Statens betydning for menneskelig lykke hos Platon * Anne-Marie Eggert Olsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statens betydning for menneskelig lykke hos Platon * Anne-Marie Eggert Olsen"

Transkript

1 Statens betydning for menneskelig lykke hos Platon * Anne-Marie Eggert Olsen Aristoteles har forskellige kritikpunkter over for Platons statsopfattelse. Ét af dem gengives gerne med, at indbyggerne i Platons stat ikke bliver lykkelige. skønt han (Platon) afskærer vogterne fra lykken, siger han, at lovgiveren skal gøre hele staten lykkelig. Men nu er det altså umuligt, at helheden kan være lykkelig, når det samme ikke også gælder for alle eller de fleste eller visse bestemte dele. For det er ikke med lykken som med det lige tal: et hele kan godt være et lige tal, uden at nogen af delene er det, men med lykken er det umuligt. Og hvis vogterne ikke skal være lykkelige, hvem så? Vel ikke snarere håndværkerne og flertallet af ufaglærte arbejdere. (Politikken, 1264 b15ff) Helheden kan ikke være lykkelig uden at delene er det. Dette sætter platonikeren i et dilemma: Hvis han hævder, at det kan den godt, synes han også at måtte hævde den opfattelse af staten som et superindivid, som er Aristoteles 2. kritikpunkt over for Platons statsopfattelse: At der er så meget enhed, at der ikke er tale om en sammensat ting, men om en individuel substans. Så enten opgive denne grundopfattelse eller også fjerne den individuelle lykke fra det politiske program. Den sidste passus (Hvis ikke vogterne, hvem så?) vidner imidlertid om, at Aristoteles udmærket er klar over, at Platon måske i virkeligheden kunne mene, hvad han siger: At det ikke regenternes/vogternes, dvs. de magtfulde og veluddannedes lykke, men snarere de andres, det store flertals lykke, håndværkernes og arbejdernes lykke, der er det politisk relevante spørgsmål. Men hvad er der så galt med det? Er det den aristokratiske Aristoteles, der taler? Næppe. En mulighed: Bag udbruddet ligger snarere den for Aristoteles helt trivielle pointe, at hvis hovedet, det regerende og det fineste element, det der gør staten til stat, ikke har egenskaben, så har resten det heller ikke. Men er ikke hovedets egenskaber præcis det afgørende for * Nærværende tekst er identisk med mit oprindelige foredragsmanuskript, bortset fra at der er læst korrektur og strøget nogle fritgående stikord, som jeg alligevel ikke havde tid til at forfølge. AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 1

2 Platon i politisk sammenhæng? (Jf. f. eks. Staten 9. bog, 588 c, mennesket i mennesket ) Altså en immanent kritik? En anden mulighed: At vi her støder på den grundlæggende forskel på Platons og Aristoteles syn på det politiske liv. For Aristoteles er det politiske liv et sine qua non for lykken, da mennesket af natur er politisk. Og da kun regenterne i Platons stat (på Aristoteles præmisser) kan siges at leve et politisk liv, de er de eneste, som udøver den politiske funktion par excellence: at styre så kan staten ikke blive lykkelig, hvis de i det mindste ikke er det. Gengivelsen af Aristoteles synspunkt med, at indbyggerne i Platons stat ikke bliver lykkelige, punktum, synes en selvfølgelighed. Og selvfølgeligheder er altid provokerende. Nu bortset fra, om Platon faktisk siger, som Aristoteles hævdes at hævde, angående vogterne lykke, er det så en selvfølgelighed, at indbyggerne ikke bliver lykkelige i Platons stat? Og bortset fra, om det nu præcis er, hvad Aristoteles påstår, så synes det at være underforstået, at det bliver de (snarere) i Aristoteles. Altså: Hellere slave i Aristoteles stat, end såkaldt fri borger i Platons. Men er det en selvfølgelighed? Så: Hvordan forholder det sig egentlig hos Platon med lykken for den enkelte i staten? Mennesket kan jo faktisk ikke leve andre steder. Har politik og menneskelig lykke slet ikke noget med hinanden at gøre hos ham? Det lyder ikke troligt. Gør dyden, som unægtelig er et politisk anliggende hos Platon, os ikke lykkelige? Man kunne også spørge anderledes: Er det i virkeligheden Aristoteles, der opfinder lykken? Vi siger, han grundlægger etikken; er det i lige så høj grad lykken, han grundlægger? Og pace Platon og Aristoteles er det så sikkert, at lykken overhovedet er et politisk anliggende? Jeg skal her forsøge at give i hvert fald en del af svaret på, hvordan Platon ser på lykken i politisk sammenhæng. Det kan så måske tjene som udgangspunkt for en diskussion af de øvrige spørgsmål, der nok er ulig vanskeligere at besvare. AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 2

3 1. Problemet: Den enkeltes lykke i analogien mellem individ og stat Noget af det, der gør det vanskeligt at arbejde med Staten, er den analogi mellem individ og stat, som hele værket er grundet på, og som her har Aristoteles utvivlsomt ret i et vist omfang tenderer mod at ophæve sig i identifikation. Men måske kan man i dette tilfælde udnytte analogien: Det, der siges om staten, gælder for individet. Forfatningens sjæl og sjælens forfatning er gensidigt informerende, som det fremgår med al ønskelig tydelighed af gennemgangen af forfatningerne og de tilsvarende mennesketyper i 8. og 9. bog. Lad os først se på den famøse passage, som Aristoteles refererer til, begyndelsen af 4. bog (419ff). Adeimantos siger: Sokrates, hvordan vil du imødegå det, hvis nogen siger, at du ikke gør disse mænd særlig lykkelige, og at det er deres egen fejl, for staten er sandt at sige deres, men de får ikke noget af statens gode, sådan som andre herskere, der har jordbesiddelser og bygger store flotte huse, som de indretter med det hele; som har råd til deres egne private ofringer til guderne og til gæstfrihed og alt det, du lige sagde: altså guld og sølv og al den slags, som normalt anses for at tilkomme de lykkelige (tois makariois)? Og Sokrates overbyder selv: Ja, og du glemte lige, at de heller ikke får løn men kun forplejningen for deres møje, og de kan ikke bare rejse en tur for sig selv eller holde elskerinder og bruge penge på, hvad de måtte have lyst til, sådan som de angiveligt lykkelige (hoi eudaimones dokountes) plejer. Det er altså i en vis forstand denne indvending, Aristoteles gentager. Han er ikke tilfreds med svaret på en indvending om, at vogterne ikke bliver lykkelige i kraft af den indretning af staten, som er blevet fastlagt. Men hvordan lyder Sokrates svar? Vi vil sige, at det nu ikke skulle være mærkeligt om disse netop således [altså ved at skulle undvære disse ting] skulle være de allerlykkeligste; men det var ikke det, vi havde for øje, da vi indrettede staten, at én befolkningsgruppe (ethnos) skulle være specielt lykkelig, men at hele staten skulle blive det mest muligt. Jeg noterer, at den norske udgave (ved Mørland og Emilsson) og den svenske (ved Stolpe) til dette sted (420 b 8) eksplicit kommenterer, at Platon faktisk ikke siger, som Aristoteles hævder, at vogterne ikke er lykkelige, men at pointen er, at det ikke er deres lykke, vi skal diskute- AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 3

4 re. Og igen kunne man spørge, jamen er det så nogen andres lykke? Er hele statens lykke overhovedet ikke nogens lykke? Det er klart, at en positiv bestemmelse af vogternes lykke, og dermed også af, hvad den har med staten at gøre, først kan komme på tale, når vogterne er blevet filosoffer, dvs. efter bog d. At vogterne sågar måske er de allerlykkeligste bygger imidlertid på den negative bestemmelse, der indføres og diskuteres her: Først bestemmelsen i forhold til det, man almindeligvis forstår ved et lykkeligt liv for den herskende klasse, nemlig et liv i rigdom og ressourcer. Sokrates slutter sin indvending: Forsøg ikke at få mig til at give dem en lykke, som gør dem til andet end vogtere. Kort sagt: Et liv i materiel overflod vil korrumpere i en grad, så vogterne simpelthen ikke evner at udfylde deres funktion. Det er tilsyneladende et alment princip: Rigdom er korrumperende for enhver faglig beskæftigelse, som det forklares i det følgende eksempel med pottemageren, der falder af på den, når han ikke længere behøver udøve sit håndværk. Men fattigdom er faktisk ligeså korrumperende: Pottemageren laver også dårligere potter, hvis han er fattig, og kan heller ikke oplære sine sønner eller andre, hvis han ikke har ressourcerne. I begge tilfælde lider fællesskabet under det. Hvad så med vogterne? Bliver de ikke dårligere til at udøve deres funktion, den politiske kunst, hvis der mangler ressourcer? Kan man styre en stat ordentligt uden at råde over materielle ressourcer? Som Adeimantos passende indvender: Hvis staten ingen penge har, så kan den ikke føre krig! Det er sådan set et godt argument. Sokrates har lige sagt, at det ikke er så afgørende for statens velfærd, om håndværkerne ikke er prima håndværkere; en stat kan godt være lykkelig og fungere, selv om produktionen ikke lever op til de højeste standarder (et forfriskende synspunkt, der ikke er meget udbredt i dag). AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 4

5 Det afgørende er, at vogterne gør det, altså leverer det bedste produkt. Men hvis de nu ikke kan forsvare staten pga. manglende ressourcer, så kan hele statens eksistens være truet. Sokrates svarer faktisk ikke på Adeimantos indvending. Det efterfølgende scenario, hvor én veltrænet bokser hævdes at kunne klare to fede ved at tage dem efter tur (svarende til at den lille fattige stat ved politisk manøvre kan alliere sig med én velstående, men ufokuseret stat mod en anden) er en kende parodisk. Sokrates glider så at sige af på indvendingen på en måde, der antyder, at et svar på det spørgsmål ville lede os væk fra det principielle og over i konkrete, praktiske løsninger. Den anden negative bestemmelse kunne altså siges at være dette, at selv om vogterfunktionen i første omgang genealogisk kommer til, fordi menneskets hybristiske væsen ultimativt leder til krig og ufred, så kan den politisk-styrende funktion altså ikke begribes som konflikthåndtering af en naturtilstand. (Platons syn på forholdet mellem statens raison d être og krigen, jf. 1. bog af Lovene, er i øvrigt nok en undersøgelse værd i disse Carl Schmitt-inficerede tider.) Det politiske mål er snarere at ophæve de naturlige betingelser for denne tilstand overhovedet, i staten såvel som i individet. Vi ser her, hvor vanskeligt det er at udrede Platons analogi-tænkning. På den ene side har vi analogien mellem individ og stat: Staten er ligesom individet konstrueret af forskellige dele, der tilsammen udgør en helhed. Vi tænker i udgangspunktet ikke staten som bestående af individer, men af funktioner. Hvis vi forsøger at spørge til individets status og lykke i dette analogi-perspektiv, finder vi altså netop ikke individer, men samfundsmæssige/politiske funktioner; individet betragtes kun for så vidt det udøver en bestemt funktion i fællesskabet, dvs. styrer, vogter, producerer eller arbejder. Det giver klart ikke mening at spørge til det enkelte menneskes lykke i det perspektiv. Det kan man selvsagt kritisere Platon for, men det er så på baggrund af en anden (grundlæggende mere omfattende) opfattelse af, hvad politik drejer sig om og følgelig hvad politisk filosofi skal tænke over. AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 5

6 Platons analogi implicerer et bestemt syn på selve den politiske funktion, nemlig at den gælder noget, der i hvert fald i princippet er adskilt fra spørgsmålet om den enkeltes lykke, at dette faktisk ikke er det afgørende politiske spørgsmål. Som forfatning og styring er det politiske udkast ikke henordnet på den enkeltes lykke. Det kan og skal det ganske enkelt ikke være. Det viser refleksionen over korruptionen af vogternes politiske funktion gennem rigdom: Fokuserer vi på den enkelte, dvs. ser vi en samfundsmæssig eller politisk funktion som noget, der udøves for den enkeltes egeninteresse, så forsvinder den politiske, dvs. fællesskabets prioritet. Faktisk er det ikke Platon, der sammenblander noget, men den der tror, at hans samfundsmæssige og politiske funktion, hans professionelle arbejde, er det, hvorigennem han skal realisere sin egen lykke, og hvis afkast er hans eget middel til lykken. For så vidt er der præcis analogi og ikke substantiel identitet mellem individ og fællesskab hos Platon. I slutningen af den lange passage, vi har citeret fra (421 c), siger Sokrates, at hele statens lykke afhænger af, at hver befolkningsgruppe udfører sin funktion bedst muligt. Og når så hele staten trives og er velindrettet, skal vi så ikke lade det være, og lade naturen give til hver gruppe dens andel i lykken? Lykken for det enkelte menneske synes at være et anliggende, der unddrager sig politisk indretning og styring. Politikken ser kun på individet, for så vidt det udfører en samfundsmæssig nødvendig funktion, og bekymrer sig kun om at indrette staten, så disse funktioner afpasses mhp. helhedens trivsel. Samtidig synes det at være sådan, at hvis ellers grundlaget er i orden, så vil lykken følge naturligt af indretningen. Der kan bare ikke lovgives for den. Men analogien går også den anden vej, ikke kun fra individ- til statskonstruktion, men også fra stat til individ. Statskonstruktionen er i udgangspunktet lavet for at illustrere retfærdigheden i individet. Der bliver indledningsvis ikke spurgt, hvad lykke er, men om den retfærdige er lykkelig; det spørgsmål kan vi først besvare, når vi har indset hvad retfærdighed er. Udgangspunktet er, om retfærdighed er bedre end uretfærdighed, om den retfærdiges liv i enhver henseende er at foretrække for den uretfærdiges. AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 6

7 Her er der imidlertid heller ikke tale om en analogi mellem staten/det politiske fællesskab på den ene side og så det enkelte individ apolitisk betragtet på den anden. Når retfærdigheden i staten kan være analog til og illustrere retfærdigheden i individet, er det fordi retfærdigheden i individet er en politisk indretning, en forfatning i sjælen: At sjælen er en harmonisk enhed i kraft af at være konstitueret og regeret. Forestillingen om ét samlet, harmonisk individ, et enhedspræg i sjælen, er forestillingen om, at individet som sådan, som individuel karakter, er et produkt af styring, dvs. et politisk produkt. Det er snarere her, i konceptionen af den individuelle konstitution og ikke i selve statskonstruktionen, at tendensen til identifikation mellem stat og individ træder frem. Hvilken karakter et menneske har, afhænger af, hvilken form for styring der udøves i hans sjæl, og denne er igen en funktion af, hvilken statsforfatning han lever i. Analogien er asymmetrisk. 2. Lykken for den enkelte i filosofisk perspektiv Frem til 5. bog af Staten arbejder Platon altså i et analogi-perspektiv, hvor fokus primært er på de statslige/samfundsmæssige funktioner. Den enkeltes lykke tematiseres ikke, da den ikke er det direkte mål for den politiske analyse og konstruktion. Staten består af funktioner, ikke af individer, for det er ikke nogen konkret eller virkelig stat, vi taler om, men en stat i tanken. I princippet kunne vi derfor gå videre med beskrivelsen af de forskellige forfatninger og karakterer og vurderingen af dem i forhold til retfærdighedens målestok. Men lige så lidt som udgangspunktet for statskonstruktionen kan være andet end dialektisk, nemlig de naturligt forekommende bevægelser i menneskeligt samliv, rationel (naturlig) arbejdsdeling og hybristisk stræben, lige så lidt kan vurderingen foretages som andet end en applikation af normen på det foreliggende, dvs. en kritik af de eksisterende statsformer og karakterer, hvor udfaldet så at sige er givet på forhånd. Selvfølgelig er der heller ingen lykkelige at finde her! ( Es gibt kein richtiges Leben im Falschen. Adorno, Minima Moralia.) Den rent teoretiske konstruktion af idealstaten og rent teoretiske bedømmelse af de foreliggende forhold bliver imidlertid afbrudt i 5. bog. På Glaukons spørgsmål om muligheden for realisering af en grundlæggende god forfatning, fremfører Sokrates den velkendte løsning i 473 c-e, at filosofferne må blive konger eller regenterne lægge sig efter filosofi, ellers er der AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 7

8 ingen udsigt til bedring af den herskende elendighed. Det lyder besynderligt, men det er ikke til at se nogen anden vej til lykken, hverken individuelt eller alment. Hvis vi alene ser de tre centrale bøger i staten som en indlagt afhandling om filosofi, et stykke didaktik, så har dette måske ikke den store principielle betydning. Erkendelsen er nu engang en sag for den enkelte. Vi kunne afslutte diskussionen her, efter hulebilledet: Den enkelte bliver lykkelig gennem filosofi, og det er ikke et statsligt anliggende. Aristoteles har ikke ret i, at vogterne ikke bliver lykkelige, men han har ret i, at ingen bliver lykkelig i staten. Lykken er udenfor hulen. Hvis vi derimod fastholder det politisk-filosofiske perspektiv, så er det interessant, at spørgsmålet om lykken for den enkelte optræder der, hvor der uanset at vi beskæftiger os med forudsætningernes forudsætninger stilles spørgsmålet om virkeliggørelsen af den bedst mulige politiske tilstand, altså om politik som praksis. Der hvor filosofien selv må blive politisk, må spørgsmålet om det enkelte menneskes lykke også eksplicit inddrages. Hvad betyder nu det? Mit forslag er: Stater kan præcis trives og være lykkelige, hvis de er velordnede og stabile, og ledet af besindige og retfærdige regenter, der har helhedens vel for øje. Således kunne den spartanske stat på platoniske præmisser langt hen ad vejen betragtes som en god og retfærdig, stabil og lykkelig stat. Spørgsmålet er, om dens borgere også er lykkelige, og om sådanne stater i længden kan bestå? Hvis en stat skal undgå forfaldstendensen, som er alt levende iboende, og som rammer enhver given stat, hvor god og retfærdig forfatningen end måtte være, så skal der andet end ordnede forhold til i staten og i den enkelte borger. Så skal der et særligt dynamisk princip til, en særlig stræben, som findes i sjælen hos den enkelte, og som ikke kan objektiveres i forfatning og lov. Hvis ikke forfatningens sjæl også er dynamisk filosofisk stræbende (jf. f.eks. 497 d), bliver der ingen varig lykke for staten og ingen lykke for den enkelte. AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 8

9 På den ene side handler de filosofiske bøger 5-7 om begyndelsesproblemet forstået som: Hvem skal opdrage opdrageren? Staten udgøres realt af borgerne og borgerne formes realt af staten. Vi kan bryde nomos evige cirkularitet ved at sende alle over ti år ud på landet og overlade opdragelsen til filosoffen. Men hvordan bliver filosoffen filosof, når der ikke er en filosofisk stat til at opdrage ham? For så vidt ligger begyndelsesproblemet i det velkendte spørgsmål til hulebilledet: Hvordan kommer den første fange fri? Svaret er her: Det hænder faktisk, ved en impuls i den individuelle natur, en særlig grad af naturlig nysgerrighed eller undren, en særlig insistent stræben efter det gode. Men det er netop en hændelse, tilfældigt. På den anden side handler bøgerne om begyndelsesproblemet på en anden led: Hvad er det for en indsigt og dermed også menneskelig karakterdannelse, der ultimativt skal gøre hele det menneskelige samfund, altså både stat og individ, lykkeligt? Dette besvares gennem fremstillingen af den filosofiske eller dialektiske indsigt. Men dermed har Platon blot forskudt det spørgsmål, han indledte med: Hvordan bliver filosoffen regent? Regenten, dvs. vogteren, kan blive filosof gennem stræben og erfaring og hjælpende belæring, men hvordan bliver filosoffen regent eller hvad der måske er det samme: Hvordan bliver filosofien politisk? Dette begyndelsesproblem er langt vanskeligere end det første, og der er i Platons forfatterskab mig bekendt ikke nogen løsning. Der er så vidt jeg ved heller ikke nogen løsning i nogen andre forfatterskaber. Og det er jo også filosofiens eller oplysningens grundlæggende spørgsmål, vi støder på her, spørgsmålet om fornuftens virkeliggørelse. 3. Filosoffen som politiker eller den fornuftige politik En nærliggende udlægning af Sokrates bemærkning om, at det filosofiske regime er en betingelse for såvel den enkeltes som statens lykke kunne så være, at der så at sige er to typer lykke på spil: De almindelige borgere bliver lykkelige, fordi de har en god øvrighed, der ordner tingene for dem efter en indsigt, borgerne ikke selv har. Altså: håndværkerne og arbejderne finder sig tilrette i deres samfundsmæssige funktion. Filosofferne bliver lykkelige, fordi de filosoferer. AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 9

