Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles. Årsrapport 2003 Luxembourg

Transkript

1 Den kgl. Danske Ambassade Maj 2004 Bruxelles Årsrapport 2003 Luxembourg

2 Statskonsulent Anders Buch Kristensen

3 1. Den samfundsøkonomiske udvikling i Luxembourg Luxembourg har indbyggere på et areal på 2586 km2, hvoraf 89 pct. udnyttes til jordbrug. Økonomien er meget stærk, og indkomsten pr indbygger er med euro den højeste i EU. Der er overskud på de offentlige budgetter og på betalingsbalancen, ingen udlandsgæld og den offentlige interne gæld var kun på 2 pct. af BNP. Hele overskuddet på betalingsbalancen stammer fra den finansielle sektor, idet der var et stigende underskud i varehandelen. Realvæksten i BNP var på 1,2 pct. og inflationen var på 2 pct. Arbejdsløsheden steg til 3,8 pct. Udover Luxembourgs egen arbejdsstyrke på (hvoraf ikke havde luxembourgsk statsborgerskab) arbejder fra nabolandene i Luxembourg. Den blomstrende økonomi i Luxembourg skyldes især service sektoren (banker), handel og andre serviceerhverv. Landbruget beskæftiger med kun 1,4 pct. af den erhvervsaktive befolkning, men indtjener kun 0,64 pct. af BNP. 1. Landbrugspolitik I Luxembourg er den landbrugspolitiske diskussion stadig positiv overfor landbruget. Regeringen har et stort flertal, og generelt omtales landbruget ikke meget i pressen eller i Radio/TV. Regeringen har i 2003 ydet euro pr bedrift i statsstøtte (især tørkehjælp, 6 mill euro, og erstatning for vildsvinepest, 2 mill euro) udover EU støtten på i alt 25 mill euro. Landbruget klager over at Landbrugsministeriet gennemfører EU's beslutning om at stoppe for betaling af halvdelen af udgifterne til BSE tests. Vedrørende reformen er landbruget og regeringen enige om en hybridmodel tæt på den danske med gennemførelse i Der ønskes kun omsætning af præmierettigheder via staten, og man har et uløst problem med drift af jord i nabolande. I Luxembourg er over halvdelen af landbrugsarealet græs, og husdyrtætheden er under normen i nitratdirektivet, hvoraf de første trin er gennemført. Det vigtigste krav til landbruget er forbud mod udbringning af gylle på frosne eller snedækkede marker. Handlingsplanen omfatter bl.a. 60 pct. støtte til biogasanlæg, der regnes med 1000 nye anlæg. Kommissionen har imidlertid ikke godkendt Luxembourgs handlingsplan og har vundet domstolssagen mod Luxembourg.

4 I 2004 er startet 2. runde af retssagen, hvor Luxembourg kræves idømt dagbøder indtil Kommissionen godkender deres foranstaltninger. Både landbruget og regeringen er fanatiske tilhængere af multifunktionalitet, der anses at kunne sikre opretholdelse af de nuværende EU- og nationale støtteordninger til landbruget. Tilsvarende ses WTO som hovedfjenden. Luxembourgske regering og erhverv er principielt imod GMOer og vil stemme imod alle forslag om godkendelser; man arbejder for at få Luxembourg som GMO fri zone. 2. Den økonomiske situation i landbruget Værdien af Luxembourgs landbrugsproduktion var i 2003 på 248 mill euro, et fald på 0,5 pct. Oksekødsmarkedet blev forbedret, men der var fald i priserne for mælk og svin og tab ved tørke. De variable omkostninger steg med 4 pct. Der var imidlertid et fald i beskæftigede på 3,4 pct. og en kraftig stigning i støtte (tørkehjælp og øget EU støtte). De 3360 familiebeskæftigede på 2450 landbrugsbedrifter med ha fik derfor en stigning i realindkomsten pr beskæftiget på 0,5 pct. Arbejdsindkomsten pr beskæftiget blev euro en stigning på 2 pct, men med store forskelle; fald for svine- og mælkeproducenter og stigning for planteavlere og oksekødsproducenter. Udover de 3359 familiebeskæftigede er der 600 ansatte på landbrugsbedrifterne. 3. Produktion og forarbejdning Den gennemsnitlige brugsstørrelse for de 1800 heltids landbrugsbedrifter er 62 ha. Den vigtigste produktion i Luxembourg er mælk (45 pct. af den samlede produktionsværdi fra 40,500 malkekøer) hvor et andelsmejeri, LUXLAIT har 54 pct. af produktionen og ca 50 pct. af hjemmemarkedet. Mejerierne i Luxembourg eksporterer godt halvdelen af produktionen, især til nabolandene: Belgien Tyskland og Frankrig.

5 Den næststørste produktionsgren er kød (især oksekød af malkeracer, men der er dog 1200 ammekobedrifter med gns 40 ammekøer); af den samlede produktion på t pr år slagtes t på andelsvirksomheden AGROCENTER, t slagtes på 3 andre slagterier, t af lokale slagtere og t eksporteres levende. Der produceres kun svin, hvoraf de slagtes i Luxembourg. De fire slagterier i Luxembourg har store økonomiske problemer og står i fare for lukning. Staten overvejer EU projektstøtte til modernisering og samling i et slagteri. Endelig er vinavl af væsentlig betydning. Luxembourg er 85 pct. selvforsynende med vin, denne andel er faldende. Udover LUXLAIT og AGROCENTER ejer landboforeningerne via CEPAL S.A. grovvareselskaber, møller, banker, konsulentvirksomhed, edb og en række forarbejdningsvirksomheder indenfor kød, cerealier, is og vin. I disse andre virksomheder er der ikke andelshavere, men bestyrelser fra landboforeningerne. 4. Fødevareforbrug og detailhandelstruktur I Luxembourg er man meget loyale mod nationale produkter, og det er vanskeligt at komme ind på dette marked, hvor der er et meget stort udbud med stærk konkurrence i de store supermarkeder. Markedet er reelt større end de , der bor i Luxembourg, idet pendlere og op mod grænsehandlere regelmæssigt køber ind i Luxembourg, hvor priserne er lavere blandt andet på grund af den lave moms Selv om det luxembourgske marked er vanskeligere at trænge ind på, findes der udenlandske kæder som ALDI, AUCHAN og Match med centralt indkøb fra Tyskland, Frankrig eller Belgien.

6 5. Luxembourgs udenrigshandel og samhandel med Danmark I tabel 1 er vist Luxembourg udenrigshandel med Danmark. Man er under 50 pct. selvforsynende og der er nettoimport af alle fødevarer. Selv om Luxembourgs samhandel med Danmark er voksende, er den med ca 50 mill kr uden betydning. Danmark har overskud i samhandelen med levnedsmidler. De vigtigste danske fødevarer eksporteret til Luxembourg er fisk, korn og øl. Det er vanskeligt at finde danske fødevarer i almindelige butikker; de største supermarkeder har dansk øl, fiskekonserves og enkelte oste. I en specialforretning især henvendt til den danske koloni på 2000 personer kan man dog få de fleste danske fødevarer. Selv om markedet er forholdsvis lille og loyaliteten stor mod nationale mærker, burde markedsandelen være højere: for produkter fra landbrug og fisk i alt importeres kun 0,3 pct. fra Danmark. Forklaringen på det ringe salg er formentlig, at danske eksportører ikke finder det umagen værd at gøre en indsats for at opbygge en afsætning til Luxembourg. Udover øl, kød, fisk og ost burde der kunne afsættes forarbejdede fødevarer ( kager, konfiture, dybfrost, færdigretter og cerealier) Tabel 1 Luxembourgs samhandel med andre lande (incl medlemslande) Produkt 1000 euro Eksport Import Levende dyr Kød Mejeriprodukter og æg Fisk Korn og kornprodukter Grønt og frugt Sukker og sukkervarer Kaffe the, kakao og krydderier Foder Forarbejdede fødevarer I alt landbrugsprodukter og fisk I alt alle varer