Religiøsitet i samfundet og hos individet i senmoderniteten - Anna Christoffersen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 10 TOTEM

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Religiøsitet i samfundet og hos individet i senmoderniteten - Anna Christoffersen - TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 10 TOTEM"

Transkript

1 TOTEM nr. 25, efterår Side 1 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010 RELIGIONSSOCIOLOGI Religiøsitet i samfundet og hos individet i senmoderniteten af Anna Christoffersen, stud. mag. ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier

2 TOTEM nr. 25, efterår Side 2 af Indledning I løbet af de sidste halvtreds år er der sket store samfundsmæssige ændringer. Disse karakteriseres både ved videreudviklinger af den modernitet, som tidligere prægede samfundet og af brud med denne: Videreudviklingen ses i teknologien og dens fortsatte fremskridt samt en stadigt større tro på individet som det centrale. Bruddet ses i, at man ikke længere tror på endegyldige sandheder, og at moderniteten dermed har mistet sin status som mål i sig selv. Moderniteten har betydet store ændringer både i religionens rolle i samfundet og i enkeltindividers religiøsitet, men i stedet for at medføre en fuldstændig sekularisering, hvilket ellers var det almindeligt accepterede syn på udviklingen, synes det senmoderne 1 samfund at være præget af en religiøs opblomstring. Denne opblomstring kommer til udtryk dels i ekstrem religiøsitet, dels i nye former for religiøsitet, som er baseret på spiritualitet og individualisme. Jeg vil i denne opgave forsøge at karakterisere religiøsitetens udvikling siden 1960erne både i samfundet og for individet. Til dette formål vil jeg tage udgangspunkt i artiklerne Religion in Modernity as a New Axial Age: Secularization or new religious Forms (Lambert 1999) og Konversionsbegreppet - en kritisk diskussion (Ahlin 2005). Disse artikler vil blive sat i perspektiv ved hjælp af tekster af Zygmunt Bauman (1998), Liliane Voyé (1999), Paul Heelas (1996), Peter L. Berger (1999), samt uddrag af Religionssociologi. En introduktion (Furseth & Repstad 2007). Dette vil føre til en sammenligning mellem på den ene side modernitetens teoretiske effekter på religiøsiteten, som de præsenteres af Yves Lambert: decline, adaptation and reinterpretation, conservative reaction, and innovation (Lambert 1999, 303) og på den anden side den reelle religiøsitet. 1 Jeg har valgt at bruge ordet senmoderne som en mere neutral betegnelse end postmoderne. Derved undgås de positive og især negative betydninger af postmodernismen, da jeg ikke ønsker at give udtryk for et kunstnerisk eller ideologisk standpunkt, men snarere at adskille den nuværende periode fra den forhenværende, moderne. Ordet postmodernitet vil dog optræde i denne opgave, når det bruges af de citerede forfattere.

3 TOTEM nr. 25, efterår Side 3 af Moderniteten og den forventede sekularisering Moderniteten er en bevægelse, som har fundet sted over århundreder i den vestlige verden. Man kan spore dens begyndelse tidligere, men mange af dens fundamentale træk opstår i oplysningstiden. Espen Schanning har karakteriseret det moderne samfund ved hjælp af fem trosforestillinger: Det moderne menneske tror på sandheden og metoden. Det vil sige at videnskaben kan komme frem til endegyldige sandheder. Man tror på, at der findes en sidste instans, altså at sandheden hviler på bestemte grundvilkår. Med troen på afsløringsstrategier mener Schanning et opgør med fordomme, sådan som for eksempel Marx, Nietzsche og Freud har ændret verdens referencerammer. De to sidste forestillinger er troen på fremskridtet og på friheden (Furseth & Repstad 2007, 126). Lambert betegner moderniteten som én ud af flere axial ages. Med dette udtryk mener han, at moderniteten er et vendepunkt, og han bruger mere specifikt denne teori på udviklingen i religionens rolle. I artiklen karakteriserer Lambert også moderniteten. Han citerer Jaspers, som bruger følgende karakteristika: Videnskab og teknologi, frihedstrang 2, massernes fremkomst og globalisering. Lambert tilføjer følgende tre aspekter: Dét, at fornuften anses for at være det vigtigste, kapitalismen og funktionel differentiering (Lambert 1999, 305). En af modernitetens forventede effekter er en massiv sekularisering både af samfundet og af individet. Efterhånden som institutioner bliver uafhængige af kirken og videnskaben forklarer verdens sammenhæng, mister religionen i teorien sin plads. Afsløringsstrategierne medfører desuden, at der bliver sat spørgsmålstegn ved begreber, som alene er baseret på tro. Når dette kombineres med frihedstrangen, bliver hierarkiske forestillinger og dermed religiøse institutioner svækket. Lambert tillægger moderniteten fire forskellige effekter på religionen: Gradvis forsvinden, tilpasning eller omfortolkning, opretholdelse/konservatisme og fornyelse 3 (ibid., 311). Han understreger, at...among the four principal effects that modernity has on religion ( ) only the first one necessarily means secularization (ibid., 325). Dermed mener han, at der ikke nødvendigvis eksisterer en kausalitet mellem modernitet og sekularisering. 2 Disse to første aspekter er selvfølgelig i overensstemmelse med Schannings. 3 decline, adaptation or reinterpretation, conservation, and innovation.

4 TOTEM nr. 25, efterår Side 4 af Senmoderniteten Efter 1960erne ændrer samfundet sig markant. Vi er gået fra at leve i et industrisamfund til at leve i et informations- eller videnssamfund. Det vigtige er nu viden og teknologi, familien bliver mindre og mindre traditionel, globaliseringen er en realitet, men der er også opstået nye problemer som følge af moderniteten. Vi har indset, at teknologien og videnskaben ikke kun har positive følger men også medfører for eksempel forurening og masseødelæggelsesvåben. Den medfører også fremskridt, som skaber nye etiske problemer såsom kloningsproblematikken. Desuden har de store ideologier mistet betydning, og troen på en ny samfundsorden, som skal redde menneskeheden (som for eksempel kommunismen), synes urealistisk (Lambert 1999, ). Disse ændringer er blevet opfattet som tegn på, at vi er indgået i en ny fase som efterfølger den moderne tid, postmoderniteten. I denne har mennesket mistet troen på de moderne forestillinger. Disse er dog ikke byttet ud med nye, da eksistensen af endegyldige sandheder netop ikke længere betragtes som mulig. Som Zygmunt Bauman udtrykker det: The postmodern mind is too humble to forbid and too weak to banish the excesses of the modern mind s ambition (Bauman 1998, 55). Lambert er dog mere tilbøjelig til at følge Anthony Giddens, som ikke ser den nuværende periode som adskilt fra moderniteten men snarere som konsekvensen af denne (Lambert 1999, 306). Således er senmoderniteten snarere den yderste konsekvens af moderniteten end en ny periode. Da troen på endegyldige sandheder ikke længere kan gøre sig gældende hverken på det faktuelle eller det moralske plan, er sekulariseringen heller ikke længere en selvfølge. Når man ikke kan vide med hundrede procents sikkerhed, er der igen mulighed for at tro. Spørgsmålet er derfor ikke om religionen har en plads i det senmoderne samfund, men hvilken plads den har. 3.1 Religionens rolle i samfundet Lambert skelner mellem to former for sekularisering, to hinanden følgende trin. Det første trin er institutionel sekularisering, som indebærer uafhængighed af religiøs autoritet i de offentlige institutioner. Det andet trin går ud på at afskaffe alle religiøse symboler fra ikke-religiøse sammenhænge (Lambert 1999, ). Som eksempel herpå nævner Lambert den franske laicitet, som betyder, at man har krydset begge trin og har afskaffet

5 TOTEM nr. 25, efterår Side 5 af 10 de religiøse symboler fra den offentlige sfære (ibid., 325). Denne form for sekularisering kan ikke siges at være fuldført i Danmark, hvor folkekirken stadig varetager visse administrative opgaver 4, og hvor der gives plads til religion i blandt andet skolesystemet 5. Et andet typisk senmoderne træk er individualismen. Den er tydelig indenfor det religiøse område: Da der ikke længere eksisterer et obligatorisk tilhørsforhold til en bestemt religion, glider dette aspekt over i den private sfære. Her anvender Lambert Luhmans teori om funktionel differentiering (Lambert 1999, 319). Her ses religion som et subsystem blandt andre, og dens rolle er at varetage de spirituelle aspekter af samfundets behov. Religion er dog ikke helt isoleret fra andre områder, som Liliane Voyé påviser det i en artikel, der udkom i samme nummer af Sociology of Religion som Lamberts artikel: religious actors are very often requested to give their advice as experts in moral domains (Voyé 1999, 277). Hun pointerer, at flere europæiske regeringer har nedsat etiske råd, hvori der indgår repræsentanter fra de traditionelle religioner, uden at det synes at chokere (ibid., ). Hun fører endda ræsonnementet helt ud ved at skrive at Other fields provide no credible alternative: it is considered that one finds people with a certain competence in ethical matters only in the religious field (and in some cases also in the academic world) (ibid., 278). Voyé forsøger tydeligvis at påvise, at religion stadig har en offentlig rolle at spille. Hendes interesse deri kommer af, at hun repræsenterer et katolsk universitet i Belgien, og at hun dermed må forsvare, at religion tillades at have indflydelse på en videregående uddannelsesintitution. Hun bemærker, at der ikke blev protesteret mod universitetets opførelse, men at der opstod modstand, da man ville opføre en kirke (ibid., 284). Voyé argumenterer for, at religion fremover stadig vil have en vigtig plads i samfundet, men ikke nødvendigvis på samme måde som før. Religion skal tilbyde en service i form af ekspertise indenfor særlige områder, uden at den nødvendigvis skal opretholde de religiøse institutioner. Kirken kan tilbyde et budskab, som kan accepteres af flertallet, selvom flertallet ikke længere er religiøst: This message may no longer be an imperative one: it has to present itself as a kind of guidance that people or institutions may or may not follow (ibid., 287). 4 Til sammenligning har en kirkelig vielse ikke juridisk gyldighed i Frankrig, hvilket medfører, at bryllupsceremonier ofte afholdes i to etaper: Først på rådhuset, så i kirken. 5 Det ville for eksempel være utænkeligt at lade eleverne i en offentlig fransk skole synge en salme i musikundervisningen...

6 TOTEM nr. 25, efterår Side 6 af 10 Lambert konkluderer, at for the first threshold, there already exists a widespread secularization and it is progressing. For the second threshold, secularization is limited to some states, spheres, and subpopulations (Lambert 1999, 331). Der kan herske tvivl omkring sekulariseringens fremskridt, selv hvad angår det første trin: Ifølge Voyé har kirken stadigvæk indflydelse både på macro- og mesoniveau, det vil sige. både når det gælder statslige beslutninger (som i de etiske råd) og indenfor institutioner som universitetet i Louvain. 3.2 Enkeltpersoners religiøsitet Et samfund præget af individualisme og forbrugermentalitet har naturligvis også indflydelse på individets forhold til religion. Symptomatisk for dette er udviklingen indenfor konversion: Fraværet af obligatoriske 6 religiøse institutioner gør det muligt at skifte tro eller at være mere eller mindre religiøs på forskellige tidspunkter i sit liv, og individet kan dermed opbygge hvad der betegnes som en konversionskarriere (Ahlin 2005, 26). I sin diskussion af konversionsbegrebet påviser Lars Ahlin, at det at konvertere har ændret betydning, særligt når det gælder nyreligiøse bevægelser og New Age. Den paulinske konversion, den pludselige og følelsesladede ændring i trosforestillingerne, som medfører en radikal ændring i den religiøse adfærd (ibid., 20), er ikke længere normen for alle konversioner. Den har sit udspring i kristendommen, og den har derfor kun en begrænset relevans i forbindelse med de nye former for religiøsitet. I nyreligiøse bevægelser og New Age er konversionen en proces, som foregår i etaper, og som ikke nødvendigvis udmunder i en fuldstændig konversion. Processen er vigtigere end målet. Forskellige konversionsmotiver eksisterer samtidig. Indenfor nyreligiøse bevægelser er der to konversionsmotiver, som er fremherskende: Det intellektuelle konversionsmotiv, hvor individet egentlig ikke behøver kontakt med sine trosfæller for at lade sig overbevise, og det erfaringsmæssige konversionsmotiv, hvor den potentielle konvertit så at sige afprøver forskellige trosformer, før han beslutter sig for at konvertere. Fælles for disse konversionsmotiver er den søgende mentalitet, som karakteriserer individerne (ibid., 20-26). James T. Richardson betegner de nye former for konvertitter som mere engagerede, idet de selv opsøger religionen for at skabe sig en passende livsstil. Det vil sige, at de forsøger at skabe en personlig biografi som kan fungere för individen (ibid., 26). I 6 Med obligatoriske mener jeg ikke alene ekstern tvang, men også intern nødvendighed opstået pga. ydre normer og referencer.

7 TOTEM nr. 25, efterår Side 7 af 10 artiklen karakteriseres det senmoderne individs religiøsitet altså som en tro i bevægelse, hvor trosforestillingerne kan ændre sig og udvikle sig i løbet af livet. Impulsen til religiøsiteten ligger i individet selv, og på bedste postmoderne vis forsøger man at skabe sin egen biografi. Troen er blevet en del af den selviscenesættelse, som karakteriserer nutidens menneske og den postmodernistiske kultur. Selvet og dets udvikling er ofte i centrum inden for nyreligiøse bevægelser og i særdeleshed indenfor New Age. I sin bog om New Age-bevægelsen skriver Paul Heelas: Essentially, then, this is a self which values itself. Valuing its own identity, its own freedom of expression, its own authority and agency, power and creativity, its own right to decide how to live the good life, it necessarily follows that this self is critical of the tradition-informed (Heelas 1996, 160) Dette selv baserer altså sine religiøse holdninger på sin egen individuelle vurdering, enten ud fra et intellektuelt eller et erfaringsbaseret grundlag, og er ikke så åben overfor impulser, som kommer fra traditioner eller institutioner. New Age appellerer til Baby- Boom-generationen (og deres efterkommere), idet der ikke findes nogen fast struktur eller obligatoriske trosforestillinger: it does not require any great leap of faith (ibid., 173). Der forlanges ikke en paulinsk konversion af medlemmerne, faktisk er der slet ikke tale om medlemskab i New Age, som i virkeligheden er en fællesbetegnelse for en lang række trossystemer og praksisser. Denne diversitet passer perfekt ind i det senmoderne menneskes verdenssyn. Modsat dette kan friheden fra den gamle autoritetstro medføre tvivl og dermed et behov for at skabe sikre rammer for eksempel i form af fundamentalisme: Modernity, for fully understandable reasons, undermines all the old certainties; uncertainty is a condition that many people find very hard to bear; therefore, any movement (not only a religious one) that promises to provide or to renew certainty has a ready market (Berger 1999, 7). Således forklarer Peter L. Berger opblomstringen af fundamentalisme i vor tid. Det kan synes paradoksalt, at det samme begreb, (sen)moderniteten, kan have helt modsatte virkninger på enkeltpersoners religiøsitet, men dette stemmer overens med de forskellige effekter af moderniteten, som Lambert giver udtryk for (Lambert 1999, 311): New Age er en nyskabelse, en helt ny måde at være religiøs på, og fundamentalisme svarer til den konservative reaktion: Selvom Berger argumenterer for, at fundamentalisme ikke

8 TOTEM nr. 25, efterår Side 8 af 10 nødvendigvis er en tilbagegang mod noget, som før har eksisteret, kan det alligevel ses som en reaktion mod moderniteten, at man forsøger at skabe hierarki og faste rammer indenfor trosforestillinger. Mellem disse ekstremer findes to andre effekter: Tilpasning og omfortolkning. Her er det relevant at se på de traditionelle trosretninger og den generelle holdning til religion. Ahlin citerer svenske og nordiske statistikker, som viser, at ca. halvdelen af svenskerne tror på, at der findes sandheder i alle religioner, at en tredjedel i de nordiske lande mener, at Gud mere er noget indeni mennesket end udenfor, og at en femtedel tror på en upersonlig højere magt (Ahlin 2005, 31) 7. Dette stemmer overens med tallene fra Danmark i 2000 (RAMP 2000). Vi er altså langt fra den traditionelle, hierarkiske gudsforestilling, selvom vi befinder os i en kristen kontekst. Ifølge Lambert er følelsen af hierarki og distance i religionen på vej til at forsvinde. Han nævner dehierarchization, dedualization, bringing nearer the human and the divine, the layman and the priest, the body and the soul (Lambert 1999, 322). Der er eksempler på, at distancerne er blevet mindre indenfor kristendommen, såvel i trosretningens indre hierarki som i forholdet til Gud. Dette er blandt andet sket gennem reformationen og Vatican II, efterhånden som moderniteten og sekulariseringen har vundet indpas (ibid., 322). Samtidig er fokus vendt mod denne verden 8. Dette gør, at troen på et liv efter døden ikke længere virker motiverende eller afskrækkende, og syndsbegrebet må tilpasses: sin distances one from God and prevents one from benefitting from His grace, from being fully happy, from communicating with the deep inner self, from finding earthly peace and harmony, and so forth (Lambert 1999, 322). Her ses, hvordan moderne begreber som selvets behov og jordiske mål passes ind i et kristent syndsbegreb. Det senmoderne individ står altså overfor konsekvenserne af den frihed, moderniteten har bragt med sig. Den mindre afhængighed af religiøse institutioner samt fraværet af endelige sandheder har frembragt et søgende menneske, som tror på, at svarene skal findes i selvet og i denne verden. Dette er en frihed, men det er også et pres, hvis 7 De svenske tal stammer fra EVSSG-undersøgelserne fra 1995 og 2000 og de nordiske fra RAMP Det som Lambert kalder This-worldines (Lambert 1999, 311).

9 TOTEM nr. 25, efterår Side 9 af 10 forventningerne ikke indfries, og manglen på faste rammer kan virke skræmmende. Det er muligvis her årsagen til fundamentalismen skal findes. 4. Konklusion Senmoderniteten har medført et fravær af faste holdepunkter i form af endegyldige sandheder. Dermed har religionens rolle ændret sig fra at være en institution, som krævede et totalt til- eller fravalg i form af en Paulinsk konversion til at være et individuelt og mere nuanceret valg. Desuden har den faldende tro på videnskaben som eneste forklaringsmodel og de store ideologiers tilbagetog givet plads til, at religionen igen kan spille en rolle. De religiøse institutioner og de traditionelle religionsformer har mistet tilgang, og de må derfor gennemgå en tilpasning, så de kan leve op til de behov, som nutiden stiller til en religion. Disse behov er, ud over de eventuelle fysiske handlinger i form af overgangsriterne, ekspertise indenfor etiske spørgsmål, samt på individplan at hjælpe med at finde frem til de indre værdier, som gælder for selvet. Altså tilpasses religionens fokus det generelle fokus i samfundet, som ligger i dette liv. Nyere former for religion fokuserer også på individets indre potentiale og forbedring af livet i denne verden. De er ikke baseret så meget på tro som på praksis, hvilket gør dem nemmere at acceptere og indoperere i individets eksisterende verdenssyn. Hvis senmoderniteten er den yderste konsekvens af moderniteten, har denne affødt både tilpasning, genfortolkning, konservative reaktioner og nyskabelse. Til gengæld ser det ikke ud til, at den forventede sekularisering har fundet sted i det omfang, som de gængse teorier havde forudset. Fremtiden vil vise, om de store forandringer indenfor det religiøse landskab i virkeligheden er symptomer på, at religionen er ved at ændre sig så meget, at den ikke længere kan betegnes som religion, og sekulariseringen dermed bliver en realitet.