10 Således er der altså strengt taget to slags mennesker. Det kan vi også finde bekræftet rundt omkring i Staten (f.eks. 590d): De, der ikke kan styre sig selv, må styres af andre. Og dermed to slags lykke: En samfundsmæssig politisk for de mange, og en privat i bogstaveligste forstand, privativ for de få. Den løsning holder, som vi siger på jævnt dansk, ikke en meter. Jeg skal kort skitsere hvorfor: 1) At de der ikke kan styre sig selv, må styres af andre er ikke et specifikt platonisk synspunkt, jf. fortsættelsen i 590dff: Det ligger implicit i vores ideer om lov og myndighed: Loven er der som opdrager for alle, og barnet er under den voksnes ledelse, indtil det kan administrere sin egen frihed. (Målet er lighed, venskab og frihed! d7, 591a3) 2) Opdragelsen af vogterne og regenten er altså analogon for opdragelsen af det styrende element i den enkelte. Et afgørende moment er her, at sjælen ikke må underkastes tvang. Børn skal lære gennem leg, af den eminent fornuftige grund, at man så lettere finder ud af, i hvilken retning deres naturlige anlæg går (536d-37a). Det er grundlæggende lysten (eros, begæret), der driver værket, men der skal en specifik, politisk/ offentlig indretning af opdragelses- og lærdomsvæsnet til, før der overhovedet er almindelig mulighed for, at filosofiske naturer realiserer deres intellektuelle tilbøjelighed. Sande filosoffer og dermed fuldkommen lykkelige mennesker udspringer altså heller ikke andet end tilfældigt og på trods i den dårligt indrettede stat. (496 a-b) 3) I samme passage (496 d 497 a) beskrives netop den form for liv, som den filosofiske person vil opnå, dersom han alene er filosof på trods, og altså lever det filosofiske liv privativt, hvad der kan være nødvendigt for at redde livet overhovedet. Han har gennemskuet det politiske livs elendighed og sin egen afmagt, og priser sig lykkelig over at være fri for al uretfærdigheden og skammeligheden, og han lever så sit liv og dør rolig og fortrøstningsfuld. Det, mener Adeimantos, er da heller ikke det ringeste! Nej, svarer Sokrates, men det er heller ikke det største, i og med at han ikke har fundet en passende statsforfatning, for i en stat, der passede til ham, ville han selv udvikle sig til det bedre og derigennem også gavne det fælles. 4) Endelig er der hele komplekset omkring, hvad jeg vil tillade mig at kalde bevidstgørel- AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 10

11 se. Når filosofien/filosoffen har noget at komme med i politisk sammenhæng, så er det ultimativt ikke, fordi han er særligt god til at styre i kraft af sin teoretiske indsigt i det gode. Det er derimod, fordi han har en større og mere kompleks erfaring med lyst og tilfredsstillelse. Det er ganske enkelt sjovere at begribe lidt mere af det hele, få relativeret den umiddelbare, dyriske alvor, der omgærder tilfredsstillelsen af de lavere lyster. Selv om indsigten gennem filosofisk erfaring er af negativ karakter, at det ikke forholdt sig som jeg troede, så afgiver bevidstgørelsen en tilfredsstillelse. Selv i spørgsmålet om indsigt i den politiske verden, hvor alt er gennemgående dårligt, drives det kritiske værk alligevel af en stræben efter tilfredsstillelse. ( Where everything is bad, it must be good to know the worst. F. H. Bradley) Platon opererer altså med det skel mellem subjektiv og objektiv lykke, eller måske snarere subjektiv og objektiv ulykke, der er en nødvendig forudsætning for enhver samfundskritik. I dette perspektiv kan man tale om to slags lykke. Kun filosoffen kender hele spektret af menneskelig nydelse (bog 9, 584 dff). Skal borgerne blive lykkelige i staten, må den intellektuelle nydelse også være et politisk anliggende (én til Aristoteles?). Men det er en forskellighed i grad af realisering, ikke to grundlæggende forskellige typer lykke. 4. Personlig lykke i staten Vi har set, at den private, privative tilstand ikke er svaret på spørgsmålet om lykken. Også filosoffen bliver lykkeligere i den gode stat. Vi har også set, at det ikke er så simpelt at finde den faktor, det motiv, der skulle bevæge fornuften til at trænge ind i politik. I den falske tilstand er der ikke rigtig nogen. Den private intellektuelle beskæftigelse og erfaring afgiver indsigt, men hverken tilbøjelighed for det politiske eller direkte nogen forpligtelse på fællesskabet. For en senere platoniker som Cicero er dette et grundlæggende spørgsmål. For ham er, hvad jeg ynder at kalde pligten til fællesskab, det grundlæggende humane og dermed det grundlæggende i politik, og det ville åbenbart genere ham, hvis ikke det store forbillede Platon så sagen på samme måde. I De officiis (I.22) citerer han derfor Platons 9. brev som belæg for fædrelandskærligheden: AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 11

12 Som Platon så ypperligt har sagt: Vi er ikke sat i verden alene for vor egen skyld; både fædrelandet og vore venner har krav på hver sin del af vor tilværelse. Den afgørende motiverende faktor for at begrænse sin egen intellektuelle tilbøjelighed til (egoistisk og forfængelig) sandhedssøgen til fordel for en virksomhed til gavn for fællesskabets bedste er, at det er en pligt, og når vi følger den, følger vi naturens anvisning. I brevet lyder det imidlertid en kende anderledes, når man tager fortsættelsen med: Platon ønsker, at Tarantineren Archytas må have det godt. Archippos og Filonides er kommet til os med det brev, du havde betroet dem, og med mundtlig besked fra dig. De offentlige forhandlinger har de nu uden vanskelighed ført til ende og de var heller ikke synderlig besværlige, og den besked de havde fra dig, har de givet os, idet de fortalte, at du var misfornøjet med, at du ikke kan frigøre dig fra de offentlige forretninger. At det nu er det behageligste i livet at give sig af med sine egne sager, navnlig når man har valgt at give sig af med sådanne ting, som du er optaget af, det kan vel nok alle være enige om; men også den ting må du betænke, at enhver af os ikke er født for sig selv alene, men af vor tilblivelse lægger fædrelandet beslag på en del, vore forældre på en anden, og ligeså vore venner, og meget må overlades til de omstændigheder, der råder i vort liv. Men når fædrelandet selv kalder en til at tage del i det offentlige liv, er det vel også nok urigtigt ikke at følge dets kald; for deraf bliver med det samme følgen, at man også overlader pladsen til dårlige personer, der ikke har de bedste motiver til at indlade sig på de offentlige sager. Venlig hilsen (Brevet bygger på den passage i 1. bog af Staten (347 a-d), hvor Sokrates forklarer Glaukon, at gode mænds belønning for at deltage i styret er at undgå den straf at blive regeret af ringere.) Man kan nu overveje, om vi så at sige har forsøgt at besvare spørgsmålet om lykken ud fra den forkerte pol i analogien. Altså statens indretning skulle qua statsindretning, qua politisk forfatning for fællesskabet, kunne svare på, hvad lykken er for den enkelte. Hvad sker der, hvis vi spørger til forfatningen i den enkelte? Hvad er Platons utopi for den lykkelige forfatning i individet, som den lykkelige forfatning i staten er medium for? Hvis ikke statens lykke kan være kriterium for individuel lykke, kunne så omvendt den individuelle lykke, politisk forstået, være et kriterium på den gode og for så vidt lykkelige stat? AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 12

13 Platon har faktisk et svar på det spørgsmål og dermed på spørgsmålet om, hvad lykken er for det hele menneske. Det er, typisk, et driftsøkonomisk svar, som Freud ville have forstået at værdsætte, nemlig: At kunne sove uden onde drømme. Det står som beskrivelsen af forholdet mellem fornuft og begær i den retfærdiges sjælelige forfatning i begyndelsen af 9. bog. Det er et ekko af gamle Kefalos svar i 1. bog på, hvad retfærdighed er: At gå i graven med fred i sjælen, i visheden om at have svaret enhver sit, og derfor er ubesværet af forstyrrende lyster og barnlig overtro. Platon vender denne arketypiske affinitet mellem søvn og død om: Ikke at gå i graven, men hver dag at lægge sig til at sove i visheden om ikke at blive plaget af det fortrængtes tilbagevenden. Det er utopien om den vellykkede sublimering, der kun er mulig, hvor den indre stræben og realitetsprincippets nødvendige tvang har samme mål og følger samme logik: Hvor den individuelle og den almene fornuft er totalt formidlede. Det er måske det smukkeste sted i Staten. Og det viser, at spørgsmålet om menneskelig lykke ikke bare lå Platon på sinde, men at det var det ultimative krav til den gode stat: At den realiserede en individuel forfatning i mennesket, der gjorde det muligt at sove i fred. AIGIS 6,2 Suppl. Platonselskabet 13

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig.

6.s.e.trin.B Matt 19,16-26 Salmer: Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. 6.s.e.trin.B. 2016 Matt 19,16-26 Salmer: 752-52-522 487-155-29 Det fylder meget på tv og i aviser, at der er EM I fodbold i Frankrig. Nogle elsker det. Andre synes, at der bare for meget. Og det er nok

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00

Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 1 Prædiken til 11. s. e. trin. 31. august 2014 kl. 10.00 756 Nu gløder øst i morgenskær 448 Fyldt af glæde 582 At tro er at komme dig rummer ej himle 435 Aleneste Gud Nadver 522 v. 2-3 af Nåden er din

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang

Prædiken til S. s. e. h3k kl i Engesvang Prædiken til S. s. e. h3k kl. 10.00 i Engesvang 4 - Giv mig Gud en salmetunge 282 v. 7-8 Af apostlenes sad i Jerusalem 414 - Den mægtige finder vi ikke 658 - Når jeg er træt og trist 439 - O, du Guds lam

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg

Imod ikke-terapeutisk genetisk manipulation - fravalg eller valg Imod ikke-terapeutisk genetisk vil være en krænkelse af menneskets værdighed, vil have negative konsekvenser for et menneske at vide, at det er blevet til som konsekvens af genetiske valg og fravalg (ret

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb.

Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 1 Prædiken til 12. s. e. trin kl. 10.00 og Engesvang. Dåb. 749 I østen stiger solen op 448 fyldt af glæde 396 Min mund og mit hjerte 443 Op til Guds hus vi gå Knud Jeppesen 468 v. 45 af O Jesus på din

Læs mere

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv.

Og det er i lyset af det, at det er det første emne, der tages op i kirkeårets vækst- og trosliv. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 29. maj 2016 Kirkedag: 1.s.e.Trin/B Tekst: Præd 5,9-19; 1 Tim 6,6-12; Luk 12,13-21 Salmer: SK: 30 * 562 * 595 * 555,4 * 672,1+4 LL: 30 * 562 * 616 * 595

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 98 Åbent spørgsmål Enig/uenig Kristne bør skille sig ud i vores verden på grund af deres principper for påklædning, underholdning og sundhed. Hvorfor svarede du, som du gjorde?

Læs mere

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF?

HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Prædiken af Morten Munch 21. s. e. trinitatis, 2. tekstrække, 16/10-2016 Tekst: Luk 13,1-9 Luk 13,1-9 s.1 HVOR BLEV RETFÆRDIGHEDEN AF? Forklaringer på det onde Det ondes tilstedeværelse i vores verden

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Fokus på barnet, som behøver en familie

Fokus på barnet, som behøver en familie VERDENS BEDE-WEEKEND FOR BØRN I NØD 2010 Silkeborg Baptistkirke - søndag d. 6. juni 2010. Viva Network kalder hvert år kristne over hele verden til bøn for børn i nød. Ved dagens gudstjeneste sluttede

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft

4.s.i adv.b Johs 3,25-36 Salmer: Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft 4.s.i adv.b. 2015 Johs 3,25-36 Salmer: 86-90-108 325-87-80 Den amerikanske forfatter og komiker Mark Twain har sagt følgende: Jeg har i livet haft tusinder af bekymringer, kun enkelte af dem er blevet

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen

Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Aristoteles Metafysik 2. bog (a) oversat af Chr. Gorm Tortzen Indledning Denne lille bog (eller fragment af en bog, kaldet Lille alfa ) er en selvstændig introduktionsforelæsning til fysikken, dvs. det

Læs mere

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej

når man får ét spørgsmål med to svarmuligheder ja eller nej Da gik farisæerne hen og besluttede at fange Jesus i ord. De sendte deres disciple hen til ham sammen med herodianerne, og de sagde:»mester, vi ved, at du er sanddru og lærer sandt om Guds vej og ikke

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke, julenat den 25. december 2011 Læsninger: Es. 9,1-6 Tit. 2,11-14 Luk. 2,1-14 I går kunne man som overskrift læse i en avis, at julen giver danskernes

Læs mere

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13.

Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. 1 Konfirmation 2015. Salmer: 478, 29, 370 / 68, 192v.1,3&7, 70 Tekster: Ps. 8 og Mk.2.1-13. For mange år siden var der nogle unge fra en kirkelig forening, der havde lavet en plakat med teksten Jesus er

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933-

Økonomer, med sympati for Basic Income tanken Gunnar Adler-Karlsson, 1933- Kort biografi Svensk økonom. Adler-Karlsson var fra 1974 til 1988 professor i samfundsvidenskab på Roskilde Universitetscenter. Siden 1989 har han opholdt sig på øen Capri, hvor han har grundlagt et internationalt

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37

Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16, Peters brev 1, Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken til Midfaste søndag 2016 Tekster: 2.Mosebog 16,11-18 - 2. Peters brev 1,3-11 - Johannesevangeliet 6,24-37 Prædiken I indledningen i dag nævnte jeg startsalmen. I den salme digtede Kingo som skrev

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten

Eksistentialisme Begrebet eksistens Eksistentialismen i kunsten Eksistentialisme Eksistentialismen er en bred kulturstrømning, der repræsenterer en bestemt måde at forstå livet på. Den havde sin storhedstid imellem 1945 og 1965, men den startede som en filosofi over

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen

Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Prædiken til seksagesima søndag d. 31/1 2016. Lemvig Bykirke kl. 10.30, Herning Bykirke 15.30 v/ Brian Christensen Tekst: Es 45,5-12;1. kor 1,18-25; Mark 4,26-32 Og Jesus sagde:»med Guds rige er det ligesom

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353.

25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10. Tekst: Luk 17, Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. 1 Jesper Stange 25. søndag efter trinitatis, den 13. november 2016 Vor Frue kirke kl. 10 Tekst: Luk 17, 20-33 Salmer: 732, 434, 562, 274, 320, 466, 292 v.5, 353. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS

Billedbog. og andre alvorligt syge børn og deres familier. I denne periode har jeg været meget inspireret af at læse FOTOS: CHILI/ÅRHUS Billeder Af Lise Hansen Lises Billedbog FOTOS: CHILI/ÅRHUS Rød er energi, lilla jager syge celler ud. Lise Hansen er psykolog og har erfaring fra flere års arbejde med kræftsyge børn. I sin terapi udnytter

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider

Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Georg Græsholt sognepræst, cand.theol: Prædikenens uforudsigelighed eller om hvordan en tale virker. Om Marianne Gaarden, Prædikenen som det tredje rum (Anis 2015), 161 sider Tidsskriftet Fønix Årgang

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21

Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 Tekster: Jer 23,16-24, Rom 8,14-17, Matt 7,15-21 750 Nu titte til hinanden Dåb: 448.1-3 + 4-6 41 Lille Guds barn 292 Kærligheds og sandheds ånd (438 Hellig, hellig, hellig 477 Som korn) 726 Gak ud min

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v.

11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v. 1 Jesper Stange 11. søndag efter trinitatis, den 7. august 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: (Rom 10,4-13) Luk 7,36-50 Salmer: 397, 434, 151, 577, 466, 694 v.6, 518 Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER

- 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER - 6 - SAMMENFATTENDE RESULTATER OG KONKLUSIONER I de senere år har der generelt i samfundet været sat fokus på kvinders forhold i arbejdslivet. I Forsvaret har dette givet sig udslag i, at Forsvarschefen

Læs mere

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod

Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Frihed - en station på vejen [Foredrag] Alle her i København ved, hvad Friheden er er. Det er en station på S-banen på vej mod Køge. Og selvom muligvis emnet ikke er udtømt hermed, så er der noget om snakken,

Læs mere

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD

MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD Kompashuset ApS, Klavs Nebs Vej 25, 2830 Virum Tlf 45 83 92 83, ka@kompashuset.dk, www.kompashuset.dk Kirstine Andersen MINDRE MANAGEMENT, MERE KIERKEGAARD 24 CITATER FRA KIERKEGAARD OG LEDELSE 1. Ledelse

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015

TRO VIRKER ALTID. Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 1 TRO VIRKER ALTID Kim Torp, søndag d. 25. januar 2015 TROENS 2 BASISELEMENTER 1. Gud er til 2. Gud lønner dem der søger Ham Hebræerbrevet 11:6 Men uden tro er det umuligt at behage ham; for den, som kommer

Læs mere

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen

Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Den nye frihedskamp Grundlovstale af Mette Frederiksen Hvert år mødes vi for at fejre grundloven vores forfatning. Det er en dejlig tradition. Det er en fest for demokratiet. En fest for vores samfund.

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12

Indhold. Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Indhold Kære alle invitation til et eksperiment 6 Bidragsydere 12 Del I Eksperimentet 16 Kapitel 1 Forudsætninger for fællesskab 17 Kapitel 2 Et spørgsmål om metode 31 Kapitel 3 Fællesskabets tavse stemme

Læs mere

22. søndag efter trinitatis, d. 16. november 2014 Vor Frue kirke kl. 10

22. søndag efter trinitatis, d. 16. november 2014 Vor Frue kirke kl. 10 22. søndag efter trinitatis, d. 16. november 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Mt 18,1-14 Salmer: 745, 434, 418, 674v.1-2, 289, 492, 52, 732v.4-6, 454. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb

Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 1 Prædiken til 9. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang Dåb 752 Morgenstund har guld i mund 448 Fyldt af glæde 367 Vi rækker vore hænder frem 22 - Gådefuld er du vor Gud på Tak og ære være Gud Nadververs:

Læs mere

Salmer: Lihme , 289, 260, 24, Rødding 10.30: 392, 305, 289, 260, 438, 477, 24

Salmer: Lihme , 289, 260, 24, Rødding 10.30: 392, 305, 289, 260, 438, 477, 24 Tekster: Sl 19,2-7, Ef 4,1-6, Luk 14,1-11 Salmer: Lihme 9.00 736, 289, 260, 24, Rødding 10.30: 392, 305, 289, 260, 438, 477, 24 Jeg var en gang på fisketur sammen med min søn og min svoger. Vi skulle fiske

Læs mere

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942

Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Statsminister Buhl i radioen 2. september 1942 Da Stauning døde i maj 1942, overtog Vilhelm Buhl statsministerposten. Den 2. september 1942 holdt han en radiotale, hvis indhold kom til at præge resten

Læs mere

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl

Workshop Decemberkonference 6. december del, kl Workshop Decemberkonference 6. december 2012 1. del, kl. 10.00 11.30 Gør din forening fri af rutiner og vanetænkning! Processer og metoder til forandring i foreningslivet Anders E. Jacobsen, Center for

Læs mere