Bilag 1:Metodebeskrivelse af En vej ind fra Ishøj kommune

Transkript

1 Bilag 1:Metodebeskrivelse af En vej ind fra Ishøj kommune Problemstilling Ideen til projekt En vej ind udspringer af de erfaringer, Ishøj Kommune har indsamlet i forbindelse med Satspuljeprojektet fra puljen til Helhedsorienterede gadeplansindsatser Virksomheden i Vejleåparken, deres Exit-program og arbejdet med kriminalitetstruede unge mænd i værestedet Værkstedet. Det er kendetegnende for flertallet af Ishøjs unge med alvorlige kriminalitetsproblemer, at de meget gerne vil have et job eller starte på en uddannelse men også at en del af dem reelt ikke er parate. Mange af dem er systemtrætte og i opposition til myndigheder. De har en plettet straffeattest, og mange har ingen uddannelse ud over grundskoleniveau. Ved hjælp af den anerkendende tilgang, der gennemsyrer deres arbejde med målgruppen, er de over de senere år lykkedes med at få vendt målgruppens fjendtlige holdning til de kommunale systemer, således at målgruppen nu har et billede af, at Ishøj som kommune kan og vil hjælpe dem ind i samfundet som medborgere. Men jo tættere de er kommet på denne gruppe, desto tydeligere bliver det også, at gruppens problemer, udover kriminalitet, ofte har en sværhedsgrad og en kompleksitet, der udgør en reel barriere for, at de kan profitere af det ordinære og kommunens uddannelses- og beskæftigelsestilbud. De mangler ofte sociale færdigheder og en almen forståelse af de krav, de møder på arbejdsmarkedet og i uddannelsessystemet, ligesom der ofte viser sig at være langvarige og omfattende misbrugsproblemer. Indsatsens/ metodens formål Det overordnede formål med indsatsen En Vej Ind er at støtte alvorligt kriminalitetstruede unge over atten i at opnå medborgerskab i den bredeste forstand. Indsatsen skal være et springbræt til at benytte sig af kommunens ordinære tilbud om støtte til bolig, jobformidling, uddannelsesvejledning, familievejledning og et sundt og alsidigt fritidsliv. Målene med En Vej Ind kan beskrives på følgende måder: at forebygge recidiv for målgruppen at skabe og fastholde målgruppens motivation til at føre en kriminalitetsfri tilværelse at målgruppen får overskredet deres oppositionelle relation til myndigheder og samfund at målgruppen bliver i stand til at profitere af de ordinære uddannelsestilbud og kommunens beskæftigelsestilbud Indsatsens/metodens målgruppe Målgruppen til En Vej Ind består af borgere i alderen år, der har en højrisiko livsstil. En sådan livsstil udtrykkes gennem og omhandler kriminalitet. Målgruppen er tidligere

2 straffede, som kan have en eller flere afsoninger bag sig. De befinder sig i en marginaliseret samfundsmæssig position, der ofte kommer til udtryk i en modsætningsfyldt eller decideret oppositionel relation til myndigheder, kommunale tilbud, lokalmiljø og samfundet i øvrigt. Modkulturelle identiteter, som f.eks. bandemedlem, el. lignende er derfor ikke ualmindelige blandt denne målgruppe. Det kendetegner denne gruppe, at de har haft en problematisk opvækst med dårlig voksenkontakt, svag tilknytning til skolen og lav selvkontrol (Klement, Kyvsgaard & Pedersen, 2010). Indsatsens/ metodens aktiviteter m.m. En Vej Ind baserer sig på Ishøj Kommunes erfaringer fra deres Exit-program og 18+indsatsen i Virksomheden i Vejleåparken og bygger på en udslusningsmodel, hvor de unge udvikler sig igennem faser og bevæger sig væk fra det gadeorienterede fællesskab og ind i samfundet primært i form af beskæftigelse og uddannelse. Nedenfor skitseres de tre faser og hvilke konkrete værktøjer, der kan anvendes til at få de unge ind i samfundet igen. Indsatserne er centreret om følgende fem kodeord: Medborgerskab Positiv adfærd Uddannelsesvejledning og færdigheder Sundhed Arbejdsmarkedsfærdigheder Første fase Klar: Den unge visiteres til projektet og får i den forbindelse tilknyttet en mentor. I den første fase handler det om at styrke og konsolidere den unges motivation til at deltage i projektet og få opbygget en god relation mellem den unge og dennes mentor. Den unge skal blive klar til at deltage. Men det er også i denne fase, at kommunen bliver klar til at hjælpe den enkelte unge. Det er derfor centralt at afdække hvilke problemer og behov, den unge har og sikre, at de nødvendige aktører tages i ed og forpligter sig på at yde deres bidrag. Livsførelsessamtale og skema: Livsførelsesskemaet tager afsæt i erfaringer, som er gjort med samarbejdsaftalen for borgere indskrevet i exitprogrammet for rocker- og bandemedlemmer, som er udviklet af rigspolitiet (NEC) samt forskning i grænsefællesskaber (se fx Mørck (2014) Alternativer til bande-exit: - at "lære at leve" et nyt liv). Skemaet bidrager til at afdække den unges situation, egne mål, ambivalenser og problemdefinitioner. Skemaet kan desuden danne ramme om en anerkendende og motiverende samtale med den unge om fremtidsdrømme og mål. Samtaleteknisk udføres livsførelsessamtaler som motiverende samtaler af medarbejdere, der er uddannet i den evidensbaserede metode MI.

3 Anden fase Parat: Interviews med de centrale samarbejdspartnere har fastslået, at målgruppen mangler basal viden om samfundet, og at flere af de unge ville få gavn af adfærdstræning, før de er parate til at få et job eller påbegynde en uddannelse. Deres måde at løse konflikter og håndtere vrede på går i clinch med almene normer og fører til gentagne nederlag i mødet med uddannelsessystemet og arbejdspladser. Aktivitet - Borgerdannelse: Hvad er en kommune? Hvordan får man en bolig? Hvad betyder demokrati, integration, religion, kultur? For at kvalificere målgruppens muligheder for medborgerskab har En Vej Ind inkorporeret et element af undervisning i basal samfundsforståelse. Det drejer sig ikke om oplysning i ordets snævreste forstand, men om diskussioner om forskellige emner og om spørgsmål, som optager de unge. De unge har ofte lidt skæve opfattelser af forskellige forhold. Det er vigtigt at imødegå disse forestillinger, for at give de unge mulighed for at være med til at forme deres eget liv. Aktivitet - ART: Det er vores erfaring med de unge, at denne målgruppe har ekstremt svært ved at håndtere almindelige situationer i forbindelse med at have en chef på arbejdet, eller når de skal have hjælp af en på jobcenteret. De føler sig ofte misforstået, og det skaber mange konflikter for de unge, at de mangler måder at udtrykke sig på. En Vej Ind er ved at implementere den evidensbaserede metode Aggression Replacement Training (ART) i arbejdet med målgruppens emotionelle regulering, sociale færdigheder og moralske ræssonering. Denne aktivitet skal medvirke til at give de unge indsigt i egen opførsel og give dem nogle redskaber til at agere mere socialt kompetent i samfundet. Sundhedsaktiviteter: Erfaringer fra både Værkstedet og Virksomheden i Vejleåparken viser, at det har en kriminalitetsdæmpende effekt at stjæle de unges fritid så de simpelthen har mindre tid til, for eksempel at være sammen om at lave hærværk og anden form for kriminalitet. Derfor vil projekt En Vej Ind kombinere de unges undervisning med sportsaktiviteter. Her deltager mentorerne også, men det er målet, at projektet får etableret et godt samarbejde med kommunens idrætsforeninger, så de unge inkluderes i de almindelige fritidstilbud. De skal opdage, at de kan være en del af attraktive, betydningsfulde og forpligtende fællesskaber, der ikke cirkler om en gadeorienteret livsstil og kriminalitet. Sundhedsdimensionen sigter på at lære de unge om ernæring og det vigtige i at røre sig, det kan også bruges til de meget udadreagerende unge, der har brug for at få løbet krudtet af i løbet af en skoledag. Sportslige aktiviteter giver både de unge fysisk velvære, energi og overskud i hverdagen. Misbrugsbehandling indgår efter behov og tilrettelægges af kommunens misbrugskoordinator.

4 Tredje fase Start: I den sidste fase i projektet skal de unge inkluderes i de almindelige kommunale systemer det er her udslusningen for alvor går i gang. Støtte til UU-vejledning: De unge har stadig tilknyttet en mentor, og det er i samarbejdet mellem de unge, mentorerne og UU-vejledningen, at der findes det rette uddannelsestilbud til de unge. UU-vejledningen oplever, at det er en stor opgave for dem i at forklare de unge, at de ikke kan vælge på alle uddannelseshylder, hvis de fx ikke har gennemført grundskolen, eller at systemet ikke garanterer praktikpladser i forbindelse med uddannelsesforløb på erhvervsskolerne. Den kommunikationsopgave kan projektets ansatte være med til at løfte. Beskæftigelse: Beskæftigelse er for mange i målgruppen et meget motiverende mål. Målgruppen er dog også karakteriseret ved meget begrænsede kompetencer både faglige og i forhold til sociale normer på en arbejdsplads. Derfor vil aktiviteter som fx virksomhedspraktikker og lignende indgå i den enkelte unges forløb. Beskæftigelsesudsigterne for ufaglærte unge i Ishøj er ikke de bedste for tiden. Træning i grundlæggende arbejdsmarkedsfærdigheder, f.eks. via et praktikforløb skal for mange snarere danne grundlag for fx at få og fastholde et fritidsjob som supplement til uddannelse. Dokumentation Den aktuelle dokumentation består af: Ugeskemaer / kalender. Daglige logbøger udarbejdet af mentorerne. Journalnotater ifbm. MI-samtaler. Livsførelsesplaner, vores "handleplan" for den enkelte unge. Referater af brugerevaluering og inddragelse. Erfaringer og resultater "En Vej Ind" baserer sig på de succeser og fiaskoer, Ishøj Kommune har haft i arbejdet med målgruppen over de seneste år, særligt i forbindelse med deres Exitprogram og projektet "Virksomheden i Vejleåparken", som projektet er en videreudvikling af. Her har de arbejdet individuelt med mere end 30 unge i målgruppen, herunder unge med meget store vanskeligheder. I sin nuværende form har projektet kørt siden sommerferien og det justeres og udvikles fortsat på baggrund af løbende interne evalueringsworkshops og de nye erfaringer, de hele tiden gør sig. Projektet kan på den måde anskues som en både forebyggelsesmetodisk og organisatorisk læringsproces, hvor vi systematisk arbejder med vores kapacitet og kompetence til at bringe målgruppen fra en oppositionel position til aktivt deltagende medborgerskab. Af konkrete resultater siden sommerferien kan fremhæves: Der har været gennemført en midtvejsevaluering med brugerne, som gav overvejende positive tilbagemeldinger. Ingen af de indskrevne er registreret med kriminalitet i projektperioden. To er påbegyndt

5 misbrugsbehandling i relevant regi som følge af indsatsen. Herudover betragter vi indsatsen som lovende, fordi den baserer sig på komponenter, der hver for sig har dokumenteret positiv effekt. Her skal særligt fremhæves MI og mentorordninger samt inden for kort tid ART. Ishøj Kommune har pt. opsat flg.succeskriterier for indsatsen: Mindst 75% af de indskrevne gennemfører det halvårlige forløb eller overgår inden da til beskæftigelse eller uddannelse Max 15% af de indskrevne tiltales for en straffelovsovertrædelse, mens de er indskrevne i projektet og så længe projektperioden varer Mindst 60% af de indskrevne har bevæget sig i en signifikant positiv retning under forløbet. Opnåelse af dette mål vurderes på baggrund af en faglig vurdering blandt de professionelle, der er involveret i den enkelte unges forløb i forbindelse med det enkelte forløbs afslutning. Den faglige vurdering kan f.eks. begrundes i, at: - Den unge går fra at være aktivitetsparat til at være uddannelsesparat o Den unge - påbegynder uddannelse - Den unge kommer i beskæftigelse (evt. virksomhedspraktik/løntilskud) - Den unge engagerer sig stabilt og værdiskabende i frivilligt arbejde - Den unge engagerer sig i misbrugsbehandling Antallet af deltagere i projektet registreres løbende, ligesom evt. frafald fra projektet registreres og opgøres af Stabsenheden for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse. Den registrerede kriminalitet indhentes fra politiets registre via KSP- og SSP-samarbejdet. Der bliver løbende igennem i projektet afholdt MI-samtaler med de unge, om den livsførelsesliste, de startede ved indskrivningssamtalen. Det er et dynamisk dokument, der udvikles af koordinator og de enkelte unge. Der foretages både kvalitativ og kvantitativ evaluering. Dels evalueres de måltal, som er opsat for indsatsen, og dels foretages der interviews med både de indskrevne borgere samt med de involverede aktører, såsom jobcentret, borger- og social service, lokalpolitiet og de ansatte mentorer. Organisation og ledelse "En Vej Ind" er organisatorisk forankret i Ishøj Kommunes stabsenhed for Tryghed og Kriminalitetsforebyggelse, der hører under direktionen. Projektets medarbejdere referer til chefen for stabsenheden. Projektet har en faglig leder og en projektleder tilknyttet, der har ansvar for hhv. den faglige retning & udvikling hhv. dokumentation, evaluering og projektkoordinering på tværs af kommunale aktører. Herudover indgår en ungekoordinator, der koordinerer den unges sag på tværs af kommunen og gennemfører løbende MI-samtaler. Projektet har tilknyttet to mentorer, der ligeledes er uddannet i MI-samtaler. Herudover er der ansat en politiuddannet fysisk træner på timebasis, og der købes undervisningsforløb på en lokal undervisningsinstitution. Kommunen arbejder på at finde den optimale koordinationsform mellem de kommunale aktører, fx Jobcenter, UU, Socialcenter og eksterne samarbejdspartnere såsom Kriminalforsorgen ifbm. fodlænkeordninger.

6 Pt. foregår koordinationen primært ift. den enkelte unge, men projektet skal særligt vise sin værdi i kvaliteten af samarbejdet om indsatsen. De udøvende i projektets roller kan beskrives således: Mentorerne: Mentorernes opgave er blandt andet at agere bindeled mellem projektet og den unge. De skal bruge deres lokalområdekendskab til at motivere og støtte de gadeorienterede unge til at indgå i projektet. De skal være gode til at opbygge relationer til unge, der er myndighedstrætte og som har barrierer overfor systemet. Mentorerne er de unges fortrolige og bindeleddet mellem de unge og andre dele af kommunen, arbejdsmarkedet, politiet, uddannelsesinstitutionen, familien og fx fodboldklubben indtil den unge udskrives af projektet. Mentorernes relationsopbygning er koncentreret om de problemer, de unge ønsker hjælp til. Ungekoordinator: Ungekoordinator er tovholder på indsatserne omkring de enkelte unge og varetager indskrivningssamtaler i samarbejde med mentoren. Ungekoordinatorens opgave er bl.a., i samarbejde med mentoren, at rette henvendelse til de relevante kommunale centre, for eksempel Borger- og Socialservice, Jobcentret, UU-centeret og Familiecenteret. Det særlige ved indsatsen/ metoden Det særlige ved indsatsen er, at der er tale om en indsats, der søger at kombinere udvikling af organisationen og dens medarbejderes kompetencer og kapacitet med indførelse af evidensbaserede metoder i en helhedsorienteret indsats, der tager hensyn til lokale erfaringer, ressourcer og særlige kompetencer.