Navn: Stine Lykke Jessen. Modul/semester: Modul 14 / 7. semester. Vejleder: Margrete Meldgaard Vejleder brugt: Antal anslag: 59.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Navn: Stine Lykke Jessen. Modul/semester: Modul 14 / 7. semester. Vejleder: Margrete Meldgaard Vejleder brugt: Antal anslag: 59."

Transkript

1 Navn: Stine Lykke Jessen Studienr.: Sya11980 Modul/semester: Modul 14 / 7. semester Hold: SYA Vejleder: Margrete Meldgaard Vejleder brugt: Ja Antal anslag: Ulighed i somatisk sygepleje? En undersøgelse af hvordan patienters psykiske lidelser påvirker kvaliteten af den somatiske sygepleje modtager for kronisk nyresygdom. Inequality in somatic nursing? - Understanding the influence of patients mental illness on the quality of somatic care they recieve due to cronic kidneydisease. Bachelorprojekt Denne opgave er udarbejdet af en studerende på sygeplejerskeuddannelsen, studerende på UC Syddanmark, Campus Sønderborg. Opgaven er udtryk for den studerendes egne synspunkter. Kopiering eller anden gengivelse af opgaven er kun tilladt med den studerendes skriftlige tilladelse. Opgaven må (forudsat den er bestået) gøres tilgængelig for udlån på UC Syddanmarks biblioteker: Ja: x Nej: Undertegnede sygeplejerskestuderende bekræfter herved, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. (Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr stk. 6) Dato: Underskrift: Stine Lykke Jessen

2 Resumé (dansk) Mennesker med en psykisk lidelse lever generelt kortere end resten af befolkningen. Forskellen udgør den største ulighed i det danske sundhedsvæsen, og skyldes bl.a. utilstrækkelig behandling af somatisk sygdom. Gennem kvalitativ observation og interview søges forståelse for hvordan en psykisk lidelse påvirker sygeplejerskens handlinger. Analysens 12 kategorier blev fordelt på de 3 elementer i Ida Orlandos sygeplejeproces. Det viste at psykisk lidelse især påvirker sygeplejersken i processens 2. element. Kategorierne var: Sygeplejerskens forforståelser, rummelighed, grænser, tillid, magt og kommunikation. 2. element danner grundlag for sygeplejeprocessens 3. element, og derfor påvirker psykisk lidelse også sygeplejerskens handlinger. Sygeplejersken må overveje hvordan hendes tanker og følelser påvirkes, da hun ellers risikerer handlinger, der uanset gode intentioner, formentlig ikke vil medføre det ønskede resultat. Orlando beskriver effektiv sygepleje som patientens subjektive oplevelse af at blive hjulpet, og sygeplejersken må være åben for at det behov der fylder mest for patienten, ikke nødvendigvis stemmer overens med hendes og tilrettelægge sygeplejen derefter. Ved at udforske sin forståelse med patienten kan hun identificere hans behov og planlægge effektiv sygepleje. Afdelingen må definere kvalitet så den ikke kommer i konflikt med patientens. Resumé (english) Having a mental illness results in shorter lifespan expectency than for the general population, which composes the highest degree of inequality in the danish health system, caused in part by insufficient treatment of somatic desease. Through qualitative observation and interview understanding is sought for how mental illness influences nurse actions. The analasis found 12 categories, which alotted to the 3 elements of Ida Orlandos nursing process. This rewealed the 2nd element in particular, being influenced by the patients mentall illness. The categories where: The nurs 1

3 preunderstanding, abuility to contain, limits, trust, power and communication. As the 2nd element forms the foundation for the 3rd element, mental illness is concluded to influence the nuses actions. The nurse must reflect on how her thoughts and feelings are affected, or she will be at risk for performing interventions, that despite good intentions, are not likely not to have the desired outcome. Orlando describes effectiv care as the patients subjektive experience of beeing helped, so the nurse must be open to the need not necessarily being in consensus with what the unit considers importent for dialysis quality. Therefore the unit must have a clear concept of quality, that does not conflict with the patients needs. Key words: Quality of care, non- psychiatric hospitalization, nursing process, mental illness, renal medicine 2

4 Indholdsfortegnelse Resumé (dansk)... 1 Resumé (english)... 1 Indholdsfortegnelse Indledning Problemstilling Problemformulering Begrebsafklaring Metode Litteratursøgning Videnskabsteori Teoretisk grundlag Metoder til indsamling af empiri Overvejelser ved deltagende observation Overvejelser ved interview Analyse Forforståelse Etiske og Juridiske overvejelser Analyse Helhedsindtryk Meningsbærende enheder Operationalisering Tolkning Analysens fund Iagttagelser, tanker og følelser Udforskelse og identifikation af behov Kvalitet Diskussion Pålidelighed og validitet Formelle krav Troværdighed Overførbarhed Konsistens Transparens Analysens fund Sygeplejerskens tanker og følelser Behovsindentificering Kvalitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Søgeprotokol Bilag 2: Interviewguide Bilag 3: Informationsbrev til sygeplejersken

5 Bilag 4: Skabelon til indhentelse af informeret samtykke Bilag 5: Orlandos sygeplejeproces og analysens kategorier

6 1. Indledning I Danmark lever patienter (pt.) med en psykisk lidelse gennemsnitlig 20 år kortere end almenbefolkningen, hvilket udgør samfundets største ulighedsproblem. Hos op mod 60% af pt. er, menes denne massive overdødelighed at skyldes somatisk sygdom. Dette til trods, har samfundet, iflg. Sørensen et. al., ikke tilstrækkelig fokus på forebyggelse af overdødelighed blandt pt. er med en psykisk lidelse. Det har vist sig at pt. er med en psykisk lidelse modtager mindre behandling for deres somatiske lidelser sammenlignet med andre patientgrupper, og oplever oftere utilsigtede hændelser. Derfor er det vigtigt at der ydes en indsats på området, da samfundet ellers gør sig skyldig i alvorlig stigmatisering (Sørensen 2013). Opgaven anvender et observationsstudie med efterfølgende interview til at undersøge om psykisk lidelse påvirker kvaliteten af den sygepleje der ydes til kronisk nyresyge dialysekrævende pt. er på et hæmodialyse (HD) afsnit. Som sygeplejestuderende på et HD afsnit observeredes situationer, hvor der kunne være grundlag for at tro, at pt. s psykiske lidelse fik negativ indflydelse på sygeplejen. En episode forekom i en vagt, hvor der var to pt. er på en stue, der udover nyresvigt også lider af psykisk sygdom. Under dialysen opstod en konflikt mellem sygeplejerske (spl). og pt. og eskalerede til det punkt hvor han var så vred og ophidset, at han ønskede behandlingen afbrudt. Efterfølgende refleksion over situationen, førte til overvejelser omkring hvorvidt en anden tilgang til pt. kunne have medført et andet resultat. Det vakte interesse for dialysesygeplejerskens oplevelser, tanker og følerlser og som, bevidst eller ubevidst, ligger til grund for den sygepleje hun yder til pt.. 2. Problemstilling Prævalensen af kronisk nyresygdom i Danmark formodes at være % af den voksne befolkning, og er dermed sammenlignelig med eller højere end for andre kroniske folkesygdomme, såsom diabetes, KOL og angst (Bech 2013). De hyppigst kendte årsager var i 2010 diabetisk nefropati, hypertension og 5

