Titel: HI-FIVE. Tema: Synopsis: Grænseflade-design og lydeffekter. Projektperiode: P4, forårssemesteret Projektgruppe: 08gr433

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel: HI-FIVE. Tema: Synopsis: Grænseflade-design og lydeffekter. Projektperiode: P4, forårssemesteret Projektgruppe: 08gr433"

Transkript

1 HI FI VE Hand I nst rum entfori nnovat i vevi sualexperi ence 08gr433 4.Sem est erm edi al ogi Aal borg Uni versi t et2008

2

3 VR Media Lab - Aalborg Universitet Medialogi Niels Jernes Vej 14 Telefon Fax Titel: HI-FIVE Tema: Grænseflade-design og lydeffekter Synopsis: Projektperiode: P4, forårssemesteret 2008 Projektgruppe: 08gr433 Deltagere: Ulrik Boisen Anders Juul Hansen Lars Knudsen Kenneth Nørbak Søren Larsen Pedersen Vejleder: Flemming Christensen Oplagstal: 7 stk. I dag spilles musikinstrumenter hovedsageligt med hænderne, men eftersom hænderne er et af kroppens vigtigste redskaber, hvorfor så ikke integrere instrumentet ind i hænderne? Og kan man med et handskeinstrument skabe en intuitiv forståelse mellem brugerens bevægelser og lyden? For at svare på denne problemstilling, er der blevet analyseret på tidligere lignende produkter og på musikgenrer. Herigennem er der blevet valgt en passende genre og udviklet en lydsyntese dertil. Handskerne blev designet, hvorefter sensorer, lydsyntese og teknisk implementering blev integreret i handskerne. Den efterfølgende test viste, at instrumentet var intuitivt at spille på mht. til dets bevægelse og den lyd, som bliver produceret deraf. Det blev derudover dokumenteret, at handskerne havde potentiale indenfor den valgte genre og testdeltagerne fandt den interessant, grundet den alternative fremgangsmåde mht. live-performances. Sidetal: 130 Bilagsantal og art: 1 stk. DVD Afsluttet den 29. maj 2008 Rapportens indhold er frit tilgængeligt, men offentliggørelse (med kildeangivelse) må kun ske efter aftale med forfatterne.

4

5 Indhold I Introduktion 1 1 Introduktion Forord Indledning Initierende problem Tilgang til projekt Læsevejledning II Problemanalyse 9 2 Historik Genreændring igennem det 20. århundrede Delkonklusion State of the art Akustiske instrumenter med kontinuerlig variabel pitch Elektroniske instrumenter med kontinuerlig variabel pitch Handsker Genreanalyse Præsentation af genrer Valg af genre Uddybning af ambient Anatomi 34 6 Problemformulering Hypoteser iii

6 INDHOLD 7 Målgruppeanalyse 37 III Iteration Mål for Iteration Navn på instrumentet Analyse Analyse af lyd Valg af lyd Analyse af filtre Valg af filtre Design Lyddesign Fysiske og instrumentale forhold Sensorer Mapping af lydparametre til sensorer Designvalg Valg af sensor til lydparametre Valg af sensorplacering Kredsløbsdesign Implementering Implementering af lyd Kredsløbsimplementering Kodeelementer Test og evaluering Design af test Design af testforløbet Praktisk udførelse af test Resultater Evaluering iv

7 INDHOLD IV Konklusion Diskussion Perspektivering Features Kommende iterationer Konklusion 110 Tabeller 113 Figurer 115 Litteratur 117 V Appendix 123 v

8 Del I Introduktion 1

9 KAPITEL 1 Introduktion 1.1 Forord Dette P4-projekt er udarbejdet af gruppe 08gr433 på Medialogi ved Aalborg Universitet Projektperioden er fra 4. februar 2008 til og med 29. maj Formålet med projektarbejde på Aalborg Universitet er blandt andet at gøre de studerende i stand til at gennemføre en problemorienteret og projektorganiseret læringsform i grupper. Ligeledes skal de studerende kunne vurdere opnåede resultater og lave en samlet konklusion. Vi vil gerne rette en tak til vejleder Flemming Christensen for god vejledning under hele projektforløbet og sekretær Anne-Marie Rasmussen for hjælp med praktiske problemer. Vi vil desuden takke de medstuderende på AAU, som har bidraget med feedback til projektet og hermed også en tak til testdeltagere. 2

10 KAPITEL 1: INTRODUKTION 1.2 Indledning "Recently the importance of new physical devices to play electronic music live is being discovered by many in the field. The industry keeps providing relatively traditional faderboards, button boxes and other technical solutions. However the work of the few in the field that developed personal, sensitive and more musical electronic instruments is getting an increasing professional attention from a new breed of electronic music performers." [Wai08b] - Michel Waisvisz, leder af studio for electro-instrumental music. Efterhånden som elektronisk lyd er begyndt at præge musik mere og mere, får de elektroniske instrumenter selvsagt også gjort deres indtog på kunstnernes live-optrædener. Nogle kunstnere producerer udelukkende deres musik elektronisk og har af den grund kun elektroniske instrumenter på scenen, se eksempelvis figur 1.1 på side 3, som er et billede af Daft Punks seneste live-opsætning. Figur 1.1: Daft Punks live-opsætning. [Noi08] Som det ses på dette billede, er det ikke muligt for publikum at se, hvad der foregår oppe i pyramiden. Selv hvis det var muligt at se, hvad kunstnerne laver, så ville det næppe være særlig nemt at forstå deres indvirken på den resulterende lyd. Dermed er det gruppens erfaring, at der kan opstå en mistro overfor kunstnerne, når man ikke er i stand til at bedømme, hvorvidt det er playback eller ej. Et eksempel på dette er det svenske band, Familjen, hvis hit, "Det snurrar i min skalle", næsten udelukkende er lavet med synthesizer. En live-optagelse fra MTV af nummeret, der er blevet lagt på YouTube [You08], har fået følgende kommentarer med på vejen: "varför stå bakom laptopen o låtsas spela, den sköter ju sig själv. skittöntigt!" 3

11 KAPITEL 1: INTRODUKTION "om inte annat så ser det ju iaf roligare ut ifall man gör nånting eller ska man kanske spela upp en mp3a direkt från en ipod eller nåt?" "Jävla fjant, du tror inte han leker runt lite för att det är playback" "o han som håller på med ljudbordet som försöker göra nån nytta hahaah bara dansar med fingrarna" "its so funny how the poor guy with the technics has to pretend he was doing anything for MTV. Apologetic twiddling, the touching of controls and buttons and cables that are so oviously disconnected... and how he uncomfortable he feels doing so." Holdningerne overfor denne slags instrumenter inspirerede gruppen til at arbejde med alternative elektroniske instrumenter. Der er dog ingen universel opskrift på, hvordan man laver god musik og dermed ingen opskrift på, hvordan man laver et godt instrument til musik. Derfor har gruppen kigget på den menneskelige anatomi for at bestemme udformingen af et instrument. Vi mennesker bruger hver dag vores hænder til mange forskellige formål, og kan med præcision styre vores bevægelse af dem. Det virkede derfor oplagt at bruge disse bevægelser som instrument, frem for de mere traditionelle instrumenter, hvor fingrene bruges på instrumentets præmisser. Er det muligt at fortolke hændernes bevægelse til et instrument, og vil det gøre nogen forskel for en optræden for en kunstner, der fremfører elektronisk musik? 1.3 Initierende problem Mange musikinstrumenter kræver en meget fin kontrol over hænderne og fingrenes bevægelse, hvilket gør at instrumenter ofte er svære at spille på. Man kunne forestille sig, at et produkt udformes således, at det gør selve hånden til et instrument, ville være nemmere at betjene end de traditionelle instrumenter, hvor hånden er et redskab, der betjener instrumentet. Der findes i dag kun meget få eksempler på instrumenter, hvor man har integreret interaktionen direkte i hænderne. Derfor vil dette projekt undersøge, om det er muligt at lave et produkt, der forvandler hænderne til et instrument. Dette leder frem til følgende initierende problemformulering: Hvordan kan man udvikle et instrument, udformet som en handske, der er intuitiv at spille på? Eftersom ét af de store emner for dette semester er lydsyntese, er det på forhånd bestemt, at instrumentets lyd skal være syntetisk. I denne sammenhæng er der foretaget nogle overvejelser. Syntetisk musikproduktion kan foregå på et utal af interfaces, men for lytteren kan det være ligegyldigt, hvilken metode eller interface der bruges, så længe det lyder godt. Derfor vil det ikke give mening at designe et unikt interface til lydsyntese med studiebrug som mål. Her vil lytteren aldrig se dette unikke interface og derfor aldrig sætte pris på det. På grund af dette giver det bedre mening at designe et unikt interface til brug i en live-optræden kontekst. Intuitivt ved vi, at mennesker bevæger sig kontinuerligt og ikke diskret. Man bøjer f.eks. en finger i en glidende bevægelse, ikke i en hakkende bevægelse, og det samme gør sig gældende for resten af kroppens bevægelser. Derfor vil det ikke give god mening at designe instrumentet til at udøve diskret kontrol over lydsyntesen. I stedet skal der bruges kontinuerlig kontrol. 4

12 KAPITEL 1: INTRODUKTION 1.4 Tilgang til projekt Når man vil udvikle et produkt, er det altid en god idé at følge en model og derved få noget struktur på hele projektarbejdet. Der findes mange forskellige modeller afhængig af formålet og størrelsen på det endelige produkt, og den valgte tilgang til projektet vil blive præsenteret og diskuteret i dette afsnit. Der findes anerkendte modeller til udvikling af især software, men selvom det på forhånd vides, at gruppens ønskede produkt er en fysisk handske, er disse modeller dog stadig meget relevante. Eftersom det er et relativt lille projektforløb, skal modellen ikke følges slavisk, men tilpasses og modificeres efter projektet. Dvs. bruge den som udgangspunkt og følge dens overordnede struktur. En brugt, dog kritiseret, metode er den ikke-iterative vandfaldsmodel, som er opdelt i seks faser. Disse faser skal følges kronologisk, og som et vandfald er det dermed ikke muligt at gå tilbage til en tidligere fase. Det er derfor også kun muligt at gå videre til næste fase, hvis alle de tidligere faser er gennemført. Denne faste struktur bliver især brugt i medicinalindustrien og til software-udvikling, hvor sikkerhed og struktur er i højsædet. Hvis vandfaldsmodellen imidlertid anvendes i et længerevarende projekt, f.eks. over tre år, kan teknologien og konkurrerende firmaer "overhale"projektet, og man kan ende med et out-dated produkt. Et andet problem med vandfaldsmodellen kan være løbende justeringer af kundens krav til produktet. Kunden vil typisk være interesseret i udviklingen af produktet og kommentere på prototyper osv. Undervejs kan kunden skifte mening om, f.eks., funktionalitet eller udseende. Dette kan skabe problemet, at udvikleren pludselig er nødt til at ændre på en tidligere fase, hvilket let kan påvirke de følgende faser og dermed have overflødiggjort en masse af udviklerens tid og arbejdsindsats. Der findes derfor nogle modifikationer af vandfaldsmodellen, hvor kontakt til kunden sker løbende igennem en iterativ process. En af disse er spiralmodellen, som blev defineret af Barry Boehm i 1988 [Boe88]. Han lægger stor vægt på, at software-design skal gå gennem de samme faser flere gange, hvor kundens mening for hver gang bliver indkorpereret. Kunden kan både være firmaet, der har bestilt produktet, men også målgruppen, der er tiltænkt produktet. Sidstnævntes mening sker typisk via en relevant prototypetest. Derved får man en løbende kritik og gerne specifikke forbedringsforslag til hver iteration processen gennemløber. Spiralmodellen er valgt til dette projekt netop på baggrund af denne løbende kritik, da det er et, for gruppen, fremmed produkt under udvikling. Det vil derfor være fordelagtigt at kunne justere produktet baseret på flere tests og evalueringer. Den originale spiralmodel som Boehm præsenterede ses på figur 1.3 på side 6. Da denne model er tiltænkt større projekter, er det besluttet at tegne en simplificeret udgave, der vil passe bedre på et projekt af denne karakter med henblik på omfang, ambitioner og tidsbegrænsning. Se figur 1.4 på side 7. Modellen illustrerer processen gennem de fire hovedfaser: analyse, design, implementering og e- valuering. Spiralen starter naturligvis i midten under definitionsfasen, hvor opgaven/problemet analyseres og fastlægges. Derefter følger processen spiralen udad og går igennem design og im- 5

13 KAPITEL 1: INTRODUKTION plementering af designet, før den første test foretages. Der evalueres på denne test og processen går for anden gang ind i definitionsfasen, hvor de forbedringer, der skal foretages, specificeres. Derefter går processen de samme faser igennem igen, hvor produktet altså bliver modificeret på baggrund af de opsamlede erfaringer. Der vides altså ikke hvor mange iterationer projektet vil gennemløbe og derfor vil det passe godt på et projekt med en handske som produkt. Her vil det være oplagt at lave en slags minimumsimplementation at teste på, da man altid vil kunne påsætte flere sensorer, hvis tiden altså tilbyder dette. Figur 1.2: Vandfaldsmodellen, der kronologisk går gennem følgende faser: Requirements, Design, Implementation, Verification og Maintenance. Figur 1.3: Den originale spiralmodel defineret af Barry Boehm. 6

14 KAPITEL 1: INTRODUKTION Figur 1.4: Gruppens egen simplificerede udgave af spiralmodellen Succeskriterier Gruppens tilgang til projektet er i høj grad afspejlet af, hvilke mål gruppen har med projektarbejdet. Disse mål sætter gruppen i stand til at vurdere om projektet har været en succes, når projektarbejdet er overstået. Alle kriterier er baseret på gruppens samlede ambitionsniveau, og de krav der stilles til gruppen. At få udarbejdet et funktionelt produkt eller en prototype, som kan hjælpe med at besvare problemformuleringen. At få involveret PE-fag så vidt muligt i projektet. Ved at komme godt og fyldestgørende omkring de forskellige PE-fag, vil gruppen være bedre stillet til projekteksamen. At få udviklet et instrument, der kan optrædes med til eksamen. At problemformuleringen er besvaret ved projektarbejdets afslutning. 1.5 Læsevejledning Som nævnt i afsnit 1.4 på side 5 vides der ikke, hvor mange iterationer projektet vil gennemløbe, men ved brug af den simplificerede spiralmodel bliver rapporten delt naturlig op i følgende sektioner: Introduktion Her er emnet blevet introduceret, samt tilgangen til projektet. Problemanalyse Det overordnede problem analyseres og konteksten undersøges. 7

15 KAPITEL 1: INTRODUKTION Iteration 1 Den første iteration har fokus på handskens funktionalitet og opdeles således: Analyse, hvor der analyseres frem til en bestemt lyd og valg af filtre. Design, hvor handskens udseende vælges, baseret på overvejelser af bl.a. sensorer og håndens anatomi. Implementering, hvor der redegøres for den implementerede løsning. Test og Evaluering, hvor handskens funktionalitet testes og evalueres. Konklusion Problemet besvares og der perspektiveres. Kilder brugt i rapporten er angivet efter Harvard-metoden, hvor forfatterens første tre bogstaver af efternavnet og tekstens udgivelsesår er indrammet i skarpkantede parenteser, f.eks. [Bid02]. Kilderne kan deraf lokaliseres i litteraturlisten, der findes bagerst i rapporten fra side 121. Henvisninger til bilag der er vedlagt på DVD en vil have formen: [bilagsdvd/test/testresultater. doc]. Det fortæller at Testresultater.doc forefindes i mappen Test på den vedlagte DVD. I appendix "A5 - Vejledning til DVD"på side 130 vil en vejledning, til brug af DVD en findes. Dertil fremgår det af samme afsnit, hvad DVD en indeholder. Tabeller og figurer vil ikke nødvendigvis forekomme i direkte forlængelse af afsnittet, hvor de behandles. Derfor findes henvisninger til disse, hvor de er brugt. Skulle der være problemer med at finde en tabel eller figur, kan en oversigt over tabeller ses på side 113, og en figurliste på side

16 Del II Problemanalyse 9

17 KAPITEL 2 Historik Musik har igennem tiden altid været en vigtig del af mange gruppers og landes kulturelle identitet. Musik er ét af de aspekter, som repræsenterer disse grupper ligesom mad, sprog, tøjstil og religion [Uni08]. F.eks. repræsenterer en sækkepibe Skotlands højland, fløjten er ofte brugt i Japan og trommen spiller en vigtig rolle i afrikansk musik. Instrumenter kan relateres til gruppernes kulturelle identitet og kendetegn. Når forskellige kulturer blandes igennem tiden, opstår der nye former af musik- og subgenrer af de allerede eksisterende genrer. Et eksempel: En genre som blues stammer fra de afrikanske slaver, som blev bragt til Nordamerika. Slaverne var undertrykte og fulde af sorg, og blues har derfor altid kendetegnet en sørgelige og deprimerende musikgenre. Senere i slutningen af det 19. århundrede opstår genren "jazz", afledt af blues [Gen08], som bliver en af de første verdensanerkendte musikgenrer [kyb08], som stammer fra USA. Overstående er et lille eksempel på, hvordan en genre kan opstå og udvikle sig baseret på en gruppes kulturelle identitet og påvirkning. Det er vigtigt at forstå, at som teknologien udvikler sig og nye instrumenter ser dagens lys, er der potentiale for en subgenre eller endnu mere revolutionerede, en helt ny genre. 2.1 Genreændring igennem det 20. århundrede Nedenstående vil kort gennemgå, hvordan musikken har ændret sig igennem det 20. århundrede og op til i dag. I starten af det 20. århundrede var blæse-, slagtøj-, tangent- og strengeinstrumenter stadig de mest populære instrumenter, hvorimod elektroniske instrumenter først får større indvirkning i musikkens verden i tiden efter anden verdenskrig. Den elektriske guitar blev for alvor populær indenfor rock-genren i 1950 eren. Et godt eksempel er sangen "Johnny B. Goode"af Chuck Berry fra 1958, hvor den elektriske guitar har en stor andel af sangens lyd. The Beatles var også storforbrugere af den elektriske guitar og var med til at sætte instrumentet på verdenskortet og generelt opretholde pop/rock-genren i musikverdenen [Sis08]. Også i 1960 erne bliver synthesizer og andre elektroniske instrumenter, som kan give en speciel lyd, brugt. Synthesizers var introduceret lang tid før 10

18 KAPITEL 2: HISTORIK dette, men det er først på dette tidspunkt, at de for alvor bliver taget i brug til produktion af musik og lyd. I slutningen af 1970 eren og starten af 1980 erne bliver det muligt at lave digital lydkontrol. Derved bliver samplers og synthesizers et stort hit indenfor disco-genren [Pea08b], hvor store bands som The Bee Gees ("Stayin Alive", "Saturday Night Fever"), The Village People ("Y.M.C.A", "Macho Man") og ABBA ("Honey, Honey", "Waterloo", "Dancing Queen") viste vejen frem. Det antages, at discoen kom frem grundet de mørke 1960 ere, hvor især Vietnam-krigen var på sit højeste. Folk havde brug for opmuntring, og musikgenrer som dance og disco blev symbol for, at folket gik en bedre tid i møde. Igennem 1980 erne begynder flere forskellige genrer og subgenrer at optræde i musikverdenen. For eksempel var rock er ikke kun rock mere, og der udledes mange subgenrer som f.eks. heavy metal og thrash metal (Slayer, Metallica, Megadeth). Dog lykkedes det også gamle genrer som rock n roll at bibeholde sin popularitet (Van Halen, Def Leppard, Aerosmith) erne var også en tid, hvor der arbejdes med sociopolitiske problemer [Pea08c], hvor der ved hjælp af store koncerter ("USA for Africa", "We are the World", "Band Aid") blev samlet penge ind til eksempelvis bekæmpelse af AIDS og hungersnød. Musikgenrer bliver altså ofte affødt af de begivenheder, som præger verdenen, hvorfor det også er dette musik som er populært. Hvis man ser på instrumenter i 1980 erne, er Yamahas DX7 [Exp08] synthesizer fra 1983 en af de mest anvendte synthesizer nogensinde. DX7 eren havde nye features, som ikke var set på den tids synthesizers, f.eks.: FM (Frequency Modulation) og MIDI. DX7 eren var analog og var derfor svær at programmere til, men der var mulighed for at opretholde en høj standard inden for udvikling af lyd. DX7 eren blev anvendt af store kunstnere som Phil Collins, Stevie Wonder, Beastie Boys, Jean Michel-Jarre samt mange flere. Lige siden er den blevet anset som en af de bedste synthesizers fra sin tid. Figur 2.1: Yamaha DX7. I 1990 erne [Pea08d] begyndte en bestemt vifte af musikgenrer at få sin storhedstid, og især elektronisk lyd og musik bliver for alvor en del af den musikalske udvikling[pea08d]. Genrer som pop, rap og alternativ musik var i højsædet, og artister som Technotronic ("Pump up the jam"), MC Hammer ("Hammertime") og Vanilla Ice ("Ice Ice baby") var nogle af de helt store. Artister var storforbrugere af elektronisk udstyr og lyd, hvilket blev mere og mere almindeligt gennem 1990 erne. I tiden efter midt-halvfemserne begynder såkaldt "bubblegum pop-genren af få sit indtræf. Artister som Britney Spears ("Baby baby, One more time"), Christina Aguilera ("Genie in a Bottle") og drengebandene Backstreet Boys ("I want it that way") og N Sync ("Bye, bye, bye") er med til at ændre fudstændigt på, hvilket musik der spilles i radioen og folk derved lytter til, hvil- 11

19 KAPITEL 2: HISTORIK ket betegnes mainstream-genren. Musikken igennem 1990 erne har været igennem mange ændringer, og der findes knap nok en genre, som ikke er blevet berørt. Mulighederne for udvikling af lyd og musik synes allerede her uendelige. Dette skyldes især udviklingen af musiksoftware til computere og nye lyder, f.eks. udviklet igennem en synthesizer. I tiden efter årtusindskiftet er det hovedsagligt rap-, hip-hop-, R&B- og ikke mindst rock metal rap-genren, som er blevet mainstream [Pea08a]. I sidstnævnte genre, som er nedarvet af en blanding af netop rock, heavy metal og rap, ses en tydelig brug af elektronisk lydmanipulation i form af lydsamples, riffs og elektronisk lyd, som giver en unik lyd. Bands og artister som Limp Bizkit ("Nookie"), Kid Rock ("Bawitdaba") og Linkin Park ("Breaking the habit") er eksempler på pionere på dette område. Ved at lytte til netop "Breaking the habit"bemærkes det, at store dele af sangen er opbygget af elektronisk lyd og samples, som netop giver denne specielle lyd. Elektronisk lyd bliver ikke kun brugt i musik men også i TV-reklamer. F.eks. har den danske artist og DJ Trentemöller mixet en sang af Röyksopp ("What else is there"), som ikke kun er blevet et kæmpe hit på diverse dance- og trance-diskoteker, men også bliver brugt i en reklame for TDC. Hittet "Moan"[Tre08] er også blevet brugt i reklamesammenhæng for SAS. Det viser sig, at elektronisk musik får større og større påvirkning i nutidens medier, og der er intet, som tyder på, at dette vil aftage i den nærmeste fremtid. 2.2 Delkonklusion Det ses ud fra overstående gennemgang af den musikalske lyd og genrer igennem det 20. århundrede op til i dag, at elektronisk lyd får en større og større indvirkning på nutidens musikgenrer og kommercielle scene. Der bliver manipuleret med og tilføjet nye elektroniske lyde til nutidens musik, og der ses ikke en tendens til, at dette behov skulle blive mindre igennem tiden. De nye lyde kommer fra f.eks. synthesizers og samplers, idet det er umuligt at afvige fra et akustisk instruments oprindelige lyd. Her antages der selvfølgelig, at instrumentet bliver anvendt på den måde, som er meningen. 12

20 KAPITEL 3 State of the art 3.1 Akustiske instrumenter med kontinuerlig variabel pitch De akustiske instrumenter med kontinuerlig variabel pitch kan inddeles i kategorier, hvor instrumenterne har fællestræk - ofte både omkring egenskaber, udseende, brug og lyd. De kategorier der ses nærmere på, er strenge- og blæseinstrumenter. Kategoriseringen foretages for, at de førnævnte fællestræk kan behandles samlet, om end der kan være mere kendetegnende forskelle. Hvor de forekommer og har interesse vil undersøges nærmere, og der vil fokuseres netop på afvigelsen eller forskelligheden. Det følgende er på ingen måde fyldestgørende som liste af instrumenter med kontinuerligt pitch variable egenskaber - i stedet er der set på måden de forskelligartede implementeringer fungerer, og hvordan den variable pitch fungerer Blæseinstrumenter Blæseinstrumenter fungerer ved at instrumentet gennemløbes af en luftstrøm, men for kontinuerligt at kunne variere en tone må instrumentet nødvendigvis indeholde en mekanisme, der kan varieres gradvist. Trækfløjte I de fleste fløjter dannes lyden ved, at der blæses ind på en skarp kant eller et tyndt blad. Herved sættes luften i vibrationer, som breder sig ud gennem et resonansrør, og danner stående bølger i røret. Figur 3.1: Tværsnit af en trækfløjte. Trækfløjten, set som skitse på figur 3.1 side 13, er en fløjte med et stempel i bunden og har så- 13

21 KAPITEL 3: STATE OF THE ART ledes en variabel længde. Dens grundtone kan derfor varieres kontinuert over et vist interval bestemt af længden af resonansrøret (åbning til stemplets position). Resonansrørets størrelse eller volumen af luften i resonansrøret har samme effekt som resonanskassen på eksempelvis en violin - at forstærke lyden. Dvs. jo større resonansrør, jo højere volumen. Lydniveauet kan dog også manipuleres ved at forøge luftstrømmen eller hastigheden af samme. [Wol08b] Trækbasun Trækbasunen, figur 3.2 på side 14, tilhører familien af blæserinstrumenter, der oftest ses udført i messing. Ved messinginstrumenter overføres vibrationerne fra læberne til luftsøjlen i røret, der forstærkes og udbredes mod åbningen. Trækbasunen adskiller sig fra de øvrige messinginstrumenter, såsom trompet, tuba og lignende ved, at i stedet for ventiler til at manipulere længden af resonansrøret, kan ændre længden af samme ved hjælp af teleskopstænger. Når resonansrøret ændrer længde, sker der, som ved trækfløjten, en ændring i frekvensen af vibrationerne i luften, og tonehøjden vil derfor skifte. [Wol08a] Figur 3.2: Billede af en trækbasun Strengeinstrumenter Af båndløse strengeinstrumenter findes blandt andet slideguitarer og violinfamilien, bestående af violin, bratsch, cello og kontrabas. Slideguitarer Slideguitarer, eksempelvis figur 3.3 på side 15, startede oprindeligt som en måde at håndtere en normal guitar på. I stedet for at bruge båndene på gribebrættet bruges en såkaldt bottleneck eller slider, deraf navnet. Slideren presses let mod strengene, og der opnås en forkortning af strengene hvor presset ligger, samme effekt som at presse en streng mod et bånd. Forskellen mellem en almindelig guitar og en slideguitar er deraf håndteringen, for der kan være tale om det samme fysiske instrument. Der fremstilles dog også specifikke slideguitarer, som er produceret helt uden bånd - ellers er en slideguitar ofte en almindelig guitar, hvor strengene er hævet en smule højere fra gribebrættet, for at ligge større afstand til de almindelige bånd. Jo længere afstanden er til bån- 14

22 KAPITEL 3: STATE OF THE ART dene på gribebrættet, jo større er succesintervallet for korrekt tillagt pres på strengene. Rammer strengene båndene mistes den ønskede effekt, og resultatet er en metallisk raslen. [aut08d] Figur 3.3: En typisk slideguitar. Det lydmæssige billede af en slideguitar adskiller sig fra den almindelige guitar idet, at pitch kontinuerligt kan ændres på en glidende facon. Det vil sige, at strengen forkortes eller forlænges kontinuert, og den svingning, strengen foretager, vil henholdsvis stige eller falde i frekvens, når strengen bliver kortere eller længere. En almindelig guitar, hvor båndene benyttes til at afkorte strengene, vil have en mere distinkt pitchændringen, når bånd passeres. [aut08d] Figur 3.4: Venstre: Korrekt brug af slider, hvor strengene er fri af båndene. Højre: Forkert pres på strengene, hvor de rører båndene. Slideguitaren er flittigt brugt i en række genrer, med blues og jazz som de mest fremtrædende. Gennem 1960 og 70 erne inspirerede slideguitaren til brug af en lang række af prominente rockgrupper og musikere, men er siden dengang oftest kun set i blues og jazz sammenhænge. Håndteringen af slideguitaren, eller måden hvorpå den bruges, har en væsentlig sværhedsgrad og beskrives som svært at mestre, da flere ting skal tages i betragtning. Dels omkring intonation. Den spillende part skal vide (og genkende) den pitch der spilles, så tonen ikke bliver lidt for høj eller lav. Desuden har sliderens brug på strengene flere uønskede effekter. Hvis en streng sættes i svingninger, overføres disse svingninger gennem slideren til de andre strenge, så det er nødvendigt at mute dem. Dertil vil det resterende stykke streng fra slideren og op til guitarhovedet ligeledes sættes i svingninger, og samme tiltag skal foretages for at dæmpe denne uønskede lyd. 15

23 KAPITEL 3: STATE OF THE ART Dæmpes de uønskede lyde ikke, vil lydbilledet fremstå rodet og støjfyldt. [aut08d] Violinfamilien Indenfor violinfamilien spilles alle instrumenter primært med bue, men andet forekommer også, eksempelvis at plukke strengene med fingrene. Violinfamiliens fire instrumenter dækker henholdsvis over sopran (violin), alt (bratsch), tenor (cello, figur 3.5 på side 16) og bas (kontrabas). Forskellen på disse ligger flere steder. På trods af at de ligner hinanden meget i facon, så har størrelsen af resonanskassen, tykkelse og længde af strengene samt hvor tungt, de er spændt ud, alle indflydelse på lyden de afgiver. Jo tykkere, længere og lettere udspændt strengene er, jo dybere klang. Resonanskassens opgave er, at forstærke lyden af de svingninger strengen foretager. Uden denne ville der kun kunne høres en meget lav tone. Hvis det ikke havde været for resonanskassen, ville det musikalske udtryk inden muligheden for elektrisk videreformidling have været noget anderledes. Selvom tilstedeværelsen af resonanskassen i elektroakustiske instrumenter ikke længere er nødvendig, så findes den stadig i stor stil. [Wol08c, aut08e] Figur 3.5: En cello set forfra og i profil. Violinfamilien klassificeres som båndløse, da gribebrættet ikke har prædefinerede bånd, der fast bestemmer, hvor strengen kan afkortes, på samme måde som det kendes fra eksempelvis en guitar, figur 3.6 på side 17. En guitar er begrænset i dens udtryk netop fordi, at længden af strengen er intervalbestemt, altså længden mellem båndene. Det har den effekt, at forskellen mellem diskrete toner ikke kan spilles. Violinfamilien har ikke de restriktioner og har derfor et rigere musikalsk udtryk, hvis der udelukkende fokuseres på muligheden for selv at angive en bestemt længde på strengen. Det giver nogle musikalske muligheder, men det vil også kræve mere fra den spillende part. Hvor en guitarist med en stemt guitar, der vil spille en bestemt tone, har intervallet mellem to bånd, hvor en bestemt tone kan opnås uanset, hvor i intervallet guitaristen trykker, skal en bassist være mere præcis. De manglende bånd bevirker at bassisten skal trykke strengen mod gribebrættet nøjagtig der, hvor strengens frekvens, der angiver en bestemt tone, forekommer. Der 16

24 KAPITEL 3: STATE OF THE ART er altså ikke nogen margin, hvor samme resultat opnås, da det vil forsage en anden tone end den ønskede. [aut08e] Figur 3.6: Gribebræt fra en guitar. Violinfamiliens instrumenter optræder oftest i klassisk musik og symfonier, dels fordi det var det musikalske udtryk ved opfindelsen (Europa), men også fordi de som instrumenter angiver meget af det behageligt hørbare spektrum (ca Hz (kontrabas til violin)). Bevæger man sig over 4000 Hz, begynder antydningen af en skinger klang, der ikke længere findes behagelig, specielt ikke i den musikalske sammenhæng der ønskes af disse instrumenter. Andre musikgenrer gør dog også brug af instrumenterne, såsom jazz, blues og lounge - her differentieres brugen dog en smule. Hvor man i klassisk musik oftest bruger buen, så er plukning af strengene den mest udtalte brug i jazz, blues og lounge. Med buen kan en kontinuerlig lyd skabes, mens lyden ved plukning af strengene vil dø ud efter kort tid. Instrumenterne har naturligvis gjort deres indtog i de fleste former for musik, men de ovenstående er dem, hvor de betragtes som en betydelig og naturlig del af musikbilledet. Et eksempel er den danske musikgruppe Murder, der både benytter cello og kontrabas gennemgående i deres musik, men deres rock/pop udtryk er også tydeligt lounge/blues inspireret, trukket fra den melankolske stemning fra cello og kontrabas. Ligeledes har metalbandet Metallica haft stor succes med udgivelsen "S&M", hvor de spillede sammen med San Francisco Symphony Orchestra.[aut08e, Mur08, Met08] I dag er klassisk musik en minoritet i musikbilledet i forhold til tidligere, dels fordi instrumenterne er blevet flere, men også på grund af en naturlig udvikling af musikken gennem inspiration fra andre musikkulturer som beskrevet i afsnit 2 side 10. Specielt rytmisk musik er blevet fundamentet og inspirationskilden til den populærmusik, som radioen over hele verden sender ud på dagligt basis. De inspirationskilder og musikkulturer har om ikke fortrængt så givet den klassiske musik en slags elitær autoritet, og det kan være svært at gå til både som tilhørere, men også som ny udøver af musik. Klassisk musik betragtes som kunst og er som oftest ikke akkompanieret af vokal. Det differentierer væsentligt fra dagens populærmusik, der på en mere umiddelbar facon medierer et budskab igennem en sungen tekst, såsom en stemning, sindelag eller lignende. Manglen på tekst bevirker, at stemningen skal afkodes direkte i musikken, og det kan være svært 17

25 KAPITEL 3: STATE OF THE ART i en kompliceret symfoni. Det elitære forhold kommer derved til udtryk i form af finkulturel afkodning, og det er ikke alle, der umiddelbart er i stand til det. Så er det nemmere med musik, hvor stemningen kan afkodes direkte i teksten. [San06, Koz06, Nax08, McL08] Figur 3.7: Venstre, Boston s Symfoni i koncert. Højre, en Kim Larsen koncert. Med hensyn til den udøvende part af instrumenter i fløjte-, messing-, violinfamilien er det ligeledes vanskeligt at gå til. Dels er musikken, hvor instrumenterne bruges, marginaliseret i forhold til andet, men instrumentet som sådan er også tynget, både historisk men også i tillagt betydning. Klassisk musik, og specielt optrædener, anses som noget finkulturelt, hvorfor instrumentet i sig selv skal bidrage til noget kunstnerisk. Det er nogle af de associationer instrumentet giver, og det er væsentligt både på det audio, visuelle og personlige plan. Det personlige plan er væsentligt, som følge af de associationer instrumentet giver netop fordi, at der associeres med kunst. Forskellen kan billedligt talt forklares med forskellen mellem at sidde i en symfoni og høre Mozart og Bach eller at være til en Kim Larsen koncert, figur 3.7 på side 18. [Nax08] Sidst er selve instrumentet, dets udformning og specielt omkring brugen af det båndløse gribebræt, stemplet, teleskopstængerne samt slideren og ens evne til at mute strenge en faktor. Det kræver enten en naturlig egenskab i at høre, hvorvidt den rigtige tone er ramt (absolut gehør), eller øvelse nok til at kunne bestemme tonen motorisk eller via relativ gehør. Resultatet af en fejlplacering vil være en falsk tone, der høres som en mislyd, specielt hvis den optræder sammen med andre instrumenter. Selve håndteringen af instrumentet er også væsentlig. Et stort instrument, som kontrabassen, kan have et fysisk omfang, der vanskeliggør en naturlig omgang med det og måden, hvorpå en slideguitar håndteres bedst, afviger fra brugen af en normal guitar. De sidste afsnits overvejelser omkring æstetik, lyd og brug vil bearbejdes yderligere i forbindelse med design af lyd og sensorplacering på HI-FIVE. 3.2 Elektroniske instrumenter med kontinuerlig variabel pitch Modsat et almindeligt keyboard er det svært at forestille sig et handskeinstrument med markerede noter. Derfor er det relevant at se på instrumenter med kontinuerlig pitchkontrol, da det ikke er urealistisk, at forestille sig et handskeinstrument ville lyde i stil med disse. 18

26 KAPITEL 3: STATE OF THE ART Theremin Thereminen er et af de allertidligste elektroniske instrumenter, og det var lidt af en sensation, da det blev opfundet i 1919 af Lev Sergeivich Termen (senere kendt som Leon Theremin efter sin immigration til USA). Instrumentet fungerer ved, at det laver en tone bestående af to sinuskurver, hvoraf den enes pitch er afhængig af, hvor tæt højre hånd er på en antenne, mens den venstre hånds position i forhold til en anden antenne styrer lydstyrken på tonen. I dag virker det utrolig simpelt til sammenligning med de forskellige avancerede lydsynteser, som vi er i stand til at producere. Dette er til trods for, at instrumentet stadig bliver anvendt den dag i dag. Det er angiveligt for sin nostalgiske værdi, fordi det skiller sig ud fra andre instrumenter i og med, at man ikke rører det og fordi det, trods sin simple lydsyntese, er muligt at lave nogle ret interessante lyde. Det er for eksempel muligt at spille vokalen i en sang, som det er tilfældet i denne coverversion af Gnarls Barkley - Crazy [ooo08]. Figur 3.8: Lev Sergeivich Termen der spiller på sin theremin. Thereminen er et let instrument at få lyd ud af, men det er et svært instrument at spille i et band, idet at det kræver en god hånd-til-øje-koordination at spille i overensstemmelse med et band. Der er nemlig ingen afmærkninger, der fortæller én noget om, hvilken volume eller tone, man vil opnå ved at flytte hånden til en bestemt position - som udgangspunkt vides det bare, at jo tættere hånden kommer på antennen, des højere pitch eller volume opnås der. Det tager altså meget tid og træning at mestre instrumentet, da man kun kan blive god til det ved at lære at bevæge sig i forhold til den lyd, man hører. En problemstilling man kender fra violin, som heller ingen markering har. Thereminen har aldrig haft en bred succes på linje med instrumenter som guitarer og trommer, men har fundet sig en niche blandt eksperimenterende og nyskabende kunstnere, og i sjældne tilfælde dukker instrumentet op i mere populær musik. Når den endelig dukkede op i populær 19

27 KAPITEL 3: STATE OF THE ART musik, var det ofte som substitut for et strengeinstrument, i stedet for at træde i kraft med de muligheder som instrumentet har, hvilket har været med til at holde instrumentets popularitet lavt [Mus08a]. Ligesom en violin typisk hører hjemme i klassisk musik, har thereminen fundet sin plads hos de eksperimenterende kunstnere, hvilket nok skyldes den særtegnede lyd, som den som udgangspunkt er kendt for. I dag er det muligt at få andre udgaver af thereminen, som kan producere andre lyde end sinuskurver, men på trods af dette er thereminen stadig et nicheinstrument. På trods af sin begrænsede anvendelse har instrumentet nydt nok berømmelse til at afføde en række videreudviklinger. Eksempelvis electro-thereminen som er en udgave af thereminen, der ikke indebar bevægelser i fri luft, men en drejeknap som volumestyring og berøring langs et bånd til at styre pitch. Electro-thereminen er blevet videreudviklet, og i dag kan man erhverve sig en persephone med mulighed for at skifte kurven ud, modulering og filtrering. Persephone belyser thereminens svaghed - thereminen har en meget primitiv lydsyntese efter nutidige standarder og er derfor ikke særlig interessant for den brede masse. Som Clara Rockmore sagde det i 1977, og som det formentlig også gør sig gældende for thereminen i dag: "With an electronic instrument the way you present it is the way people think of it. Ninety-nine percent of people think of electronic instruments as something for new, eerie, strange, ugly, strident sounds." [Sag08] Ondes Martenot Som nævnt i forrige afsnit inspirerede Lev Sergeivich Termens theremin ligesindede instrumentskabere. Det ville være et helt projekt i sig selv at analysere dem alle sammen her, og siden de fleste minder om hinanden, vil det nok ikke byde på særlig meget interessant information. Der er dog et enkelt, der skiller sig ud, Maurice Martenots Ondes Martenot (Fransk for Martenot bølger), fordi det blev udviklet allerede 10 år efter thereminens skabelse og afviger tilstrækkeligt fra thereminens opbygning til at være interessant. Ondes Martenot blev designet til at være et elektronisk instrument med flere muligheder end thereminen og på samme tid være genkendeligt for etablerede musikere. Dette betyder, at Ondes Martenot ved første øjekast ligner et gammel orgel, se figur 3.9 på side 21, men når man først hører det, lyder det som alt andet end et orgel. Instrumentet spilles nemlig ved enten at bruge en ring eller selve keyboardet. Hvis man bruger keyboardet, aktiverer de enkelte tangenter nogle forskellige frekvenser meget i stil med det, man kender fra et almindeligt keyboard. Hvis man spiller med ringen, tages denne på fingeren, og denne kan føres foran tangenterne og derved lave trinløs frekvensskift. Holder man fingeren ud for en tangent, vil man spille en tone meget nær den tangent, man holder den ud for, og så kan man benytte den trinløse pitchstyring til at lave nogen andre lyde, end de muligheder tangenterne har. Det er dog ikke nok at bestemme pitch, da der i stil med thereminen nemlig er en volumenstyring ved venstre hånd, som gør, at man kan lave lyde meget lig det, som thereminen kan producere, mens man også har mulighed for at spille mere traditionelle sange på Ondes Martenot. Volumenstyringen er placeret ved en lille hylde ved venstre hånd, som udover volumenstyringen har en række knapper, som kan ændre timbren på lyden. Desuden kan man bestemme, hvilken af instrumentets højtalere, der skal bruges til at producere lyden, hvilket også farver lyden. På 20

28 KAPITEL 3: STATE OF THE ART figur 3.10 på side 22 er der for eksempel tre forskellige højttalere tilsluttet. Dette gør, at Ondes Martenot har flere mulighed for at opnå forskellige musikalske udtryk end thereminen, og selve udformningen gjorde det mindre skræmmende at benytte end thereminen. Med tangenterne fra det almindelige klaver og knapperne i hylden, der havde nogenlunde samme funktion som knapperne på et kirkeorgel, var det et instrument, som datidens kunstnere kunne forstå. Ondes Martenot blev anerkendt og brugt i klassisk musik, efter det blev opfundet, og det er stadig et instrument, der bliver produceret og brugt primært til klassisk musik. [Mus08b] Figur 3.9: Nærbillede af Ondes Martenot, som viser ringen i aktion og viser knapperne på hylden. Den aflange hvide knap på hylden styrer volumen på tonen, som dikteres af ringens position. Instrumentets styrke var helt sikkert i præsentationen - designet ramte meget bredere end thereminens fremmedartede udseende og interaktion. På samme tid gav det en række avancerede muligheder for at manipulere lyden, som gjorde instrumentet interessant og med klaveret som reference, kunne man komponere både til tangenterne og ringen, da tonerne for disse svarer til et almindeligt klavers toner Continuum Fingerboard Continuum Fingerboard er et keyboardlignende instrument udviklet og produceret af Dr. Lippold Haken. Boardet fungerer som en stor berøringssensitiv overflade, som kan bestemme, hvor hårdt der bliver trykket på det, hvor på x- og y-aksen der bliver trykket og op til 16 fingres berøring samtidigt. Der er ikke nogen bestemt lydassocieret med Continuum, da det outputter MIDI, som kan bruges til at styre synthesizere, samplere og lignende hardware, som kan fortolke MIDI. Dette betyder, at instrumentet eksempelvis kan bruges til alt fra at simulere guitarer og blæseinstrumenter til traditionelle keyboards og syntese af kor. [Hak08] Fra producentens side er der dog nogle anbefalinger til, hvordan man sætter det op. De foreslår, at man bruger dybden på trykket til at bestemme volumen, placering på x-aksen til at bestemme pitch (ligesom klassiske keyboards) og y-aksen til at styre timbre parametre. Denne opsætning 21

29 KAPITEL 3: STATE OF THE ART Figur 3.10: Ondes Martenot med tre højttalere. Figur 3.11: Continuum Fingerboard - den stribede flade er en stor berøringssensitiv flade, som kan bruges som input til synthesizers. 22

30 KAPITEL 3: STATE OF THE ART minder til dels om et almindeligt keyboard, som de fleste derfor kan forholde sig til, men hvis man f.eks. vil styre pitch med dybde på tryk og et filter på y-aksen, er det muligt. Det der gør boardet attraktivt, er alle de opsætninger, det kan bruges i. Hvis man ved, hvad man laver med synthesizers, er der teoretisk set ingen grænser for, hvilke lyde man kan få boardet til at producere. Dette er imidlertid også en ulempe for boardet, idet det er ikke muligt for folk uden noget indgående kendskab til synthesizers at bruge det til noget som helst. En anden bagside ved instrumentet er, at hvis man vil benytte muligheden for trinløs pitchkontrol, så kræver det meget øvelse at blive god til at spille på instrumentet, præcis som med thereminen. Her er der nemlig heller ikke visuel, taktil eller anden feedback, som kan hjælpe med at bestemme, hvilken tone der vil komme, når man trykker ned på boardet. Derfor skal man spille meget lang tid for at lære toners placering i samarbejde med ens muskelhukommelse - præcis samme problem som violinspillere står overfor. Haken forsøger imidlertid at imødekomme dette problem ved at sælge markeringer til boardet, og i hardwaren er det muligt at aktivere en afrundningsfunktion, som afrunder berøringer til nærmeste tone på en traditionel skala. De imødekommer imidlertid ikke at skabe taktil fornemmelse af tonerne, og hvis man slår afrundningsfunktionen til, kunne man næsten ligeså godt bruge et almindeligt MIDI-keyboard, som også koster betydeligt mindre end Continuum. Prisen for et Continuum er nemlig henholdsvis $5.290 og $3.390, for de to størrelser boardet fås i (pr. 8/4-08 omregnes dette ved kurs til, kr. og ,50 kr.), hvilket altså gør det til et dyrt instrument. Kombineret med sværhedsgraden og kravene til kendskab og adgang til andet elektronisk musikudstyr, gør dette instrumentet til noget, der er forbeholdt ivrige entusiaster og professionelle indenfor elektronisk musik. Instrumentet har ikke opnået stor kommerciel succes endnu Delkonklusion Generelt er det svært at lære at spille på instrumenter med kontinuerlig pitch kontrol, hvis de skal spilles sammen med andre instrumenter. Det er nemlig svært at ramme tonerne rent, så instrumentet ikke lyder falsk i forhold til andre traditionelle instrumenter. Herudover viste analysen af thereminen, at en for simpel lydsyntese kan give et kedeligt lydbillede. Analysen af Continuum Fingerboard viste, at hvis et instrument er for utilgængeligt prismæssigt og teknologisk, vil det kun nå ud til en begrænset mængde brugere. Ingen af de to instrumenter har opnået kommerciel succes. 3.3 Handsker Hånden er et af kroppens vigtigste redskaber og der har derfor været mange forsøg på at skabe en intuitiv og naturlig styring mellem menneske og maskine. Der findes en række af handsker med indbyggede sensorer, der er tiltænkt forskellige formål, hvoraf få er færdigudviklet eller sat i salg. Dette afsnit vil beskrive de mest bemærkelsesværdige handsker, udvalgt på baggrund af kriterier som innovation, forskellighed, popularitet og brugen af sensorer. Denne viden vil senere bruges under analysen til lydsyntesen og valg af sensorer, derudover vil det give inspiration til det en- 23

31 KAPITEL 3: STATE OF THE ART delige produkts design og integrerede funktioner. Dette vil være naturligt at undersøge nærmere, da man kan opnå meget nyttig information, før man begynder selve udviklingen på et produkt. Det vil ikke være ønskeligt at gå et fiaskoprodukt i fodsporene, fordi man ikke undersøgte, hvad der er lykkedes, og hvad der ikke fungerede for tidligere lignende projekter The Hands [Wai08a] Helt tilbage i 1984 stod hollandske Michel Waisvisz bag et af de første relativt succesfulde forsøg på at lave en handske, der kunne kontrollere lyd. Waisvisz er nu leder af STEIM i Amsterdam, der forsker og udvikler instrumenter for eksperimenterende elektronisk musik. Han var en af de første til at spille live-musik kun udstyret med en synthesizer og er i dag mest kendt for at have udviklet mange unikke instrumenter, der for eksempel afspilles med håndbevægelser. Da MIDI kom frem i , åbnede det muligheden for at lave elektronisk musik, der både var billigt, transportabelt, let at bygge og åben for leg. Denne mulighed fandt Michel Waisvisz spændende og udviklede hurtig derefter "The Hands", som flere gange derefter er blevet opgraderet og stadig bruges til forskellige live-shows. "The Hands"blev oprindeligt inspireret af hans idé om at have et mini-keyboard fastmonteret på hver hånd. Med flere bevægelsessensorer og knapper påmonteret "The Hands"kunne han bevæge sig rundt på scenen og direkte styre og manipulere lyden ved at bevæge arme, hænder og fingre. Det frigjorde ham samtidig fra at stå bag en stor og klodset synthesizer, dog gik ledningerne fra hans hænder om til en lille computer påmonteret hans ryg, der behandlede sensorinformationen. "The Hands"havde stor succes og fik gennem Waisvisz live-perfomance, konferencer og hans undervisning lokket andre nysgerrige kunstnere til. Han fik positiv respons og har optrådt sammen med andre kunstnere. Meningen med instrumentet var ikke at tjene penge på salg til private kunder, hvilket også kan ses på det meget umiddelbare design, hvor der ikke er gjort meget ud af dække ledninger og sensorer. Den fik dog åbnet øjnene for mange, hvad elektronisk musik også kunne være og indbød til selv at lege og eksperimentere med musikken, som Waisvisz oprindeligt havde det tiltænkt. Figur 3.12: Michel Waisvisz og et close-up billede af "The Hands". 24

Musikvideo og markedsføring

Musikvideo og markedsføring EAL Erhvervs Akademi Lillebælt Multimediedesign (MMD) Musikvideo og markedsføring 1. SEMESTER, PROJEKTOPGAVE 2 December, 2014 Line Falkenberg Jensen Cpr. Nr.: 281293-1558 E- mail: linefalkenberg93@gmail.com

Læs mere

Symfoniorkestrets verden

Symfoniorkestrets verden Symfoniorkestrets verden Til koncert med DR SymfoniOrkestret Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Orkestret, du skal høre spille, er et symfoniorkester. Ved du, hvad et symfoniorkester er?

Læs mere

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011

VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 VINDBLÆS FRISKOLE MUSIKSKOLEN 2010/2011 Musikskole 2010-2011 Vi byder endnu engang alle hjertelig velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og

Læs mere

Billund Bygger Musik: Lærervejledning

Billund Bygger Musik: Lærervejledning Billund Bygger Musik: Lærervejledning Science of Sound og Music Velkommen til Billund Builds Music! Vi er så glade og taknemmelige for, at så mange skoler og lærere i Billund er villige til at arbejde

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14

Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Præsentationsteknik og elevator pitch 8. + 9. dec.14 Elevator pitch 20 sekunders præsentation Elevator pitch Eksempler https://www.youtube.com/watch?v=dqiee-g_-uc https://www.youtube.com/ watch?v=phyu2bthk4q

Læs mere

Lyd, HiFi og Musik. Lyd

Lyd, HiFi og Musik. Lyd Lyd, HiFi og Musik HiFi og musik er på linje med mange andre hobbyer kendetegnet ved, at dem som bliver fanget af HiFi/musik hobbyen, ofte udvikler interessen for HiFi og musk til en livsstil. Når vi i

Læs mere

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen

Programmering C Eksamensprojekt. Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Programmering C Eksamensprojekt Lavet af Suayb Köse & Nikolaj Egholk Jakobsen Indledning Analyse Læring er en svær størrelse. Der er hele tiden fokus fra politikerne på, hvordan de danske skoleelever kan

Læs mere

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20

DIEM akustik. Perceptual Fusion and Auditory Perspective. Litt.: Cook kap. 20 DIEM akustik Perceptual Fusion and Auditory Perspective Litt.: Cook kap. 20 Introduktion Vores auditive system (hørelsen) er meget følsomt overfor små fluktuationer i frekvens og amplitude Giver os evnen

Læs mere

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna

Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn Madonna Instrumentquiz side 3 Violin 1. Hvor mange strenge er der på en violin? 17 4 5 2. Hvad er violinen lavet af? Træ Nylon Kobber 3. Hvem har skrevet en berømt violinkoncert? Elton John Felix Mendelssohn

Læs mere

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro

Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Arbejde med Regioner Lister, Playlists, og Cutlists i Sound Forge Pro Gary Rebholz Du har sikkert allerede ved, at Sound Forge Pro software kan bruges til en imponerende række af audio opgaver. Alt fra

Læs mere

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014

Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 Den åbne skole Forslag til konkrete partnerskaber mellem grundskole og musikskole januar 2014 1. Music Mind Games i 0. klasse 2. Stryg, strenge og Blæs i 2. klasse 3. Kor- og sangskole i 3. klasse 4. Blæserklasse

Læs mere

Opdage styrken ved Bézier maskering

Opdage styrken ved Bézier maskering Opdage styrken ved Bézier maskering Gary Rebholz Tilbage i februar 2007 rate af denne kolonne, jeg talte om at skabe maskering spor i Vegas Pro software. Jeg vil gerne bruge denne måneds kolonne til en

Læs mere

Musikskole 2009-2010

Musikskole 2009-2010 Musikskole 2009-2010 Velkommen til endnu et år på Vindblæs musikskole. Vi ser frem til at møde eleverne i både sammenspil- og solofagstimerne og håber på mange hyggelige og musikalske timer i løbet af

Læs mere

Grundlæggende lydtekniker kursus

Grundlæggende lydtekniker kursus Hvad er lyd? Grundlæggende Lyd kan vi opfatte med ørerne. Lyd opstår ved at noget bringes til at svinge. Hvis man f.eks. knipser en guitarstreng, vil den svinge frem og tilbage. Slår man med en hammer

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev

Lyd og lyddannelse. Baggrund lærer-elev NATUR & TEKNO- LOGI Baggrund lærer-elev Hvad er lyd? Lyd er længdebølger i luften. Længdebølger vil sige, at vibrationen sker på langs ad bevægelsesretningen. Hvis vi hænger en trappefjeder op i nogle

Læs mere

Hvordan finder du de bedste højttalere?

Hvordan finder du de bedste højttalere? Hvordan finder du de bedste højttalere? Højttalerens verden er fyldt med tal, men du kan undvære de fleste af dem. Du behøver ikke, at sætte dig ind i det tekniske Den gode nyhed er, at det at købe højttalere

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13

Musik i Tide skolekoncerter 2012-13 Middelalderensemblet GIÒIA Det fortryllede orgel Middelalderensemblet GIÒIA Antal medvirkende: 3 Målgruppe: Indskolingen Genre: Klassisk, fortælling, tidlig musik onid=540 I en medrivende strøm af instrumental

Læs mere

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015

Indhold i værktøjskassen. Pressekontakt sådan. Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Presseværktøjskassen SPIL DANSK DAGEN 2015 Indhold i værktøjskassen Pressekontakt sådan o Før I kontakter medierne o Når I kontakter medierne o Når medierne kontakter jer Pressekontakt sådan I Presseværktøjskassen

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil

Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Remix Shock The Monkey Remixforløb 1. del: Introduktion til program, teknik og stil Analyse af originalen Peter Gabriel: Shock the Monkey + tre remix Vi brugte to moduler men kunne nok godt ha brugt lidt

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold maj-juni, 05/06 Marie Kruses Skole stx musik, niveau C

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Keyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1

Keyboard skiveskærer Ole Skou d.30.marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Ole Skou d30marts 2008 side 1 Keyboard skiveskærer Jeg har opfundet mig en keyboard skiveskærer I nudansk tekno programmerings sprog hedder det vistnok en slice- er Med den kan du

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til!

Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Musikskolen har brug for dig i uge 15!! Læs om vores aktiviteter og meld dig til! Kære elever og forældre! I uge 15 vender musikskolen op og ned på, hvordan vi gør tingene. Den normale undervisning bliver

Læs mere

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole

Skoleåret 2015/16. Hent inspiration til samarbejdet mellem. Folkeskole & Musikskole Idékatalog Skoleåret 2015/16 Hent inspiration til samarbejdet mellem Folkeskole & Musikskole Maj 2015 Udgave 5 (revideret udgave) Skolereformen - hvad kan vi? - Hent inspiration fra egen musikskole her

Læs mere

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold

Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG. Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold Proces Dokument INDHOLD 1. TEKST OM STILARTEN 2. MOODBOARDS 3. MÅLGRUPPEVALG Gruppe 9 Ann Sophie Lindskjold DEN PSYKEDELISKE PLAKAT LSD, Ungdomsoprør og en ny måde at betragte kunst på, var baggrund for

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1

Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Auto Illustrator Digital æstetik: Analyse Skriveøvelse 1 Marie Louise Juul Søndergaard, DD2010 Studienr. 20104622 Anslag: 11.917 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 AUTO ILLUSTRATOR 2 METAFORER OG METONYMIER

Læs mere

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning.

En harmonisk bølge tilbagekastes i modfase fra en fast afslutning. Page 1 of 5 Kapitel 3: Resonans Øvelse: En spiralfjeder holdes udspændt. Sendes en bugt på fjeder hen langs spiral-fjederen (blå linie på figur 3.1), så vil den når den rammer hånden som holder fjederen,

Læs mere

Elevforsøg i 10. klasse Lyd

Elevforsøg i 10. klasse Lyd Fysik/kemi Viborg private Realskole Elevforsøg i 10. klasse Lyd Lydbølger og interferens SIDE 2 1062 At påvise fænomenet interferens At demonstrere interferens med to højttalere Teori Interferens: Det

Læs mere

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013

En lærerguide. 5xSOLO. 2. marts-31. marts 2013 En lærerguide 5xSOLO 2. marts-31. marts 2013 Introduktion I perioden 2. til 31. marts 2013 kan du og dine elever opleve udstillingen 5 X SOLO, der består af fem soloudstillinger med værker af fem forskellige

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B

Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Arduinostyret klimaanlæg Afsluttende projekt informationsteknologi B Udarbejdet af: Mathias R W Sørensen, klasse 3.4 Udleveringsdato: 02-03-2012 Afleveringsdato: 11-05-2012 IT-vejleder: Karl G. Bjarnason

Læs mere

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 4. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagog Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen dit

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15

Musik i Tide skolekoncerter 2014-15 Frederiksberg Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015

INFORMUSIK RAMMER. Do it! Mød Veronica AALBORG. Sådan er et orkester sammensat. Orkester Norden. Se side 2. februar 2015 INFORMUSIK februar 2015 Orkester Norden RAMMER AALBORG Mød Veronica Do it! Sådan er et orkester sammensat DER FINDES KLASSISK MUSIK OVERALT OGSÅ I SPIL OG FILM Se side 2 INFORMUSIK februar 2015 Orkester

Læs mere

Dæmpet harmonisk oscillator

Dæmpet harmonisk oscillator FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Dæmpet harmonisk oscillator Hold E: Hold: D1 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 4. april 003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3

Læs mere

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010

Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Musiktilbud Sct. Ibs Skole 2009/2010 Til forældrene Hermed information om musikvalgfag på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2009 / 2010. Undervisningen i alle instrumenter foregår på Sct. Ibs Skole, men da

Læs mere

1-1 Usability evaluering af den simple udgave

1-1 Usability evaluering af den simple udgave BILAG 1 s. 2 af 19 Bilag 1 1-1 Usability evaluering af den simple udgave...5 1-2 Heuristisk inspektion af den simple udgave...6 1-3 Usability evaluering af den avancerede udgave...8 1-4 Heuristisk inspektion

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

TP TUBE DESIGN DMOS WAF. Chrome DMOS. Amplifiere. SoundDeny. DESIGN Active loudspeakers by TP RADIO WAF. Amplifiere DSP DSP. SoundDeny.

TP TUBE DESIGN DMOS WAF. Chrome DMOS. Amplifiere. SoundDeny. DESIGN Active loudspeakers by TP RADIO WAF. Amplifiere DSP DSP. SoundDeny. CLASS D Amplifiere 160W DSP 500W SoundDeny Chrome CLASS-D WAF DMOS DESIGN SoundDeny Active loudspeakers by TP RADIO DMOS WAF 300W Det er nærmest naturstridigt at disse pinde kan give indtryk af at være

Læs mere

10-trins raket til logo-design

10-trins raket til logo-design 10-trins raket til logo-design Stjerne-modellen Dette notat er udarbejdet i forbindelse med foredrag og kurser som supplement til bogen Virksomhedens logo. Ideen er, at det skal fungere sammen med bogen,

Læs mere

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14

art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 art deco Indhold - historie & Baggrund - Karakteristiske tegn - farver - typografi - Målgruppevalg/persona Signe Brauer Christiansen Gruppe 14 Art Deco Art Deco er en stilart som startede som kunst tidligt

Læs mere

FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg

FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg FDAvisen Forenede Danske Antenneanlæg Se artiklen nedenfor FDAvisen er en service fra FDA med nyttige informationer til antenneforeningernes medlemmer. Denne artikel må citeres med angivelse af DR som

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2013-14

Musik i Tide skolekoncerter 2013-14 Frederiksberg Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Teknologi i eget hjem

Teknologi i eget hjem Nøglen til it-gevinster ligger i at sikre, brugerne oplever, it-systemet er en succes Teknologi i eget hjem En kvalitativ analyse af brugernes erfaring med anvendelse af træningsteknologier i eget hjem

Læs mere

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe

The Witness. The Witness. Lars Lykke Tornbjerg Gruppe The Witness Denne opgave er en analyse af computerspillet The Witness. Computerspil har altid været mere end bare underholdning for mig og dermed er formålet med denne opgave at se hvordan man kan analysere

Læs mere

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning

Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning Dit Liv På Nettet - Manus 8. klasse Materiale om netetik og digital dannelse til Aalborg Kommunes Skoleforvaltning 2015 Center for Digital Pædagogik Forord Dette manuskript er tilknyttet præsentationen

Læs mere

2 Markedsundersøgelse

2 Markedsundersøgelse 2 Markedsundersøgelse Når man overvejer at lancere et nyt produkt, er det nødvendigt at foretage en undersøgelse af markedet, så man kan danne sig et overblik over de muligheder markedet byder på, og de

Læs mere

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer:

Undervisningsplan. I følgende to fag følger vi Undervisningsministeriets Forenklede Fælles Mål uden ændringer: Undervisningsplan Udarbejdelse af undervisningsplan for praktisk/musisk område på Iqra Privatskole: På Iqra Privatskole følger vi generelt Undervisningsministeriets 'Forenklede Fælles Mål', men der er

Læs mere

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på

Praktikrapport. Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på Praktikrapport. INDLEDNING: Jeg valgte i min praktik på IM2 at følge Sune Thobjørnsen som til dagligt underviser på MGK Århus. Sune er konservatorieuddannet guitarist og har haft forskellige undervisningsstillinger

Læs mere

# 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec

# 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec # 6 Grafisk design, lay-out d. 7. & 8. dec Den iterative designer Den iterative designer Ord, formundersøgelser Moodboards/styleboards Persona Modeller Scenarios Valg af koncepter Narrowing down Afprøv

Læs mere

DATABASE - MIN MUSIKSAMLING

DATABASE - MIN MUSIKSAMLING DATABASE - MIN MUSIKSAMLING I dette forløb skulle vi lære om databaser, som bruger sproget SQL. SQL står for Structured Query Language. Det bruges til at vise og manipulere data, gemt i en database. I

Læs mere

Skab bedre relationer gennem forbedring af image

Skab bedre relationer gennem forbedring af image Skab bedre relationer gennem forbedring af image I ve learned that people will forget what you said, people will forget what you did, but people will never forget how you made them feel. Maya Angelou Om

Læs mere

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet

BODY RHYTHM FACTORY. BRF på turné. Koncert for mellemtrinnet BRF på turné Koncert for mellemtrinnet Body Rhythm Factory blev i 2010 nomineret som en af verdens fem bedste koncertproduktioner for børn og unge af Young Audiences Music Award. I 2011 blev gruppen nomineret

Læs mere

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe

Henrik Pedersen 3. HTX Jonas Johansen 16/01/2015. Visuel Identitet Ditlev Hellesøe Visuel Identitet Ditlev Hellesøe 1 Indholdsfortegnelse Problemanalyse... 3 K Strategi... 3 Idéudvikling... 4 Medieproduktion... 5 Test... 6 Offentliggørelse... 6 Konklusion... 6 2 Problemanalyse Ditlev

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

TEST - VAK læringsstil

TEST - VAK læringsstil TEST - VAK læringsstil Marker det svar, som repræsenterer hvordan du generelt opfører dig. 1. Når jeg skal arbejde med nyt udstyr plejer jeg generelt at: a) læse instruktionerne først b) lytte til en forklaring

Læs mere

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole

Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Selvevaluering 2008/2009 på Ollerup Efterskole Ind i Musikken en kort undersøgelse omkring skolens musikalske miljø og lyd generelt på Ollerup Efterskole. I forbindelse med årets selvevaluering har vi

Læs mere

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium

AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium AT og Synopsisprøve Nørre Gymnasium Indhold af en synopsis (jvf. læreplanen)... 2 Synopsis med innovativt løsingsforslag... 3 Indhold af synopsis med innovativt løsningsforslag... 3 Lidt om synopsen...

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

People First. Lad ikke undskyldningerne komme i vejen... Har du brug for en opgradering?

People First. Lad ikke undskyldningerne komme i vejen... Har du brug for en opgradering? Har du brug for en opgradering? People First Vi mener, at det kræver mere end blot avanceret teknologi og audiologi at udvikle de bedste høreapparater. Dette er grunden til, at vi placerer personen i centrum

Læs mere

G R A F I S K D E S I G N L O G O

G R A F I S K D E S I G N L O G O GRAFISK DESIGN LOGO Andreas Ernst Tørnqvist / Grafisk Design Opgavebeskrivelse Jeg fik stillet opgaven at designe en iden ti tet til min vens nye It-support firma. Opgaven var fri, der var ingen krav,

Læs mere

Resonans 'modes' på en streng

Resonans 'modes' på en streng Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen (bo@fys.ku.dk) Stanislav V. Landa (stas@fys.ku.dk) John Niclasen (niclasen@fys.ku.dk) 1. Formål 2. Teori 3.

Læs mere

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen

Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen Start: 17/3 2010 slut: 30/4 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Tidsplan...4 3. Kanylemodel...5 4. Kravspecifikationer...6 4.1. Multimedia film 6-12 år...6 4.2.

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Frivillig musikundervisning

Frivillig musikundervisning Frivillig musikundervisning Sct. Ibs Skole 2015-2016 Til forældrene Hermed information om frivillig musikundervisning på Sct. Ibs Skole for skoleåret 2015-2016. Undervisningen i alle instrumenter foregår

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Computer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen

Computer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium. Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen Computer spil Kom it Roskilde teknisk gymnasium Rasmus Kibsgaard Riehn-Kristensen, Michael Jokil og Christine Johnsen Vejleder Karl G Bjarnason 12-03-2010 Indhold Kanylemodel... 3 1.1Afsender... 3 1.2Indkodning...

Læs mere

Michael Jokil 11-05-2012

Michael Jokil 11-05-2012 HTX, RTG Det skrå kast Informationsteknologi B Michael Jokil 11-05-2012 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Teori... 3 Kravspecifikationer... 4 Design... 4 Funktionalitet... 4 Brugerflade... 4 Implementering...

Læs mere

Definition af design som fag og begreb

Definition af design som fag og begreb Definition af design som fag og begreb Design er overalt omkring os. Alt er blevet designet på et eller andet tidspunkt. F.eks. vores kroppe. Ingen ved helt hvordan det er sket, og hvem det er der har

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Projekt Kom/it A Semester 6

Projekt Kom/it A Semester 6 Jeanette Bengtsen og Isabel Odder Projekt Kom/it A Semester 6 Applikation - Virette Klasse 3.5k 05-04-2011 Indholdsfortegnelse: Indledning:... 2 Bollemodel:... 3 Formål og præmis:... 3 Indhold:... 3 Målgruppe:...

Læs mere

Musik B stx, juni 2010

Musik B stx, juni 2010 Musik B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Musikfaget forener en teoretisk-videnskabelig, en kunstnerisk og en performativ tilgang til musik som en global og almenmenneskelig udtryksform.

Læs mere

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011

Vi er her for at søge. Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 Vi er her for at søge Af Frederikke Larsen, Villa Venire A/S april 2011 På sidste års kundeseminar spurgte jeg skuespiller Lars Mikkelsen, hvorfor tvivlen er en ressource og en drivkraft for ham. Han forklarede

Læs mere

Gruppebaseret projekteksamen på SUND

Gruppebaseret projekteksamen på SUND Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Niels Jernes Vej 10 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9940 Fax 9815 9757 www.sundhedsvidenskab.aau.dk Gruppebaseret projekteksamen på SUND Vejledning til studerende, projektvejledere,

Læs mere

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben

Musik. Formål for faget musik. Slutmål for faget musik efter 6. klassetrin. Musikudøvelse. Musikalsk skaben Musik Formål for faget musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge danske sange. Undervisningen

Læs mere

Poster design. Meningen med en poster

Poster design. Meningen med en poster Poster design At præsentere et naturvidenskabelig emne er ikke altid lige nemt. Derfor bruges ofte plakater, såkaldte posters, til at fremvise forskning på fx messer eller konferencer. Her kan du finde

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Guide til din computer

Guide til din computer Guide til din computer Computerens anatomi forklaret på et nemt niveau Produkt fremstillet af Nicolas Corydon Petersen, & fra Roskilde Tekniske Gymnasium, kommunikation & IT, år 2014 klasse 1.2 12-03-2014.

Læs mere

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2.

Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde. Leonard Rossiter. Mikael Højris: Den Nye Musikbranche 2. Fjernsyn: en avanceret teknologi skabt til at forhindre folk i at underholde sig selv. Leonard Rossiter 184 185 Medierne Ordet medie stammer fra det latinske medium, der har betydningen at stå midt imellem

Læs mere

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16

Musik i Tide skolekoncerter 2015-16 Frederikssund Kommune Musik i Tide På denne liste kan du se, hvilke grupper der udbydes i din kommune den kommende sæson, og hvilke datoer, de er i området. Læs mere om grupperne på de følgende sider.

Læs mere

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n

Musik Musik Musik s k o l e t j e n e s t e n Musik s k o l Musik Musik e t j e n e s t e n Kan du høre kirkeklokken, der hvor du bor? Hvordan synes du, den lyder? I gamle dage ringede kirkeklokkerne, når der var krig eller ildebrand. De kunne advare

Læs mere

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011

Van, Olaf, Stine & Nicolette Style and Experience 02-12-2011 Vi mener, at vi imødekommer brugergruppens behov og ønsker, da vi har skabt et nyt og anderledes design. Vores målgruppe stræber konstant efter nytænkning og søger events de kan deltage i med deres venner.

Læs mere

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad.

Konservatoriets kantine på 5. etage holder åbent fra kl. 13.00-15.00 og vil i dagens anledning servere familievenlig mad. Musik til livet Velkommen til en dag, hvor Aarhus Musikskole vil fylde Musikhuset Aarhus og Det Jyske Musikkonservatoriums lokaler med aktiviteter fra morgen til aften. Her er chancen for at høre musik

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9

Kursus i brug af Pinnacle Studio 9 Bent Sehested Odense Video Klub Side 20 Ved at markere en sekvens og med markøren peger på den blå linje i lydsporet, ændres markøren til en højttaler med en pil. I berøringspunktet opstår der en lille

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger

Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk. Musik og bølger Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Musik og bølger Formål Hovedformålet med denne øvelse er at studere det fysiske begreb stående bølger, som er vigtigt for at forstå forskellige musikinstrumenters

Læs mere

Prt 1. Projekt legetøj. Gr.3

Prt 1. Projekt legetøj. Gr.3 Prt 1. Projekt legetøj. Gr.3 Christina Hansen Caspar Hall Rene Møller Michael Gertsen Søren Kirstejn Jonas Bloch Riisgaard Lærere: Kim Apitz Christian lystager Arne Noer Jan Blaastrup Problemformulering

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Projektbeskrivelse. IT B og Programmering C. Klasse 3.4. Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen. Fra

Projektbeskrivelse. IT B og Programmering C. Klasse 3.4. Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen. Fra Projektbeskrivelse IT B og Programmering C Klasse 3.4 Louis Drejer, Markus Duus og Mikkel Jensen Fra 0 05 04 05 Analyse I dagens danmark spiller computeren kæmpe rolle. Man kan se på en statistik fra Gallup,

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere