Elektrodynamik Lab 1 Rapport

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Elektrodynamik Lab 1 Rapport"

Transkript

1 Elektrodynamik Lab 1 Rapport Indhold Fysik 6, EL Bo Frederiksen Stanislav V. Landa John Niclasen 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori 1.3 Forsøgsopstilling, del Forsøgsopstilling, del 1.5 Måledata, del Måledata, del 1.7 Konklusion. RCL-kredsløb og Resonans.1 Formål. Seriekreds.3 Parallelkreds.4 Konklusion Bemærk! Vi har ikke angivet usikkerheder overfor Gnuplot, hvilket betyder, at de angivne værdier for ß fra Gnuplot skal tages med et gran salt. red 1. Transienter og RC-kredsløb 1.1 Formål 1. Teori Formålet med øvelsen er at undersøge egenskaber ved elektroniske høj- og lavpasfiltre Højpasfilter Opstillingen for et højpasfilter er vist i figur 4a i opgaven. Teorien siger, at sådan en opstilling vil lade høje frekvenser passere mere eller mindre uændret, hvorimod lave frekven vil blive dæmpet. Frekvensen går på pulsperioden for spændingskilden, og udgangsspændingen måles over modstanden, R. Vi forventer en glidende overgang, sådan at ved gradvis højere frekvenser vil vi se gradvis højere værdier af udgangsspændingen. Spændingen over modstanden, R, er ifølge teorien givet ved 1.. Lavpasfilter Opstillingen for et lavpasfilter er vist i figur 4b i opgaven. I lighed med højpasfiltret vil dette filter lade nogle frekvenser passere, hvorimod andre vil blive dæmpet. For lavpasfiltret er det de lave frekvenser, der mere eller mindre passerer uændret, hvorimod høje frekvenser bliver dæmpet. Vi forventer også her en glidende overgang. Spændingen over kapacitoren, C, er ifølge teorien givet ved 1..3 Tidskonstanten U (t) R U C (t) = U 1 h = U exp À h À exp À t i RC t iñ RC Produktet, RC, kaldes tidskonstanten (eller den karakteristiske tid) Ü = RC

2 Hvis t µ Ü, har systemet opnået ligevægt, og dermed går udviklingen af spændingen i stå. 1.3 Forsøgsopstilling, del 1 Opstillingen består af et simpelt elektronisk kredsløb bestående af en spændingskilde, der leverer vekselspænding ved variable frekvens, samt en modstand og en kondensator. Vi undersøgte den transiente opførsel af RC-kredsløbet. Vi har flg. teoretiske værdier for komponenterne: Hvilket giver flg. teoretiske værdi for den kritiske tid: Vha. Picoscope kan vi vise spændingskurver for input og output. 1.4 Forsøgsopstilling, del Højpasfilter Komponenterne blev forbundet i serie som vist i figur 4a i opgaven. Outputspændningen måles over modstanden, R Lavpasfilter Komponenterne blev forbundet i serie som vist i figur 4b i opgaven. Outputspændningen måles over kapacitoren, C. Med disse opstillinger lavede vi en måleserie, med forskellige frekvenser for inputsignalet. 1.5 Måledata, del Transient, Modstand C = 47 nf R = 10 kê Ü = 470 Ös Flg. plot fra Picoscope viser den transiente opførsel af spændingen, som funktion af tiden, når vi målte over modstanden. Den blå kurve er indgangsspændingen, V in, den røde er spændingen, V, over modstanden: R Det ses, at når indgangsspændingen vender, så hoppe den målte spænding over modstanden til en endnu større værdi, end hvad indgangen leverer. Det er fordi kapacitorens placering i dette kredsløb giver et ekstra 'skub' til spændingen, når den vender. Derefter går spændingsforskellen over modstanden mod nul, så der efter 'lang' tid ikke løber nogen strøm over modstanden.

3 1.5. Transient, Kapacitor Flg. plot fra Picoscope viser den transiente opførsel af spændingen, som funktion af tiden, når vi målte over kapacitoren. Den blå kurve er indgangsspændingen, V in, den røde er spændingen, V C, over kapacitoren: Det ses her, at spændingsforskellen over kapacitoren ikke øjeblikkeligt skifter til indgangsspændingen. Det skyldes modstanden placering, og fordi modstande virker som en forsinkelse. Efter 'lang' tid er der samme spændingsforskel over kapacitoren som ved indgangen. Der løber dog (efter 'lang' tid) ingen strøm over kapacitoren, selvom der er en spændingsforskel. De sider af en kapacitor er nemlig ikke fysisk forbundet, så der kan løbe ladning. Da vi kom til at sætte Pisoscope til AC i den ene måling og DC i den anden, kan vi ikke umiddelbart vise begge grafer p i samme plot. Så vi aflæste den kritiske tid som det sted, hvor spændingen havde nået 1= af max. Denne spænding findes ved at se på flg. sammenhæng for den komplekse strøm: Hvis man på ovenstående graf kigger på første firkantimpuls p startende ved tiden 0 ms, så er det altså tiden fra dette punkt til den røde kurve har nået 1= af sin max. værdi, vi aflæser. Vi fik flg. værdi ved at benytte hjælpestreger i Pisoscope: Det er ret tæt på den teoretiske værdi, 470 Ös. 1.6 Måledata, del De foregående målinger var det indledende benarbejder, som har rustet os til de forsøg, der er det egentlige formål med denne øvelse - nemlig at undersøge høj- og lavpasfiltre Højpasfilter j I j j I 0 j = 1 r Ñ 1 + Q!!! 0 À 0! Ü = 454 Ös Flg. plot fra Picoscope viser den periodiske variation af spændingen for 70 Hz vekselspænding. Den blå kurve er indgangsspændingen, V, den røde er spændingen, V, over modstanden: in R

4 Flg. plot fra Picoscope viser den periodiske variation af spændingen for 3360 Hz vekselspænding. Den blå kurve er indgangsspændingen, V, den røde er spændingen, V, over modstanden: in R Graferne for vores målinger viser tydeligt, hvorfor denne opstilling kaldes et højpasfilter: Ved lave frekvenser er output-spændingen meget lav, men ved høje frekvenser svarer outputspændingen, V, til input-spændingen. R Vi har fittet funktionen: g =!RC q 1 + (!RC) til vores data. Flg. plot viser resultatet fra gnuplot:

5 Vi har plottet overføringsfunktionen, g(f ), dvs. V =V, som funktion af Á R Á C. Gnuplot angiver ß til: red 5:111 Â 10 À5 Det ses tydeligt, at g(f ) er tæt på 1 ved høje frekvenser og tæt på 0 ved lave frekvenser. Grafen følger fint den teoretiske kurver, der er vist i figur 3a i opgaven. Vi har desuden kigget på Ò=Ù som funktion af! Á R Á C: Vi har fittet flg. funktion til vores data: Ò out in! = arctan 1!RC Flg. plot viser faseforskydningen som funktion af frekvensen (i form af vinkelhastigheden,!, gange den karakteristiske tid, Ü = RC ). Vi har benyttet gnuplot.: Gnuplot angiver ß til: Grafen følger fint den teoretiske kurver, der er vist i figur 3b i opgaven Lavpasfilter red 3:181 Â 10 À5 Derefter ændrede vi opstillingen til at svare til fig 4b. Igen lavede vi en måleserie, hvor vi varierede frekvensen af inputsignalet. Flg. plot fra Picoscope viser den periodiske variation af spændingen for 70 Hz vekselspænding. Den blå kurve er indgangsspændingen, V, den røde er spændingen, V, over kapacitoren: in C

6 Flg. plot fra Picoscope viser den periodiske variation af spændingen for 3360 Hz vekselspænding. Den blå kurve er indgangsspændingen, V, den røde er spændingen, V, over kapacitoren: in C Graferne for denne måleserie viste tydeligt, hvorfor denne opstilling kaldes et lavpasfilter: Ved høje frekvenser er output-spændingen lav, men ved lave frekvenser svarer output-spændingen, V, til input-spændingen. C Vi har fittet flg. funktion til vores data: g = til vores data. Flg. plot viser resultatet fra gnuplot: 1 q 1 + (!RC)

7 Vi har plottet overføringsfunktionen, g(f ), dvs. V =V, som funktion af Á R Á C. Gnuplot angiver ß til: red 8:605 Â 10 À5 Her ses det, at g(f ) går mod 0 ved høje frekvenser og er tæt på 1 ved lave frekvenser. Grafen følger fint den teoretiske kurver, der er vist i figur 5a i opgaven. Vi har desuden kigget på Ò=Ù som funktion af! Á R Á C: Vi har fittet flg. funktion til vores data: Ò out in! = arctan(!rc) Flg. plot viser faseforskydningen som funktion af frekvensen (i form af vinkelhastigheden,!, gange den karakteristiske tid, Ü = RC ). Der er brugt gnuplot.: Gnuplot angiver ß til: 0: Som det ses fra de meget små chisquares, passer vores data rigtig godt til teorien. 1.7 Konklusion Vi synes, forsøget forløb tilfredsstillende. Vores måleresultater passer fint med teorien. Dette forsøg har også givet os en god fornemmelse for, hvordan høj- og lavpasfiltre virker. Vi har sågar dannet vores egen fysiske forklaring (som dog ikke er med her) på, hvordan elektronerne i virkeligheden bevæger sig i kredsløbene, så man får de målte effekter. Det hjælper at tænke på vandslanger, når man forestiller sig den fysiske 'virkelighed' mht. elektroniske kredsløb.. RCL-kredsløb og Resonans red

8 .1 Formål Formålet med denne del af øvelsen er at undersøge resonant opførsel af et såkaldt RCLkredsløb. Et RCL-kredsløb består af en modstand, R, en kapacitor, C, og en spole, L. Vi vil både undersøge systemet, når alle 3 komponenter sidder i serie, og når kapacitoren og spolen sidder i parallel (og i serie med modstanden).. Seriekreds..1 Teori I figur a i opgaven er vist de teoretiske strømme som funktion af vinkelhastigheden,!, og dermed frekvensen. De forskellige kurver er for forskellige værdier af 'Quality faktoren', Q. Denne faktor er defineret som! 0 L Q Ñ! 0 0:4 R =! L 0 Ù R + R L angiver den frekvens, hvor strømamplituden er maksimal:! = 1 p LC Ñ! 0 I forsøget benytter vi flg. teoretiske værdier for de forskellige komponenter: Dette giver så flg. teoretiske værdi for resonansfrekvensen:.. Forsøgsopstilling I denne del forbindes de tre komponenter og jord i serie med en total spænding Spændingen over modstanden R måles...3 Måledata Vi har med LCR-meteret målt værdierne for de forskellige komponenter til: C Ù 47 nf L Ù 40 mh R Ù 35 Ê! 0 = ( Ù) 3:61 khz R = 34:7 Ê C = 46:9 nf L = 41:5 mh RL = 11:3 Ê over dem. Vi kan hermed beregne en værdi for resonansfrekvensen. Den er stadig teoretisk ved, at den er beregnet. Dog benytter vi faktiske målte værdier for de enkelte komponenter, så det er en specifik teoretisk værdi for netop dette eksperiment. Vi beregnede flg. værdi for resonansfrekvensen:! 0 = p 1 Ù ( Ù) 3:61 khz LC V in, hvilket man ser er samme værdi, som vi angav under teorien. Dette er fordi, de aktuelle målte værdier af komponenterne ligger tæt på de teoretiske. Indgangsspændingen V in og spændingen, V R, over modstanden blev målt omkring resonansfrekvensen,! 0. Faseforskydnigen,, mellem V in og V R blev fundet ved hjælp af PicoScope. Flg. tabel viser vores måledata for seriekredsen: [khz] V in [mv ] V R [mv ] [Ös]

9 Amplitudeforholdet plottet i forhold til frekvensen (gnuplot): Faseforskydningen plottet i forhold til frekvensen (gnuplot): Begger grafer er i overensstemmelse med teorien. Flg. plot fra gnuplot viser forholdet for strømmen ved forskellige Q -værdier:

10 Det kvadrerede amplitudeforhold findes ved hjælp af flg. ligning og plottes i forhold til frekvensen: j I j j I 0 j = Q!! (! 0 À 0 =! ) (Á!=) (Á!=) + (! À! 0 ) = tan I gnuplot kan vi tilnærme vores datapunkter til en Lorentzfordeling. Vi finder ud fra fit værdien for FWHM: Á! a Ù ( Ù) 437 Hz Æ 6 Hz, en afvigelse på 14%. Vi finder Q med formlen Á! a=! 0 = 1=Q Q a Ù 8:35 ß : red = 0 Vi kan også plotte tan( ) over for (w=w0 À w0=w) for at finde Q v.hj.a. gnuplot:

11 Gnuplot giver flg. værdi for ß : 0:0857 red..4 XY-mode Når man sætter skopet i XY-mode bliver V in og V R vist på x- og y-aksen henholdsvis. Ved resonansfrekvensen,! 0, vises en lige linie i plottet. Man aflæser det sådan, at top-top og dal-dal falder sammen. Når man viger væk fra! 0 fremstår en ellipse. Tiden går "i ring" i ellipsen, i positiv omløbsretning for negative og i negativ omløbsretning for positive. Jo mere man går væk fra!, jo mere vandret bliver ellipsen, hvilket betyder, at og V kommer helt ud af fase..3 Parallelkreds.3.1 Teori I denne opstilling benytter vi samme værdier for kapacitoren, C, og spolen, L, hvilket betyder, at vi har samme teoretiske værdi for resonansfrekvensen:.3. Forsøgsopstilling I denne del forbindes R, Z og jord i serie, hvor Z er en erstatningsmodstand bestående af en parallelforbindelse mellem C og L. L regnes også for at have en ohmsk modstand i serie med den, R L. En total spænding, V in, sendes over kredsløbet. Spændingen over modstanden, Z CL, måles..3.3 Måledata Vi har med LCR-meteret målt værdierne for de forskellige komponenter til: Flg. tabel viser vores måledata for parallelkredsen: Q b Ù 8:57 Æ 0:36(4:%) 0 V in [khz] V in [mv ] V CL [mv ] [Ös]! 0 = 3:61 khz R = 50:9 kê C = 46:9 nf L = 41:5 mh RL = 11:3 Ê R

12 Amplitudeforholdet i forhold til frekvensen (gnuplot): Fasefoskydningen i forhold til frekvensen (gnuplot): Begge grafer er i overensstemmelse med teorien. Flg. plot fra gnuplot viser V praktisk som funktion af teoretisk: CL V CL

13 !, hvor Q er taget som 0 L R L Ù 83:4. Gnuplot giver flg. værdi for ß : 97:06 red Ù Denne urimelig høje værdi skyldes, at vi ikke har angivet usikkerheder overfor Gnuplot. (Se bemærkning øverst!) Vi har fittet for at finde forholdet mellem dem. Hældningen på den fittede linie er ca. 0:64. Dvs. vi har en afvigelse fra teorien på 36%..3.4 Firkantspænding ÁV ÁV CL CL praktisk Ù 0:64 Æ 0:03(4:%) teoretisk Til sidst drev vi parallelkredsen med en firkantspænding. Når vi ændrede frekvensen, så vi, at ved særlige frekvenser opstod der resonans, så output-spændingen pludselig blev synlig. Det skete ved 1, 3, 5, 7,... osv. gange den periodiske funktions periode. Dette passer fint med teorien, når man regner på det. Et firkant-signal kan nemlig beskrives ved de ulige komponenter af en Fourier-række. Flg. plot viser resultatet af en Fourier-række, hvor 40 ulige komponenter er brugt: Plottet er dannet med et program, vi har skrevet i sproget REBOL. Vi observerede den transiente opførsel (dæmpet svingning), når perioden blev lang. Resultatet ses af flg. figur:

14 Man kan sige, at kredsløbet 'slås an', hvilket starter en svingning, som så 'klinger ud' efterhånden som tiden går. Lidt som man kender det fra lyd, når man slår på en klokke. Når perioden bliver meget lang, er det at sammenligne med jævnstrøm. Det kendes som en underdæmpet svingningskreds. For firkantspændingen aflæste vi de fire første perioder i datafilen fra Picoscope. De var i gennemsnit ca. :75 Â 10 À4 s, hvilket giver en frekvens på:.4 Konklusion 1 638Hz T Ù 3 Det lykkedes at måle resonansfrekvenser. Vi så også 'overtoner' ved hele ulige multipla af grundfrekvensen. Vores målte data afspejler i hovedtræk teorien mht. amplitudeforhold og faseforskydning. Desuden fandt vi 'Quality factoren' ud fra forholdet mellem det kvadrerede strømforhold. Vi fandt den til 10, hvor teorien sagde 0. Ifølge vejlederen skulle vi forvente at finde en lavere værdi i forhold til den teoretiske. NicomDoc - 4-Jan

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Transienter og RC-kredsløb

Transienter og RC-kredsløb Transienter og RC-kredsløb Fysik 6 Elektrodynamiske bølger Joachim Mortensen, Edin Ikanovic, Daniel Lawther 4. december 2008 (genafleveret 4. januar 2009) 1. Formål med eksperimentet og den teoretiske

Læs mere

LCR-opstilling

LCR-opstilling LCR-opstilling 4206.00 2013-09-18 AA4206.00 Beskrivelse Udstyret består af Resistorer (modstande): 24,9 kω / 3,3 kω / 1,0 kω / 1,0 kω (1 %) Induktorer (spoler): 4,7 mh / 1,8 mh (5 %) Kapacitorer (kondensatorer):

Læs mere

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen.

Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari Bjerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Øvelse 1.5: Spændingsdeler med belastning Udført af: Kari jerke Sørensen, Hjalte Sylvest Jacobsen og Toke Lynæs Larsen. Formål: Formålet med denne øvelse er at anvende Ohms lov på en såkaldt spændingsdeler,

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4

El-Teknik A. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen. Klasse 3.4 El-Teknik A Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen & Jonas Pedersen Klasse 3.4 12-08-2011 Strømstyrke i kredsløbet. Til at måle strømstyrken vil jeg bruge Ohms lov. I kredsløbet kender vi resistansen og spændingen.

Læs mere

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant

Noter til Komplekse tal i elektronik. Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Noter til Komplekse tal i elektronik. Eksempler på steder, hvor der bruges kondensatorer og spoler i elektronik: Equalizer Højtaler Bas, lavpasled, Mellemtone, Diskant Selektive forstærkere. Når der er

Læs mere

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led.

Fasedrejning. Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Fasedrejning Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers

Læs mere

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point)

Theory Danish (Denmark) Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Q2-1 Ikke-lineær dynamik i elektriske kredsløb (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner i den separate konvolut før du starter på opgaven. Introduktion Bi-stabile ikke-lineære halvlederkomponenter

Læs mere

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %

Analog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.

Læs mere

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler

Fasedrejning i RC / CR led og betragtninger vedrørende spoler Fasedrejning i en kondensator og betragtninger vedrørende RC-led. Følgende er nogle betragtninger, der gerne skulle føre frem til en forståelse af forholdene omkring kondensatorers og spolers frekvensafhængighed,

Læs mere

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition

Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Superposition Øvelses journal til ELA Lab øvelse 4: Navn: Thomas Duerlund Jensen, Jacob Christiansen, Kristian Krøier Øvelsesdato: 8/10-2002 Side 1 af 5 Formål: Eksperimentelt at eftervise superpositionsprincippet og

Læs mere

Projekt. Analog Effektforstærker.

Projekt. Analog Effektforstærker. Projekt. Analog Effektforstærker. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/0-03 /-03 Vejledere:

Læs mere

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode

Strømforsyning +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Udarbejdet af: +/- 12V serieregulator og 5V Switch mode Side 1 af 15 Udarbejdet af: Komponentliste. B1: 4 stk. LN4007 1A/1000V diode D1: RGP30D diode Fast Recovery 150nS - 500nS, 3A 200V C1 C3 og C4: 100nF

Læs mere

Total systembeskrivelse af AD1847

Total systembeskrivelse af AD1847 Total systembeskrivelse af AD1847 Af Anna Hampen Jens Jørgen Nielsen Johannes Bjerrum Johnny Nielsen 3.semester HIH Anna Hampen, Jens Nielsen, Johannes Bjerrum, Johnny Nielsen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3

Læs mere

Komplekse tal i elektronik

Komplekse tal i elektronik Januar 5 Komplekse tal i elektronik KOMPLEKSE tal er ideelle til beregning på elektriske og elektroniske kredsløb hvori der indgår komponenter, der ved vekselspændinger fase-forskyder strømme og spændinger,

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR)

Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 14 Øvelse i kvantemekanik Elektron-spin resonans (ESR) 3.1 Spin og magnetisk moment Spin er en partikel-egenskab med dimension af angulært moment. For en elektron har spinnets projektion på en akse netop

Læs mere

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A

Abstract. Mikael Westermann, 3x 23 Midtfyns Gymnasium Studieretningsprojekt 2010 Fysik A, Matematik A Abstract This paper describes waves in electrical AC-circuits, and how the voltage drop over reactive components varies with the frequency of the waves. The voltage drops over capacitors, inductors and

Læs mere

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen

Oscillator. Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator Af: Alexander Rosenkilde Alexander Bork Christian Jensen Oscillator øvelse Formål Øvelse med oscillator, hvor frekvensen bestemmes, for den frie og dæmpede svingning. Vi vil tilnærme data fra

Læs mere

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10

Af: Valle Thorø Fil.: Oscilloscopet Side 1 af 10 Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger forklares i det følgende.: Blokdiagram for

Læs mere

Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre.

Øvelsesvejledning. Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre. ELT2, Passive filter, frekvenskarakteristikker Øvelsesvejledning Frekvenskarakteristikker Simulering og realisering af passive filtre. Øvelsen består af 3 dele: 1. En beregningsdel som du forventes at

Læs mere

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

a og b. Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole 3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne

Læs mere

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen:

Arbejdet på kuglens massemidtpunkt, langs x-aksen, er lig med den resulterende kraft gange strækningen: Forsøgsopstilling: En kugle ligger mellem to skinner, og ruller ned af den. Vi måler ved hjælp af sensorer kuglens hastighed og tid ved forskellige afstand på rampen. Vi måler kuglens radius (R), radius

Læs mere

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål.

Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. Labøvelse 2, fysik 2 Uge 47, Kalle, Max og Henriette Tallene angivet i rapporten som kronologiske punkter refererer til de i opgaven stillede spørgsmål. 1. Vi har to forskellige størrelser: a: en skive

Læs mere

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse

Materialer: Strømforsyningen Ledninger. 2 fatninger med pære. 1 multimeter. Forsøg del 1: Serieforbindelsen. Serie forbindelse Formål: Vi skal undersøge de egenskaber de 2 former for elektriske forbindelser har specielt med hensyn til strømstyrken (Ampere) og spændingen (Volt). Forsøg del 1: Serieforbindelsen Materialer: Strømforsyningen

Læs mere

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen

Daniells element Louise Regitze Skotte Andersen Louise Regitze Skotte Andersen Fysikrapport. Morten Stoklund Larsen - Lærer K l a s s e 1. 4 G r u p p e m e d l e m m e r : N i k i F r i b e r t A n d r e a s D a h l 2 2-0 5-2 0 0 8 2 Indhold Indledning...

Læs mere

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole

a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole 3.1.2. a og b Den magnetiske kraftlov Og måling af B ved hjælp af Tangensboussole Udført d. 15.04.08 Deltagere Kåre Stokvad Hansen Max Berg Michael Ole Olsen 1 Formål: Formålet med øvelsen er at måle/beregne

Læs mere

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber

MODUL 5 ELLÆRE: INTRONOTE. 1 Basisbegreber 1 Basisbegreber ellæren er de mest grundlæggende størrelser strøm, spænding og resistans Strøm er ladningsbevægelse, og som det fremgår af bogen, er strømmens retning modsat de bevægende elektroners retning

Læs mere

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47

Harmonisk oscillator. Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47 Harmonisk oscillator Dan Elmkvist Albrechtsen, Edin Ikanović, Joachim Mortensen Hold 4, gruppe n + 1, n {3}, uge 46-47 28. november 2007 Indhold 1 Formål 2 2 Teori 2 3 Fremgangsmåde 3 4 Resultatbehandling

Læs mere

Den frie og dæmpede oscillator

Den frie og dæmpede oscillator Ida Nissen - 80385 Maria Wulff - 140384 Jacob Bjerregaard - 7098 Morten Badensø - 40584 Fysik Lab.øvelser Uge Den frie og dæmpede oscillator Formål Formålet med denne øvelse er at studere den harmoniske

Læs mere

Elektronikkens grundbegreber 1

Elektronikkens grundbegreber 1 Elektronikkens grundbegreber 1 B/D certifikatkursus 2016 Efterår 2016 OZ7SKB EDR Skanderborg afdeling Lektions overblik 1. Det mest basale stof 2. Både B- og D-stof 3. VTS side 21-28 4. Det meste B-stof

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen Kredsløbsfunktioner Lad os i det følgende betragte kredsløb, der er i hvile til t = 0. Det vil sige, at alle selvinduktionsstrømme og alle kondensatorspændinger er nul til t = 0. I de Laplace-transformerede

Læs mere

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1:

Øvelse. Øvelse. D.1 CMOS-øvelse. Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: D.1 CMOS-øvelse Under øvelsen laves notater, som senere bruges i den efterfølgende journal! Opgave 1: A): Opbyg flg. kredsløb: Tilslut til 12 Volt. De to indgange er kortsluttede, og forbundet til en ledning

Læs mere

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L

Impedans. I = C du dt (1) og en spole med selvinduktionen L Impedans I et kredsløb, der består af andre netværkselementer end blot lække (modstande) og kilder vil der ikke i almindelighed være en simpel proportional, tidslig sammenhæng mellem strøm og spænding,

Læs mere

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I

U Efter E12 rækken da dette er den nærmeste I Transistorteknik ved D & A forold. 4--3 Afkoblet Jordet mitter: Opbygning og beregning af transistorkobling af typen Jordet mitter ud fra følgende parameter erunder. Alle modstande vælges / beregnes ud

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand.

Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Ellære Ohms Lov Ohms lov beskriver sammenhæng mellem spænding, strømstyrke og modstand. Spænding [V] Strømstyrke [A] Modstand [W] kan bruge følgende måde til at huske hvordan i regner de forskellige værdier.

Læs mere

1 v out. v in. out 2 = R 2

1 v out. v in. out 2 = R 2 EE Basis 200 KRT3 - Løsningsforslag 2/9/0/JHM Opgave : Figur : Inverterende forstærker. Figur 2: Ikke-inverterende. Starter vi med den inverterende kobling så identificeres der et knudepunkt ved OPAMP

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 1 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

To-tone generator med lav forvrængning

To-tone generator med lav forvrængning To-tone generator med lav forvrængning Af OZ1BXM Lars Petersen, oz1bxm@pobox.com Indledning Denne artikel beskriver en to-tone generator, som frembringer sinustoner på 700 Hz og 1900 Hz. Tonerne tilføres

Læs mere

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold.

Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Formål Formålet med dette forsøg er at lave en karakteristik af et 4,5 V batteri og undersøge dets effektforhold. Teori Et batteri opfører sig som en model bestående af en ideel spændingskilde og en indre

Læs mere

L - C meter. Kapacitet målt i stilling NANO

L - C meter. Kapacitet målt i stilling NANO L - C meter. http://www.aade.com/lcmeter.htm Instrumentets Data. Måleområder: 0.001 µh to 100 mh 0.010 pf to 1 µf Med typisk 1% nøjagtighed. from 0.1uH to 100mH og 2.7pf til 1,6uF. De små værdier er ikke

Læs mere

Lyd, højtalerprincip og harmoniske. Højtaler princip

Lyd, højtalerprincip og harmoniske. Højtaler princip Lyd, højtalerprincip og harmoniske. Højtaler princip Oscilloscopet Kilde: http://www.doctronics.co.uk/scope.htm Følgende billede viser forsiden på et typisk oscilloskop. Nogle af knapperne og deres indstillinger

Læs mere

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning

KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning KONDENSATORER (DC) Princip og kapacitans Serie og parallel kobling Op- og afladning Dagsorden: Opladningens principielle forløb En matematisk tilgang til opladning (og kort om afladning afslutningsvis)

Læs mere

Svingningsrapport. Projektopgave 2, 41035 Dynamik og Svingninger Danmarks Tekniske Universitet Jakob Wulff Andersen, s112985

Svingningsrapport. Projektopgave 2, 41035 Dynamik og Svingninger Danmarks Tekniske Universitet Jakob Wulff Andersen, s112985 Projektopgave 2, 41035 Dynamik og Svingninger Danmarks Tekniske Universitet Jakob Wulff Andersen, s112985 Opgaverne er udregnet i samarbejde med Thomas Salling, s110579 og Mikkel Seibæk, s112987. 11/12-2012

Læs mere

3.3 overspringes. Kapitel 3

3.3 overspringes. Kapitel 3 M4ELT1 Lektion 2 3.3 overspringes Kapitel 3 3.1 Elektromotorisk kraft. Klemspænding Fysisk betydning af E og r i Tegn sted/potential-graf Vælg nulpunkt for potentialet Belastningsforsøg R varieres I måles

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim

Fysik rapport. Elektricitet. Emil, Tim, Lasse og Kim Fysik rapport Elektricitet Emil, Tim, Lasse og Kim Indhold Fysikøvelse: Ohms lov... 2 Opgave 1... 2 Opgave 2... 2 Opgave 3... 2 Opgave 4... 3 Opgave 5... 3 Opgave 6... 3 Opgave 7... 4 Opgave 8... 4 Opgave

Læs mere

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/

Udarbejdet af: RA/ SLI/KW/ Side 1 af 7 1. Formål. Den studerende skal have en elektroteknisk viden inden for områderne kredsløbsteori og almen elektroteknik i et sådant omfang, at forudsætninger for at udføre afprøvning, fejlfinding

Læs mere

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport

Øvelsesvejledning FH Stående bølge. Individuel rapport Teori Stående bølge Individuel rapport Betragt en snøre udspændt mellem en vibrator og et fast punkt. Vibratorens svingninger får en bølge til at forplante sig hen gennem snøren. Så snart bølgerne når

Læs mere

Svingninger & analogier

Svingninger & analogier Fysik B, 2.år, TGK, forår 2006 Svingninger & analogier Dette forsøg løber som tre sammenhængende forløb, der afvikles som teoretisk modellering og praktiske forsøg i fysiklaboratorium: Lokale 43. Der er

Læs mere

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder

Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Design af en Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,

Læs mere

Svingninger & analogier

Svingninger & analogier Fysik B, 2.år, TGK, forår 2006 Svingninger & analogier Dette forsøg løber som tre sammenhængende forløb, der afvikles som teoretisk modellering og praktiske forsøg i fysiklaboratorium: Lokale 43. Der er

Læs mere

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED)

1 Lysets energi undersøgt med lysdioder (LED) Solceller og Spektre Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 26. august 2010 Formål Formålet med øvelsen

Læs mere

Kvadratisk regression

Kvadratisk regression Kvadratisk regression Helle Sørensen Institut for Matematiske Fag Københavns Universitet Juli 2011 I kapitlet om lineær regression blev det vist hvordan man kan modellere en lineær sammenhæng mellem to

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse?

Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Antennens udstrålingsmodstand hvad er det for en størrelse? Det faktum, at lyset har en endelig hastighed er en forudsætning for at en antenne udstråler, og at den har en ohmsk udstrålingsmodstand. Den

Læs mere

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus

EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus Afsnit 4-5-6 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand http://en.wikipedia.org/wiki/index_of_electronics_articles http://openbookproject.net/electriccircuits/ 2012-09-13 OZ1DUG 4-5-6 1 Repetition

Læs mere

Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder

Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Transmission Line fuldtone højttaler med Tang Band enheder Dette design, TABAQ, tilhører Bjørn Johannesen, Bredkær 11, bjohannesen@post.cybercity.dk, 20 Hvidovre og er udviklet med simulering software,

Læs mere

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen

Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Bilag til Statistik i løb : Statistik og Microsoft Excel tastevejledning / af Lars Bo Kristensen Microsoft Excel har en del standard anvendelsesmuligheder i forhold til den beskrivende statistik og statistisk

Læs mere

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport.

Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Metal Detektor. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It- og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 9/- /- Vejledere:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2016-juni 2018 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29.

Hold 6 Tirsdag. Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe) Dato for aflevering: 29. ELA journal: Øvelse 3 Grundlæggende Op. Amp. Koblinger. Dato for øvelse:. nov. 00 & 9. nov. 00 Hold 6 Tirsdag Kristian Krøier, Jacob Christiansen & Thomas Duerlund Jensen Fag: ELA Lærer: Jan Petersen (JPe)

Læs mere

Måling af turbulent strømning

Måling af turbulent strømning Måling af turbulent strømning Formål Formålet med at måle hastighedsprofiler og fluktuationer i en turbulent strømning er at opnå et tilstrækkeligt kalibreringsgrundlag til modellering af turbulent strømning

Læs mere

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning.

Når enderne af en kobbertråd forbindes til en strømforsyning, bevæger elektronerne i kobbertråden sig (fortrinsvis) i samme retning. E2 Elektrodynamik 1. Strømstyrke Det meste af vores moderne teknologi bygger på virkningerne af elektriske ladninger, som bevæger sig. Elektriske ladninger i bevægelse kalder vi elektrisk strøm. Når enderne

Læs mere

Røntgenøvelser på SVS

Røntgenøvelser på SVS Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne

Læs mere

Studieretningsopgave

Studieretningsopgave Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

HF Sender & Modtager.

HF Sender & Modtager. HF Sender & Modtager. HF Valgfag. Rapport. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog. Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: /- 7/-

Læs mere

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Filtre. Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere. 8/5 Filtre bruges til at fremhæve eller dæmpe nogle frekvenser. Dvs. man kan fx få kraftigere diskant, fremhæve lave toner Passive filtre Passive filtre har ikke forstærkende led, som fx operationsforstærkere.

Læs mere

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS

Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Eksempel på logistisk vækst med TI-Nspire CAS Tabellen herunder viser udviklingen af USA's befolkning fra 1850-1910 hvor befolkningstallet er angivet i millioner: Vi har tidligere redegjort for at antallet

Læs mere

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version:

Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 1.0. Artikel-nr. / Article No.: Sprog / Languages: Version / Version: Brugsanvisning Brugervejledning til digital multimeter 57806 Artikel-nr. / Article No.: 57806 Sprog / Languages: da Version / Version: 1.0 BERNER_71167.pdf 2012-12-13 Art-Nr.: 57806 Multimeter DK Digitalt

Læs mere

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter

1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter 1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at

Læs mere

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet

Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 29 Øvelse i kvantemekanik Kvantiseret konduktivitet 5.1 Indledning Denne øvelse omhandler et fænomen som blandt andet optræder i en ganske dagligdags situation hvor et mekanisk relæ afbrydes. Overraskende

Læs mere

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer

8. Jævn- og vekselstrømsmotorer Grundlæggende elektroteknisk teori Side 43 8. Jævn- og vekselstrømsmotorer 8.1. Jævnstrømsmotorer 8.1.1. Motorprincippet og generatorprincippet I afsnit 5.2 blev motorprincippet gennemgået, men her repeteres

Læs mere

Målinger på Bølgevippen, WGPC-III

Målinger på Bølgevippen, WGPC-III Målinger på Bølgevippen, WGPC-III Indledende undersøgelser v/ Povl-Otto Nissen Vippegeneratoren er her opstillet med vægtstangsforholdet 30: 94, idet midten af magnetsættet på den lange arm er 94 cm fra

