Økonomisk analyse. Dansk økonomi i krybegear. Highlights:

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økonomisk analyse. Dansk økonomi i krybegear. Highlights:"

Transkript

1 Økonomisk analyse Dansk økonomi i krybegear. maj 3 Axelborg, Axeltorv 3 69 København V Highlights: T F E W Danmark halter bagud i forhold til nogle af vores nabolande, når det gælder vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Gældskrisen har sat dybe spor i Europas økonomier. Det smitter af på Danmark, og derfor ventes kun en langsom bedring af dansk økonomi. Vækstplan DK er et skridt i den rigtige retning, men den får ikke fuld effekt i 3. I 4 og i årene efter vil Vækstplan DK kunne få større betydning, da det er i disse år planens initiativer først for alvor træder i kraft. Eksporten er fortsat en vigtig del af dansk økonomi, men den udvikler sig ikke så hurtigt som i. Det er helt nødvendigt dansk økonomi tilpasses, så Danmark igen bliver konkurrencedygtig og økonomien kan genoprettes. En genopretning af økonomien forudsætter imidlertid også, at forbrugerne igen genvinder tilliden til dansk økonomi. Væksten i bruttonationalproduktet ventes at blive omkring,4 pct. i 3 og,6 pct. i 4. Eksporten af varer og tjenester ventes at stige med ca.,8 pct. i 3 og,3 pct. i 4. Vækst i BNP Vækst i eksport Vækst i privatforbrug Ændring i bruttoledighed

2 . Dansk økonomi - Konjunkturanalyse Danmark er ikke fri af den økonomiske krise. Der er fortsat behov for en fokuseret politik for at forbedre dansk konkurrenceevne og sikre fremtidig vækst. Vækstplan DK er et positivt skridt i den rigtige retning, men får ikke fuld effekt i 3. Til gengæld er der muligheder på verdensmarkedet. Langsom økonomisk udvikling Låg på gældskrisen Usikkerhed og mistillid og spor af gældskrise holder økonomien et jerngreb Dansk økonomi har udviklet sig langsomt i de senere år. I var væksten negativ og endte på -,5 pct. Danmark er med andre ord ikke fri af den økonomiske krise, og vi kommer til at opleve en træg økonomisk udvikling i 3 og 4. I de første måneder af 3 ser det ud til, at der er lagt låg på gældskrisen i Europa. Selvom krisen tilsyneladende ikke udvikler sig yderligere i negativ retning, er de europæiske økonomier fortsat ramt af efterdønningerne. Det kommer også til at påvirke dansk økonomi. Den store usikkerhed og mistillid, som opstod i kølvandet på den internationale finans- og gældskrise, er ikke forsvundet. Især forbrugerne er fortsat tilbageholdende selvom privatforbruget viser positive vækstrater i. Vurderingen er, at Vækstplan DK ikke vil ændre dette på kort sigt. Stabiliseringen af den internationale finans- og statsgældskrise vil kunne skubbe økonomien i en positiv retning. På den anden side har gældskrisen sat dybe spor i Europas økonomier. Derfor ventes kun en relativ langsom bedring af dansk økonomi i 3 og en lidt hurtigere i 4. Bruttonationalproduktet (BNP) forventes at stige med,4 pct. i 3. Stigningen vil være drevet af eksport samt offentligt og privat forbrug. Omvendt vil import og offentlige investeringer trække væksten ned. I 4 vil større bidrag fra privatforbruget, eksporten og de faste bruttoinvesteringer medvirke til, at BNP øges med,6 pct. Figur. Efterspørgsel fordelt på eksport, offentligt forbrug og investeringer, bolig- og erhvervsinvesteringer samt privatforbrug, Kilde: Pct. 3 4 Eksport af vare- og tjenester Privat forbrug Faste bruttoinvesteringer Offentligt forbrug Lagerinvesteringer Import af vare- og tjenester BNP-vækst Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Statistik. Side af

3 Tabel. Dansk økonomi, udbud og efterspørgsel Mia. kr. Niveau 3 4 Årlig ændring i pct., faste priser Bruttonationalprodukt.8 -,5,4,6 Privatforbrug 9,6,6,5 Offentligt forbrug 5,,5,8 Faste bruttoinvesteringer 33,, 4,3 Heraf: - Boliginvesteringer 78-9,5, 4, - Erhvervsinvesteringer 4,8 3, 4,8 ekskl. bolig - Offentlige investeringer 45 5, -9,, Lagerinvesteringer ) -,4,, Eksport af varer og tjenester 99,9,8,3 Herunder: - Vareeksport 69 -,4,4,4 Import af varer og tjenester 9,6 3, 3,. personer Ændring. personer Arbejdsstyrke.877,8 6,7 9, Beskæftigelse.759-8,, 6, Nettoledighed 8, 7,8,9 Bruttoledighed 6,,, Kr. Årlig ændring i pct. Forbrugerpriser -,5,9,6 Timefortjeneste ),9,, ) Angiver lagerinvesteringernes bidrag til BNP-væksten. ) Ekskl. genetillæg. Kilde: Landbrug & Fødevarer og Danmarks Statistik Genoprettet eksport, men svagere eksportudvikling end tidligere I en lille åben økonomi, som den danske, er vi dybt afhængige af den internationale økonomiske udvikling. Det er derfor positivt, at eksporten ligger over niveauet, fra før krisen tog fart i 8. Det seneste år har eksporten i imidlertid tabt en del af sit momentum. Det skyldes især den sløje økonomiske udvikling i store dele af Europa, som påvirkede mængden af vareeksporten i negativ retning. Trukket op af tjenesteeksporten gav den samlede eksport i alligevel et positivt bidrag til den økonomiske udvikling med en stigning på,9 pct. I 3 forventes den samlede eksport af varer og tjenester at stige med ca.,8 pct., mens stigningen ventes at blive,3 pct. i 4. Herunder ventes vareeksporten af stige med,4 pct. i 3 og,4 pct. i 4. Fortsat store eksportpotentialer i Kina Den potentielle vareeksport til Asien er stor, mens potentialet på det europæiske marked er mere afdæmpet. Som det største marked i Asien skiller Kina sig ud. Kina bidrager med godt ½ pct.-point af det skønnede eksportpotentiale på,3 pct. i 3 og 4, pct. i 4. En forudsætning for udnyttelsen af eksportpotentialet er imidlertid, at virksomhederne kan imødekomme den øgede efterspørgsel fra eksportmarkederne. Fx er manglende markedsadgang med til at give en mindre realiseret dansk eksport end, hvad potentialet tilskriver. Derfor ligger vores forventningerne til vareeksporten betydeligt under hvad eksportpotentialet tilskriver. Side 3 af

4 Vigtigt at udnytte eksportpotentialer uden for Europa Danmark godt rustet mod krise, men det går måske alligevel ikke så godt? Figur. Med udsigten til fortsat svag vækst i Europa bliver det endnu vigtigere, at eksportpotentialerne uden for euroområdet udnyttes. Det skal bl.a. ske gennem forbedrede rammevilkår for de danske eksportvirksomheder. Vækstplan DK er et rigtigt skridt i den retning. Der er stadig store udfordringer i Eurozonen. De gældsplagede økonomier har massive problemer med lav vækst og høj arbejdsløshed. Problemerne er væsentligt mindre i Danmark, da tilliden på de internationale finansmarkeder til håndteringen af krisen er større end i resten af Europa. Danmark viser generelt sundhedstegn på de offentlige finanser. Derfor er Danmark godt rustet til fremtidige kriseudfordringer. På den anden side halter Danmark bagud i forhold til nogle af vores nabolande, når det gælder vækst, konkurrenceevne og beskæftigelse. Nedgangen i dansk økonomi var lige så dyb som i Sverige og Tyskland, men Danmark har oplevet en længere lavkonjunktur. Danmarks BNP ligger 5 pct. under niveauet i. kvartal 8. Derimod er Tysklands og Sveriges BNPniveau genoprettet i forhold til. kvartal 8. På den baggrund kommer Vækstplan DK belejligt. Udvikling i bruttonationalprodukt siden. kvartal Indeks 8 K = Danmark Tyskland Sverige 8 9 Stadig bagud på konkurrenceevne Kilde: Eurostat Også på lønkonkurrenceevne er Danmark stadig bagud selvom det går i den rigtige retning. Siden 8 hvor efterslæbet i lønkonkurrenceevnen var størst, er vi i kommet halvvejs med genopretningen i forhold til - niveauet. I perioden til 8 er den samlede lønkonkurrenceevne forværret med 4 pct. Efterslæbet på lønkonkurrenceevnen er siden indhentet med pct.- point fra 8 til, således at lønkonkurrenceevnen i dag er forværret med pct. i forholdt til. Forbedringen skal især tilskrives produktivitetsstigninger, men i ser det også ud til, at opgangen er sket som følge af relativt mindre lønstigninger i Danmark end i udlandet. Ser man på opgørelser af konkurrenceevnen i et bredere perspektiv, klarer Danmark sig dårligere. I røg Danmark længere ned på ranglisterne for Her målt som udviklingen i enhedslønomkostninger i Danmark sammenlignet med de største samhandelslandes. Se mere i afsnit 3.6. Side 4 af

5 konkurrenceevne. Således gik Danmark fra en 8. plads i til en. plads i, når man kigger på World Economic Forums konkurrenceevneindeks. Langsommere genopretning end i vores nabolande Den relativt dårlige konkurrenceevne giver nogle oplagte udfordringer for Danmarks eksport og investeringer. Samtidig har det ikke mindst negative konsekvenser for beskæftigelsen, da lønkonkurrencen er tæt forbundet med beskæftigelsen i eksportvirksomhederne. I Danmark har tabet af beskæftigelse været markant større end hos vores største samhandelslande. Selv i perioden 8, hvor lønkonkurrenceevnen er forbedret, havde Danmark et merfald i beskæftigelsen for fremstillingsindustrien på 3 pct. Side 5 af

6 . Vækstplan DK en god begyndelse Med Vækstplan DK gennemføres en række forbedringer af erhvervslivets vilkår. Det vil kunne bidrage til at skabe investeringer og til at opretholde danske arbejdspladser. På længere sigt vil planen kunne sikre, at Danmark er bedre rustet, når de internationale konjunkturer vender. Styrket konkurrenceevne og virksomheder Vækstplanernes aftaler forbedrer erhvervslivets rammevilkår, mindsker grænsehandlen, forbedrer rammerne for voksen- og efteruddannelse, samt styrker indsatsen for udkantsdanmark mv. Vækstplan DK vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne her og nu ved at sænke de mest skadelige skatter og afgifter. Sænkningen af virksomhedernes produktionsrelaterede afgifter på energi mv., annulleringen af den planlagte transportafgift på lastbilskørsel, afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift, omlægning af spildevandstaksterne mv. vil give dansk erhvervslivs konkurrenceevne et løft. Med den forbedrede konkurrenceevne bliver det mere attraktivt at investere i danske virksomheder og derigennem skabe flere private jobs. Det nævnes dog også Vækstplan DK, at den største beskæftigelseseffekt frem mod isoleret set kommer fra en forventet bedring i konjunkturerne. Vækstplan DK kommer til at skabe et begrænset antal investeringer og jobs på kort sigt. Planen vil kunne medvirke til, at beskæftigelse og investeringer kan bibeholdes i Danmark på kort sigt. Flere investeringer I vækstplanen er det samlet set planlagt, at de offentlige investeringer skal stige mia. kr. i 4. Med henblik på øge investeringerne til renovering af almene boliger i årene 36 forhøjes Landsbyggefondens investeringsramme med 4 mia. kr. i 3, så den i alt i 3 udgør ca. 5,9 mia.kr. Endvidere fremrykkes investeringer for mia. kr. i 3 og 4 i forbindelse med forberedelser af Femern Bælt-forbindelsen. I praksis kan det formentligt være svært allerede at kunne nå at igangsætte projekter for så mange penge i 4 og ikke mindst i 3. Effekten i prognoseårene vurderes derfor at være ret usikre. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, hvor mange flere boliginvesteringer og jobs videreførelsen af BoligJobordningen i 3 og 4 skaber i forhold til. Der er jo netop tale om en videreførelse af ordningen. Udvidelsen af BoligJobordningen med sommer- og fritidshuse kan dog være med til at trække i en positiv retning. Side 6 af

7 Tabel. Lettelser og investeringer afsat i Vækstplan DK. 3 4 Mio. kr. (4-priser) Lettelser: Nedsættelse af selskabsskat mv. ekskl. Nordsøen og lønsumsafgift i finansiel sektor -. Bedre afgang til finansiering og likviditet for virksomheder i alt - 45 Målrettet indsats mod grænsehandel 6 6 Ingen stigning i aktieindkomstbeskatning - 65 Lavere energiafgifter for virksomheder samt afskaffelse af vægtbaseret emballageafgift fra Øget skattekredit for forskning og udvikling, lavere spildevandsomkostninger, hotelmoms mv Kørselsafgifter for lastbiler indføres ikke samt jernbanegodstransporten støttes fra 5 Styrket vækst- og eksportfremme og tiltrækning af højtkvalificeret arbejdskraft Yderligere initiativer i takt med adfærdseffekter - 4 Investeringer: Forøgelse af planlagte offentlige investeringer -. Aktivitetseffekt fra renovering af almene boliger 4. BoligJobordning.6.7 Nedrivning og istandsættelse af landdistrikterne Fremrykning af aktiviteter i Femern Bælt 5 75 Øvrige initiativer 5 9 Vækstplan DK, I alt Kilde: Finansministeriet samt egne skøn. Finansieringen af delaftalerne tilvejebringes ved et dæmpet offentligt forbrug og ved frigjorte midler fra reform af SU- og kontanthjælpssystemet. Der skaffes endvidere et midlertidigt finansieringsbidrag fra en forlængelse af den særlige rabatordning, knyttet til fremrykningen af beskatningen af kapitalpensioner, samt udmøntning af puljen til vækst- og beskæftigelsesinitiativer, forbedrede offentlige finanser mv. Ydermere foretages en regulering af de offentlige lønninger, der frigør,5 mia. kr. årligt i 3 og frem. Side 7 af

8 3. Fortsat udsigt til svag økonomisk vækst Der er dog stadig et stykke vej endnu På trods af eksportens bidrag til væksten er Danmark langt fra ude af den økonomiske farezone. For Danmark er, som en lille åben økonomi, dybt afhængig af udviklingen i vores samhandelspartneres økonomi. Den danske eksport holdes dog også i stigende grad oppe af en forholdsvis kraftig forøgelse af eksporten til ikke EU-lande. I disse markeder er der også fremadrettet et stort eksportpotentiale. Udnyttelse af dette potentiale kræver dog aktiv handling. Dels i form af tiltag der forbedrer den danske konkurrenceevne, og dels i form af handlinger der sikrer danske virksomheder markedsadgang til de mere lukrative markeder. Manglende markedsadgang vil betyde, at eksporten bliver mindre, end hvad eksportpotentialet tilskriver. Det bliver derfor afgørende, at der fra politisk hold skabes rammevilkår, som sikrer, at virksomhederne som minimum har: - Lige konkurrencevilkår sammenlignet med fx vores nabolande. - Mulighed for at producere de efterspurgte varer. - Markedsadgang til så mange attraktive vækstmarkeder som muligt. Samtidig skal virksomhederne udvise evne og vilje til at dreje eksporten, så den i højere grad er rettet mod vækstmarkederne. 3. Eksporten en væsentlig faktor, men den gik i stå i Genvundet eksport, men afmatning i samhandel med udlandet Dansk økonomi har siden 9 oplevet en stigende udenrigshandel, men i stagnerede udviklingen i eksporten og importen. I eksporterede Danmark varer og tjenester for i alt 987 mia. kr., mens importen af varer og tjenester var på 95 mia. kr. Overskuddet på den samlede vare- og tjenestebalance udgjorde dermed 8 mia. kr. I steg eksporten af varer og tjenester med,9 pct. og importen med,5 pct., når man korrigerer for prisudviklingen. Væksten i Danmarks samlede udenrigshandel var dermed mindre end i, hvor eksporten steg med 6,5 pct. og importen med 5,6 pct. Eksporten af varer nåede sit højeste niveau nogensinde på ca. 63 mia. kr. i. Samtidig aftog væksten i eksporten af varer fra 5,9 pct. i til -,4 pct. i (målt i faste priser). Pæn vækst i dansk eksport til ikke EU-lande I kølvandet på Eurozonens gældskrise fik økonomierne et betydeligt stød nedad. Krisen har betydet en svækkelse af euroen, og herigennem blev Danmarks konkurrenceevne forbedret i forhold til landene uden for eurozonen. Dette afspejler sig i en stigning i eksporten til landende uden for eurozonen i, mens eksporten til eurozonen aftog svagt. I steg eksporten i løbende priser samlet set med,5 pct. eller 5 mia. kr. Her af stod Eurolandene for et negativt bidrag til udviklingen i eksporten med,7 pct.-point eller 4 mia. kr., mens de positive bidrag til eksporten primært kom fra USA, Sverige og Kina. Side 8 af

9 Tabel 3. Stigning i eksporten i, løbende priser Pct. Mia. kr. I alt ,5 5, Her af: Pct.-point Mia. kr. Euro-lande ,7 Sverige ,8 5 Storbritannien , USA ,3 8 Kina ,7 4 Øvrige lande , Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Danmarks Statistik. Faldet i eksporten til euroområdet skyldes primært et fald i eksporten til Danmarks største eksportmarked, Tyskland. Fordelt på varegrupper skyldtes den samlede stigning i eksporten bl.a. en fremgang i løbende priser på pct. for kemikalier og kemiske produkter, hvor lægemidler vejer tungt. I gruppen råstoffer mv. bidrog minkskind til en stigning på 5,4 pct., mens vindmølledele bidrog med 4,5 pct. til stigningen i kategorien maskiner og transportmidler. Tabel 4. Vareeksport i og løbende priser Ændring Vækst SITC Mia. kr. pct. Vareeksport ,5 Bidrag fra: Mia. kr. Pct.-point Næringsmidler, levende dyr 98 3,5 Drikkevarer og tobak 6 6, Råstoffer, ikke spiselige (undt. Brændsel) 7 9,3 Mineralske brændselsog smørestoffer o.l ,8 Anim. og veg. olier, fedtstoffer og voks 4 4, Kemikalier og kemiske produkter 95 5,7 Bearb. varer, hovedsagelig halvfabrikata , Maskiner og transportmidler ,5 Bearbejdede varer i.a.n , Diverse varer og transaktioner i.a.n. 9 9, Eksport fra fødevareklyngen ,3 Kilde: Landbrug & Fødevarer samt Danmarks Statistik Af den samlede eksportstigning på 5 mia. kr. stammer knap 8 mia. kr. fra eksporten fra fødevareklyngen. I 3 forventes den samlede eksport af varer og tjenester at stige med ca.,8 pct., mens stigningen ventes at blive,3 pct. i 4. Herunder ventes vareeksporten af stige med,4 pct. i 3 og,4 pct. i 4. Side 9 af

10 Årsagen til den forventede stigende eksport i 3 og 4 er bl.a. de mere optimistiske udsigter for den tyske og svenske økonomi, der aftager store dele af den danske eksport. De mere positive vækstrater i de danske samhandelslande vil således også smitte af på den danske eksport af varer og tjenester. 3. Stadig store eksportmuligheder for Danmark Stort potentiale trods lille stigning i eksporten Figur 3. Danmark har et voksende eksportpotentiale. Stigningen i eksportpotentialet sker især på Danmarks traditionelle eksportmarkeder Sverige, Tyskland og Storbritannien, der i forvejen aftager en stor del af dansk eksport. Men også eksportpotentialet til Kina er fortsat højt. Den samlede stigning i eksportpotentialet for 3 og 4 ligger på hhv.,3 pct. og 4, pct. En fuld realisering af potentialet vil resultere i en samlet vareeksport på omkring 63 mia. kr. i 3 og 65 mia. kr. i 4. Udvikling i potentiale for dansk vareeksport til udvalgte lande 5 4 pct. 4, 3,3 - Kilde:, Tyskland Sverige UK USA Norge Kina Øvrige nationer DK eksportpotentiale 3 4 Landbrug & Fødevarer på baggrund af Danmarks Statistik, IMF, OECD I er eksportpotentialet vurderet til at være, pct. Dermed er dansk vareeksport kommet bedre igennem end hvad eksportpotentialet tilsiger da vækst i vareeksporten var -,4 pct. i. Stor volumen på traditionelle eksportmarkeder, men relativt store vækstmuligheder på nye markeder Eksporten til vores traditionelle eksportmarkeder har fortsat stor betydning for dansk økonomi, men det er nødvendigvis ikke på disse markeder, fremgangen i eksporten alene skal findes. Eksporten til Kina er tæt på at være fordoblet over de seneste fem år, og potentialet udgør 3 mia. kr. i 3. Til sammenligning udgør potentialet til Tyskland, Sverige og Storbritannien samlet set 34 mia. kr. i 3. Det er dog værd at holde sig for øje, at potentialet for Kina stiger med omkring 4 mia. kr. fra til 3 og potentialet til de tre traditionelle eksportmarkeder stiger med 8 mia. kr. Eksportpotentialet til Kina kan imidlertid være noget vanskeligere at realisere, da adgangen til dette marked på nogle områder er vanskeligere, end tilfældet er med eksportmarkederne i Europa. Side af

11 Begrænset markedsadgang til nye vækstmarkeder bremser udnyttelse af potentialer Boks. Markedsadgang til de nye vækstmarkeder er af afgørende betydning for, at vi kan udnytte de store eksportpotentialer. Barrierer på det kinesiske marked kan gøre det svært at udnytte det store potentiale. Bl.a. derfor kan vi ikke regne med, at eksporten i praksis vil kunne følge med eksportpotentialet. Desuden er konkurrencevilkår og produktionsmuligheder afgørende for udnyttelsen af eksportpotentialet. Beregning af eksportpotentiale Eksportpotentialet afspejler vareeksporten, når der tages hensyn til den økonomiske vækst på Danmarks største eksportmarkeder, og antager, at Danmarks markedsandele bibeholdes, som de er i dag Eksportmarkedsvæksten beregnes på baggrund af forventningerne til den økonomiske vækst på de væsentligste eksportmarkeder. Eksportmarkedsvæksten afspejler således udviklingen i, hvor meget det enkelte land kan forventes at importere. Potentialet for eksporten er da beregnet ved at fastholde Danmarks nuværende markedsandele og fremskrive disse i henhold til eksportmarkedsvæksten, vægtet i forhold til landenes nuværende betydning for vareeksporten. Beregningerne bygger på skøn for BNP-vækst fra OECD og IMF, historiske tal for udenrigshandel fra Danmarks Statistik, samt importelasticiteter fra Finansministeriet og Danmarks Statistik. 3.3 Forbrugerne tror ikke på dansk økonomi Usikkerhed affødt af statsgældskrisen i eurozonen og et fortsat behov for konsolidering i danske husholdninger, fastholder danskernes negative syn på økonomien. Det har bl.a. betydet, at forbruget halter trods en forøget købekraft hos forbrugerne. Som konsekvens steg privatforbruget i kun ganske lidt med,6 pct. efter et fald på. Dermed ligger privatforbruget nogenlunde på samme niveau som i. Fortsat mistillid til økonomien får danskerne til at holde igen med forbrug Efter devisen, at går det skidt på vores store eksportmarkeder i Europa, går det også skidt i Danmark, har forbrugerne haft et negativt syn på økonomien de seneste 8 måneder. Gældskrisen i de sydlige eurolande fylder imidlertid ikke så meget i folks og mediernes bevidsthed længere. Og med iværksættelsen af en række inddæmmende tiltag i eurozonen 3 er der meget, som tyder på, at gældskrisen ikke udvikler sig yderligere i negativ retning. Det betyder formentligt, at forbrugerne langsomt bliver mere sikre på den økonomiske situation i Europa og dermed i Danmark. En positiv udvikling i privatforbruget forudsætter positive forventninger til økonomien hos danskerne. I var danskernes vurdering af den aktuelle økonomiske situation og deres forventninger til fremtiden samlet set negative. Trods øget købekraft hos danskerne har væksten i det private forbrug, som nævnt ovenfor, været forholdsvis afdæmpet. Ifølge infomedia var der i januar 385 omtaler hvor ordet gældskrise indgik, mens antallet af omtaler var 89 i marts 3. 3 Blandt disse tiltag kan nævnes initiativet til en EU-bankunion med fælles tilsyn og fælles afviklingsordning af statsgæld. Udvidelse af lånefaciliteten European Stability Mechanism (ESM) og annonceringen af obligationsopkøbsprogrammet OMT (Outright Monetary Transactions). Side af

12 Figur 4. Udvikling i BNP, privatforbrug, forbrugerforventninger og industriens konjunkturindikator siden Pct. (å/å) Nettotal -5 BNP-vækst Privatforbrug -7 Forbrugertillid (h. akse) Konjunkturindikator for industrien (h. akse) Anm.: Forbrugerforventninger og industriens konjunkturindikator angivet ved de seneste 3 måneders gennemsnit. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Danmarks Statistik Ingen tegn på tillidsgenopretning Forudsætningerne for en kraftigere positiv udvikling i privatforbruget er ikke til stede i øjeblikket. Det ser man blandt andet ved negative forbrugerforventninger. Derfor er vurderingen, at der fortsat er et stykke vej, før tilliden vender tilbage til et mere permanent positivt niveau. I lyset af fortsat afdæmpede stigninger i løn, beskæftigelse og boligpriser ventes det private forbrug derfor at stige moderat med godt,6 pct. i 3. Det kan være svært nøjagtig at forudsige, hvornår danskernes forbrugslyst vender. Utallige gange har forudsigelser om, at nu vender det, været ført til torvs - men uden forbrugerne har ændret adfærd. I prognosen ventes vendingen, at ske i 4, hvilket resulterer i, at privatforbruget i forhold til 3 vil stige med,5 pct. i Spæde forårstegn for virksomheders investeringslyst? I steg de faste bruttoinvesteringer med, pct., primært trukket op af offentlige og erhvervsinvesteringer, men ned af boliginvesteringer. De faste erhvervsinvesteringer steg med 4,8 pct. i, men stigningen afspejler en stor import af fly. Virksomhederne er fortsat påvirket af den svage efterspørgsel, om end den sammensatte konjunkturindikator fra Danmarks Statistik siden årsskiftet har vist spirende positive forventninger, og virksomhederne har opjusteret deres investeringsforventninger. Imidlertid aftog den sammensatte konjunkturindikator for industrien fra 4 i marts til minus 4 i april (ekskl. sæsonudsving). Indikatorens tre komponenter ordrebeholdning, færdigvarelagre og produktionsforventninger trækker alle ned i april. Side af

13 Figur 5. Udvikling i faste bruttoinvesteringer, dekomponeret på type Pct. Boliginvesteringer Erhvervsinvesteringer ekskl. bolig Offentlige investeringer Faste bruttoinvestetinger i alt (pct.) 3 4 Kilde: Landbrug og Fødevarer på baggrund af Danmarks Statistik. Behov for investeringer i produktion kan skubbe investeringer i gang men det forudsætter en øget efterspørgsel Jo længere tid virksomhedernes investeringer er på vågeblus, jo større bliver behovet for nye investeringer i kapitalapparatet. Erhvervsinvesteringerne har de seneste år ligget lavere end afskrivningerne, hvilket kun øger behovet for nye investeringer i produktionsapparatet. Endvidere taler lave renter og investeringsvinduet frem til udgangen af 3 for, at virksomhederne fremskynder deres investeringer i 3. Med et betydeligt opsparingsoverskud i de danske virksomheder kan investeringerne øges betydeligt og hurtigt, men det forudsætter, at efterspørgslen i økonomien vender tilbage. Efterspørgslen ser ikke ud til at være på vej frem, og derfor ventes virksomhederne kun, at øge deres investeringer i 3 med omkring 3 pct. Virksomhederne er fortsat underlagt skrappe kreditkrav. For mange, især mindre virksomheder, er det fortsat svært at finde finansiering til ellers sunde projekter. I takt med det øgede behov for modernisering af produktionsapparatet og efterspørgslen forbedres langsomt, ventes erhvervsinvesteringerne i 4 at vokse med 4,8 pct. Flere investeringer med Vækstplan DK I vækstplanen er det samlet set planlagt, at de offentlige investeringer skal stige mia. kr. i 4. Med henblik på at øge investeringerne til renovering af almene boliger i årene 36 forhøjes Landsbyggefondens investeringsramme med 4 mia. kr. i 3, så den i alt i 3 udgør ca. 5,9 mia.kr. Endvidere fremrykkes investeringer for mia. kr. i 3 og 4 i forbindelse med forberedelser af Femern Bælt-forbindelsen. I praksis kan det formentligt være svært allerede at kunne nå at igangsætte projekter for så mange penge i 4 og ikke mindst i 3. Effekten i prognoseårene vurderes derfor at være ret usikre. I prognosen er det antaget, at de offentlige investeringer samlet set vokser med, pct. i 4. Side 3 af

14 3.5 Lille ledighed taget krisens størrelse i betragtning Færre beskæftigede... Figur 6. Det samlede fald i beskæftigelsen var omkring 8. personer i. Dette kan især tilskrives et betydeligt fald i den offentlige beskæftigelse på omkring 7.7 personer. Ledigheden ligger fortsat væsentligt under niveauet i tidligere perioder med svage konjunkturer. Udvikling i BNP og ledigheden i pct. siden 98 8 Pct. Pct Kilde: Anden oliekrise Danmarks Statistik Kartoffelkuren BNP-vækst Ved finanskrisens start i 8 nåede Danmark bunden for lønkonkurrenceevnen. Fra til 8 var lønkonkurrenceevnen blevet forværret med 4 pct. Det betød, at Danmark gik ind i finanskrisen med et meget dårligt udgangspunkt, når erhvervslivets omkostninger ses i forhold til de største samhandelslande. Den dårlige lønkonkurrenceevne var i høj grad konjunk- It- Boblen Ledighed (h.akse) Finanskrisen Den lave ledighed kan især tilskrives den aktive arbejdsmarkedspolitik, mange jobåbninger og fleksible ansættelsesregler på arbejdsmarkedet samt gode sociale sikringsordninger. men relativt beskedent fald i ledigheden Fortsat fald i ledighed i 3 og stabilisering i 4 Trods den økonomiske nedgang lå andelen af bruttoledige i forhold til arbejdsstyrken på 5,6 pct. i ligesom i. I februar 3 udgjorde de bruttoledige 6 pct. af arbejdsstyrken. Med virkningerne indregningen af Vækstplan DK ventes ledigheden at ligge nogenlunde uændret i 3 og Stadig et stykke vej for konkurrenceevnen Som følge af et velfungerende arbejdsmarked kommer den relativt set lave ledighed ikke til at påvirke lønudviklingen i betydeligt nedadgående retning. Lønudviklingen i den private sektor forventes at fortsætte sin rolige stigning i 3 og 4 med omkring pct. årligt. Sammenlignet med forventningerne til lønudviklingen på vores store eksportmarkeder især Tyskland og Sverige ventes lønudviklingen noget langsommere i Danmark. Der mangler stadig en del for den danske lønkonkurrenceevne Side 4 af

15 turbetinget som følge af den kraftige overophedning af dansk økonomi frem til krisens start. Figur 7. Udvikling i relativ beskæftigelse og lønkonkurrenceevne for fremstillingserhverv (akkumuleret) 5 Indeks= Valutakurs Produktivitet Timeløn Lønkonkurrenceevne Relativ beskæftigelse - fremstillingserhverv Anm.: Lønkonkurrenceevne er opgjort som samlet udvikling i valutajusterede relative enhedslønomkostninger for fremstillingserhvervet for Danmarks 8 største samhandelspartnere, vægtet efter kronekursindeksets vægte. Tilsvarende er den relative beskæftigelse opgjort som udviklingen i beskæftigelsen for fremstillingserhvervet. Udviklingen i lønkonkurrenceevnen afhænger implicit af udviklingen i produktivitet, løn og valutakurs i de enkelte lande. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra OECD. Væsentlig forbedring i lønkonkurrenceevne Siden er lønkonkurrenceevnens efterslæb blevet indhentet. Fra 8 til er lønkonkurrenceevnen alene forbedret med pct.-point. Derfor er lønkonkurrenceevnen i dag forværret med pct. i forhold til. Denne udvikling skal især tilskrives produktivitetsstigninger. I ser det dog ud til, at lønkonkurrencen er begyndt at blive forbedret betydeligt som følge af relativt mindre lønstigninger i Danmark end i udlandet. Tilpasningen af lønstigningerne sker som følge af den trods alt relativt øgede ledighed, som lægger en dæmper på lønudviklingen. Denne udvikling vil fortsætte indtil virksomhedernes omkostninger svarer til produktiviteten. Først da bliver det på ny profitabelt for virksomhederne at ansætte nye medarbejdere. Beskæftigelse falder kraftigere end i udlandet Klar plads til forbedring når det kommer til genskabelse af konkurrenceevnen Danmark mister konkurrenceevne bredt Desværre ser det ud til, at Danmark er blevet straffet ekstra hårdt for den dårlige konkurrenceevne. Tallene viser, at tabet af beskæftigelse siden 8 har været markant kraftigere i Danmark sammenlignet med vores største samhandelslande. Således havde Danmark et merfald i beskæftigelsen for fremstillingsindustrien på 3 pct. i perioden 8 i forhold til vores største samhandelspartnere. Den svage udvikling i de danske lønninger er dog ikke nok. Konkurrenceevnen afhænger udover lønnen også af produktiviteten i virksomhederne. I den sammenhæng er rammevilkår i form af institutioner, politiske tiltag og andre faktorer afgørende. Danmark gik fra en 8. plads i til en. plads i, når man kigger på World Economic Forums konkurrenceevneindeks, som benytter et bredt konkurrenceevnebegreb. Svækkelse i konkurrenceevnen begrundes med dårligere vurderinger af Danmarks institutioner og de finansielle markeder. Side 5 af

16 Trods nedgangen har Danmark stadig en af de mest velfungerende og mest gennemsigtige institutionelle ramme i verden. Danmark klarer sig endvidere godt som følge af et højt uddannelsesniveau, men der fortsat plads til forbedringer. Desuden adskiller Danmark sig internationalt ved at have et af de mest effektive arbejdsmarkeder, med mere fleksibilitet i ansættelsen mht. løn, afskedigelse og dermed ansættelse. Derudover er deltagelsen på arbejdsmarkedet høj. Adgang til kapital, skatter og ineffektivt offentligt bureaukrati Omkostninger har også betydning i en innovationsdrevet økonomi Boks. Undersøgelsen viser, at de 3 største barrierer for virksomhederne i Danmark er adgang til kapital, høje skatter og et ineffektivt offentligt bureaukrati. Formentligt vil de høje skatter ikke findes på toppen af listen over de største problemer næste år, da regeringens Vækstplan DK adresserer en del af dette. Danmark kategoriseres i undersøgelsen som en innovationsdrevet økonomi, hvilket betyder at lønninger, skatter og produktivitet vægtes lavt. Disse faktorer har imidlertid stor betydning for de danske eksportvirksomheders konkurrenceevne. Havde vægtningen været mere over mod det makroøkonomiske miljø, herunder lønninger, skatter og produktivitet, ville Danmark have ligget længere nede på ranglisten. World Economic Forums, Global Competitiveness Index World Economic Forums, Global Competitiveness Index behandler en lang række faktorer og er bredt formuleret. Indekset indeholder over forskellige forhold som man mener, kan belyse konkurrenceevne. Indekset indbefatter overordnet forskellige kategorier, som tilsammen giver et billede af et lands konkurrenceevne. De kategorier er institutioner, infrastruktur, makroøkonomisk miljø, sundhed og grundskoleuddannelse, videregående uddannelse og erhvervsuddannelse, varemarkedets effektivitet, arbejdsmarkedets effektivitet, finansiel markedsudvikling, teknologisk parathed, markedets størrelse, erhvervsspecialisering samt innovation. Vægtene for de forskellige kategorier, beskrevet ovenfor, er forskellige afhængigt af hvilket udviklingstrin økonomien befinder sig på. Det sker ud fra tanken om at fx den bedste måde for Vietnam at forbedre konkurrenceevnen på er ikke den bedste måde for Danmark. Vietnam og Danmark er i forskellige stadier af udvikling. Tanken er at efterhånden som et land bliver udviklet vil lønnen have en tendens til at stige, og for at opretholde den højere indkomst vil arbejdskraftens produktivitet øges. Der skelnes mellem 3 udviklingstrin: faktor, effektivitets og innovations drevet økonomi. For Danmarks vedkommende kategoriseres vi som en innovationsdrevet økonomi. Det betyder, at det makroøkonomiske miljø herunder lønninger, skatter og produktivitet vægtes lavt (5 pct.), mens erhvervsspecialisering og innovation vægtes højere (3 pct.). De forskellige forhold er beregnet ud fra både offentligt tilgængelige data eller indhentede i en årlig spørgeskemaundersøgelse blandt 4.59 virksomhedsledere i 44 økonomier. Undersøgelsen er designet til at fange en bred vifte af faktorer, der påvirker en økonomis forretningsklima. For Danmarks vedkommende indgik der 8 virksomheder i spørgeskemaundersøgelsen. 3.7 Udsigt til lidt lavere forbrugerpriser Inflation i holdt oppe af afgifter I udgjorde forbrugerprisinflationen,5 pct. især som følge af stigninger på husleje, fødevarer samt alkohol og tobak. En væsentlig del af prisstigningerne skal ses i sammenhæng med fedtafgiften samt afgiftsforhøjelser på sukkerholdige fødevarer, cigaretter, øl og vin. Desuden har højere bankgebyrer også øget inflationen. Side 6 af

17 Lavere afgifter påvirker konkurrenceevne positivt I finansloven for 3 blev det aftalt at fjerne afgiften på mættet fedt samt at opgive den planlagte udvidelse af sukkerafgiften. Prisen på fedtholdige fødevarer ventes dermed at falde i 3. Omvendt udestår de kraftige stigninger i verdensmarkedsprisen på en række afgrøder tidligere på året. Fødevareinflationen ventes at aftage i prognoseperioden. Det skyldes blandt andet bortfaldet af bidraget fra afgiftsforhøjelserne på bl.a. sukkerholdige fødevarer i starten af. Forbrugerprisinflationen skønnes til,9 pct. i 3, og lidt lavere prisstigninger i 4 på,7 pct., hvilket afspejler især en lavere stigning i energipriserne som følge af en lavere oliepris. Side 7 af

18 4. Verden er langsomt på vej op Langsom genopretning verden over Europas vej ud af krisen er længere end resten af verdens Den globale økonomi ventes at vokse i 3 omend i et beskedent tempo. Store dele af verdensøkonomien hænger stadig fast i efterskælvene fra 8-krisen og den efterfølgende gældskrise i Europa. De værste farer er blevet tæmmet af politisk indgriben, og der er kommet mere ro på de finansielle markeder. Derfor går forventningerne til de kommende år i retning af en skrøbelig optimisme. Europa lider stadig af lav vækst, og den sydeuropæiske gældskrise skaber fortsat usikkerhed i hele Eurozonen. USA og mange af de nye markeder i Asien og Sydamerika udviser omvendt øget økonomisk styrke og pæne vækstrater. 4. Eurozonen i recession Negativ vækst i Eurozonen Figur 8. Væksten i Eurozonen som helhed har været negativ i 4. kvartal. Resultatet blev en negativ årlig vækst på -,9 pct. i 4. kvartal, stærkt trukket ned af sydeuropæiske økonomier som Spanien, Grækenland og Portugal. Årlig realvækst i BNP 4. kvartal, udvalgte lande. 3 Pct. (k/k) GRE* POR ITA FIN DEN NED EURO Anm.: *Pga. manglende data er væksten for Grækenland angivet fra k til k. Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Thomson Reuters Datastream BEL FRA IRL GBR JPN GER CAN SWE USA NOR Stadig lang vej ud af krisen, negativ vækst i 3 Væksten i Eurozonen forventes at blive negativ i 3, hvorefter økonomien samlet set ventes at gå mod en langsom genopretning. Arbejdsløsheden forventes at stige yderligere de kommende år, da mange virksomheder for tiden kører langt under fuld kapacitet, og først vil efterspørge ny arbejdskraft længere ude i fremtiden. Som følge heraf forventes privatforbruget også at falde i 3. Side 8 af

19 Figur 9. Bidrag til BNP-vækst i Eurozonen fra 8 til Pct.-point Pct. (k/k) Privat forbrug Offentligt forbrug -5 Investeringer Eksport Import BNP-vækst (h. akse) Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Thomson Reuters Datastream - 4. Tyskland holdes tilbage af europæisk lavkonjunktur Svag tysk eksport holder væksten tilbage Væksten i Tyskland har de seneste år primært været drevet af eksporten. Den tyske økonomi har således også lidt under den globale afmatning i kraft af faldende efterspørgsel efter tysk eksport. Det gælder især i den øvrige Eurozone. Den tyske vækst aftog i løbet af og i 4. kvartal var væksten sågar negativ. Over hele året fastholdt den tyske økonomi dog en begrænset positiv vækst på lige under pct. Figur. Bidrag til BNP-vækst i Tyskland fra 8 til 6 Pct.-point Pct. (k/k) Privat forbrug Offentligt forbrug -6 Investeringer Eksport Import BNP-vækst (h. akse) Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af data fra Thomson Reuters Datastream - Indikatorer peger mod vækst de kommende år Den tyske økonomi befinder sig i et lavpunkt, men forventes at arbejde sig langsomt op. I sidste halvdel af sås en stigning i ordrer fra udlandet, hvilket kan være med til at øge eksporten i 3. Ydermere er den tyske arbejdsløshed relativt lav, og i nogle sektorer er der decideret mangel på arbejdskraft. Side 9 af

20 4.3 Usikkerhed i Sverige Sverige ramt af lav eksport, lave investeringer og usikkerhed i den private økonomi Sveriges økonomiske vækst er kraftigt aftaget det seneste år. Sverige så ellers ud til at have klaret sig let gennem 8-krisen, da landet i præsterede en vækst på mere end 6 pct. Også startede godt, men eksporten faldt kraftigt i slutningen af året, og forblev lav i det meste af, hvilket havde negativ indvirkning på den samlede vækst. Den generelle usikkerhed omkring økonomiens fremtid forplantede sig i privatforbruget og investeringerne, som således også faldt i slutningen af og i. Figur. Bidrag til BNP-vækst i Sverige fra 8 til 6 Pct.-point Pct. (k/k) Privat forbrug Offentligt forbrug -6 Investeringer Eksport Import BNP-vækst (h. akse) Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Thomson Reuters Datastream Effekt af flydende valuta forsvundet Sverige formåede at opretholde en stærk eksport i 9 og som følge af en depreciering af den svenske valuta. Dette gav svenskerne en forbedret konkurrenceevne på de internationale markeder og især overfor eurolandene. Siden er den svenske krone blevet styrket igen, og dette har medvirket til en afmatning af eksporten. En afmatning der er yderligere forværret af den manglende internationale efterspørgsel. 4.4 Storbritannien Usikkerhed i Storbritannien Figur. Den britiske økonomi er heller ikke sluppet uden om stormvejret på det europæiske fastland. På trods af pundets depreciering overfor dollaren såvel som euroen har eksporten ikke været kraftig nok til at holde aktiviteten oppe i og. De seneste to år har Storbritannien været plaget af svingende investeringer, en usikker eksport og lavt privatforbrug. I var der negativ vækst i tre ud af fire kvartaler, mens OL i efteråret menes at have hjulpet til positiv vækst i 3. kvartal. Bidrag til BNP-vækst i Storbritannien fra 8 til Side af

21 3 Pct.-point Pct. (k/k) - Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport Import BNP-vækst (h. akse) Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Thomson Reuters Datastream - Storbritannien forventer en hurtigere genopretning Genopretningen forventes dog at komme hurtigere i Storbritannien end på det europæiske fastland. Dette skyldes bl.a. politiske beslutninger om store offentlige investeringer til forbedringer i den britiske infrastruktur. Væksten forventes at tiltage i både 3 og 4, hvorimod arbejdsløsheden forventes at stige svagt i 3 og sidenhen antage en mere faldende tendens. Arbejdsløsheden i Storbritannien er på nuværende tidspunkt omkring 8 pct., hvilket er et stykke under Eurozonens knap pct. 4.5 USA og resten af verden Resten af verden ikke så hårdt ramt som Europa Handel og investeringer driver væksten i USA Uden for Europa er situationen bedre, selvom følgevirkningerne af krisen stadig mærkes. Generelt har hele verden været påvirket af gældskrisen i Europa, og i de fleste regioner er væksten stadig under niveau. Dog viser de fleste økonomier uden for Europa tegn på en hurtigere genopretning, og kun de færreste økonomier har været lige så hårdt ramt, som de europæiske. USA har vist større fremgang end den samlede Eurozone, en fremgang primært båret af et øget privatforbrug. På længere sigt er investeringerne udset som en del af løsningen for amerikanerne, da udsigten til kraftige nedskæringer i det offentlige forbrug ville kunne skade den positive udvikling. Den amerikanske centralbank lovede da også sidst i at øge de langsigtede investeringer for at fastholde den skrøbelige positive vækst. Ligeledes fastholdes den lave rente for fortsat at hjælpe det hårdt ramte amerikanske boligmarked, som omsider viser tegn på positiv udvikling. Side af

22 Figur 3. Bidrag til BNP-vækst i USA fra 8 til 3 Pct.-point Pct. (k/k) - Privat forbrug Offentligt forbrug Investeringer Eksport Import BNP-vækst (h. akse) Kilde: Landbrug & Fødevarer på baggrund af Thomson Reuters Datastream. - USA på vej videre, men har stadig udfordringer Tabel 5. Alt i alt tyder meget på, at USA er et skridt foran Europa, når det kommer til genopretningen efter krisen, men med et stort statsunderskud og udsigten til fortsat strid om budgetaftalen senere i år, står USA stadig overfor en lang række udfordringer. Vækstskøn for udvalgte lande (BNP) Eksportmarkedsandel 3 4 Euroområdet 7,7 -,6 -,3, Tyskland 8,7,9,6,5 Frankrig 3,9, -,,9 Italien 3, -,4,5,5 Spanien,,4,6,7 Storbritannien,5,,7,5 Sverige 6,8,,, USA 7,3,,9 3, Japan,,,6,4 Brasilien,8,9 3, 4, Rusland,3 3,4 3,4 3,8 Indien,5 4, 5,7 6, Kina 3,3 7,8 8, 8, Kilde: Danmarks Statistik & IMF World Economic Outlook April 3. Landbrug & Fødevarer Yderligere kontakt Axeltorv 3 T E Thomas Søby København V F W Andreas Krabbe Enghoff

Økonomisk Redegørelse Maj 2012

Økonomisk Redegørelse Maj 2012 Økonomisk Redegørelse Maj 1 Hovedbudskaber: Udsigt til svag genopretning i Danmark som i seneste ØR Lille bedring af internationale konjunkturer siden årsskiftet Store usikkerheder om udviklingen risiko

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur

Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur 9-- Forberedelse af lønforhandlingen Aktuelt om konkurrenceevne og konjunktur Overblik Fra august til september var bruttoledigheden næsten uændret, dog med en lille stigning på. Dermed lå bruttoledigheden

Læs mere

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt

Finansudvalget FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del Bilag 48 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer 7. december 2012 OECD s seneste økonomiske landerapport samt overblik over

Læs mere

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016

Pejlemærke for dansk økonomi, juni 2016 Pejlemærke for dansk økonomi, juni 16 Ligesom verdensøkonomien, er dansk økonomi aktuelt i bedring. I verdensøkonomien er det navnlig i USA og EU, der er tegn på fremgang. Derimod oplever BRIK landene

Læs mere

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA

#4 februar 2012. Dansk eksportudvikling ØKONOMISK TEMA #4 februar 2012 ØKONOMISK TEMA Dansk eksportudvikling Efter en høj vækst igennem 2010 faldt vareeksporten igennem store dele af 2011. Niveauet for den danske vareeksport i 2011 var dog 11,4 pct. højere

Læs mere

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark

Økonomisk analyse. Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark. Kinas vækstmirakel kan mærkes i Danmark Økonomisk analyse 11. juni 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Kina et vigtigt eksportmarked for Danmark Kina har de seneste 20 år haft en

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen

Pejlemærker for dansk økonomi, december Positive takter, og på vej ud af krisen Pejlemærker for dansk økonomi, december 2016 - Positive takter, og på vej ud af krisen Det ventes, at verdensøkonomien og dansk økonomi vil fortsætte de positive takter i de kommende år og, at vi nu er

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen

Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 2015 Stigende udenlandsk produktion vil øge efterspørgslen efter danske underleverancer Danske virksomheder har mange underleverancer til erhvervslivet i udlandet. Væksten

Læs mere

Danmark i dyb jobkrise

Danmark i dyb jobkrise 6. november 2013 ANALYSE Af Lotte Katrine Ravn & Lone Hougaard Danmark i dyb jobkrise Hvis Danmarks beskæftigelse siden 1996 var vokset i samme tempo som Sveriges, ville der i dag være 330.000 flere i

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2016

Status på udvalgte nøgletal januar 2016 Status på udvalgte nøgletal januar 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der var fremgang i økonomien i 215, men det blev vækstmæssigt ikke jubelår. Der

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job

Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Vækstplan DK Stærke virksomheder, flere job Februar 2013 Udfordringen v. økonomi- og indenrigsministeren Klare mål v. finansministeren Konkrete initiativer i Vækstplan DK v. skatteministeren Udfordringen

Læs mere

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport

Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Oktober 15 Begyndende fremgang i europæisk byggeaktivitet kan løfte dansk eksport Nedgangen i den europæiske bygge- og anlægsaktivitet er bremset op og nu svagt stigende efter

Læs mere

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning

Konjunktur. Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 2005 2005:2. Sammenfatning Konjunktur 25:2 Udviklingen i centrale økonomiske indikatorer 1. halvår 25 Sammenfatning Fremgangen i den grønlandske økonomi fortsætter. Centrale økonomiske indikatorer for 1. halvår 25 peger alle i samme

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 42

KonjunkturNYT - uge 42 KonjunkturNYT - uge. oktober 9. oktober Danmark Lavere forbrugerprisinflation i september Inflationen i Danmark lavere end i euroområdet i september Internationalt USA: Stigende inflation, industriproduktion

Læs mere

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal

KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal 24. november 23 Af Frederik I. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 12 og Thomas V. Pedersen, direkte telefon 33 55 77 18 Resumé: KONJUNKTURSITUATIONEN-udsigterne for 3. og 4. kvartal De seneste indikatorer

Læs mere

Ti år efter krisen: job mangler fortsat

Ti år efter krisen: job mangler fortsat Ti år efter krisen: 24. job mangler fortsat De sidste par år har væksten i dansk økonomi kun været omkring 1 pct. Normalt ville en så lav vækst i bedste fald kunne holde beskæftigelsen uændret, men på

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Eksportoptimisme giver forårsstemning

Eksportoptimisme giver forårsstemning DI ANALYSE april 2015 Eksportoptimisme giver forårsstemning DI s Virksomhedspanel spår fremgang i 2. kvartal af 2015, og virksomhederne er mere optimistiske, end de har været seneste kvartaler. Det er

Læs mere

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser

Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Lavere vækst i Europa koster danske arbejdspladser Gennem de sidste måneder er vækstskøn for flere lande blevet nedjusteret. De nyeste forventninger til den økonomiske vækst tegner et mere pessimistisk

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2011

Status på udvalgte nøgletal maj 2011 Status på udvalgte nøgletal maj 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Uændret ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed lå i marts på 162.4, svarende til 5,9 pct. af arbejdsstyrken.

Læs mere

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10

Den 19. maj 2009. Sagsnr.: Prognose for verdensøkonomien i 2008-10 Den 19. maj 29 Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, mogr@di.dk, cheføkonom Klaus Rasmussen, kr@di.dk, økonomisk konsulent Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk og økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk

Læs mere

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170

Sæsonkorrigeret lønmodtagerbeskæftigelse og ledighed (omregnet til fuldtidspersoner) Tusinde 2.640. Tusinde 170 Status på udvalgte nøgletal maj 216 Fra: 211 Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu en stigning i beskæftigelsen og et fald i ledigheden i marts. Forbrugertilliden

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2013

Status på udvalgte nøgletal maj 2013 Status på udvalgte nøgletal maj 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på Dansk økonomi Så kom foråret i meteorologisk forstand, men det længe ventede økonomiske forår har vi stadig ikke set meget

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2010

Status på udvalgte nøgletal november 2010 Status på udvalgte nøgletal november 21 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Stigning i bruttoledigheden I september var 168.3 registrerede bruttoledige og bruttoledigheden er dermed

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 36

KonjunkturNYT - uge 36 KonjunkturNYT - uge 3 31. august. september 1 Danmark Svag fremgang i BNP i. kvartal Fald i bruttoledigheden i juli Højeste lønstigninger i kommuner og regioner i. kvartal Huspriserne faldt i juni let

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge Indhold: Ugens tema : Moderat opsving i dansk økonomi frem mod 1 Ugens tema II Aftale om kommunernes og regionernes økonomi for 13 Ugens tendenser Tal om konjunktur og arbejdsmarked

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 1 og 2. marts 2012 i Århus NBO, Nordiska kooperativa och allmännyttiga bostadsorganisationer www.nbo.nu Økonomisk udvikling BNP De nyeste tal fra nationalregnskabet

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal december 2015

Status på udvalgte nøgletal december 2015 Status på udvalgte nøgletal december 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men det ser dog indtil

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 3 Indhold: Tema Ugens tendenser Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Tema: Ledigheden udgør 9, pct. af arbejdsstyrken i EU7 Danmark har den 5. laveste ledighed

Læs mere

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA

#7.. juni 2013 #17. Nybyggeriet står stadigvæk stille. Side 1 ØKONOMISK TEMA Nybyggeriet står stadigvæk stille Byggeriet holdes for tiden oppe af boligreparationer og anlægsinvesteringer, mens nybyggeriet af både boliger og erhvervsbygninger ligger historisk lavt. Vendingen er

Læs mere

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder.

Finansudvalget (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt. Det talte ord gælder. Finansudvalget 2014-15 (2. samling) FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 31 Offentligt Det talte ord gælder. 1 Af Økonomisk Redegørelse der offentliggøres senere i dag fremgår det, at dansk økonomi er

Læs mere

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling

> Vækst og udvikling. Israel og Sydkorea deler førstepladsen, når man ser på landenes gennemsnitlige. indikatorerne for vækst og udvikling Side 14 Vækst og udvikling Sådan ligger landet > 1.00 Vækst og udvikling Landenes gennemsnitlige placering på indikatorer for vækst og udvikling 16(14) Danmark og deler førstepladsen, når man ser på landenes

Læs mere

Gallup om vækst og kontanthjælp

Gallup om vækst og kontanthjælp sreformen Feltperiode: Den 26-27. februar 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.162 personer Stikprøven

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2016

Status på udvalgte nøgletal marts 2016 Status på udvalgte nøgletal marts 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet er fortsat ind i 216 med endnu et fald i ledigheden,

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013

Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen. Kemi & Life Science Generalforsamling. Korsør 12. marts 2013 Stilhed før storm? Cheføkonom Helge J. Pedersen Kemi & Life Science Generalforsamling Korsør 12. marts 2013 Stilstand fordi vi er ramt af Tillidskrise Finanspolitisk stramning Høje oliepriser Ny regulering

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 51 Indhold: Ugens tema Ugens tendens Ugens tendens II Tal om konjunktur og arbejdsmarked Regeringen forventer økonomisk fremgang i de kommende år Stort overskud på handelsbalancen

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

KonjunkturNYT - uge 43

KonjunkturNYT - uge 43 KonjunkturNYT - uge. oktober. oktober Danmark Forbrugertilliden steg i oktober Fald i detailomsætningen i september Dansk inflation på niveau med euroområdets i september Internationalt USA: Uændret inflation

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN

GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN GLOBAL KONJUNKTUR: TØMMERMÆND I VESTEN FINANSKRISER Gearing og nedgearing af økonomien BRIK landene (ex. Rusland) gik uden om Finanskrisen mens Vesten er i gang med en kraftig nedgearing ovenpå historisk

Læs mere

Flere års tab af eksportperformance er bremset op

Flere års tab af eksportperformance er bremset op ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Februar 2016 Flere års tab af eksportperformance er bremset op Danmarks samlede vareeksport performer ikke lige så godt som i 2000, når den sammenlignes med eksporten fra vores

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen

Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 1 Temperaturen i dansk og international økonomi Oplæg ved Makroøkonom Søren Vestergaard Kristensen 02-02-2017 2 Agenda Konjunkturerne i dansk økonomi EU og Brexit USA og Trump Finansiel uro

Læs mere

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst

Investeringerne har længe været for få Erhvervslivets materielinvesteringer, 2005-priser løbende værdier, årsvækst SIDE 23 Af økonomisk konsulent maria hove pedersen, mhd@di.dk Virksomhederne har gennem en årrække nedbragt værdien af kapitalen per produktionskrone ved kun at investere ganske lidt i nye maskiner og

Læs mere

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012

Danmark. Dansk økonomi i slæbesporet. Økonomisk oversigt 13. maj Den danske økonomi har udviklet sig svagt i 2012 Økonomisk oversigt 13. maj 2013 Danmark Relaterede publikationer Investering Dansk økonomi i slæbesporet 2012 blev et skuffende år for dansk økonomi med negativ økonomisk vækst, et svagt arbejdsmarked

Læs mere

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt

Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget 2013-14 EUU Alm.del EU Note 5 Offentligt Europaudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 14. november 2013 Kommissionens prognose:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal august 2015

Status på udvalgte nøgletal august 2015 Status på udvalgte nøgletal august 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Den seneste måneds nøgletal angiver, ligesom i juli, overvejende, at dansk

Læs mere

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di.

#14. Privat sektor i forskellige tempi. 30. januar 2013 Side 1 ØKONOMISK TEMA. Krisens anden bølge har ramt en række brancher. di. ØKONOMISK TEMA Privat sektor i forskellige tempi #14 3. januar 213 Side 1 di.dk Krisen har stadig godt tag i store dele af økonomien og virksomhederne slikker fortsat deres sår. En række brancher er blevet

Læs mere

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år

Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i 14 år Ungdomsarbejdsløsheden i EU er den højeste i år Arbejdsløsheden for de -9-årige i EU er i dag ca. ½ pct. Det er det højeste niveau siden 1997, hvor ungdomsledigheden var,8 pct. Det er specielt i Spanien

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal marts 2015

Status på udvalgte nøgletal marts 2015 Status på udvalgte nøgletal marts 215 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Det danske BNP steg med 1, % i 214. Det er godt nyt for dansk økonomi efter den

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM-

31. marts 2008 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- 31. marts 2008 Signe Hansen direkte tlf. 33557714 AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008 ISÆR LAV DOLLAR RAM- MER DANSK ØKONOMI Væksten forventes at geare ned i år særligt i USA, men også i Euroområdet. Usikkerheden

Læs mere

KonjunkturNYT uge februar 2017

KonjunkturNYT uge februar 2017 KonjunkturNYT uge 7. 7. februar 7 KonjunkturNyt Uge 7 7 Denne publikation er udarbejdet af Økonomi- og Indenrigsministeriet Kontoret for konjunktur Slotsholmsgade København K Telefon 78 Redaktionen er

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2011

Status på udvalgte nøgletal april 2011 Status på udvalgte nøgletal april 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk afdeling Ledighed: Faldende ledighed Den sæsonkorrigerede bruttoledighed faldt i februar med 2.9 fuldtidspersoner i forhold

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel med varer Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion

Læs mere

Vækst i en turbulent verdensøkonomi

Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 1 Vækst i en turbulent verdensøkonomi --2011 2 Den globale økonomi Markant forværrede vækstudsigter Europæisk gældskrise afgørende for udsigterne men også gældskrise i USA Dyb global recession kan

Læs mere

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER-

UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- 24. oktober 2008 af Signe Hansen direkte tlf. 33 55 77 14 UDVIKLINGEN I INTERNATIONAL ØKONOMI SKABER USIKKER- Resumé: HED FOR DANSK ØKONOMI Forventningerne til såvel amerikansk som europæisk økonomi peger

Læs mere

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal.

TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. TUN Øjebliksbillede 3 kvartal 211 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 3 kvartal. Denne udgave af TUNs øjebliksbillede dækker 3 kvartal. I rapporten vil TUN beskrive samfundsudviklingen og dens betydning for byggebranchen.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal februar 2015

Status på udvalgte nøgletal februar 2015 Status på udvalgte nøgletal februar 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Endnu en måned med blandet udvikling i de forskellige nøgletal fortæller,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2016

Status på udvalgte nøgletal april 2016 Status på udvalgte nøgletal april 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Fremgangen på arbejdsmarkedet fortsatte med endnu et fald i ledigheden i februar,

Læs mere

Dansk eksport har klaret sig relativt godt

Dansk eksport har klaret sig relativt godt Dansk eksport har klaret sig relativt godt Tal fra OECD viser, at Danmarks eksport af varer sidste år steg med 16½ pct. Det var lidt mindre end i Sverige, men lidt mere end i både Tyskland og Finland.

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder)

Den 6. februar 2014. Af: chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk. Procent af verdensøkonomien (købekraftskorrigerede enheder) Den 6. februar 2014 udgør nu mere end halvdelen af verdensøkonomien udgør nu over halvdelen af den samlede verdensøkonomi, deres stigende andel af verdensøkonomien, øger betydningen af disse landes udvikling

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal januar 2015

Status på udvalgte nøgletal januar 2015 Status på udvalgte nøgletal januar 215 211 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Reviderede tal for væksten i 3. kvartal viser en BNP-stigning på,4 pct. ift.

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal maj 2014

Status på udvalgte nøgletal maj 2014 Status på udvalgte nøgletal maj 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Der har været stor fokus på produktivitetsudviklingen i dansk erhvervsliv de seneste

Læs mere

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Ingen spor af optimisme i agroindustrien. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 2 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Ingen spor af optimisme i agroindustrien De agroindustrielle virksomheders forventninger

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012

Øjebliksbillede 4. kvartal 2012 Øjebliksbillede 4. kvartal 212 TUN ØJEBLIKSBILLEDE 4. KVARTAL 212 I denne udgave af TUN øjebliksbillede dækker vi 4. kvartal 212. Rapportens indhold vil dykke ned i den overordnede udvikling i dansk økonomi

Læs mere

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien

Økonomisk analyse. Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Økonomisk analyse 7. december 14 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Faldende efterspørgsel rammer agroindustrien Agroindustriens forventninger til

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del EU Note 22 Offentligt Europaudvalget og Finansudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent EU-note Til: Dato: EU-note F Udvalgenes medlemmer 16. april 2015 Det Europæiske

Læs mere

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen

Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Dansk industrieksport på højde med den tyske gennem krisen Det høres ofte i den offentlige debat, at dansk industri fortsat har et stort konkurrenceevneproblem. Sammenligner man imidlertid udviklingen

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. jun. 15 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien jun. Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms (ex.

Læs mere

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015

Økonomisk analyse. Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft. 11. juni 2015 Økonomisk analyse 11. juni 215 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +45 3339 4 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Fødevarevirksomhederne: Vi mangler kvalificeret arbejdskraft Mere end hver fjerde

Læs mere

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN?

Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Faktablad 1 HVORFOR HAR EU BRUG FOR EN INVESTERINGSPLAN? Siden den globale økonomiske og finansielle krise har EU lidt under et lavt investeringsniveau. Der er behov for en kollektiv og koordineret indsats

Læs mere

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling

OKTOBER LANDEANALYSER. Tyskland. Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling OKTOBER 2011 LANDEANALYSER Tyskland Af Sophus Binné, Politisk Økonomisk afdeling Økonomiske forventninger Tysk økonomi er vokset kraftigt efter de kriseprægede år 2008 og 2009. Det skyldes især at den

Læs mere

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016

Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien. November 2016 Konjunkturbarometer for træ- og møbelindustrien November 20 Momsstatistik Momsstatistikken fra Danmarks Statistik bygger på virksomhedernes momsindberetninger. Varer og ydelser, der er fritaget for moms

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 25 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Ugens tendens Internationalt Tal om konjunktur og arbejdsmarked Ugens tema: Svagt positiv nettotilgang til ledighed Nettotilgangen til

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal april 2015

Status på udvalgte nøgletal april 2015 Status på udvalgte nøgletal april 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling De indkomne økonomiske nøgletal i 215 peger i retning af, at dansk økonomi forsat

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien

Økonomisk analyse. Optimisme i agroindustrien Økonomisk analyse 12. marts 214 Axelborg, Axeltorv 3 169 København V T +4 3339 4 F +4 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Optimisme i agroindustrien Agroindustrien ser optimistisk frem mod de kommende 4

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014

Status på udvalgte nøgletal oktober 2014 Status på udvalgte nøgletal oktober 214 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Forventningerne til dansk økonomi synes desværre at være drejet i mere negativ

Læs mere

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000

Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 14. januar 2013 Danmark har haft det næststørste fald i industribeskæftigelsen i EU15 siden 2000 Sammenlignet med andre EU15-lande er beskæftigelsen

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST

DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST NOTAT DANSK ØKONOMI FØLGER EUROZONEN TÆTTEST Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME De danske konjunkturer følger de europæiske i mod- og medgang, og Danmark ligger

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2016

Status på udvalgte nøgletal september 2016 Status på udvalgte nøgletal september 216 Fra: Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling Arbejdsmarkedet tog sig en puster i juli med et svagt fald i beskæftigelsen,

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal november 2015

Status på udvalgte nøgletal november 2015 Status på udvalgte nøgletal november 215 Fra: 211 Dansk Erhverv, Politisk Økonomisk Afdeling Status på den økonomiske udvikling 215 bliver samfundsøkonomisk set ikke noget jubelår, men ser dog indtil videre

Læs mere

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer

Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE Juli 2015 Bedre udsigter for eksporten af forbrugsvarer I 2015 og 2016 er der bedste udsigter for eksporten af forbrugsvarer i mere end syv år. I de foregående år er det særligt

Læs mere

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights:

Økonomisk analyse. Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud. Highlights: Økonomisk analyse 14. januar 2013 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Svineslagterier bidrager betydeligt til handelsbalancens overskud Highlights:

Læs mere

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse

Status på udvalgte nøgletal september 2013 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på udvalgte nøgletal september 213 Fra: Dansk Erhverv, Makro & Analyse Status på den økonomiske udvikling Det danske bruttonationalprodukt (BNP) steg med,5 procent i 2. kvartal 213. Sammenligner

Læs mere

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift

Økonomisk analyse. Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler. Administrative omkostninger og provenutab ved kørselsafgift Økonomisk analyse 6. juli 2012 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Samfundsøkonomiske konsekvenser af kørselsafgift for lastbiler Highlights:

Læs mere