En undersøgelse af autonomi som kilden til demokratiets legitimitet 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "En undersøgelse af autonomi som kilden til demokratiets legitimitet 1"

Transkript

1 En undersøgelse af autonomi som kilden til demokratiets legitimitet 1 skrevet af Mathias Christensen, DPU udgivet 1. december ord Abstract The present paper is an examination of the relationship between autonomy and democratic legitimacy. I will argue for the existence of multiple conceptions of autonomy, none of which are mutually exclusive, but rather co-dependent. Furthermore, it is argued that both inter- and intrapersonal autonomous persons are necessary conditions for the conception of a legitimate state. 1 Indledning og baggrund Nærværende undersøgelse drives frem af spørgsmålet, Hvordan kan der opstilles betingelser, der på bedste vis sikrer et allerede indstiftet demokratis opretholdelse?. Jeg er tilbøjelig til at svare, at et demokrati er et folkestyre. På denne måde anser jeg demokratiets legitimitet for at være afhængig af personer, der nødvendigvis er autonome. Kort sagt; uden legitime personer, intet legitimt demokrati. Jeg vil derfor undersøge forholdet mellem legitimitet og autonomi hos tre centrale tænkere i den politiske filosofi, der hver især repræsentere et distinktivt syn på dette forhold. Disse tre syn tænkes ofte som modstridende, men jeg vil i det afsluttende afsnit (5.2) argumentere for, at det givet vis er forkert, at tænke således. 1 Tak til tre anonyme bedømmer, der med god, præcis og saglig kritik har bidraget væsentligt til at højne kvaliteten af denne artikel. Jeg vil desuden takke en unavngiven lektor på Danmarks institut for Uddannelsen og Pædagogik ved Aarhus Universitet, for en uvurderlig gennemlæsning. TIDskrift [Vol. VII]: 77

2 Først undersøger jeg John Rawls syn på legitimitet, hvilket jeg mener opstår som følge af en procedure. Derpå vender jeg blikket mod Jürgen Habermas, som jeg hævder er fortaler for en legitimitetsform, som jeg kalder det procedural syn på legitimitet. Dernæst argumenteres der for, at Gerald Dworkins med et intrapersonelt automonibegreb peger på en individuel legitimitet. På denne baggrund fremtræder to former for autonomi, eller mere korrekt to dimensioner af autonomi, den interpersonelle og den intrapersonelle. Den interpersonelle dimension af autonomibegrebet vedrører, hvordan beslutninger træffes mennesker imellem. Den intrapersonelle dimension vedrører individets overvejelser over, hvordan en beslutning træffes samt overvejelser over, hvordan beslutningerne stemmer overens med individets opfattelser af sig selv. I autonomilitteraturen hersker der en tendens til primært at tage udgangspunkt i den ene af de to dimensioner. På denne måde forstås de to dimensioner som gensidigt udelukkende for hinanden. Jeg vil argumentere for, at Rawls og Habermas hører til dem, der primært fokuserer på den interpersonelle dimension, mens Dworkin primært fokuserer på den intrapersonelle dimension. Hvis jeg skal tydeliggøre min egen tilbøjelighed, kan jeg sige, at afsættet for at skrive denne artikel er, at jeg mener, at et autonomibegreb nødvendigvis bør indeholde begge dimensioner for at kunne bibringe demokratiet genuin legitimitet. Artiklen hviler imidlertid ikke kun på normativitet, men jeg vil forsøge at vise, at man ikke behøver at diskutere rawlsiansk/habermasiansk autonomi versus Dworkins syn på autonomi. Susan Hurley opfatter automoni som fully structured. Hun hævder, at der både er en inter-/intrapersonel side til autonomi, men at disse ikke udelukker hinanden; de er snarere to sider af samme mønt. Jeg skal for redelighedens skyld understrege, at min læsning af Hurley i første omgang TIDskrift [Vol. VII]: 78

3 ansporede mig, til at undersøge autonomi som statens legitimitet. I denne forstand skal udlægning af Rawls, Habermas og Dworkin til dels læses med Hurleys briller. Men før jeg kan foretage undersøgelsen, vil det være på sin plads at kommentere på de tre centrale begreber, der er indeholdt i titlen: autonomi, legitimitet og demokrati. 1.1 Demokrati et konfliktfyldt styre Et kendetegn ved demokratiske styreformer er konflikt og uenighed. Gennem tiderne har størstedelen af demokratier anerkendt problemet i den direkte repræsentation ved politiske beslutninger. Problemet består grundlæggende i, at det er problematisk at blive enige i større forsamlinger, og i at finde tiden til at deltage. Derfor organiseres demokratiske styrerformer ofte ud fra et repræsentativt princip dvs., at individet vælger at overdrage tillid til en eller flere repræsentanter, der træffer politiske beslutninger på vegne af en delmængde i befolkningen. Et folk har ofte divergerende holdninger, hvilket bevirker, at der i et demokratisk styre typisk er to eller flere partier repræsenteret. Partierne ligger pga. af uenighed ofte i konflikt med hinanden i forsøget på at forvalte den tildelte tillid. På denne måde er uenighed og konflikt en betingelse, der må accepteres i et demokrati. En indsigt vi allerede får med Jean-Jacques Rousseaus Samfundskontrakten, hvor han skriver følgende: I ordets strengeste forstand har der aldrig eksisteret et sandt demokrati, og der vil aldrig eksistere noget. [ ] der ikke er nogen regering, der i den grad er underkastet borgerkrige og indre uroligheder end den demokratiske eller folkelige regering, fordi der er ikke nogen anden, der har en så stærk og vedvarende tendens til at skifte form, ej heller en, som kræver større agtpågivenhed og mod for at fastholde den i sig egen form (Rousseau 2007: 46f). TIDskrift [Vol. VII]: 79

4 Rousseau anser demokrati for at være en regeringsform, der er underlagt indre uroligheder, hvilket bevirker, at det hele tiden skifter form. Derfor må der kæmpes for at fastholde den pågældende form, om man ønsker det. I forlængelse af Rousseau kunne det være nærliggende at tænke, at demokratiet kan skifte så meget form, at det ikke længere er et demokrati. Jeg tænker f.eks. på om terrorhandlinger kan påvirke et demokrati således, at dets parter vælger at underkaste folket så store restriktioner at udøvelsen af autonomi ikke længere er mulig. Vil der i givet fald stadig være tale om et legitimt demokrati? På denne baggrund mener jeg, at man må stille spørgsmålet: Hvordan kan der opstilles betingelser, der på bedste vis sikrer et allerede indstiftet demokratis opretholdelse?. Det er ikke muligt at give et tilfredsstillende svar i løbet af denne korte artikel. Jeg vil i stedet forsøge at opstille de indledende ansatser til et svar ved at undersøge forholdet mellem autonomi og legitimitet. 1.2 Autonomi Begrebet autonomi har sin etymologiske oprindelse i græsk og betyder henholdsvis selv (autos) og lov eller regel (nomos). Øjensynligt harmonerer denne etymologiske definition (autonomi som selvlovgivning) af autonomi dårligt med demokrati, eftersom man i et demokratisk styre underlægger sig en lovgivning, som vedtages i et parlament; m.a.o. en lovgivning andre har bestemt. Der ligger her en konflikt mellem at følge en lovgivning, man selv har vedtaget, og følge en lovgivning vedtaget af andre. Denne konflikt løses som regel gennem et kontraktargument. I denne artikel ses der eksempler på, hvordan kontraktargumenter tager sig ud i politisk filosofi, men generelt set er logikken bag, at det er muligt at afhænde beslutninger til andre, hvis beslutningen der træffes følger af den afhændendes samtykke. Dworkin står for en anden og paradigmatisk forståelse af autonomi, som en selvdeterminerende kapacitet personer aktivt udøver: By TIDskrift [Vol. VII]: 80

5 exercising such a capacity, persons define their nature, give meaning and coherence to their lives, and take responsibility for the kind of person they are (Dworkin 1988: 20). Som jeg allerede har påpeget, er dette øjensynligt en konflikt mellem autonomidimensionerne, da man med kontraktargumenter fokusere på en mellem menneskelig relation og derved har en tendens til at glemme den intrapersonelle dimension. Den intrapersonelle dimension fokuserer på individets mentale forudsætninger for at kunne udøve autonomi, og har derved en tendens til et glemme, at autonomi også er et mellemmenneskeligt anliggende. 1.3 Legitimitet Generelt set skal legitimitet forstås som den kraft, hvormed et samfund eller en beslutning er retfærdiggjort. En undersøgelse af autonomi vil give anledning til at pege på tre former, eller mere præcist tre former for legitimitet: Procedure, det procedurale og den individuelle legitimitet. Proceduresiden er overordnet set, når en demokratisk beslutning er resultatet af en beslutningsproces, der er underlagt behørige restriktioner. Dette synspunkt findes hos Rawls og hans ide om uvidenhedens slør. Jeg vil argumentere for, at denne dimension performativt hører til i en lovgivningsproces; m.a.o. vedrører denne form for legitimitet primært demokratiets form. Her skal form forstås som f.eks. et parlament eller en folkeafstemning. Procedural legitimitet fremhæver en mere uformel side af autonomi ved at tage afsæt i Habermas teori om kommunikativ handling og frihed. Denne legitimitet skal bl.a. findes på et kulturelt plan og bliver i denne forstand udlagt som normativ. Her opstår legitimitet i en herredømmefri diskussion blandt borgere i deres dagligdag. Tænk for eksempel på tv- /radio-/internetdebatter, vælgermøder, læserbreve og endda samtaler i privatsfæren. TIDskrift [Vol. VII]: 81

6 Den individuelle legitimitet tager sit udgangspunkt i Dworkins ide om, at en autonom person er en, der besidder en refleksiv evne, hvormed de selv tilskriver mening og sammenhæng til deres liv; m.a.o opfattes personer som selvdeterminerende. 2 Rawls: Autonomi og legitimitet en procedure bag et slør af uvidenhed I nærværende afsnit skal Rawls legitimering af demokratiet 2 undersøges, men for at komme hertil, må der først kommenteres på Rawls teori om retfærdighed i generelle termer. I En teori om retfærdighed (2008) søger Rawls at finde frem til grundlæggende principper for, hvordan et samfund bør være struktureret. For Rawls er det et samfund hvori: [ ] alle accepterer og ved, at de andre accepterer de samme retfærdighedsprincipper, og hvori de grundlæggende sociale institutioner tilfredsstilles og vides at tilfredsstille disse principper (Rawls 2008: 430). Accepten af disse retfærdighedsprincipper og viden om, at andre accepterer de samme retfærdighedsprincipper, skal findes i ideen om den oprindelige position, hvor der etableres en fair procedure. Den oprindelige position er en naturtilstand, der indtages af alle, når samfundets goder skal fordeles rationelt blandt dets medlemmer. Rawls understreger, at den oprindelige position ikke skal forstås historisk (Rawls 2008: 39), den må forstås som en hypotetisk tilstand, hvori individer bør træde ind for at sikre en retfærdig fordeling af goder. Den oprindelige position skal bidrage til at beslutninger om fordelingen af goder træffes i overensstemmelse med behørige restriktioner (Rawls 2008:148). Rawls forståelse af legitimitet vedrører i denne forstand proceduresiden. Restriktionerne opstår gennem et uvidenhedens slør, der skal sikre at, 2 Rawls er ikke særligt eksplicit omkring brugen af begrebet demokrati. I stedet skriver han et velordnet samfund. Hos Rawls er et velordnet samfund og demokrati ikke kongruente begreber, men demokrati kan subsumeres under et velordnet samfund. Derfor skal der i resten af artiklen forstås, når der står demokrati i forbindelse med Rawls, at et velordnet samfund kan være et demokratisk samfund. TIDskrift [Vol. VII]: 82

7 [ ] ingen stilles bedre eller dårligere i valget af principper på baggrund af den naturlige tilfældighed eller kontingente sociale forhold (Rawls 2008: 39). Ideen er, at bag et slør af uvidenhed er alle stillet ens. Samfundets deltagere er ikke bundet af forestillinger om det gode liv eller af psykologiske tilbøjeligheder, fordi de ikke besidder viden om deres egen identitet (forstået som summen af uddannelse, arbejde, økonomi, civilstand, seksuel orientering, religiøs orientering og andre forhold der yder indvirkning på beslutningsprocessen) på den anden side af den oprindelige position. Forklaret i simple vendinger: 10 kroner skal fordeles ligeligt på 3 mennesker. De 10 kroner kan fordeles på utallige måder, f.eks. 1, 1, 8, men dette vil være irrationelt, fordi der en sandsynlighed på 33% for at være den, der ender med 1 krone. Det eneste rationelle er at fordele penge 3, 3, 4, da ingen på denne måde ender med et væsentligt ringere udfald end de andre. Det kan siges, at vi vælger det rationelle af egennyttige årsager, hvilket i dette tilfælde ikke betyder at vores valg har været partisk eller subjektivistisk. Logikken er, at vi altid søger at maksimere vores andel (Rawls 2008: 152), men fordi vi ikke kender udfaldet, vil vi søge den mest fair fordeling. I retfærdiggørelsen af den oprindelige position henviser Rawls til Immanuel Kants autonomibegreb. Ifølge Rawls søger Kant et opgør med heteronome handlinger, altså handlinger som grunder i principper, der er antaget på baggrund af en social position, naturlige evner eller i lyset af særlige samfund, der fordrer bestemte ønsker (Rawls 2008: 252). Uvidenhedens slør berøver individerne den viden, der vil påvirke deres beslutninger heteronomt. Autonomi er for Rawls, [ ] således at handle ud fra nogle principper, som vi ville samtykke i som frie og lige rationelle væsner [ ] (Rawls 2008: 486). I denne definition af autonomi søger Rawls et opgør med en forståelse af autonomi som værende fuldstændig frihed til at forme egne TIDskrift [Vol. VII]: 83

