Etiske udfordringer ved palliativ sedering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etiske udfordringer ved palliativ sedering"

Transkript

1 PROFESSIONSHØJSKOLEN METROPOL SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Etiske udfordringer ved palliativ sedering Sygeplejerskens overvejelser i forhold til den inhabile patient Modul 14 - Bachelorprojekt Juni 2016 Navn: Line Louise Hendrich Nielsen & Maria Urup Michaelsen Studienummer: & Vejleder: Sonja Bek Opgavetype: Ekstern prøve Antal anslag: Dato for aflevering: Opgaven må anvendes internt i uddannelsen I henhold til Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser nr af 24. August , stk. 6, bekræfter undertegnede eksaminand med min underskrift, at opgaven er udfærdiget uden uretmæssig hjælp. Underskrift: &

2 Resumé Formålet er, at undersøge hvilke etiske udfordringer sygeplejersken har ved palliativ sedering af den inhabile patient, og hvordan disse håndteres. Dette undersøges med en kvalitativ tilgang i form af semistruktureret interviews. Der foretages to interviews med en hospicesygeplejerske og en hospitalssygeplejerske. Til analysen foretages en meningskondensering, hvoraf følgende temaer udledes; palliativ sedering i praksis, lidelse, bevidsthedens magt og den inhabile patient. Temaerne analyseres ud fra Katie Erikssons teori om det lidende menneske, Kari Martinsens omsorgsteori med fokus på det faglige skøn og svag paternalisme samt Immanuel Kants teori om pligtetik og autonomiprincippet. Det konkluderes, at sygeplejersken oplever etiske udfordringer ved palliativ sedering af den inhabile patient. Særligt omhandler de sygeplejerskernes forskellige oplevelser af palliativ sedering i praksis, de forskellige former for lidelser patienten oplever, sygeplejerskens bevidsthed om magtanvendelse over for en inhabil patient og patientens autonomi i forhold til deres habilitet. Sygeplejersken håndterer de etiske udfordringer ved at anvende svag paternalisme ud fra et fagligt skøn med en pligtetisk tilgang. Side 2 af 66

3 Abstract The purpose is to examine, which ethical challenges the nurse is experiencing regarding palliative sedation of an incompetent patient and how these are handled. A descriptive design with two qualitative semi-structured interviews is used. A nurse from a hospice and a nurse from a palliative unit in a hospital are interviewed for the purpose. For further analysing, following themes are made; palliative sedation in practise, suffering, the conscience of power and the incompetent patient. The analyse of the themes is based on the theory regarding the suffering human being by Katie Eriksson and Kari Martinsen s theory about philosophy of caring. Immanuel Kant s theory about the principle of autonomy is also included. The results show, that the nurse is experiencing ethical challenges regarding palliative sedation of an incompetent patient. Especially the difference between how the nurses are experiencing palliative sedation in practise, how the patient is experiencing different kinds of suffering, the nurse s conscience of how they use their professional power against an incompetent patient and the autonomy of the patient regarding their competence is the four most conspicuous ethical challenges found in the project. The nurse is handling the ethical challenges by using their professional power based on a professional judgement with the approach of Immanuel Kant s theory. Side 3 af 66

4 Indholdsfortegnelse 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling Baggrund Litteratursøgning Palliation i Danmark Palliativ sedering Etiske udfordringer ved palliativ sedering Afgrænsning Formål Problemformulering Metode Projektets opbygning Hermeneutik som videnskabsteoretisk position Kvalitativ metode Udvælgelseskriterier af informanter Etiske og juridiske overvejelser Udarbejdelse af interviewguide Analysestrategi Analyse teori Analyse Palliativ sedering i praksis Lidelse Sygdomslidelse Plejelidelse Livslidelse Bevidsthedens magt Den inhabile patient Diskussion Fordele og ulemper ved den valgte metode Validitet og reliabilitet Konklusion Perspektivering Litteraturliste Side 4 af 66

5 Bilagfortegnelse Bilag 1 Søgeprotokol Bilag 2 Ansøgning til empiri Bilag 3 Interviewguide Bilag 4 Meningskondensering Bilag 5 Intern retningslinje Hospice Bilag 6 Intern retningslinje Hospital Side 5 af 66

6 1. Klinisk sygeplejefaglig problemstilling 1.1 Baggrund Vores bachelorprojekt er inspireret af, at vi begge har været i klinik på en palliativ afdeling og derfor fundet det oplagt at arbejde med en problemstilling inden for emnet palliation. Gennem vores klinikophold har vi arbejdet med mange forskellige aspekter inden for den palliative sygepleje. Et af disse aspekter var palliativ sedering. Palliativ sedering har længe været et omdiskuteret emne, der af mange bliver betragtet som en gråzone. Dette især på baggrund af de etiske dilemmaer som palliativ sedering kan medføre. Jacob Birkler, tidligere formand for etisk råd, har udtalt følgende om palliativ sedering: Hele problemstillingen er et etisk minefelt. For hvornår er man uafvendelig døende, og er den døende habil til at træffe beslutningen om at blive sederet (Jyllands- Posten, 2016). Særligt den sidste sætning fangede vores interesse og gjorde os nysgerrige på at undersøge, hvilke etiske udfordringer sygeplejersken kan have omkring palliativ sedering til patienter, der ikke er habile til selv at træffe beslutningen. 1.2 Litteratursøgning For inspiration til bachelorprojektet blev der foretaget en bevidst tilfældig litteratursøgning inden for området palliation (Hørmann, 2015). Den bevidste tilfældige søgning blev foretaget på hjemmesiderne google.dk, phbiblioteket.dk og ucviden.dk i henhold til bachelorprojekter for at undersøge, hvad andre havde skrevet om samme emne. Endvidere blev der foretaget en systematisk søgning i databaserne CINAHL og PubMed (Bilag 1). PubMed indeholder artikler af naturvidenskabelig karakter, og emneområdet er primært medicin, men det sygeplejefaglige område dækkes også. PubMed er valgt med henblik på, at artiklerne er peer reviewed, hvilke styrker evidensen. I modsætning til PubMed indeholder CINAHL fortrinsvis artikler af sygeplejefaglig karakter. CINAHL indeholder artikler om patienterfaringer og -oplevelser, som primært er udarbejdet på baggrund af kvalitativ forskning. Artikler på CINAHL er ligeledes peer reviewed, og databasen er særligt valgt grundet den sygeplejefaglige karakter (Hørmann, 2015). Følgende søgeord blev benyttet; palliative sedation, ethics, palliative care, nursing, ethical issues, guidelines og autonomy. Søgeordene blev anvendt i forskellige kombinationer via Side 6 af 66

7 den boolske operator AND. Dette med henblik på at præcisere og afgrænse søgningen yderligere. For at indskrænke søgningen blev der inkluderet artikler omhandlende patienter med en kræftdiagnose i et palliativt forløb, artikler der var publiceret efter 2006, og artikler der var mulige at læse som full text. Artikler, hvor aldersgruppen var >18 år, artikler med andre sundhedsprofessioner end sygeplejerske, og artikler på andre sprog end dansk og engelsk, blev fravalgt. 1.3 Palliation i Danmark Når en person rammes af en livstruende sygdom, indgår denne som en palliativ patient. Palliation betyder lindring og anvendes om den professionelle indsats for at forebygge og lindre lidelser for mennesker ramt af livstruende sygdom (PAVI). Palliation hviler på hospicefilosofien, som blev grundlagt af Cicely Saunders, der i 1967 etablerede St. Christopher s Hospice i England. Filosofien er en tilgang, som omfatter det hele menneskes natur med liv, død, krop, sind og ånd (Ibid.). Den palliative indsats bør indsættes, så vidt det er muligt, tidligt i patientforløbet, og ikke først når patienten bliver vurderet til at være uhelbredelig syg (Sundhedsstyrelsen, 2014). Den palliative indsats tager udgangspunkt i WHO s definition af palliation: "At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art. (WHO, 2016). Internationalt skelnes der mellem basal og specialiseret palliativ indsats, hvor den basale palliative indsats foregår i den del af sundhedsvæsenet, hvor palliation ikke indgår som hovedopgave. Denne indsats ses ofte udført på sygehusafdelinger og i kommunerne. Den specialiserede palliative indsats optræder, når palliation bliver den primære opgave og varetages af palliative teams, palliative sygehusafdelinger samt af hospice (Sundhedsstyrelsen, 2014). Palliation er i Danmark på nuværende tidspunkt ikke defineret som et medicinsk speciale. Det sikres via et tværfagligt team bestående af relevante fagpersoner, patienten samt de Side 7 af 66

8 nærmeste pårørende. Hvad enten der er tale om en basal eller specialiseret palliativ indsats, er det således et tværfagligt samarbejde mellem primær og sekundær sektor, hvis formål er at fremme livskvalitet og retter sig mod de fysiske, psykiske, sociale og åndelige lidelser, der måtte være forbundet med livstruende sygdom og død (Sundhedsstyrelsen, 2014). Ud fra rapporten The quality of death: Ranking end-of-life care across the world (2010) udført af the Economist Intelligence Unit, fremgår det, at Danmark ligger langt efter andre vestlige lande, hvad angår kvaliteten af behandlingen for den sidste tid. Dette skyldes, at den palliative kapacitet ligger på et lavt niveau i Danmark. Ifølge rapporten ligger Danmark nr. 31 ud af 40 lande med bedst mulig palliativ kapacitet. Ifølge European Association for Palliative Care (EAPC) bør, der være 5 palliative afdelinger per 1 million indbyggere og et palliativt team per indbyggere, hvilket ville svare til over 50 teams i Danmark. Der bør desuden, ifølge EAPC s anbefalinger, være 80 til 100 senge per 1 million indbyggere. Dette svarer, i en dansk kontekst, til mellem 400 og 500 palliative sengepladser (Kræftens bekæmpelse, 2014). Ved udgangen af 2013 var der i Danmark 6 palliative afdelinger, 27 palliative teams og 18 hospice svarende til 229 palliative sengepladser (Ibid.). Nyeste tal fra 2015 viser, at der i Danmark var 9 palliative afdelinger, 27 palliative teams og 19 hospice, hvilket i alt svarer til 322 palliative sengepladser (PAVI). Selv om der er sket en betydelig udvidelse af kapaciteten i den specialiserede indsats, lever den danske kapacitet endnu ikke op til den, EAPC anbefaler. Den palliative indsats tilrettelægges ud for den syges behov og inddeles i tre faser, hvoraf længden af de enkelte faser kan variere fra patient til patient (PAVI). I den tidlige palliative fase arbejdes der fortsat med at helbrede eller forlænge livet samt at få sygdommen under kontrol. Denne fase kan vare flere år. I den sene palliative fase er livsforlængende behandling ikke længere en mulighed, og her er fokus udelukkende på lindring, livskvalitet, pleje og omsorg. Denne fase kan vare måneder. I den sidste fase, terminalfasen, er patienten uafvendeligt døende, og levetiden er reduceret til timer eller dage. En patient i den sidste fase kan opleve refraktære symptomer, der ikke er mulige at lindre ved den oprindelige palliative indsats. Ved refraktære symptomer forstås symptomer, der er ubærlige for patienten. I sådanne situationer kan patienten modtage kontinuerlige medikamenter, der er nødvendige for at lindre symptomerne, selvom dette Side 8 af 66

9 kan medføre fremskyndelse af dødstidspunktet. Denne handling betegnes som palliativ sedering og anvendes som sidste udvej (Sundhedsstyrelsen, 2014; PAVI). 1.4 Palliativ sedering Palliativ sedering defineres ved at terminale patienter i form af kontinuerlig medicin bliver sederet til en tilstand, hvor bevidstheden nedsættes i sådan en grad, at patienten bliver ukontaktbar (Bruce, Hendrix & Gentry, 2006; Claessens et al. 2007). Der findes forskellige grader af sedering, der klassificeres som mild og dyb. Ved mild sedering er patienten ved bevidsthed og kan kommunikere verbalt og nonverbalt. Ved dyb sedering er patientens bevidsthedsniveau sederet til en tilstand, hvor patienten ikke længere kan kommunikere, og hvor fremskyndelse af døden anses som en mulig eller sikker bivirkning (Bruce, Hendrix & Gentry, 2006; PAVI). Der diskuteres meget om grænsen mellem palliativ sedering, læge-assisterede selvmord og eutanasi, hvoraf kun palliativ sedering er tilladt i Danmark jf. Sundhedsloven 25, stk. 3. Det, som adskiller palliativ sedering fra læge-assisterede selvmord og eutanasi, er hensigten med interventionen. Ved læge-assisterede selvmord og eutanasi er hensigten at ende livet hos patienten. Ved palliativ sedering er hensigten ikke at ende livet hos patienten, men at lindre patienten for de lidelser som måtte være forårsaget at sygdommen (Bruce, Hendrix & Gentry, 2006). Der findes modstandere af palliativ sedering, som mener, at der skal være en række sikkerhedsforanstaltninger for at forhindre misbrug eller forkert anvendelse af palliativ sedering. Derfor er der kriterier, der skal være til stede hos patienten, før der kan tilbydes palliativ sedering. Kriterierne er; terminal diagnose, symptomer der er refraktære, ingen genoplivning, døden skal indtræffe inden for timer eller dage, faglig ekspertise vurderer ikke andre behandlingsmuligheder, patienten er, så vidt det er muligt, informeret om behandlingen og konsekvenserne, pårørende er informeret og samtykker, tværfaglig enighed mellem sundhedspersonalet og en udførlig dokumentation i journalen. (Bruce, Hendrix & Gentry, 2006; Ottesen, 2015). Beslutningen om at påbegynde palliativ sedering hos en patient foregår i et tværfagligt team sammen med patienten og dennes pårørende. Den endelige beslutning tages af patienten selv, hvis det er muligt. Hvis patienten derimod ikke er i stand til at træffe beslutningen, er det lægen, der træffer den endelige beslutning med henblik på at varetage Side 9 af 66

10 patientens behov (Claessens et al. 2007). Dermed har sygeplejersken en rolle, hvor vedkommende informerer, reflekterer, kommunikerer og forklarer for patienten, hvad palliativ sedering går ud på, og hvordan det foregår (Ibid.). Derudover står sygeplejersken til rådighed med information og støtte til de pårørende til en patient, som er sederet. Ydermere foretager sygeplejersken monitorering af patienten for at opnå tryghed og symptomkontrol hos patienten (Bruce, Hendrix & Gentry, 2006). Sygeplejersken har en stor rolle i plejen og omsorgen af den palliativ sederede patient og må derfor hele tiden være opmærksom på de etiske problemstillinger, der kan forekomme herved. 1.5 Etiske udfordringer ved palliativ sedering Som udgangspunkt har alle sygeplejersker et fagligt og et etisk ansvar for det sårbare liv (Sygeplejeetisk Råd, 2014). Derfor kan sygeplejersken opleve etiske udfordringer i udøvelsen af sygepleje til den palliativt sederede patient. Helt enkelt udtrykt handler etik om at tage hensyn til medmennesket. Et sådan påbud udtrykkes flere steder i det nye testamente. Påbuddet indeholder et element af upartiskhed, som er blevet tydeliggjort gennem senere etisk tænkning og særligt i Immanuel Kants kategoriske imperativ. Ifølge Kant skal man handle ud fra almene handleregler, som man ville kunne acceptere, hvis andre benytter dem i forhold til en selv (Jørgensen, 2015). At etik handler om at tage hensyn til andre kan lyde enkelt, men i praksis er det ofte langt fra tilfældet. Det skyldes, at det at tage hensyn til andre mennesker involverer flere forskellige værdier og principper, som man ikke altid kan leve op til på én og samme tid. Værdimæssige dilemmaer er således velkendte i den medicinske kontekst (Jørgensen, 2015). Et af disse dilemmaer kan eksempelvis være, når en patient bliver så påvirket af sin sygdom og situation, at denne betragtes som inhabil. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at sygeplejersken er bevidst om, at der etisk gælder nogle andre spilleregler, end når patienten er fuldt ud i stand til at træffe habile beslutninger. Indskrænkning af en persons selvbestemmelse af hensyn til personen selv betegnes som paternalisme. Følgende parametre er opstillet i forhold til at vurdere, om en patient er habil: Personens evne til at forstå, at han eller hun har forskellige valgmuligheder. Side 10 af 66

11 Personens forståelse af sin egen situation. Personens evne til at ræsonnere og forholde sig rationelt. Personens evne til at forholde sig til sin situation og handlemuligheder på baggrund af de værdier og interesser, personen (normalt) tilslutter sig. Det er sjældent, at de enkelte kriterier enten er fuldt ud realiserede eller ikke-realiserede. Der er derimod ofte tale om, at de er realiserede i større eller mindre grad, og derfor er det som oftest et skøn, hvilken grad af habilitet en person skal være i besiddelse af for at være i stand til at træffe en given beslutning. Hvad der skal træffes beslutning om og hvilke midler, der anvendes til at sidesætte personens selvbestemmelse, er af stor betydning for skønnet (Jørgensen, 2015). Angående palliativ sedering viser flere undersøgelser, heriblandt et deskriptivt studie omhandlende norske sygeplejerskers tanker og følelser omkring etik i palliativ sedering, at nogle af de sværeste situationer opstod, når patienten ikke var i stand til at deltage i beslutningen om egen behandling (Venke & Miller, 2008). Til at forsvare palliativ sedering har man inden for etikken anvendt princippet om dobbelt effekt, der krediteres tilbage til middelalderfilosoffen Thomas Aquinas (McIntyre, 2004). Dobbelt effekt doktrinen omhandler handlinger, hvor der er flere udfald, både gode og dårlige. For at afgøre om handlingen, trods blandet udfald, kan vurderes som etisk forsvarlig, opstiller doktrinen fire punkter (Lyons, 2005): Handlingen er god i sig selv (eksempel lindring af smerte og angst) Man intenderer den gode virkning (symptomlindring) og ikke den dårlige (død) Sandsynligheden for at man opnår den gode effekt er større end den dårlige, og situationen er så alvorlig at man kan forsvare at risikere det dårlige udfald. Den gode virkning opnås ikke gennem den dårlige (smertelindring gennem død) Gennem disse fire punkter kan man etisk forsvare en handling på trods af, at denne kan have fatale konsekvenser. Dette ved at det dårlige udfald er uønsket, og man har ønsket at frembringe det gode udfald på en sådan en måde, at det dårlige er blevet minimeret mest muligt. Det essentielle er at klarlægge, hvad formålet er med handlingen, og hvilket middel man benytter sig af for at opnå denne (Lyons, 2005). Side 11 af 66

12 Ifølge doktrinen er det derfor etisk forsvarligt at anvende palliativ sedering, da formålet er at lindre patienten, hvor det gode udfald er styrende. Eutanasi søger at lindre patienten, men har til formål at ende patientens liv, dermed opnås den gode virkning gennem den dårlige. Dette kolliderer med punkt fire i doktrinen om dobbelt effekt, og eutanasi kan derfor ikke forsvares som en etisk forsvarlig handling. I forlængelse af argumentationen for den kliniske sygeplejefaglige problemstilling, findes det relevant at rette fokus mod de etiske udfordringer sygeplejersken møder i sit arbejde med palliativ sedering. 2. Afgrænsning Der findes mange perspektiver på problemstillingen om palliativ sedering. Ovenstående argumenterer for, at det på et samfundsmæssigt plan diskuteres hvor skellet mellem palliativ sedering og eutanasi ligger. Der bliver sat etiske spørgsmål ved intentionen af palliativ sedering, som den sundhedsfaglige person, sygeplejersken, er forpligtet til at tage stilling til. Sygeplejersken skal i forlængelse heraf forholde sig etisk til plejen og omsorgen af den palliativt sederede patient. Dette ved konstant at forholde sig til patientens autonomi og sygeplejerskens egen udøvelse af magt, særligt ved situationer hvor patienten er inhabil. Dette bachelorprojekt vil primært fokusere på det sygeplejefaglige perspektiv. Sygeplejerskens perspektiv ønskes undersøgt på baggrund af at blive klogere på de etiske udfordringer, som sygeplejersken, på en specialiseret palliativ enhed, oplever ved palliativ sedering. Patientperspektivet vil blive inddraget i form af, at undersøge hvilke konsekvenser sygeplejerskens etiske udfordringer i forbindelse med palliativ sedering kan have for patienten. 2.1 Formål Ved litteratursøgningen blev det tydeligt, at undersøgelser om den valgte problemstilling viste, at sygeplejerskerne oplevede etiske udfordringer i forbindelse med palliativ sedering. Formålet med bachelorprojektet er, at undersøge hvilke etiske udfordringer sygeplejersken, på en specialiseret palliativ enhed, oplever i forbindelse med palliativ sedering af den inhabile patient og egen oplevelse af magtudøvelse i relation dertil. Herunder er det væsentligt i bachelorprojektet at undersøge, hvilke konsekvenser sygeplejerskens etiske Side 12 af 66

13 udfordringer i forbindelse med palliativ sedering kan have for patienten. Med udgangspunkt heri udledes følgende problemformulering. 3. Problemformulering Hvilke etiske udfordringer har sygeplejersken vedrørende patientens autonomi og egen udøvelse af magt i tilfælde, hvor patienten ikke er habil til at træffe beslutningen om at blive palliativt sederet? Hvordan håndterer sygeplejersken disse udfordringer? 4. Metode 4.1 Projektets opbygning Projektet er bygget op omkring fem dele. I den første del vil der blive redegjort for projektets metodiske fremgangsmåde. Der klargøres for den videnskabsteoretiske position og redegøres for metodiske overvejelser samt den udvalgte strategi til analysen af det indsamlede empiriske materiale. I den anden del følger projektets analyse, som yderligere er bygget op i fire dele. Første analysedel omhandler sygeplejerskernes opfattelse af palliativ sedering i praksis. I den anden del analyseres der på sygeplejerskernes forskellige forståelser af lidelse i henhold til palliativ sedering. Tredje del omfatter sygeplejerskens bevidsthed om magtens betydning i processen om palliativ sedering. Fjerde analysedel beskæftiger sig med sygeplejerskens etiske udfordringer i forhold til den inhabile patient. Katie Eriksson, Kari Martinsen og Immanuel Kants teorier inddrages i analysen. I den tredje del af projektet diskuteres fundene med udgangspunkt i den metodiske fremgangsmåde. I den fjerde del vil der blive konkluderet på projektets fund, og endelig i den femte del vil fundene blive perspektiveret til et eller flere af sygeplejerskens virksomhedsområder med henblik på, hvordan den ny fundne viden kan anvendes i den fremtidige sygeplejepraksis. Side 13 af 66

14 4.2 Hermeneutik som videnskabsteoretisk position I projektet ønskes det undersøgt hvilke etiske udfordringer sygeplejersken oplever i forbindelse med patientens autonomi og egen udøvelse af magt ved palliativ sedering. Dette vil blive belyst ved at anvende den hermeneutiske tilgang som videnskabsteoretisk position. En af de mest fremtrædende teoretikere inden for hermeneutik er den tyske filosof Gadamer. Han har udledt nogle centrale begreber til den hermeneutiske tilgang. Disse begreber er; forforståelse, horisont og forståelse som horisontsammensmeltning (Dahlager & Fredslund, 2013). Forforståelsen sætter forudsætningerne for selve forståelsen, og omfatter alt det man ved, eller tror man ved om objektet, der ligger til grund for forståelsen. En forståelse udspringer af allerede eksisterende viden, således må man i en forståelsesproces altid medbringe en forforståelse. Dermed er der en gensidighed mellem forforståelse og forståelse (Ibid.). I hermeneutikken sættes forforståelsen i spil for at kunne skabe en ny forståelse. For at kunne sætte forforståelsen i spil, må man være klar over hvad den tilhørende forståelseshorisont indeholder (Birkler, 2013). Horisonten er den rækkevidde ens udsyn har fra ståstedet. Når forforståelsen i forståelseshandlinger sættes i spil, rykkes der på horisonten. I mødet mellem to horisonter skabes forståelse. Dette sker ved, at man sætter sig ind i den andens horisont, og dermed opstår der en horisontsammensmeltning (Dahlager & Fredslund, 2013). I dette projekt vil der forsøges at rykke på horisonten. Dette gøres gennem interview, hvor intervieweren vil sætte sig ind i informantens horisont, ved at sætte sin egen forforståelse i spil og derigennem skabe en horisontsammensmeltning. Interviewerens forforståelse er dannet på baggrund af kliniske erfaringer og litteratursøgning. Forforståelsen omhandler, at sygeplejersker har etiske udfordringer ved palliativ sedering af patienter, der er inhabile. Gennem horisontsammensmeltningen skabes der en ny forståelseshorisont, som vil blive anvendt i det videre analysearbejde med empirien, der igen vil skabe en ny forståelse. Dette vil skabe en cirkularitet mellem forforståelsen og forståelsen. Forståelsens cirkularitet udledes af et andet af hermeneutikkens begreber, den hermeneutiske cirkel. Grundtanken er, at der består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås som en del af helheden, og hvor Side 14 af 66

15 helheden kun forstås i kraft af delene. Igennem forståelsens cirkularitet kan man derved forstå og tolke verdenen ved at bygge ny viden på allerede tilegnet viden (Birkler, 2013). Ved at anvende hermeneutikken som videnskabsteoretisk position og sætte forforståelsen i spil med inddragelse af den hermeneutiske cirkel, vil sygeplejerskens etiske udfordringer, i forbindelse med palliativ sedering af den inhabile patient, blive undersøgt. 4.3 Kvalitativ metode Genstanden for den kvalitative undersøgelse er informantens subjektivt oplevede livsverden, som i et vist omfang er et individuelt fænomen. Inden for den kvalitative tilgang ses ofte, at de opfattede data ikke er noget, der i forvejen ligger tilgængeligt til indsamling. Det er derimod noget, der produceres i det øjeblik og i den situation, hvor forskeren møder det empiriske genstandsfelt (Bjerg, 2013). Det kvalitative forskningsinterview er velegnet, når forskningsformålet er at tilegne viden og forståelse om menneskers oplevelser, intentioner, handlinger og motiver, og hvilken betydning forskellige oplevelser har for det enkelte menneske. Ved at anvende det kvalitative forskningsinterview opnår man en dybdegående viden, der ikke kan generaliseres (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2013). I dette projekt tilstræbes sygeplejerskens oplevelser angående etiske udfordringer ved palliativ sedering af den inhabile patient og håndteringen af disse undersøgt. Med henblik på dette anvendes den kvalitative metode i form af et semistruktureret interview. Her vil hensigten være, at interviewpersonerne med egne ord frit besvarer spørgsmål inden for de emner, der ønskes belyst Udvælgelseskriterier af informanter Projektets empiriske grundlag vil blive baseret på to interview med sygeplejersker fra en specialiseret palliativ enhed. Ved udvælgelse af informanter til et kvalitativt interview er det vigtig at finde få personer med forskellige erfaringer, som kan give grundige beskrivelser af fænomenet (Henricson & Billhult, 2014). Hensigten ved et kvalitativt interview er at belyse fænomenet så nuanceret og varieret som muligt (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2013). Til udvælgelse af informanter til det kvalitative interview anvendes en strategisk udvælgelse. Her vælges Side 15 af 66

16 informanter, der kan give informationsmættede beskrivelser af fænomenet, ud fra de opstillede kriterier. Dette er med til at danne et godt udgangspunkt for at få besvaret problemformuleringen (Henricson & Billhult, 2014). Til interviewet er der opstillet nogle kriterier for udvælgelsen af informanter med henblik på at skabe de bedste forudsætninger for at få belyst fænomenet. Informanterne skal have minimum 5 års erfaring for at sikre, at de har oplevet et forløb med en inhabil patient, der skulle palliativt sederes. Desuden skal sygeplejerskerne arbejde på en specialiseret palliativ enhed på henholdsvis en hospitalsafdeling og et hospice Etiske og juridiske overvejelser Der forudsættes et godt kendskab og god forståelse af de grundlæggende etiske principper, når forskning med et humanistisk fokus indebærer aspekter af menneskelig sårbarhed (Northern Nurses Federation, 2003). I FN s menneskerettighedserklæring og i Helsinkideklarationen kommer de etiske principper til udtryk. Principperne er gode retningslinjer for god etisk standard, når mennesker involveres. I sygeplejeforskning vejledes man af følgende etiske principper; princippet om autonomi, om at gøre godt, ikke at gøre skade og om retfærdighed (Ibid.). Før interviewet kan påbegyndes, vil der blive indhentet tilladelse fra vejlederen på projektet samt den ansvarshavende sundhedsperson på det pågældende interviewsted (Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling, 2013; Bilag 2). Inden interviewet vil information blive udleveret til informanterne både skriftligt og mundtligt. Heri bliver det forklaret, hvad projektet indebærer, hensigten med projektet og brugen af resultaterne (Northern Nurses Federation, 2003). Informeret og frivilligt samtykke vil blive indhentet fra informanterne. Heri bliver garanteret fuld fortrolighed og anonymitet i arbejdet med de givne oplysninger, som bliver indsamlet under projektet. Derudover vil disse oplysninger blive opbevaret forsvarligt, og oplysningerne vil blive makuleret tre uger efter afviklet eksamen. Informanten vil blive gjort opmærksom på af intervieweren, at interviewet kan afbrydes, hvis informanten oplever uforudsete hændelser (Northern Nurses Federation, 2003; Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling, 2013). Studerendes opgaver, der er udarbejdet som led i bacheloruddannelsen, regnes ikke for forskning. Dermed er den studerende undtaget fra anmeldelsespligt, når dataindsamlingen Side 16 af 66

17 sker med udtrykkeligt samtykke fra informanterne (Kjellström, 2014; Sygeplejerskeuddannelsens Lederforsamling, 2013) Udarbejdelse af interviewguide Ifølge Kvale & Brinkmann (2015) kan det være hensigtsmæssigt at udarbejde to interviewguider bestående af henholdsvis projektets tematiske forskningsspørgsmål og interviewspørgsmål. Forskningsspørgsmålet affattes i teoretisk sprog, mens interviewspørgsmålene formuleres i hverdagssprog. I forbindelse med det semistrukturerede interview blev to interviewguides udarbejdet (Bilag 3). Dette med henblik på at få afdækket de emner, der ønskes berørt. Interviewguiden blev udarbejdet med udgangspunkt i problemformuleringen. Ud fra problemformuleringen blev fem forskningsspørgsmål udledt. Disse spørgsmål omhandlende definitionen på palliativ sedering, årsager hertil, patientens autonomi, udøvelse af magt og etiske udfordringer i relation til palliativ sedering. Ud fra de fem forskningsspørgsmål blev der udarbejdet interviewspørgsmål formuleret i informanternes hverdagssprog. Ved hjælp af interviewguiden ønskes at få belyst vanskelige etiske situationer, og hvordan sygeplejersken håndterer disse. De to første forskningsspørgsmål fokuserer på at begrebsafklare palliativ sedering. Det tredje, fjerde og femte forskningsspørgsmål søger indsigt i henholdsvis sygeplejeperspektivet omhandlende magt, sygeplejerskens etiske udfordringer og patientens autonomi i tilknytning til palliativ sedering. Ved at foretage et pilotinterview kan man afprøve interviewguidens kvalitet og om nødvendigt foretage rettelser (Christensen, Nielsen & Schmidt, 2013). Efter udarbejdelse af interviewguiden blev der taget kontakt til en palliativ afdeling med henblik på at foretage et pilotinterview. Pilotinterviewet blev foretaget på baggrund af at afprøve interviewguiden. Der var kongruens mellem interviewguiden og problemformuleringen. Informanten kom godt omkring problemformuleringen i sine besvarelser. Det blev derfor ikke fundet relevant at foretage yderligere rettelser i interviewguiden. Side 17 af 66

18 4.4 Analysestrategi Designet i interviewundersøgelsen er baseret på Kvales 7 faser. De 7 faser omhandler tematisering, design, interview, transskription, analyse, verifikation og rapportering (Kvale & Brinkmann, 2015). Der vil i analysen blive taget udgangspunkt i fase 4 og 5, som består af henholdsvis transskription og analyse. Ved at transskribere oversættes der fra talesprog til skreven tekst. Denne strukturering af interviewsamtalerne egner sig til nærmere analyse, og udgør den første del af den analytiske proces (Kvale & Brinkmann, 2015). Efter interviewene, som vil blive optaget, vil der blive udført en transskription af begge interview. Transskriptionen vil derefter blive anvendt til nærmere analyse. Til at organisere de transskriberede interview og koncentrere meningsindholdet i former, der kan præsenteres mere kortfattet, anvendes meningskondensering som første led i Kvales 5. Fase. Meningskondenseringen er med til at skabe struktur og danne overblik over omfattende interviewtekster. Det indebærer, at interviewpersonernes udtrykte meninger gives i en kortere formulering (Kvale & Brinkmann, 2015). Til at fortolke på de udledte temaer vil der blive anvendt meningsfortolkning med en hermeneutisk tilgang. Dette som sidste led i Kvales 5. Fase. Meningsfortolkningen er med til at gengive en ny forståelse af de udledte temaer. Det er en udlægning af generelle principper for den sammenhængende proces mellem dele af teksten og helheden af interviewene som en følge af den hermeneutiske cirkel. Fortolkningen kan efterfølgende sættes i spil af den udvalgte teori for analysen og dermed skabe en ny fortolkning. Som en del af meningsfortolkningen vil Kvales tre fortolkningskontekster selvforståelse, kritisk commonsense-forståelse og teoretisk forståelse blive anvendt til at fortolke på de udledte temaer. Ved selvforståelse bliver interviewpersonernes egen opfattelse af, hvad deres udsagn betyder, formuleret i en kondenseret form af fortolkeren. I den anden kontekst rækker fortolkningen ud over omformuleringen af interviewpersonernes selvforståelse, men ligger fortsat inden for en commonsenseforståelse. I den sidste kontekst vil en teoretisk ramme til fortolkning af meningen med et udsagn anlægges. Derigennem vil fortolkningen kunne overskride selvforståelsen og række ud over commonsense-forståelsen. Meningsfortolkningen ophører, når en god gestalt, hvilket betyder at en indre enhed i teksten uden logiske modsigelser, er opnået (Kvale & Brinkmann, 2015). Side 18 af 66

19 De udledte temaer fra meningskondenseringen samt de udvalgte teorier, der vil blive anvendt til meningsfortolkningen, præsenteres i afsnittet nedenfor Analyse teori Gennem meningskondensering blev de naturlige meningsenheder udledt. Disse meningsenheder var palliativ sedering, årsager til palliativ sedering, etik, autonomi og paternalisme. Med udgangspunkt i interviewpersonernes synspunkter blev fire dominerende temaer formuleret (Bilag 4): Palliativ sedering i praksis Lidelse Bevidsthedens magt Den inhabile patient På baggrund af de identificerede temaer findes det relevant at analysere den indsamlede empiri med udgangspunkt i interne vejledninger om palliativ sedering fra en specialiseret palliativ enhed på et hospital samt en hospiceenhed. Empirien vil yderligere blive analyseret gennem teori omhandlende pligtetik, lidelse og omsorg med udgangspunkt i svag paternalisme og brugen af det faglige skøn. Teorierne vil blive uddybet efterhånden, som de anvendes. Til belysningen af temaet Palliativ sedering i praksis anvendes interne vejledninger om palliativ sedering fra en specialiseret palliativ enhed på et hospital samt en hospiceenhed. Følgende vejledninger indeholder begge deres egen version af en definition og fremgangsmåde for palliativ sedering (Bilag 5 & 6). De anvendes med henblik på at illustrere forskellen på sygeplejerskernes opfattelse af definitionen samt processen om palliativ sedering i praksis. Til temaet Den inhabile patient anvendes Kants pligtetik og ene formulering fra det kategoriske imperativ, hvoraf autonomiprincippet udspringer (Birkler, 2003). Yderligere vil Kari Martinsens omsorgsteori blive benyttet. Omsorgsteorien bygger på relationer mellem mennesker, hvor det menneskelige fællesskab har en central plads (Martinsen, 2006). Et af de vigtigste elementer i teorien er det faglige skøn. Et godt skøn er den rette bedømmelse, hvor handlingsfornuft, opfindsomhed og godhed gensidigt udlægger Side 19 af 66

20 hinanden. (Nortvedt, Kristoffersen, & Skaug 2006, s.69). Ved hjælp af teoretikerne vil der i analysen forsøges afdækket sygeplejerskens faglige skøn i forhold til patientens habilitet samt respekten for den enkelte patients autonomi. Kari Martinsen anvendes også til temaet Bevidsthedens magt. Her vil der igen blive taget udgangspunkt i omsorgsteorien men med fokus på eftergivenhed, paternalisme og svag paternalisme. Ifølge Martinsen udøver den gode sygeplejerske omsorg i sygeplejen ud fra en autoritetsstruktur med svag paternalisme (Martinsen, 2006). Det ønskes at tydeliggøre sygeplejerskens bevidsthed om magt i sygeplejen, og hvordan den anvendes. Til sidste tema Lidelse vil Katie Erikssons teori om lidelse blive benyttet. Eriksson definerer lidelse ud fra tre forskellige former. Sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse (Eriksson, 2010). Refraktær lidelse er hovedårsagen til palliativ sedering, og derfor er det vigtigt at belyse sygeplejerskens forståelse af lidelse. Dette med henblik på sygeplejerskens etiske overvejelser i processen om palliativ sedering. 5. Analyse Som sidste led i Kvales 5. Fase sammenfattes de væsentligste temaer i interviewene til en helhed. Der var en tydelig oplevelse af, at mentaliteten og tilgangen til palliativ sedering var markant anderledes alt efter om, sygeplejersken havde en hospicebaggrund eller en hospitalsbaggrund. Grundet den forskellig forforståelse, som medførte forskellige mentaliteter og tilgange, ønskes der analyseret på de fire udledte temaer. Analysen vil derfor være inddelt i fire overordnede temaer. Der vil blive lagt vægt på den forskelligartethed forforståelsen medfører og derigennem få belyst problemformuleringen fra forskellige vinkler. Sygeplejerske 3 ønskede ikke interviewet optaget. Derfor vil direkte citater ikke forekomme, men derimod en sammenfatning af de væsentligste pointer fra interviewet. Pilotinterviewet inddrages på baggrund af ovenstående, og sygeplejerskerne vil blive omtalt som 1, 2 og 3, hvor sygeplejerske 1 og 3 har en hospitalsbaggrund, og sygeplejerske 2 har en hospicebaggrund. Side 20 af 66

21 5.1 Palliativ sedering i praksis I følgende afsnit analyseres der på sygeplejerskernes definition af palliativ sedering. Ud fra interviewene fremstår der forskellige synspunkter på definitionen. I nedenstående citat fortæller sygeplejersken om at palliativ sedering anvendes, når andre tiltag ikke er tilstrækkelige. Sygeplejerske 2 beskriver godt, hvad alle tre sygeplejersker mener, den overordnede definition på palliativ sedering er: Palliativ sedering er en måde at lindre på, hvis der ikke er nogen andre muligheder. Hvis lidelsen er så stor, at den eneste mulighed for at blive lindret er, at man kommer til at sove mere. (Spl 2) I citatet fremstår det tydeligt, at sygeplejersken er bevidst om, hvad palliativ sedering er, og hvornår det anvendes. Ud fra alle interviewene var det klart, at alle sygeplejerskerne delte den opfattelse. Grundet sygeplejerskernes forskellige forforståelse blev det tydeligere undervejs i interviewene, at de på trods af den overordnede enighed om definitionen, alligevel havde forskellige synspunkter på definitionen af palliativ sedering i praksis. Den omtalte forskel ligger i, hvornår og hvordan sygeplejerskerne mener, at der er tale om palliativ sedering. Selvom de alle kunne komme med en definition på palliativ sedering, var det en gråzone for dem, hvornår der faktisk var tale om palliativ sedering i praksis. I nedenstående citater udtrykker sygeplejerske 1 og 2 den gråzone, de oplever på deres enheder: Du kan godt sige, det er en gråzone (..). Midazolam i de doser, vi bruger, det er jo meget små doser. (..) det er en mild form for det, altså det er en mild form for sedering, men det er jo ikke palliativ sedering i den forstand, som jeg mener, det defineres. (Spl 1) Det er fordi, det ikke har været defineret. Så man kan sige, at det hele tiden har været formålet at lindre patienten bedst muligt. Det er det, der har været målet, ikke? Og det er jo ikke en beslutning, man lige tager på 5 minutter. (..) det er jo ikke sådan, at man har en opskrift på en pumpe. (Spl 2) I det første citat beskriver sygeplejerske 1 palliativ sedering som en gråzone i forhold til, hvornår der er tale om almindelig symptombehandling eller palliativ sedering. I begge tilfælde kan det samme præparat anvendes og gives gennem en subkutan pumpe. Hermed Side 21 af 66

22 lægger hun vægt på, at dosisen af præparatet spiller en afgørende rolle, hvis man skal tale palliativ sedering i praksis. Ydermere udtrykker hun, at der findes flere former for sedering, og at man benytter dem alt efter, om det er vanlig symptomlindring eller refraktær lidelse. Sygeplejerske 2 beskriver i det andet citat den manglende italesættelse af palliativ sedering og dermed den manglende definition i praksis. På trods af at det har været en gråzone, hvornår man har anvendt palliativ sedering, har man altid arbejdet med at lindre patienten bedst muligt. Dermed lægger hun vægt på at lindring af patientens lidelser altid har været målet, når palliativ sedering har været anvendt i praksis. Hvor sygeplejerske 1 udtrykker dosisen af præparatet som havende en afgørende rolle, mener sygeplejerske 2 ikke, at der på samme måde kan laves en opskrift på hvilke præparat, der anvendes. Dermed er fokus for hende ikke på medicinen men på målet for handlingen. Dette understøttes yderligere af følgende citat: Det kan godt være, vi har lavet palliativ sedering, hvis man skal definere det ud fra retningslinjen, som er lavet i dag, men tidligere har det bare ikke været omtalt som sådan, fordi at bevidstheden ikke har været der (Spl 2) Ifølge sygeplejerske 3 har hun oplevet en kollega, der har haft en opfattelse af, at palliativ sedering var den kontinuerlige subkutane pumpe, der blev anvendt ved almindelig symptomlindring. Der har sjældent været uoverensstemmelser i forhold til at lindre patienten, men hun kunne godt være i tvivl om, hvor skarpt begrebet palliativ sedering stod for nogle, særligt med henblik på hvornår og hvordan, det anvendes i praksis. Ud fra citaterne fremgår det, at alle tre sygeplejersker har haft en oplevelse af, at det har været svært at anvende palliativ sedering i praksis. De mener, at definitionen af palliativ sedering er fremstået som en gråzone. Det er ikke blevet italesat i sådan en grad, som det burde, derfor har bevidstheden om palliativ sedering ikke tidligere været til stede. De forskellige enheder har indtil videre kun haft deres egne interne vejledninger på, hvordan palliativ sedering skulle anvendes i praksis. Det har betydet, at de hver især er blevet udarbejdet ud fra den forforståelse, de ansatte på enheden har. Således har der været forskel på, hvad der er blevet lagt vægt på i vejledningen i forhold til palliativ sedering. I en vejledning fra en specialiseret palliativ enhed på et hospital lægges væsentligt mere vægt på medicinen. I vejledningen fra et hospice fremgår medicinen ligeledes, men ikke i Side 22 af 66

23 samme grad som i vejledningen fra hospitalsafdelingen (Bilag 5 & 6). Dette stemmer godt overens med sygeplejerskernes udtalelser om definitionen af palliativ sedering, hvor sygeplejerske 1 gav udtryk for at medicinen spillede en afgørende rolle. Sygeplejerske 2 var derimod meget imod, at man kunne opstille en opskrift på den anvendte medicin, og hun fandt ikke i samme grad at medicinen havde en afgørende rolle i processen med palliativ sedering som sygeplejerske Lidelse I ovenstående tema nævner sygeplejerskerne patientens lidelse som værende så stor, at den eneste mulighed for at lindre er palliativ sedering. Dermed er det vigtigt at få redegjort for sygeplejerskernes forståelse af begrebet lidelse, og hvad det indebærer. Eriksson (2010) omtaler det at lide som at pines og plages. Det er noget ondt, der angriber et menneske. Hun har opstillet tre former for lidelse, der eksisterer i plejen med patienten. De tre former er sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse. Af hensyn til det samlede overblik vil temaet blive opdelt i tre undertemaer, som henholdsvis er sygdomslidelse, plejelidelse og livslidelse Sygdomslidelse I interviewene fra sygeplejerske 1 og 3 udtrykker de, at den lidelse patienten måtte have kan komme til udtryk ved refraktære symptomer. Med nedenstående citat lægger sygeplejerske 1 vægt på, at den psykiske lidelse er den primære årsag til palliativ sedering: (..) en patient vi kender godt, og hvor alle muligheder har været taget i brug for at lindre patienten, men det har tit været forbundet med stor psykisk lidelse, uro og angst, at vi går ind og vælger palliativ sedering. (Spl 1) Sygeplejerske 3 udtrykker, at årsagen til palliativ sedering hos dem var smerteproblematikker. Dermed beskriver hun den fysiske lidelse, som værende den primære årsag. Sygeplejerske 1 påpeger psykisk lidelse i form af uro eller angst som den primære årsag, hvorimod sygeplejerske 3 peger på den primære årsag, som fysisk lidelse i form af Side 23 af 66

24 smerteproblematikker. Fælles for udsagnene er, at begge sygeplejersker inddeler lidelsen i kategorier, hvad enten de er fysiske eller psykiske. Dermed indikerer de, at den lidelse, som patienten oplever, sker i relation til deres sygdom. Om sygdomslidelse siger Eriksson (2010), at den kan inddeles i følgende kategorier: fysisk smerte og sjælelig og åndelig lidelse. Den fysiske smerte er forårsaget af sygdommen, hvor den sjælelig og åndelig lidelse er forårsaget af oplevelser i forhold til sygdommen. Selvom sygeplejerske 1 og 3 påpeger to forskellige primære årsager til palliativ sedering, er det stadig sygdommen, der er skyld i patientens lidelse. Dette på grund af at både smerterne, angsten og uroen er forårsaget af sygdommen. Dermed kan der argumenteres for, at de to forskellige primære årsager hører under kategorien fysisk smerte. Det fremstår, at sygeplejerskernes forståelse af lidelse kan kategoriseres, fordi de mener, at det er selve sygdommen, som har sin indvirkning på patientens lidelse. Ydermere udtrykker de ikke, at der kunne være andre bevæggrunde til, hvad der kunne forårsage en refraktær lidelse hos patienten. Sygeplejerske 1 og 3 har en forforståelse om, at farmakologien har en afgørende rolle i lindring af lidelse. Dette kan forklare sygeplejerske 1 og 3 s tankegang, da de opfatter patientens lidelse, som noget der kan lindres ved hjælp af medikamenter Plejelidelse Palliativ sedering har ikke været italesat, og derfor kan der være tvivl, om patienten er blevet lindret optimalt i forhold til vedkommendes lidelse. Sygeplejerske 3 udtrykker, at de tidligere har været bange for at benytte sig af palliativ sedering. Yderligere udtrykker sygeplejerske 3, at det muligvis har medført at patienten har oplevet en lidelse, der kunne have været undgået. Sygeplejerske 3 påpeger, at den manglende viden og italesættelse af palliativ sedering har medført, at patienten, der kunne have været kandidat til palliativ sedering, ikke har været klar over muligheden. Dermed kan patienten have oplevet lidelse i relation til den givne plejesituation. Ifølge Eriksson (2010) kan blandt andet usikkerhed give anledning til lidelse. Netop denne usikkerhed beskriver sygeplejerske 3 i ovenstående udsagn. Side 24 af 66

25 Lidelsen som patienten kan have oplevet i den givne plejesituation, beskriver Eriksson (2010) som plejelidelse. Plejelidelsen kan sammenfattes til fire overordnet kategorier; krænkelse af patientens værdighed, fordømmelse og straf, magtudøvelse og manglende pleje. Den form for plejelidelse, sygeplejerske 3 omtaler, hører ind under manglende pleje. Manglende pleje kan skyldes manglende evne til at se, hvad patienten har brug for (Eriksson, 2010). Sygeplejerske 3 har været bevidst om, hvad patienten har haft brug for, men på grund af usikkerheden og den tidligere nævnte frygt for benyttelse af palliativ sedering er patienten muligvis ikke blevet lindret optimalt. Den manglende pleje skyldes i dette tilfælde ikke en manglende evne men derimod en usikkerhed og frygt, der udspringer af en manglende viden om og italesættelse af palliativ sedering Livslidelse Hvor sygeplejerske 1 og 3 beskriver patientens lidelse som værende sygdomslidelse, oplever sygeplejerske 2 begrebet lidelse som en helhed og dermed uadskilleligt. Dette fremgår af følgende citat: Lidelsen er sammensat. Du kan ikke sige, at en patient kun har fysiske smerter. Det kan også være, der er noget psykisk og noget socialt inde over. Vores tilgang er holistisk. Det kan man ikke skille ad i kasser. (Spl 2) Sygeplejerske 2 påpeger, at lidelse ikke kan kategoriseres. Hun mener, at der kan være mange årsager til lidelse, og at den kan være sammensat. Derfor angiver hun ikke en specifik lidelse som årsag til benyttelse af palliativ sedering som sygeplejerske 1 og 3. Derimod mener hun, at det er lidelsen som sammenhæng, der er den primære årsag. Dermed beskriver sygeplejerske 2 en lidelse, der opleves i relation til ens eget enestående liv. En lidelse som Eriksson (2010) betegner som livslidelse. Ved livslidelse står mennesket over for en lidelse, der omfatter hele dets livssituation. Det kan indebære alt lige fra en trussel mod hele ens eksistens til tab af muligheden for at gennemføre sociale opgaver. Ud fra citatet fra sygeplejerske 2 kan der argumenteres for, at den sammensatte lidelse er den primære årsag til palliativ sedering. Underforstået at lidelsen indebærer alt fra den fysiske lidelse til den sociale lidelse. På lige fod med at sygeplejerske 1 og 3 var påvirket Side 25 af 66

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats

Læs mere

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning Etikken er i spil Euthanasi Aktiv dødshjælp Passiv dødshjælp Aktiv hjælp til døende Kærlig pleje Palliativ sedering Lindrende behandling Palliativ pleje

Læs mere

Terminal palliativ indsats

Terminal palliativ indsats Terminal palliativ indsats Væsentlige retningslinier Connie Engelund WHO s definition af palliativ indsats (oktober 2002) Den palliative indsats tilbyder lindring af smerter og andre generende symptomer

Læs mere

En værdig død - hvad er det?

En værdig død - hvad er det? ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSE14 Efteråret 2017 Revideret 1/8 2017 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Få mere livskvalitet med palliation

Få mere livskvalitet med palliation PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018 er en tænkning i palliativ praksis, som støtter de fagprofessionelle i at fokusere på, hvordan den enkelte patient eller borger er stillet inden for følgende dimensioner:

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt)

Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Udfold dit talent VIA University College Dato: 14. januar 2017 Ekstern teoretisk prøve Modul 14 Sygeplejeprofessionens kundskabsgrundlag og metoder (bachelorprojekt) Uddannelse til professionsbachelor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN SVENDBORG Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består

Læs mere

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis

Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Sygeplejerskeuddannelsen Institut for Sygepleje Modul 13 Valgmodul: Sygepleje Praksis-, udviklings- og forskningsviden Generel beskrivelse med information til klinisk praksis Kolofon Dato 1. oktober 2016

Læs mere

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets

Læs mere

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018 PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK HVORDAN ER DET MED DEMENS OG DØD? PALLIATION OG DEMENS Case Hvad er palliation? Initiativer international Initiativer

Læs mere

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse*

Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Inddragelse*af*børn*som*pårørende*til*en* * forælde r *med*en*psykisk*lidelse* Involvement)of)children)as)relatives)of)a)parent)with)a)mental)disorder) Bachelorprojekt udarbejdet af: Louise Hornbøll, 676493

Læs mere

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. 7. Semester. Modul 14. Hold ss2010va + ss2010vea. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse Modulbeskrivelse 7. Semester Modul 14 Hold ss2010va + ss2010vea Professionsbachelor i sygepleje Februar 2014 Sygeplejerskeuddannelsen Slagelse INDHOLDFORTEGNELSE MODUL

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet

Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient. Masterafhandling ved Masteruddannelsen i Sexologi, Aalborg Universitet Forfatter: Susanne Duus Studienummer 20131891 Hovedvejleder: Birgitte Schantz Laursen Nærmeste vejleder: Mette Grønkjær Bilag til Samtalen om samliv og seksualitet med den palliative patient Masterafhandling

Læs mere

Temadag: En værdig død

Temadag: En værdig død Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Juridiske retningslinjer for prøver Indhold Retningslinjer for deltagelse eller inddragelse af patienter i interne kliniske prøver ved Sygeplejerskeuddannelsen Odense... 3 Retningslinjer

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende

Læs mere

Faglige visioner Palliation 04.10.2009

Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Faglige visioner Palliation 04.10.2009 Lise Pedersen Speciallæge i onkologi, Diplomuddannlse i Palliativ Medicin fra GB Ledende overlæge dr. med. Palliativ medicinsk afd., BBH WHO Definition af Palliativ

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Revideret 30. august 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Informeret samtykke 3

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen:

Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Modulbeskrivelse for rekvireret modul for Københavns Kommune, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen: Palliativ indsats symptomlindring og evidensbaseret praksis (målrettet fysioterapeuter og ergoterapeuter)

Læs mere

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje MODUL 8 teoretisk del Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper 4. semester Hold September 2012 X Lektionsplan Modul 8 Teoretisk del 25. marts 2014

Læs mere

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter

Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Sygeplejerskeuddannelsen Retningslinjer for sygeplejestuderendes indsamling af patientdata til brug i interne opgaver og udviklingsprojekter Februar 2018 Disse retningslinjer gælder interne opgaver og

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder. Professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i sygepleje 1 Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 -

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte

Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Århus E-klassen. Modulbeskrivelse - Modul 10 (efteråret 2011) Modulets tema og læringsudbytte Modulets tema og læringsudbytte Tema: Sygepleje, akut og kritisk syge patienter/borgere, organisering og samarbejde Modulet retter sig mod patienters/borgeres oplevelser, reaktioner, vilkår og handlinger

Læs mere

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder

Ekstern prøve: Sygeplejeprofessionen kundskabsgrundlag og metoder Formål Formulere, analysere og bearbejde en klinisk sygeplejefaglig problemstilling med anvendelse af relevant teori og metode. eller Identificere behov for udvikling af et sundhedsteknologisk produkt/en

Læs mere

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Campus Sønderborg Revideret den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Internationalt modul Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære,

Læs mere

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2019 Side 1 af 10 Indhold 1.0 Generelle informationer... 3 1.1. Indledning... 3 1.2 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.3 Palliativ behandling...

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata INFORMATION Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata Til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Marts 2018 TS: 1317137 Indhold 1. Indledning... 3 2. Informeret samtykke...

Læs mere

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kortlægning og udvikling af den palliative indsats Kommunal indsats status og perspektiver PAVI & KL Nyborg Strand 28.09.10 Helle Timm Centerchef Palliativt Videncenter, www.pavi.dk Temaer i oplægget Palliativt

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2011 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,

Læs mere

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer

Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Sygeplejerskernes oplevelser og erfaringer Professionshøjskolen Metropol Bacheloropgave Marie Møller Nygaard, 675224 Kristina Damm Hansen, 675527 Vejleder: Lotte Evron Afleveret den 01.06.15 Hold: F 2012

Læs mere

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital Palliationskonference- for det kan gøres bedre Onsdag d 21.april 2010 Definition på palliativ indsats Palliativ indsats virker den? Anbefalinger til

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE. Ekstern teoretisk prøve. Bachelorprojekt SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE Ekstern teoretisk prøve Bachelorprojekt Titel: Ekstern teoretisk prøve Fag: Sygepleje Opgavetype: Kombineret skriftlig og mundtlig prøve Form og omfang: Prøven består af et

Læs mere

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV

DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV DEN TABUBELAGTE DØD IMELLEM DEN DØENDE OG DE PÅRØRENDE - SET FRA ET SYGEPLEJEPERSPEKTIV The tabooed death between the dying and the relatives - Viewed from a nurse perspective Professionshøjskolen metropol

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINIER I

KLINISKE RETNINGSLINIER I KLINISKE RETNINGSLINIER for henvisning og visitation til Arresødal Hospice juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef I ---------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Når to bliver til en - omsorg for ældre efterladte Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter Fakta: 15.100 dansker over 65 år mistede

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 9. Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 9 Sygepleje etik og videnbaseret virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 9 beskrivelsen... 3 Modul 9 Sygepleje

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom PAVI/SIF/SDU og Folkeuniversitetet, Kommunehospitalet København 5 forårs tirsdage i marts 2014 Møderækken 1. Lindrende indsats historie, formål, muligheder

Læs mere

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed

Modul 9 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Sundhedsfaglig Højskole Sygeplejerskeuddannelsen i Viborg/Thisted Januar 2012 Sygepleje, etik og videnbaseret virksomhed Modulets tema og læringsudbytte Modulet retter sig mod menneskets viden, værdier,

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

K V A L I T E T S P O L I T I K

K V A L I T E T S P O L I T I K POLITIK K V A L I T E T S P O L I T I K Vi arbejder med kvalitet i pleje og omsorg på flere niveauer. - Beboer perspektiv - Personaleudvikling og undervisning Louise Mariehjemmet arbejder med mennesket

Læs mere

Modulbeskrivelse for Modul 14

Modulbeskrivelse for Modul 14 Institut for Sygepleje Modulbeskrivelse for Modul 14 Bachelorprojekt jf. Studieordningen for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Modulbeskrivelsen er godkendt den 13. januar 2011 Revideret

Læs mere

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau Kære Afdelingsledelse Dette spørgeskema henvender sig til ledelserne på alle danske hospitalsafdelinger, som har patientkontakt (og

Læs mere

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014

De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 De Sygeplejeetiske Retningslinjer Vedtaget på Dansk Sygeplejeråds kongres 20. maj 2014 INDHOLD Baggrund... 3 Grundlag... 3 Formål... 4 Sygeplejeetiske grundværdier... 5 Grundlæggende sygeplejeetiske principper...

Læs mere

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen Kompetencer for den professionelle palliative indsats Marianne Mose Bentzen Disposition 1. Formål og organisering 2. Udfordringer 3. Kommunikatorrollen 4. Ideer til implementering WHO s mål for den palliative

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper - gældende indtil 05.02.2012 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte

Læs mere

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard

Bachelorprojekt juni 2012 VIA University College - Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Kathrine Olesen & Ann-Sofie Kroer Rygaard Forord Fælles En stor tak til det hospice, der indvilligede i at være en del af vores projekt og satte os i kontakt med pårørende til afdøde terminale cancerpatienter. Derudover skal der også lyde en stor

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 8 SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 8 Psykisk syge patienter/borgere og udsatte grupper Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, sygdomslære, farmakologi, kommunikation,

Læs mere

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013

Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer. Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 Forslag til revision af De Sygeplejeetiske Retningslinjer Udarbejdet af Sygeplejeetisk Råd 2013 INDHOLD Baggrund... 4 Grundlag... 4 Formål... 5 Sygeplejeetiske grundværdier... 6 Grundlæggende Sygeplejeetiske

Læs mere

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans.

Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? forholde sig til problemstillingens relevans. Modul 14 FN09-C+D Udsendt til 27 7 besvaret Svarprocent 23% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - forholde sig til problemstillingens relevans. Identificere

Læs mere

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt

Den nyansatte sygeplejerske Palliative felt Palliative felt Definition: har erfaring med sygepleje på det generelle niveau eller kan være nyuddannet. Udføre Lede Formidle Udvikle Teoretiske Udfører sygepleje udfra et behov for at lære det palliative

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. Intern klinisk prøve Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG Intern klinisk prøve Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Titel: Intern klinisk prøve Fag: Sygepleje, filosofi, religion og etik, sygdomslære og farmakologi Opgavetype:

Læs mere

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14?

Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens relevans.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden? Kontaktsygeplejersker Region Sjælland og Region Hovedstaden, Kræftens Bekæmpelse 16. november 2011 Helle Timm Centerchef

Læs mere

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner

Læs mere

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE DMCG - seminar 30. nov. 1. dec. 2011 PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE Kirsten Halskov Madsen 2011 PALLIATION i VIOLA Udvikling af palliativ indsats med fokus på uddannelse Hvad er?

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen

Tilstedeværelse af pårørende på intensivafdelingen Opgave: Bachelorprojekt Modul: 14 Opgaveløsere: Gitte Hykkelbjerg Neessen Marianne Bredgaard Grarup Hold: SHF2010 Afleveret: 29. maj 2013 Vejleder: Randi Kristine Kontni Antal tegn: 74.748 Tilstedeværelse

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN. 7. semester. Hold Februar 07. Gældende for perioden SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS SEMESTERPLAN 7. semester Hold Februar 07 Gældende for perioden 01.02.10-30.06.10 Indholdsfortegnelse Forord...3 Semesterets hensigt, mål og tilrettelæggelse...4 Indhold...5

Læs mere

Prøvevejledning til afsluttende prøve

Prøvevejledning til afsluttende prøve Prøvevejledning til afsluttende prøve Social-og sundhedsassistentuddannelsen (startet EFTER 1. 1. 2017) Retningslinjerne i prøvevejledningen tager udgangspunkt i: Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser

Læs mere

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter

Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Udviklingseftermiddag med fremlæggelse af bachelorprojekter Program D. 11. oktober 2016 kl. 13.00-16.00 Sygeplejerskeuddannelsen Odense UC Lillebælt, Salen Få gode idéer og et fagligt skub Nyuddannede

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort? Helbredt og hvad så? I foråret indledte vi tre kommunikationsstuderende fra Aalborg Universitet vores speciale, som blev afleveret og forsvaret i juni. En spændende og lærerig proces som vi nu vil sætte

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder

Professionsbachelor i Sygepleje. Modulbeskrivelse. Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Professionsbachelor i Sygepleje Modulbeskrivelse Modul 14 Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Hold BoSF13 foråret 2016 Revideret 5/2 2016 Indhold Tema: Sygeplejeprofession - kundskabsgrundlag

Læs mere

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1

Evidens i sygeplejen. Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH. Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Evidens i sygeplejen Hanne Agerskov Klinisk sygeplejeforsker, Ph.d. Nyremedicinsk Forskningsenhed, OUH Evidensbaseret sygepleje 2001_2016 1 Sundhedsstyrelsen kræver, at ydelser fra sundhedsvæsenet skal

Læs mere

Palliativ indsats i DK

Palliativ indsats i DK 1 Palliativ indsats i DK Palliativ indsats har i Danmark udviklet sig over de seneste 20 år og har primært været drevet af individuelle, faglige og politiske initiativer. Palliation er ikke et lægeligt

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig:

Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: Dokumentbrugere: OUH, SVS, SLB, SHS Læseadgang: Alle Tværgående retningslinje: Forhåndsbeslutning om afståelse fra genoplivning/intensivbehandling Forfatter: Dokumentansvarlig: ify6vi Godkender Dokumentnummer:

Læs mere

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation

TALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK

Læs mere

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9

NOTAT. Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter. Sygeplejerskeuddannelsen, VIA Sundhed Side 1 af 9 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med sygeplejerskeuddannelsen er at kvalificere den studerende til selvstændigt at kunne udføre

Læs mere

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING 20 17 PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING FAGLIGT SELSKAB FOR GERIATRISKE SYGEPLEJERSKER FAGLIGT SELSKAB FOR SYGEPLEJERSKER I KOMMUNERNE Ankomst og indtjekning Kl. 9.00-9.30

Læs mere

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.

Sygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune. 2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling.

Vejledning. Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Vejledning Beboernes fravalg af livsforlængende behandling. Denne vejledning anvendes når der skal træffes beslutning om den rigtige handling. Vejledningen indeholder systematisk udarbejdede 1 anvisninger,

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Sygeplejefaglige projekter

Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter - En vejledning Hæmatologisk afdeling X Sygeplejefaglige projekter Hæmatologisk afd. X Det er afdelingens ønske at skabe rammer for, at sygeplejersker

Læs mere

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation

Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau. Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Def: Uddannede sygeplejersker der skal efteruddannes i palliation Uddannelse til sygeplejersker på basisniveau Baggrund: de sidste års fokusering på at øge

Læs mere