HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence"

Transkript

1 OBLIGATORISK FORSIDE Prescribed front page HJEMMEOPGAVER, PROJEKTER, SYNOPSER U/ MUNDTLIGT FORSVAR Home Assignments, Project Reports, Synopses without oral defence INSTITUT FOR ERHVERVSKOMMUNIKATION Department of Business Communication STUDIENUMMER Student No. EKSAMENSNR. (6 cifret nummer på studiekortet kaldet Kortnr. eller eksamensnr.) Student Exam No.: (6 digit No at your Student IDcard called either Kortnr. or Eksamensnr.) HOLD NR.: Class No. Ex.: U02 FAGETS NAVN: Course/Exam Title MF93665 AH Bacheloropgave i ekstern kommunikation VEJLEDER: Name of Supervisor Anna Karina Kjeldsen ANTAL TYPEENHEDER I DIN BESVARELSE (ekskl. blanktegn): Number of Characters in your Assignment (exclusive of blanks):

2 BRUGSTYPER PÅ INSTAGRAM Towards a Typology of users on Instagram Bachelorprojekt Mathias Pilgaard Finster: Anne Sofie Juulsgaard Hansen: Institut for Erhvervskommunikation og Erhvervssprog Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences Bachelor i ekstern virksomhedskommunikation Vejleder: Anna Karina Kjeldsen Number of characters: 96,600

3 Abstract In recent years, social media have become an integrated part of our daily lives. Most people have a social media profile whether this may be on Facebook, Twitter or one of the latest social media platforms such as Instagram. On these sites people join in order to interact, share and create content online. Here, are the users in control and can individually decide what to share with whom and are basically able to tell the world exactly what she/he wants. In our assignment, we have chosen to examine Instagram, partly because it is currently the fastest growing social media site in Denmark, and partly because of Instagram s unique design. Instagram is structured around pictures as the central element and categorised in groups according to the so calles hashtags. The aim of this thesis is to analyse how people use Instagram by investigating selected posts on Instagram. The posts all share the same hashtags: #kødbyen. As it is the goal of this thesis to understand how users interact on Instagram, our thesis applies the scientific approach of social constructivism. Thus, the thesis revolves around the theory on online communication. We are using qualitative data and thus have constructed an analyse-instrument that contains of theory concerning visual and textual analysis, in combination with a critical discourse analysis. This analyseinstrument has been applied on 12 posts, thereby giving us 12 outcomes on which we have base our conclusions. Then, we compare the results from our analytical findings to the theory of online identity in order to help us identifying how people use Instagram. According to the outcome of our analysis, is it possible to identify several different approaches to how users use Instagram. Overall, we identified a total of 8 different users approaches to Instagram. These approaches were then categorised into systems that enable us to position the user approaches and look for peculiarities, traits and patterns. We conclude that by applying our analyse-instrument on Instagram posts it is possible to identify peculiarities, traits and patterns concerning users approaches to

4 Instagram. Based on the finding we conclude that the users are (in most cases) deliberately staging their posts, while simultaneously interacting with each other. This means, taking theory on online identity into consideration, that the users, while interacting with each other, creating and sharing content on Instagram, are continuously shaping an online identity. Number of characters: 2.007

5 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING (FÆLLES) AFGRÆNSNING (FÆLLES) VIDENSKABSTEORETISK TILGANG (FÆLLES) FAGLIG METODE (FÆLLES) ANVENDT TEORI METODE KONSTRUKTION AF ANALYSEAPPARAT Billedanalyse Tekstanalyse Billed- og tekstrelation Kritisk diskursanalyse Den sociale praksis KOMMUNIKATIONSTEORI (ANNE SOFIE) KOMMUNIKATIONSFORSTÅELSE TRANSMISSIONSPARADIGME Lasswells kommunikationsmodel INTERAKTIONSPARADIGME Schramms kommunikationsmodeller AUTOKOMMUNIKATION OVERGANGEN FRA WEB 1.0 TIL WEB MEDIETEORI (ANNE SOFIE) INTRODUKTION TIL MEDIEBEGREBET SOCIALE MEDIER SOCIALE NETVÆRK Sociale netværks udvikling INSTAGRAM IDENTITETSTEORI (MATHIAS) BEGREBET IDENTITET IDENTITETSBEGREBETS HISTORISKE UDVIKLING STRUKTURER OG AKTØRER AT VÆRE INDIVID I EN (POST)MODERNE VERDEN PERSPEKTIVER PÅ IDENTITETSDANNELSE ONLINE IDENTITET (MATHIAS) ANALYSE AF INSTAGRAMOPSLAG ANALYSE AF OPSLAG 1 (ANNE SOFIE) Kommunikationssituation Billedanalyse Tekstanalyse Billede- og tekstrelation Diskursiv praksis... 41

6 9.1.6 Social praksis ANALYSE AF OPSLAG 2 (MATHIAS) Kommunikationssituation Billedanalyse Tekstanalyse Billede- og tekstrelation Diskursiv praksis Social praksis ANALYSE AF OPSLAG 3 (ANNE SOFIE) Kommunikationssituation Billedanalyse Tekstanalyse Billede- og tekstrelation Diskursiv praksis Social praksis ANALYSE AF OPSLAG 4 (MATHIAS) Kommunikationssituation Billedanalyse Tekstanalysen Billede- og tekstrelation Diskursiv praksis Social praksis BRUGSTYPER (FÆLLES) BRUGSTYPE BRUGSTYPE BRUGSTYPE BRUGSTYPE BRUGSTYPE BRUGSTYPE BRUGSTYPE BRUGSTYPE REFLEKSION OVER BRUGSTYPER KONKLUSION (FÆLLES) PERSPEKTIVERING (FÆLLES) BIBLIOGRAFI BILAG... 70

7 Figuroversigt Figur 1: Laswells kommunikationsmodel s. 20 Figur 2: Schramms kommunikationsmodeller s. 21 Figur 3: Autokommunikationsmodel s. 23 Figur 4: Individ/fællesskab s. 53 Figur 5: Enetale/samtale s. 54 Figur 6: Seriøsitet/humoristisk s. 54 Figur 7: Traditionel praksis/moderne praksis s. 55 Figur 8: Det offentlige rum/det private rum s. 56 Figur 9: Iscenesættelse/autenticitet s. 57 Figur 10: Forståelsesfællesskab/alle s. 57 Figur 11: Kommercielt indhold/ikke kommercielt s. 58 Figur 12: Krydsreference mellem to brugstyper (1) s. 59 Figur 13: Krydsreference mellem to brugstyper (2) s. 60 Billedoversigt Billede 1: Tidslinje for lanceringen af sociale netværk s. 28 Billede 2: Filterværktøj på Instagram s. 30 Billede 3: Instagramopslag s. 39 Billede 4: Instagramopslag s. 43 Billede 5: Instagramopslag s. 47 Billede 6: Instagramopslag s. 50

8 1. Indledning (fælles) Den opbakning jeg får fra andre under mine billeder på Instagram, det er de ting, jeg burde sige til mig selv, når jeg sidder i sofaen. Jeg er blevet god til at huske, hvad folk har skrevet af positive ting, og faktisk er jeg begyndt at skrive de bedste kommentarer ned på et stykke papir, jeg gemmer (Homann 2014). Sådan fortæller 23-årige Nina Maria Vedel Kaiser fra Kolding. Til daglig studerer hun til serviceøkonom og er en hyppig bruger af Instagram, hvor hun har fokus på træning og efterhånden har opnået en følgeskare på over 600 brugere (Ibid.). Nina er ikke den eneste, der bruger de sociale medier. Siden 1997 har sociale medier været en fast og naturlig del af internettets brugerflade, og alt tyder på, at disse er kommet for at blive (Boyd 2008: 212). Ifølge en undersøgelse foretaget i 2013 er 81 % af danskerne aktive brugere af sociale medier (King 2013). Udover at benytte medierne til at holde kontakten og følge med i andre personers gøren og laden, anvendes sociale medier også aktivt til at fortælle omverdenen om, hvem man er, eller hvem man gerne vil være (Kim 2011: 1762). Som bruger kan man selv vælge, hvordan man vil præsentere sig selv på de sociale medier. Man kan dele og skabe indhold, og man kan lægge billeder op, der afspejler lige netop dét, man gerne vil associeres med og opfattes som (Pedersen 2012). Ydermere har brugerens digitale omverden også en stor indvirkning på identitetsskabelsen på de sociale netværk, den såkaldte online identitet, hvor brugerne kan bekræfte eller afkræfte hinanden i deres indbyrdes selvopfattelser, hvilke ovenstående citat af Nina Maria også indikerer. Vi har valgt at tage udgangspunkt i det sociale netværk Instagram, som i øjeblikket er det hurtigst voksende sociale netværk i Danmark (Nordstrøm 2014). Siden Instagrams lancering i 2009 har flere brugere oprettet profiler på det sociale netværk for at dele deres fortællinger gennem billeder og videoer. Endvidere er det ikke længere blot private personer, der benytter sig af mediet til at fortælle deres historie. Flere og flere danske virksomheder har nemlig også fået øjnene op for Instagram, som de benytter i deres markedsføring, hvor de eksempelvis forsøger at engagere brugerne til at tage billeder af virksomhedens produkter i dagligdagssituationer (Christensen 2012). 1

9 I vores bachelorprojekt vil vores fokus dog være på brugerne fremfor virksomhederne, og vi vil gennem en analyse af en række udvalgte brugeropslag identificere forskellige måder at bruge Instagram på blandt brugerne, hvilket vi har valgt at kalde brugstyper. Med udgangspunkt i dette arbejder vi ud fra følgende problemformulering: Vi vil analysere udvalgte brugeres opslag på Instagram med det formål at udarbejde en beskrivelse og en kategorisering af forskellige brugstyper på Instagram. Herunder vil vi: Konstruere et analyseværktøj, der kombinerer analyse af billed- og tekstindhold i en samlet analysemodel, som anvendes på udvalgte opslag på Instagram Kombinere teori om kommunikation, medier og identitet for at præsentere og afdække fænomenet online identitetsdannelse Analysere Instagramopslag med hashtagget #kødbyen som eksempelmateriale Opstille kategoriseringer af forskellige brugstyper som resultat af vores analyse Vores bachelorprojekt sigter derfor efter at konstruere et analyseapparat, som kan analysere opslag på Instagram samt at opstille brugstyper på det sociale netværk Instagram. 2

10 2. Afgrænsning (Fælles) Bachelorprojektet vil omhandle en analyse af opslag på Instagram, som vi vil anvende til at opstille en kategorisering af forskellige brugstyper. Vi koncentrerer os kun om, hvordan brugerne anvender det sociale medie, og derfor giver vores bidrag ikke indsigt i karakteristika hos den enkelte bruger af mediet, som det eksempelvis er tilfældet ved segmenteringsværktøjet Gallup Kompas (Gallup Kompas 2014). Valget af opslag til vores analyse er udvalgt på baggrund af hashtagget #kødbyen. Vi udvalgte dette hashtag for at få en fællesnævner for samtlige opslag og samtidig sikre en vis diversitet. Kødbyen er den del af Vesterbro i København, hvor der både er restauranter, markeder, natklubber og træningscentre. Opslagene vil derfor alle være tilknyttet Kødbyen, hvilket også betyder, at diversiteten trods alt vil være begrænset inden for Kødbyen. 3

11 3. Videnskabsteoretisk tilgang (Fælles) For at kunne besvare vores problemformulering, positionerer vi os videnskabsteoretisk inden for den socialkonstruktivistiske tilgang. Kernen i socialkonstruktivismen er forestillingen om, at virkeligheden er noget, mennesker skaber i fællesskab gennem interaktioner (Holm 2011: 137). Socialkonstruktivismen står derfor i stærk opposition til positivismen, som leder efter sandheden om virkeligheden (Nygaard 2012: 36). Ifølge socialkonstruktivisterne eksisterer sådan en sandhed ikke. Når man anlægger en videnskabsteoretisk tilgang, er der ifølge Claus Nygaard to aspekter, der har indflydelse på selve metodologien, som er ontologi og epistemologi (Nygaard 2012: 10). Ontologien er læren om verden, mens epistemologien er læren om viden og berører de erkendelsesmetoder, der anvendes i videnskaben. Da sandhed ifølge socialkonstruktivisterne er det, man er blevet enige om inden for et bestemt socialt fællesskab, anlægger socialkonstruktivisterne en relativistisk ontologi (Op. cit.: 36). Det vil med andre ord sige, at opfattelsen af hvad der er sandt, afhænger af det sociale, kulturelle og sproglige perspektiv, man anlægger på virkeligheden. Grundet denne iagttagelse ser socialkonstruktivisterne det dermed ikke som et mål eller en mulighed at forholde sig objektivt til de genstande, som videnskaben beskæftiger sig med. Dette medfører derfor en subjektiv epistemologi. Viden om verden udtrykker i stedet en bestemt fortolkning af verden, og objektivitet eksisterer ikke, da alle ikke kommer fra samme forståelsesfællesskab, og derfor ikke fortolker verden på samme måde (Ibid.). Ifølge socialkonstruktivismen konstruerer vi verden gennem vores sprog, og vi forstår og beskriver alle verden i fælleskab (Beck Holm 2011: 72). Vi er alle enige om, at en bil kaldes en bil, og vi ved, hvad vi kalder vores følelser, som når man eksempelvis siger, at man er forelsket i en person eller er meget vred. Det er ord, vi bruger til at beskrive den måde, vi føler på, og det gør vi, selvom vi i princippet ikke kan vide, om det vi føler også føles på præcis samme måde, som når andre føler noget (Op. cit.: 71). 4

12 Verden består kun, som vi kender den så længe, vi alle spiller de samme sprogspil, og man kan sige, at den verden vi oplever er den konstante rekonstruktion af måden, vi omtaler verden i vores sprog (Op. cit.: 72). Et klassisk eksempel herpå er penge. Penge har som sådan i sig selv ingen reel værdi. De kan ikke spises eller på anden måde bruges til noget og er i sin naturlige form ikke andet end metalstykker og papirlapper (Op. cit.: 121). Penge har værdi, fordi vi alle sammen opfører os som om, at penge er værdifulde (Ibid.). Ifølge socialkonstruktivismen findes ingen verden bag vores sanser, men kun den verden, vi i fællesskab konstruerer (Op. cit.: 73). Derfor når socialkonstruktivisten ikke erkendelse gennem sansning, men gennem forståelsen af den måde sproget fungerer på (Ibid.). At verden er gjort af metaforik og sprogspil, udfordrer vores forståelse af den fysiske verden. Som eksempel formulerer Beck Holm, at man vant til at tale om et menneskes indre og ydre som henholdsvis noget privat og noget offentligt. For socialkonstruktivismen er vores indre dog ikke privat, da selv de mest private tanker og følelser formuleres og forstås i begreber, der er fælles for alle inden for et fortolkningsfællesskab (Ibid.). Beck Holm giver også et eksempel i forhold til identitet, hvor det ifølge socialkonstruktivismen ikke er muligt at skelne mellem det offentlige og det private. Skal man fortælle, hvem man er, vil man typisk komme ind på, hvor man er vokset op, har gået i skole, hvad man arbejder som, og hvad man har af planer for fremtiden (Op. cit.: 74). Helt ubevidst konstruerer vi altså vores egen identitet ud fra nogle socialt konstruerede konventioner om, hvilke elementer man bør have med i sin fortælling, og gennem denne fortælling former man sin egen selvforståelse (Ibid.). I grupper hersker forskellige sprogspil og synsvinkler på vores fælles verden (Op. cit.: 78). Sociologen Pierre Bordeau mener, at et samfund udgøres af forskellige felter, hvor hvert felt kendetegnes af en særlig opfattelse af, hvad der giver social anerkendelse. Denne sociale anerkendelse betegner han som symbolsk kapital, som er dét, individerne inden for et givent felt konkurrerer om (Ibid.). Symbolsk kapital kan være en hvilken som helst egenskab, som individer inden for et bestemt felt tilskriver positiv værdi (Andersen og Kaspersen 2013: 366). På et kunstnerisk felt vil 5

13 økonomisk kapital typisk ikke anerkendes i særlig høj grad, hvorimod kulturel kapital har stor anerkendelsesværdi. Felterne opretholder vi gennem sociale praksisser og sprogspil, og alt i alt dikteres magt og anerkendelse i alle dele af samfundet, såvel i afgrænsede felter som på verdensplan, altså ifølge socialkonstruktivismen af forskellige sprogspil og den værdi, vi tillægger objekter gennem sproget (Beck Holm 2011: 80). I forlængelse kan man inddrage Birgitta Höijer. Hun mener, man kan dele konstruktivismen op i radikal og moderat konstruktivisme. Den radikale konstruktivisme mener, at mening er specifik, situationsbestemt, skiftelig og ustabil (Höijer 2008: 277). Ifølge den radikale konstruktivisme konstrueres mening socialt gennem sproget, og såvel et individs mening som identitet er derfor ustabil og situationsbestemt (Op. cit.: 278). Det betyder, at et individ i en given situation til stadighed vil positionere sig i forhold til den diskurs, der hersker (Ibid.). Ifølge den moderate konstruktivisme er der nogle historiske, sociale og kulturelt bestemte praksisser, som individet har med som bagage i den enkelte situation og som er med til at determinere individets ageren (Ibid.). Et individ er altså eksponent for et særegent verdenssyn, der reflekterer kollektive, sociale, kulturelle og historiske forhold, individet har været en del af, og som er helt afgørende for individets meningsdannelse og sprogspil (Op. cit.: 279). Man kan sige, at et individ indgår i bestemte forståelsesfællesskaber, som er bestemt af individets baggrund. Den socialkonstruktivistiske tilgang har både sine svagheder og styrker. Som svaghed kan nævnes, at socialkonstruktivisterne ofte beskyldes for ikke at kunne forklare, at videnskaben gør fremskridt. Eksempelvis kan man ikke konstruere teknologiske fremskridt igennem sproget, eftersom at disse teknologiske fremskridt først skal produceres rent fysisk, og det kan være svært at argumentere for, at en månelanding skulle være en social konstruktion (Beck Holm 2011: 138). Derudover mener kritikere også, at socialkonstruktivismen er idealisme. At man hævder, at verden konstrueres i vores sprog siges at være en typisk intellektuel fordom, som man uden for universiteterne ikke anerkender (Op. cit.: 139). Socialkonstruktivismen har dog sin styrke i og med, at den ikke anskuer verden som værende noget entydigt, og dermed indbyder til et kritisk eftersyn på mange af de forestillinger, vi ellers betragter som 6

14 givet på forhånd (Op. cit.: 83). At den stiller sig kritisk på den måde, gør den til et godt analytisk værktøj. Med en socialkonstruktivistisk tilgang er det afgørende for os at forså, hvordan brugerne konstruerer deres fortælling på mediet. Instagrambrugerne har alle en identitet, en historie, en fortælling om dem selv, som de kommunikerer gennem deres opslag. Det er ikke kun væsentligt at se på brugernes egne fortællinger, men også de fortællinger, brugerne skaber i fællesskab gennem interaktion. Instagram består kun i og med, at brugerne italesætter og benytter mediet. Som nævnt tidligere mener socialkonstruktivismen ikke, at virkeligheden eksisterer som noget naturligt, men at den derimod skabes gennem vores historie og væren. Metodisk må vi først skabe os et overblik over, hvad brugerne helt overordnet kommunikerer via opslagene (Op. cit.: 141). Dernæst foretage en dybdegående analyse af brugernes kommunikation for på den måde at se, hvordan deres fortælling reproduceres i de sociale dynamikker, der sker på mediet, eksempelvis interaktionen brugerne imellem. Denne analyse kombinerer vi med en yderligere analyse af de sociale praksisser, brugerne deler, også selvom disse ikke nødvendigvis italesættes direkte (Op. cit.: 142). Når socialkonstruktivisterne skal indsamle data, er det ofte gennem kvalitative metoder suppleret med sproglige og diskursanalytiske metoder (Nygaard 2012: 130). Formålet med en kvalitativ dataindsamling er at kunne afspejle detaljer og nuancer samt at skabe en grundig forståelse af specifikke fænomener. Det er imidlertid ikke muligt at forholde sig helt objektivt til kvalitativ dataindsamling, hvorfor vi må forholde os kritiske over for vores rolle som forskere, herunder vores valg og fravalg i analysen. 4. Faglig metode (Fælles) Med udgangspunkt i ovenstående videnskabsteoretiske afsnit vil vi nu gennemgå opgavens metodologi (Andersen 2013: 16). I dette afsnit vil vi gennemgå de bærende teorier for opgaven, vores metodiske overvejelser samt konstruktionen af analyseapparatet. 7

15 4.1 Anvendt teori Projektets teoretiske del har til formål at skabe forståelse for begreber inden for områderne kommunikation, medier og identitet. Kommunikationsteori inddrages med henblik på at forstå en kommunikationsproces samt forklare forholdet mellem afsender og modtager. Her inddrager vi to grundlæggende forståelser inden for kommunikation, nemlig transmissions- og interaktionsparadigmet. Inden for transmissionsparadigmet inddrager vi amerikanske Harold D. Laswells kommunikationsformel, og i forbindelse med interaktionsparadigmet benytter vi os af kommunikationsmodellerne af forskeren Wilbur Schramm. Begrebet autokommunikation inddrages til at fremhæve aspektet, at afsender også selv er modtager for sit budskab. Afslutningsvis inddrager vi teori om Web 1.0 og Web 2.0 til at belyse det magtskifte, der er sket inden for online kommunikation efter fremkomsten af de digitale medier. Til forståelse af medier anvender vi teoretikeren Stig Hjarvard. Vi inddrager begrebet konvergens til at beskrive sammensmeltningen af gamle medier, der opstår i den nye digitale verden (Bruhn 2003: 17). Efter en forståelse af medieteori, arbejder vi videre med sociale medier. Her inddrager vi Anthony Mayfield, der definerer en gruppe af nye arter inden for online medier (Mayfield 2008: 5). Til at definere sociale netværk benytter vi Danah M. Boyd og Nicole B. Ellison, der definerer og diskuterer udviklingen i sociale netværk. Afslutningsvis definerer vi omdrejningspunktet for opgaven; Instagram. Begrebet identitet forstås og forklares forskelligt afhængigt af, hvilken teoretiker man citerer. For en definition af identitet har vi inddraget Richard Jenkins teori, da vi mener, han har en nuanceret tilgang til begrebet, hvor han tillægger såvel individet som sociale relationer betydning, mens han også inddrager samfundet som en væsentlig faktor og medbestemmende for et individs identitet (Jenkins 2009: 14). Hertil ser vi på den samfundets historiske udvikling, og den betydning udviklingen har haft for identitetsbegrebet. Vi inddrager også Anthony Giddens og hans teori om strukturdualitet til at beskrive det moderne samfunds struktur-aktør forhold (Andersen & Kaspersen 2013: 469). Slutteligt inddrages Ervin Goffman og hans teori om, 8

16 hvordan et individs identitet kommer til udtryk i hverdagssituationer (Kolstrup 2010: ). Vores afsnit om online identitetsdannelse tager afsæt i en videnskabelig artikel, som omhandler perspektiver på online identitet i blogging communities (Kim 2011: 1760). Der er endnu ikke forsket meget i online identitetsdannelse, og derfor har vi med udgangspunkt i ovenstående artikels definition af online identitet suppleret med kombineret teori om kommunikation, medier og offline identitet. 4.2 Metode Ifølge Ib Andersen er det vigtigt, man gør sig det klart, hvilke analyse- og tolkningsteknikker man vil benytte sig af, førend man påbegynder sin empiriindsamling (Andersen 2013: 99). I vores analyse har vi arbejdet med sekundær procesdata i form af opslag på Instagram. Procesdata kendetegnes som allerede eksisterende datamateriale, der produceres i tilknytning til løbende aktiviteter i samfundet (Op. cit.: 144). Da opslagene er brugerskabt indhold i form af billeder og tekst, er der tale om kvalitativ data (Ibid.). Eftersom vi vil kortlægge brugstyper med udgangspunkt i analyser af enkeltindividers opslag, er vores undersøgelsesenhed det enkelte individs opslag og ikke hverken grupper, en proces eller samfundet som helhed (Op. cit.: 101). Når man arbejder med kvalitativ data, skal man være sig bevidst, at denne type data kræver et mere omfattende arbejde end kvantitativ data. Kvalitativ data er derfor mere tidskrævende, hvorfor en meget stor mængde data vil være for omfattende i forhold til omfanget af vores projekt (Mason 2010). Ifølge Mason skal man sikre sig, at man har en tilpas stor mængde data til, at alle væsentligheder bliver afdækket, således man kan være sikker på at have det fulde billede af det, man analyserer. Et tegn på at man har nået et tilstrækkeligt datamateriale er, når analyserne begynder at gentage sig selv (Ibid.). Vi har ikke mulighed for at undersøge samtlige brugere på Instagram og foretager derfor en delundersøgelse, hvor vi har udvalgt de brugeropslag, vi vil analysere med udgangspunkt i, at alle opslagene er tilknyttet samme hashtag #kødbyen (Andersen 2013: 102). Ud fra hashtagget #kødbyen har vi lavet en tilfældig udvælgelse af opslagene (Op. cit.: 103). Dette har vi gjort via hjemmesiden hvor det er muligt at samle alle opslag, der er tilknyttet samme hashtag. Herefter har 9

17 vi så tilfældigt udvalgt 12 opslag ved at nummerere de 100 seneste opslag og så lade computeren udvælge 12 tilfældige (Ibid.). Dette har vi gjort på hjemmesiden hvor vi først har nummereret opslagene fra 1 til 100 for derefter at lade hjemmesidens automatiske nummergenerator vælge 12 numre ud. Ud af de 12 opslag er 4 med i vores opgave, mens de 8 resterende er vedlagt som bilag. De 4 opslag i opgaven er udvalgt som eksempler, da de på såvel billede- som på tekstsiden differentierer sig meget fra hinanden, og derfor viser 4 forskellige typer opslag. Eftersom det ikke er lykkedes os, at finde et allerede konstrueret analyseapparat, der opfyldte vores krav til analyse af opslag på Instagram, har vi sammensat vores eget analyseapparat. Da Instagram er et socialt medie, der indeholder både billeder og tekst, har vi til analysen konstrueret et analyseapparat, der tillader os at analysere såvel tekst som billede samt relationerne disse imellem, hvilke diskurser et opslag indeholder, og hvordan samfundet afspejler sig heri. Vores analyseapparat er bygget op efter Norman Faircloughs model for analyse af den diskursive praksis (Werther 1997: 212), herunder analyse af analyseobjektet, som omfatter vores billedanalyse, tekstanalyse samt billed- og tekstrelationen, den diskursive praksis og den sociale praksis. En uddybning af dette samt en mere detaljeret gennemgang af modellens konstruktion beskrives i afsnittet herunder. 4.3 Konstruktion af analyseapparat Vi vil i det følgende afsnit introducere vores analyseapparat. Først skitserer vi strukturen for apparatet, som dernæst uddybes med teori i de efterfølgende underafsnit. Vi indleder vores analyse med det, som vi har valgt at kalde kommunikationssituation. Her identificerer vi kommunikationselementerne i opslaget, herunder afsender, Instagramnavn, antal likes, hashtags og kommentarer samt andre taggede Instagrambrugere. Selve analyseapparat er som nævnt bygget op med udgangspunkt i Faircloughs kritiske diskursanalyse, der arbejder ud fra den teori, at der er tæt sammenhæng mellem brugen af sprog og samfundsmæssige strukturer, og at de påvirker hinanden gensidigt (Op. cit.: 211). Det betyder, at vi arbejder ud fra grundtanken om, at 10

18 samfundsmæssige og kulturelle forhold er bestemmende for vores måde at tale og skrive på. Samtidig skaber og forandrer sproget samfundet og kulturen ved måden disse italesættes på (Op. cit.: 212). Fairclough inddeler analysen i tre niveauer: 1) analyse af analyseobjektet, 2) analyse af den diskursive praksis og 3) analyse af den sociale praksis (Ibid.). Første fokus vil derfor være en analyse af analyseobjektet, hvor analyseobjektet i vores opgave er de udvalgte Instagramopslag. Denne analyse tager udgangspunkt i en semiotisk analyse af såvel billede som tekst. Semiotik er en humanistisk videnskab, som er læren om tegn og tegnsystemer i den sociokulturelle kontekst (Lindberg 2009: 46). Ordet tegn defineres som noget, der står for noget andet (Ibid.). Mennesker skaber betydning gennem forskellige former for tegn i omgivelserne, eksempelvis gennem sprog og påklædning. I vores analyse vil vi med udgangspunkt i henholdsvis Umberto Eco på billedplan og Roland Barthes på tekstplan analysere tegn på opslagene. Efter at have analyseret på både billede- og tekstplan, sammenholder vi disse for at undersøge relationen. Dernæst går vi videre med analysens niveau to; den diskursive praksis, hvor vi ser på opslagets udsagnskraft, kohærens og intertekstualitet (Werther 1997: 223). Slutteligt vil vi i det tredje niveau i analysen, den sociale praksis, se på den samfundsmæssige kontekst, der omgiver teksten (Op. cit: 212). Da indholdet i opslagene varierer fra afsender til afsender, er vi bevidste om, at analyseapparatet ikke nødvendigvis vil identificerer det samme indhold på alle opslagene. Desuden udspringer vores teorier fra reklame-, film- og billedverdenen, og da vi bruger teorien på et brugerdrevent onlinemedie, vil der derfor også være elementer, som vi ikke er relevante for hvert opslag. Derfor nævner og analyserer vi kun de elementer, som vi med vores udvalgte teori kan finde i hvert opslag. Vi vil nu i de følgende underafsnit introducere de teorier, vi har benyttet til konstruktionen. 11

19 4.3.1 Billedanalyse Vores billedanalyse tager udgangspunkt i teorien af Umberto Eco, som opstiller fem visuelle kodningsniveauer; den ikoniske, den ikonografiske, den tropologiske, den topiske og den entymemiske relation (Eco 1971: 258). Den ikoniske relation omhandler, hvorledes betydningsrelationen i billedet etableres. Det vil altså sige, at det beskrives, hvad der ses på billedet (Op. cit.: 259). Den ikonografiske relation er de konventioner for, hvordan man afkoder de visuelle figurer i billedet, altså den videre tolkning af hvad der ses på billedet (Ibid.). Den tropologiske relation er de visuelle troper såsom metaforer og metonymi (Ibid.). Dernæst er det den tropologiske relationer, der lægger vægt på at undersøge hvilke retoriske virkemidler, der bliver gjort brug af. Og den sidste relation er den entymemiske relation, som samler alle betydningsdelene fra Eco s niveauer og kæder dem sammen til selve budskabet (Ibid.). I vores analyse vil vi kun gøre brug af den ikoniske og ikonografiske relation, eftersom det ikke er lykkedes os at identificere hverken troper eller argumentation i vores billedanalyser. Billedanalysen tager derfor først og fremmest udgangspunkt i en umiddelbar beskrivelse; den ikoniske relation. Her identificeres, hvad vi umiddelbart ser og genkender på billedopslaget. Dette svarer til, hvad Roland Barthes definerer som det denotative niveau, som er billedets bogstavelige niveau (Fausing 1980: 44). Ifølge Barthes kan der ikke forekomme koder på det denotative niveau, hvilket adskiller ham fra Eco. Hvor Barthes kun vil tænke ølglas om et billede af et sådant, vil Eco tænke frisk kold øl (Op. cit.: 259). Det er altså for Eco muligt at blive emotionelt stimuleret på det ikoniske kodningsniveau. Efter en denotativ beskrivelse analyserer vi billedbeskæringen, som er den afstand, tilskueren har til selve motivet (Katz & Poulsen 1997: 13). Afstanden defineres ud fra modtagerens synspunkt, og der skelnes mellem seks beskæringer, hvor der tages udgangspunkt i den menneskelige krop som måleenhed (Ibid.). De seks mulige beskæringer er som følgende; supertotal, total, halvtotal, nær, halvnær og ultranær. 12

20 Gennem billedbeskæring kan afsender præge, hvilken effekt billede skal have (Op. cit.: 13 14). Dernæst kigger vi på billedets perspektiv. Vertikalt er der tre perspektiver, der har betydning for, hvordan modtageren oplever billedet (Op. cit.: 15). Et billede kan enten være taget i normalperspektiv, frøperspektiv eller fugleperspektiv. Et billede taget i normalperspektiv giver en neutral vinkel, hvorimod et billede taget i frøperspektiv kan skabe indtryk af magt og styrke i billedet (Ibid.). Et fugleperspektiv kan symbolisere svaghed og underlegenhed i et billede, men anvendes også til give et bedre billede af helheden (Op. cit. : 15 16). Efter at have beskæftiget os med billedets perspektiv, arbejder vi videre med billedets komposition (Op. cit.: 18). Vi finder billedkompositionen relevant, eftersom den kan give modtageren nogle medbetydninger, et slags psykologisk indhold, som modtageren helt ubevidst tilegner sig (Op. cit.: 17). Under billedkomposition kigger vi i første omgang på billedets for-, mellem- og baggrund. Dernæst kigger vi efter det gyldne snit, der identificeres ved at tegne to lodrette og to vandrette linjer, således at selve billedet bliver opdelt i 9 felter. Linjernes fire skæringspunkter er billedets centrale punkter; det gyldne snit (Op. cit.: 16). I det gyldne snit er modtagerne blevet vænnet til at modtage de vigtigste oplysninger fra et billede. Afslutningsvis på det ikoniske niveau kigger vi på billedets linjer, og her kan der være tale om vandrette, lodrette og diagonale linjer (Op. cit.: 17). Efter at have arbejdet på det ikoniske kodningsniveau, går vi videre til den ikonografiske relation. Her afkoder vi billedet og finder dets konventionelle betydning. Den ikonografiske relation svarer til begrebet konnotation hos Barthes (Fausing 1980: 44). Konnotation er billedets betydning ud over den grundbetydning, som vi så på det ikoniske niveau. Det er billedets symbolske betydning. Konnotationer opstår, når modtager drager erfaringer og minder fra sit eget liv med ind i tolkningen af billedet (Ibid.). Her skal vi som forskere være opmærksomme på, at vores erfaringer kommer til at have indflydelse på og præge vores resultater. 13

21 4.3.2 Tekstanalyse Tekstanalysen er opdelt i ordplan og sætningsplan, som vi nu i det følgende afsnit vil gennemgå Ordplan Ifølge Fairclough er en af de første ting, man bør se efter, når man analyserer en tekst forfatterens ordvalg. Indledningsvis ser vi efter ord, der på den ene eller anden måde er farvede rent ideologisk, og derved bærer en ideologisk mening med sig (Fairclough 1989: 96). På den måde kan ord sommetider afspejle tekstens- og dermed afsenderens ideologi, hvilket kan være med til at danne baggrund for eksempelvis en senere diskursanalyse (Op. cit.: 94). Ved analysen af afsenders ordvalg er det ligeledes væsentligt at se på ord, der bærer en merbetydning, hvorfor vi ser på denotationer og konnotationer (Gripsrud 2010: 126). Det kan tilføjes, at tegns indhold er omskifteligt i tid og rum, og at samme udtryk derfor kan betyde forskellige ting for forskellige mennesker på forskellige tidspunkter (Ibid.). Tegn, der engang havde positive konnotationer, kan i dag have negative konnotationer, og tegn kan have forskellige konnotationer i forskellige sociale grupper (Op. cit.: 127). Konnotationer får nemlig mening gennem kulturelt etablerede, kodificerede forståelsesfællesskaber og ikke hos individet personligt. Igen skal vi som forskere være opmærksomme på, at vores erfaringer influerer vores resultater. Som del af vores stilistiske analyse har vi valgt at medtage troper. Finn J. Gall betegner troper som billedligt sprog:.. der siges noget, ved at sige noget andet, og det er op til modtageren at afkode, hvad der ligger bag det udtrykte (Gall 1999: 68). Troper identificeres på ordniveau og udgør et kontinuum, der indeholder den direkte sammenligning, metaforer og metonymi, men også mere vage paralleliseringer fra realplan til billedplan som eksempelvis symboler (Op. cit.: 68-69). Troper nævnes ofte i forbindelse med figurer (Op. cit.: 67), men da vi arbejder med ord- og sætningsplan som adskilte begreber, kommer vi derfor først ind på figurer senere. Ifølge Ulla Albeck anvendes såvel troper som figurer i alle slags tekster, og de bruges til at forstærke eller forskønne budskabet i teksten, hvorfor vi, hvis vi kan identificere dem, kan bruge dem til at afkode afsenders budskab (Albeck 1996: 114). Ikke alle 14

22 slags troper har dog ved analyserne vist sig at være relevante for vores analyseapparat, hvorfor kun metaforen og metonymien indgår i analysen. Forskellen på metafor og metonymi består i, at metaforer erstatter realleddet med et billedled i form af en lighed, mens metonymien gør det i form af en nærhed (Gall 1999: 72). Gall definerer metaforen som en substitution der på basis af en semantisk ækvivalens (lighed) erstatter et element med et andet (Op. cit.: 76). Metaforen afdækker dermed nye aspekter af velkendte fænomener ved at se dem i et nyt lys, eller afdække det ukendte ved at holde det op mod det kendte, som når eksempelvis Goffman bruger dramaturgien til at forklare hans teorier om samhandlinger og identitet (Op. cit.: 76 og 79). Ifølge Gall betyder metonymi navneombytning, og han giver et eksempel for en metonymi med Universiteterne strejker (Op. cit.: 72). Her er billedledet mentalt forbundet med det realelement, det fører tilbage til, og vi forbinder og erstatter derfor tankemæssigt universiteterne med dét, der i virkeligheden menes, nemlig at det er de ansatte, som strejker (Op. cit.: 73). Vi vil i analysen også lede efter de græske begreber litot og hyperbel. Litot er den græske betegnelse for underdrivelse, hyperbel for overdrivelse (Op. cit.: 89). Det jyske udtryk Det ikk så ringe endda er et typisk eksempel på litot, mens HC Andersens hund fra Fyrtøjet med Øjne så store som tekopper er et eksempel på hyperbel (Op. cit.: 91). De bruges ofte i forsøget på at give teksten humor, men støder derfor også tit på en grænse for saglighed, og kan, hvis de ikke anvendes varsomt, få afsenderen til at virke useriøs eller usaglig (Op. cit.: 90). Vi har det med i analysen for at vurdere afsenders ideologi Sætningsplan Først er det væsentlig at se på, hvad der foregår i sætningen, og hvordan ansvaret fordeles. Derfor starter vi med at se på tekstens agens (Werther 1997: 218). En teksts agens er udtryk for, hvad der sker i teksten, hvem de involverede parter er, og hvem der tilskrives ansvaret (Fairclough 1989: 100). En sætning består typisk af en agent (nogen), en proces (gør noget) og et medium (ved et eller andet) (Op. cit.: 101). 15

23 Såvel agenten som mediet kan være levende ting, eksempelvis individer, men dette er ikke afgørende for sætningen, og i og for sig kan begge være livløse (Ibid.). Afhængigt af hvorvidt og hvordan man formulerer agensen i en sætning, kan sætningsagensen afspejle afsenders ideologi (Op. cit.: 102). Man skal være opmærksom på, at der kan forekomme en ideologisk motiveret tilsløring af agensen (Op. cit.: 103). For at finde frem til sætningens agens, analyseres sætningen grammatisk. Fairclough skelner mellem tre typer agens: Den første kalder han Action, der er kendetegnet ved et substantiv (S), et verbum (V) og et objekt (O) (Op. cit.: 101). I sætningen er to deltagere til stede; en agent og en patient, hvor agenten på en eller anden måde gør noget ved patienten. Det er skifteligt, hvorvidt agenten og patienten er livløse (Op. cit.: 102). Det næste kalder han Event, og kendetegnes grammatisk ved et subjekt og et verbum. På den måde involveres kun én deltager, levende eller livløs (Ibid.). Den sidste kalder han en Attribution, som forekommer grammatisk ved et subjekt, et verbum og et adverbialled. En attribution involverer også kun en deltager, og efter verbet beskrives en slags egenskab hos subjektet (Ibid.). Vi bruger følgende grammatiske betegnelser i vores analyse: Subjekt: S, Verbum: V, Objekt: O, Adverbialled: A, Hensynsled: H, Prædikativ omsagnsled: P. Som tidligere nævnt medtager vi figurer til analysen på sætningsplan. Gall definerer figurer som: en bestemt form for billedsprog der på ordstillings- eller på sætningsniveau kombinerer nogle elementer, således at der lægges op til at modtagerne fornemmer en ekstrabetydning i sammen- eller modstillingen af elementerne (Gall 1999: 92). Figurer har altså flere ligheder med troper, men opererer med flere ord, og anvendes derfor i vores sætningsanalyse. Gall skelner mellem henholdsvis gentagelsesfigurer og modsætningsfigurer på den ene side og dramatiske figurer på den anden side (Ibid.). Da Instagram er et socialt netværk med meget få og ofte usammenhængende sætninger, har vi udelukkende fundet eksempler på den dramatiske figur ironi. Gall formulerer, at mens metaforen giver teksten et overskud af mening, giver ironien teksten et meningsunderskud: Der siges mindre end der menes, idet der siges noget andet eller det modsatte af hvad der menes (Op. cit.: 106). Han opstiller, hvilke virkninger og konsekvenser ironi kan have på teksten: 16

24 Ironien har en brod der kan være kærlig, kritisk eller frydefuld. Den kan ligesom humor generelt bruges som våben til at afsløre illusioner hos modtageren eller ofret. Den provokerer med risiko for selv at blive latterlig. Den er kortfattet og principielt bedrevidende. Den er tit moraliserende (Ibid.). Ironi skal altså strøs med varsom hånd, og den udfordrer og kræver af sin læser, at læseren forstår tekstens ironiske vinkel, da den ikke kan læses bogstaveligt (Ibid.). Vi har figuren med i analysen, da den ifølge Gall kan bruges til at tydeliggøre afsenderens følelser eller holdninger (Op. cit.: 103) Billed- og tekstrelation Efter at have analyseret på både billede- og tekstplan, vil vi nu koncentrere os om relationen mellem disse. Her tager vi udgangspunkt i teorien af Roland Barthes. Barthes peger på, at teksten kan have to centrale funktioner i forhold til selve billedet, hvilke han benævner forankring og afløsning (Fausing 1980: 48). Hvis teksten forankrer billedet, identificerer teksten billedets elementer og bekræfter for beskueren, hvad det er han eller hun ser. I forankring er det dermed teksten, som er styrende for forståelsen af billedet (Op. cit.: 50). Er teksten derimod afløsende, indgår både tekst og billede på lige fod som komplementære dele af en overordnet fortælling (Ibid.). En væsentlig del af informationen bæres af teksten, men den suppleres af billedet Kritisk diskursanalyse Ifølge Becker Jensen kan man definere en diskurs som et slags fællesskab, der er båret af de samme forestillinger om virkeligheden og som adskiller sig fra andre diskurser (Becker Jensen: 126). Vi vil se på de tre dimensioner, der ifølge Fairclough alle har med rammerne og vilkårene for tekstens tolkning at gøre (Werther 1997: 223). Den første dimension kaldes tekstens udsagnskraft. Her behandles, hvad teksten gør, lingvistisk også kaldet tekstens talehandling. Til at belyse begrebet talehandlinger bruger vi Hans Arndt. Ifølge Arndt kan talehandlingen groft inddeles i tre kategorier, hvor han skelner mellem den informative, den regulative og den ekspressive talehandling (Arndt 2009: 205). 17

25 Med den informative talehandling giver vi gennem sproget oplysninger om verden, oplysninger, der kan være såvel sande som falske (Ibid.). Med den regulative talehandling udtrykker vi en mening om, hvordan vi synes verden skal være (Ibid.). Det kan vi bl.a. gøre ved at tale om vores hensigter, og altså om hvordan vi håber, verden vil udvikle sig (Ibid.). De regulative talehandlinger kan hverken være sande eller falske, da de tager udgangspunkt i subjektive hensigter hos afsender (Ibid.). Den ekspressive talehandling er udtryk for, når vi udtaler os om vores egen subjektive vurdering om noget (Ibid.). Den kan sammenlignes med den informative talehandling, eftersom den kan oplyse om afsenders subjektive vurdering af noget, men ikke om verden (Ibid.). Heller ikke her kan man tale om sande eller falske udmeldinger, men man kan ligesom ved den regulative talehandling godt være enig eller uenig med afsender (Ibid.). Den anden dimension definerer Fairclough som tekstens kohærens. Her tolkes teksten gennem reference til konteksten (Werther 1997: 224). Vi bruger det i vores analyse til at vurdere, hvorvidt opslaget kan forstås udelukkende ud fra den givne information, eller om man skal være en del af afsenders forståelsesfællesskab for at afkode budskabet. Den tredje dimension kaldes tekstens intertekstualitet. Dette er et udtryk for, at tekster er heterogene størrelser, som kan sammensættes på forskellige måder og også af andre tekster, genrer og diskurser (Op. cit.: 226). Vi har valgt at bruge begrebet på den måde, at vi ser efter, hvorvidt der eksisterer nogle leksikalske kæder på såvel ordsom på billedplan og i så fald, hvad disse kæder siger om opslagets diskurs Den sociale praksis Slutteligt i analysen kommer vi ind på den sociale praksis, der er et udtryk for, hvordan samfundet påvirker opslagets diskursive praksis (Op. cit.: 212). På samfundsplan betegner Giddens social praksis som det medierende begreb mellem individernes handlinger og den samfundsmæssige struktur (Andersen & Kaspersen 2013: 456). Giddens definerer social praksis som de strukturer, der determinerer individets handlinger, men mener samtidig, at individet skaber strukturer igennem de selvsamme handlinger (Ibid.). Han giver et eksempel på, at man ved at tage bussen 18

26 såvel producerer som reproducerer strukturer. Man følger de samfundsbestemte rammer for buskørsel; billetkøb, afgangstidspunkter og opførsel i bussen, men samtidig påvirker man også strukturerne ved selv at vælge at stige på i bussen (Ibid.) Vi ser i vores analyse på, hvorvidt de ord, udtryk, handlinger og diskurser, vi finder i vores analyse, har rod i det omkringliggende samfund, eksempelvis om det afspejler nutidige samfundstrends eller gamle traditioner. 5. Kommunikationsteori (Anne Sofie) Dette afsnit vil introducere teorier om kommunikation, som skal give grundlæggende forståelse for, hvad kommunikation er samt udviklingen i forholdet mellem afsender og modtager. 5.1 Kommunikationsforståelse Ordet kommunikation kommer af de latinske udtryk communicatioe, der betyder forbindelse og udveksling, og communis, der betyder fælles. Når vi kommunikerer med hinanden, udveksler og gør vi noget i fællesskab (Frandsen 2002: 61). I tidernes løb er der blevet givet mange definitioner af begrebet kommunikation, hvor hver definition hver især fremhæver et bestemt aspekt af selve kommunikationsprocessen som det mest væsentlige. De fleste af definitionerne kan dog mere eller mindre samles under to store paradigmer inden for det 20. århundredes kommunikationsforskning, nemlig transmissionsparadigme og interaktionsparadigme (Op. cit.: 62). 5.2 Transmissionsparadigme Historisk set er transmissionsparadigmet det ældste af de to paradigmer, og det repræsenterer derfor også de tidligste studier af kommunikation, som foregik i starten af det 20. århundrede (Op. cit.: 63). Som navnet indikerer, opfattes kommunikation inden for transmissionsparadigmet som en overførsel af et budskab fra en afsender til en modtager (Op. cit: 62). Kommunikationsprocessen er afsenderorienteret, hvor initiativet udspringer fra afsenderen, som sætter gang i en lineær og målrettet proces (Lindberg 2009: 35). Kommunikation opfattes som et værktøj til overførsel af informationer fra én bevidsthed til en anden med henblik på at give information, at skabe forståelse mellem afsender og modtager og/eller at påvirke modtageren til gøre noget bestemt (Frandsen 2002: 62). 19

27 5.2.1 Lasswells kommunikationsmodel I artiklen The Structure and Function of Communication in Society fra 1948 opstiller amerikanske Harold D. Laswell en af de første kommunikationsmodeller. Modellen er udformet som et spørgsmål, der kan inddeles i 5 underspørgsmål. Spørgsmålet lyder: Who says what in which channel to whom with what effect?. Ved at besvare disse spørgsmål kan man undersøge de basale elementer i enhver kommunikationsproces. Modellen er siden hen blevet videreudviklet til en kommunikationsproces opdelt i en række sekvenser, der følger lineært efter hinanden i en vandret bevægelse fra venstre mod højre (Lindberg 2009: 36). Som pilene indikerer, er der her tale om énvejskommunikation, hvor der ikke foreligger nogen mulighed for feedback. Figur 1: Laswells kommunikationsmodel (Lindberg 2009: 36) I denne kommunikationsproces er det afsender, der opfattes som den aktive part af kommunikationen. Selve budskabet vil stå uforandret gennem hele processen, eftersom modtager opfattes som passiv, og derfor ikke har mulighed for at give feedback (Ibid.). Laswells kommunikationsmodel og andre lineære kommunikationsmodeller er gang på gang blevet kritiseret for at opfatte modtager som en passiv del af processen og for ikke at inddrage konteksten (Kolstrup 2009: 253). Ikke desto mindre bliver de ældre kommunikationsmodeller stadig anvendt, idet at de stemmer godt overens med menneskers spontane forståelse af, hvordan en kommunikationsproces foregår set fra afsenderens blik (Frandsen 2002: 63). 20

28 5.3 Interaktionsparadigme Modsat transmissionsparadigmet er interaktionsparadigmet en dynamisk og strategisk tovejsproces, hvor både afsender og modtager er aktive parter i alle led af kommunikationsprocessen (Op.cit.: 64). Det er dog stadig afsender, som står for initiativet for kommunikationen, men både afsender og modtager er altså begge med til at skabe mening og fortolke budskabet. Kommunikation opfattes derfor som interaktion gennem budskaber og består derfor ikke blot af én handling, men nu af to handlinger, nemlig at afsende og at modtage (Ibid.) Schramms kommunikationsmodeller Kommunikationsforsker Wilbur Schramm introducerede i 1954 tre nye kommunikationsmodeller, der byggede videre på tidligere lineære kommunikationsmodeller (Frandsen 2002: 74). Med de tre modeller brød Schramm med transmissionsparadigmet og var dermed med til at opstille en af de første modeller inden for det nye interaktionsparadigme (Op. cit.: 75). Figur 2: Schramms tre kommunikationsmodeller (Kolstrup 2009: 253) Den første model forstår kommunikation som en lineær proces, hvor afsender indkoder budskabet og modtageren afkoder budskabet. I den næste model bliver kontekstbegrebet inddraget, nemlig field of experience. Dette felt forstås som de 21

29 erfaringer, som afsender og modtager hver især har, og som dermed påvirker deres forståelse og fortolkning af kommunikationen (Ibid.). I den sidste model bliver kommunikationens interaktive og dynamiske natur fremhævet i form af en cirkel. Der er nu ikke længere tale om envejskommunikation, men i stedet om tovejskommunikation, hvor budskabet konstant er til forandring. Det er specielt de sidste to modeller, der overskrider den lineære tankegang, da de indfører en psykologisk kontekst for både afsender og modtager, og kommunikationsprocessen opfattes altså som en cirkulær proces. Kommunikationsforskningen har gennemgået en udvikling, hvor man er gået fra at have fokus på afsender til i stedet at have fokus på modtager og modtagers muligheder (Op. cit.: 68). Både transmissions- og interaktionsparadigmet har deres ståsted i de gamle medier, såsom TV og radio og kan derfor være vanskelige at bruge direkte på det moderne mediebillede, som vi ser i dagens Danmark. Dog giver skellet mellem de to paradigmer en forståelse for forholdet mellem afsender og modtager og dets udvikling fra envejs- til tovejskommunikation. De digitale mediers fremkomst gør det potentielt muligt for alle at være både modtagere og afsendere (Ebbesen & Haug 2009: 11), og vi vil i det følgende afsnit inddrage teorien om autokommunikation, hvor afsender selv bliver modtager for sit eget budskab. 5.4 Autokommunikation I 1970 erne udviklede den russiske semiotiker og lingvist Yuri M. Lotman en model for autokommunikation som bidrag til kommunikationsforskningen (Christensen 1994: 172). Autokommunikation er kommunikation om afsender og til afsender selv (Christensen 2004: 14). Modellen bryder med de traditionelle kommunikationsforståelser, som vi tidligere har gennemgået, nemlig transmissions- og interaktionsparadigmet (Christensen 1994: 173). I de traditionelle kommunikationsforståelser så man den eksterne modtager som værende den eneste modtager. Lotman udvider denne forståelse med sin model og hævder, at enhver kommunikationssituation rummer et element af autokommunikation (Christensen 2004: 15). 22

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN...

Kapitel 1... 3 FORMÅL... 3. Kapitel 2... 6. Kapitel 3... 9 INDHOLD... 9. Kapitel 4... 13 UNDERVISNINGSFORMER... 13. Kapitel 5... 14 EKSAMEN... STUDIEORDNING STUDIEORDNING PR. 1. SEPTEMBER 2009 FOR BACHELORUDDANNELSEN I MARKETING AND MANAGEMENT COMMUNICATION (BAMMC) VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET Denne studieordning er udarbejdet i henhold

Læs mere

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11

Indhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11 Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur

Læs mere

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage

Assonans: Anvendelse af samme ordlyd i vokaler i ord, der følger hinanden. Eksempel: vi skal tage i haven i disse dage SPROGLIG ANALYSE Semantiske felter Når man kommer midt ind i en samtale imellem to mennesker, skal man typisk lige orientere sig i, hvad der bliver talt om. Man forsøger at finde sammenhænge imellem de

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Kommunikationsmodellen

Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen Kommunikationsmodellen Ingen kommunikation uden en afsender, et budskab og en modtager. I dette kapitel beskrives forskellige kommunikationsmodeller samt hvor, hvordan og hvorfor

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet

Kommunikation. af Finn Frandsen. Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet af Finn Frandsen Medie- og kommunikationsteorier historie og aktualitet Udgangspunktet for dette bind er dobbelt, nemlig for det første den banale konstatering, at kommunikationsforskningen har været genstand

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an?

METODER I FAGENE. - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? METODER I FAGENE Hvad er en metode? - Den fremgangsmåde der bruges i fagene hvordan man griber tingene an? - Hvordan man går frem i arbejdet med sin genstand (historisk situation, roman, osv.) Hvad er

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy

Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur. media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef, Brandts Det nye BRANDTS - et kunstmuseum der arbejder med visuel kultur media literacy visual literacy Leslie Ann Schmidt Formidlings- og publikumschef,

Læs mere

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166

Søren Gyring-Nielsen - 200672-2833 Videnskabsteori og metode - 4. semester synopse Aflevering 6. Maj 2010 Antal ord: 1166 Med udgangspunkt i min projektsemesteropgave, vil jeg i denne synopse forsøge at redegøre og reflektere for nogle af de videnskabsteoretiske valg og metoder jeg har foretaget i forbindelse med projektopgaven

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Digitale medier i dansk

Digitale medier i dansk Digitale medier i dansk Hvorfor og hvordan? DPU, AU 11.01.13 Sune Weile, Sct. Knuds Gymnasium suneweile.wordpress.com Digital dannelse Hvordan underviser vi digitalt indfødte i anvendelsen af digitale

Læs mere

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner?

Spændingsfeltet mellem online og offline interaktioner Hvad betyder forholdet ml. online og offline for sociale interaktioner? Analyseapparat Spændingsfeltetmellemonline ogofflineinteraktioner Hvadbetyderforholdetml.onlineog offlineforsocialeinteraktioner? I teksten Medium Theory (Meyrowitz 1994) fremlægger Meyrowitz en historisk

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011

Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 Historie B - hf-enkeltfag, april 2011 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag. Fagets kerne er menneskers

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014.

Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Rettelsesblad til PBA-studieordning 2011 i erhvervssprog og it-baseret markedskommunikation Slagelse: Gælder for studerende indskrevet i 2014. Ændringerne er understreget og markeret med rødt. Eksamensbestemmelserne

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem.

I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Litterær artikel I den litterære artikel skal du analysere og fortolke en (eller flere) skønlitterære tekster samt perspektivere den/dem. Din litterære artikel skal bestå af tre dele: 1. Indledning 2.

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster.

Dansk A (stx) Litterær artikel Skriveportal. Litterær artikel. I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Hvad er en litterær artikel? Litterær artikel I en litterær artikel skal du analysere og fortolke én eller flere fiktive tekster. Du skal formidle din forståelse af teksten. Dvs., at du påstår noget om,

Læs mere

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN

CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN CATE BANG FLØE ANNIE FEDDERSEN EMIL MØLLER PEDERSEN HVAD: What we talk about when we talk about context HVEM: Paul Dourish, Antropolog og professor i Informatik og Computer Science HVOR: Pers Ubiquit

Læs mere

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014

Metode- og videnskabsteori. Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 Metode- og videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge 13. November 2014 1 Hvem er Erik? Erik Staunstrup 2 Program 16.15 (18.30) Erkendelsesteori 16.45 (19.00) Komplementaritet 17.00 (19.15) Videnskabsteori

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel.

Billedet. Man kan overveje, om der er tale om objektivt eller subjektivt kamera og dermed en auktoral fortæller eller en af aktørernes synsvinkel. Film Ved arbejde med film kan man skelne mellem de rent filmtekniske virkemidler og de fortælletekniske virkemidler. Tilsammen udgør de den helhed, der gør, at vi opfatter budskabet, reagerer på og forfølger

Læs mere

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz

Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz 1/5 Reklamer Af Kasper Kjeldgaard Stoltz Niveau 5. - 6.klasse Varighed 14-16 lektioner Faglige mål Målet med forløbet er at øge elevernes kritiske læsekompetencer omkring fiktive tekster, her i form af

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet.

2015/16. Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Undervisningsplan for engelsk i 9.a 2015/16 Formålet med undervisningen er, at forberede eleverne på den senere anvendelse af engelsk i uddannelsessystemet. Målet med undervisningen er, at eleverne skal

Læs mere

Tegn på læring til de 4 læringsmål

Tegn på læring til de 4 læringsmål Plot 6, kapitel 1 At spejle sig Side 10-55 Oplevelse og indlevelse fase 1 Eleven kan læse med fordobling at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan udtrykke en æstetisk s stemning måder at udtrykke

Læs mere

Titel: Hungry - Fedtbjerget

Titel: Hungry - Fedtbjerget Titel: Hungry - Fedtbjerget Tema: fedme, kærlighed, relationer Fag: Engelsk Målgruppe: 8.-10.kl. Data om læremidlet: Tv-udsendelse: TV0000006275 25 min. DR Undervisning 29-01-2001 Denne pædagogiske vejledning

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

SOCIALE MEDIER PR Q3 2015

SOCIALE MEDIER PR Q3 2015 SOCIALE MEDIER PR Q3 2015 VG poster 3-4 gange ugentligt på følgende sociale medier, i prioriteret rækkefølge: Facebook (27.511 følgere), Instagram (6.619 følgere), Twitter (4.826 følgere), LinkedIn (525

Læs mere

Vildledning er mere end bare er løgn

Vildledning er mere end bare er løgn Vildledning er mere end bare er løgn Fake News, alternative fakta, det postfaktuelle samfund. Vildledning, snyd og bedrag fylder mere og mere i nyhedsbilledet. Både i form af decideret falske nyhedshistorier

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk

Politikugen. Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Politikugen Sikkerhedsbegrebet: Historisk og analytisk Indholdsfortegnelse En (meget) kort historie om begrebet Den Kolde Krig Sikkerhedsbegrebet i strategiske studier Sikkerhedsbegrebet i fredsforskning

Læs mere

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG

VIA UNIVERSITY COLLEGE. Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG VIA UNIVERSITY COLLEGE Pædagoguddannelsen Jydsk Pædagoguddannelsen Randers LINJEFAGSVALG Indledning Formålet med denne folder er at skitsere liniefagene i pædagoguddannelsen, så du kan danne dig et overblik

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen)

STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI. Introduktion til konceptet 1. At være et menneske er at have en historie at fortælle. Isak Dinesen (Karen blixen) STORYTELLING EN BRANDSTRATEGI Introduktion til konceptet 1 At være et menneske er at have en historie at fortælle Isak Dinesen (Karen blixen) Den gode historie Den gode historie bevæger os, får os til

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER

KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER KORT OG PRÆCIST OM MEDIER OG KOMMUNIKATION LISBETH KLASTRUP STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NET- VÆRKSMEDIER STRATEGISK KOMMUNIKATION PÅ SOCIALE NETVÆRKSMEDIER Lisbeth Klastrup STRATEGISK KOMMUNIKATION

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE

Indhold: INDHOLDSFORTEGNELSE STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2013 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I INTERNATIONAL VIRKSOMHEDSKOMMUNIKATION I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED AARHUS UNIVERSITET, SCHOOL OF BUSINESS AND SOCIAL

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Analyse af Sloggi - reklame

Analyse af Sloggi - reklame Analyse af Sloggi - reklame Genre: Genren er sagprosa. Det er en masseproduceret reklame, som kommer ud til mange mennesker. Medium: Reklamen er trykt i ugebladet Femina nr. 40 fra 1999. Afsenderen: Afsenderen

Læs mere

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger

Grundforløb 2 rettet mod PAU Tema 3: IT, pædagogik og samfund Vejledende varighed: 4 uger Målene for det uddannelsesspecifikke fag er delt op på følgende måde: Vidensmål: Eleven skal have grundlæggende viden på følgende udvalgte områder Færdighedsmål: Eleven skal have færdigheder i at anvende

Læs mere

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune I Rudersdal Kommune prioriterer vi den gode borgerdialog. For at styrke denne og for at give dialogen en klar retning er der formuleret tre principper for

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Det er MIT bibliotek!

Det er MIT bibliotek! Det er MIT bibliotek! Denne guide er skrevet til dig, som skal køre rollespillet Det er MIT bibliotek! Det er et rollespil, som giver unge i udskolingsklasserne en bedre forståelse for, hvorfor biblioteket

Læs mere

Multimodalitet. Teori og analyse

Multimodalitet. Teori og analyse Multimodalitet Teori og analyse Hvad er multimodalitet og hvad er multimodale tekster? Hvad er multimodalitet/ multimodale tekster? En multimodal tekst er en tekst, der skaber mening gennem en kombination

Læs mere

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference

Konvergens og nye medier. Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 1 Konvergens og nye medier Introduktion af begreber og forståelser med B.K. Walther som primær reference 2 Program 1. Konvergens og refleksivitet Hvad betyder det for identitetsdannelsen? 2. Konvergens

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12.

PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign. Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina. 30. September 2015 Uge 40. Anslag: 12. PORTEFØLJEOPGAVE 1 Brugsdesign Digital Design 1. semester Bui (Kasper), Victor, Amanda og Christina 30. September 2015 Uge 40 Anslag: 12. 860 Indholdsfortegnelse Indledning Analyse af Stiftens skærm Nutids-

Læs mere

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning

På kant med EU. Fred, forsoning og terror - lærervejledning På kant med EU Fred, forsoning og terror - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre

Mundtlighed i Dansk II. Genfortællingen som genre Mundtlighed i Dansk II Genfortællingen som genre Program 1. Opsamling fra sidste gang 2. Genfortællingen genfortalt ved RABO 3. Praktisk øvelse med de forberedte genfortællinger 4. Opsamling og refleksion

Læs mere

Didaktisk design i dansk

Didaktisk design i dansk Didaktisk design i dansk i gang med det digitale Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stip., Kilde: Politiken februar15 om Technucation Agenda

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland

Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland Generelle ideer til Messecenter Vesthimmerland I det følgende har jeg skrevet refleksioner, spørgsmål og tanker vedr. hvilke områder jeg ser i kan forbedre og måske bør se nærmere på. Tankerne er inddelt

Læs mere

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling

KNÆK KODEN. Selvvalgt problemstilling KNÆK KODEN Selvvalgt problemstilling Tidsplan Tidspunkt Aktivitet 9. april Information om intern prøve i Studieområdet Del 1 Lodtrækning om område i klasserne 13. april Valg af opgaveformulering 22. maj

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen

Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Dygtige pædagoger skabes på uddannelsen Anna Spaanheden Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel vil beskæftige

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family.

The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. Formålet med vores hjemmesiden er at gøre billeder og video som vi (Gunnarsson)

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen.

Start med at læse vedhæftede fil (Om lytteniveauerne) og vend så tilbage til processen. At lytte aktivt Tid: 1½ time Deltagere: 4-24 personer Forudsætninger: Overblik over processen, mødeledelsesfærdigheder Praktisk: telefon med stopur, plakat med lytteniveauer, kopi af skema Denne øvelse

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Nyt perspektiv på videnskabsteori

Nyt perspektiv på videnskabsteori Forsiden Nyt perspektiv på videnskabsteori Akademiet for Talentfulde Unge Seminar B 31. Januar 2015 Erik Staunstrup Hvem er Erik? Erik Staunstrup Videnskabsteori Videnskabsteori er en filosofisk disciplin,

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Vadehavsforskning 2015

Vadehavsforskning 2015 Vadehavsforskning 2015 Borgere, brugere og lokal sammenhængskraft i Vadehavsområdet v/ Charlotte Jensen Aarhus Universitet Oplæg 1. Faglig baggrund 2. Forskning i Vadehavsområdet indtil nu (vadehavspolitik)

Læs mere

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål

Bilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger

Læs mere