Learning design som systematisk alternativ til one- hit wonders implementering af educational it i de våde fag på Aarhus Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Learning design som systematisk alternativ til one- hit wonders implementering af educational it i de våde fag på Aarhus Universitet"

Transkript

1 Learning design som systematisk alternativ til one- hit wonders implementering af educational it i de våde fag på Aarhus Universitet Mikkel Godsk Teamleder og doctoral researcher ST Learning Lab, Aarhus Universitet Institute of Educational Technology, Open University Janne Saltoft Hansen E- læringskonsulent og Blackboard- projektleder Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser, Aarhus Universitet 1

2 Mikkel er teamleder og e- læringskonsulent ved ST Learning Lab, Faculty of Science and Technology, Aarhus Universitet samt doctoral researcher i learning design ved Institute of Educational Technology, The Open University (UK). Janne er e- læringskonsulent ved Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser og projektleder for Blackboard- implementeringen på Faculty of Health, Aarhus Universitet. 2

3 Abstract Aarhus Universitet (AU) vedtog i 2011 en ambitiøs politik for educational it med en række indsatsområder, hvoraf særligt anskaffelsen og implementeringen af en fælles e- læringsplatform, uddannelse af universitetets undervisere samt udvikling af undervisningen er af højeste prioritet (Aarhus Universitet, 2011). Pga. begrænsede midler har der imidlertid været behov for en ekstraordinær systematisk og effektiv måde at håndtere implementerings- og udviklingsarbejdet på. Dette bevirkede, at Faculty of Science and Technology (ST) i 2013 udviklede et learning design- framework, STREAM (Godsk, 2013), til at guide transformeringen af kurser og som et omdrejningspunkt for uddannelse af undervisere på fakultetets adjunktpædagogikum. I 2015 blev STREAM endvidere adopteret af Faculty of Health (HE) og her yderligere operationaliseret til et såkaldt toolkit vha. Dee Finks castle- top diagram for således at muliggøre eksplicit design af sammenhængende undervisningsforløb (Conole & Fill, 2005; Fink, 2013). En operationalisering, der betød, at learning design- tilgangen også kunne benyttes til at pædagogisk kvalificere implementeringen og ibrugtagningen af universitetets nye e- læringsplatform, Blackboard Learn. I artiklen beskriver vi vores learning design- framework, STREAM, de dertilhørende toolkits ved de våde fag (dvs. fag på HE og ST ved AU), samt tre cases omkring hvorledes framework er anvendt til såvel uddannelse af undervisere og transformering af kurser. Ydermere reflekteres der over learning design- tilgangen som metode til systematisk og effektiv implementering og udvikling af educational it ved et universitet. English abstract In 2011 an ambitious policy for educational IT was issued at Aarhus University (AU). The policy includes a number of focus areas of which particularly the acquisition and implementation of a common e- learning platform, training of educators, and the development of teaching are of the highest priority (Aarhus Universitet, 2011). Due to limited funds there has been a need for an extraordinary systematic and effective way to manage the work of implementation and development. This meant that Faculty of Science and Technology (ST) in 2013 developed a learning design framework, STREAM (Godsk, 2013), to guide the transformation of modules and as a focal point in the faculty s teacher training programme. In 2015 STREAM was adopted by the Faculty of Health (HE) and further operationalised to a so- called toolkit using Dee Fink's castle- top diagram, thus allowing the educators to make explicit designs of coherent teaching (Conole & Fill, 2005; Fink, 2013). This operationalisation meant that the learning design approach could also be used to pedagogically qualify the implementation and deployment of the university's new e- learning platform, Blackboard Learn. In the article we describe our learning design 3

4 framework, STREAM, the associated toolkits at HE and ST, and three cases of how the framework is used for both teacher training and transformation of modules. Furthermore, we reflect on the learning design approach as a method for systematic and effective implementation and development of educational IT at a university. Baggrund og udfordring Det aktuelle politiske krav om både besparelser på uddannelsesområdet, stigende optag og bedre fremdrift i uddannelserne på samme tid (Finansministeriet, 2016; Uddannelses- og forskningsministeriet, 2014) har bevirket, at der er opstået et ekstraordinært behov for en systematisk, økonomisk og administrativ bæredygtig samt skalérbar tilgang til udvikling af undervisning. Samtidig er Aarhus Universitet i disse år i gang med en modernisering af undervisningen med et særligt fokus på brug af teknologi. Det bagvedliggende koncept for moderniseringen er betegnet educational it, hvoraf de følgende tre indsatser er helt centrale: anskaffelse, drift og udvikling af én fælles e- læringsplatform for educational it, opkvalificering af undervisere... både teknisk og pædagogisk i educational it, samt udvikling af undervisningsforløb og nytænkning af undervisningen vha. educational it (Aarhus Universitet, 2011; pp ). Målsætningen er, at 60% af universitets undervisere skal have tilbudt nytænkning af deres undervisning pr. 1. februar 2015 (Aarhus Universitet, 2011). Pga. forsinkelser i anskaffelse og implementering af e- læringsplatformen, som i denne sammenhæng refererer til universitetets learning management system (LMS) Blackboard Learn, er denne dato imidlertid blevet udskudt godt halvandet år. Med undtagelse af den tekniske implementering af ny e- læringsplatform, der varetages af it- afdelingen og en særlig projektgruppe, ligger ansvaret for de øvrige indsatser hos de fire fakulteter og deres pædagogiske centre. Samlet set står universitetet over for et velkendt dilemma, som bl.a. tidligere Open University- rektor John Daniel har omtalt som the iron triangle (Daniel et al., 2009). Dilemmaet er kendetegnet ved, at undervisningskvalitet, studenteroptag og undervisningsomkostninger følges ad ved traditionel konfrontationsundervisning, og hvis man fx vil øge optag eller højne kvaliteten, vil det være med højere omkostninger til følge. For at bryde the iron triangle, dvs. øge optaget og/eller kvaliteten uden samtidig at øge omkostningerne, er det nødvendigt at tage et opgør med de traditionelle undervisningsformer baseret på primært konfrontationsundervisning ved eksempelvis at benytte teknologi i undervisningen (Daniel et al., 2009). Introduktionen af teknologi i 4

5 undervisningen kræver imidlertid også ressourcer og er ofte præget af enten lone ranger- eller boutique course development- tilgangene (Bates, 2005; pp ). Lone ranger- tilgangen er kendetegnet ved entusiastiske undervisere, der udvikler deres kurser og materialer individuelt og efter bedste evne, mens boutique course development- tilgangen er kendetegnet ved undervisere, der modtager individuel, on demand- support til transformeringen af deres kursus af fx en pædagogisk konsulent. Disse tilgange er imidlertid præget af enten høje omkostninger pga. behovet for den individuelle pædagogiske support, begrænset skalérbarhed pga. den person- eller kursusspecifikke indsats eller varierende pædagogisk kvalitet pga. underviserens manglende viden om pædagogisk teori og metode (Bates, 2005), hvilket gør det svært at bryde the iron triangle. Ydermere er der en risiko for one- hit wonder- fænomenet, hvor en vellykket transformering af et kursus er enkeltstående og uden videre afsmittende eller varig effekt på den øvrige undervisning. For at undgå disse barrierer i forbindelse med implementeringen af educational it på AU er valget faldet på learning design - tilgangen som et systematisk alternativ. Den pædagogiske teori er i denne tilgang operationaliseret vha. modeller og principper, som underviserne selv, på fleksibel vis, kan benytte til at guide transformeringen af deres undervisning og til at dele erfaringerne fra deres praksis (Cross & Conole, 2009). Det er således potentielt muligt gennem brug af learning design både at skalere og kvalificere teknologi- indsatsen baseret på pædagogisk teori med begrænsede omkostninger til følge. Learning design og STREAM Learning design er kendetegnet ved en operationalisering af pædagogisk teori vha. modeller, materialer og/eller designprincipper. Undervisere er tiltænkt en aktiv rolle som designer af undervisningen med de pågældende modeller, og der er et særligt fokus på de studerendes læring. Learning designs kan understøttes af mere eller mindre detaljerede pædagogiske modeller, hvor man i den ene ende at spekteret finder de såkaldte frameworks, der tilbyder en åben og fleksibel ramme for transformering af undervisning, og fordelt over resten af spektret finder de mere detaljerede toolkits og wizards, der inkluderer skabeloner til udvikling af kursusspecifikke designs samt værktøjer til produktion af materialer, og som gerne er suppleret med modeller og materialer til at repræsentere, genbruge og dele designs (Agostinho, 2006; Conole & Fill, 2005; Conole, 2013; Cross & Conole, 2009; Koper & Tattersall, 2010; Mor & Craft, 2012; Mor & Winters, 2007; Oliver & Conole, 2000; Sims, 2006). Tilgangen er således set som en potentiel effektiv og skalérbar måde til at implementere teknologi i undervisningen pga. en minimering af behovet for pædagogiske konsulenter, designere, it- udviklere o lign., da underviseren selv står for transformeringen, samt genbrugen af materialer og designs (Britain, 2004; Conole & Fill, 2005; Cross et al., 2008; Oliver & Conole, 2002). Samtidig er 5

6 learning design en mulig fælles referenceramme eller en række såkaldte boundary objects (Star, 1989; Wenger, 2000), der potentielt kan øge udbyttet og kvaliteten af samarbejdet mellem de pædagogiske miljøer, hvor de undervisningspædagogiske teorier skabes og de faglige miljøer, hvor konkrete undervisningsforløb udvikles og finder sted. En fælles referenceramme kan danne grundlag for systematisk undervisningsudvikling i det direkte samarbejde mellem pædagogiske og faglige miljøer fx på pædagogiske kurser eller i pilotprojekter, men også indirekte, da ildsjælen fra fagmiljøet, der før var blevet lone ranger, gives et sprog og nogle redskaber at bringe med tilbage i sit faglige miljø. Et vigtigt element i learning design bliver således det pædagogiske framework og det eventuelt dertilhørende toolkit (inkl. dets iboende sprog og supplerende materialer), som skal passe til den pågældende faglighed og undervisningspraksis. Erfaringerne fra en række projekter og tiltag med aktiv læring (Bonwell & Eison, 1991), Flipped Classroom (FC) (Mazur & Hilborn, 1997), Peer Instruction (PI) vha. clickers, PeerWise (Denny et al., 2008a; 2008b) og Just- in- Time Teaching (JiTT) (Novak et al., 1999; Simkins & Maier, 2010) på ST viste, at det er nyttigt med en pædagogisk velfunderet model til at guide udviklingen og implementeringen. Derfor, baseret på de gode erfaringer med JiTT til at studenter- centrere undervisningen og forbedre feedback vha. out- of- class- aktiviteter og in- class- opfølgning, aktiv læring som ramme for at få de studerende til at arbejde med pensum, FC som model for kvalificering af out- of- class- forberedelsen og anvendelsen af forelæsninger samt PI som princip for øget samarbejde mellem de studerende og til feedback, blev STREAM udviklet i STREAM er et akronym for Science and Technology Rethinking education through Educational IT towards Augmentation and Modification. Science and Technology henviser til det fagområde det oprindeligt er tiltænkt, rethinking er educational it- politikkens begreb for nytænkning/udvikling og augmentation samt modification refererer til to niveauer for teknologibrug i undervisningen jf. Puenteduras SAMR- model (Puentedura, 2010). STREAM er et såkaldt framework, hvilket i praksis vil sige, at den tilbyder en fleksibel ramme for transformering af undervisningen til blended og online læring (Conole & Fill, 2005). STREAM skal således hverken ses om en detaljeret drejebog for transformering eller udelukkende som et pædagogisk koncept, men ikonerne vist i figur 1 refererer til mulige materialetyper og værktøjer (i Blackboard og andre systemer), som kan anvendes til at understøtte den pågældende aktivitet, hvorved figur 1 også kan anvendes som toolkit. 6

7 Figur 1. STREAM (Godsk, 2013). I praksis vil det sige, at man fx kan benytte STREAM til at strukturere sin undervisning med de to loops den indeholder. Et out- of- class- loop forud for hver undervisningsgang bestående af en række såkaldte content- elementer, fx artikler, kapitler i lærebogen, videoer og andre pensumbærende materialer, der for hvert element efterfølges af en aktivitet. Content- elementerne kan være af varierende omfang, men ofte er det værd at inddele out- of- class- loopet i flere, mindre bidder, hvor aktivitet kan skabes vha. en multiple choice- quiz, diskussionsaktivitet, refleksionsøvelse el.lign. De studerendes deltagelse i out- of- class- aktiviteterne genererer information om de studerendes niveau og eventuelle problemer, som underviseren herefter kan følge op på in- class i en forelæsning, i øvelsestimer eller online via fx video eller e- mail. Erfaringerne fra in- class- undervisningen eller den online opfølgning kan igen anvendes til at justere den efterfølgende undervisningsgangs out- of- class- indhold og - aktiviteter. STREAM er yderligere konkretiseret til to toolkits: ét på ST og ét på HE. Toolkittet på ST består i STREAM- initiativet med en række materialer samt pædagogiske og tekniske services. De pædagogiske services består af individuel vejledning af undervisere ift. transformering af undervisning vha. STREAM ved fakultetets pædagogiske konsulenter, en række online ressourcer, der introducerer til STREAM samt assistance til evaluering og vidensdeling af effekt. De tekniske services varetages af fakultetets medieproduktionsenhed, Science Media Lab (SML), og består af tre gør- det- selv- webcaststudier (figur 2) samt support til opsætning af læringsstier, 7

8 Læring & Medier (LOM) nr ISSN: X online aktiviteter m.m. i Blackboard i overensstemmelse med STREAM. I webcaststudierne kan underviserne selv låse sig ind og med få klik producere 2- kanals- undervisningsvideoer vha. en interaktiv skærm, en præsentations- PC og et kamera. Videoerne gøres automatisk tilgængelige på nettet via LifeSize Video Center (LifeSize, 2016) og kan efterfølgende indlejres på Blackboard. Figur 2. Webcaststudie 1, der fungerer som gør- det- selv- produktionsløsning til webcasts på ST. Forholdene på HE er anderledes end på ST på områder, der er centrale for undervisningsudvikling. På HE varetages meget undervisning af deltidsansatte undervisere med anvendt praktisk erfaring, hvis primære job er professioner som fx læge eller tandlæge. Da mange udelukkende underviser i eget speciale, betyder det, at undervisningen varetages af en mængde forskellige undervisere, og på visse fag er der tilknyttet op mod hundrede forskellige undervisere på et enkelt kursus. På de kurser, hvor antallet af undervisere er stort, vil det være en udfordring at skabe sammenhæng i undervisningen. På HE er det derfor vigtigt, at en central model i et learning design- toolkittet tager højde for denne sammenhæng og er direkte applicérbar for de undervisere, der kun har meget begrænset tid til forberedelse. HE har derfor valgt at udvikle et toolkit, som bl.a. Indeholder en central learning design- model, der bygger på det grundlæggende begrebsapparat fra STREAM for på denne måde at bibeholde et fælles sprog og en fælles referenceramme og samtidig imødekomme en visualisering af undervisningssammenhænge og et operationaliseret design tilpasset målgrupper og lokale forhold. 8

9 STREAMs cirkulære udformning illustrerer undervisningsforløbets iterative karakter og i den praktiske planlægning af et undervisningsforløb gennemløbes STREAM flere gange. Ved en operationalisering er der derfor behov for, at STREAMs ydre loop udfoldes til det antal, der matcher det specifikke undervisningsforløb eller den del af undervisningsforløbet, man ønsker at arbejde med. Herved kan en underviser skitsere sit design direkte i modellen, samt se sin egen undervisning eller dele af denne i sammenhæng med det resterende undervisningsforløb, Som inspiration til videreudvikling af STREAMs operationelle dimension er Dee Finks castle- top diagram (Fink, 2013) indarbejdet: Laying out the combination of inclass and out- of- class activities in a castle- top diagram allows the teacher to sense how dynamic the teaching strategy is. (Dee Fink, 2005; p. 5) På baggrund af Godsks STREAM- framework og Dee Finks Caste- top diagram er der på HE's pædagogiske center udviklet en model til undervisningsplanlægning som en del af fakultetets learning design- toolkit Figur 3. Health Learning Design Model, som er udgør den centrale del af Health Learning Design Toolkit Modellens ydre struktur er castle- top diagrammets med in- class og out- of- class- aktiviteter henholdsvis oven for og neden for en tidslinje. Hermed bliver det muligt for underviserne at overskue hele undervisningsforløbet på en gang eller arbejde med udvalgte dele uden at miste fokus på relationen til tidligere og efterfølgende aktiviteter i undervisningsforløbet. Den røde tråd igennem forløbet er illustreret ved hjælp af pile, der følger 9

10 castle- top strukturen. På disse pile er vedhæftet labels fra STREAMs ydre loop, således at det angives, at out- of- class aktiviteter giver feedback til underviserne om de studerendes aktivitet og eventuelle udfordringer, og at underviseren kan justere out- of- class- aktiviteter i forhold til konfrontationstimernes aktuelle begivenheder. For yderligere at illustrere sammenhæng i undervisningsforløbet er out- of- class- feltet delt i et rum for opfølgning og et rum for forberedelse. På denne måde skærpes opmærksomheden på, hvordan den enkelte del i undervisningsforløbet er sammenhængende med resten. STREAMs indre loop er illustreret i hvert af out- of- class- felterne, og endelig er medtaget et felt til læringsmål, så planlægning af undervisningsaktiviteterne eksplicit holdes op mod de fastsatte mål. For den almindelige underviser, som ikke er vant til at arbejde med out- of- class- aktiviteter og ikke har erfaring med de værktøjer, som kan benyttes i aktiviteterne, kan det være en udfordring at tage en learning design- model i brug. Derfor er Health Learning Design Toolkit udvidet med værktøjer, der skal understøtte den systematiske brug i de faglige miljøer. Learning design- modellen er det centrale omdrejningspunkt i Health Learning Design Toolkit. For at understøtte modellen består toolkittet, inspireret af Dee Fink (Fink, 2005), desuden af en proces for udvikling af undervisningsforløb med handlingsorienterede trin (se tabel 1), som følges under udviklingen. Til hvert trin er knyttet en række udviklingsværktøjer som fx modeller, principper og guidelines, der understøtter udførelsen af det enkelte trin. Disse udviklingsværktøjer er en del af en dynamisk værktøjskasse, der kan opdateres løbende. Trin Udviklingsværktøj 1. Identificér læringsmål Learning design- model 2. Planlæg sammenhængende uddannelsesforløb Learning design- model 3. Planlæg aktiviteter (content/activity) 3.1. Planlæg specifik aktivitet Papadopoulus: Script- principper (Papadopoulus et al, 2013) 3.2. Vælg læringsværktøjer Bower: The affordance analysis e- learning design methodology (Bower, 2008) Affordance- oversigt over centrale 10

11 læringsværktøjer 3.3. Lav aktivitet Mayer: Læringsprincipper for multimedie Guidelines (Mayer, 2014) Tabel 1. Procestrin for brug af Health Learning Design Model suppleret med angivelse af, hvilke dele af det samlede toolkit, der kan benyttes under udvikling af konkrete learning designs. Overordnet set benytter HE og ST således samme learning design- framework og systematik som basis for store dele af deres pædagogiske educational it- relaterede udviklingsarbejde og bidrager dermed til at skabe en fælles referenceramme på tværs af universitetet. Case 1: Uddannelse af undervisere på HE Udviklingen af learning design på HE er i høj grad sket i tilknytning til implementeringen af den nye e- læringsplatform og som følge af det øgede fokus på out- of- class- aktiviteter i den forbindelse. Derfor har undervisningen i brug af learning design hængt tæt sammen med undervisning i e- læringsplatformens konkrete funktionalitet. Som følge af det pædagogiske centers ansvar for den organisatoriske og pædagogiske implementering, samt den tilknyttede uddannelse af underviserne, har implementeringsprojektet på Health vedtaget en uddannelsesplan for at sikre uddannelse til undervisere på alle kompetenceniveauer. Undervisningen til almene undervisere består af kurser i to niveauer: et basiskursus og et udvidet kursus. På basiskurset er fokus på forståelse af e- læringsplatformen og tryghed i brugen af basal funktionalitet for at føle sig hjemme i værktøjerne, inden man bevæger sig til de højere trin (Salmon, 2003). Underviseren bliver her inspireret og motiveret til at fortsætte med at understøtte og transformere (Puentedura, 2010) sin undervisning med educational it, når fortrolighed med de grundlæggende systemfunktioner er etableret. På det udvidede kursus for den almene underviser er det imidlertid både et ønske og en nødvendighed at flytte fokus fra system til den læring, som skal foregå ved hjælp af systemet, og til undervisningsudvikling understøttet af educational it. Da learning design danner forbindelsen mellem teori og praksis ved at operationalisere teorien i praktisk anvendelige værktøjer (Conole et al., 2004), er det oplagt at bygge uddannelsen på e- læringsplatformen op over et learning design. Hermed tilbydes underviserne et redskab, der letter planlægningen af blendede undervisningsforløb og har til formål systematisk at eksplicitere og kvalitetssikre udviklingen af denne type forløb. Samtidig knyttes planlægningen sammen med praktisk brug af daglige redskaber i det system, hvor mange aktiviteter konkret vil foregå. 11

12 Denne kobling af teori og praksis har betydning for transfer (Wahlgren, 2009), og learning design- modellen kan udvikle sig fra udelukkende at være et boundary object i kursussammenhænge til også at fungere i den konkrete anvendelse som en integreret del af undervisningsudviklingen i de faglige miljøer. Kurset består konkret af to moduler, der hver introducerer en af de primære aspekter af out- of- class- loopet: Content og activity. Det ene modul indeholder lektioner, der omhandler indholdsudvikling, mens det andet består af lektioner om aktiverende undervisning. Modulerne er bundet sammen af en fælles lektion, som introducerer til HE's learning design (figur 4). Figur 4. Sammenhæng mellem out- of- class- loop og lektioner i et udvidet Blackboard- kursus. Health Learning Design Toolkit er ligeledes integreret med undervisningsprogrammet, således at den centrale model og processen med de trin, som gennemgås ved udvikling af et undervisningsforløb, præsenteres i den fælles introduktion. Udviklingsværktøjerne, som er knyttet til processens trin 1, 2, 3.1 og 3.2, præsenteres også i introduktionen, da dette omhandler planlægning generelt. I processens trin 3, Lav aktivitet, udvikles de enkelte aktiviteter i detaljer, hvilket er det centrale fokus i alle lektioner i både content- og activity- modulet. Her introduceres en række læringsværktøjer samt de udviklingsværktøjer og guidelines, som har betydning for udvikling af den specifikke aktivitet. Et eksempel er Indholdsudvikling lektion 3, som omhandler multimedieproduktion. Her introduceres animations- og lydprogrammer sammen med Mayers læringsprincipper for multimedie (Mayer, 2014) og guidelines omkring fillængde, formater mv. Et andet eksempel er Aktiverende undervisning lektion 1, som omhandler samarbejdsværktøjer. Her introduceres blogs, wikis og diskussionsfora, 12

13 sammen med repetition og eksemplificering af Papadopoulus Script- principper (Papadopoulus et al, 2013) og guidelines for kommunikation. Kurset er udviklet, så der veksles mellem oplæg og hands- on- opgaver (Herskin, 2000), hvilket giver mulighed for både at skabe overblik og forståelse af e- læringsplatformen sammen med praktisk erfaring med læringsværktøjer og et operationaliseret learning design. Hvor basiskurset har kørt i et par år, er det udvidede kursus stadig i januar 2016 forholdsvist nyt. Men med udgangspunkt i erfaringerne fra basiskurserne både hvad angår deltagertal og interesse for udnyttelse af systemet til pædagogisk understøttelse af undervisningen, er der grundlag for at opnå flere fordele ved at samle undervisning i brug af learning design med konkret systemundervisning i en ny e- læringsplatform. For det første har en ny e- læringsplatform for flere undervisere betydet et øget fokus på educational it, og nye muligheder har givet et incitament for at ændre eller justere egen undervisning. Ydermere har kravet om brug af et nyt system og den medfølgende nødvendige fortrolighed med systemfunktionalitet fået mange undervisere til at opsøge de udbudte kurser (ca. 600 pr ). Vi finder derfor, at det at introducere et learning design samtidig med en ny e- læringsplatform betyder, at det er nemmere at nå en bredere kreds af undervisere og dermed skabe et godt fundament for at udnytte learning design- modellens egenskaber for opskalering af systematisk planlagte undervisningsforløb. Samtidig gives undervisere på kurserne et fælles begrebsapparat og et boundary object i form af toolkit og model, der kan understøtte kommunikation omkring undervisningsplanlægning med kolleger og have betydning for skalérbarheden i de lokale miljøer. Kobling af introduktion til learning design med implementering af en ny e- læringsplatform betyder at der tidsmæssige kommer der en sammenhæng mellem teori og praksis, og desuden giver operationaliseringen af learning design- modellen og det medfølgende toolkit mulighed for direkte anvendelse i samspil med det øvrige kursusindhold. Forståelsen for brug af learning design og transfer fra undervisning til dagligt brug bliver derfor nemmere, og det bliver muligt at øge kvaliteten af konkrete undervisningsforløb med det samme. At learning design- model og toolkit introduceres på et standardkursus har også betydning for omkostningerne. I modsætning til især boutique course development- tilgangen er det herved muligt at reducere den tid, som undervisere fra det pædagogiske center skal bruge på forberedelse. Der er flere kursister ad gangen, og efter få gange kan et kursus i introduktion til learning design og e- læringsplatform afholdes stort set uden forberedelse. Da kurserne endvidere er lektionsopdelte efter emner, er det muligt at afholde et standardkursus uden at gå på kompromis med relevans og målrettethed. Lektionerne fungerer som legoklodser, og det er muligt at 13

14 afholde kurser målrettet bestemte faglige og funktionsspecifikke medarbejdergrupper. Alt i alt har det haft positiv betydning for skalérbarheden at koble introduktion til learning design sammen med undervisning i en ny e- læringsplatform. Man når bredt ud til mange undervisere, og synliggørelse af sammenhængen mellem teori og praksis, som kan give en umiddelbar kvalitetsforbedring af konkrete kurser, spredes tilsvarende uden store omkostninger. Case 2: Uddannelse af undervisere på ST Undervisere, der sigter mod en fastansættelse ved AU, skal på et tidspunkt gennemføre universitets adjunktpædagogikum (eller tilsvarende). Adjunktpædagogikum består af fire moduler af samlet set 5 ECTS, hvoraf det ene modul á 1 ECTS har temaet educational it og er tilrettelagt fakultetsvis. På ST har man valgt at lade learning design være det gennemgående tema for således at introducere underviserne til en systematisk metode til ibrugtagning af educational it i undervisningen samt give underviseren håndgribelige værktøjer til at udvikle sin undervisningspraksis. Titlen på modulet er Digital Learning Design, og det er tilrettelagt som godt fire ugers online undervisning baseret på STREAM vekslende mellem mindre pensumbidder og aktiviteter, og afrundet med en poster- session på universitetet (Godsk et al.; 2013). Hver uge er tilrettelagt som en læringssti med 6-12 trin og 4-7 aktiviteter. De fleste aktiviteter er obligatoriske, men, med undtagelse af to synkrone aktiviteter via videokonferencesystemet Adobe Connect, er alle aktiviteterne asynkrone og skal blot færdiggøres inden for de pågældende undervisningsuger. Figur 5 viser Uge 1 s første trin samt en samlet oversigt over læringsstiens indhold. 14

15 Figur 5. Trin 1, Uge 1 på Digital Learning Design implementeret som en læringssti i Blackboard. På modulet introduceres learning design- begrebet og en række modeller, herunder STREAM, og deltagerne bliver bedt om at udvikle et learning design- koncept for deres egen undervisning. Det står deltagerne frit for, om de vil basere deres learning design på en eksisterende model eller udvikle deres egen, men erfaringerne viser, at 80% vælger at basere deres koncept på STREAM. Ydermere viser evalueringen af modulet, at 88% af deltagerne ser et potentiale for learning design til scienceundervisning, 80% har planer om at ibrugtage learning design i deres undervisning på sigt, og 45% har planer om ibrugtagning inden for det næste halve år (Bjælde et al., 2015). Modulet tjener således både som en introduktion til og eksempel på learning design og den iboende systematik. Endvidere indeholder præsentationen af STREAM også en række begreber såsom feedback loop, out- of- class- aktiviteter, in- class- aktiviteter, som deltagerne kan benytte fremadrettet til at beskrive og dele deres pædagogiske idéer. I lyset af den høje interesse for ibrugtagning af learning design og dermed også tilgangens iboende potentialer for at øge undervisningskvaliteten, kan STREAM- initiativet således også på sigt fungere som en effektiv metode til udviklingen af undervisningen ved ST. 15

16 Case 3: Udvikling af undervisning på ST Foruden uddannelse af undervisere og implementering af ny e- læringsplatform, har universitetet en ambitiøs målsætning om nytænkning af undervisningen vha. educational it. I lyset af de meget begrænsede ressourcer har ST valgt at fokusere på den undervisning og de undervisere, der har et særligt behov for at realisere teknologiens potentialer i undervisningen, er velvillige eller hvor indsatsen kan få en stor effekt. Udvælgelsen af undervisere og kurser er således ofte drevet af undervisernes eget ønske om at forbedre undervisningen, men der kan dog også ligge mere strategiske grunde bag. Eksempelvis har der ved Institut for Matematik været et særligt behov for at modernisere undervisningen, afskaffe forelæsninger og reducere underviserteamet på de tidskrævende kurser i calculus (Godsk, 2014a; 2014b). Også til denne form for ad hoc- transformeringer anvender ST STREAM. Dette foregår ved, at underviseren almindeligvis retter henvendelse til fakultetets pædagogiske center, hvorefter der på baggrund af et kort møde med introduktion til STREAM- modellen aftales en plan for transformering af kurset og evt. produktion af materialer supporteret af SML. I modsætning til boutique course development- tilgangen, bliver der ikke udviklet et særligt pædagogisk koncept for det pågældende kursus, og det er oftest underviseren selv, der står for den egentlige transformering og materialeproduktion evt. supporteret af SML. Pædagogisk opfølgning og evaluering varetages af det pædagogiske center efter behov. Foruden de direkte henvendelser bliver fakultetets undervisere introduceret til modellen ved forskellige lejligheder såsom workshops, konferencer, pædagogiske temamøder o lign. En akademisk artikel (Godsk, 2013), video og læringssti ligger frit tilgængeligt online, således underviserne selv kan opnå et basalt kendskab til STREAM. I skrivende stund har det pædagogiske center ved ST været direkte involveret i eller faciliteret transformeringen af de nedenstående 18 kurser samt dannet rammen for nytænkningen af en række adgangskurser, andre bachelor- og masterkurser, kursusmoduler og projektforløb til blended og online læring vha. modellen. Dertil kommer et ukendt antal transformeringer, hvor underviseren selv har stået for udviklingen. Tabel 2 viser en oversigt over de transformerede kurser inkl. graden af transformering og en opgørelse af deres effekt målt i ECTS. Transformeringsniveauerne augmentation og modification er varianter af blended learning, hvor teknologien henholdsvis forbedrer eksisterende undervisningspraksis og ændrer dele af undervisningen til online læring, mens redefinition her benytter transformeringer, hvor teknologien helt redefinerer undervisningsformen - fx online learning (Godsk, 2014a; Puenteduras, 2010). 16

17 Kursus og ECTS- omfang Niveau Effekt og studerende Calculus 2 (2013), 5 ECTS Modification ECTS (n = 710)* Calculus 1 (2014), 5 ECTS Modification ECTS (n = 1.048) Calculus 2 (2014), 5 ECTS Modification ECTS (n = 821) Calculus 1 (2015), 5 ECTS Modification ECTS (n = 1.095) Calculus 2 (2015), 5 ECTS Modification ECTS (n = 1.096) Astrofysik (2013), 5 ECTS Augmentation 615 ECTS (n = 123) Astrofysik (2014), 5 ECTS Augmentation 625 ECTS (n = 125) Astrofysik (2015), 5 ECTS Augmentation 735 ECTS (n = 147) Grundlæggende programmering (2015)**, 5 ECTS Redefinition 205 ECTS (n = 41) Fysik (2015)**, 5 ECTS Redefinition 205 ECTS (n = 41) Indledende digital elektronik (2015)**, 5 ECTS Redefinition 205 ECTS (n = 41) Indledende kredsløbsteknik (2015)**, 5 ECTS Redefinition 205 ECTS (n = 41) Matematisk modellering af lineære systemer (2015)**, 5 ECTS Redefinition 205 ECTS (n = 41) Evolution og diversitet (2014), 5 ECTS Augmentation 615 ECTS (n = 123) Evolution og diversitet (2015), 5 ECTS Augmentation 585 ECTS (n = 117) Microbial Physiology (2014), 5 ECTS Modification 250 ECTS (n = 25) Microbial Physiology (2015), 5 ECTS Modification 120 ECTS (n = 12) Webteknologi (2016), 5 ECTS Modification 995 ECTS (n = 199) I alt ECTS (n = 5.846) 17

18 Tabel 2. Effekt af STREAM målt i kurser, transformeringsniveau, ECTS og antal studerende (se også Bjælde et al., 2015). *Antallet af studerende er beregnet, da 40% af holdet fulgte et traditionelt forløb. **Disse kurser er en del af samme uddannelse. Der tages forbehold for frafald af studerende, som ikke fremgik af kursernes deltagerlister. Som tidligere beskrevet er STREAM ikke en detaljeret drejebog for transformeringen af kurser, og der er således variation i de implementerede designs. Calculus 1 og 2 er eksempler på kurser, der følger STREAM forholdsvis stringent. Figur 6 illustrerer learning designet for Calculus 1, 2015, herunder dets brug af læringsstier med et out- of- class- loop, refleksionsøvelser til in- class og online feedback (vha. en e- instruktor) samt supportfora. Figur 6: Calculus 1 (2015) som eksempel på et STREAM- transformeret kursus. Afhængigt af den ønskede undervisningsform og underviserens præferencer kan transformeringen baseres på såvel eksisterende materialer og lærebøger som nyudviklede undervisningsmaterialer. 18

19 Erfaringerne fra de første transformeringer viser, at en del undervisere foretrækker egenproducerede videoer til at formidle pensum og evt. til at give feedback (13 ud af 18 kurser i Tabel 2 benytter egenproducerede videoer). En vigtig del af ST s toolkit er derfor de føromtalte webcaststudier, hvor underviseren selv producerer sine materialer. Tabel 2 illustrerer ligeledes en vis grad af bæredygtighed af tilgangen, da underviserne og/eller kurserne ofte fortsætter med den transformerede undervisningsform. I praksis betyder undervisernes egen udvikling af undervisningen og evt. fortsatte anvendelse af STREAM, at rollen for det pædagogiske center minimeres, og at der frigøres ressourcer til transformering af endnu flere kurser. Ydermere har en række målinger vist, at tilfredsheden, fleksibiliteten og/eller eksamensresultaterne er blevet forbedret på de transformerede kurser (Bjælde et al., 2015; Godsk, 2014a; 2014b) Konklusion Både lone ranger- og boutique course development- tilgangene har deres fordele og kan være nyttige til bl.a. at demonstrere potentialerne ved educational it og at sikre en høj pædagogisk kvalitet på et specifikt kursus. Det kan imidlertid være vanskeligt at overføre erfaringerne, da løsningerne er skræddersyede til bestemte kurser og afhængige af bestemte undervisere, hvilket giver en reel risiko for, at det pågældende design ikke genbruges og således bliver et one- hit wonder. Netop af den årsag er learning design- tilgangen og erfaringerne fra HE og ST med introduktionen af STREAM og operationaliseringen heraf interessante. Samlet set ser det ud til, at learning design, koblet med et undervisningsudviklingsinitiativ og et uddannelsesinitiativ, har gjort det muligt at systematisere introduktion til en e- læringsplatform, uddannelse af undervisere samt transformering ( nytænkning ) af undervisning på HE og ST. Evalueringerne fra ST viser, at underviserne finder learning design og STREAM nyttige og relevante for udviklingen af deres undervisning, og hele 80% forventer at gøre brug af learning design i deres undervisning. Endvidere viser målinger, at tilfredsheden, fleksibiliteten og/eller eksamensresultaterne er blevet forbedret på de transformerede kurser. På HE er de foreløbige erfaringer, at det udbyttet ved at indføre learning design øges ved at koble undervisningen i emnet med undervisningen i den ny e- læringsplatform. Dels pga. den voksende mængde af undervisere, der opsøger kurserne, også betyder et øget kendskab til learning design og toolkit, dels også fordi sammenhængen mellem teori og praksis bliver tydelig for underviserne, der kan bruge den operationaliserede model direkte i sammenhæng med det øvrige kursusindhold. Brugen af learning design får derfor bedre mulighed for at blive integreret i den praktiske udvikling af undervisningsforløb. 19

20 Det er endnu ikke muligt at sige noget om den samlede effektivitet, som følger af learning design- tilgangen på AU, men i skrivende stund er der ved at blive udviklet en metode til at måle effektiviteten af transformeringer baseret på interesser, indsats og effekt, som vil blive taget i brug til identificering og analyse af faktorer for effektiv undervisningsudvikling vha. learning design (Godsk, 2016). Alene systematikken forbundet med anvendelsen af modeller baseret på samme begrebsapparat suppleret med toolkits, den kvalitetssikring en underliggende og pædagogisk velfunderet model fordrer samt underviserens aktive rolle som udvikler af egen undervisning vha. educational it er dog med til at skabe en mere skalérbar og bæredygtig tilgang og fundament for implementering af educational it uden lone ranger- og boutique course development- tilgangenes iboende begrænsninger. Endvidere har det vist sig muligt at bruge learning design- konceptet og modeller baseret på STREAMs begrebsapparat som tilbagevendende ramme for både undervisningsudvikling, kursus- og workshopaktiviteter og ad hoc- transformering af kurser vha. teknologi. Dette har medført, at mange undervisere nu taler samme sprog, og at det er muligt at give feedback på hinandens learning design vha. learning design- modellen. Desuden bliver det muligt at evaluere effekt på undervisningen og således arbejde med evidens, hvilket har en potentiel stor indflydelse på undervisere og deres ibrugtagning af educational it i et forskningstungt miljø. Alt i alt betyder en systematisk tilgang til undervisningsudvikling og et fælles begrebsapparat, at ingen behøver at genopfinde hjulet og skabe endnu et one- hit wonder, når det både er nemt og bekvemt at tilrettelægge undervisning af høj kvalitet vha. gennemprøvede modeller. Det er således planen at fortsætte den videre udvikling og udbredelse af learning design ved HE og ST til uddannelse af undervisere og udvikling af undervisning samt ultimativt bryde the iron triangle vha. educational it. Referencer Agostinho, S. (2006). The use of a visual learning design representation to document and communicate teaching ideas. Proceedings of the 23rd annual ascilite conference: Who s learning? Whose technology? Retrieved June 4, 2014, from ers/p173.pdf. Bates, A. T. (2005). Technology, e- learning and distance education. Routledge. Biggs, J. & Tang, C. (2011). Teaching for Quality Learning at University (4th Edition). Berkshire: McGraw- Hill. 20

21 Bjælde, O.E., Caspersen, M.E., Godsk, M., Hougaard, R.F., & Lindberg, A.B. (2015). Learning design for science teacher training and educational development. In T. Reiners, B.R. von Konsky, D.Gibson, V. Chang, L. Irving, & K. Clarke (Eds.), Globally connected, digitally enabled. Proceedings ascilite Bloom, B. S. (1956). Taxonomy of educational objectives. Vol. 1: Cognitive domain. New York: McKay, Bonwell, C. C., & Eison, J. A. (1991). Active learning: Creating excitement in the classroom. Washington, DC: School of Education and Human Development, George Washington University. Bower, M. (2008). Affordance analysis matching learning tasks with learning technologies. In Educational Media International Vol. 45, No. 1, March 2008, Retrieved from Britain, S. (2004). A review of learning design: concept, specifications and tools. A report for the JISC E- learning Pedagogy Programme, Conole, G. (2013). Designing for learning in an open world. Springer. Conole, G., Dyke, M., Oliver, M., & Seale, J. (2004). Mapping pedagogy and tools for effective learning design. Computers & Education, 43(1), Conole, G., & Fill, K. (2005). A learning design toolkit to create pedagogically effective learning activities. Journal of Interactive Media in Education, 2005(1). Conole, G., & Oliver, M. (2002). Embedding theory into learning technology practice with toolkits. Journal of Interactive Media in Education, 2002(1). Cross, S., & Conole, G. (2009). Learn about learning design. Part of the OU Learn about series of guides, The Open University: Milton Keynes. Retrieved November 21, 2013, from content/uploads/2010/11/learn- about- learning- design_v7.doc. Cross, S., Conole, G., Clark, P., Brasher, A., & Weller, M. (2008). Mapping a landscape of Learning Design: identifying key trends in current practice at the Open University. In: 2008 European LAMS Conference, June 2008, Cadiz, Spain. Retrieved June 4, 2014, from Daniel, J., Kanwar, A., & Uvalić- Trumbić, S. (2009). Breaking higher education's iron triangle: Access, cost, and quality. Change: The Magazine of Higher Learning, 41(2), Denny, P., Hamer, J., Luxton- Reilly, A., & Purchase, H. (2008a). PeerWise: students sharing their multiple choice questions. In Proceedings of the Fourth international Workshop on Computing Education Research (pp ). ACM. 21

22 Denny, P., Luxton- Reilly, A., & Hamer, J. (2008b). The PeerWise system of student contributed assessment questions. In Proceedings of the tenth conference on Australasian computing education- Volume 78 (pp ). Australian Computer Society, Inc. Fill, K. (2005). A learning design toolkit to create pedagogically effective learning activities. Journal of Interactive Media in Education, 2005(1). Finansministeriet (2016). Aftale mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti: Finansloven for 2016 (19. november 2015). Retrieved from 11/aftale- om- finansloven- for ashx Fink, L. D. (2013). Creating Significant Learning Experiences: An Integrated Approach to Designing Collage Courses (2nd Edition). San Francisco: John Wiley & Sons. Fink, L. D. (2005). IDEA Paper #42: Integrated Course Design. Manhattan, Kansas: The IDEA Center. Retrieved from content/uploads/2014/11/idea_paper_42.pdf. Godsk, M. (2013). STREAM: a Flexible Model for Transforming Higher Science Education into Blended and Online Learning. In T. Bastiaens & G. Marks (Eds.), Proceedings of E- learn Chesapeake, VA: AACE, Godsk, M. (2014a). Efficient learning design - concept, catalyst, and cases. In B. Hegarty, J. McDonald, & S.- K. Loke (Eds.), Rhetoric and Reality: Critical perspectives on educational technology. Proceedings ascilite Dunedin 2014, Godsk, M. (2014b). Improving Learning in a Traditional, Large- Scale Science Module with a Simple and Efficient Learning Design. European Journal of Open, Distance and E- Learning, 17 (2), Godsk, M. (2016). Learning Design for Efficient Educational Development: Conceptualisation and Assessment. Designs for Learning 2016, Copenhagen, Denmark. Herskin, B. (2000). IT- undervisning - med brugeren i centrum. København: Teknisk Forlag. Koper, R., & Tattersall, C. (Eds.) (2010). Learning Design. A Handbook on Modelling and Delivering Networked Education and Training. Springer. LifeSize (2016). Video Conference Streaming & Recording Lifesize UVC Video Center. https://www.lifesize.com/en/products/video- conferencing- infrastructure/video- streaming- and- recording. Mayer, R.E. (2014). Research- Based Principles for Designing Multimedia Instructions. In V. A. Benassi, C. E. Overson, C. M. Hakala (Eds.), Applying Science of Learning in Education: Infusing Psychological Science into the Curriculum (pp ). Retrieved from the Society for the Teaching of 22

23 Psychology web site: Mazur, E., & Hilborn, R. C. (1997). Peer instruction: A user's manual. Physics Today, 50(4), Mor, Y., & Craft, B. (2012). Learning design: reflections upon the current landscape. Research in learning technology, 20. Mor, Y., & Winters, N. (2007). Design approaches in technology- enhanced learning. Interactive Learning Environments, 15(1), Novak, G. M., Patterson, E. T., Gavrin, A. D., & Christian, W. (1999). Just- in- Time Teaching: Blending Active Learning with Web Technology. Upper Saddle River, NJ: Prentice Hall. Oliver, M., & Conole, G. (2000). Assessing and enhancing quality using toolkits. Quality Assurance in Education, 8(1), Papadopoulos, P. M., Demetriadis, S.N., Weinberger, A. (2013). Make it explicit! : Improving collaboration through increase of script coercion. In Journal of Computer Assisted Learning, Vol. 29, Nr. 4, 2013, s Retrieved from Puentedura, R. (2010). SAMR and TPCK: Intro to Advanced Practice. ancedpractice.pdf. Simkins, S. P., & Maier, M. H. (2010). Editors Preface. Just- in- Time Teaching: Across the Disciplines, and Across the Academy. Sims, R. (2006). Beyond instructional design: Making learning design a reality. Journal of Learning Design, 1(2), 1-7. Retrieved from https://www.jld.edu.au/article/download/11/8. Star, S. L., & Griesemer, J. R. (1989). Institutional ecology,translations' and boundary objects: Amateurs and professionals in Berkeley's Museum of Vertebrate Zoology, Social studies of science, 19(3), Uddannelses- og forskningsministeriet (2014). Reform af SU- systemet og rammerne for studiegennemførelse Uddannelses- og Forskningsministeriet. Retrieved from aftaler/reform- af- su- systemet- og- rammerne- for- studiegennemforelse. Wahlgren, B. (2009). Transfer mellem uddannelse og arbejde. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet, Nationalt center for kompetenceudvikling. Retrieved from temaer/transfer. Wenger, E. (2000). Communities of practice and social learning systems. Organization, 7(2), Aarhus Universitet (2011). Den Faglige Udviklingsproces. Øvrige bilag. Universitetsledelsen den. 9. marts. Retrieved May 1, 2016, from 23

24 ilag_ pdf. 24

VPN VEJLEDNING TIL MAC

VPN VEJLEDNING TIL MAC VPN VEJLEDNING TIL MAC MAC OS X 1 VPN VEJLEDNING TIL MAC Formålet med en VPN forbindelse er, at du kan tilgå nogle af Aarhus Universitets services hjemmefra, som ellers kun er tilgængelige, når du er på

Læs mere

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering

Dagens tema. Kompetencemæssigt begiver vi os ud i de teknologiske forventninger fra Cloud computing til Robotteknologi og programmering Digital revolution Torben Stolten Thomsen Projektleder og kvalitetskonsulent Medlem af NMC ekspertpanelet 2014-2015 tt@hansenberg.dk Telefon 79320368 eller 21203610 Dagens tema Hvilken revolution? Her

Læs mere

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale

at understøtte åbne og inklusive uddannelser i samarbejde med nationale og internationale STRATEGI Vision og strategi for Educational IT på Arts, 2013-2020 Arts, dekanatet Vision Arts sætter i uddannelsesdelen af strategien for 2013 20 fokus på kvalitetsudvikling af uddannelserne, herunder

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser

Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Målrettet talentforløb på de videregående uddannelser Støtte og stimuering af talenter med henblik på at skabe en ny generation af vækstorienterede entreprenører og intraprenører Pål Fernvall, Projektleder,

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Delpolitik for e-læring

Delpolitik for e-læring Delpolitik for e-læring Dette dokument definerer en delpolitik til DTU s uddannelsespolitik. Delpolitikken ejes af DTU s e- læringsudvalg. 1 Formål Delpolitikkens formål er at klargøre overordnede målsætninger

Læs mere

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013

Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 E-travellbook Design til digitale kommunikationsplatforme-f2013 ITU 22.05.2013 Dreamers Lana Grunwald - svetlana.grunwald@gmail.com Iya Murash-Millo - iyam@itu.dk Hiwa Mansurbeg - hiwm@itu.dk Jørgen K.

Læs mere

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems

Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems Evaluering af Master in Leadership and Innovation in Complex Systems På masteruddannelsen i Leadership and Innovation in Complex Systems blev der i efteråret 2009 udbudt undervisning i følgende to moduler:

Læs mere

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions.

Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. Experience. Knowledge. Business. Across media and regions. 1 SPOT Music. Film. Interactive. Velkommen. Program. - Introduktion - Formål og muligheder - Målgruppen - Udfordringerne vi har identificeret

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring.

Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. Bærende principper De bærende principper for uddannelse på SDU er aktiverende undervisning og aktiv læring. De studerende, medarbejderne og ledelsen har i fællesskab ansvaret for at principperne realiseres

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser

Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Forskningsbaseret undervisning i onlinekurser Christian Bugge Henriksen Adjunkt, Institut for Jordbrug og Økologi Anita Monty, E-læringskonsulent, IT Learning Center Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns

Læs mere

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil

Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Kreativ digital matematik II efteruddannelse, klare mål og faglig udvikling i kreativt samspil Udgangspunkt: Kreativ digital matematik I skoleåret 2012 0g 2013 har en større gruppe indskolingslærere i

Læs mere

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer?

Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Blackboard og andre digitale værktøjer 1 Vil du udvikle din undervisning ved at bruge Blackboard og andre digitale værktøjer? Som led i Aarhus BSS blended learning strategi tilbyder Center for Undervisning

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE.

TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister. EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE. TUP-PROJEKT 2014 Udvikling af digitale kompetencer hos undervisere og kursister EPOS-området DIGITALE SKILLS I AMU NEW PRACTICE Pixi-udgave Digitale skills i AMU new practice Formål Projektets formål er

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik

Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Elevaktivering - hvad er det og hvordan gør man? Rie Troelsen riet@sdu.dk SDU Universitetspædagogik Hovedpunkter De studerende i centrum på SDU Aktiv læring og aktiverende undervisning Andre projekter

Læs mere

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling

moving business forward UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling moving business forward NYE STANDARDER FOR LEARNING & DEVELOPMENT UNIK PERFORM NCE Fremtidens uddannelse, kurser og kompetenceudvikling UNIK PERFORMANCE Unik Performance ønsker at sætte nye standarder

Læs mere

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag

Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Syddansk Universitet MBA beskrivelse af valgfag Efterår 2016 Beskrivelse af fagene: Human resource management Strategisk kommunikation Innovationsledelse (undervises på engelsk) Business Performance Management

Læs mere

DIGITALISERING AF EVALUERING

DIGITALISERING AF EVALUERING DIGITALISERING AF EVALUERING Intern uddannelsesdag om educational-it Aarhus Universitet, 8. oktober 2015 DIGITALISERING AF UNDERVISNING PÅ BSS 1. Implementering af Blackboard i 2013 1. 1.200 undervisere,

Læs mere

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET

CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET 22. NOVEMBER 2012 CDIO CONCEIVE, DESIGN, IMPLEMENT, OPERATE - ELLER - UDDANNELSE PÅ INGENIØROMRÅDET JENS BENNEDSEN INGENIØRDOCENT, LEDER CDL CDL cdio Dev lab HVORFOR? Personlige og sociale kompetencer

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X

Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist. Learning & Development specialist. Læring omsat til praksis X X X X X Fleksibelt forløb tag et, flere eller alle moduler alt efter interesse Modul: Sidder du i en virksomhed/organisation anbefaler vi: HR/HRD generalist Learning & Development specialist Den strategiske ledelse

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme

INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE Project Transfer of innovative case study approach in business education Leonardo da Vinci Programme INNOCASE project no. 2012-1-PL1-LEO05-27456 This project has been funded with support from

Læs mere

Business in Society Strategy Reinterpretation

Business in Society Strategy Reinterpretation B3-011 Pkt. 3 Bilag 3.1 Strategy Reinterpretation June 011 Strategy Roadmap Milestones 17/6 /9 Board meeting Board seminar Phase 1: Tki Taking stock Phase : Strategy t reinterpretation t ti Phase 3: Strategy

Læs mere

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser

Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Peter K. Fridorff-Jens E-læringskonsulent Center for Online og Blended learning, KU Cita Nørgaard Pædagogisk konsulent SDU Universitetspædagogik,

Læs mere

Læring & Medier (LOM) nr. 12-2014 ISSN: 1903-248X. Læring og Medier (LOM) nr. 12, 2014: Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser

Læring & Medier (LOM) nr. 12-2014 ISSN: 1903-248X. Læring og Medier (LOM) nr. 12, 2014: Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Call (dansk) Læring og Medier (LOM) nr. 12, 2014: Digitalisering af færdighedstræning og laboratorieøvelser Peter Fridorff-Jens E-læringskonsulent Center for Online og Blended learning Københavns Universitet.

Læs mere

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm

IT og Kommunikation. Workshop om planlægning af prototype forløb. 24.10.13 Rikke Okholm IT og Kommunikation Workshop om planlægning af prototype forløb 24.10.13 Rikke Okholm Program Introduktion Tilgange og eksempler på metoder Workshop: Planlægning af prototypetest Brainstorm over jeres

Læs mere

Status og handlingsplan for Blackboard-projektet på Health 2016

Status og handlingsplan for Blackboard-projektet på Health 2016 au AARHUS UNIVERSITET Status og handlingsplan for Blackboard-projektet på Health 2016 Center for Sundhedsvidenskabelige Uddannelser Af Janne Saltoft Hansen Indhold Bilag... 1 Opsummering af handlingsplan...

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Forskning i Haver til Maver

Forskning i Haver til Maver Forskning i Haver til Maver 1 E VA L U E R I N G, F O R S K N I N G S B A S E R I N G O G F Ø L G E F O R S K N I N G I N S P I R AT I O N S D A G K R O G E R U P 8. O K TO B E R 2 0 1 5 K A R E N W I

Læs mere

Hvad er læringsplatforme?

Hvad er læringsplatforme? Læringsplatform og didaktik en introduktion Jens Jørgen Hansen, Institut for Design og Kommunikation, Syddansk Universitet Denne artikel vil introducere didaktiske begreber til refleksion omkring læringsplatforme

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

Læringsmål - Læringsudbytte

Læringsmål - Læringsudbytte Læringsmål - Læringsudbytte Målbeskrivelser: Kvalifikationsrammen Bloom s Taksonomi Studieordning Constructive Alignment Lektioner Mål og måling IT-værktøjer 07-11-2014 Digital fyrtårn/fen 1 Kvalifikationsrammen

Læs mere

Passing on Power & Voice

Passing on Power & Voice e ordet(ene) Passing on Power & Voice Being inside the classroom observing and reflecting reversed roles among nursing students and nurse teachers ECER, Porto, 2014 Vibeke Røn Noer, MScN, Ph.d. Student

Læs mere

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber

Teoretisk modul: Introduktion. Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Teoretisk modul: Introduktion Forfatter: Cristina Rocha Med bidrag fra Kirsten Schmidt Maria Kalleitner-Huber Introduktion til modulet Formål At illustrere for studerende, undervisere og virksomheder,

Læs mere

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus

Sådan får du anvendt dit kursus i praksis. - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Sådan får du anvendt dit kursus i praksis - Guide til at maksimere dit udbytte så du får størst værdi ud af dit kursus Introduktion Ifølge Robert Brinkerhoffs, studier om effekten af læring på kurser,

Læs mere

Usability-arbejde i virksomheder

Usability-arbejde i virksomheder Usability-arbejde i virksomheder Jan Stage Professor, PhD Forskningsleder i Information Systems (IS) og Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg University, Department of Computer Science jans@cs.aau.dk

Læs mere

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU

Jette Fugl, KUBIS, Mette Bechmann, CBS, Thomas Vibjerg Hansen, AUB og Jens Dam, SDU ANSØGER KUBIS OG CBS ØKONOMISK / JURIDISK ANSVARLIG KUBIS v Hans Kristian Mikkelsen PROJEKTBESKRIVELSE OG TIDSPLAN 19. TITEL (100 tegn) Levende læring Udvikling af biblioteksfaglig digitale læringsobjekter

Læs mere

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013

Brug af logbog i undervisning. Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Brug af logbog i undervisning Karen Lauterbach Center for Afrikastudier Adjunktpædagogikum 19. Juni 2013 Motivation og projektidé Modsætning mellem undervisningsideal (deltagende og reflekterende studerende

Læs mere

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL

VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL VELKOMST, RAMMESÆTNING OG MÅL Konference om Blended Learning for undervisere og ledere på Aarhus BSS, 26. november 2015, Comwell Aarhus CENTER FOR UNDERVISNING OG LÆRING KONFERENCES FORMÅL Velkommen til

Læs mere

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning

isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning isearch Testsamling til evaluering af integreret søgning Marianne Lykke, Peter Ingwersen, Birger Larsen, Haakon Lund og Toine Bogers DEFF projekt 2008-2009 Dagens emner Projektets formål og problemstilling

Læs mere

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund

Vidensdeling. om - og med - IKT. Bo Grønlund Vidensdeling om - og med - IKT Denne workshop vil give indblik i, hvordan lærere på gymnasiet kan fremme og systematisere vidensdeling omkring brug af IKT i undervisningen, samt hvordan gymnasiers ledelser

Læs mere

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan:

Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede har viden om: Den uddannede kan: Den uddannede kan: Den studerende har udviklingsbaseret viden om og forståelse for Den studerende kan Den studerende kan Den studerende har udviklingsbaseret

Læs mere

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode

SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode SUCCESS CASE EVALUERING Strategi og Metode PKL-PUF ÅRSMØDE 6. maj 2014 2 THE SUCCESS CASE METHOD (SCM) BAGGRUND En forskningsbaseret metode til at evaluere effekt af uddannelse i den kontekst, hvor den

Læs mere

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2

Campus - Rum for læring i staten. Temamøde 2 Campus - Rum for læring i staten Temamøde 2 Program 9-11: Program i sal 1 Velkommen Generelt om Campus Campus live hvordan ser Campus ud for brugerne Fleksible læringsaktiviteter Campus live Administration

Læs mere

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed

Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Indførelse og integrering af usabilityarbejde i en IT-virksomhed Jan Stage Human-Computer Interaction (HCI) Aalborg Universitet, Institut for Datalogi jans@cs.aau.dk Oversigt Betydningen af usability-arbejde

Læs mere

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende

Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende Brug af gamification til samarbejde og motivation af universitetsstuderende David Lindholm, AAUE DUNk12 Hvem er jeg? PhD fellow ved Centre for Design, Learning & Innovation, Inst. for læring og filosofi,

Læs mere

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart

PRINCE2 Certificeringsforløb. PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner. Knowledge that sets you apart PRINCE2 Certificeringsforløb PRINCE2 Foundation PRINCE2 Practitioner PRINCE2 Certificeringsprogrammer Indhold PRINCE2 (Projects In Controlled Environments) er en procesbaseret tilgang til projektledelse,

Læs mere

Projektledelse i praksis

Projektledelse i praksis Projektledelse i praksis - Hvordan skaber man (grundlaget) for gode beslutninger? Martin Malis Business Consulting, NNIT mtmi@nnit.com 20. maj, 2010 Agenda Project Governance Portfolio Management Project

Læs mere

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen

INNOVATIONSLEDELSE. Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Aarhus Universitet Forårssemesteret 2011 Master i offentlig ledelse INNOVATIONSLEDELSE Undervisere: Professor Mogens Dilling-Hansen, Aarhus universitet, Handels- og IngeniørHøjskolen Professor Christian

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre

Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre KL TOPMØDE 2016 AALBORG Verden tilhører dem, der kan forstå at forandre Professor Ole Sejer Iversen Aarhus Universitet & University of Technology, Sydney @sejer Source: http://www.fastcoexist.com/1680659/the-beam-toothbrush-knows-if-youre-not-brushing-enough

Læs mere

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café?

Hvordan kan vi designe et website til studenterorganisationen Analog café? Analog Café - Design til Digitale Kommunikationsplatforme - E2012 Problem felt ITU s studenterorganisation Analog søger en bedre online profil. På nuværende tidspunkt bruger de flere forskellige online

Læs mere

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools

Syllabus. On-Line kursus. POSitivitiES. Learning. Applied Positive Psychology for European Schools PositivitiES Applied Positive Psychology for European Schools POSitivitiES Positive European Schools On-Line kursus Learning This project has been funded with support from the European Commission.This

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

US Kalt ura BRUG AF KALTURA I BLACKBOARD AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER

US Kalt ura BRUG AF KALTURA I BLACKBOARD AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER US Kalt ura BRUG AF KALTURA I AARHUS UNIVERSITET CENTER FOR UNDERVISNINGSUDVIKLING OG DIGITALE MEDIER Redaktion: Karen Louise Møller og Birthe Aagesen Version 2. 2015 2 BRUG AF KALTURA I 3 INDHOLD Indhold

Læs mere

Rammer for delprojekter i edidaktik

Rammer for delprojekter i edidaktik Prestudy med fleksibel elevvejledning. Større elevdeltagelse og højere kvalitet i læringen. Formål. Med udgangspunkt i den socialkonstruktivistiske e-læringsform fra den e-didaktiske overvejelsesmodel

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF)

Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Architecture Framework (TOGAF) Byg din informationsarkitektur ud fra en velafprøvet forståelsesramme The Open Group Framework (TOGAF) Otto Madsen Director of Enterprise Agenda TOGAF og informationsarkitektur på 30 min 1. Introduktion

Læs mere

OPFØLGNINGSSEMINAR.! Efteruddannelse på akademiniveau.! 19. marts 2014 - Erhvervsakademi Aarhus

OPFØLGNINGSSEMINAR.! Efteruddannelse på akademiniveau.! 19. marts 2014 - Erhvervsakademi Aarhus OPFØLGNINGSSEMINAR Efteruddannelse på akademiniveau 19. marts 2014 - Erhvervsakademi Aarhus ERIK Erik NØRGÅRD Nørgård Uddannelseschef e-learning evangelist Et samarbejde mellem Classroom based 100% online

Læs mere

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG

LÆRING OG IT. kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Læring og it LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser REDIGERET AF HELLE MATHIASEN AARHUS UNIVERSITETSFORLAG LÆRING OG IT kompetenceudvikling på de videregående uddannelser Forfatterne

Læs mere

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016

FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS. Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 FLIPPET UNDERVISNING MED PODCASTS Hans Hüttel Undervisningens dag 2016 Baseret på min artikel med Dorina Gnaur. MIN BAGGRUND Lektor ved Institut for datalogi (siden 1995) Begyndte med flipped classroom

Læs mere

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion

Plan for Workshop 5. 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Plan for Workshop 5 12.45-12.50 Introduktion til workshop 12.50-13.25 Præsentation af projekt 13.25-13.45 Fælles diskussion Roskilde Universitet Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Kevin Mogensen,

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende

FAGLIG DAG. Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende FAGLIG DAG Politologisk introduktionskursus for førsteårsstuderende Institut for Statskundskab har i samarbejde med Center for Læring og Undervisning i efteråret 2010 gennemført en temadag om studieteknik

Læs mere

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com

Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool. Aftalen. Ansvarlig. Modtager. info@sputnik5.com www.sputnik5.com TELEFON MAIL WEB 52 30 20 55 info@sputnik5.com www.sputnik5.com Pilotforløb(eksempel): Idea Management Tool Modtager Ansvarlig Fornavn: Efternavn: Stilling: Virksomhed: Kontakt info: Martin Schorling Overgård

Læs mere

Certifikat i Risk Management

Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management Et grundlæggende onlinekursus i risk management Certifikat i Risk Management Certifikat i Risk Management (CRM) henvender sig til personer med en professionel interesse i moderne

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 12. september 2013 17. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 12. september 2013 17. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance

10 trin til Digital Læring. En E-bog fra Peak Balance En E-bog fra Peak Balance Trin 1: Gør dig klar Hvorfor vil du lave digital læring? Der kan være mange årsager til at gå digitalt. En årsag kan være, at du gerne vil forankre viden hos modtagerne, så det

Læs mere

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI

KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI KANDIDATUDDANNELSE I ROBOTTEKNOLOGI THOMAS BAK 1971 2016 Baggrund Behov for uddannelsen Uddannelsens forskningsmæssige forankring Uddannelsens faglige profil Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Baggrund

Læs mere

Læring i fremtidens arbejdsmiljø

Læring i fremtidens arbejdsmiljø Læring i fremtidens arbejdsmiljø Om e-læring og tekniske muligheder for kompetenceudvikling Powerpoint tilgængelig på ce.rm.dk hvorefter der tilføjes /arkiv i url en. www.regionmidtjylland.dk Indhold Hvornår

Læs mere

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen

Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning

Læs mere

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et

Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et Intern evaluering af uddannelser på DTU: Evaluering og pædagogisk udvikling, alt i et DUN-konferencen 2009 Pædagogisk konsulent Pernille Andersson Evalueringskonsulent Peter Munkebo Hussmann LearningLab

Læs mere

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City

Finn Gilling The Human Decision/ Gilling September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City Finn Gilling The Human Decision/ Gilling 12. 13. September Insights Danmark 2012 Hotel Scandic Aarhus City At beslutte (To decide) fra latin: de`caedere, at skære fra (To cut off) Gilling er fokuseret

Læs mere

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi

Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi Evaluering af suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi På suppleringsuddannelsen i Pædagogisk Psykologi blev der i foråret 2009 udbudt undervisning i modulet. Der var 61 studerende tilmeldt dette

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS

CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS CUDIM GUIDE TIL BLOGS 1 BLOGS Bloggen er en webbaseret dagbog, hvor indlæggene præsenteres i omvendt kronologisk rækkefølge, dvs. med de nyeste først (1)(s. 4). Bloggen fungerer som et interaktionsredskab,

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER

FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER 10-05-2016 Karen Wistoft DPU/AU 1 FORSKNING I HAVER TIL MAVER MED FOKUS PÅ EFFEKTER Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), Aarhus Universitet Mandag den 9. maj 14-16 Karen Wistoft, professor

Læs mere

Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015

Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015 Workshop Københavns Kommune 23. februar 2015 Fremtidens folkeskole Professor Jeppe Bundsgaard Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU)/Aarhus Universitet Dagens spørgsmål Hvad skal eleverne lære (og

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat med beskrivelse af Region Midtjylland digitalisringsindsats på ungdomsuddannelserne

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER

DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER PRÆSENTERER I SAMARBEJDE MED UNIVERSITY COLLEGE SJÆLLAND: - DIPLOMMODULET - DIGITALE TEKNOLOGIER I ERHVERVSRETTEDE UDDANNELSER 10 ECTS POINT Bestående af Tydelig læring i kombination med Digital forankring

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere