Universiteternes Statistiske Beredskab Læsevejledning og definitionsmanual

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Universiteternes Statistiske Beredskab Læsevejledning og definitionsmanual"

Transkript

1 Universiteternes Statistiske Beredskab Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede af, hvad de mange milliarder kr., der årligt bevilliges til universiteterne, bruges til. Denne læsevejledning skal gøre det statistiske beredskab mere forståeligt for læseren, mens definitionsmanualen skal tjene til at gøre universiteternes indsamling og indrapportering af data mere ensartet og præcis. Indledningsvist skal det bemærkes, at der i 2007 foregik en række fusioner på universitetsområdet, således at Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole og Danmark Farmaceutiske Universitet blev lagt sammen med Københavns Universitet. Endvidere blev Handelshøjskolen i Aarhus og Danmarks Pædagogiske Universitet fusioneret med Aarhus Universitet. Derudover blev en række sektorforskningsinstitutioner indfusioneret i henholdsvis Aarhus Universitet, Syddansk universitet, Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. De anførte strukturændringer betyder, at man skal være forsigtig med at foretage direkte sammenligninger mellem 2006 og Det statistiske beredskab er opdelt i kategorierne A til K. De første opgørelser, A og B, omhandler henholdsvis universiteternes indtægter og udgifter. Nært knyttet hertil er opgørelse D med oplysninger om egenkapital og balance. Tabel C består af detaljerede tal om personaleforbrug opdelt på videnskabeligt personale (VIP), deltidsansat videnskabeligt personale (DVIP) og teknisk og administrativt personale (TAP). 1

2 Tabel E indeholder en række centrale opgørelser over universiteternes forbrug af bygninger, som det fordeler sig på forskning, uddannelse og øvrige aktiviteter. Herefter kommer opgørelse F til I med oplysninger vedrørende de studerende. Således finder man i tabel F bl.a. oplysninger om antallet af studerende og de studerendes alder, mens man i tabel G finder tal vedrørende gennemførelse. Tabel H er en oversigt over de studerendes internationalisering, mens tabel I viser tal vedrørende forskeruddannelse. Tidligere har universiteternes forsknings- og formidlingsproduktion været præsenteret i tabel J, men denne tabel er udgået, idet nye, fælles principper for opgørelse er under udarbejdelse. Sidst finder man tabel K, der indeholder tal vedrørende samarbejde med parter uden for universitetssektoren. Universiteternes kommentarer til tabellerne kan indhentes nederst på hjemmesiden via linket Noter til universiteternes statistiske beredskab. Signaturforklaring 0 Denne signatur anvendes, når der er foretaget optælling, men ingen enheder har kunnet registreres. Denne signatur anvendes, når der af tekniske årsager ikke har kunnet foretages en optælling. Denne signatur anvendes, når kategorien ikke er relevant for det givne universitet. U.F.H. Denne betegnelse anvendes for omkostninger m.v., der ikke er placeret under et hovedområde (dvs. Uden For Hovedområde). 2

3 Definition af hovedområder I tabellerne opereres med en række hovedområder, som dækker følgende fagområder: Humaniora: Samfundsvidenskab: Teknik og naturvidenskab: Sundhedsvidenskab: Uden For Hovedområde: De humanistiske fag, inkl. teologi og pædagogik. De samfundsvidenskabelige fag, inkl. jura. De naturvidenskabelige og teknisk fag. De sundhedsvidenskabelige fag. Kategorier som ikke kan placeres under et hovedområde. Omkostninger, personale og bygninger fordeles på hovedområder og formål. Forbruget skal registreres på det hovedområde, hvor de organisatorisk er placeret; det vil sige, at hvis f.eks. bygningsadministrationen er decentraliseret, skal omkostningerne til bygninger registreres ude på hovedområderne, hvor administrationen foretages. Med andre ord skal eksempelvis det, der organisatorisk hører under det humanistiske hovedområde, registreres under det humanistiske hovedområde. Under det enkelte formål placeres omkostninger således på hovedområder. Forbrug vedr. bygninger placeres således på dette formål - uanset den organisatoriske placering - men spredt ud på de hovedområder, hvor forbruget foregår. Definitioner og afgrænsning Datamaterialet i det statistiske beredskab er udarbejdet af de enkelte universiteter på baggrund af et fælles sæt af definitioner. Definitionerne, der kan findes på Danske Universiteters webside, vil løbende blive forbedret og gjort mere præcise. Spørgsmål til de enkelte universiteters tal bør rettes til de relevante universiteter, mens tekniske spørgsmål kan rettes til Danske Universiteter. Der kan naturligvis indsamles tal om mange forskellige sider af universiteternes aktiviteter. Ligeledes kan der indsamles tal på mere eller mindre detaljeret niveau. Danske Universiteter har søgt at finde en balance mellem behovet for at vise overskuelige tal og en detaljeringsgrad, der gør, at tallene bliver brugbare i en række sammenhænge. 3

4 Periode Der skal indberettes for perioden 1. januar 2007 til 31. december Det skal dog bemærkes, at for en række tabeller - specielt inden for uddannelsesområdet vil opgørelsesperioden typisk være 1. oktober 2006 til 30. september Formålsfordeling I forhold til formål er situationen i dag, at universiteterne har forskellig praksis mht. at registrere omkostningerne. Universiteterne modtager deres bevillinger til forenet produktion af forskning, uddannelse og vidensformidling samt hertil knyttede omkostninger til generel administration og ledelse, bygninger og IKT. Og forenet produktion er også, hvad der i praksis finder sted på universiteterne, i og med at den samme medarbejder ofte arbejder med såvel forsknings- og uddannelses- som vidensformidlingsopgaver m.v. For at give indtryk af universiteternes opgavevaretagelse skal udgifterne både her og i årsrapporterne imidlertid opgøres på formål. Med henblik på at registrere omkostninger på formål kan forskellige metoder bringes i anvendelse. Den mest vidtgående fordelingsmetode er konkret tidsregistrering på formål af enkeltpersoners tidsforbrug. Som alternativ til tidsregistrering på personniveau benytter universiteterne sig af forskellige fordelingsmetoder, der baserer sig på fordelingsnøgler og skøn over det anvendte tidsforbrug på forskellige formål. Som udgangspunkt er det op til det enkelte universitet at beslutte, efter hvilken fordelingsmetode den konkrete registrering af afholdte udgifter på formål skal foretages. Det forudsættes naturligvis, at universitetet kan redegøre for den metode, der er anvendt. 4

5 A: indtægtsfordeling Generelle bemærkninger Denne opstilling af universitetets indtægter skal tilvejebringe et samlet overblik over universitetets indtægter i året. Den anvendte inddeling af indtægter tager udgangspunkt i Finansministeriets opdeling af indtægter på finanslovene. Derfor gennemgås tallene på kategorier fra Finansloven for at klarlægge, hvor de enkelte tal skal medtages, se opdelingen i kolonnerne 2 og 3. I Årsrapport samt indberetning til ministeriet skal der udelukkende afrapporteres på hovedkategori, altså kolonne 1. Kolonne 3 indgår i universiteternes statistiske beredskab således, at tallene skal kunne indhentes på forespørgsel fra minister og andre. Alle indtægter opgøres eksklusiv moms. Det bør sikres at intern handel ikke får pustet omsætningen op, men udelades på såvel indtægts- som omkostningssiden. Som følge af regnskabsbekendtgørelsen, skal alle indtægter periodiseres, hvilket betyder, at indtægter, der tilhører året, også skal konteres i dette år. Indtægtsfordelingen følger den til enhver tid gældende indtægtsfordeling fra Finansministeriet, således som det fremgår af Finanslovene, og at disse ændres i takt med ændringer i bevillingspraksis. Beløbene opgøres i kr. 5

6 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Uddannelse 1 Heltidsuddannelse A Bachelor/Kandidat STÅ-indtægter vedrørende bachelor- og kandidatuddannelser herunder uddannelses-taxamater. Budgetteret indtægt på FL og den endelige afregning på TB på baggrund af indberettede STÅ-tal, inkl. efterreguleringer i året. B Selvbetalende studerende Deltagerbetaling fra studerende fra lande, der står udenfor EU/EØS-samarbejdet. C Færdiggørelsesbonus Fast beløb pr. afsluttet bacheloruddannelse. Budgetteret indtægt på FL og den endelige afregning på TB på baggrund af indberettede antal færdiggjorte bachelorer i året. For ITU og DPU/AU indregnes kandidatbonus. D Aktiverede (AF) Betaling for aktiverede fra AF, kommuner m.v. 1 Uddannelse 2 Deltidsuddannelse A Tilskud Budgetteret indtægt på FL, endelig afregning på TB på baggrund af indberettede aktiviteter og deltagerbetaling, inkl. efterreguleringer i året. B Deltagerbetaling Årsstuderende-indtægter og deltagerbetaling vedr. deltidsuddannelser, herunder masteruddannelser og kurser m.v. C Aktiverede (AF) Betaling for aktiverede fra AF, kommuner m.v. 1 Uddannelse 3 Udvekslingsstuderende Fast beløb pr. indgående og udgående studerende på bachelor- og kandidatuddannelser. Budgetteret indtægt på FL, endelig afregning på TB på baggrund af indberettede antal personer, inkl. efterreguleringer i året. 1 Uddannelse 4 Udvikling Omfatter uddannelsestilskud, afsat ifm. Aftale om udmøntning af Globaliseringspuljen, til ændring af nye undervisningsformer, styrket studievejledning og efteruddannelse. 1 Uddannelse 5 Uddannelsestilskud fra UVM m.v. Omfatter primært taxameterbevillinger fra UVM. 2 Forskning 1 Forskning A Basistilskud Politisk fastsat beløb. Mindre andel heraf er i de senere år fordelt efter modellen (50 % uddannelses-bevilling, 40 % tilskudsfinansieret forskning, 10 % Ph.d.-afhandlinger), som fastsat på FL+TB i året. Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året. B Forskning fra sektorministerier Forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til myndighedsopgaver. 6

7 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 3 Eksterne midler 1 Tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed A B Danske offentlige kilder Danske private kilder Bevillinger (UK 95) der i princippet søges i åben konkurrence. Væsentlig del af midler formidles via forskningsråd og ministerier og er "øremærkede" til bestemte formål, men ikke til bestemte institutioner. Her skal der udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. C EU D Øvrige udenlandske kilder E Heraf overhead Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af projekternes andel af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for tilskudsfinansieret forskningsvirksomhed da A- D opgøres inkl. overhead og såfremt E medtages i summen vil overhead blive talt dobbelt). 3 Eksterne midler 2 Andre tilskudsfinansierede aktiviteter A B Andre tilskud Heraf overhead Bevillinger (UK 97) fra private og offentlige organisationer der i princippet søges i åben konkurrence. Her skal der udelukkende medtages de beløb, der er indtægtsført i året. Overhead er de midler, der overføres til underkonto 10, til dækning af projekternes andel af fællesomkostninger (medtages ikke i summen for andre tilskudsfinansierede aktiviteter, da A opgøres inkl. overhead, og såfremt A medtages i summen, vil overhead blive talt dobbelt). 3 Eksterne midler 3 Eksterne midler 3 Retsmedicin Retsmedicinske undersøgelser (underkonto 91) i året. 4 Kommerciel indtægtsdækket virksomhed Indtægtsdækket virksomhed (underkonto 90), universiteternes salg af tjenesteydelser eller varer på markedsmæssige vilkår. 4 Myndighedsbetjening 4 Myndighedsbetjening 1 Tilskudsbevilling 2 Basistilskud fra UBST Indtægter på FL samt evt. efterreguleringer på TB i året - fratrukket forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til myndighedsopgaver (dvs. 2.1.B.). Kategorien omfatter tilskud andre ministerier til myndighedsbetjening. Tilskud til udførelse af en række myndighedsopgaver, som udføres for Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling samt Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri. 7

8 Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 5 Basistilskud 1 Kapitaltilskud Omfatter bygningsoverhead til forskning, overgangsordning, grundtilskud, samt et vedligeholdelsestilskud. Desuden indgår et tilskud til indfasning af nyt byggeri, der er taget i brug i perioden Basistilskud 2 Øvrige formål Omfatter tilskud til biblioteker, museer, samlinger og haver mv. samt tilskud til udenlandske lektorer, småfag, propædeutisk undervisning og undervisning- og behandlingsklinikker på dyrlægeog tandlægeområdet. Endelig indgår tilskud til samarbejde mellem universiteterne om edbsystemer til brug for studieadministration og økonomistyring. 6 Øvrige indtægter 6 Øvrige indtægter 6 Øvrige indtægter 6 Øvrige indtægter 1 Finansielle indtægter (netto) 2 Indtægter fra tech-trans selskaber 3 Udlejning og fremleje 4 Øvrige indtægter Overhead m.v. der er regnskabsmæssigt overført fra ekstern virksomhed (UK 95/97) til ordinær drift (UK10) er medregnet som indtægt under eksterne midler, jf. tabel A 3.1.E, og skal ikke medtages som øvrig indtægt på UK10 (således sikres det, at overhead ikke tælles med dobbelt på indtægtssiden) Finansielle poster, såvel renteindtægter som renteomkostninger (bortset fra prioritetsrenter), afkast og reguleringer af værdipapirer, etc. (UK 10 og 20), som er indtjent i året. Indtægter fra tech-trans selskaber, som er indtjent i året. Indtægter fra udlejning og fremleje af lokaler og anden udlejning, f.eks. masteleje til telefonselskaber. Her opgøres indtægter fra f.eks. mindre supplerende virksomhed (MSV), driftsrefusioner, indtægter vedr. ØSS og STADS samarbejdet, frikøb af VIP fra kilder uden for universitetet, som er indtjent i året. 8

9 B: Formålsfordeling af omkostninger Generelle bemærkninger Hovedprincippet er, at løn, drift og investering følger den initierende medarbejder og henføres til formål 1-5. I tabellen nedenfor står løn og driftsomkostninger og består af følgende: Lønomkostninger, dvs. bruttoløn og AER minus refusioner. Driftsomkostninger i forbindelse med den enkelte medarbejders arbejdsplads består af omkostninger til rejser, møder, efteruddannelse, kontorhold samt anskaffelse af/afskrivninger vedr. inventar, PC'ere, bidrag til flex-job ordning, AES og finansieringsbidrag etc. fordeles ligeledes på formål. Typisk vil en VIP med en årsværksfordeling på f.eks. 50 pct. uddannelse, 40 pct. forskning og 10 pct. ph.d. vejledning med en årsløn på kr. og i drift (inkl. afskrivninger) fordeles mellem delformål 1.1, 2.1 og 2.2; kr., kr. og kr. Typisk vil en TAP fra fællesadministration henføres afhængig af funktion til delformål 5.1, 5.2, 6.1 (og dertil kommer omkostninger i forbindelse med varetagelse af den pågældende funktion). Eksempler på omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, men henføres til formål 5. Generel ledelse, administration og service, er ØSS-samarbejde og revision. Andre omkostningstyper, som ikke fordeles pr. årsværk, er eksempelvis forbrugsafgifter (el, varme, vand) samt rengøring, som henføres til formål 6. Bygninger. Omkostninger i den eksterne forskning opgøres ekskl. overhead-omkostninger. Overhead en er overført til dækning af fællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den ordinære drift som en del af de respektive delformål. Således sikres det, at overheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt. Betegnelserne VIP, D-VIP og TAP i følgende beskrivelser af delformålenes aktiviteter følger definitionerne til opgørelsen af årsværk. Finansielle omkostninger (f.eks. mora-renter) skal ske ved at nettoficere beløbet i finansielle indtægter (tabel A.6.1: Finansielle indtægter (netto)). Alene prioritetsrenter ifm. bygninger skal indgå i kategori 6.4 Prioritetsrenter Al administration på institut-niveau skal henføres til kerneydelserne uddannelse og forskning, dvs. kategori 1.4 og 2.3. Dvs. at institutter ikke skal anvende formål 5.1 Generel ledelse, administration og service, der reserveres udelukkende til administration m.v. på fakultets-niveau samt central ledelse. Beløbene opgøres i kr. 9

10 Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Uddannelse 1 Heltidsuddannelse Uddannelser på såvel bachelor- som kandidatniveau: Andel af VIP-løn (inkl. andel af ph.d. eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrører uddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder, TAP, som underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Årets afskrivninger på anlæg vedr. uddannelse, typisk andel af forsøgsopstillinger mv. som anvendes til undervisningsformål, og som er aktiveret (fordeles evt. med delformål 1.2). Den andel af IT-systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder videokonferenceudstyr, andet AV-udstyr, undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboard mv. - samt alment IT-udstyr, som anvendes direkte i undervisningen) eller af de studerende generelt (herunder andel af studenter- PC ere), som skønnes at vedrøre heltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skal også medtages her. 1 Uddannelse 2 Deltidsuddannelse Uddannelser som udbydes efter lov om Deltidsuddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel af ph.d. eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrører deltidsuddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Årets afskrivninger på anlæg vedr. deltidsuddannelse, typisk andel af forsøgsopstillinger m.v. som anvendes til undervisningsformål og som er aktiveret (fordeles evt. med delformål 1.1). Den andel af IT-systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder videokonferenceudstyr, andet Av-udstyr, undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboard mv.) - samt alment IT-udstyr, som anvendes direkte i undervisningen eller af de studerende generelt (herunder andel af studenter- PC er), som skønnes at vedrøre deltidsuddannelse. Direkte henførbare lønudgifter skal også medtages her. 10

11 Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Uddannelse 3 Øvrige uddannelser Ikke-universitære uddannelse, som gennemføres ved de videregående uddannelsesinstitutioner. Forskningsbaseret efteruddannelse. Sommerskole og adgangskursus, når det drejer sig om selvstændige forløb, der ikke er dele af en ordinæruddannelse: Andel af VIP-løn (inkl. andel af ph.d. eres formidlingsforpligtelse) og driftsudgifter, som vedrører øvrig uddannelse, DVIP-løn inkl. koordinatortimer og møder, TAP som underviser (f.eks. laboranter, bibliotekarer og instruktorer). Årets afskrivninger på anlæg vedr. øvrig uddannelse, typisk andel af forsøgsopstillinger mv., som anvendes til undervisningsformål, og som er aktiveret (fordeles evt. med delformål 1.1 og 1.2). Uddannelser til klinikassistenter, tandplejere og kliniske tandteknikere. Udgifter til egne elever og lærlinge medtages ikke her, men under den opgave, hvor de er ansat. Omfatter ikke egne medarbejderes efteruddannelse, men udbudte efteruddannelser (UK 90). Kommerciel undervisningsaktivitet og konsulentydelser efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed samt ikke-kommerciel undervisning efter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter, f.eks. efteruddannelse for AF og arbejdsmarkedsråd. Uddannelsesaktiviteter som EU's Erasmus, Nordplus samt andre internationale uddannelsesaktiviteter, aktiviteter der normalt afvikles efter reglerne om andre tilskudsfinansierede aktiviteter (UK97) (administrationen af disse aktiviteter (TAP-løn) henføres til formål 1.4. Uddannelsesledelse og administration ). Den andel af IT-systemer og udstyr til uddannelsesformål (herunder videokonferenceudstyr, andet AV-udstyr, undervisningssoftware - STADS, e-learning, Blackboard m.v.) - samt alment IT-udstyr, som anvendes direkte i undervisningen eller af de studerende generelt (herunder andel af studenter- PC ere), som skønnes at vedrøre øvrige uddannelser. Direkte henførbare lønudgifter skal også medtages her. 11

12 Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Uddannelse 4 Uddannelsesledelse og administration Omhandler administration og ledelse på alle organisatoriske niveauer, som sker i direkte tilknytning til enten undervisningsaktiviteten eller serviceringen af studerende, herunder studiekontor, internationalt kontor og den koordinerede tilmelding: Løn og driftsudgifter til studieadministration på alle organisatoriske niveauer. Løn og driftsudgifter afholdt i tilknytning til undervisningens overordnede planlægning og strategisk udvikling, herunder udvikling af nye uddannelser (dog ikke forberedelse af den enkelte lektion, henregnes til 1.1, 1.2 og 1.3). Løn og driftsudgifter til udadrettet sagsbehandling vedr. studerende f.eks. indskrivning, eksamens- og lokaleadministration, studie- og fagbeskrivelser, studie- og erhvervsvejledning, SUstipendier og legater, markedsføring af uddannelser og løn og driftsudgifter til studieledere (dog ikke udgifter i direkte tilknytning til undervisningen). Den andel af institutlederens løn som vedrører uddannelse. Typisk vil det være den andel af administrative medarbejdere og driftsudgifter på institutter, som vedrører uddannelse, samt Internationalt kontor, studiekontorer, stipendiekontorer m.v. på fakultets- og fællesniveau i det omfang det vedrører uddannelse. Drift og udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt eller udviklet specielt til administration/koordination af uddannelsesaktiviteter, herunder studieadministrative systemer, studenterportaler m.v., samt den andel af institutionens udgifter til alment IT-udstyr (PC ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), som vurderes at blive anvendt i administrationen af uddannelse (et skøn kan f.eks. foretages ud fra fordelingen af årsværk pr. hovedformål). 12

13 Niveau 1 Niveau 2 Definition 2 Forskning 1 Forskning Forskningsaktiviteter finansieret af basisforskningsbevilling (UK 10) og formidling heraf: Forskningsaktivitet finansieret af VTU. Løn og driftsudgifter vedr. VIP ere (dog ekskl. ph.d. ere henføres til 2.2), TAP ere som udfører opgaver i direkte forbindelse med forskning såsom laboranter, lærlinge, studentermedhjælpere med administrativt arbejde på UK95 etc. (ej administrative TAPmedarbejdere på institutter henføres til 2.3 og 1.4). Egne VIP s tid til uddannelse af adjunkter medtages her. Forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til myndighedsopgaver (indgår i opfyldelse af DK s Barcelona-målsætning) Tilskudsfinansieret forskning (UK 95): Løn (til projektansatte) og drift, hvor midlerne hidrører fra eksterne bevillinger (UK 95 ekskl. ph.d. ere). Udgifter i den eksterne forskning opgøres ekskl. overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning af fællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den ordinære drift som en del af de respektive delformål. Således sikres det, at overheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt. Indtægtsdækket forskningsaktivitet (UK 90): Løn og driftsudgifter forbundet med kommerciel forskningsaktivitet med hjemmel i indtægtsdækket virksomhed. Generelt Udgifter til direkte formidling af VIP ernes faglige viden (herunder TAP-løn og drift vedr. forlagsvirksomhed) og til etablering af kontakter mellem forskere og interessenter i samfundet (bl.a. medierne). Drift og udvikling af specialiserede IT-systemer, som anvendes i forskningen. Årets afskrivninger på anlæg vedr. forskning, typisk forsøgsopstillinger m.v. som er aktiveret. Udgifter i den eksterne forskning opgøres ekskl. overheadudgifter. Overheaden er overført til dækning af fællesomkostninger i den ordinære drift (UK10) og udgiftsføres i den ordinære drift som en del af de respektive delformål. Således sikres det, at overheadudgiften ikke udgiftsføres dobbelt. 13

14 Niveau 1 Niveau 2 Definition 2 Forskning 2 Forskeruddannelse De samlede udgifter forbundet med forskeruddannelsen uanset finansieringskilde: Andel af VIP-løn og driftsudgifter til vejledning af ph.d. ere og afholdelse af kurser/seminarer for ph.d. ere samt ph.d.-studielederfunktion. Løn og driftsudgifter til ph.d. ere. Øvrige udgifter til rejser, apparatur, bedømmelse, publicering af afhandlinger. TAP-bistand der har direkte tilknytning til ph.d.- uddannelsen, dog ekskl. ph.d. studienævnssekretær. Ph.d.eres formidlingsforpligtelse henføres til relevant delformål (f.eks. 1.1). 2 Forskning 3 Forsknings-ledelse og administration Ledelse og administration i direkte tilknytning til forskningsaktiviteten: Løn og driftsudgifter til forskningsledelse og forskningsadministration på alle organisatoriske niveauer. Typisk den del af institutlederens løn, som kan henføres til forskning. Driftsudgifter til forskningsplanlægning og strategiudvikling f.eks. seminarer, publikationer, fundraising m.v. (dog ikke VIP-tid der medgår til aktiviteten henføres til formål 2.1). Faglig administration på alle organisatoriske niveauer i direkte tilknytning til forskningsaktiviteten. Herunder løn og driftsudgifter til sekretariatsbistand og projektadministration (samarbejdsaftaler, EU-kontrakter m.m.). Typisk vil der således være tale om de administrative medarbejdere og driftsudgifter på institutter og i mindre omfang medarbejdere og driftsudgifter på fakultets- eller fællesniveau. Drift og udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt eller udviklet specielt til administration/koordination af forskningsaktiviteter samt den andel af institutionens udgifter til alment IT-udstyr (PC ere, printere, servere, kopimaskiner etc.), som vurderes at blive anvendt ifm. med forskningsaktiviteter (et skøn kan f.eks. foretages ud fra fordelingen af årsværk pr. hovedformål). 14

15 Niveau 1 Niveau 2 Definition 3 Formidling og vidensudveksling 1 Formidling Museer, samlinger og forskningsbiblioteker: Egentlig videnskabelig formidling f.eks. tidsskriftsartikler, som ikke kan adskilles fra (løn)udgiften til forskning, henføres til 2.1 forskning. Her medtages ikke direkte promovering af universitetet (henføres til 5.1. Generel ledelse og administration ) eller universitetets uddannelser (henføres til 1.4. Uddannelsesledelse og administration ). Forskningsbiblioteker: Løn og driftsudgifter (VIP og TAP). 3 Formidling og vidensudveksling 2 Vidensudveksling Patenter, rettigheder og kommerciel udnyttelse af egne produkter: Udgifter til undersøgelse af markedspotentiale, sikring af rettigheder samt markedsføring af goder (materielle eller immaterielle), som helt eller delvist er resultat af institutionens egen produktion. Herunder medtages også udgifter til Teknologioverførselsenheder. 4 Myndighedsbetjening Myndighedsopgaver, Retsmedicin, Behandling og klinikfunktioner: Løn og driftsudgifter knyttet til varetagelse af myndighedsopgaver omfattet af fagministeriers tilskudsbevilling (FL samt evt. efterregulering på TB i året) fratrukket forskningsandelen af fagministeriers tilskudsbevilling til myndighedsopgaver, dvs. A.2.1.B) Løn- og driftsudgifter knyttet til varetagelse af myndighedsopgaver på kontrakter med nat. og internationale myndigheder, hvor opgaverne ikke kan henføres til forskningsformål. Løn og driftsudgifter knyttet til gennemførelse af myndighedsopgaver i form af undersøgelser, obduktioner osv. samt udgifter direkte knyttet til håndtering og behandling af patienter, som ikke kan henføres til henholdsvis uddannelse eller forskningsformål. Drift og udvikling af særlige IT-systemer, IT-udstyr og software, som er indkøbt eller udviklet specielt til administration/koordination af myndighedsopgaver eller behandling og klinikfunktioner. 15

16 Niveau 1 Niveau 2 Definition 5 Generel ledelse, administration og service 1 Ledelse og administration Typisk universitetets rektorat/ledelsessekretariat, administration på fakultetsniveau samt fællesadministration. Undtaget er forsknings- og uddannelsessekretariater (henføres til hhv. 2.3 og 1.4), Internationalt kontor og ledelse af institutter (fordeles mellem 2.3 og 1.4), studieadministration samt studiekontor og den koordinerede tilmelding (henføres til 1.4): Løn og driftsudgifter til ledelse og støttefunktioner (herunder udgifter såsom bestyrelseshonorar, samarbejds- og sikkerhedsudvalg m.v.) typisk over institutniveau: Rektor, universitetsdirektør, dekaner samt størstedelen af fakultetsadministrationen og fællesadministrationen (typisk ledelsessekretariater, økonomi, regnskab, personale, løn, dele af informations afdelingen m.v.). Universitetets samlede udgifter til revision, juridisk assistance, årbog, promovering af universitetet, udgifter til COPY-DAN, udgifter til ØSS-samarbejde o. lign. Drift og udvikling af IT-systemer til administrative formål, herunder økonomistyring, tidsregistrering, personaledata mv. Den del af de samlede udgifter til PC ere, printere, servere og generel software, som vedrører den generelle ledelse og administration. Årets afskrivninger på anlæg vedr. administration m.v., som er aktiveret. Typisk servere, biler, inventar m.v. 5 Generel ledelse, administration og service 2 Servicefunktioner Universitetets tværgående funktioner såsom helpdesk, journal, reception, telefonomstilling, repro, kantine, konferenceplanlægning, studenterorganisationer, boglader: Løn og driftsudgifter til servicepersonale (ekskl. bygningsdrift, bl.a. betjente). I tilfælde af udlicitering af de omtalte opgaver skal betaling for tjenesteydelser af ovenstående art ligeledes indgå. Flytteudgifter, AV-udstyr etc. Drift og udvikling af tværgående IKT-faciliteter (ekskl. installationer): Alle aktive dele af IT-netværket: hardwarekomponenter og software, som understøtter institutionens internetadgang (og evt. IP-telefoni) frem til slutbrugeren, dvs. inkl. servere, switches, firewall, backupsystemer, central virusscanning, netværksovervågning og andre sikkerhedsforanstaltninger. Drift og udvikling af andre generelle IT-faciliteter, der anvendes af både VIP og TAP: Mailsystem, intranet, elektronisk kalender, fildeling, elektroniske journaler m.v. 16

17 Niveau 1 Niveau 2 Definition 6 Bygninger 1 Bygningsdrift, -administration og -service 6 Bygninger 2 Husleje og ejendomsskatter Huslejeudgifter. Drift af bygninger inkl. installationer: Løn og driftsudgifter til ledere og medarbejdere (arkitekter, økonomer, håndværkere m.v.), som arbejder med bygningsdrift (eksempelvis i universiteternes tekniske forvaltninger), og til pedelvirksomhed og rengøring samt udgifter i forbindelse med opretholdelse af disse funktioner. Undtagelse: funktioner, som direkte relaterer sig til faglige formål (f.eks. rengøring af reagensglas) eller til bibliotek (betjente, særligt udstyr). Centrale udgifter såsom tilsyn, energi, varme, vand, renovation, ventilation, nødstrøms- og brandslukningsanlæg og øvrige installationer, som kan betragtes som en del af bygningen: Kabler, krydsfelter, særlige installationer i serverrum og andre passive dele af IT-netværk og telefonsystem. Undtagelser: Aktive dele af IKT netværket, bl.a. firewall og switches (hovedformål 5), diverse ITsystemer, bruger-pc ere m.v., som kan henføres til relevante hovedformål, samt IT helpdesk (formål 5). Vagttjeneste, adgangskontrol, overvågning, fælles budtjeneste, snerydning, betjente, skiltning, beredskabsvedligehold, gartnerarbejde, vask af arbejdstøj og gardiner. Pasning og styring af ejendomme, lokaler, materiel, anlæg, inventar og udstyr, ekskl. lokaleadministration, som henføres til 1.4. Ejendomsskatter (f.eks. forsyningsafgifter). Årets omkostninger på bygningsmassen i det omfang den er aktiveret (dvs. afskrivninger) Årets omkostninger på anlæg og installationer vedr. bygningerne som er aktiveret. 6 Bygninger 3 Vedligeholdelse og mindre byggearbejder Løn og drift til håndværkere og materiale ved vedligehold af egne og lejede bygninger: Indvendig vedligeholdelse af vægge, døre gulve, inventar m.v. Udvendig vedligehold af facader, vinduer og tag samt vedligehold af terræn (f.eks. parkeringsanlæg). Vedligehold af tekniske fællesanlæg som varmeanlæg og elektriske anlæg, herunder IT henføres her til. Egen vedligeholdelse. 6 Bygninger 4 Prioritetsrenter Renter på prioritetsgæld. Øvrige renteudgifter modregnes i renteindtægter (tabel A.6.1) 17

18 C: Personale Et årsværk beregnes ud fra bevillingstimer. Dette betyder, at der går timer på ét årsværk. Årsværkene beregnes på grundlag af de timer, der er blevet konteret i året. Der skal eventuelle efterreguleringer først medtages i det efterfølgende år. Udgangspunktet er, at VIP stillinger er de stillinger, der er omfattet af stillingsstrukturen for det videnskabelige personale på universiteterne. Såvel stillingskategorier fra den nuværende som tidligere stillingsstruktur er omfattet, dertil kommer censur. Det øvrige personale henføres til kategorien TAP. For TAP gruppen skelnes ikke mellem fuldtid og deltid. Generelle kommentarer vedr. VIP: Som hovedregel bør VIP kun henføres til formålene uddannelse, forskning og vidensformidling, stillingskategorierne rektor, prorektor dekan m.fl. henføres som TAP. Kategorien VIP indeholder følgende stillingskategorier: Professor med særlige opgaver, Professor, Forsknings professor, Gæsteprofessor, Klinisk professor, Docent, Lektor, Forskningslektor (inkl. Lektorvikar), Gæstelektor, Adjunkt, Forskningsadjunkt, Senior rådgiver, Studielektor, Studieadjunkt, Amanuensis, Forskningsassistent, Udenlandsk lektor (normalt af de udenlandske myndigheder iht. særlig aftale, normalt tidsbegrænset), Undervisningsadjunkt, Forsker, Seniorforsker, Projektforsker, Videnskabelig assistent, Klinisk assistent, Kandidatstipendier, Forskningsstipendier (gamle seniorstipendier), Ph.d.-stipendiat, Post doc, Klinisk lektor, Specialtandlægeuddannelsen (uddannelsen til specialtandlæge finder sted under fuldtidsansættelse.), Psykologisk kandidatstilling, Lærer i social teori og metode (særlig kategori for socialrådgiveruddannelsen ved AAU), lærer på diplom- og eksportingeniøruddannelsen. Stillingerne rektor, dekan og institutleder henføres til TAP. 18

19 Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 VIP 1 Uddannelse 1 VIP 2 Forskning 1 VIP 3 Vidensformidling 1 VIP 4 Myndighedsbetjening 1 VIP 5 Generel ledelse, administration og service 1 VIP 6 Bygninger Generelle kommentarer vedr. DVIP: Som hovedregel bør DVIP kun henføres til formålene uddannelse, forskning og vidensformidling. Kategorien DVIP indeholder følgende stillingskategorier: Klinisk lærer (i sygehusspecialer, almen medicin, kiropraktor praksis eller odontologi), Afdelingstandlæge, Ekstern lektor, Undervisningsassistent, Censur, Gæsteforelæser (honorar), Ekstern klinisk lektor. Niveau 1 Niveau 2 Definition 2 DVIP 1 Uddannelse 2 DVIP 2 Forskning 2 DVIP 3 Vidensformidling 2 DVIP 4 Myndighedsbetjening 2 DVIP 5 Generel ledelse, administration og service 2 DVIP 6 Bygninger 19

20 Generelle kommentarer vedr. TAP: Alle stillingskategorier som ikke er omfattet af VIP eller DVIP stillingsgruppen (herunder rektor, dekan, institutleder, kontorchef, afdelingschef m.v.) Niveau 1 Niveau 2 Definition 3 TAP 1 Uddannelse 3 TAP 2 Forskning 3 TAP 3 Vidensformidling 3 TAP 4 Myndighedsbetjening 3 TAP 5 Generel ledelse, administration og service 3 TAP 6 Bygninger 20

21 D: Balance Niveau 1 1 Egenkapital Definition Opgørelsen skal ikke omfatte de indfusionerede tidligere sektorforskningsinstitutioner. Egenkapital opgjort i kr. 2 Balancesum Opgørelsen skal ikke omfatte de indfusionerede tidligere sektorforskningsinstitutioner. Balancesum opgjort i kr. E: Bygninger Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Bygningsareal 1 Forskningsareal Brutto-areal opgjort i m 2 (brutto-areal = lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder) 1 Bygningsareal 2 Undervisningsareal Brutto-areal opgjort i m 2 (brutto-areal = lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder) 1 Bygningsareal 3 Øvrige arealer Opgjort som brutto-areal i m 2 (brutto-areal = lejeenhed = samtlige etager inkl. kælder) 21

22 F: Aktivitets- og produktionsoplysninger vedr. studerende Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Optagelse 1 Antal optagne på bacheloruddannelsen 1 Optagelse 2 Medianalder for bacheloroptagne 1 Optagelse 3 Antal optagne på kandidatuddannelsen 1 Optagelse 4 Medianalder for kandidatoptagne Summen af årets studiestartere 1. marts og 1. oktober optaget gennem KOT. Medianalder for optagne under 1.1 (angives med en decimal) Optagne på kandidatuddannelsen i perioden 1. oktober (i året før) til 30. september (i året) Medianalder for optagne under 1.3 (angives med en decimal) 2 Antal studerende 1 Antal indskrevne studerende Tallet omfatter ordinært indskrevne på fuldtidsuddannelser, ikke merit eller gæstestuderende. Tallet opgøres i antal hoveder pr. 1. oktober og omfatter også studerende på orlov. Tallet omfatter ikke optagne med status venter (optagne med forskudt studiestart). 2 Antal studerende A Heraf indskrevet på bacheloruddannelser Inkl. professionsbacheloruddannelser 2 Antal studerende B Heraf indskrevet på kandidatuddannelser 2 Antal studerende C Heraf andet Omfatter studerende, der hverken er indskrevet på en bachelor- eller en kandidatramme. Studerende, der er indskrevet på sidefag eller suppleringsfag, henføres til aktuel bachelor- eller kandidatramme. 3 % ophørte på 1. år for bachelor-studerende 1 Tallet opgøres som procent-andel af sidste års KOT-optagne per 1. oktober, der ikke er indskrevet på KOT-optagelsens fagområde per 1. oktober i år. 4 STÅ-produktion 1 STÅ-produktion Antal ressourceudløsende STÅ i året, uanset finansieringskilde. Tallet omfatter også eventuelle semesterstå/årselever. Tallet er ekskl. åben- og deltidsuddannelse. 4 STÅ-produktion 2 Antal ressource-udløsende studerende Antal studerende (cpr-numre) der har været involveret i optjeningen af STÅ i året uanset finansieringskilde. 22

23 Niveau 1 Niveau 2 Definition 5 Bachelor/kandidat produktion 1 Antal færdiguddannede bachelorer Antallet af bachelorer, der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1. oktober i året før til og med 30. september i året. 5 Bachelor/kandidat produktion 5 Bachelor/kandidat produktion 5 Bachelor/kandidat produktion 6 Åben og deltidsuddannelser 6 Åben og deltidsuddannelser 2 Antal færdiguddannede kandidater Antallet af kandidater der har færdiggjort deres en uddannelse i perioden 1. oktober i året før til og med 30. september i året. 3 Medianalder for bachelorer Medianalderen for bachelorerne, når de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). 4 Medianalder for kandidater Medianalderen for kandidater, når de har gennemført deres uddannelse (angives med en decimal). 1 Antal betalende studerende Det samlede antal unikke CPR-numre, der betalt for at deltage i en åben uddannelsesaktivitet i året. 2 Antal årselever Det samlede antal årselever i foråret og efteråret i indberetningsåret (i alt perioden 16. september (i året før) til 15. september (i året)). 6 Åben og deltidsuddannelser 3 Antal færdiguddannede på hele uddannelser (master og diplom) Antal mastere og personer, der har afsluttet en diplomuddannelse i året. 23

24 G: Gennemførsel, frafald og studietider Generelle bemærkninger De statistiske tal skal give et indtryk af gennemførelse, frafald og studietider ved universitetsstudierne på en enkel, overskuelig og sammenlignelig måde. Tallet skal kunne udarbejdes efter samme model på alle universiteter og over en årrække, således at det er muligt at sammenligne på tværs af fagområder og institutioner og at følge udviklingen over en periode. Det betyder, at det er nødvendigt at arbejde med grove oversigtstal og at undgå mere detaljerede opdelinger, f.eks. på enkelte studieretninger eller på skæve normeringer. Nøgletallet opgøres alene for ordinære, fuldtidsindskrevne og STÅ-udløsende studerende (indskrivningsform = 1100, 1400 eller 1700; delformål = 2 eller 3, jf. Myndighedskravenes bilag 1, afsnit 3). Metoden består i at afgrænse en udgangspopulation på institutionen efter uddannelsens fagområde, niveau og påbegyndelsesår. Efter den normerede studietid samt efter den normerede studietid + 1 år fordeles populationen derefter i grupper efter studiestatus. Gruppernes størrelse angives i % af udgangspopulationen. Der arbejdes alene med nedenstående fagområder: 1. Humanistiske og pædagogiske uddannelser 2. Naturvidenskabelige og tekniske uddannelser 3. Samfundsvidenskabelige og merkantile uddannelser 4. Sundhedsuddannelser Det enkelte universitet kan selvfølgelig frit foretage yderligere faglige opdelinger til eget brug. 24

25 Generelle kommentarer vedr. bacheloruddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen, som sikrer sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene bacheloruddannelser, der er normeret til tre år, indgår i tallene. Studerende, der er indskrevet på bacheloruddannelser med indbygget propædeutik eller på uddannelser som af andre grunde har en anderledes normering, er ikke omfattet. Hvis der er grund til at tro, at netop studerende på bacheloruddannelser med anderledes normering har et væsentligt anderledes studiemønster end studerende på 3-årige bacheloruddannelser, giver denne afgrænsning naturligvis problemer. Imidlertid er udgangspunktet, at der ikke er belæg for at mene, at der er forskel på studiemønsteret. For enkelte studerende på 3-årige bacheloruddannelser kan der være tale om individuel supplering f.eks. for at opfylde adgangsniveauer - andre kan have startmerit fra tidligere uddannelsesaktivitet. Der er ikke taget højde for sådanne variationer, fordi de ikke antages at påvirke nøgletallet nævneværdigt. Udgangspopulation: KOT-optagne på 3-årige bacheloruddannelser år X 4, opgjort pr. 1. oktober i året. Fordeles efter fagområde pr. 1. oktober (jf. Generelle bemærkninger ). Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Bacheloruddannelserne 1 Pct. gennemført på normeret tid Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X-1 eller tidligere på institutionen er registreret med en bestået bachelorgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 1 Bacheloruddannelserne 2 Pct. gennemført på normeret tid + 1 år Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X eller tidligere på institutionen er registreret med en bestået bachelorgrad inden for fagområdet (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid, 1.1). Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 1 Bacheloruddannelserne 3 Pct. fortsat aktive Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X er indskrevet (inkl. orlov) til en bacheloruddannelse på institutionen inden for fagområdet 1 Bacheloruddannelserne 4 Pct. ophørte Udgangspopulationen (100 pct.) med fradrag af 1.2 og

26 Generelle kommentarer vedr. kandidatuddannelserne: Der arbejdes ud fra en afgrænsning af populationen som sikrer sammenlignelighed på tværs og over tid, hvilket medfører, at alene kandidatuddannelser der er normeret til to år, indgår i tallene. Studerende, der er indskrevet på uddannelser, som har en anderledes normering, er ikke omfattet. Udgangspopulation: Optagne på 2-årige kandidatuddannelser i perioden 1. oktober år X 4 til 1. oktober år X - 3, indskrevet på kandidatuddannelse pr. 1. oktober i år X - 3. Studerende, der på opgørelsestidspunktet af eksamensmæssige eller SU-mæssige grunde er indskrevet sideløbende på bacheloruddannelse eller på eventuelle overgangsindskrivningsformer ( bac/kand, betinget kandidatindskrivning), fordi de endnu ikke har bestået eller vil forbedre bacheloreksamen, medtages ikke. Fordeles efter fagområde pr. 1. oktober (jf. Generelle bemærkninger ). Niveau 1 Niveau 2 Definition 2 Kandidatuddannelserne 1 Pct. gennemført på normeret tid Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X-1 eller tidligere på institutionen er registreret med en bestået kandidatgrad inden for fagområdet. Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 2 Kandidatuddannelserne 2 Pct. gennemført på normeret tid + 1 år Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X eller tidligere på institutionen er registreret med en bestået kandidatgrad inden for fagområdet (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid, 1.1). Hvis betingelsen er opfyldt, medtages studerende uanset indskrivningsstatus på opgørelsestidspunktet. 2 Kandidatuddannelserne 3 Pct. fortsat aktive Pct. af udgangspopulationen der pr. 1. oktober år X er indskrevet (inkl. orlov) til en kandidatuddannelse på institutionen inden for fagområdet. 2 Kandidatuddannelserne 4 Pct. ophørte Udgangspopulationen (100 pct.) med fradrag af 2.2 og

27 Generelle kommentarer vedr. ubrudte kandidatuddannelser: For uddannelser, hvor der for opgørelsesåret ( år X ) ikke kan laves tal for bachelor- eller kandidatuddannelser, fordi de respektive udgangspopulationer ikke endnu har været omfattet af 3+2 strukturen, men gennem KOT er optaget til ubrudte kandidatuddannelser, udarbejdes statistik tal 3. Ved opgørelse af nøgletal for 2007 er det et begrænset antal uddannelser, der vil være aktuelle, nemlig: Veterinæruddannelsen, normtid 5½ år (KVL) Medicin, normtid 6 år (KU, AU, SDU)* Teologi, normtid 6 år** (KU, AU) Civilingeniøruddannelsen, normtid 5 år (DTU, AAU) Tandlæge, normtid 5 år (KU, AU) Farmaci, normtid 5 år (DFU) * Det kan forekomme, at studerende er optaget på gammel ordning med normtid 6½ år og undervejs i studiet er overflyttet til en nyere ordning med normtid på 6 år. ** Til normtiden er tillagt 1 års propædeutik, da et mindretal må formodes at starte med både græsk og latin. De statistiske tal udtrykker situationen på hele, ubrudte kandidatuddannelser på de områder, hvor der for pågældende år ikke kan udarbejdes tal for bachelor- og kandidatuddannelser, fordi 3+2-strukturen ikke var været implementeret for udgangspopulationen. Udgangspopulation: KOT-optagne på kandidatuddannelsen år (X (uddannelsens normerede tid + 1)), opgjort pr. 1. oktober i året. Opgøres for hver enkelt uddannelse for sig. Ved vinterstart afgrænses for hver optagelse to populationer sommerstartere og vinterstartere. Niveau 1 Niveau 2 Definition 3 Ubrudte kandidatuddannelser 1 Pct. gennemført på normeret tid Pct. af udgangspopulationen der efter den normerede studietid eller tidligere på institutionen er registreret med bestået kandidatgrad på uddannelsen. Studerende, der har bestået kandidatgrad efter ny struktur (overført fra gammel bekendtgørelse til ny), men på samme uddannelse, medregnes. 3 Ubrudte kandidatuddannelser 2 Pct. gennemført på normeret tid + 1 år Pct. af udgangspopulationen der efter den normerede tid + 1 år er registreret med bestået kandidatgrad på uddannelsen (tallet omfatter også gennemførte på normeret tid, 17i). Studerende, der har bestået kandidatgrad efter ny struktur (overført fra gammel bekendtgørelse til ny), men på samme uddannelse, medregnes. 3 Ubrudte kandidatuddannelser 3 Pct. fortsat aktive Pct. af udgangspopulationen, der efter normeret tid + 1 år fortsat er registreret som aktive på uddannelsen, uanset om de måtte have skiftet til ny struktur.. 3 Ubrudte kandidatuddannelser 4 Pct. ophørte Udgangspopulationen (100 pct.) med fradrag af 3.2 og

28 H: Internationalisering Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Udgående mobilitet 1 Antal udgående studerende 1 Udgående mobilitet A Heraf antal studerende som udløser internationaliseringstilskud Antal udgående studerende i perioden 1. september til 31. august, der har gennemført et praktik-, udvekslings- eller selvarrangeret studieophold i udlandet, hvor den studerende har fået forhåndsgodkendt minimum 5 ECTS-point, eller hvor udlandsopholdet er en integreret del af uddannelsen. Antal udgående studerende i perioden 1. september til 31. august, der udløser internationaliseringstilskud. 2 Indgående mobilitet 1 Antal indgående studerende 2 Indgående mobilitet A Heraf antal studerende som udløser internationaliseringstilskud Antal indgående studerende fra et udenlandsk universitet, der er indskrevet på et dansk universitet som udvekslings- eller gæstestuderende i perioden 1. september til 31. august. Antal indgående studerende i perioden 1. september til 31. august, der udløser internationaliseringstaxameter. 3 Antal udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 3 Antal udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 3 Antal udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 Antal udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark A B Heraf antal studerende fra nordiske lande Heraf antal studerende fra lande uden for EU/ EØS Antal studerende indskrevet pr. per 1. oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med udenlandsk statsborgerskab, uanset opholdsgrundlag. Antal studerende indskrevet per 1. oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med statsborgerskab fra de øvrige nordiske lande. Antal studerende indskrevet per 1. oktober på heltids- eller deltidsuddannelser med statsborgerskab fra lande uden for EU/EØS, og som ikke er selvbetalere (gruppen omfatter blandt andet studerende på et dansk statsstipendium, Erasmus Mundus-studerende på EMstipendier, personer med opholdsgrundlag med henblik på varigt ophold). 3 Antal udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark C Heraf antal selvbetalende studerende fra lande uden for EU/EØS Antal selvbetalende studerende indskrevet per 1. oktober på en heltids- og deltidsuddannelser fra lande uden for EU/EØS. 28

29 I: Forskeruddannelse Niveau 1 Niveau 2 Definition 1 Ph.d.-studerende 1 Antal indskrevne Ph.d.- studerende Det totale antal indskrevne Ph.d.-studerende uanset finansieringskilde (egenfinansieret, erhvervsph.d., gratister m.v.) per 1. oktober i året minus Ph.d.-studerende på orlov. 1 Ph.d.-studerende 2 Antal optagne Ph.d.- studerende 1 Ph.d.-studerende 3 Antal godkendte afhandlinger Antallet af Ph.d.-studerende som finansieres af universitetets egen bevilling i perioden 1. oktober i året før til og med 30. september i året. Antallet af godkendte afhandlinger i perioden 1. oktober i året før til og med 30. september i året K: Samarbejde med omverdenen Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Definition 1 Tilskudsfinansierede forskningsprojekter 1 Antal tilskudsfinansierede forskningsprojekter A B Danske offentlige kilder Danske private kilder Her skal udelukkende medtages de projekter, hvor der har været aktivitet i årets løb, dvs. at der skal være afholdt omkostninger på projekterne. C D EU Øvrige udenlandske kilder 29

Universiteternes statistiske beredskab 2010

Universiteternes statistiske beredskab 2010 Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013

Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2012

Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med Universiteternes Statistiske Beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2006 KU s statistikberedskab 2006 hovedområdeopdelt Indledning 3 Nøgletal A: Indtægtsfordeling for hele Københavns Universitet 4 Nøgletal B: Formålsfordelt omkostningsbaseret

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning...2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger...2 Nøgletal

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (økonominøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling af løn

Læs mere

Definitionsmanual til universiteternes statistiske beredskab 2011

Definitionsmanual til universiteternes statistiske beredskab 2011 Definitionsmanual til universiteternes statistiske beredskab 2011 Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede af, hvad de mange

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og driftsomkostninger... 2 Nøgletal

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2014 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2014 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab (økonominøgletal) Nøgletal I korrigeret d. 3. juni 2013 KU s statistikberedskab hovedområdeopdelt Indledning... 2 Formålsfordeling af løn og

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (økonominøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (økonominøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt... 1 Indledning... 2 Formålsfordeling

Læs mere

Formålsfordeling af omkostninger

Formålsfordeling af omkostninger December 2012 Vejledning om hovedområde- og formålsfordeling af universiteternes omkostninger Indledning Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser har besluttet, at der i regi af

Læs mere

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler

Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler Notat Definition og indsamling af indikatorer til ny kvalitetsfinansieringsmodel for basismidler 30. november 2007 1 Indledning... 2 2 Definition af universitet... 2 3 Definition af hovedområder... 2 4

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2007 Indledende bemærkninger: Det statistiske beredskab 2007 omfatter de indfusionerede sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 15. marts 2017 J.nr. 16/46704/283 MZ Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2016 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011. Indledende bemærkninger til beredskabet 31. maj 2012 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2011 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2009 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2009 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2013 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2013 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2010 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2010 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014

Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 16. marts 2015 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2014 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik, som

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

KØBENHAVNS UNIVERSITET. Statistikberedskab. (Studienøgletal) KØBENHAVNS UNIVERSITET Statistikberedskab 2015 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2015 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende... 3 Nøgletal

Læs mere

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal)

K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T. Statistikberedskab. (Studienøgletal) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Statistikberedskab 2011 (Studienøgletal) KU s statistikberedskab 2011 hovedområdeopdelt Indledning... 2 Nøgletal F: Aktivitets-produktionsoplysninger vedr. studerende...

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Noter til universiteternes statistiske beredskab 2008 Indledende bemærkninger: I det statistiske beredskab 2008 indgår de tidligere sektorforskningsinstitutioner, der blev fusioneret med universiteterne

Læs mere

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator.

Tabel B og J er udgået Tabellerne er blevet erstattet af hhv. de formålsfordelte regnskaber og Den Bibliometriske Forskningsindikator. 3. september 2014 J.nr. 14/9275/283 PDA Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2013 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab er en samling af statistik,

Læs mere

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010

Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 14. februar 2011 J.nr. 2010-5615-05 IM Noter til universiteternes statistiske beredskab 2010 Indledende bemærkninger: Universiteternes statistiske beredskab er opdelt i to faser; studienøgletallene (tabel

Læs mere

tal 2010 au i tal 2010 Fire hovedområder

tal 2010 au i tal 2010 Fire hovedområder au i tal 2010 Fire hovedområder au AARHUS UNIVERSITET forord 1 Forord I lyset af den omstrukturering af universitetet, som er implementeret i løbet af 2011, udsendes hermed AU i tal 2010. Denne udgave

Læs mere

Grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten er fastlagt i Finansministeriets Akt 63 11/ og Økonomistyrelsens vejledning fra januar 2004.

Grundlaget for udarbejdelsen af årsrapporten er fastlagt i Finansministeriets Akt 63 11/ og Økonomistyrelsens vejledning fra januar 2004. Indhold 1. Indledning...3 2. Københavns Universitets ledelse og faglige struktur...5 3. Regnskab...7 4. STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger...9 4.1 STAT 1: Aktivitets- og produktionsoplysninger.

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1

Tillæg til. Årsrapport Tillæg til Årsrapport side 1 Tillæg til Årsrapport 2003 Tillæg til Årsrapport 2003 - side 1 Forskning Tabel 1 Forskningsudgifter og forskningsårsværk Tabel 2 Videnskabelige publikationer Forskeruddannelse Tabel 3 Aktivitetstal for

Læs mere

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber

Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber 25. juni 2013 J.nr. 2012-3200-07 Bemærkninger til de formålsfordelte regnskaber Uddannelsesministeriet besluttede i 2012, at universiteterne fra og med regnskabsåret 2012 skal opgøre det formålsfordelte

Læs mere

Universiteternes Statistiske Beredskab 2008 - Læsevejledning og definitionsmanual

Universiteternes Statistiske Beredskab 2008 - Læsevejledning og definitionsmanual Universiteternes Statistiske Beredskab 2008 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Årsrapport Bilagsmateriale

Årsrapport Bilagsmateriale K Ø B E N H AV N S U N I V E R S I T E T Årsrapport 2004 Bilagsmateriale Indhold 1. Indledning...2 2. STAT 1: Aktivitets- og resultatoplysninger...3 2.1 STAT 1: Aktivitets- og resultatoplysninger Københavns

Læs mere

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Universiteternes statistiske beredskab 2010

Universiteternes statistiske beredskab 2010 Universiteternes statistiske beredskab 2010 - Læsevejledning og definitionsmanual Indledning Formålet med universiteternes statistiske beredskab er at give politikerne og offentligheden et klart billede

Læs mere

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016

Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet 2016 Kvalitetssikring www.kvalitetssikring.aau.dk Dato: 30. oktober 2016 Sags. nr. 2016-412-00072 Notatet er gældende fra oktober 2016 og nøgletallene

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser Juli 2015-1 - Dokumentation i forbindelse med nøgletal, der anvendes i kriterium II Videngrundlag og IV

Læs mere

AU I TAL 2014 FORORD FORORD

AU I TAL 2014 FORORD FORORD AU I TAL 2014 FORORD 1 FORORD AU i tal 2014 præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året og er tænkt som en fælles referenceramme for oplysninger om bl.a. forskning, uddannelse, talentudvikling,

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Notat om SDU s seks nøgletal for uddannelseskvalitet Indhold 1. Indledende bemærkninger... 2 1.1 Nyt mellemniveau (gul lampe)... 3 1.2 Særligt vedr. opgørelsen af nøgletal for frafald, studietid og ledighed

Læs mere

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet det natur- og biovidenskabelige fakultet københavns universitet Budget 2015 Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Forord I denne pjece redegøres for hoved tallene i budget 2015 for Det Natur- og Biovidenskabelige

Læs mere

Ordinære finanslovsbevillinger 759

Ordinære finanslovsbevillinger 759 Økonomiske forhold Ordinære finanslovsbevillinger 759 Samlet oversigt milliard kroner, hvoraf godt 80 % er dækket af bevillinger, mens de 20% er betinget af indtægter. Forde- Universitetet har i 1992

Læs mere

Notat om sammenligningsgrundlag

Notat om sammenligningsgrundlag Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016 Notat om sammenligningsgrundlag Til brug ved akkreditering af eksisterende universitetsuddannelser August 2016-1 - Notat om sammenligningsgrundlag, august 2016

Læs mere

Tabel A.2.1.B ( Sektorrelateret forskning ). Aalborg Universitet har i 2012 rettet indtægter fra sektorrelateret forskning i 2008 til 0 kr.

Tabel A.2.1.B ( Sektorrelateret forskning ). Aalborg Universitet har i 2012 rettet indtægter fra sektorrelateret forskning i 2008 til 0 kr. 25. juni 2013 J.nr. 2013-5617-04 IM Noter til Universiteternes Statistiske Beredskab 2012 Indledende bemærkninger til beredskabet Universiteternes Statistiske Beredskab har eksisteret siden 2005. Gennem

Læs mere

AU I TAL 2015 FORORD FORORD

AU I TAL 2015 FORORD FORORD AU I TAL 2015 FORORD AU I TAL 2015 1 FORORD AU i tal præsenterer væsentlige nøgletal for Aarhus Universitet i året og er tænkt som en fælles referenceramme for oplysninger om bl.a. forskning, uddannelse,

Læs mere

Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12%

Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12% Strategi 2020 - Udgangspunkt for nøgletal Uddannelse I 2020 er frafald for 1. års bachelorstuderende højest 12% Antal optagede studerende på Syddansk Universitet via KOT et givent år, som ikke er studieaktive

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet

Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet Bilag 8 - Notat om nøgletal LGB/BMG Notat om Syddansk Universitets seks nøgletal for uddannelseskvalitet SDU s kvalitetsarbejde inddrager systematisk seks nøgletal for uddannelseskvalitet. Herunder er

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne

Bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne UDKAST af 15. december 2014 Bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne I medfør af 19, stk. 8, 9 og 12, og 28, stk. 6, i universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 14. august

Læs mere

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken?

3. Ph.d.-ordning. 4. Ph.d.-aftaler. 5. Institutionsskift. Ordinært 3-årigt forløb. 4+4 ordningen. 3+5 forsøgsordning. Anden ordning. hvilken? Påbegyndte ph.d.-uddannelser, året 2011 Alle nyindskrivninger af ph.d.-studerende, 2011, indberettes til Danmarks Statistik. Dette gælder også studerende, der starter ph.d.-uddannelsen inden kandidatuddannelsen

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del - Bilag 62 Offentligt Notat Modtager(e): Kopi: Dispensationer i forhold til opfyldelse af specifikke adgangskrav optagelsen 2008 Resumé Med hjemmel i adgangsbekendtgørelsens

Læs mere

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011

Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Tildelte Ph.d.-grader samt afbrudte Ph.d.-uddannelser, 2011 Alle ph.d.-studerende, der ophører med ph.d.-uddannelsen ved den pågældende institutionen 2011 indberettes til Danmarks Statistik. Afbrydes uddannelsen

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

fordeling af budgetramme

fordeling af budgetramme 4. Fordeling af budgetrammen for 2002 4.1 Fordelingsprincipper Ved fordelingen af budgetrammen er videreført det generelle princip, at hovedområderne får tilført de bevillinger og indtægter som de selv

Læs mere

Centrale parametre for CBS,

Centrale parametre for CBS, BUDGET 2015 FORORD I 2015 budgetteres der med et omkostningsniveau på 1.284 mio. kr. og et underskud på 35 mio. kr. Idet CBS ikke har udsigt til at få forøgede strukturelle indtægter, tager CBS med budget

Læs mere

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005. KVL juni 2005 Åbent marked for ph.d.-kurser Aftale mellem alle fakulteter i den danske universitetsverden Aftalen er gældende for alle fakulteter i Danmark, se bilag. Aftalen er sidst revideret juni 2005.

Læs mere

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse

Bilag 2. 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen. 2. Undervisningsformer. Spørgeskema - Den pædagogiske diplomuddannelse Bilag 2 1. Budgetterede nøgleoplysninger for uddannelsen 1.a) Angiv det budgetterede forbrug af lærerarbejdstimer/tap-timer for 1998 ved den pædagogiske diplomuddannelse (inklusiv forberedelse). Arbejdstimer

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Dialogmøde den 30. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2010 4 Indhold > Indledning 8 2. Dagsorden 9 2.1 Dagsorden for dialogmøde mellem Danmarks

Læs mere

IT-Universitetets kontoplan og vejledning

IT-Universitetets kontoplan og vejledning IT-Universitetets kontoplan og vejledning Alle fakturaer skal, for at blive betalt, konteres. På grundlag af bogførte fakturaer m.v. kan der trækkes regnskabsrapporter fordelt på udgiftens art og underopdelt

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik

Tabelsamling. Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942 2394 Fax 8942 2399 www.forskningsanalyse.dk

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 817 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1400 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger

Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Regnskabsregistrering af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDHOLD 1. INDLEDNING... 3 2. HVAD ER GENERELLE FÆLLESOMKOSTNINGER... 4 2.1 ANDRE TYPER AF FÆLLESOMKOSTNINGER... 5 2.2 PRINCIPPER TIL VURDERING

Læs mere

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1

Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 Budget- og regnskabssystem 9.9 - side 1 9.9 Eksempel på beregning af omkostninger I det følgende angives et eksempel på opgørelsen af de samlede omkostninger, der er knyttet til pasningen af børnene i

Læs mere

Aarhus Universitet 2007

Aarhus Universitet 2007 Aarhus Universitet 2007 Hotte emner ved årsskiftet Aarhus Universitet efter 1.1.2007 Strategi for Aarhus Universitet Budget 2007, herunder Globaliseringspuljen Tre superuniversiteter Nyt universitet Københavns

Læs mere

Konteringsvejledning AAU

Konteringsvejledning AAU 1. Kontostreng Konteringsvejledning AAU AAU s kontostreng består af 30 cifre fordelt på 7 segmenter. Segmenterne er karakteriseret ved, at disse indeholder oplysninger, som fungerer uafhængigt af hinanden.

Læs mere

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København

Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København Bilag 6 Økonomisektionen Ref.: Georg Dam Steffensen 05. november 2010 Udkast til budget 2011 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009

Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 . 2 Rapport om Roskilde Universitet Dialogmøde den 18. november 2009 Universitets- og Bygningsstyrelsen februar 2010 Indhold > Dialogmøde den 18. november 2009 3 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1 Dagsorden

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Virksomhed og struktur

Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur Virksomhed og struktur 787 Københavns Universitet er en af landets største arbejdspladser, hvor ca. 1550 fuldtidsansatte videnskabelige medarbejdere (professorer, lektorer, adjunkter,

Læs mere

Kombinationsskoler 2007 2008 2009

Kombinationsskoler 2007 2008 2009 Analyse og prognose foretaget ud fra uddrag af sektorregnskaber 2009, udgivet af Undervisningsministeriet, sammenligning mellem Danske Erhvervsskolers institutioner og almene gymnasier Undervisningsministeriet

Læs mere

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand

Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, Ph.d.-bestand Nøgletal for Den Samfundsvidenskabelige Ph.d.-skole, 212 1. Ph.d.-bestand 1.1 Nuværende bestand på Samf.-AAU Nedenstående er udtryk for den samlede ph.d.-bestand pr. 31.12 212. Program 1 : SOC STATS I

Læs mere

Bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne

Bekendtgørelse om tilskud og revision m.v. ved universiteterne BEK nr 1281 af 15/12/2011 (Historisk) Udskriftsdato: 4. februar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser

Læs mere

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013

Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 Finansiering fra SDC sekretariatet 2013 SDC-sekretariatet kompenserer de danske universiteter for udsendelse af fastansat videnskabeligt personale (VIP) samt ph.d.-studerende ansat ved danske universiteter

Læs mere

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009

Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Sektorregnskab for erhvervsakademier 2009 Erhvervsakademierne omfatter institutioner, der er godkendt af undervisningsministeren til at udbyde og varetage uddannelse på et videregående niveau: erhvervsakademiuddannelser

Læs mere

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø

University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø Februar 2013 Rammeaftale for samarbejdet mellem Syddansk Universitet (SDU) Campusvej 55 5230 Odense M og University College Sjælland (UCSJ) Slagelsevej 7 4180 Sorø 1. Præambel Denne rammeaftale har til

Læs mere

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark

Model for postdoc ansættelser i Psykiatrien i Region Syddanmark Område: Administrationen Afdeling: Planlægning Journal nr.: Dato: 20.februar 2015 Udarbejdet af: Anja Reilev/ Claus Færch E-mail: Anja.Reilev@rsyd.dk/ Claus.Faerch@rsyd.dk Model for postdoc ansættelser

Læs mere

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer)

Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Retningslinjer Ph.d.-studerendes lønnede institutarbejde (de 840 timer) Indholdsfortegnelse 1. Regelgrundlag... 1 1.1. 5+3... 1 1.2. 4+4 del A... 1 2. Kompetencen til at indgå aftaler om institutarbejde

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning

Læs mere

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik

Tabelsamling. Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik Grønlandsrelateret forskning og udvikling Forskningsstatistik 2003-04 Tabelsamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf.: 8942 2394 Fax: 8942

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser

14. august 2007 EM 2007/37. Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 14. august 2007 EM 2007/37 Forslag til: Landstingslov nr. xx af xx.x om Ilisimatusarfik Kapitel 1 Almindelige bestemmelser 1. Ilisimatusarfik har til opgave at drive forskning og give forskningsbaseret

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital

Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital Rigsrevisionens notat om beretning om universiteternes stigende egenkapital November 2016 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om universiteternes stigende egenkapital (beretning nr.

Læs mere

NOTAT Aalborg Universitet momshåndtering

NOTAT Aalborg Universitet momshåndtering NOTAT Aalborg Universitet momshåndtering momsnotat.2008.1.4.08.u.ændringer.doc 15-07-08 Side 1 af 9 1. GENERELT: 3 2. SALGSMOMS: 3 2.1 Overordnet 3 2.2 indtægtstyper - momsmæssigt 3 2.3. Momspligtige forskningsindtægter(omsætning)

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015

11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 11. Regnskab efter 1. halvår 2015 og prognose for 2015 Sagsfremstilling Driftsresultatet efter 1. halvår viser et overskud på godt 65 mio. kr., hvilket er 74 mio. kr. bedre end det budgetterede underskud

Læs mere

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi

Vedtægt. KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi KØBENHAVNS UNIVERSITET Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Vedtægt Grundlaget for IFRO fremgår af 61 i vedtægt for Københavns Universitet og særskilte vedtægt

Læs mere

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010

Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Bilag 2 Opfølgning på resultatmål i udviklingskontrakt for 2009 til 2010 Opfølgning pr. 25. august 2010 Afrapporteringen i nedenstående skema afspejler resultaterne i 2009 og første halvår af Signatur:

Læs mere

Præsentation af Budget 2008

Præsentation af Budget 2008 Præsentation af Budget 2008 1 2 Strategiske mål - Forskningsproduktion blandt de bedste (VBN) - Stærke internationale forskningsområder indenfor alle uddannelser (40%) - Særligt gode vilkår for særligt

Læs mere

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger

Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Bilag 1 Definition af generelle fællesomkostninger Maj 2015 INDLEDNING Nærværende bilag udfolder den statslige definition af. Der skal anvendes to principper til at fastslå, om en omkostning er en del

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling

Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Forskning og udviklingsarbejde i den offentlige sektor Forskningsstatistik 2006 Tabelsamling Offentliggjort 27. maj 2008 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse og Danmarks Statistik Tabel 1. FoU-UDGIFTER

Læs mere

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet

Vedtægt for den selvejende institution. Aalborg Universitet AALBORG UNIVERSITET Bestyrelsesmøde: 5-04 Pkt.: 11 Bilag: A Ledelsessekretariatet Fredrik Bajers Vej 5 Postboks 159 9100 Aalborg Tlf. 9635 8080 Fax 9815 2201 www.auc.dk 9. november 2004 AT/lt J.nr. 2004-001/01-0009

Læs mere

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010

Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 2 Rapport om IT-Universitetet Dialogmøde 25. marts 2010 Universitets og Bygningsstyrelsen juni 2010 Indhold > 1. Indledning 6 2. Dagsorden 7 2.1. Dagsorden for dialogmøde mellem IT- Universitetet og Universitets-

Læs mere

Politikker Handlinger Forventede resultater

Politikker Handlinger Forventede resultater Aalborg Universitet Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Bilag 7 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind

Bilag 7 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind Bilag 7 Økonomisektionen Ref.: Emil Herskind 19. november 2009 Udkast til budget 2010 for IT-Universitetet i København På baggrund af bestyrelsens godkendelse af de overordnede budgetrammer for IT- Universitetet

Læs mere