8 moralske opfattelser. Yderligere mener Rawls i dette tilfælde, at objektiviteten i den moralske beslutning ligger i, hvad individet beslutter som moralsk, og så længe den tilgrundliggende vurdering er samvittighedsfuld, bør den moralske beslutning respekteres (Rawls 2008: 487). 2.1 Delvis opsummering Af nærværende afsnit fremtræder tre centrale begreber: [1] Den oprindelige position, [2] autonomi, [3] demokrati (velordnet samfund). Det er nødvendigt at sammenkæde disse tre begreber i argumentationen for, hvordan Rawls autonomibegreb giver legitimitet til en demokratisk styreform. For at et demokrati kan fremstå legitimt, er det nødvendigt, at deltagerne i rådslagningssituationer kan tænke sig til en oprindelig position, hvor de bag et slør af uvidenhed frasiger sig personlige tilbøjeligheder. Denne oprindelige position giver anledning til udøvelse af autonomi som et frit og lige rationelt væsen, der giver sit samtykke til selvvalgte regler. Kun ved udøvelsen af autonomi i denne forstand, kan et demokratisk styre fremstå legitimt. Argumentet er som følger: Den oprindelige position er nødvendig for udøvelsen af autonomi, hvor autonomi er nødvendig for demokratiets legitimitet. Gennem Rawls begreber, vil der ikke kunne argumenteres for et legitimt demokrati uden den oprindelige position. Medgives argumenterne fra Rawls, kan der her findes en måde at legitimere demokratiet som styreform. Rawls princip om uvidenhedens slør kan i dette lys udlægges som en beslutningsproces, der er underlagt behørige restriktioner. Rawls autonomibegreb skal derfor forstås ud fra det begreb, jeg indledningsvist definerede som proceduresiden af legitimitet. TIDskrift [Vol. VII]: 84

9 Jeg mener dog ikke, at Rawls opfattelse af legitimitet kan stå alene, da denne primært vedrører den proceduremæssige side af demokratiets legitimitet. Denne side er nødvendig, men ikke tilstrækkelig, eftersom den oprindelige position bygger på en hypotetisk kontrakt, hvori der opstilles en række betingelser, vil personerne kun forpligte sig på beslutninger truffet under denne kontrakt. Ændres betingelserne, da forpligter kontrakten ikke længere (Rawls 2008: 555). Legitimitet, der primært bygger på den proceduremæssige side, kan synes ustabil, og derfor må demokratiet også finde legitimitet i en procedurale side, forstået på den måde at legitimiteten også skal findes kulturelt og normativt. Jeg skal skynde mig at imødekomme en indvending. Jeg hævder ikke, at Rawls ikke har et blik for den procedurale legitimering, altså kulturel og normativ legitimering. Pointen er snarere, at uvidenhedens slør er et rigidt princip, da personerne først skal træde ind bag et slør, hvor de skal fratænke deres status som borgere. Demokratiet må også kunne legetimeres i vores daglige levevis, uden at vi skal træde ind i en hypotetisk position. Derfor vil jeg i næste afsnit rette opmærksomheden mod Habermas, der kan hjælpe med at frembringe den procedurale side. 3 Habermas: En procedural legitimering af demokratiet Den generelle definition af autonomi hos Rawls og Habermas er tæt forbundet. Betragt blot Habermas definition: [ ] the idea of autonomy according to which human beings act as free subjects only insofar as they obey just those laws they give themselves in accordance with insights they have acquired intersubjectively (Habermas 1996: 445) Ligesom hos Rawls handler autonomi om at være fri til at følge selvvalgte love i overensstemmelse med andre mennesker; en kontrakt. Forskellen TIDskrift [Vol. VII]: 85

10 mellem Habermas og Rawls er ligger i, hvordan autonomi anvendes til at legitimere demokratiet. En forskel mellem proceduresiden og den procedurale side af legitimitet. Rawls ser autonomiens procedureside som en nødvendighed for at legitimere demokratiet, hvorimod Habermas gennem sit syn på kommunikativ handling (og frihed) og diskursetik 3 er i stand til at legitimere demokratiet proceduralt. Det sidste synspunkt er genstand for nærværende afsnits undersøgelse. Habermas forsøger i værket Between Facts and Norms (1996) at undersøge, hvordan et samfund kan legitimeres normativt og ikke kun gennem objektiv lov. Hos Habermas skal legitimeringen af demokratiet findes i folkeviljens legitimering af den objektive lov (til tider også kaldet positive lov) (Habermas 1996: 83), et forhold som Habermas udtrykker således: [ ] the source of all legitimacy lies in the democratic law making process, and this in turn calls on the principle of popular sovereignty (Habermas 1996: 89). Dette vil jeg forsøge at tydeliggøre ved at vende blikket mod forholdet mellem privat og offentlig autonomi. Privat autonomi skal hos Habermas forstås som den negative rettighed til at trække sig væk fra offentlige rum, hvor personer ikke længere behøver at begrunde deres handlinger over for offentligheden (Habermas 1996: 120). Denne rettighed er til for at opretholde individets frihed til forfølgelse af egne mål og lykke uden offentlighedens indblanding (Habermas 1996: xxiv). Behovet for at definere denne form for autonomi er en anerkendelse af, at mennesket har rettigheder, der er baseret på moralprincipper, som ligger før kulturelle rettigheder (Habermas 1996:100). Loven skal i denne sammenhæng sikre, at individet kan udøve 3 I Diskursetiken forsøger Habermas at bevise, at moralske (normative) sætninger kan gøre krav på gyldighed, der er sandhedsanalog til deskriptive sætninger. Dette gør Habermas gennem universaliseringsgrundsætningen (Habermas 1996, s. 52f), der hævder ytringers konsistens og upartisk domsdannelse i normative udtalelser. TIDskrift [Vol. VII]: 86

11 dets frie valg som det ønsker i forfølgelsen af dets egen opfattelse af lykke og det gode liv (Habermas 1996: xxv). Den anden form for autonomi offentlig autonomi lægger sig tæt op af den indledende kontraktuelle definition af autonomi. Problemet, der kan opstå med denne form for autonomi, er, hvis den forsøges gennemført fra et retspositivistisk udgangspunkt, fordi retspositivismen ikke introducerer objektive love på en sådan måde, at [the ] intrinsic moral content of the classical liberties [ ] could be preserved 4 (Habermas 1996: 89). Habermas mener, at det er et problem at lægge for stor vægt på enten privat eller offentlig autonomi, ideen om private rettigheder hermed også den private autonomi opstår ide om moralsk ladede individuelle rettigheder, hvilket vil sige, at der ikke kan gøres krav på normativ uafhængighed fra den politiske lovgivningsproces. (Habermas 1996: 89). Ifølge Habermas er private rettigheder og objektiv lov opstået samtidig (Habermas 1996: 88) og er derfor også gensidigt afhængige af hinanden. Desuden kan den objektive lov ikke betragtes som legitim, hvis ikke legitimiteten hentes i folkesuveræniteten: [ ] The source of all legitimacy lies in the democratic law making process, and this in turn calls on the principle of popular sovereignty (Habermas 1996: 89). På denne baggrund argumenterer Habermas for, at begge former for autonomi mangler legitimitet, hvis de står alene eftersom: Both conceptions miss the legitimating force of a discursive process of opinion- and will-formation, in which the illocutionary binding forces of a use of language oriented to mutual understanding serve to bring reason and will together and lead a convincing position to which all individuals can agree (Habermas 1996: 103). 4 Indholdet er her beskyttelsen af individets frihed. TIDskrift [Vol. VII]: 87

12 Den private og offentlige autonomi vinder legitimitet og kan bidrage med legitimitet ved at blive forenet i en diskursiv proces af menings- og viljedannelse. Foreningen sker i diskursteorien, fordi denne kan krydse grænserne mellem den private og den offentlige sfære (Habermas 1996: 109). Dermed skal privat og offentlig autonomi ses som to sider af den samme sag, da ingen af de to begreber alene kan gøre krav på gyldighed. Fællesviljen begrænser ikke de individuelle rettigheder, tværtimod er fællesviljen forudsætningen for de individuelle rettigheder. Fællesviljen og individuelle rettigheder er uløseligt forbundet, fordi det rationelle menneske altid vil vælge det fælles gode. Diskursteorien tager sit udgangspunkt i diskursetikkens grundsætning: Just those action norms are valid to which all possibly affected persons could agree as participants in rational discourses (Habermas 1996: 197). Til trods for at intentionen med diskursetikkens grundsætning primært er at vise, hvordan handlingsnormer kan være gyldige som grundlag for moral og lovgivning, indeholder den, i kraft af kravet om samtykke, et tydeligt fundament for en definition af autonomi, fordi det fremgår af diskursetikkens grundsætning, at deltagernes evne til at indgå i rationelle diskurser er en betingelse herfor. Denne betingelse er kun mulig, for så vidt at deltagerne kan opfattes som kommunikativt frie mennesker. Kommunikativ frihed forstår Habermas som: [ ] the possibility mutually presupposed by participants engaged in the effort to reach an understanding of responding to the utterance of one s counterpart and to the concomitantly raised validity claims, which aim at intersubjective recognition (Habermas 1996: 199). Kommunikativ frihed eksisterer kun mellem deltagere, der performativt ønsker at opnå en forståelse med hinanden samtidig med, at deltagerne gensidigt forventer, at den andens argumenter indeholder et gyldighedskrav. Kommunikativ frihed kan gøres til et demokratisk princip, TIDskrift [Vol. VII]: 88

13 der konstaterer, at lovgivningsmæssigt kan der kun gøres krav på legitimitet, hvis legitimiteten udspringer af en diskursiv lovgivningsproces, der imødekommer alle borgeres samtykke (Habermas 1996: 110). 3.1 Delvis opsummering Jeg har i dette afsnit anvendet Habermas til at kaste et blik på, hvordan autonomi kan legitimere en demokratisk styrerform. Den kommunikative frihed legitimerer demokratiske processer, både på et kulturelt, et normativt og et lovgivningsmæssigt plan. Desuden finder vi hos Habermas en ide om, at der er en forskel på privat og offentlig autonomi, men ved at blive forenet i en diskursiv proces af menings- og viljesdannelse kan autonomibegrebet bidrage til samfundets legitimitet. Yderligere skal autonomi forstås som evnen til at handle som frie personer, i det omfang handlingerne er i overensstemmelse med interpersonelt 5 erhvervede indsigter, der fører til selvvalgte love og efterlevelsen heraf. Hos Habermas vinder demokratiet ikke legitimitet ved at fraregne personerne deres viden i en hypotetisk tilstand. I stedet anvendes viden interpersonelt til at opnå en normativ indforståelse af, hvordan der bør handles, hvilket foregår gennem en kontinuerlig og diskursiv proces, såfremt samtalen bygger på kommunikativ frihed. Forenklet lyder Habermas forståelse af autonomi således: Autonomi anvendes diskursivt til at finde handlingsnormer, der kontinuerligt legitimerer demokratiet. På dette tidspunkt, føler jeg mig nødsaget til at kommentere på en nærliggende indvending, der vedrører foreneligheden af Rawls og Habermas. Christian Rostbøll (2008) argumenterer eksempelvis imod muligheden for at udvikle en teori om deliberativt demokrati grundlagt i en syntese mellem Rawls og Habermas, eftersom politisk liberalisme og 5 I Habermas terminologi er intersubjektivitet mere rammende, men for simplicitetens skyld holder jeg mig til interpersonel. TIDskrift [Vol. VII]: 89

14 kritisk teori er inkompatible. Denne indvending har jeg forsøgt at undgå ved at redegøre for den proceduremæssige- og den procedurale side af legitimitet, hvilket ikke er et spørgsmål om en modstilling; der er snarere tale om to sider af samme legitimitet. Jeg finder intet ved den procedurale side, der skulle udelukke proceduresiden. Her er tale om to defenientia til samme defeniendum. Desuden forekommer denne indvending ikke synderlig relevant for artiklens sammenhæng, da målet ikke er at bevise kompatibiliteten mellem Rawls og Habermas. De to tænkere tjener snarere til at eksemplificere at autonomi som en legitimering af demokratiet ikke kan undvære forholdet mellem proceduren og det procedurale. Desuden kan der argumenteres for, at Rawls og Habermas finder et fællesskab i det interpersonelle. Begge filosoffer henviser primært til, at autonomi kan fungere som legitimerende kraft for demokratiet, såfremt at det sker på baggrund af en forhandling mellem mennesker. Om end denne forhandling er af forskellig karakter. Derfor vil jeg i næste del af artiklen fokusere på den individuelle legitimitet, som Rawls og Habermas ikke er eksplicitte omkring 6. 4 Dworkin: Intrapersonel autonomi og individuel legitimitet Dworkin forsøger i The Theory and Practice of Autonomy (1988) at udvikle en forståelse af autonomi, som en kapacitet individet er i besiddelse af, hvilket leder ham til at definere autonomi således: [ ] second-order capacity of persons to reflect critically upon their firstorder preferences, desires, wishes, and so forth and the capacity to accept or attempt to change these in the light of higher-order preferences and values (Dworkin 1988: 20). 6 Det skal imidlertid ikke herske tvivl om, at Rawls og Habermas på ingen måde forholder sig afvisende overfor den intrapersonelle dimension. TIDskrift [Vol. VII]: 90

15 Dworkins definition af autonomi er et paradigmatisk eksempel på, hvordan autonomi gennem menneskets søgen efter kohærens kan være selvdeterminerende. Dette vender jeg tilbage til afslutningsvis i nærværende afsnit. Der er især to elementer i citatet, der fortjener en kort afklaring: Andenordenskapacitet og førsteordenspræference. Som det fremgår af citatet, er en førsteordenspræference noget, der tilskynder personen til at handle f.eks. en lyst til intimitet. Uden en andenordenskapacitet ville mennesket være tilbøjelige til at handle på størstedelen af alle tilskyndelser. Derfor kan andenordenskapaciteten forstås som forskellen på blot at være et menneskeligt væsen, der handler på tilbøjeligheder, og på at være en person, der kritisk kan reflektere og evaluere, hvad der tilskynder os til at handle (Dworkin 1988: 31). På denne måde kan personer vælge at handle eller undlade at handle. Men for Dworkin er kritisk refleksion over og evaluering af handlinger ikke en tilstrækkelig betingelse for autonomi (Dworkin 1988: 17). Autonomi er for Dworkin også en evne til ændre sine førsteordenspræferencer (eller motivationer, som han til tider også skriver) (Dworkin 1988: 16), hvilket også er reflekteret i ovenstående citat. Ideen er, at tilbøjeligheder og tilskyndelser kan opstå heteronomt, men autonomien er sikret, fordi personer kan reflektere over egne tilbøjeligheder, og dermed sikres det at handlingerne opleves som personlige. Det vigtige for Dworkin er imidlertid ikke blot, hvordan handlinger opleves. Ifølge ham besidder personer ikke kun en evne til at evaluere og reflektere over handlinger. Det vigtige er snarere, at personer gennem refleksion og evaluering kan ændre deres handlinger. Jeg kan eksempelvis føle en tilskyndelse til at spille fodbold (førsteordenspræference), samt at udføre mit arbejde, men jeg vil i denne situation være tilbøjelig til at tænke Er dette valg i overensstemmende med værdien, at jeg gerne vil opfattes som en tilregnelig person? (andenordenskapacitet). TIDskrift [Vol. VII]: 91

16 Set i dette lys finder vi hos Dworkin en konstruktivistisk opfattelse af autonomi, hvor mennesket gennem kritisk refleksion er selvdeterminerende. Dette er dog ikke en konstruktivistisk position, der opfatter individer som værende fuldstændig frie til at bestemme deres egen personlighed, da selvdeterminationen foregår i overensstemmelse med en søgen efter at være kohærent. Denne søgen efter kohærens opstår ikke kun på baggrund af evaluering og refleksion over egne værdier, men Dworkin mener, at vi fra en tidlig alder er socialiseret ind i normer og værdier, som ligeledes påvirker vores søgen efter kohærens (Dworkin 1988: 11). Personers søgen efter kohærens er derfor en søgen efter at handle, således at handlinger er i overensstemmelse med egne og samfundets værdier. 4.1 Delvis opsummering Jeg har søgt at redegøre for, at Dworkin også har et blik for socialitet. Men selv med dette for øje mener jeg, at Dworkin kan tilskrives at være en tænker, der primært fokuserer på autonomiens intrapersonelle dimension, eftersom ovenstående definition primært handler om, hvordan beslutninger træffes (handlinger udføres) i overensstemmelse med personers opfattelse af sig selv. Yderligere findes der hos Dworkin en ide om, at en autonom person er en, der besidder en refleksiv kapacitet, hvormed personerne på kohærent vis kan opfattes som selvdeterminerende hvilket jeg indledningsvis kaldte individuel legitimitet. I næste afsnit vil jeg kommentere på muligheden for, at den interpersonelle og intrapersonelle dimension af autonomi kan forenes ikke kun med hinanden men også med de tre sider af legitimitet: Procedure, den procedurale og individuel legitimitet. 5 Hurley: En indledning TIDskrift [Vol. VII]: 92

17 Susan Hurley kan være behjælpelig i forsøget på at forene de allerede udlagte forståelser af autonomi og legitimt. I Natural reasons: Between personality and polity (1989) forsøger Hurley at forene den interpersonelle dimension med den intrapersonelle i en teori, som hun benævner fully structured. Det centrale for Hurley er, at identificere distinktionen mellem interpersonel og intrapersonel autonomi som hun mener, ofte er udtryk for to ekstremer. I nærværende afsnit vil jeg først kommentere på Hurleys eget autonomibegreb, og dernæst vil jeg udbrede hendes teori om en fully structured autonomi. 5.1 Hurleys Autonomibegreb For at forstå hvordan Hurley kan tilføjes til Rawls og Habermas autonomibegreb, må man forstå sammenhængen mellem kohærens og rådslagning 7, eller mere præcist hvordan rådslagning er en søgen efter kohærens. For Hurley er det vigtigt, at et autonomibegreb indfanger individets evne til selvdetermination, hvilket skal forstås som indre rådslagning, hvori autonomien udøves: It is in deliberating about ends that an agent exercises his or her autonomy [ ] (Hurley 1989: 318). Rådslagning er en refleksiv evne mennesket besidder og skal forstås som en kognitiv bedrift, der på et højere-ordensplan både er bevidst og aktiv (Hurley 1989: 316). Rådslagning opstår, fordi mennesket er ufuldstændigt, fragmenteret og i konflikt med sig selv. Desuden mener Hurley, at modsætningsfyldte værdier influerer på mennesker således, at de ikke altid er opmærksomme på, hvad eller hvem de er, og ej heller hvad eller hvem de vil være. Men dette ser Hurley ikke som en fejl ved mennesket. Det er snarere en utilstrækkelighed, der konstituerer muligheden for selvfortolkning ved, at mennesket kan reflektere over egne værdier og holdninger (Hurley 1989: 7 Rådslagning kan også forstås som overvejelse. TIDskrift [Vol. VII]: 93

18 262). I denne forstand er personlig identitet ikke noget, der er givet, men følger af overvejelser over hvem er jeg? og hvem vil jeg gerne være?. Det skal understreges, at kohærens, ifølge Hurley, er en andenordenskapacitet, da bevidstheden om sig selv eller andre som kohærente kan kun opnås gennem refleksion. På denne baggrund skal Hurleys begreb om rådslagning forstås som menneskets søgen efter kohærente fortolkninger af sig selv og andre. Hurleys autonomibegreb skal desuden forstås i lyset af sammenhængen mellem rådslagning og kohærens. Som hun selv udtrykker, så opstår værdien af autonomi [ ] from the need for deliberation and the search for coherence (Hurley 1989: 318). I Hurleys optik kan autonomi bedst forstås, når personer bevidst søger efter kohærens. En søgen Hurley kalder for selfdetermination (Hurley 1989: 262). 5.2 En skøn forening? Som tidligere omtalt, forsøger Hurley at udvikle en forståelse af autonomi som fully structured. Dette er et ret uklart begreb hos Hurley, men skal dække over følgende: [ ] Only social theories that avoid both reductionist extremes, and which admit both horizontal and vertical distinctions as equally fundamental are what I call fully structured (Hurley 1989: 318). Denne vage definition er den mest præcise, Hurley giver af begrebet. Derfor vil jeg i følgende afsnit se på, hvad Hurley tager et opgør med. Hurley forsøger at gøre op med teorier om autonomi, der favoriserer enten inter- eller intrapersonelle distinktioner, fordi der ved en favorisering opstår følgende problem: [ ] exclusively vertical theories runs the risk of blindness to evaluative distinctions and truths; exclusively horizontal theories run the risk of blindness to the value of autonomous agency (Hurley 1989: 318). 8 8 Vertikal og horisontal kan i Hurleys terminologi skiftes ud med interpersonel (vertikal) og intrapersonel (horisontal). Se f.eks. side 317 (Hurley 1989). TIDskrift [Vol. VII]: 94

19 Tilsyneladende ligner Hurleys distinktion mellem inter- og intrapersonel den allerede fremlagte distinktion. Tidligere blev distinktionen udlagt gennem forskellige filosoffer henholdsvis Rawls/Habermas og Dworkin. Hos Hurley finder vi dog ikke en modstilling, men snarere en forening af distinktionen. Hurley konstaterer, at uden den interpersonelle dimension ville determination være fraværende i autonomibegrebet. Samtidig ville selvet være fraværende i autonomibegrebet uden den intrapersonelle dimension. Omformuleret kan det siges, at autonomi ikke er mulig, hvis den ene dimension er fraværende. Problemet med primært at lægge vægt på den ene dimension kan eksemplificeres gennem Hurleys kritik af Rawls. Rawls kritiserer tilhængere af autonomiens intrapersonelle dimension for at være blinde overfor den interpersonelle dimension, eftersom de sammensmelter forskellige personers tilskyndelser, hvilket bevirker, at tilskyndelserne øjensynligt tilhører blot én superperson. På denne måde mener han, at den intrapersonelle dimensions fortalere ikke kan respektere personer som adskilte individer (Hurley 1989: 356). For så vidt kan Hurley medgive Rawls denne kritik (Hurley 1989: 356). Samtidig medgiver hun også, at den oprindelige position tjener netop det formål at respektere interpersonelle forhold, men hun kritiserer Rawls for at antage at: [ ] the important distinctions for political theory cut primarily between persons, rather than within them [ ] (Hurley 1989: 357). På baggrund af ovenstående redegørelse fremstår Hurleys teori om en fully structured autonomi ikke særligt stærk, eftersom det er nemmere at synliggøre, hvad hun ikke vil med en fully structured teori, frem for hvad hun positivt søger at opnå. Yderligere forsøger Hurley at forene de inter-/intrapersonelle dimensioner gennem sin egen definition af autonomi. Det er imidlertid ikke klart, hvordan Hurleys defintion af autonomi adskiller sig fra Dworkins. Derfor hævder jeg, at Hurley TIDskrift [Vol. VII]: 95

20 forbliver, trods bestræbelserne, overvejende i den intrapersonelle lejr. Imidlertid findes der hos Hurley indledende argumenter for, hvorledes det er muligt at knytte de forskellige dimensioner af autonomibegrebet sammen; de er gensidigt afhængige. 6 Afsluttende kommentarer Indledningsvis stillede jeg ved hjælp af Rousseau spørgsmålet: Hvordan kan der opstilles betingelser, der på bedste vis sikrer et allerede indstiftet demokratis opretholdelse?. Svaret er, at personernes autonomi skal sikre demokratiets opretholdelse og legitimitet. Dette har jeg argumenteret for ved at vise, hvordan den proceduremæssige- og den procedurale side er indeholdt i et interpersonelt autonomibegreb, og at den individuelle side er indeholdt i et intrapersonelt autonomibegreb. I denne forstand kan demokratiets opretholdelse kun sikres, hvis personerne i demokratiet kan benytte sig af deres interpersonelle såvel som intrapersonelle autonomi. Kan personerne ikke gøre brug af begge, da vil autonomi ikke eksistere. Jeg er overbevist om, at demokratiets legitimitet og derved dets opretholdelse, skal findes i autonomibegrebet. Jeg nærer dog ingen illusion om, at have fremlagt en stærk position i denne artikel. Imidlertid vil jeg mene, at undersøgelser med afsæt i Hurleys autonomi begreb, i sidste ende kan opbygge en stærk position. TIDskrift [Vol. VII]: 96

21 Litteraturliste Dworkin, Gerald (1988): The Theory and Practice of Autonomy, 1. udgave, 5. oplag, Cambridge, Cambridge University Press. Habermas, Jürgen (1996 [1992]): Between Facts and Norms, 1. udgave, 11. oplag, Cambridge, Polity Press. Hurley, S. L. (1989): Natural Reasons: Personality and Polity, 1. udgave, 1. oplag, New York, Oxford University Press. Rawls, John (2008 [1971]): En Teori om Retfærdighed, 1. udgave, 2. oplag, København, Det Lille Forlag. Rostbøll, Christian F. (2008): Emancipation or Accommodation?: Habermasian vs. Rawlsian Deliberative Democracy, Philosophy & Social Criticism Vol. 34, Nr. 7, 2008, s Rousseau, Jean-Jacques (2007 [1762]): Samfundskontrakten, 1. udgave, 2. oplag, Frederiksberg, Det Lille Forlag. TIDskrift [Vol. VII]: 97

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Kontraktteori John Rawls

Kontraktteori John Rawls Kontraktteori John Rawls Den amerikanske politiske filosof John Rawls (1921-2002) er lidt utraditionel i forhold til den gængse måde at tænke ideologi på. På den ene side er han solidt placeret i den liberale

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Dialoger i Projekter

Dialoger i Projekter For at ville må du vide! Demokrati i Projekter Bind I Dialoger i Projekter Nils Bech Indhold Bevar og forny! 3 To s-kurver og 14 dialoger Formål og mål, metoder og midler er ingredienser til at skabe RETNING.

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil

Jesper Jungløw Nielsen Cand.mag.fil Det kantianske autonomibegreb I værkert Grundlegung zur Metaphysik der Sitten (1785) bearbejder den tyske filosof Immanuel Kant fundamentet for pligtetikken, hvis fordring bygges på indre pligter. De etiske

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet

Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer. Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Mellem selvbestemmelse og omsorgspligt - etiske dillemaer Kasper Mosekjær Roskilde Universitet Om filosofi Om dilemaet Frie informerede valg Konsekventialisme / deontologi / værdighed Autonomi Hvorfor

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard

Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard politica, 47. årg. nr. 4 2015, 598-603 Kasper Lippert-Rasmussen Erik Rasmussen, Niels Bohr og værdirelativismen: svar til Ougaard Morten Ougaard mener, det er en væsentlig mangel ved min bog, Erik Rasmussen,

Læs mere

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012

Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Cookie-reglerne set fra myndighedsside Dansk Forum for IT-ret 5. november 2012 Af Kontorchef Brian Wessel Program Status på gennemførelsen af reglerne i DK Udfordringerne og svar herpå Erhvervsstyrelsens

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering

Frihed og folkestyre. Danmarks Privatskoleforening. Undersøgelsesværktøj. Selvevaluering Frihed og folkestyre Danmarks Privatskoleforening Undersøgelsesværktøj Selvevaluering Her og nu situation Evaluering Undersøgelsesværktøj. Skolens arbejde med frihed og folkestyre. Kapitel 5. Mulige indfaldsvinkler

Læs mere

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU

Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU Medicin og medicin med industriel specialisering, AAU 1 Velgørenhedsprincippet Ikke-skade-princippet Autonomiprincippet Retfærdighedsprincippet (indledes med ligebehandlingsprincippet) Konsekvensetik Pligtetik

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august.

Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. R E P L I Q U E Replique, 3. årgang 2013 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Kvalitetssikring og undervisererfaring

Kvalitetssikring og undervisererfaring Kvalitetssikring og undervisererfaring Anne-Marie S. Christensen, ph.d., adjunkt Institut for filosofi, pædagogik og religionsstudier, SDU Torsdag den 28. maj, 2009 DUNK09 Kvalitetssikring af undervisning?

Læs mere

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø

COACHING. v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + COACHING v./ Kenneth Esbensen AC-Medarbejder UCN Energi og Miljø + Disposition - Hvad skal vi igennem på de næste 45 minutter? Dialogforståelse Coaching: Som redskab Coaching: Værktøjer Coaching: Øvelse

Læs mere

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M

Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret O M o o Sta Stem! ga! - diskuter unges valgret T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, der kan involvere alle i klassen og kan udføres med både store og små grupper. Eleverne får mulighed for aktivt

Læs mere

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«

»Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?« »Hvad fanden skal man med toppunktet i en parabel, hvis man handler i Irma?«Fibæk Laursen, P. (2004). Den autentiske lærer : bliv en god og effektiv underviser - hvis du vil (1. udgave, 3. oplag. ed.).

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse

Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Årsplan for samfundsfag i 7.-8.klasse Undervisningen i geografi på Ringsted Lilleskole tager udgangspunkt i Fælles Mål. Sigtet for 7./8. klasse er at blive i stand til at opfylde trinmålene efter 9. klasse.

Læs mere

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet

Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge? af Klemens Kappel, Afdeling for filosofi, Københavns Universitet Omskæring af drenge hvad med rettighederne?, Folketingets Tværpolitiske Netværk for Seksuel og Reproduktiv Sundhed

Læs mere

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1

http://www.sam.sdu.dk/study/fag/fagprint.shtml?fag_id=4362&print=1 Page 1 of 2 Det Samfundsvidenskabelige Fakultet - Syddansk Universitet Demokratikanonen til debat The Canon of Democracy Reviewed Esbjerg Kolding Odense X Kandidatfag (F10) Slagelse Sønderborg Fagnr. null

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Etiske dilemmaer i forebyggelse

Etiske dilemmaer i forebyggelse Etiske dilemmaer i forebyggelse Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Hvilke principper og værdier skal være vejledende

Læs mere

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016

Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Årsplan for fag: Samfundsfag 8.a årgang 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Hvad er samfundsfag? Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati give eksempler på brug

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG

SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Karen Wistoft 2013 1 SUNDHEDSPÆDAGOGIK SOM LEDELSESTILGANG Rehabilitering med andre øjne November/december 2013 Karen Wistoft Professor (mso) Grønlands Universitet Lektor Institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring?

Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faglighed på Faaborgegnens Efterskole Hvad er sammenhængen mellem undervisning og vellykket læring? Faaborgegnens Efterskole www.faae.dk 2011 Pædagogikkens to stadier: I skolen terper man de små tabeller

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil

Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Nordplus Voksen toårigt udviklingsprojekt Syv online værktøjer til læringsvurdering Spørgeskema til beskrivelse af egen læringsprofil Interfolk, september 2009, 1. udgave 2 Indhold Om beskrivelsen af din

Læs mere

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/

KAPITEL Metode i politisk teori INDHOLD maj 2016.indd /05/ KAPITEL 9 VÆRDITEORIENS ME TODE Nils Holtug 1. INDLEDNING Værditeori (aksiologi) omhandler, hvad der er godt, hvorfor det er godt, hvordan det er godt, og hvor godt det er. 41 Nogle værditeoretiske spørgsmål

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt.

Sidst i skemaet vil det være muligt at tilføje kommentarer i et åbent kommentarfelt. Tak, fordi du giver dig tid til at svare på spørgeskemaet om skolens arbejde med demokratisk dannende læringsmiljøer og forekomsten af udfordringer med kultursammenstød, religiøs mobning og kontrol på

Læs mere

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen

Nyhedsbrev. Kurser i VækstModellen MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k Nyhedsbrev N u m m e r 5 D e c e m b e r 2 0 1 2 Velkommen

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Lige muligheder og politisk indflydelse

Lige muligheder og politisk indflydelse Lige muligheder og politisk indflydelse Oplæg ved Århus-seminar sommer 2010 Lektor Søren Flinch Midtgaard. Midtgaard@ps.au.dk Disposition 1. Lige muligheder i den politiske offentlighed 2. Lige muligheder

Læs mere

Process Mapping Tool

Process Mapping Tool Process Mapping Tool Summary of Documentation Selected recommendations from PA Mål, midler og indsatser: Det bør fremgå hvilke målsætninger, der vedrører kommunens ydelser/indsatser og hvilke målsætninger,

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag

Fremtidens Lægeforening - et sammendrag Den Almindelige Danske Lægeforening Juridisk Sekretariat Bente Hyldahl Fogh Lars Svenning Andersen Advokat lsa@bechbruun.com J.nr. 020866-0017 lsa/cbw Trondhjemsgade 9 2100 København Ø Sekretær Christina

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Rationalitet eller overtro?

Rationalitet eller overtro? Rationalitet eller overtro? Forestillingen om kosmos virker lidt højtravende i forhold til dagligdagens problemer. Kravet om værdiernes orden og forenelighed tilfredsstilles heller ikke af et samfund,

Læs mere

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor

Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Tea Party - skabelsen af en magtfaktor Skrevet af: Camilla Louise Grandt, Caroline Elmquist-Clausen, Johannes S. Schultz-Lorentzen og Lars Asbjørn Holst Projekttitel: Tea Party skabelsen af en politisk

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

TØ-opgaver til uge 45

TØ-opgaver til uge 45 TØ-opgaver til uge 45 Først laver vi en liste over de ligninger med mere i [IPT], der skal bruges: [1]: Ligning (2.5) på side 4. [2]: Ligning (2.6) på side 5. [3]: Sætning 3.1, ligning (3.3) på side 7.

Læs mere

Vidensinformeret praksis

Vidensinformeret praksis Vidensinformeret praksis DES 2017 Aarhus Hvem jeg er Hvor vi arbejder Hvad vi vil Malene Skov Dinesen Indehaver af Ineva Udvikle og udfordre evalueringsfeltet Understøtte evalueringskapacitet Skabe viden

Læs mere

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten

Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Spændingsfeltet mellem leder og frontlinjepersonale i velfærdsstaten Simon Laumann Jørgensen Institut for Statskundskab Aalborg Universitet simonl@dps.aau.dk Hvorfor støder ledelsesstrategier og ikke mindst

Læs mere

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt

1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål. Oversigt Durkheim 1) Den menneskelige natur 2) Anomi 3) Durkheims frihedsbegreb 4) Opsummering 5) Diskussionsspørgsmål Oversigt 1) Den menneskelige natur Homo duplex Kroppen vs. Sjælen Følelser vs. Moralsk aktivitet

Læs mere

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17

Redaktionelt forord Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Indholdsfortegnelse Statskundskabens klassikere John Locke Redaktionelt forord... 7 Kapitel 1. John Lockes værk og dets kontekst... 9 Kapitel 2. De fire temaer i Lockes værk... 17 Kapitel 3. Det første

Læs mere

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion

Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Vidensfilosofi Viden som Konstruktion Martin Mølholm, studieadjunkt & ph.d. stipendiat Center for Dialog & Organisation, Institut for Kommunikation mam@hum.aau.dk Helle Wentzer, lektor E-Learning Lab,

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder

Dansk, historie, samfundsfag, sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder 1 Kønsroller Materiele Time Age B8 45 min 13-15 Nøgleord: Ligebehandling, LGBT, normer Indhold Refleksionsøvelse, hvor eleverne reflekterer over samfundsbestemte kønsnormer, kønsroller, kønsidentitet og

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN

12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN 12 RETNINGSLINJER FOR TVÆRRELIGIØS DIALAOG PÅ LOKALT PLAN VIDEN OM OG FORSTÅELSE AF RELIGION I LOKALSAMFUNDET 01 Kommunerne opfordres til at notere sig den voksende rolle, som religion nu spiller i forbindelse

Læs mere

Undervisningsplan 1617

Undervisningsplan 1617 Undervisningsplan 1617 Valgfag Samfundsfag Aktuel status Formål Politik Magt, beslutningsprocesser & demokrati Eleverne forventes fra 9. klasse at have gennemgået pensum og i tilstrækkelig grad have kompetencer

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Banalitetens paradoks

Banalitetens paradoks MG- U D V I K L I N G - C e n t e r f o r s a m t a l e r, d e r v i r k e r E - m a i l : v r. m g u @ v i r k e r. d k w w w. v i r k e r. d k D e c e m b e r 2 0 1 2 Banalitetens paradoks Af Jonas Grønbæk

Læs mere

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528)

Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM528) Skriftlig Eksamen Kombinatorik, Sandsynlighed og Randomiserede Algoritmer (DM58) Institut for Matematik og Datalogi Syddansk Universitet, Odense Torsdag den 1. januar 01 kl. 9 13 Alle sædvanlige hjælpemidler

Læs mere

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender ARBEJDSDOKUMENT Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 26.1.2016 ARBEJDSDOKUMENT om oprettelse af en EU-mekanisme for demokrati, retsstatsprincippet og grundlæggende

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

Hvad vil videnskabsteori sige?

Hvad vil videnskabsteori sige? 20 Ubehjælpelig og uvederhæftig åndsidealisme Hvad vil videnskabsteori sige? Et uundværligt svar til de i ånden endnu fattige Frederik Möllerström Lauridsen Men - hvem, der ved et filosofisk spørgsmål

Læs mere

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning

IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning IAIMTE 2015 Mønstre og perspektiver i den internationale forskning sammenholdt med danskdidaktisk forskning Hver enkelt ytring er naturligvis individuel, men enhver sfære inden for sprogbrugen udvikler

Læs mere

Udviklingen indeni eller udenfor?

Udviklingen indeni eller udenfor? 90 Kommentarer Udviklingen indeni eller udenfor? Henning Westphael, Læreruddannelsen i Århus, VIAUC Kommentar til artiklen Elevers faglige udvikling i matematiske klasserum i MONA, 2011(2). Indledning

Læs mere

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis

LEDER. Viden og refleksion i evaluering af. pædagogisk praksis LEDER Viden og refleksion i evaluering af pædagogisk praksis NR. 5 MAJ 09 Lektor Maria Appel Nissen Aalborg universitet Artiklerne i dette nummer forholder sig på forskellig vis til den komplekse problemstilling,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune.

Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. Politik til forebyggelse og opsporing af overgreb mod børn i de undertegnede private institutioner, som alle ligger i Kolding Kommune. INDLEDNING I oktober 2013 kom der en lovgivningsændring, der kaldes

Læs mere