18. maj 2012 FM2012/134 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "18. maj 2012 FM2012/134 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende"

Transkript

1 BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende Forslag til Inatsisartutbeslutning om at Naalakkersuisut pålægges at kontakte justitsministeren i Danmark med henblik på at fremme brugen af samfundstjeneste i Grønland, blandt andet ved at hæve det antal samfundstjenestetimer, der maksimalt kan fastsættes som vilkår for en betinget dom, fra timer. Afgivet til forslagets 2. behandling Lovudvalget har under behandlingen bestået af: Inatsisartutmedlem Isak Hammond, Inuit Ataqatigiit, formand Inatsisartutmedlem Doris Jakobsen, Siumut Inatsisartutmedlem Storm Ludvigsen, Inuit Ataqatigiit Inatsisartutmedlem Kristian Jeremiassen, Siumut Inatsisartutmedlem Jørgen-Ole Nyboe Nielsen, Demokraterne 1

2 Indholdsoversigt: 1. Forslagets indhold 2. Møder, hvor udvalget har indhentet oplysninger af betydning for udvalgets behandling af forslaget 3. Dom til samfundstjeneste her i landet 3.1. Hvad er en dom til samfundstjeneste? 3.2. Tilsyn og vilkår Hvis den dømte begår ny kriminalitet 3.4. Hvis den dømte ikke udfører det arbejde, han er pålagt, eller overtræder de vilkår, retten har fastsat 3.5. Hvornår kan en dom til samfundstjeneste komme på tale? 3.6. Egnethedsvurdering / personundersøgelse 3.7. Hvor kan samfundstjenesten udføres? 4. Erfaringerne med samfundstjeneste her i landet 5. Erfaringerne med samfundstjeneste i Danmark 6. Forskelle mellem den grønlandske og den danske samfundstjenestemodel 7. Den tilsvarende udvidelse af samfundstjenesteordningen i den danske straffelov 8. Lovudvalgets bemærkninger vedr. forslaget 8.1. Om brugen af samfundstjeneste 8.2. Om kapacitetsproblemerne i de grønlandske anstalter 8.3. Retsvæsenskommissionens forventninger vedr. aflastning af anstaltskapaciteten 8.4. Om en forhøjelse af det maksimale antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes Om øget brug af egnethedsvurderinger Om andre tiltag, som kan fremme brugen af samfundstjeneste og reducere presset på anstalterne 9. Lovudvalgets indstilling 2

3 1. Forslagets indhold En vedtagelse af forslaget indebærer, at Naalakkersuisut skal rette henvendelse til den danske Justitsminister, med henblik på at fremme brugen af dom til samfundstjeneste ved blandt andet at forhøje det maksimale antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes. I forslagets begrundelse peger forslagsstiller på, at en mere omfattende brug af personundersøgelser ligeledes må antages at ville kunne fremme brugen af dom til samfundstjeneste. Det fremgår af forslagets begrundelse, at forslaget navnlig tager sigte på at bidrage til at reducere presset på anstaltskapaciteten og dermed nedbringe afsoningsventelisterne, men at forslaget også har baggrund i undersøgelser, som har vist, at samfundstjenestedømte sjældnere end fængselsdømte begår ny kriminalitet. 2. Møder, hvor udvalget har indhentet oplysninger af betydning for udvalgets behandling af forslaget. Forud for den nye kriminallovs ikrafttræden har Lovudvalget holdt møde med den daværende leder af Kriminalforsorgen i Frihed, Elisæus Kreutzmann, som i øvrigt selv var medlem af Retsvæsenskommissionen. På mødet, som blev afholdt i november 2009, orienterede Elisæus Kreutzmann udvalget om den nye foranstaltningsform: samfundstjeneste. I februar i år har udvalget besøgt Justitsministeriets Forskningskontor, hvor forskningschef Britta Kyvsgaard bl.a. orienterede udvalget om Forskningskontorets undersøgelse af recidiv (d.v.s. tilbagefald til kriminalitet) for henholdsvis samfundstjenestedømte og dømte, som har afsonet fængselsstraf. Ligeledes i februar i år har udvalget besøgt Kriminalforsorgen i Grønland, hvor udvalget bl.a. blev orienteret om anstaltskapaciteten og kapaciteten for afsoning af dom til samfundstjeneste. Udvalget har endvidere i februar afholdt et møde med Politimesteren og et møde med Landsdommeren, Dommeren ved Retten i Grønland og Kredsdommerforeningens formand. Endelig har udvalget i indeværende måned afholdt møde med Rådet for Grønlands Retsvæsen. Foruden Lovudvalget var også bl.a. Naalakkersuisoq Anthon Frederiksen inviteret. Blandt de emner, som på udvalgets opfordring blev drøftet, var kapacitetsproblemerne i de grønlandske anstalter, samt muligheden for at udvide samfundstjenesteordningen ved at forhøje det maksimale antal arbejdstimer, som en person kan idømmes. 3. Dom til samfundstjeneste her i landet 3.1. Hvad er en dom til samfundstjeneste? 3

4 En person, som idømmes samfundstjeneste, skal i sin fritid udføre ulønnet samfundsnyttigt arbejde i et nærmere fastsat antal timer (i dag mellem 40 og 240 timer). Timerne skal afvikles inden for et tidsrum, som er fastsat af retten Tilsyn og vilkår. Retten fastsætter en periode på op til 2 år, hvor Kriminalforsorgen skal føre tilsyn med den dømte. Retten kan i tilknytning til samfundstjenestedommen fastsætte vilkår, om at den dømte: Afholder sig fra misbrug af alkohol og narkotika. Helt afholder sig fra at drikke eller overhovedet at være i besiddelse af alkohol. Undergiver sig afvænningsbehandling. Undergiver sig psykiatrisk, sexologisk eller anden lægelig behandling. Overholder nærmere fastsatte betingelser vedr. opholdssted, arbejde, anvendelse af fritid eller samvær med bestemte personer. Tager ophold i egnet hjem (privat eller institution). Retter sig efter Kriminalforsorgens bestemmelser om indskrænkninger i rådigheden over indtægt og formue og om opfyldelsen af økonomiske forpligtelser (herunder f.eks. opfyldelsen af erstatningspligt i forbindelse med lovovertrædelsen) Hvis den dømte begår ny kriminalitet Ved dom til samfundstjeneste fastsætter retten som nævnt en periode, hvor den dømte er undergivet tilsyn. Hvis den dømte begår ny kriminalitet og sagen indbringes for retten inden tilsynsperioden er udløbet, fastsætter retten en ny samlet foranstaltning for såvel det tidligere pådømte lovovertrædelse og for den nye lovovertrædelse. Hvis omstændighederne taler for det, kan retten dog fastsætte en særskilt foranstaltning for den nye lovovertrædelse Hvis den dømte ikke udfører det arbejde, han er pålagt, eller overtræder de vilkår, retten har fastsat Hvis den dømte ikke udfører det arbejde, han er pålagt, eller overtræder de vilkår, retten har fastsat, skal anklagemyndigheden straks indbringe sagen for retten. Retten fastsætter så en anden foranstaltning (anstaltsanbringelse). Alternativt kan retten hvis særlige forhold taler for det give den dømte en advarsel og fastholde dommen til samfundstjeneste, eller forlænge længstetiden for udførelse af samfundstjeneste og tilsynsperioden (dog kun inden for det i loven fastsatte maksimum). Retsvæsenskommissionen har i den betænkning, som danner grundlag for den nye kriminallov, understreget, at det bl.a. af hensyn til befolkningens tillid til foranstaltningssystemet er af afgørende betydning, at overtrædelser af samfundstjenesten får mærkbare og omgående konsekvenser for den dømte [side 910]. 4

