Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren.

Transkript

1 Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren. Opgaven er skrevet af Ronni Møller som speciale i Det pædagogiske rum og de fysiske rammer i SFO 1

2 Indhold Indledning... 3 International pædagogisk tænkning... 4 Dansk tradition... 5 Rum i rummet... 6 Rummet som den tredje pædagog... 8 Midgaard en inspirationskilde Bjerregravs nye muligheder Konklusion Kilder

3 Indledning Indretning kan bruges på forskellige måder. Man kan indrette rummet luftigt, tungt, farverigt, simpelt eller fuldstændig rodet. Udtryk som disse synes jeg ofte benyttes når der tales om fysisk indretning i eksempelvis dagtilbud. Én mener det er bedst med åbne hylder, så man kan se hvad rummet har at byde på, mens en anden synes bedre om skabe med låger, der kan gemme rodet af vejen. Jeg har hørt begge udsagn diskuteret på mit praktiksted, hvor vi i løbet af min praktikperiode har haft ekstra fokus på fysisk indretningen og dens muligheder. Begge muligheder for valg af indretning, er blevet bakket op med rigtig gode argumenter. Et argument for lukkede skabe er f.eks. at det skaber ro i rummet, hvorimod åbne hylder vil skabe en atmosfære af rod og forvirring og derfor være med til at skabe uro hos både personale og brugergruppen, dvs. børnene i dette tilfælde. Et argument for de åbne hylder har så været, at åbenhed i rummet er med til at skabe idéer og større kreativitet. Både børn og personale kan bedre få en spontan idé og føre det ud i praksis, hvis materialer og legetøj står fremme så det kan ses. I løbet af min praktik i Bjerregrav SFO, har jeg hørt disse emner diskuteret af bl.a. mine to vejledere på stedet, Carina Juul og Janne Jensen. Janne er meget imod de åbne hylder, hvorimod Carina er rigtig meget for åbenheden i rummet. Under min praktik, har vi haft en pædagogisk indretningskonsulent fra firmaet LEKOLAR 1 ude og holde foredrag til et personalemøde, her fortalte hun os om hvordan man bedst kan udnytte rummene og ligeledes hvordan man undgår for meget visuel støj. Hun argumenterede for, at god indretning er bevidst og fleksibel indretning, hvilket personalegruppen var enige i. Som en del af den ekstra fokus på indretning og dens muligheder, besøgte Carina og jeg Midgaard 1 Christina V. Østergaard, Pædagogisk indretningskonsulent. Christina.ostergaard@lekolar.dk mobil Se under fanene om os og fakta på Midgaards hjemmeside: RoomID=166&LangRef=28&Area=&topID=&ArticleID=3205&MenuID=184&moduleid= &Template=../templates/1_standard_layout.asp&ExpandID=2114&globallangref 3

4 vuggestue og børnehave, hvor Carina tidligere har arbejdet. I dette dagtilbud arbejder de med inspiration fra Reggio Emilia pædagogik og ser derfor rummet som en slags tredje pædagog. Denne pædagogik harmonerer med hvad indretningskonsulenten på vores personalemøde i Bjerregrav SFO formidlede. Ovenstående har været del af den inspiration der har medvirket til, at jeg i denne specialisering har valgt at beskæftige mig med hvilken betydning den fysiske indretning har for de pædagogiske muligheder i dagtilbud 6-10 år og hvordan det kan have indvirkning på barnets trivsel. International pædagogisk tænkning Idéen med rummet som den tredje pædagog kommer fra Norditalien; Firenze, Pistoria og Reggio Emilia. 3 Rummet skal ses som et læringsmiljø, der er lærende og erkendende. Alt legetøj og alle materialer skal være hensigtsmæssigt placeret, således at børnene med udgangspunkt i eget initiativ kan lege og arbejde indholdsrigt. Rummet skal kunne afspejle det børn og pædagoger i fællesskab arbejder med 4, eksempelvis er stuerne i dagtilbuddet Midgaard udsmykket udelukkende med dokumentation fra institutionens igangværende projekter. Der er alt fra tegninger, fotos, malerier, skulpturer, leg med lys og farver osv., således at alle dimensioner er i brug. Stort set alt er forklaret med små noter til de enkelte værker og sat op på en måde, så børnene selv kan genfortælle deres oplevelser og evt. bygge videre på dem og selv skabe historier. Alle vægge er malet i neutrale farver som eksempelvis hvid, således at det er børnenes arbejde der skal pynte og skabe det ønskede rum. Reggio Emilia handler nemlig også om visuelle fremstillinger af forskellig art og dokumentation af det arbejde man foretager sig. Børnene skal have indsigt i den læringsproces de selv er en del af. 5 3 Side 9 i Pædagogik der kan ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 4 Side 11 i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 4

5 Idéen med at benytte rummet i pædagogikken, er ikke alene forbeholdt italienerne. Eksempelvis i USA benytter man High/Scope pædagogik, som minder meget om den Norditalienske Reggio Emilia. Den mest markante forskel på disse to pædagogikker, er at materialer og legetøj er fast placeret i rummet i High/Scope pædagogikken, hvorimod man i Reggio Emilia starter året med et tomt læringsmiljø som udvikles undervejs. 6 Dansk tradition I Danmark har vi ikke haft den samme tradition for at bruge rummet som pædagogisk redskab. Her har man mere forsøgt at genskabe hjemmets trygge og hyggelige rammer og man har sørget for at have et stort udvalg af legetøj for at beskæftige børnene. 7 Frem for indretning, har man i højere grad prioriteret barnets eget valg, af hvad det har lyst til at lave. 8 Indretningen er mere blevet styret af nogle gode idéer, som ikke er i tråd med den pædagogik man måske egentlig har forsøgt at føre ud i praksis. 9 Eksempelvis insisterer man ofte på at skabe en hyggekrog med en sofa. Det er som udgangspunkt en fin idé, da dagligdagen i et dagtilbud godt 5 Side i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 6 Side i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 7 Side 13 i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 8 ibid 9 Side 14 i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 5

6 kan synes hektisk af og til. Man stiller som regel sofaen op ad væggen, som man ville gøre hjemme i stuen, således at man kan få sig en slapper i sofaen, evt. med lidt højtlæsning eller anden form for stille aktivitet. Men ulempen ved dette er, at man hele tiden vil blive forstyrret, af hvad der foregår i resten af rummet. Det kan også være den slet ikke bliver brugt til det formål man havde til hensigt. Det har en pædagog udtalt sig om i en projektrapport, som man har henvist til i bogen Pædagogik der kan ses 10 ; Sofaen blev alt for ofte brugt som klatre redskab, hvor støjniveauet var højt, og hvor der ofte var mange konflikter. 11 Hvem kender ikke sådan en sofa, hvis man har været ude i en børnehave eller SFO?! Hvis man skulle skabe lidt ro omkring sofaen, kunne man eventuelt vende den om, så den står med front mod væggen, så man sidder med ryggen til resten af rummet, således der skabes et rum i rummet. Rum i rummet At skabe rum i rummet er også en vigtig del af eks. Den norditalienske pædagogik. Det vinder mere og mere frem her i Danmark også. Den tidligere nævnte indretningskonsulent, talte også meget om at skabe små rum til fordybelse, rundt omkring i de danske dagtilbud. Hun talte om trafikknudepunkter mellem døre og områder til opbevaring af legetøj og materialer. Idéen er, at man vil skabe en naturlig ro med de små rum i rummet. For at bremse en masse løb og snublen over hinanden, som igen kan føre til konflikter og høj larm, kan man skabe disse nicher, med et lille tæppe, tape på gulvet eller lave møbler, som bænke eller rumdelere eller lignende. Man skal undgå at skabe lange løbegange, hvis man vil dæmpe støjniveauet og IKKE sætte de populære ører op, som lyser når støjniveauet bliver for højt. Efter hendes udsagn skulle de snarere opfordre til larm end at dæmpe den. Man skal sørge for, at man kan lege med legetøjet der hvor det befinder sig, og det må 10 Side 15 Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 11 ibid 6

7 gerne stå sammen med andet legetøj der kan udvide legen. Det man skal undgå, er at børnene skal hente legetøjet i en reol i den ene ende af et rum, for at skulle gå et andet sted hen og lege med det. Det ligger ikke i børns natur, først at skulle hente legetøjet, for så at finde et sted hvor man ikke er til gene, for at lege med det, mener indretningskonsulenten. Børn tager tingene ud fra hylden og begynder at lege med det hvor det er, uanset om det er i et hjørne eller midt i et trafikeret område hvor mange børn og voksne skal forbi, for at hente alt muligt. Indretningskonsulenten foreslog, at man lavede en skitse over sit rum, og trak streger mellem døråbninger, reoler og borde, for at få et indtryk af hvor mange ruter der er i rummet og hvor ofte de krydser hinanden. Kunsten er så at mindske knudepunkterne, så der ikke sker så mange sammenstød. Det kan man gøre ved at skabe disse rum. I Bjerregrav SFO hvor jeg var i praktik, har vi et kæmpe rum på første salen, hvor ingen voksne har lyst til at komme og hvor børnene drøner rundt, spreder legetøj overalt og forlader tingene lynhurtigt, fordi de lige bliver fanget i en forbipasserende leg, eller kommer ud i en konflikt og bare går. Alle møbler stod op ad væggen og det samme gjorde legetøjet. Det var bare et stort, tilsyneladende tomt rum med en masse gammelt og grimt legetøj der som regel lå i tilfældige kasser, fordi en træt pædagog sidst på dagen bare skulle have rummet overstået inden lukning. Indretningskonsulenten kom med op og så dette forfærdelige rum, og sammen med hende kom vi alle med idéer til, hvad der kunne gøres med rummet. Vi ønskede at skabe ro, fordybelse og ikke mindst et æstetisk miljø, som både børn og voksne har lyst til at komme i. Efter at have brainstormet personalegruppen imellem og reflekteret over foredraget, blev der hængt plancher op i personalestuen, hvor man kunne skrive sine idéer ned til de forskellige rum i SFO en. Det var nemlig ikke kun loftet der trængte til et frisk pust. Man var så selv ansvarlig for at få idéerne ført ud i livet, hvis der ikke opstod protester. Til det store rum på loftet, lavede vi en arbejdsgruppe, som skulle indrette og istandsætte hele første salen. Jeg meldte mig med det samme til dette udvalg, sammen med min vejleder Carina. Vi blev enige om at skabe nogle rum, som 7

8 ville være forholdsvis lette at ændre igen. Vi sørgede for at få legetøjet sorteret grundigt, med hjælp fra både børnene og kollegaerne og fik det gjort rent. Det blev aftalt hvad der skulle være af rum i store træk. Vi skaffede nogle lave rumdelere og et par tæpper til de små rum. Hele rummet var i forvejen hvidt, rumdelerne blev hvide og så skabte vi et kreativt værksted i den ene ende, hvor det kan være muligt at gå i gang med et projekt og lade det stå til senere, hvis man ikke kan holde koncentrationen ved lige. Herunder, før og efter billeder af det store rum i Bjerregrav SFO; Rummet som den tredje pædagog Hele idéen med at skabe disse rum i rummet, lade børnenes projekter dominere og pryde, er at det skal skabe trivsel og positiv udvikling for børnene. Pædagoger skal være mere professionelle, når de indretter en institution. Ellers kommer hyggen let til at veje tungere end pædagogiske ideer om, hvad rummene skal bruges til. Men rigtig indretning frigiver tid, der kan bruges til børnene, lyder budskabet i et århusiansk projekt 12 Dette projekt har omhandlet 11 daginstitutioner i Århus kommune og projektet hedder Rummet som den tredje pædagog. Når man taler om indretning ude i dagtilbuddene 12Artikel i børn og unge af Birgitte Avnesø 64!opendocument 8

9 kan man, efter min mening, ikke undgå at tale pædagogik. Prolektleder Anne-Marie Broch-Lips 13 fra ovennævnte projekt udtaler sig i en artikel i Børn og unge; "Institutionerne har givet udtryk for, at de virkelig har fået talt om pædagogik i forbindelse med indretningen. Placerer vi for eksempel tingene, så børnene ikke kan nå dem? Det er godt at få skærpet opmærksomheden på, hvor meget indretning faktisk betyder. Hvis du som pædagog hele tiden skal servicere eller løse konflikter, får du mindre tid til fordybelse. Omvendt giver gode rammer for børnene mere tid til voksenkontakt," 14 Hun udtaler endvidere; hvis børnene er umulige, er der nok en grund til det. Betingelserne er måske ikke gode nok. Indretning af institutioner er ikke en del af faget, så pædagoger har mange steder brugt deres private erfaring, når de indretter en institution. Men den skal væk, og i stedet skal pædagogerne overveje, hvad rummet skal bruges til. Vi skal være mere professionelle, når vi indretter 15 Disse to citater, synes jeg, siger rigtig meget om hvad rummet som den tredje pædagog vil sige, og hvor vigtig indretningen er. Der bliver også talt om klodskasser, at man i nogle institutioner har fået børnene til at tegne, hvad der er i kasserne, så man kan se det inden man tager kassen ned fra hylden. I Bjerregrav har vi gjort noget lignende. Da det jo er et efter skole dagtilbud og tilmed en del af en heldagsskole, har man valgt at skrive på kasserne, i stedet for at lave tegninger. Tegninger var faktisk oppe at vende, men det blev vurderet, at ved bare at skrive, kunne vi stimulere de yngste til at læse ordene og se hvad der er i kasserne, for så, på praktisk vis, at få en større forståelse for hvad de betyder. Dette underbygger også idéen om rummet som et læringsmiljø, som man gør i eks. Reggio Emilia. 13 Projektleder af det århusianske projekt; Rummet som den tredje pædagog. 14 Artikel i børn og unge af Birgitte Avnesø 64!opendocument 15 ibid 9

10 Et andet eksempel fra et fritidshjem i Tilst 16, belyser hvorfor indretningen af rummene har stor betydning for det pædagogiske arbejde. Her har man taget udgangspunkt i virksomhedsplanen, hvor der står; at fritidshjemmet støtter forvaltning af aktiviteter, tid og relationer. 17 Det er derfor ikke uden betydning, om legetøj og materialer er placeret så højt, at børnene ikke kan nå det. Ulla Carina Nielsen fra fritidshjemmet udtaler; Tingene skal være tilgængelige, så de inspirerer og motiverer børnenes fantasi. Hvis et barn går ind i et rum, hvor alt er lukket inde i skabe eller placeret på hylder, signalerer det lukkethed. Børn er fulde af fantasi, kreativitet og åbenhed, og de udvikler sig gennem leg. Det skal vi ikke begrænse dem i. Ved at tænke indretning giver vi dem flere muligheder. Det er børnene, der sætter dagsordenen, men det er vores job at hjælpe dem på vej 18 For at gøre oprydningen mere attraktiv har de endda døbt det om til udstilling, så det på den ene side er legalt at lade legetøj stå fremme, men på den anden side skal det alligevel ryddes så meget op, at det bliver præsenteret som en udstilling. Ulla Carina Nielsen fortæller at oprydningen derfor er blevet opfattet som hyggeligere og en del af legen, snarere end en sur pligt som bare skal overstås til sidst. 19 Midgaard en inspirationskilde I en anden artikel i Børn og unge 20, skrevet af Vibeke Bye Jensen fortælles der sammen med den danske Reggio Emilia ekspert Karin Eskesen, som har været med til 16 Afsnit om Klodskasser i børnehøjde 64!opendocument 17 ibid 18 ibid !opendocument 10

11 at bringe fænomenet til Danmark, og lederen af Midgaard i Randers Rita Willum, om filosofien bag den norditalienske pædagogik. Der bliver lagt stor vægt på, at man ikke skal kopiere Reggio Emilia direkte. Man skal derimod lade sig inspirere og sætte sig ind i det menneskesyn der ligger bag. Danskere er ikke ligesom italienere. Institutionen Midgaard er, som navnet indikerer, designet og bygget med inspiration fra nordisk mytologi. Det...er navnet på menneskenes verden og dermed også børnenes. 21 Man har simpelthen indrettet hele institutionen som et dagtilbud i Norditalien, bare med spor af nordisk mytologi rundt omkring, for at understrege, det er et dansk dagtilbud. Man har ganske enkelt taget det bedste af begge kulturer og fusioneret det. Pædagogernes job i Midgaard er at skabe rammerne for børnene, som så selv skal fylde dem indholdsrigt ud med hjælp fra kompetente og nysgerrige voksne 22 Rita Willum fortæller at det essentielle er, at det er os, der laver rammerne, og børnene, der fylder dem ud. Vi skal ikke underkende, at vi voksne ved nogle ting, som kan hjælpe børnene videre, og det er udfordringen hele tiden at vide, hvad der kan bringe dem til næste udviklingszone. Man har nemlig længe haft en misforstået opfattelse i Danmark af, at de voksne skal træde helt i baggrunden og bare lade børnene selv lede vejen. 23 Disse rammer som Rita Willum taler om, tolker jeg bl.a. som de fysiske, nemlig indretningen. Man har helt bevidst valgt, at placere spisearealet tæt på køkkenet, i stedet for på stuerne som man ellers plejer i de danske dagtilbud. Man har valgt at lave et atelier i glas, hvor alle materialer er fremme så det kan ses, og arrangeret så det ser !OpenDocument#toppen 21 Ca. midt på side under afsnittet Reggio Randers !OpenDocument#toppen 22 ibid 23 Udsagn som gentagne gange blev understreget under mit eget besøg til Midgaard. 11

12 indbydende ud. Desuden kan man udstille sin kunst i glasmontrer som indgår i glasvæggene på atelieret, til inspiration for andre der har lyst til at skabe noget. I øvrigt kan man sidde i dejligt naturligt lys, under loftvinduet og udfolde sin kreativitet. Man har på alle stuer stillet staffelier i børnestørrelser op, med maling og pensler fremme, så børnene kan gå til og fra som de har lyst til, samt selv forsyne sig, med det de umiddelbart kunne have brug for. Den voksnes indflydelse her, består i at tingene er der i børnehøjde og så må pædagogen sørge for, at vejlede barnet og forsøge at samle om aktiviteter børnene finder interessante. Bjerregravs nye muligheder I Bjerregrav SFO har vi i det nye miljø, i større omfang mulighed for at skabe frie og spændende omgivelser, da børnene er det ældre end i dagtilbuddet Midgaard og derfor, forhåbentlig, mere kompetente og i en højere udviklingszone. Vi har skabt et værksted, hvor meningen er, at man kan udfolde sig stort set som man ønsker. Carina har en vision om at der skal genbrugsmaterialer fra ReMida 24 derop og stå, så børnene kan bruge dem til eventuelle kunstprojekter. Materialerne skal stå fremme så børnene selv har adgang til dem. Der er lavet et LEGObord specielt til rummet, hvor man kan bygge i fred uden nogen falder over det som før, man kan stille det man har bygget, i udstilling på dertil indrettede hylder og glasmontrer. Dette er blot nogle af eksemplerne på de muligheder, der er kommet i den nye stil i Bjerregrav SFO. Herudover er der skabt et æstetisk indbydende miljø, hvor både børn og voksne har lyst til at være og forhåbentlig, også har lyst til at passe på. Ligesom pædagogerne på fritidshjemmet i Tilst, må de i Bjerregrav lære børnene evt. at udstille når de rydder op, så det også bliver mere leg end sur pligt der skal overstås. Pædagogerne må naturligvis være til stede i det nye flotte rum, for at guide børnene og lære dem hvordan man kan udstille og hvor det er legalt og illegalt. De voksne skal også vise mulighederne der er i de nye omgivelser, så de gamle børn kan give kulturen videre til de nye børn der starter. Men heldigvis er det hele indrettet således at det kan tilpasses efter behov. Har man lyst til at kombinere nogle rum i rummet, kan man uden alt for store problemer klare det uden at forstyrre alt andet der foregår i det store rum. Der er tilmed store flotte potteplanter som kan indgå i en urskovs leg med dinosaurer, hvis de voksne da kan komme ud af boksen og tillade leg med planterne. Jeg selv elskede 24 Et center for kreativt brug af genbrugsmaterialer RoomID=1330&MenuID=1508&SplashID=1732&LangRef=194 12

13 dinosaurer som barn, og inddrog også alt hvad jeg kunne af planter, ægte som uægte for at skabe, en for mig troværdig urskovs landskab. Konklusion Hvilken betydning har den fysiske indretning så for de pædagogiske muligheder i dagtilbud 6-10 år og hvordan kan det virke på barnets trivsel? Ved at indrette sine lokaler bevidst, kan man bruge selve rummet og de møbler der står i det, til at skabe de pædagogiske rammer man ønsker. Vil man have et roligt miljø, med plads til fordybelse og god gedigen dansk hygge, må man blive bevidst om hvilken visuel støj der er i rummet. Man må bremse de motorveje der er mellem destinationerne i lokalet, som meget oplagt kan være årsag til mange konflikter. Det er her man med lave møbler, forhæng, tape på gulvet eller anden form for markering, kan skabe de små rum. Rum som indeholder ting og sager, der kan bruges eller leges med på det sted det befinder sig, uden at skulle slæbe det tværs igennem rummet, for at kunne bruge det hensigtsmæssigt. Sætter man sig ind i rummets fordele og ulemper, evt. laver en skitse for at få overblikket, og udnytter det fuldt ud, kan man nærmest få en ekstra pædagog ud af det. En pædagog der ikke skal aflønnes og som altid vil være til stede. Det vil skabe en helhed i huset, som gør det dejligt at skulle befinde sig heri, både for børn og voksne. Det er min påstand, at glade voksne, som trives på deres arbejdsplads, vil give glade og velfungerende børn, med meget færre konflikter der skal løses. Den fysiske indretning kan altså være med til at skabe udvikling, livskvalitet og inspiration hos både børn og voksne. Ronni Møller 13

14 Kilder Reggio Emilia 40 år; Pædagogik for alle sanser 053!OpenDocument#toppen Den tredje pædagog 64!opendocument Rum til moderne børn Pædagogik der kan ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen. Af Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Dafolo Forlag og forfattere Fælles børn i fælles rum i indskoling og SFO. Af Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Kroghs forlag Christina V. Østergaard, Pædagogisk indretningskonsulent. Christina.ostergaard@lekolar.dk mobil Lekolar A/S, Industriparken 9, 4640 Faxe Midgaard 14

15 Vedøvej 5, 8930 Randers NØ Leder: Rita Willum Midgaard pr. tlf.: Midgaard pr. mail: Midgaards hjemmeside: Bjerregrav SFO Over Fussingvej 7, Ø. Bjerregrav 8920 Randers NV Tlf.: SFO leder: Heidi Hangaard Vejleder 1 Carina Juul Vejleder 2 Janne Dahl Kjær Jensen 15