Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren."

Transkript

1 Denne opgave er gengivet på Bjerregrav Skole og SFO's hjemmeside med tilladelse af forfatteren. Opgaven er skrevet af Ronni Møller som speciale i Det pædagogiske rum og de fysiske rammer i SFO 1

2 Indhold Indledning... 3 International pædagogisk tænkning... 4 Dansk tradition... 5 Rum i rummet... 6 Rummet som den tredje pædagog... 8 Midgaard en inspirationskilde Bjerregravs nye muligheder Konklusion Kilder

3 Indledning Indretning kan bruges på forskellige måder. Man kan indrette rummet luftigt, tungt, farverigt, simpelt eller fuldstændig rodet. Udtryk som disse synes jeg ofte benyttes når der tales om fysisk indretning i eksempelvis dagtilbud. Én mener det er bedst med åbne hylder, så man kan se hvad rummet har at byde på, mens en anden synes bedre om skabe med låger, der kan gemme rodet af vejen. Jeg har hørt begge udsagn diskuteret på mit praktiksted, hvor vi i løbet af min praktikperiode har haft ekstra fokus på fysisk indretningen og dens muligheder. Begge muligheder for valg af indretning, er blevet bakket op med rigtig gode argumenter. Et argument for lukkede skabe er f.eks. at det skaber ro i rummet, hvorimod åbne hylder vil skabe en atmosfære af rod og forvirring og derfor være med til at skabe uro hos både personale og brugergruppen, dvs. børnene i dette tilfælde. Et argument for de åbne hylder har så været, at åbenhed i rummet er med til at skabe idéer og større kreativitet. Både børn og personale kan bedre få en spontan idé og føre det ud i praksis, hvis materialer og legetøj står fremme så det kan ses. I løbet af min praktik i Bjerregrav SFO, har jeg hørt disse emner diskuteret af bl.a. mine to vejledere på stedet, Carina Juul og Janne Jensen. Janne er meget imod de åbne hylder, hvorimod Carina er rigtig meget for åbenheden i rummet. Under min praktik, har vi haft en pædagogisk indretningskonsulent fra firmaet LEKOLAR 1 ude og holde foredrag til et personalemøde, her fortalte hun os om hvordan man bedst kan udnytte rummene og ligeledes hvordan man undgår for meget visuel støj. Hun argumenterede for, at god indretning er bevidst og fleksibel indretning, hvilket personalegruppen var enige i. Som en del af den ekstra fokus på indretning og dens muligheder, besøgte Carina og jeg Midgaard 1 Christina V. Østergaard, Pædagogisk indretningskonsulent. mobil Se under fanene om os og fakta på Midgaards hjemmeside: RoomID=166&LangRef=28&Area=&topID=&ArticleID=3205&MenuID=184&moduleid= &Template=../templates/1_standard_layout.asp&ExpandID=2114&globallangref 3

4 vuggestue og børnehave, hvor Carina tidligere har arbejdet. I dette dagtilbud arbejder de med inspiration fra Reggio Emilia pædagogik og ser derfor rummet som en slags tredje pædagog. Denne pædagogik harmonerer med hvad indretningskonsulenten på vores personalemøde i Bjerregrav SFO formidlede. Ovenstående har været del af den inspiration der har medvirket til, at jeg i denne specialisering har valgt at beskæftige mig med hvilken betydning den fysiske indretning har for de pædagogiske muligheder i dagtilbud 6-10 år og hvordan det kan have indvirkning på barnets trivsel. International pædagogisk tænkning Idéen med rummet som den tredje pædagog kommer fra Norditalien; Firenze, Pistoria og Reggio Emilia. 3 Rummet skal ses som et læringsmiljø, der er lærende og erkendende. Alt legetøj og alle materialer skal være hensigtsmæssigt placeret, således at børnene med udgangspunkt i eget initiativ kan lege og arbejde indholdsrigt. Rummet skal kunne afspejle det børn og pædagoger i fællesskab arbejder med 4, eksempelvis er stuerne i dagtilbuddet Midgaard udsmykket udelukkende med dokumentation fra institutionens igangværende projekter. Der er alt fra tegninger, fotos, malerier, skulpturer, leg med lys og farver osv., således at alle dimensioner er i brug. Stort set alt er forklaret med små noter til de enkelte værker og sat op på en måde, så børnene selv kan genfortælle deres oplevelser og evt. bygge videre på dem og selv skabe historier. Alle vægge er malet i neutrale farver som eksempelvis hvid, således at det er børnenes arbejde der skal pynte og skabe det ønskede rum. Reggio Emilia handler nemlig også om visuelle fremstillinger af forskellig art og dokumentation af det arbejde man foretager sig. Børnene skal have indsigt i den læringsproces de selv er en del af. 5 3 Side 9 i Pædagogik der kan ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 4 Side 11 i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 4

5 Idéen med at benytte rummet i pædagogikken, er ikke alene forbeholdt italienerne. Eksempelvis i USA benytter man High/Scope pædagogik, som minder meget om den Norditalienske Reggio Emilia. Den mest markante forskel på disse to pædagogikker, er at materialer og legetøj er fast placeret i rummet i High/Scope pædagogikken, hvorimod man i Reggio Emilia starter året med et tomt læringsmiljø som udvikles undervejs. 6 Dansk tradition I Danmark har vi ikke haft den samme tradition for at bruge rummet som pædagogisk redskab. Her har man mere forsøgt at genskabe hjemmets trygge og hyggelige rammer og man har sørget for at have et stort udvalg af legetøj for at beskæftige børnene. 7 Frem for indretning, har man i højere grad prioriteret barnets eget valg, af hvad det har lyst til at lave. 8 Indretningen er mere blevet styret af nogle gode idéer, som ikke er i tråd med den pædagogik man måske egentlig har forsøgt at føre ud i praksis. 9 Eksempelvis insisterer man ofte på at skabe en hyggekrog med en sofa. Det er som udgangspunkt en fin idé, da dagligdagen i et dagtilbud godt 5 Side i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 6 Side i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 7 Side 13 i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 8 ibid 9 Side 14 i Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 5

6 kan synes hektisk af og til. Man stiller som regel sofaen op ad væggen, som man ville gøre hjemme i stuen, således at man kan få sig en slapper i sofaen, evt. med lidt højtlæsning eller anden form for stille aktivitet. Men ulempen ved dette er, at man hele tiden vil blive forstyrret, af hvad der foregår i resten af rummet. Det kan også være den slet ikke bliver brugt til det formål man havde til hensigt. Det har en pædagog udtalt sig om i en projektrapport, som man har henvist til i bogen Pædagogik der kan ses 10 ; Sofaen blev alt for ofte brugt som klatre redskab, hvor støjniveauet var højt, og hvor der ofte var mange konflikter. 11 Hvem kender ikke sådan en sofa, hvis man har været ude i en børnehave eller SFO?! Hvis man skulle skabe lidt ro omkring sofaen, kunne man eventuelt vende den om, så den står med front mod væggen, så man sidder med ryggen til resten af rummet, således der skabes et rum i rummet. Rum i rummet At skabe rum i rummet er også en vigtig del af eks. Den norditalienske pædagogik. Det vinder mere og mere frem her i Danmark også. Den tidligere nævnte indretningskonsulent, talte også meget om at skabe små rum til fordybelse, rundt omkring i de danske dagtilbud. Hun talte om trafikknudepunkter mellem døre og områder til opbevaring af legetøj og materialer. Idéen er, at man vil skabe en naturlig ro med de små rum i rummet. For at bremse en masse løb og snublen over hinanden, som igen kan føre til konflikter og høj larm, kan man skabe disse nicher, med et lille tæppe, tape på gulvet eller lave møbler, som bænke eller rumdelere eller lignende. Man skal undgå at skabe lange løbegange, hvis man vil dæmpe støjniveauet og IKKE sætte de populære ører op, som lyser når støjniveauet bliver for højt. Efter hendes udsagn skulle de snarere opfordre til larm end at dæmpe den. Man skal sørge for, at man kan lege med legetøjet der hvor det befinder sig, og det må 10 Side 15 Pædagogik der kan ses ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen af K. Vilien, M. Frandsen og T. Krieger 11 ibid 6

7 gerne stå sammen med andet legetøj der kan udvide legen. Det man skal undgå, er at børnene skal hente legetøjet i en reol i den ene ende af et rum, for at skulle gå et andet sted hen og lege med det. Det ligger ikke i børns natur, først at skulle hente legetøjet, for så at finde et sted hvor man ikke er til gene, for at lege med det, mener indretningskonsulenten. Børn tager tingene ud fra hylden og begynder at lege med det hvor det er, uanset om det er i et hjørne eller midt i et trafikeret område hvor mange børn og voksne skal forbi, for at hente alt muligt. Indretningskonsulenten foreslog, at man lavede en skitse over sit rum, og trak streger mellem døråbninger, reoler og borde, for at få et indtryk af hvor mange ruter der er i rummet og hvor ofte de krydser hinanden. Kunsten er så at mindske knudepunkterne, så der ikke sker så mange sammenstød. Det kan man gøre ved at skabe disse rum. I Bjerregrav SFO hvor jeg var i praktik, har vi et kæmpe rum på første salen, hvor ingen voksne har lyst til at komme og hvor børnene drøner rundt, spreder legetøj overalt og forlader tingene lynhurtigt, fordi de lige bliver fanget i en forbipasserende leg, eller kommer ud i en konflikt og bare går. Alle møbler stod op ad væggen og det samme gjorde legetøjet. Det var bare et stort, tilsyneladende tomt rum med en masse gammelt og grimt legetøj der som regel lå i tilfældige kasser, fordi en træt pædagog sidst på dagen bare skulle have rummet overstået inden lukning. Indretningskonsulenten kom med op og så dette forfærdelige rum, og sammen med hende kom vi alle med idéer til, hvad der kunne gøres med rummet. Vi ønskede at skabe ro, fordybelse og ikke mindst et æstetisk miljø, som både børn og voksne har lyst til at komme i. Efter at have brainstormet personalegruppen imellem og reflekteret over foredraget, blev der hængt plancher op i personalestuen, hvor man kunne skrive sine idéer ned til de forskellige rum i SFO en. Det var nemlig ikke kun loftet der trængte til et frisk pust. Man var så selv ansvarlig for at få idéerne ført ud i livet, hvis der ikke opstod protester. Til det store rum på loftet, lavede vi en arbejdsgruppe, som skulle indrette og istandsætte hele første salen. Jeg meldte mig med det samme til dette udvalg, sammen med min vejleder Carina. Vi blev enige om at skabe nogle rum, som 7

8 ville være forholdsvis lette at ændre igen. Vi sørgede for at få legetøjet sorteret grundigt, med hjælp fra både børnene og kollegaerne og fik det gjort rent. Det blev aftalt hvad der skulle være af rum i store træk. Vi skaffede nogle lave rumdelere og et par tæpper til de små rum. Hele rummet var i forvejen hvidt, rumdelerne blev hvide og så skabte vi et kreativt værksted i den ene ende, hvor det kan være muligt at gå i gang med et projekt og lade det stå til senere, hvis man ikke kan holde koncentrationen ved lige. Herunder, før og efter billeder af det store rum i Bjerregrav SFO; Rummet som den tredje pædagog Hele idéen med at skabe disse rum i rummet, lade børnenes projekter dominere og pryde, er at det skal skabe trivsel og positiv udvikling for børnene. Pædagoger skal være mere professionelle, når de indretter en institution. Ellers kommer hyggen let til at veje tungere end pædagogiske ideer om, hvad rummene skal bruges til. Men rigtig indretning frigiver tid, der kan bruges til børnene, lyder budskabet i et århusiansk projekt 12 Dette projekt har omhandlet 11 daginstitutioner i Århus kommune og projektet hedder Rummet som den tredje pædagog. Når man taler om indretning ude i dagtilbuddene 12Artikel i børn og unge af Birgitte Avnesø 64!opendocument 8

9 kan man, efter min mening, ikke undgå at tale pædagogik. Prolektleder Anne-Marie Broch-Lips 13 fra ovennævnte projekt udtaler sig i en artikel i Børn og unge; "Institutionerne har givet udtryk for, at de virkelig har fået talt om pædagogik i forbindelse med indretningen. Placerer vi for eksempel tingene, så børnene ikke kan nå dem? Det er godt at få skærpet opmærksomheden på, hvor meget indretning faktisk betyder. Hvis du som pædagog hele tiden skal servicere eller løse konflikter, får du mindre tid til fordybelse. Omvendt giver gode rammer for børnene mere tid til voksenkontakt," 14 Hun udtaler endvidere; hvis børnene er umulige, er der nok en grund til det. Betingelserne er måske ikke gode nok. Indretning af institutioner er ikke en del af faget, så pædagoger har mange steder brugt deres private erfaring, når de indretter en institution. Men den skal væk, og i stedet skal pædagogerne overveje, hvad rummet skal bruges til. Vi skal være mere professionelle, når vi indretter 15 Disse to citater, synes jeg, siger rigtig meget om hvad rummet som den tredje pædagog vil sige, og hvor vigtig indretningen er. Der bliver også talt om klodskasser, at man i nogle institutioner har fået børnene til at tegne, hvad der er i kasserne, så man kan se det inden man tager kassen ned fra hylden. I Bjerregrav har vi gjort noget lignende. Da det jo er et efter skole dagtilbud og tilmed en del af en heldagsskole, har man valgt at skrive på kasserne, i stedet for at lave tegninger. Tegninger var faktisk oppe at vende, men det blev vurderet, at ved bare at skrive, kunne vi stimulere de yngste til at læse ordene og se hvad der er i kasserne, for så, på praktisk vis, at få en større forståelse for hvad de betyder. Dette underbygger også idéen om rummet som et læringsmiljø, som man gør i eks. Reggio Emilia. 13 Projektleder af det århusianske projekt; Rummet som den tredje pædagog. 14 Artikel i børn og unge af Birgitte Avnesø 64!opendocument 15 ibid 9

10 Et andet eksempel fra et fritidshjem i Tilst 16, belyser hvorfor indretningen af rummene har stor betydning for det pædagogiske arbejde. Her har man taget udgangspunkt i virksomhedsplanen, hvor der står; at fritidshjemmet støtter forvaltning af aktiviteter, tid og relationer. 17 Det er derfor ikke uden betydning, om legetøj og materialer er placeret så højt, at børnene ikke kan nå det. Ulla Carina Nielsen fra fritidshjemmet udtaler; Tingene skal være tilgængelige, så de inspirerer og motiverer børnenes fantasi. Hvis et barn går ind i et rum, hvor alt er lukket inde i skabe eller placeret på hylder, signalerer det lukkethed. Børn er fulde af fantasi, kreativitet og åbenhed, og de udvikler sig gennem leg. Det skal vi ikke begrænse dem i. Ved at tænke indretning giver vi dem flere muligheder. Det er børnene, der sætter dagsordenen, men det er vores job at hjælpe dem på vej 18 For at gøre oprydningen mere attraktiv har de endda døbt det om til udstilling, så det på den ene side er legalt at lade legetøj stå fremme, men på den anden side skal det alligevel ryddes så meget op, at det bliver præsenteret som en udstilling. Ulla Carina Nielsen fortæller at oprydningen derfor er blevet opfattet som hyggeligere og en del af legen, snarere end en sur pligt som bare skal overstås til sidst. 19 Midgaard en inspirationskilde I en anden artikel i Børn og unge 20, skrevet af Vibeke Bye Jensen fortælles der sammen med den danske Reggio Emilia ekspert Karin Eskesen, som har været med til 16 Afsnit om Klodskasser i børnehøjde 64!opendocument 17 ibid 18 ibid !opendocument 10

11 at bringe fænomenet til Danmark, og lederen af Midgaard i Randers Rita Willum, om filosofien bag den norditalienske pædagogik. Der bliver lagt stor vægt på, at man ikke skal kopiere Reggio Emilia direkte. Man skal derimod lade sig inspirere og sætte sig ind i det menneskesyn der ligger bag. Danskere er ikke ligesom italienere. Institutionen Midgaard er, som navnet indikerer, designet og bygget med inspiration fra nordisk mytologi. Det...er navnet på menneskenes verden og dermed også børnenes. 21 Man har simpelthen indrettet hele institutionen som et dagtilbud i Norditalien, bare med spor af nordisk mytologi rundt omkring, for at understrege, det er et dansk dagtilbud. Man har ganske enkelt taget det bedste af begge kulturer og fusioneret det. Pædagogernes job i Midgaard er at skabe rammerne for børnene, som så selv skal fylde dem indholdsrigt ud med hjælp fra kompetente og nysgerrige voksne 22 Rita Willum fortæller at det essentielle er, at det er os, der laver rammerne, og børnene, der fylder dem ud. Vi skal ikke underkende, at vi voksne ved nogle ting, som kan hjælpe børnene videre, og det er udfordringen hele tiden at vide, hvad der kan bringe dem til næste udviklingszone. Man har nemlig længe haft en misforstået opfattelse i Danmark af, at de voksne skal træde helt i baggrunden og bare lade børnene selv lede vejen. 23 Disse rammer som Rita Willum taler om, tolker jeg bl.a. som de fysiske, nemlig indretningen. Man har helt bevidst valgt, at placere spisearealet tæt på køkkenet, i stedet for på stuerne som man ellers plejer i de danske dagtilbud. Man har valgt at lave et atelier i glas, hvor alle materialer er fremme så det kan ses, og arrangeret så det ser !OpenDocument#toppen 21 Ca. midt på side under afsnittet Reggio Randers. 053!OpenDocument#toppen 22 ibid 23 Udsagn som gentagne gange blev understreget under mit eget besøg til Midgaard. 11

12 indbydende ud. Desuden kan man udstille sin kunst i glasmontrer som indgår i glasvæggene på atelieret, til inspiration for andre der har lyst til at skabe noget. I øvrigt kan man sidde i dejligt naturligt lys, under loftvinduet og udfolde sin kreativitet. Man har på alle stuer stillet staffelier i børnestørrelser op, med maling og pensler fremme, så børnene kan gå til og fra som de har lyst til, samt selv forsyne sig, med det de umiddelbart kunne have brug for. Den voksnes indflydelse her, består i at tingene er der i børnehøjde og så må pædagogen sørge for, at vejlede barnet og forsøge at samle om aktiviteter børnene finder interessante. Bjerregravs nye muligheder I Bjerregrav SFO har vi i det nye miljø, i større omfang mulighed for at skabe frie og spændende omgivelser, da børnene er det ældre end i dagtilbuddet Midgaard og derfor, forhåbentlig, mere kompetente og i en højere udviklingszone. Vi har skabt et værksted, hvor meningen er, at man kan udfolde sig stort set som man ønsker. Carina har en vision om at der skal genbrugsmaterialer fra ReMida 24 derop og stå, så børnene kan bruge dem til eventuelle kunstprojekter. Materialerne skal stå fremme så børnene selv har adgang til dem. Der er lavet et LEGObord specielt til rummet, hvor man kan bygge i fred uden nogen falder over det som før, man kan stille det man har bygget, i udstilling på dertil indrettede hylder og glasmontrer. Dette er blot nogle af eksemplerne på de muligheder, der er kommet i den nye stil i Bjerregrav SFO. Herudover er der skabt et æstetisk indbydende miljø, hvor både børn og voksne har lyst til at være og forhåbentlig, også har lyst til at passe på. Ligesom pædagogerne på fritidshjemmet i Tilst, må de i Bjerregrav lære børnene evt. at udstille når de rydder op, så det også bliver mere leg end sur pligt der skal overstås. Pædagogerne må naturligvis være til stede i det nye flotte rum, for at guide børnene og lære dem hvordan man kan udstille og hvor det er legalt og illegalt. De voksne skal også vise mulighederne der er i de nye omgivelser, så de gamle børn kan give kulturen videre til de nye børn der starter. Men heldigvis er det hele indrettet således at det kan tilpasses efter behov. Har man lyst til at kombinere nogle rum i rummet, kan man uden alt for store problemer klare det uden at forstyrre alt andet der foregår i det store rum. Der er tilmed store flotte potteplanter som kan indgå i en urskovs leg med dinosaurer, hvis de voksne da kan komme ud af boksen og tillade leg med planterne. Jeg selv elskede 24 Et center for kreativt brug af genbrugsmaterialer RoomID=1330&MenuID=1508&SplashID=1732&LangRef=194 12

13 dinosaurer som barn, og inddrog også alt hvad jeg kunne af planter, ægte som uægte for at skabe, en for mig troværdig urskovs landskab. Konklusion Hvilken betydning har den fysiske indretning så for de pædagogiske muligheder i dagtilbud 6-10 år og hvordan kan det virke på barnets trivsel? Ved at indrette sine lokaler bevidst, kan man bruge selve rummet og de møbler der står i det, til at skabe de pædagogiske rammer man ønsker. Vil man have et roligt miljø, med plads til fordybelse og god gedigen dansk hygge, må man blive bevidst om hvilken visuel støj der er i rummet. Man må bremse de motorveje der er mellem destinationerne i lokalet, som meget oplagt kan være årsag til mange konflikter. Det er her man med lave møbler, forhæng, tape på gulvet eller anden form for markering, kan skabe de små rum. Rum som indeholder ting og sager, der kan bruges eller leges med på det sted det befinder sig, uden at skulle slæbe det tværs igennem rummet, for at kunne bruge det hensigtsmæssigt. Sætter man sig ind i rummets fordele og ulemper, evt. laver en skitse for at få overblikket, og udnytter det fuldt ud, kan man nærmest få en ekstra pædagog ud af det. En pædagog der ikke skal aflønnes og som altid vil være til stede. Det vil skabe en helhed i huset, som gør det dejligt at skulle befinde sig heri, både for børn og voksne. Det er min påstand, at glade voksne, som trives på deres arbejdsplads, vil give glade og velfungerende børn, med meget færre konflikter der skal løses. Den fysiske indretning kan altså være med til at skabe udvikling, livskvalitet og inspiration hos både børn og voksne. Ronni Møller 13

14 Kilder Reggio Emilia 40 år; Pædagogik for alle sanser 053!OpenDocument#toppen Den tredje pædagog 64!opendocument Rum til moderne børn Pædagogik der kan ses om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen. Af Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Dafolo Forlag og forfattere Fælles børn i fælles rum i indskoling og SFO. Af Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Kroghs forlag Christina V. Østergaard, Pædagogisk indretningskonsulent. mobil Lekolar A/S, Industriparken 9, 4640 Faxe Midgaard 14

15 Vedøvej 5, 8930 Randers NØ Leder: Rita Willum Midgaard pr. tlf.: Midgaard pr. mail: Midgaards hjemmeside: Bjerregrav SFO Over Fussingvej 7, Ø. Bjerregrav 8920 Randers NV Tlf.: SFO leder: Heidi Hangaard Vejleder 1 Carina Juul Vejleder 2 Janne Dahl Kjær Jensen 15

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan

Læs mere

Studietur til Firenze april

Studietur til Firenze april 2014 Studietur til Firenze 13.-17. april At være pædagog i Firenze Alle, der er ansatte i institutionerne er uddannede pædagoger. For at blive ansat, skal man indsende eksamenspapirer og dokumentere ens

Læs mere

Rapport for Herlev kommune

Rapport for Herlev kommune Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende

Læs mere

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen

Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Smtte-modeller på indendørs læringsrum i vuggestuen Maren Mus Maren mus. Mere alderssvarende tiltag for de yngste børn. En målrettet pædagogisk indretning af Maren mus. Barnets alsidige personlige udvikling,

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn

Læs mere

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten

Læs mere

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn

Læs mere

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,

Læs mere

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus

Børnemiljøet Status/sammenhæng Effekt/mål Ydelser/metoder Æstetisk børnemiljø her i Spørring Børnehus Børnemiljøet Status/sammenhæng Et godt børnemiljø er et miljø, hvor børnene trives, udvikler sig, udfordres og lærer nyt. I et godt børnemiljø er der trygt og rart at være, og børnenes sikkerhed og sundhed

Læs mere

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen

Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Præsentation af Dorthe Filtenborg Sørensen Dorthe Filtenborg Sørensen, f. 1968, uddannet pædagog. Har igennem en lang årrække arbejdet med Norditaliensk pædagogik overført til dansk pædagogisk praksis,

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste

Læs mere

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009

VI SÆTTER AFTRYK. Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 VI SÆTTER AFTRYK Thorsø Børnehaves Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Metode 4 Analysens resultat 5 Handleplan 6 Hvor er vi nu? 7 Arbejdsmiljø i fremtiden 9 Indledning. Børn i

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består

Læs mere

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave.

LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. LÆREPLANER I Snedsted Børnehave. 2009/2010 Læreplaner. Værdier: Udgangspunktet for vores pædagogik er, at vi er forskellige. Vi har forskellige forudsætninger og evner, som danner udgangspunkt for vores

Læs mere

Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Vi vil danne grupper af de mindste børnehavebørn og de største vuggestuebørn.

Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Vi vil danne grupper af de mindste børnehavebørn og de største vuggestuebørn. KONTRAKTSTYRING 2010 Børnehuset Ærtebjerg Ræv, kirs, hyld/forår 2010 Overskrift: Hvad vil vi? Baggrund: Hvorfor vil vi det? Handleplan: Hvordan vil vi gøre det? Måling: Hvordan kan det måles at målet er

Læs mere

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009

Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Evaluering/Status af udviklingsprojekt om pædagogisk læringsmiljø i Børnehuset Stensmosen juni 2009 Albertslund juni 2009 Til Pædagogisk Center Albertslund Her følger projektrapport inklusive regnskab

Læs mere

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter:

Institutionsleder/skoleleder Søren Falsig Teamleder/afdelingsleder Jette Møller Bestyrelsesformand: Susanne Bøgelund Bestyrelsesrepræsentanter: Tilsynsrapport Institutionens navn: Thorlund Naturbørnehave- og vuggestue Dato for tilsynsmødet: 9. februar 2016 Daginstitutionschef: Merete Villsen Pædagogisk konsulent: Institutionsleder/skoleleder Søren

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

Børnemiljøvurdering Filuren 2010

Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Børnemiljøvurdering Filuren 2010 Ifølge Dagtilbudsloven skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering mindst hvert tredje år. Formålet med at der stilles krav til børnemiljøet i dagtilbud,

Læs mere

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer

Lær med stil. Af Ulla Gammelgaard, lærer Lær med stil Af Ulla Gammelgaard, lærer Jeg sidder aldrig ved skrivebordet mere. Hvis jeg gør andre ting samtidig, føler jeg mig mere tilpas og har mere lyst til at lave lektier. Jeg har det også bedst

Læs mere

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU

Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Hvordan bygger man en kvalitetsinstitution? v. Ditte Winther-Lindqvist Lektor i Udviklingspsykologi, IUP/DPU Plan Hvordan kan man indrette og designe institutionen så den understøtter god pædagogisk praksis?

Læs mere

vedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia

vedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia Tilsynsrapport vedrørende privatinstitutionen Eventyrhuset, Prangervej 67, 7000 Fredericia 13. september 2013 Baggrund Tilsynsrapporten er udarbejdet af UdviklingsForum på opdrag af Institutionsafdelingen,

Læs mere

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune

Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Børnemiljøvurderinger i Dagtilbud i Odense Kommune Lov om børnemiljø i dagtilbud trådte i kraft den 1. juli 2006. I Rising Børnehus tager vi udgangspunkt i nedenstående skema til udarbejdelse af Børnemiljøvurderinger.

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø?

Hvilken karakter på 13-skalaen vil du give skolens undervisning og læringsmiljø? UNDERVISNINGSMILJØUNDERSØGELSE /min mening om undervisningsmiljø og trivsel på skolen Hvilken linje/værksted går du på? Er du: kvinde: 29 (59,2%) mand: 20 (40,8%) Hvor gammel er du?_gennemsnit: 20,4 år.

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Årsberetning for 2008. Igen et nyt år, hvor går det dog hurtig, måske fordi vi arbejder i den bedste børnehave der findes!

Årsberetning for 2008. Igen et nyt år, hvor går det dog hurtig, måske fordi vi arbejder i den bedste børnehave der findes! Årsberetning for 2008 Igen et nyt år, hvor går det dog hurtig, måske fordi vi arbejder i den bedste børnehave der findes! Dejlige børn og super gode kollegaer, og en nærværende bestyrelse. Byggeri. År

Læs mere

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE

Juni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:

LÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er: LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet

Læs mere

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:

Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner

Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Guldsmedens Pædagogiske Læreplaner Gruppe Krop og bevægelse I Skanderborg vil vi understøtte at børn gives mulighed for at vælge sunde livsvaner sikre at der er fokus på kost og bevægelse. Den bedste start

Læs mere

Tilsynsnotatet sendes til den pædagogiske leder og områdelederen. Møde med pædagogisk leder Anna Maria Nielsen.

Tilsynsnotatet sendes til den pædagogiske leder og områdelederen. Møde med pædagogisk leder Anna Maria Nielsen. Dagtilbud Sagsnr. 263233 Brevid. 2124575 Ref. CHJE Dir. tlf. 51 49 00 75 Christinemj@roskilde.dk 14. juli 2015 Tilsynsrapport Solgårdens vuggestue d. 18. juni 2015 Fokus for det pædagogiske tilsyn i 2015

Læs mere

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN

N Æ RVÆ R O G E M P AT I I SKOLEN Præsentation af undervisere Som fælles grundlag og inspiration var vi deltagere på et kursus i 2007 afholdt på Vækstcenteret. Vi arbejder alle professionelt med børn og unge. Kurset var arrangeret af foreningen

Læs mere

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog

SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog SMTTE over eventyrforløb med fokus på sprog Mål: Udvalgte målpinde fra børnehavens overordnede mål for sprog: - Udvikling af sprog og ordforråd gennem de daglige aktiviteter - At de oplever leg og glæde

Læs mere

Tumleklub. Tumleklub er;

Tumleklub. Tumleklub er; Aktivitetsgrupper Fra kl. 9.30 til 10.30 har vi tirsdag og torsdag planlagte aktiviteter på tværs af grupperne. Her iværksætter vi målrettede aktiviteter rettet mod bestemte aldersgruppe af børn, således

Læs mere

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra.

fotos af jeres vægge, og drøft dem. fotos giver en mulighed for at se sig selv udefra. Fotos: BØrnEHavEn i FrEDEnsgÅrDEn og HEEr BarnEHagE 3 Gode råd FrA ForSKer åsta birkeland til At Se På VÆGGeNe Med Nye ØJNe vægge kan fremkalde handlinger Men væggene kan også fremkalde handlinger og på

Læs mere

Fælles Pædagogisk Grundlag

Fælles Pædagogisk Grundlag Fælles Pædagogisk Grundlag Information til forældre Dagtilbud 0-6 år Forord Det er med glæde, at Børne-, Unge- og Familieudvalget i oktober måned godkendte et fællespædagogisk grundlag for det samlede

Læs mere

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/

Arbejdet med børnemiljø hos. DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven Lystrup D. 26/ i Børnemiljø Sådan! Arbejdet med børnemiljø hos DII. BLOMSTERHAVEN Hasselhaven 3 8520 Lystrup D. 26/10-2013 Følgende dokumenterer vores arbejde med at undersøge børnemiljøet og udvikle det ved hjælp af

Læs mere

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune

Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune Udsatte børn i dagtilbud Kommunefortælling fra Randers kommune 1. Hvad var problemstillingen/udfordringen som I gerne ville gøre noget ved? (brændende platform) Begrundet i gode erfaringer fra tidligere

Læs mere

FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ. www.aarhus.dk/rull

FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ. www.aarhus.dk/rull FAKTAARK RULL MINI PROJEKTER HJEMMILJØ www.aarhus.dk/rull Drenges liv og læring læringsmiljøer i klassen Rummet danner rammer for undervisning i almindelige skolefag. Rummet er fl eksibelt, så der kan

Læs mere

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet.

Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Ord på Natursamarbejdet 0-3 årige børns oplevelser og erfaringer på Natursamarbejdet. Denne rapport er en del af Kvalitetsløft Natursamarbejdet - et to-årigt udviklingsprojekt i Natursamarbejdet, Børn

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Uddannelsesplan for PAU elever 2014

Uddannelsesplan for PAU elever 2014 Kære Elev Velkommen til Vi glæder os til at lære dig at kende og håber på et godt samarbejde. På de følgende sider kan du læse om hvad vi står for og hvilke krav og forventninger du kan stille til os og

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken

Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken Pædagogiske læreplaner Hyrdebakken At arbejde med pædagogiske læreplaner er en proces, der konstant er i bevægelse og forandring. Hyrdebakken har det sidste års tid har været gennem store forandringer

Læs mere

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'

Rapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre' Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =

Læs mere

Børnemiljøvurdering 2008-2012

Børnemiljøvurdering 2008-2012 Børnemiljøvurdering 2008-2012 Indholdsfortegnelse: Indledning s. 1 1) Det fysiske børnemiljø s. 1 2) Det psykiske børnemiljø s. 3 3) Det æstetiske børnemiljø s. 4 Afslutning s. 5 Indledning Børnemiljøet

Læs mere

Praktikdokument 1. praktik

Praktikdokument 1. praktik Praktikdokument 1. praktik Efterår 2013 Matilde Clemmensen Studerendes navn Hold I13 Efterår 2013 1 Praktikdokument 15, stk.1. Den studerende udarbejder forud for hver praktikperiode et praktikdokument.

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo

Børnemiljøvurdering. Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Børnemiljøvurdering Institution / børnehus: Børnehaven Lillebo Udarbejdet d.: Januar og februar 2007 af bestyrelsen og godkendt på personalemøde 7.2.2007 (Udfyldes elektronisk) 1 Det fysiske miljø Forhold

Læs mere

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005

Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 Evaluering af undervisningsmiljøet, uge 36, 2005 84 elever har spørgeskemaet. Alle tal er angivet i antal/procent. Er der JA 51. Rum, der særligt tiltaler dig (f.eks. pga. stemningen, farverne eller indretningen)?

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013

Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 Kristrup Vuggestue AFTALE 2013 2014 1. JANUAR 2013 1 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede

Læs mere

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013

Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 CAFA Hovedvejen 3 4000 Roskilde Telefon 46 37 32 32 Web cafa.dk 11.marts 2013. Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institution/opholdssted Ungdomscentret Allégården Frederiksberg Allé 48, 1820 Frederiksberg

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling.

PÆDAGOGISKE LÆREPLANER. 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 1. TEMA: Barnets alsidige personlige udvikling. Bandholm Børnehus 2011 Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medlevende omverden, som på én gang vil barnet

Læs mere

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009

Børnemiljøvurdering. Børnemiljøvurdering 2009 Børnemiljøvurdering 2009 Indholdsfortegnelse Indledning 2 Metode 3 Rundgangsskema til lokalevurdering 4 Sammenfatning af spørgeskemaerne 10 Konklusion 11 Handlingsplan 12 Børns kommentar 13 2 Indledning

Læs mere

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Pædagogik kan ses. Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen Karin Vilien, Marianne Frandsen og Tom Krieger Pædagogik kan ses Om sammenhængen mellem pædagogik og indretning i daginstitutionen

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at:

Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres og evalueres ved at: Mål og indholdsbeskrivelse skal give mulighed for at få indblik i den enkelte SFO`s fritidspædagogik. Sikre kvalitet og udvikling samt helhed i barnets hverdag. Den pædagogiske praksis synliggøres, dokumenteres

Læs mere

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken

PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken PAU-elev Afsluttende evaluering af praktikken Praktik i afd.: Sirius. Praktikperiode: 1. praktikperiode. Generelt: 1. 2. 3. 4. 5. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart?

Læs mere

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder:

Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1. Deltager af personalet: Udarbejdelse af skema dato: Antal børn og alder: Pædagogisk planlægningsskema. Projektarbejde i børnehøjde SKEMA 1 Deltager af personalet: Antal børn og alder: Udarbejdelse af skema dato: Karina, Özlem, Karin, Sadjida og Mette 11 børn i alderen 2-3 år

Læs mere

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl

Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl . 7Børnehaven Bredstrupsgade Bredstrupsgade 1 8900 Randers Tlf. 89 15 94 00 Pædagogiske Lærerplaner. Kong Chr. d. IX. og Dronning Louises Jubilæumsasyl Indhold. 1. Status på det overordnede arbejde med

Læs mere

BMV Børnemiljøvudering

BMV Børnemiljøvudering BMV Børnemiljøvudering Daginstitution: Vittrup Gl. Mejeri 2017 Ny lov ang. BMV. Der skal laves en skriftelig BMV, som bruges til at beskrive, vurdere og udvikle børnemiljøet. Sundhed Legepladsen Fysisk

Læs mere

Børnehaven Grønnegården

Børnehaven Grønnegården Børnehaven Grønnegården 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2014... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden for

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave

I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave Dagplejen Næstved Kommune Dagplejens I samarbejde med forældrene er Dagplejens hovedopgave at skabe et lærings- og udviklingsmiljø for 0-3 års børn i hjemlige omgivelser baseret på tryghed, nærvær, anerkendelse

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Børnemiljøvurdering (Breum SFO)

Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Børnemiljøvurdering (Breum SFO) Indledning: Hvad er et godt børnemiljø? Vi mener, at det er at alle har venner. De voksne opfordrer til nye relationer og er nærværende og lyttende. De er også ansvarlige

Læs mere

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012

Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Tilsynsramme for de planlagte pædagogiske tilsyn i 2012 Børnehus: Skovstjernen Dato: 18. juni 2012 Tilsynskonsulent: Eva Engedal Hvad har vi fokus på? Institutionens virksomhedsplan og børnehusets praksisplan.

Læs mere

Handleplan børnemiljøvurdering for Høgevængets børneinstitution 2015.

Handleplan børnemiljøvurdering for Høgevængets børneinstitution 2015. Handleplan børnemiljøvurdering for Høgevængets børneinstitution 2015. Forord: Børnemiljøvurderingen skal være med til at synliggøre børnemiljøet så det optimalt understøtter den pædagogiske praksis, i

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset

Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Børnemiljøvurdering Lørslev Friskole & Børnecenter Børnehaven Mariehuset Forord I 2006 blev der vedtaget en ny Børnemiljølov. Alle dagtilbud skal udarbejde en skriftlig børnemiljøvurdering, BMV. En børnemiljøvurdering

Læs mere

Pædagogik og læreplaner for Hyllebjerget

Pædagogik og læreplaner for Hyllebjerget Pædagogik og læreplaner for Hyllebjerget Det er vigtigt, at institutionens ledelse er synlig og aktiv. Derfor er vores mål: At den pædagogiske leder er synlig i hverdagen, både for personaler, børn og

Læs mere

BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN

BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN, NØRLUNDVEJ 7, VORGOD, 6920 VIDEBÆK, TLF:97175787. BØRNEHAVEN BLOMSTERGÅRDEN BMV - børnemiljøvurdering. 2009 På baggrund af regeringens krav om børnemiljøvurdering på børneinstitutionsområdet,

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af

Læs mere

Alsidig personlig udvikling / sociale

Alsidig personlig udvikling / sociale Modul 1 vuggestuen Fokuspunkter Alsidig personlig udvikling / sociale kompetencer Fællesskab./Bevægelse. Periode Januar april 2016 Tovholdere Overordnede mål Kristine, Heidi, Brauer, Emilie ( Marianne)

Læs mere

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole

Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole Mål og Indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningen Gården, Bryndum skole 2013 2014 Indhold Indledning:... 2 Værdier:... 2 Visioner:... 3 Mål og Aktiviteter:... 3 Børn med specielle behov:... 3 Medindflydelse:...

Læs mere

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012

Overblik giver øget trivsel. Nyhedsbrev juli 2012 Større trivsel, lavere sygefravær, mere tid til beboerne. Det er nogle af de ting, som Lean værktøjet PlusPlanneren har ført med sig. Den lyser op i hjørnet af kontoret med sin lysegrønne farve. Her giver

Læs mere

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse

dagplejen pædagogisk læreplan Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Alsidig personlig udvikling Sproglige Krop og bevægelse dagplejen pædagogisk læreplan elle udtryksformer og værdier og naturfænomener Alsidig personlig udvikling lige kompetencer e kompetencer oktober 2009 den pædagogiske læreplan Menneskesyn I dagplejen mener

Læs mere

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017.

Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Nyhedsbrev Regnbuen Januar 2017. Så er vi godt i gang med 2017 og hermed det sidste nye herfra Regnbuen. Vi er rigtige glade for vores nye institution/lokaler og vi er ved at komme på plads. Vi indretter

Læs mere

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL

MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL MINI-SØHULEN LÆRINGSMÅL Mini-Søhulen Børnene har i overgangen fra børnehave til Mini-Søhulen brug for en pædagogik, der kan bygge bro mellem de to verdener. De to verdener er forskellige i forhold til

Læs mere

Cappello Salonen er en del af min sjæl

Cappello Salonen er en del af min sjæl Cappello Salonen er en del af min sjæl Elisabeth Cappello har lagt al sin sjæl og al sin personlighed i indretningen af sin nybyggede salon i Grenå. Og stilen er enkel men med et tvist, for Elisabeth har

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner

PIPPI- HUSET. Pædagogiske læreplaner 1 PIPPI- HUSET 2014-2016 Indhold Forord 2 Pippihusets værdigrundlag og overordnet mål 2 Børnesyn 3 Voksenrollen 3 Læringssyn og læringsmiljø 3 Børnemiljøet 4 Det fysiske børnemiljø Det psykiske børnemiljø

Læs mere

Indretningsopgave hos

Indretningsopgave hos Indretningsopgave hos Dorthe & Knud Nørgaard Jessen Agerskov Kådner 1 6584 Agerskov Lørdag d. 17. maj kl. 11:00 Lavet af: Indretningskonsulenten Louise Ringgaard Jessen, Christoffers Allé 88A 1mf, 2800

Læs mere

Forord til læreplaner 2012.

Forord til læreplaner 2012. Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler

Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler Præsentation Generelle udfordringer Velkomst Indretning af åbne biblioteker Inspiration og eksempler Tryghed Selvbetjening Inspiration Nye aktiviteter og roller Spørgsmål Oplæg ved Gry Dinesen, møbelarkitekt

Læs mere

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder

Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder Skovgårdsskolen Inventar og adfærd Plan for hjemområder 12.3.07 Hjemområdernes indretning Dette dokument beskriver, hvordan hjemområderne på Skovgårdsskolen tænkes indrettet efter ombygningen. Indretningen

Læs mere