Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed. Holstebro Kommune 9. februar, 2012

Transkript

1 Arbejdspladsen som sundhedsfremmende setting i perspektiv af social ulighed i sundhed Holstebro Kommune 9. februar, 2012

2 Dårlige chefer kan give blodpropper En svensk doktorafhandling påviser en direkte sammenhæng mellem ringe lederskab på arbejdspladsen og blodpropper i hjertet hos de ansatte.»studiet giver et meget stærkt bevis på, at der er en sammenhæng mellem dårligt lederskab og blodpropper i hjertet. Vi har kontrolleret for en række andre faktorer, der kunne være skyld i det dårlige helbred, men ikke fundet nogen«. (Anna Nyberg, fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Karolinska Instituttet i Stockholm, nov i Politiken)

3 Præmis - ulighed og sundhed Steder/settings/fællesskaber: Vi kan ikke ændre på individets baggrund. Vi kan ændre stedets måde at møde og håndtere sundhedsudfordringen. (Prof. B. Holstein)

4 Feltet & de centrale begreber Sundhedspædagogik: er rettet mod sundhedsmæssig forandring med udgangspunkt i borgernes aktuelle livssituation og aktive deltagelse Sundhedsfremme. Sundhed er en ressource og kan fremmes ved at forøge menneskers kompetence til at klare belastninger og udfordringer. Ressourcer knytter sig ikke alene til personer, men også til miljøer og grupper Social ulighed i sundhed. Nogle grupper i befolkningen lider under større sygdomstryk /dødelighed end andre grupper, hvilket alene kan tilskrives deres sociale position i samfundet.

5 Hvad er sundhed? Sundhed er det, der får mig til at synes, at det er dejligt at være i min hverdag. Jeg gør ikke noget særligt for min sundhed, som jeg kan komme i tanke om. Ikke andet end det, som jeg vil. Og det er af hensyn til min sundhed. Jeg tror på, at jo gladere man er, jo bedre trives man, og jo bedre har din krop det også. < > Når man gør noget, fordi det siger verden, at man skal. Fordi det er normen gå og tænke, at jeg burde gør det her, og man gør det aldrig, og man får det dårligt. Det er at være usund i mine øjne. (Social- og sundhedshjælper, 31 år)

6 Hvad er sundhed? Sundhed, det er at have det, som jeg har det. Hvis jeg vil ryge 30 cigaretter om dagen og har det fint med det, så er det sundt for mig, synes jeg. Hvis jeg vil have pizza til aftensmad, så vil jeg have en pizza, uanset om det er sundt eller ej. Altså sundhed for mig er at gøre, hvad jeg har lyst til både fysisk og psykisk. (Montrice, 37 år,)

7 Hvad er sundhed? Sundhed er et langt bredt stykke for usundhed ligger i hver sin ende af skalaen. Det er ikke sikkert, at du har det godt, hvis du skal ud og løbe 20 km om dagen hvis du skal have frigivet endorfiner, fordi du ikke kan holde dit liv ud. (Omsorgsmedarbejder, 53 år)

8 Sundhed og hverdagslivets betingelser Jeg har været oppe på at ryge 60 om dagen, men det gør jeg ikke mere, nu bliver det til 30 stykker, men det er også for meget. Jeg ville meget gerne holde op med at ryge, men jeg er den type jeg har ikke viljen og karakteren jeg har ikke den der karakter, der siger: Nu skal det fandme være. Jeg ville gerne være mere sund, men jeg har ikke tid til det. Jeg ville gerne gå til noget sport, men min arbejdstid betyder, at det ikke kan lade sig gøre. (Rengøringsassistent, 40 år,)

9 Analytiske pointer Sundhed i den officielle betydning er ikke et princip, der strukturerer eller opleves som relevant i hverdagen, før noget har vist sig som et problem Sundhed er noget kvinderne får besked på primært via kroppen Mange usunde elementer (overvægt, røg, manglende motion, ringe arbejdsforhold, dårlig kommunikation på arbejdspladsen). Ingen beskriver sig selv som usunde. Manglende identifikation med det officielle sundhedsbegreb ( Rigtig sunde mennesker er fanatiske freaks).

10 Analytiske pointer Et psykologisk sundhedsbegreb frem for et fysiologisk Strategier for sundhed/livsstil er forankret i en lokal, erfaringsbaseret og kontekstspecifik viden om, hvad der virker i hverdagslivet: De nære, personlige erfaringer. Fremtidsorienteringer drejer om opretholdelse af stabilitet. Et handlingsprincip, at de vil fastholde frem for at forandre. Hverdagslivs betingelser på individuelt, socialt og samfundsmæssigt niveau har betydning for sundhed

11 Arbejdslivets betingelser Jeg synes, at hver dag [på arbejdet] er en udfordring. Selvom jeg har været her i ni år, kan jeg få en opgave, som jeg ikke har lavet før. Det, synes jeg, er dejligt. Det er så forskelligt, det vi laver (Montrice, 37 år) Problemet med rengøringsfolket er også, at de bare siger nå og accepterer alting. Jeg bebrejder ikke rengøringsfolket noget. Men når noget er sådan, så er det sådan. De accepterer det bare. Det er det, der er galt med kollegaerne, de er for passive, og det bliver man måske også lidt for det er sgu et røvkedeligt arbejde (Rengøringsassistent, 48 år)

12 Arbejdspladsen som setting Settingsperspektivet med arbejdspladsen som arena - et muligt pædagogisk handlingsperspektiv Determinanter for psykosocial trivsel på arbejdspladsen indflydelse på generelle modstandsreserver (meningsfuldhed, begribelighed og håndterbarhed) Tidspres, arbejdstempo, stridigheder med kollegaer/ledelsen, lav indflydelse på eget arbejde, udbrændthed pga. arbejdets organisering Balancen mellem høje krav og høj indflydelse

13 Sundhedspotentialet i settings - hvad siger teorien? WHO Ottawa Chateret, 1986: sundhed skabes inden for rammerne af menneskers hverdagsliv Modreaktion: Adfærd Miljø Risikofaktorer vs. settings og systemer som komplekse fænomener med stor betydning for sundhed Fokus: individers mulighed for kontrol over sundhedsdeterminanter i relation til levevilkår

14 3 modeller for settingsaktiviteter Passiv model: Problemet og løsning skal findes i individet. Settingen giver adgang til målgruppen Aktiv model: Problemet skal findes i individet, løsningen er afhængig af handling på både individ- og settingsniveau Organisk model: Problemet ligger indenfor settingen. Løsningen er aktiv deltagelse gennem facilitering af kollektiv handling for forandring.

15 Sundhedsfremmende settings Fra: Projektorienterede interventioner med fokus på individuelle sundhedsproblemer og med udgangspunkt i emnebaserede risikofaktorer. Til: Organisationen som et komplekst sundhedsfremmende system. Handler sammen for at imødekomme fælles problemer. Anerkendelse af samspillet mellem objektive (organisatoriske) karakteristika og sundhed/dårligt helbred

16 Settings & sundhedspædagogik Whole system thinking: at indlejre sundhed i kultur, system og hverdagslivets rutiner Udviklingsproces der støtter kvindernes refleksivitet Forstå egen praksis som socialt konstrueret og potentielt foranderlig (individplan) Definering af determinanter i nærmiljøet af betydning for deres sundhed (strukturelt plan)

17 Kontrol over sundhedsdeterminanterne Empowerment Deltagelse - participation Læring Oplevelse af sammenhæng Meningsfuldhed Begribelighed Håndterbarhed

18 Hvorfor interessen for deltagelse? Det sundhedspædagogiske perspektiv Deltagelse som forudsætning for: Problemdefinition Ejerskab Handling Forandring: Individniveau og strukturelt niveau Deltagelse som proces og resultat med målgruppen i centrum for en forandringsskabende proces (individ/strukturer)

19 Participation and the empowerment gradient Green & Tones, 2010

20 Hvorfor deltagelse? Øger motivation og ejerskab hos målgruppen Opøver målgruppens kompetencer til at arbejde med sundhed Fokuserer interventioner (virkelighedsnære interesser og prioriteringer hos målgruppen) Rummer potentiale til at adressere både determinanter og adfærd Vedvarende forandringer (individ og fællesskab) Etiske årsager (inkluderende frem for invaderende) Handler ikke kun om sundhed men også om idealer og normer omkring lighed, demokrati, livskvalitet, social kapital, levevilkår, mm.

21 Sundhedspædagogikkens forudsætninger Målgruppens perspektiv på sundhed: Hvordan er sundhed relevant for dem? Rammerne i hverdagslivet er afgørende for sunde valg: Hvordan skaber vi rum for sundhed i målgruppens hverdagsliv? Tilværelsestilfredshed ses som forudsætning for at træffe beslutning om sunde valg: Hvornår og hvordan opleves livet som værd at leve? Hvad skal være tilstede?

22 Sundhed på arbejdspladsen Hvilke forskellige sundhedsbegreber findes blandt medarbejdergrupper på arbejdspladsen? Magtrelationer. Hvem kan beslutte, hvad der er et legitimt sundhedsproblem? Hvordan kan det skabe modstand/samtykke omkring en intervention/forandring på arbejdspladsen? Hvor synlig er medarbejdernes øvrige hverdagsliv i en evt. sundhedspolitik på arbejdspladsen? Griber sundhedsbegrebet ind i medarbejdernes hverdagsliv ved at diktere adfærd eller afspejler arbejdspladsens sundhedspolitik hverdagslivet? Hvilken rolle tillægges medarbejderne i virksomhedens sundhedsdiskurs? Forventes de at være passive og tilsluttende, eller er de aktive medskabere af diskursen? Hvilke erfaringer med sundhedsfremme findes allerede på arbejdspladsen og hvordan har disse betydning for fremtidige aktiviteter? Hvilken sundhedsbegreb har den sundhedsprofessionelle selv?