Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z"

Transkript

1 Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z

2 Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne samtale gennemgås din journal. Lægen vil også spørge dig om tidligere bedøvelser og eventuelle komplikationer, overfølsomhed tændernes tilstand, alkohol- og rygevaner, sukkersyge, lunge-, hjerte-, nyre- og eller leversygdom, andre kroniske sygdomme, samt hvilken medicin, du plejer at indtage Hvis du har en af ovennævnte sygdomme, eller har haft bivirkninger ved tidligere bedøvelser, kan der være øget risiko for bivirkninger ved den aktuelle bedøvelse. Anæstesilægen vil også oplyse, hvis der er risiko ved bedøvelsen. Anæstesilægen vil herefter sammen med dig beslutte hvilken form for bedøvelse, der er mest velegnet i dit tilfælde. Hvis du er vant til at tage medicin, vil anæstesilægen aftale hvornår og hvordan medicinen skal tages i forbindelse med operationen. Faste Planlagt operation Uanset hvilken slags bedøvelse du skal have, er det vigtigt, at din mavesæk er tom. Du må derfor ikke spise fra kl aftenen før du skal bedøves/opereres. Husk at også mælk, tyggegummi, bolcher, frugt og lignende er mad, selv om det ikke opfattes som sådan. Du må drikke vand, kaffe, te eller tynd saft indtil kl om morgenen før du skal opereres. Akut operation Du skal være fastende før akut operation. Den nødvendige varighed af fasten bedømmes individuelt. Rygning Rygning i almindelighed frarådes På operationsdagen Hvis du er meget nervøs, vil du blive tilbudt beroligende medicin 1 times tid før operationen/bedøvelsen. Tabletten synkes med højst et par mundfulde vand. Personlige genstande Hvis du til dagligt bærer medicin på dig til akutte situationer, som fx mod hjertekrampe eller astma, bør du medbringe den til operationsgangen. Briller, høreapparat og tandproteser kan ligeledes medbringes. Ur, smykker, heri intimsmykker (piercing) skal opbevares på sengeafdelingen. Undlad også at bruge kontaktlinser, make-up og neglelak af hensyn til overvågningen under bedøvelsen. På operationsgangen Du bliver modtaget af den anæstesisygeplejerske/-læge, som skal bedøve dig. Den kirurg, der skal udføre operationen, kommer også og hilser på dig, og du vil blive spurgt om, hvem du er og hvad du skal opereres for. Herefter indledes forberedelserne til selve bedøvelsen (måling af blodtryk, hjertefrekvensen og blodets iltindhold, anlæggelse af drop m.m.). Alt vil blive grundigt forklaret af anæstesipersonalet. Om forskellige former for bedøvelse Fuld bedøvelse Ved fuld bedøvelse indsprøjtes et sovemiddel via en kanyle i en blodåre (drop). Samtidig gives ekstra ilt via en maske. Du vil stille og roligt falde i søvn og sove under hele operationen.

3 For at sikre din vejrtrækning under operationen, kan det være nødvendigt at lægge en luftslange ned i luftrøret, mens du sover. Denne slange kan give hæshed og ømhed i halsen, som vil svinde i løbet af et døgns tid. Ryg-bedøvelse (spinal eller epidural) Spinal-bedøvelse betyder, at nervebanerne i ryggen bedøves. Ved spinal-bedøvelse indføres en tynd kanyle mellem to ryghvirvler ind i den væske, rygmarven bader i. I kanylen sprøjtes lokalbedøvelse ind omkring de store nerver. Kanylen fjernes straks igen. Epidural-bedøvelse betyder, at nervebanerne ved rygsøjlen bedøves. Først sprøjter anæstesilægen et lokalbedøvende middel ind i huden, derefter føres en kanyle mellem to ryghvirvler mellem nogle hinder uden for den væske, hvor rygmarven befinder sig. En meget tynd plastikslange (et kateter) føres ind gennem kanylen. Kanylen fjernes straks igen. Gennem kateteret sprøjtes lokalbedøvende medicin ind på de store nerver. Katateret er så blødt, at du ikke mærker, at det ligger der. Du er vågen under begge former for rygbedøvelse, men du kan ikke føle smerter eller bevæge den del af kroppen, som er bedøvet. Undertiden kan man mærke, der bliver taget fat, men det gør ikke ondt. Hvis du ønsker at døse under operationen, kan du få et let sovemiddel sprøjtet ind via en kanyle i en blodåre. Hvis du har lyst til at lytte musik, er det muligt via en Discman. Har du specielle musikønsker, skal du selv medbringe dine egne CDér. Kombination af ryg- og fuldbedøvelse Ved nogle operationer kan der være behov for en speciel metode til smertelindring efter operationen; epidural smertebehandling. Her anvender man en kombination af epidural-bedøvelse kombineret med en fuld bedøvelse. Først anlægges et epiduralkateter (se afsnit herom). Herefter indleder anæstesipersonalet fuld bedøvelse (se afsnit herom). Efter operationen gives en blanding af lokalbedøvelse og smertestillende medicin via en pumpe. Lokal bedøvelse Mange operationer kan med fordel foregå under lokalbedøvelse, enten alene eller kombineret med fuld bedøvelse. Fordelen ved lokalbedøvelse er, at der er smertelindring i op til 2 døgn efter operationen. Ulempen er, at muskulaturen i den lokalbedøvede arm eller ben er delvis lammet, således at man først rigtig kan bruge armen eller benet, når bedøvelsen aftager. Anæstesilægen vil fortælle dig om den konkrete form for lokalbedøvelse, der vil være relevant for dig. Det gør ikke ondt at få lagt lokalbedøvelse. Efter bedøvelsen Efter operation bliver nogle patienter overflyttet til opvågningsafsnittet. Opholdets varighed afhænger af bedøvelsesform, operationens omfang og din tilstand, men er i gennemsnit ca. 2 timer. På opvågningsafsnittet observeres blodtryk, puls, hjerterytme, vejrtrækning, vandladning og dit bevidsthedsniveau, og du vil have et lille iltkateter i næsen. Opvågningssygeplejersken vil, ved hjælp af en speciel scanner, vurdere, hvor meget urin du har i blæren. Det kan blive nødvendigt at tømme blæren. Sygeplejersken vil vurdere dine smerter. Hvis du har smerter, gives smertestillende medicin. Du kan ikke forvente at blive helt smertefri, men målet er at smerterne er acceptable. Hvis du får kvalme vil sygeplejersken lindre dette med kvalmestillende medicin. Information om operationen gives af lægen på sengeafdelingen. Vi tilstræber en rolig og tryg atmosfære og vil så vidt muligt imødekomme den enkelte patients behov. Besøg af pårørende i opvågningsafsnittet kan i særlige tilfælde imødekommes. Spørgsmål Hvis der er noget du er i tvivl om, er du velkommen til at tale med en anæstesilæge eller sygeplejerske. Afdelingen kan hjælpe dig med at etablere kontakt. Hvis du efter udskrivelsen har brug for at tale om noget vedrørende bedøvelsen, kan du ringe til Vores ledende sekretær vil herefter sørge for, at du bliver ringet op.

Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi

Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Kravebensbrud, der ikke vil hele Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Du har haft et brud på kravebenet, som ikke er ophelet. Hos nogle sker det, at bruddet ikke heler

Læs mere

Spinalstenose operation i lænderyggen

Spinalstenose operation i lænderyggen Spinalstenose operation i lænderyggen Patientvejledning Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ortopædkirurgisk Afsnit Indholdsfortegnelse Spinalstenose i lænderyggen... 3 Før indlæggelsen...

Læs mere

Til dig der skal have en ny lever

Til dig der skal have en ny lever Til dig der skal have en ny lever Information til leversyge patienter og deres pårørende Medicinsk Klinik A og Kirurgisk Klinik CTX Rigshospitalet Tekst: Cand.comm. Kristine Lundby Layout: Cand.polyt.

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

Før du går til lægen

Før du går til lægen 1 Før du går til lægen Det er en god idé at tænke over, hvad du vil sige og spørge om, før du går til lægen. Det er en god idé at skrive de vigtigste ting ned på et stykke papir. Det er god idé at øve

Læs mere

HVIS DU OVERVEJER. Abort

HVIS DU OVERVEJER. Abort HVIS DU OVERVEJER Abort Indhold Årsager til at du overvejer abort 3 Dine rettigheder 6 Lægen vil vejlede dig 10 Medicinsk abort 14 Kirurgisk abort 17 Abort efter 12 uger 21 Prævention efter abort 23 Støtte

Læs mere

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt)

Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Operation gennem skeden med anbringelse af et bånd omkring urinrøret(tvt) Patientinformation Gynækolobisk Obstetrisk Afdeling Hospitalsenheden Vest Du er blevet henvist til operation for urininkontinens.

Læs mere

Information om tandbehandlingen

Information om tandbehandlingen N r. 2 7 Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Information om tandbehandlingen før du træffer dit valg Du bestemmer selv Som patient hos tandlægen vælger du selv, om du vil modtage den

Læs mere

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger:

Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug. Patientinformation. Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: Patientinformation Sårbehandling med negativt tryk, system for engangsbrug Dato: Din sygeplejerske: Din læge: Andre numre/oplysninger: 2 Indledning Denne patienthåndbog indeholder vigtig information om

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Iltbehandling i dagligdagen

Iltbehandling i dagligdagen Iltbehandling i dagligdagen En patientvejledning fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Danmarks Lungeforening :: www.lunge.dk :: 1 Indhold Indledning... 3 Kroppen har brug for ilt... 4 Iltbehandling...

Læs mere

patientvejledning type 2-diabetes

patientvejledning type 2-diabetes patientvejledning type 2-diabetes En patientvejledning for dig! Med denne patientvejledning ønsker vi at give dig et godt indblik i type 2-diabetes Vejledningen er tænkt som et supplement til den information,

Læs mere

AMNING. - en tryg start

AMNING. - en tryg start AMNING - en tryg start Indhold Tillykke med jeres barn 3 Hjælp hinanden 4 Lær barnet at kende 4 Barnets omstilling 5 Depoter med til de første dage 5 Mælken dannes allerede i graviditeten 6 Råmælken 7

Læs mere

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen på C1. Vi glæder os til at tage imod jer. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen på C1 Vi glæder os til at tage imod jer Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære familie Med denne pjece, vil vi gerne fortælle lidt om vores neonatal afsnit, så

Læs mere

Lindring og lettelse ved forkølelse

Lindring og lettelse ved forkølelse Lindring og lettelse ved forkølelse Stoppet næse? Stoppet næse hos det lille barn? Forkølelsessår? Slip af med den stoppede næse og få luft igen! Forkølelse med stoppet næse... Hvad er forkølelse?... 4

Læs mere

Når mor eller far har en rygmarvsskade

Når mor eller far har en rygmarvsskade Når mor eller far har en rygmarvsskade 2 når mor eller far har en rygmarvsskade Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder med en rygmarvsskade. Kan dit barn læse,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

HELENS BOG OM Børn & Søvn

HELENS BOG OM Børn & Søvn HELENS BOG OM Børn & Søvn Sådan får du dit barn til at sove H e l e n L y n g H a n s e n KAPITEL 3 Du skal lære dit barns søvnrytme at kende Barnets søvn hænger sammen med dets døgnrytme. Derfor er det

Læs mere

Kolostomi - og hvad så?

Kolostomi - og hvad så? Kolostomi - og hvad så? Kolostomi - og hvad så? Stomiforeningen COPA, 2004. Illustrationer: Ruth Rasmussen. 4.oplag (revideret udgave), 2004 Oplag: 25.000 stk. Udgivet med støtte fra Kræftens Bekæmpelse.

Læs mere

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom

Jo mere udsat jo mere syg. Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Jo mere udsat jo mere syg Om socialt udsatte danskeres sundhed og sygdom Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Udgivet af Rådet for Socialt Udsatte 14 Kolofon Oplag: 2. Grafisk produktion og layout:

Læs mere

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning

At leve med åndenød. Patientvejledning. Onkologisk Afdeling D. Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende have glæde af denne patientvejledning Patientvejledning Denne pjece handler om de spørgsmål og problemer, der ofte melder sig, når man har fået åndenød At leve med åndenød Onkologisk Afdeling D Hvis du har åndenød, kan du og dine pårørende

Læs mere

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR

KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR KRÆFTENS BEKÆMPELSE KAN GØRE MERE FOR DIG END DU TROR Har du spørgsmål om kræft? Er der noget, du er i tvivl om i forbindelse med sygdommen eller livets videre forløb? Savner du nogen, der ved besked,

Læs mere

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre?

Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse. Jeg har fået kræft. hvad kan jeg selv gøre? Patientstøtte Kræftens Bekæmpelse Jeg har fået kræft hvad kan jeg selv gøre? Tekst og redaktion: Nanna Kathrine Riiber Heidi Friis Sisse Bang Kilder: Cand. scient., ph.d. Nina Føns Johnsen Socialrådgiver

Læs mere

Den gode oplevelse hos dyrlægen

Den gode oplevelse hos dyrlægen Den gode oplevelse hos dyrlægen Trygge dyrlægebesøg Din hund skal besøge dyrlægen/dyreklinikken mange gange i sin levetid. Ofte i forbindelse med sundhedstjek og vaccination, men også hvis den skulle gå

Læs mere

Sådan stopper jeg med at ryge

Sådan stopper jeg med at ryge EN INFORMATIONS- FOLDER Fredericia Kommunes Sundhedsguide Sådan stopper jeg med at ryge 1 Baggrund I Fredericia Kommune vil vi gerne hjælpe dig til et sundere liv og et bedre helbred. Derfor har vi udarbejdet

Læs mere

BØRNESYGDOMME. - en håndbog

BØRNESYGDOMME. - en håndbog BØRNESYGDOMME - en håndbog Tekst: Hill & Knowlton A/S Redaktion: Ansvarshavende redaktør Henrik Schrøder, dr.med., speciallæge i pædiatri, overlæge ved Børneafdelingen, Århus Universitetshospital, Skejby.

Læs mere