NAT Levende system kombineret med brændselsceller. Alexander Bredegaard Gammel Hellerup Gymnasium Forskerspirer 2012

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NAT Levende system kombineret med brændselsceller. Alexander Bredegaard Gammel Hellerup Gymnasium Forskerspirer 2012"

Transkript

1 Levende system kombineret med brændselsceller Alexander Bredegaard Gammel Hellerup Gymnasium Forskerspirer

2 Side1 Indhold Indledning... 1 Problemformulering for projektet... 2 Fra fedt til ethanol... 2 Overblik... 2 Kemisk vej Fedtsyrer... 2 Kemisk vej glycerol... 3 Fra ethanol til strøm... 4 Overblik... 4 Brændselscellen... 4 Fysisk vej... 5 Problemstillinger... 6 Problemstilling nummer 1: Et rent kemisk system kontra biokemisk system... 6 Problemstilling nummer 2: Mikroorganismens kontinuerte produktion kontra overproduktion Problemstilling nummer 3: En konstant tilføring af forskellige ting til at stimulere omdannelsen af fedt til ethanol Problemstilling nummer 4: Udskillelse af vand og kuldioxid fra kroppen og anordningen Problemstilling nummer 5: En konstant tilføring af (rent) oxygen Problemstilling nummer 6: Energitilførsel til gæret Mulig anvendelse... 7 Realiseringsmuligheder... 8 Budget... 8 Referenceliste Kontaktperson Bilag Indledning Fedt er kendt som en af kroppens måder at lagre energi. Mit projekt går ud på at redegøre for muligheden for at omdanne det fedt direkte til strøm. En lignende tankegang er set før, som i filmen the Matrix, hvor menneskerne bliver brugt som strømkilder og lidt på samme måde indebærer min idé et kunstigt system i kroppen. Med den hyppige udvikling i både biokemi og molekylærkemi, med fokus på brændselsceller,

3 Side2 kommer videnskaberne tættere og tættere på at virkeliggøre den idé jeg vil redegøre for, hvilket også gør det relevant. Problemformulering for projektet Mit projekt vil omhandle en biokemisk reaktionsrække der skal foregå i en eller flere mikroorganismer og omdanne fedt til ethanol og derfra skal ethanolen igennem en brændselscelle hvor der vil blive skabt energi i form af strøm. Forløbet skal foregå indopereret i et menneske uden at skade mennesket eller skabe overskydende materiale som ikke kan afskilles af kroppen. Altså går mit projekt ud på at redegøre for - og vurdere muligheden for sådan et system der kan levere en konstant strøm til et apparat der kræver det inden i kroppen. Fra fedt til ethanol Overblik Som sagt gør den første del af projektet, den biologiske del, ud på at få transporteret fedt til et system, som så skal omdannes til ethanol. Jeg antager at jeg kan fremstille en eller flere bakterier som man kan genmanipulere med og derved kan klare at omdanne fedt til ethanol(som fører til problemstilling 2). Fra lipase som kan findes f.eks. i tolvfingertarmen kan man finde et gen til at nedbryde fedt til fedtsyrer og glycerol. Kemisk vej Fedtsyrer Da vi nu har frie fedtsyrer kan vi begynde nedbrydningen af dem til ethanol. Vi starter i beta-oxidationen hvor fedtsyrerne bliver aktiveret ved at reagere med CoA(Co-enzym-A) og ATP og bliver så omdannet til fedt acyl-coa. Derefter gennemgår fedt-acyl-coa(også bare kaldet acyl-coa) acyl-coa-dehydrogenasen hvor der bliver dannet en dobbeltbinding mellem 2. og 3. carbon ved hjælp af FAD og derefter ved frigivelsen af FADH 2. Enoyl-CoA-hydratase er et enzym der så bryder den skabte dobbeltbinding og placere en OH-gruppe og et hydrogen, begge skabt fra ét vandmolekyle. Molekylet hedder nu 3-hydroxyacyl-CoA og gennemgår nu dehydrogenasen ved samme navn som molekylet. Her kommer NAD + ind og reagerer og skaber 3-oxoacyl-CoA ved frigivelsen af NADH + H +. 5

4 Side3 Det sidste skridt i beta-oxidationen er når thiolase reagere med 3-oxoacyl-CoA og skaber det produkt vi er ude efter, Acetyl-CoA samt et nyt acyl-coa. Acetyl-CoA kan så indgå i acetaldehyd-dehydrogenasen hvor Acetyl-CoA får spaltet CoA fra, samt to hydrogen-atomer ved hjælp af NAD +, og bliver så til acetaldehyd. Acetaldehyd kan derefter indgå i endnu en dehydrogenase, nemlig alkohol-dehydrogenasen hvor vi så får vores endelige produkt, nemlig ethanol. Umiddelbart kan man se at det ikke er en nem vej at omdanne fedt til ethanol, dog er det heller ikke en umulig vej. Det vil være muligt at designe en mikroorganisme der kan skabe de fornødne pathways. Dog skal det bruge en konstanttilførsel af forskellige ting(som fører mig til problemstilling 1 og 3). Kemisk vej glycerol Den anden af de to ingredienser fra fedt skal også bruges. Det skal omdannes til glucose som derefter skal omdannes til ethanol ved anaerob fermentering. Glycerol skal igennem gluconeogenesisen for at blive omdannet til glucose. (Da dette er en anabolsk pathway fører det til problemstilling nummer 6.) Først omdannes glycerol til glycerol 3-phosphat af glycerol-kinase. Så skal glycerol-3-phosphat igennem noget der hedder glycerol-3-phosphat shuttle som omdanner det til dihydroxyacetone phosphat(dhap) ved hjælp af NAD + som spalter to hydrogenatomer og laver en dobbeltbinding til oxygenatomet. DHAP reagerer så med glyceraldehyd 3-phosphat og danner fructose 1,6-biphosphat. Fructose 1,6-biphosphat får så tilført et vand molekyle i form af en OH-gruppe og et hydrogenatom og afgiver så et phosphat og bliver til fructose 6-phosphat. Fructose 6-phosphat bliver så omdannet til glucose 6-phosphat af glucose-6-phosphat-isomerase. Glucose 6-phosphat bliver så hydrolyseret på samme måde som tidligere hvor et vandmolekyle reagerer med det og spalter en phosphatgruppe fra. Enzymet der gør det hedder glucose 6-phosphatase og produktet er så mit første del produkt, nemlig glukose. Ud fra denne pathway bliver der frigivet nogle phosphatgrupper som kunne tænkes at indgå til at danne ATP ud fra ADP. Glukosen skal nu fermenteres af en gærcelle. Flere gærceller, såsom gærceller fra arter som Brettanomyces og Dekkera, er i stand til både at gro og lave ethanol ud fra den anaerobe fermentering selvom de er under aerobiske forhold 2, som betyder jeg ikke behøver tage hensyn til at der skal være anaerobiske forhold under fermenteringen. Reaktionen for den alkoholiske fermentering ser således ud: C 6 H 12 O 6 2C 2 H 5 OH + 2CO 2 Altså bliver der skabt 2 mol ethanol per mol glukose. Dog bliver der ikke skabt ATP så der skal komme fra et andet sted, som jeg også tidligere adresserede.(problemstilling nummer 6.)

5 Side4 Fra ethanol til strøm Overblik Ud fra ethanolen udvundet i første del skal der dannes strøm igennem en brændselscelle. Brændselscellen Der findes et hav af brændselsceller på nuværende tidspunkt og det er også noget der bliver forsket ekstremt meget i på grund af deres potentiale som alternative energikilder. Disse to ting gør at min idé både har potentiale til at blive meget bedre over et par år, altså ikke særlig lang tid, samt at der er valgmuligheder til valget af brændselscellen. Som sagt findes der et hav af brændselsceller, dog har alle brændselsceller det til fælles at de basalt er opbygget af elektron- og ionledere, altså en anode og katode til elektronerne og en elektrolyt til ionerne. Da brændselscellen er opbygget på grundlaget af at lede elektroner fra atomer og molekyler igennem et system er det essentielt at det kan skille molekyler eller atomerne fra hinanden og derved skabe et ioniseret molekyle eller atom og en eller flere overskydende elektroner. Det er ikke altid først anoden der separerer atomerne eller molekylerne fra elektronerne, da der findes forskellige former for brændselsceller. 1 Billedet her viser et par af de basale brændselsceller og hvordan de virker. Det generelle billede er nok at brændselsceller kører på brint, som det ses ovenover er det rigtigt at brint er en vigtig bestanddel i alle af

6 Side5 de her fire former for brændselsceller, men elektronerne der udledes fra stofferne kommer ikke alle fra brint. Dog kommer elektronerne fra brint i den type brændselscelle jeg kommer til at arbejde med, Low Temperature Polymer Electrolyte Membrane (Fuel Cell), LT-PEM(FC), og en subkategori af PEM nemlig DEFC og DMFC Direct Ethanol Fuel Cell og Direct Methanol Fuel Cell. PEM er en brændselscelletype som mange mener, kan være afløseren til den før ellers meget brugte Alkaline Fuel Cell AFC. AFCs er billigere at producere og er mere brugte generelt, dog kan de kommer op og arbejde på ca. 220 grader celsius som gør dem svære at implementere mobile anordninger som mobiltelefoner etc. Her kommer LT-PEMFC en ind, den kan arbejde på helt ned til grader celsius og gør den mere ideel til brug i min anordning da den sidder inden i kroppen. To af de største udfordringer ved PEMFC er for det første at den bruger granit med platinium-katalysator hvilket gør den dyr at producere men også nem at forurene. F.eks. hvis der kommer carbon-atomer med fra ilt-lageret kan kullet sætte sig på platiniummet hvilket reducerer potentialet af cellen. Det andet er at det ikke er vigtigt at cellen ikke overskrider 80 grader celsius da den protonledende polymer-elektrolytten er mættet med vand og ikke må udtørres. I forhold til PEMFC er DMFC relativ ny og DEFC endnu nyere. Så forskningen i begge disse er et par år efter de andre hvilket gør dem både teknologisk bagud men samtidig også øger deres potentiale med hensyn til forskning der er på trapperne. Forskellen på PEMFC og DEFC (og DMFC) er at DEFC bruger brint atomerne der sidder på ethanolmolekylet(og på methanol-molekylet). Ellers virker cellerne på samme måde da det er brintet der kører brændselscellen. Da man først skal have brintet spaltet fra ethanolet går der potentiel strøm tabt ved brugen af ethanol i forhold til brugen af rent brint (hvilket fører til problemstilling 1). Dog har ethanol en højere energitæthed end både methanol og brint som betyder at kroppen skal producere mindre mol ethanol end brint for at få det samme energioutput. Den højere energitæthed betyder også at mindre ethanol kan give mere energi med hensyn til at opbevare det(hvis vi antager at der bliver produceret et lager af ethanol til brug i cellen). Både methanol og ethanol er også mere potentielt skadeligt for platinium-katalysatoren hvilket fører til at der i dag bliver forsket meget i alternative katalysatorer på anoderne og katoderne. Der er allerede en del alternative muligheder såsom en celle med en alkalin anode og en syreholdig katode der får et output i volt på 1.61V per celle 3 hvilket er det højeste indtil videre set leveret af en DEFC. Som sagt bliver der også forsket i andre ting, der kunne være nyttige, såsom en membran der tillader brændselscellen at operere ved højere temperaturer. 4 Fysisk vej Vi antager at processen forinden virker og at ethanolen bliver transporteret til cellen. Så vil processen i anoden se således ud: Altså oxiderer anoden ethanol og vand(som ligger i elektrolytten) til protoner, elektroner og carbondioxid. Protonerne bliver af, og igennem, elektrolytten mens elektronerne skaber strømmen som bliver ført rundt om elektrolytten og ud i et eksternt kredsløb som giver selve strømmen. Normalt forløber oxidationen af ethanol til hydroner langsomt men pt-katalysatoren på anoden hjælper meget på reaktionstiden.

7 Side6 Når elektronerne er blevet ført igennem kredsløbet og protonerne er ført igennem elektrolytten bliver stofferne igen samlet ved katoden hvor der sker en reduktion ved tilstedeværelsen af ilt(som fører os til problemstilling 5). Reaktionen ved katoden ser således ud: Altså bliver stofferne reduceret til vand igen hvoraf 3 af 6 H2O molekyler genbruges i elektrolytten. Den samlede reaktion med produkterne ser sådan ud: Altså bliver der skabt vand og kuldioxid som skal udskilles fra anordningen og kroppen (som fører os til problemstilling nummer 4). En normal output værdi i volt ville ligge på omkring 1.14V. 3 Ud fra en lidt mere kompliceret celle, som kombinerer den alkalinske anode og syrermiljøet ved katoden, kan vi også prøve at inddrage output strømmen. 3 Den overordnede reaktion kommer til at se således ud: CH 3 CH 2 OH + 12 NaOH + 6 H 2 SO H 2 O 2 2 CO H 2 O + 6 Na 2 SO 4 (se bilag 1 for alle delreaktioner) E o = 2.52V 3 Altså med en outputværdi i volt på 2.52V som er over dobbelt så højt som for en standard DEFC.(NB. Eksperimentelt har den type celle dog kun opnået 1.61V.) Problemstillinger Problemstilling nummer 1: Et rent kemisk system kontra biokemisk system. Et rent kemisk system ville eliminere en del af de følgende problemstillinger. For eksempel hensynene man skulle tage til overproduktion af mikroorganismer samt fodringen af dem. Dog ville et kemisk system måske kræve mere plads i kroppen og det vil bestemt kræve en mere avanceret designløsning. Problemstilling nummer 2: Mikroorganismens kontinuerte produktion kontra overproduktion. Først og fremmest skal gæret have noget at reproducere sig selv af, samt, hvis det ikke er muligt at indsætte de gener der skal bruges i gæret, skal den anden mikroorganisme også have noget at reproducere sig selv af. De skal kobles sammen med et saltlager, samt have mulighed for at vokse. Dog skal de ikke blive ved med at vokse og man skal finde en løsning til at komme af med det overskydende biomasse.

8 Side7 Problemstilling nummer 3: En konstant tilføring af forskellige ting til at stimulere omdannelsen af fedt til ethanol. Det er umiddelbart et af de problemer som jeg ikke ved hvordan jeg skal løse grundet manglende viden om hvordan de forskellige stoffer opfører sig i kroppen. Problemstilling nummer 4: Udskillelse af vand og kuldioxid fra kroppen og anordningen. Her kommer der lidt et split mellem realitet og utopi. Hvis vi antager at hele kroppen var forbundet med ledninger der førte ting rundt, som måske også bliver muligt en dag, så kunne restprodukterne, eller i hvert fald vandet og en kontrolleret mængde kuldioxid, føres ud i tarmen. Ellers kunne vandet føres op til et hudlag, da jeg ikke regner med at min idé skal sidde langt under huden, og kuldioxiden føres helt ud af kroppen. Problemstilling nummer 5: En konstant tilføring af (rent) oxygen. Et væsentligt problem da det har signifikant værdi for brændselscellen at oxygenet er rent. En mulig løsning ville dog være at forbinde anordningen til blodet og gøre den i stand til at optage iltet fra hæmoglobin som vil medføre et konstant flow af oxygen da det selv reguleres af kroppen og de røde blodlegemer. Dette vil dog også medføre et større pres på afledningen af CO2 da carbonmonooxid vil være ødelæggende for hæmoglobin. Problemstilling nummer 6: Energitilførsel til gæret. Gæret/mikroorganismen skal bruge en del ATP for at kunne opretholde et flow i ethanolproduktionen. Derfor kunne det være attraktivt hvis man kunne stimulere mikroorganismen til en splittet fermentering mellem anaerob og aerob så den fornødne ATP bliver skabt. Mulig anvendelse Der er flere mulige anvendelsesmål og flere problemstillinger i verden i dag ville blive løst med et vedvarende batteri som kroppen selv opretholder. Hvis vi antager at det forløber godt, kan det bruges som vedvarende strømkilde til flere indopererede ting, såsom pacemakere og stimulatorer m.m. Man kunne også tænke sig til at man ud fra elektrolyseceller ville gøre processen reversibel i form af dannelsen af ethanol ud fra f.eks. vand og carbondioxid. Hvis vi bliver i stand til bedre at udvinde elektricitet fra ethanol kan man forstille sig at et kommende eksempel på en energikilde som var interesseret i at kunne lagre strømmen som ethanol kunne være solstrøm, som i dagstimerne, sammen med strømproduktion, ville opbygge ethanol eller fedt og om natten omdanne ethanolen til strøm og derved eliminere solstrøms største hage, nemlig at der ikke bliver produceret strøm om natten. Lidt på samme måde kunne man også tænke sig den samme teknologi andre steder såsom i brintbiler eller vindmøller.

9 Side8 Eventuelt kunne man også tage idéen ud i ekstremerne og tænke på at hvis der først var et system der kunne transportere fedt ligeligt rundt i kroppen, kunne det også transporteres ud af kroppen og dermed blive omdannet til strøm hvilket vil føre til at fede mennesker potentielt kunne blive tynde samtidig med at de ville producere strøm. Realiseringsmuligheder Over de næste år vil der nok komme en del gennembrud indenfor de to videnskaber, dog nok mest indenfor brændselscellen. Det vil styrke min idé og/eller revurdere den på nye måder. Lige nu er det nok for tidligt teknologierne til at man kan implementere et sådan system i et menneske da det kræver for meget præcis operation samt det slet ikke er sikkert idéen vil kunne samarbejde med kroppen i tilstrækkelig grad. Budget Forskningsmæssigt har min idé nok et godt antal millioner foran sig men materialemæssigt er den ikke vildt dyr, i hvert fald ikke indtil videre. Der er visse dele af idéen som koster en del, men sammenlignet med batteriløsningerne i dag vil den nok være konkurrencedygtig. Referenceliste. 1 billede= Anders Smith, Mogens Mogensen Brændselscellers fysik og kemi -? ingsmateriale/kap5/kvant1_2004s14-20_brændselsceller.pdf 2 =F. Rodrigues, P. Ludovico, C. Leao Sugar metabolism in Yeasts: an Overview of Aerobic and Anaerobic Glucose Catabolism =L. An, T.S. Zhao, R. Chen, Q.X. Wu A novel direct ethanol fuel cell with high power density =Liang An, T.S. Zhao An alkaline direct ethanol fuel cell with a cation exchange membrane Billede= er også brugt til meget af det basale indenfor biokemien. Bog: Biology eigth edition. Campbell, Reece, Urry, Cain, Wasserman, Minorsky, Jackson Meget viden omkring det biologiske generelt. Kontaktperson. Peter Ruhdal Jensen - Institutleder, professor og ph.d. Institut for mikro- og systembiologi, DTU.

10 Side9 Bilag 1. Delreaktioner for alkalinsk+sur celle: 12NaOH 12Na+ +12OH- (1) CH3CH2OH + 12OH 2CO2 + 9H2O + 12e Eo(anode) = 0.74V (2) CH3CH2OH + 5NaOH CH3COONa + 4Na+ +4e +4H2O (3) 6H2SO4 12H+ + 6SO 2 4 (4) 6H2O2 + 12H+ + 12e 12H2O Eo(katode) = 1.78V (5)

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1

Glycolysis. Content. Martin Gyde Poulsen Page 1 of 5 GLYCOLYSIS... 1 Content Glycolysis GLYCOLYSIS... 1 NOTES... 2 REFERENCES... 2 ENERGY INPUT AND OUTPUT... 3 INVESTMENT AND PAYOFF PHASE... 3 NET OF GLYCOLYSIS... 3 THE 10 STEPS OF GLYCOLYSIS... 4 ENERGY INVESTMENT PHASE

Læs mere

Introduktion til hydrogen og brændselsceller

Introduktion til hydrogen og brændselsceller Introduktion til hydrogen og brændselsceller - en kort introduktion www.minihydrogen.dk 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 2 Det fossile energisystem... 3 grunde til forandring... 3 Forurening...3 Faldende

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K

Anvendt BioKemi: Struktur. Anvendt BioKemi: MM3. 1) MM3- Opsummering. Forholdet mellem Gibbs fri energi og equilibrium (ligevægt) konstant K Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: Blod som et kemisk system

Læs mere

Redoxprocessernes energiforhold

Redoxprocessernes energiforhold Bioteknologi 2, Tema 3 Opgave 8 Redoxprocessernes energiforhold Dette link uddyber energiforholdene i redoxprocesser. Stofskiftet handler jo netop om at der bindes energi i de organiske stoffer ved de

Læs mere

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Fyldt med energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Grønne planter bruger vand og kuldioxid til at producere oxygen og opbygge organiske stoffer ved fotosyntese. Sæt kryds ved det

Læs mere

Integreret energisystem vind Elevvejledning

Integreret energisystem vind Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem vind Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og

Læs mere

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten.

gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fra sort til gul energi Forskerne gemmer sol til natten ved hjælp af katten. Fremtidens energiforsyning byder på store udfordringer. Fossile brændstoffer forurener, mens vedvarende energi er svær at gemme

Læs mere

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Jorden og solen giver energi Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Man kan skelne mellem lagerenergi og vedvarende energi. Sæt kryds ved de energiformer, der er lagerenergi. Olie Sol

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner

Anvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Integreret energisystem sol Elevvejledning

Integreret energisystem sol Elevvejledning Undervisningsmateriale fra Integreret energisystem sol Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas,

Læs mere

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde

Proteiner. Proteiner er molekyler der er opbygget af aminosyrer,nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Proteiner Proteiner er molekyler der er opbygget af "aminosyrer",nogle er sammensat af få aminosyrer medens andre er opbygget af mange tusinde Der findes ca. 20 aminosyrer i menneskets organisme. Nogle

Læs mere

Brombærsolcellen - introduktion

Brombærsolcellen - introduktion #0 Brombærsolcellen - introduktion Solceller i lommeregneren, solceller på hustagene, solceller til mobiltelefonen eller solceller til den bærbare computer midt ude i regnskoven- Solcellen har i mange

Læs mere

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse:

Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Energiens veje Ny Prisma Fysik og kemi + Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Vægtstang Æbler Batteri Benzin Bil Brændselscelle Energi kan optræde under forskellige former. Hvilke energiformer er der lagret i

Læs mere

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme

Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme (gruppeopgaver i databar 152 (og 052)) Energi, Enzymer & enzymkinetik.metabolisme Tirsdag den 17. september kl 13-14.15 (ca) Auditorium 53, bygning 210 Susanne Jacobsen sja@bio.dtu.dk Enzyme and Protein

Læs mere

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne.

Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Atomets opbygning Atomer er betegnelsen for de kemisk mindste dele af grundstofferne. Guldatomet (kemiske betegnelse: Au) er f.eks. det mindst stykke metal, der stadig bærer navnet guld, det kan ikke yderlige

Læs mere

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod

Anvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer

Læs mere

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:

Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse: Lim mellem atomerne Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Her ser du en modeltegning af et atom. Hvilket atom forestiller modellen? Der er 5 svarmuligheder. Sæt et kryds. Et oxygenatom

Læs mere

Enzymer og katalysatorer

Enzymer og katalysatorer Enzymer og katalysatorer Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: I forløbet Enzymer og katalysatorer arbejdes der med, hvordan den naturlige reaktionshastighed kan ændres ved hjælp af enzymer

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

14. Mandag Endokrine kirtler del 2

14. Mandag Endokrine kirtler del 2 14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen.

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN?

HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? KAPITEL 2: HVORDAN BLIVER TOBAK TIL RØG, OG HVAD INDEHOLDER RØGEN? Man er ikke ryger, fordi man holder en cigaret, og det er heller ikke skadeligt at holde en cigaret i hånden. Det er først, når cigaretten

Læs mere

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab

Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab Case opgave : Almen Kemi for Biovidenskab af Morten J. Bjerrum, Kemisk Institut, KU Part 1: rødvin og hvidvin set fra et kemisk synspunkt Vin indeholder ethanol. Dersom vin henstår uden prop bliver indholdet

Læs mere

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald

Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ammoniaktolerante mikroorganismer til behandling af ammoniakholdigt affald Ioannis Fotidis, Dimitar Karakashev og Irini Angelidaki Anaerob udrådning (AD) er en af de mest succesfulde vedvarende energiteknologier

Læs mere

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse

nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse nano-science center københavns universitet BROMBÆRSOLCELLEN Introduktion, teori og beskrivelse I dette hæfte kan du læse baggrunden for udviklingen af brombærsolcellen og hvordan solcellen fungerer. I

Læs mere

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse:

Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Alkohol Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 7 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Der findes mange forskellige alkoholer. Hvad hedder den alkohol, der er i alkoholiske drikke som øl, vin og spiritus? Der er

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele

Atomets bestanddele. Indledning. Atomer. Atomets bestanddele Atomets bestanddele Indledning Mennesket har i tusinder af år interesseret sig for, hvordan forskellige stoffer er sammensat I oldtiden mente man, at alle stoffer kunne deles i blot fire elementer eller

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering...

Alkohol. Hvad bruger man alkohol til?... 2. Hvad er alkohol... 2. Destilation... 5. Hvordan fremstilles ethanol... 6. Denaturering... Alkohol Indhold Hvad bruger man alkohol til?... 2 Hvad er alkohol... 2 Destilation... 5 Hvordan fremstilles ethanol... 6 Denaturering... 7 Forbrænding af ethanol... 7 Nedbrydning af ethanol og tømmermænd...

Læs mere

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares

Biologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares Biologi A Studentereksamen Af opgaverne 1, 2, 3 og 4 skal tre og kun tre af opgaverne besvares 2stx101-BIO/A-28052010 Fredag den 28. maj 2010 kl. 9.00-14.00 Side 1 af 9 sider Opgave 1. Hormonforstyrrende

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E

Eksamensnummer. Multiple choice opgaver. Side 1 af 10. Hvert svar vægtes 1 point 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E Multiple choice opgaver. Hvert svar vægtes 1 point Opgave Svar 1.1 A 1.2 E 1.3 C 1.4 B 2.1 F 2.2 C 2.3 D 3 D 4 E 5 C 6 B 7 B 8 C 9 B 10 E 11.1 A 11.2 A 11.3 I 12 E 13 E 14 A 15 A 16.1 K 16.2 A 16.3 M Side

Læs mere

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig

Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Hvad er brint og kan det bruges I Grønland? Peter Kjeldmann Nukissiorfiit Brint-ansvarlig Præsentation Kort om brint Brints historie Produktion, lagring og forbrug NAHA Brint i Grønland 2 Brint Det mest

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

3HCl + Al AlCl3 + 3H

3HCl + Al AlCl3 + 3H For at du kan løse denne opgave, og få helt styr på det med reaktionsligninger, er du nødt til at lave forløbet om Ion-bindinger først. Hvis du er færdig med det forløb, så kan du bare fortsætte. Har du

Læs mere

Er der vedvarende energi nok til os alle?

Er der vedvarende energi nok til os alle? Er der vedvarende energi nok til os alle? - om brændselsceller og elektrolyseceller til effektiv energikonvertering Anne Hauch (hauc@dtu.dk) Seniorforsker; DTU Energikonvertering og -lagring Kl. 10.00-10.15:

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn.

Forord. Undervisere kan bruge arket ved først at kontakte pierre@naae.dk og få et skriftligt tilsagn. Forord Dette hjælpeark til mol og molberegninger er lavet af til brug på Nørre Åby Efterskole. Man er som studerende/elev meget velkommen til at hente og bruge arket. Undervisere kan bruge arket ved først

Læs mere

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011

Mette Øland Madsen lh200530 4. Studieprodukt 15.04.2011 Fedtstoffer og kulhydrater... 2 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Fedtstoffer... 2 Triglycerider... 2 Kulhydrater... 5 Glycolysen... 7 Fedme - Danmark i relation til USA... 7 Didaktiske overvejelser...

Læs mere

Læringsmål i fysik - 9. Klasse

Læringsmål i fysik - 9. Klasse Læringsmål i fysik - 9. Klasse Salte, syrer og baser Jeg ved salt er et stof der er opbygget af ioner. Jeg ved at Ioner i salt sidder i et fast mønster, et iongitter Jeg kan vise og forklare at salt, der

Læs mere

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:...

Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:... 7 Overordnet konklusion:... Lærer: BOS Nicklas Dyrvig og Theis Hansen Roskilde Tekniske Gymnasium 22-10-2007 Indholdsfortegnelse Indledning:... 2 Læskedrikkens indhold:... 2 Næringsstoffer i sund kost:... 6 Syreskader på tænderne:...

Læs mere

Ethanol eller methanol i mikrobrændselsceller? Et studium i Cyklisk Voltammetri.

Ethanol eller methanol i mikrobrændselsceller? Et studium i Cyklisk Voltammetri. Ethanol eller methanol i mikrobrændselsceller? Et studium i Cyklisk Voltammetri. Bachelorprojekt Efterår 2010 Jonas Hagel Thorn og Thomas Balle Vejleder: Lektor John Mortensen Abstract The project is based

Læs mere

2. Spildevand og rensningsanlæg

2. Spildevand og rensningsanlæg 2. Spildevand og rensningsanlæg 36 1. Fakta om rensningsanlæg 2. Spildevand i Danmark 3. Opbygning rensningsanlæg 4. Styring, regulering og overvågning (SRO) 5. Fire cases 6. Øvelse A: Analyse af slam

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 Fysik / kemi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj-juni 2006 1/25 Fk5 Opgave 1 / 20 (Opgaven tæller 5 %) I den atommodel, vi anvender i skolen, er et atom normalt opbygget af 3 forskellige partikler: elektroner, neutroner

Læs mere

Ren luft med iltning og ioner!

Ren luft med iltning og ioner! Ren luft med iltning og ioner! Photohydroionisering skaber hydroperoxider der er ioniseret og dermed giver luften sit naturlige forsvar mod lugt, vira, bakterier og svampesporer m.v. Oxidation er teknisk

Læs mere

Ammoniak som grønt brændstof

Ammoniak som grønt brændstof Ammoniak som grønt brændstof Naturen inspirerer forskerne: Rodbakterier har opskriften på miljøvenlig ammoniak. Kendt molekyle bliver nyt brændstof Ammoniak er velkendt fra kunstgødning, men mindre kendt

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Fysik/kemi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Tilstandsformer Tilstandsformer Opgave 1.1 Alle stoffer har 3 tilstandsformer.

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion

Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion Produktion af biodiesel fra rapsolie ved en enzymatisk reaktion produceres fra rapsolie som består af 95% triglycerider (TG), samt diglycerider (DG), monoglycerider (MG) og frie fedtsyrer (FA). Under reaktionen

Læs mere

Verdens første brintby

Verdens første brintby Verdens første brintby Energi til eget forbrug Verdens oliereserver er ved at slippe op. Indenfor de næste årtier vil manglen på olie føre til markante prisstigninger og til øget afhængighed af oliestaterne.

Læs mere

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H +

Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron. En hydron er en H + Definition af base (Brøndsted): En base er et molekyle eller en jon, der kan optage en hydron En hydron er en H + Ved en syrebasereaktion overføres der en hydron fra en syre til en base En syre indeholder

Læs mere

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden:

IONER OG SALTE. Et stabilt elektronsystem kan natrium- og chlor-atomerne også få, hvis de reagerer kemisk med hinanden: IONER OG SALTE INDLEDNING Når vi i daglig tale bruger udtrykket salt, mener vi altid køkkensalt, hvis kemiske navn er natriumchlorid, NaCl. Der findes imidlertid mange andre kemiske forbindelser, som er

Læs mere

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner

Metallernes kemi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 6 lektioner Metallernes kemi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Metallernes kemi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbene Atomer og molekyler, Atomet

Læs mere

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af.

Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. rapport: Alkaner Formål: Formålet med forsøget er at undersøge hvordan forskellige stoffer kan blandes med hindanden (under normale omstændigheder), og hvad dette afhænger af. Vi vil starte med at nævne

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere

Anvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00

Sundheds CVU Nordjylland INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 INTERN PRØVE ANATOMI, FYSIOLOGI OG BIOKEMI S06V D. 15. JUNI 2006 KL. 09.00 13.00 ANATOMI OG FYSIOLOGI Opgave 1 Den menneskelige organisme er opbygget af celler. a. Beskriv cellens opbygning, heri skal

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2),

Citation (APA): Brasen, J. C., & Olsen, L. F. (2010). Langt fra ligevægt. Aktuel Naturvidenskab, (2), Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 26, 2017 Langt fra ligevægt Brasen, Jens Christian; Olsen, Lars Folke Published in: Aktuel Naturvidenskab Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion,

Ordliste. Ordliste. Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, Ordliste Aktiveringsenergi Den energi, der skal tilføres en reaktion, for at den kan forløbe. Aktiveringsenergien kan sammenlignes med en bakke, der skal overvindes. En katalysator sænker aktiveringsenergien

Læs mere

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er

Læs mere

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI

Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9. 9.-klasseprøven BIOLOGI Elevens uni-login: Skolens navn: Tilsynsførendes underskrift: FP9 9.-klasseprøven BIOLOGI Maj 2016 B1 Indledning Rejsen til Mars Det er blevet muligt at lave rumrejser til Mars. Muligheden for bosættelser

Læs mere

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse:

Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Der er noget i luften Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 6 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Gasserne nitrogen, oxygen og kuldioxid er de gasser i Jordens atmosfære, der er vigtigst for livet. Angiv hvilke

Læs mere

Proviantplanlægning:

Proviantplanlægning: Proviantplanlægning: Måling af energi i fødemidler: I forhold til fødemidler måles energi hovedsaglig i to enheder, nemlig KiloJoule (KJ) eller KiloCalorier (Kcal). Omregningsfaktoren er 4.2, hvilket vil

Læs mere

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00

Kemi A. Studentereksamen. Onsdag den 4. juni 2014. 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Kemi A Studentereksamen 2stx141-KEM/A-04062014 nsdag den 4. juni 2014 kl. 9.00-14.00 130512.indd 1 26/02/14 14.00 Side 1 af 10 sider pgavesættet består af 4 opgaver med i alt 16 spørgsmål samt 3 bilag

Læs mere

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former

Energiform. Opgave 1: Energi og energi-former Energiformer Opgave 1: Energi og energi-former a) Gå sammen i grupper og diskutér hvad I forstår ved begrebet energi? Hvilket symbol bruger man for energi, og hvilke enheder (SI-enhed) måler man energi

Læs mere

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner

Kemiske bindinger. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 7 lektioner Kemiske bindinger Niveau: 8. klasse Varighed: 7 lektioner Præsentation: Forløbet Kemiske bindinger omhandler ionbindinger, kovalente bindinger, metalbindinger, polære kovalente bindinger, hydrogenbindinger

Læs mere

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse:

Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Det sure, det salte, det basiske Ny Prisma Fysik og kemi 9 - kapitel 1 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Den kemiske formel for køkkensalt er NaCl. Her er en række udsagn om køkkensalt. Sæt kryds ved sandt

Læs mere

46 Nanoteknologiske Horisonter

46 Nanoteknologiske Horisonter 46 Nanoteknologiske Horisonter KAPITEL 4 Kemi Bioraffinaderiet nanokatalysatorer i aktion Uffe Mentzel, Kresten Egeblad, Claus Hviid Christensen, Center for bæredygtig og grøn kemi, Institut for Kemi Den

Læs mere

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:

Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.

Læs mere

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit

Udholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens

Læs mere

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I

Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Skriftlig eksamen i Almen Kemi I Molekylær Biomedicin November 2005 Hjælpemidler tilladt: Lærebøger, undervisningsmateriale, opgavebesvarelser, noter, molekylbyggesæt, lommeregner og sædvanlige skrive-

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Integreret energisystem Elevvejledning

Integreret energisystem Elevvejledning Integreret energisystem Elevvejledning Baggrund Klodens klima påvirkes af mange faktorer. For at kunne erstatte energiforsyningen fra fossile brændsler som kul, olie og naturgas, skal der bruges vedvarende

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Ethanol kan brænde... 2 Gæringsprocessen på molekyle- niveau... 3 Fremstilling af alkohol vha. gæring... 4 Destillering... 5 Bestemmelse af alkoholprocent...

Læs mere

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter

Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Modul 3-4 Modul 3-4: Fremstilling af mini-raketter Det er måske lidt overraskende, men vand (H2O) er faktisk en meget energirig kemisk forbindelse. Teorien bag mini-raketten Vandmolekylerne hænger indbyrdes

Læs mere

energikilde Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder.

energikilde Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige over vores hoveder. Verdens bedste energikilde Læs forskernes bud: Sådan vil vi gemme solenergi til natten. Der er sol nok til alle Vi bruger mere og mere energi, men hvor skal den komme fra i fremtiden? Svaret hænger lige

Læs mere

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan.

katalysatorer f i g u r 1. Livets undfangelse på et celluært plan. Fra det øjeblik vi bliver undfanget i livmoderen til vi lukker øjnene for sidste gang, er livet baseret på katalyse. Livets undfangelse sker gennem en række komplicerede kemiske reaktioner og for at disse

Læs mere

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca.

Reaktionsmekanisme: 3Br 2 + 3H 2 O. 5Br - + BrO 3 - + 6H + Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig. ca. Reaktionsmekanisme: 5Br - + BrO 3 - + 6H + 3Br 2 + 3H 2 O Usandsynligt at alle 12 reaktantpartikler støder sammen samtidig ca. 10 23 partikler Reaktionen foregår i flere trin Eksperimentel erfaring: Max.

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch.

Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Opgave 1 Angiv alle C- og H-atomer i whiskyacton Jeg skal i denne opgave alle C- og H-atomer i whiskyacton. Dette gøre jeg ved hjælp af chemsketch. Carbon og hydrogenatomer er angivet i følgende struktur

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni, 2013 Skive

Læs mere

Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller

Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller Introduktion til højtemperatur PEM brændselsceller Basale principper, kort historik, DTU-aktiviteter Energy and Materials Science Group Kemitorvet 207 DK-2800 Lyngby Denmark Jens Oluf Jensen Qingfeng Li

Læs mere

Brint og brændselsceller

Brint og brændselsceller Brint og brændselsceller 104 105 Af lektor Jens Oluf Jensen, lektor Qingfeng Li og professor Niels J. Bjerrum Vores energisystemer er i dag helt overvejende baseret på fossile brændsler som olie, gas og

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum

Colostrum FAQ. Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum Colostrum FAQ Hyppig stillede spørgsmål vedr. Colostrum 1 Indhold 1. Hvad er Colostrum?... 3 2. Fra hvilket dyr udvindes Colostrum?... 3 3. Hvad sker der med kalvene?... 3 4. Hvorfor er Colostrum fra køer

Læs mere