Sydhavnens By- og handelsliv. Potentialer og Anbefalinger
|
|
- Sandra Bro
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sydhavnens By- og handelsliv Potentialer og Anbefalinger
2 Områdefornyelse Sydhavnen er en lokal forankret helhedsindsats, der i samarbejde med lokale kræfter arbejder for et mangfoldigt, sammenhængende kvarter med grøn vækst fysisk, kulturelt og socialt. Områdefornyelsens indsats løber fra og er finansieret af Københavns Kommune samt Udlændinge-, Integrations,- og Boligministeriet. Udgivet af: Københavns Kommune 2016 Områdefornyelsen Sydhavnen Wagnersvej 19, Opg. b, 1. sal, 2300 København S Telefon: omfsydhavnen@tmf.kk.dk Web: Facebook: Redaktion: Områdefornyelse Sydhavn Layout: TMF Grafisk Design Forsidebillede: Phillip Sem Dambæk indhold Borgmester forord 4-5 Anbefalinger 7 Baggrund for udvikling af Sydhavnen 9 Byliv, byliv og atter byliv Sydhavnen siger ja til verden Sydhavnskant bydelens særpræg 14 Sydhavnske handelsgader Butiksudbud og variation Ressourcekvarter Sydhavn 21 Sydhavnsk kulturliv Strategiske partnerskaber Tre sammenhængende indsatser 27 Lokale deltagere og eksperimenter 28 Deltagerdiagram Liste og beskrivelse af eksperimenter Litteraturliste 34-35
3 By- og handelslivet i Sydhavnen I København skal vi blive endnu bedre til at skabe byen sammen. Det er den eneste måde, vi kan skabe en by, der kan rumme alle de ting, som en god by er. En by med alt fra parker til handelsliv. En inkluderende og mangfoldig by med plads til alle. Et København, der giver de bedst mulige rammer om det gode liv for københavnerne. Derfor er det fantastisk at følge partnerskabet mellem AKB, København og Områdefornyelse Sydhavnens arbejde med by- og handelslivet. Det er en proces, der kommer til at tage lang tid, men med partnerskabet som ankerholdere i samarbejde med sydhavnerne, er jeg sikker på, at det kommer til at ende i et Sydhavn, der har muligheder for mange forskellige udgaver af det gode liv. Der er særligt tre ting ved denne strategiproces, som kommer til at skabe et bedre København: Den samskabende proces, hvor både borgere, grundejere, investorer, lokale erhvervsdrivende og de mange andre lokale aktører selv er aktive i analyserne og de mange eksperimenter, som er sat i gang. Det stærke fokus på fællesskab i analyserne og eksperimenternes indhold, for skal Sydhavnens by- og handelsliv blive bæredygtigt, kræver det at alle indgår i løsningerne. Viljen og modet til at eksperimentere og prøve nye veje, hvad enten det drejer sig om handelslivets organisering, energibesparelser eller fleksibel brug af tomme butikslokaler. Gennem det engagement, som Sydhavnen viser, kan området bygge videre på den inkluderende og mangfoldige ånd, som bydelen i forvejen er kendt for og udvikle sig med et levende handelsliv, stemningsfulde grønne opholdsrum og stærke fællesskaber på tværs af udlejere, butiksdrivende og beboere. På tværs af københavnerne. Tak til alle i Sydhavnen, som har bidraget! Jeg glæder mig til at følge jeres arbejde! Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell 5
4 Anbefalinger Med udgangspunkt i de mange undersøgelser og initiativer, som enten vi i områdefornyelsen eller de mange andre aktører har gennemført, er det områdefornyelsens anbefaling, at der arbejdes videre med: Jeg siger til mine venner, at de skal flytte herud, for Sydhavnen er jo det sygeste! Lasse Skjønning Andersen Weekendavisen, 4. juni 2015 Fokus på byliv. Bylivet skal prioriteres fysisk og forankres socialt og kulturelt godt fra start. Det skal ske i form af lokale butikker i sydhavnens ånd, et levende og varieret byliv med handel, aktive kantzoner og plads til events. Alle skal med. Sammenhængskraften og det gode byliv opstår ikke på et planlægningskontor. Det kommer, når alle bliver set, hørt og sammen skaber fremtidens Sydhavn. Det betyder, at alle fra Aalborg Universitet København, over AKB, København, Sydhavn Teater til den enkelte butiksejer skal være med i processen. Tænk i partnerskaber og relationer. Fra bydel til gaden skifter skala og relationer. På bydelsniveau handler det om at samtænke strategier og sikre forankring i et innovationsdistrikt. På kvarterniveau er AKB, København godt på vej med en udlejermodel og på det helt lokale niveau er der udpeget fem særlige zoner i Musikbyen og Frederiksholm, mens der også arbejdes med lokale samarbejder i det nye Sydhavnen. Fremtidens nye økonomi. Med Aalborg Universitet København, stærke tele- og it-virksomheder i den ene ende af skalaen og kreative designere, genbrugstraditioner og iværksættere i den anden, har Sydhavnen potentiale til at skabe vækst og arbejdspladser i en ny økonomi, hvor vi deler mere og (gen)bruger klodens ressourcer ansvarligt. Kultur og natur. Med sin placering tæt på motorvejsnettet og Øresundsbroen, god kollektive trafik og nærhed til Vesterbro og Valby for cyklisterne kan Sydhavnen blive en destination for byen og regionen. Lige nu har bydelen store herlighedsværdier i form af skov, mark og strand. Med de store byudviklingsområder rundt om Sydhavnsvej og Bådhavnsgade er det en optimal placering for den næste store kulturinstitution. Det kan være et teater, en koncertsal, et museum eller en dansehal. Måske det hele på en gang? 6
5 Baggrund for udvikling i Sydhavnen For få år siden var Sydhavnen, og særligt den gamle del af Sydhavnen, ikke noget at prale af. I løbet af få år lukkede bydelens to banker, en god tøjforretning og posthuset. I stedet kom genbrugsbutikker og spillehaller. Samtidig oplevede Sydhavnen i stigende grad, at bydelens omdømme skræmte investorer og butiksejere væk, lukket inde bag de store indfaldsveje og omgivet af forfalden industri. Den finansielle krise, som begyndte i 2008 og først nu er ved at klinge af, satte udviklingen i stå. Omvendt begynder kvarteret nu at se resultaterne af byudviklingen i det nye Sydhavn, hvor både boliger og erhvervsejendomme skyder op samtidig med, at der investeres i skoler, metro og skybrudsløsninger. I alt investeres der for milliarder i det nye og gamle Sydhavn. Sammen med den øvrige byudvikling har Aalborg Universitet København for alvor etableret sig og udgør med mere end studerende og ansatte i bydelens største arbejdsplads. Endelig har Københavns Kommune og AKB, København valgt at indgå i et partnerskab og etablere en områdefornyelse i Sydhavnen. Partnerskabet omfatter fem indsatsområder: Sammenhæng med den resterende by (f.eks. Scandiagade, Mozarts Plads, Borgbjergsvej og forbindelserne til havnen og kirkegården) Et styrket butiks- og byliv (f.eks. kvartermanager, udlejermodel, strategi planer mv.) Alsidig beboersammensætning (f.eks. studenterboliger og lejlighedssammenlægninger) Ressourcekvarter (f.eks. energistyring og renoveringer) Det gode samarbejde i Sydhavnen (f.eks. den boligsociale helhedsplan) Med Områdefornyelsen og partnerskabet er der sat særligt fokus på by- og handelslivet. 8
6 Byliv, byliv og atter byliv Tidligere gik man i byen for at handle eller feste på byens barer og kroer. Det gør man fortsat, men indkøb og handel er ikke længere den væsentligste grund til at gå i byen. Vi går i byen for oplevelsen i sig selv, og det vi efterspørger, er byliv i al sin mangfoldighed: Gadeteater, hyggelige opholdsmuligheder, eller mødet med en ven eller veninde. Tre centrale perspektiver i en god fysisk ramme Der er mange, som har indflydelse på bylivet, men i denne sammenhæng er der tre perspektiver og ikke mindst relationerne i mellem dem som er særligt vigtige: Butikkerne og caféerne de skal både bidrage til og leve af det gode byliv Udlejere og ejere af erhvervslokaler de skal sikre gode rammer for de erhvervs drivende med en aktiv udlejerstrategi Borgerne og kunderne for uden dem var der hverken byliv eller handel Den fysiske ramme for det gode byliv, og dermed for det gode handelsliv er handels gadernes indretning og kvalitet, hvilket primært er en kommunal opgave. 11
7 Sydhavnen siger ja til verden Synergi mellem steder og attraktioner Den internationalt anerkendte tænketank Project for Public Spaces (PPS) har siden 1975 udviklet metoder til at forbedre det offentlige rum. Det er deres erfaring, at et levende bykvarter skal have mindst 10 steder (f.eks. gadestrøg, parker eller pladser), som i sig selv rummer mere end ti aktiviteter (butikker, caféer, legepladser, opholdsrum mv) for at udgøre en destination, som andre vil besøge. Sydhavnen er tættere på end du tror Sydhavnen er velbetjent med veje, stationer og busser. Med de kommende metrostationer og planlagte forbedringer af cykel- og gangstier bliver det endnu enklere at komme til og fra bydelen. F.eks. tager det blot 5 minutter at køre med S-toget til Hovedbanegården, og Vesterbro ligger blot minutter væk på cykel. Hver dag kører cyklister til og fra byen, og mere end passagerer bruger bydelens S-togstationer. For Sydhavnen, herunder nabokvartererne Teglholmen og Sluseholmen, er der en række steder, strøg og institutioner, som kan forstærkes og dermed gøre Sydhavnen til en attraktion. (Se faktakortet) Udover en række interessante steder, har Sydhavnen også enkelte butikker og funktioner, som allerede i dag er lokale eller sågar regionale destinationer. Sydhavnen for dig og mig På samme måde som sydhavnerne gerne tager i Tivoli, på Fisketorvet eller hopper i et havnebad, så har Sydhavnen også brug for flere besøgende, for at visionen om bylivet kan virkeliggøres. Der er desuden også brug for kunder til de lokale kulturinstitutioner, caféer og butikker. Og nok kan vi i Sydhavnen drikke meget kaffe og se mange teaterforestillinger, men det vil fortsat være nødvendigt at trække andre kunder og besøgende til. Det giver det økonomiske grundlag for den brede vifte af tilbud, som skaber et robust handels- og oplevelsesliv. 13
8 Sydhavnskant bydelens særpræg Sydhavnen bør udvikles med respekt for bydelens karakter, diversitet og brogede befolkningsgruppe. Bydelen skal ikke genopfindes, men styrkes med de allerede eksisterende kvaliteter som pejlemærker for udviklingen. Sydhavnen er sgu sin egen Spørger du sydhavnerne, er Sydhavnen noget helt særligt og anderledes fra de andre københavnske bydele. I Sydhavnen hersker en stolthed over bydelen, en landsbystemning hvor kunderne taler med butiksejeren og en særlige sydhavnsk ånd, som de lokale værner om og ønsker at bevare. Sydhavnen har kant og er helt sin egen I det gamle Sydhavn findes en usædvanlig velbevaret bydel med et harmonisk arkitektonisk udtryk i en byplan med gode, veldisponerede byrum, med små forhaver, brede gader og lave bygninger der giver et godt afsæt for en troværdig historie. reteam group, som har undersøgt kvarterets ånd eller dna, som de kalder det, siger at kvarteret med sine lange arbejder- og industrihistorie netop tilbyder alt det den moderne by eller det moderne shoppingcenter savner: Patina, autenticitet, historie, sociale fællesskaber og skæve eksistenser. Forandringer på vej men med sydhavnsk styring Selvom bydelen ligger tæt på det resterende København, opfattes den som en lille enklave for sig selv, en opfattelse der forstærkes af indfalds vejenes massive afgrænsning. Når metroen åbner, vil den mentale barriere til resten af København blive mindsket, og menneskeflowet i gennem bydelen vil ændre sig markant. Der er en naturlig forandring på vej til Sydhavnen, og denne udvikling skal ikke bremses, men styres. Sydhavnerne ønsker ikke, at Sydhavnen skal ændre karakter og ånd, men den sydhavnske egenart og kant skal inspirere og vise retningen for udviklingen af bylivet og handelsstrøget. 15
9 En invitation til ophold Sydhavnske handelsgader som inviterende by og opholdsrum Sydhavnerne efterspørger mere byliv. Derfor skal ubenyttede byrum i handelsgaderne udnyttes bedre og gadeforløbet pirre nysgerrigheden. Godt halvdelen af kvarterets beboere anvender ugentligt Sydhavnens opholdssteder såsom bænke, pladser og parker, men der er stadig plads til og behov for flere steder til ophold. De lokale sydhavnere efterspørger flere muligheder for ophold og mødesteder i handelsgaderne: Borgbjergsvej, Mozartsvej, Hammelstrupvej og Stubmøllevej, der kan bidrage til mere byliv i det gamle kvarter. Muligheder er der nok af I Sydhavnens handelsgader er der rig mulighed for at etablere flere opholds- og aktivitetsmuligheder samt skabe byrum, der inviterer til, at de handlende og forbipasserende anvender byrummene på nye måder. Handelsgaderne rummer mange brede og ubenyttede hjørner, der er oplagte at udnytte til andre funktioner. På de solrige hjørner ses de første initiativer, hvor caféerne anvender byrummene til udeservering og lokale borgere har holdt picnic. Tiltagene har vist, at selv små initiativer kan have stor effekt, der giver bydelen en anden og mere livlig karakter. Sydhavnen skal pirre nysgerrigheden For at tiltrække flere handlende til det gamle Sydhavn har analyser vist, at handelsgaderne i det gamle Sydhavn med fordel kan udvikles, så de fremstår mere indbydende og i højere grad giver lyst til at udforske kvarteret. Tiltag, som åbne butiksfacader, gør at butikkerne spiller sammen med livet i gaden frem for at virke afskærmende. Med butiksindretning, facader, lys, byrumsinventar og skiltning i gadebilledet synliggøres indkøbsmulighederne, og giver indtryk af, at gaderne har noget at byde på. Det opfordrer til at dreje ned ad handelsgaderne. Handelsgadeforløbet skal være et sted, der pirrer nysgerrigheden til at undersøge, hvad der er på det næste hjørne og i den næste butik. 17
10 Butiksudbud og variation Sydhavnen har et stort kundegrundlag med potentiale for udvidelse Sydhavnens store kundegrundlag Størstedelen af sydhavnerne handler ugentligt i kvarterets butikker, og over halvdelen handler dagligt i bydelen. Men også de, der arbejder eller studerer i Sydhavnen benytter sig jævnligt af Sydhavnens butiksudbud, Sydhavnen har et solidt kundegrundlag. Muligheden for at udvide kundegrundlaget har et stort potentiale f.eks. viser en bylivstælling, at personer dagligt bevæger sig forbi Den Røde Plads og cyklister passerer Borgbjergsvej på Sydhavnsgade. På Sydhavnsgade og P. Knudsensgade passerer mere end potentielle kunder og besøgende fra Sjælland og Skåne hver dag Sydhavnen. En del stopper allerede op for at bruge en af bydelens mange benzinstationer. Mere variation i butiksudbuddet Udvidelsen af kundegrundlaget kan opnås ved at imødekomme efterspørgslen af større variation i butiksudvalget: specialbutikker, cafeer og spisesteder med flere, som efterspørges af sydhavnerne. Mulighed for at opnå et mere varieret udbud af butikker er god, blandt andet fordi mange kunstnere og iværksættere har stor interesse i butiks lokalerne i handelsgaderne med sydhavnens ånd, kvarterets unikke arkitektur og relativt lave husleje. Denne interesse giver udlejerne muligheden for at være strategisk i deres valg af lejer og dermed have indflydelse på butiksudbuddet og på bylivets karakter i Sydhavnen. Disse tiltag er under udvikling hos KAB og AKB, København, der udlejer størstedelen af erhvervslokalerne i bydelen. De er i færd med at udvikle en udlejermodel, som skal sikre et varieret butiksudbud, der vil styrke by- og handelslivet i handelsgaderne i det gamle Sydhavn. Sydhavnszoner Handelsgaderne i det gamle Sydhavn kan inddeles i zoner bevægelse, møde og marked. En inddeling, der beskriver zonernes potentialer, gør det mere enkelt at udvikle hver enkelt zone frem for hele handelsgadeforløbet på samme gang. Et madmarked er allerede i støbeskeen for at styrke markedszonerne. Madmarkedet vil kunne lokke besøgende til kvarteret og imødekomme sydhavnernes efterspørgsel på specialbutikker. Det vil give Sydhavnen en attraktion, hvor kunderne kan kombinere deres besøg på markedet, med at handle hos de lokale erhverv og derved styrke byog handelslivet i Sydhavnen. 18
11 ressourcekvarter Sydhavn integrerer energisystemer og udnyttelsen af lokale ressourcer København har sat sig som mål at blive CO2 neutral i En væsentlig del af målet nås gennem omlægning til vedvarende energi. Men skal den globale klima- og ressurceudfordring løses, så handler det ikke kun om energikilder, men også om at bruge verdens ressourcer langt mere ansvarligt og optimalt. Energioptimering Sydhavnen har potentialet til at vise byen og verden, hvordan et kvarter kan omstille sig fra den gamle oliebaserede økonomi til en ny økonomi, hvor vi ikke udnytter ressourcer men genbruger dem. I Sydhavnen er der potentiale for at koble borgeren eller den enkelte virksomhed/butik med bygningen eller ejendommen og med byen i form af forsyningsselskaber, universitetet og kommunen i et stærkt samarbejde. Det er en helt særlig mulighed, som Sydhavnen kan udnytte. Det kan konkret ske ved at reducere butiks- og erhvervslokalers energiforbrug ved at isolere lokalerne og gennemgå energiforbrugende inventar som køleanlæg, lys og andet produktionsudstyr. Cirkulær økonomi På samme måde er der i Sydhavnen en stærk og direkte sammenhæng fra råvareproducenter (genbrugsstationer og klunsere), designere og producenter (f.eks. Guldminen) til salgskanaler i form af Oplevelsescaféen 2450 på Borgbjergsvej, som både producerer og sælger istandsatte møbler og andet boligindretningsudstyr. Blandt bydelens iværksættere er netop bæredygtig produktion og design en brændende platform, som kan gøre Sydhavnen til en destination for et segment af forbrugere, der ikke længere ønsker blot at bruge mere, men bruge bedre. 20
12 Sydhavnsk kulturliv Det gamle Sydhavn er rig på kultursteder med adskillige kulturhuse, et teater, et bibliotek og aktivt foreningsliv. Mange af aktiviteterne og kulturstederne drives af frivillige, der engagerer sig i de lokale aktiviteter. Kvarteret byder på mange arrangementer såsom fællesspisning, koncerter, 1. maj arrangement, loppemarkeder, byvandringer og Sydhavn Teater, som for nylig er udnævnt til lille storbyteater. Sydhavnen i fokus innovationsdistrikt Sydhavn Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune har udpeget Sydhavnen, som en af fire byudviklingszoner, med et særligt kommunalt fokus. Innovationsdistrikt Sydhavn er et samarbejde mellem Aalborg Universitet København og Økonomiforvaltningen med det formål at lave en attraktiv bydel, der tiltrækker flere erhverv. Der er en særlig opmærksomhed på udviklingsmulighederne for kulturområdet, da Sydhavnen har en placering og tilgængelighed for både biler og offentlig transport. En større kulturattraktion med beliggenhed i Sydhavnen vil derfor kunne tiltrække besøgende fra hele Storkøbenhavn og Skåne. Industritrekanten tilføres ny energi Mellem Scandiagade og Sydhavnsgade ligger et ældre industriområde. De funktions tomme bygninger skal fyldes med nyt socialt- og kulturelt liv med nonprofit organisationen GivRum. I samarbejde med grundejeren NPV, skal GivRum initiere og facilitere processer, der sikrer, at det forladte områdes ubenyttede ressourcer, bliver et aktiv i bydelen, inden en lokalplan for området udføres. I samskabelse med lokale kræfter får industrikanten midlertidigt nye kulturelle funktioner og aktiviteter, der vil fungere som socialt og kulturelt mødested for kvarteret. Den kreative energi kvarteret tilføres kan give afsæt til andre tiltag og blive inspiration til nye funktioner og kulturtilbud i kvarteret. 22
13 Strategiske partnerskaber er vejen frem International forskning viser, at forpligtende strategiske samarbejder på tværs af sektorer vinder mere og mere indpas i lokale byudviklingsstrategier. Det betyder, at når erhvervslivets interesser bliver tæt koblet til lokalsamfundets og kommunens, så opstår der stærke varige relationer. Den samme forskning viser også, at et bæredygtigt samarbejde inkorporerer mindst følgende fem aspekter: Samskabelse at parterne anerkender hinanden, og at både problemforståelsen og løsningerne er udviklet i fællesskab. Det skaber ejerskab og sikrer en god koordination, når løsningerne skal implementeres Erhvervsinteresser Kommunen Fleksibilitet at udfordringer og løsninger, som virker i dag, hurtigt forældes og erstattes af nye og ukendte. Det kræver en smidig og åben tilgang, så man ikke er låst i alt for detaljerede og ufleksible strategier og handlingsplaner Synergi at udnytte de lokale stordriftsfordele i form af at luge ud i dobbeltfunktioner og få mere ud af det samme Relationer ved at styrke de lokale fællesskaber, og fællesskaberne på tværs øges den sociale kapital, som er altafgørende for den lokale handlekraft og det lokale fællesskab Lokalområdets ressourcer og behov Ankervirksomheder store veletablerede virksomheder eller kommunale institutioner, som skoler og kulturhuse er afgørende aktører for at sikre partnerskabets drift og stabilitet 25
14 Tre sammenhængende indsatser I Sydhavnen arbejder vi med tre indsatser: Områdefornyelsen, Fælles udlejermodel og Innovationsdistrikt Sydhavn som tilsammen kan blive til et stærkt lokalt forpligtende fællesskab. AKB, København og KAB er ved at udvikle en fælles udlejermodel for AKB, Københavns femten lokale afdelinger med erhvervsudlejning. Udviklingsarbejdet sker i et partnerskab med Ejendomsforeningen Danmark, der repræsenterer privatejede ejendomme, privat udlejning og andelsboligforeninger. Sammen med reteam group udvikler AKB, København og KAB en udlejningsstrategi. Arbejdet forventes færdigt primo Aalborg Universitet København og Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen arbejder med innovationsdistriktet, og samtidig sætter Aalborg Universitet København et toårigt udviklingsprojekt om forpligtende erhvervssamarbejder i byområder i gang i efteråret Her deltager Områdefornyelse Sydhavnen som en af seks andre områdefornyelser. Målet med arbejdet er at udvikle en række modeller for forpligtende samarbejder, som de deltagende parter kan implementere. Arbejdet forventes afsluttet medio I Områdefornyelsen samler vi trådene og engagerer de lokale kræfter i form af netværk blandt butikker og caféer, byrumsforbedringer og socialt-kulturelle indsatser. Målet med arbejdet er at forankre indsatserne i tre niveauer: Et bydelsniveau i form af f.eks. et forpligtende partnerskab på tværs af det nye og gamle Sydhavn Et kvartersniveau i form af f.eks. en fælles udlejermodel og karrésamarbejder Et netværksniveau i form af f.eks. cafénetværk, fortovshaveforeninger eller pladslaug Områdefornyelsen forventer at afslutte sit arbejde i sommeren
15 Lokale deltagere og eksperimenter Deltagere i udviklingen af by- og handelslivet i Sydhaven Der er stor opbakning til arbejdet med udviklingen og styrkelsen af by- og handelslivet i Sydhavnen. I vinteren 2016 blev der etableret en arbejdsgruppe for by- og handelsliv i Sydhavnen, hvor der ved første indledende arbejdsgruppemøde på Café Rallys, deltog omkring 40 personer. På borgermødet hos SydhavnsCompagniet deltog omkring 100 interesserede, og der har generelt været et flot deltagergennemsnit på de efterfølgende og mere forpligtende arbejdsgruppemøder. Arbejdsgruppen består af lokale borgere, lokale aktører og samarbejdspartnere, der alle ønsker at bidrage til udviklingen af bylivet i Sydhavnen. Områdefornyelsen og arbejdsgruppen for by- og handelsliv har et godt samarbejde med Koordinationsforum fra Frederiksholm karreerne hos AKB, København. De deler interessen for at skabe et mere varieret butiksliv og blomstrende byliv i det gamle Sydhavn. De er en central samarbejdspartner i udviklingen af handelslivet i kvarteret, da boligforeningerne huser mange af kvarterets erhvervslejemål og derfor har stor indflydelse på butiksudbuddet. Eksperimenter til gavn for bylivet I løbet af foråret 2016 har arbejdsgruppe by- og handelsliv samt lokale aktører, igangsat flere eksperimenter, der retter sig mod at styrke og udvikle bylivet i Sydhavnens handelsgader. Eksperimenterne er startet på initiativ af lokale aktører, borgere eller Områdefornyelsen. Formålet har været at afprøve ideer og initiativer, som inspiration til konkrete tiltag, forud for en strategiplan for Sydhavnens by- og handelsliv, i efteråret 2016.
16 Deltagerdiagram Diagrammet viser en oversigt over et udvalg af de gennemgående deltagere i arbejdsgruppen for by- og handelsliv. Arbejdsgruppen består af lokale borgere, aktører og samarbejdspartnere. Copenhagen Innovation Entrepreneur Center Bavnehøj og Vesterbro ny skole I diagrammet fremgår ligeledes initiativtagerne og tovholderne af de opstartede eksperimenter. Bagerst findes en kort oversigt og beskrivelse af eksperimenterne. Merete Ganshorn Nielsen AKB, København Aalborg Universitet København Gul = Deltagere i arbejdsgruppen for by og handelsliv under Områdefornyelse Sydhavnen Grå = Initiativtagere og involverede i de igangsatte eksperimenter 30
17 Liste og beskrivelse af eksperimenter under arbejdsgruppen by- og handelsliv Eksperimenterne er igangsat på initiativ af lokale aktører, borgere eller Områdefornyelse Sydhavnen, af arbejdsgruppen for by- og handelslivet. Eksperimenterne er forsøg og afprøvninger af tiltag, forud for udarbejdelsen af strategi i efteråret Servicerejsen sætter fokus på brugeren af en service i centrum. I denne forbindelse undersøges hændelsesforløbet for iværksættere, i deres første Servicerejsen kontakt med udlejere, Teknik- og Miljøforvaltningen m.fl. frem til åbningen af butik eller virksomhed. Cafénetværk Eksperimentet er undervejs. Succeskriteriet er at skabe synergi og samarbejde mellem caféerne i Sydhavnen og derved styrke udbuddet af events, Sydhavnens ansigt udadtil og tiltrække kunder. Hensigten er ikke at konkurrere mod hinanden, men at stå samlet, skabe synergi og fælles organisering. Netværket skal blandt andet invitere nye erhvervsdrivende ind i fællesskabet. Eksperimentet tages op igen til efteråret 2016 Netværk for Iværksættere Mikrobutikker Den Røde Plads/ Borgbjergsvej Energioptimering af erhverv Områdefornyelse Sydhavnen og Guldminen afholdte et fyraftensarrangement for 20 iværksættere sammen med Københavns Erhvervshus. Arrangementet viste stor interesse for at udvikle nye forretningskoncepter, baseret på cirkulær økonomi, miljø og social bevidsthed. Fremtidige arrangementer er i støbeskeen med henblik på at styrke netværket mellem iværksættere, der har interesse eller tilknytning til Sydhavnen. AKB, København og KAB arbejder med at udvikle et koncept for mikrobutikker, der skal afprøves i Sydhavnen. En mikrobutik kan defineres som et meget lille erhvervslejemål på omkring m 2. Med et lille areal, kan erhvervslejeren tilbydes en meget lav husleje, og det skaber mulighed for at mindre, atypiske og kreative erhverv kan etablere sig og understøtte et godt byliv. Det afklares i øjeblikket, hvor og hvordan konceptet konkret skal etableres i Sydhavnen. Hensigten er, at synergi og samarbejde mellem aktørerne og erhverv omkring den Røde Plads og Borgbjergsvej skal bidrage til et styrket by- og handelsliv. Ønsket med eksperimentet var at udføre en energigennemgang af det enkelte erhverv for identifikation af potentielle energibesparelser. Eksperimentet blev afsluttet med mulighed for at blive genoptaget til efteråret Copenhagen Innovation entrepreneur center KBH SV rykker Sydhavn Teater frirum/through the ages kunstnerisk værk, pilot på Kulturbydel17 Er et forløb af praksisorienterede workshops med fokus på Sydhavnen. Dette skal give folkeskolelever innovative og entreprenante kompetencer til, og mod på, at bidrage til at forbedre lokalsamfundet. De unge har udviklet ideer og løsninger til problemstillinger i Sydhavnen, som de fremlagde for Områdefornyelse Sydhavnen i sommeren Følgende skoleår arbejder eleverne videre på at realisere ideerne, og det aftales, hvordan Områdefornyelsen kan støtte op om elevernes realisering af projekter og ideer. Er en testballon på storskalaprojektet kulturbydel17. Et hit and run kunstprojekt i den gamle cykelsmed, hvor vi tester effekten af pop-up-art i Sydhavnen Kunsten kitter kvarteret sammen, og levende byrum styrker lysten til at bruge og være i byen. Eksperimentet har midlertidigt pustet liv i kvarterets tomme butikslokaler, og tiltaget har vist, at små initiativer tilfører kvarteret ny energi og byliv. Industritrekanten Madmarked Fleksible byrum En borgergruppe, sammen med Giv Rum og NPV Development er ved at indgå en midlertidig lejeaftale af industritrekanten. Det kan få indflydelse på strategiarbejdet i Sydhavnen, da det åbner for nye og midlertidige aktiviteter i kvarteret, kulturelle arrangementer og flere kreative erhverv. Områdefornyelserne i København undersøger mulighederne for et madmarkedskoncept for København, hvor Sydhavnen er en vigtig destination. Madmarkedet skal rotere mellem de københavnske bydele med en fast dag hvert sted. Ønsket er, at markedet kan blive en attraktion i Sydhavnen, der bringer liv til handelsgaderne og med mulighed for deltagelse af lokale erhverv. Forsøget indebærer, at parkeringspladser på Borgbjergsvej anvendes som byrum i det tidsrum, hvor parkeringsbelægningen er lav. Det giver mulighed for, at de lokale og de handlende kan opholde sig i handelsgaderne, i håb om at det vil styrke atmosfæren af byliv i kvarteret. Det er endnu uvist, hvornår eksperimentet fysisk indtager Sydhavnens gader.
18 34 Litteraturliste Euroman. Det sidste København. Vilstrup, Jens. November Frederiksholmpartnerskabet. Københavns Kommune, Områdefornyelser & Boligselskabet AKB, København. Januar Fællesskab København. Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen GivRum. TREAKNTEN Et mødested i Sydhavnen. Marts Hausenberg. Alles Enghave, et kreativt kraftcenter med sydhavnsånd. Carlberg, Nicolai; Hauxner, Katinka & Mikkelsen, Gitte KKkort. Trafik og parkering. Kvarterplan Områdefornyelse Sydhavnen. Områdefornyelse Sydhavnen Megafon. Brugerundersøgelse Områdefornyelse Sydhavnen. juni Information. Vi er ikke ude på at lave Nørrebroløsningen. Cramon, Lærke. Marts 2015 Politiken. 15 artikler om Sydhavnen i uge 31, 2016: reteam group. Sydhavnen Detailhandelsanalyse. Maj Strategi for den koordinerede erhvervsudlejning i Sydhavnen. August 2016 The Origin of the Power of Ten. Project for Public Spaces. Weekendavisen. Plads til fornyerne. Mygind, Johanne & Stengaard, Pernille. Juni Weekendavisen. På kanten af det lækre. Mygind, Johanne & Stengaard, Pernille. Juni Weekendavisen. Undskyld! Steensgard, Pernille. September Andet litteratur Bedre plads til byliv. COWI, Openair Neighbourhood & Københavns Kommune, Teknik- og Miljøforvaltningen. Forår Local Enterprise Partnerships in England. Cambridge Journal of Regions, Economy and Society. Pike, Andy; Marlow, David; McCarthy, Anja; O Brien, Peter & Tomaney, John. Vol Centre for Cities. Beyond the high street : Why our city centres really matters. Swinney, Paul & Sivaev, Dmitry. September Developing resilient Town Centers. CLES, Department for Communities and Local Government & ATCM Economic Development Quarterly. Business Improvement Districts in New York City s Low-Income and High- Income Neighborhoods. Gross, Jill Simone. Vol. 19, nr Flexible byrum. Områdefornyelsen Centrale Vesterbro, Vigør Urban Innovation & Københavns Kommune, Teknikog Miljøforvaltningen. November Furman Center Policy Brief. The Benefits of Business Improvement Districts: Evidence from New York City. Furman center for Real Estate & Urban Policy. Juli Furman Center Working Paper. The Impact of Business Improvement Districts on Property Values: Evidence from New York City. Ellen, Ingrid Gould; Schwartz, Amy Ellen & Voicu, Ioan. Furman Center for Real Estate & Urban Policy. Maj Planlægning for erhvervsudvikling i København. Københavns Kommune Økonomiforvaltningen Program for Scandiagade. Københavns Kommune Teknikog Miljøforvaltningen & Områdefornyelse Sydhavnen. Marts Public Performance & Management Review. Collaborative Network Management for Urban Revitalization : The Business Improvement District Model. Ruffin, Faye A. Vol. 33, nr. 3. Marts Public Performance & Management Review. Self- Determination, Accountability Mechanisms, and Quasi- Governmental Status of Business Improvement Districts in the United States. Becker, Carol Jean. Vol. 33, nr. 3. Marts Rambøll. Sikker skolevej til Teglholmen. August Resilient Towns and Town Centres. Manifesto for local economies. CLES, Department for Communities and Local Government & ATCM. Marts Successful town centres developing effective strategies. Gtfirst, Department for Business Innovation & Skills, Gloucesterhire LEP & ATCM Urban Research & Practice. Private initiatives in German urban development policy. Brenner, János. Vol. 3, Nr. 2. Juli Kommuneplan 2015, Københavns Kommune Living Cities: Business Improvement Districts i Danmark? Holck, Julie, november Københavns Kommune, Kommuneplan 2015, Living Cities: Business Improvement Districts i Danmark?, Julie Holck, 2013.
19 Bådehavnsgade Skibbroen KORT VASBYGADE Kortløb Tømmergravsgade Fiskerihavnsgade Tjæregade Enghave Brygge Ny Ellebjerg Station Strømmen Stubmøllevej Grønrisvej Spontinisvej ELLEBJERGVEJ Haydnsvej Händelsvej Damagervej Rubinsteinsvej Glinkasvej Tartinisvej Stradellasvej Rossinisvej Hammelstrupvej Spontinisvej Sjælør Station Rubinsteinsvej Händelsvej Stubmøllevej Wagnersvej Verdisvej Sjælør Boulevard Mozartsvej P. KNUDSENS GADE Offenbachsvej Wagnersvej Borgmester Christiansens Gade Straussvej Engholmen Thomas Koppels Allé Mozartsvej Schubertsvej Gustav Bangs Gade Sigvald Olsens Gade Louis Pios Gade Mozarts Plads Glucksvej Beethovensvej Wagnersvej Sydhavn Station P. KNUDSENS GADE Peter Sabroes Gade Harald Jensens Gade Scandiagade Borgbjergsvej K. M. Klausens Gade Scandiagade SYDHAVNSGADE SYDHAVNS PLADS SCANDIAGADE SYDHAVNSGADE Borgmester Christiansens Gade Olivia Nielsens Gade Bådehavnsgade VASBYGADE A.C. Meyers Vænge Molestien Teglholmsgade Støbegodsvej TEGLVÆRKSHAVNEN Frederikskaj FORDGRAVEN Richard Boones Vej Pladehals Allé Peter Holms Vej Teglholmens Sydkaj Dexter Gordons Vej Thad Jones Vej Otto Brandenburgs Vej Lone Kellermanns Vej Flydedokken Østre Teglkaj Teglholm Tværvej Teglværksbroen Kenny Drews Vej TEGLHOLMS- BELVEDEREKANALEN FREDERIKSHOLMSLØBET KANALEN Elværkskaj Belvederekaj Vestre Teglgade Vestre Teglgade Støberikaj Kulvej Nordre Teglkaj Teglholm Allé Teglholmens Vestkaj Støberigade Østre Teglgade Sluseholmen Ved Stigbordene Teglholmsgade Teglholmen Ben Websters Vej Ernie Wilkins Vej Teglholmens Nordkaj Havnebad Teglholmens Østkaj Oscar Pettifords Vej Elværksvej Topstykket Cylindervej Dieselvej Alliancevej TEGLVÆRKSLØBET SLUSELØBET Landvindingsgade Enghave Brygge Fragtvej FISKERHAVNEN Sejlklubvej 36 Speditørvej Sydløbsvej KALVEBODLØBET
20
21
STRATEGI SYDHAVNENS BY- OG HANDELSLIV
STRATEGI SYDHAVNENS BY- OG HANDELSLIV 2017-2020 1 STRATEGI FOR BY- OG HANDELSLIVET I SYDHAVNEN Formålet med denne strategi er at skabe ramme og retning for områdefornyelsens arbejde, herunder brug af den
Læs mereSV15. Forstudier SV15. Lokalisering / events og design / inventar 30.09.2014
SV15 Forstudier SV15 Lokalisering / events og design / inventar 3.9.214 Sydhavn i det grønne København 1 5 km Forstudier SV15. Lokalisering / events og design / inventar 2 Tilslutninger til byens net 1
Læs mereTidligere politiske beslutninger Denne indstilling bygger på følgende tidligere politiske beslutninger i Københavns Kommune:
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 6: Politiske beslutninger om områdefornyelse i Kulbanekvarteret samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske
Læs mere13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar
Læs mereNotat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015
Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej
Læs mereBilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i Nordvest samt oversigt over projekter i Kvarterplanen
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Bilag 4: Politiske beslutninger om områdefornyelserne i samt oversigt over projekter i Kvarterplanen Tidligere politiske beslutninger
Læs mereMetro til Sydhavnen - VVM-redegørelse Bilag B: Vibrationer. BILAG B: Vibrationer
Metro til Sydhanen - VVM-redegørelse Bilag B: Vibrationer BILAG B: Vibrationer Metro til Sydhanen - VVM-redegørelse Bilag B: Vibrationer /Fisketoret 92 53 N Sekantpæle /Fisketoret 57 KALVEBOD BRYGGE 59
Læs mereUDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL
UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige
Læs mereVi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab
Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på
Læs mereDE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?
DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst
Læs mereSILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...
SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere
Læs mereNyt Bynet Linjebeskrivelse 7A
Nyt Bynet Linjebeskrivelse 7A - Fra Cityringens åbning i 2019 Movia, Linjebeskrivelse 7A, Nyt Bynet Forslag til den lokale busbetjening Om halvandet år åbner den nye Cityring, som løfter hele den kollektive
Læs mereHØJE TAASTRUP C. VISION
HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen
Læs mereIndsatsbeskrivelse. Projekt Social balance i Værebro Park 30. april Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel?
Projekt Social balance i Værebro Park 30. april 2014 Indsatsbeskrivelse 1. Indsatsens navn Hvad er indsatsens titel? 2. Baggrund Hvad er baggrunden for at indsatsen iværksættes nu? eventuelle udfordringer
Læs mereLOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979
LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.
Læs mereKvarterplan Områdefornyelse SYDHAVNEN
Kvarterplan Områdefornyelse SYDHAVNEN vision Sydhavnen skal være et mangfoldigt, sammenhængende og trygt kvarter, hvor der er plads til og brug for alle borgere. Derfor skal grøn vækst og livskvalitet
Læs meregladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi
gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang
Læs mereBILAG 1 OMRÅDER. Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 1. Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted
BILAG 1 OMRÅDER BILAG 1 OMRÅDER Sydhavnens ånd Afgangsrapport - Forår 2017 Bilag 1 Claire Donohoe Signe Houvenaeghel Willersted Vejledere: Nikolaj Knop Morten Noer Andersen Bavnehøj Frederiksholm Musikbyen
Læs mereSammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode
Læs mereFREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!
FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger
Læs merePlanstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande
Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne
Læs mereVerdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019
Verdensby med ansvar Forslag til Københavns Kommuneplan 2019 Søren Tegen Pedersen, plandirektør Mathias Økonomiforvaltningen Nordby Thøgersen, projektleder Økonomiforvaltningen Indhold 1. En introduktion
Læs mereStrategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune
Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.
Læs mereSammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik
Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet
Læs mereVISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen
VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,
Læs mereUdviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB
Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd
Læs mereKommuneplan 2015 Den sammenhængende by
Kommuneplan 2015 Den sammenhængende by Anne Skovbro //Direktør //Økonomiforvaltningen Københavns Kommune Indhold 1. Den sammenhængende by 1. Temaer i Kommuneplan 2015 Boliger Sammenhæng Erhverv Greater
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereKultur og Fritidsudvalget. Referat. Mødedato: 20. februar Mødetidspunkt: 21:40. Mødested: Udvalgsværelse 2. Deltagere: Fraværende: Bemærkninger:
Referat Mødetidspunkt: 21:40 Mødested: Udvalgsværelse 2 Deltagere: Fraværende: Bemærkninger: Sidetal: 2 Sidetal: 3 Indholdsfortegnelse Sidetal: 4 30. Fortsat udvikling under Bispeengbuen Åbent - 01.11.20-P20-6-17
Læs mereØrestadens arkitektur
Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,
Læs mereNye former for bymidtesamarbejde. Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16
Nye former for bymidtesamarbejde Konference om vækst og udvikling i de mindre byer og i provinsbyerne gennem byfornyelse Randers, 28SEP16 Julie Holck Cand.mag., Ph.D.: Butikkerne og de levende byer Indehaver
Læs mereAMAGER ØST BYDEL. Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan Læs hele planen på aoelu.dk. Nordøstamager.
1 AMAGER ØST BYDEL Nordøstamager Prøvestenen Kløvermarken Amagerbro Kyststrækningen Sundbyøster Villakvartererne Dette er pixi-udgaven af Amager Øst Lokaludvalgs Bydelsplan 2017-2020. Læs hele planen på
Læs mereÅrsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018
Årsplan for det lokale miljøarbejde i 2018 Plan for Vesterbro Lokaludvalgs borgerinddragende og formidlende miljøarbejde i 2018 For 2018 foreslår sekretariatet, at Lokaludvalget fokuserer på følgende:
Læs mereErhvervs- og vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune Vision 2029: Ballerup - en førende erhvervsby Ballerup er en førende erhvervsby. Ballerup Kommune er en integreret del
Læs mereUngdomspolitik. Baggrund. En levende politik
Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole. I udarbejdelsen
Læs mereOmrådefornyelse i Københavns Kommune
Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De
Læs mereSAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen
SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag
Læs mereOPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer
OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet
Læs mereKøbenhavn: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011
København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?
Læs mereFirskovvejområdet. fornyelse - intensivering - omdannelse
Firskovvejområdet fornyelse - intensivering - omdannelse 07. november 2017 Temadrøftelse i Byplanudvalget 1 Program Velkomst v./ Trine Schreiner Tybjerg, LTK Firskovvej fornyelse og intensivering v./ Trine
Læs mereFORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP
1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,
Læs mereEn vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan
En vækstkommune i balance Odder Kommunes udviklingsplan 2018-2022 Forord Odder Kommunes udviklingsplan En vækstkommune i balance skal medvirke til at indfri Byrådets vision om at skabe: rammerne for det
Læs mereDE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016
LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum
gladsaxe.dk Rummelige fællesskaber og kreative frirum Kultur-, fritids- og idrætspolitik Gladsaxe Kommunes kultur-, fritids- og idrætspolitik har fokus på fællesskaber og på nytænkning. Vi mener, at det
Læs mereKultur- og Fritidspolitik
Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE
ERHVERVSPOLITIK GENTOFTE KOMMUNE ERHVERVSPOLITIK Marts 2017 Udarbejdet af Opgaveudvalget Erhvervspolitik for Gentofte Kommune Godkendt af Kommunalbestyrelsen i 2017 Layout: Rosendahls a/s Downloades på:
Læs mereHERNING+ Sygehusgrunden i Herning
HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye
Læs mereFrederiksholmpartnerskabet
Bilag 2 12. januar 2015 Frederiksholmpartnerskabet En partnerskabsaftale mellem Københavns Kommune, Områdefornyelse Sydhavnen og Boligselskabet AKB, København en del af KAB fællesskabet Københavns Kommune,
Læs mereSammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018
Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereUdkast til Ungdomspolitik
Udkast til Ungdomspolitik Baggrund Ungdomspolitikken er en del af Den Sammenhængende Børnepolitik i Skanderborg Kommune og skal derfor ses i sammenhæng med Den bedste start på livet og Fremtidens Skole.
Læs mereBorgermøde om Tåsinge Plads
Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring
Læs mereUDVIKLINGSPOLITIK
UDVIKLINGSPOLITIK 2018-2021 3 FORORD INDHOLD FORORD Forord 3 Vision 4 Bæredygtighed og cirkulær kommune 5 Demokrati og borgerinddragelse 6 Erhvervslivets herunder turisterhvervets - vilkår 7 Helhedssyn
Læs mereBydele i social balance
gladsaxe.dk Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted at bo og vokse op. Det skal det blive ved med at være. Der er dog områder i kommunen,
Læs mereTeknisk Forvaltning 2007 MUSICON
Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne
Læs mereF R B M Å L. S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d
F R B M Å L S e k t o r p l a n f o r K u l t u r & F r i t i d Forord I foråret 2010 udviklede Kultur- og Fritidsudvalget sammen med aktive borgere, foreninger og andre aktører 9 fælles mål for kultur-
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereHolbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan
Holbæk i fællesskab Koncernledelsens strategiplan 2016+ Indledning Holbæk står, som mange andre kommuner i Danmark, overfor både økonomiske og komplekse samfundsudfordringer. Det klare politiske budskab
Læs mereMarkant flerbrugerhus i attraktivt internationalt miljø og nem adgang til City, motorvej og lufthavn
TIL LEJE Sydhavnsgade 16 1. og 2. sal 2450 København SV Markant flerbrugerhus i attraktivt internationalt miljø og nem adgang til City, motorvej og lufthavn Effektive kontorlokaler fra 1.200-2.000 m 2
Læs mereUDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018
UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af
Læs mereKLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach
KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som
Læs mereERHVERVSPOLITIKS RAMME
ERHVERVSPOLITIKS RAMME Oplæg til erhvervspolitik for Inden finanskrisen oplevede erhvervslivet i en positiv udvikling med vækst, stigende produktivitet og meget lav ledighed. Det er et godt udgangspunkt
Læs mereFra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv
Fra idrætshal til lokalt mødested for kultur, idræt og foreningsliv DGI Facilitetsudvikling. BF 2017 Der er ingen grund til at bygge noget, hvis der ikke er nogen der vil, kan eller har mulighed for at
Læs mereToftegårds Plads en ny vision
Louise Vogel Kielgast 19-01-2017 1 Toftegårds Plads en ny vision Opsamling fra konference Making Cities for People Indledning Dette notat er en opsamling på konferencen En ny vision for Toftegårds Plads
Læs mereOm Business Improvement Districts - BID. Kære Cecilia Lonning-Skovgaard
KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Udvikling Til Cecilia Lonning-Skovgaard, MB 20. august 2018 Sagsnr. 2018-0215907 Om Business Improvement Districts - BID Dokumentnr. 2018-0215907
Læs mereBaggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad
Baggrund for Town Center Management TCM Hillerød Realisering af visionen fra Købstad til Mødestad Baggrund Ifm. budgetaftale 2014 besluttede Byrådet, at der skulle udarbejdes en vision for Bykernen Det
Læs mereUDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY
UDVIKLING AF DETAILHANDLEN I AALBORG MIDTBY STRATEGI OG HANDLINGSPLAN 2016-2018 Hvordan fortsætter vi den stærke udvikling og griber mulighederne i udviklingen af en attraktiv detailhandel i Aalborg? 1
Læs mereBorgermøde 6.juni 2017
Borgermøde 6.juni 2017 Program 6.juni kl. 19-21 19.00 - Velkommen - ved rådmand Hans Henrik Henriksen 19.10 - Afsløring af vinder Instachallenge - ved Hans Henrik Henriksen 19.15 - Oplæg fra Midtbyens
Læs mereKommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen
Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og
Læs mereByens Rum. The Meaningful City of Tomorrow
Byens Rum The Meaningful City of Tomorrow The vision of the future is always changing, dependent of the technology and knowledge on all fields: If you design the best building you know to design, that's
Læs merecaroline hus i carlsberg byen
caroline hus i carlsberg byen Caroline Hus ligger centralt i Carlsberg Byen, med Bryggernes Plads på den østlige side og Ottilia Plads på den nordvestlige side. Placeringen sikrer et frit udsyn mod den
Læs mereByrådets vision: Vejle med Vilje
Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,
Læs mereBILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER
BILAG 2: PROJEKTER PRÆKVALIFICERET TIL PARTNERSKABER OFFENTLIGT INDHOLD: PARTNERSKABSPROJEKTER GENERELT S. 2 SENIORBOFÆLLESSKAB I TIKØBSGADE S. 3 A.C. MEYERS VÆNGE S. 4 STRANDLODSVEJ S. 5 GÅRDHAVEHUSE
Læs mereMadmarkeder og byudvikling i Købenavn
Madmarkeder og byudvikling i Købenavn Program Baggrund og rammer Lokal forankring Erfaringer med madmarkeder Spørgsmål og svar Baggrund og behov En by med fokus på sundhed, mad og bæredygtighed, men uden
Læs mereKommuneplan Erhvervsudvikling. Kort fortalt
Kommuneplan 2013-2025 Erhvervsudvikling Kort fortalt 1 Cortex Park er et af Odenses nye byomdannelsesområder. Et område med et stærkt idéskabende miljø og plads til videnserhverv tæt på Odense centrum,
Læs mereVisioner for Ny by ved St. Rørbæk
Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et
Læs mereProjektoversigt Nordre Fasanvej Kvarteret
Projektoversigt Nordre 4. oktober 2018 Sagsbeh.:BHW J.nr.: 01.11.20-P20-25-18 By Byggeri og Ejendomme TEMA PROJEKT KORT BESKRIVELSE NORD/SYD GENNEMFØRT SUCCESKRITERIE Tryg færden Kronprinsesse Sofies Vej
Læs mereFritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget
Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalget Aktiviteterne på Fritids-, Kultur- og Bosætningsudvalgets område er alle omfattet af Vision 2020, der viser vejen for, hvordan kommunens fritids- og kulturliv skal
Læs mereBrandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben
Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse
Læs mereKULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv
KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for
Læs mereI det nedenstående er givet et visionært bud på de resultater, der kan opnås gennem en omhyggelig planlægning af indsatsen
Glostrup Station Forslag til strategiproces Plan Rådhusparken 2 2600 Glostrup www.glostrup.dk Tlf: 4323 6100 Strategiprocessen 25. august 2015 Dette notat beskriver et forslag til en strategiproces, hvor
Læs mereResume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium. 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.
Resume af Seminar Bestyrelsen, Støvring Gymnasium 12. September 2012 Pernille Storgaard Bøge, U-facilitator (www.u-facilitator.dk) Formål og program Formål med dagen Program for dagen At gøre kort status
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mere1 of 6. Strategi for Kalø Campus
1 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-2016 2 of 6 Strategi for Kalø Campus 2015-16 Vision Vi skaber rammerne for, at Syddjurs Kommune får det bredest mulige udbud af attraktive uddannelses- og vidensinstitutioner
Læs mereNorddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar
Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle
Læs mereUDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION
UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER
Læs mereEN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9
FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereErhvervs- og Vækstpolitik Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune
Erhvervs- og Vækstpolitik 2017-2021 Vi skaber rammer for udvikling Ballerup Kommune [Skriv tekst] Forord Ballerup er en førende erhvervskommune med et mangfoldigt og stærkt erhvervsliv. De private virksomheder
Læs mereBydele i social balance
Bydele i social balance Strategi for social balance i Gladsaxe Kommune Revideret udkast til Økonomiudvalget Sidst revideret: 9. februar 2016 J. nr. 00.01.00P05 1 Gladsaxe Kommune er et attraktivt sted
Læs mereStrategiske Mål for 2016
Strategiske Mål for 2016 Hvert år konkretiseres det kommende års arbejde med de fire strategiske emner i 1-årige mål først tværgående og derefter for de enkelte centre i organisationen. Idet alle mål skal
Læs mereEN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN
VORES VISION DET VI DRØMMER OM AT OPNÅ VISION EN PROGRESSIV STORBYHØJSKOLE I DIALOG MED KØBENHAVN, NORDEN OG VERDEN > at være et førende ud- og dannelsessted for unge fra hele Norden > at fremme den interkulturelle
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs merePolitik for Kulturhovedstad 2017
Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling
Læs mereUdviklingsstrategi. for landdistrikter
Udviklingsstrategi for landdistrikter Indhold Indledning 2 Landdistrikterne under forandring 3 Prioriterede udfordringer i kommunens landdistrikter 4 Initiativer idéer til tværgående projekter 5 Idéer
Læs mereByrådets vision: Vejle med Vilje
Byrådets vision: Vejle med Vilje Intro En vision er et billede af den ønskede fremtid : Inden for synsvidde, men uden for umiddelbar rækkevidde. Med Vejle med Vilje ønsker Vejle Kommunes Byråd, at borgere,
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mere