5 Arbejdsstederne er instrueret om at kontakte Kriminalforsorgen, hvis den dømte udebliver fra arbejdet. Kriminalforsorgen skal kontaktes senest 15 min. efter, at arbejdet skulle være påbegyndt. Tilsvarende skal kriminalforsorgen kontaktes, hvis den dømte sendes hjem eller forlader stedet før tid Hvornår kan en dom til samfundstjeneste komme på tale? Det er i kriminalloven fastsat, at samfundstjeneste kan anvendes, hvis en betinget dom (eller en dom til tilsyn) ikke findes tilstrækkelig, og det samtidig skønnes, at en frihedsberøvende foranstaltning ikke er påkrævet. I princippet kan dom til samfundstjeneste således anvendes som foranstaltning (sanktion) ved enhver form kriminalitet. Det er dog i forarbejderne til loven forudsat, at samfundstjeneste ikke finder anvendelse ved meget grov personfarlig kriminalitet, herunder drab og voldtægt. Endvidere er det forudsat, at samfundstjeneste fortrinsvis anvendes i de tilfælde, hvor den alternative sanktion ville være anstaltsanbringelse Egnethedsvurdering / personundersøgelse Det er en betingelse for at idømme en tiltalt samfundstjeneste, at den tiltalte findes egnet til samfundstjeneste. Egnetheden afgøres på grundlag af en personundersøgelse, som gennemføres af kriminalforsorgen. En personundersøgelse beskriver den pågældendes familiemæssige baggrund, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold, økonomiske forhold, eventuelle misbrugsproblemer, fysiske og psykiske helbredstilstand samt fritidsbeskæftigelse og omgangskreds. I personundersøgelsens konklusion vurderer Kriminalforsorgen blandt andet, om den sigtede vil være egnet til samfundstjeneste, og om der i givet fald skal fastsættes særvilkår. Personundersøgelser udarbejdes især på baggrund af samtaler med den sigtede. Kriminalforsorgen forsøger at få dokumenteret de oplysninger, der er kommet frem under disse samtaler, ved at indhente oplysninger fra f.eks. socialforvaltning, læge eller familiemedlemmer. Det vil normalt være en afgørende forudsætning for dom til samfundstjeneste, at den tiltalte er indforstået med, at sagen afgøres med en dom til samfundstjeneste: At den tiltalte er indstillet på at møde til tiden, udføre sit arbejde og opføre sig acceptabelt over for personerne på stedet. Spørgsmålet om, hvorvidt den tiltalte vil være indforstået med at blive idømt samfundstjeneste, indgår derfor som et væsentligt element i egnethedsvurderingen. 5

6 3.7. Hvor kan samfundstjenesten udføres? Samfundstjeneste udføres på offentlige institutioner eller hos organisationer og foreninger med almennyttigt formål, som Kriminalforsorgen har indgået aftale med. Det er frivilligt for en institution, organisation eller forening, om den ønsker at stille sig til rådighed som samfundstjenestested. Institutioner, organisationer og foreninger, som har sagt ja tak til tilbuddet, kan til enhver tid træde ud af ordningen. Det koster ikke de medvirkende institutioner, organisationer og foreninger noget at være samfundstjenestested: Den dømte ikke skal have løn. Der er imidlertid nogle krav, som skal være opfyldt: Det arbejde, den dømte skal udføre, skal være meningsfyldt, men må ikke være arbejde, som ellers ville blive udført af lønnet arbejdskraft. Arbejdet, som den dømte skal udføre, må ikke skabe profit for arbejdsstedet. Arbejdspladsen skal godkendes af Departementet for Erhverv og Arbejdsmarked. Der er et løbende samarbejde mellem samfundstjenestestederne og Kriminalforsorgen, som besøger det enkelte samfundstjenestested mindst en gang om måneden. 4. Erfaringerne med samfundstjeneste her i landet Muligheden for idømmelse af samfundstjeneste er i Grønland indført med den nye kriminallov, og har således eksisteret siden 1. januar Ifølge oplysninger fra Kriminalforsorgen er 17 personer i 2011 idømt samfundstjeneste. Der er foretaget 111 personundersøgelser. Kriminalforsorgen angiver at have kapacitet til afvikling af 100 domme til samfundstjeneste. Samfundstjenesteordningen er i Grønland for ny, og antallet af domme til samfundstjeneste for beskedent, til, at der endnu har kunnet gennemføres sammenlignende recidivundersøgelser. 5. Erfaringerne med samfundstjeneste i Danmark Samfundstjeneste blev i Danmark indført i 1982 som en forsøgsordning. Ordningen blev gjort permanent i Ordningen er siden ændret flere gange, med henblik på at udvide mulighederne for at idømme samfundstjeneste. I 1997 blev det f.eks. muligt at anvende samfundstjeneste i kombination med en bøde eller en delvis ubetinget dom, og i 2004 blev der 6

7 indført mulighed for prøveløsladelse med vilkår om samfundstjeneste efter afsoning af halvdelen af en fængselsstraf. I 2000 blev det besluttet, at alle berigelseskriminelle, hvis lovbrud kunne medføre ubetinget frihedsstraf, og som ikke tidligere var idømt en ubetinget dom, skulle personundersøges med henblik på egnethed til samfundstjeneste. Også denne ændring havde til formål at udvide brugen af samfundstjeneste. Ved samme lovændring blev det gjort muligt at idømme færdselslovs-overtrædere samfundstjeneste. Indførelsen af mulighed for at idømme samfundstjeneste ved spirituskørsel indebar en væsentlig forøgelse af antallet af domme til samfundstjeneste. Men også i straffesager er anvendelsen af samfundstjeneste øget markant, ja faktisk omtrent firedoblet siden ordningen i 1992 blev gjort permanent. Der blev i 2010 afsagt knap 4000 domme med vilkår om samfundstjeneste. Erfaringerne med samfundstjeneste synes gennemgående at være gode. Ikke overraskende klarer langt fra alle samfundstjenestedømte at gennemføre forløbet: Ny kriminalitet eller brud på de vilkår, som fastsættes i tilknytning til dommen, kan betyde at samfundstjenesten afbrydes, og at den dømte i stedet må afsone en fængselsdom. En undersøgelse, som er gennemført af Justitsministeriets Forskningskontor, og offentliggjort i november 2008, viser således, at 12 % af de samfundstjenestedømte indberettes for vilkårsbrud og/eller idømmes en ny straf. Hvert tredje forløb er mindre problematisk, men dog forbundet med visse vanskeligheder, enten i form af advarsler eller af ny kriminalitet, der dog har en sådan karakter, at de ikke medfører afbrydelse af samfundstjenesten (f.eks. færdselslovsovertrædelser). I mere end halvdelen af forløbene (56 pct.) har der ikke været problemer af nævnte art. Flere undersøgelser viser, at samfundstjeneste i kriminalpræventiv henseende er lige så effektiv som fængselsstraf; senest en effektevaluering gennemført af Justitsministeriets Forskningskontor, offentliggjort i oktober Effektevalueringen omfatter personer, som er dømt for andet end færdselslovsovertrædelser, og som i forbindelse med en personundersøgelse er fundet egnede til at modtage en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Det konkluderes i evalueringen, at der for denne gruppe synes at være en mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv) efter idømmelse af samfundstjeneste, end der er efter afsoning af en ubetinget fængselsstraf. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant. For så vidt angår den del af den undersøgte gruppe, der er dømt for lovbrud inden for varsomhedsområdet (røveri, vold, narkotikaforbrydelser og seksualforbrydelser o.lign.), er der imidlertid en signifikant mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitet efter en dom til samfundstjeneste end efter en ubetinget frihedsstraf. Rockwoolfondens Forskningsenhed har i januar 2012 offentliggjort en ny undersøgelse ( Serving time or serving the community ), som viser, at afhængigheden af offentlig forsørgelse (socialhjælp) er 20 % mindre for personer, som har været idømt samfundstjeneste end for personer, som har været idømt fængselsstraf. Det er med andre ord lettere for samfundstjenestedømte at finde eller bevare et job. 7

8 6. Forskelle mellem den grønlandske og den danske samfundstjenestemodel Den grønlandske kriminallovs samfundstjenesteordning svarer stort set til den danske straffelovs samfundstjenesteordning. Nogle forskelle er der dog. Blandt andet følgende forskelle kan fremhæves: a) I Danmark er samfundstjeneste knyttet til en betinget frihedsstraf. Retten har med andre ord mulighed for i forbindelse med en betinget dom at fastsætte vilkår om samfundstjeneste. I Grønland er samfundstjeneste ikke knyttet til en betinget frihedsstraf. Samfundstjeneste er en selvstændig sanktionsform, som kan anvendes, hvis en betinget dom (eller en dom til tilsyn) ikke findes tilstrækkelig, og det samtidig skønnes, at en frihedsberøvende foranstaltning ikke er påkrævet. b) Både i Danmark og i Grønland giver lovgivningen i princippet mulighed for at anvende dom til samfundstjeneste for enhver form for lovovertrædelse. I forarbejderne til den danske straffelov var det imidlertid oprindeligt forudsat, at man skulle være tilbageholdende med at idømme samfundstjeneste over for personer, som er tiltalt for vold, røveri, narkotikaforbrydelser og seksualforbrydelser (det, som er blevet kaldt varsomhedsområdet ). Gennem årene er man dog blevet mindre tilbageholdende. Faktisk vedrørte ikke mindre end 39 % af samfundstjenestedommene i 2010 vold, mens kun 17 % af dommene vedrørte tyveri. I forarbejderne til den grønlandske kriminallov er varsomhedsområdet mere snævert: Meget grov personfarlig kriminalitet, herunder drab og voldtægt. (Retsvæsenskommissionens betænkning, bind 3, kapitel ). c) I Danmark er det mindste antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes, 30 timer. I Grønland er det 40 timer. 7. Den tilsvarende udvidelse af samfundstjenesteordningen i den danske straffelov Ved Lov nr. 159 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven er det maksimale antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes, hævet fra timer. Formålet hermed er, at samfundstjeneste skal kunne anvendes som alternativ til længere fængselsstraffe end hidtil. Før lovændringen var retspraksis sådan, at dom til samfundstjeneste normalt ikke anvendes som vilkår i sager, hvor der fastsættes en frihedsstraf på mere end 1 års fængsel. Domme på 8

9 fængsel i op til 1½ år er dog undtagelsesvis blevet gjort betingede med vilkår om samfundstjeneste, men ikke domme på fængsel i mere end 1½ år. Ved at hæve det maksimale antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes, tilsigtedes det, at samfundstjeneste fremover også anvendes i sager, hvor der fastsættes en fængselsstraf på mellem 1½ og 2 år, om end kun undtagelsesvis. Det forudsættes således i lovbemærkningerne, at samfundstjeneste ved domme, der overstiger fængsel i 1 år og 6 måneder, kun anvendes undtagelsesvis, hvor helt særlige omstændigheder gør det upåkrævet at idømme en ubetinget straf, og at samfundstjeneste ikke anvendes ved domme, der overstiger fængsel i 2 år. Der er ikke med lovændringen tilsigtet ændringer i anvendelsesområdet for samfundstjeneste, når det gælder kriminalitetens art. Det forudsættes således, at det fortsat vil være berigelseskriminalitet, bortset fra røveri, der er samfundstjenestens absolutte kerneområde, og at samfundstjeneste ved kriminalitet som f.eks. vold, røveri, narkotikasager og sædelighedsforbrydelser (varsomhedsområdet) også fremover kun anvendes, hvis det efter en konkret, individuel vurdering findes forsvarligt. Lovændringen har dels baggrund i stigende kapacitetsproblemer i de danske fængsler, dels i en effektevaluering gennemført af Justitsministeriets Forskningskontor, offentliggjort i oktober Lovudvalgets bemærkninger vedr. forslaget 8.1. Om brugen af samfundstjeneste Som sanktionsform rummer dom til samfundstjeneste en række fordele: Dom til anstalt vil i mange tilfælde kunne være en rimelig og til tider også nødvendig reaktion på en lovovertrædelse. En fortjent reaktion, vil man kunne fristes til at mene. Det bør imidlertid ikke overses, at anstaltsanbringelse ikke nødvendigvis kun påfører den dømte lidelse og afsavn. Har den dømte f.eks. børn, bliver også de ramt, når den dømte skal afsone en anstaltsdom. Ej heller bør det overses, at anstaltsanbringelse er en sanktionsform, som er ganske bekostelig for samfundet. Dom til samfundstjeneste er heller ikke uden udgifter for samfundet, idet kriminalforsorgen jo vil skulle føre tilsyn med den dømte. Udgifterne er dog betydeligt mindre end de udgifter, der er forbundet med anstaltsdrift. Har den dømte et arbejde, risikerer han at miste det, hvis han skal afsone en længere anstaltsdom. Dette er ikke tilfældet med hensyn til en dom til samfundstjeneste. En undersøgelse, offentliggjort i januar i år, viser (som omtalt ovenfor i denne betænknings afsnit 5), at afhængigheden af offentlig forsørgelse (socialhjælp) er 20 % mindre for personer, som har været idømt samfundstjeneste end for personer, som har været idømt fængselsstraf. 9

10 Det er med andre ord lettere for samfundstjenestedømte at finde eller bevare et job og det sparer også samfundet for udgifter. Selv om dom til samfundstjeneste i flere henseender kan siges at være en forholdsvis hensynsfuld sanktion, idet den dømte undgår de negative personlige og sociale konsekvenser, som frihedsberøvelse uundgåeligt vil have, er det samtidig en absolut følelig sanktion (og da ikke mindst i tilfælde, hvor der til dommen er knyttet indgribende vilkår), som er egnet til klart at markere samfundets afstandtagen fra den kriminelle handling. Endvidere kan der være grund til at fremhæve det forhold, at den lovovertræder, som idømmes samfundstjeneste, tvinges til gennem sin arbejdsindsats at yde et bidrag til samfundet, som kan siges at kompensere for den skade, som lovbruddet har påført samfundet. Sanktionen rummer dermed et element af genopretning, som ikke på samme måde er til stede, hvor en lovovertræder dømmes til anstalt. Det er også værd at bemærke, at der i hvert fald i Danmark, hvor samfundstjenesteordningen har eksisteret siden 1982 er en udbredt accept i befolkningen af denne sanktionsform. Undersøgelser af den danske befolknings syn på straf påviser således, at samfundstjeneste er en meget populær sanktion 1. I Grønland er sanktionen for ny til, at tilsvarende undersøgelser eksisterer. At dømme ud fra debatten i medierne, er den nye sanktionsform imidlertid blevet vel modtaget, også her i landet, hvilket måske til dels kan have sammenhæng med, at denne foranstaltningsform bærer mindelser om de i Grønland fra gammel tid anvendte foranstaltninger tvangsarbejde og tvangsuddannelse. Ifølge bemærkningerne til 1954-kriminalloven var tvangsarbejde inden lovens ikrafttræden den hyppigst anvendte foranstaltning i Grønland næst efter bøde. Muligheden for (ved alvorligere lovovertrædelser) at idømme tvangsarbejde blev opretholdt i 1954-kriminalloven, som tillige indeholdt hjemmel til at idømme tvangsuddannelse. Efter denne bestemmelse (bestemmelsen om tvangsuddannelse) blev navnlig unge lovovertrædere anbragt hos en fisker eller en fåreavler, hvor de deltog i det almindelige arbejde mod sædvanlig betaling. Foranstaltningerne tvangsarbejde og -uddannelse ophævedes først ved 1978-kriminalloven, idet der dog fortsat i forbindelse med en dom til tilsyn er mulighed for at træffe bestemmelser om arbejde og uddannelse. Bl.a. på grund af mangel på egnede anbringelsessteder har privat anbringelse ikke været anvendt de seneste år. Sidst, men ikke mindst, er der grund til at hæfte sig ved, at undersøgelser (som beskrevet ovenfor i denne betænknings afsnit 5) påviser en mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv) efter idømmelse af samfundstjeneste, end efter afsoning af en ubetinget fængselsstraf. En del af forklaringen herpå kan tænkes at være, at en kriminel, som dømmes til anstalt, påvirkes af det kriminelle miljø, mens en kriminel, som idømmes samfundstjeneste, omvendt 1 Flemming Balvig, 2006: Danskernes syn på straf. Jørgen Goul Andersen, 1998: Borgerne og lovene. 10

11 påvirkes af arbejdsfællesskabet og omgangen med mennesker, som ikke kommer fra et kriminelt miljø Om kapacitetsproblemerne i de grønlandske anstalter Under Lovudvalgets møde med den grønlandske kriminalforsorg i februar oplyste Kriminalforsorgen, at venterkøen aktuelt var på 300 personer, og at mere end halvdelen af de dømte i venterkøen allerede har ventet mere end halvandet år på at påbegynde afsoning. Yderligere oplyste Kriminalforsorgen, at venterkøen inden for blot 2 måneder forventedes at stige til 400 personer. Endnu er venterkøen dog ikke nået op på 400 personer: Det aktuelle tal er 320. Den samlede anstaltskapacitet i Grønland er i dag på 153 pladser. Med en venterkø på 400 personer, vil antallet af dømte på fri fod således være mere end 2½ gange så stort, som antallet af dømte, som afsoner i anstalt. I praksis betyder det, at en person, som idømmes 4 måneder i anstalt må påregne at vente i 3 år, før han indkaldes til afsoning. Det fremgår af Anstaltsektoren i Grønlands beretning for 2009, at en stor del af de, der afventer anbringelse i anstalt er dømt for grovere forbrydelser, herunder drab, sædelighedsforbrydelser, overtrædelser af narkotikalovgivningen og grov vold. En ventetid på omkring 3 år er af flere grunde aldeles uacceptabel: De kriminalretlige sanktioners specialpræventive effekt (d.v.s. opdragende/afskrækkende effekt i forhold til den dømte) må i nogen grad antages at afhænge af, hvor hurtigt sanktionen indtræder, efter at det kriminelle forhold er begået. Samtidig er der som forslagsstiller også påpeger en risiko for, at en foranstaltning, som først indtræder flere år efter en dom, ødelægger de bestræbelser, den dømte i mellemtiden kan have gjort sig, for at komme fri af en kriminel tilværelse. Har den dømte f.eks. i den mellemliggende periode stiftet familie, fået et job eller påbegyndt en uddannelse, vil afsoning af en anstaltsdom flere år senere snarere skade end styrke hans muligheder for at holde sig fri af kriminalitet. Også for borgernes tillid til retssystemet vil det kunne være af stor betydning, hvor hurtigt sanktionen indtræder efter at et kriminelt forhold er begået. Ikke mindst i de mange små lokalsamfund her i landet må det kunne opleves som stødende for retsfølelsen at se en lovovertræder gå frit omkring i flere år efter, at han er dømt til anstaltsanbringelse. Endelig forekommer det stødende, hvis der så længe retsvæsenet er et rigsanliggende - består væsentlige forskelle mellem ventetiderne i forskellige dele af rigsfællesskabet. Lovudvalget har på denne baggrund d. 13. februar stillet Naalakkersuisut en række spørgsmål til belysning af de aktuelle anstaltskapacitetsproblemer, af årsagerne hertil, samt af 11

12 mulighederne for at afhjælpe problemerne. Naalakkersuisut har som forudsat af Lovudvalget anmodet om Justitsministeriets bemærkninger hertil. Udvalget afventer fortsat besvarelse. Justitsministeriets bemærkninger ville have været af interesse også for udvalgets behandling af nærværende beslutningsforslag Retsvæsenskommissionens forventninger vedr. aflastning af anstaltskapaciteten. Det var Retsvæsenskommissionens forventning, at indførelse af samfundstjeneste ville medføre et vist fald i antallet af domme til anbringelse i anstalt. (Se Retsvæsenskommissionens betænkning, bind 3, afsnit XV kapitel 2.6.2). Muligheden for at idømme samfundstjeneste blev indført med den nye Kriminallov for Grønland, som trådte i kraft 1. januar Det var i øvrigt tilsvarende Retsvæsenskommissionens forventning, at også den foreslåede og siden vedtagne - udbygning og effektivisering af kriminalforsorgens tilsynsvirksomhed ville medføre en forøgelse i anvendelsen af dom til tilsyn 2 og dermed et vist fald i antallet af domme til anbringelse i anstalt. (Se kommissionsbetænkningens bind 3, afsnit XV kapitel 2.6.2). Lovudvalget har d. 13. februar gennem Naalakkersuisut spurgt Justitsministeriet, hvorvidt der som forudsat er sket en forøgelse i anvendelsen af dom til tilsyn, men har endnu ikke modtaget svar. Udvalget må imidlertid konstatere, at der i perioden 2000 til 2009 er sket et jævnt fald i antallet af tilsynsdomme (dengang benævnt forsorgsdomme ). I 2000 blev der afsagt 64 domme til forsorg hvilket må siges at være et ganske beskedent tal. I 2009 var antallet imidlertid yderligere reduceret til blot 10 domme. Ifølge oplysninger, som Lovudvalget har modtaget fra Kriminalforsorgen, er kun 17 personer i 2011 idømt samfundstjeneste. Den nye sanktionsform kan således ikke siges at have aflastet kriminalforsorgens anstalter mærkbart. At kun 17 personer i 2012 er idømt samfundstjeneste kan dog måske til dels forklares med, at sanktionen først er indført pr. 1. januar 2010, og at et større antal sager fra 2010 og 2011 formentlig endnu ikke var afgjort af domstolene ved udgangen af Om en forhøjelse af det maksimale antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes. Ved Lov nr. 159 af 28. februar 2012 om ændring af straffeloven blev det maksimale antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes, hævet fra 240 til 300 timer. Dermed vil samfundstjeneste kunne anvendes som alternativ til længere fængselsstraffe end hidtil. Lovændringen havde som beskrevet ovenfor under denne betænknings afsnit 7 dels baggrund i stigende kapacitetsproblemer i de danske fængsler, dels i undersøgelser, som påviser, at samfundstjenestedømte har en mindre risiko for tilbagefald til ny kriminalitet (recidiv) end personer, der er idømt en ubetinget fængselsstraf. 2 Det, som i den tidligere gældende kriminallov benævntes dom til forsorg. 12

13 Umiddelbart synes de forhold, som har ligget til grund for udvidelsen af den danske samfundstjenesteordning, at tale for en tilsvarende udvidelse af den grønlandske ordning. Dette gælder ikke mindst hensynet til kapacitetsproblemerne, som i de grønlandske anstalter er betydeligt større end i de danske fængsler såvel set i forholdet til indbyggertallet som set i forholdet til den tid, de dømte må vente på at påbegynde afsoning. Det må herved også tages i betragtning, at indførelsen af samfundstjeneste (endnu) ikke synes at have aflastet anstalterne i det omfang, som Retsvæsenskommissionen forudsatte. For så vidt angår den konkurrencedygtige recidiv-risiko må tages det forbehold, at samfundstjenesteordningen i Grønland er for ny, og antallet af domme til samfundstjeneste for beskedent, til, at der endnu har kunnet gennemføres sammenlignende recidivundersøgelser. Det konkrete sigte med den danske straffelovsændring - at samfundstjeneste fremover også undtagelsesvis skal kunne anvendes i sager, hvor der fastsættes en fængselsstraf på mellem 1½ og 2 år vil ikke uden videre kunne overføres til Grønland. En udvidelse af det maksimale antal samfundstjenestetimer, som en person kan idømmes, må imidlertid antages at kunne bidrage til en øget anvendelse af samfundstjenesteordningen. Dels ved at samfundstjeneste derved vil kunne komme på tale i visse tilfælde, hvor retten ikke vurderer, at en dom til 240 timers samfundstjeneste vil være tilstrækkelig (og hvor retten derfor med de i dag gældende regler ville være henvist til at dømme til anstaltsanbringelse). Dels vil en sådan lovændring sende et signal til domstolene (såvel som til anklagemyndigheden) om, at lovgiver er opmærksom på, hvorvidt de intentioner, som lå til grund for indførelsen af samfundstjeneste, efterleves. Lovudvalget har på et møde med Rådet for Grønlands Retsvæsen d. 14. maj haft lejlighed til at drøfte muligheden for at udvide samfundstjenesteordningen ved at forhøje det maksimale antal arbejdstimer, som en person kan idømmes. Der er ikke under drøftelserne fremført oplysninger eller argumenter, som taler imod en sådan udvidelse af samfundstjenesteordningen Dog blev det påpeget, at foranstaltningen endnu er ret ny, og at det endnu ikke er afdækket, i hvilke sager kredsretterne i praksis idømmer samfundstjeneste. Endelig blev det bemærket, at en udvidelse af det maksimale samfundstjenestetimetal efter politiets opfattelse ikke i sig selv vil kunne forventes at nedbringe venterkøen til afsoning i anstalt væsentligt Om øget brug af egnethedsvurderinger. I forslagets begrundelse peger forslagsstiller på, at en mere omfattende brug af personundersøgelser må antages at kunne fremme brugen af dom til samfundstjeneste. En undersøgelse i regi af Justitsministeriets Forskningskontor 3, offentliggjort i 2008, viser, at der i Danmark har været et nogenlunde konstant forhold mellem på den ene side antallet af anmodninger om egnethedserklæringer med henblik på samfundstjeneste og på den anden 3 Forløbsundersøgelse af samfundstjeneste, justitsministeriets Forskningsenhed, november

14 side antallet af samfundstjenestedomme på grundlag af straffelovsovertrædelser. Antallet af samfundstjenestedomme er vokset støt i takt med, at antallet af anmodninger om egnethedserklæringer er vokset. Dette illustreres af nedenstående figur fra Justitsministeriets undersøgelse. Antallet af anmodninger om egnethedsvurdering med henblik på samfundstjeneste og antallet af domme til samfundstjeneste, Kun straffelovsovertrædelser. Indeks: 1992=100. Justitsministeriets analyse indikerer, at en forøgelse af antallet af anmodninger fra anklagemyndigheden om egnethedsvurderinger i sig selv vil kunne forøge omfanget af domme til samfundstjeneste. Lovbemærkningerne til kriminallovens 140 fastslår følgende: Bestemmelsen fastsætter de grundlæggende betingelser for at kunne afsige dom til samfundstjeneste. Dette forudsætter således for det første, at gerningsmanden findes egnet hertil, jf. nr. 1, hvilket retten afgør på grundlag af de personundersøgelser, som for fremtiden forudsættes udarbejdet i alle sager, der ikke åbenbart forventes afgjort ved bøde eller betinget anstaltsdom, jf. herved den foreslåede bestemmelse i retsplejelovens 436 og betænkningens afsnit XVI, kap (Udvalgets fremhævelse) Kriminalforsorgen har oplyst, at der i 2011 er gennemført 111 personundersøgelser. Umiddelbart synes denne oplysning at så tvivl om, hvorvidt anklagemyndighedens praksis for indhentelse af egnethedserklæringer er i fuld overensstemmelse med de ovenfor citerede lovbemærkninger. Lovudvalget har d. 13. februar gennem Naalakkersuisut spurgt Justitsministeriet til denne problemstilling, men har endnu ikke modtaget svar. 14

15 8.6. Om andre tiltag, som kan fremme brugen af samfundstjeneste og reducere presset på anstalterne. Også andre tiltag vil kunne overvejes. F.eks. kunne det overvejes, om der bør indføres mulighed for at opnå tidligere prøveløsladelse for dømte, som under afsoning i anstalt har deltaget i behandlingsforløb, på den betingelse, at den dømte overholder nærmere fastsatte vilkår, herunder vilkår om samfundstjeneste. En sådan mulighed er i Danmark indført ved Lov nr. 219 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Ud over at fremme brugen af samfundstjeneste og reducere presset på anstalterne, vil dette kunne medvirke til at motivere personer, som afsoner anstaltsdomme, til at tage imod tilbud om behandling, herunder f.eks. i form af misbrugsafvænning, anger management og cognitive skills programmer. Lovudvalget skal i den forbindelse erindre om, hvad udvalget udtalte i sin betænkning til FM2010/19: Udvalget anser det for ønskeligt, at anbringelse i anstalt ikke blot antager karakter af opbevaring, men i kriminallovens ånd anvendes til at søge at påvirke den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet, således at anstaltsanbringelsen indebærer en beskyttelse af samfundet, også efter at den dømte løslades. Det er derfor Udvalgets opfattelse, at drøftelserne med den danske regering bør tage udgangspunkt i et ønske om, at de omhandlede grupper af indsatte i grønlandske anstalter så vidt muligt skal gives et krav på relevant behandling, og at de i videst muligt omfang skal motiveres til at tage imod relevante behandlingstilbud. Udvalget opfordrer til, at det - under inddragelse af bl.a. canadiske erfaringer - overvejes, i hvilket omfang muligheden for frigang og prøveløsladelse bør gøres afhængig af, om den dømte på tilfredsstillende vis har gennemført relevante behandlingstilbud. 9. Lovudvalgets indstilling Et enigt Udvalg indstiller forslaget til vedtagelse. Med disse bemærkninger overgiver Lovudvalget forslaget til 2. behandling. 15

16 Isak Hammond, Formand Inuit Ataqatigiit Jørgen-Ole Nyboe Nielsen Demokraterne Doris Jakobsen Siumut Storm Ludvigsen Inuit Ataqatigiit Kristian Jeremiassen Siumut 16

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste

Bekendtgørelse om tilsyn og samfundstjeneste BEK nr 1149 af 07/12/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 12. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Kriminalforsorgen i Grønland, j.nr. 09-121-195 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven Lovforslag nr. L 56 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Justitsministeren (Morten Bødskov) Forslag til Lov om ændring af lov om straffeloven (Udvidet anvendelse af betingede domme med

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven

Forslag. Lov om ændring af lov om straffeloven 2011/1 LSF 56 (Gældende) Udskriftsdato: 17. marts 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2011-731-0008 Fremsat den 14. december 2011 af Justitsministeren (Morten Bødskov)

Læs mere

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 18. maj 2015 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Rasmus Nexø Jensen Sagsnr.: 2015-730-0669 Dok.: 1546836 S T R A F F E L O V R Å D E T S K O M M I S S O R I U M

Læs mere

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt

Retsudvalget L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Retsudvalget 2014-15 L 50 endeligt svar på spørgsmål 9 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 9. december 2014 Kontor: Strafferetskontoret

Læs mere

Domfældte udviklingshæmmede i tal

Domfældte udviklingshæmmede i tal Domfældte udviklingshæmmede i tal Artiklen Domfældte udviklingshæmmede i tal beskriver nye domme pr. år, antallet af domfældte udviklingshæmmede over tid, foranstaltningsdommenes længstetider samt typer

Læs mere

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen

Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Personundersøgelser ved Kriminalforsorgen Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge, straf og andre retsfølger; Offentlig

Læs mere

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE

KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE Vejledning fra Ungesamrådet i Nordjylland ANKLAGEMYNDIGHEDEN December 2011 (ajourført jan. 2013) KOMMUNERNES OG KRIMINALFORSORGENS OPGAVER VED AFGØRELSE AF STRAFFESAGER MOD UNGE I. Hvilken afgørelse kan

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen,

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026. Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 3/2000 Frederiksholms Kanal 16 Den 10. juli 2000. 1220 Kbh. K. J.nr. G 3026 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 11. januar 2017 Sag 210/2016 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Steen Moesgaard, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Glostrup den 17.

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED. Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSENHED DECEMBER 2005 Kriminel karriere og tilbagefald til ny kriminalitet blandt psykisk syge lovovertrædere 1. Materiale Undersøgelsen er baseret på alle de personer, der

Læs mere

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3

Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Personundersøgelser ved kriminalforsorgen, herunder med henblik på samfundstjeneste-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: personundersøgelse;strafferetlige sanktioner og andre foranstaltninger;samfundstjeneste;unge,

Læs mere

27. april 2015 FM2015/105 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

27. april 2015 FM2015/105 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Forslag til: Inatsisartutlov nr. xx af xx xx 2015 om ændring af Inatsisartutlov om pligt til at indhente børneattest (Udvidelse af anvendelsesområde) Afgivet

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Retsudvalget L 7 - Offentlig Justitsministeriet Lovafdelingen Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0038 Dok.: CHA40098 Besvarelse af spørgsmål nr. 1 af 24. februar 2005 fra Folketingets Retsudvalg

Læs mere

Elektronisk fodlænke

Elektronisk fodlænke Elektronisk fodlænke Afsoning på bopælen med elektronisk fodlænke Justitsministeriet, Direktoratet for Kriminalforsorgen, november 2011 Hvad er elektronisk fodlænke? I 2005 blev der indført en ny afsoningsform

Læs mere

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.)

UDKAST. Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse af forvaringsdømte m.v.) Civilafdelingen Dato: 12. december 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Katarina Hvid Lundh Sagsnr.: 2016-490-0026 Dok.: 2162052 UDKAST Forslag til Lov om ændring af kriminallov for Grønland (Anbringelse

Læs mere

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v.

Bekendtgørelse om kriminalforsorgens reaktioner ved overtrædelse af vilkår fastsat ved prøveløsladelse, betinget dom m.v. BEK nr 590 af 30/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 6. september 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0076 Senere ændringer til

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 13. april 2016 Sag 183/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Thorkild Høyer, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 755 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 24. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0005 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) 3. For dømte, som i anledning af straffesagen har været varetægtsfængslet så længe, at der er mulighed for prøveløsladelse allerede ved ophøret af varetægtsfængslingen, skal der kun træffes afgørelse om

Læs mere

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte

Samfundstjeneste. Bliv vært for en samfundstjenestedømt. Om de samfundstjenestedømte Samfundstjeneste Samfundstjeneste er alternativ til en fængselsstraf. Cirka 4000 mennesker idømmes hvert år en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, og nogle bliver løsladt tidligere fra en fængselsstraf,

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland

Forslag. Lov om ændring af kriminalloven og retsplejeloven for Grønland 2007/2 LSF 37 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2007-730-0497 Fremsat den 12. december 2007 af justitsministeren (Lene Espersen)

Læs mere

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt

Retsudvalget REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget 2011-12 REU alm. del Bilag 287 Offentligt Retsudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 6. marts 2012 Kriminalitetsudviklingen i Danmark 2010 (Kriminalitet

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2015 Redegørelse om ungdomssanktioner og ubetingede fængselsstraffe til unge lovovertrædere, 1. januar til 31. december 2014 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR SEPETMBER 2010 REDEGØRELSE OM UNGDOMSSANKTIONER OG UBETINGEDE FÆNGSELSSTRAFFE TIL UNGE LOVOVERTRÆDERE, 1. JANUAR TIL 31. DECEMBER 2009 Den 1. juli 2001 trådte muligheden

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014

HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 HØJESTERETS KENDELSE afsagt torsdag den 27. marts 2014 Sag 28/2014 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelser af Retten på Frederiksberg

Læs mere

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om iværksættelse af fængselsstraf, forvaring og forvandlingsstraf for bøde i fængsel eller arresthus (iværksættelsesbekendtgørelsen) BEK nr 1101 af 10/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 10. oktober 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 16-61-0055 Senere ændringer til

Læs mere

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014

Informationsmøde om ungdomssanktionen. Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Oktober 2014 Informationsmøde om ungdomssanktionen Kl. 13.15 Ungdomssanktionen kort fortalt: til hvem, hvordan, hvorfor og hvad skal der være fokus på? v. Socialstyrelsen

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn

Forslag til folketingsbeslutning om skærpede straffe for seksuelle overgreb mod børn 2011/1 BSF 32 (Gældende) Udskriftsdato: 9. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 25. januar 2012 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2009 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2008 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2003 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Betingede domme ( 56-61)

Betingede domme ( 56-61) Betingede domme ( 56-61) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: betinget dom;samfundstjeneste; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 1.5.2015 Status: Gældende Udskrevet: 20.12.2016 Betingede domme ( 56-61) RM

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 773 af 26/06/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 8. januar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 14-122-0002 Senere ændringer

Læs mere

Kriminalforsorgen Kort og godt

Kriminalforsorgen Kort og godt Kriminalforsorgen Kort og godt 1 Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 2/2010 Dato 8. februar 2010 J.nr. RA-2009-520-0007 Behandling af erstatningskrav omfattet af retsplejelovens 1018 a, stk. 2, 1. led, i sager, hvor der er idømt fængselsstraf

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 756 af 24/06/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. februar 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. JUR 13-122-0006 Senere ændringer

Læs mere

Tilhold og opholdsforbud

Tilhold og opholdsforbud Civilafdelingen Dato: 15. april 2016 Kontor: Nordatlantenheden Sagsbeh: Marie Mølsted Sagsnr.: 2015-490-0005 Dok.: 1888372 UDKAST til Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om tilhold, opholdsforbud

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

Samfundstjeneste Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet:

Samfundstjeneste Kilde: Emner: Offentlig Tilgængelig: Dato: Status: Udskrevet: Samfundstjeneste Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: vold mod personer i offentlig tjeneste;vidnetrusler;falsk forklaring og anklage;udvisning, EU-borgere - narkotika;børnepornografi;voldtægt;vold (liv

Læs mere

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K

Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Retsudvalget 2009-10 REU alm. del Svar på Spørgsmål 840 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 19. april 2010 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2010-792-1270

Læs mere

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen)

Bekendtgørelse om løsladelse af dømte, der udstår fængselsstraf (løsladelsesbekendtgørelsen) BEK nr 354 af 12/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 17. maj 2017 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., Direktoratet for Kriminalforsorgen, j.nr. 15-61-0167 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2013 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2012 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2007 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR OKTOBER 2014 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2013 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2008 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Den 13. november 2015 blev af Sermersooq Kredsret i sagen sagl.nr. SER-NUU-KS Anklagemyndigheden mod Tiltalte 9760 Vrå

Den 13. november 2015 blev af Sermersooq Kredsret i sagen sagl.nr. SER-NUU-KS Anklagemyndigheden mod Tiltalte 9760 Vrå UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR SERMERSOOQ KREDSRET Den 13. november 2015 blev af Sermersooq Kredsret i sagen sagl.nr. SER-NUU-KS 0543-2014 Anklagemyndigheden mod Tiltalte 9760 Vrå Anklagemyndighedens journal

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 27. september 2016 Sag 115/2016 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Hanne Reumert, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Glostrup

Læs mere

Bekendtgørelse om bistandsværger

Bekendtgørelse om bistandsværger BEK nr 947 af 24/09/2009 (Gældende) Udskriftsdato: 28. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2008-220-0088 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25.

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov. 1. I 10, stk. 3, 1. pkt., ændres til: eller 25. Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I det følgende gengives de relevante dele af de relevante gældende bestemmelser i udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr.

Læs mere

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv.

Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. 2003/1 LSF 122 Offentliggørelsesdato: 17-12-2003 Justitsministeriet Fylgiskjal nr 38 Sagsforløb 2003/1 LF 122 Lovforslag som fremsat Den fulde tekst Fremsat den 17. december 2003 af justitsministeren (Lene

Læs mere

Kriminalforsorgen kort og godt

Kriminalforsorgen kort og godt Kriminalforsorgen kort og godt Formål og hovedopgave Det er Kriminalforsorgens formål at medvirke til at begrænse kriminaliteten. Dette formål er fælles for politiet, anklagemyndigheden og domstolene.

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 27. juni 2011 Sag 119/2011 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T1 (advokat Steffen Lausteen Andersen, beskikket) og T2 (advokat Jan Aarup, beskikket) I tidligere instanser

Læs mere

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering

Notat. SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Socialforvaltningen Aarhus Kommune. Socialudvalget Orientering Notat Side 1 af 6 Til Til Socialudvalget Orientering Baggrundsnotat, udviklingshæmmede og psykisk syge med dom. Indledning. I forhold til kriminelle udviklingshæmmede og kriminelle psykisk syge, har kommunerne

Læs mere

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14.

UDKAST TIL TALE til brug for besvarelse af samrådsspørgsmål AT-AW (Alm. del) fra Folketingets Retsudvalg Torsdag den 24. maj 2012 kl. 14. Retsudvalget 2011-12 REU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 804 Offentligt Dato: 21. maj 2012 Kontor: Strafferetskontoret Sagsbeh: Esben Haugland Sagsnr.: 2012-0035-0073 Dok.: 371880 UDKAST TIL TALE

Læs mere

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland

Udkast til. Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af kriminallov for Grønland Civilafdelingen Dato: 15. januar 2016 Kontor: Nordatlantenhenden Sagsbeh: Morten Søndergård Pedersen Sagsnr.: 2011-220-0008 Dok.: 187175 Udkast til Bekendtgørelse om bistandsværger beskikket i medfør af

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017

HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 HØJESTERETS KENDELSE afsagt mandag den 24. april 2017 Sag 297/2016 Direktoratet for Kriminalforsorgen (selv) mod C (advokat Erbil Kaya, beskikket) I tidligere instanser er afsagt kendelse af Retten i Herning

Læs mere

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende

8. maj 2015 FM2015/101 BETÆNKNING. afgivet af. Lovudvalget. vedrørende BETÆNKNING afgivet af Lovudvalget vedrørende : Inatsisartutbeslutning om at Grønlands Selvstyre tiltræder Anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om Haagerbørnebeskyttelseskonventionen. Afgivet til

Læs mere

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte

Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte Sammenhængende forløb for ungdomssanktionsdømte - Recidiv-opfølgning vedrørende ungdomssanktionsdømte med anbringelse på den sikrede institution Grenen Lene Mosegaard Søbjerg Februar 2010 Center for Kvalitetsudvikling

Læs mere

Justitsministeriet Lovafdelingen

Justitsministeriet Lovafdelingen Justitsministeriet Lovafdelingen Dato: 21. juni 2005 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2005-730-0013 Dok.: CHA40254 N O T I T S om udviklingen i strafniveauet efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

3.2. Forhøjede strafminima

3.2. Forhøjede strafminima Normalstrafferammen giver derimod ikke i sig selv nogen vejledning med hensyn til, hvad udgangspunktet for strafudmålingen skal være i normaltilfælde. Det er et generelt anerkendt princip, at strafmaksimum

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 50 Folketinget

Forslag. Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Lovforslag nr. L 50 Folketinget Lovforslag nr. L 50 Folketinget 2014-15 Fremsat den 5. november 2014 af justitsministeren (Mette Frederiksen) Forslag til Lov om ændring af straffeloven og lov om fuldbyrdelse af straf m.v. (Samfundstjeneste

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt onsdag den 21. december 2016 Sag 233/2016 A, B, C, D, E, F, G, H, I, J, K, L, M, N og O kærer Østre Landsrets kendelse om afslag på beskikkelse af bistandsadvokat (advokat Brian

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015

HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 HØJESTERETS DOM afsagt mandag den 2. marts 2015 Sag 258/2014 (1. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten på Frederiksberg den

Læs mere

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a

RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001. Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a RIGSADVOKATEN Januar 2004 J. nr. 2002-120-0001 Straffene i sager om brugstyveri af motorkøretøj efter straffelovens 293 a 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af straffeloven, retsplejeloven

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile

Forslag til folketingsbeslutning om tvangsbehandling af pædofile Beslutningsforslag nr. B 238 Folketinget 2009-10 Fremsat den 23. april 2010 af Marlene Harpsøe (DF), Pia Adelsteen (DF), René Christensen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Pia Kjærsgaard

Læs mere

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3

Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Vold, voldtægt og våben - Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten-3 Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: ;legalitetssikring og indberetning

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 9. marts 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1068 af 06/11/2008 (Historisk) Udskriftsdato: 11. september 2015 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsministeriet, j.nr. 2008-730-0735 Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404

Læs mere

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet

Generelt om strafudmåling i sager om voldsforbrydelser Generelt om udviklingen i strafniveauet VOLDSFORBRYDELSER Undersøgelsen omfatter i alt 23.885 afgørelser om voldsforbrydelser efter 119 og 244-246. Den største kategori er simpel vold, 244, som 71% af afgørelserne for vold vedrører. Dernæst

Læs mere

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME

ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME ANDRE FORBRYDELSER MOD LIV OG LEGEME I dette afsnit omtales manddrab ( 237), forsøg på manddrab ( 237, jf. 21), uagtsomt manddrab ( 241), uagtsom, betdelig legemsbeskadigelse ( 249) og fareforvoldelse

Læs mere

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse

2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse LBK nr 1235 af 26/10/2010 Gældende (Straffeloven) Oversigt (indholdsfortegnelse) 1. kapitel Indledende bestemmelser 2. kapitel Almindelige betingelser for strafferetlige bestemmelsers anvendelse 3. kapitel

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven Herved bekendtgøres straffeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1062 af 17. november 2011, med de ændringer, der følger af 22 i lov nr. 112 af 3. februar 2012, lov nr. 157 af

Læs mere

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Oversigt (indholdsfortegnelse) 1 de 34 28/10/2009 17:13 LBK nr 1068 af 06/11/2008 Gældende (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 08-11-2008 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1404 af 27/12/2008 7 LOV nr 319 af

Læs mere

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v.

UDKAST. Forslag. Lov om ændring af lov om fuldbyrdelse af straf m.v. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Bilag 159 Offentligt Lovafdelingen UDKAST Dato: 31. januar 2008 Kontor: Strafferetskontoret Sagsnr.: 2007-733-0040 Dok.: LSJ40375 Forslag til Lov om ændring af

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 1000 af 05/10/2006 (Gældende) Senere ændringer til forskriften Oversigt (indholdsfortegnelse) Bilag 1 Indholdsfortegnelse Forskriftens fulde tekst Bekendtgørelse af

Læs mere

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri

RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri RIGSADVOKATEN Meddelelse nr. 4/2002 Frederiksholms Kanal 16 Den 26. juni 2002 1220 Kbh. K. J.nr. G 3789. Strafpåstanden i sager om brugstyveri 1. Indledning Ved lov nr. 380 af 6. juni 2002 om ændring af

Læs mere

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011

JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 JUSTITSMINISTERIETS FORSKNINGSKONTOR NOVEMBER 2011 NYE FORANSTALTNINGSDOMME I 2010 SAMT FORLØBET AF DOMME AFSAGT I 2005 I forbindelse med en lovændring vedrørende tidsbegrænsning af foranstaltninger efter

Læs mere

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1

Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 Uddrag af Kapitel 12 i 2. del om prøveløsladelse i betænkning 1099 om strafferammer og prøveløsladelse afgivet af Straffelovrådet i 1987 Prøveløsladelse efter straffelovens 38, stk. 1 12.3. Praksis med

Læs mere

Dokumentet er Historisk

Dokumentet er Historisk Dokumentet er Historisk LBK nr 1007 af 24/10/2012 Historisk (Straffeloven) Offentliggørelsesdato: 27-10-2012 Justitsministeriet Senere ændringer til forskriften LOV nr 1242 af 18/12/2012 2 LOV nr 1385

Læs mere

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4,

RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, RIGSADVOKATEN Oktober 2004 J.nr. 2003-120-0007 Udeblivelsesdomme efter retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, 1. Indledning Ved lov nr. 256 af 8. maj 2002 blev retsplejelovens 847, stk. 3, nr. 4, ændret,

Læs mere

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt

Retsudvalget REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Retsudvalget 2014-15 REU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 382 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 4. marts 2015 Kontor: Straffuldbyrdelseskontoret

Læs mere

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse)

U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) U D K A S T (Høring) Forslag til Lov om ændring af udlændingeloven (Skærpelse af reglerne om tidsubegrænset opholdstilladelse) 1 I udlændingeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 412 af 9. maj 2016, som ændret

Læs mere

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322

Kriminalforsorgen Strandgade København K. Tlf Tryk: De Grafiske Fag - Statsfængslet i Nyborg F322 Personer, der er dømt for incest eller anden form for seksualkriminalitet har i visse tilfælde mulighed for at få behandling i stedet for at komme i fængsel. I denne folder kan du læse, hvad denne behandlingsordning

Læs mere

og den kriminelle handling.

og den kriminelle handling. BERETNING VEDR. UNDERSØGELSE AF PSY- KISK SYGE KRIMINELLES FORLØB I DET PSY- KIATRISKE SYSTEM, 2005 I januar 2005 trådte Lov om undersøgelse af behandlingsforløb, hvor psykisk syge begår alvorlig personfarlig

Læs mere

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge

Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Styrkelse af indsatsen overfor kriminalitetstruede børn og unge Politisk målsætning I Esbjerg Kommune ydes der en konsekvent, hurtig og målrettet indsats overfor Kriminalitetstruede unge og unge lovovertrædere.

Læs mere

Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste mv.

Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste mv. Straffelovrådets betænkning om samfundstjeneste mv. Betænkning nr. 1545 Kronologisk fortegnelse over betænkninger 2010 1513 Betænkning om optagelse og protokollering af forklaringer i straffesager 1514

Læs mere

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven) Retsudvalget REU alm. del - Bilag 604 Offentligt Lovafdelingen Notits om udviklingen i strafniveauet for vold, voldtægt og seksuelt misbrug af børn efter lov nr. 380 af 6. juni 2002 (strafskærpelsesloven)

Læs mere

Færdsel - Hensynsløs kørsel (fl 118, stk. 5)

Færdsel - Hensynsløs kørsel (fl 118, stk. 5) Færdsel - Hensynsløs kørsel (fl 118, stk. 5) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: Tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden;særlig hensynsløs kørsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato:

Læs mere

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden:

14. september 2007 EM 2007/51. Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: 14. september 2007 EM 2007/51 Landsstyret fremsætter hermed følgende beslutningsforslag i henhold til 32 i Landstingets Forretningsorden: Forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse

Læs mere

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet

Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Recidivundersøgelse vedrørende personer dømt for sædelighedskriminalitet Rapporten er udarbejdet af Susanne Clausen, Straffuldbyrdelseskontoret, Direktoratet for Kriminalforsorgen November 2009 Resume

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt fredag den 7. oktober 2016 Sag 152/2016 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen) I tidligere instans er afsagt kendelse af Østre Landsrets 23. afdeling den 14.

Læs mere

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737).

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets Retsudvalg (Alm. del bilag 737). / Besvarelse af spørgsmål nr. 215 af 27. april 2004 fra Folketingets

Læs mere

Bekendtgørelse af straffeloven

Bekendtgørelse af straffeloven LBK nr 871 af 04/07/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 26. september 2016 Ministerium: Justitsministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2014-730-0517 Senere ændringer til forskriften LOV nr 152 af 18/02/2015

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013

HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 HØJESTERETS DOM afsagt fredag den 25. januar 2013 Sag 318/2012 (1. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Mikael Skjødt, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Esbjerg den 13. marts

Læs mere

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016

HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 HØJESTERETS KENDELSE afsagt tirsdag den 19. januar 2016 Sag 258/2015 Anklagemyndigheden mod T (advokat Michael Juul Eriksen, beskikket) Sagen angår spørgsmålet om varetægtsfængsling af T under anke af

Læs mere

Prøveløsladelse eller internering

Prøveløsladelse eller internering KRONIKEN I POLITIKEN/ Onsdag den 6. marts 1991 Prøveløsladelse eller internering Af Hans Jørgen Engbo PRØVELØSLADELSE er et emne, der atter er kommet under offentlig debat. Det er ikke mere end tre-fire

Læs mere

Afrapportering Ungesamråd 2014

Afrapportering Ungesamråd 2014 Afrapportering Ungesamråd 2014 Om Ungesamrådet Ungesamrådet i Københavns Politikreds blev etableret i juni 2012 og er et tværsektorielt samarbejde mellem Anklagemyndigheden, Kriminalforsorgen og de fire

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 10. maj 2016 Sag 257/2015 (2. afdeling) Anklagemyndigheden mod T (advokat Kåre Pihlmann, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Hillerød den 4. maj

Læs mere

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET

UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET UDSKRIFT AF DOMBOGEN FOR GRØNLANDS LANDSRET Den 4. maj 2016 blev af Grønlands Landsret i sagen sagl.nr. K 056/16 (Sermersooq Kredsrets sagl.nr. SER-AMM-KS-0015-2009) Anklagemyndigheden (J.nr. 5516-98791-00001-07)

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011

HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Navneforbud Det forbydes ved offentlig gengivelse af dommen at gengive navn, stilling eller bopæl eller på anden måde offentliggøre pågældendes identitet HØJESTERETS DOM afsagt onsdag den 4. maj 2011 Sag

Læs mere

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed.

Sager om menneskehandel efter straffelovens 262 a har gennem de senere år haft en stor bevågenhed. Generelle emner, der bør søges forelagt Højesteret Med henblik på at forbedre mulighederne for en mere koordineret styring af, hvilke sager der på det strafferetlige område søges indbragt for Højesteret,

Læs mere

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011

HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 HØJESTERETS DOM afsagt tirsdag den 8. februar 2011 Sag 322/2010 (2. afdeling) Rigsadvokaten mod T (advokat Torben Brinch Bagge, beskikket) I tidligere instanser er afsagt dom af Retten i Næstved den 21.

Læs mere