En stærk økonomi holdbare offentlige budgetter og vækst i den private sektor

Transkript

1 En stærk økonomi holdbare offentlige budgetter og vækst i den private sektor Hvordan udvikler vi os sammen! Naalakkersuisoq for Finanser og Råstoffer, Randi Vestergaard Evaldsen Bestyrelsesseminar 2016 den 17. februar 2016

2 Temaer Naalakkersuisuts økonomiske politik i praksis Koordination af den økonomiske og fysiske planlægning Øget produktivitet konkrete initiativer Opfølgning siden sidst

3 Den økonomiske politik i praksis Det banale budskab - Vi kan ikke over tid bruge mere, end det vi tjener Ny budget- og regnskabslov ventes fremlagt på FM16. Loven: fastsætter nationale målsætninger for de offentlige finanser stiller krav til koordinering af budgetlægningen mellem selvstyre og kommuner stiller krav til den offentlige økonomistyring Forslaget kan ses som en lov om økonomistyring i den offentlige sektor Forslaget skal lovfæste politisk uafhængig vurdering af konjunkturudvikling og holdbarhed i den førte økonomiske politik via Økonomisk Råd Budgetlov et nødvendigt nationalt styringsværktøj - en del af international trend efter finanskrisen, naturligvis tilpasset grønlandske forhold Lovforslaget pt. i høring, så der kan komme ændringer

4 Væsentlige nye elementer i lovforslaget (I) Budgetbalance og udgiftskontrol Der må ikke over en 4-årig periode være underskud på de offentlige finanser (drift, anlæg og ordinære indtægter) Loven skal sætte loft over realvæksten i de offentlige driftsudgifter henholdsvis den årlige vækst og væksten samlet over en 4-årig periode. Loven skal sikre, at der anvendes tilstrækkeligt med midler til vedligehold og reinvesteringer i de offentlige budgetter. Løbende budgetkontrol. Hvis regnskabsresultatet ventes at overstige bevillingerne, skal den pågældende enhed handle for at imødegå dette. Hvis kontrollen af Grønlands Selvstyres regnskab udviser et underskud i det afsluttede finansår, reduceres bevillingerne for det nye finansår tilsvarende. Budgetanalyser: Løbende og pålagte på alle væsentlige udgiftsområder 4

5 Væsentlige elementer i lovforslaget (II) Principper for låntagning/gæld Der optages kun lån til investeringer, der understøtter den langsigtede finanspolitiske holdbarhed Optagelse til investering i bolig-, erhvervs- eller infrastrukturprojekter kræver, at brugerbetalinger, reducerede offentlige udgifter eller afledte offentlige merindtægter som minimum kan finansiere de forbundne renter og afdrag

6 Væsentlige elementer i lovforslaget (III) Fonden for langsigtede investeringer (regnskabsteknisk fond) Formål: at investere midlerne, så de prioriteres til at underbygge langsigtede økonomiske hensyn løse strukturproblemer i samfundet Input : ekstraordinære indtægter over et vist niveau (selskabsskatter & a-skatter uden for Råstoffonden samt eventuelle større provenuer fra tilpasning af kapitalstruktur hhv. frasalg i relation til selvstyrets aktieselskaber) Afløb: Sker via Inatsisartuts vedtagelse af finansloven. Krav til den forventede samfundsøkonomiske og budgetøkonomiske rentabilitet af investeringerne. 6

7 Kapitalstruktur og investeringer Overvejelser om forhold af betydning for de selvstyreejede virksomheder Rigide krav om udbyttebetalinger kan medføre fokus på kortsigtede mål, på bekostning af mere langsigtede mål både i virksomheder og i samfundet. Naturligt med en rimelig forretning af selvstyrets kapital, der bindes i selskaberne. Over- eller underkapitalisering kan forvride selskabernes investeringsbeslutninger. Hvor får selvstyret samlet set mest ud af at anbringe sin kapital i det lange løb? Eventulle krav til selskaberne om at skabe arbejdspladser, uanset om det er kommercielt interessant eller ikke kan flytte ledelsens fokus fra den egentlige opgave, som bl. a. forventes formuleret i ejer- og virksomhedsstrategierne. Behov for en rimelig stabilitet ift. skatte- og afgiftsregler, ikke mindst i forhold til større investeringer. Kan være nødvendigt at lappe huller eller ændre reglerne i takt med udviklingen. Dialog om tilpasning af erhvervsbeskatningsregler

8 Koordination af den økonomiske og fysiske planlægning Landsplanredegørelse 2016 Anlægssektorplaner Servicedifferentiering

9 Landsplanlægning hvorfor nu det? I 2015 udkom for første gang i 20 år en landsplanredegørelse Den nødvendige koordinering. Naalakkersuisut vil i 2016 følge den op med en ny landsplanredegørelse - Den nødvendige prioritering. Landsplanredegørelsen 2016 vil forsøge at skabe et nyt fælles billede af Grønland, der bygger på en større grad af gennemsigtighed og klarhed om de fremadrettede politiske prioriteringer, skaber et fælles afsæt for det videre arbejde med sektorplaner, og giver en højere grad af åbenhed om grundlaget for Selvstyrets, kommunernes og centrale infrastrukturselskabers prioriteringer

10 Planer for Landsplanredegørelse 2016 Bostedprofiler værktøjer til at skabe transparens i prioriteringer Eksempler for mulige parametre for bostedprofil Demografi (alder, køn, mobilitet m.m.) Økonomi (skat, overførsel, m.m.) Erhverv (fiskeri, råstoffer, offentlige selskaber, offentlig sektor m.m.) Infrastruktur (transport, kommunikation, el, vand, varme m.m.) Bolig (investering, alder, lån, standard m.m.) Uddannelse (folkeskole, erhvervsuddannelse m.m.) Arbejdsstyrke (arbejdsløshed, tilknytning m.m.) Socialområdet (socialhjælp, anbringelser m.m.) Sundhed (sygdomsfrekvens, indlæggelser m.m.) Klima (miljø, natur, lossepladser m.m.) Kultur (foreninger, deltagelse i GM, ACR, internationalt m.m.) Slides om Landsplanredegørelse

11 Planer for landsplanredegørelse 2016 Slides om Landsplanredegørelse

12 Bærende principper for sektorplanlægningen De nationale, strategiske udviklingsplaner og den konkrete arealtildeling på en fysisk lokalitet skal sikre stabile, sammenhængende rammevilkår for nye investeringer, udvikling og vækst. Naalakkersuisut har derfor igangsat et arbejde med lovgivning og formidling efter tre nedenstående principper: Åbenhed og transparens at skabe gode rammer for ny vækst og udvikling er et fælles anliggende. Derfor ønsker Naalakkersuisut en offentlig debat om indholdet, prioriteringerne og målsætningen i landsplanlægningen. Borgere kommuner, erhvervsliv mv. skal kunne bidrage med input til planlægningen. Regelforenkling - arealadministration skal være nem at forstå for borgere og erhvervsliv og samtidig være nem at administrere for arealmyndigheden. Digitalisering - ny teknologi kan smidiggøre arealansøgningsprocessen til gavn for både erhvervsliv, offentlige selskaber og private. Platformen NunaGIS udvikles i sammenhæng med andre initiativer under digitaliseringsstrategien (NemID, adresseregister, BBR mv.)

13 Store infrastrukturinvesteringer rykker Sektorplaner for infrastruktur, der udgør en rygrad for resten af samfundet: Havne billig og effektiv transport af varer internt / eksternt Lufthavne billig passagerbefordring og øget tilgængelighed Energiforsyning forsyningssikkerhed & øget brug af vedvarende energi Telekommunikation afgørende for at connecte Grønland indadtil og udadtil Behov for store samfundsmæssige investeringer, der også skal kunne hænge sammen virksomhedsøkonomisk

14 Serviceniveauerne hvordan prioriteres på tværs? Regionale inddelinger inden for de enkelte sektorer er ikke koordineret. Behov for bedre koordinering af serviceniveauer mellem sektorerne. Der er uigennemskuelig finansiering af serviceringen på flere områder på grund af intern krydssubsidiering Kun beskeden politisk kontrol på væsentlige områder, hvor driften ikke hænger sammen kommercielt. 14

15 Øget produktivitet Konkrete initiativer Digitalisering Frie data Hvor står vi? Krydssubsidiering Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

16 Digitalisering for at øget produktiviteten Kunne der være behov for en lokalt forankret kompetanceudviklingindsats, eventuelt via et IT-college eller lignende, som samarbejder med markedet om at skabe uddannelses- og udviklingsmuligheder for den lokale arbejdskraft. Hvordan ser selskaberne på dette har det en interesse? Kapaciteten i tele- og IT-infrastrukturen opleves som begrænset og ustabil, og det er op til den enkelte bruger (myndighed eller virksomhed) at finde løsninger. Der er behov for at kortlægge af tele- og IT-infrastrukturen ud fra en brugervinkel, som grundlag for beslutninger med et fremadrettet perspektiv, dvs. med fokus på sammenhængen mellem den nuværende kapacitet og det fremtidige behov. Vil selskaberne indgå i en sådan kortlægning? Grunddata-programmet og en kommende ny persondatalov er forudsætninger for effektiv administration, virksomheders hurtige adgang til og anvendelse af data samt Grønlands status som sikkert tredjeland i forhold til EU. Det er afgørende for realisering af vækstmuligheder, at myndigheder og virksomheder går helhjertet ind i arbejdet med at implementere ny teknologianvendelse og ny lovgivning. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

17 Øget produktivitet gennem frie data Effekten af frie geografiske data Letter sagsgange, øger kvaliteten og afkorter projekteringsfasen ift. anlæg. Mineselskaber finder det nemmere og mere attraktivt at investere. Kan bidrage til vækst og kvalitet både i offentligt og privat regi. Frie data giver en omsætning i samfundet, der er langt større end den foretagne investering. Hvad og hvor? Geodata findes i kommunerne, hos Selvstyret, hos Asiaq hos større selskaber Geodata er bl.a. kort, diverse planer, klima- og hydrologiske data, ledningsinformationer og anlægstekniske undersøgelser, herunder for havne, lufthavne, anlæg til telekommunikation samt til energi- og vandforsyning. Data, der én gang er betalt, bør være frie data og gøres tilgængelige for alle. Hvordan? (Frie data er ikke gratis data nogen skal betale) Nye dataindsamlinger bør sikres fri formidling allerede i finansieringsfasen. Eksisterende data digitaliseres og struktureres, så de kan formidles frit. Behov for finansiering f.eks. af fonde, det offentlige eller andre interessenter. Tekst skrives ind i sidehoved/sidefod

18 Hvor langt er vi nået på den lange rejse? Transparens i forhold til krydssubsidiering Lønniveau og lønkonkurrence - er det holdbart Implementering af vedtagne reformer

19 Krydssubsidiering - udfordringer og krav Anda Uldum sagde i 2015: Der skal skabes større gennemsigtighed. Det er Naalakkersuisuts målsætning én gang årligt - via selskaberne at beskrive omfanget af krydssubsidieringen. Det stiller krav til selskabernes registrering, indberetning og afrapportering.

20 Siden sidste bestyrelsesseminar Krydssubsidiering i infrastruktur- og forsyningsselskaberne Status den 10. februar 2016: De nettostyrede virksomheder har leveret data som anmodet Selvstyrets aktieselskaber problemer med at få brugbare data Kan processen speedes op?

21 Hvad betyder lønudviklingen i samfundet Høje lønninger skal modsvares af tilsvarende høj produktivitet, ellers går det ud over landets konkurrenceevne. Store selvstyrejede aktieselskaber har i kraft af markedsposition og deres hovedrolle ift. infrastrukturydelser et stort ansvar for at levere services billigt af hensyn til borgernes købekraft og andre virksomheders omkostningsniveau. Det enkelte selskab kan have en interesse i at lægge sig på et højere niveau end de andre selskaber og selvstyret. Hvis alle selskaber tænker sådan, ender vi i en konkurrencesituation, som ikke er samfundsøkonomisk optimal. Samfundet får de samme medarbejdere blot til en generel højere løn. Dette kan tænkes løst ved at appellere til en højere moral, ved kontrol eller en fællesoffentlig overenskomst for selskaber, der ikke er i konkurrence. Konkret inviteres selskaberne til en workshop i 2. kvartal 2016 med temaerne Lønudviklingen i Grønland og Øget offentligt/privat samarbejde med henblik på nærmere dialog om bedst mulig udnyttelse af samfundets ressourcer. 21

22 Opfølgning på reformer Færre skal forsørge langt flere i de kommende mange år - reformer Førtidspensionsreformen er vedtaget og træder i kraft 1. juli Et klart samfundsansvar at tage flere i revalidering & etablere flexjobs Hvad selskaberne kan konkret bidrage med? Hvordan etableres et godt samarbejde herom?

23 Qujanaq En langsigtet strategi, fælles fokus og koordineret indsats afgørende for at sikre en sund og bæredygtig udvikling for Grønland Holdbarheds og vækstplan lige om hjørnet! Photos by Carsten Egevang