Livet efter væksten samfundsvisioner. i en omstillingstid.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livet efter væksten samfundsvisioner. i en omstillingstid."

Transkript

1 Livet efter væksten samfundsvisioner i en omstillingstid Af John Holten-Andersen, Marie Holt Richter, Anne Grete Claudi Jensen, Stig Meldgaard, Rahel Wolf, Janek Eskildsen og Kristine Holten-Andersen JOHN HOLTEN-ANDERSEN MARIE HOLT RICHTER ANNE GRETE CLAUDI JENSEN STIG MELDGAARD RAHEL WOLF JANEK ESKILDSEN KRISTINE HOLTEN-ANDERSEN I 2011 udgav NOAH-Modvækst i samarbejde med Forlaget Hovedland bogen Modvækst omstilling til fremtiden. Den var et forsøg på at genrejse den kritik af vækst-paradigmet, som voksede frem og fik ret stor klangbund i 1970 erne, bl.a. inspireret af Romklubbens udgivelse Grænser for Vækst, men som døde bort igen fra midten af 1980 erne og frem. Op igennem nullerne begyndte flere og flere græsrodsaktivister og kritiske intellektuelle imidlertid at rejse vækst-kritikken på ny, hvilket bl.a. hang sammen med, at de foregående årtiers forsøg på at afbøde de negative miljøkonsekvenser af den fortsatte vækst, havde slået fejl: Naturen blev fortsat mere forarmet, miljøet fortsat mere forurenet og klimaet var på vej til at gå amok. Udover at deltage i diverse nationale og internationale netværk og arrangementer om de-growth besluttede vi at udgive en dansk antologi om emnet, der altså i 2011 førte til ovennævnte publikation. Bogen havde fokus på en kritik af vækst-paradigmet og dets negative konsekvenser for miljø, beskæftigelse, byudvikling, hverdagsliv, børneopdragelse mm. Der var også ansatser til alternativer, men det var ikke her hovedvægten lå. Kritikken var i højsædet. Kritik er nødvendig, men i sig selv skaber det ikke forandring. Forandring kommer først med handlinger og de vokser ikke automatisk ud af en nok så rammende kritik. Derfor må kritikken suppleres af forestillinger om, at verden kan indrettes på en anden måde samt konkrete eksempler på, hvordan man kan gøre det i praksis. Derfor besluttede vi i NOAH-Modvækst at følge kritikken op af nok en publikation, der skulle fokusere mere på nogle positive omstillingsvisioner suppleret med erfaringer fra konkrete omstillingsinitiativer. Det har ført til nærværende bog som vi har valgt at give titlen Livet efter væksten samfundsvisioner i en omstillingstid. Her tager vi afsæt i det faktum, at 7

2 vækst-samfundet hører fortiden til. meget fokus på samfundets fysiske indretning, dvs. landbruget, industrien, Det har ganske enkelt nået sine grænser miljømæssigt, socialt, kulturelt, energisektoren, transporten osv. politisk og også økonomisk hvorfor vi I nærværende bog har vi valgt at anskue problemet bredere. Det er ikke for- konfronteres med kriser på stort set alle områder af samfundslivet. Det gælder di vi mener, at den grønne omstilling også på det økonomiske område, hvor af samfundets fysiske infrastruktur er væksten som bekendt er gået i stå. Frem for forgæves at forsøge at få gang i væksten på ny, kan vi lige så godt indstille os på et liv efter væksten, dvs. engagere os i den nødvendige og meningsfulde omstilling til et nyt paradigme. Det er der heldigvis gangske mange mennesker, der allerede gør og det er i høj grad deres uvæsentlig, men denne er jo indlejret visioner og vidnesbyrd, som denne bog forsøger at i en meget bredere økonomisk, social formidle. og kulturel kontekst, der etablerer de I den almindelige samfundsdebat mentale og institutionelle rammer for italesættes alternativer til vækstsamfundet gerne under betegnelsen bære- vi skal gøre os håb om en omstilling af de fysiske aktiviteter i samfundet. Hvis dygtig, hvorfor nærværende bog altså de fysiske aktiviteter, der rækker videre skriver sig ind i den brede politiske end enkeltstående tekniske fix, må vi understrøm i samfundet, der arbejder nødvendigvis forholde os til disse bredere samfundsmæssige aspekter. Derfor for en bæredygtig omstilling. Da såvel kritikken af vækst-imperativet som bæredygtighedsbegrebet historisk er vokset på nogle af de centrale institutioner i har vi i denne publikation valgt at se frem som svar på en eskalerende miljøkrise, har den bæredygtige omstilling de økonomiske, sociale og kulturelle samfundet, der så at sige tilvejebringer hidtil primært handlet om, hvordan vi betingelser for det eksisterende vækstparadigme og som vi er nødt til at æn- kan indrette samfundet på en måde, så belastningerne af natur og miljø reduceres. Derfor kaldes det også for grøn samme grund bruger vi i det følgende dre, hvis vi skal omstille samfundet. Af omstilling, hvor der af gode grunde er begrebet bæredygtig frem for begrebet 8»Vækst-samfundet hører fortiden til. Det har ganske enkelt nået sine grænser miljømæssigt, socialt, kulturelt, politisk og også økonomisk hvorfor vi konfronteres med kriser på stort set alle områder af samfundslivet.«det er slut, Grim! Vi kan ikke fortsætte af denne vej, der fører direkte i en afgrund af økonomiske, politiske og miljømæssige kriser. Vi må omstille os. Men, hvad skal vi dog stille op, når vi ej længere skal leve for at vækste? Tja...så skal vi vel bare leve? Grænser for vækst

3 grøn, fordi det i højere grad er åbent for disse bredere aspekter. Denne bredere tilgang har også en anden begrundelse, for vækst-imperativet har jo ikke alene konsekvenser for natur og miljø, selvom det især er disse, der indtil videre har givet anledning til kritisk overvejelse og samfundsmæssig debat. Vækst-paradigmet påvirker tværtimod alle sider af tilværelsen og alle dele af samfundslivet, for det er i bund og grund udtryk for et bestemt syn på hvem mennesket er og hvad den menneskelige bestræbelse går ud på. Kort sagt tager det sit udgangspunkt i forståelsen af mennesket som et særligt privilegeret åndsvæsen, der har skilt sig ud fra og står hævet over den kropsligt og sanseligt givne natur. Som sådan handler den menneskelige bestræbelse om at forme verden i sit eget billede, hvilket indebærer, at vi må betvinge den kropsligt givne natur, herunder vores egen natur som kropslige og sanselige væsener. Udvikling, fremskridt og vækst tre nøje sammenhængende begreber handler i bund og grund om dette. Det har ikke alene konsekvenser for natur og miljø, men præger tankegangen i alle samfundets bærende institutioner, hvorfra det strømmer ud i og former alle sider af samfundslivet: Vore fællesskaber, vort demokrati, vort arbejde, vore uddannelser, vores sundhed osv. Vil vi udfordre vækst-imperativet og fremme en bæredygtig omstilling kommer vi derfor ikke uden om, at skulle forholde os til disse brede sammenhænge og forsøge at angribe problemet fra så mange vinkler som muligt. Om bogens opbygning Netop det har været tankegangen bag struktureringen af denne bog, som vi har valgt at bygge op efter nogle temaer, som vi i redaktionen anser som centrale konfliktzoner og vigtige for den brede omstilling, som vi bekender os til. De temaer, vi endte med at fokusere på, er: 1) Sundhed 2) uddannelse 3) arbejde 4) fællesskab og 5) økonomi. Hvert tema består af 3 artikler fra tre forfattere suppleret af en rundbordssamtale, hvor forfatterne diskuterer på tværs af deres bidrag. Derudover har vi valgt at inkludere 4 enkeltstående artikler, der tematiserer nogle mere tværgående problemstillinger: 1) Sundhed og bæredygtighed 2) Frihed og grænser 3) Det moderne tidstyranni og 4) Demokrati contra nødvendighed. I det følgende gives en kort begrundelse for valget af de 5 temaer og 4 tværgående artikler: Sundhed Sundhed fylder rigtig meget i den offentlige debat og sundhedssektoren er en af de største i samfundet. Området minder meget om natur- og miljøområdet, både i genstandsfeltet og i den fremherskende tilgang. Alligevel er der forbavsende lidt dialog på tværs af de etablerede institutioner indenfor de to Arbejde genstandsfelter. Der tales to forskellige sprog på trods af, at de grundlægskifte med sine omgivelser og udfører i Alle levende væsener indgår i et stofgende problematikker indenfor de to den forstand et arbejde, hvis formål er felter er meget parallelle, ja, vor tids at tilfredsstille kropsligt givne behov. fremherskende livsstils-betingede sygdomme hænger efter vores mening nøje menneskelige arbejde, men med tiden Dette er også udgangspunktet for det sammen med vækst-imperativet. En er de kropslige behov trådt i baggrunden bæredygtig omstilling af samfundet til fordel for en akkumulation af rigdomme, der intet kropsligt formål har. må derfor nødvendigvis omfatte sundhedsområdet og udfordre det herskende I dag er arbejdet i vidt omfang blevet sundhedsbegreb. Det er ambitionen en trædemølle, der er underlagt vækstsamfundets imperativer. En bæredygtig med dette tema. omstilling af vort samfund kræver en Uddannelse omtænkning af arbejdsbegrebet, der Det er først og fremmest i vort uddannelsessystem, at vore kulturelle værdier titet, fordybelse frem for effektivitet lægger vægt på kvalitet frem for kvan- dannes og vores verdensbillede formes. og omsorg frem for beherskelse. I dette Det er her vi rustes til at engagere os i samfundet omkring os og bidrage med de særlige kompetencer, vi hver især har. Den bæredygtige omstilling må derfor grundfæstes i vort uddannelsessystem, men som det ser ud nu, har systemet i udtalt grad svigtet denne opgave. I»En bæredygtig omstilling af vort samfund kræver en omtænkning af arbejdsbegrebet, der lægger vægt på kvalitet frem for kvantitet, fordybelse frem for effektivitet og omsorg frem for beherskelse.«konkurrencestatens navn har det fremherskende mantra tværtimod været at gisere arbejdet, herunder bl.a. hvilken tema diskuteres, hvordan vi kan økolo- forberede de unge til vækst-samfundets rolle fagbevægelsen kan/bør spille i den betingelser. Og dog spirer det i det små omstilling. indenfor såvel som udenfor de etablerede institutioner. Dette tema diskuterer, Fællesskab hvad der rør sig og hvad der kan gøres. Vækst-paradigmet begrundes ofte med frigørelse. Den fremadskridende tekno

4 social udstødning. Derfor handler mainstream økonomisk teori og politik om, og grænser. Her peges der på, at den bære- Den næste artikel handler om Frihed hvordan man bedst skaber forudsætningerne for fortsat vækst, stort set uanset bærer en accept af grænser, hvilket uddygtige omstilling nødvendigvis inde- konsekvenserne for miljø og mennefordrer vores indgroede forestillinger om logiske beherskelse af naturen, som er sker. En bæredygtig omstilling kommer en integreret del af vækst-tænkningen, derfor ikke udenom en grundlæggende sætter angiveligt mennesket fri af de omtænkning af vort økonomiske system naturgivne begrænsninger. I samme og den hermed forbundne tænkning. I ombæring frigør den os fra de forpligtigende fællesskaber, der tidligere var hvordan denne svære opgave kan gribes dette tema gives tre forskellige bud på, bundet til et bestemt sted og de hertil an. knyttede lokale ressourcer. I stedet har vi hyldet det frigjorte individ, der dog Tværgående artikler er spundet ind i et globalt netværk af Udover de ovennævnte 5 temaer har vi magtfulde kommercielle interesser. som nævnt valgt at bringe 4 enkeltstående artikler, der går på tværs af tema- En re-vitalisering af lokalt forankrede fællesskaber er en afgørende del af den erne. bæredygtige omstilling og heldigvis er Den første har titlen Sundhed og bæredygtighed og handler om sammenhæn- mange græsrødder allerede engageret heri. I dette tema tages pulsen på fællesskaberne i dagens Danmark med afsæt i Artiklen kritiserer den fremherskende gen mellem natur, miljø og sundhed. tre udvalgte konkrete eksempler. (teknologiske) tilgang til sundhed, hvor det snarere drejer sig om behandling af Økonomi sygdom frem for fremme af sundhed. Vækst-tænkningen gennemsyrer som Der argumenteres for et helhedssyn på sagt alle de bærende institutioner i vort sundhed, der ser mennesket som en del samfund, men det er i det herskende af komplekse levende systemer, herunder ikke mindst økonomiske system, dvs. kapitalismen, naturgrundlaget. at denne tænkning kommer til udtryk i den mest rendyrkede form. Kapitalisme er ganske enkelt svanger med vækst, hvorfor et kapitalistisk samfund uden vækst betyder krise, arbejdsløshed og»den bæredygtige omstilling indebærer nødvendigvis en accept af grænser, hvilket udfordrer vores indgroede forestillinger om individets frihed.«individets frihed. Artiklen diskuterer, hvordan vi kan håndtere den konflikt. Den tredje artikel hedder»beregner ny rute«, hvilket henviser til vores fortravlede hverdag, hvor vi aldrig kan være til stede i nuet, fordi vi konstant skal være på farten og derfor hele tiden skal beregne ny rute. Artiklen diskuterer tidstyveriet i vor tids hektiske samfund og kommer med bud på, hvordan vi kan sætte hælene i. Den fjerde og sidste artikel har titlen Nødvendighedens diktatur. Her gås i rette med de senere års tendens til at argumentere for politiske tiltag med henvisning til objektive nødvendigheder, der først og fremmest er økonomisk begrundet. Hermed sættes den demokratiske debat reelt ud af funktion, hvorfor der snarere er tale om en form for diktatur. Artiklen diskuterer, hvordan vi får genskabt en reelt demokratisk værdidebat. Med disse indledende overvejelser og introduktion til bogens temaer håber vi, at du kære læser, har lyst til at lade dig inspirere af de følgende sider. Fra redaktionen vil vi gerne takke alle bidragyderne til denne bog, forfatterne, Kristine Holten-Andersen der har stået for illustrationerne og forlaget Hovedland, der nok engang har lagt navn til en kontroversiel publikation

5 Indhold Introduktion Tema 1: Sundhed Sundhed og det hele menneske Af Peter la Cour Forebyggelse og sundhedsfremme Af Torben Jørgensen Det unge potentiale i bæredygtig omstilling Af Katarina Marelja og Henrik Feldtmose Der var også modstand mod afskaffelse af opiumshandel Tværgående artikel 1: Sundhed og bæredygtig omstilling Af Anne Grete Claudi Jensen Livet efter væksten Forfatterne og Forlaget Hovedland, 2016 Redaktion: John Holten-Andersen, Marie Holt Richter; Anne Grete Claudi Jensen, Stig Meldgaard, Rahel Wolff, Janik Eskildsen, Kristine Holten-Andersen Omslag: Tilrettelæggelse: Finn Brohus Sat med Fedra Trykt hos ISBN Forlaget Hovedland Tema 2: Uddannelse Læring i bæredygtighed et opgør med konkurrencestaten Af Knud Illeris Bæredygtig læring erfaringer fra den Grønne Friskole Af Karen MacLean Den sovende kæmpe uddannelse og læring som del af bæredygtig omstilling Af Jeppe Læssøe

6 111 Bæredygtig dannelse fra oven eller fra neden?. 236 Fællesskab er ikke et hurraord! 119 Tværgående artikel 2: Frihed og grænser Af Marie Holt Richter. 245 Tværgående artikel 4: Nødvendighedens diktatur Af Stig Meldgaard Tema 3: Arbejde Tema 5: Økonomi 135 Håndværkets genfødsel Af Karsten Munk-Petersen 257 I skyggen af den forsvundne vækst Af Peter Nielsen 147 Arbejdskraft eller skaberkraft Af Steen Møller 271 Den finansielle sektors rolle i den bæredygtige omstilling Af Lars Pehrson 161 Ud af trædemøllen Af Ole Busck 285 Økologisk økonomi i teori og praksis Af Rune Wingård 174 Måske ku vi! 298 Før den næste boble brister 181 Tværgående artikel 3: Beregner ny rute Af Kristine Holten-Andersen Tema 4: Fællesskab Samsø et moderne fællesskabsprojekt Af Søren Hermansen Nye muligheder i et fællesskab på landet Af Elsebeth Lægaard m.fl. Medborgerskab i det 21.århundrede Af Andreas Lloyd

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne

Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne Brug af netværksstyring i arbejdet med vandplanerne - En netværksstyringsstrategi 2 3 Hvorfor netværksstyringsstrategi Vi lever i dag i et meget mere komplekst samfund end nogensinde før. Dette skyldes

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer

Relationel velfærd. Johs. Bertelsen. Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd Johs. Bertelsen Frivilligt Forum Landsforeningen for de frivillige sociale organisationer Relationel velfærd - at tage ansvar for hinanden.. Det nye er, at man gør det til en metode

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati

Samfundsfag. Formål for faget samfundsfag. Slutmål efter 9. klassetrin for faget samfundsfag. Politik. Magt, beslutningsprocesser og demokrati Formål for faget samfundsfag Samfundsfag Formålet med undervisningen i samfundsfag er, at eleverne opnår viden om samfundet og dets historiske forandringer. Undervisningen skal forberede eleverne til aktiv

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk

ANIS. En e-bog fra. Se flere titler på www.anis.dk En e-bog fra ANIS Se flere titler på www.anis.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal derfor passe

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013.

Strategi 2014-2018. Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Strategi 2014-2018 Denne strategi er vedtaget af CONCITOs bestyrelse i september 2013. Mission CONCITOs formål er at bidrage til (1) nedbringelse af drivhusgasudledninger og (2) reduktion af de skadelige

Læs mere

Danske bidrag til økonomiens revolutioner

Danske bidrag til økonomiens revolutioner Danske bidrag til økonomiens revolutioner Finn Olesen Danske bidrag til økonomiens revolutioner Syddansk Universitetsforlag 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN

DET BEDSTE LAND FOR VERDEN DANMARK 1 DET BEDSTE LAND FOR VERDEN Alternativets ambition er at udvikle det danske samfund, så Danmark ikke bare er det bedste land i verden, men det bedste land for verden. ET BÆREDYGTIGT SAMFUND Alternativet

Læs mere

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune

Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Politik for socialt udsatte i Odsherred Kommune Hvorfor en politik for socialt udsatte? Socialt udsatte borgere udgør som gruppe et mindretal i landets kommuner. De kan derfor lettere blive overset, når

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV SAMMENFATNING RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV Af Stine Jacobsen, Helle Holt, Pia Bramming og Henrik Holt Larsen RESUME AF UDREDNINGEN ARBEJDSLIVSKVALITET OG MODERNE ARBEJDSLIV

Læs mere

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling

rationalitet Resultatorientering Forståelsesorientering Problematisering Instrumentel handling Meningsfuld handling Frigørende handling Pædagogisk forandringskompetence - perspektiver på meningsfuld kompetenceudvikling i moderne daginstitutioner Louise Eltved Krogsgård Cand.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse,

Læs mere

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag

Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe. Velfærds innovation. En introduktion. Aarhus Universitetsforlag Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe Velfærds innovation En introduktion Aarhus Universitetsforlag VELFÆRDSINNOVATION Nikolaj Lubanski og Birgitte Klæsøe VELFÆRDSINNOVATION En introduktion Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde!

Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Tale vedr. frivilligcharter, den 29. oktober 2013 Dialogmøde i Hanstholm Kære alle! Jeg vil gerne indlede med at byde jer alle velkommen til dagens dialogmøde! Jeg er meget glad for, at så mange har tilmeldt

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR

INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR KONFERENCE INVITATION TIL KONFERENCE OM KIRKENS SOCIALE ANSVAR Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til den årlige konference om kirkens sociale ansvar - i år med temaet empati. Konferencen

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark

En national vision for folkeoplysningen i Danmark En national vision for folkeoplysningen i Danmark Baggrund Baggrundsoplysninger: et demokratisk dokument som kulturministeren tager ansvar for En involverende og dialogisk proces Hvorfor var/er dette vigtigt

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd

Refleksionspapir om inklusion. Det Centrale Handicapråd Refleksionspapir om inklusion Det Centrale Handicapråd Udgiver: Det Centrale Handicapråd Tekst: Kira Hallberg Det Centrale Handicapråd Bredgade 25, opg. F, 4. 1260 Kbh. K. Tlf: 33 11 10 44 Fax: 33 11 10

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE

DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE DECRESCITA ITALIA ET MANIFEST FOR DEN ITALIEN- SKE MODVÆKST-BEVÆGELSE Der eksisterer en myte, som er grundlaget for alle moderne ideologier, både på højrefløjen og venstrefløjen: Myten om vækst. Tilbedelsen

Læs mere

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og

Studentertale 2012. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og Studentertale 2012 Kære studenter. Denne tale handler om at sige ja. Ikke det store Yes we Can som vi lærte af Obama og som handler om at ændre samfund og måske historien - men en masse små ja er som er

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin januar 2014 juni 2015 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HH Historie

Læs mere

Projekt- og afløsningsseminar: Efter velfærdsstaten- aktuelle tendenser og kriser - Peter Nielsen (kursusansvarlig)

Projekt- og afløsningsseminar: Efter velfærdsstaten- aktuelle tendenser og kriser - Peter Nielsen (kursusansvarlig) Projekt- og afløsningsseminar: Efter velfærdsstaten- aktuelle tendenser og kriser - Peter Nielsen (kursusansvarlig) Om kurset Fag Kursustype Undervisningssprog forvaltning / Politik og Administration /

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET

BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET 2. GENERATION BØRN, FAMILIE OG UDDANNELSESUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Janne Hansen Vi lever i en tid med store forandringer. Børnetallet falder og vi har ikke uanede ressourcer til at løse opgaven.

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors

Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Ny organisering i Ungdommens Røde Kors Vores nuværende struktur stammer tilbage fra 2009. I forbindelse med strategiprocessen i 2015 blev det tydeligt, at vi i Ungdommens Røde Kors havde svært ved at byde

Læs mere

Klimaets sociale tilstand

Klimaets sociale tilstand Rockwool fonden Klimaets sociale tilstand Af Peter GundelA ch, BettinA hau G e o G e sther n ørreg ård-n ielsen Klimaets sociale tilstand peter gundelach, bettina hauge og esther nørregård-nielsen Klimaets

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE

VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆK KOMMUNE Hele VÆRDIGHEDSPOLITIK HOLBÆKAktiv KOMMUNE Livet1 Med værdighedspolitikken ønsker vi at sætte mere fokus på værdighed for borgere i Holbæk Kommune. At blive ældre må aldrig

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag.

Generelt udtrykker Foreningen af lærere i samfundsfag ved lærerseminarierne tilfredshed med udkastet til Fælles Mål 2 i samfundsfag. Uddannelsesudvalget (2. samling) UDU alm. del - Bilag 219 Offentligt Århus, den 16/4 2008 Att.: Undervisningsminister Bertel Haarder Folketingets Uddannelsesudvalg Generelt udtrykker Foreningen af lærere

Læs mere

Sundhed, krop og bevægelse

Sundhed, krop og bevægelse Pædagoguddannelsen i fokus Anne Brus Charlotte Sandberg Christensen Karin Siff Munck Charlotte Eli Pedersen Eva Rose Rechhagel Sundhed, krop og bevægelse Redaktion: Peter Mikkelsen og Signe Holm-Larsen

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Børne- og Ungepolitik 1 Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år i Rudersdal Kommune, og den supplerer lovbestemmelser, delpolitikker og strategier

Læs mere

Politisk struktur og ansvarsfordeling

Politisk struktur og ansvarsfordeling November 2014 Politisk struktur og ansvarsfordeling Niels Espes Vej 8 8722 Hedensted T: 79755000 Indhold Når forandringen blev sat i gang... 3 Det politiske fokus... 3 De politiske udvalg... 4 De stående

Læs mere

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen

God arbejdslyst! Med venlig hilsen Direktionen LEDELSES- GRUNDLAG KÆRE LEDER I Frederiksberg Kommune har vi høje ambitioner. Borgerne skal have service af høj faglig kvalitet, og samtidig skal vi være i front med effektive og innovative løsninger.

Læs mere

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU.

- en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. - en drivkraft i det sociale arbejde? Maja Lundemark Andersen, lektor, Ph.d. i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor i socialt arbejde

Læs mere

14 fortællinger om livet på landet

14 fortællinger om livet på landet Tvivl Tvivl 14 fortællinger om livet på landet Af Marianne Jørgensen, Dorthe Nors, Susanne Andersen, Tilde Ann Jensen, Knud Erik Pedersen, Mette Katrine Gintberg, Liva Skogemann, Ulla Thorøe, Vibeke Marx,

Læs mere

[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r

[ k o l l i s i o n : 6 4 0 0 ] s ø r e n m ø l l e r Tak til: Peter Skaarup Ninne Nielsen Tora Sefeldt Camilla Gustafsen Georg Nielsen Opensource software: ARtoolKit http://www.hitl.washington.edu/resarch/shared_space/download/ Copyright 2001 Kollision i/s

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed

CURSIV Nr Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Frivilligt Arbejde og Ungdomsarbejdsløshed Bidrag fra konferencen om VERSO oktober 2013 Niels Rosendal Jensen (red.) Danske abstracts Introduktion: Frivilligt arbejde, arbejdsløshed og en velfærdsstat

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN. 1 KRITISKE ANALYSER Af økonom, cand. Scient. Adm. Henrik Herløv Lund, kendt fra Den Alternative Velfærdskommission www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk DRØMMEN OM NEOLIBERALISMEN OG MARKEDSSTATEN.

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik 1 Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers

Mænd. Køn under forvandling. Kenneth Reinicke. unı vers Mænd Køn under forvandling Kenneth Reinicke unı vers Mænd Køn under forvandling unı vers Mænd Køn under forvandling Af Kenneth Reinicke Mænd Køn under forvandling Univers 14 Forfatteren og Aarhus Universitetsforlag

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Forslag. Handicappolitik

Forslag. Handicappolitik Forslag Handicappolitik Handicappolitikken angiver Svendborg Kommunes overordnede vision og mål for indsatsen for børn, unge og voksne med funktionsnedsættelse. Politikken er en revision af den vedtagne

Læs mere

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2.

Beskrivelse af det enkelte undervisningsforløb (1 skema for hvert forløb) Retur til forside. Det demokratiske Danmark (1848-1901) fortsat fra 2. Studieplan Stamoplysninger Periode August 2015 juni 2016 Institution Vejen Business College Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Samtidshistorie-B Jørgen Klærke STU-SamhistBhh1213-F16-MAR Oversigt

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r

Den lærende pædagog. Pædagogiske kompetencer i praksis. Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen. a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Fl. Andersen og Klaus G. Henriksen a r e n a e e r r Den lærende pædagog Pædagogiske kompetencer i praksis Redaktion: Flemming Andersen

Læs mere

Politik for borgerinddragelse

Politik for borgerinddragelse Politik for borgerinddragelse Forord Dette er en politik om borgerinddragelse i Albertslund. Vi vil skabe en by, hvor mennesket er først, og hvor alle tager aktivt del i fællesskabet. Det er det, som er

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv

Det gode og aktive hverdagsliv Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for voksne med handicap Godkendt af Byrådet xx 2013 Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens voksne borgere

Læs mere

En skole i særklasse

En skole i særklasse En skole i særklasse Konference 22.11.2012 TRE-FOR Park, Odense Generator foredrag, kursus og konferencer www.foredragogkonferencer.dk En skole i særklasse Verden er i forandring. Vi har vinket farvel

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig.

Ung, Aktiv, Ansvarlig. Struer Kommunes. Ungdomspolitik. Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober Struer Kommune - Ung, Aktiv, Ansvarlig. Ung, Aktiv, Ansvarlig s Ungdomspolitik side 1 Godkendt af Struer Byråd den 7. oktober 2008 Forord Unge i Struer ligner unge i resten af landet på alle væsentlige områder. De har en travl hverdag med venner,

Læs mere

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune

Dialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23

Indhold. Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9. Kapitel 2 Sprog og andetsprog dansk som andetsprog...23 Indhold Forord...7 Kapitel 1 Vejlederens roller, kompetencer og dilemmaer...9 Af Marianne Thrane og Anette Nymann Dansk som andetsprogsvejlederens funktion i skolen... 10 Vejledningsbegrebet... 11 Kontekst,

Læs mere

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet

Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet Problemforståelser i arbejdsmiljøarbejdet - Der er intet så praktisk som en god teori Grane Gregaard Rasmussen Rikke Seim Liv Starheim DTU s Masteruddannelse i Miljøog arbejdsmiljøledelse Formål At udforske

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Christian Helms Jørgensen (red.)

Christian Helms Jørgensen (red.) Det har givet anledning til, at drenges problemer i uddannelsessystemet er kommet stærkt i fokus de seneste år, ofte med ret forenklede budskaber. ISBN 978-87-7867-397-8 Drenge og maskuliniteter i ungdomsuddannelserne

Læs mere

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed

Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Line Togsverd og Jan Jaap Rothuizen (red.) Perspektiver på pædagogens faglighed Udgangspunktet for denne bog er, at pædagogik altid rummer et element af ballade og ustyrlighed: Tænder, der skal børstes

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016

Digitaliseringsstrategi for 0-18 år Vejen kommune. Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 Udkast til digitaliseringsstrategi 0-18 år Vejen Kommune 2016 1 Indhold Indledning... 3 Formål... 3 Vision... 3 Mål... 3 Digital dannelse... 4 Digital dannelse i forskellige perspektiver... 5 Digital dannelse

Læs mere

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener.

I Radikal Ungdom kan alle medlemmer forslå, hvad foreningen skal mene. Det er så Landsmødet eller Hovedbestyrelsen, der beslutter, hvad vi mener. Principprogram I Radikal Ungdom er vi sjældent enige om alt. Vi deler en fælles socialliberal grundholdning, men ellers diskuterer vi alt. Det er netop gennem diskussioner, at vi udvikler nye ideer og

Læs mere

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016

Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Årsplan for samfundsfag i 8. klasse 2015/2016 Undervisningen tilrettelægges ud fra de nye mål for faget.. Vi arbejder mod FSA. Undervisning tilrettelægges med udgangspunkt i emnerne i Samfundsstudier samt

Læs mere

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Børn og unge-politik for Århus Kommune. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Århus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Børn og Unge Den 17. september 2008 Børn og unge-politik for Århus Kommune 1. Resume Denne indstilling indeholder forslag til en samlet børn og unge-politik

Læs mere

Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem?

Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Hvad er wicked problems og hvorfor taler vi om dem? Jacob Torfing Roskilde Universitet Diabetes epidemi Dårlig integration Negativ social arv Fokus på innovation De sidste 100 år har innovation været betragtet

Læs mere

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1

KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN GRØN OMSTILLING OG VÆKST HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 KOMMUNERNE I REGION HOVEDSTADEN HENRIK ROSENBERG SEIDING SENIOR DIRECTOR HERS@RAMBOLL.COM 1 INDHOLD 1. Introduktion og proces 2. Et holistisk perspektiv på grøn omstilling og vækst 3. Eksempler på grøn

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen

Biblioteket under forandring - en introduktion til 4-rums modellen - en introduktion til 4-rums modellen Bibliotekdage på Lindås Henrik Jochumsen Det Informationsvidenskabelige Akademi Københavns Universitet Mit udgangspunkt Bibliotekets aktuelle situation Biblioteket

Læs mere