#alternativfinanslov

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "#alternativfinanslov"

Transkript

1 Alternativets finanslovsforslag #alternativfinanslov

2 TAL - til et bedre samfund Alternativet opererer med tre bundlinjer: den økonomiske, den sociale og den grønne. For os er det afgørende, at der er balance på alle tre det vil altså sige, at vi gerne vil have overskud på den økonomiske bundlinje, men ikke hvis dette skabes ved at give underskud på den sociale og den grønne bundlinje. TAL til et bedre samfund detaljerer en ambitiøs omfordeling fra rig til fattig og fra sort til grøn. Med en omfordeling af 120 mia. kr. frem mod 2020 viser planen, at det selv inden for de nuværende politiske rammer bestemt er muligt at udstikke en visionær, ambitiøs og realistisk retning for Danmark en retning, der tager både stigende ulighed og klimaforandringerne dybt seriøst. Dermed er TAL til et bedre samfund også et markant opgør med nødvendighedens politik og enhver fortælling om, at Danmark ikke skulle have råd. Ikke skulle have råd til at tage sig ordentligt af hinanden og ikke skulle have råd til en ambitiøs grøn omstilling. Som samfund har vi så rigeligt råd, og det eneste det kræver, er, at nok af os fremkalder det politiske mod og lederskab, der skal til. Så længe fortællingen om, at vi som samfund ikke har råd til noget, regerer, så skaber det frygt og fastlåsthed i stedet for optimisme og fremskridt. Det fører til, at vi lukker os om os selv, sparer for at forsvare, hvad vi har opnået og ser frygtfuldt til, mens omverdenen overhaler os. Det er ikke den vej, vi vil. Vi kigger udfordringerne direkte i øjnene og siger, at vi bestemt har råd til at løse dem. Det kræver blot, at vi investerer i det. Og det har vi tillid til, at mange godt vil være med til. Vi har tillid til, at dem, der kan, gerne vil bidrage med mere, hvis de omvendt har tillid til, at den politisk besluttede kurs for Danmark peger ind i en håbefuld fremtid for os alle. Og netop at pege Danmark ind i en håbefuld fremtid for os alle vil TAL til et bedre samfund.

3 Den økonomiske bundlinje 1 Skat på finansielle transaktioner + 26 mia. kr. i Alternativet vil indføre en skat på 0,1 pct. på aktie- og obligationshandler og en skat på 0,01 pct. på derivatkontrakter, sådan som EU-Kommissionen anbefaler. Dette vil mindske incitamentet til kortsigtet valutaspekulation og øge stabiliteten omkring valutakurserne. Dermed gøres langsigtede og stabiliserende investeringer mere attraktive, hvorimod hurtige og destabiliserende investeringer gøres mindre attraktive, hvilket styrker den økonomiske bæredygtighed i samfundet. I alt vil en skat på finansielle transaktioner medføre et merprovenu på 6,5 mia. kr. om året. 2 Boligskat + 15,8 mia. kr. i Alternativet vil udfase boligskattestoppet, der ifølge De Økonomiske Vismænd rammer socialt og geografisk skævt. En ophævelse af skattestoppet for ejendomsværdi vil give et merprovenu på 8,7 mia. kr. om året. Samtidig vil Alternativet hæve ejendomsværdiskatten til 1,2 pct. af ejendomsværdien og fjerne nedslaget for ejendomme købt før 1998 på linje med anbefalingerne fra De Økonomiske Vismænd. Dette vil givet resultere i et årligt merprovenu på hhv. 4,5 mia. kr. og 2,6 mia. kr. Af hensyn til de berørte boligejere foreslår Alternativet dog en gradvis udfasning over 10 år, hvormed statens merprovenu vil lyde på 1,6 mia. i 2017, 3,2 mia. i 2018 og 4,7 mia. kr. i 2019 og 6,3 mia. kr I alt 15,8 mia. kr. En afvikling af boligskattestoppet vil øge ligheden i Danmark, da gini-koefficienten ventes at falde med 0,08. 3 Nationalt prioriteringsinstitut + 0 kr. (+3 mia. kr. i ) For Alternativet har det længe været en mærkesag at indføre et prioriteringsinstitut som man bl.a. har i Norge da det vil øge gennemsigtigheden omkring prioriteringerne i sundhedsvæsenet. Samtidig vil et prioriteringsinstitut gøre det lettere at lægge arm med medicinalindustrien og forhandle prisen på dyr sygehusmedicin ned. Det foreslås, at et prioriteringsinstitut indføres med virkning fra 1. januar 2018, hvilket ventes at nedbringe udgifterne til dyr sygehusmedicin der i mange tilfælde ikke har større effekt på patienterne end den eksisterende med mellem 1-2 mia. kr. årligt. Pengene her fra skal geninvesteres i sundhedsvæsenet, bl.a. for at mindske presset på personalet og rulle tidligere besparelser tilbage. 1 Pengene geninvesteres i sundhedsvæsenet med henblik på at mindske presset på personalet og tilbagerulle tidligere besparelser og nedskæringer.

4 4 Formueskat + 6,8 mia. kr. i Alternativet finder det problematisk, at de rigeste 10 pct. i dag ejer 32 pct. af formuerne, mens de 10 pct. med de laveste indkomster kun ejer 2 pct. Da afkastet på formue samtidig er højere end afkastet på arbejde, ønsker Alternativet at beskatte den del af en persons nettoformue 2, der er højere end 3 mio. kr. med 1 pct. om året. En formueskat vil reducere uligheden i samfundet, som Danmark med underskrivelsen af FN s 17 bæredygtighedsmål har forpligtet sig til at mindske. Forslaget ventes at give et årligt provenu på 1,7 mia. kr. 5 Progressiv arveafgift + 5,2 mia. kr. i I dag skal man betale arveafgift 3 for det beløb, som overstiger kr. Alternativet ønsker at hæve denne grænse til kr., men vil samtidig gøre arveafgiften mere progressiv, så arv over 1 mio. kr. pålægges en ekstra skat på 15 pct. Samlet vil arveafgiften blive lavere for alle, der arver under 1,2 mio. kr. Formålet hermed er at gøre afgiften mere socialt balanceret, hvilket medfører et årligt merprovenu på 1,3 mia. kr. 6 Drop nye skattefordele for familieejede virksomheder + 2,9 mia. kr. i Regeringen besluttede i 2015 at give skattefordele ved generationsskifte af familieejede virksomheder. Disse skattefordele ønsker Alternativet at afskaffe igen. 7 Sænk skatten på arbejde - 18,4 mia. kr. i Alternativet vil sænke skatten på arbejde for de lavestlønnede ved at indføre et beskæftigelsesfradrag for dem, der tjener under kr. om året. Helt konkret vil disse personer kunne se frem til at få kr. ekstra om året. Forslaget ventes at øge ligheden med 0,1 på gini-koefficienten. 8 Flere ressourcer til SKAT 4-2,4 mia. kr. i Alternativet har tidligere sammen med Enhedslisten foreslået at styrke SKAT og droppe de tidligere varslede besparelser. Konkret ønsker vi at investere 600 mio. kr. årligt i at styrke SKAT. Pengene skal bl.a. bruges på at bekæmpe skattefejl, skattefusk og skattely. 9 Flere investeringer i uddannelse - 11,1 mia. kr. i Uddannelse er Danmarks råstof og afgørende for fremtidens samfund. Alternativet vil investere i vores unge, vores underviserne og vores uddannelsesinstitutioner, fordi det på sigt styrker både den sociale og økonomiske bundlinje. I første omgang vil vi tilbageføre omprioriteringsbidraget til uddannelsesinstitutionerne. 2 Pensionsopsparing og boligformue tæller ikke med i denne opgørelse, og bliver derfor ikke beskattet af denne formueskat. 3 I dag betaler nær familie 15 pct. i boafgift, for den del af arven, som er over kr. Vi foreslår, at denne grænse hæves til kr. Samtidig foreslår vi, at den del af arven, der er over 1 mio. kr., bliver beskattet med yderligere 15 pct., altså 30 pct. Efterlevende ægtefæller bliver ikke beskattet af arv. Fjernere familie skal betale en yderligere 25 pct. i boafgift. Fjernere slægtninge vil altså komme til at betale 25 pct. for de første , 36 pct. for beløbet mellem og 1 mio. kr. og 47,5 pct. for den del af arven. som er over 1 mio. 4 En analyse foretaget af FTF viser, at skattemedarbejdere tjener sig selv ind mange gange. Dansk Told- og Skatteforbund vurderer, at medarbejderne tjener sig selv ind ca. 5 gange. Derfor vil en investering i flere skattemedarbejdere være en god forretning.

5 10 Afskaf fremdriftsreformen - 3,2 mia. kr. i Alternativet er modstander af fremdriftsreformen, som presser unge unødigt hurtigt igennem systemet. Frem for at levere de bedst mulige betingelser for gennemførelse viser nye undersøgelser fra DPU, Aarhus Universitet, at tabt læringsudbytte, stress og øget frafald i højere grad bliver virkeligheden for de studerende. Alternativet vil afskaffe fremdriftsreformen, så det igen bliver kvaliteten og ikke hastigheden, der bliver det primære mål for uddannelsessystemet. Da man indførte fremdriftsreformen under den tidligere regering fastslog Finansministeriet, at staten ville spare 0,8 mia. kr. årligt. 11 Højere tilskud til erhvervsuddannelserne - 0,8 mia. kr I Danmark har vi alt for længe haft et enøjet fokus på de videregående uddannelser, men faglært arbejdskraft er stadig vigtig i fremtidens samfund. Det er vigtigt, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse, fordi vi ved, at der bliver brug for dygtig, faglært arbejdskraft i fremtiden ikke mindst når vi skal skabe nye, bæredygtige måder at bo, forbruge og indrette os på. Derfor vil vi afsætte 200 mio. kr. ekstra årligt til at løfte erhvervsuddannelserne. 12 Styrkelse af forskningsreserven - 1,5 mia. kr. i I 2016 skar regeringen voldsomt ned på forskningsmidlerne, hvilket fik Dansk Erhverv og Novo Nordisk til at udtale, at besparelserne på sigt giver et større minus på den økonomiske bundlinje. Alternativet mener, at vi skal investere i forskningen og vil af samme grund afsætte yderligere 1,5 mia. kr. de kommende år. 13 Styrk Fonden for Entreprenørskab - 40 mio. kr. i Iværksætteri, entreprenørskab og innovation bliver i endnu højere grad vigtig for fremtidens økonomi. Derfor vil Alternativet øge støtten til Fonden for Entreprenørskab med 10 mio. kr. ekstra om året, så støtten samlet beløber sig til 30 mio. kr. om året. 14 Iværksætterpakke - 2,02 mia. kr Det skal være lettere og mere attraktivt at investere i og starte en iværksættervirksomhed. Små- og mellemstore virksomheder har i perioder stået for halvdelen af jobskabelsen i Danmark og har altid bidraget til innovationen og kreativiteten i samfundet. I Alternativet har vi et erklæret mål om at gøre det 21. århundrede til iværksætternes århundrede, hvorfor vi afsætter 505 mio. kr. om året til at gennemføre vores iværksætterpakke fra 2016, som vil være en markant styrkelse af iværksætteriet i Danmark. Alternativets iværksætterpakke indeholder: 17 forslag om skatte- og investeringsfordele m.m.: 280 mio. kr. årligt 2 forslag om styrkelse af grønt iværksætteri: 45 mio. kr. årligt 7 forslag om styrkelse af socialt iværksætteri: 180 mio. kr. årligt 5 Se Alternativets iværksætterpakke fra foråret 2016:

6 TILTAG INVESTERING, MIO. KR. Tværfaglige innovationscentre 12 Iværksætterrugekasser 25 Mikrolegater til unge iværksættere 4 2-årig iværksætterydelse 0 To internationale iværksætterhuse 44 Fradrag for iværksætterinvesteringer 105 Lånebaseret crowdfunding 55 Rewardbaseret crowdfunding 0 Donationsbaseret crowdfunding 0 (mindre udgifter) Udvidet vækstkautionering 0 Genetabler og styrk medfinansiering af crowdfunding 7,4 Frigør flere pensionsmidler 0 Bedre mulighed for aktieinvesteringer 0 Ændrede hævningsregler 0 Genindfør Vækstfondens syndikeringslån 25 Lempelse af krav for alternative investeringsfonde 0 Medarbejderaktier 5 Puljen til Grønne Ildsjæle mio. kr. til grønt iværksætteri 150 Dispensation fra rimelighedskravet 0 Center for Socialøkonomisk Iværksætteri, Virksomhed og Vækst 8 Pulje til sociale forretningsprogrammer 15 Pulje til sociale iværksættere 20 Flere eksperimenter i den offentlige sektor 0 Øremærk flere midler til socialt iværksætteri 0 (fra tildelte midler) Model for social og grøn værdiskabelse 0 INVESTERING I ALT 505 mio. kr.

7 Den sociale bundlinje 15 Kontanthjælp uden modkrav 0 kr. (+ 18,4 mia. kr ) I dag bruger vi 4,6 milliarder på en ineffektiv beskæftigelsesindsats baseret på tvang og kontrol. Alternativet vil skære ned på kontrol og bureaukrati og i stedet sætte system, ansatte og ledige mere fri, så flere ressourcer kan bruges på rådgivning, motivation og kompetenceudvikling. Besparelserne på administration og kontrol skal geninvesteres i et nyt og mere tillidsbaseret kontanthjælpssystem baseret på kontanthjælp uden modkrav, mens en mindre del af pengene skal gå til at rulle kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen tilbage. Dette vil gavne både den økonomiske og sociale bæredygtighed i samfundet, ligesom det vil styrke det sociale sikkerhedsnet under personer, som rammes af ledighed. 16 Fjern kontanthjælpsloftet - 1,6 mia. kr. i Regeringens egne beregninger viser, at kontanthjælpsloftet kun skaber 700 flere jobs. Prisen er, at ca personer sættes ned i kontanthjælp, hvoraf mange inklusiv deres børn risikerer at havne i fattigdom. Alternativet vil investere 1,6 mia. kr. frem mod 2020 i at afskaffe kontanthjælpsloftet og genetablere et stærkt socialt sikkerhedsnet for at hjælpe de mennesker, der er arbejdsløse. 17 Ophæv 225-timersreglen - 0,4 mia. kr. i timers-reglen der gør de fattigste fattigere og rammer mange af de mennesker, der i forvejen har sværest ved at kunne tage et job skal afskaffes. 18 Drop integrationsydelsen - 2,8 mia. kr. i Integrationsydelsen er en nedsat kontanthjælp til nogenlunde SU-niveau, der tildeles alle udlændinge og danskere, som ikke har boet i Danmark i minimum 7 ud af de sidste 8 år heriblandt studerende, der har taget en kandidat eller arbejdet 1,5 år i udlandet. Ydelsen er blevet kritiseret massivt af FN og Institut for Menneskerettigheder m.fl. for at være diskriminerende, da den vurderes at være designet til at ramme udlændinge, selvom den formelt også rammer danskere. Alternativet vil investere 2,8 mia. kr. frem mod 2020 i at afskaffe integrationsydelsen. 19 Stop satsreguleringens udhuling af overførselsindkomster - 3 mia. kr Alternativet ønsker, at partierne bag satspuljeforliget i fællesskab udarbejder en ny model for satspuljerne. Indtil dette er muligt, foreslår vi en alternativ finansiering, som ikke udhuler overførselsindkomsterne, men som derimod sikrer, at det ikke er folk på overførselsindkomster, der finansierer satspuljen. Den gennemsnitlige regulering har i de sidste ti år været 300 mio. kr. årligt, hvorfor vi afsætter 300 mio. kr. i 2017, 600 mio. kr. i 2018, 900 mio. kr. i 2019 og 6 Pengene her fra geninvesteres i et skabe et bedre beskæftigelsessystem og kontanthjælp uden modkrav, ligesom en del af ressourcerne skal bruges på at rulle kontanthjælpsloftet og 225-reglen tilbage.