10 TOTEM nr. 25, efterår Side 10 af Litteraturliste Ahlin, Lars 2005 Pilgrim, turist eller flyktning? En studie av individuell religiös rörlighet i senmoderniteten, Brutus Östlings Bokförlag Symposium, Stockholm Statistikkompendium: RAMP 2000 (Religious And Moral Pluralism) - Et tilfældigt udvalg af danskere, 606 individer (I henvisninger i opgaven: RAMP 2000) Bauman, Zygmunt 1998 Postmodern Religion?, in: Paul Heelas, David Martin & Paul Morris, eds., Religion, Modernity and Postmodernity, Blackwell, Oxford. Berger, Peter L The Desecularization of the World: A Global Overview, in: Peter L. Berger, ed., The Desecularization of the World, William B. Eerdmans Publishing Copany, Grand Rapids. Fursteth, Inger & Repstad, Pål 2007 Religionssociologi. En introduktion, Hans Reitzels Forlag, København. Heelas, Paul 1996 The New Age Movement. The Celebration of the Self and the Sacralization of Modernity, Blackwell, Oxford. Lambert, Yves 1999 Religion in Modernity as a New Axial Age: Secularization or New Religious Forms, Sociology of Religion 60:3, Voyé, Liliane 1999 Secularization in a Context of Advanced Modernity, Sociology of Religion 60:3,

Religion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM

Religion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM Religion og religiøs forandring efter 60 erne Anders Vinter TOTEM nr. 27, efterår 2011 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 27, efterår

Læs mere

Religionens rolle i samfundet og hos individet i moderniteten Malik Christian Reimer Larsen TOTEM, nr. 30, efterår Side 1 af 13 TOTEM

Religionens rolle i samfundet og hos individet i moderniteten Malik Christian Reimer Larsen TOTEM, nr. 30, efterår Side 1 af 13 TOTEM Malik Christian Reimer Larsen TOTEM, nr. 30, efterår 2012 - Side 1 af 13 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet

Læs mere

Sekulariseringstesen i forhold til postmoderne religion - Karen Ina Bruhn - TOTEM nr. 25, efterår 2010 Side 1 af 9 TOTEM

Sekulariseringstesen i forhold til postmoderne religion - Karen Ina Bruhn - TOTEM nr. 25, efterår 2010 Side 1 af 9 TOTEM Side 1 af 9 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab og Arabisk- og Islamstudier, Aarhus Universitet Nummer 25, efterår 2010 Tidsskriftet og forfatterne, 2010 RELIGIONSSOCIOLOGI Sekulariseringstesen

Læs mere

Religion og religiøsitet i senmoderniteten

Religion og religiøsitet i senmoderniteten Sociologiopgave Religion og religiøsitet i senmoderniteten Stud. mag. Sophie Bønding 1.0 Indledning Siden 1960 erne er der sket store samfundsmæssige ændringer, som har påvirket religionens rolle i samfundet

Læs mere

Religion et spørgsmål om definition Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM

Religion et spørgsmål om definition Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM Mia Frisch Hviid TOTEM nr. 30, efterår 2012 side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet og forfatterne,

Læs mere

Folkekirken under forandring

Folkekirken under forandring Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces

Læs mere

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk

Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Plenumoplæg ved Nordisk Børneforsorgskongres2012 Professor Hanne Warming, Roskilde Universitet Kontakt: hannew@ruc.dk Medborgerskabets fire dimensioner (ifølge G. Delanty, 2000) Rettigheder Pligter Deltagelse

Læs mere

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM

Præsten: fanget mellem eliten og medlemmerne - Anne Lundahl Mauritsen - TOTEM nr. 38, efterår Side 1 af 7 TOTEM 2016 - Side 1 af 7 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Moderne Kristendom Præsten: fanget

Læs mere

Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 1 af 11 TOTEM

Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår Side 1 af 11 TOTEM Sekularisering i Danmark? - Betina Sigaard - TOTEM nr. 33, forår 2014 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 33, forår 2014 Tidsskriftet

Læs mere

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87

Indhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid

7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid 7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer

Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Når døden banker på, er Gud så inviteret? Religiøsitet og copingsstrategier under sygdom hos kristne og muslimer Den gode død findes den? 7. nationale kongres Foreningen for Palliativ Indsats Workshop

Læs mere

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER

NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER NÅR KROPPEN BLIVER EN MASKINE VI OVERVÅGER SUNDHEDSAPPS KONFERENCE SDU Informations- videnskab 1 PERSONALIA PETER DANHOLT, MAIL: pdanholt@cc.au.dk INFORMATIONSVIDENSKAB, AARHUS FORSKNING: SUNDHED & TEKNOLOGI,

Læs mere

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle

Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle Hvordan en stat bør vægte hensynet til minoritetsgrupper med en kvindeundertrykkende kulturel praksis mod hensynet til kvinders generelle rettigheder. 1 Prolog Jeg vil i denne opgave se på, hvordan en

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

TOTEM. Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet og forfatterne, 2012

TOTEM. Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet og forfatterne, 2012 sekulariseringsdebatten Niels Nyegaard TOTEM nr. 30, efterår 2012 - Side 1 af 15 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 30, efterår 2012 Tidsskriftet

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015

Aalborg Universitet. Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn. Publication date: 2015 Aalborg Universitet Borgerinddragelse i Danmark Lyhne, Ivar; Nielsen, Helle; Aaen, Sara Bjørn Publication date: 2015 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Mediatization Cecilie Buk Vester TOTEM nr. 38, efterår 2016 Side 1 af 10 TOTEM

Mediatization Cecilie Buk Vester TOTEM nr. 38, efterår 2016 Side 1 af 10 TOTEM Side 1 af 10 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 38, efterår 2016 Tidsskriftet og forfatterne, 2016 Religionssociologi Mediatization Af stud.

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Religionspsykologi og kognitionsforskning

Religionspsykologi og kognitionsforskning 1 Tybjerg, Tove: "Egen indholdsfortegnelse" 1 Kilde: Egen indholdsfortegnelse 2013 ISBN: Intet 2 Geels, Anton; Wikstrøm, Owe: "Religionspsykologiens opgave" 3 Kilde: Introduktion til religionspsykologi

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform

Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Intrface som organisatorisk og strategisk læringsplatform Peter Kastberg pk@asb.dk Handelshøjskolen, Universitet, ISEK School of Business, University of Problemfelter - Hvordan kommunikerer man som leder

Læs mere

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov

Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov Et blik på STU en, en ungdomsuddannelse for unge med særlige behov - at finde sige selv og den rigtige plads i samfundet Kathrine Vognsen Cand.mag i Læring og forandringsprocesser Institut for Læring og

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson.

Replique, 5. årgang 2015. Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Replique, 5. årgang 2015 Redaktion: Rasmus Pedersen (ansvh.), Anders Orris, Christian E. Skov, Mikael Brorson. Tidsskriftet Replique udkommer hver måned med undtagelse af januar og august. Skriftet er

Læs mere

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden

Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige

Læs mere

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual

Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Lisbet Christoffersen Grundlov, Ægteskabslov og Vielsesritual Bidrag til høring i Folketingets Socialudvalg Fællessalen, Christiansborg, 14. Maj 2012 Ægteskabsbegreb Lutherdommen understøtter gode ordninger

Læs mere

Sekularisering og religionens rolle i det offentlige rum Cecilie Stamhus - TOTEM nr. 36, efterår Side 1 af 11 TOTEM

Sekularisering og religionens rolle i det offentlige rum Cecilie Stamhus - TOTEM nr. 36, efterår Side 1 af 11 TOTEM Cecilie Stamhus - TOTEM nr. 36, efterår 2015 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 36, efterår 2015 TOTEM og forfatterne, 2015

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed?

Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Faglig udvikling og strategisk ledelse utopi eller nødvendighed? Danske Gymnasiers ledelseskonference Den 15. april 2015 Søren Barlebo Rasmussen (sbr@cbs-simi.dk, barlebokon.dk) Perspektiv/erfaringer:

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Sekularisering den amerikanske undtagelse

Sekularisering den amerikanske undtagelse Sociologiopgave Sekularisering den amerikanske undtagelse Stud. mag. Astrid Høegh Tyrsted 1.0 Indledning Sekularisering og sekulariseringstesen er blevet uundgåelige begreber i den moderne tid inden for

Læs mere

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede!

Ateisterne VEJLEDNING OG OPGAVER. Kristendommen møder modstand. Gud er død! Religion er opium for folket! Gud er menneskets spejlbillede! VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen Ateisterne Kristendommen møder modstand Gud er død! Gud er menneskets spejlbillede! Gud er menneskets sutteklud! Religion er opium for folket! Religion er undertrykkelse!

Læs mere

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17

Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Gudstjeneste søndag d. 26. april 2015 Tema: Kære arbejde Men enhver skal leve sådan, som Herren har tildelt ham, som Gud har kaldet ham. 1. Kor. 7; 17 Kære arbejde Når vi hører om dem, som oplever sig

Læs mere

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.

ARTSTAMP.DK + GUEST. April 16th - May 22nd ARTSTAMP.DK. Ridergade 8 8800 Viborg Denmark. www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg. ARTSTAMP.DK + GUEST April 16th - May 22nd Ridergade 8 8800 Viborg Denmark ARTSTAMP.DK www.braenderigaarden.dk braenderigaarden@viborg.dk A mail project by STALKE OUT OF SPACE and Sam Jedig Englerupvej

Læs mere

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi

Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Etik på grænsen mellem filosofi og sociologi Formålet med kurset er at skærpe den studerendes evne til at betragte sociologiske problemstillinger og sociologien i det hele taget i et etisk perspektiv.

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Technology & Modernity

Technology & Modernity Technology & Modernity Samspillet mellem teknologi og samfund Fornuft & frihed - Life, liberty and the pursuit of happiness Rationalitet & Maskiner Fremskridt Æstetik End of history De moderne De umoderne

Læs mere

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p.

Kunstig intelligens. Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute. Siri-kommissionen, 17. august Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. Kunstig intelligens Thomas Bolander, Lektor, DTU Compute Siri-kommissionen, 17. august 2016 Thomas Bolander, Siri-kommissionen, 17/8-16 p. 1/10 Lidt om mig selv Thomas Bolander Lektor i logik og kunstig

Læs mere

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes

Social Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes 5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig

Læs mere

Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM

Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Religion under globalisering - Jens Renner Christensen TOTEM, nr. 32, efterår 2013 - Side 1 af 11 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 32, efterår

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Det Moderne Danmark. E

Det Moderne Danmark. E 1: Hvilket studium er du optaget på: politik, administration og samfundsfag 45 17,4% erhvervsjura 15 5,8% erhvervsøkonomi 40 15,5% historie 15 5,8% Jura 40 15,5% samfundsøkonomi 7 2,7% socialrådgivning

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen

De svære valg. 1 Rune Mastrup Lauridsen De svære valg 1 Program for efterdagen 13.00-15.00 Helikopterperspektiv: Hvorfor er det så svært at vælge? Et oplæg om vores samtid, studerendes virkelighed. Refleksivitet, viden og valget! Valgstemmer

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 13-14 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF &VUC Vestegnen Hf 2. år Kulturfag (religionsfagligt

Læs mere

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv

Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Om betydningen af at blive mor i et eksistentielt perspektiv Døden er livets afslutning. I mødet med svær sygdom og død hos os selv eller vores nærmeste kan vi møde sorg og afmagt: Vi konfronteres med

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

ETIK I TEORI OG PRAKSIS

ETIK I TEORI OG PRAKSIS ETIK I TEORI OG PRAKSIS - Hvad gør vi?! Etik og Kristen etik i en bioetisk sammenhæng Ved Anne Mette Fruelund Andersen Bioetik Definition: Overvejelser over etiske problemer i tilknytning til udvikling

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Kritisk matematikundervisning

Kritisk matematikundervisning Kritisk matematikundervisning SEMAT, 11-12 marts 2015 Ole Skovsmose osk@learning.aau.dk Nogle centrale begreber (1) Globalisering/ghettoisering (2) Elevers forgrund (3) Matematik som handling (4) Refleksion

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Konsekvenser og straf

Konsekvenser og straf Kronik bragt i dagbladet Politiken den 26. august 2003: Konsekvenser og straf Begrebet konsekvens er blevet til et modeord, ikke mindst i politiske kredse, hvor det bliver brugt som et straffende begreb.

Læs mere

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM

Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår Side 1 af 8 TOTEM Moderne Kristendom - Astrid Midtgaard Hanssen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 8 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår 2014

Læs mere

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING

OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING OPFINDSOMHED, KREATIVITET OG LÆRING LENE TANGGAARD, PH.D., PROFESSOR DEPARTMENT OF COMMUNICATION AND PSYCHOLOGY Definition af begreber Opfindsomhed Kreativitet Innovation Evnen til at respondere på nye

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx

SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx SKT JOSEFS SKOLE. Kultur og Identitet. xxxxxxxxxxx 08-12-2009 Problemstilling: Der findes flere forskellige kulturer, nogle kulturer er mere dominerende end andre. Man kan ikke rigtig sige hvad definitionen

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Fremtidens ungdom. Klaus Æ. Mogensen Instituttet for Fremtidsforskning. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning

Fremtidens ungdom. Klaus Æ. Mogensen Instituttet for Fremtidsforskning. Copenhagen Institute for Futures Studies Instituttet for Fremtidsforskning Oslo Futures Club 16-4-2008 Copenhagen Institute for Futures Studies Fremtidens ungdom Klaus Æ. Mogensen Hvad sker der med vores unge mennesker? De har ingen respekt for de ældre, og de adlyder ikke deres

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005.

Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. Sociolingvistisk studiekreds 15. marts 2005. MIN - 7 sprogsamfund - 2001?-2006? - 5 delprojekter (nogle med egne delprojekter) o A finder at der er de forventede forskelle, men at de er mindre i år 2000

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Muslimer og demokrati

Muslimer og demokrati ANALYSE May 2011 Muslimer og demokrati Helle Lykke Nielsen Islamiske partier har længe været en del af det politiske landskab i Mellemøsten og den islamiske verden, men har generelt ikke klaret sig ret

Læs mere

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013

Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages. Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 Measuring the Impact of Bicycle Marketing Messages Thomas Krag Mobility Advice Trafikdage i Aalborg, 27.08.2013 The challenge Compare The pilot pictures The choice The survey technique Only one picture

Læs mere

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder

Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Centrale kundskabs- og færdighedsområder Bøvling Friskole Fagplan for kristendom (Faget er obligatorisk) Formål Formålet med undervisningen i kristendomskundskab er at styrke elevernes forståelse af kristendommen som grundlæggende for vor livsanskuelse

Læs mere

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion).

Problemstillingerne knytter sig til bøgernes tekster og kilder (også kilderne fra kopiarkene i lærervejledningen til Liv og religion). Forslag til problemstillinger og produkter Dette hjælpeark kan inspirere til arbejdet med selvvalgt problemstilling og udarbejdelse af produkter/kulturteknikker. I kan sikkert selv finde på mange flere

Læs mere

Trosbaserede organisationer i en ny virkelighed DMR medlemsseminar. Viggo Mortensen GAMMELGAARD

Trosbaserede organisationer i en ny virkelighed DMR medlemsseminar. Viggo Mortensen GAMMELGAARD Trosbaserede organisationer i en ny virkelighed DMR medlemsseminar Viggo Mortensen GAMMELGAARD Den ny virkelighed Hvordan har verden det? Flygtningekrisen og den nye demografiske verdensorden Når Syd kommer

Læs mere

TOTEM. Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Århus Universitet Nummer 21, efterår 2008 Tidsskriftet og forfatterne, 2008

TOTEM. Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Århus Universitet Nummer 21, efterår 2008 Tidsskriftet og forfatterne, 2008 TOTEM Tidsskrift ved Afdeling for Religionsvidenskab, Århus Universitet Nummer 21, efterår 2008 Tidsskriftet og forfatterne, 2008 Indhold Sociologiopgave Simon Mikael Friborg ʺNew Ageʺ og de nye religiøse

Læs mere

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014

C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 C-19/13, Fastweb - fra et tilbudsgiverperspektiv Dansk Forening for Udbudsret, 30. september 2014 Anders Birkelund Nielsen, Partner abn@bechbruun.com 2 Fortolkning af betingelsen om, at ordregiveren finder

Læs mere

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA

Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning. Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA Fra Risiko til Resiliens Om usikkerhed og uforudsigelighed som vilkår i beredskabstænkning Rasmus Dahlberg PhD-stipendiat COPE/DEMA 12.November 2014 Side 2 Katastrofehistorikeren Den videnskabelige revolution

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication

Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Profilbeskrivelse for Marketing, Globalisering og Kommunikation Marketing, Globalization and Communication Bilag til studieordningen for kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi (cand.merc.) Odense 2009 1

Læs mere

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009)

Worldviews. (Rachel M. Goldberg, How Our Worldviews Shape Our Practice (2009) Worldviews Mennesker skaber rammer, som afgrænser, hvad de opfatter, og disse rammer bestemmer, hvad der er vigtigt, irrelevant, godt, ondt i disse opfattelser, altså at nogle ting dømmes inde, og andre

Læs mere

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser.

Arbejdsform: Klasseundervisning og samtale, gruppearbejde og individuelle øvelser. Årsplan 6-7. klasse 2016/2017 Eleverne har 2 lektioner om ugen i skoleåret. I faget religion vil der i løbet af året bliver arbejdet med nedenstående temaer. Undervisningen er bygget op omkring clio online

Læs mere

Danskerne vil gerne være sunde, men

Danskerne vil gerne være sunde, men Danskerne vil gerne være sunde, men 11. oktober 2012 Vidensrådet for Forebyggelse Anders Hede Forskningschef TrygFonden Sundhedsadfærd påvirkes af Regler landsdækkende og lokale Priser (afgifter) Fysiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2012 Institution VUC Holstebro-Lemvig-Struer Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hf/hfe Religion

Læs mere

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper

Eleven kan udtrykke sig nuanceret om den religiøse dimensions indhold og betydning ud fra grundlæggende tilværelsesspørgsmål og etiske principper Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Livsfilosofi og etik om den religiøse dimension ud fra og etiske principper nuanceret om den religiøse dimensions

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne

Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Kristendom under forandring - et øjebliksbillede af religion på Færøerne Af Janna Egholm Hansen, ph.d. Samtidsreligion på Færøerne er et emne og et felt, som der ikke forsket meget i, men som mange har

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL

DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL DEL 1: OG HER ER SIKKERT KAPITEL 1 Knud Illeris er forfatter, medforfatter eller redaktør af bl.a. følgende bøger: Et deltagerstyret undervisningsforløb 1 og 2 (1973) Problemorientering og deltagerstyring

Læs mere

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet

Argumenttyper. Alm. argumenttyper. Tegnargumentet. Årsagsargumentet. Klassifikationsargumentet. Generaliseringsargumentet. Sammenligningsargumentet Argumenttyper I almindelig argumentation findes der en række typiske måder at argumentere på, som har at gøre med, hvilken hjemmel eller generel regel, der ligger bag belæggene. Vi kan f.eks. se noget

Læs mere

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning.

LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE. Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME. Indledning. LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE AF KIRSTEN LOMBORG D. 14. NOVEMBER 1997 BLAD NR. 46 LIVSYTRINGER OG SYGEPLEJE Kari Martinsens og Patricia Benners dialoger. RESUME Inspireret af sygeplejeteoretikerne Patricia

Læs mere

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Jørgen Dalberg-Larsen PRAGMATISK RETSTEORI Jurist- og Økonomforbundets Forlag Pragmatisme er en amerikansk tankeretning vendt mod vanetænkning og virkelighedsfjerne teorier fra omkring år 1900, der i de

Læs mere

Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 12 TOTEM

Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 12 TOTEM Modernitet og fundamentalisme - Lisa Bukhave Jensen - TOTEM nr. 34, efterår 2014 - Side 1 af 12 TOTEM Tidsskrift ved Religionsvidenskab, Institut for Kultur og Samfund, Aarhus Universitet Nummer 34, efterår

Læs mere