Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomien i landbrugets produktionsgrene"

Transkript

1 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012

2 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2012 Economics of Agricultural activities 2012

3 Økonomien i landbrugets produktionsgrene Udgivet af Danmarks Statistik December 2013 Oplag: 60 Printet hos PRinfoParitas Foto forside: Imageselect Papirudgave Pris 55 kr. Kan købes på eller hos / Tlf ISBN ISSN Pdf-udgave Kan hentes gratis på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf E-post: Signaturforklaring - Nul 0 Mindre end 0,5 af den anvendte enhed 0,0 Mindre end 0,05 af den anvendte enhed Tal kan efter sagens natur ikke forekomme.. Oplysning for usikker, giver ingen mening eller udeladt af diskretionshensyn Oplysning foreligger ikke Vandret eller lodret streg markerer databrud i en tidsserie. Oplysningerne fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige Som følge af afrunding kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen Symbols - Nil or less than half the final digit shown 0 Less than 0,5 than the final digit show 0,0 Less than 0,05 than the final digit show Not applicable.. Available information not conclusive or not disclosable Data not available Horizontal or vertical line indicates break in series, which means that data before and after break in series are not fully comparable Due to rounding, the figures given for individual items do not necessarily add up to the corresponding totals shown. Danmarks Statistik 2013 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

4 Forord I 2012 var der betydelig fremgang i nettooverskuddet for vigtige produktionsgrene i dansk landbrug som hvede, konventionelt malkekvæg og pelsdyr. Der var fortsat en anstrengt økonomi i produktion af slagtekalve selv for de største bedrifter, hvor situationen blev forværret af et delvist bortfald af handyrpræmier. I statistikken er der fra 2012 indarbejdet miljøtilskud som en del af produktionsværdien. For økologisk kornproduktion har det givet et positivt bidrag på 876 kr. pr. ha. Statistikken er baseret på en stikprøve omfattende regnskaber, der repræsenterer en population på landbrug og gartnerier med et arbejdsforbrug svarende til mindst 1 årsværk. Statistikken er resultatet af et samarbejde mellem Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet, der har beregnet nøgletal til fordeling af regnskabsposter på produktionsgrene, og kontor for Fødevareerhverv i Danmarks Statistik, som har bearbejdet regnskabsdataene. Arbejdet er koordineret af chefkonsulent Henrik Bolding Pedersen. På findes data for en række grupperinger af regnskabsmaterialet. Danmarks Statistik, december 2013 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Henrik Bolding Pedersen, chefkonsulent

5 Preface In 2012 there was significant growth in total profit at important branches of production in Danish agriculture as wheat, conventional dairy cattle and furred animals. There was a continued strained economy in the production of veal calves, even for the largest farms, which were exacerbated by a partial loss of male cattle premium. Environmental subsidies are incorporated in the statistics from 2012 as part of the production value, which for organic grain production means DKK 876 per ha. This Statistic for Agricultural Activities is based on a sample of 1,684 agricultural accounts, which represents a total population of 12,406 Danish agricultural holdings with a labour input of more than 1 AWU. This statistic is a result of cooperation between Institute of Food and Resource Economics, University of Copenhagen, who have calculated key figures to distribute costs, and office for Food Industries at Statistics Denmark who have elaborated the accounting material. The work has been coordinated by chief adviser Henrik Bolding Pedersen, Statistics Denmark. Statbank Denmark, has data for different groupings of the material. Statistics Denmark, december 2013 Jørgen Elmeskov, National Statistician Henrik Bolding Pedersen, Chief Adviser

6 Indholdsfortegnelse Produktionsgrenenes økonomi Tabel 1. Kornafgrøder Tabel 2. Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Tabel 3. Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Tabel 4. Andre salgsafgrøder II Tabel 5. Grovfoder Tabel 6. Malkekvæg efter besætningsstørrelse Tabel 7. Malkekvæg efter race Tabel 8. Ammekøer og opdræt Tabel 9. Slagtekalve Tabel 10. Svin Tabel 11. Søer med smågrise (konventionelle) Tabel 12. Smågrise, 30 kg (konventionelle) Tabel 13. Slagtesvin (konventionelle) Tabel 14. Høns, slagtekyllinger og pelsdyr (konventionelle) Grundmateriale og beregningsmetoder Ordforklaring English summary... 47

7

8 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 7 Produktionsgrenenes økonomi 2012 Produktionsgrenenes økonomi afspejler regnskaberne for Produktionsgrene med planteavl måles på resultatet jordrente, der afspejler afkastet til forrentning af jorden. Produktionsgrene med husdyr måles på resultatet lønningsevne, der afspejler afkastet til aflønning af arbejdsindsatsen. Det er således tilstræbt at vise restaflønningen af den mest knappe ressource, der er jordkapital for planteavlen og arbejde i husdyrproduktionen. I resultatmålet jordrente indgår som hovedregel ikke den afkoblede landbrugsstøtte i form af enkeltbetaling. Enkeltbetalingen varierer afhængig af den enkelte bedrifts historiske produktion. Hvis der således i en referenceperiode har været fx kvæg på bedriften, så er enkeltbetalingen højere. I 2012 var basissatsen kr. pr. ha. Denne støtte er med til at finansiere bedrifternes jordkapital og skal derfor ses i sammenhæng med de beregnede jordrenter. Der ydes en del støtte, der kompenserer for valg af mere miljøskånsom dyrkningsmetode. Det drejer sig om tilskudsordninger under landdistriktsprogrammet, men også særlig miljøstøtte under enkeltbetalingsordningen. Disse støtteordninger er fra 2012 medregnet i produktionsværdien, og har især betydning for bedrifter med økologisk produktion. Korn Højere høstudbytte i 2012 for konventionelt korn Høstudbyttet for konventionelt korn steg med 3 hkg pr. hektar i forhold til 2011 til 65 hkg i gennemsnit. Udbyttet er et udtryk for konventionelle bedrifter med et kornareal på 104 ha i gennemsnit. Hvede er den største afgrøde i den konventionelle kornproduktion og den afgrøde med det største ha-udbytte. For hvede steg ha-udbyttet til 75 hkg pr. ha, hvor det i 2011 var 66 hkg. For andre konventionelt dyrkede kornarter som vårbyg, vinterbyg, havre, rug og triticale var arealudbytterne med hkg pr ha mindre end for hvede. Uændret udbytte for økologisk korn For økologiske bedrifter, hvor kornarealet i gennemsnit var på 64 ha, opnåedes et høstudbytte på 39 hkg pr. ha, hvilket var det samme som i De økologiske bedrifter indgår i statistikken med et begrænset antal, hvorfor der ikke kan analyseres på opdeling af kornarter.

9 8 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 1 Korn, høstudbytte Hkg pr. ha Høstudbytte konventionelt korn Høstudbytte økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. 27 pct. større produktionsværdi for konventionelt korn Miljøtilskud på knap 900 kr. pr. ha for økologisk korn Figur 2 Prisen på konventionelt korn steg med 22 pct. til 166 kr. pr. hkg, mens prisen på økologisk korn steg med 4 pct. til 225 kr. pr. hkg. Prisstigningen for konventionelt korn betød sammen med udbyttefremgangen, at produktionsværdien pr. ha steg med hele 27 pct. til kr. mod kr. i For økologisk korn betød prisstigningen, at produktionsværdien steg til kr. pr. ha mod kr. i Miljøtilskud, hvorunder de vigtigste ordninger i 2012 var miljøbetinget støtte, støtte til ekstensivt landbrug og omlægning til økologisk produktion, udgjorde 876 kr. af ændringen for økologisk korn fra 2011 til Miljøtilskud er indregnet i produktionsværdien fra 2012, men ikke i tidligere år. Til sammenligning modtog konventionelt korn i gennemsnit blot 19 kr. pr. ha i miljøtilskud. Kornpriser Kr. pr. hkg Økologisk korn Konventionelt korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken.

10 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 9 Arbejdsindsatsen afhængig af kornarealet Arbejdsindsatsen er som omkostningsposterne fordelt ved hjælp af nøgletal, der primært er fastsat ud fra regnskaberne. Arbejdsindsatsen bliver mindre pr. ha, når arealet med den enkelte afgrøde bliver større, idet der er regnet med en startomkostning hver gang, der påbegyndes en ny produktionsgren. Det betyder for konventionelt korn, at arbejdsindsatsen var mindst med 9,5 timer pr. ha for hvede, hvor det gennemsnitlige areal var 65 ha, efterfulgt af vårbyg, hvor der var et areal på 46 ha og et arbejdsforbrug på 10,1 timer pr. ha. Endelig var arealet for produktionsgrenene vinterbyg samt rug og triticale på henholdsvis 23 og 25 ha, hvilket resulterede i et arbejdsforbrug på 12,7 og 12,1 timer pr. ha. For økologisk korn var arbejdsindsatsen 12,8 timer pr. ha, men på basis af et kornareal på 64 ha. De variable omkostninger ved kornproduktionen er relativt ens kornarterne imellem, men dog størst for hvede, hvor der anvendes mere gødning og flere kemikalier. Omkostningerne er tilsvarende mindre for økologisk korn netop som følge af manglende anvendelse af kemikalier og mindre omkostning til gødning. Overskud og omkostninger pr. ton hvede Figur 3 Konventionel hvede gav i 2012 en samlet produktionsværdi på knap kr. pr. ton, hvoraf hovedparten af værdien består af kerne og en mindre del af halm og miljøtilskud. De samlede omkostninger pr. ton udgjorde godt kr., hvilket var mindre end i de foregående to år, hvorefter der var et nettooverskud (eller jordrente) på 462 kr. pr. ton, se figur 3, hvor forskellen mellem kurve og søjle svarer til overskuddet i de enkelte år. Overskuddet var betydelig større end de foregående fire år. Hvede, produktionsværdi og omkostninger Kr. pr. ton Produktionsværdi pr. ton Faste omkostninger, fx ejendomsskat og forsikringer Arbejde og vedligeholdelse Energi og maskinstation mv. Kilde: Beregninger på tabel 1 og Statistikbanken. Højest dækningsbidrag i konventionel hvede Dækningsbidrag I efter de variable omkostninger var i 2012 bedst for konventionel hvede med kr. pr. ha. For økologisk korn var dækningsbidrag I på niveau med konventionel vinterbyg, rug og triticale med ca kr. pr. ha, mens dækningsbidrag I for vårbyg

11 10 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene samt havre og blandsæd var lavere med henholdsvis kr. og kr., se tabel 1 og figur 4. Figur 4 Korn, dækningsbidrag I Kr. pr. ha Konventionelt korn Økologisk korn Kilde: Tabel 1 og Statistikbanken. Positiv jordrente for korn på nær havre og blandsæd Miljøtilskud gav positiv jordrente for økologer Figur 5 Jordrenten, som er det endelig resultatmål, blev i 2012 positiv for korn på nær havre og blandsæd. Konventionel hvede præsterede med kr. pr. ha sammen med konventionel rug og triticale med kr. pr. ha de højeste jordrenter. For konventionel vårbyg og vinterbyg var jordrenten henholdsvis 173 og 416 kr. pr. ha, mens jordrenten var negativ med kr. for havre og blandsæd. Endelig var jordrenten positiv med 959 kr. pr. ha for økologisk korn. Miljøtilskud indgår fra 2012 og svarer med 876 kr. pr. ha til det meste af jordrenten ved økologisk korndyrkning. Korn, jordrente Arealgrupper for konventionelle bedrifter og økologisk korn i alt Kr. pr. ha Kilde: Tabel 1 og ha ha ha ha +250 ha Konv. korn i alt Økologisk korn i alt

12 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 11 Jordrenten suppleres med enkeltbetaling Tydelig sammenhæng mellem kornareal og jordrente For alle afgrøder gælder, at jordrenten viser det direkte økonomiske afkast af årets produktion, men dette suppleres med et beløb pr. ha via enkeltbetalingsordningen. Som i de foregående år ses en tydelig sammenhæng mellem dyrket areal med korn og jordrenten. For konventionelle bedrifter med korn steg jordrenten fra kr. pr. ha for bedrifter med under 20 ha med korn til kr. pr. ha for bedrifter med mindst 250 ha med korn. Det skyldes en højere produktionsværdi som følge af højere udbytte pr. ha, men også lavere omkostninger II (arbejde og omkostninger til inventar) og lavere omkostninger III (faste omkostninger), se også tabel 2. Andre salgsafgrøder Positiv jordrente for raps og sukkerroer Figur 6 For raps steg udbyttet 4 hkg til 37 hkg pr. ha, mens prisen samtidig steg 14 pct. til 347 kr. pr. hkg. Det betød, at jordrenten steg til 883 kr. pr. ha efter tre år med negativ jordrente, se figur 6. For sukkerroer blev jordrenten kr. pr. ha. I perioden har det hvert år været en positiv jordrente ved dyrkning af sukkerroer. Raps og sukkerroer, jordrente Kr. pr. ha Raps Sukkerroer Kilde: Tabel 3 og Statistikbanken Tilskud til industrikartofler afkoblet i 2012 Højere jordrente for kartofler I 2012 blev direkte støtte til produktion af industrikartofler afkoblet til et tillæg til enkeltbetalingen. Det betyder, at der fra 2012 ikke længere er et tilskud i produktionsværdien. I 2012 blev jordrenten kr. pr. ha, hvilket var ca kr. bedre end i Årsagen findes i prisen, der steg med 16 kr. til 55 kr. pr. hkg og lidt lavere samlede omkostninger pr. ha. For konventionelle spisekartofler steg prisen med 27 kr. til 167 kr. pr. hkg i forhold til 2011, mens udbyttet faldt 25 hkg til 304 hkg pr. ha. Det betød, at produktionsværdien steg med kr. til kr. pr. ha. Omkostningerne var samtidig på samme niveau som året før, og

13 12 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene stigningen i produktionsværdien slog dermed igennem på jordrenten, der steg til godt kr. pr. ha. Lavere produktionsværdi og jordrente for økologiske kartofler Både udbytte, produktionsværdi og jordrente var lavere for økologiske spisekartofler. Udbyttet pr. ha steg til 240 hkg pr. ha eller knap 80 pct. af udbyttet for konventionelle kartofler. Jordrenten steg til kr. eller ca kr. mindre pr. ha i forhold til konventionelle spisekartofler, se figur 7. Figur 7 Kartofler, jordrente Kr. pr. ha Industrikartofler Kartofler Kartofler, økologiske Kilde: Tabel 3 og 4 samt Statistikbanken. Negativ jordrente for grøntsager Arbejde en betydelig del af de samlede omkostninger For grøntsager faldt jordrenten for både konventionelle og for økologiske bedrifter. Produktionsværdien udgjorde ca kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og ca kr. for økologiske grøntsager. De samlede omkostninger udgjorde imidlertid henholdsvis ca kr. pr. ha og kr. pr. ha, hvilket gav en negativ jordrente på kr. pr. ha for konventionelle grøntsager og kr. pr. ha for økologiske grøntsager, se figur 8. Arbejdskraft, herunder brugerens egen indsats, er en betydelig del af de samlede omkostninger. For konventionelle bedrifter udgør arbejde ca. 1/3 af de samlede omkostninger, mens arbejde for de økologiske bedrifter udgør ca. 45 pct. Resultatet kan også omregnes til en mulig aflønning af den samlede arbejdskraft, både brugerens egen og ansatte, på 136 kr. pr. time for de konventionelle og 95 kr. pr. time for de økologiske grøntsager, se tabel 4.

14 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 13 Figur 8 Grøntsager, jordrente Kr. pr. ha Grøntsager Grøntsager, økologiske Kilde: Tabel 4 og Statistikbanken. Grovfoder Højt FE-udbytte i majs Oversigtstabel 1 Udbytte og omkostninger pr. ha er normalt væsentlig højere i majs end for helsæd og græs i omdrift, både i konventionel og økologisk produktion. Økonomien i grovfoderproduktion, pr. ha Konventionel Økologisk Majs Helsæd Græs Majs Helsæd Græs Høstudbytte, FE Arbejdsindsats, timer 9,9 14,9 10,0 11,4 11,8 9,3 kr. pr. ha Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Omkostninger i alt inkl. jordomkostning Omkostning pr. FE. 1,96 2,16 1,50 2,20 2,21 1,70 Kilde: Tabel 5. Lavere udbytte i majs gav højere omkostning pr. FE I 2012 var udbyttet for majs til ensilering med FE pr. ha imidlertid 14 pct. mindre end året før. Den beregnede omkostning for konventionel majs blev herefter 1,96 kr. pr. FE mod 1,50 kr. for græs og 2,16 kr. for helsæd. For økologisk grovfoder var der en tilsvarende

15 14 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene nedgang i udbyttet og omkostningen pr. FE i majs blev beregnet til 2,20 kr. og 1,70 pr. FE i græs, mens omkostningen for helsæd er beregnet til 2,21 kr. pr. FE. Malkekvæg Lavere mælkepris i 2012 I 2012 faldt mælkeprisen med 8 kr. til 253 kr. pr. 100 kg for konventionelle og med 12 kr. til 297 kr. pr. 100 kg for økologiske producenter i gennemsnit. Ydelsen pr. ko var med kg pr. ko for de konventionelle og kg pr. ko for økologiske 3 pct. højere end året før. Pris- og mængdeændringerne betød en fremgang på 1 pct. i produktionsværdien pr. konventionel malkeko til kr., mens produktionsværdien pr. økologisk ko faldt med 1 pct. til kr. Højere nettooverskud for konventionelle malkekøer Figur 9 Omkostningerne i alt faldt med 922 kr. til kr. pr. ko for de konventionelle bedrifter. Det betød et positivt nettooverskud pr. ko på kr. pr. ko mod 505 kr. året før. Udover den mindre fremgang i produktionsværdien bidrog især et fald i de faste omkostninger (Omkostninger III) på 553 kr. pr. ko. Når nettooverskuddet omregnes til lønningsevne pr. anvendt arbejdstime svarede resultatet til en aflønning på 261 kr. i timen. Malkekvæg, nettooverskud Kr. pr. ko Malkekøer, i alt Malkekøer, i alt, økologisk Kilde: Tabel 6 og Statistikbanken. Overskuddet ved Mælkeproduktion lavest for økologi for første gang i fem år Derimod faldt nettooverskuddet pr. økologisk malkeko med 535 kr. til 753 kr. i gennemsnit. Dermed var nettooverskuddet pr. malkeko for første gang i fem år mindre ved økologisk end ved konventionel produktion, se figur 9. Samtidig med førnævnte nedgang i produktionsværdien, så steg de samlede produktionsomkostninger med 368 kr. til kr. pr. ko for økologerne. Overskuddet omregnet til lønningsevne svarede til 209 kr. pr. time.

16 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 15 Grundlaget for arbejdsforbruget i Produktionsgrenene er bedriftens samlede arbejdsforbrug Bedrifter med mere end 200 køer har næsten halvdelen af ko-bestanden Jersey-køer gav dårligere resultat i 2012 Oversigtstabel 2 Arbejdsforbruget er i regnskabsstatistikken opgjort for hele bedriften og i statistikken for produktionsgrene fordelt mellem de enkelte aktiviteter. For malkekøer spiller stald- og malkesystemer betydeligt ind på arbejdsforbruget, og på de store besætninger er arbejdsbesparende teknologi som malkerobotter mere udbredt. Udover selve arbejdet med køerne hører også arbejde med opdræt og foderproduktion på ca. 1 ha pr. ko til en malkekvægbesætning. Opdræt og grovfoderproduktion er opgjort som særlige produktionsgrene. Bedrifterne er i tabel 6 og 7 opdelt efter besætningsstørrelse eller race og efter konventionel eller økologisk driftsform. 910 bedrifter ud af med mælkekvæg har mere end 200 køer, men råder over 48 pct. af det samlede antal malkekøer på knap stk. Når der ses på racesammensætninger er ca. 10 pct. med Jersey-køer, mens resten benævnes som stor race. I tabel 7 er vist resultater efter race. I 2012 opnåede bedrifter med Jersey-køer generelt dårligere resultater. Økonomien ved malkekvæg, pr. årsko Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer U U Årsdyr, antal Mælk, kg EKM per ko Pris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. ko... 24, 1 18, 8 17, 8 22, 9 18, 2 15, 5 kr. pr. årsko Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 6 og 7. Den højeste gennemsnitlige lønningsevne pr. ko blev i 2012 opnået i konventionelle besætninger med mere end 200 malkekøer med kr., mens den laveste lønningsevne på kr. pr. ko fandtes for økologiske malkekvægbedrifter med under 100 køer. Bedre lønningsevne pr. time for store besætninger For både konventionelle og økologiske malkekvægbedrifter ses en klar sammenhæng mellem besætningsstørrelse og lønningsevne pr. time, hvor lønningsevnen er bedre for de store besætninger. Når lønningsevnen opgøres pr. arbejdstime for konventionelt malkekvæg, blev den

17 16 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene 261 kr. i 2012, varierende fra 171 kr. for bedrifter med under 100 køer til 296 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Tilsvarende blev lønningsevnen 209 kr. pr. arbejdstime for økologisk malkekvæg, varierende fra 108 kr. for bedrifter med under 100 køer til 246 kr. for bedrifter med mere end 200 køer. Variationen indikerer de størrelsesøkonomiske fordele i mælkeproduktionen. Figur 10 Malkekøer, lønningsevne 350 Kr. pr. time Konventionel Økologisk Kilde: Tabel køer køer +200 køer Slagtekalve Opdeling efter malkekøer og kødkvæg Priser på spædkalve Produktionsværdiens sammensætning for slagtekalve Reduktion i handyrpræmier fra 2012 Produktionen af slagtekalve er opdelt efter, om der er tale om slagtekalve fra en malkekvægbesætning, eller der er tale om slagtekalve fra kødkvæg/ammekøer. Datamaterialet er yderligere opdelt efter konventionel eller økologisk produktion. En del af slagtekalvene er baseret på indkøbte spædkalve, mens en anden del er overførte kalve fra koholdet. For internt overførte spædkalve af stor race er spædkalvene for 2012 prissat til 730 kr. for en 50 kg kalv, mens en tilsvarende kalv af økologisk oprindelse er prissat til 830 kr. Spædkalve efter kødkvæg er prissat til kr. I produktionsværdien indgår værdien af tilvækst i årets løb. Tilvæksten er sammensat af indtægt fra reelt solgte dyr og udviklingen i værdien af besætningen fra begyndelsen til slutningen af året. Værdisætningen af slagtedyr var pct. højere ved udgangen af 2012, hvilket har påvirket produktionsværdien positivt. Herudover indgår værdi af handyrpræmier og værdi af husdyrgødning i produktionsværdien. Ordningen med handyrpræmier er reduceret fra 2012, således at præmien pr. handyr var 447 kr. mod kr. i 2011 før fradrag og graduering. Præmien ydes til handyr med en slagtevægt på minimum 160 kg og der skal leveres mindst 5 handyr. Der kan ikke længere

18 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 17 opnås dobbelt præmie til stude. Præmiereduktionen slår igennem på produktionsværdi og nettooverskud i det omfang prisen på okse- og kalvekød ikke er steget tilsvarende. Slagtekalve gav underskud i 2012 Oversigtstabel 3 Resultatet fra slagtekalve var negativt i 2012, selvom prisen på oksekød steg med 10 pct. jf. Jordbrugets prisforhold 2012 og flere af grupperingerne med slagtekalve fremviste stigende salgspriser pr. kalv. Stigningen i de variable omkostninger, hovedsageligt foder, var imidlertid større og dækningsbidrag I blev negativt for alle grupperinger, se figur 11. Dækningsbidrag I var højest for gruppen Slagtekalve efter malkekøer med -154 kr. pr. kalv, se oversigtstabel 3. Gruppen er med 147 producerede slagtekalve i gennemsnit karakteriseret ved at have et noget større produktionsomfang end de øvrige. Økonomien ved slagtekalve, pr. produceret kalv Konventionel, kalve fra Økologisk, kalve fra Malkekøer Kødkvæg Malkekøer Kødkvæg Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv. 2, 8 4, 5 9,0 11,0 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Tabel 9. Den højere produktionsværdi for slagtekalve fra kødkvæg er også ledsaget af højere omkostninger. Især er foderudgiften højere, hvilket bl.a. skyldes, at der er indregnet en foderomkostning for den råmælk som ammekoen leverer. Mælken er tilsvarende regnet med i produktions-værdien for produktionsgrenen ammekøer. For et samlet overblik over økonomien i kødkvæg kan henvises til tabel 9, hvor økonomien ved en såkaldt kødproducerende enhed, bestående af 1 ammeko, 0,9 opdræt og 0,47 slagtekalv, er vist.

19 18 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Figur 11 Slagtekalve, dækningsbidrag I Kr Konventionel slagtekalv fra malkekøer Økologisk slagtekalv fra malkekøer Konventionel slagtekalv fra ammekøer Økologisk slagtekalv fra ammekøer Kilde: Tabel 9. De bedrifter der har slagtekalve efter malkekøer er flest, størst og har relativ bedst økonomi i produktionen. I oversigtstabel 4 er tallene på denne gruppe størrelsesopdelt. Oversigtstabel 4 Økonomien ved slagtekalve efter konventionelle malkekøer, pr. produceret kalv Antal producerede kalve Alle Population Stikprøve Producerede kalve, antal Salgspris, kr. pr. slagtekalv Arbejdstimer pr. produceret kalv 3,9 2,9 2,4 2,8 kr. pr. produceret slagtekalv Produktionsværdi Værditilvækst Husdyrgødning Handyrpræmie Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Kilde: Beregninger på grundlag af statistikmaterialet. Både bedrifter med malkekvæg og med slagtekvæg Der var bedrifter i 2012, hvor der blev produceret mere end 5 slagtekalve efter konventionelle malkekøer. For nogle af bedrifterne er produktionen sket i sammenhæng med mælkeproduktion, mens

20 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 19 produktionen for andre foregår på basis af indkøbte kalve. Hvis der var tale om overførsel af en spædkalv fra produktionsgrenen malkekvæg blev spædkalven prissat til 730 kr. for en kalv på 50 kg. Også store slagtekalveproducenter havde underskud i 2012 Der var ca. 150 bedrifter med mere end 400 producerede slagtekalve. De producerede i gennemsnit mindre kalve, idet salgsprisen var kr. pr. kalv mod kr. for bedrifter med under 100 producerede slagtekalve og kr. for bedrifter med producerede slagtekalve. Selvom både arbejdsforbrug og variable omkostninger også var lavere, så var dækningsbidrag I alligevel negativt i gennemsnit for selv de største slagtekalveproducenter i Svineproduktion Opdeling i tre produktionsgrene Interne overførselspriser Oversigtstabel 4 Svineproduktionen er opdelt i produktionsgrenene søer med smågrise (7 kg), 30 kg grise og slagtesvin for konventionelle bedrifter, der endvidere er størrelsesopdelt. For økologiske bedrifter er det kun muligt at vise tal for slagtesvin. Økonomien i produktionsgrenene for søer med smågrise og 30 kg grise er udover de eksterne salgspriser også afhængige af prissætningen af internt overførte dyr. I 2012 er internt overførte 7 kg grise prissat til 233 kr., mens 30 kg grise er prissat til henholdsvis 394 kr. for konventionelle og 889 kr. for økologiske. Økonomien ved svineproduktion, pr. årsso eller pr. 100 producerede smågrise/slagtesvin Konventionel Økologisk Årssøer med 7 kg smågrise 30 kg smågrise Slagte -svin Slagtesvin Salgspris, kr. pr. gris/slagtesvin Arbejdsindsats, timer pr. enhed 7,7 6,9 18,0 36,3 kr. pr. enhed Produktionsværdi Omkostninger I Dækningsbidrag I Omkostninger II og III Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne, kr. pr. time Anm.: Enheden er pr. årsso eller 100 producerede henholdsvis smågrise eller slagtesvin. Kilde: Tabel 10.

21 20 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Bedst økonomi i slagtesvin igen i 2012 Resultater for økologiske slagtesvin Mindre overskud i 2012 For produktionsgrenen med 7 kg smågrise var der et nettounderskud på 98 kr. pr. årsso, hvilket var 751 kr. bedre end i 2011, hvor underskuddet var 849 kr. For produktionsgrenen 30 kg smågrise var der et nettounderskud på 638 kr. pr. 100 producerede 30 kg grise, hvor underskuddet i 2011 var på 600 kr. Produktionsgrenen slagtesvin havde et nettooverskud i 2012 på kr. svarende til et overskud på 35 kr. pr. produceret slagtesvin. I 2011 var overskuddet på 38 kr. pr. produceret svin. Niveauet har været stabilt de seneste tre år efter underskud i g 2009, se figur 12. Der er offentliggjort resultater for økologiske slagtesvin for de seneste to år baseret på henholdsvis 14 bedrifter i 2011 og 16 bedrifter i Det er en høj andel af bedrifterne med økologiske svin, men givet den lille stikprøve skal resultaterne tages med et vist forbehold. I 2012 svarede overskuddet til 8 kr. for økologiske slagtesvin mod hele 169 kr. i 2011, se figur 12. Figur 12 Slagtesvin, nettooverskud, konventionelle og økologiske bedrifter Kr. pr. slagtesvin Øko slagtesvin 0-50 Konv. slagtesvin Anm.: For økologiske slagtesvin er det kun muligt at vise tal for 2011 og Kilde: Tabel 10 og Statistikbanken. Bedst lønningsevne for store svinebesætninger For produktionsgrenene med svin er i figurerne skitseret lønningsevnen pr. time afhængig af produktionsomfanget i gennemsnit af de fem år Der ses en klar sammenhæng mellem produktionens størrelse og lønningsevnen, hvor de større bedrifter har højere lønningsevne.

22 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 21 Figur 13 Slagtesvin, lønningsevne, gennemsnit Kr. pr. time slagtesvin slagtesvin slagtesvin Kilde: Tabel 13 og Statistikbanken. Store bedrifter med slagtesvin opnår bedre priser og har lavere foderomkostning pr. svin Gruppen med mindst producerede slagtesvin opnåede et nettooverskud på kr. pr. 100 slagtesvin svarende til 58 kr. pr. slagtesvin i Det var 4 kr. mere end i 2011 og 41 kr. mere end i gruppen med producerede slagtesvin, hvor nettooverskuddet var kr., se tabel 13. Næsten hele forskellen på 41 kr. stammer fra en 26 kr. højere opnået produktionsværdi pr. svin og 12 kr. fra lavere foderomkostning. Et tilsvarende billede tegner sig for producenterne af 30 kg grise, hvor gruppen med mindst producerede grise havde et nettooverskud pr. gris på -2 kr. i 2012, mens gruppen med producerede grise havde et nettooverskud på -25 kr. pr. gris, se tabel 12. Figur kg smågrise, lønningsevne, gennemsnit Kr. pr. time smågrise smågrise smågrise Kilde: Tabel 12 og Statistikbanken. Store sobesætninger mest effektive For produktionsgrenen søer med smågrise (7 kg) opnår bedrifter med mere end 500 årssøer både en højere produktionsværdi og har lavere

23 22 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene omkostninger pr. so. Prisen på de afsatte smågrise var 241 kr. i 2012, hvilket var 6 kr. højere end for nogen af de andre grupper i gennemsnit. Samtidig var de variable omkostninger I mindst 200 kr. lavere pr. so end for grupperne med færre søer. Alligevel var nettooverskuddet for bedrifter med mindst 500 søer blot 28 kr. pr. so i 2012, hvilket svarer til en beregnet lønningsevne på 167 kr. pr. time. Figur 15 Søer, lønningsevne, gennemsnit Kr. pr. time søer søer søer +500 søer Kilde: Tabel 11 og Statistikbanken. Andre husdyr Fjerkræproduktionen er opdelt i produktionsgrenene høns (æglæggende) og slagtekyllinger. Der er kun medtaget konventionel produktion. Større bedrifter med æglæggere Lidt lavere lønsomhed i slagtekyllinger For høns indgår 93 bedrifter med produktionsgrenen, hvor den gennemsnitlige størrelse er årshøner, hvilket er markant større bedrifter i stikprøven end i 2011, hvor den gennemsnitlige størrelse var årshøner. Produktionsværdien var med kr. pr. 100 årshøner lidt lavere i forhold til 2011, hvor produktionsværdien var Omkostningerne var også lidt lavere pr. 100 årshøner i 2012 og nettooverskuddet udgjorde herefter minus 140 kr. og resulterede i en lønningsevne pr. time på 152 kr. For slagtekyllinger indgår 161 bedrifter med produktionsgrenen, og produktionsomfanget var i gennemsnit producerede slagtekyllinger i 2012 mod producerede slagtekyllinger året før. Produktionsværdien faldt en anelse til kr. pr producerede kyllinger, samtidig med at der var en mindre stigning i de samlede omkostninger. Samlet set betød det, at nettooverskuddet faldt til 158 kr. i 2012 mod 453 kr. pr producerede slagtekyllinger i Lønningsevnen faldt til 232 kr. pr. time, se figur 16.

24 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 23 Nettooverskud på kr. pr. minktæve Figur 16 Endelig er produktionsgrenen pelsdyr opgjort pr. minktæve for bedrifter. Prisen på pelsskind steg med 27 pct. til 522 kr., og gav en næsten tilsvarende stigning i produktionsværdi til kr. pr. avlstæve, hvilket illustrerer, at hver pelstæve producerer godt 5 hvalpe pr. år, der bliver til pelsskind. Nettooverskuddet blev kr. pr. tæve eller et overskud på næsten halvdelen af produktionsværdien - og gav en lønningsevne på 924 kr. pr. time mod 683 kr. i Høns, slagtekyllinger og pelsdyr, lønningsevne Kr. pr. time Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kilde: Tabel 14.

25 24 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Lønningsevnen over tid I figur 17 er det sammenlignelige resultatmål, lønningsevne pr. forbrugt arbejdstime, sammenlignet for de vigtigste produktionsgrene for perioden Figur 17 Lønningsevne for de vigtigste produktionsgrene Hvede Vårbyg Korn, økologisk Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Kartofler Malkekøer Malkekøer, økologisk Søer med smågrise Slagtesvin Høns Slagtekyllinger Pelsdyr Kr. pr. arbejdstime Kilde: Statistikbanken.

26 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 25 Tabel 1 Kornafgrøder Cereals Konventionel Økologisk Hvede Vårbyg Vinterbyg Rug og triticale Havre og blandsæd 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 9,5 10,1 12,7 12,1 13,8 10,3 12,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time Korn i alt Korn i alt

27 26 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 2 Konventionelle bedrifter: Korn fordelt efter anvendt areal Conventional holdings: Cereals after used area Under Arealgrupper i ha Korn i alt 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha... 19,8 15,4 11,5 9,9 8,3 10,3 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Biprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

28 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 27 Tabel 3 Konventionelle bedrifter: Andre salgsafgrøder I Other crops I (conventional) Raps Sukkerroer Industrikartofler Græsfrø Ærter 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 11,9 18,9 38,0 11,8 16,8 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Rettigheder (produkttilknyttede) Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

29 28 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 4 Andre salgsafgrøder II Other cash crops II Konventionel Økologisk Frugt og bær Blomster i væksthus Grøntsager i væksthus Spisekartofler Grønsager Spisekartofler Grønsager 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 5 Høstudbytte, hkg pr. ha Produktpris, kr. pr. hkg Arbejdsindsats, timer pr. ha... 46,5 189,3 209,9 1,4 1,2 32,2 219,9 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastning, beholdning Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygninger Rentebelastning, grundforbedringer Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time Anm.: For produktionsgrenene Blomster i væksthus og Grøntsager i væksthus er data pr. m 2 væksthus.

30 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 29 Tabel 5 Grovfoder Roughage Konventionel Økologisk Majs Helsæd Roer Græs i omdrift Vedv. græs Majs Helsæd Græs i omdrift Vedv. græs 1 Antal bedrifter Stikprøve Areal, ha gnsn. pr. bedrift. average per holding 6 Høstudbytte, FE pr. ha Arbejdsindsats, timer pr. ha.... 9,9 14,9 28,5 10,0 7,8 11,4 11,8 9,3 5,7 kr. pr. ha. DKK per ha 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Inventar Bygninger Grundforbedringer Produktionsværdi i alt Hovedprodukt Miljøtilskud Omkostninger I Udsæd Gødning Kemikalier Energi Maskinstation Andre planteavlsomk Rentebelastn, beholdn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inv Dækningsbidrag II Omkostninger III Ejendomsskat Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Vedligeh. og afskr., grundforbedr Rentebelastning, bygn Rentebelastning, grundforbedr Omkostninger i alt Jordrente Jordomkostning Lønningsevne Lønningsevne, kr./time

31 30 - Økonomien i landbrugets produktionsgrene Tabel 6 Malkekvæg efter besætningsstørrelse Dairy cattle Konventionel, årskøer Økologisk, årskøer Under Alle Under Alle 1 Antal bedrifter Stikprøve Årsdyr, antal gnsn. pr. årsko. average per cow 8 Mælk, kg EKM pr. ko Mælkepris, kr. pr. 100 kg EKM Arbejdsindsats, timer pr. årsdyr... 24,1 18,8 17,8 18,9 22,9 18,2 15,5 17,6 kr. pr. årsko. DKK per cow 13 Landbrugsaktiver, primo Beholdninger Besætning Inventar Bygninger Mælkekvote Produktionsværdi i alt Hovedprodukt (mælk) Værdi af tilvækst Husdyrgødning Tilskud mv Omkostninger I Foder Halmstrøelse Dyrlæge og medicin Inseminering Andre husdyromkostninger Energi Maskinstation Rentebelastn., beholdn. og besætn Dækningsbidrag I Omkostninger II Arbejdsindsats Vedligeholdelse, inventar Afskrivning, inventar Rentebelastning, inventar Dækningsbidrag II Omkostninger III Energiafgift Forsikringer Diverse omkostninger Vedligeh. og afskr., bygninger Rentebelastning, bygninger Omkostninger i alt Nettooverskud Lønningsevne Lønningsevne, kr. pr. time

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2011 Economics of Agricultural activities 2011 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2011 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets produktionsgrene

Økonomien i landbrugets produktionsgrene Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Economics of Agricultural activities 2013 Økonomien i landbrugets produktionsgrene - 2013 Udgivet af Danmarks

Læs mere

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001

Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie B nr. 86 Økonomien i landbrugets driftsgrene 2001 Economics of Agricultural Enterprises 2001 København 2003 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen university of copenhagen University of Copenhagen Forslag til håndtering af gartnerne ved generering af nøgletal til Andersen, Johnny Michael Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer

Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Tabel 2. Planteavl. Resultater fra alle heltidsbrug på god jord, opdelt efter stigende areal med sukkerroer Antal 367 187 71 109 Antal_vejet 1.241 477 278 485 Landbrugsareal, ha 214 227 183 219 Antal årskøer

Læs mere

Driftsgrensanalyse med benchmarking

Driftsgrensanalyse med benchmarking med benchmarking Navn Adresse Lars Landmand Ejd. Nummer 0 Kapacitetsomkostninger -2.239-1.298 Ejeraflønning -62-447 Resultat af primær drift -144 217 Afkoblet EU støtte 507 356 Anden indtjening 5 27 Finansieringsomkostninger

Læs mere

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt

Dækningsbidrag. Kvæg. Korn. Korn Kvæg Svin Maskinstation Ufordelt I alt Dækningsbidrag side 39 A2630 Dækningsbidrag, (total) 100 Dækningsbidrag 50 0 Korn Maskinstation -50-100 Resultatopgørelse, 1.000 kr. Korn Maskinstation Ufordelt I alt Salgsafgrøder 23 23 Grovfoder 26 26

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 90 Antal_vejet 146 Landbrugsareal, ha 89 Antal årskøer 0 Antal årssøer 754 Antal

Læs mere

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk

Tabelsamling Resultat pr. kg mælk Tabelsamling - 2012 Resultat pr. kg mælk 4,00 Pr. kg mælk 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 0,27 0,15 0,34 0,36 0,28 0,45 0,30 0,29 0,29 0,37 0,43 0,29 0,25 0,31 0,38 0,49 0,28 0,22 0,39 0,38 0,45 0,32 0,23 0,42

Læs mere

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2013 1 / 12 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse det økonomiske resultatet for enkeltafgrøder og husdyrproduktioner. Dette

Læs mere

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015

Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 Statistikdokumentation for Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2015 1 / 13 1 Indledning Formålet med statistikken er at belyse det økonomiske resultat for enkeltafgrøder og husdyrproduktioner. Dette

Læs mere

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab

Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006. Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39. Internt regnskab Intern regnskab 2006 01.01.2006 31.12.2006 Arne Lægaard Arne Lægaard Ejendomsnr :20-39 Internt regnskab Indhold A2020 Produktionsomfang A2030 Analysegrundlag Produktionsgrundlag side 29 S03 A2020 Produktionsomfang

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle Deltid Heltid Antal 10.971 10.398 3.247 7.151 Antal_vejet 37.793 37.157 22.804 14.353 Landbrugsareal, ha 62 66 31 122 Antal årskøer

Læs mere

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital

Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital Tabel 3. Planteavl. Resultater fra heltidsbrug med planteavl, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkast til kapital 100-150 ha 150-250 ha Antal 266 54 53 305 61 61 Antal_vejet 764 114 122

Læs mere

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION

DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION DANSK LANDBRUGS DRIVHUSGASUDLEDNING OG PRODUKTION Hvilke landbrugsprodukter er årsag til drivhusgasudledningen i landbruget? Klimarådet 8. december 2016 Konklusion del 1: Hovedparten af drivhusgasudledningerne

Læs mere

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal

Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Tabel 1. Planteavl. Alle heltidsbrug med planteavl opdelt efter stigende landbrugsareal Antal 1.100 1.129 319 289 208 313 Antal_vejet 2.813 2.979 717 710 540 1.012 Landbrugsareal, ha 176 174 70 118 169

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Antal 10.398 9.910 3.021 6.889 Antal_vejet 37.157 34.890 20.888 14.002 Landbrugsareal, ha 66 70 31 128 Antal årskøer 14 15 1 37 Antal årssøer 30 32 0

Læs mere

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 2. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og slagtesvin, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Antal 725 145 145 145 145 145 Antal_vejet 1.296 265 262 269 243 257 Landbrugsareal,

Læs mere

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres.

4. Kvæg. Opgave 4.1. Besætningsforskydning. På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. 34 4. Kvæg Opgave 4.1. Besætningsforskydning På en kvægejendom skal årets besætningsforskydning beregnes, inden udbyttet kan opgøres. A) Beregn besætningsforskydningen på ejendommen ud fra tallene i nedenstående

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

Integrerede bedrifter

Integrerede bedrifter Integrerede bedrifter Samlet set er driftsresultatet 955.000 kr. dårligere i 2007 end i 2006, hvilket resulterer i et negativ driftsresultat. >> Lene Korsager Bruun og >> Sisse Villumsen Schlægelberger,

Læs mere

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso

Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Tabel 3b. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 30 kg. grise, opdelt efter antal grise pr. årsso Højeste Næsthøj. Middel Næstlav. Laveste Alle Gruppering grise/so grise/so grise/so

Læs mere

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital

Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på afkastandel til kapital Tabel 3. Malkekvæg. Resultater fra heltidsbrug med malkekvæg af stor race, opdelt på bedste- og dårligste femtedel målt på andel til kapital 50-100 årskøer 100-200 årskøer Alle Højeste Alle Højeste Antal

Læs mere

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg

Business Check ÆGPRODUKTION 2014. Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check ÆGPRODUKTION 2014 Med driftsgrensanalyser for konsumæg Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Driftsresultaterne var for slagtesvineproducenterne i 2008 i frit fald bl.a. som følge af kraftige stigninger i foderomkostninger og negative konjunkturer. >> Anders B. Hummelmose,

Læs mere

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016

AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 AFTALEGRUNDLAG BUDGET 2016 Kundenr. Navn: Adresse: Telefon: Biltelefon: Mail: Besøgsdato: Mål for besøgsdato: Medvirken af fagkonsulenter: Planteavl: Navn Svineavl: Navn Kvægavl: Navn Kopi af budget sendes

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Account Statistics for Organic Farming 2009 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2009 Udgivet af Danmarks

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin)

Forventede resultater for 2014. v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Forventede resultater for 2014 v. Økonomikonsulent Thomas Skovhus (kvæg) og Virksomhedsrådgiver Jørgen Cæsar (svin) Mælkeprisens udvikling 2013 Mælkepris øre/kg 450 400 350 300 250 200 150 4,9 10,3 15,4

Læs mere

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr.

Beregn udbytte i kg frø i alt og pr. ha samt udbyttet i kr. i alt og pr. ha. Mængde i kg Mængde pr. ha Udbytte i kr. Udbytte kr. 18 3. Planteavl Opgave 3.1. Udbytte i salgsafgrøder På svineejendommen Nygård er der et markbrug med 22 ha vinterraps, 41 ha vinterhvede og 47 ha vinterbyg. Der skal foretages beregninger på udbyttet i

Læs mere

Potentialet for økologisk planteavl

Potentialet for økologisk planteavl Potentialet for økologisk planteavl Forsker Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut Sammendrag I Danmark er der sandsynligvis nu balance imellem produktionen og forbruget af økologiske planteavlsprodukter.

Læs mere

Smågriseproducenterne

Smågriseproducenterne Smågriseproducenterne 2008 blev et katastrofeår for smågriseproducenterne som følge af en kombination af kraftigt stigende kapacitetsomkostninger, stigende afskrivninger og en næsten fordobling af finansieringsomkostningerne.

Læs mere

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen

Regnskabsresultater 2013. ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Regnskabsresultater 2013 ved driftsøkonomikonsulenterne Kenneth Lund Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme v. driftsøkonomikonsulent Kenneth Lund 2 bedrifter er udskiftet siden sidste år. Et bredt

Læs mere

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne?

Business Check Svin. Individuel benchmarking for svineproducenter. Formål. Hvor kommer data fra. Hvordan læses tabellerne? Business Check Svin Individuel benchmarking for svineproducenter Formål Business Check er en sammenligning af bedrifters økonomiske resultat bedrift for bedrift. Det er kun hoveddriftsgrenen, der sættes

Læs mere

10. Resultatopgørelse

10. Resultatopgørelse 87 10. Resultatopgørelse Opgave 10.1. Resultatopgørelse (I) En kvæglandmand har følgende produktionsgrene på sin ejendom: 218 SDM-årskøer. Dækningsbidrag pr. årsko 14.600 kr. 47 ha majs. Dækningsbidrag

Læs mere

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE

DÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form

Læs mere

Regnskabsresultater 2016

Regnskabsresultater 2016 Regnskabsresultater 2016 v/ driftsøkonomirådgivere Kenneth Lund og Jens Brixen Gennemgang af 15 svineejendomme 4 bedrifter er udskiftet siden sidste år. (næsten identiske) Et bredt udsnit af både store

Læs mere

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H.

Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. university of copenhagen University of Copenhagen Metode til vurdering af proportionalitet i relation til implementering af BAT teknologi Jacobsen, Brian H. Publication date: 2009 Document Version Også

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014

Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 2014 Den 24. februar 215 Landbrugets foreløbige økonomiske resultater 214 Landbrugets indkomst faldt markant gennem 214 på grund af store prisfald i andet halvår Stort fald i investeringerne i 214 langt under

Læs mere

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004

Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Fødevareøkonomisk Institut Serie H nr. 1 Regnskabsstatistik for Akvakultur 2004 Aquaculture Account Statistics 2004 København 2005 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal

Læs mere

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland

Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet pr. potteplantegartneri steg fra 231.000 kroner i 2013 til 368.000 kroner i 2014. Foto: Annemarie Bisgaard. Fremgang i væksthus tilbagegang på friland Driftsresultatet for heltidsgartnerierne

Læs mere

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg

DLBR Økonomi. Business Check. Ægproduktion 2013. med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion 2013 med driftsgrensanalyser for konsum æg og rugeæg DLBR Økonomi Business Check Ægproduktion Individuel benchmarking for ægproducenter Formål Business Check kan

Læs mere

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER

DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER DRIFTSANALYSER 2013/2014 FORELØBIGE RESULTATER 2013/2014 2013/2014 Prognose Gnsn. Bedste ½ Antal ejendomme 41 21 Gens. størrelse, ha 528 637 Gens. høstudbytte korn, kg pr. ha 7.350 7.293 7.698 Arealfordeling

Læs mere

Økonomiske resultater for 2016

Økonomiske resultater for 2016 Titel om emnet lorem ipsom larum versus del V Udbyttet af præsentationen Aulum 15. marts og Billund 16. marts, 2017 v. Bjarke Poulsen, Økonomi & Strategi Økonomiske resultater for 2016 Mælkeproduktion

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 6 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2001 Account Statistics for organic farming 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid

Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Tabel 1. Alle bedrifter, opdelt på heltid og deltid Gruppering Alle Alle deltid heltid År 2008 2009 2009 2009 Antal 9.573 7.886 2.072 5.814 Antal vejet 33.822 31.886 18.971 12.914 Landbrugsareal, ha 72

Læs mere

Regnskabsstatistik for landbrug 2009

Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Accounts Statistics for Agriculture 2009 Regnskabsstatistik for landbrug 2009 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2010 Oplag:

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 28 Gartneriregnskabsstatistik 2007 Horticultural Account Statistics 2007 København 2008 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Fødevareøkonomisk Institut Serie G nr. 8 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2003 Account Statistics for organic farming 2003 København 2004 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Københavns Universitet. Konsekvenser af afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Konsekvenser af afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Konsekvenser af afkobling af handyrpræmien Andersen, Johnny Michael Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published

Læs mere

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011

REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 REGNSKABSSTATISTIK FOR JORDBRUG 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Accounts Statistics for Agriculture 2011 Regnskabsstatistik for jordbrug 2011 Udgivet af Danmarks Statistik Oktober 2012 Oplag

Læs mere

Rentabilitet i svineproduktion

Rentabilitet i svineproduktion Rentabilitet i svineproduktion > > Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion De bedste 33% af 30 kg smågriseproduktion producerede i 2013 1,2 flere grise pr. so end gennemsnittet, mens de også

Læs mere

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99. Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen Driftgrensøkonomi for økologisk jordbrug 1998/99 Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen SJFI Working Paper no. 5/2000 'ULIWVJUHQV NRQRPLIRU NRORJLVNMRUGEUXJ Arne Lauridsen, Ole Olsen og Svend Sørensen

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Regnskabsstatistik for jordbrug 2012 Accounts Statistics for Agriculture 2012 Rettet 13. november 2013, i forhold til oprindelig version (13. november 2013). Fejl

Læs mere

Gartneriregnskabsstatistik

Gartneriregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie D nr. 26 Gartneriregnskabsstatistik 2005 Horticultural Account Statistics 2005 København 2006 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 /

STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / Kundenr.: Navn: Telefon/mobilnr.: E-mail: (bedes venligst oplyst til brug for vort kundekartotek) STATUSOPLYSNINGER pr. 31 / 12-2016 MARK Afgrøde Areal. Årets høst Beholdninger af årets høst 31. december

Læs mere

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise

Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Tabel 3a. Svinebrug. Resultater fra heltidsbrug med søer og salg af 7 kg grise Antal 124 Antal vejet 242 Landbrugsareal, ha 119 Årskøer 0 Årssøer 689 Antal slagtesvin produceret 612 Dyreenheder 187 Beregnet

Læs mere

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha

Overblik. Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha Overblik side 42 A2200 Følsomhed Opnået Følsomhed Mængde Udbytte Ændring 200x pr. enhed /omfang Type andel i kr. Mark ha 24.027 24.027 Udbytte korn, hkg pr. ha 1.300 1.330 26 hkg Kr. pr. hkg. solgt korn

Læs mere

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000

Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Fødevareøkonomisk Institut Serie G, nr. 5 Regnskabsstatistik for økologisk jordbrug 2000 Account Statistics of organic farming 2000 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed

Læs mere

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen ØkologiRådgivning Danmark

Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen  ØkologiRådgivning Danmark Økologi skal/skal ikke? KvægKongres 2016 Jens Kock og Erik Andersen jkh@jlbr.dk era@oerd.dk ØkologiRådgivning Danmark Fordi der er mangel på råvarer!!! Øvrige varer Mælk Oksekød Grønsager Æg Svinekød Frugt

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Accounts Statistics for Agriculture 2015 Regnskabsstatistik for jordbrug 2015 Udgivet af Danmarks Statistik November 2016 Foto

Læs mere

Alternativ estimering af nøgletal for arbejdstidsforbruget til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael

Alternativ estimering af nøgletal for arbejdstidsforbruget til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael university of copenhagen Alternativ estimering af nøgletal for arbejdstidsforbruget til Produktionsgrenstatistikken Andersen, Johnny Michael Publication date: 2012 Document Version Også kaldet Forlagets

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Regnskabsstatistik for jordbrug

Regnskabsstatistik for jordbrug Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Accounts Statistics for Agriculture 2013 Regnskabsstatistik for jordbrug 2013 Udgivet af Danmarks Statistik November 2014 Oplag

Læs mere

Slagtesvineproducenterne

Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne Slagtesvineproducenterne har fordoblet deres driftsresultat pr. gris fra 50 kr. til 100 kr. > > Niels Vejby Kristensen og Brian Oster Hansen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien

Læs mere

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI?

Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? KvægKongres 2016 Herning 29. februar 2016 Arne Munk, SEGES Økologi OMLÆGNING TIL ØKOLOGI? ØKOLOGI? - MIN PRÆSENTATION Markedet bærer økologien frem Overvejelser økologisk kødkvægproduktion Omlægningstjek,

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 15. januar 2010 Konklusion/sammendrag. Regnskabsresultaterne

Læs mere

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE

Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE Jacob Krog, PlanteManagement BUSINESS CHECK 2015 PRAKTISK ANVENDELSE BUSINESS CHECK AGENDA Hvordan laver man Business Check Hvad består Business Check af? Hvordan bruger man Business Check 2... BC, HVORDAN

Læs mere

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion.

Notatet fra 15. september 2016 er opdateret med værdier for økologisk produktion. 15. september 2016 Priser på grovfoder for 2016, 2017 og 2018 Indhold 1. Sammendrag... 1 2. Typer af grovfoderpriser... 2 3. Vejledende Intern grovfoderpris og Optimeringspris Grovfoder i 2016, 2017 og

Læs mere

Kvægøkonomisk nyhedsbrev

Kvægøkonomisk nyhedsbrev Kvægøkonomisk nyhedsbrev Af Jannik Toft Andersen Videncentret for Landbrug, Kvæg, Team Bedrifts- og sektorstrategi jta@vfl.dk nr. 2, april 2010 Tingenes tilstand i kvægbruget nu og her Sammenfatning af

Læs mere

Business Check Slagtekyllinger 2012

Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check Slagtekyllinger 2012 Business Check slagtekyllinger Individuel benchmarking for slagtekyllingeproducenter Formål Business Check kan anvendes til individuel sammenligning bedrifter imellem.

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009

Tema. Benchmarking i svineproduktionen. Analyse af Business Check tal fra 2005 til 2009 Benchmarking i svineproduktionen > > Anders B. Hummelmose, Agri Nord Med benchmarking kan svineproducenterne se, hvordan de andre gør, tage ved lære af hinanden og dermed selv forbedre systemer og produktion.

Læs mere

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra "Axelborg" m.m. hed Pris Pris Kroner %

ØKOLOGIKALKULER 2009 En- Året 2008 Året 2009 Ændring Priser fra Axelborg m.m. hed Pris Pris Kroner % Prisforudsætninger for kvægkalkuler Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Af: P.Mejnertsen, Tove Serup og Kirstine Flintholm Jørgensen

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.

Læs mere

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk

De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion. Landskonsulent Arne Munk De vigtigste produktionsfaktorer ved ammekoproduktion Landskonsulent Arne Munk Tema 4: Økonomien blomstrer! Dansk Kvægs Kongres 2007 Disposition Optimisten blomstrer inkl. tilskud! Vigtige produktionsfaktorer

Læs mere

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling

Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter. Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg. Historisk udvikling Kvægproduktion 1950 til 2010 og frem mod 2040 Produktivitet og afledte miljø effekter Troels Kristensen & Martin Riis Weisbjerg Historisk udvikling Teknologi udvikling 1950-2010 Typebedrifter Fodring og

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007

ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 ØkonomiNyt nr. 3,1-2007 Eksempler på resultater fra kvægbrug Der er for regnskabsåret 2006 foretaget analyser af et betydeligt antal produktionsbedrifter. Der er således også udarbejdet analyser af et

Læs mere

slagtesvineproducenterne,

slagtesvineproducenterne, Slagtesvineproducenterne 1. kr 285 29 blev igen et dårligt år for slagtesvineproducenterne, hvor driftsresultatet blev på minus 624. kr. 2-2 - 4-6 117 16-624 Vejning Resultaterne for 29 er ikke vejede.

Læs mere

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE?

KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? KVÆGKONGRES 2015 Chefkonsulent Susanne Clausen, SEGES EU REFORM 2015-20 HVORDAN GÅR DET MED DEN AFKOBLEDE STØTTE? AGENDA EU støtte og bedrifternes økonomi CAP 2013 hvordan påvirker reformen kødproducenterne?

Læs mere

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF

University of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):

Læs mere

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion

Tema. Økonomi i økologisk planteproduktion Økonomi i økologisk planteproduktion Høje priser på økologisk korn i 2007 fik kornarealet i 2008 til at stige med 28 pct. Tema > > William Schaar Andersen, konsulent, Landscentret, Økonomi og Inger Bertelsen,

Læs mere

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm

Økonomi kvæg. Jørgen Aagreen Betina Katholm Økonomi kvæg Jørgen Aagreen Betina Katholm Dagsorden Hvad siger tallene for 2016 Lidt fra 2017 Overblik produktion og foderforbrug Benchmarking foderkontrol Muligheder for tilskud Non GM mælk Blandede

Læs mere

Det store regnestykke

Det store regnestykke Det store regnestykke Ideer til andre veje for landbruget Thyge Nygaard Landbrugspolitisk seniorrådgiver Danmarks Naturfredningsforening Svaret er: JA! Det kan godt lade sig gøre at omstille landbruget

Læs mere

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen

Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen Hvordan gik 2015? v/jørgen Cæsar Jensen og Henrik Eeg Knudsen 1 Hvordan gik 2015? Overordnede tal 2015 Driftsgrenene: Kvæg Svin Planteavl Mink Budgetter 2016 2 Hvordan gik 2015? 3 Resultatopgørelse - intern

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge

Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document

Læs mere

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold

Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Bilag 5: Husdyrgødning, korrektion af kvælstof- og fosforindhold Kvælstof- og fosforindholdet i husdyrgødningen kan og skal for visse dyrearter korrigeres ved at beregne en korrektionsfaktor. Kvælstof-

Læs mere

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin

Over 12000 Slagtesvin. Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin Slagtesvin. Slagtesvin Gruppering Alle 0-4000 Slagtesvin 8000 12000 Slagtesvin Slagtesvin Over 12000 Slagtesvin Antal 704 146 270 159 129 Antal vejet 1.121,17 214,54 405,02 261,03 240,57 Landbrugsareal, ha 171 93 138 200 263

Læs mere

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien

DRIFTSØKONOMI Et godt år for økonomien I 2013 var driftsresultatet på bedrifter med frilandsgrønsager i gennemsnit på 960.000 kroner mod 379.000 kroner året før. Der er stor variation mellem bedrifterne: Den bedste fjerdedel lå i 2013 i gennemsnit

Læs mere

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter

Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Bilag 2 - Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Produktionsværdier af landbrugets og gartneriets produkter Korn. Den globale kornhøst i 2011 er vurderet større end 2010 høsten. Forbruget

Læs mere

Landbrugsregnskabsstatistik

Landbrugsregnskabsstatistik Fødevareøkonomisk Institut Serie A nr. 86 Landbrugsregnskabsstatistik 2001 Agricultural Account Statistics 2001 København 2002 Signatur- - Nul eller mindre end ½ af den anvendte enhed forklaring Tal kan

Læs mere

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater

Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater Prognose for svineproducenternes økonomiske resultater 2011-2012 Juni 2011 Side 1 af 11 INDHOLD Sammendrag... 3 Tendens... 4 Smågriseproducenter... 5 Slagtesvineproducenter... 6 Integreret svineproduktion...

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig.

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 *2015. Kilde: NaturErhvervstyrelsen. Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2014. 2015 foreløbig. Miljø- og Fødevareudvalget 215-16 MOF Alm.del Bilag 38 Offentligt Side 1 af 7 Mødenotat Mødedato 21. oktober 215 Møde Udfærdiget af Miljø- og Fødevareudvalget Landbrug & Fødevarer Fakta om økologi 215

Læs mere