8 1,2 mia. kr. i 2020 til at sikre, at midlerne fra satspuljerne ikke udhuler overførselsindkomsterne. Pengene herfra går altså direkte til mennesker på overførselsindkomster. 20 Fordobling af den grønne check - 14,8 mia. kr. i Alternativet foreslår at fordoble den grønne check i modsætning til regeringen, som ønsker at afskaffe den så de borgere, der har de laveste indkomster får et højere fradrag. Ved at fordoble den grønne check gøres investeringerne i den grønne omstilling mere progressive, så det bliver de bredeste skuldre, der bærer det tungeste læs. Konkret betyder tiltaget, at personer, der i dag tjener under kr. vil få 1900 kr. skattefrit om året, mens personer, som tjener mindre end kr. om året, vil få 2340 kr. skattefrit om året. 21 Socialt frikort til hjemløse 7-0,1 mia. kr. i Alternativet vil øge den sociale indsats over for de allermest udsatte i samfundet. Inspireret af et tidligere fremsat forslag fra Liberal Alliance og Det Radikale Venstre foreslår vi at indføre et socialt frikort til særligt udsatte borgere, som derved får mulighed for at tjene et mindre beløb skattefrit. Forslaget ventes at koste 25 mio. kr. årligt, men vil til gengæld øge den sociale bæredygtighed i samfundet og forhåbentlig øge livskvaliteten for mange personer. 22 Danmark skal tage 2000 kvoteflygtninge - 0,248 mia. kr. i Alternativet foreslår, at Danmark opretter en luftbro og tager 2000 kvoteflygtninge årligt, som skal fragtes direkte fra flygtningelejre i nærområderne til Danmark. Luftbroen skal bringe flygtningene frem i sikkerhed, så de slipper for den farefulde vej over Middelhavet til Europa, som koster mange mennesker livet. Helt konkret ønsker vi, at de flygtninge, som ønsker at komme til Danmark, udvælges af FN s flygtningeagentur UNHCR, og at de herefter gennemgår en dansk asylprocedure efter kvoteflygtningeprincippet. Med topartsaftalen fra foråret 2016 er der allerede afsat midler til modtagelse af et stigende antal flygtninge i kommunerne, hvorfor modtagelsen af kvoteflygtninge ikke i sig selv kræver øgede udgifter. 23 Hæv udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI - 24 mia. kr. i Alternativets ambition er, at Danmark ikke kun skal være det bedste land i verden, men også det bedste land for verden. Vi vil arbejde for, at Danmark som et rigt og velstående land igen bliver en humanitær stormagt og et foregangsland inden for både multi- og bilateral udviklings- og humanitær bistand. I den forbindelse ønsker vi at hæve udviklingsbistanden til 1 pct. af BNI, ligesom den i højere grad skal være funderet på både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Der afsættes 6 mia. kr. årligt i perioden , dvs. 24 mia. kr. de kommende 4 år. 24 Styrk kampen mod deling af nøgenbilleder - 48 mio. kr. i Kampen mod deling af nøgenbilleder uden samtykke skal tages alvorligt. Problemet rammer især unge kvinder, og Alternativet ønsker at hjælpe ofrene gennem et række tiltag, 7 Et socialt frikort forstås her som en kommunalt administreret ordning, som betyder, at visse (udsatte) borgere i en kortere periode kan tjene et mindre beløb skattefrit uden at blive modregnet i ydelser.

9 som vi i august 2016 præsenterede i et udspil. Vi vil både give ofrene ret til rådgivning og støtte, men vil også give dem mulighed for at få teknisk bistand til at få slettet det pågældende materiale, hvilket man har haft udmærket succes med i Norge og Sverige. 25 Sæt skatten op på tobak + 6,56 mia. kr. i Ifølge WHO er højere afgifter en af de bedste instrumenter til at få folk til at stoppe med at ryge. Samtidig vil højere afgifter formentlig afholde flere unge fra at starte med at ryge. Ifølge Sundheds- og ældreministeriet vil en højere tobaksafgift på 30 pct. give ca ekstra leveår i løbet af de første 10 år. For at styrke folkesundheden og reducere udgifterne til livsstilssygdomme vil Alternativet hæve afgifterne på tobak med 50 pct. Dette svarer til en stigning i prisen pr. pakke cigaretter på 15 kr., hvilket giver et merprovenu på ca. 1,64 mia. kr. om året. 26 Sodavandsafgift + 2,4 mia. kr. i Sodavand er en af de mest usunde fødevarer, men siden den tidligere regering fjernede afgiften i 2013 er danskerne begyndt at drikke mere sodavand. Tal fra Bryggeriforeningen viser, at vi i 2014 drak 38 mio. liter sodavand mere end året før, hvilket ifølge Diabetesforeningen m.fl. risikerer at få negative konsekvenser for folkesundheden og dermed den sociale bæredygtighed danskere har i dag diabetes, og internationale studier viser, at et dagligt indtag af sukkerholdige drikkevarer øger risikoen for type 2-diabetes. Derfor vil Alternativet genindføre sodavandsafgiften for at styrke folkesundheden, hvilket samtidig giver et merprovenu på 600 mio. kr. årligt. 27 Legalisering af medicinsk cannabis - 0,1 mia. kr Alternativet ønsker at gøre medicinsk cannabis lovligt. Derfor afsætter vi i første omgang 100 mio. kr. over fire år til at etablere ordningen. Internationale erfaringer indikerer dog, at investeringen vil være langt mindre, fordi flere patienter har succes med at skifte fra dyr smertestillende medicin til billigere og i mange tilfælde bedre behandling i form af medicinsk canabis. Medicinsk cannabis vil både styrke den sociale og økonomiske bæredygtighed, fordi patienterne opnår en sundhedsforbedring samtidig med, at de offentlige medicinudgifter falder. 28 Tillidsdelegation for afbureaukratisering - 40 mio. kr. i Afbureaukratisering er vigtig for at gøre op med overdreven registrering og krav om dokumentation, som især offentlige ansatte lider under. Offentligt ansatte bruger i gennemsnit én time om dagen på at registrere sig selv, hvilket går ud over kernevelfærden og den enkelte medarbejders arbejdsglæde. Alternativet ønsker at oprette en tillidsdelegation for afbureaukratisering, der skal arbejde med principper og konkrete forslag til, hvordan den offentlige sektor kan sættes mere fri ved at skrue ned for kontrol og bureaukrati og op for tillid og frihed.

10 29 Trafikal ligestilling - 0,744 mia. kr. i I et balancesamfund skal der også være balance mellem by og land. Det er vigtigt, at der gøres en ekstra indsats for at sikre en fornuftig udvikling i de små og mellemstore byer, så fremtidens beskæftigelse og bosættelse også sikres uden for de store vækstcentre. Alternativet vil investere 186 mio. kr. årligt i trafikal ligestilling i form af landevejsprincippet, hvor en kilometer på vand skal koste det samme som en kilometer på landevej. 30 Kulturmilliard - 4 mia. kr. i Kulturområdet har længe være nedprioriteret, men Alternativet vil arbejde for, at området genopdyrkes som et politisk fokusområde, så kunst og kultur igen kan blive en vigtig motor for samfundsudviklingen. Konkret vil vi afsætte en årlig kulturmilliard, der skal bruges til at fremme kreativitet, refleksion og nytænkning gennem tiltag på kunst- og kulturområdet. Alternativet kommer senere på året med en kulturpakke, hvor kulturmilliarden udmøntes. Den grønne bundlinje 31 Hæv klimabistanden til udviklingslandene - 10 mia. kr Klimakrisen er den største trussel mod såvel det danske samfund som hele verdenssamfundet. Alternativet er bekymrede over, at den danske regering ikke lægger op til, at den vil arbejde aktivt for, at klimafinansiering bliver ny og additionel, men at den skal tages fra den allerede eksisterende udviklingsbistand. Hvis klimabistanden ikke er ny og additionel kommer de fattige lande til selv at betale med de penge, der ellers skulle gå til at bekæmpe eksempelvis fattigdom. Det er altså fuldstændigt afgørende, at klimafinansiering opgøres separat fra den almindelige udviklingsbistand, hvorfor Alternativet vil tilføre nye midler til klimabistand, i alt 10 mia. kr. i perioden Konkret afsætter vi 1 mia. kr. i 2017, 2 mia. kr. i 2018, 3 mia. kr. i 2019 og 4 mia. kr. i Højere afgifter på benzin + 6,4 mia. kr. i Det er vigtig for den grønne omstilling af transportsektoren, at det bliver lettere og mere attraktivt at benytte klima- og miljøvenlige transportmidler, fx kollektiv trafik, elbiler eller cykler. Vi ønsker at styrke den miljømæssige bundlinje ved at hæve afgifterne på benzin fra 4,61 kr./lt. til 6 kr./lt, så vi reducerer forureningen. Medregnet lavere forbrug giver det et merprovenu på 1,6 mia. kr. om året. 33 Højere afgifter på diesel + 8,8 mia. kr. i Det skal gøres mere attraktivt at benytte klima- og miljøvenlige transportmidler. Vi vil hæve afgifterne på diesel fra 3,5 kr./lt. til 4,32 kr./lt. for at gøre det mere attraktivt at benytte offentlig transport, cykler og elbiler, så vi reducerer forurening fra dieselbiler. Formålet er naturligvis at styrke den miljømæssige bæredygtighed i samfundet. Medregnet lavere forbrug giver det et merprovenu på 2,2 mia. kr. om året.

11 34 Højere afgifter på biomasse + 7,2 mia. kr. i Ikke al biomasseproduktion er bæredygtig, og særligt fast biomasse er problematisk. Afgift på fast biomasse vil understøtte omstillingen til vedvarende energi, og samtidig udbedre den markedsfejl vi har, når vi i dag ikke prissætter den samfundsøkonomiske ekstraomkostning ved fast biomasse. Endvidere vil sådan en afgift på sigt skære i de årlige udgifter på 39 mia. kr., som er det beløb, Det Miljøøkonomiske Råds vismænd vurderer, at luftforurening koster samfundet. 35 Miljøafgifter for lastbilskørsel + 3 mia. kr. fra Både Tyskland og Sverige har allerede miljø- og kørselsafgifter for lastbiler. Alternativet foreslår en tillempet tysk ordning i Danmark for køretøjer over 7,5 tons, men dækkende alle veje. Forslaget ventes at give et merprovenu på 1 mia. kr. med start fra Klimaafgift på flyrejser + 2,8 mia. kr. i Billige flyrejser er dyrt for klimaet og giver et stort minus på den grønne bundlinje. Alternativet foreslår en klimaafgift i form af en passagerafgift på 80 kr. pr. flyvning fra danske lufthavne. Hvis afgiften har den ønskede effekt vil antallet af flyvninger falde til gavn for klima og miljø. 37 Klimaafgift på oksekød + 6,8 mia. kr. i I gennemsnit spiser hver dansker ca. 27,7 kg. okse- og kalvekød om året. Det belaster både lokalmiljøet og klimaet, da hvert kilo oksekød udleder, hvad der svarer til 19,4 kg. CO2. Alternativet vil som bl.a. Etisk Råd foreslår indføre en afgift på okse- og kalvekød. Vi foreslår en afgift på 17 kr. pr. kg., hvilket svarer til en pris på 88 ører pr. kg. CO2. 38 Højere afgifter på brug af brændeovne + 10,1 mia. kr. i Partikler fra brændeovne er en af de største kilder til luftforurening. 400 danskere dør hvert år som følge af forurening fra brændeovne til sammenligning dør knap 200 personer hvert år i trafikken. 340 af disse dødsfald vil ifølge det Miljøøkonomiske Råd kunne undgås hvert år. En afgift på brændeovne vil medføre et merprovenu på 3,1 mia. kr. årligt som følge af afgiftsprovenu og lavere sundhedsudgifter. Afgiften regnes indført oktober 2017 og pålægges brugen af brændeovnen via en måler og skaber incitament til, at brændeovne bruges i mindre omfang. 39 Genindfør NOx-afgiften + 2,62 mia. kr. i NOx-afgift gør det dyrere at udlede kvælstofoxider, som er meget skadelige for miljøet. For Alternativet er det en mærkesag at passe på naturen og miljøet, og derfor vil vi genindføre NOx-afgiften på sit gamle niveau, hvilket forventes at medføre et merprovenu på 680 mio. kr. i 2017, 660 mio. kr. i 2018, 640 mio. kr. i 2019 og 640 mio. kr. i 2020.

12 40 Højere fradragsgrænse for benzin- og dieselbiler + 4 mia. kr. i Fradragsgrænsen i registreringsafgiften bør hæves fra det nuværende niveau til niveauet for energiklasse A+ for at gøre det mere attraktivt at købe en bil, der forurener mindre. De nuværende fradragsgrænser for, hvornår biler kan få fradrag i registreringsafgiften, er 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for dieselbiler. Siden grænserne på hhv. 16 km/l og 18 km/l blev indført, er antallet af kilometer, som en gennemsnitlig bil kører på literen, vokset væsentligt. Det har betydet, at mange biler, som ikke længere er top-of-the-class, stadig får fradrag i registreringsafgiften. Alternativet vil hæve grænsen for, hvornår biler får fradrag i registreringsafgiften, således at den kun omfatter biler, der som minimum er i energiklasse A+. Med de nuværende klassificeringer vil det betyde, at grænsen hæves til 20,0 km/l for benzin og til 22,5 km/l for diesel. Hævningen af grænsen forventes at medføre et merprovenu på omkring 1 mia. kr. om året. 41 Fjern afgifter på elbiler - 2,6 mia. kr. i Flere elbiler på vejene vil hjælpe Danmark på vej mod målet om at blive fossilfri samt nedbringe forureningen. Det er vigtigt, at staten med ambitioner begynder at understøtte elbilsmarkedet, hvorfor vi vil afsætte 650 mio. kr. årligt i årene fra til at fritage registreringsafgiften på el- og brintbiler. 42 Forsøg med roadpricing mio. kr. i Roadpricing kan være et effektivt middel til at reducere trængsel og CO2-udledning fra trafikken. Derfor vil Alternativet eksperimentere med forsøg med roadpricing. 43 Varmepumper mio. kr. i En af de store udfordringer ved sol- og vindenergi er, at produktionen af vind ikke er konstant, hvorfor varmepumper et vigtigt led i den grønne omstilling. Alternativet vil afsætte 240 mio. kr. om året fra til en pulje til implementering af varmepumper. 44 Geotermi mio. kr. i Geotermi bruger jordens dybe varmelommer til at lave bæredygtig energi. Men udboringer til geotermi er en risikabel investering, da det ikke er alle boringer, der viser sig velegnede til at udvinde energi. Alternativet vil hjælpe geotermien i gang med en ordning, der udligner risikoen, ved at afsætte en pulje til underskudsgaranti på 100 mio. kr. årligt fra Justering af solcelleordning - 48 mio. kr. i Ordningen for private solcelleanlæg er i dag timeafregnet, hvilket over de næste år forventes at medføre et stigende antal investeringer i privat batterikapacitet for derved at gemme den strøm, der er produceret om dagen, til eget forbrug om aftenen.

13 Ved at justere ordningen kan strømmen fra dagtimerne i stedet udnyttes lokalt i elnettet af især virksomheder. Vi vil ændre solcelleordningen til en døgnafregnet nettomålerordning. Det forventes, at en justering af ordningen vil øge investeringer i små, private anlæg på hustage, der kan aflaste nettet og integrere vedvarende energi i den lokale elproduktion. 46 Nyt biodiversitetsråd - 28 mio. kr. i Inden 2020 skal Danmark bidrage til at løfte EU s målsætning om at stoppe tabet af biodiversitet, hvilket er en del af Danmarks forpligtelser under den internationale biodiversitetskonvention. Alternativet mener, at der bør nedsættes et uafhængigt biodiversitetsråd, der i den forbindelse skal rådgive regeringen om, hvordan tabet af biodiversitet standses. Biodiversitetsrådet skal mindst én gang årligt komme med anbefalinger til regeringen om natur- og biodiversitetsindsatsen, så denne kan indrettes under hensyn til videnskabens anbefalinger om den nødvendige indsats for at stoppe tabet af biodiversitet. 47 Pulje til fritagelse fra jordbeskatning - 40 mio. kr. i Alternativet vil skabe incitament til at give plads til naturen i landbrugs arealer ved at fritage lodsejere for beskatning af jord udlagt til natur med biodiversitet som hovedformål. 48 Mere urørt skov - 50 mio. kr i Alternativet har en målsætning om 100 pct. urørt statsskov, fordi vi ønsker at give plads til mere naturlig hydrologi og dyreliv og mener, at statens skove skal levere høj biodiversitet og afgang for borgerne. Vi vil afsætte 5 mio. kr. i 2017, 10 mio. kr. i 2018, 15 mio. kr. i 2019 og 20 mio. kr. i 2020 til gradvist at udtage mere og mere statsskov til urørt skov uden skovdrift. Midlerne skal gå til dækning af manglende indtægter på tømmersalg i staten. 49 Ny rapport om produkters ressource- og energiforbrug - 20 mio. kr. i I 1995 gennemførte Miljøstyrelsen et stort projekt om opgørelse af industriprodukters miljøog ressourcebelastning samt tilhørende rangordning. Alternativet ønsker at opdatere dette projekt med dagens viden med henblik på at etablere et bedre grundlag for at vurdere miljøog klimabelastning og ressourceforbrug for produkter. Rapporten fra 1995 kostede 7 mio. kr., men Alternativet afsætter 20 mio. kr. for at være på den sikre side. 50 TÆNK Kemi - 28 mio. kr. i Forbrugerrådet TÆNK Kemi hjælper forbrugerne med viden om indholdet af kemikalier i personlige plejeprodukter som cremer, shampoo og parfume. TÆNK Kemis app Kemiluppen vil lukke, hvis den ikke bliver tilført en fortsat bevilling. Den bevilling vil Alternativet med glæde give, så danskerne let og hurtigt kan orientere sig og enkelt blive vejledt om indholdet i de produkter, de putter i indkøbskurven. Alternativet ønsker at fortsætte bevillingen, men øge den med yderligere knap 2 mio. kr. om året, så flere varegrupper kan blive dækket af indsatsen, altså i alt 7 mio. kr. om året.

14 51 Sænk moms på frugt og grønt - 7,2 mia. kr. i Det, der er sundt, må gerne være billigt. Alternativet ønsker at nedsætte momsen på frugt og grønt til den pt. lavest mulige sats efter EU s regler, som ifølge Forebyggelseskommissionen er 12,5 pct. Formålet er især at gøre det billigere for de mennesker, der tjener mindst, at foretage sunde fødevarevalg, når de køber ind. 52 Flere økologiske landbrug - 2 mia. kr Flere og flere konventionelle landmænd omstiller allerede i dag til økologisk drift, og Alternativet vil afsætte 2 mia. kr. ekstra til den økologiske omlægning. Økologi er bedre for den miljømæssige bundlinje, fordi det skaber bedre forhold for dyr og miljø. Økologi er bedre for den sociale bundlinje, fordi det giver sundere og renere fødevarer for os alle. Og økologi er bedre for den økonomiske bundlinje, fordi efterspørgsel på økologiske varer er stærkt stigende i både ind- og udland. 53 Flere midler til energiteknologiske programmer (EUDP) - 1,75 mia. kr. i Det Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) er en offentlig tilskudsordning, som støtter ny teknologi på energiområdet, der kan bidrage til at indfri de nationale og internationale målsætninger inden for energi og klima. Samtidig er EUDP med til at skabe økonomisk fremgang, sikre nye arbejdspladser, øge forsyningssikkerheden og gøre Danmark uafhængigt af fossile brændsler. Alle disse initiativer bifalder Alternativet, hvorfor vi gerne vil øge støtten til EUDP med 437,4 mio. kr. om året, så støtten i alt kommer op på 500 mio. kr. om året. 54 Flere midler til miljøteknologiske programmer (MUDP) - 0,63 mia. kr. i Alternativet vil øge støtten til Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP), som er en tilskudsordning, der bl.a. går til understøtte gennemførelsen af danske miljø-, sundheds- og naturpolitiske målsætninger samtidigt med, at der skabes vækst og nye jobmuligheder i danske virksomheder. Konkret vil vi tilføre 157,5 mio. kr. ekstra til MUDP om året, hvilket vil bringe den samlede støtte op på i alt 200 mio. kr. om året. 55 Diverse investeringer i miljø og klima - se tabel på næste side - 2 mia. kr. i Regeringen har siden 2015 gennemført voldsomme nedskæringer og besparelser på det grønne område. Det gælder bl.a. energiforskningen, grønt iværksætteri, bølgekraftprojekter og varmepumper initiativer som har lave omkostninger, men stort potentiale. Alternativet vil rulle besparelser på det grønne område tilbage til niveauet i 2015, hvilket medfører en merudgift på 500,1 mio. kr. hvert år fra

15 PARAGRAF, HOVEDKONTI 2015 FF 2017 ÆNDRING ÅRLIGT Erhvervs- og Vækstministeriet 42, Væksthusene og grønt iværksætterhus Reserve til grøn omstillingsfond 35,7 0 35,7 24 Miljø- og Fødevareministeriet Forskellige tilskud 14,6 7,7 6, Støtte til udvikling af landdistrikterne 286,8 79,9 206, Promilleafgiftsfonde 23, , Tilskud til udvikling og demonstration 216,9 198,8 18, Miljøstyrelsen 57,1 35,5 21, Teknologipulje 5,2 3 2, Aktiviteter vedrørende bekæmpelsesmidler 57,8 52,7 5, Ordninger for reduktion af partikeludslip 18,5 0 18, Virksomhedsordningen 2,8 0,2 2, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning 50, , Skov-, landskabs- og vildtopgaver 4,6 4,4 0, Naturforvaltning og friluftsliv 15,8 14 1, Grønne partnerskaber 4,8 0 4, Nationalparker 23,7 30,8-7, Sekretariat for Den Danske Naturfond Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet Energistyrelsen 14,1 3,6 10, Vedvarende energi 4,2 1 3, Forsøgsordning for elbiler 4,7 0 4, Videncenter for energibesparelser i bygninger 5,9 5 0, Infrastruktur til transport 22,8 0 22, partnerskabssamarbejde med kommuner Geotermi og store varmepumper 14,8 0 14, Bølgekraftprojekter 11,3 0 11, Energieffektiviseringsindsats 23,9 1,1 22, Store varmepumper til fjernvarme 25,8 0 25, Kuldioxidafgift 1,6 0 1, Energibesparelser i erhvervsvirksomheder 3,6 0 3,6 I alt 987,8 487,7 500,1

16 Reserve 1 Reserve mio. kr Alternativets udspil er overfinansieret med 160 mio. kr. 2 Det økonomiske råderum + 31,4 mia. kr Det økonomiske råderum stiger med 31,4 mia. kr. frem mod De penge har vi ikke rørt ved i udspillet. Dermed er der ekstra penge at gøre godt med til andre indsatser, der vil give mening på et senere tidspunkt. 3 Luk huller for skattely mia. kr I tillæg til reserven og råderummet vil Alternativet arbejde på at lukke huller for skattely, hvorfor vi har afsat 600 mio. kr. til at styrke SKAT (se punkt 10 under den økonomiske bundlinje). Erhvervs- og vækstministeriet har tidligere oplyst, at Danmark hvert år går glip af mellem 3-5 mia. kr. gennem skattely, hvilket vurderes som et konservativt skøn. Ved at tilføre ekstra ressourcer til SKAT ønsker Alternativet at styrkes kampen mod skattelyspekulanter, og overskuddet herfra vil ligeledes blive placeret i en reserve, som for eksempel kan bruges på at styrke den grønne omstilling.

Alternativets skatteudspil

Alternativets skatteudspil #alternativskat Alternativets skatteudspil 1 Skat på finansielle transaktioner + 26 mia. kr. i 2017-2020 Alternativet vil indføre en skat på 0,1 pct. på aktie- og obligationshandler og en skat på 0,01

Læs mere

En alternativ finanslov for fremtiden

En alternativ finanslov for fremtiden En alternativ finanslov for fremtiden I dag var der 3. behandling af Finansloven for 2016, og Alternativet vil stille en række ændringsforslag, der sætter fokus på den sociale og miljømæssige bundlinje.

Læs mere

En fremtid i balance Tal til et bedre samfund 2018

En fremtid i balance Tal til et bedre samfund 2018 Indholdsfortegnelse En fremtid i balance Tal til et bedre samfund 2018 Den Økonomiske Bundlinje Den Sociale Bundlinje Den Grønne Bundlinje Reserver Bilag A diverse investeringer i miljø og klima Konsekvensvurdering

Læs mere

Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019

Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid. Oktober 2019 Velfærd først - tryghed, tillid og en grøn fremtid Oktober 2019 Regeringens fokus: Gode tider skal gøres bedre for alle Vi vil som socialdemokratisk regering føre en fair og ansvarlig økonomisk politik.

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018

SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 SF S FINANSLOVS UDSPIL 2018 VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER 2 ORDFØRER/KONTAKT: VELFÆRD OG GRØN OMSTILLING FREMFOR SKATTELETTELSER SF viser her, hvordan finansloven kunne se ud, hvis

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Væsentlig mere end en milliard

Væsentlig mere end en milliard Væsentlig mere end en milliard Indledning Dette program beskriver en radikal omlægning af det danske skattesystem, der i langt højere grad tilgodeser arbejde, mens boliger og miljø beskattes yderligere.

Læs mere

Et friere, grønnere, stærkere Danmark

Et friere, grønnere, stærkere Danmark Forslag til finanslov for 2019 Et friere, grønnere, stærkere Danmark Danmark har brug for en ny retning og for politikere, der har mod og vilje til skabe de muligheder i dag, som kan være grundlag for

Læs mere

Aftale om finansloven for 2016

Aftale om finansloven for 2016 Aftale om finansloven for 2016 19. november 2015 Fakta om nye initiativer Styrket kernevelfærd: Markant løft af sundhedsområdet på 2,4 mia. kr. og 1 mia. kr. yderligere til en værdig ældrepleje Hurtigere

Læs mere

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI

NEJ. 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? RADIKALE VENSTRE VENSTRE ALTERNATIVET KONSERVATIV LIBERALE ALLIANCE DANSK FOLKEPARTI 1. Skal de såkaldte fattigdomsydelser afskaffes? Det kunne ikke i tilstrækkelig grad betale sig at arbejde i det gamle system. Derfor er svaret ikke bare at rulle de lave ydelser tilbage. Til gengæld mener

Læs mere

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018

HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 PD/AH/FAA 31. august 2017 Kontakt: elanha@ft.dk HOVEDLINJEN I FINANSLOVSFORSLAG 2018 Indledning Den borgerlige regering vil med sit finanslovsforslag for 2018 udhule velfærden, mens pengene skal bruges

Læs mere

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift

Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 Mindre egenbetaling på fri- og privatskoler Registreringsafgift Borgere Grundskylden fastfryses i 2016 De danske boligejere betaler allerede mere end rigeligt i skatter og afgifter. Derfor har man en bred politisk aftale om at fastfryse ejendomsværdiskatten. Det har

Læs mere

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt

Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 59 Offentligt Til Folketingets skatteudvalg Dok. ansvarlig: SJA Sekretær: Sagsnr.: s2014-305 Doknr.: d2014-17176-0.1 9. december 2014 Henvendelse til Skatteudvalget

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.). Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE

DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE DER ER RÅD! DER ER RÅD TIL ET BEDRE LIV FOR DE MANGE Lars Løkke og politikerne på Christiansborg siger, at der ikke er råd til velfærd. Arbejdsgiverne siger, at der ikke er råd til lønforhøjelser. Medierne

Læs mere

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER

VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER VÆKST FOR FREMTIDEN BEDRE OG BÆREDYGTIGE FORHOLD FOR IVÆRKSÆTTERE SAMT SMÅ OG MELLEMSTORE VIRKSOMHEDER 2 ORDFØRER BEDRE MULIGHEDER OG FÆRRE BENSPÆND FOR DE SMÅ ERHVERV Vi skal skabe de bedste rammer for

Læs mere

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H

Spørgsmål G Ifølge analysen Formuerne koncentreres i stigende. ministeren, at en sænkning af bo- og gaveafgiften. SAU L Samrådsspørgsmål F-H Skatteudvalget 2016-17 L 183 endeligt svar på spørgsmål 40 Offentligt 22. maj 2017 J.nr. 2017-208 Kontor: Ejendomme, boer og gæld SAU L 183 - Samrådsspørgsmål F-H - Tale til besvarelse af spørgsmål F-H

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025

INVESTERINGSPLAN FOR VELFÆRDEN FREM MOD 2025 2 ORDFØRER/KONTAKT: PIA OLSEN DYHR Pia.Olsen.Dyhr@ft.dk Frem mod 2025 vil SF investere markant mere i velfærd. Således vil SF prioritere 47 milliarder kr. mere hvert eneste år i 2025. Især skal velfærden

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt Finansudvalget 2016-17 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 83 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 7. juni 2017 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 83 (Alm. del) af 3. november 2016

Læs mere

Danmark i fremgang nye arbejdspladser

Danmark i fremgang nye arbejdspladser Se dette nyhedsbrev i en browser Danmark i fremgang nye arbejdspladser Kære medlem I dag offentliggør vi en ambitiøs plan "Danmark i fremgang nye arbejdspladser" for en styrket dansk konkurrenceevne og

Læs mere

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto

Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen. Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Ingen skal leve for mindre end ca 10 kr. om dagen Alle skal have lige ret til fx at eje land, arve penge og åbne en bankkonto Vi skal hjælpe folk til at modstå katastrofer og klimaforandringer Vi skal

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres

Flygtninge sætter de offentlige finanser under pres Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige

Læs mere

Et Danmark med overskud

Et Danmark med overskud Et Danmark med overskud Liberal Alliances 2030-plan Her er vores plan for et Danmark med overskud Tror du på fremtiden? I Liberal Alliance gør vi. Vi tør tro på, at i morgen bliver bedre end i dag. At

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet.

Finanslov 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af finansloven, som har betydning på skatte-, moms- og afgiftsområdet. Kære læser Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti indgået aftale om finansloven for 2016. I denne præsentation kan du få overblik over indholdet af

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Regeringens nye arbejdsprogram

Regeringens nye arbejdsprogram DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2010 Regeringens nye arbejdsprogram Nyt regeringsprogram 1. Indledning I går gennemførte statsminister Lars Løkke Rasmussen en omfattende regeringsrokade, og i dag blev regeringens

Læs mere

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen

Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen Oktober 2018 Konkrete forslag til at styrke dagpengeforsikringen LO har i den tekniske baggrundsrapport om dagpengesystemet dokumenteret, at dagpengenes kompensationsgrad er faldet markant i en periode,

Læs mere

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007

En visionær dansk energipolitik. Januar 2007 En visionær dansk energipolitik Januar 2007 2025 Udfordringer og Vision Regeringen vil sikre en fremtidig energiforsyning der: er pålidelig og sikker bidrager til et bedre miljø understøtter vækst og konkurrenceevne

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 d. 02.10.2015 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2015. Indhold 1 Offentlig

Læs mere

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier

Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier Skatteudvalget L 205 - Bilag 5 Offentligt Dansk Taxi Råd Dansk Taxi Råds holdninger til omlægningen af registreringsafgiften for taxier I skatteaftalen Forårspakke 2.0 Vækst, klima, lavere skat foreslås

Læs mere

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013

Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Dansk Gartneri Generalforsamling 27. februar 2013 Ib Larsen, Energistyrelsen Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Bedre vilkår for danske virksomheder Regeringen vil gøre det mere attraktivt at

Læs mere

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet

Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet , Økonomiske instrumenter på affalds- og miljøområdet Dakofa, 11.12.08 Grundlæggende principper Mere skat på det vi vil begrænse (forurening) mindre skat på det vi vil have mere af (arbejde) Grønne skatter

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 559 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 5. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 559 (Alm. del) af 21. september

Læs mere

Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018

Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018 Tale til afslutningsdebat Onsdag den 30. maj 2018 Tak for ordet. Nu er det her jo min første afslutningsdebat som politisk ordfører. Og jeg kan godt afsløre, at jeg har glædet mig rigtig meget til at stå

Læs mere

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015 1. Beskrivelse af virkemidlet El- og brintbiler er fritaget for registrerings-, vægt- og ejerafgift frem

Læs mere

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon +45 7221 8800 Fax 7221 8888 nfr@trafikstyrelsen.dk www.trafikstyrelsen.dk N O T A T J.nr. 20707- Dato 9. september 2013 Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift

Læs mere

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug

Maj 2010. Danske personbilers energiforbrug Maj 2010 Danske personbilers energiforbrug Danske personbilers energiforbrug Fossile brændstoffer, CO 2 -udledning hvordan hænger det sammen? Benzin og diesel er fossile brændstoffer. Brændstofferne er

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 Notat J.nr. 12-0173525 Miljø, Energi og Motor Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler 2013-2015 1. Beskrivelse af virkemidlet Virkemidlet består i at fritage plug-in hybridbiler for registrerings-, vægt-

Læs mere

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem

Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem Grønne transportløsninger og det danske afgiftssystem 13-12-2012 Holger Jensen, konsulent Hvorfor beskatter vi privatbilisme Historisk: Provenu Nu: Fremtiden: A.) Provenu B.) Adfærd Reducere CO2-udledning,

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET

DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET DANMARK I FRONT PÅ ENERGIOMRÅDET Selvforsyning, miljø, jobs og økonomi gennem en aktiv energipolitik. Socialdemokratiet kræver nye initiativer efter 5 spildte år. Danmark skal være selvforsynende med energi,

Læs mere

Energipolitik Vision

Energipolitik Vision Energipolitik 2019 2023 Vision Ringkøbing-Skjern Kommune skal være 100 procent selvforsynende med vedvarende energi i 2020 og 100 procent fossilfri i 2040. I dag er vi mere end 100 procent selvforsynende

Læs mere

Effektiv brug af energi

Effektiv brug af energi Effektiv brug af energi Energispareindsats hvor effekten er størst Med energiaftalen afskaffes den nuværende energispareordning, og i stedet introduceres en ny markedsbaseret tilskudspulje til energieffektiviseringer

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt

Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 608 Offentligt 1. april 2014 J.nr. 13-0230142 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 608af 12. juli 2013 (alm.

Læs mere

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO

Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO Vurdering af PSO-betalingen for husholdninger og erhvervsvirksomheder ved blå- og rød bloks klimaplaner sammenlignet med en bred PSO 1. Indledning PSO-afgiften blev indført i forbindelse med aftale om

Læs mere

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET

HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET HVILKE ELEMENTER ER DER I UDSPILLET? TEMADAG OM ENERGIUDSPILLET Direktør Kim Mortensen EMNER 1) Hovedlinjerne i udspillet 2) Afgifter, tilskud og puljer 3) Ophævelse af bindinger 4) Energieffektiviseringer

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport

Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

STRATEGI FOR MUDP

STRATEGI FOR MUDP STRATEGI FOR MUDP 2016-2019 INTRO Et enigt Folketing vedtog i februar 2015 lov nr. 130 om Miljøteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (MUDP). Med loven og den tilhørende bekendtgørelse overtog

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Notat J.nr. 12-0173525 Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter Miljø, Energi og Motor 1. Beskrivelse af virkemidlet Formålet med virkemidlet er at tilskyndelse til en ændret transportadfærd,

Læs mere

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050

Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK

Dansk investorfradrag mindre attraktivt end i Sverige og UK Dansk mindre attraktivt end i Sverige og UK Regeringen foreslår som led i 2025-planen og på DVCA s foranledning at indføre et, der er inspireret af ordninger i Sverige og UK. Men ser man nærmere på regeringens

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet,

Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Aftale mellem regeringen og Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om: Fordeling af

Læs mere

Beredskab: VLAK 2025-plan

Beredskab: VLAK 2025-plan 30. maj 2017 Beredskab: VLAK 2025-plan Dette notat opsummerer budskaber i forbindelse med lanceringen af VLAK-regeringens 2025-plan. Bilag 1 er en oversigt over elementerne i VLAK-regeringens 2025-plan.

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019

Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Kommission for grøn omstilling af personbiler i Danmark 26. februar 2019 Formål Regeringen ønsker, at Danmark i 2050 er et lavemissionssamfund uafhængigt af fossile brændsler. En afgørende forudsætning

Læs mere

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag

ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag Uddelt ved møde i Gladsaxe om Den voksende fattigdom og den øgede ulighed, den 8. november 2016 ØKONOMISK ULIGHED i Danmark fra 1990 til i dag 1. Fakta om ulighed og fattigdom Det følgende er baseret på

Læs mere

Fem afgiftslettelser med bred politisk opbakning

Fem afgiftslettelser med bred politisk opbakning Jacob Bræstrup, Skattepolitisk chef jcb@di.dk, 2020 3232 OKTOBER 2018 Fem afgiftslettelser med bred politisk opbakning Diskussioner om skattelettelser har gennem de seneste år delt de politiske vande.

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK

Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK Overblik over skatte- og afgiftselementer i delaftalen om Vækstplan DK 1. Provenuoversigt 2. Afskaffelse af sodavandsafgiften 3. Nedsættelse af ølafgiften 4. Genindførelse og udvidelse af BoligJobordningen

Læs mere

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften

Presseresumeer. Delaftale om Vækstplan DK. 1. Delaftale om Vækstplan DK. 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften Presseresumeer 1. Delaftale om Vækstplan DK 2. Afskaffelse af sodavandsafgift og sænkning af ølafgiften 3. BoligJobordningen genindføres og udvides i 2013 og 2014 4. Forhøjelse af totalskadegrænsen for

Læs mere

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V) Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 315 Offentligt INSPIRATIONSPUNKTER 23. maj 2013 13-434 / Samråd i FIU den 23. maj 2013 Spørgsmål Z stillet efter ønske fra Jacob Jensen (V)

Læs mere

Overordnede mål for den økonomiske politik

Overordnede mål for den økonomiske politik Overblik Overordnede mål for den økonomiske politik Udgangspunktet På vej mod en selvbærende økonomi Sikring af balance Nye tiltag Vækst og beskæftigelse Effektivisering af den offentlige sektor Anlægsinvesteringer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Loftskorrektioner på FL19

Loftskorrektioner på FL19 Loftskorrektioner på FL19 December 2018 I forlængelse af de indgåede reformaftaler i foråret 2018 om Aftale om lavere skat på arbejdsindkomst og større fradrag for pensionsindbetalinger (februar 2018),

Læs mere

Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren

Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren Side 1 af 5 Provenu-neutral grøn omstilling i transportsektoren 7. november 2018 08:28 Af Frank Rosager & Bruno Sander, Biogasbranchen Tip redaktionen om en historie En markant reduktion af transportens

Læs mere

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv.

Anm.: Ovenstående tabel bygger på beregninger med en grænse på 100.000 kr. En grænse på 125.000 kr. vil gøre fordelingen endnu mere skæv. Sagsnr. 08-185 Ref. Skatteteknisk arbejdsgruppe Den 7. november 2008 %LODJ'HHQNHOWHILQDQVLHULQJVIRUVODJ 8GVNULYQLQJVJUXQGODJHW IRU EHWDOLQJ DI PHOOHPVNDW KDUPRQLVHUHV WLO UHJOHUQHIRUEHWDOLQJDIWRSVNDW Under

Læs mere

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014

MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 MERE MOBILITET MERE VÆKST LIBERAL ALLIANCES UDSPIL TIL VÆKSTFORHANDLINGERNE 2014 AFSKAF REGISTRERINGSAFGIFTEN SÆNK BENZIN- OG DIESELAFGIFTEN LAVERE ENERGIAFGIFTER BEDRE VILKÅR FOR TURISME AFGIFTER PÅ TYSK

Læs mere

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser

DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Jacob Bræstrup jcb@di.dk, 3377 3426 SEPTEMBER 2019 DI: Giv kommunerne en kontant jobpræmie for at skabe private arbejdspladser Hovedpointer: Det danske system for kommunal beskatning og udligning har for

Læs mere

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet

Reformforslag til besparelser for 5,25 mia. kr. på overførselsområdet VLAK-regeringen har meldt ud, at den vil finde besparelser på 5,25 mia. kr. på overførselsområdet som finansiering til skattereformen. VLAKs målsætning er, at disse besparelser skal øge beskæftigelsen

Læs mere

EU-valget. Der er 4 temaer

EU-valget. Der er 4 temaer EU-valget. Der er 4 temaer 1 ET SOCIALT EUROPA 2 ET EUROPA MED FAIR SKATTEBETALING OG BÆREDYGTIG ØKONOMI 3 ET GRØNT EUROPA 4 ET EUROPA DER I FÆLLESSKAB HÅNDTERER FLYGTNINGE OG MIGRATION 1. tema Et venstreorienteret

Læs mere

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler

Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Tre års efterslæb: Så meget forurener elbiler Produktionen af batterier til elbiler forurener så meget, at det tager adskillige år at indhente en tilsvarende dieselbil i CO 2 -regnskabet Kan du klare dig

Læs mere

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1

Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat. oktober 2014 1 Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 12 Offentligt Finansministeriets beregningsmetode til vurdering af ændringer i marginalskat 1 DEBAT OM TOPSKAT 2 SOMMERENS DEBAT OM TOPSKAT Der har hen over sommeren

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget

Folketinget - Skatteudvalget Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 385 Offentligt J.nr. 2007-518-0010 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 385-388 af 14. september

Læs mere

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job

LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job April 2018 LO s pejlemærker til at fremme grøn vækst og gode job Regeringen forventes i løbet af foråret 2018 at komme med et udspil til en ny energiaftale.

Læs mere

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL:

KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: KOMMENTARER TIL DAGENS SKATTEUDSPIL: SIDE 2, SIDSTE AFSNIT Der står: Den globale opvarmning giver imidlertid også store muligheder. Jeg synes ikke DRV på nogen måde skal give udtryk for at den globale

Læs mere