FLoRA FAUNA Årgang. Hæfte l. Århus. Februar Udgivetaf N atmhistorisk Forening for Jylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FLoRA FAUNA Årgang. Hæfte l. Århus. Februar Udgivetaf N atmhistorisk Forening for Jylland"

Transkript

1 FLoRA Udgivetaf N atmhistorisk Forening for Jylland FAUNA 113. Årgang. Hæfte l. Århus. Februar 2007

2 LEDER Problem med invasive plantearter- årsag eller symptom? Der er på det seneste konunet meget fokus på "invasive arter". Det gælder både spredning af plante- og dyreatier, ja vel også af mikroorganismer, fx multiresistente coli-bakterier, som også må være "invasive arter", da en af problemets årsager, globalisering, i hvert fald er fælles. Arteme invaderer Flom og Fauna Interessen og problemets omfang kan også mærkes på Flora og Fauna. l de sidste seks år har vi bragt flere artikler om invasive arter eller nye arter, indført af mennesker eller indvandret pga. klimaændringer - Gylden Hulsvøb (2000), Kinesisk Uldhåndskrabbe, Bisamrotte (200 l), Bånd-Grundling (2003), Rynket Rose, Gul Orm (2004); Tyklæbet Multe, Havrerod, Dværgmalle (2005), Bisamrotte, Iberisk Skovsnegl, Rynket Rose og (igen) Iberisk Skovsnegl (2006). Verden af lm,e? Der er nu en fælles nordeuropæisk-baltisk hjemmeside (www.nobanis.org). Der har været flere danske workshops, rapporter og konferencer om emnet og endnu en konference i august. Emnet er næsten lige så VaJmt som denne vintermåske artsspredningen også har noget med klimaet at gøre. Men det er også nemt at forfalde til at tænke, at verden er af lave, og at vi må da gøre noget. Men det er bare også meget svært at gøre noget. Standse klimaændringerne? Eller foreslå at begrænse international handel og menneskers accelererende rejselyst? Eller gribe til endnu mere kontrol og regler, der kun kan håndteres og forrentes af offentlige myndigheder og de helt store koncemer?-sådan som vi har set kampen mellem veterinære og hygiejne-krav fra de fødevareproducenter og-myndigheder vs. de enkle menneskelige, sociale og naturvenlige driftsformer hos de små hobby-dyreholdere. Den fæle rose eller den rare sirlen? Men nogen gange går der måske også en sær blanding af almindelig udviklingspessimisme og indvandrerdebat i diskussionen om "invasive ajier". l hve1t fald synes det lidt malplaceret at tænke på Kæmpe-Bjømeklo, Japan-Piletut og Rynket Rose som særligt grunune "Alien-agtige" monsterplanter- ugræs, der er føget over grænsen og nu prøver at udkonkurrere, bmiskygge og eliminere den kongelige statsautoriserede oprindelige danske hof-flora. Man kan måske et øjeblik blive klogere af at tænke på, hvad der i det lange løb vil ske på de samme areale1; hvis ikke disse ikke-oprindelige planter var dukket op og havde etableret sig. Ja, mange af de næringsrige, fugtige Bjømeklo-arealer ville måske så være ørkner af Alm. Hundegræs, Stor Nælde og Burre-Snerre. På mange af de sandede kystnære strandoverdrev med Rynket Rose ville vi i længden få spredning af de andre tornede ved planter, som netop karakteriserer gamle græsningsoverdrev -fx sammenhængende Liliefattige buskadser af Brombær og Slåen. Bare en ny udgave cifmangel på græsning og høslæt Det er jo bestemt ingen nyhed at lysåbne nat1.11iyper mangler græsning og høslæt. Uden de go'e gamle driftsfmmer fi'a nøjsombedslandbruget bliver de fleste lysåbne nat1.11iyper efterhånden misfattige høje mørke vegetationstyper-med helt igennem ariske plantearte1; men langt væk fra de højtprioriterede EU-habitattyper og rødl.istede mte1; som vi skal beskytte. Rynket Rose havde aldrig etableret sig på strandoverdrev, der havde haft græsning/ slæt. Tilsvarende med Bjømeklo. For flere af de invasive plantemier kan problemet dejfor i høj grad ses som forårsaget af ophør af de gamle driftsformerekstensiv græsning og høslæt - på arealer, der ikke blev gødet, fordi den spar S0111lne gødning gik til agrene, og i en tid, hvor den atmosfæriske næringsstof-deposition vm langt mindre. Græsning og slæt foregik jo ikke kun på markeme. Vejrabatter, gravhøje og andre småbiotoper blev også udnyttet - med høslæt eller tøj1ged som Lille-Per eller Gammelfar passede, fareflokke på gamle sh andoverdrev. Men det er de fleste steder næsten umuligt at opretholde, på fi-itidsarealer kammer det måske over den modsatte grøft med ugentlig slåning med haveh aktoren. Nye tider må kalde på nye løsninger som måske også må være tekniske, da Staten næppe kan klare hele den urentable naturpleje selv. De mange nye krav (hygiejne, husdyrvelfærd og veterinæ1i) til de små husdyrholdere er hver for sig "gode" nok, men får omvendt flere og flere små billige naturplejende dyreholdere incitament til at opretholde græsningen. For l O år siden blev de dejlige forstrande ved Dråby Strand nord for Ebeltoft stadig afgræsset af få ; men hobby-fareavleren måtte indstille det, da løse hundefi-anærliggende sommerhusmmåder ustandselig sh essede fårene. Nu gror arealeme til. lnvasive mter eller for mange næringsstoffer sammen mangel på græsning og høslæt? Døm selv! Red.

3 Elgens (Alces alces) forekomst på Sjælland i nyere tid Søren Hed a!' The occassionel immigration of moose in Zealand, Denmark in recent times. The Moose (Afces afces) disappeared from Denmark c BC. This paper attempts to compile and analyse all written records - scientific papers, handbooks and news media - on Moose in Zealand in recent decades. In the last 70 years, Il moose have been seen on Zealand, Denmark. All, except one which was transplanted, had reacl1ed the not1heastern part o f Zealand swimming from southwestern Sweden. H e re the sound, Øresund, is down to 6 km wide. The fa te of ten individuals are known: One died a natura! death after 8 years, one was shot, one died of a disease, two di ed o f stress on arrival, three were caught and returned to Sweden or placed in animal parks, and two died in callisions with car or train. Another five animals have attemptet to reach Zealand, but have for various reasons not succeeded. Most o f the animajs arrived after 1970 probably foliowing a marked increase in moose numbers in southern Sweden. Whenever arrival dates are known, they point to summer migration, i.e. June (4), July (l) and Sept (3). The main problem in recent immigrations seem to be, pat1ly that they reach the densely populated Nortinvest Zealand and, partly, that they do so in summer, when particularly many people spend their time outdoors. Moose arrivals easily become attractions and some animajs died o f stress o n arrival. In J 999, the la test moose arrived and li ved for ten months in Denmark. During thi s period, i t travelied 230 km in birdflight from the not1hern pat1 o f Zealand at Helsingør to the southern tip o f Zealand, and part ly back again, befare it was killed by a train (figure 1). The moose moved as a mean 0.7 km each day, but in periods with frequent observations the moose moved with an average speed of 4.3 km each day, while in periods with few observations it moved with only 0,1 km each day. This indicates that frequent contact with curious people stesses the animal and it maves away from the area. Key word s: Afces afces, Moose, immigration, Denmark Efter den seneste istid indvandrede elgen (Afces alces) til Danmark sydfra. Det skete i Allerødtid for ca. J J.000 år siden. Den trivedes i både køligere og varmere perioder end i dag, men for ca år siden forsvandt elgen fra Sjælland og et par tusinde år senere fra Jylland (Aat is-sørensen 1988). Årsagen var sandsynligvis at de boreale nåleskove forsvandt, samtidig med at der skete en fragmentering af det danske land i forbindelse med de landstigninger, der satte ind efter den seneste istid (Schmolcke & Zachos 2005). I dag er elgens naturlige udbredelsesområde i Europa: Norge, Sverige, Finland, de baltiske lande og Polen, hvor bestanden tynder ud fra nordøst mod sydvest. Herudover findes der elge i enkelte områder i Tj ekkiet, Slovakiet og Østrig (Baner & Nygren 1999). Elgens levesteder i den sydlige del af Skandinavien er i dag primært nåleskove blandet med åbne områder med frodig opvækst af løvtræer og store urter samt fugtige arealer (Jensen J 993). Desuden er elgbestanden i Sverige vokset voldsomt siden J 970 ' erne (Edenius et al. 2002), hvilket kan være årsagen til der jævnligt i denne periode har været elge, der forsøgte at forcere Øresund. Denne artikel vil samle op på de skriftlige informationer om elgen, som hovedsageligt er dokumenteret i lokalhistorisk litteratur og i de danske nyhedsmedier. Metode Undersøgelsen er foretaget som et litteraturstudium, hvor alle tilgængelige oplysninger om elge i Danmark er opsøgt i vildbiologiske tidsskrifter og håndbøger samt i pressearkiver. Til søgning i avisarkiverne er der brugt mikrofilmede årgange af Politiken og Berlingske Tidende. Forfatteren vurderer, at det er usandsynligt, at der fra perioden J 933 og frem findes uopdagede elge udover de her nævnte. De nævnte elge er omtalt i flere bøger end de citerede, men der er tale om ikke-første hånds gengivelser af de samme oplysninger. Resultater I april J 933 blev der observeret l ung elgko i Gribskov (figur 1). Det vides ikke, hvornår den kom til Sj ælland, men det blev, da den blev set fø rste gang, vurderet til at være et ungt dyr. Den holdt mest til i omegnen af Gribsø, men strejfede meget omkring og blev bl.a. set i 'Dronning Mmg rethes Vej 22, 2.tv., DK Roskild e, hed tele. dk Flora og Fauna 113(1): 1-5. Århus 2007

4 turde gå i land. Da den nåede til Ålsgårde gik den endelig i land, men søgte ud i vandet igen, da et par reddere fra Falck-Zonen forsøgte at indfange den. Elgkoen var nu så afkræftet, at den blev indfanget, bedøvet og sendt til Landbohøjskolen (Politiken 1972). Herfra blev den anbragt i Zoologisk Have i København i et par måneder, før den blev returneret til Sverige (Berlingske Avisdata 1999). Figur l: Elgen fo tograferet i Gribskov mellem 1933 og Foto: ukendt. The liloose photographed in Gribskov belween and Unknown photographe1: Den 20. september 1984 gik en elg i land ud for Dronningmølle, men pga. de mange tilstimlende mennesker vendte den om og svømmede videre til Villingebæk, hvorefter den forsvandt ind mod de nordsjællandske skove (Berlingske Tidende 1984a). Dyret sås adskillige gange i de kommende dage, men mindre end en uge efter blev den køt1 ihjel af en bil på Lyngevejen mellem Lynge og Hillerød (Berlingske Tidende 1984b). Det viste sig at være en ung elgtyr. Hornbæk Plantage og i skovene ved Gurre Sø. Den længste udflugt, den foretog, gik til Hornsherred i efteråret Den svømmede da over Roṡkilde Fjord og opholdt sig nogle måneder i Nordskoven, men fandt senere tilbage til Gribskov, hvor den sidst blev set i live i 1951 (Bræstrup 1952). Natten september 1942 svømmede l kraftig elgtyr over Øresund fra Sverige og blev første gang set ved Trørød Skov mellem Vedbæk og Rungsted, og blev få dage senere set i Rude Skov. Den tilbragte det meste af tiden på Sjælland i Teglstrup Hegn. Den døde året efter 11. januar 1943 af en mavesygdom (Bræstrup 1952). Dette eksemplar er udstoppet og kan ses på Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm. I september 1946 ankom 2 elgtyre til Danmark. De levede i 6 år i Gribskov. Den ene blev skudt 17. december 1952, da den skønnedes farlig, mens den anden året efter forsvandt sporløst, muligvis som offer for en krybskytte (Kristoffersen 1962). Som selskab for disse to elgtyre udsattes i 1950 l elgko i Gribskov. Elgkoen var dog mere interesseret i de omgivende byer, og blev til sidst indfanget og placeret i Randers Zoologiske Have, hvor den døde den 14. juli 1952 (Politiken 1952) svømmede l elg ud fra Helsingborg, men opgav på halvvejen og svømmede tilbage (Berlingske Tidende 1984a). Først i 1972 observeres der igen elg på Sjælland. Den 17. juni svømmede en voksen elgko over Øresund og blev først observeret ved Julebæk, hvorfra folk fu lgte den, mens den svømmede langs stranden og tilsyneladende ikke Den 27. juni 1986 svømmede 3 elgtyre over Øresund. To ungtyre og en ældre tyr forsøgte at gå i land ved Marienlyst i Nordsjælland. Pga. den megen opmærksomhed søgte de tilbage mod vandet, hvorefter Falck og politi forsøgte at hj ælpe dyrene på land. Under dette postyr døde de to ungtyre af stress. Den tredje blev bedøvet og bragt til Zoologisk Have i København (Politiken 1986), og herfra til en dyrepark i Tyskland (Berlingske Avisdata 1999). Samme år blev der l. juli i Helsingborg set 2 elge på vej mod Sj ælland, men de blev tvunget tilbage af en redningsbåd fra Helsingborgs Brandvæsen (Berlingske Tidende 1986). l 1996 blev der fra svensk side observeret en elg på vej mod Sjælland (BT 1996). Den blev dog aldrig set i Danmark og er muligvis drevet 2

5 ,. '- -\:., gen, da det vurderes, at den vae farlig for trafikanterne (Politiken 1999c ). Elgen undslap og sås igen en uge senere (2. oktober) ved Karlstrup nord for Køge (Politiken 1999d). Herefter sås elgen med jævne mellemrum på sin vej ned gennem Sjælland. Den 6. oktober ved Dalby Skov ved Ejby og halvanden time senere ved Kløvested Skov (Dagbladet 1999a), 28. oktober ved Bregentved Gods på Sydsj ælland (Berlingske Tidenele 1999b) og 4. november tæt på Farøbroen ved Nyråd (Berlingske Tidende 1999c; Næstved Tidende 1999a). Herfra begyndte elgen atter at vandre nordpå og sås 7.-1 O. november gentagne gange i området omkring Sandved (Næstved Tidende 1999b), Viemose-Balle Strand (Næstved Tidende 1999c) og Holme-Olstrup (Næstved Tidende 1999d). Efter en længere periode sås den først igen 19. december, hvor elgen var nået til Mandrup og Magleskov (Dagbladet 1999b ). Herefter sås den først l. februar mellem Assendløse og Dåstrup (Dagbladet 2000a) og til sidst 21. maj ved Kværkeby Station øst for Ringsted, hvor den blev påkørt af et tog (Dagbladet 2000b; Politiken 2000). Det viste sig at være en elgkvie på godt 300 kg (figur 3). Den 3. oktober 2003 blev to svenske elge opdaget, da de var ved at svømme over Øresund. Den svenske redningstjeneste satte både i vandet og tvang elgene tilbage til den svenske kyst (Politiken 2003). Figur 2: Observationer af elgen fra 1999/2000. Pletterne angiver fundstedet og de stiplede linjer den teoretiske vandrerute. Observ ations o f the moose at Zealand from 1999/2000. The spots inelicates the piaces and date, and the dotled line the theore/ical/y route. nordpå og druknet. Den indtil videre seneste elg på Sjælland blev set af en lystfisker tidligt om morgenen den 14. juli 1999 ved Hornbæk Plantage, hvor den gik i land (DR-Online 1999). Fire dage senere blev den igen set ved Kvistgård (Berlingske Tidende 1999a). Herefter sås den først igen 17. september 1999 næsten samme sted i Kelleris Hegn (Politiken 1999a). Herfra begyndte dens lange vandring (figur 2). Allerede 23. september blev elgen igen set ved en mark ved Gundsømagle (Politiken 1999b) og igen 25. september tæt på en grusgrav ved St. Valby. En større politistyrke sendtes ud fra Roskilde Politi for at indfange el- Pga. nærheden til Sverige er de fleste registreringer af elge sket på Sj ælland, men i Lille Vildmose i Nordjylland blev der i 1945 udsat fire elge for at opelske en bestand. Alle dyr døde dog i løbet af få måneder (Scheel 194 7). Der er i øvrigt registreret to dødfundne, ilanddrevne elge langs Jyllands vestkyst. Dels en formentlig ung elg (ukendt køn) med slidskader i pels/hud men eller velbevaret drevet i land i vinterhalvåret ca mellem Gl. Skagen og Kandestederne (Poul Lindhardt, Naturhistorisk Museum i Skagen, pers. komm.). Dels en død ung elgtyr på stranden nær Hanstholm Fyr. Dyret var sandsynligvis druknet ud for Norges kyst, og derefter drevet i land her (Sørensen 1973). Diskussion I de sidste 70 år ( ) er der denned registreret i alt 1 1 elge på Sjælland, hvoraf en dog er udsat. De øvrige har selv svømmet over Øresund. Elgen er i stand til at svømme c a. l O km i timen (Wilson & Ruff 1999). Denneel kan en elg svømme over Øresund, hvor den er smallest, på omkring l time, hvis 3

6 der ikke, som det ofte er tilfældet, er en kraftig strøm. Herudover er der registreret 5 elge, der bar forsøgt at krydse Øresund, men af den ene eller anden grund ikke er kommet over. Af de Il elge, der kom til Sjælland, var der 7 hanner og 4 hunner. De elge, hvor det vides, hvornår de er ankommet, er alle kommet i sommermånederne juni (4), juli (l) og september (3). Deres videre skæbne i Danmark er meget forskellig: l døde en naturlig død, l blev skudt, l døde af sygdom, 2 døde af stress, 3 blev indfanget og sendt retur til Sverige eller til dyreparker og 2 endte deres dage foran en bi l eller et tog. Kun for et enkelt af dyrene er dets skæbne uvis. Det er tilsyneladende ikke let for en elg at ankomme ti l et så tætbefo lket område som Nordsjælland. Det er kun i den første del af perioden frem til 1950'erne, at elgene har haft mulighed for at etablere sig i de nordsjællandske skove. Selvom der også d engang var stor interesse for elgen, og der blev af en københavnsk avis udlovet en dusør for et billede af elgen fra 1933, var der kun ganske få skovarbejdere og andre der boede i skoven, der nogen sinde så elgen i levende live (Wielandt 1994). Sidenhen er interessen ikke blevet mindre. Det er også meget sigende, at det siden 1972 ikke er lykkedes en eneste elg at gå i land i Nordsjælland, uden at der er nogen, der har set dyret ankomme (Figur 4). Problemet øges af, at alle elgene svømmer over Øresund i sommerperioden, hvor der er mange mennesker ved kysterne. Samtidig vil enhver observation af en elg på Sjælland i dag hurtigt ende som en nyhed i medierne, og dermed vil langt flere nysgerrige mennesker forsøge at opsøge dyrene. Den senest indvandrede elg fra 1999 var ingen undtagelse. Den blev observeret mindst femten gan- Figur 3: Elgen fra 1999 påkørt af tog i maj Fotograf : Hans Jørgen Johansen. Dagbladet Roskilde. The liloosefro/li 1999 killed by a train in May ge, hvor det nåede frem til avisernes spalter. Via disse avisnotitser er det muligt at fø lge dens vandringsrute ned gennem Sj ælland. Turen var på mindst 230 km i fugleflugtslinie (figur l). Ud fra de kendte observationer har elgen bevæget sig i gennemsnit ca. 0,7 km/ døgn i de ca. ti måneder, den opholdt sig på Sjælland. Der er dog stor variation. l de perioder, hvor der var hyppige observationer, bevægede elgen sig med gns. 4,3 km/ døgn, mens den i perioder med få observationer kun bevægede sig gns. 0,1 km/døgn. Dette kunne indikere, at hyppig nærkontakt påvirker elgen, så den søger væk fra området. Vurderingen er selvfølgelig usikker, da hyppige observationer giver et mere sikkert skøn over ruten end sj ældnere observationer, hvor elgen ikke nødvendigvis har bevæget sig direkte fra den ene observation til den næste. Den svenske elgbestand nåede sin maksimale størrelse omkring 1980, og er siden næste halveret frem til i dag (Edenius et al. 2002), hvilket alt andet lige vil medføre, at der vil være færre elge, der forsøger at indvandre til Sj ælland. En naturlig indvandring og etablering fra Sverige via Øresund er nok også utænkelig i dag, med mindre der tages forholdsregler, som beskytter dyrene mod en alt for stor interesse fra nysgerrige tilskuere. Der er for nylig lavet en handlingsplan, så myndighederne har mulighed for at reagere velovervejet næste gang, en elg forsøger at indvandre til Sjælland (Danmarks Naturfredningsforening 2006). I dag er det oftest de lokale politimestre, der tager en beslutning om, hvad der skal ske med dyret, og det er oftest udfra trafiksikkerhedsmæssige overvejelser (Politiken 1999c). Citeret litteratur Edenius, L., Bergman, M., Ericsson, G. & Danell, K. 2002: The role of moose as a disturbance factor in managed boreal forests. - Silva Fem1ica 36: Jensen, B. 1993: Nordens pattedyr. 4

7 - Gads Forlag. Bauer, K. & Nygren, K. 1999: Alces alces (Lineaus 1758). - 1: Mitchell-Jones, A.J., Amori, G., Bogdanowicz, W., Krystufek. B., Reijnders, P.J.H., Spitzenberger, F., Stubbe, M., Thissen, J.B.M., Volualik, V. (red.), Atlas ofeuropean Mammals. Academic Press, London. Bræstrup, F. W. 1952: Hjortebogen. Reitzel's Forlag, Kristoffersen, F. 1962: Danmarks hjorte. -Natur og Musemn 8( 4), side 4. Scheel, H. (red.) 1947: Den danske jagt i fottid og nutid. - H. Hirschsprungs Forlag. Schmolcke, U. & Zachos, F.E. 2005: Holocene distribution and extinction ofthe moose (Alces alces, Cervidae) in Central Europe. - Mammalian Biology 70: Sørensen P. L. 1973: Elgtyr strandet ved Hanstholm. -Dansk Vildtforskning 1972, 73: Wielandt, E., 1994: Flere minder fra Gribskov. - T: N. Ricbter-Friis (red.), Folk og minder fra Nordsj ælland. Dansk Bladforlag. Wilson, D. & Ruff, S. 1999: The Smithsonian Book ofnmth American Mammals. - Smithsonian Institution Press. Washington. Aaris-Sørensen, K. 1988: Danmarks forhistoriske dyreverden. Fra Istid til Vikingetid. -Gyldendals Forlag. Upublicerede kilder Berlingske Avisdata 1999: Elgen Oscar og de andre. 11. oktober 1999 Berlingske Tidende 1984a: Elg går i land i Nordsjælland. 21. september 1984 Berlingske Tidende 1984b: Elgen blev dræbt af bil. 25. september 1984 Berlingske Tidende 1986: Elge - '..... J Figur 4: Kendte lokaliteter for landgang af elg i Nordsjælland med angivelse af årstal. Known siles for landing of/1/oose.fi'o/n Sweden in Nor/h Zealand wilh landing year shown. stoppet på vej mod Danmark. 3. juli 1986 Berlingske Tidende 1999a: Elgen set i industriområde ved Kvistgård. 11. oktober 1999 Berlingske Tidende 1999b: Den svenske elg drager sydpå. 29. oktober 1999 Berlingske Tidende 1999c: Elgen set på Sydsjælland. 5. november 1999 BT 1996: Svensk elg svømmer til Danmark. 12. juni 1996 Dagbladet l999a: Kalle i Skovbo. 6. oktober 1999 Dagbladet 1999b: Elgen set ved Lejre. 20. december 1999 Dagbladet 2000a: Elgen har det stadig ftnt. 2. februar 2000 Dagbladet 2000b: Elgen dræbt på stedet. 22. maj 2000 Danmarks Naturfredningsforening 2006: Elg i Danmark? (http:// DR-Online 1999: Eventyrlysten svensk elg. 14. juli 1999 Næstved Tidende 1999a: Elgen har afsat klart spor ved Bakkebølle. \ ; ( \ \ 6. november 1999 Næstved Tidende l999b: Elgen var på visit i Sandvig. 9. november 1999 Næstved Tidende 1999c: Elgen i Viemose. l O. november 1999 Næstved Tidende 1999d: Elgen på besøg i julemandens by. Il. november 1999 Politiken 1952: Elgkoen "Svea" er død i Randers Zoologiske have. 15. juli 1952 Politiken 1972: Elsdyr svømmede til Nordsjælland. 18. juni 1972 Politiken 1986: Elge ville til Danmark. 28. juni 1986 Politiken 1999a: Elg ved Kongevejen. 18. september 1999 Politiken 1999b: Elg på vej til Roskilde. 24. september 1999 Politiken 1999c: Elg jaget af fem politibiler. 27. september 1999 Politiken 1999d: Elgen set igen. 3. oktober 1999 Politiken 2000: DSB blev elgens banemand. 22. maj 2000 Politiken 2003: To elge måtte opgive. 5. oktober 'l 5

8 NEKR OLOG Edwin Norgaard 26. juli oktober 2006 I sin sidste publikation, " Edderkop på frierfødder" (Natur og Museum 4/1 998), præsenterede Edwin Nørgaard sig på denne måde: " Født Lærereksamen Ansættelse ved kommuneskoler i Løgstør og Århus samt på Århus Seminarium. Har forsket i edderkoppers adfærd og økologi og har publiceret artikler om disse dyr i fagtidsskrifter og opslagsværker, senest afsnittet om edderkopper i Den Store Danske Encyklopædi. Har endvidere bidraget til Natur og Museum med flere hæfter om edderkopper." På den begrænsede plads i forfatteromtalen udelod Nørgaard " petitesser" som fx, at han redigerede Flora og Fauna i 30 år, fra 1954 til Nørgaard satte bl.a. sit præg på dette tidsskrift ved at lægge vægt på, at stoffet blev behandlet økologisk. Hvert hæfte indeholdt en leder, hvori han udtrykte sin mening om et aktuelt, naturhistorisk emne. Desuden forsynede Nørgaard Flora og Fauna med over 500 anmeldelser af bøger og rapporter, såvel danske som udenlandske. Det fremgik klart af hver eneste anmeldelse, at han havde brugt megen tid på at læse og vurdere publikationen. Nørgaard nævner, at han har forsket i edderkoppers adfærd og økologi. Det er en meget beskeden beskrivelse af hans rolle som forsker. Ved det 19. europæiske kollokvium i arachnologi, afholdt i Århus i juli 2000, blev bindet med foredrag dedikeret til Edwin Nørgaard i anerkendelse af hans enestående bidrag til studiet af edderkoppernes økologi og adfærd (Toft 2002). Nørgaards fø rste artikel om edder- 6 kopper udkom i 1936 i Flora og Fauna og handlede om biologien hos Eresus niger. Hans sidste originalartikel fra 1988 handlede om samme arts udbredelse i Darunark. I alt blev det til 15 originalartikler, heraf 6 på engelsk. At Nørgaards forskning internationalt blev anset for et pionerarbejde fremgår af Bell (2005), som skriver: " Det var ikke før i 1950'erne, at den videnskabelige forskning i edderkoppernes økologi begyndte. Det skete med Edwin Nørgaards elegante eksperimenter, som manipulerede systemet for at forstå interaktionerne mellem edderkopper og deres omgivelser. Edwin Nørgaard bør anerkendes som faderen til studiet af edderkoppernes økologi." Nørgaard måtte foretage sin forskning i sommerferierne, når han havde fri fra sin lærergerning. Da han flyttede til Århus, fik han hurtigt forbindelse til Naturhistorisk Museum, i hvis bestyrelse han senere sad i en årrække, og tidligt i 1940'erne fortsatte han sin forskning på Molslaboratoriet Her udførte han de undersøgelser, som resulterede i hans nu klassiske afhandlinger om edderkoppernes økologi og adfærd. Toft (2002) skriver om Nørgaards afhandlinger: " Jeg vil stærkt anbefale enhver, der interesserer sig for edderkoppernes biologi, om at få fat i de originale afl1andlinger, der nu er et halvt hundrede år gamle. Man bliver imponeret over, hvor letlæselige og spændende de stadigvæk er, og opdager samtidig, hvor meget der nemt mistes, hvis ens litteratur-søgning er begrænset til de elektroniske databaser, som kun går 20 år tilbage i tiden." Sidst i 1950'erne blev Edwin N ør- Foto: Naturhistorisk Museum, Århus gaard ansat som lektor på Århus Seminarium. Denne stilling tog så meget af hans tid, at han måtte drosle ned på forskningen. Hans energi syntes dog uindskrænket. Samtidig med, at han var redaktør af Flora og Fauna, skrev han en lang række populærvidenskabelige artikler og bidrag til bøger. Det blev også til en lærebog i økologi til brug på gymnasier og seminarier. I serien Natur og Museum skrev han 6 hæfter om edderkopper, det sidste som 88-årig. De, der mødte Edwin Nørgaard, kom hurtigt til at sætte pris på hans skarpe intellekt og underfundige humor. Nørgaard blev medlem af Natur og Museums redaktion i 1988 samtidig med, at undertegnede overtog redaktørposten. Det var en stor fornøjelse at arbejde sammen med Edwin, ikke kun fordi vi kunne øse af hans store erfaring som redaktør, men også fordi hans kommentarer, hvor skarpe, rammende og præcise de end var, altid blev fremført med lune. Hvis der havde været uvedkommende tilskuere til vores redaktionsmøder, ville de næppe have troet, at de var vidne til en flok alvorfortsælles efter sid e 2 4

9 Nye undersøgelser over vandtægefaunaen på Læsø (Hemiptera-Heteroptera: Gerromorpha & Nepomorpha) Jakob Damgaard1 New in vestigations of the water bug fauna (Hemiptera-Heteroptera: Gerromorpha & Nepomorpha) on the island Læsø. Tbe paper reparts on the water bug fauna ofthe small. (I16 km ) Danish island, Læsø, in the Kattegat Sea, 32 km SE offredenkshavn m N. Jutland. The fauna was examined using previous records from literature and museum calleetions and recent data from a calleeting trip in late July In 2006, 10 ponds of different types were examined and yielded 355 specimens in 23 species, including 5 species not previously known from Læsø. Renee, a total o f 31 water bug species have now been recorded from Læsø, 5 ofwhich were not found and thus confirmed in In tables, the paper provides details on 2006-finding sites and ofwater bugs from these sites and, finally, compare tindings from previous and recent surveys. Results are discussed in relation to ecological requirements and dispersal abilities o f water bugs. Kew words: Dispersal, conservation, elimate changes,gerromorpha & Nepom01pha, Denmark Læsø er på 116 km2 og blandt Danmarks mest isolerede landområder. Læsø ligger i Kattegat 32 km SØ for Frederikshavn, og omfatter - foruden hovedøen og omkringliggende holme - også de Søndre og Nordre Rønner. Germem landhævninger og ændringer i havniveauet er Læsø gentagne gange dukket op af havet for siden at forsvinde igen, og først for ca år siden dukkede det nuværende land op. Læsø's beskedne størrelse, isolerede beliggenhed og relativt unge alder betyder, at øens flora og fauna er et artsmæssigt tyndt destillat af den danske natur (Lomholt 1972; Pedersen 1972) men med væsentlige undtagelser, herunder Strand Vortemælk (Euphorbia palustris), der her har et af sine få danske levesteder. Saltsydning har medført en hensynsløs rovdrift på træ og betød, at al skov var forsvundet i 1600-tallet. Da "den lille istid" indtrådte i tallet, faldt vandstanden kraftigt, hvorved store vegetationsløse sandflader blev eksponeret for vinden, hvilket igen medførte en voldsom sandflugt, som begravede store dele af øen. Dette forårsagede et forbud imod brug af træ, lyng og tørv til saltsydning, og senere til en genplantningskampagne, hvorved det lykkedes at redde Læsø fra total tilsanding. Idag er situationen omvendt, idet store dele af Læsø er bevokset med skov, og der gøres ihærdige anstrengelser for at pleje og bevare klitheden gennem rydni n g af opvoksende træer og buske. Selvom naturen på Læsø domineres af tilvoksede klitter, klithede og lavvandede mose- og marskområder, så findes der adskillige typer af ferske vande på Læsø, bl.a. bække, søer, damme og kær. Øens største sø, Foldgårdssøen i Højsande, var tidligere kendt for sin bevoksning aftvepibet lobelie (Lobelia dortmanna), men er ligesom mange andre vandsamlinger helt eller delvist udtørrende. Det store men vanskeligt tilgængelige vådområde "Kærene" eller "Si gene" midt på øens vestlige del rummer adskillige lavvandede hedemoser og er kendt for sin bestand af traner. I foi bindelse med naturgenopretningen i Læsø Klitplantage er der etableret en række småsøer, der rummer en rig og interessant insektfauna. Læsøs vandtæger er allerede tidligere undersøgt. Men de tidligere fund lider noget af upræcise stedangivelser. I den første atlasundersøgelse over Danmarks vandtæger oplistede Leth (1943) 5 arter som fundne på Læsø, men uden at specificere hvor på øen fundene var gjort. I en artikel om Læsø' s vandtægefauna registrerede Jacobsen ( 1968) i alt 16 arter, herunder de 5 som blev nævnt afleth, og gjorde desuden en del mere ud af både at beskrive findestederne og angive mængden af belægsmateriale. De fu nd, der er gjort på Læsø efter Jacobsens undersøgelser, herunder 4 nye arter, blev præsenteret i udbredelseskort med l Ox l O km UTM felter af Damgaard (1997), men uden publicerede detaljer om de enkelte fund. Alle disse oplysninger indgår dog i den igangværende atlasundersøgelse over de danske vandtæger, der er tilgængelig via hj emmesiden for Global Biodiversity Information Facility (http:// Vandtægerne er desuden vurderet i den danske rødliste (http://www.dmu.dk). 1Afdelingfor Evolutionsbiologi, Biologisk Institut, Københavns Universitet, Gathersgade 140, DK København K. Flora og Fauna 113(1): Århus

10 N s 20 km Figur l. Kortskitse over lokaliteterne på Læsø undersøgt i A1ap siwwing water si fes an the Katteg at is/and Læsø exa111ined in Forfatteren modtog i 2004 oplysning om, at adskillige eksemplarer af stavtæge (Ranatra linearis L. 1758) var blevet observeret i Sneppekærsøen - en af de nyetablerede søer. Stavtæge har indtil for nylig stort set udelukkende været registreret fi a Øerne, men med ganske få og ældre fund fi a SØ-Jylland, og arten antages derfor at leve nær sin NV-grænse i Danmark (Damgaard 1997). l løbet af det seneste å1ti er stavtæge imidlertid dukket op flere steder i Jylland (Tolsgaard 2002, 2004) og er tilmed fundet så langt mod nord som Thy og Skagen (Damgaard & Grønbjerg upubl.). Det er dog vanskeligt at afgøre, hvorvidt de nye fund skyldes, at arten hidtil har været overset, eller om den for tiden undergår en spredning mod nordvest. Småsøerne i Læsø Klitplantage findes ikke på relativt nye detailkort (Dahl Lokalitet Kode Lolmlitetstype Vand Vegetation Fisk An t vandtæge-arter An t. individer Sit e Code Ha bi tal ( J pe JVater Vegetatiou Fis h 110. wnter bug!tlpec iudividuals Sneppekærsøen SNK Nygravet dam Klarvandet Ror, Fly, Sub Horneks So HOR Nygravet sø Klarvandet Rør, Fly, Sub S. e!j Iill"ophthalmus 9 30 Krikandesoen KRS Nygravet dam Grumset Rør, Fly A. auguilla, S. elythrophthalmus Holtemmen, østenden HOØ Hedekær Klarvandet Fly G. acu/eatus 8 29 Dam på Hol temmenvej HOV Nygravet dam Grumset Fly P. puugitius IO 27 Kringelrøn KRR Udtørrende dam Brakvand Ingen 43 Birkemose Bl M Hedekær Klarvandet Rør, Fly, Sub C. auratus, S. elythrophthalmus 6 23 Hedekær syd for Birkmose HEK Hedekær Klarvandet Fly, Sub 6 25 Dam ved Danzigmansvejen DAV Nygravet dam Klarvandet Rør, Fly, Sub S. elythrophthalmus, G aculeatus 2 Lundbæk v. Skovvej LUN Bæk Klarvandet Ingen 32 Tabel l. Læsø-lokaliteter undersøgt fo r vandtæger juli Rør = rørskov, Fly= flydebladsvegetation, Sub = submers vegetation. Fisk: Scardinius ejythrophtalmus = rudskalle, Ang ui/la ang uilla =ål, Gas/eros/eus aculea/us = trepigget hundestejle, Pung itius pung itius = nipigget hundestejle, Carassius auratus = sølvkaruds, -= ingen observeret. Water-bodies an Læsø is/and exanlined for water bug s Ju(J' Rør=Reed, Fly=swface.floafing veg etation, Sub=subme1ged macrophytes. Hedekær=Heath moor; dam=pond; sø=lake; bæk=brook; nyg ravet=new )! establis hed; udtørrende=temporary. Klarvandet=clear wa/er; grumset=unclear wafer; brakvand=brackish wa/et: Fish: Scardinus erythrophthalmus =meld, Anguilla anguilla = eel, Gasterosteus act!leatus = three spined stickleback, Pungitius pungitius =ni n e spined stickleback, Carassius auratus = g oldfis h, - =none observed. 8

11 Art\Lol<alitet SNK HOR KRS HOØ HOV KRR BIM HEK DAV LUN Total indiv. Mesoveliafiar:a/a 2m 3f In 6 Hydmmelra gracileu/a 2m2f!m 3m6fln!m l f 17 Micmvelia reticulata lm2f lm4f ln 3m8f4 n 24 Velia caprai 12ml6f4n 32 Linmopoms mfoscutel. 2m!f 3 Gerris odoulogasler 5m7f2n l f 5m 3f!f 3m3f 4m!f 35 G thomcicus 2m3 f!m 6 Rcmah a linearis 2n 4n In In 8 Nepa ciuerea l m l f 2n 4 l!vocoris cimicaides 15n 2m2fIn 3n In In In 2n 28 Plea mi1111/issima 3n 5n No1011ec/a glauca lm2f 2m3 f lm l f lm lf 2f 14 N obliqua 4m6f 2m2f l m 2f!f l f 19 N 1-euteri 6f 6 Cymalia bousd01ffii l m l f 2 Corixa deutipes 2f4n 6 C. p1111c/a/a l f 2f 3 Hesperocorixa eas/an. 9m23f 2m5f 13m5f 2f l f 2m l f 2m!Of Hliwwei l m 1m3 f 6m7f 18 H sahlbergi 2m2f 4 Sigara s/agna/is 15m23f 38 S. siria/a l f l S. scolli 3f 2f lm4f l f 5m6f lm2f l m Tabel 2. Fordeling af arter og individer af vandtæger på de l O undersøgte lokaliteter (m: han(ner); f: bun(ner); n: nymfe( I} The total 2006-catch ofwater bug s 011 Læsø by species and sile (cf Tab/e l for lefler codes) siwwing number (){ individua/s by sex (mlf) and deve/opmellta/ stag e(m(f=adu!t; n=11ymph). 1987), og da stavtæge ikke blev fundet på Læsø ved tidligere undersøgelser (Leth 1943; Jacobsen 1968; Damgaard 1997), er det sandsynligt, at arten er nyetableret på Læsø. For at undersøge sagen nærmere besøgte forfatteren derfor Læsø i sommeren 2006, dels for at bekræfte stavtæges aktuelle forekomst i Sneppekærsøen, dels for at undersøge om, hvorvidt andre vandtægearter med en lignende udbredelse i Danmark kunne findes på øen idag. Metode Læsøs vandtægefauna er undersøgt ved at sammenligne tidligere publicerede fund og dyr i museumssamlinger (Naturhistorisk M u seum i Århus; Zoologisk Museum i København) med nye indsamlinger på øen. Under forfatterens besøg på Læsø i perioden juli 2006 blev der indsamlet vandtæger på i alt l O lokaliteter. De fleste danske vandtæger har en enkelt generation om året, der er færdigudviklet hen på sommeren og overvintrer som voksne. Enkelte skøjteløbere og bugsvømmere har indskudt en ekstra sommergeneration, der udvikles hurtigt og giver ophav til den overvintrende generation. Åkandeløber og de to "gule rygsvømmere" Noloneela /utea og N. reuteri overvintrer som æg, og dværgbugsvømmere,!vficro necta spp. overvintrer som nymfer. Juli måned er derfor som regel ikke særlig oplagt til fangst af vand tæger, idet den overvintrende generation er uddøde, mens den nye generation primært er tilstede som nymfer, hvilket ofte vanskeliggør en nøjagtig arts bestemmelse. Da sommeren 2006 var meget varm, var en stor del af dyrene dog allerede forvandlede til voksne, da indsamlingerne fandt sted. Indsamlingsindsatsen blev koncentreret om den nordlige del af øen, især Læsø Klitplantage, fordi Sneppekærsøen og de andre nyetablerede søer og vandhuller ligger her. Til de nyetablerede søer må også regnes Horneks Sø, der heller ikke er med på tidligere kort (Dahl 1987), men som idag må regnes til øens mest vandrige sø med permanent vandstand. Foldgårdssøen var fuldstændig udtørret, og bevoksningen af urter og buske på den tidligere søbund indikerede, at søen havde været udtørret igennem lang tid. For at få arter med, der ikke er typiske for relativt nyetablerede lokaliteter, inddroges også Birkemose og en temporær vandsamling, begge beliggende i "Kærene", samt et hedekær ved Holtemmen nær nordkysten. Den delvist udtørrede Lundbæk midt på 9

12 Læsø blev inkluderet fo r at få karakteristiske vandløbsarter med, og en udtørrende brakvandssø ved Kringelrøn i øens SV-hjørne blev ligeledes undersøgt. Der blev i alt foretaget indsamlinger på lo lokaliteter (Figur l, Tabel 1), men kun Sneppekærsøen blev undersøgt mere end en gang. Figur 2 a-f viser udvalgte lokalitetstyper. Hver lokalitet blev gennemfisket med en vandketcher, og indholdet hældt op i en hvid foto bakke, hvorefter det blev smteret. Skøjteløbere og bækløbere på vandoverfladen blev målrettet indsamlet med ketcher, mens andre semiakvatiske tæger blev indsamlet ved at tyste bred- og flydebladsvegetation ud i fotobakken. Da mange af de danske vandtæger ikke kan forveksles med andre arter, blev der som regel kun indsamlet et enkelt eller få og gerne fuldt udvoksede belægseksemplarer. For især bugsvømmere og de "gule tygsvømmere" blev alle voksne individer indsamlet, idet artsidentifikation her kræver brug af stereolup. Da fisk vides at have en betydelig negativ indflydelse på vandtægefaunaen (Savage 1989), blev deres eventuelle tilstedeværelse registreret, og belægseksemplarer forsøgt indsamlet til bestemmelse. Bestemmelsen af akvatiske tæger foregik efter Jansson ( 1996) og bestemmelsen af semiakvatiske tæger efter Andersen (1996). De vandtæger, der skulle bruges til belægseksemplarer, blev aflivet og opbevaret i 96% ethanol, og samlingen er efter endt bearbejdning blevet deponeret på Naturhistorisk Museum i Århus. Tabel 2 viser fund af vandtæger på de l O lokaliteter baseret på antal individer af hver art. Resultater Tabel 3 sammenligner fundene fra undersøgelsen i 2006 med ældre publicerede registreringer. Stavtæge blev bekræftet i antal fra Sneppekærsøen, såvel som fra tre andre lokaliteter, og fem ikke tidligere registrerede arter af vandtæger blev fundet på Læsø, nemlig Ilyocor is cimicoides, Nol on eela ob liqua, Plea minu tiss ima, Hydrometra gracilen /a samt A1icrov elia reticu la ta. De mest udbredte arter var Ilya caris cimicoides, Hes perocorixa ca stan ect og Sigara s cotti, der alle blev fu ndet på 7 ud af de l O lokaliteter. Gerr is od on togas ter og Notaneeta ob liqua blev hver fundet på 6 lokaliteter. Rana tra lin ea r is og Hydro metra gracilen /a på hver 4 lokaliteter. Mierov elia reticu la ta og Hes perocor ixa linna ei på hver 3 lokaliteter. Mesovelia furca ta, Limn oporus l'lljos cu tella tus, Gerr is thora cicus, Nepa cin er ea, Plea minu tiss ima, Cy ma tia b onsd orffi i og Cor ixa puncta ta blev hver fundet på 2 lokaliteter, mens Velia ca prai, Gerr is thora cicus, Notan eeta reu teri, Hes per ocor ixa sa hlb ergi, Sigara s/agna /is og S. striata hver blev fundet på kun l lokalitet. De tre artsrigeste vandsamlinger var Sneppekærsøen med 16 arter, Krikandesøen med 12 arter, og den unavngivne dam på Haltemmenvej med l O atter. Med fundet af stavtæge i 2004, og de nye fund i den foreliggende undersøgelse, er antallet af vandtægearter på Læsø nu oppe på 26 ud af de 59 arter, der er registreret fra Danmark. Jacobsen (1968) rapporterede om Gerr is gibbifer (23 ex.) fra en grøft (Lillestrøm) ved Østerby Havn; Ca llicorixa praeus ta (18 ex.) fra tre forskellige småvande på den vestlige halvdel af øen, Sigara Iimia Ia (6 ex.) fra nogle branddamme vest for Byrum, og Nol on eela lu tea (l ex.) fra Birkemosen. Damgaard (1997) bekræftede tilstedeværelsen af Sigara distin eta og S. la teralis som allerede var angivet af Jacobsen (J 968), og rapporterede desuden om Sigara n igr olin ea ta og S. semis tr ia ta (se Tab. 3 for detaljer om disse fund). Ingen af disse otte arter er siden blevet genfundet på øen, men med de mange forskellige typer vandsamlinger på Læsø er det sandsynligt, at flere af disse arter kan genfindes, især hvis der bliver indsamlet i august-september, hvor alle arter vil være tilstede som voksne individer. Artsantallet for Læsø kan muligvis komme endnu højere op, idet flere af vore i øvrigt almindeligste og mest udbredte atter af vandtæger endnu ikke er blevet registreret, herunder almindelig skøjteløber (Gerr is la cus tr is L. 1758), klitbugsvømmer (Arc tocorisa germar i Fieher 1848) og bugsvømmeren Paracorixa con cinna (Fieber 1848), der alle er vidt udbredte arter og desuden kendt fra Anholt, der er langt mindre end Læsø og ligger endnu mere isoleret i Kattegat (Damgaard 1997). Diskussion I forbindelse med atlasundersøgelsen over Danmarks vandtæger konkluderede Damgaard (1997), at de fleste arters nuværende udbredelse skyldes økologiske forhold, såsom topografiske faktorer (vandsamlingens størrelse, dybde og beliggenhed ift. lignende levesteder), fysisk-kemiske faktorer (temperatur, ph og salinitet) samt biologiske faktorer (tilstedeværelsen af fjender og konkurrenter samt graden af tilvoksning). De oprindelige indvandringshistoriske forhold antages således kun at have betydning for udprægede vandløbsarter med ingen eller ringe spredningsevne over land (Damgaard 2005). Det er bemærkelsesværdigt, at nordjysk bækløber (Velia sau lii Tamanini 1947) ikke er kendt fra Læsø. Oprindeligt henførte man det danske materiale af bækløbere til arten V. cwt ens (Fabricius l 794 ), således også Leth (1943), men An- lo

13 Art/Species Leth (1943) Jacobsen (1968) Damgaard (1997) 2006 Mesoveliidae Mesoveliajior:ata Mulsmit & Rey 1852 (åkandeløber) x x Hydrometridae Hydrometra gracilen/a Horvåth 1899 (lille skrædder) x Veliidae Mierovelia reticulata Burmeister 1835 x Velia capmi Tamanini 1947 (bæk løber) x x x Gerridae (skojtelobere) Limnapoms rufoscutellatus Latreille 1807 (vandreskøjteløber) x x Gerris gibbi/er Schummel 1832 (vorteskøjteløber) x x Gerris odontogaster Zetterstedt 1828 (tandet skøjteløber) x x x Gerris thomdeus Schummel 1832 (gnlbrystet skøjteløber) x x Nepidae (slwrpionstæger) Nepa cinerea Linnaens 1758 (skorpionstæge) x x x Ranatm linearis Linnaeus 1758 (stavtæge) x Naucoridae (vandrovere) Ilyacaris cimicaides Linnaens 1758 (vandrøver) x Notonectidae (rygsvommere) Nol011ecta glauea Linnaens 1758 (alm. rygsvømmer) x x x x Notolleeta lutea M tiller 1776 x Notaneeta obliqua Thunberg 1787 (moserygsvømmer) x Notaneeta reuteri Hungerford 1933 x x Pleidae (dværgrygsvommere) Plea minutissima Leach 1817 (dværgrygsvømmer) x Corixidae (bugsvommere) Cymatia bonsd01jfii C.R. Sahlberg 1819 (stor rovbugsvønuner) x x x Callieorixa praeusta Fieher 1848 ( sortbenet bugsvømmer) x Corixa dentipes Thomson 1869 (tandet bugsvømmer) x x Corixa pullelala Il i ger 1807 (stor bugsvømmer) x x Hesperoeorixa easta11ea Thomson 1869 x x Hesperoeorixa lin11aei Fieher 1848 x x x x Hesperoeorixa sahlbergi Fieher 1848 x x Sigara (H alieorixa) staglialis Leach 1817 (brakvandsbugsvømmer) x x x Sigara (Pseudoven11icorixa) 11igroli11eata Fieher 1848 X' Sigara (R etroeorixa) lim i lala Fieher 1848 x Sigara (R etroeorixa) semistriata Fieher 1848 X' Sigara (S igara) striata Linnaeus 1758 (almindelig bugsvønuner) x x x x Sigara (S ubsigara) dislilleta Fieher 1848 x x Sigara (S ubsigara) seotti Douglas & Scott 1868 x x x Sigara (Vermieorixa) lateralis Leach 1817 x x X 1 "Læsø lok. U" uden nærmere angivelse, 2m, 1976, J. Plougmarm leg., ZMUC. X 2 Foldgårdssøen, l m, 24.vii 1971, B. Magensen leg., NM; dam ved Bangsbo, l f, 7.v 1972, C. F. Jensen leg., NM 72/086. Tabel 3. Oversigt over nyrapporterede fund af vandtæger fra Læsø fra literaluren og denne undersøgelse ("2006"). Lis t ofn ewer rec ords of water bu gsji' o11 1 Læsøfrom literatu re an d pres en t su rvey (2 006). Il

14 dersen & Kaiser ( 1964) demonstrerede, at de fleste individer skulle henføres til V caprai, undtagen en del af materialet fra Vendsyssel, der bestod af J.( sau li i. Den isolerede danske forekomst af V. sau lii i mange af Vendsyssels vandsystemer er et zoogeografisk mysterium, der antyder, at arten er indvandret fra Skandinavien, efter at Vendsyssel var blevet isoleret fra det øvrige land. Ve ndsyssel og Læsø har hængt sammen i Fastlandstiden for ca år siden, men efter den nuværende ø dukkede op af havet for ca år siden, er det altså kun J.( caprai af de to arter, der formåede at indvandre til Læsø. Hydrome tra gra ci le n /a og!vfi crove li a reti cu lata er begge forholdsvis udbredte i Danmark, inklusive enkelte publicerede og adskillige nye fund fra det nordlige Jylland (Damgaard 1997, Damgaard & Grønbjerg upubl.). Men da begge arter er små og lever en kryptisk tilværelse langs kanten af søer og damme, er det sandsynligt, at de er blevet overset ved tidligere undersøgelser. Stavtæge, vandrøver og dværgrygsvømmer er hovedsagelig kendt fra landets SØ-egne (Damgaard 1997), mens blev ikke registreret under de topografiske undersøgelser af Thy og Læsø (Kaiser 1965, 1966; Jacobsen 1968). l de seneste år er netop disse tre karakteristiske arter blevet registreret adskillige steder i Nord- og Vestjylland (Damgaard & Grønbjerg upubl.) og nu også på Læsø. Den lige så karakteristiske moserygsvømmer er nu også registreret på Læsø. Arten kendes ellers kun fra tørvemoser i SøndeJjylland samt klit- og hedesøer i Nord- og Ve stjylland. Der foreligger imidlertid gamle fund fra Øerne (mere end 60 år på Bornholm, mere end 90 år på Lolland, mere end l 00 år på Sjælland) (Damgaard 1997). Moserygsvømmers opdukken i søer på Læsø med kraftig plantevækst og en veludviklet bestand af småfis k, sætter spørgsmål ved baggrunden for artens uddøen i det østlige Danmark, idet netop eutrofiering, tilgroning og udsætning af fisk har været regnet blandt hovedårsagerne til dens tilbagegang (Damgaard 1997). Sameksistensen af disse fire karakteristiske arter i Sneppekærsøen, Krikandesøen og Horneks Sø har kun et enkelt beskrevet fortilfælde i Danmark, nemlig Bøllemosen i Jægersborg Hegn nord for København, hvor der dog ikke foreligger oplysninger om, at de er fundet samtidigt (Damgaard 2004). Bøllemosen rummer desuden den eneste kendte bestand på Sj ælland af mosebugsvømmer ( Glaen ocori sa propinqu a Fieber 1860), der ligeledes er en art med typisk NV-udbredelse (Damgaard 1997). Da arten kræver stejle bredder samt et totalt fravær af fisk (Macan 1962, Henrikson & Oscarson 1978), er det ikke sandsynligt, at arten vil dukke op på Læsø. Til gengæld er bugsvømmeren Si gara scotti tilstede i alle undersøgte ferske søer og vandhuller undtagen Krikandedammen. Artens sameksistens med stavtæge, vandrøver og dværgrygsvømmer er hermed dokumenteret for første gang i Danmark. Tørvemoser, råstofgrave og temporære og nyetablerede vandsamlinger er blandt de mest artrige mht. vandtæger herhjemme, og med et maksimum på 16 arter kommer ingen af de undersøgte lokaliteter på Læsø antals mæssigt i nærheden af de 3 7 arter, der igennem tiden er registreret fra Bøllemosen (Damgaard 2004); de 32 arter meldt fra en mergelgrav ved Herning (Leth 1945), eller de 28 arter meldt fra Næstevand ved Lyngby i Thy (Kaiser 1965, 1966). Fornyede indsamlinger på Læsø vil givetvis kunne øge antallet af registrerede vandtægearter. Det er samtidig kendt, at mange arter forsvinder fra nye vandhuller i forbindelse med akkumulering af organisk materiale og udvikling af bredvegetationen (Macan 1954; Savage 1989). Den nylige opdukken af stavtæge, vandrøver og dværgrygsvømmer på Læsø indikerer, at disse arter for tiden undergår en kraftig spredning, og at det sandsynligvis skyldes det mildere klima, der har rykket deres udbredelsesgrænse mod nordvest. Det mildere klima er sikkert også baggrunden for, at andre arter af vandtæger er nyindvandret til Danmark, som rygsvømmeren Notane eta vi l"idi s Delcourt 1909 (Damgaard & Mahler 1995) eller genindvandret som skøjteløberen Aqu ariu s paludum (Fabricius 1794) (Damgaard e t al. 2000). Moserygsvømmer er i de seneste år dukket op i talrige vandsamlinger i Midtjylland (Damgaard & Grønbjerg upubliceret) og nu altså også på Læsø, som ligger endnu længere mod øst. Om dette så skyldes spredning af danske bestande mod øst, eller spredning af svenske og norske bestande mod vest og syd vides endnu ikke. Hovedsagen er, at hvis det mildere klima varer ved, hvilket meget tyder på, så kan man begynde at udelukke ikke bare de indvandringshistoriske begrænsninger for vandtægernes udbredelse i Danmark, men måske også de klimatiske, idet nordvestgrænsen for deres udbredelse så vil være flyttet udenfor Danmarks grænser. Dette vil på sigt kunne give en væsentlig bedre forståelse for hvilke økologiske forhold, der betinger mange arters udbredelse samt for at vurdere effekten af de mange igangværende tiltag for at pleje og genetablere ferske vande. Tak Naturvejledere Kent Olsen og Lars Jørgen Grønbjerg takkes for oplysningen om fund af stavtæge i Sneppekærsøen, og naturvejleder Karin Krogstrup takkes for information 12

15 FLORA og FAU NA 112. årgang UDGIVET AF NATURHISTORISK FORENING FOR JYLLAND REDAKTION: JON FEILBERG (ANSV.) JENS REDDERSEN HANS-HENRIK SCRJERUP ÅRHUS 2006

16 Artikler E.G. Jensen: En fannistisk undersøgelse af græshopper ved de sj ællandske kyster.. 13 Carl Chr. Kinze: Første danske stranding afbrydeshval (Bafae noptera bi)' de i) -ved Kyndby i Isefjord.... : * Frank Gert Larsen & Peter Wiberg-Larsen: Udbredelse og hyppighed af Tykskallet Malermusling (Unio cra ssus Philipson, 1788) i Odense Å- systemet Sussie Pagh, Frank Jensen, Claus Ditlefsen & Toke Skytte: Udbredelse og hyppighed aflberisk Skovsnegl (Arion lusita nicus) i Danmark 1998 og Jens Reddersen: Effekter på floraen ved tilgroning af beskyttede strandoverdrev med Rynket Rose (Rosa rug osa Thunb.) Thorkild S. Steenberg: Undersøgelse af dyreliv i vandhuller på Vestereng, Århus - med fokus på encellede og små flercellede organismer... l Peter Wiberg-Larsen: Lysfældefangst af vårfluer (Trichoptera) fra SeJbj erg Vejlemed første danske fund af L imne phif us pa t i O'Connor !Ol Konference: Nationalparkernes skove Bent Agerskov: Den nationale følgegruppes arbejde Henning Enemark: Friluftsrådets synspunkter Jesper Fredshavn: Metoder til vurdering af biodiversitet i vore skove Thomas Færgemann: Nationalparker og de grønne interesser Eigil Holm: Bier i vore skove Esben Møller Madsen: Nationalparker - et skalkeskjul for kommercielle interesser Jens Kristian Poulsen: Dansk skovforenings synspunketer Karsten Thomsen: Selvplejende skovnatur - om naturrig skovforvaltning med gnav og uden sav Nye Naturbøger Efter side Efter side * Der mangler en tabel i denne artikel. Den komplette artikel kan ses på www. floraogfauna.dk

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark "Kongernes Nordsjælland"

Dato: 3. januar qweqwe. Nationalpark Kongernes Nordsjælland Dato: 3. januar 2017 qweqwe Nationalpark "Kongernes Nordsjælland" OBS! Zoom ind for at se naturbeskyttede områder og vandløb, eller se kortet i stort format. Der har været arbejdet med at etablere en nationalpark

Læs mere

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004

Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult for Vejle Amt 2004 Titel: Overvågning af løvfrølokaliteter mellem Vejle og Kolding 2004 Udarbejdet af Aqua Consult

Læs mere

Første danske fund af bugsvømmeren Corixa affinis Leach, 1817 (Hemiptera-Heteroptera: Nepomorpha: Corixidae)

Første danske fund af bugsvømmeren Corixa affinis Leach, 1817 (Hemiptera-Heteroptera: Nepomorpha: Corixidae) Første danske fund af bugsvømmeren Corixa affinis Leach, 1817 (Hemiptera-Heteroptera: Nepomorpha: Corixidae) Jakob Damgaard Damgaard, J.: First record of the water boatman (Hemiptera-Heteroptera: Nepomorpha:

Læs mere

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus)

Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 08, 2016 Relativ forekomst af fiskesamfund i en dansk fjord speciel fokus på sortmundet kutling (Neogobius melanostomus) Christoffersen, Mads Publication date: 2015

Læs mere

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009

Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Overvågning af Løvfrø Kolding kommune 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Kolding Kommune Teknisk Forvaltning Miljø Natur og Vand Overvågning af Løvfrø, Kolding kommune, 2009 Udarbejdet af AQUA CONSULT

Læs mere

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK

BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK BESTANDSUDVIKLING OG FORVALTNING AF HEDEPLETVINGE I DANMARK ANNE ESKILDSEN JENS-CHRISTIAN SVENNING BEVARINGSSTATUS Kritisk truet (CR) i DK ifølge rødlisten En observeret, skønnet, beregnet eller formodet

Læs mere

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode

Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode Sagsnr. 01.05.18-P17-1-16 Dato 1-9-2016 Sagsbehandler Sofia Mulla Kølmel Bilag om indsatser der er gennemført i Natura 2000, 1. planperiode 2010-15 og forslag til nye indsatser efter 2. planperiode 2016-21.

Læs mere

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm.

Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. Landsdækkende Midvintertælling 2016 Rasmus Due Nielsen, Ib Krag Petersen, Preben Clausen, Karsten Laursen og Thomas Eske Holm. I vinteren 2015/16 skal der laves en landsdækkende optælling af overvintrende

Læs mere

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen

Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente på Fyn 2015 Af Per Rasmussen Rød Glente er nok den flotteste rovfugl i den danske fauna, og tilmed en art i fremgang. Arten findes kun i Europa, og vi har derfor en ekstra forpligtigelse til

Læs mere

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge

Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Foto: Peter Bondo Christensen Ålegræs før og nu årsager og sammenhænge Temadag d. 3 marts 2012 Danmarks arter-arternes Danmark Dorte Krause-Jensen Institut for Bioscience Århus Universitet Foto: Peter

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl

Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Side 1 af 7 Dræbersnegl - alias Iberisk Skovsnegl Latin: Arion lusitanicus Engelsk: Killer slug Denne snegl har efterhånden fået mange navne. Den går under navne som Iberisk Skovsnegl, Iberiaskovsnegl,

Læs mere

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur

Knopsvane. Knopsvane han i imponerepositur Knopsvane Knopsvane han i imponerepositur Videnskabeligt navn (Cygnus olor) Udbredelse: Knopsvanen er udbredt fra Irland i vest, gennem Vest og Mellemeuropa (indtil Alperne) til det vestlige Rusland, og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr:

NYE DYR. i Danmark 2. I Nye dyr i Danmark 2 kan du læse om følgende dyr: Version 1 (Fuld farve) Version 2 (Metal) Version 3 (Pastel) 0-2 Du har sikkert hørt om den eller set den - rotten! Men rotten er ikke den eneste nye dyreart, der er kommet til Danmark. I denne bog kan

Læs mere

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede.

Lærereksemplar. Kun til lærerbrug. en eller et. bil sko hus bus bi ur. hus. bus. sko. bil. Her er seks ord. Træk streg til det rigtige billede. Her er seks ord. bil sko hus bus bi ur Træk streg til det rigtige billede. Skriv de seks ord med en eller et foran. hus bus bi sko ur bil en eller et 1 Skriv en linje med hvert bogstav. b - i - l - s -

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA

Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Hvem skal have fisken? Effekten af prædationen NIELS JEPSEN, SENIOR RESEARCHER, DTU AQUA Seminar Fregatten, 2016 Overblik og historik Danmark Prædation på fisk pattedyr (däggdjur) Fugle - skarv Forvaltning

Læs mere

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde.

De største danske træktal skulle ifølge DOFbasen være: 8/5 2006 70, 6/5 2006 59 og 1/6 2008 43 alle Skagen og 20/9 2001 59 Dueodde. Vestsjællandske subrariteter VI Af Lasse Braae I dette nummer er der fokus på skovens fugle, og valget er derfor faldet på nogle arter, der optræder som relativt fåtallige ynglefuglearter i de danske skove.

Læs mere

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt

Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt ARBEJDSDOKUMENT FELTARBEJDE OG AFRAPPORTERING: AGLAJA 2006 Overvågning af Mygblomst i 2004 2006 i Storstrøms Amt Overvågning af Mygblomst i 2004-2006

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003

Indberettede ilanddrevne havpattedyr 2003 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 Fiskeri- og Søfartsmuseet Zoologisk Museum Skov- og Esbjerg København Naturstyrelsen 24 Indberettede ilanddrevne havpattedyr 23 I henhold til Beredskabsplanen vedrørende

Læs mere

Hvaler på Det gule Rev

Hvaler på Det gule Rev Hvaler på Det gule Rev Spækhuggerflokken, der blev set af Team Thyfsisker på Det gule Rev, er ikke den eneste hvalart, der ofte ses på denne position. Udover marsvin er der også i de seneste år set hvidnæse,

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 7 English version further down Så var det omsider fiskevejr En af dem, der kom på vandet i en af hullerne, mellem den hårde vestenvind var Lejf K. Pedersen,

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne.

den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver sydpå fra Danmark når det sætter ind med længerevarende frost og sne. Figur 10. Antal og fordeling af kortnæbbet gås ved midvintertællingen i Figure 10. Numbers and distribution of pink-footed goose during the mid-winter survey in den af kortnæbbet gås, og fuglene flyver

Læs mere

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt

Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Miljøudvalget 2013-14 L 44 Bilag 1 Offentligt Notat - Vurdering af den socioøkonomiske værdi af havørred- og laksefiskeriet i Gudenåen under forudsætning af gennemførelse af Model 4 C og Model 7, Miljøministeriet

Læs mere

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer)

Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Collective Impact, Ådalsgruppen København, d. 15. marts 2016 Multifunktionelle jagtlandskaber (reguleringsmæssige incitamenter for flersidige driftsformer) Jesper Brandt Institut for Naturvidenskab og

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher

Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher Strandskade Haematopus ostralegus Tjaldur Oystercatcher S trandskaden yngler i kystnære egne i store dele af Europa, mere pletvist mod syd. De største bestande findes i Nordvesteuropa, hvor arten yngler

Læs mere

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet

STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND. Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet STATUS FOR NATUREN I DET ÅBNE LAND Bettina Nygaard Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet, DMU, Århus Universitet OVERBLIK OVER STATUS FOR NATUREN PATTEDYR I AGERLANDET Rådyr Harer Naturen i landbruget,

Læs mere

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled

Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Gyldenrisbekæmpelse i testområde på Amager Fælled Denne rapport indeholder en begrundelse for prioriteringen af testområdet for gyldenrisbekæmpelse på Amager Fælled, beskrivelse af metoden for den præcise

Læs mere

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling

UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling UDKAST Aftale om arealpleje For fredningen af Videslet beliggende matr. nr. 35e Sørig, Råbjerg og matr. nr. 7ae Napstjært By, Elling 01-10- 2012 Frederikshavn Kommune/Natur Sagsbehandler: sili Administrative

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled

Notat. Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Notat Referat fra møde den 28.10 2014 i skovrejsningsrådet for Solhøj Fælled Østsjælland J.nr. NST-203-00035 Mødedeltagere: Vibeke Heskjær, Høje-Taastrup Kommune Kristel H.J. Hansen, Høje-Taastrup Kommune

Læs mere

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6

Indhold: 1. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER... 3 2.1 Padder... 3 2.2 Planter... 3 2.3 Dækningsgrader mm... 4 3. KONKLUSION... 6 Ringsted Kommune Att: Berit Thøgersen NOTAT: Søer på Odinsvej Tilsyn/besigtigelse: Kåre Fog Tekst: Martin Hesselsøe og Kåre Fog Dato:. udgave 27. juni 20 Indhold:. INDLEDNING... 2 2. REGISTRERINGER...

Læs mere

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune

Teknik og Miljø. Naturprojekt på Glænø 2009-2010. Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Teknik og Miljø Naturprojekt på Glænø 2009-2010 Opdræt og udsætning af klokkefrø, Bombina bombina i Slagelse Kommune Indholdsfortegnelse Oversigtskort s. 3 Baggrund for Glænø-Naturplejeprojektet s. 4

Læs mere

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv

Thyborøn Kanal. Thyborøn Kanal. Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk. - født i 1862 men stadig fuld af liv En ubekvem Aalborg sandhed Geografidag om 2013 lukning af Thyborøn Kanal Thyborøn Kanal - født i 1862 men stadig fuld af liv Torben Larsen Aalborg Universitet - www.aau.dk 1 Geografisk Tidsskrift, Bind

Læs mere

Forhøjninger i landskabet

Forhøjninger i landskabet Forhøjninger i landskabet Erfaringer med brugen af det nye reliefkort indenfor Færgegårdens ansvarsområde Palle Ø. Sørensen, museumsinspektør, Museet Færgegården Kan man se ting som man troede var væk?

Læs mere

DOFbasen fylder 10 år

DOFbasen fylder 10 år 15. maj 2012 DOFbasen fylder 10 år Af Timme Nyegaard, Henning Heldbjerg og Steen Brølling Den 15. maj 2002 var det for første gang muligt at gå ind på hjemmesiden www.dofbasen.dk og downloade et program,

Læs mere

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter

Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Martin Søndergaard Søernes biodiversitet status, udvikling og trusler Søerne er levested for mange plante- og dyrarter Vertebrater tilknyttet søer Antal arter 50 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Pattedyr Padder

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 48, 1999 CZARNOWSKO, POLEN Nationalmuseets Marinarkæologiske Forskningscenter. Indsendt af George Indruszewski. Undersøgt af Niels Bonde, Aoife Daly, Orla Hylleberg

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013

1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området

Læs mere

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010

Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Opsamling på Toppen af Danmarks jule- og nytårsundersøgelse 2010 Undersøgelsen er en del af helårsturismeprojektet Naturen+ indsatsområdet Profilering af årstider Udviklet med støtte af Hjørring, Frederikshavn

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016

Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Velkommen til Nationalpark Thy Danmarks største vildmark og første nationalpark. Udeskolenet Vorupør, 19. april 2016 Forventningsafstemning Hensigten er give jer viden om: 1. Hvad en dansk nationalpark

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 6 English version further down Johnny Nielsen med 8,6 kg laks Laksen blev fanget seks sømil ud for Tejn. Det var faktisk dobbelthug, så et kig ned i køletasken

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015

Arbejde hjemmefra opgave. Fredag d. 16. januar 2015 Arbejde hjemmefra opgave Fredag d. 16. januar 2015 Evolution og klassifikation 1. Naturlig variation Naturlig variation er at nogle er bedre tilpasset til miljøet vi lever i, end andre. Hvis miljøet blev

Læs mere

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen?

14 Hvor skal vi hen? LØSNINGER & UDSKRIFTER. 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre. Julia: Har du været i Skagen? 14 Hvor skal vi hen? 2 Sæt tryk og streg de bogstaver ud, du ikke kan høre Julia: Har du været i Skagen? Luis: Hvor ligger det henne? Julia: Oppe i Nordjylland. Luis: Har du været der? Julia: Næ, men jeg

Læs mere

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ.

Salme. œ œ. œ œ. œ œœ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ œ œ. œ œ. œ œ b œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. œ œ. b œ œ œ œ. Digt af Otto Gelsted Salme Musik: ens Berg S A C T B C end fra din sæls e - len - de mod da - gens lys dit blik Du var din e - gen 6 b b b b fen - de, du selv var or - mens stik Hvor sært: mens du i mør

Læs mere

Natura 2000 Basisanalyse

Natura 2000 Basisanalyse J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 14, 2001 ROAGER KIRKE, TØNDER AMT Nationalmuseet og Den Antikvariske Samling i Ribe. Undersøgt af Orla Hylleberg Eriksen. NNU j.nr. A5712 Foto: P. Kristiansen,

Læs mere

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører

landinspektøren s meddelelsesblad maj 1968 udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører landinspektøren s meddelelsesblad udsendes kun til Den danske Landinspektørforenings medlemmer redaktion: Th. Meklenborg Kay Lau ritzen landinspektører indhold: L a n d in s p e k t ø r lo v e n o g M

Læs mere

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen

ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED. Stadsskoleinspektør Aage Sørensen ÅRSBERETNING F O R SKAGEN KOMMUNALE SKOLEVÆSEN 1955-1956 VED Stadsskoleinspektør Aage Sørensen S k a g e n s k o le k o m m is s io n : (d.» / s 1956) P r o v s t W a a g e B e c k, f o r m a n d F r u

Læs mere

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp

Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Vejene har flyttet sig med tiden Tekst og foto: Svend Kramp Det er altid godt at blive klogere, at lære og opleve noget nyt. Det skete for mig, da jeg havde skrevet den første artikel om de gamle hulveje

Læs mere

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand

Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Teknik og Miljø Markfirben, Lacerta agilis Rapport for 2014 ved Næsby Strand Monitering af markfirben ved Næsby Strand i forbindelse med konsekvensvurdering af evt. etablering af dige Forsidefoto af Markfirben

Læs mere

Elleve nye tæger. Lars Skipper

Elleve nye tæger. Lars Skipper Elleve nye tæger Lars Skipper For under et år siden skrev jeg en artikel til Gejrfuglen (Skipper 2008) om mit arbejde med tæger primært den gruppe, der kaldes blomstertæger. I artiklen bragte jeg en oversigt

Læs mere

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø.

Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby Sø. J. nr. LIFE02/ef.: LCA Lyngby-Tårbæk Kommune Att1: Gert Juhl og Att2: Lone Güldner Kolenda Registrering af invasive plantearter og kortlægning af lysåben 3-natur og skovhabitatnaturtyper i fredningen Lyngby

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)

Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager.

Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. Nordsjællandske Musvågers (Buteo buteo) ungeproduktion, spredning og dødsårsager. af Bent Jensen Indledning Hermed fremlægges resultaterne af 8 års undersøgelse af Musvåge (Buteo buteo) i Nordsjælland,

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik

Overvågning af padder Randers kommune Udarbejdet af AQUA CONSULT for. Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder Randers kommune 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2012 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården

Teknik og Miljø Plejeplan. Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Teknik og Miljø 2014 Plejeplan Naturpleje på kystoverdrev ved Grundejerforeningen Dyssegården Forsidefoto af 20. maj 2014 Parti af kystoverdrevet med røde tjærenelliker Baggrund Slagelse Kommune har som

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn

Geder som naturplejer - med fokus påp. gyvel - Rita Merete Buttenschøn Geder som naturplejer - med fokus påp gyvel - Rita Merete Buttenschøn Skov & Landskab, Københavns K Universitet Forsøgsareal: Ca. 40 ha stort overdrev på Mols (habitatnaturtype surt overdrev ) Græsningsdrift

Læs mere

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur

December 2013, 22. årg, nr. 3. vejleder. Tema: Bynatur RNATURVEJLEDE December 2013, 22. årg, nr. 3 F FORENI NGEN vejleder Tema: Bynatur Send smådyrene af sted på en koloniseringsplade og illustrér flere af biodiversitetens basale aspekter. Vær opmærksom på

Læs mere

Østjysk. naturkalender 2011

Østjysk. naturkalender 2011 Østjysk naturkalender 0 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen året rundt Med støtte fra Friluftsrådet og Dansk Magisterforening har vi i år mulighed for at omdele Østjysk Naturkalender

Læs mere

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning

Birkemus Sicista betulina teknisk anvisning til ekstensiv overvågning/kortlægning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Julie Dahl Møller og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A3 Version:

Læs mere

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung

Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Afrapportering af rydningsprojekt i Ravnsby Møllelung Projektet er finansieret af Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri samt Lolland Kommune. Rapport udarbejdet for

Læs mere

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind

Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind Strandtudserne i Tarup-Davinde 2015 Tekst og fotos Viggo Lind For 10 år siden regnede man med, at der var maks 170 lokaliteter for strandtudser fordelt over hele landet. Af dem var de 20 såkaldte indlandslokaliteter,

Læs mere

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan

Udarbejdelse af en naturkvalitetsplan VISION 3: SÆT NATUREN FRI Artsrigdom, vild natur og natur i byen Naturen i Hjørring Kommune rummer stor biologisk mangfoldighed og kan bryste sig af naturområder i international klasse. Samtidig er den

Læs mere

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088

Naturplejeprojekt for dyr og levesteder i det åbne land ved Boserup i Roskilde Kommune NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 NaturErhvervstyrelsen: j.nr. 32313-L-13-200M-0088 Formål: Med dette naturplejeprojekt har Roskilde Kommune i samarbejde med NaturErhvervstyrelsen, Den Europæiske Union og lokale lodsejere skabt en række

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Vesthimmerlands Museum

Vesthimmerlands Museum Vesthimmerlands Museum Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård To hustomter fra jernalderen Bygherrerapport for VMÅ 2549 Kornum Østergård Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Landskabet...3 3.

Læs mere

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric.

The two traction/speed curves can be seen below. Red for diesel, Green for electric. Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær

Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets

Læs mere

Kig efter det gule på de kinesiske skarver

Kig efter det gule på de kinesiske skarver Kig efter det gule på de kinesiske skarver Af Ole Friis Larsen Vi kan se to underarter af Storskarven i Danmark. Det er ikke let at se forskel på dem, for de er næsten ens, men det kan lade sig gøre at

Læs mere

Dendrokronologisk Laboratorium

Dendrokronologisk Laboratorium Dendrokronologisk Laboratorium NNU rapport 5, 1997 STRANDGADE 3A, KØBENHAVN Nationalmuseets Marinarkæologiske Undersøgelser. Indsendt af Christian Lemée. Undersøgt af Aoife Daly og Niels Bonde. NNU j.nr.

Læs mere

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008

Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Ynglefugle på Hirsholmene i 2008 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel Juni 2009 Af Bjarke Huus Jensen 1, Jens Gregersen 2, Kjeld Tommy Pedersen 3 & Thomas Bregnballe 4 1 Skov- og Naturstyrelsen, Vendsyssel,

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer

Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Skema til undersøgelse af vandhuller og småsøer Søens beliggenhed (adresse og evt. matrikelnummer) Undersøgelsesdato Fysiske forhold Sigtdybde (cm)? Hvor dyb er søen (cm)? Hvordan og hvornår er dybden

Læs mere

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter

Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Jan B. Steffensen vender tilbage til Grønland efter Endnu større Efter fjeldørredturen til Grønland i 2009 en tur der havde været på ønskelisten i lang tid gik der ikke lang tid efter hjemkomsten, før

Læs mere

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017

Jydsk Naturhistorisk Forening. Naturkalender 2017 Jydsk Naturhistorisk Forening Naturkalender 2017 Vi arbejder for gode og spændende oplevelser i naturen - året rundt Jydsk Naturhistorisk Forening arrangerer ekskursioner, foredrag og konferencer, og udgiver

Læs mere

Overvågning af padder Randers kommune 2010

Overvågning af padder Randers kommune 2010 Overvågning af padder Randers kommune 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers Kommune Natur og Vand Miljø og Teknik Overvågning af padder, Randers kommune, 2010 Udarbejdet af AQUA CONSULT for Randers

Læs mere

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen

Klaus Nar. Helle S. Larsen. Furesø Museer 2008. Ideer til undervisningen Ideer til undervisningen Læs bogen og brug den Lad eleverne sætte mere dialog til følgende passager: da Klaus gerne vil se kongen, og moderen siger nej da kongen stopper op og snakker med Klaus da kongen

Læs mere

Om Mellemoligocænets Udbredelse

Om Mellemoligocænets Udbredelse Om Mellemoligocænets Udbredelse i Jylland. Af J. P. J. RAVN. ED Opdagelsen af ny forsteningsførende Lokaliteter Vi Jylland øges stadig vort Kendskab til Tertiærformationens forskellige Underetagers Udbredelse

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Naturgenopretning ved Hostrup Sø

Naturgenopretning ved Hostrup Sø Naturgenopretning ved Hostrup Sø Sammenfatning af hydrologisk forundersøgelse Sammenfatning, 12. maj 2011 Revision : version 2 Revisionsdato : 12-05-2011 Sagsnr. : 100805 Projektleder : OLJE Udarbejdet

Læs mere