AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK"

Transkript

1 AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen RESUME Selvom Danmark skulle få en særaftale om Europol, er Danmarks problemer som følge af retsforbeholdet ikke løst. Europol er nemlig kun ét af de vigtige værktøjer i EU s stadig mere omfattende og højtteknologiske værktøjskasse til bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, som Danmark og dansk politi stille og roligt mister råderet over. Allerede i dag er Danmark afskåret fra flere dele af samarbejdet, og på sigt vil gabet mellem Danmark og de andre EUlande kun blive større. Det gælder bl.a. mht. til anklagemyndighedernes pendant til Europol, Eurojust, og den europæiske arrestordre. Danmark er eller bliver også afskåret andre centrale værktøjer, som giver mulighed for udveksling af DNA, fingeraftryk og passageroplysninger, samt at indhente beviser på tværs af grænserne. At Danmark langsomt, men sikkert, ryger ud af vigtige flere dele af EU-samarbejdet er velkendt, da det fremgår af forbeholdsprotokollen. Protokollen anviser dog også veje for at forhindre dette enten en afskaffelse af retsforbeholdet eller den tilvalgsordning, som et flertal af danskerne stemte nej til den 3. december Efter nej et forsøger regeringen at forhandle parallelaftaler, så Danmark kan deltage i Europol, Eurojust og det nye samarbejde om deling af passageroplysninger (PNR). Selvom Danmark skulle få en aftale om Europol, er der dog intet der tyder på, at Danmark kan få aftaler på alle de områder, som Danmark over tid står overfor at måtte forlade. Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet kan dog sikre, at Danmark stadig deltager i nogle af de centrale værktøjer. Tænketanken EUROPA 2016 thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Selv om Danmark skulle få en særaftale med EU om Europol, vil den ikke løse Danmarks grundlæggende udfordring på det politi- og strafferetlige område: At vi langsomt, men sikkert, glider ud af flere og flere dele af samarbejdet og mister værktøjer til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Det politi- og strafferetlige samarbejde mellem EU-landene er blandt de områder, der netop nu gennemgår den mest markante udvikling, da samarbejdet intensiveres kraftigt bl.a. på baggrund af terrorangrebene i Europa i 2015 og 2016 samt sikkerhedsudfordringen fra f.eks. fremmedkrigere. Hertil kommer den massive vækst i organiseret kriminalitet. At Danmark må stå uden for disse dele af EU-samarbejdet, er en velkendt konsekvens af det danske retsforbehold. Med retsforbeholdet intakt vil forskellen på retstilstanden i Danmark og resten af EU bliver større og større, som flere og flere dele af samarbejdet overgår til overstatsligt niveau (Lissaboniseres). Danmark har indtil 2009 deltaget i alle reglerne på området for politi- og strafferet. Den danske retstilstand er altså indrettet efter EU-samarbejdet. Det lykkedes under forhandlingerne om Lissabon-traktaten Danmark at få de øvrige lande til at love Danmark en tilvalgsordning, der giver Danmark mulighed for at vælge at deltage alene på de områder af det politi og strafferetlige samarbejde, som vi selv ønsker. Denne ordning afviste befolkningen imidlertid ved folkeafstemningen 3. december Danmark er derfor allerede sat ud på sidelinjen med nogle retsakter, ligesom Danmark på den korte bane må forlade anklagesamarbejde i Eurojust og leve med, at de andre lande intensiverer samarbejdet med deling af passageroplysninger og fremskaffelse af bevismateriale i grænseoverskridende sager. På længere sigt vil Danmark også ryge ud af centrale værktøjer som den europæiske arrestordre, der opstiller regler om udlevering af kriminelle der flygter til andre EU-lande, og reglerne for overførelse af dømte forbrydere til afsoning i deres hjemlande. 2

3 Selvom Danmark skulle få tilbudt en særaftale om Europol, der forhindrer, at Danmark helt at forlade politisamarbejdet 1. maj 2017, vil en lang række problemer forblive uløste både på den korte og lange bane. Det danske retsforbehold vil nemlig fortsat og i stadig større omfang tvinge Danmark ud af EU s politi- og strafferetlige samarbejde. Faktisk er det allerede sket på en række områder, hvor Danmark i dag er helt afskåret fra at deltage. Og med mindre Danmark kommer af med retsforbeholdet, vil Danmark stille og roligt bevæge sig væk fra de øvrige EU-lande på flere og flere områder inden for det politi- og strafferetlige område. Ultimativt kan det få mærkbare konsekvenser for dansk politi og sikkerhed, hvor grænseoverskridende samarbejde og deling af information bliver mere og mere afgørende. Figur 1. Danmarks forhold til det politi- og strafferetlige område Regler fra før 1. december 2009: De regler, der vedrører politi- og strafferetligt samarbejde, overgik først til det overstatslige samarbejde med Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december Det betyder, at i alle retsakter på området, der er vedtaget før denne dato, men ikke de nye retsakter på området. Danmark kan heller ikke deltage i retsakter vedtaget efter denne dato, der ændrer eller bygger videre på allerede eksisterende retsakter, som i. I nogle tilfælde vil Danmark blive ved med at være bundet af pre-lissabon-retsakten, hvis denne ikke ophæves for Danmark vedkommende. I praksis vil reglerne dog ingen virkning have, hvis det kun er Danmark, der er bundet af pre-lissabonretsakten. Modifikationer til retsforbeholdet Schengen-teknikaliteten: Danmark fik med Amsterdamtraktaten indført en protokol, der muliggør, at i Schengen-retsakter på mellemstatsligt grundlag. Det fremgår nu af Protokol 22, art. 4. Ifølge aftalen skal Danmark tilvælge alle Schengen-retsakter inden for seks måneder efter vedtagelsen i EU. Gør Danmark ikke det, kan de andre lande træffe passende foranstaltninger, hvilket ultimativt kan være, at Danmark ekskluderes fra Schengensamarbejdet. Parallelaftaler: Danmark har fire parallelaftaler med EU, der muliggør, at Danmark trods retsforbeholdet deltager i dele af EU s retlige samarbejde. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden synes der ikke længere at være mulighed for, at Danmark får yderligere parallelaftaler. Der er ingen af parallelaftalerne, der er inden for politi- og strafferetten. Danmark har sendt en ansøgning til Kommissionen om at få lov til at deltage i Europol, PNR-registret og Eurojust. Kommissionen har endnu ikke svaret på Danmarks anmodning. Danmarks retsforbehold vil med sikkerhed føre til, at forskellen på den danske retstilstand og de andre 27 EU-landes retstilstand med tiden bliver større. Det giver udfordringer for Danmark, da vi vil være afskåret fra at deltage i de nye initiativer og i regler, der opdateres. Det er særligt problematisk, da Danmark i dag deltager i størstedelen af EUsamarbejdet inden for politi- og strafferet, fordi reglerne er vedtaget før Lissabontraktatens ikrafttræden. Den nuværende danske retstilstand er altså indrettet efter, at Danmark samarbejder med de andre EU-lande. Når Danmark 3

4 glider ud af retsakterne, fordi de Lissaboniseres, dvs. overgår til at blive overstatslige og dermed forbeholdsramte, vil Danmark skulle opfinde nye måder at samarbejde med de andre lande på vel og mærke mens de andre lande allerede har etableret en formel samarbejdsform. Dette stadig større gab mellem retstilstanden i Danmark og resten af EU fremhævede justitsminister Søren Pind under en briefing hos Tænketanken EUROPA den 27. oktober 2016 om Danmarks deltagelse i Europol-samarbejdet. Ministeren fremhævede ligeledes, at når forskellen mellem den danske og europæiske retstilstand bliver for stor, vil det få konsekvenser. Det har længe været kendt, at Danmark glider ud af EU s samarbejde inden for politi- og strafferet. Af Danmarks forbeholdsprotokol (Protokol 22) fremgår det, at man er bevist om, at Danmarks forbehold i betydelig grad vil begrænse Danmark deltagelse i vigtige områder af EU-samarbejdet. Det fremgår ligeledes af protokollen, at Danmark ikke vil forhindre de andre medlemslande i at udvikle samarbejdet yderligere. For at løse dette danske problem om, at vi langsomt, men sikkert, kommer til at stå uden for vigtige områder af EU s retssamarbejde, fik Danmark med Lissabontraktaten mulighed for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som giver Folketinget lov til at beslutte, hvilke delområder under EU s politi- og strafferetlige område, vi ønsker at deltage i. Det var denne ordning, som befolkningen stemte nej til 3. december Efter nej-et er Danmark derfor fortsat i en uholdbar situation, der betyder, at Danmark i betydelig grad sættes uden for vigtige dele af EU-samarbejdet. Danmark har heller ikke indflydelse på, hvordan samarbejdet, der i disse år undergår en enorm udvikling, kommer til at se ud, og retstilstanden i hhv. Danmark og de øvrige EU-lande bliver mere og mere forskellig. Bagerst i notatet findes en oversigt over de retsakter, Danmark er røget ud af, er på vej til at ryge ud af og ryger ud af på sigt. Allerede uden for døren Der er allerede retsakter inden for det europæiske politisamarbejde, hvor Danmark er helt afskåret fra at deltage. Det gælder også på områder, hvor Danmark tidligere har deltaget. Eksempelvis har Danmark tidligere deltaget i den europæiske politiskole (CEPOL). Men da det nye retsgrundlag for agenturet trådte i kraft den 1. juli i år, kunne Danmark ikke længere deltage pga. retsforbeholdet. Lavpraktisk betyder det, at danske politibetjente ikke længere 4

5 har adgang til at deltage i de mange kurser, som agenturet afholder for at videreuddanne politiet i håndteringen af den grænseoverskridende kriminalitet. heller ikke i den europæiske beskyttelsesordre, der giver ofre for f.eks. stalking mulighed for at medbringe deres tilhold til andre EU-lande, og heller ikke i de regler, der gør det muligt for politiet at tilgå EU s fingeraftryksdatabase for asylansøgere og andre irregulære indvandrere (Eurodac). Det samme gælder for reglerne i konfiskationsdirektivet, der fastsætter, hvornår aktiver kan konfiskeres eller indefryses, når der er begået grov, grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er dog stadig bundet af de gamle regler. Det gælder dog i praksis kun til Storbritannien har forladt EU, da Rådets Juridiske Tjeneste har meddelt, at hvor kun et medlemsland er bundet af de gamle retsakter, da vil disse retsakter miste deres praktiske betydning og derfor ikke have nogen virkning i forhold til det tilbageværende medlemsland. 1 Som situationen er i dag, er det kun Danmark og Storbritannien, der er med i de gamle regler. Den korte bane EU udvikler løbende nye værktøjer til at sikre bedre og mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Særligt de mange terrorangreb mod europæiske hovedsteder i 2015 og 2016 har været medvirkende til det intensiverede samarbejde. På den korte bane står Danmark til at ryge ud af en række nye retsakter. EU har for nyligt vedtaget PNR-registeret, der sikrer, at alle lande indhenter passageroplysninger, og at disse oplysninger deles mellem landenes politimyndigheder til brug for opklaring af terrorisme og grov grænseoverskridende kriminalitet. Disse regler træder i kraft i landene senest i maj 2018, men Danmark kan ikke være med. Der er også nye regler på vej for to EU-agenturer, hvor Danmark i dag deltager fuldt ud. Den ene er Den Europæiske Politienhed, Europol, som Danmark som bekendt må forlade senest 1. maj 2017, hvis vi ikke får en særaftale med EU. Det andet EU-agentur er Eurojust anklagemyndighedernes pendant til Europol i grænseoverskridende sager. Kommissionen stillede forslag til revision af retsgrundlaget for Eurojust i 2013, og forhandlingerne pågår stadig. Det betyder, at der sandsynligvis kun er et par år tilbage, før Danmark også må forlade dette EU-agentur. Regering har anmodet om, at Danmark knyttes til Eurojust og PNRregistret via særaftaler. Det er endnu usikkert, om det kan lade sig gøre, da Kommission ikke har besvaret Danmarks anmodning, der blev sendt den 13. maj 1 Justitsministeriets notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EUretsakter, EEU, alm.del, , bilag 42. 5

6 I forhold til EU s system for udveksling af straffeattester (ECRIS), kan Danmark ikke deltage i den nye overbygning, der skal sikre, at der ikke kun sker udveksling af straffeattester, når der er tale om EU-borgere, men også hvis der er tale om tredjestatsborgere. Reglerne er ikke færdigforhandlet, men når de er, står Danmark uden for den nye del vedrørende tredjestatsborgere, mens vi stadig deltager i den del, der handler om udveksling af EU-borgeres straffeattester. Den 27. maj 2017 træder nye regler for at fremskaffe bevismateriale over grænserne i kraft. Den europæiske efterforskningskendelse, som retsakten hedder, skal erstatte og udbygge de mange forskelligartede regler, der regulerer området i dag. Danmark kan ikke deltage i det nye regelsæt, men bliver som udgangspunkt i de gamle. Det er usikkert hvilken betydning det vil få i praksis, når de andre landes myndigheder arbejder under de nye regler, mens de gamle regler skal bruges i forhold til Danmark. En række lande har meddelt, at de er utilfredse med denne retstilstand. 3 På et møde i Europaudvalget i 2014 redegjorde Justitsministeren for, at hvis Danmark skulle stå tilbage som det eneste medlemsland, der fortsat er bundet af de gamle regler, da vil de gamle retsakter ikke have nogen praktisk virkning i forhold til Danmark. 4 Denne opfattelse flugter med Rådets Juridiske Tjenestes opfattelse af sagen. Irland står ligesom Danmark uden for reglerne, men kan pga. deres tilvalgsordning til enhver tid tilvælge de nye regler. Flere døre lukkes for Danmark på sigt For en række af EU s politiværktøjer er revisionen af reglerne endnu ikke påbegyndt. Det det giver dog kun Danmark en stakket frist, da alle disse værktøjer før eller senere vil blive ført op i det almindelige EU-samarbejde, hvor Danmark ikke kan deltage pga. retsforbeholdet. Det nok vigtigste eksempel er den europæiske arrestordre, der siden ikrafttrædelsen i 2004 har været et af de vigtigste værktøjer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i EU. Reglerne sikrer, at forbrydere ikke kan flygte til et 2 Svar på udvalgsspørgsmål om hvilke formelle og uformelle initiativer regeringen har taget for at sikre en dansk parallelaftale om Europol, 2016, EUU alm.del, , svar på spørgsmål 137 Offentligt 3 Erklæring af 13. marts 2014 fra Østrig, Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Spanien, Sverige og Slovenien vedr. vedtagelse af direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, 2014, 4 Justitsministeriets notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EUretsakter, 2015, EEU, alm. Del, , bilag 42. 6

7 andet EU-land og dermed undgå retsforfølgning. Reglerne er særdeles effektive og førte fra til udleveringer i EU. 5 Et andet vigtigt værktøj er EU s system for gensidig anerkendelse af fængselsstraffe og overførelse af indsatte. Reglerne giver mulighed for, at danskere, der er idømt fængselsstraffe i et andet EU-land, kan overføres til danske fængsler og omvendt. Netop muligheden for at sende udenlandske kriminelle til udlandet for at afsone er et højpolitisk emne. Det skyldes ikke mindst, at 27 pct. af de indsatte i de danske fængsler er af udenlandsk oprindelse. 6 Der er således et stort politisk ønske fra dansk side om, at så mange som muligt sendes til afsoning i deres hjemlande. 7 EU har også regler for oprettelse af fælles efterforskninger på tværs af landegrænserne. Selve retsgrundlaget for disse regler kan Danmark deltage i ind til videre, men fordi Danmark på den korte bane ryger ud af Europol og Eurojust, vil der opstå problemer i forhold til dansk deltage i på efterforskningsholdende, når de oprettes i disse regi. Udover disse værktøjer har EU også et system til udveksling af EU-borgeres straffeattester (ECRIS). Reglerne betyder at det land, hvor en person er statsborger, modtager og registrerer straffedomme fra andre medlemslande. Disse oplysninger kan udveksles med andre lande i forbindelse med straffesager. Dette kan have stor betydning i forbindelse med strafudmålingen, da tidligere straffedomme i almindelighed er det man kalder en skærpende omstændighed dvs. en omstændighed, der kan give strengere straf. 8 Hver måned indgives der i gennemsnit anmodninger om udlevering af straffeattester pct. af disse giver et positivt resultat. Prüm-afgørelsen giver mulighed for søgning i de andre landes DNA-, fingeraftryks- og motorkøretøjsregistre. Systemet fungerer på hit, no hit-basis, hvilket kort sagt betyder, at man alene kan se, at der er et hit ved søgningen, men ikke de bagvedliggende oplysninger. Er der et hit, udveksles supplerende oplysninger 5 Hvad er den europæiske arrestordre?, den Europæiske E-justice-portal, 2014, https://e- justice.europa.eu/content_european_arrest_warrant-90-da.do. 6 Regeringen vil sende udenlandske kriminelle til udlandet for at afsone, TV2, 2016, Bemærk at det selvfølgelig ikke er alle 27 pct., der er fra andre EU-lande. EU s regler gælder ikke for personer fra f.eks. USA. 7 Bredt flertal vil sende udenlandske kriminelle bag tremmer i hjemlandet, BT, 2014, 8 Straffelovens 80, nr Rapport fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne, 2016, COM(2016) 6 final. 7

8 ved de almindelige kanaler, dvs. primært gennem Europols kommunikationskanal SIENA. Kommissionen overvejer også at oprettet et europæisk informationssystem vedrørende politiregistre (EPRIS). Systemet skal ligne det, der kendes for Prümafgørelsen, hvor medlemslandenes politimyndigheder kan søge i hinandens registre, men alene få at vide, om der er et hit eller ej. Den efterfølgende udveksling af oplysninger vil skulle ske via eksisterende informationsudvekslingsinstrumenter som f.eks. SIENA. Dette system vil Danmark også stå udenfor. Schengen-redningen Selvom Danmark har et retsforbehold, hvilket omfatter hele det retlige område (dvs. også Schengen-reglerne), betyder Danmarks Schengen-teknikalitet, at i alle Schengen-reglerne på mellemstatsligt niveau. Det er vigtigt, fordi det betyder, at Danmark også kan deltage i de regler inden for Schengen, der giver politiet en række afgørende værktøjer. Dermed bliver Schengen-tilknytningen en delvis redningskrans for Danmark. Dette er dog langt fra det samme som at deltage fuldt ud i det politimæssige samarbejde. Schengen-reglerne giver f.eks. dansk politi mulighed for, at forfølge kriminelle over f.eks. den tyske grænse, hvis sporet er varmt. Det er det, der kaldes hot pursuits. Schengen-reglerne giver også danske myndigheder mulighed for at trække på en af de største efterlysningsdatabaser i verden. Schengeninformationssystemet SIS II indeholder mere end 63 millioner oplysninger på alt fra stjålne pas og nummerplader, til forsvundne personer, fremmedkrigere og personer, der er arrestordre på. Danmark søgte 5,6 millioner gange i databasen i 2015, og fik på baggrund af søgninger hit flere gange dagligt, ligesom udenlandske myndigheder fik hit mange på danske indberetninger. 10 Til dette system er også tilknyttet regler om udveksling af supplerende oplysninger. Det står de døgnbemandede SIRENE-kontorer i medlemslandene for. De kan efter et hit i SIS II-databasen indhente og udveksle supplerende oplysninger fra det medlemsland, der har lagt efterlysningen op i SIS II. I Danmark hører SIRENE-kontoret under Rigspolitiet, og der arbejdet ca. 20 medarbejdere. 10 Schengen-exit vil skade politiets arbejde, Tænketanken EUROPA, 2016, 8

9 Bilag 1. EU s politisamarbejde Retsakt Indhold Dansk deltagelse Områder, som Danmark allerede står udenfor CEPOL (2015/2219/EU) EURODAC-adgang for politiet (603/2013/EU) Konfiskationsdirektivet (2014/42/EU) Den Europæiske beskyttelsesordre (2011/99/EU) CEPOL er EU s politiskole, hvor politiet og andre retshåndhævende myndigheder kan deltage i kurser om f.eks. menneskesmugling eller andre typer af grænseoverskridende kriminalitet. EURODAC er et informationssystem, der indeholder fingeraftryk af asylansøgere og nogle illegale indvandrere. via en parallelaftale, men ikke i den del, der sikrer politiet adgang til oplysningerne. Direktivet fastsætter regler om, hvornår aktiver kan konfiskeres eller indefryses, når der er begået grov grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er stadig bundet af de gamle regler. Direktivet indfører en mekanisme, der giver mulighed for, at afgørelser om tilhold mod f.eks. en voldelig eksmand, anerkendes i andre EU-lande. ikke. ikke, men har anmodet om en parallelaftale. ikke. ikke. Den Europæiske Efterforskningskendelse (2014/41/EU) PNR-oplysninger (2016/681/EU) ECRIS for tredjestatsborgere (forhandlingerne pågår) Eurojust (2002/187/RIA) (forhandlingerne pågår) Områder, som Danmark er på vej ud af Direktivet indfører et samlet system til at fremskaffe bevismateriale over grænserne. Der indføres en pligt til at anerkende og fuldbyrde hinandens afgørelser. Systemet erstatter og udbygger en række forskellige retsakter. stadig i de andre retsakter. Direktivet opretter et netværk af nationale passageroplysningsregistre som politi og efterretningstjenester kan tilgå i forbindelse med grov grænseoverskridende kriminalitet og terror. Europa-Parlamentet og Rådet forhandler i øjeblikket om at udvide ECRIS, så også tredjestatsborgeres straffeattester omfattes. Eurojust er anklagemyndighederne pendant til Europol. Agenturet deltager i de fælles efterforskningshold og har en vigtig rolle at spille ift. den europæiske arrestordre og efterforskning på tværs af grænserne. ikke (ikrafttræden 22. maj 2017). ikke. Danmark har anmodet om en parallelaftale (ikrafttræden 25. maj 2018). ikke. kun ind til den nye forordning træder i kraft. Danmark har anmodet om en parallelaftale. 9

10 Europol (2002/465/RIA, pr. 1. maj /794/EU) Den Europæiske Politienhed, Europol, hjælper nationale myndigheder med bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet smidiggør informationsudveksling, fælles efterforskningshold og sikker kommunikation blandt deltagerne. til 1. maj Danmark har anmodet om en parallelaftale. Den Europæiske Arrestordre (2002/584/RIA) ECRIS (2009/316/RIA) Fælles efterforskningshold (2002/465/RIA og MLAkonventionen) Prüm-afgørelsen (2008/615/RIA) Overførsel af indsatte og anerkendelse af domme (2008/909/RIA) Hot pursuits (Schengen-konventionen) Schengens Informationssystem (SIS II) (1987/2006/EF, 2010/261/EU) SIRENE-kontorerne Bemærkning: Listen er ikke udtømmende. Områder, som Danmark indtil videre kan deltage Den Europæiske Arrestordre sikrer let og smidig udlevering af personer mellem EUlandene, hvis personen har begået alvorlige strafbare forbrydelser. Reglerne sikrer, at forbrydere ikke kan flygte over grænserne for at undgå strafforfølgning. ECRIS står for European Criminal Records Informations System. Systemet sikrer, at medlemslandene udveksler information om straffedomme med statsborgerskabslandet, og at informationer om straffeattester udveksles med andre EU-lande til brug i straffesager. Reglerne omfatter pt. kun EUborgere. Fælles efterforskningshold oprettes af to eller flere medlemslande med et bestemt formål, f.eks. efterforskning af et terrorangreb. Europol og Eurojust kan deltage og finansiere holdene. Afgørelsen giver mulighed for fælles patruljering mellem to eller flere lande og mulighed for at søge i andre landes DNA-, fingersaftryks- og bilregistre baseret på hit, no hit -systemet. Er der hit, skal myndighederne udveksle oplysninger af andre kanaler. Reglerne sikrer gensidig anerkendelse af fængselsstraffe mellem EU-landene, og at udenlandske kriminelle kan afsone i deres hjemland. Hot pursuit eller forfølgelse af varme spor giver andre landes politi mulighed for at forfølge kriminelle hen over grænserne, hvis de bliver taget på fersk gerning. Schengens Informationssystem er Schengens-medlemmernes efterlysningsdatabas, der indeholder 63 mio. indberetninger om alt for savnede personer, efterlyste forbrydere og genstande. Der er døgnbemandede SIRENE-kontorer i alle Schengen-landene. Hver gang der er et hit i SIS II-systemet, kan kontorerne via sikre kanaler udveksle yderligere oplysninger (Schengen). (Schengen). (Schengen). 10

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0095 endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET JUSTITSMINISTERIET Dato: 3. december 2010 Kontor: Sagsnr.: Dok.: HLL40553 N OT I T S om ophævelse af EU-retsakter

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 200 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over vedtagne RIA-retsakter på Justitsministeriets område Dato: 20. oktober 2014 Kontor: Statsrets- og

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 10 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16. november 2015 Hvad er op og ned på den europæiske efterforskningskendelse?

Læs mere

ANDENRANGSLØSNING OM EUROPOL VIL SVÆKKE DANSK POLITI

ANDENRANGSLØSNING OM EUROPOL VIL SVÆKKE DANSK POLITI 28. november 2016 ANDENRANGSLØSNING OM EUROPOL VIL SVÆKKE DANSK POLITI Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2007 2838 - RIA Bilag 6 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Christina Hjeresen Sagsnr.: 2007-3061/1-0035 Dok.: CDH43474 R E D E G Ø R E L S E

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del EU Note 7 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 5. november 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og folkeafstemninger

Læs mere

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2016 KOM (2016) 0007 Bilag 1 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 22. februar 2016 Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Vita Horneman Sagsnr.: 2016-19203-0831 Dok.: 1859979 GRUND-

Læs mere

Spørgsmål om PNR/Terror

Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Spørgsmål om PNR/Terror Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del Bilag 108 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del Bilag 488 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. september 2007 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2007-3060-0062 Dok.: CHA41406 G R U N D N O T A T

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 921 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. september 2012 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Spørgsmål om Grønland/Færøerne Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober

Læs mere

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR

EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR NOTAT EUROPÆISK ARRESTORDRE ER AFGØRENDE I KAMPEN MOD TERROR Kontakt: Direktør Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk

Læs mere

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del):

Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 133 Offentligt Spørgsmål nr. 133 fra Folketingets Europaudvalg (alm. del): Svar: Ministeren bedes i forlængelse af Europaudvalgets møde den

Læs mere

EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER

EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER BRIEF EU GØR DET NEMMERE AT EFTERFORSKE PÅ TVÆRS AF GRÆNSER Kontakt: Ph.d., cand.jur. et scient.pol, Trine Thygesen Vendius +45 20 92 63 23 kontakt@thinkeuropa.dk RESUME Med vedtagelsen af den europæiske

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015

Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk. 18. januar 2015 Erhvervsstyrelsen Att.: kra@jm.dk; lst@jm.dk; pbm@jm.dk cc: jm@jm.dk 18. januar 2015 Høring vedr. vedtagne retsakter inden for det civil-, handels-, og familieretlige område samt det strafferetlige og

Læs mere

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union m Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2005 Forord 21 Kapitel

Læs mere

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen

Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 358 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Dato: 12. juli 2005 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-3061/1-0009 Dok.: CDH40325

Læs mere

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,

Læs mere

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring

Tryghed i danske hjem. Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Tryghed i danske hjem Skærpelse af straffen og bedre indbrudssikring Udgave: 13. august 2014 1 Forslaget kort fortalt I 2013 blev der begået 41.888 indbrud i danske hjem og 16.280 indbrud i danske virksomheder.

Læs mere

DANSK SCHENGEN-EXIT VIL SKADE POLITIETS ARBEJDE

DANSK SCHENGEN-EXIT VIL SKADE POLITIETS ARBEJDE DANSK SCHENGEN-EXIT VIL SKADE POLITIETS ARBEJDE Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Danmark skal indføre permanent grænsekontrol. Sådan lyder ønsket fra Dansk

Læs mere

Danske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning

Danske virksomheder står bedre med en tilvalgsordning Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang opgøret med det danske retsforbehold. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt 03 DEC Af Ulla Lyk-Jensen, ulj@di.dk Seniorchefkonsulent

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 endeligt svar på spørgsmål 20 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg 1240 København K Projektgruppen vedr. retsforbeholdet Dato: 28. oktober 2015 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 COD (2010) 0802 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 19. februar 2010 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: HLL40258 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Europa-Parlamentets

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over retsforbeholdsramte vedtagne EU-retsakter Dato: 1. maj 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt

Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt Europaudvalget 2004 KOM (2004) 0858 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 7.1.2005 KOM(2004) 858 endelig. BERETNING FRA KOMMISSIONEN om implementeringen af Rådets rammeafgørelse

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del Bilag 521 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 17. juni 2009 Kontor: Det Internationale Kontor Dok.: KBU40346 G R U N D N O T A T vedrørende forslag til Rådets

Læs mere

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt

Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget 2012-13 EUU Alm.del EU Note 41 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Storbritanniens beslutning om forbeholdet

Læs mere

A d v o k a t r å d e t

A d v o k a t r å d e t Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 1448 København K jteu@um.dk benera@um.dk KRONPRINSESSEGADE 28 1306 KØBENHAVN K TLF. 33 96 97 98 DATO: 29. september 2015 SAGSNR.: 2015-3078 ID NR.: 364853 Høring -

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015-16 L 29 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget Til: Dato: Udvalgets medlemmer 15. oktober 2015 L 29 Forslag til lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning. Af udenrigsministeren

Læs mere

Schengen. Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013

Schengen. Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013 DA Schengen Vejen til fri bevægelighed i Europa for alle SEPTEMBER 2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 1 FRI BEVÆGELIGHED FOR PERSONER 2 POLITI- OG TOLDSAMARBEJDE 2 De indre grænser 2 De ydre grænser 3

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles

Læs mere

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved

Læs mere

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI NOTAT NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Euroskeptiske politikere fremhæver ofte Norge som et forbillede

Læs mere

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 Rådsmøde 2998 - RIA Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2010-3061/1-0062 Dok.: SJE43283 Samlenotat vedrørende de sager inden for

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

Punkt 1. Mundtlig orientering om verserende retssag ved Domstolen på Skatteministeriets område

Punkt 1. Mundtlig orientering om verserende retssag ved Domstolen på Skatteministeriets område Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 9. EUROPAUDVALGSMØDE Dato: Fredag den 26. november 2010 Tidspunkt: Kl. 10.00 Sted: Vær. 2-133 Til

Læs mere

Retlige og indre anliggender

Retlige og indre anliggender Kapitel 5 Retlige og indre anliggender 255 Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende

Læs mere

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0254 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0254 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2012 KOM (2012) 0254 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: 6. juni 2013 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Morten Schaumburg- Müller Sagsnr.: 2013-399-0064

Læs mere

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006.

Justitsministeriet. Lovafdelingen. Europaudvalget Miljø Bilag 5 Offentligt. Bidrag til samlenotat for rådsmødet (miljø) den 27. juni 2006. Europaudvalget 2006 2740 - Miljø Bilag 5 Offentligt Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 22. juni 2006 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.: 2006-768/21-0014 Dok.: LVM40184 Bidrag til samlenotat for rådsmødet

Læs mere

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET NOTAT PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET Kontakt: S en iora na lyt ike r, ph.d., M aj a K lu ger Ra sm us s en +45 30 59 55 87 m kr@ th inke uro pa.dk S en iorforske r, p h.d., Julie Hassing

Læs mere

Kapitel 5. Retlige og indre anliggender

Kapitel 5. Retlige og indre anliggender Kapitel 5. Retlige og indre anliggender Unionen giver borgerne et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed uden indre grænser, hvor der er fri bevægelighed for personer, kombineret med passende foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 192 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsforbehold Dato: 8. oktober 2015 Kontor: Retsforbehold

Læs mere

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU Executive summary EU-Kommissionen er kommet med et udspil til det politiske program for EU s retspolitik de næste fem år. Det såkaldte Stokholm-program er ambitiøst og sigter grundlæggende mod at normalisere

Læs mere

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE

Europaudvalget. Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt REFERAT AF 29. EUROPAUDVALGS MØDE Europaudvalget 2010-11 (1. samling) EUU Alm.del Offentligt referat Offentligt Europaudvalget REFERAT AF 29. EUROPAUDVAGS MØDE Mødedato: Fredag den 8. april 2011 Tidspunkt: Kl. 10.00 Sted: Vær. 2-133 Dagsorden

Læs mere

Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015

Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 RETSAVISEN Hvad stemmer vi om? Husstandsomdelt avis. Oplag: 880.000 eksemplarer. Folkeafstemning 3. december 2015 Derfor skal vi til folkeafstemning Et flertal i Folketinget har besluttet at bede vælgerne

Læs mere

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit

Læs mere

Europaudvalget 2008 2887 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2008 2887 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2008 2887 - RIA Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 9. juli 2008 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2008-3061/1-0045 Dok.: CDH44558 Samlenotat vedrørende de sager

Læs mere

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager

Kommissionen fremsætter forslag om fælles strafferegler i miljøsager Europaudvalget EU-note - E 40 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Retsudvalget Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 15. februar 2007 EU-konsulenttjenesten Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Europaudvalget Info-note - I 69 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 6. december 2007 Folketingets repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere Gennemgang af Kommissionens

Læs mere

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009

Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 61 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 14. juli 2009 Subsidiaritetstjek af forslag om

Læs mere

POLITIMÆSSIGT OG STRAFFERETLIGT SAMARBEJDE. 1. Politisamarbejde

POLITIMÆSSIGT OG STRAFFERETLIGT SAMARBEJDE. 1. Politisamarbejde Europaudvalget 2009-10 EUU alm. del Svar på Spørgsmål 25 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2009-155-0386 Dok.: AHS40055 OVERSIGT OVER GÆLDENDE RETSAKTER PÅ

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union

Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union Det politimæssige og strafferetlige samarbejde i Den Europæiske Union This page intentionally left blank Ingeborg Gade, Rikke Freil Laulund, Katrine Schjønning og Lykke Sørensen Det politimæssige og strafferetlige

Læs mere

8658/15 fh/fh/hsm 1 DG D 2B

8658/15 fh/fh/hsm 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 8. maj 2015 (OR. en) 8658/15 COPEN 115 EUROJUST 93 EJN 42 NOTE fra: Anne Vibe Bengtsen, juridisk attaché, Danmarks Faste Repræsentation ved Den Europæiske

Læs mere

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ

BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ BEVAR RETSFORBEHOLDET STEM NEJ LÆS, HVORFOR RETSFORBUNDET ANBEFALER ET NEJ Regeringen mener... ikke, at der er behov for at fortsætte dialogen med Kommissionen om... en eventuel parallelaftale Daværende

Læs mere

Spørgsmål om asyl/indvandring

Spørgsmål om asyl/indvandring Spørgsmål om asyl/indvandring Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del Bilag 508 Offentligt Folketinget Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik Christiansborg 1240 København K Udlændingeafdelingen Dato:

Læs mere

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del Bilag 141 Offentligt (01) Dato: Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Peter Bartholin Sagsnr.: 2014-733-0113 Dok.: 1043439 GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT Vedrørende Kommissionens

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 2. juni 2003

EUROPA-PARLAMENTET ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender. 2. juni 2003 EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Borgernes Friheder og Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2. juni 2003 ARBEJDSDOKUMENT om Schengen-informationssystemet (SIS II): fremtidig udvikling Udvalget

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3096 - RIA Bilag 3 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Supplerende samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på

Læs mere

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0173 Bilag 14. Offentligt. Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48.

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0173 Bilag 14. Offentligt. Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48. Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0173 Bilag 14 Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 48 Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Dato: 9. november 2015 Kontor: Sagsbeh:

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12

Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12 Tilvalgsordningen - retsakter, cases og argumenter STEM JA 3/12 Forord 03 5 argumenter og 3 myter 05 Tilvalgsordningen 06 Europol, Eurojust & PNR 10 Strafferetligt samarbejde Handelsretligt samarbejde

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 5 Offentligt Lovafdelingen OVERSIGT over retsforbeholdsramte forslag til EU-retsakter Dato: 1. december 2014 Kontor: Statsrets- og Menneskeretskontoret

Læs mere

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt

Retsudvalget (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 52 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 31. august 2015 Kontor:

Læs mere

POLITISAMARBEJDE RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER

POLITISAMARBEJDE RETSGRUNDLAG MÅL RESULTATER POLITISAMARBEJDE Med Lissabontraktatens ikrafttræden og afskaffelsen af søjlestrukturen har Den Europæiske Union fået flere midler til at fremme politisamarbejdet, der endvidere er underlagt øget parlamentarisk

Læs mere

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016

Dan Jørgensen den 28. april 2016 Hvornår: Den 7. juni 2016 Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget 2015-16 UUI Alm.del endeligt svar på spørgsmål 697 Offentligt Talepapir Arrangement: Udkast til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AE fra medlem af Folketinget

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området

Baggrund for udvidelsen af Schengen-området MEMO/07/618 Bruxelles, den 20. december 2007 Baggrund for udvidelsen af Schengen-området Den 14. juni 1985 undertegnede Belgien, Tyskland, Frankrig, Luxembourg og Nederlandene i Schengen, der er en landsby

Læs mere

Indledning. Fields marked with * are mandatory.

Indledning. Fields marked with * are mandatory. Spørgeskemaer om indførelsen af det europæiske erhvervspas fo sygeplejersker, læger, farmaceuter, fysioterapeuter, ingeniører, bj ejendomsmæglere (for kompetente myndigheder og andre interes offentlige

Læs mere

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt

Europaudvalget. EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-note - E 6 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 17. oktober 2007 En ny Ioannina-afgørelse Man har på det seneste i de europæiske medier

Læs mere

EUROPOLAFTALE KRÆVER HURTIG BEHANDLING I BÅDE DANMARK OG EU

EUROPOLAFTALE KRÆVER HURTIG BEHANDLING I BÅDE DANMARK OG EU EUROPOLAFTALE KRÆVER HURTIG BEHANDLING I BÅDE DANMARK OG EU Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen +45 21 54 87 97 nsl@thinkeuropa.dk RESUME Der skal arbejdes ekstraordinært hurtigt både i Danmark og i

Læs mere

UDKAST Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG)

UDKAST Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse (ANPG) Politi- og Strafferetsafdelingen Kontor: Politikontoret Sagsbeh: Rebekka Schjellerup Sagsnr.: 2014-19000-0375 Dok.: 1628109 UDKAST Bekendtgørelse om politiets anvendelse af automatisk nummerpladegenkendelse

Læs mere

G R U N D N O T A T. Vedrørende forslag til rammeafgørelse om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet

G R U N D N O T A T. Vedrørende forslag til rammeafgørelse om udveksling af oplysninger efter tilgængelighedsprincippet Europaudvalget 2005 KOM (2005) 0490 Bilag 2 Offentligt Justitsministeriet Civil- og Politiafdelingen Kontor: Det Internationale Kontor Sagsnr.: 2005-305-0238 Dok.: VDK40135 G R U N D N O T A T Vedrørende

Læs mere

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT

HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT HØRING OM GRÆNSEOVERSKRIDENDE FLYTNING AF REGISTRERINGSSTED FOR SELSKABER - høring gennemført af GD MARKT Indledning Indledende bemærkninger: Dette dokument er udarbejdet af Generaldirektoratet for det

Læs mere

Bemærkninger til konventionen

Bemærkninger til konventionen Bemærkninger til konventionen 1. Indledning Baggrunden for den nordiske konvention er et ønske om på grundlag af konklusionerne fra det nordiske justitsministermøde på Svalbard i juni 2002 at forenkle

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2013-14 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 732 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. april 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN

KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN NOTAT KLAR ANBEFALING FRA ORGANISATIONERNE: JA TAK TIL TILVALGSORDNINGEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 28 nsl@thinkeuropa.dk RESUME De danske organisationer i bemærkelsesværdig

Læs mere

8138/15 kf/fh/ef 1 DG D 2B

8138/15 kf/fh/ef 1 DG D 2B Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 23. april 2015 (OR. en) 8138/15 COPEN 93 EUROJUST 76 EJN 33 NOTE fra: dato: 19. marts 2015 til: Vedr.: Hr. generaldirektør Alfonso Dastis, ambassadør og fast

Læs mere

(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET

(Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET 19.1.2017 DA Den Europæiske Unions Tidende C 18/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) BESLUTNINGER OG RESOLUTIONER RÅDET RÅDETS RESOLUTION VEDRØRENDE EN MODEL TIL EN AFTALE OM

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0276 Bilag 1 Offentligt Civil- og Politiafdelingen Dato: 21. juli 2011 Kontor: Det Internationale Kontor Sagsbeh: Mette Johansen Sagsnr.: 2011-304-0023 Dok.: 203019 G R U

Læs mere

Fremsat den 9. oktober 2012 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF)

Fremsat den 9. oktober 2012 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og Tom Behnke (KF) 2012/1 BSF 9 (Gældende) Udskriftsdato: 30. september 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 9. oktober 2012 af Karsten Lauritzen (V), Peter Skaarup (DF), Simon Emil Ammitzbøll (LA) og

Læs mere

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2008 2873 - RIA Bilag 3 Offentligt Dagsordenspunkt 2: Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2252/2004 om standarder for sikkerhedselementer og

Læs mere

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt

Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt Europaudvalget 2006 KOM (2006) 0072 Offentligt KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 21.02.2006 KOM(2006) 72 endelig BERETNING FRA KOMMISSIONEN Kommissionens anden rapport i medfør

Læs mere

DEN EUROPÆISKE TILSYNSFØRENDE FOR DATABESKYTTELSE

DEN EUROPÆISKE TILSYNSFØRENDE FOR DATABESKYTTELSE 20.2.2009 DA C 42/1 I (Beslutninger og resolutioner, henstillinger og udtalelser) UDTALELSER DEN EUROPÆISKE TILSYNSFØRENDE FOR DATABESKYTTELSE Udtalelse fra Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

Læs mere