Læs mere

En fysisk model skabes Toner i en flaske

En fysisk model skabes Toner i en flaske En fysisk model skabes Toner i en flaske Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til Ole.Trinhammer@fysik.dtu.dk 1. september 2010 Introduktion

Læs mere

Røntgenspektrum fra anode

Røntgenspektrum fra anode Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af

Læs mere

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg

Bestemmelse af dispersionskoefficient ved sporstofforsøg Bestemmelse af dispersionskoeffiient ved sporstofforsøg Formål Der er den 09.09.04 udført et storstofforsøg i Østerå med det formål at bestemme den langsgående dispersionskoeffiient for vandløbet. Dispersionskoeffiienten

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2015 -juni 2017 Institution Hotel- og Restaurantskolen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science

Læs mere

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse

Tilstandskontrol. ved hjælp af vibrationsanalyse VIBRO CONSULT Palle Aggerholm Tilstandskontrol ved hjælp af vibrationsanalyse Et minikursus med særlig henvendelse til vindmølleejere Adresse: Balagervej 69 Telefon: 86 14 95 84 Mobil: 40 14 95 84 E-mail:

Læs mere

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet

GEOFYSIKSAMARBEJDET. Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet Geofysisk Afdeling Geologisk Institut Aarhus Universitet VEJLEDNING I KALIBRERING AF TEM MÅLEUDSTYR 20. NOVEMBER 2002 HYDROGEOPHYSICS GROUP INDLEDNING (1) REFERENCESONDERING (2) Systemparametre for referencesonderingen

Læs mere

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning (Dette projekt dækker læreplanens krav om supplerende stof vedr. differentialligningsmodeller. Projektet hænger godt sammen med projekt 4.0: Fiskerimodeller,

Læs mere

Projekt - Roboventure Del journal. Power.

Projekt - Roboventure Del journal. Power. Projekt - Roboventure Del journal. Udarbejdet af: Klaus Jørgensen. Gruppe: Klaus Jørgensen Og Morten From Jacobsen. It og Elektronikteknolog, 2a Erhvervsakademiet Fyn Udarbejdet i perioden: 7/4-3 5/5-3

Læs mere

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant

Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Diodespektra og bestemmelse af Plancks konstant Fysik 5 - kvantemekanik 1 Joachim Mortensen, Rune Helligsø Gjermundbo, Jeanette Frieda Jensen, Edin Ikanović 12. oktober 28 1 Indledning Formålet med denne

Læs mere

Hårde nanokrystallinske materialer

Hårde nanokrystallinske materialer Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand

EDR Frederikssund afdeling Almen elektronik kursus. Afsnit 9-9B-10. EDR Frederikssund Afdelings Almen elektronik kursus. Joakim Soya OZ1DUG Formand Afsnit 9-9B-10 EDR Frederikssund Afdelings Joakim Soya OZ1DUG Formand 1 Opgaver fra sidste gang Pico, nano, micro, milli,, kilo, mega Farvekode for modstande og kondensatorer. 10 k 10 k m A Modstanden

Læs mere

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004 Fononiske Båndgab Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2004 1 Baggrund Bølgeudbredelse i materialer og medier (som f.eks. luft) er et fænomen, der kendes af alle og som observeres i forskellige former i

Læs mere

Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter

Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter Betjeningsvejledning Elma 3055 Digital Tangamperemeter El.nr. 63 98 204 635 Elma 3055 side 3 1. Spændingsterminal 2. COM terminal (fælles) 3. Hz,F,Ω, -terminal 4. Display 5. Manuel områdevælger 6. Funktionsomskifter

Læs mere

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder

FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Matematisk Pendul Hold E: Hold: D12 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Enkelt og dobbeltspalte

Enkelt og dobbeltspalte Enkelt og dobbeltsalte Jan Scholtyßek 4.09.008 Indhold 1 Indledning 1 Formål 3 Teori 3.1 Enkeltsalte.................................. 3. Dobbeltsalte................................. 3 4 Fremgangsmåde

Læs mere

Svingninger. Erik Vestergaard

Svingninger. Erik Vestergaard Svingninger Erik Vestergaard 2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard, 2009. Billeder: Forside: Bearbejdet billede af istock.com/-m-i-s-h-a- Desuden egne illustrationer. Erik Vestergaard

Læs mere

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm

Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Elektrisk strøm. Elektrisk strøm Elektromagnetisme 7 Side 1 af 12 Med dette emne overgås fra elektrostatikken, som beskriver stationære ladninger, til elektrodynamikken, som beskriver ladninger i bevægelse (elektriske strømme, magnetfelter,

Læs mere

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock

Vektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.

Læs mere

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer.

Figur 1 Energetisk vekselvirkning mellem to systemer. Energibånd Fysiske fænomener er i reglen forbundet med udveksling af energi mellem forskellige systemer. Udvekslingen af energi mellem to systemer A og B kan vi illustrere grafisk som på figur 1 med en

Læs mere

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan

Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan Matematik 1 Semesteruge 5 6 (1. oktober - 12. oktober 2001) side 1 Komplekse tal Arbejdsplan I semesterugerne 5 og 6 erstattes den regulære undervisning (forelæsninger og fællestimer) af selvstudium med

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere