Forholdet mellem J. N. H. Skrumsager

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forholdet mellem J. N. H. Skrumsager"

Transkript

1 Forholdet mellem J. N. H. Skrumsager og Laurids H. Kaitoft Af H. P. Jensen På grundlag af nogle bevarede breve forsøger fhv. sparekassedirektør H. P. Jensen, Agerskov, at kaste nyt lys over en af fremmedherredømmets markante storbondeskikkelser, Laurids H. Kaitoft, og hans forhold til sin svoger J. N. H. Skrumsager, en anden af datidens førende personligheder. Forfatteren mener, at hverken samtidens eller eftertidens bedøm melse af disse personer har taget de grundlæggende psykologiske træk i betragtning, som prægede dem. Det er karaktertræk, som ånder af islandsk sagatid - et odelssind er det kaldt - som også kan genfindes hos bl.a. slægten Fausbøl i Branderup sogn og slægten Ries i Stenderup i Toftlund sogn, der blev behandlet af H. P. Jensen i Sønderjyske Årbøger Indledning J. N. H. Skrumsager, Københoved, ( ) var, som Morten Kamphøveners bog siger om ham, en central skikkelse i Fremmed herredømmets tid, en sønderjydsk førerskikkelse. Hans svoger Laurids H. Kaitoft ( ), der en tid også boede i Køben hoved, var en usædvanlig mand, der fængslede tid og egn. Mellem de to mænd bestod i perioder venskab. Mennesker har sind, gårde har skæbne. De to stødte sammen i fælles attrå mod en af Skrave sogns prægtigste gårde, Toftlundgård, og stod derefter fjendtligt overfor hinanden gennem mange år. Der er saga i det, der kendes, men de nærmere omstændigheder vil nok aldrig kunne erfares til bunds. I levende live var de to mænd allerede myter. Længe efter deres død spandt en sagnkreds flittigt på det, der havde været dem imellem. Minderne er blegnede og interessen svækket. Mens der endnu findes folk, der har hørt om Skrumsager og Kaitoft, og heftige følelser er glemte eller neddæmpede, er det godt når der fremkommer oplysninger og synspunkter, der muliggør et dybere kendskab til et omstridt historisk stof. Laurids Kaitofts datter af andet ægteskab, Nicoline Cathrine Bonde, der døde i 1950, beskrev i sine sidste leveår faderens forhold 117

2 H. P. JENSEN til Skrumsager i nogle få, ret udførlige breve. De er præget af datterlig kærlighed, men giver dog megen mulighed for at forstå Kaitofts psyke og en del af hans handlinger. - Den flittige og meget kyndige egnshistoriker, Kresten Hansen, Højvang, Skodborg, har gennem mange år samlet og glimrende sammenfattet oplysninger om Toftlundgaard og sam- og modspillet mellem de to mænd. De to kilder supplerer meget, der hidtil var kendt. I historieskrivningen ligger vel både tendens til at fastholde hævdvundne opfattelser og tabubegreber og modsat til mere eller mindre hidsige krav om revision. Den historiske beskrivelse af danskheden under Fremmedherredømmet har i ret høj grad været fritaget for revisionen. Årsagen turde være, at danskheden til efter anden verdenskrig stod i forsvarsstilling, hvor der ikke var råd til den store selvransagelse. Fra modstanderhold er der lejlighedsvis prikket til danske myter, men det fik ingen indflydelse på den folkelige bevidsthed. Mange med kendskab til sønderjydsk historie ved dog, at de sidste hundredeoghalvtreds års danske førerskik kelser også var mennesker med stærke og svage sider, og penge og personlige følelser kan spores i mange handlingsmotiver. Laurids H. Kaitoft og Toftlundgård Toftlundgård var kongelig fæstegård, da den i 1755 ejedes af Holden Jørgensen og i 1772 af sønnen Knud Holdensen giftede Johan Thaysen sig med dennes enke. Han var af anset slægt og indflydelsesrig, og gården overgik i hans tid til selveje. I ægteskabet var der to børn, Knud Nikolaj og Maren. Efter hustruens død giftede han sig med Cathrine Physant og fik med hende tre døtre. To af dem blev gift med H. D. Kloppenborg på Bejstrupgård. Med den første kone, Cathrine, fik han datteren Cathrine. Med den anden Mette Kirstine, Ane Marie. Den første datter blev opdraget på Toftlundgård hos morbroderen Knud Nikolaj, der var ugift. Gården tiltænktes alle dage Cathrine efter Johan Thaysens udtrykkelige ønske. Cathrine blev siden Laurids Kaitofts første kone. Ane Marie blev opdraget i hjemmet på Bejstrupgård. Hun blev Skrumsagers første kone efter den kendte bortførelse. Johan Thaysen døde i Jord og slægt havde været hans verden. Knud Nikolaj fortsatte arvefølgen og drev den store gård så 118

3 FORHOLDET MELLEN J. N. H. SKRUMSAGER OG L. H. KALTOFT Laurids H. Kaitoft, født 1826 i Åkjær i Fole sogn, død 1904, foto omkr (Privateje). længe han magtede det, de sidste år dog ved forvalter. Som sådan kom Kaitoft ind i billedet Kaitoft var født i 1826 på Åkjær i Fole sogn. Hans ungdom havde været vandreår. Han var kommet tidligt ud at tjene og havde i Vestjylland fattet interesse for det specielle engbrug, hvor eng vandedes og gødskedes ved oversvømning eller overrisling. Han kom i lære under Landhusholdningsselskabet og fik praktisk og teoretisk uddannelse i engbrug, der sidenhen skulle blive en af hedeselskabets mærkesager. Efter denne uddannelse kom han viden om og skal have været i Tyskland og Skotland. I 1848 gik han frivilligt med i Treårskrigen. Hjemkommet købte han store udyrkede arealer i Gånsager, som han nogle år efter solgte billigt til unge mennesker, der manglede jord til bolig og eksistens. Denne 119

4 H. P. JENSEN rundhåndethed var et karakteristisk træk, der fulgte ham livet ud. Af spredte oplysninger træder han frem som en usædvanlig og rigt begavet ung mand. Han nævnes som energisk og indsigtsfuld. Hans sind beskrives som lyst, men»under sorger og modgang ned bøjende sig til tungsind«. (H. J. Physant, omkr. 1880). Det fornemmes, at han må have været temmelig velstillet, hvor hans penge så er kommet fra. Med krig, rejser og uddannelse bag sig må han have været en interessant mand. Forvalteren blev gode venner med den kønne unge Cathrine, arvingen til Toftlundgård. Samme år som han kom til gården, 1853, blev de gift, og kort efter blev gården tilskødet dem vistnok i fællesskab. Der må have været forelskelse til stede, og ægteskabet blev meget lykkeligt. Kaitoft kastede sig over den store gård, opdyrkede, grundforbedrede og byggede, men lykken blev kort. Den 7. januar 1858 døde Cathrine Kaitoft efter en barnefødsel, elleve dage efter Knud Nikolaj Thaysen, der havde boet til aftægt hos det unge ægtepar. Laurids Kaitoft stod ene med en lille pige. I lang tid tog han hende på ryggen og vandrede til Skrave kirkegård og besøgte hustruens grav. For naboerne var det usædvanligt, nogen tog sig et dødsfald så nær. Det føltes vel næsten ublufærdigt. Beretningen siger sikkert noget væsentligt om Kaitoft og hvad der rørte sig i hans sind. Efter Cathrine Kaitofts død udviklede der sig et ejendommeligt modsætningsforhold mellem Kaitoft og svigerfaderen, H. D. Kloppenborg. Nogle år efter skulle dette gentage sig mellem Kloppenborg og J. N. H. Skrumsager, en anden kommende svigersøn. Skrumsager var vestjyde og var via Rødding Højskole kommet som forvalter til Bejstrupgård i Her blev han gode venner med den hjemmeværende Ane Marie, hvilket vakte Kloppenborgs vrede. Skrumsager måtte fortrække og søgte tilflugt hos Kaitoft, hvilket yderligere vakte Kloppenborgs vrede. Da der blev krig i 64, gik Kaitoft med igen som frivillig. Forinden foretog han dog den ejendommelige handling at overgive Kloppen borg ledelsen af Toftlundgård. Årsagen kan være en skreven eller uskreven aftale om den døde hustrus arveadkomst til gården, der ønskedes overført på den lille datter. Da Kaitoft igen vendte hjem havde han meget vanskeligt ved at genvinde råderetten over ejendommen. Kloppenborgs modvilje 120

5 Toftlundgaard fra haven omkr (Privateje). slog ud i lys lue, og han udfoldede de særeste anstrengelser for at genere svigersønnen, der vel gav igen med samme mønt, men ikke havde svigerfaderens stive hårdhed. Kloppenborg fik dog snart andet at tænke på. I 1866 bortførte Skrumsager Ane Marie. Efter vielsen i Arrild kirke for den berømmelige pastor Anders Ørbech, købte det unge par Bennetgård, der nu er hvilehjem, i Københoved og stiftede hjem. Samme år giftede Kaitoft sig med Ingeborg Seeberg fra Brændstrup. I dette lykkelige ægteskab fødtes datteren Nicoline. Inge borg var ikke rask, og da Toftlundgaard krævede mands og kones fulde arbejdsindsats, blev den bortforpagtet. Ægteparret flyttede ud på en lille ejendom i Mikkelborg, hvor Ingeborg døde Af Nicoline Bondes breve træder en række talende træk frem. Kaitoft synes at have betragtet Toftlundgård med en blanding af stolthed og uvilje, der har været for mange minder ved den. Hans 121

6 H. P. JENSEN sindstilstand begyndte at svinge fra opstemthed og virkelyst til melankoli og apati. Det retsindige begyndte at få skær af påståelig hed og stridbarhed, det rundhåndede af planløshed. Forholdet til svigerfaderen sled på nerverne. I disse år fik ægteparret Skrumsager samme behandling. De døjede og tålte og helligede sig deres egen lille verden. De slog rod og begyndte at få styrke. Laurids H. Kaitoft i Årup Da Kaitoft igen kunne ryste sorgen over Ingeborg af sig, gav han sig i lag med det, der blev hans prægtigste værk. I 1874 købte han en gård i Årup, hvor Gjelså og Fladså løber sammen. Jorden henlå i hede og flyvesand. Folk rystede på hovedet, men Fladsåen blev stæwet og vandet sat ind i en flere kilometer lang kanal. Herfra udskylledes og overrisledes klitlandskabet, så det i løbet af få år forvandledes til frugtbar eng. Den store kanal - siden kaldet Amerikanerkanalen - er hans værk. Både som ingeniørarbejde og fysisk præstation er den endnu imponerende. Arbejdet skete ikke uden vanskeligheder. Det kneb med landliggernes samarbejdsvilje. Mange tekniske problemer måtte eksperimenteres igennem. Der kom retssager. Nicoline Bondes breve fortæller, hvordan hans sind svingede op og ned med de forskellige tilskikkelser. Et tredie ægteskab 1875 med Annchen Jakobsen fra Møgeltønder opløstes ved hendes død to år efter. I de to år havde der været store problemer mellem de to døtre og stedmoderen. Omkring 1880 virkede enganlægget og var udflugtsmål for landboforeninger fra nær og fjern. Finansieringen er sandsynligvis sket ved lån i Dan mark i kortfristet form. Sidst i halvfjerdserne kom der nye genvordigheder. Den ældste datter Cathrine var en køn pige. Hun forelskede sig i købmand F. A. Winther i Gram. De to stødte på Kaitofts absolutte uvilje. Datteren skulle giftes med en bonde og have Toftlundgård, sådan som den afdøde hustru havde fået den. Han slog hånden af pigen, der tyede op til Skrumsagers i Københoved. De tog sig af pigen i bedste mening og det vakte selvfølgelig Kaitofts vrede. Datterens bryllup i 1880 kastede Kaitoft ud i dyb depression. Han tabte nu helt interessen for arvegården, Toftlundgård, og forhandlede samme år med en fætter, gårdmand i Obbekjær, Hans 122

7 FORHOLDET MELLEN J. N. H. SKRUMSAGER OG L. H. KALTOFT Den starkt tilgroede vandingskanal til venstre og Fladså til højre. Kanalen løb i randen af et flyveklitlandskab og førte vand flere kilometer vestpå til en stor eng før Gjelsås og Fladsås sammenløb. Jørgen Hansen, om en underlig»pro formå«aftale i lighed med Kloppenborgs regimente i krigsårene. Der må faktisk være afsluttet en regulær handel, der bekræftedes ved et tinglyst skøde i Efter at der var skilt 14 hektar fra, var Toftlundgård 132 hektar stor. Der blev afsat penge til den gifte datters mødrenearv, og Kaitoft fik selv et beløb. På islandsk sagavis drog Kaitoft derefter med en husbestyrerinde Elise Jensen og den yngste datter Nicoline til Norge. Nicoline fortæller, at Kaitoft havde det forfængelige håb at datteren i Gram skulle fortryde, når hun så faderens reaktion. Der blev rejst rundt i Norge og gået på jagt, det var en gammel lidenskab. Nogle følelser overfor husbestyrerinden skulle også afklares. En vinter blev tilbragt i Kristiania. Hen på året 1881 vendte de landflygtige hjem til gården i Årup, der havde lidt under fraværet. Kort efter var der ægteskab, det fjerde, med Elise Jensen. Mårten Refslund Poulsen fortæller i»minder«, at Kaitoft aldrig genså den ældste datter. Det er ikke rigtigt. Nicoline skriver, at på 123

8 H. P. JENSEN datterens indtrængende bøn kom faderen til hendes dødsleje i 1883, og de fik talt ud. Kaitoft havde været som forløst efter samtalen. Efter datterens død fulgte en ny depression. Nicoline mener endda, at også forholdet til Skrumsagers ville være gået i orden, hvis datteren havde overlevet. I Årup krævede det komplicerede anlæg stadig opmærksomhed. Dertil kom bryderier med de Harreby bønder, der indså det fordelagtige i Kaitofts grundforbedringstanker. De gik ind på åløbet ovenfor Årup sluse, der var Kaitofts motor i overrislingsanlægget, og byggede Harreby Sluse. Den nødvendige samordning endte i årelange retssager, tilsidst for Oberlandesgericht. Langs af sted voldte de korte lån og retsudgifterne vanskeligheder. Det stridige sind gav sammenstød med tyske love og embedsmænd, der i et tilfælde endte i en fængselsstraf i Flensborg. Meget gærede i og om Kaitoft i disse år, men intet gik helt i stykker. Han må endda have tjent ret betydeligt til tider. Slog noget ned i ham, blev det straks iværksat og lod sig gøre. Elise var ham en god kone. Nicoline voksede op som faderens stolthed og håb, men uden knuder mellem stedmor og datter forløb det ikke. Striden om Toftlundgård Kloppenborg var død i Familien Skrumsager flyttede over på Bejstrupgård, der var en gård i klasse med Toftlundgård. I det efterfølgende tiår steg J. N. H. Skrumsager frem i alt dansk virke på egnen. Tillidshvervene hobede sig op på ham. Forholdet mellem Kaitoft og Skrumsager i disse år er vanskeligt at bedømme. Nicoline anker over, at stedmoderen så for meget op til den mægtige Skrumsager, men selv synes hun som barn og ung pige at have befundet sig vel i familielivet på Bejstrupgård. Kaitoft og Skrumsager synes jævnligt at have set hinanden. De har også drøftet og foretaget det ene og det andet i fællesskab. I 1891 døde Hans Jørgen Hansen, og hans søn Hans Kaitoft overtog Toftlundgaard»på de samme betingelser som sin far«ifølge Nicoline. Da der i begges tilfælde foreligger gængse, tinglyste skøder, kan det ikke afgøres om Laurids Kaitofts underforståede ret beroede på en vitterlig aftale eller om den har eksisteret som en ønskedrøm i hans sind. Toftlundgård var Hans Kaitoft til overs, og han gav overfor 124

9 FORHOLDET MELLEM J. N. H. SKRUMSAGER OG L. H. KALTOFT Rester af den sprængte Aarup sluse. - Når skytterne i slusen var sat, steg vandet i Fladså og trådte ind Kaitofts vandingskanal, der anes bag den hvide grusbunke til venstre i billedet. Laurids Kaitoft flere gange udtryk for ønsket om at sælge. Det er meget tænkeligt, at der har været en ganske uformel aftale eller et uskrevet løfte mellem de to grene af slægten Kaitoft. Det kan være gået ud på, at i tilfælde af salg skulle Laurids Kaitoft kunne købe gården tilbage til Nicoline. Det er sandsynligt, at salgstankerne kan have truffet ham i en svag stund. Han kan have haft en depression, tænkeligt er også at økonomien har været anstrengt, så han ikke har magtet at rejse de fornødne penge. Det korte af det lange: Hans Kaitoft solgte til Skrumsager i I en artikel i Sønderjydsk Månedsskrift oktober 1959 har Morten Kamphøvener sammenlignet købesummerne for Toftlundgård 1882 og 93. Da de ikke afviger meget fra hinanden, anså Kamp høvener det for sandsynligt, at der forelå almindelige handelspriser. 125

10 H. P. JENSEN Hverken slægten Hansen/Kaitoft eller Skrumsager skulle således have opnået nogen særlig fordel i ejendomshandlerne. Her er dog nok overset, at dersom den første»pro formå«pris har været lavt ansat, hvilket sammenligninger med andre samtidige ejendoms handler kunne tyde på, så har prisen en halv snes år efter også været lav uanset konjuktursvingninger. Hans Kaitoft synes at have været mærkelig uinteresseret i den store gård. I de forløbne år havde han kunnet belåne den ret højt sammenlignet med købesummen i 1882, der må have været lav i forhold til en lånevurdering. Imidlertid har Laurids Kaitoft haft mulighed for at meddele sig klart, da Hans Kaitoft luftede salgstankerne. Da salget nu var en realitet, vågnede Laurids Kaitofts fortrydelse voldsomt op, og Skrumsager blev syndebukken. Hans Kaitoft blev led ved det hele og forsøgte at få Skrumsager til at lade handelen gå tilbage. Slægt og venner blev tilkaldt og forsøgte at mægle, men forgæves. Ifølge Nicoline stod Skrumsager fast på sin ret og gik ikke ind på at besvare de spørgsmål og klager, der blev fremført imod ham. Han erklærede, at gennem hans børn ville gården i lige linie komme i den gamle slægts (Thaysen) eje. Det ville den ikke gennem Nicoline, hvis mor jo var en Seeberg og ikke en Kloppenborg. Det ville have ligget anderledes med den ældste søster, hvis mor også var en Kloppenborg, men hun var jo forlængst død. Nicoline var voksen nok til at være med i samtalerne og henholdt sig naturligvis til, at gården havde været hendes faders og tiltænkt hende. Begge kunne stå på blodets ret, men Skrumsager havde den længere og lige linie bag sig. - Dette er små halvfems år siden, men sagaånden går meget længere tilbage. Forsøger man at tolke en datters skånsomme ord, fornemmes det at Kaitoft er faret voldsomt frem i vrede. Skrumsager har også med fuld ret kunnet tage forbehold overfor Kaitofts ubestandighed. Hvis hans sind vinglede, som det gjorde, kunne ikke alt rette sig efter det med kort varsel. Kaitoft havde jo også ejet gården gennem mange år og haft al mulig frihed til at disponere over den eller i hvert fald holde klarhed i dens juridiske omstændigheder. Spørgs målet er derfor ikke, om Skrumsager burde have vist retsind, han havde utvivlsomt retten på sin side, men om der i familieforholdene lå en moralsk pligt til at vise storsind. Heller ikke det spørgsmål kan besvares. Når Hans Kaitoft ønskede at afhænde gården og med 126

11 FORHOLDET MELLEM J. N. H. SKRUMSAGER OG L. H. KALTOFT Den store gårdsplads på Toftlundgaard omkr (Privateje). eller uden underhåndsaftale havde givet Laurids Kaitoft under retning, var der intet forkasteligt i at handle til anden side. Såfremt Skrumsager havde været villig til at lade handelen gå tilbage, forelå spørgsmålet, om Kaitoft magtede at indtræde i de betingelser Skrumsager havde påtaget sig. Evnede han ikke det, satte han sig i et dårligt lys. En arv var forspildt, og han ville ikke erkende det. Henvendelserne til Skrumsager har været indtrængende. Der foreligger intet om, at han har udbedt sig Kaitofts evne bevist. Det kan man så mene om, hvad man vil. Kaitofts økonomi og mulighed for at overkomme to store gårde samtidigt kan ikke granskes så længe efter. Det kan kun blive et skøn. Men hans skubben gården fra sig i , de bekostelige anlæg og processer i firserne og gårdsalget i Årup kort efter tyder på, at han var kørt træt. Der kan ikke gøres ret og skel i de to mænds anliggende. To stridige sind var tørnet sammen. Det var hverken første eller sidste gang. 127

12 H. P. JENSEN Laurids H. Kaitofts sidste år Gården i Årup solgtes i 1894 til Nicoline og hendes mand Thomas Hansen Bonde. En del af salgssummen var seks store læs hø årligt leveret til den lille ejendom i Mikkelborg, hvor Kaitoft og hustru flyttede hen. Der var småt, men overkommeligt og hyggeligt med mark og skov. Elise Kaitoft flyttede efter mandens død i 1904 til Rødding, og Thomas og Nicoline købte Mikkelborg ejendommen. I de følgende år gik det op og ned i Kaitofts sind. I lyse stunder var de gamle interesser der. Han tog ud til svigersønnen i Årup og hjalp med enganlægget. Han bistod ved moseopdyrkning og træplantning. Med rette findes hans navn blandt hedens opdyrkere i Kongenshus mindepark. Selv om forholdene var mindre, forblev han en godgørende og hjælpsom mand. I de mørke tider murede han sig inde i forpint ligegyldighed. Sådanne mennesker har tider under opstigning og nedgang, hvor det står klart for dem, hvad der er forspildt, og de æder måske mest i sindet. Kaitoft forfulgte Skrumsager med nedsættende omtale og bidske bemærkninger. Når sindet kom over ham, kunne han strejfe rundt på den tabte Toftlundgårds marker og endda spænde for og begynde at arbejde i marken. Det blev til mange mere eller mindre tiltalende drillerier, der med fryd blev gjort til genstand for egnens snak. Det er forunderligt at sammenholde kernen i de to mænds uoverensstemmelse og den eventyrverden, der blomstrede op og levede længe efter de to mænds død. Kaitoft skal have forbandet Toftlundgårds jord. Der søgtes spor efter denne forbandelse og grundedes på, hvor længe den kunne»holde«sig. Der blev»spøgt«på de to Skrumsager gårde, og der gisnedes om årsagen. Var der lidt ude af trit i dagligdagen, gik tankerne til mysteriet om Toftlundgård. Denne kontrovers har sikkert været Skrumsager en plage i de år, hvor driften af landbrugene og de meget tidskrævende offentlige hverv belastede ham til det yderste. Det med at forsøge at række en hånd frem lå nok ikke til ham. Til gengæld bar han klogeligt uroen i tavshed. Mårten Refslund Poulsen har i»minder«beskrevet en af de sidste gange Kaitofts lys flammede op. Han havde fået den tanke, Gjelsåen lod sig stæwe ved Stenderup i Toftlund sogn. Det opdæmmede vand kunne ledes ved en kanal til Stensbæk og der 128

13 FORHOLDET MELLEN J. N. H. SKRUMSAGER OG L. H. KALTOFT kunne kunststykket fra Årup gentages på indlandsklitterne ved Stensbæk. Tanken er bjergtagende og formentligt teoretisk mulig. Økonomien var slet ikke til stede. Refslund Poulsens skildring lader i et glimt endnu engang forstå, hvilken pioner Kaitoft har været højt oppe i halvfjerdserne. Han kunne ikke få andet levned end det, han fik. Skrumsagers levnedsløb er så velkendt. Hans største fortjeneste var måske formandsskabet i Vælgerforeningen 1907 til 1919, de år der bragte valget i 1912 og fordrede lederskabet i de vanskelige krigsår. Han døde i Både han og Kaitoft hviler på Skrave kirkegård, dog ikke ved siden af hinanden. Slutning Nået hertil viser Nicoline Bondes breve og Kresten Hansens indsamling af oplysninger, at forskellige synsvinkler sjældent er anlagt på tid, personer og tildragelser i denne gårdmandsverden. Johan og Knud Nikolaj Thaysen, H. D. Kloppenborg, J. N. H. Skrumsager og Laurids Kaitoft var enere, men for den tid typiske jorddrotter. Der er udskiftningstidens børn, men endnu før den store højskoleromantik opfører de sig som islandske sagabønder eller middelalderlige herremænd. De gør det som om de repræsen terede kongerækker af generationer og havde brev på, at det skulle der også følge efter dem. De er besatte af jordhunger i en tid, hvor landbrugskonjunkturerne går kraftigt op og ned. Deres ståsteder i livet er slægt og stavn, der rangerer lige med hinanden. Stavnen står dog over det enkelte slægtsmedlem, der kun forvalter for en tid og skal give videre. Lignende tanker kan genfindes i slægten Fausbøl i Branderup sogn og slægten Ries i Stenderup, Toftlund sogn. Særligt den sidste slægts testamenter og skøder kredser om stavnens ve og vel som grundlag for slægtens beståen, helst som en ø i verden. I Haderslev amt var det jo ikke udpinte fæstebønder, der slutteligt blev selvejere i løbet af 1800-tallet. Hvorfor blev så netop de nærmest forgiftede afjordejet? Hvorfra kom deres odelssind, for at bruge Refslund Poulsens ord? 1800-tallet blev et fornyelsens og omskiftelsernes århundrede. Ingen af disse slægter stod indeslut tede overfor det nye, tværtimod deltog de i rigt mål i nye fællesskaber. Alligevel hadede og bekæmpede de hinanden. De tog 129

14 H. P. JENSEN standpunkter i de underligste anliggender og stod så urokkeligt fast på dem, at de kun i yderste fald kunne tale virkeligt sammen, hvorfor? Folk skal have lov til at have seng og sygdomme for sig selv, hvad enten de er døde eller ej.»beredskabslitteraturen«fra og om Fremmedherredømmets tid slår imidlertid ikke til, hvis man vil forstå tiden blot så nogenlunde. Laurids Kaitofts sind lader sig aflæse i datterens breve, næsten som kurver, der afslører maniodepressive træk. Det er der ingen skam ved, tværtimod kan de give et yderst interessant og bevæget liv, hvis ellers svingningerne ikke er for hastige eller voldsomme. Grundtvig havde de tilpas langelige, som mærkes så tydeligt i hans salmer. Laurids Kaitoft kunne ikke drukne sine lidelser i valium eller på psykiatrisk klinik. Han måtte æde sig igennem dem, sengeliggende i et mørkt værelse. Det forklarer mangt og meget undervejs. Ane Marie Skrumsager skal have lov at have sine fire forlovelser i fred, men hendes faders indædte modvilje mod de to svigersønner og overdrevne intriger og reaktioner på enhver modsigelse er ikke almindelig egoisme. Skrumsager og Kaitoft var begge begavede slidere. Hvad var deres virkelige forhold til penge? Skrumsager har fået skarpe betegnelser med på vej, hård og beregnende,»indhalens«, som det hedder på sønderjydsk. Det var han sikkert også, men den almindelige dom bygger på noget overfladisk. Han har været en mand i ustandselig tidnød for at overkomme det, han havde påtaget sig eller var pånødet. Han har været hård for at kunne skære igennem, blive færdig og komme videre. Han kan ikke med rette kritiseres for, at han samlede til sig og byggede op, tværtimod. Der er eksempler nok på, hvordan krævende offentlige hverv kunne skade erhverv og stilling. Kriiger er et af dem. Skrumsager var ustandseligt på farten og sad i meget vekslende omstændigheder. Hans kraft og indsigt manglede i hjemmet og visseligt ikke uden følger. Sønnen H. D. Kloppenborg- Skrumsager sagde rent ud, at faderens landbrug var oldnordisk. Førerskabet kunne der gives sølvskeer for, men i det daglige kostede det. Det har blot aldrig været fint at tale om penge i forbindelse med danskhedens førere. For mange af dem var det et 130

15 FORHOLDET MELLEM J. N. H. SKRUMSAGER OG L. H. KALTOFT problem at klare det økonomiske, og nogle overkom det jo heller ikke. Der skulle råd til at kunne det hele. En mand som A. D. Hørluck i Rurup, Skrumsagers og Kaitofts samtidige, kunne næsten trække samme læs som Skrumsager takket være sin indbringende landmålervirksomhed og kommissionshverv, og dog var der et hårdt nap til sønnen Niels Jokum Hørluck, da han overtog gården i Kaitofts enspændernatur skulle støde an mod en tid, hvor lovgivningen skrænkede ind på den enkeltes muligheder. Måske havde det været godt for ham at udvandre, så havde han kunnet frigøre sig af de mange arvebindinger. Han nåede at blive for gammel i en tid, hvor den lette kredit ikke fandtes. Det kostede både skravl og godtfolk engang imellem. Så smukt rundhåndetheden mindedes, havde den været for dyr. Det er godt folk ikke er ens. Beretningen om J. N. H. Skrumsager og Laurids H. Kaitoft kan sluttes med, at det var godt, at der var en af hver slaw. 131

16

Johanne og Claus Clausen

Johanne og Claus Clausen Johanne og Claus Clausen 9. maj 2013 Denne historie handler om min kone Inger Clausens forældre Johanne og Claus Clausen. Johannes fødsel Johanne blev født den 30. januar 1917 i Skive. Hendes forældre

Læs mere

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre.

Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen og Maren Kirstine Lumbye, mormors forældre. Jens Christian Nielsen 1869-1943 Maren Kirstine Lumbye 1873-1903 Jens Chr. Nielsen blev født d. 16. august 1869, som søn af husmand Gabriel

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen

De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen De seks svaner Af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en konge, som drog på jagt i en stor skov. Han forfulgte et dyr så ivrigt, at ingen af hans folk kunne følge ham. Om aftenen opdagede han, at

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen

Tryllefrugterne. fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Tryllefrugterne fortalt af Birgitte Østergård Sørensen Der var engang en mand og en kone; de havde en søn, der hed Hans. Manden passede en hel købstads kreaturer, og det hjalp Hans ham med. Så kom han

Læs mere

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909.

Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Kort vedrørende Anna Kirstine Larsens og Niels Peter Jørgensens bryllup den 16. oktober 1909. Disse kort og breve har jeg fået lov til at afskrive og offentliggøre af Gert Sørensen, som har fået dem af

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred.

Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Hovgaard Hougaard slægten af Ring, Hammer Sogn, Hammer Herred. Om slægtens forfader Hans Hovgaard (født 1645, død 1728) bonde på Hovgaarden i Ring siden 1669. Historier og citater om slægten. I det følgende

Læs mere

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN

MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN MIN OLDEFAR STYRMAND OG FISKER - PEDER ANDREAS ANDERSEN Skrevet af Ingrid Bonde Nielsen 2012 DEN MANDLIGE LINIE FARFARS FARS GREN GENETISK SET Hvordan beskrive en forfars liv og levned - ja man kan jo

Læs mere

Anna Marie Elisabeth Hansen

Anna Marie Elisabeth Hansen Anna Marie Elisabeth Hansen Min faster Anna var født den 27. august 1896 i Brahetrolleborg sogn på Sydfyn, en halv snes km. fra Faaborg. Forældrene var savskærer Hans Hansen Dyrman og hustru Kirsten. Hun

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 3.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, 1-13. side 1 Prædiken til 3. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 1-13. To mennesker midt i livet, begge ramt af livets hårde slag. Hvor er Gud, og hvordan er Gud? Sådan kan et menneske spørge. Et menneske

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet.

Billund er en del af Engelsholms strøgods, der endda lå så langt fra Engelsholm, at bønderne blev fritaget for hoveriarbejdet. En farverig dame i Billunds historie. I flere beskrivelser af Billunds historie står der, at Knud Brahes svigermoder Anna Gjordsdatter vist har boet i Billund omkring år 1600. (John Møller, Historiske

Læs mere

Hjørnegården gennem 100 år.

Hjørnegården gennem 100 år. Hjørnegården gennem 100 år. I 1894 købte Jacob Rasmussen, husmandssøn fra Munkebo, Hjørnegården for penge tjent som kreaturhandler. Hans hustru var Gertrud Marie Andersen, gårdmandsdatter fra Martofte.

Læs mere

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen.

I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter Mortensen. 15. februar 2014 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter & Peter Mortensen I dette notat har jeg sammenstykket, hvad jeg på nuværende tidspunkt ved om mine 2 x tipoldeforældre Anna Pedersdatter og Peter

Læs mere

Jens Peder Rasmussen

Jens Peder Rasmussen Jens Peder Rasmussen Maren Nielsdatter ældste søn Eva Kristensen Marts 2016-1. udgave JENS PEDER RASMUSSEN "1 Jens Peder Rasmussen *1786-1834 Marens ældste søn Jens Peder Rasmussen blev født 21. marts

Læs mere

No. 13 Mette Kirstine Pedersen

No. 13 Mette Kirstine Pedersen Mette Kirstine Pedersen Forældre: nr. 26 Søren Dahl Knudsen og nr. 27 Else Dahl Knudsen Børn: Else Pedersen, Niels Dahl Pedersen, nr. 6 Ove Pedersen, Aksel Pedersen og Ejnar Pedersen Navn Født Døbt Faddere

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17,

Bruger Side Prædiken til 6.s.e.påske Prædiken til 6.s.e.påske 2016 Tekst: Johs. 17, Bruger Side 1 08-05-2016 Tekst: Johs. 17, 20-26. Dette er en usædvanlig og helt speciel tekst, som vi lige har hørt. Et medhør ind i Guds eget lønkammer. Gud Fader og Gud søn taler sammen. Vi kalder kap

Læs mere

Astrid og S.P. Jensen

Astrid og S.P. Jensen Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer Redigeret af John Lykkegaard Astrid og S.P. Jensen Vore erindringer udgivet 2006 udgivet som e-bog 2011 S. P. Jensen og Forlaget Mine Erindringer Redigeret af John

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med

Han blev trolovet 6 apr 1768 og gift 2 okt 1768 i Skellebjerg præstegård med 6.7 generation Ane 44 og 45 Niels Poulsen og Karen Nielsdatter Niels Poulsen var født ca. 1736, muligvis i Soebjerg, Skellebjerg sogn, Holbæk amt og døbt i Skellebjerg kirke, Løve herred. Men han findes

Læs mere

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013.

Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Væltesbakkes historie Af Thomas Østergaard efter mundtlige fortællinger af Jane Holt på Sandgaarden Øster Hurup d. 25. marts 2013. Historien om et gammelt klitområde i Nr. Hurup, som gik fra at være dårligt

Læs mere

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen.

Op, stemmer alle folk på jord med frydetone sammen: Halleluja, vor Gud er stor og Himlen svare: amen. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 12. JUNI 2016 3. SETRIN AASTRUP KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 ØSTER HÆSINGE KL. 14 Tekster: Es.65,1-2; Ef. 2,17-22; Luk. 15,11-32 Salmer: 736,52,365,167,31 ØH: 3,365,167,31 Op, stemmer

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden

VREDENS BØRN. Danmark for 125 a r siden Danmark for 125 a r siden Danmark var for 125 år siden et lille land med 2,5 millioner indbyggere. Langt de fleste boede på landet, men mange var begyndt at flytte til de store byer som København og Århus

Læs mere

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro.

Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Det evige liv er nutid og ikke fremtid. Det evige liv er Gudstro og ikke fremtidstro. Prædiken af Kristine Stricker Hestbech til søndag den 1. maj 2016. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske.

Læs mere

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30

Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Gravsten på Thyregod Kirkegård 1-30 Ernst Månson Født i København Kom til Thyregod og blev plejesøn ved sin mor søster. Kom op på ejendommen Kollemorten vej 91 som dreng og blev karl og senere bestyrer

Læs mere

Oldefar Andreas Nicolai Høeg

Oldefar Andreas Nicolai Høeg 1 Oldefar Andreas Nicolai Høeg. Fra oldemor Erikke Brøns s fotosamlng: Andreas Nicolaj Høeg som 29. årig soldat i 1864 1 2 Andreas Nicolaj Høeg blev født i Thorsager den 14. maj 1835 som søn af lærer og

Læs mere

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet.

Ved sin død i 1749 blev han begravet i Roskilde Domkirke, hvor også hans hustru senere blev begravet. Diverse oplysninger om familien Lange i forbindelse med deres ejerskab af Skomagergade 31 og/eller Farver Hammers Gaard ( Skomagergade 33, Ringstedgade 1, 3 og 5) Rasmus Jensen Lange ( født ca. 1630 -

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 4.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Matt. 8, side 1 Prædiken til 4. s. e. Hellig 3 Konger 2017. Tekst: Matt. 8, 23-27. Hvorfor sover du? Jeg tænker ikke på den som får sig et blund under prædikenen, tryg og varm på kirkebænken. Eller på den lille

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518

PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 PRÆDIKEN ALLEHELGENSSØNDAG 6.NOVEMBER 2011 VESTER AABY KIRKE KL. 16.00 Tekster: Es. 60,18-22; Åb.7,1-12; Matth.5,1-12 Salmer: 775,552,571,573,518 Hvad her blev os til glæde, har du i godhed skabt. Vi derfor

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note

!Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note !Anders Peter Hansen- Listedkongen ophav note Denne note beskriver A. P. Hansens ophav, både anerne så langt tilbage som jeg kender dem, og han nærmeste familie. Dette er selvfølgelig interessant i sig

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2,

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 1.s.e.hel3konger side 1. Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger Tekst: Luk. 2, side 1 Prædiken til 1. s. e. Hellig 3 Konger. Tekst: Luk. 2, 41-52. Et glimt ind i Jesu barndomsliv. Et glimt som enhver kan genkende sig i. Lukas gav os Jesu egen historie og i den fortælles også ethvert

Læs mere

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes

Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på saddukæerne, samledes NU er næsten her Prædiken af Kristine S. Hestbech Søndag 4. oktober også kaldet 18.søndag efter trinitatis. Jeg prædiker over Matthæus kap.22, 34 46: Da farisæerne hørte, at Jesus havde lukket munden på

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 754 Se, nu stiger solen 448 - fyldt af glæde 412 - som vintergrene 158 - Kvindelil din tro er stor 192 v. 7 du som har dig selv mig givet 375 Alt står

Læs mere

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876

Ønskerne. Svend Grundtvig ( ). Udgivet 1876 Ønskerne Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var engang en fattig kone; hun havde en eneste søn. Han hed Lars, men han blev kaldt Doven-Lars, for han var så urimelig doven, at han ingenting gad

Læs mere

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen

Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen 14. maj 2013 Else Larsine Cathrine Larsen og Jens Kristian Larsen Denne fortælling handler om mine oldeforældre på min farmors side Else og Jens Larsen fra Odsherred. Elses fødsel Else blev født i Nørre

Læs mere

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form

Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form 1983 Fejrer diamantbryllup på tirsdag: Daglig gåtur holder parret i form Hans og Anna Pedersen VEJEN: Selv om det sner, stormer eller regner kan man hver dag træffe ægteparret Anna og Hans Pedersen, Præstevænget

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans

Efterkommere af Karen Marie Jørgensen og Hans Sørensen Afsnit 1. Afsnit 1. Marie, Anton og Hans Afsnit 1 Afsnit 1 Marie, Anton og Hans 9 Afsnit 1 10 Karen Marie Jørgensen, født 11. maj 1858 på Tindinge banke i Tjørnelunde, Holbæk amt, datter af husmand Jørgen Madsen (1825-1891) og hustru Juliane

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen

Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Ane 2 og 3 Anders Sørensen og Sidsel Margrethe Johansen Anders blev født 3 jan 1884 på Langemark i Sæby sogn, Holbæk amt, søn af landarbejder og skomager Hans Sørensen og hustru Karen Marie Jørgensen.

Læs mere

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006

Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup. lørdag d. 29. juli 2006 Krogshave/Krushave slægtsfest i Hjallerup lørdag d. 29. juli 2006 Mit navn er Leif Bruhn Andersen. Jeg er barnebarn af Ane Marie s storebror, bedst kendt som Snedker Peter Andersen Postadresse: Krogshave

Læs mere

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb

Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Ejendommelige skæbner - Fantastiske livsforløb Fælles foredragsrække i Hillerød og omegns kirker, efterår 2015 Fortsættelsen af Salmemaraton projektet HVER GENERATION har brug for at kunne kaste sit eget

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Ingers konfirmation 1939

Ingers konfirmation 1939 Inger Anna Kristiansen Thorsten Kristiansen Inger er født i 1924 og opvokset i et lille husmandssted i landsbyen Boltinge nær Ringe på Fyn hos sine forældre, en søster og 2 plejebørn, som blev opdraget

Læs mere

Enghavegaard, Borup, matrikel 7

Enghavegaard, Borup, matrikel 7 https://www.slaegtogdata.dk/kilder/afskrevne-kilder/praestoeamt/enghavegaard-borup-matr-7 Enghavegaard, Borup, matrikel 7 Præstø amt, Fakse herred, Sønder Dalby sogn - kildeafskrift doneret af Arne Hansen,

Læs mere

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726

4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 1 4. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 1. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 31/434/366/313//688/695,v.6.7 Uddelingssalme: 726 Åbningshilsen Denne søndag handler om næstekærlighed. Du skal elske din

Læs mere

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10

1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 1. s. i advent 30. november 2014 - Haderslev Domkirke kl. 10 74-83 447-73 / 90-102,2-78 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (21,1-9): Da de nærmede sig Jerusalem og kom til Betfage ved

Læs mere

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II

Lucia-gudstjeneste i Bejsnap 13. december s.i advent II I dag har vi et dejligt solskinsvejr, og det nyder vi i fulde drag, for det er småt med lyset for tiden. Mørket har magten uden for i disse dage. Det er mørkt når vi står op, og det begynder allerede at

Læs mere

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876

Troldens datter. Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Troldens datter Svend Grundtvig (1824-1883). Udgivet 1876 Der var en dreng, som ville ud og tjene. Så ret som han gik, så mødte han en mand, som spurgte, hvor han ville hen. Ja, han var da ude og skulle

Læs mere

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden

D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden Askepot De brødrene Grimm - KHM 021 D er var engang en rig mand, hvis kone blev syg, og da hun følte, at døden nærmede sig, kaldte hun på sin eneste datter og sagde: Bliv ved at være from og god, min lille

Læs mere

Det blev vinter det blev vår mange gange.

Det blev vinter det blev vår mange gange. 1 Hortensia Der var engang den yndigste lille pige. De første mange måneder af hendes liv, levede hun i en blomst. Den skærmede hende og varmede hende. Hun blev født en solrig majdag, hvor anemonerne lige

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen

2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644. Åbningshilsen 1 2. søndag i fasten I. Sct. Pauls kirke 1. marts 2015 kl. 10.00. Salmer: 446/38/172/410//158/439/557/644 Åbningshilsen Vi er kommet til anden søndag i fasten. For at det kan blive forår, må vi gennemleve

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige.

Men det er samtidigt Guds svar. Bøn er på én gang at råbe sin glæde og sin fortvivlelse ud til Gud og samtidigt, i det, at høre hvad han har at sige. Søndag d. 10. maj 2015, kl. 10.00, Gottorp Slots Kirke, Slesvig 5. s. e. påske, Johs. 16, 23b-28 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil bede Jer rejse Jer og høre evangeliet til i dag,

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

Et liv med Turners Syndrom

Et liv med Turners Syndrom Et liv med Turners Syndrom Hvordan er det at leve med Turner Syndrom, og hvordan det var at få det at vide dengang diagnosen blev stillet. Måske kan andre nikke genkendende til flere af tingene, og andre

Læs mere

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008

Kristinedalsvej. rejsebranchen. Hun bor nu i Jylland. Kristinedalsvej 2 Foto marts Svend Pedersen og Gerda. Foto maj 2008 Side 108 Kristinedalsvej Kristinedalsvej 2 Kristinedalsvej 2 Foto marts 2007 Dette hus er bygget i 1939 af vognmand Osvald Jensen. Garagerne blev bygget først, og her boede Osvald Jensen indtil han flyttede

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870]

Samfundets støtter. NBO Ms.8 1469, bibliotekets innbinding [1870] Samfundets støtter [1870] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Mette Witting 1 1 [HIS: Med blyant: «Trykt Ibsen 8:154»] Optegnelser til lystspillet. (1870.)

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke. Prædiken til 3. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 15. dec. kl. 10.00 3. s. e. i advent 78 Blomstre som en rosengård 80 Tak og ære være Gud 89 Vi sidder i mørket 86 Hvorledes skal jeg møde 439 O, du

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente.

Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. Marte Meo metoden anvendt i en pårørendegruppe til demente. På et møde for pårørende blev der stillet følgende spørgsmål: Når vi besøger vores nære på plejehjemmet, er det for at glæde dem og se hvordan

Læs mere

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro.

Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Ejendommen er genopbygget i 1858 efter brand. Inden branden var der også kro. Damgade 14. Boel Nr.44 (Gl. 21 ). Nr. 27 På præstekort hus 41 Viet den 22. okt. 1831 Johan Henrik Schmidt * 28. aug 1797, søn

Læs mere

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter

No. 16. : Jens Nielsen. : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter Jens Forældre Børn : nr. 32 Niels Christian Laursen og nr. 33 Ane Margrethe Andersdatter : Maren Christine, Ane Josephine Caroline, Anders Sofus Kristian, Oluf Kristian Johannes, Olga Josefine Petrea,

Læs mere

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867.

Han er hjemmedøbt d. 27 maj og fremstillet i Bågø kirke d. 30 juni 1867. Ane 10. Hans Chr. Johansen Skrædder. Født 26. maj 1867 Død 1. januar 1930, 62 år gammel Ane 11. Abeline Dorthea Andersen Jordemoder Født 19. okt. 1864 Død 12. maj 1946, 81 år gammel Hans Chr. Johansen

Læs mere

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok

Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Nytår 2015 Vi skal ikke imponere Vorherre med lange og dygtige bønner, Fadervor er nok Prædiken af præst Kristine S. Hestbech salmer 720, v1,4,5 synges af Anette, 524, 588, 720 6,8,10 synges af Anette,

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 5.s.e.trinitatis side 1. Prædiken til 5. s. e. trinitatis Tekst. Matt. 16,13-26. 26-06-2016 side 1 Prædiken til 5. s. e. trinitatis 2016. Tekst. Matt. 16,13-26. Den tyske forfatter og præst Wilhelm Busch skriver fra nazitidens Tyskland. Det var i 1934, da nazisterne slog til lyd for,

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007

Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Nr. 43- Persillekræmmeren - 2007 Digteren H. C. Andersen skrev i 1854: Hist, hvor vejen slår en bugt, ligger der et hus så smukt. Væggene lidt skæve stå, ruderne er ganske små, osv. "Stensballehus" Verslinjerne

Læs mere

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter

Folketællinger. Fæster i tiden. Ejer i tiden. Navn. Hans Christophersen & Lucia Andersdatter. 11. okt. 1830-1845. Hans Hansen & Johanne Hansdatter Matrikel 5a, Stenagergaard. ***** Matrikelkort 1798: ejer/fæster Hans Christoffersen areal: 494030 /al 42 1/14 tdr. Tidligere hed gården Wingeberggaard og havde matrikelnummer: 2 [Forside] [Skafterup]

Læs mere

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen.

Lindvig Osmundsen Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1. Prædiken til Skærtorsdag Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Prædiken til Skærtorsdag 2016 Bording Side 1 Prædiken til Skærtorsdag 2016. Tekst. Johs 13,1-15. Fodvaskningen. Skærtorsdag er en dag hvor der skete meget i Jesu liv. Jesu er i Bethania hvor han har overnattet

Læs mere

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten.

Luftfoto af Ølsted fra 1954. Markeringerne og tallene referere til bygningerne som er beskrevet i teksten. Ølsteds tilblivelse Navnets oprindelse er uvis, men der kan være sket en sproglig nedslidning fra Oldsted eller Oldensted. Det sidste navn virker meget sandsynligt, jfr. betegnelserne Skovbjergvej og Skovhaver,

Læs mere

Spørgsmål til Karen Blixen

Spørgsmål til Karen Blixen Spørgsmål til Karen Blixen Af Dorte Nielsen Karen Blixen afsnit 1 1. Hvor ligger Rungstedlund? 2. Hvornår blev Karen Blixen født? 3. Hvor mange år var hun i Afrika? 4. Hvornår udkom hendes første bog?

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl

Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl Prædiken til allehelgen 2. nov. Kl. 10.00 754 - Se nu stiger solen 36 Befal du dine vej 732 Dybt hælder året i sin gang 549 Vi takker dig for livet på min død er mig til gode 439 O, du Guds lam Nadververs

Læs mere

Aner til Maren Madsen

Aner til Maren Madsen 1. generation 1. Maren Madsen, datter af Gårdmand Mads Christensen og Mette Christensdatter, blev født den 1 Mar. 1851 i Dalbyover Sogn, Gjerlev Herred, 1 blev døbt den 13 Mar. 1851 i Hjemmet, døde den

Læs mere

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs.

Bøn: Vor Gud og far Lad os være ét i dig den levende og opstandne Gud Amen. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes (Johs. 6. s. e. påske II 8. maj 2016 Sundkirken 10 Salmer: 252 Til himmels fór 299 Ånd over ånder 334 Guds kirkes grund 289 Nu bede vi den Helligånd 217 Min Jesus lad 288 Drag ind af disse porte Bøn: Vor Gud

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1

10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 1 10. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 24. juli 2016 kl. 10.00. Salmer: 443/2/484/174//592/332/1 Åbningshilsen Så følger den tredje søndag om De To Veje, som kirkeåret ligger hen til os. Om

Læs mere

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden:

Gyldendals Åbne Encyklopædi fortæller følgende om bedemandens opgaver gennem tiden: Den sidste rejse. af Hans Høilund-Carlsen Når en nær slægtning dør, henvender vi os i dag til en bedemand, der mod betaling hjælper de efterladte med at få løst de mange opgaver, der er knyttet til den

Læs mere