Behandling af tandtab med osseointegrerede orale implantater

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Behandling af tandtab med osseointegrerede orale implantater"

Transkript

1 Orale implantater Langtidsresultater og risikofaktorer for implantattab Malene Hallund, Søren Schou, Flemming Isidor og Sigvard Palmqvist Det er år siden at behandling af tandtab med osseointegrerede orale implantater blev introduceret. Det er derfor nu muligt at vurdere langtidsholdbarheden af denne behandling. Talrige undersøgelser har vist at behandling med orale implantater er en særdeles forudsigelig behandling med høj og stabil succesrate. Imidlertid optræder af og til implantattab. Årsagen til disse tab er ofte multifaktoriel. Ved indsættelse af implantater er det vigtigt at være bekendt med tidligere undersøgelser af holdbarheden af behandlingen og potentielle risikofaktorer for implantattab. Langtidsresultater og de vigtigste risikofaktorer for implantattab vil blive beskrevet. Behandling af tandtab med osseointegrerede orale implantater er blevet foretaget de seneste år. Da der sideløbende hermed er gennemført mange langtidsundersøgelser, er det muligt at redegøre for holdbarheden af forskellige typer af implantatbehandlinger. Det er formålet med denne oversigt at beskrive og systematisere den eksisterende viden om langtidsholdbarheden af de indsatte implantater i forbindelse med forskellige typer af implantatbehandlinger. Endvidere vil kendte risikofaktorer for implantattab blive beskrevet. Kriterier for evaluering af implantater Evaluering af implantatbehandling kan foretages på flere måder. Hele konstruktionen kan evalueres samlet, eller hvert enkelt implantat kan evalueres selvstændigt. Tab af et enkelt implantat medfører nødvendigvis ikke at hele konstruktionen er tabt eller må fjernes. Dette er det vigtigste for patienten, selv om tab af et enkelt implantat hyppigt medfører at suprastrukturen må ændres eller laves helt om. Hvert enkelt implantat eller hele implantatkonstruktionen vurderes på to principielt forskellige måder. I den ene metode vurderes om implantatet eller implantatkonstruktionen er tabt eller fjernet. Denne metode kan betragtes som en overlevelsesanalyse, idet implantatet eller hele implantatkonstruktionen vurderes som værende til stede eller fraværende. I denne metode vurderes derfor ikke implantatets eller konstruktionens aktuelle tilstand. I den anden metode vurderes om hvert enkelt implantat eller hele implantatkonstruktionen opfylder fastsatte succeskriterier. Forskellen mellem disse to principielt forskellige evalueringsmetoder kan bedst beskrives ved et eksempel. Et implantat der er afficeret af udtalt marginalt knogletab som følge af periimplantitis, vil ikke kunne betragtes som et vellykket implantat (Fig. 1). Det er imidlertid fortsat til stede i patientens mund. Denne forskel er væsentlig at være opmærksom på når forskellige langtidsundersøgelser læses og sammenlignes. Der er de seneste år opstillet flere forslag til succeskriterier. I 1986 foreslog Albrektsson et al. (1) en række kriterier der i dag anvendes som retningslinier for implantatsucces (Tabel 1). Det skal anføres at det i dag er alment accepteret at de marginale vævs sundhedstilstand også bør evalueres (2,3). Dette er ikke kun relevant ved videnskabelig dokumentation af en given implantatbehandling, men også ved almindelig kontrol af implantatpatienter. Til evaluering af de marginale væv omkring implantater anvendes som supplement til radiologisk kontrol konventionelle kliniske parodontologiske registreringskriterier: blødning ved sondering, pochemåling og fæsteniveaumåling. 816

2 Fig. 1. A: Implantat med inflammerede pocher på 7 mm og pus ved sondering. Dette implantat er til stede, men kan ikke betragtes som et succesfuldt implantat. B: Bemærk betydeligt marginalt knoglesvind. C: Operativ blotlæggelse af implantatet. Fig. 1. A: Implant with inflamed 7 mm deep pockets and pus upon probing. This implant is in place, but cannot be considered a successful implant. B: Note the severe bone loss. C: Surgical exposure of the implant. Holdbarheden af implantatbehandling Behandling af tandtab med orale implantater er i dag et veldokumenteret behandlingsalternativ til konventionel aftagelig og fast protetik (4). Generelt er der foretaget mindst femårige langtidsundersøgelser af de forskellige typer implantatbehandlinger. Der findes i dag mange forskellige implantatsystemer. Da Brånemark implantatet har været anvendt i længst tid, er dette implantat naturligt evalueret i flest langtidsundersøgelser. Imidlertid er der i dag også foretaget langtidsundersøgelser af de fleste implantatsystemer som er kommercielt tilgængelige i Danmark (5-7). Denne oversigt er hovedsageligt baseret på en nyligt publiceret større oversigtsartikel (4). Som følge af ingen eller minimale forskelle på de forskellige implantatsystemers succesrater vil der ikke blive differentieret imellem de enkelte systemer. Som det fremgår af Fig. 2 er der tale om mindre forskelle mellem de forskellige typer af implantatbehandlinger. Disse forskelle vil blive beskrevet i detaljer. Tabel 1. Succeskriterier efter Albrektsson et al. (1). 1. At implantatet er immobilt ved klinisk undersøgelse. 2. At der ved røntgenundersøgelse ikke kan påvises tegn på periimplantær radiolucens. 3. At det vertikale knogletab det første år efter påsættelse af suprastrukturen ikke overskrider 0,2 mm. 4. At implantatet ikke medfører vedvarende eller irreversible symptomer, såsom smerte, infektion eller sensibilitetsforstyrrelse. 5. At der på baggrund af de ovennævnte kriterier findes en succesrate på minimum 85% efter fem års observationstid og minimum 80% efter en observationstid på 10 år. Enkelttandsimplantat Erstatning af en enkelt tand med et implantat medfører at nabotænder med ofte sund tandsubstans ikke skal involveres. Denne behandling er i dag veldokumenteret (Fig. 2). De fleste undersøgelser har således vist succesrater for implantater indsat i over- og underkæben på henholdsvis 96 og 97% efter en observationstid på 1-5 år (4). En nyligt publiceret metaanalyse af i alt 570 enkelttandsimplantater har påvist en etårig succesrate på 98% og en 6-7-årig succesrate på 97% (8). Det skal bemærkes at succesraten tilsyneladende ikke faldt efter tre års forløb. Mindre bro Implantater anvendes ofte til erstatning af to eller flere tænder hos delvist tandløse patienter. Denne behandling giver ofte patienter med tandtab i den distale del af tandrækken mulighed for fast protetik. Succesraten for implantater som anvendes til bropiller for mindre brokonstruktioner, er i overog underkæben henholdsvis 96 og 97% efter 1-5 år (Fig. 2) (4). En større meta-analyse af i alt implantater har ligeledes vist en etårig succesrate på 96% og en 6-7-årig succesrate på 94% (8). Succesraten synes også her stabil efter tre års forløb. Tænder og implantater kan kombineres i forbindelse med fremstilling af mindre broer, således at både tand og implantat anvendes som bropiller for den samme mindre brokonstruktion. Den eksisterende litteratur omhandlende dette emne er både begrænset og modstridende, og der er kun gennemført mindre undersøgelser (9-12). En enkelt undersøgelse af mindre implantatbroer har imidlertid ikke kunnet påvise signifikante forskelle i succesraten for implantatunderstøttede broer og broer på en kombination af implantat og tand (13). Imidlertid er yderligere undersøgelser inden for dette område nødvendige. ORAL IMPLANTOLOGI 817

3 Langtidsresultater Fig. 2. Succesrater for implantater ved forskellige typer af suprastrukturer efter 1-5 år. De lyse områder øverst i søjlerne repræsenterer variationen på succesraterne mellem de forskellige undersøgelser. Fig. 2. Implant success rates of various types of implant treatments after one to five years. The ligth areas at top of the columns represent the variation in success rates reported in different studies. Dækprotese Retentionen og stabiliteten af implantatretinerede dækproteser er ofte betydelig bedre sammenlignet med konventionelle aftagelige proteser. Dækprotesen understøttes oftest af 2-4 implantater, som enten er enkeltstående med kugleattachments eller sammenhængende i en barrekonstruktion. Der er rapporteret meget forskellige succesrater for implantater som er indsat i overkæben til retention af en dækprotese. Der er således beskrevet succesrater mellem 67 og 86% samt på 96% for implantater indsat i henholdsvis overkæben og underkæben efter 1-5 år. (Fig. 2) (4). De generelt dårligere succesrater som er rapporteret for overkæben, kan skyldes flere forhold. Det er især blevet understreget at overkæbens såkaldt dårligere knoglekvalitet og -kvantitet er en væsentlig faktor (14,15). Flere undersøgelser tyder på at det især er implantater med en længde på 7-10 mm som mistes (15,16). Endvidere kan det heller ikke udelukkes at implantater som anvendes til forankring af en dækprotese, udsættes for større belastning end implantater som anvendes til forankring af brokonstruktion (17). Ved sammenligning af forskellige typer af implantatbehandlinger skal man være opmærksom på at der kan være betydelige forskelle på de inkluderede patienter. Ved evaluering af succesrater for implantater som anvendes til forankring af dækproteser, er der ofte tale om patienter med betydelig resorption af processus alveolaris med deraf begrænsede muligheder for implantatindsættelse. Det kan heller ikke udelukkes at flere af disse undersøgelser involverer patienter som har mistet et eller flere implantater, hvorved behandling med dækprotese er den eneste mulige implantatbehandling. Der er således påvist et betydeligt større implantattab i den patientgruppe hvor dækprotese anvendes som»nødløsning«i stedet for fuldkæbebro (16). Dette ændrer ikke at behandling med implantatunderstøttet dækprotese i overkæben generelt har en dårligere prognose sammenlignet med fuldkæbebro. Endvidere synes antallet af korrektioner og reparationer af dækproteser at være betydelig højere sammenlignet med fuldkæbebroer (18). Det skal imidlertid understreges at implantatretineret dækprotese er en anbefalelsesværdig behandling, som giver mange patienter økonomisk mulighed for implantatretineret protetik. Fuldkæbebro Den totalt tandløse kæbe kan vha. 4-6 implantater rekonstrueres med en fast protetisk konstruktion, som betegnes en fuldkæbebro. Denne implantatbehandling er den bedst dokumenterede, idet det var den første type som blev foretaget af Brånemarkgruppen. Succesraten efter 1-5 år er for overkæben omkring 91% og for underkæben omkring 98% (Fig. 2) (4). Der er dokumenteret succesrater på 78% for overkæben og 86% for underkæben efter 15 år (6). 818

4 Faktorer som kan påvirke prognosen af implantatbehandling Behandling af tandtab med orale implantater er som ovenfor beskrevet normalt en særdeles holdbar behandling. Imidlertid optræder implantattab. De fleste implantattab ses inden eller i forbindelse med påsættelse af abutment som følge af manglende etablering af osseointegration. De fleste implantattab ses endvidere hos en lille gruppe af patienterne (19,20). Der ses således ofte flere implantattab hos den samme patient. Årsagen hertil er mangelfuldt belyst. Mens talrige undersøgelser har evalueret forskellige typer af implantatbehandlinger, er de vigtigste faktorer for implantattab generelt dårligt belyst. I det følgende afsnit vil disse faktorer blive beskrevet. Det er velkendt at faktorer som bl.a. atraumatisk indsættelse af implantatet, biokompatibelt implantat og tilstrækkelig knoglevolumen er forudsætninger for etablering af osseointegration. Disse basale forudsætninger forventes kendt og er i øvrigt beskrevet i tidligere artikler, bl.a. i Tandlægebladet. Implantatlængde og lokale anatomiske forholds indflydelse på succesraten Generelt ses en lavere succesrate for implantater indsat i overkæben sammenlignet med implantater indsat i underkæben. En undersøgelse af implantater har således vist at antallet af mislykkede implantater i maksillen var ca. fire gange så stor som i mandiblen (14). Den lavere succesrate for implantater indsat i overkæben synes at være forårsaget af forskellige anatomiske forhold i maksillen og mandiblen. Det er velkendt at maksillen generelt er opbygget af mere spongiøst knoglevæv sammenlignet med mandiblen. Den anatomiske placering i maksillen påvirker også succesraten. Ofte ses et forhøjet tab af implantater i præmolar- og molarregionerne sammenlignet med implantater indsat i frontregionen (14). Dette synes dog kun at være tilfældet for implantater indsat i totalt tandløse overkæber, idet der ikke er påvist væsentlige forskelle mellem den posteriore og anteriore del af kæberne hos delvist tandløse patienter. Baggrunden herfor menes at være at processus alveolaris ofte er mere resorberet hos den totalt tandløse patient. Implantater indsat i den totalt tandløse mandibel er ligeledes karakteriseret af en lavere succesrate svarende til den posteriore del sammenlignet med den anteriore del (21,22). Forskellen mellem anteriore og posteriore lokalisationer i såvel maksillen som mandiblen synes ikke udelukkende at være forårsaget af de anatomiske forskelle i knogleopbygningen, men også af anatomiske begrænsninger i form af sinus maxillaris og canalis mandibulae. Tilstedeværelsen af disse anatomiske strukturer begrænser nemlig den tilgængelige knoglehøjde. Der indsættes derfor ofte kortere implantater med en deraf lavere succesrate til følge i disse regioner. Hjørnetandsregionen i maksillen og regio mentalis muliggør indsættelse af forholdsvis lange implantater. En undersøgelse har således vist at der i den tandløse kæbe mistes næsten syv gange så mange implantater, såfremt der anvendes implantater med en længde på 7 mm sammenlignet med mm lange implantater (14). Alder Behandling af tandtab med implantater omfatter alle aldersgrupper som har afsluttet væksten. En betydelig del af de patienter som behandles med orale implantater, er ældre personer. Flere undersøgelser har undersøgt sammenhængen mellem implantattab og alder (21,23-26). Disse undersøgelser tyder alle på at alder ingen betydning har for implantattab. Både yngre og ældre individer kan derfor behandles forudsigeligt med orale implantater. Køn Flere undersøgelser omhandler kønnets indflydelse på langtidsholdbarheden af implantatbehandling (26,27). Generelt synes kønnet imidlertid ikke at influere på succesraten. Rygning Rygning er generelt en væsentlig risikofaktor ved mange sygdomme og deres behandling. Ganske få undersøgelser har imidlertid vurderet den skadelige effekt af rygning på overlevelsen af implantater. Disse undersøgelser tyder imidlertid alle på at rygning er en væsentlig risikofaktor ved implantattab. To undersøgelser har således sammenlignet sammenhængen mellem mislykkede implantater og rygning (28,29). Andelen af mislykkede implantater var blandt rygere ca. tre gange så stor som hos ikkerygere, nemlig henholdsvis 12-15% og 5%. Den egentlige baggrund for denne forskel kan skyldes flere potentielle skadelige virkninger af tobakken. Det har imidlertid vist sig at der måske også er en relation mellem tobaksrygning og dårlig knoglekvalitet (28). Storrygere har således tilsyneladende en dårligere knoglekvalitet end ikkerygere. Det er uvist om implantatoverlevelsen hos rygere kan påvirkes såfremt rygning seponeres i forbindelse med implantatindsættelse. En enkelt undersøgelse tyder dog på at rygestop fra en uge før til otte uger efter implantatindsættelsen kan påvirke succesraten (30). Gruppen af ikkerygere havde en andel af mislykkede implantater på 6%, rygere på ryge-stop-plan på 12% og fortsat rygere på 38%. Det skal dog anføres at der ikke var tale om en randomiseret undersøgelse, idet patienterne selv bestemte om de ville holde ORAL IMPLANTOLOGI 819

5 Langtidsresultater op med at ryge eller ej. Dette kan have påvirket resultatet af undersøgelsen betydeligt. Flere undersøgelser har dog påvist bl.a. vasokonstriktion og nedsat blodgennemstrømning som følge af tobaksrygning (31,32). Det skal også anføres at det er uvist hvor lang tid rygere skal være røgfrie før en operation, for at en eventuel optimal effekt af rygestop opnås. Det er endvidere uvist om anvendelse af nikotinplastre og/eller tyggegummi også vil kunne påvirke succesraten, idet nikotin medfører vasokonstriktion og dermed påvirkning af sårheling. Mundhygiejne En tidlig undersøgelse har påvist et signifikant større marginalt knogletab hos patienter med dårlig mundhygiejne sammenlignet med patienter med optimal mundhygiejne (33). Flere dyreeksperimentelle undersøgelser har senere bekræftet resultatet af ovennævnte kliniske og radiologiske undersøgelse (34-37). Det skal imidlertid anføres at kombinationen dårlig mundhygiejne og rygning ved bivariat analyse har vist en betydeligt forøget risiko for knogletab sammenlignet med dårlig mundhygiejne hos ikkerygere (38). Det er således den generelle opfattelse at god mundhygiejne er nødvendig for at undgå marginalt knogletab og dermed på længere sigt implantattab. Der er dog intet som tyder på at vævsreaktionerne som følge af plakakkumulation er ens hos alle implantatpatienter. Nogle patienter vil sandsynligvis kunne modstå større mængder plak, uden at dette vil medføre knogletab. Dette ændrer dog ikke på at optimal mundhygiejne bør tilstræbes, idet det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at identificere patienter med øget risiko for knogletab som følge af dårlig mundhygiejne. Parodontitis marginalis Der er i dag enighed om at tilstedeværelse af parodontitis marginalis ikke er forenelig med implantatbehandling. Derfor behandles denne tilstand altid før implantatindsættelse. Tandtab som følge af marginal parodontitis er ofte karakteriseret ved betydelig atrofi af processus alveolaris. Behandling af tandtab med implantater som følge af parodontitis marginalis var derfor tidligere sjældent mulig. Udvikling og dokumentation af forskellige metoder til genopbygning af processus alveolaris med bl.a. autologt knogletransplantat og/ eller membran har imidlertid medført at det i dag er muligt også at behandle disse patienter med implantater (39). Kendskabet til ætiologien bag parodontitis marginalis gør det nærliggende at antage at risikoen for periimplantitis er højere hos patienter med tandtab som følge af marginal parodontitis sammenlignet med patienter som har mistet en eller flere tænder af anden årsag. Enkelte undersøgelser har fokuseret på denne problemstilling (40,41). På baggrund af disse undersøgelser kan det konkluderes at behandling med implantater af patienter med tandtab som følge af parodontitis marginalis også er en forudsigelig behandling. Det skal dog anføres at alle tidligere undersøgelser, inklusive de ovennævnte to undersøgelser, alle har fokuseret på ældre patienter med langsommere forløbende marginal parodontitis. En igangværende større undersøgelse tyder dog på at resultaterne fra ovenstående undersøgelser også kan overføres til yngre patienter med hurtigt progredierende parodontitis marginalis (Schon S et al. Implant treatment in patients with rapidly progressive periodontitis (in preparation)). Okklusal overbelastning I adskillige kliniske undersøgelser er det angivet at okklusal overbelastning er en væsentlig årsag til implantattab (42). For eksempel observerede Quirynen et al. en sammenhæng mellem overbelastning/parafunktion og implantattab hos patienter med implantatunderstøttede fuldkæbebroer eller dækproteser (43). Ligeledes har dyreeksperimentelle undersøgelser vist at kraftig okklusal belastning kan medføre totalt tab af osseointegration og derved implantattab (44). Histologiske undersøgelser af fjernede implantater fra patienter tyder ligeledes på at nogle implantater mistes som følge af mekanisk overbelastning og ikke som følge af periimplantitis (45,46). Det skal imidlertid anføres at tab af osseointegration som følge af mekanisk overbelastning i særdeleshed ses når implantatet er indsat i knogle af dårlig kvalitet eller på anden måde har en begrænset knogle til implantat-kontakt (42). Knoglekvalitet og osteoporose Tilfredsstillende knoglekvalitet og -kvantitet er vigtig for etablering af osseointegration. Lekholm & Zarb udviklede i 1985 et klassifikationssystem for kæbernes forskellige knogletyper (47). Knogletyperne blev opdelt efter henholdsvis knoglekvalitet og -kvantitet. Flere studier har påvist en sammenhæng mellem implantattab og dårlig knoglekvalitet samt dårlig knoglekvantitet (14,21,22). Det er endvidere dokumenteret at implantater indsat i både meget spongiøs knogle samt i meget kompakt knogle generelt har den laveste succesrate (48). Mislykkede implantater i meget kompakt knogle ses oftest i mandiblen. Baggrunden menes at være overophedning af den kompakte knogle under udboringen af implantatlejet. Meget spongiøs knogle findes oftest i maksillen. Den lavere succesrate for implantater indsat i meget spongiøs knogle skyldes sandsynligvis at implantaterne er mindre stabile i spongiøs knogle i helingsperioden. Flere undersøgelser har endvidere vist at kæbernes grad af resorption har stor indflydelse på succesraten. En nærmere 820

6 undersøgelse af mislykkede implantater har således vist at der hos en tredjedel af patienterne kunne konstateres dårlig knoglekvalitet og hos en tredjedel forringet knoglekvantitet ved implantatindsættelsen (14). Ved planlægning af implantatbehandling er det derfor vigtigt at den lokale knogles anatomi undersøges. Principperne for denne vurdering er beskrevet i andre artikler i dette temanummer. Det må derfor konkluderes at den højeste succesrate findes ved indsættelse af implantater i den ikke resorberede processus alveolaris opbygget af tæt spongiøst knoglevæv. Patienter med osteoporose er karakteriseret ved at knoglevævet har mistet tæthed og styrke. Der er i dag publiceret få undersøgelser omhandlende implantatindsættelse hos patienter med osteoporose. Det er ikke muligt at påvise osteoporose i hverken maksillen eller mandiblen ved at måle knogledensiteten i andre knogler (49,50). Dette skyldes at der ikke er en direkte sammenhæng mellem osteoporose i kæbeknoglerne og i andre knogler. To mindre undersøgelser tyder på at tilstedeværelsen af osteoporose i kæberne ikke nødvendigvis behøver at øge risikoen for implantattab (51,52). Kæbeosteoporose vil dog alt andet lige måske medføre en større risiko for marginalt knogletab omkring implantaterne (51). Det skal imidlertid anføres at det er uvist om de inkluderede patienter var i hormonbehandling. Dette kan påvirke resultatet af undersøgelserne. Flere undersøgelser er derfor nødvendige for at klarlægge dette emne. Almene sygdomme Diabetes mellitus Som ved de fleste andre systemiske sygdomme er der kun publiceret ganske få resultater omhandlende indvirkningen af diabetes mellitus på langtidsholdbarheden af orale implantater. Dyreeksperimentelle undersøgelser tyder på at insulinkrævende diabetes (Type I) ikke er forenelig med implantatbehandling pga. forringet knoglemetabolisme (53,54). Der mangler dog kliniske undersøgelser som omhandler langtidsholdbarheden af implantatbehandling hos patienter med velreguleret Type I diabetes. En undersøgelse af 100 patienter med velreguleret Type II diabetes har imidlertid vist at indsættelse af to implantater i den anteriore del af mandiblen er karakteriseret ved en succesrate på 93% efter ét år. Det blev derfor konkluderet at velregulerede Type II diabetes patienter kan behandles med orale implantater med stor succes (55). Yderligere undersøgelser omhandlende diabetes mellitus Type II er fortsat nødvendige. Sjögrens syndrom Patienter der lider af Sjögrens syndrom, har ofte flere orale problemer. Anvendelse af aftagelige proteser er ofte kompromitteret eller ikke mulig. Derfor er patienter med Sjögrens syndrom oplagte kandidater til behandling af tandtab med orale implantater. Der er imidlertid meget begrænset viden om langtidsholdbarheden. En enkelt mindre undersøgelse har vist at implantatretinerede broer eller proteser er en succesrig behandling der kan afhjælpe denne patientgruppes mange proteseproblemer (56). Strålebehandlede patienter Maligne tumorer i hoved-halsregionen behandles ofte vha. strålebehandling. Hyposalivation og såkaldt sart slimhinde ses ofte efter strålebehandling. Implantatunderstøttet protetik er derfor en oplagt behandling af tandtab hos disse patienter. Imidlertid er vor viden om langtidsholdbarheden begrænset. En af bivirkningerne ved stråleterapi er et dårligere helingspotentiale efter et kirurgisk traume. Hyperbar iltbehandling er derfor blevet anbefalet som forbehandling for at øge vaskulariseringen af det strålebehandlede væv før implantatindsættelse (57-60). Sammenfatning Der foreligger i dag en betydelig dokumentation for holdbarheden af alle typer af implantatbehandlinger. Der er generelt rapporteret meget høje og stabile succesrater. Ved sammenligning af de forskellige typer af implantatbehandlinger er det vigtigt at være opmærksom på at der ofte er tale om store forskelle på patienterne. Her tænkes især på sammenligning af fuldkæbebro og dækprotese. Dette ændrer imidlertid ikke på at der er rapporteret lavere succesrater for implantater indsat i overkæben til forankring af dækproteser sammenlignet med andre implantater. Årsagen til implantattab er ofte multifaktoriel. De lokale anatomiske forhold, nemlig knoglekvalitet og -kvantitet, har stor betydning for succesraten for implantater. Parodontale foci må være behandlede og mundhygiejnen god før implantatindsættelse. Tilstedeværelse af almene sygdomme må evalueres og evt. kontrolleres for at risikoen for implantattab kan vurderes og evt. minimeres. Endelig må patienten være oplyst om den betydelig forringede succesrate som rygning medfører. Ved at være opmærksom på parafunktion og ovennævnte faktorer, kan risikoen for implantattab ofte elimineres eller formindskes betragteligt. English summary Oral implants. Success rates and risk factors for implant loss Placement of oral implants is an accepted treatment modality of tooth loss in edentulous and partially edentulous patients. Several studies have documented high long-term success rates irrespective of the type of suprastructure. Several potential risk factors have been evaluated, including poor bone quality and quantity, oral hygiene, occlusal parafunctions, periodontal disease, general diseases and ORAL IMPLANTOLOGI 821

7 Langtidsresultater smoking. When patients are treated with oral implants, it is important to be aware of these potential risk factors. Litteratur 1. Albrektsson T, Zarb G, Worthington P, Eriksson AR. The longterm efficacy of currently used dental implants: A review and proposed criteria of success. Int J Oral Maxillofac Implants 1986; 1: Schou S, Holmstrup P, Hjørting-Hansen E, Lang NP. Plaqueinduced marginal tissue reactions of osseointegrated oral implants: A review of the literature. Clin Oral Implants Res 1992; 3: Lang NP, Wilson TG, Corbet EF. Biological complications with dental implants: their prevention, diagnosis and treatment. Clin Oral Implants Res 2000; 11: Esposito M, Hirsch JM, Lekholm U, Thomsen P. Biological factors contributing to failures of osseointegrated oral implants. (I). Success criteria and epidemiology. Eur J Oral Sci 1998; 106: Buser D, Mericske-Stern R, Bernard JP, Behneke A, Behneke N, Hirt HP, et al. Long-term evaluation of non-submerged ITI implants. Part 1: 8-year life table analysis of a prospective multicenter study with 2359 implants. Clin Oral Implants Res 1997; 8: Adell R, Eriksson B, Lekholm U, Brånemark PI, Jemt T. A longterm follow-up study of osseointegrated implants in the treatment of totally edentulous jaws. Int J Oral Maxillofac Implants 1990; 5: Arvidson K, Bystedt H, Frykholm A, von Konow L, Lothigius E. Five-year prospective follow-up report of the Astra Tech Dental Implant System in the treatment of edentulous mandibles. Clin Oral Implants Res 1998; 9: Lindh T, Gunne J, Tillberg A, Molin M. A metaanalysis of implants in partial edentulism. Clin Oral Implants Res 1998; 9: Laufer BZ, Gross M. Splinting osseointegrated implants and natural teeth in rehabilitation of partially edentulous patients. Part II: Principles and applications. J Oral Rehabil 1998; 25: Pesun IJ. Intrusion of teeth in the combination implant-to-natural-tooth fixed partial denture: A review of the theories. J Prosthod 1997; 6: Clepper DP, Ingber A, Jansen CE, Stauts B. Should natural teeth and osseointegrated implants be used in combination to support a fixed prosthesis? Int J Oral Maxillofac Implants 1997; 12: Pensun IJ, Steflik DE, Parr GR, Hanes PJ. Histologic evaluation of the periodontium of abutment teeth in combination implant/ tooth fixed partial denture. Int J Oral Maxillofac Implants 1999; 14: Olsson M, Gunne J, Åstrand P, Borg K. Bridges supported by free-standing implants versus bridges supported by tooth and implant. Clin Oral Implants Res 1995; 6: Friberg B, Jemt T, Lekholm U. Early failures in consecutively placed Brånemark dental implants: A study from stage 1 surgery to the connection of completed prostheses. Int J Oral Maxillofac Implants 1991; 6: Bergendal T, Engquist B. Implant-supported overdentures: A longitudinal prospective study. Int J Oral Maxillofac Implants 1998; 13: Palmqvist S, Sondell K, Swartz B. Implantsupported maxillary overdentures: Outcome in planned and emergency cases. Int J Oral Maxillofac Implants 1994; 9: Jemt T, Carlsson L, Boss A, Jörnéus L. In vivo load measurements on osseointegrated implants supporting fixed or removable prostheses: A comparative pilot study. Int J Oral Maxillofac Implants 1991; 6: Jemt T, Book K, Lindén B. Failures and complications in 92 consecutively inserted overdentures supported by Brånemark implants in severely resorbed edentulous maxillae: A study from prosthetic treatment to first annual check-up. Int J Oral Maxillofac Implants 1992; 7: Hutton JE, Heath MR, Chai JY, Harnett J, Jent T, Johns RB, et al. Factors related to success and failure rates at 3-year follow-up in a mulitcenter study of overdentures supported by Brånemark implants. Int J Oral Maxillofac Implants 1995; 10: Weyant RJ, Burt BA. An assessment of survival rates and withinpatient clustering of failures for endosseous oral implants. J Dent Res 1993; 72: Bass SL, Triplett RG. The effects of preoperative resorption and jaw anatomy on implant success. Clin Oral Implants Res 1991; 2: Jaffin RA, Berman CL. The excessive loss of Brånemark fixtures in type IV bone: A 5-year analysis. J Periodontol 1991; 62: Zarb GA, Schmitt A. Osseointegration for elderly patients: The Toronto study. J Prosthet Dent 1994; 72: Jemt T. Implant treatment in elderly patients. Int J Prosthodont 1993; 6: Bryant SR. The effect of age, jaw site, and bone condition on oral implant outcomes. Int J Prosthodont 1998; 11: Köndell PÅ, Nordenram Å, Landt H. Titanium implants in the treatment of edentulousness: Influence of patient s age on prognosis. Gerondontics 1988; 4: Smith RA, Berger R, Dodson TB. Risk factors associated with dental implants in healthy and medically compromised patients. Int J Oral Maxillofac Implants 1992; 7: Bain CA, Moy PK. The influence of smoking on bone quality and implant failure. Int J Oral Maxillofac Implants 1994; 9: Bain CA, Moy PK. The association between the failure of dental implants and cigarette smoking. Int J Oral Maxillofac Implants 1993; 8: Bain CA. Smoking and implant failure. Benefits of a smoking cessation protocol. Int J Oral Maxillofac Implants 1996; 11: Hass R, Haimböck W, Mailath G, Watzek G. The relationship of smoking on peri-implant tissue: A retrospective study. J Prosthet Dent 1996; 76: Morris HF, Lambert PM, Ochi S. The influence of tobacco use on endosseous implant failures. Oral Maxillofac Surg Clin North Am 1998; 10: Lindquist LW, Rockler B, Carlsson GE. Bone resorption around fixtures in edentulous patients treated with mandibular fixed tissueintegrated prostheses. J Prosthet Dent 1988; 59: Schou S, Holmstrup P, Reibel J, Hjørting-Hansen E, Kornman KS. Ligature-induced marginal inflammation around osseointegrated implants and ankylosed teeth: Stereologic and histologic observations in cynomolgus monkeys (Macaca fascicularis). J Periodontol 1993; 64:

8 35. Schou S, Holmstrup P, Stoltze K, Hjørting-Hansen E, Kornman KS. Ligature-induced marginal inflammation around osseointegrated implants and ankylosed teeth. Clinical and radiographic observations in cynomolgus monkeys (Macaca fascicularis). Clin Oral Implants Res 1993; 4: Lindhe J, Berglundh T, Ericsson I, Liljenberg B, Marinello C. Experimental breakdown of peri-implant and periodontal tissues. A study in beagle dog. Clin Oral Implants Res 1992; 3: Lang NP, Brägger U, Walther D, Beamer B, Kornman KS. Ligatureinduced peri-implant infection in cynomolgus monkeys. I. Clinical and radiographic findings. Clin Oral Implants Res 1993; 4: Lindquist LW, Carlsson GE, Jemt T. Association between marginal bone loss around osseointegrated mandibular implants and smoking habits: A 10-year follow-up study. J Dent Res 1997; 76: Buser D, Dahlin C, Schenk RK, editors. Guided bone regeneration in implant dentistry. Chicago: Quintessence Publishing; Ellegaard B, Baelum V, Karring T. Implant therapy in periodontally compromised patients. Clin Oral Implants Res 1997; 8: Nevins M, Langer B. The successful use of osseointegrated implants for the treatment of the recalcitrant periodontal patient. J Periodontol 1995; 66: Isidor F. Occlusal loading in implant dentistry. In: Proceedings of the 3rd European Workshop on Periodontology Implant Dentistry. Lang NP, Karring T, Lindhe J, editors. Berlin: Quientessence; p Quirynen M, Naert I, van Steenberghe D. Fixture design and overload influence marginal bone loss and fixture success in the Brånemark system. Clin Oral Implants Res 1992; 3: Isidor F. Histological evaluation of peri-implant bone at implants subjected to occlusal overload or plaque accumulation. Clin Oral Implants Res 1997; 8: Sanz M, Alandez J, Lazaro P, Calvo JL, Quirynen M, van Steenberghe D. Histo-pathologic characteristics of peri-implants soft tissues in Brånemark implants with 2 distinct clinical and radiological patterns. Clin Oral Implants Res 1991; 2: Esposito M, Thomsen P, Molne J, Gretzer C, Ericson LE, Lekholm U. Immunohistochemistry of soft tissues surrounding late failures of Brånemark implants. Clin Oral Implants Res 1997; 8: Lekholm U, Zarb GA. Patient selection and preparation. In: Brånemark PI, Zarb GA, Albrektsson T, editors. Tissue-integrated prostheses. Osseointegration in clinical dentistry. Chicago: Quintessence; p Truhlar RS, Morris HF, Ochi S, Winkler S. Second-stage failures related to bone quality in patients receiving endosseous dental implants. Implant Dent 1994; 3: von Wowern N, Storm TL, Ølgaard K. Bone mineral content by photon absorptiometry of the mandible compared with that of the forearm and the lumbar spine. Calcif Tissue Int 1988; 42: Baxter CJ, Fattore LD. Osteoporosis and osseointegration of implants. J Prosthodont 1993; 2: von Wowern N, Gotfredsen K. Implant-supported overdentures, a prevention of bone loss in edentulous mandibles? A 5-year follow-up study. Clin Oral Implants Res (In press). 52. Dao CTT, Anderson JD, Zarb GA. Is osteoporosis a risk factor for osseointegration of dental implants? Int J Oral Maxillofac Implants 1993; 8: Fiorellini JP, Nevins ML, Norkin A, Weber HP, Karimbux NY. The effect of insulin therapy on osseointegration in a diabetic rat model. Clin Oral Implants Res 1999; 10: Nevins ML, Karimbux NY, Weber HP, Giannobile WV, Fiorellini JP. Wound healing around endosseous implants in experimental diabetes. Int J Oral Maxillofac Implants 1998; 13: Shernoff AF, Colwell JA, Bringham SF. Implants for type II diabetic patients: Interim report. Implant Dent 1994; 3: Isidor F, Brøndum K, Hansen HJ, Jensen J, Sindet-Pedersen S. Outcome of treatment with implant-retained dental prostheses in patients with Sjögren syndrome. Int J Oral Maxillofac Implants 1999; 14: Niimi A, Fujimoto T, Nosaka Y, Ueda M. A Japanese multicenter study of osseointegrated implants placed in irradiated tissues: A preliminary report. Int J Oral Maxillofac Implants 1997; 12: Niimi A, Ueda M, Keller EE, Worthington P. Experience with osseointegrated implants placed in irradiated tissues in Japan and the United States. Int J Oral Maxillofac Implants 1998; 13: Keller EE. Placement of dental implants in the irradiated mandible: A protocol without adjunctive hyperbaric oxygen. J Oral Maxillofac Surg 1997; 55: Marx R. A new concept in the treatment of osteoradionecrosis. J Oral Maxillofac Surg 1983; 41: Forfattere Malene Hallund, cand.odont. Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Søren Schou, lektor, specialtandlæge, ph.d. Afdelingerne for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, og Rigshospitalet Flemming Isidor, professor, ph.d., dr.odont. Afdeling for Protetik og Bidfunktionslære, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Sigvard Palmqvist, lektor, odont.dr. Afdeling for Protetik, Odontologisk Institut, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet ORAL IMPLANTOLOGI 823

Kontrol efter implantatbehandling

Kontrol efter implantatbehandling Kontrol efter implantatbehandling SØREN SCHOU, EVA SIDELMANN KARRING, ANDREAS STAVROPOULOS, FLEMMING ISIDOR OG PALLE HOLMSTRUP Systematisk og løbende kontrol er vigtig for at opnå et tilfredsstillende

Læs mere

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter

Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Kontrol af implantater Vejledning for tandlæger, tandplejere og klinikassistenter Søren Schou, Eva Sidelmann Karring, Andreas Stavropoulos, Søren Ahlmann, Flemming Isidor og Palle Holmstrup Afdelingerne

Læs mere

Hvornår er der indikation for immediat indsættelse af implantater?

Hvornår er der indikation for immediat indsættelse af implantater? Hvornår er der indikation for immediat indsættelse af implantater? søren schou, malene hallund og erik hjørting-hansen De enestående biologiske egenskaber ved grundstoffet titan blev første gang beskrevet

Læs mere

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D.

Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis. Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Vedligeholdelse af implantater / behandling af Periimplantitis Eva Karring, Tandlæge, Ph.D. Disposition Periimplantitis - problemidentifikation Periimplantitis (peri-implant mucositis)? Definition, faktuelle

Læs mere

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter

Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 110 15 Flemming Isidor og Søren Schou Implantatbehandling på parodontitis-modtagelige patienter På kort sigt ses en høj overlevelse af både

Læs mere

Periimplantitis. Et stort klinisk problem?

Periimplantitis. Et stort klinisk problem? Periimplantitis. Et stort klinisk problem? SØREN SCHOU, ODD CARSTEN KOLDSLAND, MARTIN SAABY, TORD BERGLUNDH & FLEMMING ISIDOR Summary Peri-implantitis. A significant clinical problem? The occurrence of

Læs mere

Implantatbehandling er i dag en veletableret behandling

Implantatbehandling er i dag en veletableret behandling Implantatoverlevelse hos patienter med reduceret parodontium Birgit Ellegaard og Vibeke Bælum - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

En nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel fokuserede

En nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel fokuserede 516 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Tandlægestuderende kan godt udføre implantatbehandling som en del af deres uddannelse Formål At evaluere behandlingsresultatet af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende

Læs mere

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens

Ting kan gå galt! Ting varer ikke evigt! PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011. Brugbare behandlingsmetoder uden evidens PTOs årsmøde 2011 Hotel Grand Park, Korsør 5. november 2011 Evidensbaseret tandpleje? Brugbare behandlingsmetoder uden evidens Flemming Isidor Protetik, Institut for Odontologisk, Tandlægeskolen Aarhus

Læs mere

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet

Kontrol og vedligeholdelse af implantater. Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Odontologisk Institut, Aarhus Universitet Kontrol og vedligeholdelse af implantater Merete Aaboe Afdelingen for Kæbekirurgi & Oral Patologi,, Aarhus Universitet Program Sygdomme omkring implantater - Risikofaktorer - Forebyggelse Kontrolbesøg

Læs mere

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010

Grundlag for implantatbehandling. Oral Implantologi. Konference 2010 Grundlag for implantatbehandling Oral Implantologi Konference 2010 Simon Storgård Jensen, Overtandlæge, Tand-,Mund-,Kæbekirurgisk Klinik, Rigshospitalet Tandlægerne i Falkonercentret, Frederiksberg Afd.

Læs mere

En nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel fokuserede

En nyligt publiceret systematisk oversigtsartikel fokuserede 516 VIDENSKAB & KLINIK Abstract Tandlægestuderende kan godt udføre implantatbehandling som en del af deres uddannelse Formål At evaluere behandlingsresultatet af enkelttandsimplantater udført af tandlægestuderende

Læs mere

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder.

i kæbebenet hurtigt. Et nyt implantat kan sættes i allerede efter tre måneder. Et tandimplantat er en kunstig rod af titanium, som indsættes i kæbebenet, hvor naturlige tænder mangler. Ovenpå implantatet kan man anbringe en enkelt krone, en bro eller proteser, alt afhængig af hvor

Læs mere

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Indholdsfortegnelse

Klinik for Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Den indledende konsultation...1 Klinisk undersøgelse...1 Røntgen undersøgelse...2 Behandlingsplanlægning...2 Papilmorfologien...3 Guideskinne...3 Behandlingsplan & Timing...3 Immediat

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod N R. 3 3 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Implantater Erstatning af mistede tænder med implantater er i dag en

Læs mere

Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter.

Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter. Undersøgelse og behandlingsplanlægning for implantatpatienter. Indholdsfortegnelse Den indledende konsultation... 2 Klinisk undersøgelse... 2 Røntgen undersøgelse... 3 Behandlingsplanlægning... 3 Papilmorfologien...

Læs mere

4. Danske ITI Kongres

4. Danske ITI Kongres 4. Danske ITI Kongres Den 19. april 2013 blev den 4. Danske ITI Kongres afholdt i Nyborg med stor succes. Hovedemnet var Implantat behandling på parodontalt svækkede patienter: Parodontale, protetiske

Læs mere

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Vurdering af sværhedsgrad, kirurgisk teknik. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen

Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2. Basal implantologi. Vurdering af sværhedsgrad, kirurgisk teknik. Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Comwell, Roskilde 2016 Kreds 2 Basal implantologi Vurdering af sværhedsgrad, kirurgisk teknik Klaus Gotfredsen & Lars Pallesen Fiksturplacering Tand vs. implantat Capelli. Eur J Esthet Dent. 2013 Summer;8(2):279-313.

Læs mere

BASAL IMPLANTOLOGI KREDS 2; 2016

BASAL IMPLANTOLOGI KREDS 2; 2016 BASAL IMPLANTOLOGI KREDS 2; 2016 lars pallesen og klaus gotfredsen 1 Slide 2 TOPICS/MENU Indikationer for implantatbehandling Hvem kan og hvem bør ikke få implantater Ekstraktion hvornår og hvordan? Krav

Læs mere

Implantat-radiologi. Endostale implantater. Komponenter. Skrueformede endostale implantater. Titanium. White SC & Pharoah MJ. 5th Ed.

Implantat-radiologi. Endostale implantater. Komponenter. Skrueformede endostale implantater. Titanium. White SC & Pharoah MJ. 5th Ed. Implantat-radiologi White SC & Pharoah MJ. 5th Ed. Kapitel 31: Orofacial implants Endostale implantater Titanium Rodformet implantat Cylinderformet Skrueformet Skrueformede endostale implantater Skrueformet

Læs mere

a perfect fit Forny smilet med implantater

a perfect fit Forny smilet med implantater a perfect fit Forny smilet med implantater Flere og flere får øjnene op for mulighederne med implantater. Det er livskvalitet at kunne smile og spise det, man har lyst til. Hvad er et tandimplantat? Et

Læs mere

Curriculum: Implantologi

Curriculum: Implantologi Curriculum: Implantologi Foredrag og kurser arrangeret i samarbejde med Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt. Afsluttes med eksamen og opnåelse af diplom. Omfattet af European Credit Transfer

Læs mere

Symposium november 2010 Bella Center

Symposium november 2010 Bella Center Efteruddannelse Symposium 2010 Oral implantologi 5. - 6. november 2010 Bella Center Arrangør: tandlægeforeningens Efteruddannelse i samarbejde med Dansk selskab for oral implantologi Platinsponsor: Colgate

Læs mere

VEJLEDENDE PENSUMLISTE I KÆBEKIRURGI. Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet

VEJLEDENDE PENSUMLISTE I KÆBEKIRURGI. Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet VEJLEDENDE PENSUMLISTE I KÆBEKIRURGI Sektion for Kæbekirurgi & Oral Patologi, Institut for Odontologi, Aarhus Universitet Denne vejledende pensumliste i Kæbekirurgi er godkendt af Odontologisk Studienævn

Læs mere

Implantater kontra traditionel protetisk rehabilitering

Implantater kontra traditionel protetisk rehabilitering N ORDISK TEMA: ETHICS IN DENTISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 013; 13: 94 103 Lars Schropp og Kjell Størksen Implantater kontra traditionel protetisk rehabilitering Når klinikeren står over for en patient

Læs mere

Indledning... 2 Målemetoder... 4 Materiale og metoder... 5 Aftagelig protetik... 6 Indikationer... 6 Kontraindikationer... 7. Komplikationer...

Indledning... 2 Målemetoder... 4 Materiale og metoder... 5 Aftagelig protetik... 6 Indikationer... 6 Kontraindikationer... 7. Komplikationer... Indhold Indledning... 2 Målemetoder... 4 Materiale og metoder... 5 Aftagelig protetik... 6 Indikationer... 6 Kontraindikationer... 7 Komplikationer... 7 Psykosociale effekt... 12 Prognose... 14 Fast protetik...

Læs mere

Ved den kliniske introduktion af skrueformede, enostale

Ved den kliniske introduktion af skrueformede, enostale Implantatoverlevelse ved hybridprotese i den atrofiske underkæbe En life-table analyse Søren Hillerup - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Mange faktorer kan medføre at en implantatbehandling

Mange faktorer kan medføre at en implantatbehandling Undersøgelse og vedligeholdelse af orale implantater Birgit Ellegaard og Flemming Isidor - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Registrering, kaffe og morgenmad Velkomst Ved Thomas Starch-Jensen

Registrering, kaffe og morgenmad Velkomst Ved Thomas Starch-Jensen 08.30-09.00 Registrering, kaffe og morgenmad 09.00-09.15 Velkomst Ved Thomas Starch-Jensen 09.15-10.00 Autologt knogletransplantat og knogleerstatningsmaterialer Ved Simon Storgaard Jensen Autolog knogle

Læs mere

Odontologisk æstetik og etik

Odontologisk æstetik og etik N ORDISK TEMA: ETHICS IN TISTRY Nor Tannlegeforen Tid. 013; 13: 88 9 Palle Holmstrup, Ulla Pallesen, og Søren Schou Odontologisk æstetik og etik I nærværende artikel diskuteres æstetiske behandlinger af

Læs mere

Implantat en kunstig tandrod

Implantat en kunstig tandrod NR. 33 Implantat en kunstig tandrod Et implantat er en mulighed, hvis du mangler én eller flere tænder Implantat en kunstig tandrod Næsten alle kan få foretaget implantatbehandlinger unge såvel som ældre.

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Oral implantologi. Behandlingsplanlægning Kirurgiske aspekter

Oral implantologi. Behandlingsplanlægning Kirurgiske aspekter Oral implantologi. Behandlingsplanlægning Kirurgiske aspekter Merete Aaboe 3.3.2015 Tandlægeskolen, Aarhus Universitet Behandlingsplanlægning Undersøgelse og diagnostik Behandlings metoder Behandlingsplan

Læs mere

Litteraturen indeholder ganske mange rapporter om medicinske

Litteraturen indeholder ganske mange rapporter om medicinske 46 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Implantater på den medicinsk kompromitterede patient Der mangler stadig megen viden om, hvordan en række medicinske tilstande påvirker implantat-behandling.

Læs mere

Implantatbehandling af den medicinsk kompromitterede patient

Implantatbehandling af den medicinsk kompromitterede patient N ORDISK TEMA: IMPLANTOLOGI Nor Tannlegeforen Tid 2010; 120: 38 44 Klaus Gotfredsen og Morten Schiødt Implantatbehandling af den medicinsk kompromitterede patient Litteraturen indeholder ganske mange rapporter

Læs mere

Dette års symposium slog alle rekorder med deltagelse

Dette års symposium slog alle rekorder med deltagelse 1146 SYMPOSIUM 2010 Oral implantologi Anders Nattestad, professor, ph.d. Department of Oral and Maxillofacial Surgery, Arthur A. Dugoni School of Dentistry, University of the Pacific, San Francisco, USA

Læs mere

Risikofyldte behandlinger - for hvem?

Risikofyldte behandlinger - for hvem? Tandlægeforeningen - Efteruddannelsen Årskursus 2014-2. 4. april Bella Center Risikofyldte behandlinger - for hvem? Flemming Isidor Sektion for protetik Institut for Odontologi, Tandlægeskolen Ting kan

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold Fokuserede spørgsmål NKR om brug af antibiotika i forbindelse med tandlægebehandling NKR nr. 37 Version 1.0 07/01/2015 Indhold PICO 1 Bør patienter med odontogene abscesser tilbydes antibiotika, hvis deres

Læs mere

Risikofaktorer for tandtab

Risikofaktorer for tandtab Risikofaktorer for tandtab GOLNOSH BAHRAMI og LISE-LOTTE KIRKEVANG Baggrund Epidemiologiske studier i de skandinaviske lande har igennem de sidste årtier vist, at den dentale sundhed er forbedret væsentligt

Læs mere

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk

Gigt i kæben Gigtramte Børns Forældreforening Tlf. 96 77 12 00 www.gbf.dk gbf@gbf.dk Gigt i kæben Gigt hos børn rammer ofte kæben Kæbeledspåvirkning hos børn med gigt Røntgenundersøgelser af børn med børnegigt har vist, at ca. 60 % får forandringer i kæbeleddet. fra leddet (foran øret)

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Efteruddannelse. Konference november 2010 Bella Center. Oral implantologi

Efteruddannelse. Konference november 2010 Bella Center. Oral implantologi Efteruddannelse Konference 2010 Oral implantologi 5. november 2010 Bella Center Arrangør: tandlægeforeningens Efteruddannelse VELKOMMEN til Tandlægeforeningens KONFERENCE 2010 Oral implantologi Brugen

Læs mere

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013

Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 Sundhedsstyrelsen 14.10.2013 fobs@sst.dk K/131014-a NKR II okt. 2013.doc Høringssvar over udkast til national klinisk retningslinje for behandling af sygdomme i væv omkring tænder og tandimplantater. SST

Læs mere

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer

Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Det biologiske grundlag for oral implantatologi inkl. biomaterialer Merete Aaboe 26.2.2014 Implantat undervisning Forelæsninger uge 9 Visitation af implantatpatient uge 10 Forelæsninger uge 12 Forelæsning

Læs mere

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet

Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet Parodontiet og pulpa pulpa og parodontiet KAJ STOLTZE Min første erfaring med relationerne mellem parodontiet og pulpa fandt sted for mere end 40 år siden. Omstændighederne var følgende: Som undervisningsassistent

Læs mere

Hold rent under og efter implantatbehandling

Hold rent under og efter implantatbehandling N r. 3 1 Hold rent under og efter implantatbehandling En forudsætning for, at behandling med implantater lykkes, er, at tandkød og forlængerstykker holdes rene. Går der betændelse i tandkødet, er der risiko

Læs mere

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi

Screening for tarmkræft: FOBT og sigmoideoskopi : FOBT og sigmoideoskopi John Brodersen MD, GP, PhD, Lektor Forskningsenheden og Afdeling for Almen Praksis, Københavns Universitet john.brodersen@sund.ku.dk Formålet med præsentation At fremlægge bedst

Læs mere

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter

Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Børneortopædi CP-hoften på 20 minutter Christian Wong Overlæge Børnesektionen Ortopædkirurgisk afdeling 333 Hvidovre Hospital cwon0002@regionk.dk Soeren.boedtker@regionh.dk Disposition ved CP hofte fordrag

Læs mere

Traumatologisk forskning

Traumatologisk forskning Traumatologisk forskning Anders Troelsen A-kursus, Traumatologi, Odense, September 2013 Hvorfor forskning? Hvilken behandlingsstrategi er bedst? Hvilket resultat kan forventes? Hvilke komplikationer er

Læs mere

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige

Nr. 25. Tandkødsbetændelse. og paradentose. sygdomme i tandkødet: omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige Nr. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption

Resorption. Resorption. Fysiologisk resorption. Fysiologisk resorption. Patologisk resorption. Fysiologisk resortption Resorption White SC & Pharoah MJ, 6th edition 2009 Oral Radiology Kapitel 19: Dental anomalies side 316-319 Resorption Definition: fjernelse af tandvæv forårsaget af odontoklaster Kan være fysiologiske

Læs mere

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital

Bias og confounding. Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Søren Kold, overlæge, ph.d., klinisk lektor Aalborg Universitetshospital Bias og confounding Kritisk litteraturlæsning Introduktion Øvelse Information 5 min. Gruppearbejde 20 min. Diskussion

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer

Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Søgeprotokol for Nationale Kliniske Retningslinjer Projekttitel/aspekt NKR for brug af antibiotika ved tandlægebehandling søgning på primærlitteratur Fagkonsulent /projektleder Bjarne Klausen / Christina

Læs mere

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet:

Tandkødsbetændelse. og paradentose. N r. 2 5. sygdomme i tandkødet: N r. 2 5 Tandkødsbetændelse og paradentose Sygdomme i tandkødet omkring tænderne er meget udbredte. Denne brochure oplyser om de to mest almindelige sygdomme i tandkødet: Tandkødsbetændelse og paradentose.

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Komplikationer i forbindelse med implantatbehandling

Komplikationer i forbindelse med implantatbehandling Komplikationer i forbindelse med implantatbehandling Sjællands Tandlægeforening 12, 19 og 20. september 2012 Erik Andersen Program: 18.45 19.15: Patientskadeforsikringen og Klagesystemet. 19.15 20.00 Biologiske

Læs mere

Optakt til Symposium 2011

Optakt til Symposium 2011 Optakt til Symposium 2011 -en rejse rundt i parodontologien 1 Balance mellem biofilm og værtsorganisme/patient ingen videreudvikling Parodontitis Videreudvikling af etableret gingvitis (måneder år) Støttevævet

Læs mere

Visdomstænder 21.8.2013

Visdomstænder 21.8.2013 Visdomstænder 21.8.2013 Merete Aaboe Specialtandlæge, ph.d. Søren Schou Professor, dr. odont, ph.d,, Aarhus Universitet Program Indikation for fjernelse af visdomstænder Profylaktisk fjernelse Klassifikation

Læs mere

Infektion i kæbeknogle

Infektion i kæbeknogle Infektion i kæbeknogle Hvordan sker infektion i knogle? Caries kan føre til necrosis pulpa White SC & Pharoah MJ. 5th edition Oral Radiology Kapitel 20: Inflammatory lesions of the jaws AP opstå ved nekrotisk

Læs mere

Osteoporose i kæberne

Osteoporose i kæberne Osteoporose i kæberne En litteraturoversigt Nina von Wowern - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Osteoporose er den hyppigste

Læs mere

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter?

Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? T EMA: ORTODONTI Nor Tannlegeforen Tid 2007; 117: 30 6 Birte Melsen og Kirsten Warrer Bør ortodontien inddrages i bidrehabiliteringen hos voksne patienter? Livskvalitet indtager en stadig større plads

Læs mere

Tandimplantater for livet

Tandimplantater for livet Tandimplantater for livet 2 TANDIMPLANTATER FOR LIVET Som naturlige tænder Tandimplantater er en sikker, pålidelig og veldokumenteret løsning til permanent erstatning af én eller flere manglende tænder.

Læs mere

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI

Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II. Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV. Bilag III: Spørgeskema... VI Bilagsfortegnelse Bilag I: Oversigt over litteratursøgning... II Bilag II: Inkluderede videnskabelige artikler... IV Bilag III: Spørgeskema... VI Bilag IV: Godkendelse fra opererende overlæge... XV Bilag

Læs mere

Temanummer om agenesi

Temanummer om agenesi 1162 VIDENSK & KLINIK Forord Temanummer om agenesi I forrige nummer af Tandlægebladet blev de første tre artikler af temanummeret om agenesi bragt. Der blev fokuseret på, hvor hyppigt forskellige typer

Læs mere

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside.

Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Siderne er skrevet af Søren Hillerup, PhD, dr.odont., specialtandlæge i tand-, mund- og kæbekirurgi Besøg Søren Hillerups hjemmeside. Implanter i kæberne: Billedserie Klik her Alment Et implantat er et

Læs mere

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008;

Reviews 1997 1998 1999 2002 2002 2003 2008; Reviews Rinck GC, van den Bos GA, Kleijnen J et al. Methodologic issues in effectiveness research on palliative cancer care: a systematic review. J Clin Oncol 1997; 15: 1697-1707. Smeenk FW, van Haastregt

Læs mere

Tandkødsbetændelse og paradentose

Tandkødsbetændelse og paradentose NR. 25 Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er tandkødsbetændelse og paradentose? Hvordan opstår sygdommene? Og hvordan behandles de? Tandkødsbetændelse og paradentose Hvad er sundt tandkød? Sundt tandkød

Læs mere

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen

Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen Pædodontisk forskning og spidskompetence - giver det bedre oral helse for børn og unge? Sven Poulsen To tilgange til fremme af oral helse hos børn og unge Population Generelle forebyggende foranstaltninger

Læs mere

Hvornår skal visdomstænder fjernes?

Hvornår skal visdomstænder fjernes? www.zendium.dk Hvornår skal visdomstænder fjernes? Køb af produkter og pjecer Kundeservice: tlf. 76 33 94 52 / fax: 76 33 95 80 Produktinformation Oral Care: tlf. 63 14 12 47 a/s blumøller healthcare Nyvang

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation

Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Krone- og rodfrakturer med pulpakomplikation Department of Dental Pathology, Operative Dentistry and Endodontics, Royal Dental College, Faculty of Health Sciences, Aarhus University, Denmark Henrik Løvschall

Læs mere

Tandimplantater. hvordan kan de hjælpe dig?

Tandimplantater. hvordan kan de hjælpe dig? Tandimplantater hvordan kan de hjælpe dig? ASTRA TECH IMPLANTS D E N T A L S Y S T E M Denne brochure er fremstillet i samarbejde med Explicit, oktober 2000. Astra Tech, 2000. 4 Forord 6 Hvilken erfaring

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone!

Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Lad ikke livet gå dig forbi, fordi du mangler nogle tænder... Få en tandimplantatløsning fra BIOMET 3i Få mere at vide om tandimplantater, skan koden med din smartphone! Som underdirektør i et stort finansieringsselskab

Læs mere

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).

Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:

Læs mere

Forbedring af tandsundheden og økonomisk velfærd

Forbedring af tandsundheden og økonomisk velfærd videnskab & klinik Oversigtsartikel Abstract Odontologisk æstetik og etik Odontologisk æstetik og etik I nærværende artikel diskuteres æstetiske behandlinger af tandsættet ud fra en etisk synsvinkel, især

Læs mere

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg.

Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Information om deltagelse i et videnskabeligt forsøg. Forsøgets titel: Forandringer Af Implantat Stabilitet For Forskellige Præparations Teknikker; Konventionel Bor Vs. Piezokirurgi Vi vil spørge, om du

Læs mere

Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College

Introduktion til Systematic Review Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College Introduktion til "Systematic Review" Hans Lund University of Southern Denmark Bergen University College 1 Program 11.30-12.00 Præsentation af SR hvad er det og hvad kan det bruges til? 12.00-12.10 Summe:

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER BILAG 5 - CLEARINGHOUSE Bilag 5. SfR Checkliste kilde 18. SfR Checkliste 3: Kohorteundersøgelser Forfatter, titel: Deuling J, Smit M, Maass A, Van den Heuvel A, Nieuwland W, Zijlstra F, Gelder I. The Value

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER

DCCG S NATIONALE RETNINGSLINIER FOR DIAGNOSTIK OG BEHANDLING AF KOLOREKTAL CANCER DCCG S NTIONLE RETNINGSLINIER FOR DIGNOSTIK OG BEHNDLING F KOLOREKTL CNCER Rekommandationer Patienter med resektabel rectumcancer bør tilbydes præoperativ kemostråleterapi o Hvis tumor er lokaliseret i

Læs mere

Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af

Parodontalbehandling sigter primært mod kontrol af 70 VIDENSKAB & KLINIK OVERSIGTSARTIKEL Abstract Parodontalbehandling bør tilrettelægges efter den individuelle sygdomsrisiko Risikovurdering af parodontitispatienter i klinikken Parodontalbehandling bør

Læs mere

Forskellen er tydelig. Originalkomponenter fra Straumann

Forskellen er tydelig. Originalkomponenter fra Straumann Forskellen er tydelig Originalkomponenter fra Straumann 1 Brosch_Original On Original.indd 1 2013-09-04 09:08:49 Det perfekte match i enhver henseende Originale Straumann-komponenter er det anbefalede

Læs mere

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?

2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Siden Brånemark i slutningen af 1960 erne og starten

Siden Brånemark i slutningen af 1960 erne og starten Blødning i mundbund efter implantatindsættelse En oversigt og præsentation af et patienttilfælde Thomas Jensen og Lars Nygaard Madsen Behandling af tandløse patienter i underkæben med osseointegrerede

Læs mere

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I.

Epidemiologisk design I. Eksperimentelle undersøgelser. Epidemiologisk design II. Randomiserede undersøgelser. Randomisering I. Eksperimentelle undersøgelser Epidemiologisk design I Observerende undersøgelser beskrivende: Undersøgelsesenheden er populationer regional variation migrationsundersøgelser korrelationsundersøgelser tidsrækker

Læs mere

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter

Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Sammenhæng mellem modiske forandringer og rygsmerter Materiale og metoder Retrospektiv gruppe Retrospektiv undersøgelse af forandringer i knoglemarvssignal hos 474 konsekutive ptt. henvist til MR-scan.

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI

En tand bedre. hamlet TANDKLINIKKEN IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI En tand bedre TANDKLINIKKEN hamlet IMPLANTAT & KÆBEKIRURGI Flotte og sunde tænder spiller en vigtig rolle for vores velbefindende og sundhed også når vi bliver ældre. En god livskvalitet er afhængig af,

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus. Kort om forebyggelse Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Kort om forebyggelse Indhold Hvorfor betaler det sig at satse på forebyggelse? Hvorfor er det vigtigt at prioritere forebyggelse? Danskerne lever usundt Livsstilssygdomme

Læs mere

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne

Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Bilag I Videnskabelige konklusioner og begrundelser for ændring af betingelserne for markedsføringstilladelserne Videnskabelige konklusioner Under hensyntagen til PRAC s vurderingsrapport om PSUR en for

Læs mere

Denne interviewundersøgelse blev gennemført som

Denne interviewundersøgelse blev gennemført som Osteoporotiske patienters oplevelse af en kombineret kæbekirurgiskprotetisk behandling Bente Gertz Denne kvalitative interviewundersøgelse beskriver forløb og udbytte af en kæbekirurgisk behandling, set

Læs mere

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet

Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Gode tænder en nøgle til sundhed og livskvalitet Børge Hede Er munden og mundpleje et problem hos den den svage ældre? Det er af betydning at alle sygeplejersker kan give effektiv mundpleje til syge og

Læs mere

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH

RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER. Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH RIFLE KRITISKE PERSPEKTIVER Marcela Carlsson Overlæge, ITA, OUH Definitioner keeedeligt Hvorfor skal vi tale om definitionerne af akut nyresvigt?

Læs mere

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig?

Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Hvilke ændringer er der sket i målgruppen for omsorgstandplejen, der gør, at en nydefinition af tandplejetilbuddet er nødvendig? Lisa Bøge Christensen Odontologisk Institut Dias 1 Aftale om Finansloven

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere