Rev: de ægte, de kunstige og de vragede

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Rev: de ægte, de kunstige og de vragede"

Transkript

1 Af Josianne G. Støttrup Rev: de ægte, de kunstige og de vragede Indledning Denne artikel er et sammendrag af 2 DFU-rapporter (nr.42, 42a og 63), som blev udarbejdet i løbet af et 2- årigt projekt vedrørende kunstige rev og deres anvendelse. Formålet var at undersøge mulighederne for at reetablere, beskytte og udvikle fiskeressourcer herunder også hummer i de indre danske farvande gennem etablering af kunstige rev. Forfatterne til de to rapporter er samarbejdspartnere fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (fisk og hummer) Danmarks Miljøundersøgelser (bundfauna og flora) Dansk Hydraulisk Institut (hydrografi, hydrodynamiske forhold og design) Skov- og Naturstyrelsen (materialevalg og hårdbundsudnyttelse) Danmarks Fiskeriforening (rev- og vragfiskeri) AgriContact (hummer og information om den japanske udvikling på området). Der henvises til disse to rapporter for mere detaljeret information om de enkelte afsnit. Hvad er et kunstigt rev? Ud fra en biologisk synsvinkel kan næsten en hvilken som helst menneskeskabt konstruktion i havet betragtes som et kunstigt rev. I den videnskabelige litteratur er der meget forskellige holdninger til, hvorvidt kunstige rev skal betragtes på linje med naturlige rev eller som fouling 1 ) - objekter. Uanset de bagvedliggende motiver og natursyn, udvikles der et varieret plante- og dyreliv på næsten en hvilken som helst konstruktion. Hvis det ydermere drejer sig om holdbare stenlignende materialer, er det sandsynligt, at det udviklede plante- og dyreliv ikke adskiller sig væsentligt fra tilsvarende på naturlige stenrev. Kunstige rev er blevet udlagt mange steder i verden enten med det formål at tjene som naturforbedring eller med andre primære formål, som for eksempel havinstallationer såsom olieplatforme eller rørledninger. De kan også opstå tilfældigt i forbindelse med for eksempel skibsvrag eller tab af gods fra et skib. Også i de indre danske farvande findes der utallige kunstige rev, som er opstået i forbindelse med skibsvrag eller diverse havinstallationer. Fisk samler sig omkring disse installationer, et velkendt fænomen som historisk har være kendt og udnyttet af fiskere. 1 ) Her forstået som et egentligt affaldsprodukt, der udsættes/efterlades i havet og som begroes af marine organismer 56

2 I tropiske og subtropiske dele af verden har man længe haft en målrettet udlægning af kunstige rev. Japan har f.eks. en solid tradition for dette arbejde, som blev grundlagt midt i 50 erne ud fra et ønske om at øge de eksisterende fiskeriressourcer. Det har siden udviklet sig til en integreret del af kystzone-forvaltningen for at sikre eller videreudvikle lokale kystnære fiskerier. Frem til i dag har Japan udlagt mere end kunstige rev med et samlet volumen på 17 mio. m 3, og det skønnes at have påvirket et areal på omkring km 2. Dette svarer til et område som Kattegat. I alt er der dokumenteret udlægning af kunstige rev i 29 lande, men med meget forskellige formål. Hvorfor udlægges kunstige rev? I lande hvor man har konstateret store skader på naturlige koralrev som konsekvens af en intensiv udnyttelse, har man flere steder forsøgt at genskabe revene. Sådanne tiltag ses for eksempel ved Maldiverne, Sri Lanka og ved Australien. I Europa er det primært lande omkring Middelhavet, der har vist en interesse for kunstige rev, og i mange tilfælde har det primære formål været at beskytte kystnære habitater mod illegalt trawlfiskeri. Kunstige rev har også været udlagt med det formål at ændre fiskerimønstret, for eksempel ved at skabe eller øge det kystnære fiskeri. Udlægning af disse kystnære kunstige rev reducerer sejltiden for den enkelte fisker, og energiforbruget reduceres væsentligt ikke alene pga. den kortere sejltid, men også pga. det mere effektive fiskeri på disse rev. Derudover har kunstige rev været benyttet med det primære formål at sikre kystlinien eller været udlagt som forskningsobjekt. Endelig har kunstige rev været udlagt med det formål direkte eller indirekte at komme af med uønsket affald, f.eks. bilvrag. Uanset det primære formål kan de ændringer af det stedlige miljø, som udlægning af kunstige rev medfører, være en ny etablering eller en genetablering af et tidligere miljø. Form og materiale Kunstige rev har i de senere år ikke været udpræget populære hos miljøbiologer. Forklaring på det dårlige renommé er sandsynligvis de materialer, der historisk har været anvendt og dermed associationen til affaldsdeponering. Eksemplerne er talrige og omfatter revkonstruktioner af stabiliseret aske fra affaldsforbrændingsanlæg eller fra oliefyrede kraftværker og støbte blokke, hvor restprodukter fra kraftvarme produktion indgår i forskellige koncentrationer med cement og/eller kalkhydrat som stabilisator. Der er mange eksempler fra bl.a. USA på rev bygget af skibs- eller bilvrag. Gamle bildæk har været anvendt til kunstige rev bl.a. i Malaysia og på Filippinerne. Olieproduktionsplatforme omdannet til kunstige 57

3 Heller ikke Nordsømuseets fisk kan modstå det kunstige vrag i Oceanariet. Foto: Nordsømuseet. 58

4 rev (rigs to reefs), kendes fra bl.a. USA s østkyst. I Malaysia er kunstige rev af PVC blevet etableret. Holdbarheden af de forskellige materialer har i en del tilfælde været undersøgt, men generelt mangler der kendskab til det kemiske indhold af de anvendte materialer, til holdbarheden eller til muligheden for lækage af miljøfremmede stoffer. Japanske undersøgelser af marine konstruktioner har vist, at jern og armeret beton er de mest egnede byggematerialer, hvad angår holdbarhed. Der foreligger ikke kemiske analyser af konstruktionerne over tid. Væltede olieplatforme skønnes at have en levealder på omkring 300 år, mens armeret beton med en dækning af armeringen på mellem 5,5 og 7,5 cm beton skønnes at være holdbar i 100 år. Det er dette materiale, der har været anvendt for eksempel ved konstruktion af Storebæltsbroen. Det væsentligste forskel mellem blokke af beton og af stabiliseret aske er hovedkomponenten, som er sand i beton, mens det er aske i askeblokke. Undersøgelser har vist, at askeblokke er halvt så stærke i forhold til cementblokke efter samme eksponeringstid. Hvis askeblokken nedbrydes, er der risiko for frigørelse af for eksempel tungmetaller i asken. Et rev kan bestå af et enkelt typeelement, præfabrikeret i for eksempel beton, som på havbunden sættes sammen med andre elementer til en rev-enhed. Det enkelte element kan have mange forskellige udformninger, og det har ikke manglet på fantasi, hvad angår disse udformninger. Det samme gælder for rev-enhederne som eksempelvis kan veje fra 1 til 40 tons og have en højde fra 1,5 m til 8 m. Disse enheder kan placeres på havbunden i varierende mønstre med en varierende afstand og kan tilsammen dække et mindre eller større område på m 2. Fiskebiologisk viden spiller i denne sammenhæng en vigtig rolle for at opnå det maksimale udbytte af de udlagte revelementer. Produktion eller tiltrækning? I litteraturen findes der flere henvisninger til japanske observationer helt tilbage til slutningen af 1700-tallet af fisketiltrækningseffekten ved skibsvrag, og dette gav ophav til målrettet udlægning af trækonstruktioner for at tiltrække fisk. I Europa blev de første korkflådekonstruktioner benævnt incannizati eller kannizzati, anvendt af sicilianske og maltesiske fiskere til at tiltrække bl.a. guldmakrel, Coryphaena hippurus, og lodsfisk, Naucrates ductor. Disse ofte flydende anordninger går under fællesbetegnelsen FAD 2 ), og har det formål inden for en kort tidshorisont (timer) at tiltrække primært pelagiske fisk og er måske nærmest at betegne som en art fiskeredskaber. I lighed med FAD har kunstige rev også en veldokumenteret tiltrækkende effekt på fisk. Der er således blevet dokumenteret en højere fangsteffektivitet (CPUE 3 ) ved udlægning af kunstige rev ved sammenligning med kontrol områder. Dette bekræfter også fiskernes egne erfaringer fra fiskeri omkring vrag og andet revfiskeri, som omtales senere i denne artikel. Effekten af udlægning af et kunstigt rev har i nogle tilfælde været 2 ) FAD: Fish Attraction Device; en anordning til at tiltrække fisk 3 ) CPUE: Catch Per Unit Effort; fangsteffektivitet 59

5 stor ikke alene på grund af et øget fangstudbytte, men også på grund af lavere omkostninger ved besparelser på brændstof og arbejdskraft. Det er både fladfisk og pelagiske fisk, der tiltrækkes af kunstige rev; men effekten (antal arter og tæthed) er afhængig af flere økologiske faktorer. Habitatkompleksiteten et mål for hvor geometrisk kompleks revstrukturen er er blevet demonstreret at have en positiv indflydelse på fladfisk, selvom de formodes at være forholdsvis indifferente overfor geometriske former på meget stor skala. Konstruktionshøjden er følgelig af betydning, idet de fleste demersale (bundlevende) fisk forbliver under en højde af 3 m fra havbunden, så meget høje rev synes ikke at være effektive i disse tilfælde. Store arealer dækket af forholdsvis lave profiler (< 3m) er den mest effektive måde til at øge forekomsten af fisk. Ved en undersøgelse af et mindre beton- fiskehus -rev ud for Taiwan blev der dokumenteret store turbulenser i isotermerne omkring revet, hvilket fremkom ved at varmt overfladevand blev transporteret ned på middeldybder (10 m), eller koldt bundvand med høj saltholdighed blev ført op mod overfladen. Disse frontzoner blev sat i forbindelse med de gode fiskeforhold omkring revet. Mange undersøgelser har påvist usædvanlig høje forekomster af larver og juvenile fisk på kunstige rev, og samtidig er der god dokumentation for at skjul overfor prædatorer på kunstige rev, medfører øget overlevelse. Det er blevet påvist hos et antal koralrevsfisk, at overlevelse og rekruttering var stærkt afhængig af antallet af skjul. Andre undersøgelser har beskrevet fiskenes adfærd omkring kunstige rev. Fiskene samler sig i stimer omkring revene om dagen, men spredes om natten. Kunstig belysning 60

6 fra overfladen kunne dog samle spredte fisk om natten. Ligeledes har strømforholdene en indflydelse på tiltrækningseffekten, idet nogle fiskearter orienterer sig mod strømmen, mens andre ikke viser nogen særlig præference. Det centrale spørgsmål er, om et kunstigt rev skaber en øget produktion af fisk eller bare tiltrækker fisk. Hvis passende habitat er den begrænsende faktor for en fiskepopulation, er der gode muligheder for at øge bestanden ved at skabe mere tilgængelig habitat. Dette argument har især vist sig gyldigt for arter, der i høj grad er habitatafhængige som f.eks. hummer, der ydermere bevæger sig inden for et meget snævert område. Endvidere kan et kunstigt rev virke fremmende på en fiskepopulation hvis dens byttedyr ligeledes tiltrækkes af revet, eller produktionen øges på grund af dets tilstedeværelse, og føde er den begrænsende faktor for den pågældende art. Amerikanske undersøgelser af fiskemaver fra enkelte revfiskearter har vist, at % af deres føde var blevet hentet fra selve revet. Hvis en fiskepopulation på den anden side er rekrutteringsbegrænset, for eksempel ved en begrænset tilgang af fiskelarver, en høj prædation, utilstrækkelig føde i det juvenile stadium eller et for højt fiskeritryk, vil etablering af et kunstigt rev ikke medvirke til at øge bestanden, og tiltrækningseffekten kan i nogle tilfælde øge fiskeritrykket og dermed bidrage til at nedbringe bestanden. Kvantificering af fisk og fiskeriudbyttet i og omkring hårdbund/rev foretages ikke i Danmark og er i øvrigt også vanskelig at gennemføre. I udlandet foretages produktionsestimeringer i forbindelse med monitering af kunstige rev vha. dykkerobservationer, undervandsvideooptagelser eller ved en kombination af disse metoder. Disse suppleres med fiskeri med forskellige redskaber i forsøg på at kvantificere migration og immigration i systemet. Maveundersøgelser af nøglearter kan anvendes til at klarlægge og kvantificere fiskenes anvendelse af revet. ECOPATH er en computermodel af fiskeøkosystemer, der på grundlag af blandt andet fiskeridata kan kvantificere energiflow, produktion og biomasse af forskellige grupper. Denne model tager hensyn til effekten af ændringer i den fødemængde, der produceres på de lavere trofiske niveauer og er med succes tidligere benyttet til at modellere naturlige rev. Modellen, som er beskrevet i reference 2 (Støttrup, 1999), vil derfor med fordel kunne anvendes til at vurdere effekten af etableringen af et kunstigt rev. Kolonisering af et kunstigt rev begynder inden for timer eller dage fra udlægningen, og der er mange studier, der har beskrevet successionen af alger og invertebrater på kunstige rev. Rekruttering sker fra nærliggende områder enten ved migration eller ved settling af sporer og larver. Fordi de fysiske og biologiske karakteristika varierer, såvel geografisk som med sæsonen og over en årrække, er det usandsynligt at det vil kunne lade sig gøre nøje at forudsige et bestemt koloniserings- og successionsforløb. Desuden er revene også så forskelligt konstruerede, at det kan være svært at finde en fælles målestok at sammenligne deres resultater efter. En fællesnævner kan være strukturens horisontale udstrækning eller strukturkompleksitet, som kan være en bestemmende faktor for artsfore- 61

7 komst og -rigdom. Der findes dog endnu ikke generelt accepterede kriterier for beskrivelse af strukturkompleksitet, hvilket er en forudsætning for at kunne sammenligne data fra forskellige rev eller for at undersøge, om et rev har opfyldt udsætningskriterierne eller forventningerne. Vrag- og revfiskeri omkring Danmark Der findes i Danmark et veludviklet vrag- og revfiskeri med både garn- og trawlredskaber, og det er karakteriseret af store, kortvarige fangster. I Kattegat er vragfiskeriet koncentreret nord/nordøst for Læsø og øst/sydøst for Anholt og Hesselø. Fiskeri på sten- og hårdbundsområder foregår på samme måde som på vrag og rev, og disse områder er især hyppige i det østlige Kattegat. Målarter for rev- og vragfiskeri er primært torsk, Gadus morhua, men andre arter såsom mørksej, Pollachius virens, lyssej, Pollachius pollachius, og lange, Molva molva, er også betydningsfulde. Tilsyneladende har lyssej og lange en stærkere tilknytning til vrag og rev og fiskes derfor mere effektivt. Dybvandshummer tiltrækkes tilsyneladende også af rev og vrag, og fiskes med trawl med nutidens præcise lokaliseringsudstyr helt tæt på disse strukturer. Trawlfiskeriet ved vrag og rev foregår fortrinsvis i vinterperioden, og selve redskabet udstyres ofte med store plastikkugler og gummipropper på bundtov eller -kæde for at sikre, at trawlens underkant kan køre hen over forhindringer på bunden. Den enkelte trawlfisker specialiserer sig gerne på et mindre antal vrag; men der fiskes gerne på omkring 50 forskellige vrag. Fiskerne opnår igennem dette fiskeri stort kendskab ikke alene til vragene og deres placering, men også til fiskenes adfærd i forhold til vrag og rev. Garnfiskere fisker på et større antal vrag (ca. 150) end trawlfiskere, og på en enkelt fisketur sættes garn på omkring 8-15 vrag, de fleste på dybder mellem 35 og 55 meter. Garnene sættes helst på tværs af og gerne i kontakt med vragene, og der fiskes i dagtimerne. Forekomsten af lus (krebsdyr) er blevet fremhævet som et problem, som kan ødelægge fangsten på meget kort tid (timer). Tilsyneladende er dette problem lokaliseret til enkelte vrag i bestemte perioder. Fangsten ved vragene kan være meget stor, og der er rapporteret fangster på 5 7 tons i slæb med trawl i min. Fiskeriudbyttet på de enkelte vrag varierer med tiden og er formentlig afhængig af mange faktorer. Sandsynligvis har vragets placering i forhold til strømmen og til fiskenes vandringsruter og fødesøgningsområder en indflydelse på dets tiltrækningseffekt. Andre aspekter som vragets alder, størrelse og form kan også være af betydning. De fisk, der fanges på vrag, er større og har en højere kommerciel værdi. Ud fra et økologisk perspektiv er denne form for fiskeri at foretrække, specielt hvis den foregår med ikkeslæbende redskaber, fordi den i høj grad er selektiv med lav kassation og ikke påvirker havbunden. Vælger man at udlægge kunstige rev i Kattegat for at genetablere tidligere rev-områder, vil dette dog ikke påvirke trawl-fiskeriet negativt, fordi et rev af naturbeskyttelsespolitiske grunde kun vil kunne udlægges på områder, hvor der er blandet eller hård bund, og hvor 62

8 der derfor normalt alligevel ikke trawles. Stenfiskeri i de indre danske farvande I de indre danske farvande har indvinding af sten fortrinsvis til brug i forbindelse med havneanlæg fra havbunden fundet sted i årtier, men det er ikke i dag muligt at angive et præcis tal på hvor store mængder sten, der er blevet fisket op. Skønsmæssigt svarer det stenmateriale, der er blevet fisket op siden 1950 til et mængde på 1.4 millioner m 3 og stammer fra den stenede bund langs kysterne på områder, hvor vanddybden er mindre end 10 meter. Konsekvensen af denne aktivitet har ikke været undersøgt, men det må antages, at den øverste del af stenrev og dermed en vigtig habitat i flere områder er blevet fjernet. Ændring i havbundens topografi må også formodes at have betydning for de lokale hydrodynamiske forhold og dermed det tilhørende dyre- og planteliv i området. Den arealmæssige udbredelse af stenrev i danske farvande kendes ikke i detaljer, og først i 1990 erne er man påbegyndt en detaljeret indsamling af viden om de danske stenrev med en akustisk kortlægning efterfulgt af en biologisk analyse af forekomst af plante og dyreliv (fisk er dog ikke medtaget i denne analyse). I EUdirektivet om bevaring af arter og levesteder, som blev vedtaget i 1992, blev denne naturtype specifikt nævnt og fik dermed en særlig status. Fra dansk side er 15 stenrev indstillet til opnåelse af særstatus. Hydrodynamiske forhold Ved udlægning af et kunstig rev er det også vigtigt at tage hensyn til de hydrodynamiske kræfter på revet, samt dets indflydelse på omgivelserne. Revet vil primært blive påvirket af strøm, men er også afhængig af bølgedybden på lokaliteten. Der vil let kunne ske erosion omkring revet forårsaget af forskelle i transport af sediment eller af turbulens, hvor materiale hvirvles op fra bunden. Disse kræfter kan forårsage, at et kunstig rev enten vælter eller bliver helt eller delvis begravet. På den anden side vil revet påvirke omgivelserne ved at nedsætte strømningen lige umiddelbart omkring revet, ændre bølgefeltet og i tilfælde af lagdeling på området omblandingen. Et kunstigt rev kan betragtes som en undervands-bølgebryder indenfor en bestemt afstand (og dybde) fra kysten og kan derfor konstrueres med det sekundære formål at beskytte en kyststrækning. Effekten er afhængig af de lokale bølge-klima-forhold og dybden, størrelsen og formen af konstruktionen, men kan bestemmes inden udlægning. Dette kunne med fordel anvendes til beskyttelse af havneindsejlinger, dels for at mindske bølgerne i indsejlingskanalerne, dels for at nedsætte partikelsedimentation i indsejlingskanalerne. Strømgeometrien omkring et kunstigt eller naturligt rev vil sammen med andre fysiske-biologiske faktorer påvirke det plante- og dyresamfund, der etableres, og bør indgå i en eventuel undersøgelse af den biologiske diversitet på revet. Beskrivelse af strømmen nær og på et rev foretages ved hjælp af fysiske modelforsøg med en detaljeringsgrad af de generelle havstrømme eller de bølgegenererede strømme på omkring 200 x 200 m. 63

9 Detaljeringsgraden kan være ned til 5-10 cm med yderligere anvendelse af numeriske beregninger, men selv om beregningsværktøjer findes i dag, kræver disse beregninger store ressourcer at gennemføre. Konklusionen fra projektet er, at der ved eventuel etablering af kunstige rev bør gives prioritet til naturgenopretning i havområder. Med den viden, der findes i dag, er der store potentialer for genopretning af hårdbund og stenrev på en struktureret måde på linie med de naturgenopretningsprojekter, der er foretaget i stor skala på det terrestriske miljø. I første omgang anbefales et eksperimentelt kunstigt rev med mulighed for at undersøge miljøforholdene før og efter udlægningen. Udlægning af et eksperimentelt rev med veldefineret formål vil ikke alene fremme bevarelsen af havmiljøet, men også bidrage til en større forståelse af rev-økologi og betydning af rev- og hårdbundsområder for fisk, fiskeriet og miljøet i vor del af verden.ved en eventuel udlægning af et kunstigt rev, kan det dog kun anbefales at anvende natursten og/eller armeret beton. Et eksperimentelt kunstigt rev i Kattegat vil kunne udlægges med et eller flere af følgende formål: naturgenopretning bestandsophjælpning af hummer beskyttelse af opvækstområder øge og/eller bevare biodiversiteten Subsidiært vil følgende formål også kunne undersøges: kystzone-beskyttelse beskyttelse af havneindløb Endvidere i forbindelse med brobyggerier eller udlægning af havvindmøller, bør fundamenterne omkring disse konstruktioner udformes således, at de så vidt muligt vil kunne fungere som naturlige rev. Kreditering: Projektet omhandlende kunstige rev var financieret igennem FIUF midler fra Strukturdirektoratet. Ref. Nr. Rfo 3699/93. Referencer 64 Støttrup, J.G., H. Stokholm (eds.) (1997) Kunstige rev. Review om formål, anvendelse og potenitale i danske farvande. DFUrapport 42 og 42a Støttrup, J.G. (ed.) (1999) Kortlægning af stenrev, stenfiskeri og fiskeri på hårdbund samt metoder til videnskabelige undersøgelser af rev og hårdbund. DFUrapport 63

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord

Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Kortfattet redegørelse vedr. udlægning af sten i Flensborg Fjord Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 26. juni 2012 Poul Nordemann Jensen Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 5

Læs mere

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet

Stenrev i Denmark. Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012. DTU, Danmarks Tekniske Universitet Stenrev i Denmark Josianne Støttrup DTU Aqua - Sektion for Kystøkologi Temadag om Havbund og Fisk 7 Juni 2012 DTU, Danmarks Tekniske Universitet Dansk kystlinie 7314 km 1 km / 10 km 2 land Omkring 500

Læs mere

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet

Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Ålegræssets historiske udbredelse i de danske farvande Ålegræskonference 13. oktober 2010 Egholm, Ålborg Dorte Krause-Jensen Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet Baggrundsfoto: Peter Bondo Christensen

Læs mere

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler

Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler Status for kvælstof Status for Danmarks kvælstofudledninger og fremtidens behov samt marine virkemidler, Indhold 1) Status for Danmarks kvælstofudledninger 2) Tidsforsinkelse og vejen tilbage til et godt

Læs mere

HAV- OG FISKERIBIOLOGI

HAV- OG FISKERIBIOLOGI HAV- OG FISKERIBIOLOGI Siz Madsen KOLOFON HAV- OG FISKERIBIOLOGI 1. udgave 2008 ISBN 87-90749-08-1 UDGIVER Fiskericirklen COPYRIGHT Fiskericirklen FORFATTER Biolog Siz Madsen Født 1967. Har arbejdet med

Læs mere

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE

FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE FORSLAG TIL BESKYTTEDE OMRÅDER I KATTEGAT HØRINGSUDGAVE Titel: Forslag til beskyttede områder i Kattegat Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Må citeres med kildeangivelse.

Læs mere

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen

En hjælpende hånd til torsk i Østersøen RT.LAYOUT F&H 58.8,8 05/04/05 11:26 Side 62 En hjælpende hånd til torsk i Østersøen JOSIANNE STØTTRUP (jgs@dfu.min.dk) JONNA TOMKIEWICZ (jt@dfu.min.dk) HELGE PAULSEN (hep@dfu.min.dk) PER BOVBJERG PEDERSEN

Læs mere

Stenrev som marint virkemiddel

Stenrev som marint virkemiddel Miljø- og Fødevareudvalget 2015-16 MOF Alm.del Bilag 177 Offentligt Stenrev som marint virkemiddel Anders Chr. Erichsen Senior Rådgiver, Afdelingen for Miljø og Økologi, DHI Danmark Henrik Fossing (Aarhus

Læs mere

Jagten på den gode økologiske tilstand

Jagten på den gode økologiske tilstand Jagten på den gode økologiske tilstand Om de grundvilkår der definerer bundhabitaten og om de kvalitetsparametre der bestemmer dens økologiske tilstand Hvordan tages der højde for disse i miljøvurderinger?

Læs mere

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé

Blue Reef. Skov og Naturstyrelsen. Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé. Dansk resumé Blue Reef Påvirkning på sedimenttransportforhold - Dansk resumé Skov og Naturstyrelsen Dansk resumé 060707 Agern Allé 5 2970 Hørsholm Blue Reef BLUEREEF Tlf: 4516 9200 Fax: 4516 9292 dhi@dhigroup.com www.dhigroup.com

Læs mere

Fisk lægger rigtig mange æg

Fisk lægger rigtig mange æg Fisk lægger rigtig mange æg Erik Hoffmann (eh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Langt de fleste fisk formerer sig ved hjælp af æg der enten svæver frit i vandet eller synker

Læs mere

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012

Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner. 28. september 2012 Konference om videreudvikling af det faglige grundlag for de danske vandplaner 28. september 2012 Session 1 Kystvande SIDE 2 Fiskeriets betydning for miljøtilstanden og opfyldelse af miljømål i kystvandene

Læs mere

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe?

2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Stenrev i Limfjorden en anden måde at nå miljømålene på 2 km 2 stenrev = 800 tons N, kan det virkelig passe? Flemming Møhlenberg, Jesper H Andersen & Ciarán Murray, DHI Peter B Christensen, Tage Dalsgaard,

Læs mere

flodbølger Naturens værn mod

flodbølger Naturens værn mod FOTO: CARSTEN BRODER HANSEN Naturens værn mod flodbølger Af Carsten Broder Hansen, biolog og videnskabsjournalist Det nylige voldsomme jordskælv i Japan er blot det seneste i en række af meget store naturkatastrofer.

Læs mere

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt

Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Dansk Akvakulturs politik til sikring af bæredygtig åleopdræt Politik Dansk Akvakultur arbejder proaktivt for at sikre et bæredygtigt Dansk opdræt af ål. Det kræver tiltag på en række centrale områder,

Læs mere

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande

Landsstyret besluttede følgende på sit møde 20. november. Forvaltningsplan for opbygning af en fremtidig torskebestand i grønlandske farvande TEMA - Torsk Der er stor forskel på det kystnære og det havgående fiskeri. De havgående fartøjer, der skal have licens, benytter trawl eller langline. Det kystnære fiskeri domineres af små fartøjer der

Læs mere

Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark

Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Version 1 - June 2013 Anbefalinger ( best practise ) til genopretning af stenrev i Danmark Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Baggrund... 3 2. Afgrænsning og definitioner... 4 2.1

Læs mere

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014

Mødereferat. Baggrund. Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Mødereferat Sted og tid: Snekkersten Havn d. 5.2.2014 Anledning til mødet: Deltagere: Referent: Erling Skipper Hansen havde indkaldt til mødet for at få klarlagt årsagerne til tangansamlingerne samt for

Læs mere

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv

Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv Fremtidens Øresund har plads til natur, friluftsliv og erhverv - miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansens tale til konferencen Fremtidens Øresund 3. februar 2016 (Det talte ord gælder) Indledning 1.

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO.

Den biologiske rådgivning for 2015 fra NAFO. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 7 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+99) 3 FAX (+99) 3 www.natur.gl Sammendrag af den biologiske rådgivning for fra

Læs mere

Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord.

Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord. Hvilken betydning har biogene for fisk i havet samt resultater fra etablering af biorev i Nørre Fjord. Claus Stenberg Louise D. Kristensen, Louise K. Poulsen, Helle T. Christensen, Claus Sparrevohn & Josianne

Læs mere

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle?

Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Foto: Peter Bondo Christensen Udvikling i ålegræs på tværs af danske kystområder hvorfor er der store forskelle? Dorte Krause-Jensen & Jacob Carstensen Århus Universitet, Institut for Bioscience Temadag:

Læs mere

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016

Indledning. Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Ekspedition Plastik i Danmark 2016 Indledning Det er veletableret fakta, at der flyder plastik forurening rundt i verdenshavene. Specielt omtales 5 hotspots i de store oceaner, de såkaldte gyres i Stillehavet,

Læs mere

DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV.

DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV. DYKKERSTI SYDFYNSKE ØHAV. Skitse til projekt om oprettelse af en natur- og kultursti på bunden af Det Sydfynske Øhav. 1: Baggrund 2: Hvorfor Øhavet? 3: Formål 4: Indhold 5: Etablering 6: Drift 7: Omkostninger

Læs mere

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8

Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Havmøllepark ved Rødsand VVM-redegørelse Baggrundsraport nr 8 Juli 2000 Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser Jørgen Dencker Marinarkæologisk besigtigelse af side scan sonar kontakter ved Rødsand

Læs mere

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk

Krog Consult ApS. Skæringvej 100. ck@krogconsult.dk September 009 ANHOLT HAVMØLLEPARK Kortlægning af fiskearter/-bestande samt effektvurdering ved anlæggelse af Anholt Havmøllepark Krog Consult ApS Skæringvej 00 DK - 850 Lystrup ck@krogconsult.dk Carsten

Læs mere

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv

Køge Bugt Havet ved Københavns sydvestlige forstæder - I et naturvidenskabeligt perspektiv Af: Mikkel Rønne, Brøndby Gymnasium En del af oplysninger i denne tekst er kommet fra Vandplan 2010-2015. Køge Bugt.., Miljøministeriet, Naturstyrelsen. Køge Bugt dækker et område på 735 km 2. Gennemsnitsdybden

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge.

Naturstyrelsen træffer hermed afgørelse om udvidelse af indvindingsmængden i fællesområde 548-AA Køge. NCC Roads A/S Fabrik Ejby Ejby Industrivej 8 2600 Glostrup Cc.: Christian Abildtrup Vandplaner og havmiljø J.nr. NST-7322-01310 Ref. thobk Den 3. oktober 2014 Sendt til: soematerialer@ncc.dk UDKAST TIL

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord

Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord 5 Kapitel Biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord Som en del af forundersøgelserne redegøres i dette kapitel for de biologiske og kemiske forhold i Hjarbæk Fjord, primært på baggrund af litteratur.

Læs mere

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu

Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu Fiskeri på Dansk Klimatisk Fiskeavl dengang og nu fiskeri fra før fiskeri gik i fisk Af: Steen Knudsen, arkæolog og udgravningsleder Forundersøgelserne på Dansk Klimatisk Fiskeavl, maj 2104 Som en del

Læs mere

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport

KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport KYSTFISK I. Udviklingen i kystnære fiskebestande Slutrapport DTU Aqua-rapport nr. 281-214 Af Josianne G. Støttrup, Henrik S. Lund, Peter Munk, Jørg Dutz, Lotte Kindt-Larsen, Josefine Egekvist, Claus Stenberg

Læs mere

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer

Marts 2013. Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Kursus i økosystembaseret forvaltning Marts 2013 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tk Tekniske ik Universitet it t OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring.

VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. VVM Screening af husstandsvindmølle på Hæsumvej 90, 9530 Støvring. Indholdsfortegnelse 1 Projektet... 3 2 Anlæggets Karakteristika... 3 2.1 Anlæggets dimensioner... 3 2.2 Kumulation med andre projekter...

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk

Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Natur- og Miljøklagenævnet Rentemestervej 8 2400 København NV nmkn@nmkn.dk Dato Klage over fredning ved Gl. Lejre og Ledreborg Allé FS 32/2012 Region Sjælland ønsker at indbringe Fredningsnævnet for Østsjællands

Læs mere

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse

Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Skoletjenesten Tilbud til skoler 2012-7. til 10. klasse Generelt om skoletjenesten Skoletjenesten på Fjord&Bælt benytter en moderne og anderledes undervisningsform, hvor underviserne, med udgangspunkt

Læs mere

Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning

Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning Havbund og Fisk - Råstofindvinding og Klapning Hvordan får man tilladelse? Hvilke høringssvar har indflydelse på tilladelsen? Hvilke effekter på fisk? Stig Helmig Miljøministeriet Naturstyrelsen Vandplaner

Læs mere

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre

miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre Checkliste til brug for stillingtagen til miljøkonsekvensvurdering af lovforslag og andre regeringsforslag Checklisten har til formål at foretage en hurtig vurdering af, hvorvidt et forslag har væsentlige

Læs mere

Skifergas i Danmark en geologisk analyse

Skifergas i Danmark en geologisk analyse Skifergas i Danmark en geologisk analyse Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet Måske Måske ikke Artikel

Læs mere

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton.

F A K T A FAKTA. PLANKTONALGER Planktonalger kaldes også plante- eller fytoplankton. 72 Udover at opblomstringer af planktonalger kan ende med iltsvind på havbunden, kan nogle planktonalger være giftige eller skadelige. De kan alt fra at gøre vandet ulækkert til direkte dræbe fisk og forgifte

Læs mere

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet?

Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke? Hvordan kan vi forbedre miljøet? Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 28 Offentligt Hvad er et godt miljø i Limfjorden og hvordan når vi det? Limfjordens tilstand Ålegræsværktøjet hvorfor virker det ikke?

Læs mere

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg:

Vattenfall har drifts- og vedligeholdelsesansvaret for Horn Rev Havmøllepark. Dette ansvar varetages af Vattenfalls Vindservice-afdeling i Esbjerg: Denne rapport er udarbejdet af de oprindelige bygherrer, Elsam og Eltra, som i dag er del af andre, større selskaber. Horns Rev ejes således i dag 60 procent af Vattenfall og 40 procent af DONG Energy.

Læs mere

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen

Krabber i Vestgrønland. 1. Sammendrag af rådgivningen Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder begyndte i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 1990 erne, og er siden udvidet til området fra Kap Farvel i syd til Upernavik

Læs mere

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V).

Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende samrådsspørgsmål Q stillet af Kim Andersen (V). Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 163 Offentligt TALEPUNKTER TIL FOLKETINGETS ERHVERVSUDVALG Det talte ord gælder Møde i Folketingets Erhvervsudvalg den 21. februar 2013 vedrørende

Læs mere

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt

Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Jordlag, Forekomst af skifergas i Danmark og globalt Niels H. Schovsbo Reservoir geolog De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland Klima-,Energi- og Bygningsministeriet (Foredrag lavet

Læs mere

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen

Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Miljøvurdering af lynfangere øst for linjeføringen Modtager: Attention: Kopi til: Femern A/S Henrik Bay, Femern A/S Christian Henriksen, Femern A/S Sag: 01-05-01B_Ad hoc support to ENV Udarbejdet af: Martin

Læs mere

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU)

KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 6.10.2015 L 259/5 KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2015/1778 af 25. juni 2015 om fastlæggelse af fiskerirelaterede bevarelsesforanstaltninger til beskyttelse af revområder i farvande inden for

Læs mere

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015.

ICES rådgivning for fiskebestande i 2015. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST)

EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) 29 EVENTUELLE MANGLER VVM-REDEGØRELSE FOR DEN FASTE FORBINDELSE OVER FEMERN BÆLT (KYST-KYST) INDHOLD 29 EVENTUELLE MANGLER 1617 29.1 Det marine område 1617 29.2 Lolland 1619 29.3 Fehmarn 1620 29.4 Sammenfatning

Læs mere

Sammendrag

Sammendrag PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES P.O. BOX 570 DK-3900 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 00 FAX (+299) 36 12 12 Sammendrag 26.06.2007 20.00-11 Vedr.:

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet

Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Niels Madsen Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Havfiskeri Kurt Hansen SINTEF Fiskeri og havbruk Sorteringsriste reducerer bifangsten af fisk i rejefiskeriet Rejer er små. Derfor er man nødt til

Læs mere

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES.

Den biologiske rådgivning for fiskebestande for 2013 fra ICES. PINNGORTITALERIFFIK GREENLAND INSTITUTE OF NATURAL RESOURCES GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57 DK-39 NUUK GREENLAND PHONE (+299) 36 12 FAX (+299) 36 12 12 WEB WWW.NATUR.GL Sammendrag af den biologiske

Læs mere

Fiskeri og miljø i Limfjorden

Fiskeri og miljø i Limfjorden Fiskeri og miljø i Limfjorden Ideoplæg fra Centralforeningen for Limfjorden og Foreningen Muslingeerhvervet, december 2007. I snart 100 år, har fiskeriet af blåmuslinger og østers været en betydelig aktivitet

Læs mere

Torskens hemmelige liv

Torskens hemmelige liv Torskens hemmelige liv Mærket torsk KEN H. ANDERSEN (kha@difres.dk) Stefan Neuenfeldt (stn@difres.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser Afdelingen for Havfiskeri Vi bruger i Danmark mange ressourcer på at

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side

Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side Bilag 7.4 Miljømål for fjorde er og er urealistisk fastsat fra dansk side De danske miljømål for klorofyl og ålegræs er ikke i samklang med nabolande og er urealistisk højt fastsat af de danske myndigheder.

Læs mere

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012

SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Enheden for EU og internationale forhold Den 18. september 2012 FVM 069 SUPPLERENDE SAMLENOTAT Rådsmøde (landbrug og fiskeri) den 24.-25. september 2012 8.

Læs mere

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane.

Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard Golfbane. VVM-screening af: Benniksgaard Golf Cource Aps v/jens Enemark Bakkegårdsvej 29 6340 Kruså Vandløbsreguleringsprojektet er en del af et større projekt med etablering af ny og forbedret natur på Benniksgaard

Læs mere

Reduktioner i overvågningsprogrammet

Reduktioner i overvågningsprogrammet Reduktioner i overvågningsprogrammet NOVANA Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 27. april 2015 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Antal sider: 5 Faglig

Læs mere

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser.

Redskabstyper. Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Redskabstyper Fritidsfiskere må fiske med nedgarn, kasteruser og pæleruser. Ruser adskiller sig fra nedgarn ved, at fiskene ikke sidder fast i maskerne som de gør i nedgarn, men at de derimod ved hjælp

Læs mere

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker

Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Miljøundersøgelser ved andre havmølleparker Jesper Kyed Larsen Miljøkoordinator, Wind - Engineering 25 oktober 2007 Seminarium om Lillgrunds Kontrollprogram Indhold Miljøovervågningsprogrammet Horns Rev

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt

Projektbeskrivelse. Undervandsstier i Lillebælt Projektbeskrivelse Undervandsstier i Lillebælt Undervandsstier en del af et større kystformidlingsprojekt i forbindelse med dels Naturpark Lillebælt og dels med etablering af Danmarks største stenrev omkring

Læs mere

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016

Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Vurdering af algeområder tilhørende nye produktionsområder 2016 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. oktober 2016 Forfatter Christian Mohn og Hans H Jakobsen Institut for Bioscience

Læs mere

Havvindmøller Invasive arter Hvad ved vi og hvad tror vi? DSFMB/Dong Energy Power 8 maj 2008 Simon B. Leonhard, sbl@orbicon.dk

Havvindmøller Invasive arter Hvad ved vi og hvad tror vi? DSFMB/Dong Energy Power 8 maj 2008 Simon B. Leonhard, sbl@orbicon.dk Havvindmøller Invasive arter Hvad ved vi og hvad tror vi? DSFMB/Dong Energy Power 8 maj 2008 Simon B. Leonhard, sbl@orbicon.dk Invasive arter Definition Invasive arter er ikke-hjemmehørende arter, som

Læs mere

Stenrev som virkemiddel:

Stenrev som virkemiddel: Stenrev som virkemiddel: Et supplement til de grundlæggende foranstaltninger? Jesper H. Andersen 1,2,3 Projektchef, Ph.D. 1: Institut for Bioscience, AU 2: DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, AU

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Institution: NaturErhvervstyrelsen Enhed/initialer: Center for Fiskeri/ ANBO Sagsnr.: 13-7400-000040 Dato: 17. september 2013 Referat af møde i Muslingeudvalget

Læs mere

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet

Kursus i økosystembaseret forvaltning December Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Kursus i økosystembaseret forvaltning December 2012 Finn Larsen Seniorforsker Institut for Akvatiske Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet OVERSIGT Hvorfor går marsvin i garn? Sandsynlige forklaringer

Læs mere

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt

Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde. - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt. Undersøgt Heltbestanden i Ringkøbing Fjord Rekreativ anvendelse i kyst og fjorde - fangst og bifangst i garnfiskeri efter helt Undersøgt 212-215 Josianne G Støttrup & Søren Berg DTU Aqua, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET. om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER Bruxelles, den 16.12.2008 KOM(2008) 870 endelig RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET om selektiviteten i trawlfiskeriet efter torsk i Østersøen RAPPORT FRA KOMMISSIONEN

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10.

Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. Danmarks Naturfredningsforenings kommentarer til DTU Aquas konsekvensvurderinger af muslingefiskeriet i Løgstør og Lovns bredninger. 10. september HMJ Nedenfor er gengivet med almindelig lodret skrift

Læs mere

Kvælstof, iltsvind og havmiljø

Kvælstof, iltsvind og havmiljø Skanderborg, Februar 2014 Kvælstof, iltsvind og havmiljø Hvilken betydning har kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og havet omkring Danmark?, Indhold 1) Danmarks udledninger af kvælstof

Læs mere

Badevandsprofil Saltofte Strand

Badevandsprofil Saltofte Strand Badevandsprofil Saltofte Strand Formål Badevandsprofilerne har til formål at informere brugere af strande om de forskellige badeområder. Badevandsprofilerne indeholder en beskrivelse af de fysiske, geografiske

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del Bilag 25 Offentligt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg Den 14. oktober 2016 Sagsnummer: 2016-221./. Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat

Læs mere

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring Tlf

Hjørring Kommune Springvandspladsen Hjørring    Tlf Badevandsprofil Badevandsprofil for Krage Strand, Hirtshals Ansvarlig myndighed: Hjørring Kommune Springvandspladsen 5 9800 Hjørring www.hjoerring.dk Email: hjoerring@hjoerring.dk Tlf. 72 33 33 33 Hvis

Læs mere

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN?

HVORI BESTÅR KONFLIKTEN? TEMADAG OM KONFLIKTARTER 27. JANUAR 2016 ÆLER I DANMARK ET GENOPTÅET PROBLEM VED KÆRKOMMENT GENYN? Jonas Teilmann (AU), Anders Galatius (AU) og Morten Tange Olsen (KU) HVORI BETÅR KONFLIKTEN? Flere garn-,

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere

Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Randzoner: Den 1. september blev Danmark rigere Du får adgang til nye naturområder Den nye lov om randzoner betyder, at alle danskere med tiden får adgang til nye naturområder i op til 10 meter brede zoner

Læs mere

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet.

Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Krav til planlægning og administration Håndtering af samspillet mellem grundvand, overfladevand og natur i vandplanarbejdet. Birgitte Palle, Krav til planlægning og administration Samspillet mellem grundvand,

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON. 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 20.02.2012 Benedikte Piil bep@vd.dk 4042 7251 ELEMENTBESKRIVELSER LVD DRI - AFVANDING GRØFTER OG RABATTER BILAG 7.6 Niels Juels Gade 13 1022 København K vd@vd.dk

Læs mere

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE

BIODIVERSITETEN I DET MARINE MILJØ I OG OMKRING DE DANSKE FARVANDE HVORFOR BEKYMRE SIG OM INVASIVE ARTER? 1. Invasioner ændrer økosystemer globalt 2. Invasioner udrydder arter 3. Invasioner har mange uønskede effekter resurser, økonomi, helbred 4. Forekomst og fordeling

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi

Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Kompetenceprofil for Kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab, Akvatisk Videnskab og Teknologi Profil kandidatuddannelsen i ingeniørvidenskab (cand.polyt.) En civilingeniør fra DTU har en forskningsbaseret

Læs mere

Fangst i tons 2008 indenskærs

Fangst i tons 2008 indenskærs Rådgivning for krabber 1 Krabber i Vestgrønland Baggrund Fiskeriet efter krabber i de kystnære områder startede i Disko Bugt og ved Sisimiut i midten af 199 erne, og er siden udvidet til området fra Kap

Læs mere

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE

BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE BADEVANDSPROFIL L4 POMLE NAKKE GULDBORGSUND KOMMUNE JUNI 2015 SIDE 2/7 Ansvarlig myndighed: Guldborgsund Kommune Teknik og Miljø Parkvej 37 4800 Nykøbing F Tlf.: 54 73 10 00 (mandag-onsdag 9-15; torsdag

Læs mere

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx]

Foto: Ederfugle i Storebælt. Fotograf: Leif Bisschop-Larsen. Kort: ISBN nr. [xxxxx] Natura 2000plejeplan for lysåbne naturtyper og arter på Naturstyrelsens arealer 2. planperiode 2016-2021 i Natura 2000-område nr. 116 Centrale Storebælt og Vresen Titel: Natura 2000-plejeplan for lysåbne

Læs mere

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data

Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Kortlægning af stenrev i Lillebælt & Storebælt vha. Multibeam data Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juli 2014 Cordula Göke & Karsten Dahl Institut for Bioscience Antal sider:

Læs mere

Kohæsive sedimenters effekt på biologi

Kohæsive sedimenters effekt på biologi Kohæsive sedimenters effekt på biologi Og biologiens effekt på sedimentprocesser Anne Lise Middelboe DHI ami@dhigroup.com Spildt sediment påvirker flora og fauna gennem: - Øget koncentrationer af suspenderet

Læs mere

Naturtilstanden i vandløb og søer

Naturtilstanden i vandløb og søer Naturtilstanden i vandløb og søer Morten Lauge Pedersen AAU Trusler mod naturtilstanden i vandløb og søer Søer: Næringsstoffer Kun 50% af søerne opfylder deres målsætning Vandløb: Udledning af organisk

Læs mere

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk

Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Genetiske fingeraftryk identificerer torsk Einar Eg Nielsen (een@dfu.min.dk) Michael Møller Hansen (mmh@dfu.min.dk) Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Ferskvandsfiskeri Forskere ved DFU har vist

Læs mere

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges

Ll. Valby, Slagelse Jorder nyt nr. Ll. Valby, Slagelse Jorder mark og fold,15f 1280kvm. Bilag 2, punkt 1d. undersøges Bilag A Skema til brug for screening (VVM-pligt) VVM Myndighed Basis oplysninger Tekst Projekt beskrivelse jf. anmeldelsen: Slagelse Nordskov (arbejdstitel) er et samarbejde mellem Slagelse Kommune og

Læs mere

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen

Bekendtgørelse om færdsel m.v. på Furesøen 1 af 6 02-08-2011 13:39 BEK nr 1205 af 20/11/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 12-12-2006 Miljøministeriet Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Særlige sejladsbestemmelser Bilag 2 Bilag 3 Fiskeri

Læs mere

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved

Danske Fisk. Bars. Bruskhoved Bars Barsen har sin hovedudbredelse i Middelhavet, men den fanges undertiden i Nordsøen. Rovfisk, der ofte færdes i stimer. Føden består mest af andre fisk. Den kan opnå en størrelse på 75 cm. Bruskhoved

Læs mere

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet.

Kystdirektoratet har vurderet, at der ikke skal udarbejdes en konsekvensvurdering for projektet. Syddansk Universitet Campusvej 55 5230 Odense Att. Lars Seidelin Kystdirektoratet J.nr. 16/01406-19 Ref. Peter Lomholt Langdahl 26-05-2016 Sendt pr. mail til lds@biology.sdu.dk Tidsbegrænset tilladelse

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring

Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring SCREENING FOR MILJØVURDERING Forslag til tillæg nr. 31 til Kommuneplan 2013 Forslag til lokalplan nr. 307 Administrationsbygning på Rafns Alle i Støvring Baggrund og formål Formålet med planerne er at

Læs mere