykelsti Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Hatting Sogn, Hatting By Ejerlav, matrikelnr.: 7000ac Sted-SBnr.: 170403-216 Horsens Museum har

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Asferg kirkegård d. 5. september 2012. Asferg Kirke, Nørhald hrd., Randers amt. Stednr. 14.06.01 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg november 2012. J.nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Kirke Skensved kirkegård d. 20. okt. 2009 Kirke Skensved sogn, Tune hrd., Københavns amt., Stednr. 02.05.07 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro april

Læs mere

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr.

KONVENTHUSET. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved. Roskilde Domsogn ROSKILDE MUSEUM. ROM 2509 KUAS FOR Stednr. Beretning for arkæologisk forundersøgelse ved KONVENTHUSET, Roskilde Domsogn ROM 2509 KUAS FOR 2003-2122-1783. Stednr. 020410 KONVENTHUSET Kulturlag, brønd Tidlig middelalder, nyere tid Matr.nr. 339 af

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport HOM2867, Viborgvej 11 Tidl. Skanderborg Amt, Vrads Herred, Tørring Sogn, matrikelnr.: 12i Sted-SBnr.: 160607-103 KUAS: 2011-7.24.02/HOM-0025 På den i alt 947 m2 afdækkede flade

Læs mere

Bygherrerapport. Arkæologisk overvågning. HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn

Bygherrerapport. Arkæologisk overvågning. HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé. Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn Arkæologisk overvågning Bygherrerapport HOM1649, Ole Worms Gade og Havneallé Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn Sted-SBnr.: 160303 82 og 113 KUAS: FOR 2003-2122-1737 Arbejdet bestod i overvågning

Læs mere

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse

TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse TAK 1381 Vallensbæk Nordmark 5 Arkæologisk undersøgelse Vallensbæk Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, SB-nr. 020215-34 Resumé: I forbindelse med udvidelse af et regnvandsbassin på Vallensbæk Nordmark

Læs mere

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø

SBM1232 Johannelund. Kulturhistorisk rapport. Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM1232 Johannelund Kulturhistorisk rapport Den sydlige del af området ligger med smuk udsigt til Skanderborg Sø SBM 1232 Johannelund, Skanderup sogn, Hjelmslev herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr.

Læs mere

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010

Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Rapport fra arkæologiske undersøgelser på kirkegården d. 18. maj og d. 14. oktober 2010 Malling sogn, Ning hrd.,århus amt. Stednr. 15.04.05 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2012 J.nr.

Læs mere

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens

Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Udgravningen af kirkegård og fundamentsrester fra Johanitterklostret i Horsens Horsens museum har nu gravet i Ole Worms Gade i Horsens i snart et år, og udgravningen fortsætter et stykke ind i det nye

Læs mere

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2

Forundersøgelsesrapport MOE Regionshospitalet Randers, etape 2 Forundersøgelsesrapport MOE 00388 Regionshospitalet Randers, etape 2 Af museumsinspektør cand. mag Thomas Guntzelnick Poulsen Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport

Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse Kulturhistorisk rapport HOM 2789 Torstedgård, Torsted. Tidl. Vejle Amt, Hatting Herred, Torsted Sogn, matr. nr. 5a Torsted By Sted-SBnr.: 17.04.09 64 Kulturstyrelsen: 2013-7.24.02/HOM-0005

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Holme Kirke, Ning Herred, Aarhus Amt, 10. marts 2010. J. 1003/2009 Stednr. 15.04.03 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 11. april 2011. Figur 1. Udgravning

Læs mere

KBM 2366 Vestergade 29-31

KBM 2366 Vestergade 29-31 KBM 2366 Vestergade 29-31 Udgravningsrapport Lene Høst-Madsen 26-09-2013 Arkæologisk undersøgelse af område ved Sankt Clemens Kirkegård, fund af middelalder kirkegårdsafgrænsning, skeletter, affaldsgruber

Læs mere

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr

FHM 4875 Pannerupvej II Trige. Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr FHM 4875 Pannerupvej II Trige Matr. nr. 14aø, Trige by, Trige Bygherrerapport KUAS jour.nr. 2123-1467 Prøvegravning af 2 ha stort område i forbindelse ÅK s lp 818 Fig. 1. Det prøvegravede areal ved Trige

Læs mere

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse

NÆM 2006:134 Enggården ENGGÅRDEN. Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse ENGGÅRDEN Udgravningsrapport fra den arkæologiske forundersøgelse NÆM 2006:134 Enggården Herlufsholm sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Storstrøms Amt (tidl. Sorø) 1 Baggrund for forundersøgelsen...2 Kulturhistorisk

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Kulturhistorisk rapport SOM 468 Bregnegårdshaven Svendborg sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt sted.nr. 09.05.13. KUS jr.nr. 2012-7.24.02/SOM-0002, Svendborg matr.nr. 44i Forfatter: Søren Jensen Søgegrøft

Læs mere

FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning

FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: Bygherrerapport/Beretning FHM 5316 Store Torv 1 Århus købstad, Århus domsogn Hasle herred, Århus amt Stednr.: 15.03.11 Bygherrerapport/Beretning Grøftens placering på Store Torv. Mod øst ses domkirken, - byens første teglstensbyggeri,

Læs mere

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

STÆNDERTORVET 1. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen for arkæologisk forundersøgelse af STÆNDERTORVET 1, Roskilde Domsogn ROM 2737 KUAS j.nr. 2010-7.24.02/ROM-0002. Stednr. 020410 STÆNDERTORVET 1 Kulturlag, hustomt, anlægsspor Middelalder Matr.nr. 331a Roskilde

Læs mere

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade

Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Hagemann-Petersens Allé - Munkesøgade Prøvegravning forud for planlagt etablering af fjernvarmetracé KAM journal nr. 2012 003 Sagsnr. 12-36 Kalundborg Sogn, Ars Herred, Kalundborg Kommune Stednr. 03.03.01.

Læs mere

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt

OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt OBM4914 Skrillinge SØ II. Kavslunde sogn, Vends herred, tidl. Odense amt - Forundersøgelse af et 350 meter langt vejtracé. Af Arkæolog Maria Lauridsen Arkæologisk Rapport nr. 521, 2016 Indledning.s.3 Udgravningens

Læs mere

NÆM 2008:151 Hammervej

NÆM 2008:151 Hammervej NÆM 2008:151 Hammervej Kampagne: 22-06- KUAS nr. -7.24.02/NÆM-0002 NÆM 2008:151 Hammervej, Hammer Sogn, Hammer Herred, tidl. Præstø Amt. Stednr. 05.04.01. Prøvegravning forud for boligbyggeri på Hammervej

Læs mere

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti

ARV 14 Kjelstvej, cykelsti ARV 14 Kjelstvej, cykelsti Kjelst By, Billum, matr. 18 g mfl. Vester Horne herred, Varde Kommune, tidligere Ribe Amt. Stednr. 190701, lokalitets nr. 84 Beretning for overvågning i forbindelse med etablering

Læs mere

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder

VHM Borgen. Vendsyssel Historiske Museum. Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder VHM 00437 Borgen Jerslev sogn, Brønderslev Kommune Fund og Fortidsminder 100106-252 VHM00437_F6061. Muldafrømning af den sydlige del af arealet. Arkæologisk tilsyn og overvågning af muldafrømning af areal

Læs mere

DOMKIRKESTRÆDE. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk undersøgelse af vejbrolægning i. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

DOMKIRKESTRÆDE. Roskilde Domsogn. Beretning for arkæologisk undersøgelse af vejbrolægning i. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Beretning for arkæologisk undersøgelse af vejbrolægning i DOMKIRKESTRÆDE, Roskilde Domsogn ROM 2825 Stednr. 020410-196 DOMKIRKESTRÆDE Vejbrolægning Tidlig middelalder Matr.nr. 7000 bu Roskilde Domsogn

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Kulturhistorisk rapport for arkæologisk overvågning af tracéer og nedgravninger i Slotsgade, Nykøbing Falster Gravearbejde i Slotsgade. Fotograf: Brian Westen Museets j.nr.: MLF00490 KUAS j.nr.: 2011-7.24.02/MLF-0009

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

OBM7707 Lindevads Mølle, Vester Åby sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr

OBM7707 Lindevads Mølle, Vester Åby sogn, Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr , Sallinge herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.04.7. Kampagne: KUAS nr. 003-1-06111 Beretning for udgravning af Lindevads Mølle fra perioden middelalder, renæssance og nyere tid, udført af Stud.mag.

Læs mere

Museum Sydøstdanmark

Museum Sydøstdanmark Museum Sydøstdanmark KNV00156 Bjerggade, Ølby og Hastrup KUAS journalnummer 2014-7.24.02/KNV-0011 Matrikelnummer 10a Ølby By, Højelse Højelse Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt. Stednummer 020105-105 og

Læs mere

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted

Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Præstebakken Ramløse GIM 3964 Sb. 010109-155 UDGRAVNINGSRAPPORT v. Kjartan Langsted Fig.1 Placering af udgravningsområdet(markeret med rød plet). Fig. 2 I området ud mod Ramløse Å er der flere lokaliteter

Læs mere

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus-

-Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- -Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus- MKH 1588 Viuf Vesterby, Viuf sogn, Brusk herred, Vejle amt. St. nr. 170210-50 Arkæologisk prøvegravning af et område på 8 ha. Herved fremkom hegnsforløb, bebyggelsesspor

Læs mere

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid

OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid OBM4912, Hasmark Strand Camping, Norup Sogn - Arkæologisk udgravning af kogegruber og kogestensgruber fra oldtid Af museumsinspektør Kirsten Prangsgaard og arkæolog Anne Katrine Thaastrup-Leth Undersøgelsesområdet,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Gylling Kirke, Hads Herred, Århus Amt, d. 28. august 2012. J. 752/2012 Stednr. 15.02.05 Rapport ved museumsinspektør Hans Mikkelsen d. 21. marts 2013 Figur 1. Nordre

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Herstedøster Kirkes tårnrum februar 2010. Herstedøster sogn, Smørum hrd., Københavns amt., Stednr. 02.02.06 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro oktober

Læs mere

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005

OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 OBM 9782 Nonnebakken - Arkæologisk udgravning af vikingetidig ringborg Maj 2005 Af Museumsinspektør Karl Brix Zinglersen Opgravningen foregik bag Allégade 73 i det smalle stykke af matriklen op til nabobygningen.

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010

Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Rapport fra arkæologisk undersøgelse ved Vester Skerninge Kirke d. 16. december 2010 Vester Skerninge sogn, Sallinge hrd., Svendborg amt., Stednr. 09.04.26 Rapport ved arkæolog Heidi Maria Møller Nielsen

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udgravning af: Gretbjergvej Øst, Hedensted, Matr. nr.: 19 e og 4 b Ejerlav: Torup Journalnr.: HOM 2407 KUAS 20087.24.02/HOM-0017 År: 2008 Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt:

Læs mere

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt.

OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. OBM 7727, Vestre Hougvej, Middelfart sogn, Vends herred, tidl Odense amt. - Forundersøgelse i forbindelse med om og tilbygninger på Psykiatrisk afdeling, ved Middelfart Sygehus. Af Arkæolog Maria Elisabeth

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008.

Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. Rapport fra arkæologisk undersøgelse af kirkegårdsfundament ved Albæk Kirke, Støvring h., Randers a. d. 8 april 2008. J. 1104/2007 Sted nr. 14.09.01 Rapport ved museumsinspektør Nils Engberg d. 10 april

Læs mere

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.

Beretning. FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P. Beretning FHM 4230 Åboulevarden 28-30, Århus by matr. 779b og 791, Århus købstad, Hasle herred, Århus Amt. Stednr. 15.03.11 (RAS P.3653/0-000) Indholdsfortegnelse Resumé side 2 Undersøgelsens forhistorie

Læs mere

HAM 14/4313, Matr. 649 Frøslev, Bov sogn, Lundtoft herred, Aabenraa amt. Sted nr

HAM 14/4313, Matr. 649 Frøslev, Bov sogn, Lundtoft herred, Aabenraa amt. Sted nr HAM 14/4313, Matr. 649 Frøslev, Bov sogn, Lundtoft herred, Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.02 Arkæologisk overvågning i forbindelse med fjernelse af skydebaneanlæg ved og på fredet gravhøj (sb 22 Bov, Fredningsnr

Læs mere

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr

SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr FF nr SJM 173 Kragelundvej 16, Hunderup, Kragelund by matr. nr. 4a, Hunderup sogn, Gørding Herred, Ribe Amt. Stednr. 190204. FF nr. 208628. Beretning for mindre forundersøgelse forud for anlæggelse af jordvarme.

Læs mere

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen

Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Rapport for arkæologisk forundersøgelse MOE 0025 Jordbærvangen Af arkæolog Museum Østjylland Stemannsgade 2 DK-8900 Randers C Tlf. 8712 2600 www.museumoj.dk Matr. 527de, Randers Markjorde Randers Sogn,

Læs mere

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum

ROM j.nr Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr Roskilde Museum ROM j.nr. 2377 Børnehøj Matr. nr. 11a Himmelev By, Himmelev Himmelev sogn, Sømme herred, Københavns amt. Stednr. 020405- Roskilde Museum Undersøgelsens data Udgravningen af ROM 2377 Børnehøjen blev gennemført

Læs mere

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3

Bygherrerapport. Resumé. Journalnr.: HOM 2273 KUAS: År: 2007 RESUMÉ... 1 TOPOGRAFI... 2 UDGRAVNINGENS FORLØB... 3 Bygherrerapport Udgravning af: Forundersøgelse af Gesagervej, Hedensted, etape 2, Matr. nr.: 4a, 3c, 1k, 1b, 2c Ejerlav: Årup Sogn: Hedensted Herred: Hatting Gl. Amt: Vejle HORSENS MUSEUM Journalnr.: HOM

Læs mere

Forundersøgelsesrapport

Forundersøgelsesrapport Forundersøgelsesrapport Udarbejdet af cand. Mag. Julie Lolk, Moesgaard Museum. FHM5610 Lisbjerg Parkvej, matrikel 20A, Lisbjerg, Lisbjerg sogn, Vester Lisbjerg herred, tidl. Århus Amt. KUAS j.nr.: 150604

Læs mere

KBM 3594, Valdemarsgade mfl.

KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Beretning for de arkæologiske undersøgelser ved: KBM 3594, Valdemarsgade mfl. Kuas. j.nr. 2008-7.24.02. KBM 3594, Valdemarsgade m.fl. Figur 1: 29/01-09. Der graves udfor Vesterbrogade 115. Arkæolog, cand.

Læs mere

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I

Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Bygherrerapport SOM 407 --- Skovsbovej N I Svendborg sogn, Sunds herred, tidligere Svendborg amt sted.nr. 090513-124. KUAS jr.nr. 2010-7.24.02/SOM-0006 Forfatter: Anne Garhøj Rosenberg, museumsinspektør

Læs mere

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen

Kulturhistorisk rapport vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn. ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen vedr. arkæologisk udgravning af SKIBBY PRÆSTEGÅRD, Skibby Sogn ROSKILDE MUSEUM Jens Molter Ulriksen Resumé En arkæologisk udgravning af affaldsgruber og stolpehuller inden for et knapt 100 m 2 stort udgravningsfelt

Læs mere

Udgravning af den fredede Skt. Mikkels kirketomt og kirkegård i Roskilde

Udgravning af den fredede Skt. Mikkels kirketomt og kirkegård i Roskilde ROM j.nr. 155 ALGADE 24 Matr.nr. 51 af Roskilde Bygrunde Roskilde Domsogn Sømme Herred Roskilde (tidl. Københavns) amt Stednr. 020410-34 Fredningsnr. 3227:27 ROSKILDE MUSEUM Udgravning af den fredede Skt.

Læs mere

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr.

Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr matr.nr. Rapport for arkæologisk prøvegravning ved Udlejregård. Ølstykke sogn, Ølstykke herred, Frederiksborg amt, stednr.01.06.07. matr.nr. MFG 356/05 Af: cand. mag. Mette Palm Hemmingsen og mag. Art Palle Ø.

Læs mere

ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr

ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr 5807R005 ÅHM j.nr. 5807, Boulevarden 4, matr.nr. 426b, Aalborg Bygrunde, Aalborg sogn, Hornum Herred, Nordjyllands tidl. Aalborg Amt. Stednr. 120516. Beretning for arkæologisk undersøgelse i gården til

Læs mere

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109.

VKH7309 Stensgård, Bredsten sogn, Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr Sb.nr. 109. , Tørrild herred, tidl. Vejle amt. Sted nr. 17.09.01. Sb.nr. 109. Kampagne: 31-01-01 KUAS nr. 011-7.4.0/VKH-0001 Indholdsfortegnelse Abstract Undersøgelsens forhistorie Administrative data Topografi, terræn

Læs mere

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn

OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn OBM 5525, Campus, etape 6 Odense sogn 080407-254 - Forundersøgelse af ca. 1,4 ha udlagt til byggeri, parkering og græs med to områder med bopladsspor fra bronze og jernalder. Af Arkæolog Kirsten Prangsgaard

Læs mere

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje

Oversigtskort. Oversigtskort over lokalområdet. Området for undersøgelsen er markeret med gult, mens de blå prikker viser overpløjede gravhøje Bygherrerapport Udgravning af gruber fra yngre bronzealder, en hustomt fra tidlig førromersk jernalder samt en udateret højtomt. Sagsinfo SMS 1054 Spøttrup Mark Stednr. 13.10.07 Rødding sogn Rødding herred

Læs mere

Arkæologisk forundersøgelse Rapport. HOM2878, Ørridslevvej 1. Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr.

Arkæologisk forundersøgelse Rapport. HOM2878, Ørridslevvej 1. Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr. Arkæologisk forundersøgelse Rapport HOM2878, Ørridslevvej 1 Tidl. Aarhus Amt, Voer Herred, Ørridslev Sogn, Ørridslev By Ejerlav, matrikelnr.: 8t Sted-SBnr.: 160514-83 2 undersøgelsesgrøfter blev anlagt

Læs mere

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport

SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport SBM 785, Ørstedsvej, Stilling Bygherrerapport Stilling Sogn, Hjelmslev Herred, tidl. Skanderborg Amt. Sted. Nr.16.02.09. Sb.nr. 24 I forbindelse med Skanderborg Kommunes udstykning af et erhvervsområde

Læs mere

HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr Sb. nr. 299.

HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr Sb. nr. 299. HAM 5463, Matr. 45 mfl. Bov, Bov sogn, Lundtoft herred, tidl. Aabenraa amt. Sted nr. 22.01.02. Sb. nr. 299. Arkæologisk forundersøgelse forud for byggemodning af 5,5 hektar beliggende i den nordvestlige

Læs mere

OBM 2578 Horsebækgyden

OBM 2578 Horsebækgyden OBM 2578 Horsebækgyden - Arkæologisk forundersøgelse af spredte bebyggelsesspor, primært i form af gruber samt enkelte stolpehuller, dateret til bronze- eller jernalder (1.700 f.kr.-750 e.kr.), jernalder

Læs mere

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8

Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Aars sogn, Aars Herred, Aalborg Amt Stednr. 12.08.14, Sb. nr. Bygherrerapport for VMÅ 2603 Svenstrup 8 Indholdsfortegnelse 1. Indledning

Læs mere

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1

Haderslev Museum J. nr Stednavn: Arrild svømmehal Frauke Witte Arrild sogn Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Anlægskompleks: Prøvegravning Beretning Side:1 Prøvegravning af område til etablering af sommerhuse ved Arrild svømmehal, Arrild Sogn, sb 30-32, 139, Nr. Rangstrup kommune. Indholdsfortegnelse: Resumé

Læs mere

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport

Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport Esrum P-plads Arkæologisk prøvegravning, bygherrerapport J. nr.: MNS50228 Esrum P-plads Matr. nr.: 4a, Esrumkloster, Esbønderup SLKS j. nr.: 16/00661 Af: mus. insp. Tim Grønnegaard Indholdsfortegnelse

Læs mere

Blovstrød Præstegård gennem 800 år

Blovstrød Præstegård gennem 800 år Blovstrød Præstegård gennem 800 år Af Flemming Beyer I forbindelse med istandsættelse af graverkontoret har Nordsjællandsk Folkemuseum i december gennemført en meget givtig arkæologisk undersøgelse ved

Læs mere

ØFM 760 Bakkegården, kloak, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 157.

ØFM 760 Bakkegården, kloak, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 157. ØFM 760 Bakkegården, kloak, Munkebo sogn, Bjerge herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.01.09. Sb.nr. 157. Kampagne: 18-08-2015 KUAS nr. 2015-7.24.02/KTM-0002 Museal overvågning i forbindelse med udgravning

Læs mere

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård

Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Kulturhistorisk rapport for arkæologisk undersøgelse ved Kirkebjerggård Journalnr.: SIM 32/2010 Sted og sb. nr.: 130303-211 KUAS j.nr.: 2009-7.24.02/SIM-0009 Sted: Kirkebjeggård Matr. nr.: 1an og 19bd

Læs mere

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477

HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 HAM 4665 Elholm 3, Ulkebøl sogn, Als Sønder herred, Sønderborg amt. St. nr. 230210-477 1 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 Undersøgelsens resultat... 3 Perspektivering... 4 Oversigtstegning Tidstavle med

Læs mere

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01.

Bygherrerapport. KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Bygherrerapport KNV100 Ågård, Bjæverskov sogn, Bjæverskov herred, tidl. Præstø amt. Sted nr. 05.01.01. Figur 1. Dronefoto af udgravningsfeltet med husene markeret med barberskum. Nede ved træerne bag elmasten

Læs mere

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130.

HAM 5447 Stjernegade 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr Sb.nr. 130. 4, Sønderborg sogn, Als Sønder herred, tidl. Sønderborg amt. Sted nr. 23.02.08. Sb.nr. 130. Arkæologisk forundersøgelse med positivt resultat. Forud for eventuel nedrivning og ombygning af 4 i Sønderborg,

Læs mere

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract

VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt , -320, 321 Abstract VSM10285, Rødding cykelsti, Rødding sogn, Nørlyng herred, Viborg amt 130812-318, -320, 321 Kulturstyrelsens j.nr.: 2015-7.24.02/VSM-0018 Rapport for prøvegravning forud for cykelsti. Udført af Ida Westh

Læs mere

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen

Birkedal. Af: Louise Thorndahl Christensen Birkedal Beretning over arkæologisk forundersøgelse forud for anlæg af overløbsbassiner i Allerød vest. Gennemført fra d. 6. til d. 19. maj 2011. NFHA2993 Birkedal, matr. 25b, Lynge By Lynge, 010308-085.

Læs mere

OBM2860 Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 94.

OBM2860 Grimmerhus, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr Sb.nr. 94. , Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.1. Sb.nr. 94. KUAS nr. Beretning for forundersøgelse af areal udlagt til byggeri, udført af museumsinspektør d. 6. september 01 for Odense Bys Museer. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby

Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby SIM 5/2010 motorvejen Hårup-Låsby Staderapport for prøvegravning ved Nyløkkevej, 8. etape på motorvejen Hårup Låsby Journalnummer: SIM 5/2010 Etape 8 Sted: Motorvejen Hårup-Låsby Deletape:Nyløkkevej SB

Læs mere

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport

SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport SBM 786 Præstehaven, Hylke Bygherrerapport Hylke sogn, Voer Herred, Skanderborg amt. Stednr. 16.05.03, sb.nr. 81 Ved udgravningen af Præstehaven blev der i alt registreret 192 anlæg, dvs stolpehuller,

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012

Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Rapport fra arkæologisk undersøgelse på Gammel Rye Kirkegård d. 20. juni og 31. august 2012 Gl. Rye Kirke, Tyrsting hrd., Aarhus amt. Stednr. 16.04.05 Rapport ved museumsinspektør Stine A. Højbjerg J.nr.

Læs mere

SBM1131 Kalbygård grusgrav

SBM1131 Kalbygård grusgrav SBM1131 Kalbygård grusgrav Kulturhistorisk rapport Figur 1; Vue over udgravningsfeltet og grusgraven. Set fra Ø. Foto: MSB Låsby sogn, Gjern herred, tidl. Skanderborg amt. Sted nr. 16.01.06. Sb.nr. 21.

Læs mere

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr

Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr Dybbøl matr. 1885, Dybbøl sogn, sb 341, Nybøl herred, Sønderborg amt, St. nr. 230302 J. nr. HAM 5229, sags nr. 12/3605-8.1.1 Ved prøvegravningen forud for udstykning til boligområde, blev der påvist spor

Læs mere

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård

Nationalmuseets Kirkeundersøgelser. Børglum Klosterkirkes kirkegård Børglum Kirke J.nr. NMII 954/2007 Børglum Hrd. Hjørring Amt Stednr. 100102 Nationalmuseets Kirkeundersøgelser Børglum Klosterkirkes kirkegård Overvågning af nedrivning af mur på kirkegårdens nordside 17.-18.

Læs mere

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde

Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde Udgravningsberetning Gellerupholmsvej 73, Varde J. nr. ARV 163 Sagsbetegnelse: Forundersøgelse Kulturarvsstyrelsens journalnummer: Lokalitetsnummer: 190713-287 Matrikel nummer: 6li Ejerlav: Gellerup, Varde

Læs mere

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev

Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Bygherrerapport for arkæologisk udgravning af bålgruberækker fra yngre bronzealder og ældre jernalder ved Bispegårdsvej i Allerslev Forud for etablering af nyt ældrecenter og ældreboliger på arealet mellem

Læs mere

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser

OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser OBM 9872, kampagne 2 og 3, Lumby - Arkæologiske forundersøgelser Af stud. mag Jesper Jensen og museumsinspektør Mads Runge Arkæologisk rapport nr. 196, 2008 WWW.MUSEUM.ODENSE.DK Indhold: Indledning...

Læs mere

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck

Bygherrerapport. SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr Malene R. Beck Bygherrerapport SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved sogn, Sunds herred, tidl. Svendborg amt. Sted nr. 09.05.15. Malene R. Beck Svendborg Museum Bygherrerapport nr. 70:2009 SOM 382 Heldagervej, kloak, Tved

Læs mere

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg.

Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Nye arkæologiske udgravninger med flere fund fra jernalderens Egebjerg. Der har som bekendt været stor byggeaktivitet i den østlige del af Egebjerg gennem de sidste år, med udstykning af nye områder gennem

Læs mere

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009

Rapport fra prøvegravning forud for boligbyggeri Udført af Martin Mikkelsen for Viborg Stiftsmuseum d. 28. sept. 2009 VSM 09664, Klovenhøjvej 11, Sønder Rind sogn, Middelsom herred, Viborg amt 130711-161-162 KUAS j.nr.: Ingen, da der var tale om museets egen mindre forundersøgelse 1 Rapport fra prøvegravning forud for

Læs mere

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt.

OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. OBM 8567, Lykkeslund, Uggerslev sogn, Skam Herred, tidl. Odense Amt. - Arkæologisk forundersøgelse forude for etablering af biogasanlæg. Af arkæolog Anine Madvig Struer Arkæologisk Rapport nr. 526, 2016

Læs mere

Nyborg Slot 1200-1600

Nyborg Slot 1200-1600 Nyborg Slot 1200-1600 Rapport om de arkæologiske undersøgelser 2009-2014 14.01.2015 Claus Frederik Sørensen I forbindelse med projekt Kongen kommer og kommende byggeplaner på Slotsholmen er hermed udarbejdet

Læs mere

Kulturhistorisk rapport

Kulturhistorisk rapport Arkæologisk forundersøgelse / overvågning Kulturhistorisk rapport HOM2519, Gasvej Tidl. Skanderborg Amt, Nim Herred, Horsens Sogn Sted-SBnr.: 16.03.03-134 KUAS: 2009-7.24.02/HOM-0030 Horsens Museum overvågede

Læs mere

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder.

Kort over området syd for Jels Nedersø. Det berørte areal ved Barsbølmarkvej er markeret med sort. Efter Fund & Fortidsminder. Beretning for arkæologisk forundersøgelse af HBV j.nr. 1433 Barsbølmarkvej Jels by, Jels sogn, Gram herred, Region Syddanmark KUAS j.nr. 2010-7.24.02/HBV-0012 Her ses en af søgegrøfterne fra forundersøgelsen

Læs mere

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr

DKM Bukdal. Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr DKM 20.695 Bukdal Borbjerg sogn, Hjerm herred, tidl. Ringkøbing amt. Stednr. 180502-743 Abstract Arkæologisk forundersøgelse af matr. nr. 5br og 6a, Den mellemste del, Borbjerg forud for byggemodning.

Læs mere

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold

OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold OBM7125 Munken, Middelfart sogn, Vends herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.07.13. Sb.nr. 40. Indhold Abstract... 2 Undersøgelsens forhistorie... 2 Administrative data... 2 Topografi, terræn og undergrund...

Læs mere

OBM8210 Nørregade Vand, Odense sogn, Odense herred, tidl. Odense amt. Sted nr

OBM8210 Nørregade Vand, Odense sogn, Odense herred, tidl. Odense amt. Sted nr , Odense herred, tidl. Odense amt. Sted nr. 08.04.07. KUAS nr. 2003-2122-0624 Beretning for udgravning i Nørregade fra perioden middelalder, udført af Studerende m.fl. i perioden for Odense Bys Museer

Læs mere

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen

SIM 50/2008 Motorvejen Pankas/Funder Peter Mohr Christensen Staderapport for etape 3 Perioden 18/5 til 15/6 2009 For forundersøgelse af Journalnr.: SIM 50/2008 Sb. nr. 13.03.03-204 KUAS j.nr.: 2008-7.24.02/SIM-0018 Sted: motorvejen Pankas-Funder Matr. nr.: 2s Funder

Læs mere

Sjelborg i ældre jernalder

Sjelborg i ældre jernalder 1 Sjelborg i ældre jernalder Kulturhistorisk rapport for udgravning ved Kløvholm, 2011 Anders Olesen Abstract I det efterfølgende vil de væsentligste resultater af udgravningen ved Kløvholm, Sjelborg blive

Læs mere

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009

Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Rapport fra arkæologisk undersøgelse i Glim Kirke d. 12. og 30. juni 2009 Glim sogn, Sømme hrd., Københavns amt., Stednr. 02.04.02 Rapport ved museumsinspektør Henriette Rensbro januar 2011 J.nr. 518/2009

Læs mere

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81

HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 HAM 4740 Sejsbjerg III, Ensted sogn, Sb 81 Arkæologisk undersøgelse med negativ resultat Af Frauke Witte Sejsbjergvej III Ensted sogn, sb 81 HAM 4740 Museum Sønderjylland 2007 Frauke Witte Rapport 2012

Læs mere