7 arteriosklerose. I 2013 var nyrefunktionen hos ca danskere forringet i en sådan grad at de havde behov for erstatningsterapi, enten som HD eller peritonaldialyse. Fra 1992 og frem til 2010 steg antallet af pt. er i kronisk dialyse med 246 %, og det estimeres at der årligt tilkommer ca. 700 nye pt. er med dialyse- eller transplantationskrævende nyresvigt (Lægehåndbogen 2012). Ud over samfundets udfordringer med kronisk nyresygdom, oplever ca. 20% af voksne danskere, iflg. Statens Institut for Folkesundhed, problemer med deres psykiske sundhed. Blandt de mest almindelige psykiske lidelser ses depression/angst, Alzheimers, skizofreni og bipolar lidelse. Ud af det samlede antal psykisk lidende mennesker i Danmark, udvikler ca. 50% en kronisk somatisk sygdom, såsom diabetes, KOL og kredsløbsproblemer (Psykiatrifonden 2014). Årsagerne til denne øgede risiko er flere: Bl.a. har mennesker med en psykisk lidelse ofte mere usunde kostvaner, et større alkoholforbrug, ryger mere og dyrker mindre motion (Sørensen 2013). Da netop diabetes, hypertension og kredsløbsproblemer, som beskrevet i afsnittet ovenover, er blandt de hyppigste årsager til kronisk nyresvigt, er det ikke irrelevant for samfundet at beskæftige sig med problematikker relateret til mennesker med både kronisk nyresygdom og psykisk sygdom. En undersøgelse blandt svenske spl. er viste at 66% af dem var i jævnlig kontakt med pt. er med en psykisk lidelse (Björkman 2008). Udover øget dødelighed (Sørensen 2013), risikerer kombination, iflg. artiklen Mental Disorders in somatic diseases: psychopathology and treatment også at medføre nedsat livskvalitet, samt forringede chancer for behandling og rehabilitering (Dudek 2012). At problemet er sygeplejefagligt relevant, fremgår bl.a. af International Council of Nurses etiske kodeks, hvor der står at sygepleje skal ydes uden hensyn til handikap eller sygdom, ligesom spl. sammen med samfundet, deler ansvaret for at imødekomme, især sårbare, befolkningsgruppers behov. Konklusionen må være at spl. på et somatisk afsnit ikke kan frasige sig ansvaret for at kunne udøve god sygepleje til pt. er med en psykisk lidelse (ICN 2001). 6

8 Problemstillingen har 3 perspektiver: Pt. s, spl. s og samfundets. Inden for det patientologiske perspektiv, har australsk forskning påvist flere barrierer i psykiatriske pt. ers møde med det somatiske sundhedsvæsen. F.eks. oplever pt. problemer med at kommunikere, foretage anbefalede livsstilsændringer og udvise compliance. En dårlig oplevelse eller relation kan medføre at de undgår bestemte personaler og/eller udebliver fra behandlinger (Zolnierek 2009). At udeblive fra en planlagt dialysebehandling, eller at slutte før tid kan føre til utilstrækkelig dialysering og øget dødelig (Gordon 2003). Undersøgelser viser at alene kendskab til en pt. s psykisk lidelse kan have en negativ effekt på kvaliteten sygeplejen. Australsk forskning har vist at spl. ofte giver pt. skylden for de problematikker der kan opstår, men viser samtidig at problemet oftest skal findes i samspillet mellem alle 3 perspektiver, sådan som det fremgår af modellen herunder (Zolnierek 2009). Kilde: Zolnierek C. D; Non- Psychiatric hospitalization of people With mental illness: Systematic Review. Journal of advanced Nursing, vol. 65 nr. 8, s Da opgavens omfang desværre ikke tillader at der gås i dybden med alle 3 perspektiver, er spl. fokus for opgaven. 7

9 2.1 Problemformulering. Hvilken betydning har det for kvaliteten af sygeplejen, at patienten har en psykisk lidelse og i så fald, hvordan kan afdelingen og sygeplejerskerne så arbejde med, at sikre at denne betydning ikke bidrager til ulighed? 2.2 Begrebsafklaring Sygepleje: Sygeplejen der ydes til en pt. med kronisk nyresvigt, når han/hun befinder sig dialyseafsnittet. Psykisk diagnose: Tilstedeværelsen af en eller flere kendte psykiske sygdomme, diagnosticeret iht. WHO s internationale diagnosesystem ICD- 10 (WHO 2011) Kvalitet i sygeplejen til dialysepatienter: Kvalitetsbegrebet måles ud fra følgende indikatorer: o Dødeligheden i patientgruppen o Antallet af utilsigtede hændelser o Graden af patienttilfredshed o Indlæggelsestid (Andersen 2008) 3. Metode Afsnittet vil redegøre for valg og fravalg, samt etiske/juridiske overvejelser knyttet til metoden. Det tilstræbes at indhente empiri der kan bidrage til at forstå spl. s handlinger og motiver i konkrete situationer. 3.1 Litteratursøgning Første punkt var en indledende litteratursøgning for at bekræfte problemets eksistens og sygeplejefaglige relevans, samt finde allerede eksisterende viden om emnet og sikre opgavens fundament. Søgningen var en dynamisk proces med udviklingen af problemstillingen, hvor den originale interesse/idé til emnet, var grundlag for en søgning. Problemstillingen gennemgik ændringer og tilpasninger i samspil med de fundne artikler indtil problemet fremstod konkret, afgrænset 8

10 og bekræftet, hvorefter blev der udført en struktureret søgning efter litteratur der kunne bidrage til denne. (Buus 2008). Søgestrategien var en kombination af bloksøgning og fritekstsøgning med efterfølgende kædesøgning. Den nærmere søgestrategi, samt inklusions- og eksklusionskriterier er beskrevet i søgeprotokollen (Bilag 1). De anvendte artikler er alle vurderet ud fra the Critical Appraisel Skills Programme (CASP 2008), der anbefales til brug, af Center for Kliniske Retningslinjer (Center for Kliniske Retningslinjer). Søgningernes resultater dokumenterede eksistensen af ulighed og overdødelighed blandt psykiatriske pt. er, samt bekræftede at en psykisk lidelse hos en somatisk syg pt., kan have en negativ indflydelse på sygeplejen og den måde hvorpå behandlingen modtages (Zolnierek 2009). Derfor virkede det relevant at gå et skridt dybere og undersøge om det kan konkretiseres, hvilke dele af sygeplejeprocessen den psykiske lidelse påvirker. 3.2 Videnskabsteori Opgavens videnskabsteoretiske hovedområde er sundhedsvidenskab. Ifølge Jacob Birkler er det ikke nødvendigvis hensigtsmæssigt at træffe et stringent valg mellem videnskabsteoriens 3 klassiske hovedområder, men derimod at betragte sundhedsvidenskab som et område, der indeholder elementer fra både natur-, human- og samfundsvidenskab. Opgavens primære inspiration er dog humanvidenskaben, da den søger at opnå forståelse for fænomener opstået i samspil mellem to individer. Der er tale om unikke individer i en unik situation der ikke kan repliceres, og viden vil derfor stamme fra den idiografiske videnskab, men bearbejdes til, gennem analyse, at have nomotetisk perspektiv, og kunne beskrive generelle forhold for de observerede fænomener (Birkler2005). Opgaven anvender Martin Heidegger og Hans- Georg Gardemars hermeneutiske tilgang til forståelse, der beskriver hermeneutikken som et tosidet begreb, med et ontologisk og metodisk princip, dvs. hvordan vi forstår og hvordan forståelsen opnås (Birkler 2005). Det metodiske princip beskrives nærmere senere. 9

11 Den hermeneutiske tilgang er valgt fordi opgaven gennem forståelse for hvorfor spl. handler som hun gør, ønsker indsigt i sygeplejen som produkt. Et af grundprincipperne i hermeneutikken er at menneskets forståelse altid vil være resultatet af den unikke måde individet ser verden på, og er skabt på baggrund af forforståelser, dvs. oplevelser og erfaringer. Det betyder at når spl. s og pt. s forståelse af en plejesituationen, tager udgangspunkt i deres unikke forforståelser og derfor kan være forskellige, selvom de befinder sig i den samme situation, og må spl. være parat til at erkende og udfordre sin eksisterende forståelse. Dette er en af de grundlæggende forskelle mellem hermeneutik og fænomenologi, da fænomenologien arbejder ud fra princippet om epoché, og henviser til at se bort fra alle forudfattede meninger og holdninger (Birkler 2005). Grundprincippet om at bevidstgøre egne forforståelser,for at forstå andre, er argumentet for valget af hermeneutik i opgaven. Undersøgelser viser at spl. ofte har en negativ forforståelse med sig, i mødet med den psykiatriske pt., hvorfor det er nødvendigt at forstå spl. s motiver, hensigter, mm., der er baseret på hendes unikke forforståelser, for at klarlægge hvordan de påvirker sygeplejen (Björkman 2008, Liggins 2005). 3.3 Teoretisk grundlag Opgavens teoretiske grundlag udgør en procesfaktorer, da det påvirker hvordan undersøgelsen forløber og hvilken viden der opnås (Andersen 2005). Opgaven tager teoretisk afsæt i den amerikanske sygeplejeteoretiker Ida Orlando, der beskriver det dynamiske forhold mellem spl. og pt.. Orlando definerer begrebet pt., som et menneske med behov han ikke selv kan opfylde, og det er spl. s funktion at hjælpe ham. Når spl. har identificeret pt. s behov, bør hun iflg. Orlando udforske det sammen med pt., der får mulighed for at be- eller afkræfte dets rigtigthed. Identifikation af behov er resultatet af en sygeplejeproces, hvor pt. s adfærd observeres af spl., og medfører en tanke/følelse, og fører til handling. En sygeplejefaglig handling baseret på ovenstående proces, betegnes af Orlando som reflekterende og rådgivende, og hvis det ikke er tilfældet betragtes den som automatisk og med udgangspunkt i andre årsager en pt. s behov. Med udgangspunkt i denne teori analyseres 10

12 processen bag spl. s handlinger, og en gennemgang af trinene vil vise om processen påvirkes af pt. s psykiske lidelse. Slutteligt vil resultaterne blive sat i relation til kvalitetsbegrebet (Scmieding 2011). Teorien anvendes som grundlag i metoden for indsamling af empiri, og medvirker til at afgøre hvilke forhold der fokuseres på og hvilke der fravælges (Andersen 2005). 3.4 Metoder til indsamling af empiri Metodevalget i opgaven udtrykke måden at undersøge virkeligheden på, og gå på opdagelse i den menneskeskabte verden. Metoden skulle kunne formidle et indblik i sociale strukturers betydning for individets meninger og handlinger (Andersen 2005). De metodiske overvejelser skal bidrage til at sikre opgavens validitet og målet er at udvise teoretisk åbenhed, bl.a. ved at synliggøre og begrunde de valg der træffes undervejs (Tjørnhøj- Thomsen 2007). I overensstemmelse med hermeneutikken som videnskabsteoretisk tilgang, er der valgt to kvalitative metoder: Deltagende observation, op fulgt af et semistruktureret interview, for gennem dialog at opnå forståelse for tanker og motiver (Christensen 2007). Kombinationen to metoder menes at være det, der bedst kan give svar på problemformuleringen (Andersen 2005). For at være reelt udforskende, er det nødvendigt for observatøren at klarlægge og beskrive sine forforståelser og forventninger, forud for undersøgelsen, samt være rede til at udfordre dem (Tjørnhøj- Thomsen 2007, Christensen 2007). Med et semistruktureret interview efter observationen, får undersøgeren mulighed for at udforske spl. s tanker, motiver, intentioner, oplevelser og betydning, som ikke nødvendigvis kommer klart til udtryk i observationen (Malterud 2011). Det kvalitative interview giver plads til dialog, gennem hvilken undersøgeren kan lade sine forforståelser komme i spil ved at være åben og klar til at få dem af- eller bekræftet (Christensen 2007). Det mindsker risikoen for at spl. s handlinger tillægges en forkert mening (Malterud 2011). Undersøgeren vil få en ny forståelse der atter sættes på spil, hvormed den hermenutiske cirkel opstår. Cirklen slutter i teorien aldrig, men målet er en 11

13 horisontsammensmeltning med ny forståelse, hvor det der tidligere ikke kunne forstås, nu betragtes som meningsfuldt (Birkler 2005). Iflg. Tjørnhøj- Thomsen kan observation ikke gennemføres uden spørgsmål og dialog, hvorfor det bør overvejes at spørge ind til spl. s oplevelser og motiver under observationen. Det kunne betyde at spl. s svar bliver mere spontane og ægte, samtidig med at hun ikke risikerer at glemme svaret. Ulempen kan være at det måske er svært for spl. at føle sig tryg og give udtryk for personlige emner foran pt., ligesom han muligvis reagerer på svarene. Derudover vil spørgsmål drage opmærksomheden mod tilstedeværelsen af en som forholder til undersøgende til situationen, hvilket vil kunne påvirke spl. s og pt. s handlinger, og kompromitterer det naturlige ved situationen. Ulemperne anses som større end fordelene, hvorfor interviewet gennemføres efter observationen (Tjørnhøj- Thomsen 2007, Christensen 2007). Kvalitative interviews er normalt den foretrukne metode til at undersøge mellemmenneskelige fænomener (Christensen 2007), men en forudgående observation, giver mulighed for at stille mere relevante spørgsmål, og svarene sættes ind i en konkret kontekst. Det er en fordel, da svarene ellers risikerer at være baseret på antagelser om konteksten (Tjørnhøj- Thomsen 2007) Overvejelser ved deltagende observation I forbindelse med deltagende observation er der 3 områder der bør overvejes grundigt: Adgang, graden af deltagelse og positionering (Tjørnhøj- Thomsen 2007). Opgaven udføres i samarbejde med et dialyseafsnit, og der er derfor den fornødne fysiske adgang til afd.. Derudover vil adgangen afhænge af hvem der ønsker, eller ikke ønsker at deltage, da det vil danne rammerne om hvad der er muligt, samt det antropologiske felt. Undersøgelsens antropologiske felt er afgrænset til en dialyse behandling på et HD afsnit. Graden af deltagelse handler om undersøgerens rolle i den observerede situation. Der er forskellige muligheder, og her vælges det at lade undersøgeren 12

14 være en beskeden del af situationen. Beslutningen baseres på at undersøgeren har været ansat på afdelingen gennem længere tid, og dermed er kendt af både personale og pt. er. Derfor vil undersøgeren formentlig være mere usynlig hvis hun deltager i et eller andet omfang, fremfor at sidde og kigge på. Det vil være den observerede spl. der har ledelsen i opstarten, og som står for al kommunikation, men i og med at undersøgeren er en kendt del af miljøet på afd. og fortrolig med opstartsrutinen, vil hun på en naturlig måde kunne være tilstede og gå til hånde (Tjørnhøj- Thomsen 2007). At undersøgeren er ansat og kendt på afd., indeholder fordele og ulemper i observationen, bl.a. fordi undersøgeren ikke er et fremmed element, men naturlig i afdelingen. Ulempen kan være undersøgerens forudgående kendskab til det der foregår. Kendskab betyder at undersøgeren ikke i samme grad vil undres og stille naive, uvidende spørgsmål, men kan imødekommes gennem erkendelse og lave et opmærksomhedsskift mod observationens særlige fokus (Tjørnhøj- Thomsen 2007). At kende til afdelingen kan gøre det nemmere at fastholde fokus på det der skal observeres. Derudover besidder undersøgeren en feltkundskab der kan give en umiddelbar forståelse af fænomener, der måske ikke ville være blevet set af en udeforstående, ligesom feltkundskab kan virke tillidsfremmende i forholdet til spl. (Malterud 2011). Det empiriske objekt er dialysebehandling af en konkret pt., og der knytter sig nogle særlige områder til det analytiske objekt. Derfor bliver der tale om en fokuseret observation, hvor der er opsat nogle konkrete rammer for hvad der observeres, baseret det teoretiske grundlag (Tjørnhøj- Thomsen 2007). Positionering, altså fra hvilken vinkel undersøgeren ser, afhænger af adgang og graden af deltagelse, ligesom undersøgerens forforståelser vil komme i spil (Tjørnhøj- Thomsen 2007). Ved at kombinere observation med et interview øges positioneringen, da det bliver muligt at lade undersøgerens og spl. s positioner smelte sammen. Tilsvarende ville et interview kun vise spl. s position. Den personlige relation mellem spl. og undersøger kan have indflydelse på spl. s handlinger, idet hun kender undersøgeren. Det er vigtigt at overveje at spl. vil 13

15 ønske at give et bestemt billede af sig selv, hvorfor det ikke vil være ægte virkelighed der observeres (Malterud 2011) Observationen vil fokusere på beslutninger vedr. behandlingen, samt generel adfærd, nonverbal kommunikation, fysisk kontakt, kommunikation, samt andre ting med indflydelse på situationen som medpatienter, lyde, lugte, kolleger osv. En vigtig del af antropologisk feltarbejde, som observation er en del af, er feltnoter. Feltnoterne skal beskrive det observerede så detaljeret, konkret og neutralt som muligt, da de gerne skulle blive til data der kan analyseres. Det betyder at det er vigtigt at anvende personernes egne ord og ikke forsøge at tolke, oversætte, vurdere eller generalisere. Noterne vil beskrive både hvad der siges og hvad der gøres, og alt medtages, da det kan forekomme at ting der virker uvæsentlige i felten, pludselig fremstår væsentlige i forbindelse med analysen. Det er besluttet ikke at tage noter undervejs, pga. risikoen for at forstyrre det naturlige i situationen og hele tiden minde spl. og pt. om at der observeres. Derfor vil der først blive skrevet noter umiddelbart efter observationen. Der laves 3 typer feltnoter: Deskriptive, metodologiske og analytiske (Tjørnhøj- Thomsen 2007) Overvejelser ved interview Til interview anvendes metoden kvalitativt semistruktureret interview. Ved at anvende struktur, vil det være muligt på forhånd at reflektere over og nedskrive nogle fastlagte emner i en interviewguide, men ved kun at gøre det semistruktureret, sikres det at interviewet ikke bliver for meget på undersøgerens præmisser (Christensen 2007). Undersøgelsen anvender en interviewguide med emner, der tager udgangspunkt i problemstillingen, opgavens teoretiske grundlag, observationen, samt den kvalitative analyse der skal anvendes på de opnåede data (bilag 2). Ud over en tematisk guide, er der også gjort overvejelser omkring interviewets dynamiske aspekt, der drejer sig om at skabe rammerne for god og tillidsfuld kommunikation, der giver sygeplejersken mulighed for at tale så let og flydende som muligt. Emneguiden tjener som en hjælp til at sikre at alle relevante emner berøres, men de konkrete spørgsmål vil tage udgangspunkt i spl. s svar. Det kræver, som også tidligere beskrevet, at intervieweren har gjort sig gode 14

16 refleksioner omkring sine forforståelser. Formålet med semistruktur er også at interviewet skal tage form som en dialog, dog uden helt samme gensidighed som en hverdagssamtale. Det vil være spl. der er i fokus, men hun er der for interviewerens skyld (Christensen 2007). Et alternativ til semistrukturerede interview kunne være et fokusgruppeinterview. Det ville give mulighed for at få indsigt i flere spl. ers oplevelser og holdninger, men da interviewet knyttes til en observation, der er individuel for hver spl., er det mere hensigtsmæssigt at lave interviewene individuelt. En fokusgruppe, risikerer at påvirker det dynamiske aspekt i en negativ retning, så spl. ikke føler at hun kan tale frit (Christensen 2007) Interviewet indledes med at informere spl. om formål, emne og hvordan data analyseres og formidles. Ligeledes skal spl. atter informeres mundtligt om at hun har ret til ikke at svare på spørgsmålene, og hun til enhver tid kan vælge at trække sig. Hvis spl. accepterer, vil interviewet starte med udgangspunkt i observationen. Emnerne er fastlagt på forhånd, sådan som det fremgår af emneguiden, men de konkrete spørgsmål til indledning af interviewet, samt supplerende konkrete elementer der skal spørges ind til, laves umiddelbart efter processen med at skrive feltnoter. Interviewet optages, med spl. s tilladelse, på bånd, og der suppleres undervejs med noter. Interviewet sluttes med at spørge ind til spl. s oplevelse af interviewet, heriblandt hvorfor hun ønskede at deltage og om det levede op til hendes forventninger. Efter interviewet vil undersøgeren notere indtryk, af informanten, egen rolle, kontakt og samlet indtryk (Christensen 2007). 3.5 Analyse Valget af analyseredskab er styret af problemformuleringen og opgavens formål, og disse vil dermed være afgørende for hvilke rådata der vurderes som værende relevante, og hvilke der må frasorteres (Andersen 2005). I opgaven anvendes en stringent hermeneutisk analyse med 4 grundtrin. Først og fremmest foretages en helhedsvurdering af materialet. Trin 2 består af en dekontekstualisering, hvor de meningsbærende enheder identificeres, og her 15

17 undersøges hvad teksten siger. Enhederne vil blive inddelt i efter de temaer der opstår. Trin 1 og 2 er inspireret af fænomenologien, og sker derfor uden at søge efter forståelse eller uddybelse (Dahlager 2007). Efter identificeringen foretages på trin 3 en operationalisering, hvor emnerne sorteres iht. Orlandos 5 trin for sygeplejeprocessen. Nu, hvor der er foretaget en grundig gennemgang af hvad teksten siger, er det på trin 4 tid til at se på relationerne mellem kategorierne, hvordan disse kan forstås og anvendes ift. at svare på problemformuleringen, gennem rekontekstualisering og fortolkning (Dahlager 2007). Bearbejdningen på disse trin, skal medføre forståelse af empirien, og sætte den i en ny sammenhæng relateret til problemformuleringen. Derfra bliver det evt. muligt at uddrage nogle antagelser om det fænomen der undersøges. Da disse antagelser er specifikke ift. den konkrete situation, og problemformuleringen lægger op til mere generelle konklusioner, er det relevant at fortsætte den hermeneutiske cirkel og drøfte antagelserne i en kontekstualiseret helhed (Dahlager 2007). 3.6 Forforståelse Som beskrevet tidligere, mente Gadamer ikke at det undersøgende subjekt, hverken kan eller bør ignorere det hun i forvejen mener at vide om emnet, men uundgåeligt vil spille en rolle i forståelsen af et fænomen. Det Gadamer dog anser for vigtigt er at det undersøgende subjekt, prøver at bevidstgøre sig, de forforståelser der er i spil, således at de kan anderkendes som en del af forskningsprocessen (Dahlager 2007). Da det, af hensyn til opgavens omfang, ikke vil være muligt at præsentere læseren for alle relevante forforståelser, vil der i stedet blive redegjort for det, der betragtes som værende den med størst indflydelse. Først ses på hvordan interessen for opgaven opstod. Som tidligere beskrevet er interessen grundlagt af observerede konflikter mellem spl. erne, i deres arbejde psykisk lidende pt. er. I disse situationer har der kun foregået observation, og de motiver der er blevet tillagt spl. i situationen, samt konsekvenserne heraf, er 16

18 resultatet af observatørens forforståelse. At gøre sig bevidst om sine forforståelser er ét af Gardamers metodiske principper. Et andet princip, som en naturlig følge heraf, er at udfordre disse forforståelser og sætte dem i spil (Dahlager 2007). I arbejdet med opgaven er dette forsøgt gennem drøftelse. Der løbende foregået drøftelser med vejlederen af opgaven, ligesom den valgte metode har været drøftet på et møde i en faglig klub, hvis medlemmer bestod af Ph.D studerende, samt forsknings- og udviklingssygeplejersker. Denne oplevelse, var ligeledes medvirkende til at bringe nogle forforståelser frem i lyset, som det observerende subjekt, ikke havde reflekteret over i sin egen bevidstgørelsesproces. 3.7 Etiske og Juridiske overvejelser De juridiske rammer er en af flere rammestyringsfaktorer. Derfor er det vigtigt at have relevante etiske og juridiske overvejelser forud for undersøgelsen, samt løbende da det er en dynamisk proces (Tjørnhøj- Thomsen 2007). Da opgaven er en del af samarbejdet med en afd., er der indgået en aftale omkring rammerne og givet tilladelse til at undersøgelsen må udføres der. Afdelingssygeplejersken kontaktede de spl. er, der potentielt kunne medvirke i undersøgelsen, og bad om tilladelse til at sende dem mere information. De der sagde ja tak, modtog dernæst et informationsbrev (bilag 3), og på dagen for undersøgelsen underskrev spl. et informeret samtykke (Bilag 4), såfremt hun fortsat ønskede at deltage. Fremgangsmåden overholder kravene fremsat i Lov Om Videnskabsetisk Behandling af Sundhedsvidenskabelige Forskningsprojekter, og er jvf. 14 af samme lov ikke anmeldelsespligtigt (Retsinformation 2011). Ud over det juridiske aspekt, er indhentelse af informeret samtykke også et af Northern Nurses Federation grundlæggende etiske principper. Indhentelse af informeret samtykke fra den pt. spl. yder pleje til under observationen, er drøftet med afdelingsledelsen, samt udviklings- og forskningsafdelingen tilknyttet afdelingen. Resultatet af drøftelsen blev at nå observationen alene fokuserer på spl., og personfølsomme oplysninger om pt. ikke anvendes i opgaven, er det ikke nødvendigt at indhente informeret samtykke fra denne. 17

19 Ud over informeret samtykke, overholdes de juridiske og etiske krav om anonymisering og fortrolighed (Retsinformation 2011). Der ligger en særlig udfordring i opgaven, ift. anonymisering og sikring mod negative konsekvenser for deltagerne. Det skyldes at der kun foretages to observationer, og der vil uundgåeligt være flere ansatte, samt ledere, der er bekendt med hvilke dage og på hvilke stuer observationerne foregik. Der hviler et ansvar i at sikre at de anvendte data ikke kan være til skade for deltagerne. Det skulle gerne fremstå klart at undersøgelsens formål er at indsamle information der kan medvirke til at sikre kvaliteten af behandlingen til en særlig udsat befolkningsgruppe. Dermed tjener den et godtgørende formål, samt princippet om retfærdighed (NNF 2003). 4. Analyse Som beskrevet i metodeafsnittet, analyseres der ud fra en stringent hermeneutisk analyse, bestående af 4 grundtrin, som beskrevet i bogen Forskningsmetoder i Folkesundhedsvidenskab (Dahlager 2007). 4.1 Helhedsindtryk Der blev skabt et helhedsindtryk af data ved at transskribere interviewene, og derefter læse teksten igennem, samt gennemgå feltnoterne på ny. De transskriberede interview og feltnoterne forefindes i skriftlig form, men vedlægges ikke opgaven, da de indeholder oplysninger der muligvis kunne have negative konsekvenser for de observerede og interviewede personer (NNF 2003), men er kilde for de anvendte data i nedenstående afsnit, hvis ikke andet fremgår. 4.2 Meningsbærende enheder Interview og feltnoter blev læst igennem, og stillet spørgsmålet: Hvor spiller pt. s psykiske lidelse en rolle, ift. til spl. s måde at observere, tænke og handle på?, med henblik på at identificere meningsbærende enheder. Læsningen havde en fænomenologisk tilgang, og fokuserede på hvad teksten sagde, uden at tolke eller søge efter dybere mening og forståelse. Materialet fik dermed, i det omfang det var muligt, lov at fremstå i sin rå form, uden bearbejdning eller tolkning. 18

20 De meningsbærende enheder blev individuelt nedskrevet, og efter yderligere grundig gennemgang, samlet under fælles katagoriske overskrifter. Derved fremkom 12 overordnede kategorier. Dokumentation Sygeplejerskens forforståelse Grænser Kvalitet Rummelighed Tid/rammer Personliggørelse Kultur Kontinuitet Kommunikation Tillid Magt 4.3 Operationalisering De 12 kategorier blev inddelt efter, hvor i Orlandos sygeplejeproces de bedst passer ind (bilag 5). 4.4 Tolkning Her blev data i første omgang, anvendt til at undersøge hvordan en pt. s psykiske lidelse kan påvirke sygeplejen i de forskellige elementer af Orlandos sygeplejeproces (Bilag 5). Af hensyn til opgavens omfang, arbejdes der kun videre med det element, hvortil flest kategorier blev forbundet, og den psykiske lidelse dermed blev vurderet at have størst indflydelse. Det drejer sig om 2. element: Sygeplejerskens reaktion, der dækker over underelementerne: Iagttagelser, tanker/følelser, samt udforskelse af behov. Da elementet er en del af processen rettet mod effektiv sygepleje (Orlando 2006), bringer det analysen frem til problemformulerings andet fokus, nemlig relationen mellem psykiske lidelser og kvalitet. 19

21 5. Analysens fund 5.1 Iagttagelser, tanker og følelser I mødet med pt. med en psykisk lidelse var især den første direkte iagttagelse vigtig for spl., idet den var afgørende for den fremadrettede kontakt. Enten smiler han, og vi kan få øjenkontakt... ellers er han helt indelukket og vi kan ikke få øjenkontakt For spl. betyder kendskab til pt. at tolkningen af adfærden, oftere stemte overens med pt. s egen oplevelse af situationen. Orlando bekræfter at kendskab gør det nemmere at identificere det behov en adfærd er udtryk for, og forebygger situationel konflikt. Spl. fandt pt. nem at aflæse, og forventede ikke at hans adfærd ville ændre sig. Iflg. Orlando betyder det, at spl. gennem kendskab til pt. risikerer at forsømme den rådførende og deliberative proces. Det er problematisk, da processen skal guide hende i at identificere det behov pt. udtrykker gennem sin adfærd. Uden denne proces risikerer adfærden at blive tolket som noget pt. altid gør, og spl. ser ikke at det er udtryk for et behov (Orlando 2006). Den unikke forforståelse spl. besidder vil være resultatet af hendes egenartethed og personlighed, og spiller en stor rolle i tolkningen af pt. s adfærd. Feltnoterne beskriver hvordan pt. hjalp spl. med at rette på en medpatients TV så han bedre kunne se. I det efterfølgende interview kom det frem, at mens observatøren tolkede handlingen som udtryk for omsorg, tolkede spl. handlingen som udtryk for pt. s behov for at vise sig som en mand, der kan løse problemer. Eksempelet illustrerer at kendskab til pt. ikke kan erstatte at spl. får sin forståelse be- eller afkræftet sammen med pt.. Individets unikke måde at forstå og opleve en adfærd på, forklarer iflg. Orlando, hvorfor nogle spl. er kan rumme en bestemt adfærd, mens den for andre overskrider deres individuelle fysiske og/eller psykiske grænser(orlando 2006). Forskellighederne har skabt uro internt i personalegruppen. 20

22 Jeg er til den side (der gerne vil holde i hånd) hvis man skal dele os op... Måske er det bare svære at blive holdt i hånden når man er ung og smuk, end det er for mig. Ovenstående citat knytter sig til pt., der ønskede at holde en spl. i hånden, når der blev anlagt kanyler. For nogle spl. er var det ganske acceptabelt og uproblematisk, mens andre tolkede seksuelle undertoner, hvilket overskred deres personlige grænser. Iflg. Orlando er det ikke i sig selv problematisk at spl. anskuer situation fra forskellige horisonter, men blev det, fordi der ikke var gensidig forståelse for, eller accept af, det der gav mening for kollegerne. Da afdelingen havde afholdt én af flere supervisioner, beskrev en spl. det således: Jeg havde ikke set mine kolleger så godt, i forhold til hvad det gjorde ved dem... Det hedder sig at vi skal rumme det hele, men de blev sgu gale! I et interview beskriver spl en række tidskrævende ritualer pt. skal udføre før han er parat til at starte dialysen. Nogle spl. er tolker adfærden som en del af pt. s psykiske lidelse, og noget de er nødsaget til at rumme, mens den hos andre vækker følelsen af at blive trukket rundt i manegen og en test af deres tålmodighed. Iflg. Orlando er der ikke nogle tanker eller følelser der er rigtige eller forkerte, for alle tanker kan være hensigtsmæssige, hvis spl. sørger for at formidle sin oplevelse til pt., og give ham mulighed for, som tidligere nævnt, at be- eller afkræfte dens korrekthed (Orlando 2006). Ud over spl. s første direkte observation, beskriver hun i et interview, hvordan hun må være på mærkerne og hele tiden iagttage og afkode adfærd når hun ved pt. har en psykisk lidelse. Det beskrives som krævende: De går tæt på... sluger én med hud og hår. Det dynamiske samspil mellem pt. og spl., er iflg. Orlando en del af enhver sygeplejesituation (Orlando 2006), men det der særligt fyldte for spl. i samspillet med pt., var en høj grad af uforudseelighed og usikkerhed, bl.a. fordi hun vidste 21

23 hvor hurtigt situationen kunne vende. Én spl. sagde således om en situation, hvor en pt. med en psykisk lidelse opsøgte hende på afdelingen:...det var faktisk lidt ubehageligt, for jeg vidste ikke liiiige...du ved, for han er jo psykiatrisk... Feltnoterne beskriver hvordan en spl. under opstarten oplevede tekniske omstændigheder, der forhindrede hende i at overholde den aftale hun havde med pt. vedr. behandlingen. Det medførte at spl. måtte ændre indstillingerne, og under interviewet udtrykte hun hvor meget situationen fyldte i hende med tankeudtryk som fuck det og satans. Hun beskrev hvordan hun blev usikker på situationen og frygtede at den ville være anledning til konflikt. 5.2 Udforskelse og identifikation af behov Analysen vil her primært fokusere på at forstå hvorfor spl. som beskrevet ovenfor, finder det at udforske og identificere behov særligt svært og krævende i arbejdet med den psykiatriske pt.. Iflg. Orlando, er det her risikoen for konflikt er størst. Det skyldes at handlinger knyttet til et forkert identificeret behov, hvor velmente de end er, kan skabe en situationel konflikt (Orlando 2006). Spl. beskrev i interviewet det at udforske som en lang og omhyggelig proces, med stor grad af kompleksitet....jeg ved at der er steder han meget gerne vil have indflydelse... han fralægger sig ansvar der hvor han ikke kan overskue det For spl. var det værdifuldt at lade pt. have indflydelse de steder hvor han kunne overskue det, da det skaber tillid i relationen. Balancegangen mellem hvad pt. gerne vil drøfte og have indflydelse på, og hvad han ikke magter, viser sig at være svær for spl.. Om den tidligere nævnte situation hvor spl. måtte ændre maskinens indstillinger, og valgte ikke at drøfte det med pt. først, sagde hun: 22

24 ... jeg kan ikke huske hans ordvalg, men han sagde til mig på hans sprog at det var han ikke vidende om, og så tænkte jeg, at den fortsætter jeg. Hvis han havde været meget OBS på det, så havde jeg hoppet ind i det og sagt det for høj en rate, men altså han er ikke så skarp på de der detaljer. Han lyder til at være det, fordi han har nogle faste meninger om starten, men du skal ikke mange millimeter ind, før han ikke har nogle teoretiske overvejelser i det - det er rent og skært en erfaring og en følelse, og det... Spl. træffer et valg, baseret på sin erfaring og fornemmelse af, hvornår pt. ikke længere kan overskue situationen. Spl. ønsker ikke at påføre distress og potentielt skabe en konflikt, ved at bede ham tage stilling til et behov han ikke magter. Spl. udfører derfor en automatisk handling, men iflg. Orlando risikerer hun blot at forværre pt. s oplevelse af distress og skabe grundlag for en konflikt. Orlando mener at spl. med fordel, kunne have drøftet sin tolkning af pt. s signaler, med ham selv (Orlando 2006). Hvorfor spl. ikke valgte denne fremgangsmåde forklarede hun nærmere i interviewet: De punkter hvor han er usikker, det er der det bliver svært... i de punkter, der er han helt på tæerne i triggering af de paranoide tendenser. Kompleksiteten i disse situationer, tilskriver spl. især psykisk lidende pt. tidligere erfaringer og forforståelser: I forvejen føler han at alt det her system... det er vores skyld han er syg, der er vores skyld han er så... han har været under tvang så mange gange i det her system, men lige det her, kan han få lov til at styre. Jeg tror det er fordi de bliver mere underdanige overfor vores kittel. At de godt ved at hvis de ikke retter ind, jamen så gør vi det bare... for det gør de på psykiatrisk afdeling. Iflg. Orlando kan kompleksiteten mindskes, når sygeplejeprocessen anvendes. Det behovsidentificerende element af er nemlig en hermeneutisk inspireret cirkel, der kan anvendes som et redskab til at opnå fælles forståelse og enighed (Orlando 2006). Denne tilgang blev også observeret, og under interviewet beskrev spl. den således: 23

25 Vi kommunikerer derhen til, hvor vi gerne vil have dig. Og kan det ikke lykkes jeg bliver ikke pigefornærmet. Så vender vi den rundt og prøver igen Jeg får ham altid til at acceptere den plan jeg starter med at komme med. Eksemplet viser iflg. Orlando ikke hermeneutisk proces, men i stedet en magtrelateret tilgang. Det skyldes at spl. på forhånd har besluttet hvad udkommet skal være, og ikke stræber efter fælles forståelse, men efter at pt. skal accepterer hendes plan. At spl. tillægger sin egen argumentation og plan størst værdi, og ikke pt. s begrunder hun i usikkerhed: Kan han træffe de valg?... Har jeg informeret ham godt nok?... vil jeg blot undgå konflikt? På afdelingen er der udarbejdet individuelle aftaler og handleplaner som et redskab, spl. og pt. kan forholde sig til i de situationer hvor der opstår usikkerhed. Selvom aftalerne er indgås for at sikre kontinuitet og undgå konflikt, kan de have den modsatte virkning, fordi pt. s behov er dynamiske og hele tiden ændrer sig. Det der var pt. s primære behov da aftalen blev indgået, er ikke nødvendigvis det behov der fylder mest i nuet, hvorfor pt. ikke er i stand til at overholde aftalen. Når det sker, risikerer pt. at blive opfattet som besværlig og usamarbejdsvillig (Orlando 2006). Ift. at identificere pt. s dialyserelaterede behov, beskriver en spl. det således:...det er især svært på de dage, hvor han har det dårligt. Det kan iflg. Orlando være udtryk for, at der fokuseres på det forkerte behov. Selvom alle sygeplejeaktiviteter iflg. Orlando må antages at have til formål at gavne pt., så passer de ikke altid til situationen. Hvis pt. s behov er et helt andet, end det spl. handler ud fra, vil handlingerne formentlig ikke medføre det ønskede resultat (Orlando 2006). 24

26 5.3 Kvalitet I et interview gav spl. udtryk for hun af og til følte et dilemma mellem det behov pt. udtrykker og det målbare resultat af behandlingen....nogle dage, hvis han er vred... ikke vil starte med at trække væske... der kommer jeg i et dilemma Som tidligere beskrevet, bygger Orlandos teori på, at pt. s modvilje er udtryk for at det ikke er hans primære behov, og derfor ikke bør være fokus for sygeplejen i det konkrete øjeblik (Orlando 2006). At det er tilfældet i denne situation bekræfter spl.: Hvis jeg ikke kan få ham til at smile i det øjeblik han kommer ind af døren, så er der et eller andet der trykker ham, og så er det dét vi tager hånd om, i stedet for væsketrækket... ellers kommer vi slet ikke til at trække væske overhovedet! Orlando definerer kvalitet som effektiv sygepleje, hvilket er knyttet til pt. s subjektive oplevelse af at blive hjulpet. Kun derved kan pt. s objektive tilstand bedres. Effektiv sygepleje tager højde for pt. s behov, hvad enten de så er knyttet til somatiske sygdom eller ej (Orlando 2006). En spl. havde hørt om en dialysesituation, hvor en pt. med en psykisk lidelse kommer i konflikt med spl., og omtalte den således:... det hele var gået op i hat og briller, og han havde ikke fået trukket noget væske og det blev bundlinjen! Her baseres dialysens kvalitet på målbare resultater, som det også er tilfældet i sundhedsvæsenets definition (Andersen 2008). At kvalitet kan defineres på to så vidt forskellige måder, beskriver spl. som tidligere nævnt, som årsag til at hun føler at hun ikke kan gøre det godt nok....de tog det ind i deres eget system, at nu fik han ikke lang nok tid dialyse 25

27 Citat knytter sig til plejen af den tidligere omtalte pt., der bruger meget tid på sine ritualer. Nogle spl. er accepterer den, fordi betragter det som nødvendigt at give ham tid og rum til adfærden, da den opfylder de behov han har i situationen. For andre er det dog svært at acceptere at pt. ikke kommer i gang med behandlingen til den planlagte tid, fordi det kan betyder behandlingstiden må forkortes. I de deskriptive feltnoter beskrives hvordan en spl. overfor pt. gav udtryk for at han skulle tage sig den tid han havde brug for, for at blive klar til behandlingen, men udtrykte det diametralt modsatte overfor sin kollega, da pt. forlod stuen. Ved interviewet kom spl. med følgende udtalelse: Spl.:...og man bliver måske udfordret på sine inderste grundværdier, fordi man nogle gange måske er nødt til at lægge dem på hylden... den glemmer man lidt undervejs, fordi det bliver rammer og paragraffer, og andre siger, og andre gør, og sådan gør vi ikke her. Interviewer: Kan man tale om at der eksisterer en kultur på afdelingen? Spl.: Ja Kulturen bliver iflg. spl. særlig udtalt, når det drejer sig om en pt. med en psykisk lidelse. F.eks. siger spl. omkring det at komme i konflikt med pt.:...der er jo nogen i gruppen der siger indirekte, at når det sker for dig, så er det nok fordi du gjorde noget forkert. Denne kultur omtaler Orlando i sin bog om mellemmenneskelige aspekter. Hun beskriver hvordan spl. s reaktioner ikke alene beror på hendes personlighed, men som tidligere nævnt, også på handlingernes ønskede resultat. Netop det mål spl. ønsker med sine handlinger, påvirkes af afdelingens kultur. Så begrundes handlinger med: Plejer, bør, ordinationen lød sådan..., X sagde jeg skulle.... At handle på det grundlag, definerer Orlando som automatisk ineffektiv sygepleje, der komplicerer patient sygeplejerske situationen (Orlando 2006). 26

28 6. Diskussion 6.1 Pålidelighed og validitet Iflg. Helle Høstrup et. al. indgår en række kriterier i kvalitetsvurdering af kvalitative studier. Disse gennemgås herunder, og udvalgte styrker og svagheder vil blive diskuteret (Høstrup 2009). Efter observation og interview blev der udfærdiget reflekterende metodiske feltnoter, der udgør en del af grundlaget i følgende afsnit Formelle krav I udarbejdelsen af opgaven blev der gjort mange overvejelser vedr. hvordan undersøgelsen kan påvirke informanterne. Da der kun er 2 informanter ligger en særlig udfordring i anonymisering af data. Risikoen for negative konsekvenser er årsag til at de transskriberede interviews ikke vedlægges opgaven. Det er en svaghed for opgaven, idet læseren kun vil få præsenteret udvalgte citater og observationer. Dermed frarøves læseren muligheden for at se et citat i den helhed det er taget fra. Der kunne have været foretaget redigering af materialet, men det ville under alle omstændigheder have ødelagt helheden. Valget blev, trods den svaghed det påfører opgaven, vurderet som nødvendigt, idet det ville være etisk uforsvarligt udsætte informanterne for evt. negative konsekvenser af deres medvirken (Høstrup 2009, NNF 2003) Troværdighed Det blev besluttet forud for observationen at der ikke ville blive taget noter undervejs, for at tiltrække mindre opmærksomhed, samt fordi det på forhånd er kendt, at pt. har svært ved at der dokumenteres. Svagheden for fremgangsmåden ligger i risikoen for at enkelte observationer kan være blevet udeladt eller er nået at blive præget af observatørens fortolkning før de er kommet ned på papir. Observatøren har haft disse overvejelser med i processen, og søgt at være så objektiv som muligt, bl.a. ved i størst mulig omfang blive bevidst om sine forforståelser forud for observation og interview. Generelt må det medtænkes ved vurdering af resultaterne, at en hermeneutisk tilgang oftest medfører en hvis grad af subjektivitet, trods tiltag for at undgå dette. Det er et vilkår for den hermeneutiske forskning, og er ikke nødvendigvis en svaghed, så længe processen og de ting der har haft indflydelse på denne, subjektive eller ej, 27

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis:

Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis: Refleksion: Refleksionen i de sygeplejestuderendes kliniske undervisning. Refleksion i praksis Skriftlig refleksion Planlagt refleksion Refleksion i praksis: Klinisk vejleder stimulerer til refleksion

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Revideret 23.06.2015 Hold:bosF14 1 Indhold Studieaktivitetsmodel... 3 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor

En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor En sundhedsantropologisk analyse af psykiatriske patienters oplevelse af tilbuddet om en mentor Baggrund: Recovery er kommet på den politiske dagsorden. Efteråret 2013 kom regeringens psykiatriudvalg med

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem

MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen MODUL 6 teoretisk del Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem 4. semester Hold September 2013 Modul 6 Teoretisk del d. 16.januar 2015 Udarbejdet i henhold til

Læs mere

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester

Eksamenskatalog. Bachelor i sygepleje Teoretisk undervisning 4. semester Bachelor i sygepleje Hold 2015 Indhold Obligatoriske forhold, prøver og eksaminer... 3 Vurderingsformer... 3 Indstilling og afmelding til prøver... 4 Oversigt over prøver... 5 Interne prøver... 5 Eksterne

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 4. Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 4 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom

Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Hverdagslivet med en partner med kronisk sygdom Tirsdag d. 12. marts 2013 Tromsø Universitet Birthe D. Pedersen Lektor, ph.d. Exam. Art. filosofi Enheden for Sygeplejeforskning, Syddansk Universitet, Danmark

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde

Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde Forløb for modul12 studerende i Sektion for Brystkirurgi afsnit 3103 og 3104 Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje Kvalitets- og udviklingsarbejde 22-11-2012 Rigshospitalet Udarbejdet af klinisk

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Hold: SYPL-2013-feb, forår 2015 Revideret 15.01.2015 1 Indhold Modul 9 - Sygepleje, etik og videnbaseret

Læs mere

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve

Modul 10 Ekstern teoretisk prøve Uddannelse til professionsbachelor i sygepleje - et særligt tilrettelagt forløb med fritagelse af 60 ECTS-point Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2014 Modul 10 Ekstern

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 10

Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Udfold dit talent VIA University College Dato: 15. august 2014 Journalnr.: U0275-1-05-1-14 Ref.: sfs Ekstern teoretisk prøve Modul 10 Formål Det er formålet med denne prøve at du som studerende viser at

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

MENTALISÉR DIN KOLLEGA

MENTALISÉR DIN KOLLEGA MENTALISÉR DIN KOLLEGA (inspireret af Bevington & Fuggle, 2012) Formålet med værktøjet er: Dels at skabe et fast rum til refleksion i hverdagen for at understøtte personalets evne til at mentalisere. Dels

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 13 Sygepleje. Praksis-, udviklings- og forskningsviden Hold Februar 2010 Forår 2013 Modul 13 rev. 10-1-2013 Side 1 Indhold Valgmodul - Sygepleje Praksis-,

Læs mere

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag.

Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og studerende, alle der er på arbejde den pågældende dag. Casestudiematrix Forskningsspørgsmål: Hvad sker der på en middagskonference? Analyseenhed: M.konference foregår dagligt fra kl. 13.15-14.00. Deltagere: plejepersonale, afdelingsygeplejerske, elever og

Læs mere

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent

Workshop: Antropologiske undersøgelser. Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Workshop: Antropologiske undersøgelser Anne-Marie Thoft, Innovationskonsulent Thit Fredens, Innovationskonsulent Kort introduktion Program for workshop Ditte Campbell fortæller om hendes arbejde med antropologiske

Læs mere

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv

Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Brugerinddragelse i rehabilitering En kvalitativ undersøgelse af borgerens perspektiv Ph.d.- afhandling Vejledere: Kirsten Petersen Afd. for Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering Institut for Folkesundhed

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier

Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Analyseskema til kritisk vurdering af kvalitative studier Efter Law, M., Stewart, D., Letts, L., Pollock, N., Bosch, J., & Westmorland, M., 1998 McMaster University REFERENCE: When the Risks Are High:

Læs mere

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed

Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Sundhedsfaglige Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Viborg/Thisted Januar 2011 Kompleks klinisk virksomhed Modulbetegnelse, tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje og kompleks klinisk virksomhed Modulet retter

Læs mere

Op- og nedtrappende adfærd

Op- og nedtrappende adfærd Op- og nedtrappende adfærd Konflikthåndteringsstile Høj Grad af egen interesse/ Interesse for sig selv Lav 1. Konkurrerende Konfronterende 2. Undvigende (Undertrykker modsætninger) 5. Kompromis (Begge

Læs mere

Angst og særlig sensitive mennesker

Angst og særlig sensitive mennesker Angst og særlig sensitive mennesker Psykiatridage i Aalborg september 2013 Psykiatrifonden Morten Kjølbye Cheflæge Psykiatrien i Region Nordjylland Klinisk lektor i psykiatri ved Institut for Medicin og

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale

Kognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje

Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje Peqqisaanermik Ilisimatusarfik. Institut for sygepleje og sundhedsvidenskab. Sygeplejestudiet Lektionskatalog Teoretisk undervisning Bachelor i sygepleje 8. semester Hold 2010 Indholdsfortegnelse Indhold

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE

SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE SAMFUNDSVIDENSKABELIG METODE Kristina Bakkær Simonsen INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB Hvem er jeg? Kristina Bakkær Simonsen Ph.D.-studerende på Institut for Statskundskab, afdeling for politisk sociologi Interesseret

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis

At beskrive klassiske humanistiske forestillinger om viden og give eksempler på humanioras bidrag til sygeplejeteori og sygeplejepraksis Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen Campus Holstebro Modulbeskrivelse For modul 7 Relationer og interaktioner Modulbetegnelse, tema og kompetencer Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed.

Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. 2015 Modulbeskrivelse for Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle University College Lillebælt 21. januar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Læringsudbytte... 2 2.

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark

Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Sygeplejerskeuddannelsen Metropol Modulbeskrivelse for modul 1 Sygeplejevirksomhed i Danmark Kvalificeringsuddannelse for sygeplejersker uddannet uden for Norden og EU under åben uddannelse 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design

Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design UCSF Forskerkursus Modul 1 Tirsdag den 15. November 2011 Introduktion til kliniske forskningsspørgsmål og design Julie Midtgaard Seniorforsker, Cand.Psych., PhD UCSF, Rigshospitalet DISPOSITION 08.30-09.00:

Læs mere

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder

For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbeskrivelse For modul 14 - Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag og metoder Modulbetegnelse, tema og kompetencer Modulet retter sig mod viden om sygepleje, systematiserede overvejelser, metoder

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Idræt, handicap og social deltagelse

Idræt, handicap og social deltagelse Idræt, handicap og social deltagelse Ph.d.-projekt Anne-Merete Kissow ak@handivid.dk Handicapidrættens Videnscenter, Roskilde www.handivid.dk NNDR 2013 Projektets tema Projektets tema er sammenhængen mellem

Læs mere

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus.

Bedre indblik og forståelse for arbejdsfordelingen i personalegruppen på Fabianhus. Faglige mål for social og sundhedsassistent elever. Indhold Læringsmetode Læringsudbytte Evalueringsmetode Mål 1 : Kompetencer og lovgivning. Eleven skal arbejde inden for sit kompetence område i overensstemmelse

Læs mere

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab

Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Læringssæt 8 Patientsikkerhedsrunde - et ledelsesredskab Materialesamling Indhold 1. Forslag til standardbrev til afdelingsledelser for den afdeling/afsnit, hvor der skal gås patientsikkerhedsrunde 2.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 2. semester - modul 4. Hold ss2013sa & ss2013sea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 2. semester - modul 4 Hold ss2013sa & ss2013sea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE MODUL 4 GRUNDLÆGGENDE KLINISK VIRKSOMHED...

Læs mere

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6

Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 Klinisk undervisning Modulbeskrivelse for modul 6 - Sygepleje, kronisk syge patienter og borgere i eget hjem Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg Hold S12S Februar 2014 Februar 2014 Indholdsfortegnelse 1 Tema

Læs mere

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK

NOTAT. 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK NOTAT 20. december 2015 J.nr.: 1507740 Dok. nr.: 1858406 HKJ.DKETIK Høring om forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet og lov om autorisation

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen

Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,

Læs mere

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed

Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Modulet sætter fokus på tværprofessionelt samarbejde mhp. en kvalificeret, sammenhængende indsats overfor brugerne. Det gennemføres på Campus Næstved i samarbejde mellem

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 4. Grundlæggende klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 4 Grundlæggende klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, anatomi/fysiologi, mikrobiologi og ernæringslære Opgavetype:

Læs mere

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag)

(bogudgave: ISBN , 2.udgave, 4. oplag) Videnskabsteori 1. e-udgave, 2007 ISBN 978-87-62-50223-9 1979, 1999 Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, København Denne bog er beskyttet af lov om ophavsret. Kopiering til andet end personlig brug

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild

Sygeplejeprofil. -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil -Sygeplejen Rebild Sygeplejeprofil Sygeplejeprofilen er udarbejdet med udgangspunkt i sygeplejerskernes egne oplevelser og hverdagsfortællinger, den gældende lovgivning omkring hjemmesygeplejen,

Læs mere

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik

Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb. Modul 8 - Klinik Modulbeskrivelse Røntgenmodaliteter og komplekse undersøgelsesforløb i praksis Modul 8 - Klinik Rev. September 2016 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 Læringsudbytte 3 OVERSIGT OVER MODULET 5 Introduktion

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere