AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK

Transkript

1 AFTALE OM EUROPOL VIL IKKE FREMTIDSIKRE DANMARK Kontakt: Jurist, Nadja Schou Lauridsen RESUME Selvom Danmark skulle få en særaftale om Europol, er Danmarks problemer som følge af retsforbeholdet ikke løst. Europol er nemlig kun ét af de vigtige værktøjer i EU s stadig mere omfattende og højtteknologiske værktøjskasse til bekæmpelse af grænseoverskridende, organiseret kriminalitet, som Danmark og dansk politi stille og roligt mister råderet over. Allerede i dag er Danmark afskåret fra flere dele af samarbejdet, og på sigt vil gabet mellem Danmark og de andre EUlande kun blive større. Det gælder bl.a. mht. til anklagemyndighedernes pendant til Europol, Eurojust, og den europæiske arrestordre. Danmark er eller bliver også afskåret andre centrale værktøjer, som giver mulighed for udveksling af DNA, fingeraftryk og passageroplysninger, samt at indhente beviser på tværs af grænserne. At Danmark langsomt, men sikkert, ryger ud af vigtige flere dele af EU-samarbejdet er velkendt, da det fremgår af forbeholdsprotokollen. Protokollen anviser dog også veje for at forhindre dette enten en afskaffelse af retsforbeholdet eller den tilvalgsordning, som et flertal af danskerne stemte nej til den 3. december Efter nej et forsøger regeringen at forhandle parallelaftaler, så Danmark kan deltage i Europol, Eurojust og det nye samarbejde om deling af passageroplysninger (PNR). Selvom Danmark skulle få en aftale om Europol, er der dog intet der tyder på, at Danmark kan få aftaler på alle de områder, som Danmark over tid står overfor at måtte forlade. Danmarks deltagelse i Schengen-samarbejdet kan dog sikre, at Danmark stadig deltager i nogle af de centrale værktøjer. Tænketanken EUROPA 2016 kontakt@thinkeuropa.dk thinkeuropa.dk

2 HOVEDKONKLUSIONER: Selv om Danmark skulle få en særaftale med EU om Europol, vil den ikke løse Danmarks grundlæggende udfordring på det politi- og strafferetlige område: At vi langsomt, men sikkert, glider ud af flere og flere dele af samarbejdet og mister værktøjer til bekæmpelse af grænseoverskridende kriminalitet. Det politi- og strafferetlige samarbejde mellem EU-landene er blandt de områder, der netop nu gennemgår den mest markante udvikling, da samarbejdet intensiveres kraftigt bl.a. på baggrund af terrorangrebene i Europa i 2015 og 2016 samt sikkerhedsudfordringen fra f.eks. fremmedkrigere. Hertil kommer den massive vækst i organiseret kriminalitet. At Danmark må stå uden for disse dele af EU-samarbejdet, er en velkendt konsekvens af det danske retsforbehold. Med retsforbeholdet intakt vil forskellen på retstilstanden i Danmark og resten af EU bliver større og større, som flere og flere dele af samarbejdet overgår til overstatsligt niveau (Lissaboniseres). Danmark har indtil 2009 deltaget i alle reglerne på området for politi- og strafferet. Den danske retstilstand er altså indrettet efter EU-samarbejdet. Det lykkedes under forhandlingerne om Lissabon-traktaten Danmark at få de øvrige lande til at love Danmark en tilvalgsordning, der giver Danmark mulighed for at vælge at deltage alene på de områder af det politi og strafferetlige samarbejde, som vi selv ønsker. Denne ordning afviste befolkningen imidlertid ved folkeafstemningen 3. december Danmark er derfor allerede sat ud på sidelinjen med nogle retsakter, ligesom Danmark på den korte bane må forlade anklagesamarbejde i Eurojust og leve med, at de andre lande intensiverer samarbejdet med deling af passageroplysninger og fremskaffelse af bevismateriale i grænseoverskridende sager. På længere sigt vil Danmark også ryge ud af centrale værktøjer som den europæiske arrestordre, der opstiller regler om udlevering af kriminelle der flygter til andre EU-lande, og reglerne for overførelse af dømte forbrydere til afsoning i deres hjemlande. 2

3 Selvom Danmark skulle få tilbudt en særaftale om Europol, der forhindrer, at Danmark helt at forlade politisamarbejdet 1. maj 2017, vil en lang række problemer forblive uløste både på den korte og lange bane. Det danske retsforbehold vil nemlig fortsat og i stadig større omfang tvinge Danmark ud af EU s politi- og strafferetlige samarbejde. Faktisk er det allerede sket på en række områder, hvor Danmark i dag er helt afskåret fra at deltage. Og med mindre Danmark kommer af med retsforbeholdet, vil Danmark stille og roligt bevæge sig væk fra de øvrige EU-lande på flere og flere områder inden for det politi- og strafferetlige område. Ultimativt kan det få mærkbare konsekvenser for dansk politi og sikkerhed, hvor grænseoverskridende samarbejde og deling af information bliver mere og mere afgørende. Figur 1. Danmarks forhold til det politi- og strafferetlige område Regler fra før 1. december 2009: De regler, der vedrører politi- og strafferetligt samarbejde, overgik først til det overstatslige samarbejde med Lissabontraktaten, der trådte i kraft den 1. december Det betyder, at i alle retsakter på området, der er vedtaget før denne dato, men ikke de nye retsakter på området. Danmark kan heller ikke deltage i retsakter vedtaget efter denne dato, der ændrer eller bygger videre på allerede eksisterende retsakter, som i. I nogle tilfælde vil Danmark blive ved med at være bundet af pre-lissabon-retsakten, hvis denne ikke ophæves for Danmark vedkommende. I praksis vil reglerne dog ingen virkning have, hvis det kun er Danmark, der er bundet af pre-lissabonretsakten. Modifikationer til retsforbeholdet Schengen-teknikaliteten: Danmark fik med Amsterdamtraktaten indført en protokol, der muliggør, at i Schengen-retsakter på mellemstatsligt grundlag. Det fremgår nu af Protokol 22, art. 4. Ifølge aftalen skal Danmark tilvælge alle Schengen-retsakter inden for seks måneder efter vedtagelsen i EU. Gør Danmark ikke det, kan de andre lande træffe passende foranstaltninger, hvilket ultimativt kan være, at Danmark ekskluderes fra Schengensamarbejdet. Parallelaftaler: Danmark har fire parallelaftaler med EU, der muliggør, at Danmark trods retsforbeholdet deltager i dele af EU s retlige samarbejde. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden synes der ikke længere at være mulighed for, at Danmark får yderligere parallelaftaler. Der er ingen af parallelaftalerne, der er inden for politi- og strafferetten. Danmark har sendt en ansøgning til Kommissionen om at få lov til at deltage i Europol, PNR-registret og Eurojust. Kommissionen har endnu ikke svaret på Danmarks anmodning. Danmarks retsforbehold vil med sikkerhed føre til, at forskellen på den danske retstilstand og de andre 27 EU-landes retstilstand med tiden bliver større. Det giver udfordringer for Danmark, da vi vil være afskåret fra at deltage i de nye initiativer og i regler, der opdateres. Det er særligt problematisk, da Danmark i dag deltager i størstedelen af EUsamarbejdet inden for politi- og strafferet, fordi reglerne er vedtaget før Lissabontraktatens ikrafttræden. Den nuværende danske retstilstand er altså indrettet efter, at Danmark samarbejder med de andre EU-lande. Når Danmark 3

4 glider ud af retsakterne, fordi de Lissaboniseres, dvs. overgår til at blive overstatslige og dermed forbeholdsramte, vil Danmark skulle opfinde nye måder at samarbejde med de andre lande på vel og mærke mens de andre lande allerede har etableret en formel samarbejdsform. Dette stadig større gab mellem retstilstanden i Danmark og resten af EU fremhævede justitsminister Søren Pind under en briefing hos Tænketanken EUROPA den 27. oktober 2016 om Danmarks deltagelse i Europol-samarbejdet. Ministeren fremhævede ligeledes, at når forskellen mellem den danske og europæiske retstilstand bliver for stor, vil det få konsekvenser. Det har længe været kendt, at Danmark glider ud af EU s samarbejde inden for politi- og strafferet. Af Danmarks forbeholdsprotokol (Protokol 22) fremgår det, at man er bevist om, at Danmarks forbehold i betydelig grad vil begrænse Danmark deltagelse i vigtige områder af EU-samarbejdet. Det fremgår ligeledes af protokollen, at Danmark ikke vil forhindre de andre medlemslande i at udvikle samarbejdet yderligere. For at løse dette danske problem om, at vi langsomt, men sikkert, kommer til at stå uden for vigtige områder af EU s retssamarbejde, fik Danmark med Lissabontraktaten mulighed for at omdanne retsforbeholdet til en tilvalgsordning, som giver Folketinget lov til at beslutte, hvilke delområder under EU s politi- og strafferetlige område, vi ønsker at deltage i. Det var denne ordning, som befolkningen stemte nej til 3. december Efter nej-et er Danmark derfor fortsat i en uholdbar situation, der betyder, at Danmark i betydelig grad sættes uden for vigtige dele af EU-samarbejdet. Danmark har heller ikke indflydelse på, hvordan samarbejdet, der i disse år undergår en enorm udvikling, kommer til at se ud, og retstilstanden i hhv. Danmark og de øvrige EU-lande bliver mere og mere forskellig. Bagerst i notatet findes en oversigt over de retsakter, Danmark er røget ud af, er på vej til at ryge ud af og ryger ud af på sigt. Allerede uden for døren Der er allerede retsakter inden for det europæiske politisamarbejde, hvor Danmark er helt afskåret fra at deltage. Det gælder også på områder, hvor Danmark tidligere har deltaget. Eksempelvis har Danmark tidligere deltaget i den europæiske politiskole (CEPOL). Men da det nye retsgrundlag for agenturet trådte i kraft den 1. juli i år, kunne Danmark ikke længere deltage pga. retsforbeholdet. Lavpraktisk betyder det, at danske politibetjente ikke længere 4

5 har adgang til at deltage i de mange kurser, som agenturet afholder for at videreuddanne politiet i håndteringen af den grænseoverskridende kriminalitet. heller ikke i den europæiske beskyttelsesordre, der giver ofre for f.eks. stalking mulighed for at medbringe deres tilhold til andre EU-lande, og heller ikke i de regler, der gør det muligt for politiet at tilgå EU s fingeraftryksdatabase for asylansøgere og andre irregulære indvandrere (Eurodac). Det samme gælder for reglerne i konfiskationsdirektivet, der fastsætter, hvornår aktiver kan konfiskeres eller indefryses, når der er begået grov, grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er dog stadig bundet af de gamle regler. Det gælder dog i praksis kun til Storbritannien har forladt EU, da Rådets Juridiske Tjeneste har meddelt, at hvor kun et medlemsland er bundet af de gamle retsakter, da vil disse retsakter miste deres praktiske betydning og derfor ikke have nogen virkning i forhold til det tilbageværende medlemsland. 1 Som situationen er i dag, er det kun Danmark og Storbritannien, der er med i de gamle regler. Den korte bane EU udvikler løbende nye værktøjer til at sikre bedre og mere effektiv kriminalitetsbekæmpelse. Særligt de mange terrorangreb mod europæiske hovedsteder i 2015 og 2016 har været medvirkende til det intensiverede samarbejde. På den korte bane står Danmark til at ryge ud af en række nye retsakter. EU har for nyligt vedtaget PNR-registeret, der sikrer, at alle lande indhenter passageroplysninger, og at disse oplysninger deles mellem landenes politimyndigheder til brug for opklaring af terrorisme og grov grænseoverskridende kriminalitet. Disse regler træder i kraft i landene senest i maj 2018, men Danmark kan ikke være med. Der er også nye regler på vej for to EU-agenturer, hvor Danmark i dag deltager fuldt ud. Den ene er Den Europæiske Politienhed, Europol, som Danmark som bekendt må forlade senest 1. maj 2017, hvis vi ikke får en særaftale med EU. Det andet EU-agentur er Eurojust anklagemyndighedernes pendant til Europol i grænseoverskridende sager. Kommissionen stillede forslag til revision af retsgrundlaget for Eurojust i 2013, og forhandlingerne pågår stadig. Det betyder, at der sandsynligvis kun er et par år tilbage, før Danmark også må forlade dette EU-agentur. Regering har anmodet om, at Danmark knyttes til Eurojust og PNRregistret via særaftaler. Det er endnu usikkert, om det kan lade sig gøre, da Kommission ikke har besvaret Danmarks anmodning, der blev sendt den 13. maj 1 Justitsministeriets notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EUretsakter, EEU, alm.del, , bilag 42. 5

6 I forhold til EU s system for udveksling af straffeattester (ECRIS), kan Danmark ikke deltage i den nye overbygning, der skal sikre, at der ikke kun sker udveksling af straffeattester, når der er tale om EU-borgere, men også hvis der er tale om tredjestatsborgere. Reglerne er ikke færdigforhandlet, men når de er, står Danmark uden for den nye del vedrørende tredjestatsborgere, mens vi stadig deltager i den del, der handler om udveksling af EU-borgeres straffeattester. Den 27. maj 2017 træder nye regler for at fremskaffe bevismateriale over grænserne i kraft. Den europæiske efterforskningskendelse, som retsakten hedder, skal erstatte og udbygge de mange forskelligartede regler, der regulerer området i dag. Danmark kan ikke deltage i det nye regelsæt, men bliver som udgangspunkt i de gamle. Det er usikkert hvilken betydning det vil få i praksis, når de andre landes myndigheder arbejder under de nye regler, mens de gamle regler skal bruges i forhold til Danmark. En række lande har meddelt, at de er utilfredse med denne retstilstand. 3 På et møde i Europaudvalget i 2014 redegjorde Justitsministeren for, at hvis Danmark skulle stå tilbage som det eneste medlemsland, der fortsat er bundet af de gamle regler, da vil de gamle retsakter ikke have nogen praktisk virkning i forhold til Danmark. 4 Denne opfattelse flugter med Rådets Juridiske Tjenestes opfattelse af sagen. Irland står ligesom Danmark uden for reglerne, men kan pga. deres tilvalgsordning til enhver tid tilvælge de nye regler. Flere døre lukkes for Danmark på sigt For en række af EU s politiværktøjer er revisionen af reglerne endnu ikke påbegyndt. Det det giver dog kun Danmark en stakket frist, da alle disse værktøjer før eller senere vil blive ført op i det almindelige EU-samarbejde, hvor Danmark ikke kan deltage pga. retsforbeholdet. Det nok vigtigste eksempel er den europæiske arrestordre, der siden ikrafttrædelsen i 2004 har været et af de vigtigste værktøjer til at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet i EU. Reglerne sikrer, at forbrydere ikke kan flygte til et 2 Svar på udvalgsspørgsmål om hvilke formelle og uformelle initiativer regeringen har taget for at sikre en dansk parallelaftale om Europol, 2016, EUU alm.del, , svar på spørgsmål 137 Offentligt 3 Erklæring af 13. marts 2014 fra Østrig, Belgien, Bulgarien, Estland, Frankrig, Tyskland, Italien, Luxembourg, Holland, Spanien, Sverige og Slovenien vedr. vedtagelse af direktiv om den europæiske efterforskningskendelse i straffesager, 2014, 4 Justitsministeriets notits om ophævelse af EU-retsakter i forbindelse med vedtagelsen af nye EUretsakter, 2015, EEU, alm. Del, , bilag 42. 6

7 andet EU-land og dermed undgå retsforfølgning. Reglerne er særdeles effektive og førte fra til udleveringer i EU. 5 Et andet vigtigt værktøj er EU s system for gensidig anerkendelse af fængselsstraffe og overførelse af indsatte. Reglerne giver mulighed for, at danskere, der er idømt fængselsstraffe i et andet EU-land, kan overføres til danske fængsler og omvendt. Netop muligheden for at sende udenlandske kriminelle til udlandet for at afsone er et højpolitisk emne. Det skyldes ikke mindst, at 27 pct. af de indsatte i de danske fængsler er af udenlandsk oprindelse. 6 Der er således et stort politisk ønske fra dansk side om, at så mange som muligt sendes til afsoning i deres hjemlande. 7 EU har også regler for oprettelse af fælles efterforskninger på tværs af landegrænserne. Selve retsgrundlaget for disse regler kan Danmark deltage i ind til videre, men fordi Danmark på den korte bane ryger ud af Europol og Eurojust, vil der opstå problemer i forhold til dansk deltage i på efterforskningsholdende, når de oprettes i disse regi. Udover disse værktøjer har EU også et system til udveksling af EU-borgeres straffeattester (ECRIS). Reglerne betyder at det land, hvor en person er statsborger, modtager og registrerer straffedomme fra andre medlemslande. Disse oplysninger kan udveksles med andre lande i forbindelse med straffesager. Dette kan have stor betydning i forbindelse med strafudmålingen, da tidligere straffedomme i almindelighed er det man kalder en skærpende omstændighed dvs. en omstændighed, der kan give strengere straf. 8 Hver måned indgives der i gennemsnit anmodninger om udlevering af straffeattester pct. af disse giver et positivt resultat. Prüm-afgørelsen giver mulighed for søgning i de andre landes DNA-, fingeraftryks- og motorkøretøjsregistre. Systemet fungerer på hit, no hit-basis, hvilket kort sagt betyder, at man alene kan se, at der er et hit ved søgningen, men ikke de bagvedliggende oplysninger. Er der et hit, udveksles supplerende oplysninger 5 Hvad er den europæiske arrestordre?, den Europæiske E-justice-portal, 2014, justice.europa.eu/content_european_arrest_warrant-90-da.do. 6 Regeringen vil sende udenlandske kriminelle til udlandet for at afsone, TV2, 2016, Bemærk at det selvfølgelig ikke er alle 27 pct., der er fra andre EU-lande. EU s regler gælder ikke for personer fra f.eks. USA. 7 Bredt flertal vil sende udenlandske kriminelle bag tremmer i hjemlandet, BT, 2014, 8 Straffelovens 80, nr Rapport fra kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelse af Rådets rammeafgørelse 2009/315/RIA af 26. februar 2009 om tilrettelæggelsen og indholdet af udvekslinger af oplysninger fra strafferegistre mellem medlemsstaterne, 2016, COM(2016) 6 final. 7

8 ved de almindelige kanaler, dvs. primært gennem Europols kommunikationskanal SIENA. Kommissionen overvejer også at oprettet et europæisk informationssystem vedrørende politiregistre (EPRIS). Systemet skal ligne det, der kendes for Prümafgørelsen, hvor medlemslandenes politimyndigheder kan søge i hinandens registre, men alene få at vide, om der er et hit eller ej. Den efterfølgende udveksling af oplysninger vil skulle ske via eksisterende informationsudvekslingsinstrumenter som f.eks. SIENA. Dette system vil Danmark også stå udenfor. Schengen-redningen Selvom Danmark har et retsforbehold, hvilket omfatter hele det retlige område (dvs. også Schengen-reglerne), betyder Danmarks Schengen-teknikalitet, at i alle Schengen-reglerne på mellemstatsligt niveau. Det er vigtigt, fordi det betyder, at Danmark også kan deltage i de regler inden for Schengen, der giver politiet en række afgørende værktøjer. Dermed bliver Schengen-tilknytningen en delvis redningskrans for Danmark. Dette er dog langt fra det samme som at deltage fuldt ud i det politimæssige samarbejde. Schengen-reglerne giver f.eks. dansk politi mulighed for, at forfølge kriminelle over f.eks. den tyske grænse, hvis sporet er varmt. Det er det, der kaldes hot pursuits. Schengen-reglerne giver også danske myndigheder mulighed for at trække på en af de største efterlysningsdatabaser i verden. Schengeninformationssystemet SIS II indeholder mere end 63 millioner oplysninger på alt fra stjålne pas og nummerplader, til forsvundne personer, fremmedkrigere og personer, der er arrestordre på. Danmark søgte 5,6 millioner gange i databasen i 2015, og fik på baggrund af søgninger hit flere gange dagligt, ligesom udenlandske myndigheder fik hit mange på danske indberetninger. 10 Til dette system er også tilknyttet regler om udveksling af supplerende oplysninger. Det står de døgnbemandede SIRENE-kontorer i medlemslandene for. De kan efter et hit i SIS II-databasen indhente og udveksle supplerende oplysninger fra det medlemsland, der har lagt efterlysningen op i SIS II. I Danmark hører SIRENE-kontoret under Rigspolitiet, og der arbejdet ca. 20 medarbejdere. 10 Schengen-exit vil skade politiets arbejde, Tænketanken EUROPA, 2016, 8

9 Bilag 1. EU s politisamarbejde Retsakt Indhold Dansk deltagelse Områder, som Danmark allerede står udenfor CEPOL (2015/2219/EU) EURODAC-adgang for politiet (603/2013/EU) Konfiskationsdirektivet (2014/42/EU) Den Europæiske beskyttelsesordre (2011/99/EU) CEPOL er EU s politiskole, hvor politiet og andre retshåndhævende myndigheder kan deltage i kurser om f.eks. menneskesmugling eller andre typer af grænseoverskridende kriminalitet. EURODAC er et informationssystem, der indeholder fingeraftryk af asylansøgere og nogle illegale indvandrere. via en parallelaftale, men ikke i den del, der sikrer politiet adgang til oplysningerne. Direktivet fastsætter regler om, hvornår aktiver kan konfiskeres eller indefryses, når der er begået grov grænseoverskridende kriminalitet. Danmark er stadig bundet af de gamle regler. Direktivet indfører en mekanisme, der giver mulighed for, at afgørelser om tilhold mod f.eks. en voldelig eksmand, anerkendes i andre EU-lande. ikke. ikke, men har anmodet om en parallelaftale. ikke. ikke. Den Europæiske Efterforskningskendelse (2014/41/EU) PNR-oplysninger (2016/681/EU) ECRIS for tredjestatsborgere (forhandlingerne pågår) Eurojust (2002/187/RIA) (forhandlingerne pågår) Områder, som Danmark er på vej ud af Direktivet indfører et samlet system til at fremskaffe bevismateriale over grænserne. Der indføres en pligt til at anerkende og fuldbyrde hinandens afgørelser. Systemet erstatter og udbygger en række forskellige retsakter. stadig i de andre retsakter. Direktivet opretter et netværk af nationale passageroplysningsregistre som politi og efterretningstjenester kan tilgå i forbindelse med grov grænseoverskridende kriminalitet og terror. Europa-Parlamentet og Rådet forhandler i øjeblikket om at udvide ECRIS, så også tredjestatsborgeres straffeattester omfattes. Eurojust er anklagemyndighederne pendant til Europol. Agenturet deltager i de fælles efterforskningshold og har en vigtig rolle at spille ift. den europæiske arrestordre og efterforskning på tværs af grænserne. ikke (ikrafttræden 22. maj 2017). ikke. Danmark har anmodet om en parallelaftale (ikrafttræden 25. maj 2018). ikke. kun ind til den nye forordning træder i kraft. Danmark har anmodet om en parallelaftale. 9

10 Europol (2002/465/RIA, pr. 1. maj /794/EU) Den Europæiske Politienhed, Europol, hjælper nationale myndigheder med bekæmpelsen af grænseoverskridende kriminalitet. Samarbejdet smidiggør informationsudveksling, fælles efterforskningshold og sikker kommunikation blandt deltagerne. til 1. maj Danmark har anmodet om en parallelaftale. Den Europæiske Arrestordre (2002/584/RIA) ECRIS (2009/316/RIA) Fælles efterforskningshold (2002/465/RIA og MLAkonventionen) Prüm-afgørelsen (2008/615/RIA) Overførsel af indsatte og anerkendelse af domme (2008/909/RIA) Hot pursuits (Schengen-konventionen) Schengens Informationssystem (SIS II) (1987/2006/EF, 2010/261/EU) SIRENE-kontorerne Bemærkning: Listen er ikke udtømmende. Områder, som Danmark indtil videre kan deltage Den Europæiske Arrestordre sikrer let og smidig udlevering af personer mellem EUlandene, hvis personen har begået alvorlige strafbare forbrydelser. Reglerne sikrer, at forbrydere ikke kan flygte over grænserne for at undgå strafforfølgning. ECRIS står for European Criminal Records Informations System. Systemet sikrer, at medlemslandene udveksler information om straffedomme med statsborgerskabslandet, og at informationer om straffeattester udveksles med andre EU-lande til brug i straffesager. Reglerne omfatter pt. kun EUborgere. Fælles efterforskningshold oprettes af to eller flere medlemslande med et bestemt formål, f.eks. efterforskning af et terrorangreb. Europol og Eurojust kan deltage og finansiere holdene. Afgørelsen giver mulighed for fælles patruljering mellem to eller flere lande og mulighed for at søge i andre landes DNA-, fingersaftryks- og bilregistre baseret på hit, no hit -systemet. Er der hit, skal myndighederne udveksle oplysninger af andre kanaler. Reglerne sikrer gensidig anerkendelse af fængselsstraffe mellem EU-landene, og at udenlandske kriminelle kan afsone i deres hjemland. Hot pursuit eller forfølgelse af varme spor giver andre landes politi mulighed for at forfølge kriminelle hen over grænserne, hvis de bliver taget på fersk gerning. Schengens Informationssystem er Schengens-medlemmernes efterlysningsdatabas, der indeholder 63 mio. indberetninger om alt for savnede personer, efterlyste forbrydere og genstande. Der er døgnbemandede SIRENE-kontorer i alle Schengen-landene. Hver gang der er et hit i SIS II-systemet, kan kontorerne via sikre kanaler udveksle yderligere oplysninger (Schengen). (Schengen). (Schengen). 10